Arbejdsmarkedet i Favrskov Kommune. Favrskov

Transkript

1 Arbejdsmarkedet i Favrskov Kommune Favrskov Beskæftigelsesregion Midtjylland September 2006

2 Forord Denne rapport indeholder en beskrivelse af nogle få, overordnede beskæftigelsespolitiske data for Favrskov Kommune. Rapporten giver et hurtigt overblik til brug for at vurdere kommunen i f.h.t. gennemsnittet for den midtjyske region. Rapporten bygger primært på oplysninger fra Danmarks Statistik. Her kan man i hente en lang række detaljerede tal dog endnu kun i begrænset omfang for de nye kommuner. Det betyder, at hovedparten af dataene i dette notat er Beskæftigelsesregionens egne beregninger på baggrund af tal for de nuværende kommuner. Arbejdsmarkedsstyrelsens opgørelser på er også brugt i nogle tilfælde. Denne hjemmeside er under udvikling og vil efterhånden rumme en lang række data også om jobcentrenes beskæftigelsespolitiske indsats. En række statistiske opgørelser, hvor opdelingen er den kommende kommunestruktur i regionen, kan i øvrigt findes på Det er mit håb med denne rapport, at beskæftigelsespolitiske interessenter i Favrskov Kommune får nyttig viden om arbejdsmarkedsforhold. Der vil senere blive udarbejdet mere detaljerede beskrivelser af kommunen. Indholdet her vil være afhængig af de lokale ønsker. Yderligere analyser og statistikker kan findes på Beskæftigelsesregionens hjemmeside Eksemplarer af rapporten kan gratis rekvireres i Beskæftigelsesregionen (henvendelse på tlf ). Er der behov for yderligere data om kommunen, vil Beskæftigelsesregionen naturligvis være behjælpelig med at fremskaffe disse. September 2006 Med venlig hilsen Direktør Palle Christiansen Beskæftigelsesregion Midtjylland 1

3 Indholdsfortegnelse: FORORD... 1 RESUMÉ... 3 HOVEDRESULTATER UDBUDSSIDEN... 4 HOVEDRESULTATER - EFTERSPØRGSELSSIDEN... 5 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE UDFORDRINGER I FAVRSKOV... 6 UDBUDSSIDEN... 8 BEFOLKNINGSUDVIKLINGEN... 8 ARBEJDSSTYRKEUDVIKLINGEN... 9 ARBEJDSSTYRKENS UDDANNELSESNIVEAU BEFOLKNINGENS TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET BEFOLKNINGENS TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET FORDELT PÅ HERKOMST OG OPRINDELSE UDVIKLINGEN I MODTAGERE AF OFFENTLIG FORSØRGELSE AKTIVERING AF DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTAGERE UDVIKLINGEN I ARBEJDSLØSHEDEN EFTERSPØRGSELSSIDEN UDVIKLINGEN I ANTAL ARBEJDSPLADSER ERHVERVSSTRUKTUREN UDVIKLINGEN I ERHVERVSSTRUKTUREN ALDERSSTRUKTUREN I DE ENKELTE BRANCHER ÆNDRINGEN I KVALIFIKATIONSEFTERSPØRGSEL OG -UDBUD ARBEJDSKRAFTENS PENDLING DET NYE BESKÆFTIGELSESSYSTEM FRA 1. JANUAR BEGREBS- OG ORDFORKLARING

4 Resumé I de seneste 10 år har arbejdsmarkedet i Favrskov oplevet en positiv udvikling, når man ser på de overordnede indikatorer for udviklingen på arbejdsmarkedet. Udviklingen i de overordnede arbejdsmarkedsindikatorer i Favrskov Kommune fra (alle tal er afgrænset til de årige) Udv. i beskæftigede, arbejdspladser, nettoindpendling, arbejdsstyrke, arbejdsløse og befolkning (alle tal for årige) i Favrskov Kommune Antal personer (16-66-årige) Beskæftigede Arbejdspladser Nettopendling Arbejdsstyrken Arbejdsløse Befolkning erhvervsdygtig alder Udvikling Pct.vis udvikling 6,8% 10,3% -1,3% 3,0% -48,2% 5,0% Kilde: Beregninger pba. tal fra Note: Alle tal i figuren er afgrænset til de årige mhp. at gøre dem sammenlignelige. Tallene for beskæftigelse og arbejdspladser er derfor forskellige fra de mere detaljerede opgørelser senere i rapporten, som ikke har samme aldersafgrænsning. Der er dog kun mindre forskelle i tallene. Der henvises til begrebs- og ordforklaringen bagerst i rapporten for en nærmere forklaring af begreberne. Figuren viser, at Favrskov har haft stigende efterspørgsel efter arbejdskraft. Antallet af arbejdspladser er steget med 1.499, og antallet af beskæftigede er steget med Samlet set er der lidt over flere som pendler ud af Favrskov end ind. I perioden fra er nettoudpendlingen nærmest uændret i Favrskov. På udbudssiden har Favrskov også haft en positiv udvikling. Antallet af indbyggere i den erhvervsaktive alder (de årige) er steget med i perioden. Arbejdsstyrken er steget lidt mindre end befolkningen, da arbejdsstyrken er blevet påvirket af flere ældre i befolkningen. Antallet af arbejdsløse er ca. halveret, så der er 750 færre ledige i 2005 end i Virksomhedernes stigende arbejdskraftbehov i Favrskov i den 10-årige periode er dermed blevet dækket ved en kombination af flere ledige i arbejde (750) og vækst i arbejdsstyrken (666). 3

5 Hovedresultater udbudssiden På vej mod demografisk modvind Fra er den samlede befolkning i Favrskov steget med ca personer (9,7%). Det er en mere positiv udvikling end i regionen som helhed, hvor befolkningen er steget med 4,9%. Væksten skyldes et stigende antal under 16 år og over 30 år. Arbejdsstyrken i Favrskov er i perioden steget med ca. 660 (3,0%). Det er væsentligt forskelligt fra regionen som helhed, hvor arbejdsstyrken er steget med ca (0,2%). Som på regionalt niveau, er der også i Favrskov sket ændringer i arbejdsstyrkens alderssammensætning. Der er blevet færre under 30 år (-1.900), flere mellem 30 og 50 år (+600) og flere 50-årige og ældre (+2.000). Befolkningens erhvervsfrekvens er på 81,1% i Favrskov mod 77,3% i Midtjylland og 76,3% i landet som helhed. Det betyder, at der er færre personer, som står uden for arbejdsstyrken i Favrskov. Lille fald i arbejdsstyrke på 10 års sigt I prognosen for befolkningen og arbejdsstyrken forventes stigende befolkning og faldende arbejdsstyrke i Favrskov på 10 års sigt. Befolkningen forventes at stige med ca (+5,2%) og arbejdsstyrken at falde med ca. 100 (0,4%). I regionen som helhed forventes arbejdsstyrken at falde med ca (-1,2%) Der forventes forskydninger i arbejdsstyrkens alderssammensætning så der kommer flere under 30 år, færre årige og antallet af årige forventes uændret. Højere uddannelsesniveau mange faglærte og kort videregående uddannede Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau afviger ikke væsentligt fra regionen som helhed. Der er især lidt færre med grundskole som højeste fuldførte uddannelse, mange faglærte og med en kort videregående uddannelse. Der er færre med en gymnasial uddannelse, en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Lidt under 1/5-del af befolkningen i den erhvervsaktive alder står uden for arbejdsstyrken Ud af den samlede befolkning i den erhvervsaktive alder, står personer uden for arbejdsstyrken i Favrskov (18,9%). I f.h.t. i regionen som helhed er der i Favrskov relativt færre på efterløn/overgangydelse eller som er pensionister (førtidspension, tjenestemandspension mv.). Siden 1999 er der sket en mindre vækst i antallet af personer, som modtager offentlig forsørgelse i Favrskov. Lavere erhvervsfrekvens for indvandrere og efterkommere I Favrskov er erhvervsfrekvensen lavere for personer med udenlandsk oprindelse. Den laveste er for indvandrere fra ikke-vestlige lande (52,6%). Her er der en arbejdskraftreserve at hente på ca. 152 personer. Bortset fra efterkommere fra ikke-vestlige lande har alle grupper af indvandrere og efterkommere en højere erhvervsfrekvens i Favrskov end i regionen som helhed. 4

6 Faldende ledighed lavest ledighed for sygeplejersker og i Byggefag og Metal De seneste ledighedstal viser, at ledigheden er faldet markant i Favrskov i de seneste 2 år. Der er i 2. kvt ledige, svarende til en ledighed på 3,9%. Der er dog store forskelle i ledighedsniveauet i de forskellige a-kasser. Den laveste ledighed er inden for El-faget, Malerfaget og Danske Sundhedsorganisationer (sygeplejersker m.v.) med en ledighed under 1%. Forskellig anvendelse af aktiveringsredskaber i AF og kommunen Aktivering af ledige fylder meget i beskæftigelsesindsatsen både hos AF og i kommunerne. Sammenholdes aktiveringsindsatsen i AF for dagpengemodtagere og i kommunen for kontanthjælpsmodtagere, er der store forskelle i redskabsanvendelsen. I kommunen foregår ca. 71% af aktiveringen via særligt tilrettelagte forløb og virksomhedspraktik, mens uddannelse og ansættelse med løntilskud fylder 95% af aktiveringen i AF. Hovedresultater - efterspørgselssiden nye arbejdspladser de seneste 10 år I gennem de seneste 10 år er antallet af arbejdspladser steget med ca i Favrskov, en fremgang på 8,9%. Der var vækst gennem 1990 er, et fald i 2001 og 2002 og vækst frem til 2005 i antal arbejdspladser. Væksten i Favrskov har været større end i regionen som helhed her har væksten været på 5,2%. Favrskov er overrepræsenteret med arbejdspladser inden for Bygge- og anlæg Erhvervsstrukturen i Favrskov ligner erhvervsstrukturen for hele Midtjylland. Der er en overrepræsentation af Landbrug, Industri og Bygge- og anlæg. På brancheniveau er Favrskov især overrepræsenteret med arbejdspladser i f.h.t. regionen som helhed inden for Kemisk industri, Plastindustri og Møbelindustri. Favrskov er mest underrepræsenteret med arbejdspladser inden for Offentlig administration, Forretningsservice og Fødevareindustri. Vækst inden for Sociale institutioner i de seneste 10 år I de seneste 10 år er der især skabt mange nye arbejdspladser inden for Sociale institutioner (706), Sundhedsvæsen (+556) og Forretningsservice (+328). Den største nedgang i antal arbejdspladser har været inden for Landbrug (-576), Møbelindustri (-372) og Offentlig administration (-120). Ca personer vil trække sig tilbage pga. alder på års sigt I de kommende års sigt forventes ca personer, at nå tilbagetrækningsalderen. Det svarer til 28,9% af de ansatte på arbejdspladserne i dag. Den største aldersbetingede afgang kan forventes inden for dele af den offentlige sektor (herunder Undervisning og Offentlig administration) og en del mindre brancheområder (herunder Udlejning og ejendomsadministration og Sten-, ler- og glasindustri. Risiko for stigende ledighed for kortuddannede og mangel på faglærte Kvalifikationsefterspørgslen er stigende på arbejdsmarkedet og samtidig sker der ændringer i arbejdsstyrkens uddannelsessammensætning, som medfører, at der er risiko for endnu større mangel på faglærte end i dag. For de kortuddannede er efterspørgslen faldet markant i de seneste år, - og på sigt er der risiko for stigende ledighed for kortuddannede. 5

7 Favrskov bemærker sig med en markant vækst i både arbejdsstyrken og beskæftigelsen for personer med en videregående uddannelse. Beskæftigelsen og arbejdsstyrken af faglærte er steget, mens arbejdsstyrken og beskæftigelsen er faldet for kortuddannede i Favrskov. Arbejdskraften er geografisk mobil i Favrskov Den nye Farvrskov kommune kendetegnes med en stor intern pendling mellem de gamle kommuner som indgår i den nye kommune. Derudover er der også mange som pendler til Århus, Randers og Silkeborg. Samlet set er der flere som pendler ud af Favrskov end ind. De højtuddannede i Favrskov er de mest geografisk mobile. Hele 89% af de beskæftigede med en lang videregående uddannelse, der bor i Favrskov, pendler ud af kommunen til arbejdspladser uden for. Samtidig er virksomhederne i Favrskov afhængige af indpendlere med en lang videregående uddannelse. Hele 73% af alle LVU-arbejdspladser i Favrskov er besat med indpendlere. Den mindste udpendling er blandt de kortuddannede, hvor ca. 53% arbejder uden for kommunen. Det er dog også en relativ høj udpendling sammenlignet med mange andre kommuner i Midtjylland. Beskæftigelsespolitiske udfordringer i Favrskov Beskrivelsen af arbejdsmarkedet i Favrskov peger blandt andet på følgende beskæftigelsespolitiske udfordringer: Flaskehalsbekæmpelse aktuelt Aktuelt er ledigheden meget lav for bl.a. sygeplejersker og inden for byggefagene og metalarbejderne og der meldes om mangel på arbejdskraft inden for dele af byggeog anlæg og jern- og metal. Flaskehalsbekæmpelse bliver derfor en central opgave i det kommende jobcenter i Favrskov. Risiko for mangel på arbejdskraft også på længere sigt Arbejdsmarkedet i både Favrskov og i Midtjylland vil opleve demografisk modvind i de kommende år og det er derfor stor risiko for mangel på arbejdskraft på længere sigt. o Der forventes et fald i arbejdsstyrken i de kommende 10 år. o Der sker ændringer i arbejdsstyrkens alderssammensætning med færre under 40 år og flere over 60 år, hvilket medfører mindre kvalifikationsfornyelse i arbejdsstyrken. o På regionalt niveau er der størst risiko for mangel på faglært arbejdskraft. Selv om Favrskov er velforsynet med faglærte, er der også her risiko for mangel på faglærte på sigt. Skabe vækst i arbejdsstyrken Manglen på arbejdskraft kan reduceres ved at gøre en indsats for at skabe vækst i arbejdsstyrken. Det er f.eks. muligt ved at: o Fastholde de ældre i længere tid på arbejdsmarkedet o Integrere flere flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet o Reducere antallet af syge og førtidspensionister o Få flere kontanthjælpsmodtagere ind på arbejdsmarkedet o Tiltrække flere borgere til kommunen 6

8 Mindske frafaldet blandt de unge Der er fortsat en stor andel af de unge, som ikke får en erhvervskompetencegivende uddannelse, fordi de falder fra i uddannelsessystemet. Ved at gøre en indsats for at mindske frafaldet blandt de unge vil udbudet af kvalificeret arbejdskraft stige fremover og risikoen for mangel på arbejdskraft bliver mindre. Omskoling og opkvalificering af arbejdskraften Erhvervsstrukturen både i Favrskov og i resten af den midtjyske region er under forandring. Generelt falder antallet af arbejdspladser inden for de traditionelle landbrugsog industrierhverv, mens der kommer flere arbejdspladser inden for offentlige og private serviceerhverv. Samtidig stiger kvalifikationskravene til arbejdskraften. Det stiller krav til både omskoling og opkvalificering af arbejdskraften især i f.h.t. de kortuddannede, som på sigt er truet af stigende problemer med ledighed. Stor aldersbetinget afgang inden for den offentlige sektor Aldersstrukturen er mest skæv med relativt flere ældre inden for dele af den offentlige sektor. Her kan der forventes en stor aldersbetinget afgang i de kommende år og et stort rekrutteringsbehov. Inden for de områder, hvor der forventes størst aldersbetinget afgang, bør der sættes særlig fokus på tiltag, m.h.p. at rekruttere og uddanne nye medarbejdere samt at fastholde ældre medarbejdere i længere tid. 7

9 Udbudssiden Favrskov Kommune består af kommunerne Hvorslev (6.969 indbyggere), Hadsten (11.969), Hinnerup (12.233), Hammel (10.952) og Langå (sydlige del, 2.149). Pr. 1. januar 2006 har Favrskov i alt indbyggere, svarende til 3,6% af befolkningen i region Midtjylland. I det følgende beskrives den seneste og forventede udvikling i befolkningen og arbejdsstyrken, befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet med fokus på at afdække grupper uden for arbejdsmarkedet, ledighedsudviklingen i de seneste år, og hvilke redskaber, der bruges i aktiveringsindsatsen i kommunerne og AF. Befolkningsudviklingen Fra er den samlede befolkning i Favrskov steget med ca (9,7%). I samme periode er befolkningen i den midtjyske region steget med ca personer (4,9%). Fordelt på alder viser figuren, at antallet af under 16-årige i skole- og førskolealderen er steget med ca (23,4%), antallet af årige i den arbejdsdygtige alder med ca (4,9%), og antallet af over 66-årige med ca. 600 (12,9%). 200 Befolkningsudvikling og -fremskrivning for Favrskov Kommune Index (1995=100) I alt Kilde: Danmarks Statistik, herunder Danmarks Statistiks befolkningsprognose I perioden 2005 til 2015 forventes befolkningen i Favrskov at stige med ca (5,2%). I samme periode forventes befolkningen i den midtjyske region at stige med ca (3,2%). I de kommende 10 år vil kommunen opleve et skred i befolkningssammensætningen hen imod en større andel af personer i pensionsalderen på bekostning af personer i skole- og førskolealderen. 8

10 Antallet af personer i skole- og førskolealderen falder med ca. 100 (1,1%), mens antallet af personer i den arbejdsdygtige alder stiger med ca. 600 (2,0%) og antallet af personer i pensionsalderen med ca (38,0%). Arbejdsmarkedet i Favrskov vil i de kommende 10 år særligt blive påvirket af faldet i aldersgruppen med de årige, hvor der forventes ca færre personer, et fald på 15,9%. Den store procentvise stigning i aldersgruppen med de årige kan ikke opveje faldet blandt de årige, da der kun kommer ca. 600 flere årige i befolkningen på 10 års sigt. Arbejdsstyrkeudviklingen Arbejdsstyrken i Favrskov er pr. 1. januar 2005 på personer. Det er et fald på ca. 700 (3,0 %) siden I samme periode er arbejdsstyrken i den midtjyske region steget med ca (0,2%). De seneste 10 år er antallet af personer under 30 år i arbejdsstyrken faldet med ca (32,4%), mens antallet af personer mellem 30 og 50 år er steget med ca. 600 (5,3%) og antallet af personer over 50 år med ca (41,7%). Den demografiske udvikling med færre unge og flere ældre i befolkningen har dermed allerede slået igennem på arbejdsmarkedet i Favrskov. 180 Arbejdsstyrkeudvikling og -fremskrivning for Favrskov Kommune Index (1995=100) I alt Kilde: Beskæftigelsesregionens beregninger pba. Danmarks Statistiks befolkningsprognose. Arbejdsstyrken er fremskrevet med uændrede køns- og aldersbestemte erhvervsfrekvenser i prognoseperioden Prognosen for arbejdsstyrken viser, at i de kommende 10 år forventes arbejdsstyrken i Favrskov at falde med ca. 100 (0,4%). I samme periode forventes arbejdsstyrken i region Midtjylland at falde med ca (1,2%). 9

11 Antallet af personer under 30 år i arbejdsstyrken stiger med ca. 300 (6,6%), antallet af personer mellem 30 og 50 år falder med ca. 400 (3,3%), mens antallet af personer over 50 år forventes uændret. De foregående 10 års reduktion i de yngre aldersgrupper slår dermed igennem på arbejdsstyrkens udvikling de kommende 10 år. Alene antallet af personer mellem 30 og 39 år i arbejdsstyrken falder med ca personer (16,4%). Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau Alt i alt afviger uddannelsesniveauet i arbejdsstyrken i Favrskov ikke væsentligt fra regionen og landet som helhed. Der er lidt færre som har en grundskoleuddannelse som højest fuldførte uddannelse 27,5% af arbejdsstyrken i Favrskov mod 28% i regionen som helhed Der er noget færre med en almengymnasial uddannelse og mellemlange- og lange videregående uddannelser (MVU og LVU). Dog er der flere faglærte i arbejdsstyrken i Favrskov end i regionen og landet som helhed og flere med korte videregående uddannelser (KVU) Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau i Favrskov Kommune sammenlignet med hele regionen og landet pr Andel i pct. af arbejdsstyrken Favrskov 27,5 3,5 2,0 42,0 5,7 13,1 0,8 5,3 Region Midtjylland 28,0 5,7 3,0 37,6 5,2 13,5 1,4 5,5 Hele landet 27,6 6,2 2,7 36,7 5,1 13,5 1,5 6,7 Kilde: Grundskole Almengymn. Erhvervsgymn. Faglærte KVU MVU Bachelor LVU Samlet set har 67% af arbejdsstyrken i Favrskov en erhvervskompetencegivende uddannelse, mens andelen i regionen er på 63%. Den største forskel i uddannelsesniveauet er, at arbejdsstyrken i Favrskov i højere grad har faglærte uddannelser og i noget mindre grad har lange videregående uddannelser. 10

12 Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet Befolkningen kan overordnet opdeles i tre grupper; beskæftigede, arbejdsløse og personer uden for arbejdsstyrken. Nedenfor beskrives befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet nærmere. Beskrivelsen kan bl.a. bruges til at få et billede af de arbejdskraftreserver, der findes i Favrskov, der i dag står uden for arbejdsmarkedet. Befolkningens socioøkonomiske status i Favrskov, Midtjylland og hele landet pr alle tal for årige Favrskov Region Midtjylland i alt Hele landet 1. Beskæftigede i alt/ Befolkningens beskæftigelsesgrad ,3% ,6% ,6% Selvstændige ,0% ,7% ,6% Medarbejdende ægtefælle 74 0,3% ,2% ,2% Topledere 531 1,9% ,8% ,8% Lønmodtagere højeste niveau ,4% ,3% ,0% Lønmodtager mellemniveau ,9% ,8% ,1% Lønmodtagere grundniveau ,1% ,9% ,1% Andre lønmodtagere ,1% ,9% ,8% Lønmodtagere u.n.a ,7% ,0% ,9% 2. Arbejdsløse/ Ledige i pct. af befolkningen 807 2,8% ,7% ,7% 3. Arbejdsstyrken (1+2)/ Befolkningens erhvervsfrekvens ,1% ,3% ,3% 4. Ikke-erhvervsaktive i alt/ Andel ikke-erhvervsaktive i befolkningen ,9% ,7% ,7% Midlertidigt uden for arbejdsstyrken 649 2,3% ,1% ,9% Tilbagetrækning fra arbejdsstyrken ,1% ,8% ,9% Pensionister ,7% ,5% ,0% Andre uden for arbejdsstyrken ,8% ,3% ,9% 5. Befolkningen i erhvervsaktiv alder i alt (16-66-årige) ,0% ,0% ,0% Kilde: Beskæftigede Befolkningen i den erhvervsaktive alder (de årige) er i højere grad i beskæftigelse i Favrskov end i region Midtjylland og landet som helhed. I Favrskov er befolkningens beskæftigelsesgrad på 78,3%, mens den er på 73,6% og 72,6% i Midtjylland og landet som helhed. Blandt de beskæftigede i Favrskov er der relativt flere i beskæftigelse som lønmodtagere på højeste niveau i forhold til regionen, og lidt færre i forhold til hele landet. På mellemniveau og på grundniveau er der relativt flere i beskæftigelse. Dvs. der er relativt flere beskæftigede inden for områder, hvor man typisk har en videregående uddannelse, og inden for de typiske faglærte og ufaglærte områder. Arbejdsløse og arbejdsstyrken Befolkningens erhvervsfrekvens dvs. hvor stor en andel af befolkningen, som udgør udbudet af arbejdskraft er på 81,1% i Favrskov. Lidt under 3% af befolkningen i kommunen er arbejdsløse. 1 Sammenholdt med Regionen og landet som helhed, er erhvervsfrekvensen højere og ledigheden lavere i Favrskov. 1 Ledigheden er her målt via den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS-statistikken), hvor ledigheden opgøres på en anden måde end normalt og derfor er ledigheden i RAS generelt lavere. 11

13 Personer uden for arbejdsstyrken Ud af det samlede antal årige i befolkningen ( personer), står uden for arbejdsstyrken en andel på 18,9% af befolkningen i den erhvervsaktive alder. Andelen er lidt lavere end i regionen og landet som helhed, hvor hhv. 22,7% og 23,7% står uden for arbejdsstyrken. I Favrskov er den største gruppe andre uden for arbejdsstyrken med personer - 5,8% af befolkningen i den erhvervsaktive alder. Andelen er lavere end i regionen og landet som helhed. Gruppen består af bl.a. kontanthjælpsmodtagere og uddannelsessøgende. Den næststørste gruppe er pensionister med personer - 5,7% af befolkningen i den erhvervsaktive alder. Andelen er lavere end i regionen og i landet som helhed. Gruppen består af førtidspensionister og personer, som modtager tjenestemandspension eller andre private pensionsudbetalinger. Den tredje største gruppe er tilbagetrækning fra arbejdsstyrken med personer - 5,1% af befolkningen i den erhvervsaktive alder en lidt højere andel end i regionen og landet som helhed. Det er efterlønsmodtagere og personer på overgangsydelse. Den sidste gruppe er midlertidigt uden for arbejdsstyrken. Gruppen udgør 649 personer -2,3% af befolkningen i den erhvervsaktive alder i Favrskov. Andelen er lidt lavere end i regionen og landet som helhed. Det er personer i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger (herunder f.eks. ledige i aktivering), modtagere af barsels- og sygedagpenge, modtagere af ledighedsydelse, modtagere af revalideringsydelse og aktiverede på kontanthjælp. 12

14 Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet fordelt på herkomst og oprindelse Nedenstående figur viser, at indvandrere fra ikke-vestlige har en lavere erhvervsfrekvens end andre grupper i befolkningen. I Favrskov er 52,6% af gruppen i arbejdsstyrken, svarende til 273 ud af 519 personer. 2 Dvs. at der er en arbejdskraftreserve på ca. 152 personer i denne gruppe. Det er den stigning, der vil komme i arbejdsstyrken blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande, hvis de har den samme erhvervsfrekvens, som personer med en dansk oprindelse. Efterkommere fra indvandrere fra ikke-vestlige lande har en endnu lavere erhvervsfrekvens, men gruppen repræsenterer kun et mindre antal. Fremover får denne gruppe dog stigende betydning. Erhvervsfrekvens fordelt på herkomst og oprindelse pr i Favrskov Kommune 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Indvandrere fra vestlige lande Indvandrere fra ikkevestlige lande Efterkommere fra vestlige lande Efterkommere fra ikkevestlige lande Personer med dansk oprindelse I alt Favrskov 75,3% 52,6% 89,6% 41,4% 81,8% 81,1% Midtjylland 64,9% 52,0% 72,2% 60,8% 78,8% 77,3% Hele landet 63,9% 54,4% 74,3% 63,2% 78,0% 76,3% Kilde: 2 Ikke-vestlige lande er defineret som hele verden undtaget EU, Norden, Nord Amerika og de nye ansøgerlande til EU. 13

15 Udviklingen i modtagere af offentlig forsørgelse I perioden er antallet af personer i Favrskov, som modtager offentlig forsørgelse, steget lidt. Opgørelsen i figuren er i antal helårspersoner. Figuren viser, at de største grupper i Favrskov er modtagere af førtidspension og efterløn med hhv og helårspersoner i Derefter kommer modtagere af arbejdsløshedsdagpenge med 974 personer, sygedagpenge med 579 personer og kontanthjælp med 336 personer. Ledighedsydelse for personer, der venter på et fleksjob, er en mulighed der er kommet til efter I Favrskov var 66 helårspersoner på ledighedsydelse i Modtagere af udvalgte forsørgelsestyper i Favrskov i 1999 og Antal helårspersoner Efterløn Kommunal aktivering Arbejdsløshedsdagpenge Sygedagpenge Kontanthjælp Revalidering Førtidspension AFaktivering Ledigheds ydelse Kilde: 14

16 Aktivering af dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere Aktivering af ledige fylder meget i beskæftigelsesindsatsen både i AF og kommunerne. Der er en række redskaber til rådighed i aktiveringen. Og et element i de nye jobcentre er at etablere aktiveringstilbud på tværs af forsørgelsesgrundlag. Figuren viser, hvilke aktiveringsredskaber AF og kommunerne brugte i Favrskov i 4. kvartal 2005 til hhv. dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Figuren viser, at der er stor forskel på hvilke redskaber, der blev brugt mest. I kommunerne fylder særlige tilrettelagte aktiveringsforløb mest med en andel på 42% af alle aktiverede helårspersoner. Det er bl.a. særligt tilrettelagte projekter, som fylder meget i kommunernes aktiveringsindsats. På en anden plads kommer virksomhedspraktik med en andel på 29% af alle aktiverede. I AF fylder ordinær uddannelse tilsvarende mest med en andel på 58%. Her kommer ansættelse med løntilskud ind på en anden plads med en andel på 36%. 70% 60% Aktivering af dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Favrskov Kommune i 4. kvt (fuldtidspersoner) Dagpenge Kontanthjælp 50% Andel af alle i pct. 40% 30% 20% 10% 0% Ansættelse m. løntilskud Virksomhedspraktik Ordinær uddannelse Særlig tilrettelagte forløb Vejlednings- og afklaringsforløb Dansk undervisning Kilde: 15

17 Udviklingen i arbejdsløsheden Udvikling i ledigheden Nedenstående figur viser, at ledigheden generelt er faldet i Favrskov og i Midtjylland i de seneste 10 år. Dog var der en periode med stigende ledighed i både Syddjurs og regionen som helhed fra 2002 og indtil starten af Herefter er ledigheden igen faldet. De seneste ledighedstal, (2. kvt. 2006), viser en rekordlav ledighed på 3,4% i Favrskov, mens den i regionen er på 4,4%. Derudover viser figuren, at Favrskov gennem hele perioden har haft et lidt lavere ledighedsniveau end regionen som helhed. De store svingninger i ledigheden i gennem året kommer af sæsonudsving i beskæftigelsen. Derfor er ledigheden typisk højest i 1. kvt. og lavest i 4. kvt.. De seneste ledighedstal viser, at der i 2. kvt er 740 ledige i Favrskov, svarende til en ledighed på 3,4% mod 4,4% i Midtjylland og 4,7% i landet som helhed. 12% Ledighedsudviklingen i Favrskov i pct. forsikrede Ledige i pct. af antal forsikrede 10% 8% 6% 4% 2% 0% Favrskov 1996K1 1996K3 1997K1 1997K3 1998K1 1998K3 1999K1 1999K3 2000K1 2000K3 2001K1 2001K3 2002K1 2002K3 2003K1 2003K3 2004K1 2004K3 2005K1 2005K3 2006K1 Region Midtjylland Kilde: Beregninger pba. ab122 (antal ledige) og ab522 (antal forsikrede) fra 16

18 Ledighed fordelt på a-kassegrupper i det senest år I det senest år er ledigheden faldet markant i Favrskov. Fra 2. kvt til 2. kvt er ledigheden faldet fra til 740 ledige, et fald på 269 ledige eller en procentvis nedgang på 26,6%. Nedenstående figur viser ændringerne i ledigheden inden for de forskellige a-kassegrupper og blandt de ikke-forsikrede. Figuren illustrerer, at ledigheden er faldet i samtlige grupper. Antalsmæssigt er ledigheden faldet mest for 3F med en nedgang på 60 ledige. Derefter kommer HK og Funktionærer og Tjenestemænd med et fald på 36 ledige. Det største procentuelle fald i ledigheden er sket indenfor Metal med et fald på 38,8% efterfulgt af Nærings- og nydelsesmiddelområdet med 34,5% og Tekniske funktionærer m.v. med 33,2%. Det største antal ledige er 3F med 127 ledige, Øvrige a-kasser med 98 og HK med 95 ledige Udviklingen i antal ledige i Favrskov fordelt på a-kassegrupper 2. kvt til 2. kvt K2 2006K2 Antal fuldtidsledige Selvstændige Akademikere Funktionærer og tj.mænd HK Tekniske funkt. Byggefag Metalarb. 3F NNF FOA Øvrige a-kasser Ikke forsikrede Kilde: 17

19 Ledighedsprocenten fordelt på a-kassegrupper Ledighedsprocenten, som måles på de forsikrede ledige, viser et fald i ledigheden i det seneste år fra 4,7% i 2. kvt til 3,2% i 2. kvt Udviklingen i ledighedspct.'en fordelt på a-kassegrupper i Favrskov 2. kvt til 2. kvt Ledige i pct. af antal forsikrede 10% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 2005K2 2006K2 0% Selvstændige Akademikere Funktionærer og tj.mænd HK Tekniske funkt. Byggefag Metalarb. 3F NNF FOA Øvrige a- kasser I alt Kilde: Beregninger pba. ab122 (antal ledige) og ab522 (antal forsikrede) fra Det største fald i ledigheden har været hos NNF med en nedgang på 2,3%-point, efterfulgt af 3F med 1,7%-point. Derefter kommer HK med 1,5%-point og Metalarbejdere med 1,4%- point. Den laveste ledighed i Favrskov er Selvstændige med en ledighedsprocent på 2,1%. Derefter kommer Funktionærer og Tjenestemænd med 2,3% og Metalarbejderne og Tekniske funktionærer begge med 2,4%. På det mere detaljerede a-kasseniveau er ledigheden lavest for El-faget med en ledighed på 0,3%. Derefter kommer Malerfaget og Maritime med en ledighed på 0,6% og Danske Sundhedsorganisationer (sygeplejersker mv.) med en ledighed på 0,7%. 18

20 Ledighed fordelt på køn og alder Ledigheden for kvinder er højere end for mænd i Favrskov. Kvindernes ledighed er på 4,6% mod 2,3% for mænd i 2. kvt Kvindernes ledighed er dermed hele 2,3%-point højere. I f.h.t. i regionen som helhed er ledigheden dog lavere for både mænd og kvinder i Favrskov med 3,4% mod regionens samlede ledighed på 4,4%. For mændenes vedkommende er den i Favrskov 1,1%-point lavere end i regionen, mens den for kvindernes vedkommende er 0,8%- point lavere. Ser man på de enkelte aldersgrupper er ledigheden lavest for de årige (2,3%) tæt efterfulgt af årige med 2,4%. For mændenes vedkommende er ledigheden dog lavest blandt årige med 1,2% og for kvindernes vedkommende er det årige med 3,1%. Den største overledighed for kvinder er blandt de årige med 4,3%-point difference i forhold til mændene. Dernæst kommer årige med 3,4%-point. Ledighedspct. for mænd og kvinder i Favrskov 2. kvt % 7% Ledige i pct. af antal forsikrede 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% Alder i alt år år år år år år år år år I alt 3,4% 4,9% 5,0% 3,3% 3,0% 2,7% 2,3% 2,4% 5,6% 4,3% Mænd 2,3% 3,3% 2,7% 1,6% 1,2% 1,9% 1,7% 1,6% 4,2% 3,9% Kvinder 4,6% 6,2% 7,0% 4,9% 4,6% 3,6% 3,1% 3,2% 7,1% 4,8% Kilde: Beregninger pba. ab122 (antal ledige) og ab522 (antal forsikrede) fra 19

21 Ledighedsberørte fordelt på ledighedsgrad I perioden 3. kvartal kvt har personer været berørt af ledighed på et eller andet tidspunkt mod personer året før. Det er et fald på 214 ledighedsberørte personer svarende til 6,9%. Hovedparten af de ledighedsberørte har kun været ledige i kort tid. Figuren viser, at der i Favrskov er relativt flere korttidsledige end i regionen indenfor de første måneder som helhed, mens der er færre som har været ledige i 20% af året eller mere. I det seneste år er antallet af ledighedsberørte personer faldet med 6,9% i Favrskov mod 11,5% i regionen som helhed. I regionen som helhed har nedgangen har været størst blandt dem, som har været ledige i 1/3-del af året eller længere tid. 45% Fordelingen af ledighedsberørte på ledighedsgrad i Favrskov og Midtjylland i perioden 3. kvt Kvt % Pct. af alle ledighedsberørte 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Favrskov Region Midtjylland Kilde: 20

22 Efterspørgselssiden Efterspørgselssiden i Favrskov kommune belyses ved en gennemgang af udviklingen i antal arbejdspladser, erhvervsstrukturen og arbejdskraftens pendling. Udviklingen i antal arbejdspladser Pr. 1. januar 2005 var der arbejdspladser i Favrskov Kommune. 3 Igennem 1990 erne sås der generelt en stigende tendens i antallet af arbejdspladser i Favrskov kommune. Efter en faldende tendens i 2001 og 2002 har der frem til 2005 været en vækst i antallet af arbejdspladser. I alt er antallet af arbejdspladser i Favrskov kommune blevet øget med 1815 fra 1993 til Sammenholdes udviklingen i Favrskov med regionen og landet som helhed, viser figuren, at der i Favrskov har været en gunstigere udvikling i antallet af arbejdspladser. Samlet set har væksten i Favrskov været på 12,1 % fra mod en vækst på 5,2% i Midtjylland og 4,1% på landsplan. Udviklingen i antal arbejdspladser i Favrskov, Midtjylland og hele landet Indeks: 1993= Favrskov 110 Midtjylland Indeks: 1993= Hele landet Kilde: 3 Arbejdspladser er antal personer, der har arbejdssted i en kommune. 21

23 Erhvervsstrukturen Offentlig service er det største erhverv i Favrskov kommune med en andel på 33,8% af alle arbejdspladser, fulgt af Privat handel og service med 28,3%, mens Industri udgør 20,0%. Erhvervsstrukturen i Favrskov adskiller sig fra erhvervsstrukturen for hele Midtjylland, ved en overrepræsentation af Landbrug samt Bygge- og anlæg, mens Privat handel og service er underrepræsenteret. Erhvervsstrukturen i Favrskov og Midtjylland pr Landbrug m.v Industri Bygge- og anlæg Privat handel og service Offentlig service 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% Favrskov Region Midtjylland Kilde: På brancheniveau er Favrskov ud over Landbrug og Bygge- og anlæg især overrepræsenteret med arbejdspladser inden for Kemisk industri og plastindustri samt Møbelindustri. Tilsvarende er Favrskov mest underrepræsenteret inden for Offentlig administration, Forretningsservice samt Fødevareindustri. 22

24 Udviklingen i erhvervsstrukturen Ser man på udviklingen i perioden , er antallet af arbejdspladser i Favrskov steget fra til , en stigning på 8,9%. Til sammenligning var der i samme periode en stigning i Midtjylland på 4,0%. Som det fremgår af nedenstående figur, har der i Favrskov kommune været en kraftig vækst inden for Offentlig service ligesom også Bygge- og anlæg og Privat handel og service har været i fremgang. I forhold til udviklingen i hele regionen, har der været større vækst indenfor alle de nævnte brancheområder i Favrskov, mens nedgangen inden for Industri har været mindre udtalt i Favrskov end i regionen som helhed. Udvikling i antal arbejdspladser i Favrskov og Region Midtjylland opdelt på erhverv, Landbrug mv -29,0-29,2 Industri -14,3-9,6 Bygge- og anlæg 21,3 20,0 Privat handel og service 19,4 17,0 Off service 9,4 30,1 I alt 4,0 8,9-40,0-30,0-20,0-10,0 0,0 10,0 20,0 30,0 40,0 Favrskov Region Midtjylland i alt Kilde: På brancheniveau er der skabt flest arbejdspladser i Favrskov indenfor Sociale institutioner 4 med en fremgang på 706 arbejdspladser (+40%), Sundhedsvæsen med en fremgang på 556 arbejdspladser (+161 %) samt Forretningsservice med en fremgang på 328 arbejdspladser (+57%). Den største nedgang har været inden for Landbrug med en nedgang på 576 arbejdspladser (-29%), Møbelindustri med en nedgang på 372 arbejdspladser (-39%) og Offentlig administration 5 med en nedgang på 120 arbejdspladser (-20%). 4 En del af denne fremgang skyldes dog en ændring af brancheinddelingen hos Danmarks Statistik i 1998, hvor en del af de arbejdspladser som tidligere medregnedes under Offentlig administration nu medregnes under Sociale institutioner. 5 Se fodnote 4 23

25 Aldersstrukturen i de enkelte brancher Samlet set er 28,9 % af de ansatte på arbejdspladserne i Favrskov i alderen 50 år og derover. Det svarer til personer. På års sigt vil hovedparten af dem trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet pga. alder. Andel ansatte i alderen 50 år og derover i Favrskov pr (antal 50-årige og ældre fremgår af parentesen) Hoteller og restauranter (41) Autohandel, service og tankstationer (79) Fødevareindustri m.v. (54) Jern- og metalindustri (254) Detailhandel (219) Træ-, papir- og grafisk ind. (107) Post og tele (44) Transport (184) Forretningsservice (225) Bygge og anlæg (382) Sundhedsvæsen (234) Engroshandel (219) Sociale institutioner (713) I alt (4846) Kemisk og plastind. (172) Møbelindustri og anden industri (186) Foreninger, kultur og renovation (221) Landbrug m.v. (502) Finansiering og forsikring (82) Undervisning (473) Offentlig adm. (195) Tekstilindustri (24) Energi- og vandforsyning (35) Sten-, ler- og glasindustri (50) Udlejn. og ejendomsf. (95) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Andel seniorer Kilde: Andelen af ansatte over 50 år er generelt høj indenfor den af den offentlige sektor. Der kan således forventes en stor aldersbetinget afgang fra arbejdsmarkedet de kommende år indenfor eksempelvis Undervisning og Offentlig administration. Den største overrepræsentation findes dog for brancherne Udlejning og ejendomsadministration samt Sten-, ler- og glasindustri. 24

26 Ændringen i kvalifikationsefterspørgsel og -udbud Nedenstående figur viser udviklingen i kvalifikationsefterspørgslen og udbudet i Favrskov kommune i perioden Figuren er udarbejdet ved at beregne ændringen fra 1997 til 2005 i hhv. beskæftigelsen og arbejdsstyrken fordelt på de 3 hovedgrupper af uddannelse. Hermed er det også muligt at beregne, hvordan ledigheden har ændret sig i perioden. Formålet med figuren er at illustrere, hvordan efterspørgslen og udbudet fordelt på uddannelse har ændret sig i perioden. Og det giver også en nærmere forklaring på udviklingen i ledigheden inden for de enkelte uddannelsesgrupper. Udviklingen i beskæftigelsen, arbejdsstyrken og ledigheden fordelt på uddannelse i Favrskov fra Ændring i antal personer Beskæftigede Arbejdsløse Arbejdsstyrken Kilde: Figuren viser følgende: Kortuddannede Faglærte Videregående udd. I alt For de kortuddannede er beskæftigelsen faldet med personer fra Arbejdsstyrken for kortuddannede er dog faldet endnu mere (1.907). Faldet i arbejdsstyrken forklarer, hvorfor ledigheden for de kortuddannede er faldet, selv om efterspørgslen er faldet. Årsagen til det store fald i arbejdsstyrken med kortuddannede er, at mange kortuddannede har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet pga. alder. For de faglærte er beskæftigelsen steget med 799, mens arbejdsstyrken er øget med 691, hvilket har medført et ledighedsfald for de faglærte i perioden. 25

27 For de videregående uddannede er beskæftigelsen steget med i perioden. Arbejdsstyrken er steget med 1.657, således at antallet af ledige med en videregående uddannelse er steget en anelse. Figuren viser dermed, at kvalifikationsefterspørgslen er stigende på arbejdsmarkedet for de faglærte og de videregående uddannede i Favrskov. Derimod er efterspørgslen faldende for de kortuddannede. På sigt forventes ikke et tilsvarende stort fald i arbejdsstyrken blandt de kortuddannede. Årsagen er, at de fleste fra generationerne født før 1940 har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet på nuværende tidspunkt. Disse generationer var overrepræsenteret med kortuddannede. Blandt de generationer, der er født senere, er andelen med kortuddannede ikke så forskellig. Derfor forventes et stabilt antal kortuddannede i arbejdsstyrken på sigt. Modsat forventes efterspørgslen efter kortuddannede at fortsætte med at falde pga. stigende kvalifikationskrav i virksomhederne. Det medfører, at der er risiko for stigende ledighed for kortuddannede på længere sig. Samtidig forventes arbejdsstyrken blandt de faglærte at falde på sigt i regionen som helhed, da stadig flere af de unge vælger en videregående uddannelse frem for en faglært uddannelse. Derfor er der risiko for mangel på faglærte på sigt. På nuværende tidspunkt er det også i den faglærte gruppe, at der er størst mangel på arbejdskraft. 26

28 Arbejdskraftens pendling Pendlingsmønstret i Favrskov Kommune afdækkes via pendlingen i de gamle kommuner Hadsten, Hammel, Hinnerup og Hvorslev, som udgør den nye Favrskov Kommune. Indledningsvis afdækkes, hvortil de beskæftigede pendler. Det fremgår bl.a. at 44,4% af de beskæftigede i Hadsten også arbejder i Hadsten, mens 30,7% af de beskæftigede i Hadsten arbejder i Århus, og 6,8% arbejder i Randers. For alle de gamle kommuner gælder, at de fleste pendler til Århus Kommune. Det viser, at Århus Kommune er det store arbejdspladscenter i Østjylland, og at store dele af Østjylland er arbejdskraftopland for Århus. Beskæftigedes bopæl og arbejdssted i andel i 2005 for de gamle kommuner Bopælskommune Favrskov Hadsten Hammel Hinnerup Hvorslev Arbejdssted (Top 5) Hadsten 44,4% Hammel 45,6% Århus 52,0% Hvorslev 35,3% Århus 30,7% Århus 26,6% Hinnerup 30,3% Bjerringbro 19,1% Randers 6,8% Gjern 3,9% Hadsten 2,8% Århus 8,9% Hinnerup 4,4% Silkeborg 3,4% Randers 2,2% Hammel 5,3% Hammel 1,6% Hinnerup 2,4% Hammel 2,0% Randers 5,1% Kilde: Note: Tabellen viser de 5 vigtigste arbejdsstedskommuner for beskæftigede, der bor i en af de gamle kommuner, der indgår i Favrskov. Af nedenstående tabel fremgår, at 50,5% af de beskæftigede i Hadsten enten arbejder i Hadsten eller pendler til en af de andre gamle kommuner i Favrskov Kommune. I Hammel Kommune pendler 50,9% internt. I Hinnerup 35,2%, mens det er 42,7% i Hvorslev. Det fremgår desuden, at meget få af de beskæftigede i Favrskov, arbejder i andre af de gamle kommuner. Den største andel er i Hvorslev med 7,3%. Intern pendling mellem de gamle kommuner i 2005 Bopælskommune Favrskov Hadsten Hammel Hinnerup Hvorslev Hadsten 44,4% 1,8% 2,8% 1,3% Arbejdssted Hammel 1,6% 45,6% 2,0% 5,3% Hinnerup 4,4% 2,4% 30,3% 0,7% Hvorslev 0,2% 1,2% 0,1% 35,3% Samlet intern pendling 50,5% 50,9% 35,2% 42,7% Beskæftigede Kilde: 27

29 Sammenhæng mellem pendling og uddannelse Favrskov Kommune er karakteriseret ved en høj andel af både indpendling og udpendling. Samlet set er alle uddannelsesgrupper karakteriseret ved nettoudpendling fra den nye Favrskov Kommune. De højtuddannede er de mest mobile uddannelsesgrupper. Figuren viser, at andelen af de beskæftigede i Favrskov Kommune med lange videregående, bachelor og korte videregående uddannelser, der pendler ud til andre kommuner, er henholdsvis 89, 86 og 80 pct. Andelen af indpendlere er også meget høj med henholdsvis 73, 79 og 62%. De kortuddannede er de mindst mobile uddannelsesgrupper. Men 53% af de beskæftigede i Favrskov med grundskole, som højeste fuldførte uddannelse, pendler ud af kommunen til arbejdspladser uden for Favrskov. 42% pendler ind til kommunen. Andelen af ind- og udpendlere, fordelt på uddannelse i Favrskov Kommune I alt 48% 64% Uoplyst 54% 54% LVU 73% 89% Bachelor 79% 86% MVU 50% 62% Indpendling Udpendling KVU 62% 80% Erhvervsfaglig udd. 45% 64% Gymnasial udd. 56% 65% Grundskole 42% 53% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Kilde: Specialkørsel fra IDA, 2002 tal. En nærmere beskrivelse af pendlingen i den midtjyske region og Favrskov Kommune kan findes i rapporten Undersøgelse af pendlingsmønstrene i den nye Region Midtjylland udarbejdet af Rambøll Management for AF-regionerne Århus, Viborg, Ringkøbing og Vejle i maj Rapporten kan findes på 28

30 Det nye beskæftigelsessystem fra 1. januar 2007 Beskæftigelsessystemet ændres pr. 1. januar Hvor AF hidtil har varetaget servicen over for de forsikrede ledige og kommunerne over for de ikke-forsikrede ledige, lægges ressourcerne nu sammen. Alle ledige serviceres fra et jobcenter, som oprettes i alle kommuner. Her løfter stat og kommune i fællesskab opgaverne for forsikrede og ikke-forsikrede ledige og giver service til virksomhederne. 14 kommuner på landsplan etablerer de såkaldte pilotjobcentre. I Midtjylland bliver det Ny Herning og Ny Skanderborg kommuner. I pilotjobcentrene er kommunen ansættelsesmyndighed for alle medarbejdere, og jobcentret får ansvaret for indsatsen over for alle ledige. I punktform lyder hovedopgaverne således: At de ledige skal have job hurtigst muligt. At virksomhederne får den arbejdskraft, de efterspørger. At sygemeldte kan vende tilbage til jobbet så hurtigt som muligt. At der er rummelighed på arbejdsmarkedet. At fremtidens velfærd sikres - med den størst mulige arbejdsstyrke og et effektivt arbejdsudbud. Overordnet ser det nye beskæftigelsessystem således ud: DET NYE BESKÆFTIGELSESSYSTEMS OPBYGNING Centralt niveau Beskæftigelsesministeren Beskæftigelsesrådet Arbejdsmarkedsstyrelsen Regionalt niveau Driftsregion Beskæftigelsesregion Regionalt beskæftigelsesråd Kommunalt niveau Forsikrede Jobcenter Ikkeforsikrede Pilotjobcenter Både forsikrede og ikke-forsikrede Lokalt beskæftigelsesråd Kommunalbestyrelsen På alle tre niveauer suppleres det administrative system med et beskæftigelsesråd. 29

31 På landsplan oprettes der fire nye beskæftigelsesregioner, hvoraf den ene er Region Midtjylland. Beskæftigelsesregionen er sekretariat for det regionale beskæftigelsesråd og udfører alle opgaver i et tæt samspil med det regionale beskæftigelsesråd. Beskæftigelsesregionerne får følgende hovedopgaver: Regionerne overvåger og analyserer udviklingen på det regionale arbejdsmarked. Regionerne stiller viden om udviklingen på arbejdsmarkedet til rådighed for jobcentrene, andre aktører, a-kasser mv. Regionerne overvåger og følge op på resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene og har mulighed for at reagere, hvis enkelte jobcentre har alvorlige resultatproblemer. Regionerne gennemfører rammeudbud af indsatsen for målgrupper, som har særlige problemer i forhold til arbejdsmarkedet, og som er spredt på tværs af jobcentre og kræver en specialiseret indsats. Regionerne skal - efter det regionale beskæftigelsesråds beslutninger - administrere en statslig bevilling til at forebygge og afhjælpe mangel på arbejdskraft (flaskehalse). Regionerne skal - efter det regionale beskæftigelsesråds beslutninger - administrere en statslig bevilling til en aktiv indsats ved større virksomhedslukninger eller større afskedigelser. Med denne struktur og med opgaverne for beskæftigelsesregionen er der lagt op til et tæt samarbejde imellem beskæftigelsesregionen og jobcentrene. Der er fælles interesse i at nå de arbejdsmarkedspolitiske mål. Og beskæftigelsesregionen vil med sine analyser af arbejdsmarkedet medvirke til, at jobcentrene får en nyttig viden til den praktiske gennemførelse af aktiviteterne. 30

32 Begrebs- og ordforklaring (Ikke alle er brugt i dette notat) Arbejdsmarkedsbalancen: Balance, der viser, hvordan den samlede arbejdsstyrke fordeler sig mellem beskæftigede, ledige samt personer i aktivering og orlov. Arbejdsmarkedspolitik: Betegnelse for politiske tiltag, der direkte tager sigte på at påvirke forholdene på arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger: Aktiveringsforløb, uddannelsesforløb, løntilskud eller orlov for ledige personer. Arbejdsstyrken: Antallet af personer, enten i beskæftigelse eller ledige, der tilbyder deres arbejdskraft på arbejdsmarkedet, og er mellem 16 og 66 år. Beskæftigelse: Omfatter alle personer og selvstændige i arbejdsstyrken. Kan være beskæftigede med bopæl i regionen/kommunen eller beskæftigede med arbejdssted i regionen/kommunen. Branche: En del af erhvervslivet, der omfatter virksomheder, som arbejder med den samme type produkter, f.eks. metalindustrien og byggebranchen. Erhvervsfrekvens: Den andel af befolkningen, der i den erhvervsaktive alder (16-66 år) indgår i arbejdsstyrken. Erhvervsstruktur: Opgørelse over fordelingen af arbejdspladser på de enkelte erhverv inden for en bestemt region. Flaskehalsproblem: Situation på arbejdsmarkedet, hvor virksomhederne i en region over en længere periode efterspørger arbejdskraft med bestemte kvalifikationer, som ikke kan tilfredsstilles med kvalificeret ledig arbejdskraft. Ledighed: Der er to ledighedstyper: Dagpengemodtagere (forsikrede ledige) og kontanthjælpsmodtagere (ikke-forsikrede ledige). For dagpengemodtagerne er den samlede ydelsesperiode på 4 år. Minimumskravet til aktivering betyder, at ledige årige har ret til at modtage tilbud efter 12 måneders sammenlagt ledighed. Ledige dagpengemodtagere under 30 år og årige har ret til at modtage tilbud efter 6 måneders sammenlagt ledighed. De ledige har desuden ret til at modtage et nyt tilbud, hver gang de har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt 6 måneder efter afslutning af seneste tilbud. For at kunne indgå i ledighedsstatistikken skal den ledige ikke deltage i en arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning (aktivering), f.eks. være i løntilskudsjob. Ledighedsberørte: Antallet af personer, der i en given periode, f.eks. et kvartal eller et år, har været tilmeldt arbejdsformidlingen som ledige. Ledighedsgrad: Det antal timer, en person er ledig i forhold til det samlede antal arbejdstimer i perioden, dvs. den andel af et givet år, hvori en person har været ledig. Ledighedsprocent: Antallet af forsikrede ledige i procent af det samlede antal forsikrede A-kassegrupper: Selvstændige: Selvstændige, Selvstændige Erhvervsdrivende Akademikere: Akademikere, Erhvervssproglige, Ingeniører, Journalistik, kommunikation og Sprog, Magistre, Civiløkonomer Funktionærer og Tjenestemænd: Børne- og Ungdomspædagoger, Danske Sundhedsorganisationer, Funktionærer og Tjenestemænd, Danmarks Lærere i Folkeskolen, Socialpædagoger, Statstjenestemænd og Teleforbundet Handels- og Kontorfunktionærer: Handels- og Kontorfunktionærer Tekniske Funktionærer: Danske Sælgere, Funktionærer og Servicefag, IT-faget og Merkonomer, Ledere, Teknikere Byggefag: Blik og Rør, El-faget, Malerfaget og Maritime, Træ-Industri-Byg Metalarbejdere: Metalarbejdere 3 F: Fælles Faglig Forbund Fremstillingsfag: Nærings- og Nydelsesmiddelarbejdere Offentlig Ansatte: Offentlig Ansatte Øvrige: Danske Lønmodtagere, Frie Funktionærer, Kristelig a-kasse, Restaurationsbranchen Rapporten er senest opdateret den 28. september