Udvikling mod mere brugerinddragelse. En procesevaluering af et udviklingsprojekt på Glostrup Hospital

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udvikling mod mere brugerinddragelse. En procesevaluering af et udviklingsprojekt på Glostrup Hospital"

Transkript

1 Charlotte Bredahl Jacobsen og Stine Louring Nielsen Udvikling mod mere brugerinddragelse En procesevaluering af et udviklingsprojekt på Glostrup Hospital

2 Publikationen Udvikling mod mere brugerinddragelse kan downloades fra hjemmesiden KORA og forfatterne Mindre uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende, bedes sendt til KORA. Omslag: Mega Design og Monokrom Udgiver: KORA ISBN: xxx-x Projekt 2185 November 2012 KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning KORA er en uafhængig statslig institution, hvis formål er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

3 Forord Denne evaluering er en del af en evalueringstrilogi om et projekt på Glostrup Hospital, som har haft til hensigt at skabe bedre muligheder for brugerinddragelse. De to øvrige del-evalueringer, henholdsvis Forventningssamtalen på N38 og Tumorambulatoriet på N48, har beskrevet projektets resultater. I dette notat sætter vi fokus på processen og på de ledelsesmæssige og organisatoriske forhold som har haft betydning for projektets successer og fiaskoer. Notatets primære målgruppe er de, der har været berørt af projektet eller har fulgt det tæt. Andre, som er eller skal i gang med at sætte et brugerinddragelsesprojekt i gang, kan dog også have glæde af at kende erfaringerne fra Glostrup Hospital. Med notatet her afsluttes et mangeårigt samarbejde med Glostrup Hospital. Vi vil derfor benytte lejligheden til at takke hospitalets ledelse og medarbejdere for et godt samarbejde, engagement på mange niveauer i brugerinddragelse og velvilje til at fortælle om de erfaringer, man har gjort sig undervejs i projektperioden. Projektet er finansieret af det kommunale momsfond, FOKUS, og Dansk Sundhedsinstitut, nu KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning. Projektet er designet, udført, analyseret og primært afrapporteret, inden Dansk Sundhedsinstitut fusionerede med AKF og KREVI. Derfor omtaler forfatterne egen organisation som DSI frem for KORA undervejs i notatet. Charlotte Bredal Jacobsen Projektchef KORA Side 3

4 Indhold Resumé Projektets opståen Evalueringens formål og tilblivelse Arbejdsdeling mellem projektets deltagere Afdelingsledelsen Afsnitsledelsen Arbejdsgrupperne Udviklingsafdelingen Dansk Sundhedsinstitut Opsamling To forløb ét fælles fokus Fælles identificering Forandring i tre spor Fælles evaluering Erfaringer Afdelingsledelsen Afdelingssygeplejerskerne Udviklingsafdelingen Dansk Sundhedsinstitut Opsamling Konklusion det vi tager med videre Alle faggrupper skal være medspillere Afdelingslederne skal give plads til udvikling, men også være klar til at sparke vægge ned Gør mulighedsrummet for projektet klart fra start Udvikling tager tid Engagement, motivation og mod Litteratur Side 4

5 Resumé Udvikling mod mere brugerinddragelse kræver tid, engagement fra medarbejdere og projektejere og dertil en god portion mod. Dertil synes det væsentligt at have en tovholder, som ikke drukner i de øvrige krav om forandring, der skyller ind over de danske hospitalsafsnit i form af fusioner, ændrede arbejdsopgaver og patientgrupper, samt nye regulativer og retningslinjer, som også skal implementeres. En ekstern tovholder kan støtte engagerede projektejere til at blive ved med at arbejde for udviklingsprojektet og vende tilbage til det, når andre arbejdsopgaver eller udfordringer har trukket dem væk. Det er nogle af erfaringerne fra et langvarigt udviklingsprojekt på Glostrup Hospitals neurologiske afdeling, som DSI har været del af. I dette notat sammenfatter vi de erfaringer, vi har gjort os om de ledelsesmæssige og organisatoriske forhold i udviklingsprojektet. Vi fortæller om de roller, som projektets ledende deltagere har haft, og vi beskriver, hvorledes udviklingsprojektets mulighedsrum bliver sat af to forhold: Den position projektets primus motorer indtager i hospitalets faglige og ledelsesmæssige hierarki De øvrige ledelsesmæssige udfordringer og arbejdsopgaver, som karakteriserer primus motors position. God læselyst! Side 5

6 1. Projektets opståen Glostrup Hospital indgik i starten af 2008 et samarbejde med Dansk Sundhedsinstitut (DSI) om et projekt, som havde til formål at fremme brugerinddragelsen på hospitalet. Parterne havde en fælles interesse i at finde måder at styrke samarbejde mellem personale, patienter og pårørende i behandlingsforløb. DSI havde indledende, i midten af 2006, formuleret et projektprogram, som skulle understøtte sundhedsvæsnet i bestræbelserne på at gøre brugerinddragelse til realitet. DSI s ønske med programmet var: at afdække barrierer og muligheder for brugerinddragelse at igangsætte konkret udvikling mod mere brugerinddragelse med lokal forankring at lære mere om, hvordan forskning og udvikling kan forenes i bestræbelserne på at gøre brugerinddragelse til en realitet. Projekter inden for programmet skulle skabe forpligtende samarbejder med lokale aktører i sundhedsvæsnet. Sundhedsfagligt personale skulle afdække og udvikle deres praksis mod mere brugerinddragelse gennem sparring med DSI, som ville bibringe processen relevant forskningsbaseret viden. Glostrup Hospital var på samme tid begyndt at tænke i mere brugerinddragende baner. Hospitalet ønskede at få fokus på deres arbejde med brugerinddragelse. I starten af 2007 tog Udviklingsafdelingen ved Glostrup Hospital kontakt til DSI for at høre om mulighederne for et samarbejde. For begge parter var timingen god. Glostrup Hospital kunne hjælpe DSI med at føre projektprogrammet ud i livet, og DSI kunne hjælpe Glostrup Hospital mod mere brugerinddragelse og samtidig styrke deres profil. Samarbejdet mellem DSI og Glostrup Hospital var som udgangspunkt et godt match. Udviklingsafdelingen gjorde herefter et benarbejde i forhold til at finde en afdeling, hvor projektet kunne være forankret. I den forbindelse tog de kontakt til afdelingsledelsen på Neurologisk Afdeling. Afdelingen bestod af flere afsnit, og afdelingsledelsen besluttede, at særligt to af dem kunne have gavn af at indgå i projektet, N38 og N48. Afdelingsledelsen konsulterede afdelingssygeplejerskerne på de to afsnit, som begge så muligheder i at tage del i projektet. Projektets lokale samarbejdsparter stod nu klar. Samarbejdet om projekt Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet kom således i stand gennem den rigtige timing og fælles interesser. Projektet er på den måde startet med et initiativ oppefra, men har i praksis taget form ud fra lokale udfordringer og interesser. Projektet har bevidst arbejdet med at fastholde disse lokale udfordringer og interesser for på den måde at styrke en bottom-up baseret tilgang, dvs. en tilgang der tager afsæt i de udfordringer, som projektets aktører identificerer i det lokale miljø frem for på forhånd definerede mål (1). Side 6

7 2. Evalueringens formål og tilblivelse I denne evaluering fortæller vi historien om den proces, som fulgte fra den tidlige tilblivelse og frem til 2011, hvor projektets aktiviteter var overgået til almindelig drift. Vi vil have fokus på at identificere det generelle i det specifikke. Dvs. at vores fokus er at finde gennemgående linjer i aktørernes individuelle oplevelser af, hvad der i projektforløbet har været betydningsfuldt for projektets fremdrift, forankring og resultater (2). Vi vil have fokus på: Hvilke roller de forskellige ledelsespersoner har haft i processen Hvordan de hver især har oplevet projektets forløb og samarbejdet med hinanden Hvad de oplever projektet har givet dem og vil give videre Hvilke erfaringer de ønsker at give videre omkring processen. Evalueringen er primært blevet til ved hjælp af interviews med de implicerede ledelser på Glostrup Hospital. I praksis har DSI afholdt ét fællesinterview med afdelingsledelsen på Neurologisk Afdeling, ét interview med hver af afdelingssygeplejerskerne på henholdsvis afsnit N38 og N48 og ét interview med udviklingskonsulent, Charlotte Andreasen fra Udviklingsafdelingen på Glostrup Hospital. Derudover har DSI anvendt diverse procesdokumenter som mailkorrespondancer, mødereferater og tidsplaner til at skabe os et overblik over projektets ca. 2 ½ årige forløb. Endelig indgår data fra projektets to øvrige delevalueringer som baggrundsmateriale. Side 7

8 3. Arbejdsdeling mellem projektets deltagere Projekt har forløbet som et tværgående samarbejde mellem flere aktører: Ledelsen på Neurologisk Afdeling på Glostrup Hospital, ledelsen og udvalgte arbejdsgrupper på afsnit N38 og N48, Udviklingsafdelingen og DSI. Endelig er patienter og pårørende inddraget med deres viden i mindre udvalgte dele af projektforløbet. Parternes roller blev ikke definitivt defineret inden projektets opstart. De har taget form i processen ud fra en dialektik mellem faglige beføjelser og praksis, hvor de daglige arbejdsgange og det faglige råderum har sat mulighederne og begrænsningerne for, hvilke roller projektets aktører har kunnet indtage og blive tildelt. Arbejdsfordelingen på projektet kan overordnet deles op ud fra en skelnen mellem konstant og situationsspecifik berøring med projektet. Det følgende beskriver, hvilke roller de forskellige personer har haft i projektet ud fra dette skel. 3.1 Afdelingsledelsen Ledelsen på Neurologisk Afdeling har primært været i berøring med projektet i bestemte faser og overgange af projektet. Formelt har deres rolle været at åbne døre, når projektets udvikling er stødt på udfordringer. I praksis er dette bl.a. sket gennem ledelsens tildeling af en tillægsordning for nogle af de ansvarshavende på afsnittene. Men i forhold til at åbne døre for større strukturelle ændringer, som dele af arbejdet mod mere brugerinddragelse fordrede, er dørene forblevet lukkede. Ledelsens rolle var især afgørende i den indledende fase, hvor projektet skulle finde sin lokale forankring på Glostrup Hospital. Afdelingsledelsen var gate-keeper: Vores rolle er at vælte vægge og filtrere de projekter, som tilfører værdi videre i systemet, og bremse de projekter der ikke gør. (Ledende overlæge) I forhold til ledelsens filtrering af projekter var projektet mod mere brugerinddragelse et af dem, der slap gennem nåleøjet og ført videre ind i systemet. Videreførelsen af projektet har på ledelsesniveau været afhængig af den øvrige kontekst. For afdelingsledelsen er det meget de ting, der foregår udenom og hen over projektet, som optager dem. De oplever dagligt at blive bombarderet med nye regler og tiltag, som kan være udfordrende at se tilførslen af værdi af. Samtidig fortæller afdelingsledelsen, at de selv har mange ideer i skuffen, som bare venter på det rigtige øjeblik, det rigtige projekt, som ideen kan tilknyttes, eller den rigtige personprofil. Koblingen af egne interesser, plads til et projekt i mængden af regler og tiltag der skal implementeres, og afdelingsledelsens vurdering af om projektet tilfører værdi, har således været afgørende for, at de valgte at deltage i projektet. Afdelingsledelsens rolle har i praksis været at gribe den bold, som udviklingsafdelingen kastede, om at samarbejde med DSI om et brugerinddragelsesprojekt. Og at kaste bolden videre til afsnitsledelsen på N38 og N48. Ledelsens motivation for netop at kaste bolden herhen var bl.a., at de havde modtaget negative LUP-tal, som dækkede over patientklager i forbindelse med indlæggelser. Afdelingsledelsen havde her indledende en skuffe-idé om, at arbejde mod mere brugerinddragelsen i behandlingsforløb kunne være en løsning. Ligeledes så de projektet som en anledning til at skabe en stærkere profil og selvbevidsthed på afsnit N38, og afsnit N48 fik mulighed for at sætte ekstra fokus på deres hjernetumor-patienter. På den måde så ledelsen projektet som noget, der kunne tilføre værdi til både de to lokale afsnit, Neurologisk Afdeling og Glostrup hospital. Da projektet er skudt i gang, indgår afdelingsledelsen i en styrende projektgruppe sammen med afdelingssygeplejersken på N38, den ansvarlige overlæge og afdelingssygeplejersken på N48, udviklingsafdelingen og DSI. Gennem løbende møder beslutter denne gruppe projektets videre forløb og følger op på projektets fremdrift. Det er bl.a. ved disse møder, at afdelingsledelsen gøres opmærksom på, hvilke vægge der bør brydes ned af hensyn til projektets succes. Side 8

9 3.2 Afsnitsledelsen Afdelingssygeplejerskerne på de to neurologiske afsnit på Glostrup Hospital har haft den konstante og daglige berøring med projektet. Det har været dem, der i deres daglige praksis på afsnittene har ageret primus motor og givet projektet lokal form i samarbejde med deres personalegruppe inden for det mulighedsrum, som afdelingsledelsen udstak. Afdelingssygeplejersken på N48 beskriver selv sin rolle i projektet som at være den, der har overblik og føling med sin personalegruppe og deres behov. Hun har herigennem oplevet hele tiden at vide, hvor hun skulle gribe ind og udfylde huller eller uddelegere arbejde. Hun har hele tiden vidst, hvor hendes personalemedlemmer har været i relation til projektet og deres øvrige arbejde. I forbindelse med projektet koblede hun bl.a. ekstra sundhedspersonel på tumorambulatoriet på grund af arbejdsbyrden, og det var også hende, der forhandlede et løntillæg til to projektansvarlige sundhedspersonaler med afdelingsledelsen. Her var tale om praktiske forhold, som skulle gøre gennemførelsen og tilslutningen til projektet mulig. Afsnit N38 skiftede afdelingssygeplejerske undervejs i projektet. Den første afdelingssygeplejerske så potentialet i at lade projektet være et element, som kunne samle og opkvalificere hele personalegruppen. Dertil havde hun en forhåbning om, at et godt udviklingsprojekt kunne tiltrække og fastholde sygeplejersker, hvilket var et problem for afdelingen. Undervejs i projektperioden sker større forandringer på N38. Udover lederskiftet ændres afdelingens patientsammensætning. Det har betydet, at begge afdelingssygeplejersker har haft en vigtig opgave i at bibeholde fokus på projektet blandt personalet og modificere projektets form ud fra de forandringer, som afsnittet gennemgik (3). Afdelingssygeplejerskerne har løbende skulle gentænke, hvordan afsnittet kunne arbejde mod mere brugerinddragelse, alt imens dets brugere ændrede karakter. Afdelingssygeplejerskernes roller har således været meget forskellige. På begge afsnit har de dog været primus motorer på projektet og stået for at holde overblik, skaffe ressourcer, bibeholde fokus og gentænke projektets form løbende. Udviklingen af projektet er på den måde sket i samspil med de øvrige ledelsesudfordringer, som afdelingssygeplejerskerne har stået med i perioden. 3.3 Arbejdsgrupperne Arbejdsgrupperne har også haft kontinuerlig berøring med projektet. Dertil har de dannet sparringsnetværk for afdelingssygeplejerskerne på de to neurologiske afsnit. På afsnit N38 ønskede man det brede blik på rehabilitering og valgte derfor at forme en arbejdsgruppe af rehabiliterende personale på tværs af eget afsnits plejepersonale og afsnittets konsulterende ergo- og fysioterapeuter. Arbejdsgruppen bestod af afdelingssygeplejersken, en udviklingssygeplejerske, et plejepersonalemedlem, en fysioterapeut og en ergoterapeut. I projektets indledende forandringsfase fungerede udviklingssygeplejersken som ressource på flere niveauer. Sygeplejersken hjalp med udformningen af informations- og vejledningsark omkring den forventningssamtale, som skabtes gennem projektet. Samtidig arbejdede udviklingssygeplejersken for en lokal forankring ved at informere og sparre med personalet undervejs omkring de nye arbejdsopgaver, som fulgte med projektet. På afsnit N48 valgte man at nedsætte en lille arbejdsgruppe med få medarbejdere. Gruppen skulle varetage arbejdsopgaverne forbundet med udviklingen af det tumorambulatorium, som N48 valgte at gøre til deres brugerinddragelsesprojekt. Arbejdsgruppen bestod af afdelingssygeplejersken, afsnittets faste overlæge, en sygeplejerske og en sosu-assistent. Det var også disse fire, som fik nye arbejdsopgaver og efterfølgende afholdt samtaler i ambulatoriet med patienter og pårørende. Arbejdsgruppen havde således ikke opgaver knyttet til en forankring i en større personalegruppe. Det var afdelingssygeplejerskens opgave, i det omfang hun fandt det passende. Side 9

10 3.3 Udviklingsafdelingen Udviklingsafdelingens rolle har været at agere mellemled mellem DSI og Neurologisk Afdeling og de to neurologiske afsnit N38 og N48. Udviklingsafdelingen har særligt været i berøring med projektet i bestemte perioder, f.eks. når DSI, Udviklingsafdelingen og de to neurologiske afsnit har skullet koordinere temadage og møder på tværs. Den medierende rolle har været konstant gennem hele projektets forløb. Den ledende overlæge på Neurologisk Afdeling beskriver Udviklingsafdelingens rolle således: Man kan sige, hvordan kommer I (DSI) ind i en organisation som os? I skal have en vej ind, og det skal være gennem nogen, der også er interesserede i at være medspillere. Indledende var Udviklingsafdelingen gatekeeper på projektet i forhold til at formidle og tildele DSI adgang til Glostrup Hospital. Udviklingsafdelingen havde lange dialoger med DSI om, hvilke steder der kunne være relevante for projektet og dets tankegang, samtidig med at de havde en fornemmelse af, hvad der rørte sig, og hvem der havde overskud til at deltage. I projektets forandringsfase har Udviklingsafdelingen været god til at foreslå løsninger på de nye opgaver, som afsnittene har stået med. F.eks. besluttedes på foranledning af den styrende projektgruppe undervejs i forløbet, at alle patienter med primær tumor i hjernen skulle visiteres til afsnit N48, fordi patienterne her kunne tilknyttes det nye tumorambulatorium. Det gav afsnittet flere alvorligt syge og terminale patienter. Udviklingsafdelingen foreslog derfor en supervisionsordning for personalet. Ifølge afdelingssygeplejersken har Udviklingsafdelingen på den måde taget sig af de praktiske ting og understøttet hende i processen. 3.4 Dansk Sundhedsinstitut DSI har overordnet ageret tovholder på projektet. I forandringsfasen har rollen primært været observerende. Dertil har DSI forbundet udviklingen til forskning ved at introducere viden om kliniske mikrosystemer (4) og udenlandske undersøgelser og ved at finde viden om dialogstøttende redskaber. I projektets indledende fase stod DSI for at søge fonde til projektet, udføre interviews og observationer på de to neurologiske afsnit og på baggrund heraf skrive en sammenfattende rapport om de lokale muligheder for at skabe brugerinddragelse i daglig klinisk praksis (5). I projektets forandringsfase planlagde og afholdt DSI sammen med Udviklingsafdelingen møder og temadage for at formidle rapportens pointer og igangsætte en forandringsproces, som kunne fremme arbejdet mod mere brugerinddragelse. Herfra overgik ledelsen af projektet til Neurologisk Afdeling med de to afdelingssygeplejersker som projektledere. DSI har dog holdt øje med projekternes udvikling under forandringsfasen af interesse og i et forsøg på at bevare fokus på afsnittene. På baggrund af kontakt med projektets parter har DSI forsøgt at holde de forskellige aktører til ilden. Et forhold, som flere af de ledende parter i projektet har oplevet som vigtigt og positivt. Jeg synes faktisk, I (DSI) har været den største kapacitet i forhold til at holde projektet i live og i gang. (Afdelingssygeplejerske, N48) Jeg synes, det var DSI, der havde det meste arbejde. (Udviklingskonsulent, Glostrup Hospital) I forbindelse med at holde projektet i live stod DSI for at udarbejde oplæg til møder, føre referat og udarbejde tidsplaner over det næste forløb. I evalueringsfasen har DSI afholdt interviews med ledelse, personale, patienter og pårørende omkring deres erfaringer med projektet. De har ligeledes i samarbejde med Udviklingsafdelingen udviklet spørgeskemaer og har samlet og behandlet alle data i to evalueringsrapporter eksklusiv nærværende (3,6). Side 10

11 3.5 Opsamling De forskellige ledende aktører i projektet har alle placeret sig inden for et kontinuum af konstant og situationsbestemt berøring med projektet. De to neurologiske afsnit og arbejdsgrupperne, der har stået for den daglige udvikling af praksis mod mere brugerinddragelse, har haft den konstante berøring. DSI og afdelingsledelsen har haft berøring med projektet i bestemte situationer og varierende i de forskellige faser. Udviklingsafdelingen har forbundet de, som havde situationsbestemt, og de, som havde konstant berøring med projektet, og sikret, at de to typer aktører mødtes på relevante tidspunkter med relevante dagsordener. Projektets fremdrift har været afhængig af, at ingen af aktørerne har sluppet projektet helt. Når den konstante og den situationsbestemte berøring har været regelmæssig, har projektet været drevet bedst fremad. Side 11

12 4. To forløb ét fælles fokus De to deltagende afsnit, N38 og N48, har forskellige arbejdsområder og patientklienteller. Deres arbejde mod mere brugerinddragelse har taget forskellig form, men motivationen har været fælles: at fremme samarbejdet mellem personale, patienter og pårørende gennem mere kendskab, åbenhed og kontinuitet. I det følgende beskriver vi de processer, som tog form i arbejdet mod mere brugerinddragelse. Processerne har begge steder forløbet i tre faser: identificering, forandring og evaluering. Identificerings- og evalueringsfasen har strukturelt været ens for begge afsnit, mens det konkrete forandringsarbejde tog forskellig form på de to neurologiske afsnit. 4.1 Fælles identificering Afsnit N38 så indledende et samarbejde med DSI om brugerinddragelse som noget, der kunne komme eksisterende problemstillinger på afsnittet til livs. N38 havde i tiden op til projektet oplevet en del klagesager fra patienter. Samtidig havde afsnittet en uklar profil i forhold til, hvilke patienter de varetog. Afsnittet havde ingen fast læge tilknyttet og havde svært ved at rekruttere og fastholde sygeplejersker. Samarbejdet med DSI blev derfor en mulighed for afsnittet til at samle sig om et projekt, der kunne løfte afsnittet ud af nogle af deres problemer. Afsnit N48 s incitament for at indgå et samarbejde med DSI var primært, at personalet allerede inden projektets start oplevede et behov for en bedre behandling over tid af deres patienter med primær kræft i hjernen. Særlig koordineringen af deres forløb oplevede personalet ikke var tilfredsstillende. Afdelingssygeplejersken på afsnittet ønskede sig et ambulatorium for denne patientgruppe. Afdelingen havde allerede gode erfaringer med oprettelsen af et ambulatorium til ALS-patienter, og tanken om, at et ambulatorium kunne være en god løsning, var derfor nærliggende. Afdelingssygeplejersken havde selv indledende ideer til, hvordan hun syntes, arbejdsgangene omkring ambulatoriet skulle struktureres, og havde tænkt tanker i forhold til, hvem hun kunne uddelegere arbejdsopgaver til, så hun med egne ord: vidste at det blev gjort på den måde, jeg synes var det rigtige. I tråd med det åbne fokus på N38 og på trods af det relativt indsnævrede fokus på N48 blev projektet startet primo 2008 med et eksplorativt empirisk studie, som skulle identificere muligheder og begrænsninger for brugerinddragelse på N38 og N48. DSI interviewede personale, patienter og pårørende og observerede den daglige kliniske praksis på begge afsnit. Det empiriske studie (5) påpegede tre områder med særligt potentiale for forbedringer: Inddragelsen af pårørende Kontinuitet i behandlingsforløbet Kontinuitet i læge-patient kontakten. Hermed var lagt op til et forandringsprojekt med tre spor. 4.2 Forandring i tre spor N38 Udvikling fra bunden På baggrund af rapporten beskrevet ovenfor afholdtes medio 2008 et møde med afdelingssygeplejersken, en sygeplejerske, en sosu-assistent, en læge fra Parkinson-ambulatoriet, en konsulterende ergoterapeut, en fysioterapeut og tre forskere fra DSI. Gruppen fandt i fællesskab frem til, at de begrænsninger, som patienter, pårørende og personale oplevede i forhold til at samarbejde, i høj grad hang sammen med, at parterne havde usagte forventninger til hinanden, og de vurderede, at problemet var særligt udtalt i forhold til pårørende. På baggrund af gruppens indspark og rapporten Side 12

13 besluttede afdelingssygeplejersken på N38 at gøre pårørendeinddragelse til et særligt indsatsområde i N38 s forandringsprojekt. Afdelingssygeplejersken ønskede bred involvering og engagement fra hele personalegruppen. På baggrund heraf blev det besluttet at gennemføre en temadag om pårørendeinddragelse og med fysisk deltagelse af pårørende. Personalet var selv med til at udvælge, hvilke pårørende der skulle inviteres til temadagen. Temadagen blev afholdt primo januar 2009 på Glostrup Hospital. Efter et indledende oplæg om rapporten arbejdedes i grupper med pårørende, plejepersonale og fysio-/ergoterapeuter om mulige måder at forbedre pårørendes inddragelse. Ideerne blev herefter samlet i plenum og vurderet og prioriteret i samråd. Fra deltagernes skriftlige evalueringer af dagen ved vi, at de pårørendes deltagelse gjorde en stor og vigtig forskel. Der blev lyttet ekstra opmærksomt til alle deltagerne i temadagen. For forståelsens skyld blev der talt med flere ord end i situationer, hvor der kun er fagfolk tilstede, og en deltager påpegede, at det også nedtonede personalets indbyrdes fagkampe. Evalueringerne fra dagen vidner desuden om en oplevet god dialog og om temadagen som et godt redskab til at åbne op for refleksioner over den daglige kliniske praksis: Der var en god dynamik i gruppens dialog. Der blev både lyttet og talt og alle deltog aktivt. (Plejepersonaledeltager på temadagen) Jeg oplevede, at der var en meget god dialog både på tværs og med mig som pårørende. (Pårørendedeltager på temadagen) Selve tanken om at inddrage de pårørende er en kanon god idé og også lidt modigt. De pårørende kunne sætte nogle tanker i gang samtidig med, at jeg fik tid til at reflektere over min praksis. Dagen gav mig også en fælles oplevelse med mine kollegaer. (Plejepersonaledeltager på temadagen) Således hjalp temadagen til at åbne op for arbejdet mod mere brugerinddragelse gennem bred dialog og en samling af faggrupper om et fælles projekt og mål. Temadagen resulterede i 14 forslag til emner, der kunne arbejdes videre med. Forslagene var mangeartede og mere eller mindre ressourcekrævende. Der var f.eks. forslag til indlæggelsessamtaler, kontaktbøger, billeder af personalet på gangen og bedre skiltning. Det endelige valg af indsats lå hos afdelingssygeplejersken på N38, som valgte, at afsnittet skulle arbejde med forventningssamtaler. I foråret 2009 interviewede arbejdsgruppen næsten alt personale i små grupper for at klarlægge, hvad de synes var vigtigt at skulle indgå i sådan en samtale. På baggrund af interviewene udviklede arbejdsgruppen hen over sommeren en vejledning omkring, hvilke informationer personalet skal indhente, inden forventningssamtalen afholdes, og hvilke praktiske foranstaltninger der skal være på plads i forbindelse med samtalen. Hen over vinteren udarbejdede gruppen ligeledes en spørgeguide, som skulle støtte dialogen i selve forventningssamtalen (8). Gennem udviklingsarbejdet gik det op for arbejdsgruppen, at en væsentlig barriere for pårørendeinddragelse var personalets usikkerhed over for, hvordan de skal kommunikere med pårørende. Derfor udviklede udviklingsafdelingen et særligt kommunikationskursus, som medarbejderne deltog i på skift. Forventningssamtalerne kom langsomt i gang. Grundet ændringerne i patientsammensætningen på afsnittet var det længe uklart for personalet, hvem der skulle indkaldes til en forventningssamtale. På tidspunktet for evalueringen er forventningssamtalen implementeret, men der er stadig mange usikkerheder forbundet med den, f.eks. i forhold til planlægning af afholdelse og indhentning af informationer inden samtalen (6). Side 13

14 Samlet er forandringsprocessen på N38 kendetegnet ved: et stort behov for en forandring set med ledelsens øjne en parathed til forandring og et mod til at se på de ting, der kan gøres bedre hos medarbejderne en proces, som samler medarbejderne og skaber fælles forståelse og engagement en eksplorativ tilgang, hvor behov og løsninger identificeres og udvikles undervejs gennem inddragelse af flest mulige medarbejdere en proces, som inddrager pårørende direkte i den indledende del af forandringsprocessen langsom implementering og usikkerhed i den indledende brug af det udviklede koncept N48 Udvikling af en skuffe-idé Også på afsnit N48 samledes en gruppe, som på baggrund af den eksplorative undersøgelse skulle beslutte, hvordan der skulle arbejdes mod mere brugerinddragelse. Gruppen bestod af afdelingssygeplejersken, den afsnitsansvarlige overlæge, en sygeplejerske og en sosu-assistent. Undersøgelsen havde udpeget koordination og videndeling som kerneudfordringer i forhold til inddragelse af hjernetumorpatienter og deres pårørende, og gruppen ønskede at arbejde videre hermed. DSI bibragte ideer til, hvorledes man i dialog kan understøtte videndeling hentet fra den internationale litteratur. Gruppen fandt, at disse udfordringer kunne imødegås gennem et ambulatorium for patienter med hjernetumor. Som afdelingssygeplejersken senere hen beskrev det, gav rapporten på den måde et godt input til, hvad indholdet i et ambulatorieforløb skulle være, hvis det skulle dække patienternes behov. Den større sundheds- og samfundsmæssige kontekst spillede også ind på valget af fokus for forandringsprojektet på N48. Kræftplan II og dennes retningslinjer for behandlingstid gjorde, at der blev opstillet krav til en mere sammenhængende koordination af kræftpatienters behandlingsforløb (7). Afdelingssygeplejersken sad med i arbejdsgruppen om kræftplanerne og var derfor meget optaget af og inspireret af de udfordringer og behov, som blev diskuteret i dette forum. Afdelingssygeplejersken på N48 sparrede med afsnittets overlæge og gik i gang med at etablere et ambulatorium. Sammen fandt de frem til, hvornår patienter skulle indkaldes, og hvem i personalegruppen der kunne tage hovedansvar for og være primus motor på de ekstra arbejdsopgaver forbundet med ambulatoriet. Inden for en måned efter fokusgruppemødet startede ambulatoriet op med at afholde konsultationer med patienter og pårørende. For at arbejde videre med ideen om kontinuitet i behandlingen af patienter med primær kræft i hjernen afholdt N48 en temadag med fokus på, hvor det gik galt i overgangene i et tumor-forløb. Temadagen løb af stabelen april 2009 med deltagelse af afsnitsledelsen på N48, en læge og en sygeplejerske fra Neurokirurgisk Afdeling, Udviklingsafdelingen og DSI. Selve dagen blev planlagt af DSI og Udviklingsafdelingen med input fra afdelingssygeplejersken på afsnit N48. Patienter med primær kræft i hjernen blev opereret på Kirurgisk Afdeling H, men flyttet derfra til rehabilitering oftest til Neurologisk Afdeling N. Overgangen mellem de to afdelinger var derfor central for N48 s patienter. Temadagen skabte en større forståelse blandt de medvirkende for patienternes behov for kontinuitet, og hvordan deres informationspraksisser og arbejdsdelinger skabte huller i kontinuiteten. På temadagen identificerede parterne en række problemer og lagde op til løsninger på dem. Nedenfor er et par af dem skitseret: Side 14

15 Problem Løsning Ansvarlig Patienterne savner koordineret og konsistent information på tværs af de mange behandlende enheder. Der er ventetider på onkologisvar og første samtale hos onkologerne. Afdeling H s forløbsmapper og konceptet skal bruges som basis til at skabe en fælles forløbsmappe på tværs af afdeling N og H. Der skal arbejdes hen mod et samarbejde med onkologerne. I næste uge ved vi, om Herlev Hospital eller Rigshospitalet er kommende samarbejdspartnere. Herefter tages kontakt. Afdelingssygeplejersken er ansvarlig for at nedsætte en arbejdsgruppe, og en udvalgt sygeplejerske skal lave et visitkort og en informationsfolder, som hun kan udlevere til patienterne. Ledende overlæge på Neurokirurgisk Afdeling er ansvarlig for at tage kontakt. Hvis der er positiv tilbagemelding på et samarbejde, laver DSI og Udviklingsafdelingen en formel information til et samarbejdsmøde og arrangerer det. Trods temadagens handleanvisende output lykkedes det reelt ikke at virkeliggøre nogle af disse løsninger. En af årsagerne var, at projektet ramtes af de mange fusioner af afdelinger og ændringer i de enkelte afdelingers arbejdsområder, som prægede perioden. En anden af årsagerne var ifølge afdelingssygeplejersken, at man heller ikke ønskede at trumfe ting igennem, som personale på det andet afsnit måske ikke syntes var så vigtigt eller reelt ønskede. Alt i alt er forandringsprocessen på N48 således kendetegnet ved: Processens leder havde en idé til en løsning allerede inden projektopstart Løsningen er en imitation af en allerede kendt og integreret løsning på afsnittet, blot for andre patientgrupper Ny viden selekteres og indarbejdes i forhold til den idé, som processens leder havde inden projektets start Processen involverede en nøje udvalgt gruppe medarbejdere, mens det øvrige personale kun indirekte blev påvirket Ambulatoriet er implementeret og fungerer i løbet af ganske kort tid Øvrigt udviklingsarbejde med at skabe kontinuitet stopper kort tid herefter, og arbejdet med at skabe samarbejde gennem aftaler med naboafsnittet falder til jorden. Sammenholder vi forandringsprocesserne på de to afsnit, ser vi åbenlyse forskelle. Den største forskel beror på, om projektets formål fra start har været åbent, eller der har hersket indledende ideer om, hvad der kunne være en god idé at udvikle. Antropologerne Jøhncke et al. har påpeget, at forudindstillinger ofte kan skabe et selekteret blik på bestemte problemstillinger og bestemte løsninger på disse. Det kan gøre det svært at åbne et projekt op (9). Den forandringsproces, som har forløbet på afsnit N48, synes netop fanget her. På den ene side er N48 lykkedes med hurtigt at skabe og implementere et nyt og ønsket tiltag. På den anden side har processen været præget af et selekteret blik og følgelig en løsning, som er en imitation af noget velkendt Det kulsejlede projekt om kontinuitet i læge-patient kontakten Den indledende undersøgelse påpegede som nævnt et behov for at øge kontinuiteten i lægepatient kontakten. Arbejdet mod at skabe øget kontinuitet i læge-patient kontakten havde imidlertid strukturelle odds imod sig, og efter nogle indledende øvelser døde det ud. Plejepersonale, patienter og pårørende oplevede på tværs af afsnit N38 og N48 behovet for kontinuitet i læge-patient kontakten. I den styrende projektgruppe blev den ledende overlæge på Neurologisk Afdeling tildelt ansvaret for, sammen med sin uddannelsesvejleder, at kigge på, hvor der Side 15

16 kunne sættes ind og hvordan. Samtidig så den ledende overlæge på mulighederne for at ansætte en fast læge til afsnit N38 som del af løsningen. Heller ikke det lykkedes imidlertid: Vi lavede et forsøg, hvor vi prøvede at ansætte en, der havde erfaring med rehabilitering og medicinsk kunne gå og tage sig af de ting... men det viste sig virkelig at være et fejlskud. Der tegner sig et godt billede af, at tingene ikke bare lader sig løse over en nat. Politikerne tror, at det er at indføre... og om 8 dage, men sådan fungerer det ikke ude i praksis. Det kræver de rigtige mennesker til at løfte opgaven. (Ledende overlæge) En af grundene til at projektets tredje spor døde ud, er således ifølge afdelingsledelsen, at det har været vanskeligt at rekruttere det rigtige menneske med den rigtige profil til jobbet. En anden begrundelse ligger også i, at behovet for større kontinuitet i læge-patient kontakten fordrer, at strukturen omkring lægernes arbejdsgang på Glostrup Hospital skal gentænkes og omstruktureres. Behovet krævede derved større forandringer uden for afsnittene selv og dermed uden for det mulighedsrum, som projektets deltagere kunne agere i. DSI forsøgte at sætte gang i en debat om temaet og mulige løsninger ved at afholde et læge kickoff møde i oktober Mødet blev afholdt med repræsentanter fra DSI og udvalgte dele af lægestaben på Glostrup Hospital. Alle deltagere fik inden mødet tilsendt rapporten om den indledende undersøgelse, og Udviklingsafdelingen arrangerede en mødedato. Hensigten med mødet var at holde et (provokerende) oplæg, som præciserede behovet for at gentænke strukturering af lægepatient kontakten. Med baggrund i rapporten og andre tidligere DSI-undersøgelser om organisering af det lægefaglige arbejde skulle oplægget bruges til at sætte nye tanker i gang og bryde vanetænkning. Bl.a. blev tankerne omkring det Kliniske Mikrosystem fremlagt, hvor vigtigheden af at have patienten i fokus og tænke kvalitetsudvikling ind i alle funktioner og aktiviteter blev understreget (8). Mødet ledte ikke umiddelbart til konkrete forandringer i organiseringen af lægernes arbejde på Glostrup Hospital. 4.3 Fælles evaluering Evalueringen var tiltænkt som en fælles opgave for Udviklingsafdelingen og DSI. Den skulle indeholde en kvalitativ undersøgelse, som beskrev de udviklede tiltag, successer og barrierer, og den skulle suppleres af en kvantitativ før-efter måling af brugeroplevelser på N38 og N48. I praksis var der dog ikke mange, der returnerede spørgeskemaerne ved efter-målingen. En evaluering kan benyttes som anledning til at gøre status og puste mere liv i et projekt. Det var også ambitionen med denne evaluering. Men med personaleændringer i DSI såvel som Udviklingsafdelingen og Neurologisk Afdelings mange andre opgaver og projekter, er det ikke lykkes. Side 16

17 5. Erfaringer Vi har ovenfor beskrevet den formelle og praktiserede arbejdsdeling. I dette kapitel vil vi beskrive, hvordan de ledende aktører hver især har oplevet projektets forløb og samarbejdet med hinanden. Herunder vil vi behandle, hvad de oplever projektet har givet dem og vil give videre. 5.1 Afdelingsledelsen Afdelingsledelsen har oplevet afdelingssygeplejerskerne som meget selvkørende. Personalet skal selv finde mening med et projekt, og det har de gjort her: Kodeordet for, at et projekt overhovedet kan lykkes, er at dem, der står for projektet, er dem der har fingrene nede, der hvor det sker, forklarer den ledende overlæge. De har oplevet, at afdelingssygeplejerskerne er kommet selv, når de har oplevet et behov. Ledelsen på Neurologisk Afdeling har oplevet samarbejdet med afsnitsledelsen som en glidende og gnidningsfri proces, hvor de har haft tiltro til, at afsnitsledelsen har kørt projektet selv og er kommet til dem, hvis der har været behov. Samtidig er de bevidste om nødvendigheden af det ledelsesmæssige fokus for et projekts udvikling og overlevelse. Hvis der ikke er det ledelsesmæssige fokus, så duer det ikke, fordi der har skullet gives rum og plads og tid til at kunne afholde møder. (Ledende afdelingssygeplejerske) Ledelsen har erfaret, at grænserne for udvikling af projekter nedefra i høj grad afhænger af de forandringskrav, der kommer oppefra, også på rutineplan. De oplever med egne ord dagligt et bombardement af vejledninger, regler og instrukser, som skal implementeres, hvilket gør det endnu mere vigtigt at få medinddraget og engageret personalet i de projekter, der når ud til afsnittene. Afdelingsledelsen har oplevet, at projektets forløb og deres eget engagement og rolle i det har været afhængigt af de rammer, de selv som ledelse er blevet sat i oppefra. Hvilket igen har formet mulighedsrummet for de roller, de øvrige ledende parter har kunnet indtage og tildeles. I forhold til samarbejdet med DSI og til dels Udviklingsafdelingen har afdelingsledelsen oplevet, at projektet har gledet i kraft af, at det har haft en ekstern kanal og professionel partner. Med afdelingsledelsens ord betyder en ekstern konsulent, at posen bliver rystet, og at ingen kan gemme sig væk og sige det dør sgu nok ud... det glemmer de. Afdelingsledelsen fortæller også, hvordan fagligheden nogle gange kan være på standby, når krisen kradser, men at det ikke duer, når de gerne vil have et højt fagligt niveau på Glostrup. Her har afdelingsledelsen erfaret, hvordan DSI og Udviklingsafdelingen har været med til at holde skansen og haft styrring med projektet. Hvis der er noget, der skal spredes ud og skal bruges andre steder, så er det, at der er nødt til at være en form for styring af det. For ellers går det totalt i selvsving, afhængig af hvem der gerne vil promovere sig inden for hvad. (Ledende afdelingssygeplejerske) En pointe afdelingsledelsen gerne vil give videre er herved behovet for styring som essentielt grundlag for et projekts udvikling og form. Og at denne styring kan være svær at have uden en form for ekstern enhed, der kan holde overblik uden for de daglige praksis og gøremål. Dette kan både være i form af en Udviklingsafdeling eller en instans som DSI eller begge, som i dette tilfælde. Hertil pointerer afdelingsledelsen også vigtigheden i, at disse eksterne aktører kan bidrage med den rigtige teoretiske tilgang til et projekt eller som i dette tilfælde ny viden om brugerinddragelse. Afslutningsvis har projektet givet afdelingsledelsen en erfaring om, at man ledelsesmæssigt ikke skal være bange for at udstille noget, som godt kan blive bedre. Moralen er at turde. Derved kan man skabe rammer for god udvikling. Side 17

18 5.2 Afdelingssygeplejerskerne Afdelingssygeplejerskerne på de to neurologiske afsnit har haft forskellige oplevelser af projektets forløb og samarbejdet med afdelingsledelsen. Den ene har primært støttet sig til samarbejdet med den afsnitsansvarlige overlæge. I forhold til samarbejdet med afdelingsledelsen har hun oplevet at have frie tøjler, så længe hun har kunnet gøre projektet så omkostningsfrit som muligt. Med hendes egne ord har hun ikke oplevet nogen kontrol fra ledelsen, som har forhindret hende i at kunne udfolde projektet. Den nytilkomne afdelingssygeplejerske på det andet afsnit har til tider følt, at hun stod alene med projektet, som hun overtog sammen med den nye stilling og alle de nye ledelsesopgaver. Hun har oplevet at have for meget ansvar og ejerskab og for lidt sparing fra sin ledelse om projektet. Afdelingssygeplejerskernes oplevelse af samarbejdet med DSI har været positivt på den måde, at de har oplevet, at projektet hele tiden er blevet holdt i gang. De oplever begge, at der har været en fin balance mellem at blive sat i gang med et projekt og selv få lov at vælge fokus under løbende opfølgning fra DSI. Begge har dog oplevet, at det har været vanskeligt hele tiden at skulle tænke, at de havde gang i et projekt ved siden af deres daglige arbejde, hvor det hurtigt kan blive nedprioriteret i forhold til noget andet. Jeg har tit haft dårlig samvittighed med, hvor vi var henne, og om jeg nu havde gjort det, jeg skulle, fordi der har været så mange andre ting, som jeg også har skullet tage mig af. Og der har jeg været glad for, at DSI stadigvæk har været ihærdig, fordi jeg tror, at jeg nogle gange har været svær at få kontakt til og med i det her. (Afdelingssygeplejerske, N48) En af de erfaringer, som afdelingssygeplejerskerne gerne vil give videre, er, at tid og ressourcer har en betydning for projektets bæredygtighed. Her har den ene afdelingssygeplejerske oplevet, hvordan samarbejdet med Udviklingsafdelingen har støttet og hjulpet i processen. Hun oplever, at Udviklingsafdelingen har været gode til at foreslå muligheder for takling af nye opgaver og har taget sig af de praktiske ting. Ligeledes har afdelingssygeplejerskerne erfaret vigtigheden af en velfungerende, fleksibel, faglig, kompetent og stabil personale- og arbejdsgruppe. Alle disse forhold hjælper til at kunne strukturere projektet på længere sigt og fremme dets bæredygtighed. Begge afdelingssygeplejersker pointerer i den forbindelse, at der kræver en stor portion engagement, motivation og ejerskab at gå ind i og have lyst til at deltage i sådan et projekt. Projektet kunne ikke have lykkedes, hvis ikke det havde været noget, vi var engageret i og havde været motiveret for. Det kunne det ikke. (Afdelingssygeplejerske, N48) 5.3 Udviklingsafdelingen Udviklingsafdelingen har overordnet oplevet samarbejdet som givende i forhold til at opnå viden omkring brugerinddragelse og måder forskningsbaseret viden kan knyttes til praksis. Samtidig har Udviklingsafdelingen oplevet projektet som et langt forløb med mange møder og mange skriv. Det har været svært at skubbe på, fordi der har været så meget andet i gang på afdelingerne samtidig. I en verden hvor der er så mange forandringer, der kan det være svært at holde fokus på et projekt, der kører i så lang tid, hvor flere mennesker skal tages i ed. Der kan man hurtigt komme til at glemme et eller andet. (Udviklingskonsulent, Glostrup Hospital). Projektet har givet Udviklingsafdelingen et indblik i, hvor svært det er at lave kulturforandring og ændre praksis. Det tager tid og kræver et overskud og tilførsel af ressourcer. En klar erfaring, som projektet har givet, er, at et udviklingsprojekt altid vil være en del af en større helhed, og at projektets udvikling og bæredygtighed afhænger af, hvorvidt der skabes plads til delen i helheden. Som udviklingskonsulenten udtrykker: Side 18

19 Det er ikke af ond vilje, man ikke vil forandre noget, men der er altid mange forbehold. Og hvis man har en ambition om at ændre noget, så er det vigtigt at gøre sig klart, at man ikke kan ændre noget hurtigt. 5.4 Dansk Sundhedsinstitut Projektet har givet DSI konkrete erfaringer med de muligheder og barrierer for udviklingsprojekter, som eksisterer på afsnitsniveau i det danske sundhedsvæsen. DSI har oplevet engagerede lokale nøglepersoner som en betydelig faktor i projektforløbet. Projektet har haft en lokal forankring, hvor det har skullet finde sin plads og form inden for eksisterende rammer og arbejdsopgaver. Her har især arbejdsgrupperne og afdelingssygeplejerskerne på de to neurologiske afsnit været med til at skabe plads til projektet, sammenhørighed og lokal gejst. DSI havde som ambition at bibringe forandringsprojektet forskningsbaseret viden. Dette skulle dels være i kraft af viden om kliniske mikrosystemer, dels i kraft af viden om effekter af dialogstøtteredskaber. Gennem projektet oplevede DSI, at begge former for viden nåede hospitalet på for DSI at se relevante tidspunkter i udviklingsprocessen. Alligevel var det efterfølgende svært at se, at den viden havde gjort en større forskel for outcome af forandringsprojekterne. DSI s rolle i forandringsprocessen havde en tendens til at blive som facilitator frem for som forsker, der bibringer viden til processen. Erfaringen er således, at et forpligtende samarbejde mellem forskere og udviklere ikke nødvendigvis skaber direkte overførsel af forskningsbaseret viden til ny klinisk praksis. Imidlertid syntes det at have skabt grobund for, at nye tanker og indsigter har nået ud til medarbejdere med direkte kontakt til patienter og pårørende i dagligdagen. 5.5 Opsamling Projektet har givet de ledende aktører nogle fælles erfaringer, der ifølge dem selv vil styrke deres videre arbejde med udviklingen mod mere brugerinddragelse og udviklingsprojekter mere generelt. En overordnet fælles erfaring er vigtigheden af en overordnet tovholder, som kan holde liv i projektet, især når det strækker sig over længere tid. En tovholder kan holde overblik, og et uvildigt blik og kan være med til at sikre et kontinuerligt fokus på projektet. Den fælles oplevelse af tovholderen som vigtig hænger i høj grad sammen med, at alle ledende aktører under hele projektforløbet har oplevet at skulle gøre plads til en udviklingsproces, samtidig med at meget andet er foregået. En anden fællesnævner blandt de ledende aktørers erfaringer er betydningen af lokalt engagement og motivation. Side 19

20 6. Konklusion det vi tager med videre Med denne evaluering har vi ønsket at samle generelle erfaringer, som kan tages med i kommende længerevarende udviklingsprojekter. Nedenfor er de væsentligste opsummeret. 6.1 Alle faggrupper skal være medspillere Dette projekt var ikke tænkt som, men endte i høj grad med at blive, et sygeplejedrevet projekt drevet frem af afdelingssygeplejerskerne. Det mulighedsrum, som projektet kunne udfolde sig i, blev dermed stærkt afhængigt af den position i hospitalets ledelseshierarki og de ledelsesmæssige udfordringer, som afdelingssygeplejersker står i. Det gav dårlige muligheder for at inddrage den for patienterne måske væsentligste forudsætning for brugerinddragelse: nemlig kontinuitet i lægepatient kontakten. Fremadrettede udviklingsprojekter, som skal skabe mere brugerinddragelse, kan derfor med fordel gøre mere for at gøre lægerne til medspillere. 6.2 Afdelingslederne skal give plads til udvikling, men også være klar til at sparke vægge ned Med afdelingsledere med stort ledelsesspænd, som tilfældet er på Neurologisk Afdeling på Glostrup Hospital, bliver afdelingsledelsen afhængig af, at en række udviklingsprojekter kan være selvkørende. De selvkørende projekter kan skabe udvikling og opleves som rammer til frihed. De kan også opleves ensomt og som et stort ansvar at stå alene med. Afdelingsledelsen er alligevel vigtige deltagere fordi det er dem, der kan sparke vægge ned, når det er nødvendigt. 6.3 Gør mulighedsrummet for projektet klart fra start I dette projekt har DSI ageret tovholder og holdt hånd i hanke med projektet. Afdelingsledelsen har været dem, der har kunnet åbne døre. På ledelsesplan er det afdelingsledelsen, som har sat muligheder og begrænsninger for projektet. En central begrænsning har været, at der ikke var rum for større strukturelle forandringer såsom en gentænkning af læge-patient kontakten. På den måde skriver projektet sig ind i en større tendens i sundhedsvæsenet med ledere, som tilvælger projekter, der ikke kræver omlægning i struktur, men gerne i praksis på gulvet. Alle involveredes tro på et projekts revolutionsfaktor skal afstemmes det mulighedsrum, som sættes op. Vil vi kun ændre på praksis på gulvet inden for de strukturelle rammer, som afdelingsdeling, arbejdstid og ressourcer sætter, skal de involverede ikke forvente en revolution. 6.4 Udvikling tager tid Et udviklingsprojekt vil altid være en del af en større helhed, og projektets udvikling og bæredygtighed afhænger af, hvorvidt der skabes plads til delen i helheden. De omkringliggende arbejdsopgaver vil altid blive forstyrret af projektet, men det vil også være dem, der den anden vej rundt forstyrrer projektet og dets mulighed for at skabe forandring. Hvis man for alvor vil skabe forandring mod mere brugerinddragelse, tager det tid og villighed til over lang tid at kæmpe for projektets fortsatte vigtighed og bevågenhed. Udvikling mod mere brugerinddragelse kræver tid og vedholdenhed. 6.5 Engagement, motivation og mod Det mest essentielle og indledende forhold er dog nærværet af engagement og motivation. Som alle projektets ledende aktører har ytret, ville et projekt som dette, med udvikling nedefra og lidt ledelse oppefra, ikke have overlevet uden det lokale engagement, interesse og fokus. Side 20

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Indholdsfortegnelse: 1) Ledernetværksmøde 1, kick-off: at styrke et allerede velfungerende

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Forløbskoordinator under konstruktion

Forløbskoordinator under konstruktion Sofie Gorm Hansen & Thea Suldrup Jørgensen Forløbskoordinator under konstruktion et studie af, hvordan koordination udfoldes i praksis Sammenfatning af speciale En sammenfatning af specialet Forløbskoordinator

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

Evaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper

Evaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Evaluering af Projekt Et godt Hverdagsliv En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Visitationsafdelingen og Hjemmepleje Vest August 2010 1 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor

Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor Tag lederskabet når du kan ledelse af xxxx xxxx Tegn: 12326 Afleveringsdato: 19. november 2014. Opgaven må gerne anvendes til undervisningsmateriale.

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Opgaveudvikling på psykiatriområdet Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard

Læs mere

Nærvær i arbejdet Anden akademidag den 2. juni 2009

Nærvær i arbejdet Anden akademidag den 2. juni 2009 Nærvær i arbejdet Anden akademidag den 2. juni 2009 Workshop: Ledelsesrummet - I spidsen for forandringer Ledelsesrummet er tænkt som et tilbud til lederne af de arbejdspladser, som deltager i projekt

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen? Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og

Læs mere

Ledelse af brugerinddragelse

Ledelse af brugerinddragelse Christina Holm-Petersen og Laura Emdal Navne Ledelse af brugerinddragelse - Tre casebaserede eksempler 2 Disposition Introduktion: status for brugerinddragelse anno 2013 Hvorfor brugerinddragelse er en

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017

Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017 Til møde i MED-Hovedudvalget den 4. oktober 2016 Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017 Alle pakker realiseres på en måde, der understøtter det fremmende perspektiv på arbejdsmiljøindsatsen

Læs mere

Casefortællinger fra SkanKomp

Casefortællinger fra SkanKomp Casefortællinger fra SkanKomp Case: Skanderborg Kommune - Hverdagsrehabilitering: Hjælp er godt - at kunne selv er bedre. SAMARBEJDET KORT FORTALT Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg og Skanderborg Kommune

Læs mere

Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer. 28 nov 2011 METROPOL

Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer. 28 nov 2011 METROPOL Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer Præsentationen i dag Relationens betydning for sundhedsfaglig kvalitet Præsentation af Feedbackmøder i relation patientforløb Formål og mål

Læs mere

Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner

Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner TAK FOR JERES DELTAGELSE I PROJEKTET! Kære projektleder Vi glæder os til samarbejdet om udviklingsprojektet: Styrket fokus

Læs mere

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE Idekatalog til patient- og pårørendesamarbejde Version 1, 3. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610

Læs mere

Evidens Forskning, klinisk erfaring, patienterne erfaring, lokale data

Evidens Forskning, klinisk erfaring, patienterne erfaring, lokale data Evidens Forskning, klinisk erfaring, patienterne erfaring, lokale data Svag-------------Stærk Kontekst Kultur, ledelse og evaluering Svag-------------Stærk Facilitering Formål, rolle, færdigheder og holdninger

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

Opgavefordeling mellem borgere, pårørende og fagpersoner i rehabilitering

Opgavefordeling mellem borgere, pårørende og fagpersoner i rehabilitering Sammenfatning af publikation fra : Opgavefordeling mellem borgere, pårørende og fagpersoner i rehabilitering Laura Emdal Navne Marie Brandhøj Wiuff Oktober 2011 Hele publikationen kan downloades gratis

Læs mere

KRITERIER for INDDRAGELSE

KRITERIER for INDDRAGELSE KRITERIER for INDDRAGELSE Patient Pårørende Organisatorisk VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet INDHOLD Hvad er PATIENTINDDRAGELSE? SIDE 4 Hvad er PÅRØRENDEINDDRAGELSE? SIDE 6 Hvad er ORGANISATORISK

Læs mere

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder 26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse

Læs mere

Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen

Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen Vejledning Forord Frivillige har i flere år været en del af Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune er glade for samarbejdet med de frivillige og oplever,

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf.

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf. De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond Den Sociale Udviklingsfond 7019 2800 www.suf.dk 2 De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget for ledere 1 1.2 Kort om Spillerum 2 2.

Læs mere

Projektbeskrivelse Fremfærd Ældre: Demens. - fra ambitioner på papir til handling i praksis

Projektbeskrivelse Fremfærd Ældre: Demens. - fra ambitioner på papir til handling i praksis Projektbeskrivelse Fremfærd Ældre: Demens - fra ambitioner på papir til handling i praksis 31.Oktober 2016 Baggrund Demensområdet er for alvor kommet øverst på den politiske dagsorden. Regeringen fremlagde

Læs mere

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Sammenfatning af publikation fra : Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Kortlægning og inspiration Henriette Mabeck Marie Henriette Madsen Anne Brøcker Juni 2011 Hele publikationen kan downloades

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre

Læs mere

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Vores nuværende struktur stammer tilbage fra 2009. I forbindelse med strategiprocessen i 2015 blev det tydeligt, at vi i Ungdommens Røde Kors havde svært ved at byde

Læs mere

Ledelse over grænser i sundhedsvæsenet

Ledelse over grænser i sundhedsvæsenet Martin Sandberg Buch Ledelse over grænser i sundhedsvæsenet Hvordan kan vi lede på nye måder, der går på tværs? Undersøgelsens formål Hvordan kan ledelse gøre en forskel i tværsektorielt samarbejde i sundhedsvæsenet?

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Såvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar-

Såvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar- 1 af 6 04-08-2014 11:39 Såvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende patienter. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar- 2 af 6 04-08-2014 11:39 bejdet

Læs mere

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Allerød Kommune Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Baggrund: Allerød kommune deltager i et samarbejde med fire andre

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Forløbskoordination i kommunalt regi

Forløbskoordination i kommunalt regi 21. april 2009 Forløbskoordination i kommunalt regi Martin Sandberg Buch cand.scient.adm. msb@dsi.dk Hvordan kommer man i gang? 1. Hvor er koordinationsproblemerne? 2. Hvad skal koordineres? 3. Hvilken

Læs mere

Notat. Til Styregruppen for Kvalitet. Projektbeskrivelse

Notat. Til Styregruppen for Kvalitet. Projektbeskrivelse Notat Til Styregruppen for Kvalitet Projektbeskrivelse - Implementering af kliniske retningslinjer på diagnoser i den vederlagsfrie ordning: Pilottest af implementeringsmetoder 1. Baggrund Som det fremgår

Læs mere

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Publikationen kan hentes

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Kompetenceudvikling for sundhedsprofessionelle som arbejder med bruger-, borger-, patient- og pårørendeinddragelse i praksis.

Kompetenceudvikling for sundhedsprofessionelle som arbejder med bruger-, borger-, patient- og pårørendeinddragelse i praksis. Workshopkatalog, efterår 2017 Vil du være Inddragelsespilot? Kompetenceudvikling for sundhedsprofessionelle som arbejder med bruger-, borger-, patient- og pårørendeinddragelse i praksis. Alle workshops

Læs mere

Model i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder.

Model i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder. PROCESVÆRKTØJ Hvordan kan arbejdspladsen arbejde med at lave retningslinjer? - Forslag til et forløb i fire trin Retningslinjer giver ikke i sig selv bedre forflytninger. Men de rummer fælles aftaler som

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen

Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen 1. Baggrund Udviklingen i sundhedsvæsnet stiller nye krav til almen praksis, hospitalerne og kommunerne

Læs mere

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors 2 Indledning Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors... 4 At udføre sygepleje... 4 At lede

Læs mere

Styrk Sproget. Temadag september 2015 Forankring og organisering af sprogmiljøer. September 2015 Side 1

Styrk Sproget. Temadag september 2015 Forankring og organisering af sprogmiljøer. September 2015 Side 1 Styrk Sproget Temadag september 2015 Forankring og organisering af sprogmiljøer Side 1 Formål med dagen At sætte fokus på ledelse og organisering af sprogmiljøer. Udvikling og forankring gennem løbende

Læs mere

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen Årlig status vedr. forløbskoordinatorfunktioner Status sendes til Danske Regioner (nch@regioner.dk) og KL (kmm@kl.dk) én gang årligt d. 15. november 2013-2015. Status i Region Syddanmark pr. 15. nov. 2014

Læs mere

Principper for. den gode indsats. i ressourceforløb

Principper for. den gode indsats. i ressourceforløb Principper for den gode indsats i ressourceforløb Vejle jobcenter Juni 2013 - 2 - Forord Vejle jobcenter ønsker en fælles retning i arbejdet med ressourceforløb og rehabiliteringsplaner. Denne pjece skal

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Gode rammer for hjerterehabilitering

Gode rammer for hjerterehabilitering Gode rammer for hjerterehabilitering # 02 - et partnerskabsprojekt Januar 2010 Af projektleder Anne Sophie Hensgen Solidt koncept for systematisk hjerterehabilitering Siden opstarten af Gode rammer for

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Korsør, 28 januar Nye trends i samarbejde og organisering - lad os lære af hinanden. Organisation og Ledelse v. Ninna Meier Kora & CBS

Korsør, 28 januar Nye trends i samarbejde og organisering - lad os lære af hinanden. Organisation og Ledelse v. Ninna Meier Kora & CBS Korsør, 28 januar 2016 Nye trends i samarbejde og organisering - lad os lære af hinanden Organisation og Ledelse v. Ninna Meier Kora & CBS Hvem er jeg og hvad arbejder jeg med? Forsker i ledelse og organisering

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Gode patientoplevelser, 30 april i DGI byen Patientrepræsentant Jette Bay, Maj Pedersen m.fl, Fysio- og Ergoterapien Hvidovre Hospital, Arne Simonsen,

Læs mere

MindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion

MindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion MindLab Institution MindLab Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion Kort om MindLab MindLab er en udviklingsenhed, der har

Læs mere

Projekt Forløbskoordination

Projekt Forløbskoordination Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 10/1253 Dato: 11. juni 2012 Udarbejdet af: Janne Horsbøl E-mail: Janne.Horsboel@regionsyddanmark.dk Telefon: 2155 3076 Notat

Læs mere

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt

Læs mere

Marie Henriette Madsen, Implementering i sundhedsvæsenet

Marie Henriette Madsen, Implementering i sundhedsvæsenet Marie Henriette Madsen, mama@kora.dk Implementering i sundhedsvæsenet 2 Disposition Implementeringsforskningen Kompleksitet som præmis Et eksempel implementering af DDKM Opsummering og refleksioner Implementering

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Indhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI KONKLUSION...

Indhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI KONKLUSION... Indhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI 2016... 5 KONKLUSION... 6 1 INDLEDNING Vi har i løbet af de seneste tre år undersøgt muligheden

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014 2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Fokus på tværfagligt samarbejde. Årsdag i DMCG-PAL Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland

Fokus på tværfagligt samarbejde. Årsdag i DMCG-PAL Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland Fokus på tværfagligt samarbejde Årsdag i DMCG-PAL 2016 Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland En af livets hemmeligheder er at gøre snublesten til trædesten Amerikansk ordsprog At gøre det som før

Læs mere

BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber

BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber 1 forord Stærkere fællesskaber gør os dygtigere sammen Kære læsere, Da jeg sidste vinter sammen med resten af byrådet præsenterede Aarhus Kommunes nye børne-

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende forløb i Task forcen på handicapområdet

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende forløb i Task forcen på handicapområdet Social- og Indenrigsministeriet Socialstyrelsen Task force på handicapområdet Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende forløb i Task forcen på handicapområdet Ansøgningsfrist torsdag

Læs mere

14. December 2016 Jørgen Kroer og Jette Nissen SEGES Akademi EFFEKTIVE LEDELSESFORMER

14. December 2016 Jørgen Kroer og Jette Nissen SEGES Akademi EFFEKTIVE LEDELSESFORMER 14. December 2016 Jørgen Kroer og Jette Nissen SEGES Akademi EFFEKTIVE LEDELSESFORMER UDBYTTE Du får overblik over, hvor du allerede er godt med, og hvor du med fordel kan sætte ind for at styrke din virksomhed.

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG FOREBYGGENDE SUNDHEDSVÆSEN

ET SAMMENHÆNGENDE OG FOREBYGGENDE SUNDHEDSVÆSEN ET SAMMENHÆNGENDE OG FOREBYGGENDE SUNDHEDSVÆSEN DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SUNDHEDSPOLITIK En sammenhængende og forebyggende sundhedspolitik Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik Grafisk

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

SYGEPLEJEN AMAGER OG HVIDOVRE. Sygeplejens identitet

SYGEPLEJEN AMAGER OG HVIDOVRE. Sygeplejens identitet SYGEPLEJEN AMAGER OG HVIDOVRE Sygeplejens identitet Projektbeskrivelse Udarbejdet af Hospitalsdirektionen/Oversygeplejerskegruppe Tilrettet af Sygeplejefagligt strategisk udvalg Dato: 15. oktober 2014

Læs mere

GODE ERFARINGER MED IMPLEMENTERING AF FOREBYGGELSESPAKKERNE

GODE ERFARINGER MED IMPLEMENTERING AF FOREBYGGELSESPAKKERNE IMPLEMENTERING CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS DECEMBER 2016 GODE ERFARINGER MED IMPLEMENTERING AF FOREBYGGELSESPAKKERNE HVAD KAN VI LÆRE AF DE KOMMUNER, DER HAR RYKKET SIG MEST I FORHOLD TIL IMPLEMENTERING

Læs mere