Januar 2007 RAPPORT. Forsøg med andre aktører til formidling af fleksjob

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Januar 2007 RAPPORT. Forsøg med andre aktører til formidling af fleksjob"

Transkript

1 Januar 2007 RAPPORT Forsøg med andre aktører til formidling af fleksjob

2 Indhold 1. Forord 3 2. Konklusion De vigtigste resultater fra forsøgsprojektet De vigtigste erfaringer fra forsøgsprojektet Forsøgsprojektets resultater Samlede resultater Sammenligning af kommuner og andre aktører Resultater hos andre aktører Borgerprofiler Profil af forsøgsprojektets population Borgere, som er blevet ansat i fleksjob Borgere, som modtager ledighedsydelse Borgere, som er overgået til førtidspension Best practice Jobformidling til den enkelte borger Kontakt til virksomheder Samarbejde mellem kommuner og andre aktører Forsøgsprojektets rammer Baggrund og formål Tidsramme og involverede Indsamling og måling af data...55 Bilag A. Arbejdspladser, som har oprettet fleksjob

3 1. FORORD Baggrund for forsøgsprojektet Andre aktører blev for alvor en del af beskæftigelsesindsatsen med reformen Flere i arbejde i Formålet var i første omgang at bringe andre aktører på banen, at opbygge et helt nyt marked og at indsamle erfaringer med brug af andre aktører. Erfaringerne førte til, at Beskæftigelsesministeren i juli 2005 fremlagde en handlingsplan med sigte på at forbedre og målrette brugen af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen. Ledighedskurven på fleksjobområdet har i en årrække været konstant stigende, og et stadigt større antal fleksjobvisiterede borgere har gennem årerne hobet sig op i ledighedssystemet. DISCUS landsdækkende undersøgelse af ledighedsproblemet fra 2005, viste, at 74 % af personer på ledighedsydelse har ventet på fleksjob i mere end ½ år heraf de 26 % i mere end 1½ år. På den baggrund igangsatte Arbejdsmarkedsstyrelsen i slutningen af 2005 nærværende forsøgsprojekt med udlicitering af jobformidling for personer på ledighedsydelse til andre aktører end kommunerne. Forsøget er planlagt, gennemført og afrapporteret i perioden primo juni 2005 til ultimo december Hovedformålet med forsøgsprojektet har været: At undersøge, om modellen med andre aktører end kommunerne giver større succes med at finde fleksjob til borgere på ledighedsydelse. Forsøgsprojektets delformål har været: At afdække karakteristika ved de borgere, som det lykkes at finde et fleksjob til. At belyse de mest effektive metoder til formidling af fleksjob til borgere på ledighedsydelse. At opregne de økonomiske konsekvenser af en udlicitering af fleksjobformidling til andre aktører end kommunen. Forsøgsprojektets følgegruppe har ønsket, at DISCUS pr. 1.april 2007 gør status på alle de 240 borgere, som har deltaget i forsøgsprojektet for at opgøre langtidsvirkningerne af forsøgsprojektet. Denne opgørelse vil blive formidlet i et selvstændigt statusnotat

4 2. KONKLUSION Følgende konklusion opsamler de væsentligste resultater og erfaringer fra forsøgsprojektet. Det skal understreges, at resultatopgørelserne hviler på et relativt spinkelt talmateriale, hvorfor de skal tages med et vist forbehold. De kvantitative resultatopgørelser perspektiveres med inddragelse af kvalitative udsagn fra interviews med deltagende kommuner og andre aktører. Desuden sammenholdes de i et vist omfang med resultater fra DISCUS undersøgelse blandt ledige fleksjobgodkendte borgere 1. Såfremt andet datamateriale er inddraget, vil det fremgå af teksten. Forsøgsprojektet meget kort fortalt Forsøgsprojektet har primært skullet sammenligne resultaterne af fleksjobformidlingsindsatsen hos de deltagende kommuner og andre aktører samt opsamle erfaringerne fra deres respektive jobformidlingsindsats. Forsøget har derfor været struktureret, så det var muligt at sammenligne de deltagende kommuner og andre aktører i de i alt fire lokalt forankrede delprojekter. Projektledelsen - og ikke kommunerne - har parret den enkelte kommune med en udvalgt anden aktør. Hver af de deltagende fire kommuner og fire andre aktører har skullet stå for jobformidlingen til 30 borgere på ledighedsydelse - i alt til 240 borgere. Alle borgere har været mindst ½ år på ledighedsydelse. Der er anvendt en bred målgruppeafgrænsning og tilfældighedsvisitation i forhold til såvel andre aktørers visitationsgrupper som kommunernes kontrolgrupper. Tidsrammen for jobformidlingsindsatsen har været sat til et år fra oktober 2005 oktober Honoreringsmodellen har været ens for de fire deltagende andre aktører. Forsøgsprojektets rammer uddybes i rapportens afsnit De vigtigste resultater fra forsøgsprojektet Fleksjob Efter 1 års jobformidlingsindsats er ca. en fjerdedel af forsøgsprojektets borgere ansat i fleksjob. Svarende til 55 af de i alt 240 deltagende borgere. 1 Denne undersøgelses resultater er samlet i rapporten: Undersøgelse af personer, der afventer fleksjob på ledighedsydelse eller kontanthjælp, DISCUS, april

5 Forsøgsprojektets population ligner populationen af personer på ledighedsydelse på landsplan 2 mht. personkarakteristik og arbejdsmarkedsbaggrund. Men forsøgsprojektets population står svagere, hvad angår alder, etnicitet og ventetid på ledighedsydelse. I begge populationer er: 7 ud af 10 kvinder, fleksjob er hos 8 ud af 10 kun fysisk begrundet og hver anden har afsluttet skolegang efter folkeskolen. 6 ud af 10 har været på arbejdsmarkedet i 20 år eller mere, før de blev godkendt til et fleksjob. Halvdelen kommer fra sygedagpengeområdet umiddelbart før fleksjobgodkendelsen. 3 ud af 10 har tidligere været ansat i fleksjob. 8 ud af 10 vurderede, før projektstart, at de højest ville kunne arbejde halv tid i et fremtidigt fleksjob. Forsøgsprojektets population adskiller sig ved, at: Hver anden person er i 50 erne (mod 38 % på landsplan). Der er en større andel indvandrere fra ikke-vestlige lande (10 % mod 4 %). Der er en væsentligt større andel, som har ventet på ledighedsydelse i 1½ år eller mere (41 % mod 26 % på landsplan). Forsøgsprojektets øgede opmærksomhed på fleksjobformidlingen har givet markant bedre jobresultater i forsøget sammenlignet med resultater på landsplan 3. Forsøgets samlede fleksjobandel er ca. dobbelt så høj som hos samme målgruppe på landsplan efter de første 8 måneder (20 % i fleksjob mod 9 % på landsplan ifølge DREAM-kørslen). Også efter 1 år er forskellen betydelig (23 % i fleksjob mod 14 % på landsplan ifølge DREAM-kørslen). Den øgede opmærksomhed har desuden betydet, at borgere i forsøgsprojektet har haft et højere aktivitetsniveau end de tidligere har haft på ledighedsydelse. De har væsentligt oftere deltaget i jobfremmende aktiviteter - oftest individuelle samtaler og/eller arbejdsprøvninger (85 % mod tidligere 55 %). De har hyppigere fået tilbudt fleksjob (46 % mod tidligere 34 %). Kommuner og andre aktører har i forsøgsprojektet været nogenlunde lige gode til at finde fleksjob til borgere på ledighedsydelse. Kommunerne har samlet oprettet 35 fleksjob, men andre aktører samlet har oprettet 30 fleksjob i projektperioden. De lidt bedre resultater i kommunerne skyldes især en enkelt kommune, som har oprettet fleksjob til ca. halvdelen 2 Landsplan refererer her til en undersøgelse, DISCUS har gennemført blandt borgere på ledighedsydelse i Kriteriet for udvælgelse af borgere til forsøgsprojektet var, at de pr skulle have ventet på fleksjob på ledighedsydelse i minimum ½ år. Pr var der på landsplan i alt borgere på ledighedsydelse, som havde ventet på fleksjob i mindst ½ år. Fordeling på forsørgelsesgrundlag hos denne gruppe borgere er pr udtrukket fra DREAM databasen og sammenlignet med de 240 borgere i dette forsøgsprojekt

6 af sine borgere uden, at nogle af disse er ophørt i projektperioden. (Forhold omkring denne kommune uddybes i begyndelsen af rapportens afsnit 5) Kommunerne er kommet hurtigst fra start med at oprette fleksjob, mens andre aktører først for alvor er kommet i gang efter tre måneders projektforløb. Inden for projektets tidsramme har kommunernes fleksjob en gennemsnitlig lidt længere holdbarhed end fleksjob hos andre aktører (5,8 mod 5,3 måneder). Andre aktører forklarer denne forskel med, at de som udgangspunkt ikke havde samme kendskab til borgerne. Desuden måtte de bruge nogen tid på at etablere kontakter til lokale virksomheder før arbejdsprøvninger med henblik på at fleksjob kunne igangsættes. Andre aktører har i forsøgsprojektet oftere end kommunerne fundet fleksjob til svagere borgere. Svaghederne viser sig først og fremmest ved, at: Borgere, som andre aktører har fundet fleksjob til, kommer før fleksjobgodkendelsen meget oftere fra sygedagpengeområdet - 61 % mod 42 % af de fleksjobansatte fra kommunerne. Til gengæld modtog en del af sidstnævnte ordinær løn eller revalideringsydelse. De har meget oftere ventet på LY i mere end 1½ år - 59 % mod 23 % af de fleksjobansatte fra kommunerne. Før projektstart vurderede borgerne sjældnere, at fleksjob var rette løsning - 55 % mod 74 % af de fleksjobansatte fra kommunerne. Kommunerne har i forsøgsprojektet hyppigere end andre aktører oprettet fleksjob med halvt løntilskud. Der gives halvt løntilskud i 34 % (12 stk.) af kommunernes fleksjob og i 7 % (2 stk.) af andre aktørers fleksjob. En del af forklaringen på forskellen er, at andre aktører oftere har arbejdet med fleksjob til svagere borgere (jf. ovenstående). Et forhold andre aktører også selv har fremhævet under interviewene. Såvel kommuner som andre aktører har i forsøgsprojektet overvejende anvendt private virksomheder med under 50 ansatte til etablering af fleksjob. 6 ud af 10 fleksjob er oprettet på private virksomheder med under 50 ansatte, heraf halvdelen på private virksomheder med under 10 ansatte. Forsøgsprojektets fleksjobresultater og den samlede borgerprofil uddybes i rapportens afsnit 3 og 4. Desuden oplister Bilag A bagerst i rapporten de virksomheder, som i forsøgsprojektet har været anvendt til etablering af fleksjob

7 Særprofiler af borgere Ved projektets afslutning primo oktober 2006 kan borgerne opdeles således: 56 personer 4 er ansat i fleksjob 145 personer modtager (stadig) ledighedsydelse 16 personer er overgået til førtidspension De resterende 23 personer fordeler sig således:12 personer er fraflyttet kommunerne, 1 er overgået til kontanthjælp, 3 er blevet selvforsørgende og 7 er overgået til fleksydelse. Der vil igen pr. 01. april 2007 blive gjort status på de 240 borgere mhp. at se de langsigtede effekter af forsøgsprojektet. Sammenlignes gruppen af hhv. borgere i fleksjob, borgere på ledighedsydelse og borgere på førtidspension ses følgende: Fleksjobansatte borgere Borgere, som ved forsøgsprojektets afslutning er ansat i fleksjob, har været bedre motiverede og rustede til at matche et fleksjob end de, som er på ledighedsydelse eller førtidspension. De er mere motiverede, idet de oftest både før og efter projektforløbet vurderer, at fleksjob er rette løsning. De har hyppigere tidligere været ansat i fleksjob og har væsentligt oftere fået tilbudt fleksjob i projektforløbet. De har hyppigere deltaget i jobfremmende aktiviteter i projektforløbet. De er hyppigere meget tilfredse/tilfredse med såvel egen som kommunens/anden aktørs indsats i projektforløbet. Praktisk taget alle fleksjobansatte personer trives i jobbet, hvad enten det er oprettet af andre aktører eller af kommunerne. Andre aktørers jobformidlingsindsats får bedre karakter af borgerne end kommunernes. 89 % af de borgerne, som andre aktører har fundet fleksjob til, er meget tilfredse/tilfredse med jobformidlingsindsatsen mod 69 % af fleksjobansatte fra kommunerne. De positive tilbagemeldinger på andre aktørers indsats skal ses i lyset af, at: Andre aktører har oftere end kommunerne fundet fleksjob til de svagere borgere (jf. ovenstående). 4 1 af disse fleksjob blev oprettet af en kommune efter tilbagevisitation fra anden aktør og tæller derfor ikke med i opgørelserne

8 Andre aktører har i højere grad end kommunerne været i stand til at bevæge borgernes motivation for at få et fleksjobjob i en positiv retning. Godt halvdelen af andre aktørers fleksjobansatte var før projektstart motiveret for et fleksjob i dag er det 9 ud af 10. Hos kommunerne er det 7 ud af 10 både før og efter projektafviklingen, som synes, at fleksjob er rette løsning. Andre aktører har sandsynligvis i højere grad end kommunerne gennemført en målrettet og intensiv jobformidling. Deres fleksjobansatte har i snit været inddraget i flere aktiviteter. De personer, som er blevet arbejdsprøvet umiddelbart før ansættelsen, har hos andre aktører hyppigere været arbejdsprøvet på samme arbejdsplads. Borgere på ledighedsydelse De borgere, som er på ledighedsydelse ved forsøgsprojektets afslutning, har oftere manglet motivation for et fleksjob end de, som er på ledighedsydelse. De udgør to tredjedele af de borgere, som før projektstart vurderede, at fleksjob ikke var rette løsning. Og de udgør igen to tredjedele af de borgere, som efter projektforløbet vurderer, at fleksjob ikke er rette løsning. De har sjældnere deltaget i jobfremmende aktiviteter i projektforløbet. En anden sandsynlig jobbarriere, som tydeligt slår igennem i gruppen af borgere på ledighedsydelse, er anden etnisk herkomst end dansk. Godt tre fjerdedele af projektets i alt 23 indvandrere fra ikke-vestlige lande er ved projektets afslutning (stadig) på ledighedsydelse. I forhold til gruppen af indvandrere fra ikke vestlige lande har problemerne ifølge andre aktører og kommuner især været de pågældende personers brug af tørklæde. De 145 borgere, som er på ledighedsydelse ved forsøgsprojektets afslutning har næsten lige hyppigt været i jobformidling hos andre aktører (53 %) og hos kommuner (47 %). Andre aktører har i højere grad end kommunerne forsøgt at aktivere de borgere, som i dag er på ledighedsydelse. Hos andre aktører har flere af disse personer deltaget i aktiviteter, og de har gennemsnitligt deltaget i et større antal aktiviteter end tilsvarende personer hos kommunerne. Fleksjob er sandsynligvis ikke en fremtidig løsning for alle de 145 borgere, som var på ledighedsydelse ved forsøgsprojektets afslutning

9 De 145 borgere opdelt efter deres afstand til arbejdsmarkedet: 13 % (19 personer) er efter alt at dømme på vej mod et fleksjob. De fleste var i gang med eller havde aftalt en nært forestående arbejdsprøvning. Eller de var i gang med kursusaktiviteter eller afklaringsforløb hos andre aktører (ikke honoreret af projektet). 50 % (73 personer) sidder mere eller mindre fast i ledighed. Ingen af disse personer er i gang med aktiviteter af nogen art, og knapt halvdelen har ikke været i arbejdsprøvning i forsøgsprojektet. 20 % (29 personer) er midlertidigt sat helt ud af spillet om fleksjob. Disse personer er sygemeldte. 17 % (24 personer) er sandsynligvis på vej mod en førtidspension oftest via afklaring hos andre aktører. Personerne er enten under afklaring til en førtidspension eller har søgt pension på det foreliggende grundlag Borgere på førtidspension 5 Funktionsnedsættelser har større indflydelse på restarbejdsevnen hos de 16 borgere, som ved forsøgsprojektets afslutning er overgået til førtidspension, end det er tilfældet i de øvrige grupper. Hos en fjerdedel af førtidspensionisterne er fleksjobgodkendelsen oprindeligt begrundet i både fysiske og psykiske forhold, og de har væsentligt hyppigere været på sygedagpenge umiddelbart før fleksjobgodkendelsen. Før projektstart havde de oftere modtaget ledighedsydelse i 1½ år eller mere, og de vurderede væsentligt oftere, at de blot ville kunne arbejde under 10 t/u i et evt. fleksjob. De har oftere slet ikke deltaget i jobfremmende aktiviteter i projektforløbet. Sandsynligvis fordi de har været sygemeldte, har ventet på lægefaglige udredninger eller har været under afklaring til en førtidspension. Forsøgsprojektet tyder på, at en øget opmærksomhed på fleksjobformidlingen vil betyde øget pres på førtidspensionsordningen. Sammenlignet med tilsvarende borgere på ledighedsydelse på landsplan er andelen, som er overgået til førtidspension i forsøgsprojektet ganske vist lidt mindre ved projektets afslutning - 7 % mod 12 % på landsplan ifølge en DREAM-kørsel. I forsøgspopulationen er der imidlertid andre 10 % (24 personer), som med stor sandsynlighed er på vej mod en førtidspension. Personerne er oftest blevet udredt hos andre aktører. Ovenstående særprofiler uddybes i rapportens afsnit 4. 5 Her skal gøres opmærksom på, at tallene for førtidspensionister er meget små

10 2.2. De vigtigste erfaringer fra forsøgsprojektet 6 Det er ikke muligt at udskille de metoder, som mest effektivt giver fleksjobresultater. Hverken hvad angår antal fleksjob, hvor hurtigt de oprettes eller deres holdbarhed. Forskellene er i dette forsøgsprojekt meget begrænsede, når man sammenholder fleksjobresultater hos hhv. kommuner og andre aktører. Det har derfor været mere relevant at kortlægge best practice på tværs af kommuner og andre aktører. Jobformidling Andre aktører har oftest ønsket at møde borgeren helt fordomsfrit - men det har vist sig, at borgeren ikke altid kan fungere som primær kilde. Andre aktører har ikke myndighedsansvar og kan derfor fravælge ressourceprofilen for at anskue borgerne med helt nye øjne. Manglende brug af de lægefaglige papirer har dog givet problemer. Især hvis en borgers restarbejdsevne er blevet vurderet som værende mindre end svarende til et fleksjob. Differentiering af indsatsen har vist sig i et vist omfang at kunne optimere ressourceforbruget. Fx har det i flere tilfælde vist sig hensigtsmæssigt at lade de bedre fungerende personer få mulighed for at støtte hinanden gruppevis, mens mere ressourcetunge borgere har fået en højere grad af individuel coaching. Vægtning af personlig afklaring i forhold til selve jobjagten har i et vist omfang afspejlet virksomhedskulturen hos den enkelte anden aktør eller kommune. Nogle af de deltagende andre aktører og kommuner har lænet sig op ad en traditionel sagsbehandlerkultur. Andre har i højere grad medieret sagsbehandlerog jobkonsulentrollerne. Mens andre igen har haft det strategiske fokus på selve jobbet, herunder virksomhedspraktik, jobetablering og opfølgning. Den valgte jobformidlingsstrategi har dog grundlæggende måttet tilpasses den enkelte borger. Det har i dette forsøgsprojekt ofte været nødvendigt at vægte udredning af helbredsforhold, motivation og/eller jobparathed i tæt dialog med én primær jobkonsulent. Der er enighed om, at for megen støttepædagogik kan hæmme lysten til selvaktivitet hos borgeren. 6 Kilderne i det følgende er kommuner og andre aktører, som hver især har videregivet deres viden og erfaringer i interview med DISCUS og på forsøgsprojektets midtvejsseminar i maj

11 Homogent sammensatte grupper har vist sig at kunne stimulere borgernes egenaktivitet, ligesom gruppearbejdet har kunnet fungere som en første tilvænning til dagligdagen på en arbejdsplads. Gruppeforløb har fx muliggjort, at: den enkelte kunne møde potentielle rollemodeller erfaringsudveksle med ligesindede få inspiration til selv at tage affære opnå struktur på hverdagen vænne sig til at indgå i et kollegialt team danne personlige netværk. Det har desuden vist sig, at gruppeforløb i et jobformidlerperspektiv giver mulighed for hyppigere møder med den enkelte borger og derved bedre mulighed for at forebygge evt. problemer. De fleste jobfremmende aktiviteter har kunnet afvikles såvel individuelt som i grupper. Eksempler på sådanne aktiviteter: udarbejdelse af personligt CV undervisning i samtaleteknik jobsøgningsaktiviteter besøg på virksomheder orientering om fleksjobordningen oplæg ved erfarne fleksjobansatte personer udveksling omkring jobsøgning. Virksomhedspraktik har været et centralt redskab til afprøvning af en borgers jobmuligheder især når der også har været mulighed for job på afprøvningsvirksomheden. Andre aktører har udviklet standardmateriale til håndtering af virksomhedspraktikforløb. Fx aftale- og evalueringsskemaer til virksomhederne eller logbog, der fungerer som borgerens dagbog under praktikken. Sådanne redskaber har bidraget til dokumentation af forløbet og til at ansvarliggøre såvel arbejdsplads som borger. Virksomhedspraktik uden jobperspektiv har også vist sig at være værdifuldt i udredning af en potentiel førtidspensionists restarbejdsevne. Kommuner anvender normalt revalideringsinstitutioner med beskyttede værksteder. Eller de anvender virksomheder, som de har partnerskabsaftaler med, hvilket dog ikke er sket hyppigt i dette forsøgsprojekt. Andre aktører har typisk brugt virksomheder, hvor de har en god personlig kontakt, til udredning af de svageste borgere

12 I de tilfælde hvor kommunen har deltaget i rundbordssamtaler ved andre aktørers etablering af fleksjob, har det optimeret samarbejdet omkring borgeren og smidiggjort borgerens senere tilbagevenden til kommunen. Jobformidling på fleksjobområdet har ofte handlet om at skræddersy et fleksjob frem for at formidle et eksisterende job. Nogle fleksjobvisiterede har matchet en arbejdskraftefterspørgsel, mens andre fx ufaglærte, personer med gamle joberfaringer eller personer med meget nedsat arbejdsevne ikke har kunnet. Her har jobbet måttet opfindes fx ved, at virksomheden evt. i samarbejde med jobformidleren har samlet en række servicebetonede arbejdsopgaver, som har kunnet matche personen. Virksomhedskontakt Ved brug af andre aktører har kommunerne måttet afvige fra princippet om énindgang-til-kommunen. En af de fire andre aktører kunne som udgangspunkt ikke benytte virksomheder, som kommunens koordinationsudvalg havde indgået partnerskabsaftaler med. Sådanne restriktioner er vanskelige at håndhæve, hvilket den pågældende kommune også senere har erkendt. Andre aktører har typisk anvendt research og bredere informationskampagner, når de har opbygget kontaktflader til virksomheder. Andre aktører har opnået kendskab til lokale virksomheder fx ved: at ansætte jobkonsulenter, der i forvejen har en stor lokal virksomhedskontaktflade research i fx Krak eller De gule sider telefonresearch blandt virksomheder for at få indblik i virksomhedernes rummelighed og i jobmuligheder. Den lokale dagspresse er blevet benyttet til at informere virksomheder om forsøgsprojektet og den specifikke jobformidlingsopgave. Det har givet en del henvendelser fra lokale arbejdspladser. Andre bredere informationskampagner er fx foldere med mini-cv på de borgere, som søger et fleksjob. Kampagner, som er blevet fulgt op af telefoniske henvendelser til virksomhederne, hvis ikke de selv har henvendt sig. Opsøgende besøg på virksomheder har været anvendt af samtlige andre aktører men på lidt forskellig vis. Fx i form af uanmeldte virksomhedsbesøg uden borgerinddragelse for at sondere, om virksomheden kunne blive en reel samarbejdspartner. Eller som anmeldte virksomhedsbesøg med en borger, hvis kompetencer/joberfaring matcher den pågældende virksomhed. Eller ved at flere borgere henvises til samme virksomhed, som ansvarliggøres ved selv at skulle vælge den bedst egnede kandidat

13 Det er en fælles erfaring hos kommuner og andre aktører, at man skal være sig meget bevidst om de forventninger, som virksomhedskontakten skaber. Den primære begrundelse for, at nogle andre aktører ikke har anvendt informationsbreve, kampagner e.l. i forsøg på at hverve virksomheder er, at de har villet undgå at opskrue virksomhedernes forventninger til leverancen af egnede medarbejdere. De har foretrukket først at kontakte en virksomhed, når de har haft en reel jobansøger, som de har kunnet give en ordentlig varedeklaration. Kommunernes samarbejde med andre aktører Forsøgsprojektet har vist, at borgerens tarv sikres bedst, hvis samarbejdet med andre aktører fungerer som et partnerskab. Det har vist sig, at risikoen for, at borgeren kommer i klemme, mindskes, hvis kommune og anden aktør samarbejder frem for at konkurrere. Både ved visitation til anden aktør, undervejs i forløbet og ved borgerens tilbagevenden til kommunen. Det har vist sig, at kommunen ved udlicitering af jobformidlingsindsatsen til andre aktører fortsat må påregne ressourceforbrug i forbindelse med myndighedsopgaver. Kommunernes forventninger om ude af øje ude af sind har vist sig ikke at holde stik. Kommunerne har i vekslende omfang anvendt ressourcer på: at informere andre aktører om de visiterede borgere at kontakte borgere ved manglende fremmøde at godkende arbejdsprøvninger at deltage i etablering og ved ophør af fleksjob og at deltage i møder omkring borgernes tilbagevenden til kommunerne. Brugen af andre aktører har ofte været netværksudvidende og givet kommunerne en større kontaktflade til lokale virksomheder. Andre aktører har etableret samarbejde med virksomheder - oftest mindre private virksomheder - som kommunerne ikke tidligere har samarbejdet med. Der er flere eksempler på, at kommune og anden aktør i det enkelte lokalområde har udvekslet jobåbninger. Planlægning og opstart Forsøgsprojektet har vist vigtigheden af, at det kommunale bagland er velinformeret og gearet til at samarbejde med andre aktører, inden samarbejdet påbegyndes. Forsøgsprojektet har demonstreret vigtigheden af, at der også på frontmedarbejderniveauet bliver informeret om samarbejdet med andre aktører, idet det enkelte borgerforløb typisk inddrager flere forskellige kommunale myndighedsudøvere, jobkonsulenter m.v

14 Men også organisatorisk skal det kommunale bagland været gearet til samarbejdet. Der har været vanskeligheder i kommuner, som anvender en bestillerudfører model. Fx når en kommunes formidlingsenhed i forhold til anden aktør også selv har fungeret som et konkurrerende udfører-led. Forsøgsprojektet har sandsynliggjort, at valg af andre aktører med fordel vil kunne basere sig på aktørernes særlige målgruppekompetencer. Andre aktørers evt. spidskompetencer, hvad angår særlige segmenter af borgere på ledighedsydelse, har ikke været i fokus i dette forsøgsprojekt på grund af tilfældighedsvisitationen 7. Men som det er fremgået af ovenstående, har især andre aktører været i stand til at ændre motivation og jobperspektiv i en positiv retning hos de svagere grupper. Det har vist sig at være hensigtsmæssigt, at den enkelte kommune og anden aktør indledningsvist får afstemt deres indbyrdes forventninger, så de undgår misforståelser undervejs. Erfaringer fra forsøgsprojektet peger på, at forventninger til følgende emner med fordel kan afstemmes: kommunernes myndighedsrolle hvilke fastlagte sagsgange skal andre aktører have indblik i? hvordan og hvor ofte skal parterne vidensdele omkring borgerindsatsen? hvilke krav stilles der til andre aktørers notatpligt - i hvilke situationer gælder notatpligten, og i hvor høj grad skal den skriftlige dokumentation matche ressourceprofilen? hvordan skal parterne samarbejde omkring virksomhedskontakten, herunder udveksle jobåbninger? hvem af parterne skal tage kontakt til fagforeninger omkring etablering af fleksjob? hvordan skal andre aktører løbende og afslutningsvist overdrage borgere til kommunen - og hvordan vil kommunen herefter følge op på borgeren? Det har vist sig, at tilgængelighed hos begge parter er et vigtigt parameter, hvis den fælles indsats skal optimeres for den enkelte borger. Tiltag, som har befordret parternes tilgængelighed i forsøgsprojektet, er: faste kontaktpersoner, og at evt. udskiftninger straks formidles til den anden part tilgængelighed hos den enkelte borgers sagsbehandler praksis for trepartsmøder dueslag til udveksling af borgerpapirer at anden aktør løbende frekventerer kommunen i forbindelse med dennes myndighedsudøvelse. 7 I forsøgsprojektet har hver af de 4 kommuner skullet stille med 60 borgere på ledighedsydelse med min. ½ års uafbrudt ledighed bag sig. Herefter har DISCUS tilfældigt fordelt de 60 borgere med 30 til visitationsgruppen til anden aktør og 30 til den kommunale kontrolgruppe

15 Visitationsprocedurer Forsøgsprojektet har vist, at der typisk vil være en del opstartsproblemer ved brug af andre aktører, hvorfor borgerne skal informeres grundigt inden visitation hertil. Forsøgsprojektets borgere har modtaget brev fra kommunen, hvor den pågældende anden aktør er blevet præsenteret. Der har dog været problemer omkring borgernes motivation og fremmøde ved starten af projektet. Med den nye fleksjobaftale får borgerne mulighed for at vælge mellem flere andre aktører. Kravspecifikationer på de visiterede borgere vil sandsynligvis gøre opgaveløsningen mere konkret for andre aktører, end det har været muligt i dette forsøgsprojekt. Nogle af forsøgsprojektets problemer vil sandsynligvis kunne forebygges med en kommunal forvisitation, hvor der udarbejdes en kravspecifikation på den enkelte borger. Bl.a. de forholdsvis mange fejlvisitationer omkring opstarten og de uhomogene visitationsgrupper med mange borgere, hvis kontakt til kommunen har været begrænset igennem længere tid. Den seneste lovændring med kontaktforløb og hyppigere rådighedsvurdering af borgere på ledighedsydelse vil kunne bidrage positivt hertil. Erfaringer fra forsøgsprojektet har desuden vist, at en gruppevis visitation til andre aktører kan være en fordel. Erfaringer fra forsøgsprojektet tyder på, at der vil være fordele ved at visitere større og mere ensartede grupper til andre aktører, som i stort omfang netop anvender gruppebaserede metoder i jobformidlingen. Forsøgsprojektet har ligeledes påvist nødvendigheden af en formaliseret overdragelsesforretning, når borgeren efter endt jobformidling vender tilbage til kommunen. Erfaringer fra forsøgsprojektet peger entydigt på, at det er meget vigtigt med en formaliseret overdragelsesforretning. Fx i form af en trepartssamtale, hvor de vigtigste informationer bliver udvekslet. Det vil også give kommunen mulighed for at følge bedre op på borgerne. Erfaringer fra forsøgsprojektet uddybes i rapportens afsnit

16 Resultataflønning af andre aktører Den anvendte honoreringsmodel: Indledende afklaring og jobmatch Bonus ved første praktik/arbejdsprøvning (inkl. opfølgning) Bonus ved to mdrs. ansættelse i fleksjob Bonus ved to mdrs. ansættelse i fleksjob Pris i alt (eksklusiv moms) kr. pr. person kr. pr. person kr. pr. person kr. pr. person kr. pr. person Den anvendte honoreringsmodel har ikke i fuldt omfang været baseret på no cure no pay -modellen men været sammensat af 25 % fast honorar kr. for indledende afklaring og jobmatch 75 % resultatbonus - ved første virksomhedspraktik/arbejdsprøvning samt ved hhv. to og fire måneders ansættelse i fleksjob. Forsøgsprojektet sandsynliggør, at kommunens honorering af andre aktører bør tage hensyn til opgavens volumen og specifikke målgruppe. Set i relation til den meget uhomogene og på forskellige måder svage målgruppe har forsøgsprojektets volumen været relativt begrænset i forhold til den anvendte honoreringsmodel. Resultataflønningen har efter alt at dømme ikke betydet, at andre aktører har prioriteret jobformidling til de mest arbejdsmarkedsparate borgere. Andre aktører har i flere tilfælde fortsat jobformidling til borgere, som formelt set skulle tilbagevisiteres til kommunerne. Andre aktører har udredt hver fjerde borger til at have en restarbejdsevne, som ikke matcher et fleksjob - uden at de er blevet honoreret særskilt derfor. Andre aktører har ikke væsentligt hyppigere end kommunerne anvendt arbejdsprøvninger - uagtet at de særskilt er blevet honoreret derfor. Andre aktører fremfører selv, at den primære begrundelse for ikke at anvende creaming har været ønsket om at udøve en etisk forsvarlig borgerservice. Noget af forklaringen skal sandsynligvis også ses i lyset af, at andre aktører i forsøgsprojektet har haft mulighed for at eksponere sig i forhold til et voksende forretningsområde. Resultataflønning af andre aktører uddybes i rapportens afsnit 3 og

17 Økonomi Kommuner og andre aktører har ikke set sig i stand til at opgøre deres faktiske ressourceforbrug i forsøgsprojektet. Det er derfor ikke muligt at sammenligne ressourceforbruget. Forsøgsprojektet har vist, at anvendelsen af andre aktører ikke er nogen mirakelkur. Øget fokus på fleksjobformidlingen har imidlertid resulteret i flere fleksjob end på landsplan og dermed på sigt besparelser på de kommunale ydelsesudgifter til borgerne. Borgerprofilerne har sandsynliggjort, at en oprydning ikke med et trylleslag vil kunne bevæge den ret store restgruppe af borgere på ledighedsydelse (60 %), men sandsynligvis betyde et vist pres på førtidspensionsordningen i oprydningsperioden. Fremtidsperspektivet efter den seneste lovændring er, at fastlagte kontaktforløb og hyppigere rådighedsvurderinger vil betyde en grundigere oprydning blandt borgerne på ledighedsydelse

18 3. FORSØGSPROJEKTETS RESULTATER De fire kommuner og fire andre aktører, som har deltaget i forsøgsprojektet, har i hele projektperioden afrapporteret til DISCUS på de i alt 240 borgerforløb. Det er sket hver anden måned i alt 6 gange. Dette afsnit bygger først og fremmest på de løbende afrapporteringer. I de tilfælde, hvor andre data ligger til grund for resultatopgørelsen, vil det fremgå af teksten Samlede resultater Efter 1 års jobformidlingsindsats er en fjerdedel af borgerne ansat i fleksjob. Pr er i alt 55 8 af 240 borgere (svarende til 23 %) ansat i fleksjob, som er oprettet i projektperioden: Kommunerne har oprettet de 32 fleksjob + andre 3 fleksjob, som er blevet afbrudt i projektforløbet Andre aktører har oprettet de 23 fleksjob + andre 7 fleksjob, som er blevet afbrudt i projektforløbet. Fleksjobresultaterne i forsøgsprojektet var efter de første 8 mdr. og igen efter 1 år markant bedre end hos samme målgruppe på landsplan. Pr var 20 % af forsøgsprojektets population mod 9 % af tilsvarende personer på landsplan blevet ansat i fleksjob Pr var 23 % af forsøgsprojektets population mod 14 % af tilsvarende personer på landsplan blevet ansat i fleksjob. Jf. nedenstående Tabel 1: 8 Endnu 1 fleksjob er oprettet af en kommune efter tilbagevisitation fra anden aktør og tæller derfor ikke med i opgørelserne her

19 Tabel 1. Forsøgspopulationen sammenholdt med samme målgruppe på landsplan 9 Foranstaltning pr. 1. juni 2006 DREAM Forsøgsprojekt Fleksjob 9 % 20 % Ledighedsydelse 69 % 67 % Førtidspension 11 % 3 % Andet* 10 % 4 % Fejlvisiterede i projektet** 0 % 7 % I alt 100 % 100 % Foranstaltning pr. 1. oktober 2006 DREAM Forsøgsprojekt Fleksjob 14 % 23 % Ledighedsydelse 58 % 59 % Førtidspension 12 % 7 % Andet* 17 % 4 % Fejlvisiterede i projektet** 0 % 7 % I alt 100 % 100 % * 'Andet omfatter her anden forsørgelse i form af kontanthjælp, fleksydelse, sygedagpenge, anden offentlig forsørgelse og selvforsørgelse. ** I alt 17 borgere viste sig at være fejlvisiterede til forsøgsprojektet. De blev erstattet med nye borgere forud for forsøgsprojektets opstart. I teorien kan der være forholdsvist lige så mange borgere på landsplan, som ville være fejlvisiteret i en lignende situation. Derfor er de 17 borgere medtaget i procentopgørelsen for at sikre sammenlignelighed. Borgere på landsplan, som er udvandret til udlandet eller er afgået ved døden, indgår ikke i procentopgørelsen. Det gælder ligeledes borgere, som er fraflyttet en af de fire kommuner i forsøgsprojektet. Jf. ovenstående Tabel 1 fremgår det desuden, at: Pr var 3 % af forsøgsprojektets population mod 11 % på landsplan overgået til en førtidspension. Ved forsøgsprojektets afslutning pr er 7 % af forsøgsprojektets population mod 12 % på landsplan overgået til en førtidspension. En væsentlig del af forklaringen på, at andelen af borgere overgået til førtidspension er mindre i forsøgsprojektet end på landsplan kan være, at forsøgsprojektets population i højere grad end landspopulationen er blevet renset for fejlvisiterede. Den mest hyppige begrundelse blandt personer, som indledningsvist viste sig at være fejlvisiteret til forsøgsprojektet, var således, at vedkommende var på vej mod en førtidspension. 9 Kriteriet for udvælgelse af borgere til forsøgsprojektet var, at de pr skulle have ventet på fleksjob på ledighedsydelse i minimum ½ år. Pr var der på landsplan i alt borgere på ledighedsydelse, som havde ventet på fleksjob i mindst ½ år. Fordeling på forsørgelsesgrundlag hos denne gruppe borgere er pr udtrukket fra DREAM databasen og sammenlignet med de 240 borgere i dette forsøgsprojekt

20 Øget opmærksomhed på fleksjobformidlingen giver bedre jobresultater. Set i lyset af ovenstående må forsøgsprojektets resultater udlægges som konsekvens af en generelt forstærket opmærksomhed på fleksjobformidlingen via brug af andre aktører - og i de deltagende kommuner Sammenligning af kommuner og andre aktører Kommunerne har samlet oprettet lidt flere fleksjob end andre aktører i projektperioden. I løbet af et års projektforløb er der i alt oprettet 65 fleksjob. Kommunerne har oprettet 35 fleksjob Andre aktører har oprettet 30 fleksjob. Kommunerne har generelt været lidt hurtigere i gang med at oprette fleksjob. Jf. nedenstående Figur 1. Inden for de første 3 måneder (oktober december 2005) har kommunerne oprettet 7 fleksjob, mens andre aktører har oprettet 2 Fra januar 2006 kommer andre aktører for alvor på banen med at oprette fleksjob. Når andre aktører er kommet lidt langsommere fra start, skyldes det bl.a., at de først har måttet lære borgerne at kende og har måttet opbygge deres kontaktflade til lokale virksomheder. Figur 1. Oprettelsestidspunkt for fleksjob etableret af hhv. kommuner og andre aktører 10 : okt-05 nov dec jan-06 febr mar april maj juni juli aug sept I alt Andre aktører Kommuner Afrapporteringer er altid sket pr. den 1. i en måned, hvorfor fleksjob, som fx er oprettet den 1. februar, tæller med blandt fleksjob i januar måned

Januar 2007 RAPPORT. Forsøg med andre aktører til formidling af fleksjob

Januar 2007 RAPPORT. Forsøg med andre aktører til formidling af fleksjob Januar 2007 RAPPORT Forsøg med andre aktører til formidling af fleksjob Indhold 1. Forord 3 2. Konklusion 4 2.1. De vigtigste resultater fra forsøgsprojektet...4 2.2. De vigtigste erfaringer fra forsøgsprojektet...10

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Muligheder for at nedbringe antallet af borgere på ledighedsydelse

Muligheder for at nedbringe antallet af borgere på ledighedsydelse Muligheder for at nedbringe antallet af borgere på ledighedsydelse Disposition Hvad ved vi? Om ansatte i fleksjob Om personer på ledighedsydelse Om førtidspensionister i skånejob Om den nye fleksjobaftale

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

FORSØG MED ANDRE AKTØRER TIL FOR- MIDLING AF FLEKSJOB

FORSØG MED ANDRE AKTØRER TIL FOR- MIDLING AF FLEKSJOB FORSØG MED ANDRE AKTØRER TIL FOR- MIDLING AF FLEKSJOB Projektbeskrivelse Baggrund Kommunerne skal tilbyde fleksjob til borgere, som er godkendt til fleksjob. Der er store forskelle kommunerne imellem,

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet.

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet. Ledighedsydelse over 18 måneder uden refusion. Når en borger visiteres til fleksjob, men ikke har et konkret job får vedkommende ledighedsydelse. Det samme gør sig gældende hvis en borger har været ansat

Læs mere

Rebild. Faktaark om langtidsledige

Rebild. Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige i Kommune kommune har bedt mploy udarbejde et faktaark om langtidsledigheden i kommunen. Nedenfor præsenteres analysens hovedresultater. Herefter præsenteres

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 4 kvartal 2012

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 4 kvartal 2012 OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE OPFØLGNING 4 kvartal 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune 1 I denne rapport sættes der fokus på to væsentlige udfordringer for beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Landsdækkende undersøgelse om ledighed i forbindelse med fleksjob

Landsdækkende undersøgelse om ledighed i forbindelse med fleksjob Landsdækkende undersøgelse om ledighed i forbindelse med fleksjob Disposition )RUPnOPHGXQGHUV JHOVHQRJGDWDJUXQGODJ 2PSHUVRQHUSnOHGLJKHGV\GHOVH 6 UN UVOHUYHGUSHUVRQHUSnOHGLJKHGV\GHOVH.RUWRPSHUVRQHUSnNRQWDQWKM

Læs mere

Aktivitetsopfølgning. Udvikling i Rebild Kommune

Aktivitetsopfølgning. Udvikling i Rebild Kommune Aktivitetsopfølgning Der er i den kvartalsvise aktivitetsopfølgning fokus på ressourceforløb. Nedenfor gives en kort status i forhold til historik og udvikling på området. Udvikling i Rebild Kommune Herunder

Læs mere

MIKRO-FLEKSJOB. Økonomi og analyse. Resume

MIKRO-FLEKSJOB. Økonomi og analyse. Resume MIKRO-FLEKSJOB Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Dato Sagsnummer Dokumentnummer Økonomi og analyse 4-11-14 14-739 14-123272 Resume Køge Rådhus Torvet 1 46 Køge Denne kortlægning af anvendelsen

Læs mere

Afrapportering på Hvidovre Kommunes Beskæftigelsesplan kvartal

Afrapportering på Hvidovre Kommunes Beskæftigelsesplan kvartal Afrapportering på Hvidovre Kommunes Beskæftigelsesplan 2015 3. kvartal Beskæftigelsesplan 2015 indeholder fire mål, der er fastlagt af Beskæftigelsesministeren og tre mål, der er specifikke for Hvidovre

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 21 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. 4. kvartal 2012

OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. 4. kvartal 2012 OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted 4. kvartal 4. kvartal Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Indledning...

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs 1 of 5 Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs Virksomhedsstrategien tager udgangspunkt i 4 temaer. De 4 temaer udspringer af beskæftigelsesreformen, hvor samarbejdet med virksomhederne

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og styrke vores brand uden for kommunen.

Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og styrke vores brand uden for kommunen. Driftsstrategi på fleksjobområdet Dato: 1. november 2014 1. Strategisk driftsmål 3-5 år Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og styrke vores brand uden

Læs mere

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Kommune (adresse, e-mail, tlf.) Formål med projektet Iflg. regionens retningslinjer er det overordnede formål med projektet at få i arbejde eller ordinær

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Erhvervs - og Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Langeland Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer BILAG 3 Metode og Datagrundlag I dette afsnit belyses de data, der bl.a. danner baggrund for evalueringen. Datamaterialet er både kvalitativt og kvantitativt. De kvalitative data stammer primært fra interviews

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvartal 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

Januar 2015. Kommunernes brug af fleksjob på få timer

Januar 2015. Kommunernes brug af fleksjob på få timer Januar 2015 Kommunernes brug af fleksjob på få timer 1. Indledning 4 1.1. Baggrund og formål... 4 1.2. Metode og datagrundlag... 4 1.3. Rapportens opbygning... 9 2. Konklusioner 10 2.1. Hovedkonklusioner...

Læs mere

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet Kommune 1. februar 2008 Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet 1. Sygedagpenge Jobcenter har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der belyser forholdene på sygedagpengeområdet i Kommune. I oversigten

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 2. kvartal 2013

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 2. kvartal 2013 OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE OPFØLGNING 2. kvartal 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fanø Kommune I denne rapport sættes der fokus på to væsentlige udfordringer for beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. februar 2011

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. februar 2011 OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted februar 2011 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne

Læs mere

Kompetencecenter i Allerød Kommune

Kompetencecenter i Allerød Kommune Notat: Kompetencecenter i Allerød Kommune Allerød Service bliver en central faktor i kommunens beskæftigelsespolitik i et tæt samspil med et nyt kompetencecenter, der skal visitere ledige borgere med henblik

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til EBU og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal fokus på to væsentlige

Læs mere

Afrapportering på Hvidovre Kommunes Beskæftigelsesplan kvartal

Afrapportering på Hvidovre Kommunes Beskæftigelsesplan kvartal Afrapportering på Hvidovre Kommunes Beskæftigelsesplan 2015 1. kvartal Beskæftigelsesplan 2015 indeholder fire mål, der er fastlagt af Beskæftigelsesministeren og tre mål, der er specifikke for Hvidovre

Læs mere

Nyhedsbrev Juni 2011 nr. 5 Førtidspensionister i job

Nyhedsbrev Juni 2011 nr. 5 Førtidspensionister i job Initiativ for førtidspensionister, der ønsker job 1. april 20 startede Initiativ for førtidspensionister, der ønsker at arbejde. I 16 kommuner får i alt ca. 23.000 førtidspensionister tilsendt et klippekort

Læs mere

VIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER

VIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER VIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER - sygedagpenge, ledighedsydelse o.a. Indledning Arbejdsmarkedsstyrelsen har igangsat et stort forsøg med virksomhedscentre for kontanthjælpsmodtagere i

Læs mere

Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT

Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT Af konsulent Jean-Pierre Morel, CABI, Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats, marts 2010 Langtidsledigheden stiger Kampen

Læs mere

I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

From:Christian Albèr To:Erik Schultz Subject:Politisk opfølgning - varde 2 kvt. 2013

From:Christian Albèr To:Erik Schultz Subject:Politisk opfølgning - varde 2 kvt. 2013 From:Christian Albèr To:Erik Schultz Subject:Politisk opfølgning - varde 2 kvt. 213 Til Jobcenter Hermed fremsendes Beskæftigelsesregion opfølgningsrapport til Job- og Arbejdsmarkedsudvalget og det Lokale

Læs mere

Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final

Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final 1: Resultatoversigt 1 Resultater: Unge 2 Antal fuldtidspersoner under 30 år på offentlige forsørgelsesydelser i Vejen Kommune var i 2013 701 personer mod

Læs mere

Aftale om justering af fleksjobordningen

Aftale om justering af fleksjobordningen 7. februar 2006 Aftale om justering af fleksjobordningen 1. Indledning Fleksjobordningen har været en succes. Den har skabt mere rummelighed på arbejdsmarkedet. Der er i dag omkring 38.000 mennesker ansat

Læs mere

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft fra den 1. januar 2013. Reformen har som overordnet mål, at flest muligt skal i arbejde og forsørge

Læs mere

Også førtidspensionister over 50 år, som ikke har modtaget brev om initiativet, har henvendt sig. (se side 2)

Også førtidspensionister over 50 år, som ikke har modtaget brev om initiativet, har henvendt sig. (se side 2) MIDTVEJSNOTAT 1. Sammenfatning indgår i regeringens handicapstrategi fra 2009. Initiativet giver en række jobcentre mulighed for at få erfaring med afklaring og jobformidling til førtidspensionister, der

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Status et øjebliksbillede i maj/juni 2013

Status et øjebliksbillede i maj/juni 2013 Status et øjebliksbillede i maj/juni 013 Nærværende status bygger på opgørelser i hver af de 8 medvirkende kommuner og en opgørelse på tværs af kommunerne pr. maj/juni 013 (se tabel 1 og ): Hvor mange

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Vejledningskoncept til understøttelse af geografisk mobilitet

Vejledningskoncept til understøttelse af geografisk mobilitet Vejledningskoncept til understøttelse af geografisk mobilitet Indledning Dette vejledningskoncept skal understøtte sagsbehandlere i Jobcenter Struer i at motivere og understøtte ledige med risiko for langtidsledighed

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter.

Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter. Jobpoint Mål og succeskriterier 2011 Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter. Jobpoints målgruppe er generelt

Læs mere

Resultat af ressourceforløb afsluttet i for personer under 40 år

Resultat af ressourceforløb afsluttet i for personer under 40 år Resultat af ressourceforløb afsluttet i 2013-2015 for personer under 40 år Af Kim Madsen Copyright 2016 analyze! Om analyze! analyze! er et privat konsulentfirma, der beskæftiger sig med praksisnær dokumentation

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune 1 I denne rapport sættes

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Sygedagpengemodtagere bosiddende i Horsens Kommune er i kontakt med den afdeling i Jobcenter Horsens, der hedder Arbejdsmarkedsfastholdelse.

Sygedagpengemodtagere bosiddende i Horsens Kommune er i kontakt med den afdeling i Jobcenter Horsens, der hedder Arbejdsmarkedsfastholdelse. Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-6-14 Dato:30.3.2014 Orientering om Arbejdsmarkedsfastholdelse Udfordring Sygedagpengemodtagere bosiddende i Horsens Kommune

Læs mere

Antal kontaktforløb - alle målgrupper

Antal kontaktforløb - alle målgrupper Antal kontaktforløb - alle målgrupper Antal personer med kontaktforløb fordelt på målgrupper fra januar 2015 til januar 2016 2015 2016 Målgruppe / Mdr. JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC JAN

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Integration og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Varde Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

NOTAT. Antal sygedagpengemodtagere - helårspersoner. Udvikling på sygedagpengeområdet

NOTAT. Antal sygedagpengemodtagere - helårspersoner. Udvikling på sygedagpengeområdet NOTAT Dato Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Økonomi og Analyse Udvikling på sygedagpengeområdet Rådhus Torvet 1 4600 Udvikling i antal sygedagpengemodtagere Sygedagpengeområdet er ikke

Læs mere

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter Strategi: At unge under 30 år hurtigst muligt bliver optaget på og gennemfører en kompetencegivende uddannelse og at voksne over 30 år hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse på ordinære vilkår. Der

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE. Mellem en virksomhed. Jobcenter Ringsted

PARTNERSKABSAFTALE. Mellem en virksomhed. Jobcenter Ringsted Koncept for PARTNERSKABSAFTALE Mellem en virksomhed og Jobcenter Ringsted Udarbejdet i juni 2007 1 Redskaber der kan indgå i samarbejdet I herværende aftale om socialt partnerskab mellem x virksomhed og

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020

ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020 ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020 1 Resumé På baggrund af reformer på beskæftigelsesområdet og behovet for en mere virksomhedsrettet indsats i Jobcenter Roskilde, har forvaltningen, i samarbejde

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet Norddjurs kommune 7. juni 2008 Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet 1. Sygedagpenge Jobcenter Norddjurs har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der belyser forholdene på sygedagpengeområdet i

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert

Læs mere

Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner

Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner Den 24. juni 2009 Fælles udmelding fra FTF og KL Kommunerne overtager den 1. august 2009 statens opgaver i jobcentrene og dermed ansvaret for indsatsen over

Læs mere

30 % 25 % ,8 % Førtidspensionister i job Er ikke opnået %

30 % 25 % ,8 % Førtidspensionister i job Er ikke opnået % Resultatopfølgning BP20 til udvalgsmøde 26. januar 2014 I BeskæftigelsesPlan 20 er opstillet 4 ministermål og 3 lokale mål. Status for de enkelte mål er gengivet nedenfor. Målene er opgjort så aktuelt

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Marts 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Rundt om fleksjob og revalidering i Esbjerg Kommune. Ved kontorchef Pia Damtoft Arbejdsmarkedsudvalget den 19. juni 2012

Rundt om fleksjob og revalidering i Esbjerg Kommune. Ved kontorchef Pia Damtoft Arbejdsmarkedsudvalget den 19. juni 2012 Rundt om fleksjob og revalidering i Esbjerg Kommune Ved kontorchef Pia Damtoft Arbejdsmarkedsudvalget den 19. juni 2012 Fleksjob Reglerne for fleksjob Antallet af fleksjob og ventelisten til fleksjob i

Læs mere

Klar-Parat-Start PROJEKTMEDARBEJDER SØGES. Baggrund

Klar-Parat-Start PROJEKTMEDARBEJDER SØGES. Baggrund PROJEKTMEDARBEJDER SØGES Klar-Parat-Start Her kan du læse mere om projektet Klar-Parat-Start, og de aktiviteter vi ønsker at gennemføre med projektet, samt de områder vi ønsker at få afsøgt gennem projektperioden

Læs mere

Notat om Partnerskabsaftalen mellem LO a-kasserne og Aabenraa Kommune - Juni 2014

Notat om Partnerskabsaftalen mellem LO a-kasserne og Aabenraa Kommune - Juni 2014 Jobcenter og Borgerservice Dato: 17-6-214 Sagsnr.: 11/47387 Dokumentnr.: 26 Sagsbehandler: Sekretariatet Notat om Partnerskabsaftalen mellem LO a-kasserne og Aabenraa Kommune - Juni 214 1 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2010 1 Indhold 1.0 Indledning...3 2.0 Ministermål 2010...4 2.1 Scorecard...5 3.0 Resultatoversigt...6 3.1 Resultater (ministerens mål)...6 3.1.1 Arbejdskraftreserven...6

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. november 2010

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. november 2010 OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted november Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune 1 I denne rapport sættes

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

Orientering om opfølgning på Partnerskabsaftalen på integrationsområdet

Orientering om opfølgning på Partnerskabsaftalen på integrationsområdet Punkt 5. Orientering om opfølgning på Partnerskabsaftalen på integrationsområdet 2016-038673 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender, til Beskæftigelsesudvalgets orientering status på opfølgning

Læs mere

Førtidspensions- og fleksjobreformen I kraft 1. januar 2013. Beskæftigelsesforvaltningen Aarhus Kommune

Førtidspensions- og fleksjobreformen I kraft 1. januar 2013. Beskæftigelsesforvaltningen Aarhus Kommune Førtidspensions- og fleksjobreformen I kraft 1. januar 2013 Reformens mål- og sigtelinier Flest muligt i arbejde og forsørge sig selv Udviklingen vendes; flere får tilknytning til arbejdsmarkedet og færrest

Læs mere

Unge på uddannelseshjælp

Unge på uddannelseshjælp Kvantitative mål for beskæftigelsesindsatsen i 2015 Fastsættelse af kvantitative mål og tværgående indsatser Beskæftigelsesplan 2015 har hovedsageligt koncentreret sig om udfordringerne i beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Notat. Status på akutpakken. Det Lokale Beskæftigelsesråd

Notat. Status på akutpakken. Det Lokale Beskæftigelsesråd Notat Til: Vedrørende: Det Lokale Beskæftigelsesråd Akutpakken Status på akutpakken Første del af notatet omfatter en generel orientering om akutpakken og dens indhold. Derefter følger en beskrivelse af

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. juli 2012

OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. juli 2012 OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted juli 2012 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne for beskæftigelsesindsatsen...3

Læs mere

PROFIL AF EKSISTERENDE FLEKSJOB I ROSKILDE KOMMUNE. Januar 2004

PROFIL AF EKSISTERENDE FLEKSJOB I ROSKILDE KOMMUNE. Januar 2004 PROFIL AF EKSISTERENDE FLEKSJOB I ROSKILDE KOMMUNE Januar 2004 Indhold Indledning...3 Baggrund og formål...3 Metode...3 Præsentation af resultaterne - læsevejledning...4 Fleksjobprofil...6 Personer...6

Læs mere

Aftale om forpligtende samarbejde. Delaftale 6 Beskæftigelse og integrationen. Den 6. april 2006 Dragør j.nr. 00.01.A.09

Aftale om forpligtende samarbejde. Delaftale 6 Beskæftigelse og integrationen. Den 6. april 2006 Dragør j.nr. 00.01.A.09 Dragør Kommune Tårnby Kommune Aftale om forpligtende samarbejde Delaftale 6 Beskæftigelse og integrationen Den 6. april 2006 Dragør j.nr. 00.01.A.09 Forord Dragør og Tårnby kommunalbestyrelser indgik i

Læs mere

Udvikling i antal personer med midlertidig eller varig nedsat arbejdsevne

Udvikling i antal personer med midlertidig eller varig nedsat arbejdsevne 09-0950 - Mela 31.03.2011 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk Tlf: 33 36 88 00 Udvikling i antal personer med midlertidig eller varig nedsat arbejdsevne I dette notat ses på udviklingen i sygedagpenge,

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel : Tilbage til fremtiden Projektperiode : 1. februar 2009 31. maj 2009

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I NYBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I NYBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I NYBORG KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Nyborg Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere