Frederiksberg Kommunes ESDH-strategi
|
|
- Kirsten Overgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Frederiksberg Kommunes ESDH-strategi Dokumentet beskriver den fremtidige strategi for anvendelse af ESDH (Elektronisk Sags- og DokumentHåndtering). Det omfatter ESDH-systemet og fagsystemer med ESDH-funktionalitet (i helt eller delvist omfang) i Frederiksberg Kommune. Strategien er blevet til på baggrund af en bred involvering og inddragelse af de 5 direktørområder, superbrugernetværket, programudvalget for Effektiv administration og sagsbehandling, lederforum, HU og direktionen i løbet af efterår 2013/vinter Forretningsvision ESDH-strategien knytter sig til andre af kommunens tværgående strategier: Digitaliseringsstrategien Visionen for kommunens digitaliseringsstrategi er, at i 2015 er hele kommunens opgaveløsning understøttet af sammenhængende digitale løsninger, som sikrer en korrekt faglig myndighedsudøvelse og sætter borgerne i centrum via effektive services. ESDH-strategien understøtter temaet i digitaliseringsstrategien om Effektiv administration og sagsbehandling. Kanal- og Servicestrategien Visionen for kommunens kanal- og servicestrategi er, at kommunen tilbyder en gennemskuelig, ensartet og sammenhængende service, som tager afsæt i borgerens behov. Strategiens overordnede målsætninger er at benytte de mest omkostningseffektive kanaler mest muligt i servicering af borgerne, og straksafklaringer og digitale kommunikationskanaler prioriteres. En effektiv anvendelse af ESDH er et led i at kunne give borgerne en bedre borgerservice, da en effektiv ESDH-anvendelse sikrer overholdelse af lovgivningen, god forvaltningsskik omkring borgersager, herunder en god journaliseringspraksis. Device-strategien Med device-strategi får administrative ansatte tildelt de relevante kommunikationsenheder (pc er, mobilt bredbånd, telefoner, tablets m.m.) ud fra deres arbejdsbehov og opgaver. Medarbejdere, der har brug for at arbejde hjemme, vil således kunne tilgå kommunens netværk og systemer, herunder ESDH-systemet, hjemmefra. ESDH-systemets rolle to be Vores 1 ESDH-system understøtter kommunens vision om at være en digital kommune ved at gøre det nemt for medarbejderne at følge kommunens vedtagne forvaltningspraksis på en effektiv måde. Sammen med fagsystemerne på de enkelte områder udgør ESDH et væsentligt omdrejningspunkt i både den nuværende og fremadrettede digitalisering. ESDH-systemet er for medarbejderne det naturlige sted at arbejde med de sagsområder og opgaver, som kommunen har valgt, at systemet skal bruges til. 1 Med vores og vi i dette dokument menes Frederiksberg Kommune. 1
2 Hvorfor en ESDH-strategi? Formålet med ESDH-strategien er at skabe en afklaring af, hvordan Frederiksberg Kommune fremadrettet skal arbejde med ESDH. Strategien er således et procesdokument, der skal lede til, at vi: 1. får skabt et fundament i forhold til valg af nyt ESDH-system. 2. får sat ambitionsniveau og rammer for den fremadrettede anvendelse af ESDH også set i sammenhæng med kommunens øvrige it-systemer. Som en del heraf skal strategien understøtte, at vi forbedrer vores journaliseringspraksis og dermed gør os i stand til at opnå mere værdi ved brugen af ESDH. Systemet bliver ikke bedre end vores brug af det. En vigtig opgave for strategien er at sætte et ambitionsniveau, der både er fremadskuende, men også realistisk for organisationen at opnå og opretholde. Desuden skal strategien understøtte, at der skabes sammenhæng mellem ambitionsniveau, valg af system og fremtidig anvendelse. Strategien skal derfor dels anvise principperne for fremtidig anvendelse, herunder arbejdsdelingen med kommunens øvrige digitale løsninger, og dels danne grundlag for det videre arbejde med behovsafdækning og kravspecificering af ESDH-system. Hvorfor nu? Der er en række årsager til, at der er behov for en ESDH-strategi netop nu. Først og fremmest er kommunen forpligtet til at gå i udbud med ESDH og har besluttet at gøre dette i Desuden sker der meget på det fællesoffentlige område i disse år, hvor især kommunerne er i en brydningstid omkring digitalisering beskrevet i næste afsnit. Der er derfor behov for, at vi ser helhedsorienteret på, hvordan vi sikrer kvalitet og effektivitet i den administrative sagsbehandling. I den forbindelse skal vi definere ESDH-systemets rolle hvad skal ESDHsystemet anvendes til, og hvad skal fagsystemerne (med indbygget ESDH-funktionalitet) anvendes til. Endvidere er den nuværende anvendelse af edoc forsøgt opstrammet og revitaliseret i flere omgange, men oplevelsen er stadig, at anvendelsen er uensartet og mange steder ineffektiv, og at udbyttet af vores nuværende ESDH-system derfor er begrænset. Der er en udbredt erkendelse i kommunen af, at forvaltningslovene (forvaltningslov, offentlighedslov, persondatalov) fordrer en bedre ESDH-anvendelse end den nuværende. Den nye offentlighedslov indeholder endvidere eksplicitte krav til journalisering og må forventes at munde ud i indførelsen af digitale postlister, som fordrer journalisering af langt højere kvalitet end den nuværende. Den fællesoffentlige og fælleskommunale ramme Der har over tid været en række fællesoffentlige og fælleskommunale tiltag, der har adresseret udfordringerne på sags- og dokumentområdet (ESDH). Det væsentligste og nye er principperne i den fælleskommunale rammearkitektur. 2
3 For tiden arbejder KL med den kommende fælleskommunale rammearkitektur, og KOMBIT er på den baggrund i gang med udbud af rammearkitekturens støttesystemer, bl.a. SAPA (SAgsoverblik og PArtskontakt) og udvalgte fagsystemer. Den fælleskommunale rammearkitektur har bl.a. til formål at bistå kommunerne med at frigøre sig fra monopolsituationen, som KMD har haft igennem flere årtier (det såkaldte monopolbrud ). Rammearkitekturen er et målbillede for fremtidens kommunale it-systemer og skal konkretiseres løbende i egentlige løsninger dels gennem KOMBITs egne udbud, men også ved at de enkelte kommuner stiller krav til deres egne it-leverandører om, at principperne og fællesoffentlige standarder skal overholdes. Den fællesoffentlige rammearkitektur påvirker også kommunernes ESDH-systemer særligt interessant i denne sammenhæng er projektet omkring SAPA. Med SAPA, som kan beskrives som en glasplade, der giver det hurtige overblik over en borgers sager i kommunen, får kommunerne en ny måde at skabe et samlet overblik på. Tidligere var ESDH-systemer og en enstrenget tilgang til ESDH det bedste bud på dette. Men der er sket et skift i opfattelsen af ESDHs placering i det samlede systemlandskab. Fra at opfatte ESDH som systemet til sager og dokumenter (væg til væg-esdh-system) til, at ESDH nu i stigende grad bliver opfattet som én it-løsning blandt mange i det samlede it-landskab. SAPA er et reelt bedre bud på at skabe denne sammenhæng, og dette overblik over sager og dokumenter, og konsekvensen heraf er at gå over til en flerstrenget ESDH-strategi. En flerstrenget ESDH-strategi er således en konsekvens af strategien i den fællesoffentlige rammearkitektur, hvor det bl.a. understreges, at sager og dokumenter lagres og vedligeholdes i et fagsystem, ikke i tværgående sags- og dokumentsystemer og en konsekvens af beslutninger truffet i Kommunernes It-arkitekturråd: Driften af det kommunale systemlandskab er spredt, og fagsystemer skal selv rumme alle driftskritiske funktioner. SAPA forventes etableret i 2016, og det er tanken, at SAPA over en årrække skal etablere sig som afløseren for KMD Sag. I 2015 og evt. ind i 2016 må kommunen leve med, at det bliver svært at skabe et tværgående overblik over sagerne i denne mellemliggende periode. Frederiksberg Kommunens ambitionsniveau er, at de fællesoffentlige og fælleskommunale krav og standarder følges og at indkøb af det nye ESDH-system er i overensstemmelse hermed, således at Frederiksberg Kommune på ESDH-området fremadrettet kan høste gevinster bl.a. i form af lettere (og billigere) integrationer imellem ESDH og fagsystemer for at sikre sammenhæng og overblik på tværs. Principper for ESDH 10 principper skaber hovedlinjerne i kommunens ESDH-strategi. Der er 3 principper, der er med til at sætte rammen for den ESDH-anskaffelse, som vi står overfor i 2014 og 7 principper, der sætter rammen for, hvordan vi skal anvende kommunens ESDH-system og fagsystemer med ESDH-funktionalitet fremadrettet. Principper for anskaffelsen af nyt ESDH-system De 3 følgende anskaffelsesprincipper hænger tæt sammen og skal bl.a. være med til at sikre, 3
4 at vi får sat fokus på organisationens behov i udbudsmaterialet. De 3 principper danner grundlag for vores anskaffelse af nyt ESDH-system. 1: Systemet skal være forretningsorienteret og understøtte brugerne i deres daglige arbejde ESDH-systemet skal være bedst muligt til at sagsbehandle i og særligt med fokus på de sagsområder, som ESDH skal fungere som fagsystem for. Systemet skal understøtte de daglige arbejdsprocesser og give brugerne værdi i deres opgaveløsning. vi skal vide, hvilke sagsområder der skal bruge ESDH som fagsystem vi skal vide, hvilke processer som systemet særligt skal understøtte brugerne i vi vil have fokus på at opnå god funktionalitet for en bred brugerkreds og ikke kun i forhold til arkiveringsdelen der skal være involvering af organisationen i forhold til at beskrive behov for de udvalgte sagsprocesser. 2: Systemet skal være brugervenligt og genkendeligt i sin funktionalitet: Det skal være nemt at gøre det rigtigt Vi vil have et brugervenligt system, der er let at lære at anvende og let at bruge i hverdagen. Der skal være en enkelhed i brugergrænsefladen, der virker intuitiv og gerne genbruger funktionalitet, som er kendt fra andre platforme. Vi skal have et system, hvor brugervenlighed bygger bro mellem teknologiens muligheder og brugerens evne til at udnytte den. Med et mere brugervenligt system, som vil være nemmere at anvende, vil det også blive lettere for brugerne at overholde kommunens retningslinjer for journaliseringspraksis i ESDH. vi skal have en fælles forståelse af, hvad vi forstår ved brugervenlighed vi skal inddrage brugerne i anskaffelsesprocessen, herunder kravspecifikation og evaluering brugervenlighed og dermed kvalitet skal have høj prioritet i anskaffelsen. 3: Vi vil have et standardsystem, som er robust og muliggør konfigurationsmuligheder inden for standardsystemet Systemet skal konfigureres i forhold til de sagstyper, som ESDH-systemet skal fungere som fagsystem for. Konfigurationen kan være at automatisere trin i sagsbehandlingen fx ved størst mulig forudfyldelse af metadata eller sætte frister/påmindelser i forhold til sagstypen. 4
5 Derudover skal konfigurationsmulighederne give os målrettede brugergrænseflader til forskellige brugergrupper. Tanken er, at hver enkelt arbejdsproces får systemstøtte tilpasset netop denne proces i såvel funktionalitet som i brugergrænseflade. Systemets opsætning skal kunne tilpasses funktioner og kunne tilpasses arbejdsgange, således at vi bevæger os væk fra, at one size fits all. vi vil anskaffe et modent og velafprøvet ESDH-system vi vil sætte fokus på det, der virkelig giver værdi, eksempelvis konfigurerbarhed og brugervenlighed og have mindre fokus på den traditionelle ESDH-basisfunktionalitet (ligger i et standardsystem) vi skal udvælge og prioritere forretningsprocesser, som skal konfigureres vi skal involvere organisationen tidligt i implementering af systemet, da fagforvaltningernes viden og behov skal være omdrejningspunktet for opsætningen vi påbegynder den organisatoriske implementering og beslutninger om anvendelse langt tidligere end ved traditionel anskaffelse og vil inddrage leverandøren aktivt for at udnytte mulighederne og bedste praksis i ESDH-systemet. Principper for anvendelse De 7 følgende anvendelsesprincipper er fremadrettede og skal sætte rammerne for implementeringen og anvendelsen af det nye ESDH-system. Som nævnt er der trods revitalisering i flere omgange stadig behov for en målrettet indsats for at sikre effektiv anvendelse og værdi af ESDH-systemet, og denne målrettede indsats skal forankres i ledelsen. 1: Vi vil have digitale sager og god journaliseringspraksis Sager i Frederiksberg Kommune skal være digitale. Vi vil ikke have papirsager, sager på drev, i Outlook, på USB eller andre medier. Hvis en sag ikke skal være digital, skal den leve op til særlige undtagelsesprincipper. Behovet for digitale sager forstærkes af overgangen til digitale brevforsendelser. Så længe, at Frederiksberg Kommune stadig bibeholder papirsager, kan vi ikke opnå de fulde besparelser ved overgangen til Digital Post 2. Den gode journaliseringspraksis skal gennemsyre sagsbehandlingen, således at kommunen kan leve op til god forvaltningsskik. Kommunens retningslinjer for korrekt journalisering, en effektiv organisatorisk understøttelse af god journaliseringspraksis og ESDH-systemets brugervenlighed skal sikre, at ESDH bruges konsekvent og entydigt af alle for at sikre tilliden til og bevisværdien i journaliseringen. 2 Dels opnår vi ikke de tidsmæssige besparelser ved, at digitale breve ikke skal printes, fordi brevene stadig efter digital forsendelse skal printes til sagen, dels har vi en udfordring i forbindelse med afgørelsesbreve, som bør være gemt i endelig form i et ESDH-system, hvor det er logget, hvem der har udarbejdet brevet. 5
6 vi skal gøre op med forståelsen af, at ESDH-systemet er et mere eller mindre frivilligt system at arbejde i vi skal definere, hvad vi forstår ved en sag. Forslag til denne definition fra KL: Udgangspunktet er enkeltsagsprincippet, at der oprettes en sag, pr. afgørelse, beslutning eller administrativ proces, der sikrer, at indhold/dokumentation i forvaltningsarkivet er søgbar, frem for bundet til enkeltpersoners hukommelse vi skal definere, hvornår noget er en ægte digital sag. Forslag til denne definition: Med digital sag menes de sager, der forefindes i kommunens ESDH-system eller fagsystemer med ESDH-funktionalitet med status af original sag. Dokumenter på fællesdrev eller ujournaliserede mails er ikke del af den digitale sag, før de bliver journaliseret på sagen. Akter i mapper på fællesdrev eller Outlook er ikke sagsdokumenter, men blot at betragte som endnu ikke journaliserede akter på sagen vi skal udarbejde tydelige retningslinjer for anvendelse og journaliseringspraksis, herunder undtagelsesprincipperne. De overordnede retningslinjerne bliver udarbejdet i foråret 2014 og skal udmøntes i konkrete retningslinjer for opgaveløsningen i områderne/afdelingerne i forbindelse med implementering af det nye ESDH-system hvor der er tvivl om krav til og retningslinjer for journalisering, vil vi afklare dem retningslinjerne skal efterleves af alle, og det er et ledelsesansvar at sikre dette vi kan forenkle sikkerhed på filsystemer/drev, da disse ikke skal anvendes til sager. 2: Vi vil have effektive digitale arbejdsgange Vi skal med kommunens ESDH-system give medarbejderne et effektivt digitalt arbejdsredskab, som støtter medarbejderne i deres opgaveløsning og derfor er mere og andet end blot en arkivkasse. Tanken bag princippet er, at vi vil effektivisere udvalgte forretningsprocesser 3 via ESDHsystemet, dvs. automatisere udvalgte processer ved at konfigurere/opsætte ESDH-systemet til bestemte sagsområder og dermed sikre, at ESDH-systemet understøtter forretningsprocesserne. Vi vil bruge erfaringerne fra de først udvalgte forretningsprocesser til løbende at prioritere og effektivisere yderligere processer og at fortsætte med at justere arbejdsgange og systemopsætningen som en naturlig driftsopgave. Det handler om at skabe effektive sammenhængende opgaveprocesser, uanset om det er journaliseringspligtige myndighedsopgaver og/eller interne administrative opgaver. 3 Med forretningsproces forstår vi en proces, hvor der er en kunde og har et start og slutpunkt. Det er således et bredt begreb, der kan gå på tværs af afdelinger eller foregå hos en enkelt medarbejder. Arbejdsgange og sagsprocesser kan være hele eller dele af forretningsprocesser og begreberne anvendes lidt synonymt i dette strategidokument. 6
7 vi tager udgangspunkt i det valgte systems bedste praksis, således at vi kontinuerligt både tilpasser vores arbejdsgange og opsætningen af systemet vi skal ændre en række af vores nuværende arbejdsgange vi skal have ensartede og standardiserede arbejdsgange, så vi behandler ensartede sager ens, herunder en fællesstandard omkring navngivning vi vil have fokus på at have smidige arbejdsgange også på tværs af systemer, eksempelvis ESDH-systemets samspil med dagsordensmodul vi ikke bevidstløst anviser, at alle sagstyper skal i ESDH-systemet men tager aktivt stilling til arbejdsdelingen mellem ESDH og andre systemer med ESDH-funktionalitet og stiller krav om at opnå værdi og effektivitet de effektive digitale arbejdsgange både skal understøtte forretningsprocesserne og samtænkes med forskellige typer af arbejdsgange og opgaveprocesser. Det kan således være sagsprocesser, beslutningsprocesser, aktindsigtsprocesser, høringsprocesser, godkendelsesprocesser, analyseprocesser, udviklingsprocesser og ad hoc-processer. Det afgørende er, at vi har valgt, at processen skal bo i ESDH-systemet og at vi går efter at opnå værdi og effektiv anvendelse. 3: Vi vil have en flerstrenget ESDH-strategi Frederiksberg Kommune vil arbejde efter en flerstrenget strategi for ESDH og understøtte kommunens arbejdsprocesser gennem en bred vifte af fagsystemer, som i stigende grad opnår ESDH-funktionalitet. Med den flerstrengede ESDH-strategi bliver der mulighed for at arbejde i den mest oplagte ESDH-løsning. Der skal tages hensyn til tværgående behov for at sikre samarbejde omkring sagerne. Selvom kommunen arbejder efter en flerstrenget ESDH-strategi, er det ikke et udtryk for, at der er frit slag for anskaffelse af forskellige ESDH-systemer eller fagsystemer med ESDHfunktionalitet. Kommunen vil fortsat kun have ét ESDH-system, og der skal stadig være fokus på oprydning i systemlandskabet og på at undgå unødige investeringer. Hvis funktionalitet i et fagsystem modsvares af ESDH-systemets, og der ikke går væsentlig funktionalitet tabt, bør ESDH-systemet fungere som fagsystem i stedet. sags- og dokumenthåndtering ikke længere er isoleret til ESDH-systemet, men pågår i adskillige af kommunens fagsystemer med ESDH-funktionalitet fælles standarder for sag og dokument anvendes til at skabe sammenhæng mellem arkivsystemer, fagsystemer og selvbetjeningsløsninger, så systemer kan tale sammen på tværs af leverandører og løsningstyper vi skal vurdere, om fagsystemer har berettigelse eller kan erstattes af ESDH-systemet vi, indtil SAPA er på plads, accepterer det manglende systemoverblik over sager, som også gør sig gældende i dag. 7
8 4: Vi vil kun journalisere ét sted ikke dobbeltjournalisere Der skal enten ske en journalisering i fagsystem eller i ESDH ikke i begge systemer med den samme sag. Hvis fagsystemet kun har delvis ESDH-funktionalitet og fx ikke kan modtage indkommen post, kan denne del af sagen journaliseres i ESDH. I så fald vil sagen skulle oprettes både i ESDH-systemet og fagsystemet, mens dokumenterne fordeler sig mellem de to sager. Journalisering i ESDH-systemet skal være entydig, og man skal ikke sideløbende vedligeholde sagen på et netværksdrev eller i Outlook. vi vil gøre op med udbredt praksis for dobbeltregistrering også som følge af ambitionen om effektive, digitale arbejdsgange vi registrerer kun ét sted, men kan i perioden, indtil SAPA er etableret skulle søge efter sager/dokumenter i flere systemer både ESDH-system og fagsystemer vi gemmer sager og dokumenter det korrekte sted første gang og dermed ikke i Outlook eller på drev. 5: Vi går kun efter nødvendige snitflader/integrationer og vil undgå dyre integrationer med høj kompleksitet Erfaringen viser, at meget komplekse 2-vejs integrationer til fagsystemer giver problemer i den daglig drift, dårlige brugeroplevelser og ikke er økonomiske på sigt. Samtidig giver versionsskift i systemerne ofte problemer med integrationerne og langsom performance i det ene system kan påvirke performance og arbejdsgange i de andre tæt integrerede systemer. Der skal etableres fællesintegrationer til data eksempelvis CPR, CVR etc. fx via Serviceplatformen. systemer skal have snitflader i overensstemmelse med rammearkitekturen, således at systemet kan udveksle data med andre systemer hvert behov for integration skal vurderes i forhold til kompleksitet, udgifter, stabilitet, performance og alternative muligheder det kan være nødvendigt at søge i flere systemer for at opnå det nødvendige overblik fx over en borgers sager/dokumenter mv. 6: Vi vil automatisere mest muligt Fast tilbagevendende rutineprægede arbejdsgange skal så vidt muligt automatiseres. Systemet skal fx sættes op til at autogenerere relevant metadata for bestemte sags- og dokumenttyper og automatisk understøtte workflows. Automatiseringen skal tilpasse sig brugernes arbejdsmønster i systemet. Det kunne være forslag til skabeloner, KLE-emneord, sagstype, seneste anvendte værdier (afsender, sikkerhed, relation mm.). Systemet skal således proaktivt komme med muligheder ved at udnytte viden om, hvordan brugeren oftest anvender systemet. 8
9 vi konfigurerer systemet til det enkelte sagsområde og kontinuerligt vedligeholder denne opsætning for at sikre mere korrekte sager, mere effektive arbejdsgange og mere tilfredse brugere vi skal stole på, men også sikre os, at automatikken fungerer korrekt eksempelvis ved logning vi skal arbejde med at udbrede den systematiske anvendelse af KLE, således at vi får et struktureret overblik over opgavevaretagelsen vi skal tænke den interne administrative sagsbehandlingsdel af kommunens selvbetjeningsløsninger integreret i ESDH-systemtet, eksempelvis automatisk sagsoprettelse, svarbreve, start af workflow og i øvrige fagsystemer. (Eksempel: automatisk oprettelse af klagesager vedr. p-afgifter) 7: Vi vil have mobilitet De mobile devices skal tænkes med i en ESDH-strategi, så vi kan understøtte behovet for at anvende ESDH-systemet fra flere forskellige platforme og dermed sikre, at vi kan arbejde effektivt og kan journalisere ved start også uden for kontoret. Vi har et behov for, at vi kan sagsbehandle i større eller mindre omfang på de mobile devices. vi vil have et ESDH-system, der kan spille sammen med forskellige devices vi ikke kun skal have skal have læseadgang til ESDH-systemet på mobile devices, men arbejdsrettigheder vi i forbindelse med papirløse møder kan anvende tablets fx ipads til at læse data og til søgning. Digital ledelse: ledelsesforankring og anvendelse Der er store forskelle på anvendelsen af ESDH, og den værdi anvendelsen tilfører både inden for afdelinger og områder og dermed også på tværs af kommunen. I forhold til nogle sagstyper (fx klagesager) er ESDH integreret direkte i opgaveløsningen, mens ESDH på andre områder bliver påklistret sagsprocessen som en irriterende ekstraopgave på den primære sagsproces. Og forklaringen er ikke altid begrænsninger i vores ESDH-system, men også, hvordan det er taget i anvendelse i den enkelte afdeling, og om man i hver enkelt afdeling har tilpasset sagsprocesserne til systemets muligheder. Det er ledernes udøvelse af digital ledelse, som gør, at en afdeling får afklaret: hvilke sager understøttes bedst i ESDH og hvilke understøttes bedst af et evt. fagsystem? hvilke meningsfulde standarder for sager og dokumenter anvendes? hvordan deler man sager om de samme borgere med fx det øvrige sociale område? hvor kan en afdeling bruge ESDH til at optimere deres processer og ikke mindst hvor kan de afvikle nogle af deres hidtidige papirbaserede processer? 9
10 Når ledelsen tager hånd om disse fælles spørgsmål, skaber det en langt bedre implementering af ESDH i organisationen og derved en realisering af gevinsten ved investeringen. Lederen er den hovedansvarlige for den forandring, der skal ske i forhold til det nye ESDH-system, og dermed for, hvordan ESDH anvendes (funktionel anvendelse og journaliseringspraksis) i lige præcist den afdeling, som lederen har ansvaret for. Fraværet af tydelig digital ledelse fører til, at hver medarbejder selv tager stilling til, hvorvidt man ønsker at anvende systemet, at medarbejderne ikke får hjælp til at adressere kompetenceudviklingsbehov i relation til sagsbehandling og udvikler en privatpraktiserende forvaltningspraksis. Hvilket resulterer i manglende udnyttelse af systemet og en mangelfuld forvaltningspraksis, ineffektive arbejdsgange og mangelfuld vidensdeling. Succesfuld ledelsesforankring afhænger af, at lederens rolle tydeliggøres og at udfyldelsen af rollen efterspørges af dennes leder og at lederens målsætninger for systemanvendelsen understøttes af en kompetent driftsorganisation med de fornødne ressourcer. 10
BUDSKABSPAPIR om den fælleskommunale rammearkitektur for it og digitalisering ("rammearkitekturen")
1 BUDSKABSPAPIR om den fælleskommunale rammearkitektur for it og digitalisering ("rammearkitekturen") BRUGSVEJLEDNING Budskabspapiret er en hjælp til at sætte ord og sætninger på, når du som kommunal chef
Læs mereIndholdsfortegnelse. Bilag 3: ESDH-processen frem til indstillingen til dir den 20. maj
Indholdsfortegnelse Id Dokumentnavn Sagsnummer Hændelse 249229#0 Ikke medtaget 85.11.00-P20-1-13 03-01-2013 1681585#0 ESDH - Magistratens beslutning om ESDH-strategi 85.11.00-P20-1-13 21-06-2017 363256#0
Læs merePrincipper for digitalisering og ny teknologi i Brønderslev Kommune
Principper for digitalisering og ny teknologi i Brønderslev Kommune v. 1.0 22032017 Godkendt i Økonomiudvalget Dette dokument beskriver Brønderslev kommunes 5 overordnede digitaliseringsprincipper: 1.
Læs mereDigitaliseringsstrategi 2011-2014
Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere
Læs mereStøttesystemerne. Det er tid til
1 Det er tid til Støttesystemerne 2 Kombit Digitalisering er afgørende for udviklingen af de kommunale kerneopgaver, hvor bedre borgerservice med færre ressourcer er i centrum. Kommunernes mål er at bevare
Læs mereHillerød Kommunes Kanalstrategi 2014-2018
Hillerød Kommunes Kanalstrategi 2014-2018 Forord Hillerød Kommunes Kanal- og Servicestrategi er en samlet strategi for kommunikation mellem kommune og borgere, virksomheder og foreninger. Service over
Læs mereATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018
ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi samler hele ATP Koncernen om en række initiativer og pejlemærker for digitalisering i ATP. Den støtter op om ATP Koncernens målsætning
Læs mereESDH-strategi. Sag og Dokument/ESDH anbefalinger til udarbejdelse af lokal strategi i kommunen
ESDH-strategi Sag og Dokument/ESDH anbefalinger til udarbejdelse af lokal strategi i kommunen Indhold Indledning og baggrund for værktøjet 3 Strategiens scope, formål og målsætninger 4 Understøttelse af
Læs mereIndledning Dokumentet indeholder et oplæg til fastlæggelse af scope for realisering af forretningsservicen Partskontakt.
8. april 2013 19-Partskontakt => Kontaktdata Indledning Dokumentet indeholder et oplæg til fastlæggelse af scope for realisering af forretningsservicen Partskontakt. I de oprindelige oplæg med visionen
Læs merePolitik for Elektronisk Sags- og dokumenthåndtering Godkendt af Styregruppen for edoc
Politik for Elektronisk Sags- og dokumenthåndtering Godkendt af Styregruppen for edoc Politik for Elektronisk Sags- og Dokumenthåndtering i Region Nordjylland (ESDH) Lovgivning/aftalegrundlag Politikken
Læs mereIt-principper. Bilag 1 til It- og Digitaliseringsstrategi for Sønderborg Kommune
It-principper Bilag 1 til It- og Digitaliseringsstrategi for Sønderborg Kommune Indledning It-principperne er grundstenene for it-arkitekturen i Sønderborg Kommune. Principperne skal bidrage til, at vi
Læs mereHolbæk Kommune. Digitaliseringsstrategi Version 2.0 (bemærkninger fra Strategi & Analyse)
Holbæk Kommune Digitaliseringsstrategi 2014-2018 Version 2.0 (bemærkninger fra Strategi & Analyse) Indhold 1. Baggrund... 3 2. Opbygning... 3 3. Forretningsmæssige målsætninger... 4 4. Vision, pejlemærker
Læs mereNy generation ESDH Konfigurerbare procesplatforme
Behov for gearskifte Ny generation ESDH Konfigurerbare procesplatforme Løbende tilpasning af systemerne giver stor værdi men er systemerne og myndighederne klar? Der er potentiale i konfigurerbare standardsystemer
Læs mereDigitaliseringsstrategi for Norddjurs Kommune
Digitaliseringsstrategi for Norddjurs Kommune 2016-2020 1 1. Indledning Danmark fik sin første digitaliseringsstrategi for den offentlige sektor i 2001. Staten, regionerne og kommunerne har siden i fællesskab
Læs merePLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016
PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1
Læs mereProgrambeskrivelse - Sammenhængende Digital Borgerservice. 1. Formål og baggrund NOTAT
Programbeskrivelse - Sammenhængende Digital Borgerservice 1. Formål og baggrund Den digitale service skal gøre det lettere at være borger og virksomhed i Danmark. De skal opleve nærhed og sammenhæng i
Læs merePeter Thrane Enterprisearkitekt KL+KOMBIT. Den fælleskommunale Rammearkitektur - Inspiration
Peter Thrane Enterprisearkitekt KL+KOMBIT Den fælleskommunale Rammearkitektur - Inspiration REGIONERNE Selvstyre Egen økonomi Konkurrence = bedre priser Samarbejde Koordinering Udveksling SAMMENHÆNG
Læs mereBILAG 14 FORSLAG TIL VISION OG MÅLBILLEDE FOR RAMMEARKITEKTUREN
GOVERNANCE, MÅL OG INDHOLD BILAG 14 FORSLAG TIL VISION OG MÅLBILLEDE FOR RAMMEARKITEKTUREN Forslag vedtaget af SAGERA styregruppen 31.01.17 Vision Målbillede for den fælleskommunale rammearkitektur Rammearkitekturen
Læs mereSAPA. Kommunenetværk. KMJ, d. 24. november 2013
SAPA Kommunenetværk KMJ, d. 24. november 2013 P R O J E K T S T A T U S 1. Integrationer til sagsbærende it-systemer 2. Kravspecifikation for SAPA 3. Interessenterne 4. Tidsplan 2 1. Se data fra sagssystemer
Læs mereDigitaliseringsstrategi
Dragør Kommune, november 2015 Digitaliseringsstrategi UDKAST Dragør Kommune 2016 2020 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Fællesoffentligt samarbejde om digitalisering - infrastrukturen...5 3. Borgerbetjening
Læs mereVelfærd gennem digitalisering
Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mereSags- og Dokumentindeks og Ydelsesindeks
Støttesystemet Sags- og Dokumentindeks og Ydelsesindeks 1 Sags- og Dokumentindeks og Ydelsesindeks To af de otte Støttesystemer 2 Kombit Støttesystemerne Sags- og Dokumentindeks og Ydelsesindeks Hvad er
Læs mereSAGS- OG DOKUMENTINDEKS, YDELSESINDEKS TO AF DE OTTE STØTTESYSTEMER. Version 2.0
SAGS- OG DOKUMENTINDEKS, YDELSESINDEKS TO AF DE OTTE STØTTESYSTEMER Version 2.0 Støttesystemer er selvstændige it-løsninger, der sikrer, at kommunens fagløsninger kan fungere sammen og få adgang til relevante
Læs mereIt-delstrategi for administrativ it-anvendelse
Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.
Læs mereVIDEN FOR VERDEN VORES ORGANISATION / INDSATS 12.1 STRATEGI FOR DET ADMINISTRATIVE OMRÅDE
VIDEN FOR VERDEN VORES ORGANISATION / INDSATS 12.1 STRATEGI FOR DET ADMINISTRATIVE OMRÅDE Marts 2016 FORORD Formålet med strategien for de administrative områder på AAU er at opfylde den overordnede ambition
Læs mereSvendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015
Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Digitaliseringsstrategi hvorfor gør vi det I dag er de mobile platforme en naturlig del af vores hverdag. Tablets, smartphones, bærbare pc er er med
Læs mereRAMMEARKITEKTUR, STØTTESYSTEMER OG SAPA. IMPULS 13. September 2018 Peter Hauge Jensen og Iver Winther
RAMMEARKITEKTUR, STØTTESYSTEMER OG SAPA IMPULS 13. September 2018 Peter Hauge Jensen og Iver Winther Agenda Intro - hovedbudskaber Kort om rammearkitektur Status for Støttesystemer, Serviceplatform m.v.
Læs mereFORSLAG TIL INDSATSOMRÅDER I DEN KOMMENDE STRATEGIPERIODE. EDS Netværksmøde d. 3 og 5. november 2015 v/annie Bekke Kjær
FORSLAG TIL INDSATSOMRÅDER I DEN KOMMENDE STRATEGIPERIODE EDS Netværksmøde d. 3 og 5. november 2015 v/annie Bekke Kjær KL har gennemført markedsanalyse på selvbetjeningsløsninger i efteråret 2015: Kommuner
Læs mereFORSLAG TIL VISION OG MÅLBILLEDE FOR RAMMEARKITEKTUREN
GOVERNANCE, MÅL OG INDHOLD FORSLAG TIL VISION OG MÅLBILLEDE FOR RAMMEARKITEKTUREN Proces for udarbejdelse af vision og målbillede for rammearkitekturen Fase 1 (november): Afklaring af vision Workshop om
Læs mereKANALSTRATEGI Fredensborg Kommune 2012-2015 1
KANALSTRATEGI Fredensborg Kommune 2012-2015 1 1. Formål og baggrund Fredensborg Kommunes kanalstrategi er en tværgående strategi, der angiver målsætninger for, hvilke kanaler 1 vi benytter og hvordan vi
Læs mereKL SEPTEMBER 2019 BORGERBLIKKET GIV BORGEREN OVERBLIK SÅDAN!
KL SEPTEMBER 2019 BORGERBLIKKET GIV BORGEREN OVERBLIK SÅDAN! 2 GIV BORGEREN OVERBLIK SÅDAN! Borgerne skal opleve en kommunal sektor, der skaber tillid og tryghed, hvor borgeren i højere grad oplever gennemsigtighed
Læs mereDigitaliseringsstrategi
Digitaliseringsstrategi Godkendt i xx den xx.xx.2010 Digitalisering i Viborg Kommune skal understøtte en helhedsorienteret og effektiv service over for borgere og virksomheder effektivisere de kommunale
Læs mereVision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen
Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen 2016-2020 VISION PERSPEKTIVER OVERORDNEDE MÅL ORGANISERING ROLLER OG ANSVAR INDSATSER BAGGRUND I Hjørring Kommune vil vi
Læs mereSTRATEGI FOR DE ADMINISTRATIVE OMRÅDER. Del af Aalborg Universitets strategi
STRATEGI FOR DE ADMINISTRATIVE OMRÅDER Del af Aalborg Universitets strategi 2016-2021 indhold forord 04 de 5 principper for værdiskabende administration og service 06 indsatser for strategigennemførsel
Læs mereGod Administrativ Praksis for Fredensborg Kommune
God Administrativ Praksis for Fredensborg Kommune Marts 2017 Indhold 1. Formål og anvendelse... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Ansvar... 3 4. Administrative Systemer... 3 5. Journalisering... 4 Sag... 4 Dokument...
Læs mereSager på tværs. MOX giver sammenhængende processer på tværs af it-systemer
Sager på tværs MOX giver sammenhængende processer på tværs af it-systemer 2 Sager på tværs Vil I gerne gøre det nemmere at sende dokumenter på tværs af jeres kommune? Så er MOX noget for jer! En kommune
Læs mere1. Ledelsesresumé. Den 2. juli Jnr Ø90 Sagsid Ref NSS Dir /
F ORELØBIG BUSINESS CASE F OR PROJEKT VEDR. SAGER P Å TVÆRS AF IT - LØSNINGER O G ORGANISATORISKE S K E L 1. Ledelsesresumé Der anvendes i dag mange ressourcer på at integrere forskellige it-løsninger
Læs mereHolbæk Kommune. Digitaliseringsstrategi Version 1.0
Holbæk Kommune Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Version 1.0 Indhold 1. Baggrund og resume... 3 2. Forretningsmæssige målsætninger... 5 3. Vision, pejlemærker, principper og målsætninger... 5 3.1 Vision...
Læs mereLokal og digital et sammenhængende Danmark. Søren Frederik Bregenov, konsulent, KL Maj konference 21. maj 2015
Lokal og digital et sammenhængende Danmark Søren Frederik Bregenov, konsulent, KL Maj konference 21. maj 2015 1 Disposition 1. Det nuværende strategilandskab -Fælleskommunale, fællesoffentlige, fagspecifikke
Læs mereDIGITAL KOMMUNIKATION OG BORGERBETJENING
BORGERBETJENING BORGERBETJENING DIGITAL KOMMUNIKATION OG BORGERBETJENING Marianne Mortensen (mjt@kl.dk) og Flemming Engstrøm (flen@kl.dk) STRATEGIEN STRATEGIEN Hvad kan I forvente i dag? Overblik over
Læs mereFælleskommunal digitaliseringsstrategi
Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Projektbeskrivelse 1.6: Optimering af Digital Post og Fjernprint KL, September 2011 Baggrund Kommunerne er i 2010 begyndt at levere breve til Digital Post. Den fællesoffentlige
Læs merePARADIGMESKIFTET - en grundfortælling
PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling MODEL TIL HÅNDTERING AF FREMTIDENS DIGITALE UDFORDRINGER. UDARBEJDET I ET SAMARBEJDE MELLEM SORØ OG RINGSTED KOMMUNE. EXECUTIVE SUMMARY Et paradigmeskift er et skift
Læs mereDigitaliseringsstrategi Odder Kommune
Digitaliseringsstrategi Odder Kommune Dokumentnr.: 727-2016-159853 side 1 Opbygning af digitaliseringsstrategien: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune tager udgangspunkt i både Odder Kommunes generelle
Læs mereDEN FÆLLESKOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR
DEN FÆLLESKOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR FDA2017 DEN FÆLLESKOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR - FRA VISION TIL PRAKSIS FDA 2017 Agenda Digitaliseringsstrategien og kommunernes udfordringer Rammearkitekturen som et fælles
Læs mereKommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab
Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Version 1.0, maj 2014 Denne vejledning til en lokal business case suppleres af følgende dokumenter: Instruktion til udfyldelse af business
Læs mereIT-ARKITEKTURPRINCIPPER 2018
IT-ARKITEKTURPRINCIPPER 2018 5 It-arkitekturmål 5 Arkitekturprincipper Følg eller forklar Fælleskommunale arkitekturprincipper og -regler IT-ARKITEKTURMÅL Billigere it Sammenhængende it Mere robust og
Læs mereOm projektet afprøvning af MOX-konceptet
NOTAT Om projektet afprøvning af MOX-konceptet MOX konceptet skal afprøves i flere forskellige kommuner med flere forskellige leverandører. Afprøvningen skal gennemføres i løbet af efteråret 2012. Der
Læs mereDigitaliseringsstrategi
Dragør Kommune, november 2015 Justeret november 2016 Digitaliseringsstrategi UDKAST TIL OPDATERING Dragør Kommune 2016 2020 1 Indholdsfortegnelse 0. Forord...3 1. Indledning...3 2. Fællesoffentligt samarbejde
Læs mereKOMBITS UDMØNTNING AF RAMMEARKITEKTUREN. V/ Chefkonsulent Morten Hass
KOMBITS UDMØNTNING AF RAMMEARKITEKTUREN V/ Chefkonsulent Morten Hass Tre budskaber Rammearkitekturen er kommunernes fælles krav og infrastruktur Hvert fælles projekt udbygger rammearkitekturen Når ny fælles
Læs mereDen digitale vej til innovation og værdiskabelse
Den digitale vej til innovation og værdiskabelse INDHOLD Indledning... 2 Tema 1: Digitaliseringsprojekter der skaber værdi... 3 Tema 2: Den datadrevne kommune... 4 Tema 3: Implementering i bund... 5 Tema
Læs mereEffektiv sagsbehandling og hurtig borgerservice
Effektiv sagsbehandling og hurtig borgerservice 360 Kommuneløsning Med udvidet borgerselvbetjening og tværgående digitale arbejdsgange er kommunen efterhånden blevet borgernes primære kontaktpunkt til
Læs mereN O TAT. Udkast til: KL s politik på sags- og dokumentområdet. Anbefalinger i KL s politik på sags- og dokumentområdet
N O TAT Udkast til: KL s politik på sags- og dokumentområdet Kommunernes politik på sags og dokumentområdet støtter kommunerne i at træffe de rigtige beslutninger om valg af it-løsninger til sags- og dokumenthåndtering,
Læs mereMin digitale Byggesag (MDB)
R E SULTATKONTRAKT Min digitale Byggesag (MDB) Projekt 5.1 i handlingsplanen for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Resume: Projektet om digital byggeansøgning og sagsbehandling, Min digitale
Læs mereDEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN
DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN HVORFOR EN FÆLLESKOMMUNAL RAMME ARKITEKTUR? Digitalisering er afgørende for udviklingen af de kommunale kerneopgaver, fordi Borgerne skal møde en nær og sammenhængende
Læs mereF remtidens Digital Post
F remtidens Digital Post Kommunale input til videreudvikling af Digital Post Anvendelse af Digital Post er en central del af udviklingen af den offentlige service. Derfor er det vigtigt, at kravene til
Læs mereHÅNDBOG FOR GULDBORGSUND KOMMUNE ACADRE
HÅNDBOG FOR GULDBORGSUND KOMMUNE ACADRE Indledning 3 Brug af Acadre 4 Formål 4 Overordnede mål: 4 Konkrete mål: 4 Udviklingsmål (fremtidigt mål) 5 Hvem har adgang til hvad? 5 Adgang og misbrug 5 Postmodtagelse
Læs mereDigitale sager og dokumenter i. Albertslund Kommune. Vision og principper for anskaffelse og anvendelse af systemer. Økonomi & Stab.
Økonomi & Stab Albertslund Kommune Nordmarks Allé 1 Digitale sager og dokumenter i Albertslund Kommune Vision og principper for anskaffelse og anvendelse af systemer 2620 Albertslund okonomiogstab@albertslund.dk
Læs mereDigitaliseringsstrategi
Digitaliseringsstrategi 2010-2014 Indledning Staten, regionerne og kommunerne udarbejdede i 2007 en fællesoffentlig digitaliseringsstrategi, der på væsentlige områder indeholder forpligtende initiativer
Læs mereTil kommunernes og Udbetaling Danmarks fremtidige it-udbud vedrørende brug af de fælleskommunale støttesystemer
UdbudsVejledning Til kommunernes og Udbetaling Danmarks fremtidige it-udbud vedrørende brug af de fælleskommunale støttesystemer KOMBIT udarbejder i samarbejde med kommunerne en trin-for-trin Drejebog,
Læs mereEDS Lå n til betåling åf ejendomsskåtter processer, regler og informåtion
EDS Lå n til betåling åf ejendomsskåtter processer, regler og informåtion Indhold 1. Indledning... 1 Rapportens indhold... 1 2. Kontekst for ansøgning om lån til ejendomsskat... 3 Livssituationer... 3
Læs mereProjektbeskrivelse. 1.2 Adgang til egne data. 1. Formål og baggrund
Projektbeskrivelse 1.2 Adgang til egne data 1. Formål og baggrund Udviklingen på borgerbetjeningsområdet er gået stærkt. I den foregående fælleskommunale strategiperiode har kommunerne flyttet store dele
Læs mereDigitale ambassadører
Digitale ambassadører 01-01-2013 31-12-2014 Politisk udvalg: Økonomiudvalg I juni 2012 vedtog Folketinget lov om digital post og lov om obligatorisk selvbetjening, som gør det obligatorisk for erhvervsliv
Læs mereDen fælleskommunale digitaliseringsstrategi. - potentielle retlige udfordringer
Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi - potentielle retlige udfordringer Europas mest digitaliserede land Kommunernes hidtidige placering Forrige digitaliseringsstrategi: De 4 bølgelove 2012-2014:
Læs mereDIGITAL SAGSBEHANDLING DEN ELEKTRONISKE SAG
DIGITAL SAGSBEHANDLING DEN ELEKTRONISKE SAG Kommunernes sagsbehandling digitaliseres i stigende grad. Det gælder ikke kun sagernes behandling internt, men også kommunikationen med borgere og virksomheder.
Læs mereVejledning til kommunernes fremtidige it-udbud vedrørende brug af de fælleskommunal støttesystemer
3. september 2013 Vejledning til kommunernes fremtidige it-udbud vedrørende brug af de fælleskommunal støttesystemer KOMBIT udarbejder i samarbejde med kommunerne en trin-for-trin Drejebog, der vejleder
Læs mereKanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017
Kanalstrategi 2.0 Aarhus Kommune 2013-2017 Aarhus Kommune November 2013 Indhold Formål...3 Visionen...3 Tværgående mål...3 A. Digitalisering... 3 B. Organisering... 4 C. Dokumentation og ledelsesinformation...
Læs mereBalanceret digital udvikling
Balanceret digital udvikling Opfølgning på Rudersdal Kommunes digitaliseringsstrategi I 2009 fik Rudersdal Kommune en ny digital strategi Digitalisering fra vision til virkelighed, som satte rammerne for
Læs mereIndholdsfortegnelse. Service- og kanalstrategi for Brøndby Kommune
Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Definition og afgrænsning 3 3. Borgere og virksomheders brug af kommunikationskanaler 4 4. Hvad er strategien, og hvad betyder det for borgere og virksomheder? 5
Læs mereDigitaliseringsstrategi 2011-2015
Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes
Læs mereKANAL- OG SERVICESTRATEGI 2011-2015 KANAL- OG SERVICESTRATEGI KANAL- OG SERVICESTRATEGI 2011-2015 KANAL- OG
2011-2015 KANAL- OG SERVICESTRATEGI KANAL- OG SERVICESTRATEGI 2011-2015 KANAL- OG KANAL- OG SERVICESTRATEGI 2011-2015 KANAL- OG SERVICESTRATEGI KANAL- OG SERVICESTRATEGI 2011-2015 KANAL- OG KANAL- OG SERVICESTRATEGI
Læs mereSAPA S BETYDNING FOR ESDH. IMPULS 2015, 17. september 2015 Kenneth Møller Johansen
SAPA S BETYDNING FOR ESDH IMPULS 2015, 17. september 2015 Kenneth Møller Johansen I dag 1. Kort om KOMBIT 2. KMD Sag: Monopolbrud hvordan? 3. Samspil med ESDH-systemer 4. Hvad gør kommunerne nu? 5. Etablering
Læs mereSAMARBEJDE MAJKONFERENCEN 2016 SAMARBEJDE. Majkonferencen 2016, Herlev Medborgerhus, onsdag d. 18. maj 2016
Majkonferencen 2016, Herlev Medborgerhus, onsdag d. 18. maj 2016 Hvad er det fællesoffentlige niveau? Udfordringer, som vi deler på tværs, som alle parter har en fordel af eller hvor det er nødvendigt
Læs mereHandlingsplan for området digital borgerbetjening.
Handlingsplan for området digital borgerbetjening. Indledning Den ny handlingsplan for (2011-2015) samt en ny fællesoffentlig (2011-2015) indeholder over 20 projekter på området for digital borgerbetjening.
Læs mereAalborg Kommune IT-arkitetkur i Aalborg - maal
Aalborg Kommune IT-arkitetkur i Aalborg - maal BAGGRUND OG MÅLSÆTNINGER Vers. 0.95 Indholdsfortegnelse Hvad er IT-arkitektur?...2 Hvorfor IT-arkitektur?...2 Digitaliseringsstrategien er vort udgangspunkt...4
Læs mereGeodatastyrelsens strategi
Geodatastyrelsens strategi 2013 2016 Geodatastyrelsens strategi 2013 2016 Geodatastyrelsen er en del af Miljøministeriet og har som myndighed ansvaret for infrastruktur for geografisk information, opmåling,
Læs mereInformationsmateriale til kommunerne om Den fælleskommunale Serviceplatform
Informationsmateriale til kommunerne om Den fælleskommunale Serviceplatform Version 1.0, september 2013 Den fælleskommunale Serviceplatform Ved årsskiftet 2013/14 åbner Den fælleskommunale Serviceplatform
Læs mereIkast-Brande Kommune Vision for digitalisering og velfærdsteknologi
Ikast-Brande Kommune Vision for digitalisering og velfærdsteknologi 2016-2020 Godkendt af byrådet den 13.03.2017 Indhold Indledning... 3 Vision... 3 Strategiske fokuspunkter Digital kultur, kompetence
Læs mereDUBU (Digitalisering Udsatte Børn og Unge) DHUV (Digitalisering af Handicap og Udsatte-Voksne)
Myndighedsafdelingen Helle Støve DUBU (Digitalisering Udsatte Børn og Unge) DHUV (Digitalisering af Handicap og Udsatte-Voksne) Business case for DUBU og afsæt for DHUV 1 INDLEDNING... 1 2 FORMÅL... 1
Læs mereSAPA overblik på et øjeblik. Kenneth Møller Johansen, KOMBIT
SAPA overblik på et øjeblik Kenneth Møller Johansen, KOMBIT 1 Om forprojektet for SAPA Hvorfor? Del af Udbudsplanen for monopolområderne (ejes af KL, udføres af KOMBIT) Udbudsplanen skal iværksætte it-projekter,
Læs mereProgrambeskrivelse. 7.1 Sammenhæng og genbrug med rammearkitekturen. 1 Formål og baggrund. Maj 2016
Programbeskrivelse 7.1 Sammenhæng og genbrug med rammearkitekturen 1 Formål og baggrund Programmet Sammenhæng og genbrug med rammearkitekturen udgør en del af den fælleskommunale digitaliseringshandleplan.
Læs mereOpsamling på kommunal høring. Vejle & Roskilde Den 18. Juni 2013
Opsamling på kommunal høring Vejle & Roskilde Den 18. Juni 2013 Dagsorden Velkommen Høringsprocessen frem til udbuddet på KY Resultater fra høringen Udbudsmaterialet kapitel 1 4, 5 og 6 Temaer: EDSH, opgavelisten,
Læs merePÅ FORKANT MED FREMTIDENS VELFÆRD
DIGITALISERING, NY TEKNOLOGI OG DATA MARTS 2019 STRATEGI PÅ FORKANT MED FREMTIDENS VELFÆRD STRATEGI FOR KL S ARBEJDE MED DIGITALISERING, NY TEKNOLOGI OG DATA 2 Forord Hvad kan jeg hjælpe dig med? Den digitale
Læs mereNår selskaber har en klar IT-strategi og anskaffer systemer med fokus på behov, værdi og sammenhæng.
IT Når selskaber har en klar IT-strategi og anskaffer systemer med fokus på behov, værdi og sammenhæng. Fra strategi til resultater i forsyningssektoren 2 Når selskaber har en klar IT-strategi og anskaffer
Læs mereDigitaliseringsstrategi
gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem
Læs mereLokal og digital et sammenhængende Danmark
1 of 15 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Oplæg til høringssvar på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 2 of 15 Proces Forslag til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi
Læs mereStrategiplan for Digitaliseringsforeningen i perioden
Strategiplan for Digitaliseringsforeningen i perioden 2016-2018 Version af 1. december 2015 Version Dato Status Kommentar 0.2 7/10-15 Udkast Struktur og eksisterende data lagt ind 0.5 5/11-15 Udkast Suppleret
Læs mereIt- og digitaliseringsstrategi. Sønderborg Kommune
It- og digitaliseringsstrategi Sønderborg Kommune 2017-2020 Indhold Baggrund 3 Rammerne 3 Mål og Tema 3 Hvordan arbejder vi med målsætningen? 4 Illustration af elementerne i it- og digitaliseringsstrategien
Læs mereDHUV. Digitalisering på handicap- og udsatte voksneområdet metoder og it-anskaffelse Kommunemøder den 4., 7., 10. og 14.
DHUV Digitalisering på handicap- og udsatte voksneområdet metoder og it-anskaffelse Kommunemøder den 4., 7., 10. og 14. marts 2011 2 Vejledende program 12.45 Baggrund for projektet og formål med dagen
Læs mereDigital Økonomi. Effektivisering af løn- og økonomiopgaver i Fredericia Kommune
Digital Økonomi Effektivisering af løn- og økonomiopgaver i Fredericia Kommune 24-10-2011 FREDERICIA KOMMUNE 23. september 2011 Strategi for Digital Økonomi Baggrund Det strategiske udviklingsprojekt Fredericia
Læs mereProjektbeskrivelse. Adgang til egne data
Projektbeskrivelse Adgang til egne data 1. Formål og baggrund 2.1 Baggrund Målsætningen i den fælleskommunale digitaliseringsstrategi er, at digitalisering styrker og underbygger nær og tilgængelig, sammenhængende
Læs mereSERVICESTRATEGI UDKAST DEN 21/2-2017
SERVICESTRATEGI UDKAST DEN 21/2-2017 DIGITAL INFORMATION OG SELVBETJENING TELEFON SKRIFTLIGE HENVENDELSER VIDEOKOMMUNIKATION PERSONLIGT FREMMØDE SOCIALE MEDIER SERVICESTRATEGI 1 FORORD Der er høje forventninger
Læs mereDigitaliseringsstrategi Mød din kommune på nettet
Digitaliseringsstrategi 2016-2020 Mød din kommune på nettet BORGER OG ERHVERV KØGE KOMMUNE Baggrund og indledning Køge kommunes Digitaliseringsstrategi 2016-2020 afløser den tidligere digitaliseringsstrategi
Læs mereTemadag om den nye fælleskommunale handlingsplan Velkommen. Pia Færch og Søren F. Bregenov Digitalisering og Borgerbetjening, KL
Temadag om den nye fælleskommunale handlingsplan Velkommen Pia Færch og Søren F. Bregenov Digitalisering og Borgerbetjening, KL INDSÆT EMNE INDSÆT TITEL DAGENS PROGRAM INITIATIVER I DEN FÆLLESKOMMUNALE
Læs mereSAPA Kommunenetværk Øst & Vest. KMJ 28. august 2013, Værløse 29. August 2013, Middelfart
SAPA Kommunenetværk Øst & Vest KMJ 28. august 2013, Værløse 29. August 2013, Middelfart P R O J E K T S T A T U S 1. Kravspecifikation A. Kommuner B. Leverandører 2. Faglige afklaringer i workshops 3.
Læs mereINGER TÆLL OR TIDSF FREM
FREMTIDSFORTÆLLINGER Når jeg står i en særlig livssituation, får jeg automatisk information, råd og vejledning fra min kommune, så jeg ikke behøver kontakte kommunen unødigt. FREMTIDSFORTÆLLING BORGEREN
Læs mereGive mulighed for, at børn kan lære mere lystbetonet med afsæt i hver sine særlige interesser. Det kan ske via nye digitale læringsmidler.
DIREKTIONENS STAB IT og Digitalisering Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Digitaliseringsstrategi 2017 2020 Poul.veno@herning.dk www.herning.dk Kontaktperson: Poul Venø Dato: 10. august 2017
Læs mereDen fælleskommunale Rammearkitektur. - en arkitektur for den kommunale digitalisering
Den fælleskommunale Rammearkitektur - en arkitektur for den kommunale digitalisering Fundament Vision & Strategi Logik Rammearkitektur Fysik Udvikling/Implementering 2 13.10.2014 Fælles it-arkitekturstyring
Læs mereIndledning. Derfor er Ankestyrelsens ambition for den kommende femårige periode:
2 Indledning Ankestyrelsen har de seneste fem år gennemgået en transformation, som startede med reformen af klagestrukturen på social- og beskæftigelsesområdet i 2013, der gjorde Ankestyrelsen til klagemyndighed
Læs mere