Udvikling mod mere brugerinddragelse. En procesevaluering af et udviklingsprojekt på Glostrup Hospital

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udvikling mod mere brugerinddragelse. En procesevaluering af et udviklingsprojekt på Glostrup Hospital"

Transkript

1 Charlotte Bredahl Jacobsen og Stine Louring Nielsen Udvikling mod mere brugerinddragelse En procesevaluering af et udviklingsprojekt på Glostrup Hospital

2 Publikationen Udvikling mod mere brugerinddragelse kan downloades fra hjemmesiden KORA og forfatterne Mindre uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende, bedes sendt til KORA. Omslag: Mega Design og Monokrom Udgiver: KORA ISBN: xxx-x Projekt 2185 November 2012 KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning KORA er en uafhængig statslig institution, hvis formål er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

3 Forord Denne evaluering er en del af en evalueringstrilogi om et projekt på Glostrup Hospital, som har haft til hensigt at skabe bedre muligheder for brugerinddragelse. De to øvrige del-evalueringer, henholdsvis Forventningssamtalen på N38 og Tumorambulatoriet på N48, har beskrevet projektets resultater. I dette notat sætter vi fokus på processen og på de ledelsesmæssige og organisatoriske forhold som har haft betydning for projektets successer og fiaskoer. Notatets primære målgruppe er de, der har været berørt af projektet eller har fulgt det tæt. Andre, som er eller skal i gang med at sætte et brugerinddragelsesprojekt i gang, kan dog også have glæde af at kende erfaringerne fra Glostrup Hospital. Med notatet her afsluttes et mangeårigt samarbejde med Glostrup Hospital. Vi vil derfor benytte lejligheden til at takke hospitalets ledelse og medarbejdere for et godt samarbejde, engagement på mange niveauer i brugerinddragelse og velvilje til at fortælle om de erfaringer, man har gjort sig undervejs i projektperioden. Projektet er finansieret af det kommunale momsfond, FOKUS, og Dansk Sundhedsinstitut, nu KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning. Projektet er designet, udført, analyseret og primært afrapporteret, inden Dansk Sundhedsinstitut fusionerede med AKF og KREVI. Derfor omtaler forfatterne egen organisation som DSI frem for KORA undervejs i notatet. Charlotte Bredal Jacobsen Projektchef KORA Side 3

4 Indhold Resumé Projektets opståen Evalueringens formål og tilblivelse Arbejdsdeling mellem projektets deltagere Afdelingsledelsen Afsnitsledelsen Arbejdsgrupperne Udviklingsafdelingen Dansk Sundhedsinstitut Opsamling To forløb ét fælles fokus Fælles identificering Forandring i tre spor Fælles evaluering Erfaringer Afdelingsledelsen Afdelingssygeplejerskerne Udviklingsafdelingen Dansk Sundhedsinstitut Opsamling Konklusion det vi tager med videre Alle faggrupper skal være medspillere Afdelingslederne skal give plads til udvikling, men også være klar til at sparke vægge ned Gør mulighedsrummet for projektet klart fra start Udvikling tager tid Engagement, motivation og mod Litteratur Side 4

5 Resumé Udvikling mod mere brugerinddragelse kræver tid, engagement fra medarbejdere og projektejere og dertil en god portion mod. Dertil synes det væsentligt at have en tovholder, som ikke drukner i de øvrige krav om forandring, der skyller ind over de danske hospitalsafsnit i form af fusioner, ændrede arbejdsopgaver og patientgrupper, samt nye regulativer og retningslinjer, som også skal implementeres. En ekstern tovholder kan støtte engagerede projektejere til at blive ved med at arbejde for udviklingsprojektet og vende tilbage til det, når andre arbejdsopgaver eller udfordringer har trukket dem væk. Det er nogle af erfaringerne fra et langvarigt udviklingsprojekt på Glostrup Hospitals neurologiske afdeling, som DSI har været del af. I dette notat sammenfatter vi de erfaringer, vi har gjort os om de ledelsesmæssige og organisatoriske forhold i udviklingsprojektet. Vi fortæller om de roller, som projektets ledende deltagere har haft, og vi beskriver, hvorledes udviklingsprojektets mulighedsrum bliver sat af to forhold: Den position projektets primus motorer indtager i hospitalets faglige og ledelsesmæssige hierarki De øvrige ledelsesmæssige udfordringer og arbejdsopgaver, som karakteriserer primus motors position. God læselyst! Side 5

6 1. Projektets opståen Glostrup Hospital indgik i starten af 2008 et samarbejde med Dansk Sundhedsinstitut (DSI) om et projekt, som havde til formål at fremme brugerinddragelsen på hospitalet. Parterne havde en fælles interesse i at finde måder at styrke samarbejde mellem personale, patienter og pårørende i behandlingsforløb. DSI havde indledende, i midten af 2006, formuleret et projektprogram, som skulle understøtte sundhedsvæsnet i bestræbelserne på at gøre brugerinddragelse til realitet. DSI s ønske med programmet var: at afdække barrierer og muligheder for brugerinddragelse at igangsætte konkret udvikling mod mere brugerinddragelse med lokal forankring at lære mere om, hvordan forskning og udvikling kan forenes i bestræbelserne på at gøre brugerinddragelse til en realitet. Projekter inden for programmet skulle skabe forpligtende samarbejder med lokale aktører i sundhedsvæsnet. Sundhedsfagligt personale skulle afdække og udvikle deres praksis mod mere brugerinddragelse gennem sparring med DSI, som ville bibringe processen relevant forskningsbaseret viden. Glostrup Hospital var på samme tid begyndt at tænke i mere brugerinddragende baner. Hospitalet ønskede at få fokus på deres arbejde med brugerinddragelse. I starten af 2007 tog Udviklingsafdelingen ved Glostrup Hospital kontakt til DSI for at høre om mulighederne for et samarbejde. For begge parter var timingen god. Glostrup Hospital kunne hjælpe DSI med at føre projektprogrammet ud i livet, og DSI kunne hjælpe Glostrup Hospital mod mere brugerinddragelse og samtidig styrke deres profil. Samarbejdet mellem DSI og Glostrup Hospital var som udgangspunkt et godt match. Udviklingsafdelingen gjorde herefter et benarbejde i forhold til at finde en afdeling, hvor projektet kunne være forankret. I den forbindelse tog de kontakt til afdelingsledelsen på Neurologisk Afdeling. Afdelingen bestod af flere afsnit, og afdelingsledelsen besluttede, at særligt to af dem kunne have gavn af at indgå i projektet, N38 og N48. Afdelingsledelsen konsulterede afdelingssygeplejerskerne på de to afsnit, som begge så muligheder i at tage del i projektet. Projektets lokale samarbejdsparter stod nu klar. Samarbejdet om projekt Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet kom således i stand gennem den rigtige timing og fælles interesser. Projektet er på den måde startet med et initiativ oppefra, men har i praksis taget form ud fra lokale udfordringer og interesser. Projektet har bevidst arbejdet med at fastholde disse lokale udfordringer og interesser for på den måde at styrke en bottom-up baseret tilgang, dvs. en tilgang der tager afsæt i de udfordringer, som projektets aktører identificerer i det lokale miljø frem for på forhånd definerede mål (1). Side 6

7 2. Evalueringens formål og tilblivelse I denne evaluering fortæller vi historien om den proces, som fulgte fra den tidlige tilblivelse og frem til 2011, hvor projektets aktiviteter var overgået til almindelig drift. Vi vil have fokus på at identificere det generelle i det specifikke. Dvs. at vores fokus er at finde gennemgående linjer i aktørernes individuelle oplevelser af, hvad der i projektforløbet har været betydningsfuldt for projektets fremdrift, forankring og resultater (2). Vi vil have fokus på: Hvilke roller de forskellige ledelsespersoner har haft i processen Hvordan de hver især har oplevet projektets forløb og samarbejdet med hinanden Hvad de oplever projektet har givet dem og vil give videre Hvilke erfaringer de ønsker at give videre omkring processen. Evalueringen er primært blevet til ved hjælp af interviews med de implicerede ledelser på Glostrup Hospital. I praksis har DSI afholdt ét fællesinterview med afdelingsledelsen på Neurologisk Afdeling, ét interview med hver af afdelingssygeplejerskerne på henholdsvis afsnit N38 og N48 og ét interview med udviklingskonsulent, Charlotte Andreasen fra Udviklingsafdelingen på Glostrup Hospital. Derudover har DSI anvendt diverse procesdokumenter som mailkorrespondancer, mødereferater og tidsplaner til at skabe os et overblik over projektets ca. 2 ½ årige forløb. Endelig indgår data fra projektets to øvrige delevalueringer som baggrundsmateriale. Side 7

8 3. Arbejdsdeling mellem projektets deltagere Projekt har forløbet som et tværgående samarbejde mellem flere aktører: Ledelsen på Neurologisk Afdeling på Glostrup Hospital, ledelsen og udvalgte arbejdsgrupper på afsnit N38 og N48, Udviklingsafdelingen og DSI. Endelig er patienter og pårørende inddraget med deres viden i mindre udvalgte dele af projektforløbet. Parternes roller blev ikke definitivt defineret inden projektets opstart. De har taget form i processen ud fra en dialektik mellem faglige beføjelser og praksis, hvor de daglige arbejdsgange og det faglige råderum har sat mulighederne og begrænsningerne for, hvilke roller projektets aktører har kunnet indtage og blive tildelt. Arbejdsfordelingen på projektet kan overordnet deles op ud fra en skelnen mellem konstant og situationsspecifik berøring med projektet. Det følgende beskriver, hvilke roller de forskellige personer har haft i projektet ud fra dette skel. 3.1 Afdelingsledelsen Ledelsen på Neurologisk Afdeling har primært været i berøring med projektet i bestemte faser og overgange af projektet. Formelt har deres rolle været at åbne døre, når projektets udvikling er stødt på udfordringer. I praksis er dette bl.a. sket gennem ledelsens tildeling af en tillægsordning for nogle af de ansvarshavende på afsnittene. Men i forhold til at åbne døre for større strukturelle ændringer, som dele af arbejdet mod mere brugerinddragelse fordrede, er dørene forblevet lukkede. Ledelsens rolle var især afgørende i den indledende fase, hvor projektet skulle finde sin lokale forankring på Glostrup Hospital. Afdelingsledelsen var gate-keeper: Vores rolle er at vælte vægge og filtrere de projekter, som tilfører værdi videre i systemet, og bremse de projekter der ikke gør. (Ledende overlæge) I forhold til ledelsens filtrering af projekter var projektet mod mere brugerinddragelse et af dem, der slap gennem nåleøjet og ført videre ind i systemet. Videreførelsen af projektet har på ledelsesniveau været afhængig af den øvrige kontekst. For afdelingsledelsen er det meget de ting, der foregår udenom og hen over projektet, som optager dem. De oplever dagligt at blive bombarderet med nye regler og tiltag, som kan være udfordrende at se tilførslen af værdi af. Samtidig fortæller afdelingsledelsen, at de selv har mange ideer i skuffen, som bare venter på det rigtige øjeblik, det rigtige projekt, som ideen kan tilknyttes, eller den rigtige personprofil. Koblingen af egne interesser, plads til et projekt i mængden af regler og tiltag der skal implementeres, og afdelingsledelsens vurdering af om projektet tilfører værdi, har således været afgørende for, at de valgte at deltage i projektet. Afdelingsledelsens rolle har i praksis været at gribe den bold, som udviklingsafdelingen kastede, om at samarbejde med DSI om et brugerinddragelsesprojekt. Og at kaste bolden videre til afsnitsledelsen på N38 og N48. Ledelsens motivation for netop at kaste bolden herhen var bl.a., at de havde modtaget negative LUP-tal, som dækkede over patientklager i forbindelse med indlæggelser. Afdelingsledelsen havde her indledende en skuffe-idé om, at arbejde mod mere brugerinddragelsen i behandlingsforløb kunne være en løsning. Ligeledes så de projektet som en anledning til at skabe en stærkere profil og selvbevidsthed på afsnit N38, og afsnit N48 fik mulighed for at sætte ekstra fokus på deres hjernetumor-patienter. På den måde så ledelsen projektet som noget, der kunne tilføre værdi til både de to lokale afsnit, Neurologisk Afdeling og Glostrup hospital. Da projektet er skudt i gang, indgår afdelingsledelsen i en styrende projektgruppe sammen med afdelingssygeplejersken på N38, den ansvarlige overlæge og afdelingssygeplejersken på N48, udviklingsafdelingen og DSI. Gennem løbende møder beslutter denne gruppe projektets videre forløb og følger op på projektets fremdrift. Det er bl.a. ved disse møder, at afdelingsledelsen gøres opmærksom på, hvilke vægge der bør brydes ned af hensyn til projektets succes. Side 8

9 3.2 Afsnitsledelsen Afdelingssygeplejerskerne på de to neurologiske afsnit på Glostrup Hospital har haft den konstante og daglige berøring med projektet. Det har været dem, der i deres daglige praksis på afsnittene har ageret primus motor og givet projektet lokal form i samarbejde med deres personalegruppe inden for det mulighedsrum, som afdelingsledelsen udstak. Afdelingssygeplejersken på N48 beskriver selv sin rolle i projektet som at være den, der har overblik og føling med sin personalegruppe og deres behov. Hun har herigennem oplevet hele tiden at vide, hvor hun skulle gribe ind og udfylde huller eller uddelegere arbejde. Hun har hele tiden vidst, hvor hendes personalemedlemmer har været i relation til projektet og deres øvrige arbejde. I forbindelse med projektet koblede hun bl.a. ekstra sundhedspersonel på tumorambulatoriet på grund af arbejdsbyrden, og det var også hende, der forhandlede et løntillæg til to projektansvarlige sundhedspersonaler med afdelingsledelsen. Her var tale om praktiske forhold, som skulle gøre gennemførelsen og tilslutningen til projektet mulig. Afsnit N38 skiftede afdelingssygeplejerske undervejs i projektet. Den første afdelingssygeplejerske så potentialet i at lade projektet være et element, som kunne samle og opkvalificere hele personalegruppen. Dertil havde hun en forhåbning om, at et godt udviklingsprojekt kunne tiltrække og fastholde sygeplejersker, hvilket var et problem for afdelingen. Undervejs i projektperioden sker større forandringer på N38. Udover lederskiftet ændres afdelingens patientsammensætning. Det har betydet, at begge afdelingssygeplejersker har haft en vigtig opgave i at bibeholde fokus på projektet blandt personalet og modificere projektets form ud fra de forandringer, som afsnittet gennemgik (3). Afdelingssygeplejerskerne har løbende skulle gentænke, hvordan afsnittet kunne arbejde mod mere brugerinddragelse, alt imens dets brugere ændrede karakter. Afdelingssygeplejerskernes roller har således været meget forskellige. På begge afsnit har de dog været primus motorer på projektet og stået for at holde overblik, skaffe ressourcer, bibeholde fokus og gentænke projektets form løbende. Udviklingen af projektet er på den måde sket i samspil med de øvrige ledelsesudfordringer, som afdelingssygeplejerskerne har stået med i perioden. 3.3 Arbejdsgrupperne Arbejdsgrupperne har også haft kontinuerlig berøring med projektet. Dertil har de dannet sparringsnetværk for afdelingssygeplejerskerne på de to neurologiske afsnit. På afsnit N38 ønskede man det brede blik på rehabilitering og valgte derfor at forme en arbejdsgruppe af rehabiliterende personale på tværs af eget afsnits plejepersonale og afsnittets konsulterende ergo- og fysioterapeuter. Arbejdsgruppen bestod af afdelingssygeplejersken, en udviklingssygeplejerske, et plejepersonalemedlem, en fysioterapeut og en ergoterapeut. I projektets indledende forandringsfase fungerede udviklingssygeplejersken som ressource på flere niveauer. Sygeplejersken hjalp med udformningen af informations- og vejledningsark omkring den forventningssamtale, som skabtes gennem projektet. Samtidig arbejdede udviklingssygeplejersken for en lokal forankring ved at informere og sparre med personalet undervejs omkring de nye arbejdsopgaver, som fulgte med projektet. På afsnit N48 valgte man at nedsætte en lille arbejdsgruppe med få medarbejdere. Gruppen skulle varetage arbejdsopgaverne forbundet med udviklingen af det tumorambulatorium, som N48 valgte at gøre til deres brugerinddragelsesprojekt. Arbejdsgruppen bestod af afdelingssygeplejersken, afsnittets faste overlæge, en sygeplejerske og en sosu-assistent. Det var også disse fire, som fik nye arbejdsopgaver og efterfølgende afholdt samtaler i ambulatoriet med patienter og pårørende. Arbejdsgruppen havde således ikke opgaver knyttet til en forankring i en større personalegruppe. Det var afdelingssygeplejerskens opgave, i det omfang hun fandt det passende. Side 9

10 3.3 Udviklingsafdelingen Udviklingsafdelingens rolle har været at agere mellemled mellem DSI og Neurologisk Afdeling og de to neurologiske afsnit N38 og N48. Udviklingsafdelingen har særligt været i berøring med projektet i bestemte perioder, f.eks. når DSI, Udviklingsafdelingen og de to neurologiske afsnit har skullet koordinere temadage og møder på tværs. Den medierende rolle har været konstant gennem hele projektets forløb. Den ledende overlæge på Neurologisk Afdeling beskriver Udviklingsafdelingens rolle således: Man kan sige, hvordan kommer I (DSI) ind i en organisation som os? I skal have en vej ind, og det skal være gennem nogen, der også er interesserede i at være medspillere. Indledende var Udviklingsafdelingen gatekeeper på projektet i forhold til at formidle og tildele DSI adgang til Glostrup Hospital. Udviklingsafdelingen havde lange dialoger med DSI om, hvilke steder der kunne være relevante for projektet og dets tankegang, samtidig med at de havde en fornemmelse af, hvad der rørte sig, og hvem der havde overskud til at deltage. I projektets forandringsfase har Udviklingsafdelingen været god til at foreslå løsninger på de nye opgaver, som afsnittene har stået med. F.eks. besluttedes på foranledning af den styrende projektgruppe undervejs i forløbet, at alle patienter med primær tumor i hjernen skulle visiteres til afsnit N48, fordi patienterne her kunne tilknyttes det nye tumorambulatorium. Det gav afsnittet flere alvorligt syge og terminale patienter. Udviklingsafdelingen foreslog derfor en supervisionsordning for personalet. Ifølge afdelingssygeplejersken har Udviklingsafdelingen på den måde taget sig af de praktiske ting og understøttet hende i processen. 3.4 Dansk Sundhedsinstitut DSI har overordnet ageret tovholder på projektet. I forandringsfasen har rollen primært været observerende. Dertil har DSI forbundet udviklingen til forskning ved at introducere viden om kliniske mikrosystemer (4) og udenlandske undersøgelser og ved at finde viden om dialogstøttende redskaber. I projektets indledende fase stod DSI for at søge fonde til projektet, udføre interviews og observationer på de to neurologiske afsnit og på baggrund heraf skrive en sammenfattende rapport om de lokale muligheder for at skabe brugerinddragelse i daglig klinisk praksis (5). I projektets forandringsfase planlagde og afholdt DSI sammen med Udviklingsafdelingen møder og temadage for at formidle rapportens pointer og igangsætte en forandringsproces, som kunne fremme arbejdet mod mere brugerinddragelse. Herfra overgik ledelsen af projektet til Neurologisk Afdeling med de to afdelingssygeplejersker som projektledere. DSI har dog holdt øje med projekternes udvikling under forandringsfasen af interesse og i et forsøg på at bevare fokus på afsnittene. På baggrund af kontakt med projektets parter har DSI forsøgt at holde de forskellige aktører til ilden. Et forhold, som flere af de ledende parter i projektet har oplevet som vigtigt og positivt. Jeg synes faktisk, I (DSI) har været den største kapacitet i forhold til at holde projektet i live og i gang. (Afdelingssygeplejerske, N48) Jeg synes, det var DSI, der havde det meste arbejde. (Udviklingskonsulent, Glostrup Hospital) I forbindelse med at holde projektet i live stod DSI for at udarbejde oplæg til møder, føre referat og udarbejde tidsplaner over det næste forløb. I evalueringsfasen har DSI afholdt interviews med ledelse, personale, patienter og pårørende omkring deres erfaringer med projektet. De har ligeledes i samarbejde med Udviklingsafdelingen udviklet spørgeskemaer og har samlet og behandlet alle data i to evalueringsrapporter eksklusiv nærværende (3,6). Side 10

11 3.5 Opsamling De forskellige ledende aktører i projektet har alle placeret sig inden for et kontinuum af konstant og situationsbestemt berøring med projektet. De to neurologiske afsnit og arbejdsgrupperne, der har stået for den daglige udvikling af praksis mod mere brugerinddragelse, har haft den konstante berøring. DSI og afdelingsledelsen har haft berøring med projektet i bestemte situationer og varierende i de forskellige faser. Udviklingsafdelingen har forbundet de, som havde situationsbestemt, og de, som havde konstant berøring med projektet, og sikret, at de to typer aktører mødtes på relevante tidspunkter med relevante dagsordener. Projektets fremdrift har været afhængig af, at ingen af aktørerne har sluppet projektet helt. Når den konstante og den situationsbestemte berøring har været regelmæssig, har projektet været drevet bedst fremad. Side 11

12 4. To forløb ét fælles fokus De to deltagende afsnit, N38 og N48, har forskellige arbejdsområder og patientklienteller. Deres arbejde mod mere brugerinddragelse har taget forskellig form, men motivationen har været fælles: at fremme samarbejdet mellem personale, patienter og pårørende gennem mere kendskab, åbenhed og kontinuitet. I det følgende beskriver vi de processer, som tog form i arbejdet mod mere brugerinddragelse. Processerne har begge steder forløbet i tre faser: identificering, forandring og evaluering. Identificerings- og evalueringsfasen har strukturelt været ens for begge afsnit, mens det konkrete forandringsarbejde tog forskellig form på de to neurologiske afsnit. 4.1 Fælles identificering Afsnit N38 så indledende et samarbejde med DSI om brugerinddragelse som noget, der kunne komme eksisterende problemstillinger på afsnittet til livs. N38 havde i tiden op til projektet oplevet en del klagesager fra patienter. Samtidig havde afsnittet en uklar profil i forhold til, hvilke patienter de varetog. Afsnittet havde ingen fast læge tilknyttet og havde svært ved at rekruttere og fastholde sygeplejersker. Samarbejdet med DSI blev derfor en mulighed for afsnittet til at samle sig om et projekt, der kunne løfte afsnittet ud af nogle af deres problemer. Afsnit N48 s incitament for at indgå et samarbejde med DSI var primært, at personalet allerede inden projektets start oplevede et behov for en bedre behandling over tid af deres patienter med primær kræft i hjernen. Særlig koordineringen af deres forløb oplevede personalet ikke var tilfredsstillende. Afdelingssygeplejersken på afsnittet ønskede sig et ambulatorium for denne patientgruppe. Afdelingen havde allerede gode erfaringer med oprettelsen af et ambulatorium til ALS-patienter, og tanken om, at et ambulatorium kunne være en god løsning, var derfor nærliggende. Afdelingssygeplejersken havde selv indledende ideer til, hvordan hun syntes, arbejdsgangene omkring ambulatoriet skulle struktureres, og havde tænkt tanker i forhold til, hvem hun kunne uddelegere arbejdsopgaver til, så hun med egne ord: vidste at det blev gjort på den måde, jeg synes var det rigtige. I tråd med det åbne fokus på N38 og på trods af det relativt indsnævrede fokus på N48 blev projektet startet primo 2008 med et eksplorativt empirisk studie, som skulle identificere muligheder og begrænsninger for brugerinddragelse på N38 og N48. DSI interviewede personale, patienter og pårørende og observerede den daglige kliniske praksis på begge afsnit. Det empiriske studie (5) påpegede tre områder med særligt potentiale for forbedringer: Inddragelsen af pårørende Kontinuitet i behandlingsforløbet Kontinuitet i læge-patient kontakten. Hermed var lagt op til et forandringsprojekt med tre spor. 4.2 Forandring i tre spor N38 Udvikling fra bunden På baggrund af rapporten beskrevet ovenfor afholdtes medio 2008 et møde med afdelingssygeplejersken, en sygeplejerske, en sosu-assistent, en læge fra Parkinson-ambulatoriet, en konsulterende ergoterapeut, en fysioterapeut og tre forskere fra DSI. Gruppen fandt i fællesskab frem til, at de begrænsninger, som patienter, pårørende og personale oplevede i forhold til at samarbejde, i høj grad hang sammen med, at parterne havde usagte forventninger til hinanden, og de vurderede, at problemet var særligt udtalt i forhold til pårørende. På baggrund af gruppens indspark og rapporten Side 12

13 besluttede afdelingssygeplejersken på N38 at gøre pårørendeinddragelse til et særligt indsatsområde i N38 s forandringsprojekt. Afdelingssygeplejersken ønskede bred involvering og engagement fra hele personalegruppen. På baggrund heraf blev det besluttet at gennemføre en temadag om pårørendeinddragelse og med fysisk deltagelse af pårørende. Personalet var selv med til at udvælge, hvilke pårørende der skulle inviteres til temadagen. Temadagen blev afholdt primo januar 2009 på Glostrup Hospital. Efter et indledende oplæg om rapporten arbejdedes i grupper med pårørende, plejepersonale og fysio-/ergoterapeuter om mulige måder at forbedre pårørendes inddragelse. Ideerne blev herefter samlet i plenum og vurderet og prioriteret i samråd. Fra deltagernes skriftlige evalueringer af dagen ved vi, at de pårørendes deltagelse gjorde en stor og vigtig forskel. Der blev lyttet ekstra opmærksomt til alle deltagerne i temadagen. For forståelsens skyld blev der talt med flere ord end i situationer, hvor der kun er fagfolk tilstede, og en deltager påpegede, at det også nedtonede personalets indbyrdes fagkampe. Evalueringerne fra dagen vidner desuden om en oplevet god dialog og om temadagen som et godt redskab til at åbne op for refleksioner over den daglige kliniske praksis: Der var en god dynamik i gruppens dialog. Der blev både lyttet og talt og alle deltog aktivt. (Plejepersonaledeltager på temadagen) Jeg oplevede, at der var en meget god dialog både på tværs og med mig som pårørende. (Pårørendedeltager på temadagen) Selve tanken om at inddrage de pårørende er en kanon god idé og også lidt modigt. De pårørende kunne sætte nogle tanker i gang samtidig med, at jeg fik tid til at reflektere over min praksis. Dagen gav mig også en fælles oplevelse med mine kollegaer. (Plejepersonaledeltager på temadagen) Således hjalp temadagen til at åbne op for arbejdet mod mere brugerinddragelse gennem bred dialog og en samling af faggrupper om et fælles projekt og mål. Temadagen resulterede i 14 forslag til emner, der kunne arbejdes videre med. Forslagene var mangeartede og mere eller mindre ressourcekrævende. Der var f.eks. forslag til indlæggelsessamtaler, kontaktbøger, billeder af personalet på gangen og bedre skiltning. Det endelige valg af indsats lå hos afdelingssygeplejersken på N38, som valgte, at afsnittet skulle arbejde med forventningssamtaler. I foråret 2009 interviewede arbejdsgruppen næsten alt personale i små grupper for at klarlægge, hvad de synes var vigtigt at skulle indgå i sådan en samtale. På baggrund af interviewene udviklede arbejdsgruppen hen over sommeren en vejledning omkring, hvilke informationer personalet skal indhente, inden forventningssamtalen afholdes, og hvilke praktiske foranstaltninger der skal være på plads i forbindelse med samtalen. Hen over vinteren udarbejdede gruppen ligeledes en spørgeguide, som skulle støtte dialogen i selve forventningssamtalen (8). Gennem udviklingsarbejdet gik det op for arbejdsgruppen, at en væsentlig barriere for pårørendeinddragelse var personalets usikkerhed over for, hvordan de skal kommunikere med pårørende. Derfor udviklede udviklingsafdelingen et særligt kommunikationskursus, som medarbejderne deltog i på skift. Forventningssamtalerne kom langsomt i gang. Grundet ændringerne i patientsammensætningen på afsnittet var det længe uklart for personalet, hvem der skulle indkaldes til en forventningssamtale. På tidspunktet for evalueringen er forventningssamtalen implementeret, men der er stadig mange usikkerheder forbundet med den, f.eks. i forhold til planlægning af afholdelse og indhentning af informationer inden samtalen (6). Side 13

14 Samlet er forandringsprocessen på N38 kendetegnet ved: et stort behov for en forandring set med ledelsens øjne en parathed til forandring og et mod til at se på de ting, der kan gøres bedre hos medarbejderne en proces, som samler medarbejderne og skaber fælles forståelse og engagement en eksplorativ tilgang, hvor behov og løsninger identificeres og udvikles undervejs gennem inddragelse af flest mulige medarbejdere en proces, som inddrager pårørende direkte i den indledende del af forandringsprocessen langsom implementering og usikkerhed i den indledende brug af det udviklede koncept N48 Udvikling af en skuffe-idé Også på afsnit N48 samledes en gruppe, som på baggrund af den eksplorative undersøgelse skulle beslutte, hvordan der skulle arbejdes mod mere brugerinddragelse. Gruppen bestod af afdelingssygeplejersken, den afsnitsansvarlige overlæge, en sygeplejerske og en sosu-assistent. Undersøgelsen havde udpeget koordination og videndeling som kerneudfordringer i forhold til inddragelse af hjernetumorpatienter og deres pårørende, og gruppen ønskede at arbejde videre hermed. DSI bibragte ideer til, hvorledes man i dialog kan understøtte videndeling hentet fra den internationale litteratur. Gruppen fandt, at disse udfordringer kunne imødegås gennem et ambulatorium for patienter med hjernetumor. Som afdelingssygeplejersken senere hen beskrev det, gav rapporten på den måde et godt input til, hvad indholdet i et ambulatorieforløb skulle være, hvis det skulle dække patienternes behov. Den større sundheds- og samfundsmæssige kontekst spillede også ind på valget af fokus for forandringsprojektet på N48. Kræftplan II og dennes retningslinjer for behandlingstid gjorde, at der blev opstillet krav til en mere sammenhængende koordination af kræftpatienters behandlingsforløb (7). Afdelingssygeplejersken sad med i arbejdsgruppen om kræftplanerne og var derfor meget optaget af og inspireret af de udfordringer og behov, som blev diskuteret i dette forum. Afdelingssygeplejersken på N48 sparrede med afsnittets overlæge og gik i gang med at etablere et ambulatorium. Sammen fandt de frem til, hvornår patienter skulle indkaldes, og hvem i personalegruppen der kunne tage hovedansvar for og være primus motor på de ekstra arbejdsopgaver forbundet med ambulatoriet. Inden for en måned efter fokusgruppemødet startede ambulatoriet op med at afholde konsultationer med patienter og pårørende. For at arbejde videre med ideen om kontinuitet i behandlingen af patienter med primær kræft i hjernen afholdt N48 en temadag med fokus på, hvor det gik galt i overgangene i et tumor-forløb. Temadagen løb af stabelen april 2009 med deltagelse af afsnitsledelsen på N48, en læge og en sygeplejerske fra Neurokirurgisk Afdeling, Udviklingsafdelingen og DSI. Selve dagen blev planlagt af DSI og Udviklingsafdelingen med input fra afdelingssygeplejersken på afsnit N48. Patienter med primær kræft i hjernen blev opereret på Kirurgisk Afdeling H, men flyttet derfra til rehabilitering oftest til Neurologisk Afdeling N. Overgangen mellem de to afdelinger var derfor central for N48 s patienter. Temadagen skabte en større forståelse blandt de medvirkende for patienternes behov for kontinuitet, og hvordan deres informationspraksisser og arbejdsdelinger skabte huller i kontinuiteten. På temadagen identificerede parterne en række problemer og lagde op til løsninger på dem. Nedenfor er et par af dem skitseret: Side 14

15 Problem Løsning Ansvarlig Patienterne savner koordineret og konsistent information på tværs af de mange behandlende enheder. Der er ventetider på onkologisvar og første samtale hos onkologerne. Afdeling H s forløbsmapper og konceptet skal bruges som basis til at skabe en fælles forløbsmappe på tværs af afdeling N og H. Der skal arbejdes hen mod et samarbejde med onkologerne. I næste uge ved vi, om Herlev Hospital eller Rigshospitalet er kommende samarbejdspartnere. Herefter tages kontakt. Afdelingssygeplejersken er ansvarlig for at nedsætte en arbejdsgruppe, og en udvalgt sygeplejerske skal lave et visitkort og en informationsfolder, som hun kan udlevere til patienterne. Ledende overlæge på Neurokirurgisk Afdeling er ansvarlig for at tage kontakt. Hvis der er positiv tilbagemelding på et samarbejde, laver DSI og Udviklingsafdelingen en formel information til et samarbejdsmøde og arrangerer det. Trods temadagens handleanvisende output lykkedes det reelt ikke at virkeliggøre nogle af disse løsninger. En af årsagerne var, at projektet ramtes af de mange fusioner af afdelinger og ændringer i de enkelte afdelingers arbejdsområder, som prægede perioden. En anden af årsagerne var ifølge afdelingssygeplejersken, at man heller ikke ønskede at trumfe ting igennem, som personale på det andet afsnit måske ikke syntes var så vigtigt eller reelt ønskede. Alt i alt er forandringsprocessen på N48 således kendetegnet ved: Processens leder havde en idé til en løsning allerede inden projektopstart Løsningen er en imitation af en allerede kendt og integreret løsning på afsnittet, blot for andre patientgrupper Ny viden selekteres og indarbejdes i forhold til den idé, som processens leder havde inden projektets start Processen involverede en nøje udvalgt gruppe medarbejdere, mens det øvrige personale kun indirekte blev påvirket Ambulatoriet er implementeret og fungerer i løbet af ganske kort tid Øvrigt udviklingsarbejde med at skabe kontinuitet stopper kort tid herefter, og arbejdet med at skabe samarbejde gennem aftaler med naboafsnittet falder til jorden. Sammenholder vi forandringsprocesserne på de to afsnit, ser vi åbenlyse forskelle. Den største forskel beror på, om projektets formål fra start har været åbent, eller der har hersket indledende ideer om, hvad der kunne være en god idé at udvikle. Antropologerne Jøhncke et al. har påpeget, at forudindstillinger ofte kan skabe et selekteret blik på bestemte problemstillinger og bestemte løsninger på disse. Det kan gøre det svært at åbne et projekt op (9). Den forandringsproces, som har forløbet på afsnit N48, synes netop fanget her. På den ene side er N48 lykkedes med hurtigt at skabe og implementere et nyt og ønsket tiltag. På den anden side har processen været præget af et selekteret blik og følgelig en løsning, som er en imitation af noget velkendt Det kulsejlede projekt om kontinuitet i læge-patient kontakten Den indledende undersøgelse påpegede som nævnt et behov for at øge kontinuiteten i lægepatient kontakten. Arbejdet mod at skabe øget kontinuitet i læge-patient kontakten havde imidlertid strukturelle odds imod sig, og efter nogle indledende øvelser døde det ud. Plejepersonale, patienter og pårørende oplevede på tværs af afsnit N38 og N48 behovet for kontinuitet i læge-patient kontakten. I den styrende projektgruppe blev den ledende overlæge på Neurologisk Afdeling tildelt ansvaret for, sammen med sin uddannelsesvejleder, at kigge på, hvor der Side 15

16 kunne sættes ind og hvordan. Samtidig så den ledende overlæge på mulighederne for at ansætte en fast læge til afsnit N38 som del af løsningen. Heller ikke det lykkedes imidlertid: Vi lavede et forsøg, hvor vi prøvede at ansætte en, der havde erfaring med rehabilitering og medicinsk kunne gå og tage sig af de ting... men det viste sig virkelig at være et fejlskud. Der tegner sig et godt billede af, at tingene ikke bare lader sig løse over en nat. Politikerne tror, at det er at indføre... og om 8 dage, men sådan fungerer det ikke ude i praksis. Det kræver de rigtige mennesker til at løfte opgaven. (Ledende overlæge) En af grundene til at projektets tredje spor døde ud, er således ifølge afdelingsledelsen, at det har været vanskeligt at rekruttere det rigtige menneske med den rigtige profil til jobbet. En anden begrundelse ligger også i, at behovet for større kontinuitet i læge-patient kontakten fordrer, at strukturen omkring lægernes arbejdsgang på Glostrup Hospital skal gentænkes og omstruktureres. Behovet krævede derved større forandringer uden for afsnittene selv og dermed uden for det mulighedsrum, som projektets deltagere kunne agere i. DSI forsøgte at sætte gang i en debat om temaet og mulige løsninger ved at afholde et læge kickoff møde i oktober Mødet blev afholdt med repræsentanter fra DSI og udvalgte dele af lægestaben på Glostrup Hospital. Alle deltagere fik inden mødet tilsendt rapporten om den indledende undersøgelse, og Udviklingsafdelingen arrangerede en mødedato. Hensigten med mødet var at holde et (provokerende) oplæg, som præciserede behovet for at gentænke strukturering af lægepatient kontakten. Med baggrund i rapporten og andre tidligere DSI-undersøgelser om organisering af det lægefaglige arbejde skulle oplægget bruges til at sætte nye tanker i gang og bryde vanetænkning. Bl.a. blev tankerne omkring det Kliniske Mikrosystem fremlagt, hvor vigtigheden af at have patienten i fokus og tænke kvalitetsudvikling ind i alle funktioner og aktiviteter blev understreget (8). Mødet ledte ikke umiddelbart til konkrete forandringer i organiseringen af lægernes arbejde på Glostrup Hospital. 4.3 Fælles evaluering Evalueringen var tiltænkt som en fælles opgave for Udviklingsafdelingen og DSI. Den skulle indeholde en kvalitativ undersøgelse, som beskrev de udviklede tiltag, successer og barrierer, og den skulle suppleres af en kvantitativ før-efter måling af brugeroplevelser på N38 og N48. I praksis var der dog ikke mange, der returnerede spørgeskemaerne ved efter-målingen. En evaluering kan benyttes som anledning til at gøre status og puste mere liv i et projekt. Det var også ambitionen med denne evaluering. Men med personaleændringer i DSI såvel som Udviklingsafdelingen og Neurologisk Afdelings mange andre opgaver og projekter, er det ikke lykkes. Side 16

17 5. Erfaringer Vi har ovenfor beskrevet den formelle og praktiserede arbejdsdeling. I dette kapitel vil vi beskrive, hvordan de ledende aktører hver især har oplevet projektets forløb og samarbejdet med hinanden. Herunder vil vi behandle, hvad de oplever projektet har givet dem og vil give videre. 5.1 Afdelingsledelsen Afdelingsledelsen har oplevet afdelingssygeplejerskerne som meget selvkørende. Personalet skal selv finde mening med et projekt, og det har de gjort her: Kodeordet for, at et projekt overhovedet kan lykkes, er at dem, der står for projektet, er dem der har fingrene nede, der hvor det sker, forklarer den ledende overlæge. De har oplevet, at afdelingssygeplejerskerne er kommet selv, når de har oplevet et behov. Ledelsen på Neurologisk Afdeling har oplevet samarbejdet med afsnitsledelsen som en glidende og gnidningsfri proces, hvor de har haft tiltro til, at afsnitsledelsen har kørt projektet selv og er kommet til dem, hvis der har været behov. Samtidig er de bevidste om nødvendigheden af det ledelsesmæssige fokus for et projekts udvikling og overlevelse. Hvis der ikke er det ledelsesmæssige fokus, så duer det ikke, fordi der har skullet gives rum og plads og tid til at kunne afholde møder. (Ledende afdelingssygeplejerske) Ledelsen har erfaret, at grænserne for udvikling af projekter nedefra i høj grad afhænger af de forandringskrav, der kommer oppefra, også på rutineplan. De oplever med egne ord dagligt et bombardement af vejledninger, regler og instrukser, som skal implementeres, hvilket gør det endnu mere vigtigt at få medinddraget og engageret personalet i de projekter, der når ud til afsnittene. Afdelingsledelsen har oplevet, at projektets forløb og deres eget engagement og rolle i det har været afhængigt af de rammer, de selv som ledelse er blevet sat i oppefra. Hvilket igen har formet mulighedsrummet for de roller, de øvrige ledende parter har kunnet indtage og tildeles. I forhold til samarbejdet med DSI og til dels Udviklingsafdelingen har afdelingsledelsen oplevet, at projektet har gledet i kraft af, at det har haft en ekstern kanal og professionel partner. Med afdelingsledelsens ord betyder en ekstern konsulent, at posen bliver rystet, og at ingen kan gemme sig væk og sige det dør sgu nok ud... det glemmer de. Afdelingsledelsen fortæller også, hvordan fagligheden nogle gange kan være på standby, når krisen kradser, men at det ikke duer, når de gerne vil have et højt fagligt niveau på Glostrup. Her har afdelingsledelsen erfaret, hvordan DSI og Udviklingsafdelingen har været med til at holde skansen og haft styrring med projektet. Hvis der er noget, der skal spredes ud og skal bruges andre steder, så er det, at der er nødt til at være en form for styring af det. For ellers går det totalt i selvsving, afhængig af hvem der gerne vil promovere sig inden for hvad. (Ledende afdelingssygeplejerske) En pointe afdelingsledelsen gerne vil give videre er herved behovet for styring som essentielt grundlag for et projekts udvikling og form. Og at denne styring kan være svær at have uden en form for ekstern enhed, der kan holde overblik uden for de daglige praksis og gøremål. Dette kan både være i form af en Udviklingsafdeling eller en instans som DSI eller begge, som i dette tilfælde. Hertil pointerer afdelingsledelsen også vigtigheden i, at disse eksterne aktører kan bidrage med den rigtige teoretiske tilgang til et projekt eller som i dette tilfælde ny viden om brugerinddragelse. Afslutningsvis har projektet givet afdelingsledelsen en erfaring om, at man ledelsesmæssigt ikke skal være bange for at udstille noget, som godt kan blive bedre. Moralen er at turde. Derved kan man skabe rammer for god udvikling. Side 17

18 5.2 Afdelingssygeplejerskerne Afdelingssygeplejerskerne på de to neurologiske afsnit har haft forskellige oplevelser af projektets forløb og samarbejdet med afdelingsledelsen. Den ene har primært støttet sig til samarbejdet med den afsnitsansvarlige overlæge. I forhold til samarbejdet med afdelingsledelsen har hun oplevet at have frie tøjler, så længe hun har kunnet gøre projektet så omkostningsfrit som muligt. Med hendes egne ord har hun ikke oplevet nogen kontrol fra ledelsen, som har forhindret hende i at kunne udfolde projektet. Den nytilkomne afdelingssygeplejerske på det andet afsnit har til tider følt, at hun stod alene med projektet, som hun overtog sammen med den nye stilling og alle de nye ledelsesopgaver. Hun har oplevet at have for meget ansvar og ejerskab og for lidt sparing fra sin ledelse om projektet. Afdelingssygeplejerskernes oplevelse af samarbejdet med DSI har været positivt på den måde, at de har oplevet, at projektet hele tiden er blevet holdt i gang. De oplever begge, at der har været en fin balance mellem at blive sat i gang med et projekt og selv få lov at vælge fokus under løbende opfølgning fra DSI. Begge har dog oplevet, at det har været vanskeligt hele tiden at skulle tænke, at de havde gang i et projekt ved siden af deres daglige arbejde, hvor det hurtigt kan blive nedprioriteret i forhold til noget andet. Jeg har tit haft dårlig samvittighed med, hvor vi var henne, og om jeg nu havde gjort det, jeg skulle, fordi der har været så mange andre ting, som jeg også har skullet tage mig af. Og der har jeg været glad for, at DSI stadigvæk har været ihærdig, fordi jeg tror, at jeg nogle gange har været svær at få kontakt til og med i det her. (Afdelingssygeplejerske, N48) En af de erfaringer, som afdelingssygeplejerskerne gerne vil give videre, er, at tid og ressourcer har en betydning for projektets bæredygtighed. Her har den ene afdelingssygeplejerske oplevet, hvordan samarbejdet med Udviklingsafdelingen har støttet og hjulpet i processen. Hun oplever, at Udviklingsafdelingen har været gode til at foreslå muligheder for takling af nye opgaver og har taget sig af de praktiske ting. Ligeledes har afdelingssygeplejerskerne erfaret vigtigheden af en velfungerende, fleksibel, faglig, kompetent og stabil personale- og arbejdsgruppe. Alle disse forhold hjælper til at kunne strukturere projektet på længere sigt og fremme dets bæredygtighed. Begge afdelingssygeplejersker pointerer i den forbindelse, at der kræver en stor portion engagement, motivation og ejerskab at gå ind i og have lyst til at deltage i sådan et projekt. Projektet kunne ikke have lykkedes, hvis ikke det havde været noget, vi var engageret i og havde været motiveret for. Det kunne det ikke. (Afdelingssygeplejerske, N48) 5.3 Udviklingsafdelingen Udviklingsafdelingen har overordnet oplevet samarbejdet som givende i forhold til at opnå viden omkring brugerinddragelse og måder forskningsbaseret viden kan knyttes til praksis. Samtidig har Udviklingsafdelingen oplevet projektet som et langt forløb med mange møder og mange skriv. Det har været svært at skubbe på, fordi der har været så meget andet i gang på afdelingerne samtidig. I en verden hvor der er så mange forandringer, der kan det være svært at holde fokus på et projekt, der kører i så lang tid, hvor flere mennesker skal tages i ed. Der kan man hurtigt komme til at glemme et eller andet. (Udviklingskonsulent, Glostrup Hospital). Projektet har givet Udviklingsafdelingen et indblik i, hvor svært det er at lave kulturforandring og ændre praksis. Det tager tid og kræver et overskud og tilførsel af ressourcer. En klar erfaring, som projektet har givet, er, at et udviklingsprojekt altid vil være en del af en større helhed, og at projektets udvikling og bæredygtighed afhænger af, hvorvidt der skabes plads til delen i helheden. Som udviklingskonsulenten udtrykker: Side 18

19 Det er ikke af ond vilje, man ikke vil forandre noget, men der er altid mange forbehold. Og hvis man har en ambition om at ændre noget, så er det vigtigt at gøre sig klart, at man ikke kan ændre noget hurtigt. 5.4 Dansk Sundhedsinstitut Projektet har givet DSI konkrete erfaringer med de muligheder og barrierer for udviklingsprojekter, som eksisterer på afsnitsniveau i det danske sundhedsvæsen. DSI har oplevet engagerede lokale nøglepersoner som en betydelig faktor i projektforløbet. Projektet har haft en lokal forankring, hvor det har skullet finde sin plads og form inden for eksisterende rammer og arbejdsopgaver. Her har især arbejdsgrupperne og afdelingssygeplejerskerne på de to neurologiske afsnit været med til at skabe plads til projektet, sammenhørighed og lokal gejst. DSI havde som ambition at bibringe forandringsprojektet forskningsbaseret viden. Dette skulle dels være i kraft af viden om kliniske mikrosystemer, dels i kraft af viden om effekter af dialogstøtteredskaber. Gennem projektet oplevede DSI, at begge former for viden nåede hospitalet på for DSI at se relevante tidspunkter i udviklingsprocessen. Alligevel var det efterfølgende svært at se, at den viden havde gjort en større forskel for outcome af forandringsprojekterne. DSI s rolle i forandringsprocessen havde en tendens til at blive som facilitator frem for som forsker, der bibringer viden til processen. Erfaringen er således, at et forpligtende samarbejde mellem forskere og udviklere ikke nødvendigvis skaber direkte overførsel af forskningsbaseret viden til ny klinisk praksis. Imidlertid syntes det at have skabt grobund for, at nye tanker og indsigter har nået ud til medarbejdere med direkte kontakt til patienter og pårørende i dagligdagen. 5.5 Opsamling Projektet har givet de ledende aktører nogle fælles erfaringer, der ifølge dem selv vil styrke deres videre arbejde med udviklingen mod mere brugerinddragelse og udviklingsprojekter mere generelt. En overordnet fælles erfaring er vigtigheden af en overordnet tovholder, som kan holde liv i projektet, især når det strækker sig over længere tid. En tovholder kan holde overblik, og et uvildigt blik og kan være med til at sikre et kontinuerligt fokus på projektet. Den fælles oplevelse af tovholderen som vigtig hænger i høj grad sammen med, at alle ledende aktører under hele projektforløbet har oplevet at skulle gøre plads til en udviklingsproces, samtidig med at meget andet er foregået. En anden fællesnævner blandt de ledende aktørers erfaringer er betydningen af lokalt engagement og motivation. Side 19

20 6. Konklusion det vi tager med videre Med denne evaluering har vi ønsket at samle generelle erfaringer, som kan tages med i kommende længerevarende udviklingsprojekter. Nedenfor er de væsentligste opsummeret. 6.1 Alle faggrupper skal være medspillere Dette projekt var ikke tænkt som, men endte i høj grad med at blive, et sygeplejedrevet projekt drevet frem af afdelingssygeplejerskerne. Det mulighedsrum, som projektet kunne udfolde sig i, blev dermed stærkt afhængigt af den position i hospitalets ledelseshierarki og de ledelsesmæssige udfordringer, som afdelingssygeplejersker står i. Det gav dårlige muligheder for at inddrage den for patienterne måske væsentligste forudsætning for brugerinddragelse: nemlig kontinuitet i lægepatient kontakten. Fremadrettede udviklingsprojekter, som skal skabe mere brugerinddragelse, kan derfor med fordel gøre mere for at gøre lægerne til medspillere. 6.2 Afdelingslederne skal give plads til udvikling, men også være klar til at sparke vægge ned Med afdelingsledere med stort ledelsesspænd, som tilfældet er på Neurologisk Afdeling på Glostrup Hospital, bliver afdelingsledelsen afhængig af, at en række udviklingsprojekter kan være selvkørende. De selvkørende projekter kan skabe udvikling og opleves som rammer til frihed. De kan også opleves ensomt og som et stort ansvar at stå alene med. Afdelingsledelsen er alligevel vigtige deltagere fordi det er dem, der kan sparke vægge ned, når det er nødvendigt. 6.3 Gør mulighedsrummet for projektet klart fra start I dette projekt har DSI ageret tovholder og holdt hånd i hanke med projektet. Afdelingsledelsen har været dem, der har kunnet åbne døre. På ledelsesplan er det afdelingsledelsen, som har sat muligheder og begrænsninger for projektet. En central begrænsning har været, at der ikke var rum for større strukturelle forandringer såsom en gentænkning af læge-patient kontakten. På den måde skriver projektet sig ind i en større tendens i sundhedsvæsenet med ledere, som tilvælger projekter, der ikke kræver omlægning i struktur, men gerne i praksis på gulvet. Alle involveredes tro på et projekts revolutionsfaktor skal afstemmes det mulighedsrum, som sættes op. Vil vi kun ændre på praksis på gulvet inden for de strukturelle rammer, som afdelingsdeling, arbejdstid og ressourcer sætter, skal de involverede ikke forvente en revolution. 6.4 Udvikling tager tid Et udviklingsprojekt vil altid være en del af en større helhed, og projektets udvikling og bæredygtighed afhænger af, hvorvidt der skabes plads til delen i helheden. De omkringliggende arbejdsopgaver vil altid blive forstyrret af projektet, men det vil også være dem, der den anden vej rundt forstyrrer projektet og dets mulighed for at skabe forandring. Hvis man for alvor vil skabe forandring mod mere brugerinddragelse, tager det tid og villighed til over lang tid at kæmpe for projektets fortsatte vigtighed og bevågenhed. Udvikling mod mere brugerinddragelse kræver tid og vedholdenhed. 6.5 Engagement, motivation og mod Det mest essentielle og indledende forhold er dog nærværet af engagement og motivation. Som alle projektets ledende aktører har ytret, ville et projekt som dette, med udvikling nedefra og lidt ledelse oppefra, ikke have overlevet uden det lokale engagement, interesse og fokus. Side 20

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Indholdsfortegnelse: 1) Ledernetværksmøde 1, kick-off: at styrke et allerede velfungerende

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL dækker følgende områder Projektets fødsel: gruppens dannelse og opgaveafgrænsningen Projektets indledningsfase: gruppen afprøver hinanden og ideer, opgaven

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Evaluering af Fusionspraksis

Evaluering af Fusionspraksis Sammenfatning af publikation fra : Evaluering af Fusionspraksis Region Midtjyllands tilbud om støtte til almen praksisenheder der fusionerer Baseret på interview med deltagende læger og kvalitetskonsulenter

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Rapport 1 Nordfyns Kommune var en af de fem kommunale arbejdspladser, der i 2011 fik økonomisk støtte til et udviklingsprojekt om medindflydelse

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Gode patientoplevelser, 30 april i DGI byen Patientrepræsentant Jette Bay, Maj Pedersen m.fl, Fysio- og Ergoterapien Hvidovre Hospital, Arne Simonsen,

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Ledelse af brugerinddragelse

Ledelse af brugerinddragelse Christina Holm-Petersen og Laura Emdal Navne Ledelse af brugerinddragelse - Tre casebaserede eksempler 2 Disposition Introduktion: status for brugerinddragelse anno 2013 Hvorfor brugerinddragelse er en

Læs mere

Evidens Forskning, klinisk erfaring, patienterne erfaring, lokale data

Evidens Forskning, klinisk erfaring, patienterne erfaring, lokale data Evidens Forskning, klinisk erfaring, patienterne erfaring, lokale data Svag-------------Stærk Kontekst Kultur, ledelse og evaluering Svag-------------Stærk Facilitering Formål, rolle, færdigheder og holdninger

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE Idekatalog til patient- og pårørendesamarbejde Version 1, 3. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 9 Kapitel 1 Projektkompetencer... 11 Hvorfor projektkompetencer?... 11 Projektformens udbredelse... 14 Projektorganiseringens arbejdsmiljø... 19 Projektfeltets teorier...

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9 KAPITEL 1 PROJEKTKOMPETENCER.... 11 Hvorfor projektkompetencer?.... 11 Projektformens udbredelse... 14 Projektorganiseringens arbejdsmiljø... 19 Projektfeltets teorier...

Læs mere

Psykiatri på tværs. Evaluering af projekt

Psykiatri på tværs. Evaluering af projekt Psykiatri på tværs Evaluering af projekt oktober 2012 Psykiatri på tværs Evaluering af projekt Udgivet af Vordingborg Kommune 2012 Udarbejdet af: Dorit Trauelsen Fotos: Logo fra psykiatri på tværs Vordingborg

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

UDEVA UDannelsesEVAluering i Region Hovedstaden. Temaeftermiddag den 24. april 2012 i forbindelse med den første årlige afrapportering

UDEVA UDannelsesEVAluering i Region Hovedstaden. Temaeftermiddag den 24. april 2012 i forbindelse med den første årlige afrapportering UDEVA UDannelsesEVAluering i Region Hovedstaden Temaeftermiddag den 24. april 2012 i forbindelse med den første årlige afrapportering Program 11:30 Registrering og frokostsandwich 12:00 Velkomst og præsentation

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Beskrivelse af Små Skridt

Beskrivelse af Små Skridt Beskrivelse af Små Skridt Indledning De sidste 1½ år har Hanne Folsø og Ditte Østenkær, to specialuddannede jordemødre ved Aalborg Jordemodercenter, kørt et projekt for overvægtige gravide. De har haft

Læs mere

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING 2 Teamsamarbejde og Teamudvikling Veje til Trivsel fra måling til handling SORAS 2012 & Jakob Freil 2012 Teksten i hæftet kan frit

Læs mere

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Inspirationskatalog til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Marts 2014, Mette Thornval og Signe Hvid Maribo, AU Kommunikation Indhold Inspirationskatalog til rådgivning om god

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

At udvikle struktur og arbejdstilrettelæggelse i den enkelte praksis baseret på praksis egen registrering af nuværende aktivitet og organisation.

At udvikle struktur og arbejdstilrettelæggelse i den enkelte praksis baseret på praksis egen registrering af nuværende aktivitet og organisation. Formål At udvikle struktur og arbejdstilrettelæggelse i den enkelte praksis baseret på praksis egen registrering af nuværende aktivitet og organisation. Målgruppe Alle praktiserende læger i Region Midtjylland.

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

I skyggen af LUP et projekt med fokus på patientkommentarer Rapport fra projektgruppen

I skyggen af LUP et projekt med fokus på patientkommentarer Rapport fra projektgruppen I skyggen af LUP et projekt med fokus på patientkommentarer Rapport fra projektgruppen Charlotte Ranzau Dall, kvalitetskoordinator Jette B. Falk-Sørensen, klinisk udviklingssygeplejerske Gynækologisk og

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Plejecenter Hotherhaven Og KAS Præstemarken 76 4652 Hårlev Teamledere Anne Mette Mortensen Marianne Thomasen Tilsynet blev ført af:

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Shared Care i psykiatrien Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Succeskriterier for Shared Care projektet Bedre behandling for brugere af psykiatrien med en kronisk sygdom Sammenhængende

Læs mere

Modul 12. Gennemgående case. Arpil 2014 Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College Lillebælt 1

Modul 12. Gennemgående case. Arpil 2014 Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College Lillebælt 1 Modul 12 Ledelsesopgaven Ergoterapeutiske ydelser den samfundsmæssige ramme Placering og organisering af ergoterapeutiske ydelser og arbejdsopgaver Muliggørelse udviklingstankegang i CMCE (evt.) Gennemgående

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Kursist- og vejlederteam Intensiv afsnit OUH, Svendborg Sygehus

Kursist- og vejlederteam Intensiv afsnit OUH, Svendborg Sygehus Kursist- og vejlederteam Intensiv afsnit OUH, Svendborg Sygehus Afdelingssygeplejerske Tina Thomsen Uddannelses- og udviklingssygeplejerske Lene Lehmkuhl Program Proces Projekt/opgave afsnit ITA2, OUH

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

Gladsaxe Kommunes SATS-projekt. Rummelige og kompetente skolemiljøer. Projektbeskrivelse. Skole: Egegård

Gladsaxe Kommunes SATS-projekt. Rummelige og kompetente skolemiljøer. Projektbeskrivelse. Skole: Egegård Gladsaxe Kommunes SATS-projekt Rummelige og kompetente skolemiljøer Projektbeskrivelse Skole: Egegård Indsendes til forvaltningen senest 1. april 2009 1 1. Skolens overordnede programteori (mål og sammenhænge)

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden 2008 Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen ved Sygehus Nord 1 Kommissorium

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune

Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune Kommissorium Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Tina F. Nicolaisen Social & Arbejdsmarked

Læs mere

Den Involverende Stuegang - DIS. Udviklings- og kvalitetskoordinator Lone Lundbak Mathiesen Apopleksienheden, Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital

Den Involverende Stuegang - DIS. Udviklings- og kvalitetskoordinator Lone Lundbak Mathiesen Apopleksienheden, Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital Den Involverende Stuegang - DIS Udviklings- og kvalitetskoordinator Lone Lundbak Mathiesen Apopleksienheden, Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital Maj 2014 Indhold Baggrund Formål med DIS Udfordringer/forestillinger

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

TEMADAG FOR NIP-DIABETES

TEMADAG FOR NIP-DIABETES TEMADAG FOR NIP-DIABETES National klinisk audit regional kvalitetsudvikling og forandringstiltag for diabetesbehandlingen i hospitals- og praksissektoren Et idékatalog 8. september 2009 Det Nationale Indikatorprojekt

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. PROJEKTBESKRIVELSE Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. Baggrund for projektet Sundhed er på dagsordenen i kommunerne. Med start i strukturreformen

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis.

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. FORMÅL At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. Skal bidrage til at give det danske sundhedsvæsen et grundlag

Læs mere

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om:

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om: Baggrund Medborgerskab handler om, at den enkelte borger har mulighed for at bruge de rettigheder, som den pågældende har i henhold til lovgivningen og samfundets tilbud. Desuden handler det om, at den

Læs mere

Kom godt i gang med brugerinddragelse på hopitaler

Kom godt i gang med brugerinddragelse på hopitaler Kom godt i gang med brugerinddragelse på hopitaler - En vejledning til hospitalsafdelinger der vil arbejde med brugerinddragelse Brugerinddragelse gør en forskel Brugerinddragelse er et aktuelt og voksende

Læs mere

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder Lederrunder - Tips og tricks Guide til dig som vil gå lederrunder 1 Lederrunder - Derfor Lederrunder har en positiv effekt på patienten, medarbejderne får feedback på deres arbejde, og lederen får en unik

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Etablering og uddannelse af hygiejnenøglepersoner i Sundhedsvæsenet

Etablering og uddannelse af hygiejnenøglepersoner i Sundhedsvæsenet Etablering og uddannelse af hygiejnenøglepersoner i Sundhedsvæsenet Ann Filippa Madsen Baggrund for oprettelse af kurser inden for infektionshygiejne RegH s infektionskontrolprogram er anført, at der skal

Læs mere

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET 1 of 6 NOTAT 17. DECEMBER 2014 EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har fået til opgave at evaluere Socialstyrelsens model

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere