RETTEN I VIBORG. Udskrift af dombogen DOM. afsagt den 18. januar i sag nr. BS 1-952/2012: 8600 og

Transkript

1 RETTEN I VIBORG Udskrift af dombogen DOM afsagt den 18. januar 2016 i sag nr. BS 1-952/2012: 8600 og 8600 mod Vejdirektoratet Niels Juuls Gade København K Sagens baggrund og parternes påstande Sagen vedrører fastsættelse af erstatning for ekspropriation af en landejendom, der blev totaleksproprieret den 8. juni 2011 til anlæg af motorvej, herunder især spørgsmålet om erstatning for forventningsværdi af ejendommens jordbeliggende. Sagsøgerne, og har principalt nedlagt påstand om, at Vejdirektoratet skal betale kr. med tillæg af rente med 1% p.a. fra den 1. august 2011 til den 3. juli 2012, herefter med tillæg af procesrente, subsidiært et af retten fastsat mindre beløb forrentet som den principale påstand. Sagsøgte, Vejdirektoratet, har påstået frifindelse og har nedlagt selvstændig påstand om, at og skal betale kr. med tillæg af rente med 1% p.a. fra den 1. august 2011 til den 16. februar 2012 samt med procesrente fra den 10. april og Vejdirektoratets selvstændige påstand. har påstået frifindelse over for Oplysningerne i sagen

2 Side 2/25 Sagen er anlagt den 3. juli 2012 og behandlet af 3 dommere, jf. retsplejelovens 12, stk. 3, nr. 1. Den eksproprierede ejendom: og havde siden 1993 ejet ejendommen,, der den 8. juni 2011 blev totaleksproprieret til etablering af motorvejen Ejendommen var beliggende i landzone og havde et tinglyst areal på m². Fra ejendommen drev en automobilforretning med eget værksted med tilladelse til oplag af 5 biler. Den tilhørende jord var i alt væsentligt bortforpagtet. Den 19. juli 2011 afsagde Ekspropriationskommissionen kendelse om, at erstatningen for ekspropriationen udgjorde kr. Af afgørelsen fremgår det, at det efter kommissionens opfattelse var overvejende sandsynligt, henset til den intensive planlægning på de tilgrænsende arealer, at også og ejendom på sigt ville være blevet disponeret i den kommunale planlægning, hvorfor der er i hvert fald for en del af ejendommen burde tillægges en vis forventningsværdi i form af jordpris for landbrugsjord med et mindre tillæg. og indbragte Ekspropriationskommissionens kendelse for Taksationskommissionen, der den 21. november 2011 afsagde kendelse om, at erstatningen skulle fastsættes til kr. Bygningerne blev skønsmæssigt erstattet med kr., mens jorden skønsmæssigt blev ansat til 50 kr. pr. m² for hele arealet, i alt kr. (afrundet). Arealerstatningen blev fastsat med udgangspunkt i prisen for landbrugsjord med et tillæg. Taksationskommis-sionen lagde herved vægt på, at arealet var beliggende i landzone, men planlægningen for området gennem et årrække medførte en forventning om, at arealet ville komme i byzone på et tidspunkt efter, at motorvejstracéet var blevet fastlagt. Planer for området: Den 20. marts 2000 udgav Kommune debatoplægget: " Kommune de næste 30 år", hvor man opstillede 3 alternativer for, hvordan byudviklingen kunne ske, men udviklingen kunne også ske som en kombination af alternativerne. Et af alternativerne var, hvor området, hvor ejendommen lå, var planlagt som boligområde. Det fremgår af oplægget, at udviklingen ville afhænge af, hvor motorvejslinjen ville blive placeret. I Amts regionplan for 2001, som blev vedtaget den 4. december 2001, blev området, hvor ejendommen lå, udlagt som muligt byvækstområde. I kommuneplan for kommune , udgivet august 2001, var ejendommen ikke omfattet af fremtidige planer om udvikling af områder til bolig, erhverv eller andre formål, men tiltænkt at være en grøn

3 Side 3/25 landskabskile, der skulle skabe sammenhæng mellem grønne områder i byerne og det åbne land. Den 6. maj 2009 blev lov om anlæg af motorvej mellem vedtaget. Af loven fremgår det, at motorvejen skulle følge den såkaldte kombilinje. Den vedtagne linjeføring medførte, at motorvejen ville komme til at gå tværs igennem og ejendom. Efter kombilinjen var blevet vedtaget, vedtog Kommune den 22. juni 2009 Kommuneplan Det fremgår af planen, at den del af området ved, hvor der ikke var planlagt motorvej, blev udlagt som nyt erhvervsområde. Kommuplanen medførte, at en mindre del af kom til at ligge i et område, der blev udlagt til erhvervsområde med bebyggelse til lettere industri (kommuneplanramme nr. 12-E-02). Hovedparten af ejendommen kom til at ligge i et område, der blev udlagt til erhvervsområde til ikke nærmere angivne erhverv som mindre værksteder, bogbinderier, elektronikværksteder, laboratorier, lettere industri og produktionsvirksomhed, entreprenør- og oplagsvirksomhed, garageanlæg, transportvirksomhed, engroshandel, lager-, kontor- og administrationsvirksomhed og lignende. Området kan tillige anvendes til kraft-varme-værk (kommuneplanramme nr. 13-E-58). Den 23. juni 2014 vedtog Kommune Lokalplan , hvor området omkring, herunder matr.nr., blev overført til byzone. Syn og skøn: Under sagen er der blevet afholdt syn og skøn på ejendommen. Ejendomsmægler, Ikast, og seniorvurderingsspecialist, Nykredit, Aarhus, var udmeldt som skønsmænd. Skønserklæringen er afgivet den 21. maj Der er afgivet supplerende besvarelser til erklæringen den 30. marts 2015 og den 12. oktober Af skønserklæringen fremgår blandt andet: "Spørgsmål 4: Syns og skønsmændene bedes angive værdien pr. m2 på ekspropriationstidspunktet, den 1. august 2011, af den eksproprierede ejendom,, 8600 matr. nr.... Besvarelse af spørgsmål 4: Værdien af det eksproprierede jordareal, der anvendes til motorvej er

4 Side 4/25 værdiansat til kr. 20, - pr. m2. Det areal, der ikke anvendes til motorvej er værdiansat til kr.100,- pr. m2.... Spørgsmål A: Hvad ville markedsværdien af matr. nr., have været umiddelbart før den 8. juni 2011, hvis der ikke skulle eksproprieres og anlægges motorvej, og det forudsættes, at ejendommen efter plangrundlaget alene kunne anvendes til landbrug uden mulighed for væsentlig anden anvendelse i fremtiden. Skønsmændene bedes begrunde svaret og i den forbindelse beskrive den mest almindelige køberprofil til en ejendom af denne karakter på det pågældende tidspunkt. Skønsmændene bedes endvidere redegøre for, om den vurderede markedsværdi svarer til den pris, som man mest sandsynligt kunne forvente ved en handel på det givne tidspunkt med en kyndig person, der opfylder den beskrevne køberprofil.... Besvarelse af spørgsmål A: Markedsværdien på ejendommen den 8. juni 2011 vil vi anslå til at være kr ,-, hvis ejendommen kun kan anvendes til landbrug. Den mest almindelige køberprofil til den type landbrugsejendomme er byboer/deltidslandmænd, der ønsker at have lidt dyr i form af heste, frilandsgrise, fedekvæg, gående på arealet til afgræsning og samtidig bo bynært. Skønsmændene vurderer at markedsværdien svarer til den pris, som man mest sandsynligt kunne forvente ved en handel på det givne tidspunkt, med en kyndig person, der opfylder den beskrevne køberprofil." Der fremgår blandt andet følgende af den supplerende erklæring af 30. marts 2015: "Spørgsmål 5: Syns- og skønsmændene bedes oplyse, om de arealer, der er omtalt/ henvist til på bilag 24 "erhvervsområde i " beliggende på henholdsvis og (beliggende ca. 8 km fra de eksproprierede arealer og ikke er synlige fra motorvejen) har en mere eller mindre attraktiv beliggenhed til erhvervsgrunde eller arealer udlagt til erhverv eksproprieret fra sagsøgernes ejendom. Besvarelse af spørgsmål 5:

5 Side 5/25 Det er skønsmændenes opfattelse at ejendommen, har en mere attraktiv beliggende med god synlighed fra motorvejen. Ejendommen vurderes at have en mindre attraktiv beliggenhed, grundet afstand til motorvejen. Ejendommen, vurderes at have en mindre attraktiv beliggenhed, grundet afstand til motorvejen. Spørgsmål 6: Syns- og skønsmændene bedes oplyse, om handelsprisen pr. kvadratmeter for jord til erhvervsgrunde vil være højere på det fra sagsøgerne eksproprierede areal end kvadratmeterprisen for areal til erhverv, der fremgår af bilag 24. Besvarelse af spørgsmål 6: Skønsmændenes vurdering er at handelsprisen på de 100 kr. pr. m2. på sagsøgernes eksproprierede areal ikke vil være højere, set i forhold til jordarealerne der er udlagt til erhvervsområde jf. bilag 24. Spørgsmål 7: Syns- og skønsmændene bedes oplyse, om det fra sagsøgerne eksproprierede areal med hensyn til facadevirkning mod Motorvejen er sammenligneligt med arealet beskrevet i det som bilag 25 fremlagte. (Beliggende 6 km fra det eksproprierede areal). Besvarelse af spørgsmål 7: Det er skønsmændenes opfattelse at ejendommen har en mere attraktiv beliggenhed, set til i forhold til sagsøgernes ejendom. Motorvejen er højt beliggende i forhold til erhvervsgrunden hvilket giver en god synlighed til hele erhvervsgrunden. Sagsøgernes eksproprierede areal er højt beliggende i forhold til motorvejen, hvilket giver en mindre god synlighed til jordareal sammenlignet med jf. bilag 25. Spørgsmål 8: Syns- og skønsmændene bedes oplyse, om oplysningerne om udbudspris for erhvervsjord med facadevirkning mod Motorvejen i, som angivet i bilag 25, giver skønsmændene anledning til at revurdere skønsmændenes tidligere værdiansættelse af areal udlagt til erhverv på sagsøgernes ejendom på ekspropriationstidspunktet.

6 Side 6/25 Besvarelse af spørgsmål 8: Såvel sagsøgers ejendom, som tæt ved motorvejens af- og tilkørsel. er begge beliggende Skønsmændenes vurdering er, at har en mere attraktiv beliggenhed til erhvervsgrund en sagsøgernes ejendom, grundet den bedre synlighed. Spørgsmål C: Skønsmændene har i besvarelsen af spørgsmål 1 bl.a. redegjort for, at ejendommen, 8600 er omfattet af rammebestemmelserne 12-E-02, 12-T-01 samt 13-E-58 i kommuneplan Skønsmændene bedes oplyse, om de nævnte rammebestemmelser har betydning for skønsmændenes værdiansættelse af arealerne i svaret på spørgsmål 4. I bekræftende fald bedes skønsmændene angive denne betydning for værdiansættelsen pr. m2. Besvarelse af spørgsmål C: Rammebestemmelser har betydning for skønsmændenes værdiansættelse af arealerne og rammebestemmelserne indgår med en pris på 80,- kr. pr. m2 for det areal der er udlagt til erhvervsformål." Spørgsmål D: Ved besvarelsen af spørgsmål 3 har skønsmændene bl.a. anført, at arealet er udlagt til erhvervsformål ifølge lokalplan fra Kommune. Skønsmændene bedes oplyse, om den nævnte lokalplan har betydning for skønsmændenes værdiansættelse af arealerne i svaret på spørgsmål 4. I bekræftende fald bedes skønsmændene angive denne betydning for værdiansættelsen pr. m2.... Der fremgår blandt andet følgende af den supplerende erklæring af 12. oktober 2015: "I spørgsmål D skulle der rettelig have været anført... kommuneplanen for Kommune har betydning for

7 Side 7/25 skønsmændenes værdiansættelse af arealerne, og kommuneplanen indgår med en pris på kr. 80,- pr. m2. for det areal, der er udlagt til erhvervsformål." Andre ejendomme i området: Kommune købte i erhvervsejendomme ved til følgende priser: - på ca m² for kr., svarende til ca. 71 kr. /m². - på ca m² for kr., svarende til ca. 95 kr./m². - på ca m² for kr., svarende til ca. 95 kr./m². I 2010 var der udbudt en erhvervsgrund til salg på i Arealet på grunden var m² og mindsteprisen var kr., svarende til ca. 370 kr./m². I 2010 udbød Kommune erhvervsgrunde til salg på til en kvadratmeterpris på mellem 75 og 200 kr. I 2010 blev en erhvervsgrund beliggende i erhvervsområde ved solgt. Grunden havde et areal på m² og var blevet udbudt for kr., svarende til ca. 262 kr./m². I 2010 var der udbudt en erhvervsgrund til salg på, med et areal på m² til en pris på kr., svarende til ca. 247 kr./m². Den 16. august 2011 blev ejendommen, med et areal på m² solgt for kr., svarende til ca. 165 kr./m². Ved Taksationskommissionens kendelse af 21. november 2011 blev erstatning for ejendommen matr. nr., fastsat til 90 kr./ m². Den 23. maj 2012 fremsatte Ekspropriationskommissionen forslag om en erstatning på 4,2 mio. kr. for et eksproprieret areal på m² vedrørende matr. nr., svarende til ca. 90 kr./m². I 2014 udbød Nybolig en grund på med et areal på m² til salg for kr., svarende til ca. 297 kr/m². Forklaringer har forklaret, at han og hans kone købte ejendommen i 1992 af et dødsbo. Ejendommen havde stået tom i 1½ år, og den trængte til

8 Side 8/25 istandsættelse. Han har kun i mindre omfang drevet bilhandel fra ejendommen. Han driver nu på samme måde bilhandel fra den ejendom, hvor han nu bor. Ejendommen blev i 2010 totaleksproprieret. De spurgte Vejdirektoratet, om der var andre muligheder end en totalekspropriation, men det var der ikke. De ville gerne have nøjedes med en delekspropriation. Ejendommen havde ca. 8 ha jord, der var lejet ud til en landmand. Jorden var beliggende umiddelbar rundt om ejendommen. Et par år efter de havde købt ejendommen, var der nogle henvendelser fra en mægler vedrørende køb af jorden. Den samme mægler kom igen et par år efter, idet han stadig havde interesserede købere. var i 2006, 2007 eller 2008 også interesseret i køb af jorden med henblik på investering. Jorden var deres pensionsopsparing, så de ville ikke sælge. var en meget trafikeret vej. Det var en omfartsvej for det erhverv, der var i området. Alle henvendelser vedrørende køb af jorden var med henblik på investering. har forklaret, at han i 25 år har været erhvervsejendomsmægler i Han fik i 2010 kontakt med Kontakten blev etableret i relation til erstatningen i forbindelse med ekspropriationen. Han har været involveret i ca. 70% af erstatningssagerne vedrørende erhvervsejendommene i forbindelse med ekspropriationen. I forbindelse med hans rådgivning vedrørende størrelsen af erstatningen har han set på, hvad man forud havde af forventninger til området. Rådgivningen var også begrundet i priser på gennemførte handler i området, ligesom han har undersøgt, hvad der var sat til salg i området. Han har ikke været involveret i handlen på. Det er prisen ved denne handel, der blandt andet lå til grund for hans rådgivning til og Han har ikke været involveret i handler i området. Han har repræsenteret 2 lodsejere i forbindelse med ekspropriationen. har forklaret, at han er selvstændig revisor i. Han ejer nogle ejendomme, blandt andet ejendommen. Han købte ejendommen i 2007 eller En del af ejendommen var udlagt til landbrugsjord, og en del var omfattet af en lokalplan. Han havde møder med kommunen, der oplyste, at uanset, hvilken linje der blev valgt for motorvejen, ville der komme en ny lokalplan vedrørende ejendommen. Der er nu en del interesse for ejendommen, og han er i forhandlinger med nogle interesserede købere. Han købte ejendommen, fordi den ville være interessant, uanset om det var Kombilinjen eller Resendallinjen, der blev vedtaget. Han har fået udbetalt erstatning i forbindelse med ekspropriationen i forbindelse med etablering af rundkørslerne. Det var landbrugsjord, og han har fået ca. 100 kr. pr. m 2. Boligen på ejendommen var udlejet, da han købte den. Der blev drevet virksomhed i form af jagtbutik og engrosvirksomhed. Han overtog de lejekontrakter, der allerede var der, da han købte ejendommen. Lejemålene og indtægterne fra den bortforpagtede jord på ejendommen gav en årlig forrentning på 3,5%, hvilket gjorde, at ejendommen hvilede i sig selv, indtil den endelige motorvejsføring blev besluttet.

9 Side 9/25 har forklaret, at han er ansat i Vejdirektoratet. Han er uddannet landinspektør og har været ansat i direktoratet i 8 år. Han arbejder med ekspropriationssager. Han er med i de indledende faser op til taksation og eventuelle efterfølgende retssager. Han har i hele sin ansættelsesperiode været med i ekspropriationssagen vedrørende motorvejen. I 2002 kom der en VVM-rapport, og i november 2003 blev det besluttet, at der skulle laves en supplerende VVM-undersøgelse. Der har været flere forslag til forløbet af motorvejen ved I 2008 kom den supplerende VVMrapport, og herefter blev det besluttet, at linjeføringen skulle være den såkaldte Kombilinje. Linjeføringen har i forhold til sagsøgernes ejendom ikke ændret sig siden Der blev i begyndelsen af 2009 fremsat et lovforslag vedrørende Kombilinjen, og dette forslag blev vedtaget. Han har deltaget i ekspropriationen af alle ejendomme, hvor der blev eksproprieret før tid efter lodsejernes anmodning. Der var lodsejere, der ønskede en afklaring på dette tidlige tidspunkt, bl.a. og Det var muligt for alle ejere af berørte ejendomme at søge om ekspropriation før tid. Det gjaldt uanset ejendommens art. Hvis der var tale om en ren erhvervsejendom, skulle de personlige kriterier ikke være opfyldt. En fremrykket ekspropriation kan kun ske efter ejers anmodning. Vejdirektoratet kan ikke af egen drift gennemføre ekspropriationen på et fremrykket tidspunkt. Han kan ikke erindre, at der har været et møde med sagsøgerne i Han og hans kollega har set deres kalendere igennem for at se, om der har været aftalt et møde, men de har ikke kunnet finde nogen reservation. I første halvdel af 2009 har der været en besøgsrække i forbindelse med den fremrykkede ekspropriation. Der var lavet en dags-orden for møderne, så man var sikker på, at man sagde det samme på alle møderne. Han har deltaget i besigtigelserne med de to kommissioner. Ejendommen har været drøftet i forbindelse med møderne. Ejendommen ligger nord for ejendommen, og de to ejendommen kan ikke sammenlignes, idet ejendommen har en del lejemål. Når hele projektet er færdigt, bliver resten af de eksproprierede jorder, hvor der ikke ligger motorvej, udbudt til salg. Lokalplanen har betydning for salget, idet det er den, der nu er gældende for området. Kraftvarmeværket har ytret interesse for køb af restejendommen på. Skønsmand har forklaret, at han siden 1981 har været selvstændig ejendomsmægler i. Han beskæftiger sig med handel af landbrugs- og minkejendomme. Skønsmand har forklaret, at han i 25 år har beskæftiget sig med finansiering af landbrugsejendomme. Den eksproprierede ejendom var en typisk landbrugsejendom, hvor der ikke længere kunne drives landbrug. Man kan godt kalde det en nedlagt landbrugsejendom. Ejendommen ligger meget bynært, og den kunne derfor tiltrække et køberklientel, der ville være nær byen. Det kan ikke udelukkes, at der var nogen, der ville købe ejendommen og vente på, at den kom i byzone, men det

10 Side 10/25 var nok ikke ret mange. Prisen på 20 kr. pr. m 2 er som ren landbrugsjord. Prisen på de 100 kr. pr. m 2 er fastsat ud fra, at en del af ejendommen kunne anvendes til noget andet. Der er tale om en forventningsværdi, der er fastsat på baggrund af kommuneplanen. Det vil være svært at vurdere prisen på ejendommen, hvis området var omfattet af en regionplan, men der var muligt nogle flere, der ville "tage en lodseddel på den" og derfor byde en højere pris. Ved prisen på de 20 kr. pr. m 2 er der set bort fra alle planer. Det er beliggenheden op ad motorvejen, der betyder mest for det fremtidige prisniveau. Hvis en ejendom kan ses fra motorvejen, har det nogen betydning for prisen. Prisen vil så være 200 kr. pr. m 2. Prisen i 2007 ville have været lavere end prisen i Der var ikke megen handel af "byggejord" i 2011, hvilket har betydning for prisen. Det er prisen i 2011, der fremgår af skønserklæringen. Motorvejen går forbi de 3 ejendomme i, der er nævnt i bilag 24, og den går også forbi ejendommen på. Ejendommen på har mindst lige så god en beliggenhed som ejendommen på j. De øvrige 2 ejendomme i har en mindre attraktiv beliggenhed. Ejendommen er udbudt til salg for 237 kr. pr. m 2, hvilket er for optimistisk. Ejendommen i er mere synlig fra motorvejen end ejendommen på og har derfor en bedre beliggenhed. Parternes synspunkter Sagsøgerne har i deres påstandsdokument anført: ".. KORTFATTET OPSUMMERENDE SAGSFREMSTILLING: Sagsøgerne var ejere af ejendommen, 8600 matr.nr.. I forbindelse med etablering af motorvejen blev sagsøgernes ejendom totaleksproprieret. Ekspropriationstidspunktet er den 1. august Nærværende sag drejer sig om, hvorvidt sagsøgerne er blevet tilkendt fuldstændig erstatning i anledning af det ekspropriative indgreb, jfr. Grundlovens 73. Sagen rejser efter sagsøgers opfattelse følgende tre problemstillinger: 1. Er det rimeligt / juridisk korrekt, at sagsøgte har eksproprieret hele sagsøgers ejendom på m2 incl. bygninger henset til, at sagsøgte alene har skullet anvende m2 af ejendommen til motorvej.

11 Side 11/25 2. Er det rimeligt / juridisk korrekt, at der ved erstatningsfastsættelsen til sagsøger ved de takserende myndigheder, Ekspropriationskommissionen og Taksationskommissionen, ikke ved erstatningsfastsættelsen er taget hensyn til, at ejendommen på ekspropriationstidspunktet var omfattet af Kommuneplan for Kommune. 3. Er den af Taksationskommissionen til sagsøger fastsatte erstatning til sagsøgerne på kr. 50 pr. m2 i øvrigt korrekt, såfremt det lægges til grund, at der ved erstatningsfastsættelsen skal bortses fra, at ejendommen på ekspropriationstidspunktet var omfattet af Kommuneplan for Kommune. --oo-- Til de enkelte punkter skal bemærkes følgende: ad 1 Totalekspropriation af sagsøgernes ejendom: Det gøres gældende, at det ikke er rimeligt og juridisk korrekt, at sagsøgte har eksproprieret hele sagsøgers ejendom på m2 incl. bygninger, henset til, at sagsøgte alene har skullet anvende m2 af ejendommen til motorvej. Dette gør sig særligt gældende, når sagsøgerne ikke er tilkendt en erstatning svarende til ejendommens reelle værdi på ekspropriationstidspunktet som følge af, at sagsøgerne ikke er blevet tilkendt erstatning for den del af værdien af de eksproprierede arealer, der skyldtes, at Kommuneplan for Kommune var gældende på ekspropriationstidspunktet. Sagsøgte kommer således i besiddelser af en ejendom på m2 nemlig det eksproprierede areal på m2 minus m2, der anvendes til motorvej, der repræsenterer en væsentlig højere værdi end de kr. 50 pr. m2, som sagsøger er blevet tilkendt. Den merværdi, arealet har som følge af, at arealet er udlagt til erhverv i Kommuneplan for Kommune, har sagsøgte i modsætning til sagsøgerne mulighed for at drage fordel af. --oo-- Det kan oplyses, at sagsøgerne, inden ekspropriationen blev foretaget, deltog i flere orienteringsmøder vedrørende den kommende ekspropriation. Sagsøgerne havde bl.a. et møde på deres ejendom i foråret 2010 med

12 Side 12/25 og, Vejdirektoratet. Under det pågældende møde spurgte sagsøgerne ind til, om der var andre muligheder end totalekspropriation, hvilket blev afvist. Det af sagsøgerne anførte vedrørende, hvad der blev oplyst under mødet af sagsøgtes repræsentanter, støttes i øvrigt af, at sagsøgte først på et meget sent tidspunkt fastlagde linjeføringen endeligt og dermed sandsynligvis ønskede at ekspropriere sagsøgernes ejendom i sin helhed for derved at stå mere frit i sin planlægning. Sagsøgerne er bekendt med, at f.eks. nr. fik ekspropriationen tilrettelagt på en sådan måde, at der var mulighed for, at vedkommende kunne blive boende og selv fik mulighed for at sælge den overskydende jord. Endvidere er sagsøgerne blevet bekendt med, at ejeren af ejendommen, 8600 har ansøgt og fået godkendt flytning af sine bygninger således, at vedkommende kunne blive boende på adressen efter det ekspropriative indgreb. En sådan mulighed er sagsøgerne aldrig blevet orienteret eller rådgivet om, idet beskeden fra sagsøgte til sagsøgerne var, at deres ejendom skulle totaleksproprieres. ad 2 Kommuneplan for for erstatningsfastsættelsen. Kommune betydning Det gøres gældende, at det er ukorrekt, når hverken Ekspropriationskommissionen eller Taksationskommissionen vil tillægge sagsøgerne en merværdi i erstatning for de eksproprierede arealer som følge af, at arealerne på ekspropriationstidspunktet var omfattet af Kommuneplan for Kommune. Tankegangen hos de takserende myndigheder er nærmere den, at den eksproprierede ejendom alene er blevet omfattet af kommuneplanen som følge af motorvejens etablering og at der derfor skal bortses fra den merværdi, kommuneplanen har påført ejendommen. For det første bestrides det, at ejendommens arealer alene blev omfattet af kommuneplanen som følge af motorvejens etablering. Der kan i den forbindelse henvises til Ekspropriationskommissionens bemærkninger om den intensive planlægning på de tilgrænsende arealer, der fandt sted op til ekspropriationstidspunktet samt Taksationskommissionens bemærkninger om planlægning for området. Der kan henvises til, at den eksproprierede ejendom i

13 Side 13/25 Kommune de næste 30 år. Den Nye By., marts 2000, fremlagt som bilag 15, i det væsentligste var udlagt til boligformål. Der kan henvises til Naturklagenævnets afgørelse af 18. december 2001 vedrørende ejendommen fremlagt som bilag 29. Som det fremgår af afgørelsen vedrører sagen Naturklagenævnets behandling af spørgsmålet om i hvilket omfang, det skulle tillades sagsøgerne at udstille og sælge biler fra ejendommen. Det fremgår af afgørelsen, side 1, 3. afsnit, at ejendommen allerede på daværende tidspunkt var beliggende, som beskrevet: umiddelbart udenfor byzoneafgrænsningen af i et område, der i Amt ideoplæg til Regionplan mulige byvækstområder er udlagt til mulig byvækst. Det fremgår endvidere af Naturklagenævnets afgørelse, fremlagt som bilag 29,, at Kommune i forbindelse med sagens behandling for Naturklagenævnte, jfr. side 1, sidste afsnit, i afgørelsen, udtalte: Kommune har udtalt, at det ikke for øjeblikket er muligt at vide, om netop dette område vil blive valgt som byudviklingsområde Allerede i 2001 var det eksproprierede areal således i spil som byudviklingsområde. Det fremgår af Naturklagenævnets afgørelse, side 2, 4. afsnit, 2. sætning, at I Amts Regionplan 2001, som blev vedtaget 4. december 2001, er området udlagt som muligt byvækstområde. Det eksproprierede areal har derfor siden 2001 i Regionplanen været udlagt som muligt byvækstområde. Det kan således konkluderes, at ejendommen også før, ejendommen blev omfattet af Kommuneplan for Kommune, var omfattet af planer for byvækst. Hverken Ekspropriationskommissionen eller Taksationskommissionen var ved deres afgørelser bekendt med, at ejendommen var omfattet af Amts Regionplan 2001, og heri udlagt som muligt byvækstområde. Den pågældende oplysning var ikke fremme ved de takserende

14 Side 14/25 myndigheders behandling af sagen og oplysningerne er derfor ikke indgået i kommissionernes vurderingsgrundlag. Det gøres gældende, at det er ukorrekt, når de takserende myndigheder ikke vil lade den merværdi, arealet havde på ekspropriationstidspunktet som følge af, at arealet var omfattet af Kommuneplan for Kommune komme sagsøgerne tilgode ved erstatningsfastsættelsen ud fra en betragtning om, at ejendommen alene er blevet omfattet kommuneplanen som følge af motorvejens placering. --oo-- Begrundelsen for, at de takserende myndigheder ikke ville tilkende sagsøgerne erstatning for den del af arealets værdi, der skyldes, at arealet var omfattet af Kommuneplan for Kommune, må i øvrigt, som anført ovenfor, være ud fra en betragtning om, at der i ekspropriationsretten er adgang til at foretage fradrag i erstatningen for fordele af ekpropriationsanlægget - konkret her ejendommens merværdi som følge af kommuneplanen. Såfremt der består en sådan adgang til at foretage fradrag for fordele, vil det imidlertid alene gælde, hvis der er tale om konkrete fordele. Det er der ikke tale om i nærværende sag, idet kommuneplanen selvsagt omfatter en lang række ejendomme, som tilføres en merværdi. Det er ikke kun sagsøgernes ejendom. Der er derfor tale om generelle fordele for området. Der er taksations- og domspraksis for, at der alene er mulighed for at foretage fradrag for fordele, hvor der er tale om konkrete fordele og ikke generelle fordele. Det er den eksproprierende myndighed her sagsøgte, Vejdirektoratet der skal føre bevis for, at den berørte ejendom har opnået en værdistigning, der er større end hvad, der kan antages at gælde for andre omkringliggende ejendomme. Et sådant bevis kan og har sagsøgte ikke tilvejebragt i nærværende sag. Der er derfor ikke grundlag for i nærværende sag at foretage fradrag i erstatningen til sagsøgerne ud fra en betragtning om, at den merværdi, arealerne repræsenterede på ekspropriationstidspunktet som følgen af, at de var omfattet af Kommuneplan for Kommune, ikke skal erstattes. ad 3 Erstatningsfastsættelsen, hvis der bortses fra Kommuneplan for Kommune.

15 Side 15/25 Det gøres gældende, at selvom domstolene mod forventning måtte finde, at der skal bortses fra, at den eksproprierede ejendom på ekspropriationstidspunktet var omfattet af Kommuneplan for Kommune, havde de eksproprierede arealer alligevel en værdi på ekspropriationstidspunktet, der oversteg de tilkendte kr. 50 pr. m2. Der kan i den forbindelse henvises til som også anført af Ekspropriationskommissionen at der på de tilgrænsende arealer frem til ekspropriationstidspunktet havde pågået en intensiv planlægning og som anført af Ekspropriationskommissionen, må det derfor anses for overvejende sandsynligt, at sagsøgernes ejendom på sigt ville være blevet disponeret i den kommunale planlægning. Hertil kommer, at arealet i 2001 blev medtaget i Kommune de næste 30 år, den nye by og i Amts Regionplan 2001 udlagt som muligt byvækstområde. De eksproprierede arealer har således i en periode på mindst 10 år før ekspropriationen blev foretaget, været omfattet af planer for mulig byvækst, og der var derfor på ekspropriationstidspunktet knyttet en betydelig forventningsværdi til de eksproprierede arealer uafhængig af Kommuneplan for Kommune. --oo-- Sagsøger fastholder sit anbringende om, at det eksproprierede areal fra sagsøgers ejendom i sin helhed skal erstattes med kr. 100 pr. m2. Der var knyttet forventningsværdi til arealet i sin helhed, og såfremt motorvejen ikke var kommet, ville arealet i sin helhed være blevet disponeret til udviklingsområde enten i form af erhverv eller bebyggelse. Subsidiært gør sagsøgerne gældende, at det areal på m2, der ikke skal anvendes til motorvej, under alle omstændigheder skal erstattes med en kvadratmeterpris på kr. 100 pr. m2. Det resterende areal på m2, der skal anvendes til motorvej, kan subsidiært erstattes med kr. 50 pr. m2. - mere subsidiært med kr. 20 pr. m2. Herefter kan sagsøgernes subsidiære påstand opgøres, som følger: m2 á kr. 100 PR. m2 kr

16 Side 16/ m á kr. 50 pr. m2 kr I alt kr heri fratrækkes det tilkendte beløb kr Sagsøgernes subsidiære påstand udgør således kr Sagsøgernes mere subsidiære påstand kan opgøres, som følger: m2 á kr. 100 pr. m2 kr m2 á kr. 20 pr. m2 kr I alt kr heri fratrækkes det tilkendte beløb kr Sagsøgernes mere subsidiære påstand udgør således kr oo-- Til sagsøgtes selvstændige påstand skal i øvrigt bemærkes følgende: Det kan ved sagens afgørelse lægges til grund, at Ekspropriationskommissionen ved sin afgørelse fandt, at der var knyttet forventningsværdi til det eksproprierede areal. Ekspropriationskommissionen anfører i sin afgørelse bl.a. følgende, jfr. bi-lag 9, side 10: Kommissionen finder, at det, henset til den intensive planlægning på de tilgrænsende arealer, må anses for overvejende sandsynligt, at også denne ejendom på sigt ville være blevet disponeret i den kommunale planlægning, og kommissionen har derfor ved erstatningsfastsættelsen fundet, at der i hvert fald for en del af ejendommen bør tillægges en vis forventningsværdi i form af jordpris for landbrugsjord med et mindre tilliggende.

17 Side 17/25 Kommissionen har endvidere lagt vægt på, at ejendommen er beliggende tæt ved by med facade ud til en større færdselsåre. Det kan således konkluderes, at Ekspropriationskommissionen fandt, at der var knyttet forventningsværdi til det omhandlede areal og tilkendte sagsøger en erstatning for forventningsværdi. Det kan endvidere af Ekspropriationskommissionens kendelse, jfr. bilag 9, side 10, ses, at Ekspropriationskommissionen ved sin erstatningsfastsættelse ikke har taget hensyn til, at ejendommen på ekspropriationstidspunktet var omfattet af Kommuneplan for Kommune og heri for størstedelens vedkommende udlagt til erhverv. --oo-- Det fremgår af Taksationskommissionens kendelse fremlagt som bilag 10, at Taksationskommissionen på tilsvarende vis som Ekspropriationskommissionen fandt, at der var knyttet forventningsværdi til sagsøgers ejendom på ekspropriationstidspunktet og tilkendte sagsøger en erstatning for forventningsværdi. Taksationskommissionen bemærker således i sin afgørelse bl.a. jfr. bilag 10, side 6: Hele arealet er beliggende i landzone og er registreret som landbrugsejendom, men planlægningen for området gennem en årrække medfører en forventning om, at arealet vil komme i byzone på et tidspunkt efter, at motorvejstraceet er blevet fastlagt. Arealerstatningen fastsættes på ovenstående baggrund med udgangsprisen i prisen på landbrugsjord med et tillæg. Denne del af erstatningen ansættes skønsmæssigt til kr. 50 pr. m2 for hele arealet, d.v.s kr. (afrundet). --oo-- Det kan således konkluderes, at såvel Ekspropriationskommissionen i sin kendelse fremlagt som bilag 9 som Taksationskommissionen i sin kendelse fremlagt som bilag 10 fandt, at der på ekspropriationstidspunktet var knyttet forventningsværdi til det omhandlede areal. Sagsøgte, Vejdirektoratet, står alene med sin opfattelse af, at der ikke var knyttet forventningsværdi til arealet på ekspropriationstidspunktet.

18 Side 18/25 Sagsøgtes anbringender om, at arealet alene skal erstattes som almindelig landbrugsjord har hverken støtte i Ekspropriationskommissionens kendelse, Taksationskommissionens kendelse, planlægningen for området eller syns- og skønsrapporten. --oo-- Sammenfattende gør sagsøger til støtte for den nedlagte påstand gældende at sagsøgerne ikke er blevet tilkendt fuldstændig erstatning for det ekspropriative indgreb, jfr. Grundlovens 73, at de takserende myndigheder ikke i tilstrækkeligt omfang har tillagt de eksproprierede arealer forventningsværdi, at de taksende myndigheder ikke i tilstrækkeligt omfang har tillagt sammenligningshandler i området betydning, at de takserende myndigheder ikke eller i hvert fald ikke i tilstrækkeligt omfang har tillagt det betydning, at de eksproprierede arealer på ekspropriationstidspunktet for størstedelens vedkommende i Kommuneplan var udlagt til erhverv, at de eksproprierede arealer på ekspropriationstidspunktet havde en betydelig forventningsværdi som følge af arealernes beliggenhed umiddelbart op til, bynær beliggenhed til by, udvikling på de omkringliggende arealer samt Kommunes planer og overvejelser vedrørende arealernes fremtidige overgang til anden anvendelse. at arealerne på ekspropriationstidspunktet repræsenterede en værdi på mindst kr. 100 pr. m2. at arealet i adskillige år før ekspropriationen fandt sted var omfattet af planer om mulig byvækst, at der alene er hjemmel til at foretage fradrag i erstatningen for konkrete fordele, at vedtagelsen af kommuneplanen indebærer generelle fordele for området, hvorfor der ikke er hjemmel til at foretage fradrag i erstatningen hos sagsøger, at sagsøger har krav på del af den merværdi, det eksproprierede areal, der kke skal anvendes til motorvejsbyggeri, repræsenterer".

19 Side 19/25 Sagsøgte har i sit påstandsdokument anført: ".. 1. sagens genstand Denne sag omhandler en prøvelse af erstatningsudmålingen for ekspropriationen af sagsøgernes ejendom matr.nr.,, beliggende, 8600 jf. kendelse af 21. november 2011 (bilag 10) fra Taksationskom-missionen for Nord- og Midtjylland. Ejendommen blev under lb.nr. 46 totaleksproprieret den 8. juni 2011 (med rentevirkning fra den 1. august 2011) til anlæg af motorvejsetapen Funder-Hårup ( Parterne er enige om, at ejendommen på ekspropriationstidspunktet var omfattet af Kommunes Kommuneplan (bilag 5-7), der erstattede Kommuneplan (bilag B-F). Parterne er imidlertid uenige om, hvilken betydning ovennævnte kommuneplan skal tillægges ved udmålingen af ekspropriationserstatningen. Såvel de takserende kommissioner som Vejdirektoratet er af den opfattelse, at Kommunes Kommuneplan ikke skal tillægges betydning ved erstatningsudmålingen. Kommuneplan blev udarbejdet efter motorvejens linjeføring omkring var endeligt fastlagt og under hensyn hertil. Kommuneplanen medførte på denne baggrund en markant ændring af plangrundlaget for området, hvilket der ikke skal tages hensyn til i forbindelse med erstatningsudmålingen. Det er på denne baggrund Vejdirektoratets opfattelse, at den eventuelle forventningsværdi, der måtte være knyttet til ejendommen på ekspropriationstidspunktet, alene kan være en følge af den tidligere kommuneplan ( ). For ordens skyld bemærkes, at nærværende sag ikke angår ekspropriationens lovlighed, herunder baggrunden for, at ejendommen blev totaleksproprieret. Der henvises til søgsmålsfristen for så vidt angår anfægtelse af ekspropriationers lovlighed, jf. ekspropriationsproceslovens 26, stk. 1, 1. pkt. Det er dog fortsat Vejdirektoratets opfattelse, at sagsøgerne selv anmodede om, at ejendommen blev totaleksproprieret. 2. Ad Vejdirektoratets påstand om frifindelse Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gældende, at der med taksationskommissionens kendelse af 21. november 2011 (bilag 10) er tilkendt sagsøgerne mere end fuldstændig erstatning i

20 Side 20/25 anledning af den stedfundne ekspropriation. Der er derfor intet grundlag for, at Vejdirektoratet skal betale yderligere ekspropriationserstatning til sagsøgerne, og Vejdirektoratet skal på denne baggrund frifindes for sagsøgernes påstand om betaling af yderligere erstatning. I en retssag, hvor den ekspropriationserstatning, som en takserende kommission har udmålt, anfægtes, skal der ifølge retspraksis foreligge et sikkert grundlag for, at retten kan tilsidesætte kommissionens afgørelse. Sagsøgerne har ikke med de fremlagte oplysninger og det gennemførte syn og skøn påvist, at der er grundlag for sagsøgernes påstand om, at Vejdirektoratet skal betale yderligere ekspropriationserstatning. For så vidt angår det af sagsøgerne under sagen fremhævede bemærkes navnlig følgende: Ejendommen kunne ved ekspropriationsforretningen den 8. juni 2011 ikke anvendes som andet end en landbrugsejendom i landzone, og den skal som udgangspunkt erstattes som sådan. En højere erstatning som følge af tabt forventningsværdi kræver bevis for, at der forud for den nærmere konkretisering af motorvejens linjeføring på sagsøgernes ejendom var knyttet en forventning til arealet om andre for ejendommen mere værdiskabende anvendelsesmuligheder end landbrug, f.eks. bebyggelse, jf. bl.a. UfR H. Det er ikke sagsøgernes egne forventninger men derimod den forventning, en rationel (markedskonform) køber ville have haft til arealet, som har betydning. Der kan endvidere ikke lægges vægt på forventninger, hvis grundlag er en direkte følge af motorvejens anlæg og placering, jf. UfR H. De forventninger, der måtte begrundes i Kommunes Kommune-plan , følger direkte af beslutningen om motorvejens anlæg og placering. Den tidligere kommuneplan blev således udarbejdet under forudsætning om to alternative linjeføringer af (Resendal- og Ringvejslinjen), og sagsøgernes ejendom var ikke på dette tidspunkt omfattet af motorvejsplanlægningen. Kommuneplan blev udarbejdet efter og under hensyn til statens endelige beslutning samt vedtagelse af anlægsloven. Med vedtagelsen af denne linjeføring (den såkaldte Kombilinie) vil forløbe tværs gennem sagsøgernes ejendom. Det afgørende for, om der i denne sag er knyttet en forventningsværdi

21 Side 21/25 til arealet, må herefter være den forventning, en rationel køber ville have haft på grundlag af Kommunes Kommuneplan Kortbilaget til Amts regionsplan 2001 (bilag 14) kan ikke danne grundlag for en forventningsværdi om fremtidig boligvækst på sagsøgernes matrikel. Regionplanen viser blot en overordnet udviklingstendens for større områder i regionen. Konkret boligudvikling på enkelte matrikler i en kommune planlægges af kommunen via kommuneplaner og lokalplaner. Efter den relevante plan, kommuneplan , skulle sagsøgernes ejendom indgå i en grøn landskabskile. På den baggrund kan det forhold, at ejendommen grænser op til heller ikke tillægges særlig betydning for så vidt angår erstatningsudmålingen. Det bestrides, at den i sagen fremlagte dokumentation vedrørende handler med navnlig erhvervsgrunde i området, skal tillægges betydning for værdiansættelsen i denne sag. De af sagsøgerne fremlagte bilag om påståede sammenlignelige ejendomme udgør således ikke bevis for sagsøgernes påstand om yderligere erstatning, idet sagsøgerne i det væsentligste har henvist til erhvervsejendomme, hvilket ikke er et relevant sammenligningsgrundlag i nærværende sag. Hertil kommer, at der heller ikke er tale om ejendomme beliggende i umiddelbar nærhed eller omfattet af det samme plangrundlag, jf. bl.a. bilag B, C og Q. Det i stævningen anførte om "uopfordrede henvendelser fra interesserede købere, der ønskedes at erhverve jordarealet til investering" er endvidere fortsat uklart og helt udokumenteret. Der kan ikke lægges særlig vægt på det forhold, at sagsøgerne drev automobilforretning fra ejendommens bygninger, da denne virksomhed ikke var lovlig. For så vidt angår det anførte om Vejdirektoratets påståede berigelse bemærkes overordnet, at sagen drejer sig om det økonomiske tab, som ekspropriationen medførte for sagsøgerne. Grundlovens 73 giver ikke ret til et berigelseskrav, blot fordi anlægsmyndigheden måtte kunne frasælge dele af ejendommen med gevinst efter ekspropriationen. Vejdirektoratet kan desuden oplyse, at restarealet vil blive benyttet som udsætningsområde for overskydende jord fra anlægsarbejdet. Når vejprojektet er færdigt, vil eventuelle overskydende arealer blive afhændet ved offentligt udbud uden byggemodning, fjernelse af jord på udsætningsområder m.v. Det bemærkes endvidere, at ejendommen i Kommunes lokalplan af 23. juni 2014, jf. bilag P, i det væsentligste er udlagt til bebyggelse og anlæg knyttet til energiproduktion.

22 Side 22/25 Det gøres herefter sammenfattende gældende, at sagsøgerne ikke har bevist, at der forud for den nærmere konkretisering af motorvejens linjeføring på sagsøgernes ejendom var knyttet en sådan forventning til arealet om anden udnyttelse af ejendommen, at dette kan begrunde yderligere erstatning i sagen. 3. Ad Vejdirektoratets selvstændige påstand Sagsøgerne blev ved Taksationskommissionens kendelse af 21. november 2011 (bilag 10) tilkendt en erstatning på kr ,- for totalekspropriationen af deres ejendom. Ekspropriationskommissionen havde ved kendelse af 19. juli 2010 (bilag 9) tilkendt sagsøgerne kr ,-. Vejdirektoratet har på baggrund af de foreliggende skønserklæringer sammenholdt med sagens øvrige beviser nedlagt en selvstændig påstand om tilbagebetaling af kr ,- af den ved Taksationskommissionens kendelse af 21. november 2011 fastsatte ekspropriationserstatning. Påstanden svarer til differencen mellem de takserende kommissioners erstatningsudmåling, idet det gennemførte syn og skøn klart understøtter, at Ekspropriationskommissionens erstatningsudmåling i denne sag er udtryk for en mere korrekt erstatningsudmåling end Taksationskommissionens. Ved skønserklæringen af 21. maj 2014 har skønsmændene således vurderet ejendommens værdi til kr ,- på ekspropriationstidspunktet den 8. juni 2011 under forudsætning af, at ejendommen udelukkende kan anvendes til landbrug. Der henvises til skønsmændenes besvarelse af Vejdirektoratets spørgsmål A. Skønsmændene vurderede ved besvarelsen af sagsøgernes spørgsmål 4 en kvadratmeterpris på kr. 20 for det areal, der skal anvendes til motorvej (ca m2, jf. bilag O), og kr. 100 for de resterende arealer (ca m2, jf. bilag O). Ved denne vurdering er ikke medregnet værdien af ejendommens bygninger, jf. skønserklæringens pkt. 10. Ved den supplerende besvarelse af 30. marts 2015 har skønsmændene imidlertid vurderet, at Kommuneplan og den i besvarelsen af spørgsmål 3 nævnte lokalplan har betydning for vurderingen i spørgsmål 4 med kr. 80 pr. m2. Der henvises til besvarelsen af spørgsmål C og D. Det gør efter Vejdirektoratets opfattelse ikke en afgørende forskel, at skønsmændene ved den seneste besvarelse har foretaget sproglige korrektioner af det oprindeligt anførte om lokalplan i stedet for kommuneplan. Det afgørende for erstatningsudmålingen er derfor fortsat, at sagsøgernes ejendom på ekspropriationstidspunktet den 8. juni 2011

23 Side 23/25 ikke kunne anvendes som andet end en landbrugsejendom i landzone. Endvidere er det afgørende for, om der er knyttet en forventningsværdi til arealet, alene den forventning, som en rationel køber ville have haft på grundlag af den tidligere kommuneplan ( ). Denne kommuneplan indeholdte som nævnt ingen rammebestemmelser vedrørende sagsøgernes ejendom, jf. bilag B og C, og ejendommen var desuden ikke omfattet af en lokalplan. De af sagsøger påberåbte planændringer for ejendommen i Kommuneplan følger direkte af beslutningen om motorvejens anlæg og placering, og kan derfor ikke begrunde yderligere erstatning. Heller ikke senere vedtagne lokalplaner vedrørende den omhandlede ejendom kan medføre en yderligere erstatning. Ved kommissionernes erstatningsudmåling er der med henvisning til Kommuneplan og den øvrige planlægning for området gennem en årrække, tillagt ejendommen en forventningsværdi. Der henvises til kommissionernes kendelser, bilag 9, side 11, og bilag 10, side 7. Ekspropriationskommissionen har således konkret fundet det overvejende sandsynligt, at også sagsøgernes ejendom på sigt ville være blevet omfattet af den kommunale planlægning, og at der derfor burde tillægges i hvert fald en del af ejendommen en vis forventningsværdi i form af jordpris for landbrugsjord med et mindre tillæg (bilag 9). Som anført for Taksationskommissionen (bilag 10, side 7) er det Vejdirektoratets opfattelse, at der højst kan være tale om en begrænset forventningsværdi og i hvert fald kun et mindre tillæg til værdien af almindelig landbrugsjord. Skønsmændenes besvarelse af navnlig spørgsmål A, C og D understøtter, at Ekspropriationskommissionens erstatningsudmåling på kr er mere korrekt end Taksationskommissionens erstatningsfastsættelse, og Vejdirektoratet gør derfor gældende, at sagsøgerne ved Taksationskommissionens kendelse er blevet tilkendt en erstatning, der overstiger fuldstændig erstatning med mindst kr ". Rettens begrundelse og afgørelse Sagen angår prøvelse af den erstatning, som taksationskommissionen ved afgørelsen af 21. november 2011 fastsatte for ekspropriation af ejendommen,, for så vidt angår ejendommens jordtilliggende. Ved taksationskommissionens afgørelse blev jorden erstattet med 50 kr./m 2.

24 Side 24/25 Ejendommen var på ekspropriationstidspunktet den 8. juni 2011 noteret som landbrug med et jordtilliggende på ca. 8,5 ha og beliggende i landzone. har i en årrække drevet autoværksted på ejendommen med tilladelse til oplag af 5 biler, mens jorden til stadighed har været bortforpagtet. Det er først og fremmest og synspunkt, at der ved fastsættelse af erstatningen skal tages hensyn til Kommunes kommuneplan , som blev vedtaget af byrådet den 22. juni Det var da besluttet, at motorvejen skulle følge den såkaldte kombiløsning, som bl.a. ville gå gennem. I kommuneplanen udlægges den del af ejendommen, som ikke skulle anvendes til motorvej, til dels lettere industri (kommuneplanramme nr. 12-E-02), dels erhvervsområde til ikke nærmere angivet erhverv, eventuelt tillige kraftvarme-værk (kommuneplanramme 13-E-58). Efter skønmændenes erklæringer lægger retten til grund, at ejendommen på ekspropriationstidspunktet som ren landbrugsejendom havde en værdi på 4 mio. kr. inkl. bygningerne. Skønsmændene har under samme forudsætning vurderet jorden til 20 kr./m 2. og fik ved taksationskommissionens afgørelse som anført erstatning for jorden med 50 kr./m², svarende til en erstatning for forventningsværdien på 30 kr./m². Skønsmændene har anslået den faktiske værdi af jorden på ekspropriationstidspunktet til 100 kr./m 2. Det fremgår af skønsmændenes besvarelser, herunder svaret på spørgsmål C, at den skønnede merværdi på 80 kr./m² i forhold til ejendommens værdi som landbrugsejendom er en følge af, at ejendommen ifølge kommuneplan ligger i et område, som er udlagt til erhvervsformål, og at den ligger tæt ved motorvejen. Skønsmændene har ved prisfastsættelsen bl.a. taget udgangspunkt i salget af ejendommene, og. Retten finder, at den forventningsværdi, der er en direkte følge af, at ejendommen kom til at ligge umiddelbart op ad motorvejsanlægget, ikke skal tages i betragtning ved vurderingen af, om der er ydet fuld erstatning. Skønsmændene vurdering af jordens pris baserer sig i høj grad på dette forhold og ikke blot ejendommens status af et område, der i kommuneplanen var udlagt til erhverv. og har derfor hverken ved skønserklæringen eller på andet grundlag sandsynliggjort, at de ved taksationskommissionens kendelse ikke har fået fuld erstatning. Deres påstande om yderligere erstatning kan derfor ikke tages til følge. Ejendommen var ved ekspropriationen beliggende umiddelbart uden for byzone, og den var i amtets regionsplan 2001 udlagt som et muligt byvækstområde. I debatoplægget af 22. marts 2000 fra Kommune Kommune de næste 30 år var ejendommen i et af forslagene nævnt som et potentielt boligområde. På denne baggrund var der som anført

25 Side 25/25 af Taksationskommissionen en forventning om, at ejendommen ville komme i byzone. Vejdirektoratet har derfor ikke sandsynliggjort, at der er tilkendt og en højere erstatning end ejendommens daværende værdi i handel og vandel. Vejdirektoratet frifindes herefter for og påstande, ligesom og frifindes for Vejdirektoratets selvstændige påstand. Sagsomkostninger Begge parter er blevet frifundet for modpartens påstand. Da Vejdirektoratet er blevet frifundet for og påstand om betaling af kr., mens disse blev frifundet for Vejdirektoratets påstand om betaling af kr., har Vejdirektoratet fået mest medhold under sagen og skal derfor tillægges sagsomkostninger. Disse fastsættes til kr., som inkluderer moms og er til dækning af advokatudgifter og materialesamlinger. Thi kendes for ret: Sagsøgte, Vejdirektoratet, frifindes for sagsøgerne, påstande. og og frifindes for Vejdirektoratets påstand. og skal solidarisk inden 14 dage betale kr. i sagsomkostninger til Vejdirektoratet. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens 8 a. Ole Kaels Kirsten Maigaard Anja Hedegaard Nielsen Udskriftens rigtighed bekræftes. Retten i Viborg, den 18. januar Maibritt Spliid Nielsen, kontorfuldmægtig