Arbejdsmarkedet i Ikast- Brande Kommune. Ikast-Brande

Transkript

1 Arbejdsmarkedet i Ikast- Brande Kommune Ikast-Brande Beskæftigelsesregion Midtjylland September 2006

2 Forord Denne rapport indeholder en beskrivelse af nogle få, overordnede beskæftigelsespolitiske data for Ikast-Brande Kommune. Rapporten giver et hurtigt overblik til brug for at vurdere kommunen i f.h.t. gennemsnittet for den midtjyske region. Rapporten bygger primært på oplysninger fra Danmarks Statistik. Her kan man i hente en lang række detaljerede tal dog endnu kun i begrænset omfang for de nye kommuner. Det betyder, at hovedparten af dataene i dette notat er Beskæftigelsesregionens egne beregninger på baggrund af tal for de nuværende kommuner. Arbejdsmarkedsstyrelsens opgørelser på er også brugt i nogle tilfælde. Denne hjemmeside er under udvikling og vil efterhånden rumme en lang række data også om jobcentrenes beskæftigelsespolitiske indsats. En række statistiske opgørelser, hvor opdelingen er den kommende kommunestruktur i regionen, kan i øvrigt findes på Det er mit håb med denne rapport, at beskæftigelsespolitiske interessenter i Ikast-Brande Kommune får nyttig viden om arbejdsmarkedsforhold. Der vil senere blive udarbejdet mere detaljerede beskrivelser af kommunen. Indholdet her vil være afhængig af de lokale ønsker. Yderligere analyser og statistikker kan findes på Beskæftigelsesregionens hjemmeside Eksemplarer af rapporten kan gratis rekvireres i Beskæftigelsesregionen (henvendelse på tlf ). Er der behov for yderligere data om kommunen, vil Beskæftigelsesregionen naturligvis være behjælpelig med at fremskaffe disse. September 2006 Med venlig hilsen Direktør Palle Christiansen Beskæftigelsesregion Midtjylland 1

3 Indholdsfortegnelse: FORORD... 1 RESUMÉ... 3 HOVEDRESULTATER UDBUDSSIDEN... 4 HOVEDRESULTATER - EFTERSPØRGSELSSIDEN... 5 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE UDFORDRINGER I IKAST-BRANDE... 6 UDBUDSSIDEN... 8 BEFOLKNINGSUDVIKLINGEN... 8 ARBEJDSSTYRKEUDVIKLINGEN... 9 ARBEJDSSTYRKENS UDDANNELSESNIVEAU BEFOLKNINGENS TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET BEFOLKNINGENS TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET FORDELT PÅ HERKOMST OG OPRINDELSE UDVIKLINGEN I MODTAGERE AF OFFENTLIG FORSØRGELSE AKTIVERING AF DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTAGERE UDVIKLINGEN I ARBEJDSLØSHEDEN EFTERSPØRGSELSSIDEN UDVIKLINGEN I ANTAL ARBEJDSPLADSER ERHVERVSSTRUKTUREN UDVIKLINGEN I ERHVERVSSTRUKTUREN ALDERSSTRUKTUREN I DE ENKELTE BRANCHER ÆNDRINGEN I KVALIFIKATIONSEFTERSPØRGSEL OG UDBUD ARBEJDSKRAFTENS PENDLING DET NYE BESKÆFTIGELSESSYSTEM FRA 1. JANUAR BEGREBS- OG ORDFORKLARING

4 Resumé I de seneste 10 år har arbejdsmarkedet i Ikast-Brande oplevet en mindre tilbagegang både på udbuds- og efterspørgselssiden. Udviklingen i de overordnede arbejdsmarkedsindikatorer i Ikast-Brande Kommune fra (alle tal er afgrænset til de årige) Udv. i beskæftigede, arbejdspladser, nettoindpendling, arbejdsstyrke, arbejdsløse og befolkning (alle tal for årige) i Ikast-Brande Kommune Antal personer (16-66-årige) Beskæftigede Arbejdspladser Nettopendling Arbejdsstyrken Arbejdsløse Befolkning erhvervsdygtig alder Udvikling Pct.vis udvikling -2,5% -2,4% -4,7% -3,0% -12,0% 0,6% Kilde: Beregninger pba. tal fra Note: Alle tal i figuren er afgrænset til de årige mhp. at gøre dem sammenlignelige. Tallene for beskæftigelse og arbejdspladser er derfor forskellige fra de mere detaljerede opgørelser senere i rapporten, som ikke har samme aldersafgrænsning. Der er dog kun mindre forskelle i tallene. Der henvises til begrebs- og ordforklaringen bagerst i rapporten for en nærmere forklaring af begreberne. Figuren viser, at Ikast-Brande har haft et fald i efterspørgslen efter arbejdskraft. Antallet af arbejdspladser er faldet med 462, og antallet af beskæftigede er faldet med 487. Samlet set er der ca. 700 flere, som pendler ud af Ikast-Brande end ind. I perioden fra er nettoudpendlingen næsten uændret. På udbudssiden har Ikast-Brande også haft tilbagegang. Antallet af indbyggere i den erhvervsaktive alder (de årige) er dog steget lidt med 153 i perioden. Arbejdsstyrken er derimod faldet med 633. Antallet af arbejdsløse er kun faldet med ca. 12%, så der er ca. 150 færre ledige i 2005 end i

5 Hovedresultater udbudssiden På vej mod demografisk modvind Fra er den samlede befolkning i Ikast-Brande steget med ca personer (3,1%). Det er en lavere vækst end i regionen som helhed, hvor befolkningen er steget med 4,9%. Væksten skyldes en stigning på ca. 600 for de under 16-årige, en stigning i antallet af årige på ca. 200, mens antallet af over 66-årige er steget med ca Arbejdsstyrken i Ikast-Brande er i perioden faldet med ca. 600 (3,0%). Det er en markant mere negativ udvikling end i regionen som helhed, hvor arbejdsstyrken er steget med 0,2% (ca ). De seneste 10 år er antallet af personer under 30 år i arbejdsstyrken faldet med ca (26,7%), og antallet af personer mellem 30 og 50 år med ca. 400 (3,9%), mens antallet af personer over 50 år er steget med ca (34,3%). Den demografiske udvikling med færre unge og flere ældre i befolkningen har dermed allerede slået igennem på arbejdsmarkedet i Ikast-Brande. Befolkningens erhvervsfrekvens er på 78,3% i Ikast-Brande. Det er lidt højere end i regionen som helhed. Fortsat fald i arbejdsstyrken på 10 års sigt I prognosen for befolkningen og arbejdsstyrken forventes et fald på ca. 800 (4,1%) i arbejdsstyrken på 10 års sigt, mens befolkningen i den erhvervsaktive alder (de årige) forventes at falde med ca Antallet af personer under 30 år i arbejdsstyrken stiger med ca. 100 (2,7%), mens antallet af personer mellem 30 og 50 år falder med ca (10,5%) og antallet af personer over 50 år stiger med ca. 100 (2,7%). De foregående 10 års reduktion i de yngre aldersgrupper slår dermed igennem på arbejdsstyrkens udvikling de kommende 10 år. Alene antallet af personer mellem 30 og 39 år i arbejdsstyrken falder med ca personer (10,5%). Lavere uddannelsesniveau især mange med grundskole og faglærte Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau er samlet set lavere i Ikast-Brande end i regionen som helhed. Der er især mange med grundskole som højeste fuldførte uddannelse og mange faglærte. Der er færre med en gymnasiale og videregående uddannelser. Ca. 1/5-del af befolkningen i den erhvervsaktive alder står uden for arbejdsstyrken Ud af den samlede befolkning i den erhvervsaktive alder, står personer uden for arbejdsstyrken i Ikast-Brande (21,7%). I f.h.t. i regionen som helhed er der i Ikast-Brande lidt flere på efterløn/overgangsydelse og lidt færre i gruppen med andre uden for arbejdsstyrken (herunder kontanthjælp og uddannelsessøgende). Siden 1999 er antallet af personer, som modtager offentlig forsørgelse i Ikast-Brande, generelt steget. Lavere erhvervsfrekvens for indvandrere og efterkommere I Ikast-Brande er erhvervsfrekvensen lavere for personer med udenlandsk oprindelse. Den laveste er for indvandrere fra ikke-vestlige lande med 56,2% og efterkommere fra ikkevestlige lande med 53,4%. Der er dog relativt få efterkommere i den erhvervsaktive alder. 4

6 Faldende ledighed lavest ledighed for elektrikere og sygeplejersker De seneste ledighedstal viser, at ledigheden er faldet markant i Ikast-Brande i de seneste 2 år. Der er i 2. kvt ledige, svarende til en ledighed på 4,8% - mod 4,4% i regionen som helhed. Der er dog store forskelle i ledighedsniveauet i de forskellige a-kasser. Den laveste ledighed er inden for Blik og rør (ingen ledige), El-faget (0,7%) og Danske Sundhedsorganisationer sygeplejersker mv. (1,2%). Den højeste ledighed er inden for Restaurationsbranchen (13,8%), Nærings- og nydelsesmiddelarbejderne (8,5%) og Kristelig a- kasse (7,3%). Forskellig anvendelse af aktiveringsredskaber i AF og kommunen Aktivering af ledige fylder meget i beskæftigelsesindsatsen både hos AF og i kommunerne i Ikast-Brande. Sammenholdes aktiveringsindsatsen i AF for dagpengemodtagere og i kommunen for kontanthjælpsmodtagere, er der store forskelle i redskabsanvendelsen. I kommunen foregår ca. 52% af aktiveringen via særligt tilrettelagte aktiveringsforløb og 21% med vejlednings- og afklaringsforløb. I AF fylder ordinær uddannelse mest med en andel på 50%. Her kommer ansættelse med løntilskud på en anden plads med en andel på 37%. Hovedresultater - efterspørgselssiden Negativ udvikling i antal arbejdspladser I perioden fra 1993 og frem til i dag har Ikast-Brande tabt en del arbejdspladser. I alt er der 650 færre arbejdspladser i 2005 end i 1993, en tilbagegang på 3,2% mod en vækst på 5,2% i Midtjylland og 4,1% på landsplan. Ikast-Brande er overrepræsenteret med arbejdspladser inden for industri Erhvervsstrukturen i Ikast-Brande adskiller sig fra erhvervsstrukturen for hele Midtjylland. Der er en overrepræsentation af især Industri, mens Offentlig service er underrepræsenteret. På brancheniveau er Ikast-Brande især overrepræsenteret med arbejdspladser inden for Tekstilindustri, Møbelindustri og Engroshandel og mest underrepræsenteret inden for Forretningsservice, Undervisning samt Sundhedsvæsen. Vækst inden for offentlig administration i de seneste 10 år I de seneste 10 år har der i Ikast-Brande været en kraftig vækst inden for Bygge- og anlæg samt Privat handel og service i forhold til udviklingen i hele regionen. Samtidig har nedgangen inden for Industri været større end i regionen som helhed. Der er skabt flest arbejdspladser i Ikast-Brande indenfor Engroshandel (+1.160), Sociale institutioner (+477) og Jern- og metalindustri (+393). Den største nedgang har været inden for Tekstilindustri (-2.485), Landbrug (-495) og Fødevareindustri (-433). 5

7 Ca personer vil trække sig tilbage pga. alder på års sigt I de kommende års sigt forventes ca personer at nå tilbagetrækningsalderen. Det svarer til 27% af de ansatte på arbejdspladserne i dag. Den største aldersbetingede afgang kan forventes inden for dele af den offentlige sektor, men også inden for Landbruget, Energi- og vandforsyning, Udlejning og ejendomsformidling og Foreninger, kultur og renovation. Risiko for stigende ledighed for kortuddannede og mangel på faglærte Kvalifikationsefterspørgslen er stigende på arbejdsmarkedet og samtidig sker der ændringer i arbejdsstyrkens uddannelsessammensætning, som medfører, at der er risiko for endnu større mangel på faglærte end i dag. For de kortuddannede er efterspørgslen faldet markant i de seneste år, - og på sigt er der risiko for stigende ledighed for kortuddannede. Arbejdskraften er geografisk mobil i Ikast-Brande Den nye Ikast-Brande Kommune kendetegnes med en stor pendling til især Herning men også en del intern pendling mellem de gamle kommuner som indgår i den nye kommune. Samlet set er der flere som pendler ud fra Ikast-Brande end ind. De videregående uddannede i Ikast-Brande er de mest geografisk mobile. 57% af de beskæftigede med en lang videregående uddannelse, der bor i Ikast-Brande, pendler ud af kommunen til arbejdspladser uden for. Samtidig er virksomhederne i Ikast-Brande afhængige af indpendlere med en lang videregående uddannelse. 63% af alle LVU-arbejdspladser i Ikast-Brande er besat med indpendlere. Den mindste udpendling er blandt de kortuddannede, hvor ca. 35% arbejder uden for kommunen. Beskæftigelsespolitiske udfordringer i Ikast-Brande Beskrivelsen af arbejdsmarkedet i Ikast-Brande peger blandt andet på følgende beskæftigelsespolitiske udfordringer: Flaskehalsbekæmpelse aktuelt Aktuelt er ledigheden meget lav inden for byggefagene, metalarbejderne og blandt sygeplejersker og der meldes om mangel på arbejdskraft inden for dele af bygge- og anlæg og jern- og metal. Flaskehalsbekæmpelse bliver derfor en central opgave i det kommende jobcenter i Ikast-Brande. Risiko for mangel på arbejdskraft også på længere sigt Arbejdsmarkedet i både Ikast-Brande og i Midtjylland vil opleve demografisk modvind i de kommende år og det er derfor stor risiko for mangel på arbejdskraft på længere sigt. o Der forventes et fald i arbejdsstyrken i de kommende 10 år. o Der sker ændringer i arbejdsstyrkens alderssammensætning med færre under 40 år og flere over 60 år, hvilket medfører mindre kvalifikationsfornyelse i arbejdsstyrken. o På regionalt niveau er der størst risiko for mangel på faglært arbejdskraft. Selv om Ikast-Brande er velforsynet med faglærte, er der også her risiko for mangel på faglærte på sigt. 6

8 Skabe vækst i arbejdsstyrken Manglen på arbejdskraft kan reduceres ved at gøre en indsats for at skabe vækst i arbejdsstyrken. Det er f.eks. muligt ved at: o Fastholde de ældre i længere tid på arbejdsmarkedet o Integrere flere flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet o Reducere antallet af syge og førtidspensionister o Få flere kontanthjælpsmodtagere ind på arbejdsmarkedet o Tiltrække flere borgere til kommunen Mindske frafaldet blandt de unge Der er fortsat en stor andel af de unge, som ikke får en erhvervskompetencegivende uddannelse, fordi de falder fra i uddannelsessystemet. Ved at gøre en indsats for at mindske frafaldet blandt de unge vil udbudet af kvalificeret arbejdskraft stige fremover, og risikoen for mangel på arbejdskraft bliver mindre. Omskoling og opkvalificering af arbejdskraften Erhvervsstrukturen både i Ikast-Brande og i resten af den midtjyske region er under forandring. Generelt falder antallet af arbejdspladser inden for de traditionelle landbrugs- og industrierhverv, mens der kommer flere arbejdspladser inden for offentlige og private serviceerhverv. Samtidig stiger kvalifikationskravene til arbejdskraften. Det stiller krav til både omskoling og opkvalificering af arbejdskraften især i f.h.t. de kortuddannede, som på sigt er truet af stigende problemer med ledighed. Stor aldersbetinget afgang inden for den offentlige sektor Aldersstrukturen er mest skæv med relativt flere ældre inden for dele af den offentlige sektor, samt inden for landbruget og en del mindre brancheområder. Her kan der forventes en stor aldersbetinget afgang i de kommende år og et stort rekrutteringsbehov. Inden for de områder, hvor der forventes størst aldersbetinget afgang, bør der sættes særlig fokus på tiltag, m.h.p. at rekruttere og uddanne nye medarbejdere samt at fastholde ældre medarbejdere i længere tid. 7

9 Udbudssiden Ikast-Brande Kommune består af kommunerne Nørre-Snede (7.207 indbyggere), Brande (8.919) og Ikast (23.402). Pr. 1. januar 2006 har Ikast-Brande i alt indbyggere, svarende til 3,2% af befolkningen i region Midtjylland. I det følgende beskrives den seneste og forventede udvikling i befolkningen og arbejdsstyrken, befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet med fokus på at afdække grupper uden for arbejdsmarkedet, ledighedsudviklingen i de seneste år, og hvilke redskaber, der bruges i aktiveringsindsatsen i kommunerne og AF. Befolkningsudviklingen Fra er den samlede befolkning i Ikast-Brande steget med ca (3,1%). I samme periode er befolkningen i den midtjyske region steget med ca personer (4,9%). Fordelt på alder viser figuren, at antallet af under 16-årige i skole- og førskolealderen er steget med ca. 600 (7,4%) og antallet af årige i den arbejdsdygtige alder med ca. 200 (0,6%), mens antallet af over 66-årige er steget med ca. 400 (9,0%). 160 Befolkningsudvikling og -fremskrivning for Ikast-Brande Kommune Index (1995=100) I alt Kilde: Danmarks Statistik, herunder Danmarks Statistiks befolkningsprognose I perioden 2005 til 2015 forventes befolkningen i Ikast-Brande at stige med ca. 500 (1,4%). I samme periode forventes befolkningen i den midtjyske region at stige med ca (3,2%). I de kommende 10 år vil kommunen opleve et markant stigende skred i befolkningssammensætningen hen imod en større andel af personer i pensionsalderen på bekostning af personer i skole- og førskolealderen. 8

10 Antallet af personer i skole- og førskolealderen falder med ca. 500 (5,6%) og antallet af personer i den arbejdsdygtige alder med ca. 500 (1,8%), mens antallet af personer i pensionsalderen stiger med ca (30,7%). Arbejdsmarkedet i Ikast-Brande vil i de kommende 10 år især blive påvirket af faldet i alders-gruppen med de årige, hvor der forventes ca færre personer, et fald på 19,1%. Den store procentvise stigning i aldersgruppen med de årige kan ikke opveje faldet blandt de årige, da der kun kommer ca. 500 flere årige i befolkningen på 10 års sigt. Arbejdsstyrkeudviklingen Arbejdsstyrken i Ikast-Brande er pr. 1. januar 2005 på personer. Det er et fald på ca. 600 (3,0%) siden I samme periode er arbejdsstyrken i den midtjyske region steget med ca (0,2%). De seneste 10 år er antallet af personer under 30 år i arbejdsstyrken faldet med ca (26,7%) og antallet af personer mellem 30 og 50 år med ca. 400 (3,9%), medens antallet af personer over 50 år er steget med ca (34,3%). Den demografiske udvikling med færre unge og flere ældre i befolkningen har dermed allerede slået igennem på arbejdsmarkedet i Ikast-Brande. 180 Arbejdsstyrkeudvikling og -fremskrivning for Ikast-Brande Kommune Index (1995=100) I alt Kilde: Beskæftigelsesregionens beregninger pba. Danmarks Statistiks befolkningsprognose. Arbejdsstyrken er fremskrevet med uændrede køns- og aldersbestemte erhvervsfrekvenser i prognoseperioden Prognosen for arbejdsstyrken viser, at i de kommende 10 år forventes arbejdsstyrken i Ikast- Brande at falde med ca. 800 (4,1%). I samme periode forventes arbejdsstyrken i region Midtjylland at falde med ca (1,2%). 9

11 Antallet af personer under 30 år i arbejdsstyrken stiger med ca. 100 (2,7%), mens antallet af personer mellem 30 og 50 år falder med ca (10,5%) og antallet af personer over 50 år stiger med ca. 100 (2,7%). De foregående 10 års reduktion i de yngre aldersgrupper slår dermed igennem på arbejdsstyrkens udvikling de kommende 10 år. Alene antallet af personer mellem 30 og 39 år i arbejdsstyrken falder med ca personer (10,5%). Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau Uddannelsesniveauet i arbejdsstyrken er i Ikast-Brande lavere end i regionen og landet som helhed. Der er flere som har en grundskoleuddannelse som højest fuldførte uddannelse 36,6% af arbejdsstyrken i Ikast-Brande mod 28% i regionen som helhed Der er markant færre mellemlange- og lange videregående uddannelser (MVU og LVU) og en almengymnasial uddannelse. Dog er der flere faglærte i arbejdsstyrken i Ikast-Brande end i regionen og landet som helhed. Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau i Ikast-Brande Kommune sammenlignet med hele regionen og landet pr Andel i pct. af arbejdsstyrken Ikast-Brande 36,6 3,4 2,8 41,0 4,7 9,0 0,6 1,9 Region Midtjylland 28,0 5,7 3,0 37,6 5,2 13,5 1,4 5,5 Hele landet 27,6 6,2 2,7 36,7 5,1 13,5 1,5 6,7 Kilde: Grundskole Almengymn. Erhvervsgymn. Faglærte KVU MVU Bachelor LVU Samlet set har 57% af arbejdsstyrken i Ikast-Brande en erhvervskompetencegivende uddannelse, mens andelen i regionen er på 63%. Den største forskel i uddannelsesniveauet er, at arbejdsstyrken i Ikast-Brande i højere grad har faglærte uddannelser og i mindre grad har mellemlange- og lange videregående uddannelser. 10

12 Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet Befolkningen kan overordnet opdeles i tre grupper; beskæftigede, arbejdsløse og personer uden for arbejdsstyrken. Nedenfor beskrives befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet nærmere. Beskrivelsen kan bl.a. bruges til at få et billede af de arbejdskraftreserver, der findes i Ikast-Brande, der i dag står uden for arbejdsmarkedet. Befolkningens socioøkonomiske status i Ikast-Brande, Midtjylland og hele landet pr alle tal for årige Ikast-Brande Region Midtjylland i alt Hele landet 1. Beskæftigede i alt/ Befolkningens beskæftigelsesgrad ,2% ,6% ,6% Selvstændige ,3% ,7% ,6% Medarbejdende ægtefælle 78 0,3% ,2% ,2% Topledere 441 1,7% ,8% ,8% Lønmodtagere højeste niveau ,6% ,3% ,0% Lønmodtager mellemniveau ,4% ,8% ,1% Lønmodtagere grundniveau ,8% ,9% ,1% Andre lønmodtagere ,9% ,9% ,8% Lønmodtagere u.n.a ,2% ,0% ,9% 2. Arbejdsløse/ Ledige i pct. af befolkningen ,1% ,7% ,7% 3. Arbejdsstyrken (1+2)/ Befolkningens erhvervsfrekvens ,3% ,3% ,3% 4. Ikke-erhvervsaktive i alt/ Andel ikke-erhvervsaktive i befolkningen ,7% ,7% ,7% Midlertidigt uden for arbejdsstyrken 837 3,2% ,1% ,9% Tilbagetrækning fra arbejdsstyrken ,4% ,8% ,9% Pensionister ,5% ,5% ,0% Andre uden for arbejdsstyrken ,5% ,3% ,9% 5. Befolkningen i erhvervsaktiv alder i alt (16-66-årige) ,0% ,0% ,0% Kilde: Beskæftigede Befolkningen i den erhvervsaktive alder (de årige) er i højere grad i beskæftigelse i Ikast-Brande end i Midtjylland og landet som helhed. I Ikast-Brande er befolkningens beskæftigelsesgrad på 74,2%, mens den er på 73,6% og 72,6% i Midtjylland og landet som helhed. Blandt de beskæftigede i Ikast-Brande er der relativt færre i beskæftigelse som lønmodtagere på højeste og på mellemste niveau i forhold til regionen og landet som helhed. På grundniveauet er der relativt flere beskæftigede både i forhold til regionen og landet som helhed. Dvs. der er færre beskæftigede inden for områder, hvor man typisk har en videregående uddannelser, mens der er relativt flere beskæftigede inden for områder, hvor man typisk har en faglært uddannelse eller er ufaglært. Arbejdsløse og arbejdsstyrken Befolkningens erhvervsfrekvens dvs. hvor stor en andel af befolkningen, som udgør udbudet af arbejdskraft er på 78,3% i Ikast-Brande. Lidt over 4% af befolkningen i kommunen er arbejdsløse. 1 Sammenholdt med regionen og landet som helhed, er erhvervsfrekvensen og ledigheden højere i Ikast-Brande. 1 Ledigheden er her målt via den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS-statistikken), hvor ledigheden opgøres på en anden måde end normalt og derfor er ledigheden i RAS generelt lavere. 11

13 Personer uden for arbejdsstyrken Ud af det samlede antal årige i befolkningen ( personer), står uden for arbejdsstyrken en andel på 21,7% af befolkningen i den erhvervsaktive alder. Andelen er lidt lavere end i regionen og landet som helhed, hvor hhv. 22,7% og 23,7% står uden for arbejdsstyrken. I Ikast-Brande er den største gruppe pensionister med personer - 6,5% af befolkningen i den erhvervsaktive alder. Andelen er på niveau med regionen og lavere end i landet som helhed. Gruppen består af førtidspensionister og personer, som modtager tjenestemandspension eller andre private pensionsudbetalinger. Den næststørste gruppe er andre uden for arbejdsstyrken med personer - 6,5% af befolkningen i den erhvervsaktive alder. Andelen er lavere end i regionen og landet som helhed. Gruppen består af bl.a. kontanthjælpsmodtagere og uddannelsessøgende. Den tredje største gruppe er tilbagetrækning fra arbejdsstyrken med personer - 5,4% af befolkningen i den erhvervsaktive alder - det er højere end i regionen og på landsplan. Det er efterlønsmodtagere og personer på overgangsydelse. Den sidste gruppe er midlertidigt uden for arbejdsstyrken. Gruppen udgør 837 personer 3,2% af befolkningen i den erhvervsaktive alder. Andelen er lidt højere end i regionen og i landet som helhed. Det er personer i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger (herunder f.eks. ledige i aktivering), modtagere af barsels- og sygedagpenge, modtagere af ledighedsydelse, modtagere af revalideringsydelse og aktiverede på kontanthjælp. 12

14 Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet fordelt på herkomst og oprindelse Nedenstående figur viser, at indvandrere fra ikke-vestlige har en lavere erhvervsfrekvens end andre grupper i befolkningen. I Ikast-Brande er 56,2% af gruppen i arbejdsstyrken, svarende til 641 ud af personer. 2 Dvs. at der er en arbejdskraftreserve på ca. 267 personer i denne gruppe. Det er den stigning, der vil komme i arbejdsstyrken blandt indvandrere fra ikkevestlige lande, hvis de har den samme erhvervsfrekvens, som personer med en dansk oprindelse. Efterkommere fra indvandrere fra ikke-vestlige lande har en endnu lavere erhvervsfrekvens, men gruppen repræsenterer kun et mindre antal. Fremover får denne gruppe dog stigende betydning. Erhvervsfrekvens fordelt på herkomst og oprindelse pr i Ikast- Brande Kommune 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Indvandrere fra vestlige lande Indvandrere fra ikkevestlige lande Efterkommere fra vestlige lande Efterkommere fra ikkevestlige lande Personer med dansk oprindelse I alt Ikast-Brande 74,1% 56,2% 71,9% 53,4% 79,6% 78,3% Midtjylland 64,9% 52,0% 72,2% 60,8% 78,8% 77,3% Hele landet 63,9% 54,4% 74,3% 63,2% 78,0% 76,3% Kilde: 2 Ikke-vestlige lande er defineret som hele verden undtaget EU, Norden, Nord Amerika og de nye ansøgerlande til EU. 13

15 Udviklingen i modtagere af offentlig forsørgelse I perioden er antallet af personer i Ikast-Brande, som modtager offentlig forsørgelse, generelt steget. Opgørelsen i figuren er i antal helårspersoner. Figuren viser, at de største grupper i Ikast-Brande er modtagere af førtidspension og efterløn med hhv og helårspersoner i Derefter kommer modtagere af arbejdsløshedsdagpenge med personer, sygedagpenge med 595 personer og kontanthjælp med 414 personer. Ledighedsydelse for personer, der venter på et fleksjob, er kommet til efter I Ikast- Brande var 60 helårspersoner på ledighedsydelse i Modtagere af udvalgte forsørgelsestyper i Ikast-Brande i 1999 og Antal helårspersoner Efterløn Kommunal aktivering Arbejdsløshedsdagpenge Sygedagpenge Kontanthjælp Revalidering Førtidspension AFaktivering Ledigheds ydelse Kilde: 14

16 Aktivering af dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere Aktivering af ledige fylder meget i beskæftigelsesindsatsen både i AF og kommunerne. Der er en række redskaber til rådighed i aktiveringen, og et element i de nye jobcentre er at etablere aktiveringstilbud på tværs af forsørgelsesgrundlag. Figuren viser, hvilke aktiveringsredskaber AF og kommunerne brugte i Ikast-Brande i 4. kvartal 2005, til hhv. dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Figuren viser, at der er stor forskel på hvilke redskaber, der blev brugt mest. I kommunerne fylder særlige tilrettelagte aktiveringsforløb mest med en andel på 52% af alle aktiverede helårspersoner. På en anden plads kommer vejlednings- og afklaringsforløb med en andel på 21% af alle aktiverede. I AF fylder ordinær uddannelse tilsvarende mest med en andel på 50%. Ansættelse med løntilskud på en anden plads med en andel på 37%. 60% 50% Aktivering af dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Ikast-Brande Kommune i 4. kvt (fuldtidspersoner) Dagpenge Kontanthjælp Andel af alle i pct. 40% 30% 20% 10% 0% Ansættelse m. løntilskud Virksomhedspraktik Ordinær uddannelse Særlig tilrettelagte forløb Vejlednings- og afklaringsforløb Dansk undervisning Kilde: 15

17 Udviklingen i arbejdsløsheden Udvikling i ledigheden Nedenstående figur viser, at ledigheden generelt er faldet i Ikast-Brande og i Midtjylland i de seneste 10 år. Dog var der en periode med stigende ledighed i både Ikast-Brande og regionen som helhed fra 2002 og indtil starten af Herefter er ledigheden igen faldet. De seneste ledighedstal, (2. kvt. 2006), viser en meget lav ledighed på 4,8% i Ikast-Brande, mens den i regionen er på 4,4%. Derudover viser figuren, at Ikast-Brande har haft en ledighed på niveau med regionen eller lidt lavere indtil 2003, mens den siden 2003 har været lidt højere end i regionen som helhed. De store svingninger i ledigheden i gennem året kommer af sæsonudsving i beskæftigelsen. Derfor er ledigheden typisk højest i 1. kvt., mens den er lavest i 4. kvt. De seneste ledighedstal viser, at der i 2. kvt er 837 ledige i Ikast-Brande, svarende til en ledighed på 4,8% mod 4,4% i Midtjylland og 4,7% i landet som helhed. Ikast-Brande ligger dermed over både regions- og landsgennemsnit. 12% Ledighedsudviklingen i Ikast-Brande i pct. forsikrede Ledige i pct. af antal forsikrede 10% 8% 6% 4% 2% 0% Ikast-Brande 1996K1 1996K3 1997K1 1997K3 1998K1 1998K3 1999K1 1999K3 2000K1 2000K3 2001K1 2001K3 2002K1 2002K3 2003K1 2003K3 2004K1 2004K3 2005K1 2005K3 2006K1 Region Midtjylland Kilde: Beregninger pba. ab122 (antal ledige) og ab522 (antal forsikrede) fra 16

18 Ledighed fordelt på a-kassegrupper i det senest år I det senest år er ledigheden faldet markant i Ikast-brande. Fra 2. kvt til 2. kvt er ledigheden faldet fra til 837 ledige, et fald på 349 ledige eller en procentvis nedgang på 29,4%. Nedenstående figur viser ændringerne i ledigheden inden for de forskellige a-kassegrupper og blandt de ikke-forsikrede. Figuren illustrerer, at ledigheden er faldet i samtlige grupper. Antalsmæssigt er ledigheden faldet mest hos 3F med en nedgang på 92 ledige. Derefter kommer Øvrige a-kasser med 53 ledige og HK med 40 ledige personer. Det største procentuelle fald i ledigheden er sket indenfor Metal med et fald på 55,0% efterfulgt af Nærings- og nydelsesmiddelområdet med 41,9% og ikke-forsikrede med 37,0%. Det største antal ledige er Øvrige a-kasser med 207, 3F med 201 ledige og HK med 90 ledige Udviklingen i antal ledige i Ikast-Brande fordelt på a-kassegrupper 2. kvt til 2. kvt K2 2006K2 Antal fuldtidsledige Selvstændige Akademikere Funktionærer og tj.mænd HK Tekniske funkt. Byggefag Metalarb. 3F NNF FOA Øvrige a-kasser Ikke forsikrede Kilde: 17

19 Ledighedsprocenten fordelt på a-kassegrupper Ledighedsprocenten, som måles på de forsikrede ledige, viser et fald i ledigheden i det seneste år fra 6,6% i 2. kvt til 4,8% i 2. kvt Udviklingen i ledighedspct.'en fordelt på a-kassegrupper i Ikast- Brande 2. kvt til 2. kvt Ledige i pct. af antal forsikrede 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 2005K2 2006K2 0% Selvstændige Akademikere Funktionærer og tj.mænd HK Tekniske funkt. Byggefag Metalarb. 3F NNF FOA Øvrige a- kasser I alt Kilde: Beregninger pba. ab122 (antal ledige) og ab522 (antal forsikrede) fra Det største fald i ledigheden har været hos NNF med et fald på 4,9%-point efterfulgt af 3F med 2,5%-point. Derefter kommer HK med 2,0%-point og Øvrige a-kasser med 1,8%-point. Den laveste ledighed i Ikast-Brande er metalarbejdere med 1,4%. Derefter kommer Funktionærer og tjenestemænd med 2,8% og Selvstændige med 3,1%. På det mere detaljerede a-kasseniveau er ledigheden lavest for Blik og Rør med en ledighed på 0%. Derefter kommer El-faget med 0,7% og Danske Sundhedsorganisationer (sygeplejersker m.v.) med en ledighed på 1,2%, Stats og Teleansatte med 1,4% og Lærere og Økonomer begge med 1,8%. Den højeste ledighed er inden for Restaurationsbranchen med 13,8%, NNF med 8,5% og Kristelig a-kasse med en ledighed på 7,3%. 18

20 Ledighed fordelt på køn og alder Ledigheden for kvinder er højere end for mænd i Ikast-Brande. Kvindernes ledighed er på 6,6% mod 3,1% for mænd i 2. kvt Kvindernes ledighed er dermed 3,5%-point højere. I f.h.t. i regionen som helhed er ledigheden lavere for mænd og højere for kvinder i Ikast- Brande. For mændenes vedkommende er den i Ikast-Brande 0,3%-point lavere end i regionen, mens den for kvindernes vedkommende er 1,2%-point højere. Ser man på de enkelte aldersgrupper er ledigheden lavest for de årige (3,2%), efterfulgt af årige med 3,5%. For mændenes vedkommende er ledigheden lavest blandt årige med 1,7% og for kvindernes vedkommende er det årige og årige - begge med 4,4%. Højeste ledighed for både mænd og kvinder er hos de årige med henholdsvis 5,9% og 13,1%. Dernæst kommer de årige med 4,8% for mænd og 9,8% for kvinder. Den største overledighed for kvinder er ligeledes blandt de årige med 7,2%-point difference i forhold til mændene. Dernæst kommer årige med 4,4%-point. 14% 12% Ledighedspct. for kvinder og mænd i Ikast-Brande i 2. kvt Ledige i pct. af forsikrede 10% 8% 6% 4% 2% 0% Alder i alt år år år år år år år år år I alt 4,8% 4,2% 5,8% 4,6% 3,5% 3,7% 3,2% 4,1% 9,3% 6,4% Mænd 3,1% 4,1% 4,2% 2,3% 1,7% 2,3% 2,1% 2,9% 5,9% 4,8% Kvinder 6,6% 4,4% 7,5% 6,7% 5,4% 5,0% 4,4% 5,4% 13,1% 9,8% Kilde: Beregninger pba. ab122 (antal ledige) og ab522 (antal forsikrede) fra 19

21 Ledighedsberørte fordelt på ledighedsgrad I perioden 3. kvartal kvt har personer været berørt af ledighed på et eller andet tidspunkt mod personer året før. Det er et fald på 451 ledighedsberørte personer svarende til 10,1%. Hovedparten af de ledighedsberørte, har kun været ledige i kort tid. Figuren viser, at der i Ikast-Brande er relativt flere korttidsledige end i regionen indenfor den første måned, mens der er færre som har været ledige i 20% af året eller mere i Ikast-Brande. I det seneste år, er antallet af ledighedsberørte personer faldet med 10,1% i Ikast-Brande mod 11,5% i regionen som helhed. I regionen som helhed har nedgangen har været størst blandt de som har været ledige i 1/3-del af året eller længere tid. 45% Fordelingen af ledighedsberørte på ledighedsgrad i Ikast-Brande og Midtjylland i perioden 3. kvt Kvt % Pct. af alle ledighedsberørte 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Ikast-Brande Region Midtjylland Kilde: 20

22 Efterspørgselssiden Efterspørgselssiden i Ikast-Brande kommune belyses ved en gennemgang af udviklingen i antal arbejdspladser, erhvervsstrukturen og arbejdskraftens pendling. Udviklingen i antal arbejdspladser Pr. 1. januar 2005 var der arbejdspladser i Ikast-Brande Kommune. 3 På trods af højkonjunkturen øgedes antallet af arbejdspladser ikke gennem 1990 erne. I 2003 lå antallet af arbejdspladser således på samme niveau som i 1993 og under afmatningen i 2003/2004 sås et fald som i 2005 afløstes af en lille stigning. Sammenholdes udviklingen i Ikast-Brande kommune med regionen og landet som helhed, viser figuren, at udviklingen i Ikast-Brande har været mindre gunstig. Samlet set faldt antallet af arbejdspladser i Ikast-Brande med 3,3% i perioden , mens der i Region Midtjylland og i hele regionen var en vækst på 5,2% hhv. 4,1%. Udviklingen i antal arbejdspladser i Ikast-Brande, Midtjylland og hele landet Indeks: 1993= Midtjylland Hele landet Indeks: 1993= Ikast-Brande Kilde: 3 Arbejdspladser er antal personer, der har arbejdssted i en kommune. 21

23 Erhvervsstrukturen Privat handel og service er det største erhverv i Ikast-Brande kommune med en andel på 35,5% af alle arbejdspladser, fulgt af Industri med 26,3%, mens Offentlig service udgør 25,2%. Erhvervsstrukturen i Ikast-Brande adskiller sig fra erhvervsstrukturen for hele Midtjylland, ved en overrepræsentation af Landbrug og Industri, mens Offentlig service er underrepræsenteret. Erhvervsstrukturen i Ikast-Brande og Midtjylland pr Landbrug m.v Industri Bygge- og anlæg Privat handel og service Offentlig service 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% Ikast-Brande Region Midtjylland Kilde: På brancheniveau er Ikast-Brande især overrepræsenteret med arbejdspladser inden for Tekstilindustri, Møbelindustri og Engroshandel. Tilsvarende er Ikast-Brande mest underrepræsenteret inden for Forretningsservice, Undervisning samt Sundhedsvæsen. 22

24 Udviklingen i erhvervsstrukturen Ser man på udviklingen i perioden , er antallet af arbejdspladser i Ikast-Brande faldet fra til et fald på 3,2%. Til sammenligning var der i samme periode en stigning i Midtjylland på 4,0%. Som det fremgår af nedenstående figur har der i Ikast-Brande kommune været en nedgang for Landbrug og Industri, mens fremgangen i de øvrige erhverv har været mest markant for Bygge- og anlæg samt Privat handel og service. I forhold til udviklingen i hele regionen har nedgangen indenfor Industri været langt større i Ikast-Brande kommune, mens der omvendt har været en større vækst inden for specielt Privathandel og service, men også inden for Bygge- og anlæg samt Offentlig service. Udvikling i antal arbejdspladser i Ikast-Brande og Region Midtjylland opdelt på erhverv, Landbrug mv -30,2-29,2-35,9 Industri -14,3 Bygge- og anlæg 20,0 27,9 Privat handel og service 17,0 37,0 Off service 9,4 14,2 I alt -3,2 4,0-40,0-30,0-20,0-10,0 0,0 10,0 20,0 30,0 40,0 50,0 Ikast-Brande Region Midtjylland i alt Kilde: På brancheniveau er der skabt flest arbejdspladser i Ikast-Brande inden for Engroshandel 4 med en fremgang på arbejdspladser (+118%), Sociale institutioner med en fremgang på 477 arbejdspladser (+27%) samt Jern- og metalvirksomhed med en fremgang på 393 arbejdspladser (+49%). Den største nedgang har været inden for Tekstilindustri med en nedgang på arbejdspladser (-61%), Landbrug med en nedgang på 495 arbejdspladser (-31%) og Fødevareindustri med en nedgang på 433 arbejdspladser (-46%). 4 Her kan væksten inden for Engroshandel bl.a. forklares ved outsourcing, hvor mange tekstilvirksomheder som har outsourcet produktionen nu i stedet optræder som handelsvirksomheder. 23

25 Aldersstrukturen i de enkelte brancher Samlet set er 27,4 % af de ansatte på arbejdspladserne i Ikast-Brande i alderen 50 år og derover. Det svarer til personer. På års sigt vil hovedparten af dem trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet pga. alder. Andel ansatte i alderen 50 år og derover i Ikast-Brande pr (antal 50-årige og ældre fremgår af parentesen) Hoteller og restauranter (39) Engroshandel (312) Jern- og metalindustri (236) Finansiering og forsikring (89) Detailhandel (296) Autohandel, service og tankstationer (129) Forretningsservice (191) Bygge og anlæg (317) Transport (212) Sten-, ler- og glasindustri (76) I alt (5289) Træ-, papir- og grafisk ind. (178) Fødevareindustri m.v. (145) Sociale institutioner (642) Tekstilindustri (466) Møbelindustri og anden industri (208) Offentlig adm. (223) Kemisk og plastind. (26) Post og tele (39) Foreninger, kultur og renovation (222) Sundhedsvæsen (120) Landbrug m.v. (479) Undervisning (414) Udlejn. og ejendomsf. (135) Energi- og vandforsyning (51) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Andel seniorer Kilde: Andelen af ansatte over 50 år er generelt høj indenfor den af den offentlige sektor. Der kan således forventes en stor aldersbetinget afgang fra arbejdsmarkedet de kommende år indenfor eksempelvis Undervisning, Sundhedsvæsen og Offentlig administration. Den største overrepræsentation findes dog for brancherne Energi- og vandforsyning samt Udlejning og ejendomsadministration. 24

26 Ændringen i kvalifikationsefterspørgsel og udbud Nedenstående figur viser udviklingen i kvalifikationsefterspørgslen og udbudet i Ikast- Brande kommune i perioden Figuren er udarbejdet ved at beregne ændringen fra 1997 til 2005 i hhv. beskæftigelsen og arbejdsstyrken fordelt på de 3 hovedgrupper af uddannelse. Hermed er det også muligt, at beregne, hvordan ledigheden har ændret sig i perioden. Formålet med figuren er, at illustrere hvordan efterspørgslen og udbudet fordelt på uddannelse har ændret sig i perioden og det giver også en nærmere forklaring på udviklingen i ledigheden inden for de enkelte uddannelsesgrupper. Udviklingen i beskæftigelsen, arbejdsstyrken og ledigheden fordelt på uddannelse i Ikast-Brande fra Ændring i antal personer Beskæftigede Arbejdsløse Arbejdsstyrken Kilde: Figuren viser følgende: Kortuddannede Faglærte Videregående udd. I alt For de kortuddannede er beskæftigelsen faldet med personer i perioden Arbejdsstyrken for kortuddannede er dog faldet endnu mere (1.886). Faldet i arbejdsstyrken forklarer, hvorfor ledigheden for de kortuddannede er faldet, selv om efterspørgslen er faldet. Årsagen til det store fald i arbejdsstyrken med kortuddannede er, at mange kortuddannede har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet pga. alder. For de faglærte er beskæftigelsen steget med 647, mens arbejdsstyrken er øget med 560, hvilket har medført en lille ledighedsstigning for de faglærte i perioden. 25

27 For de videregående uddannede er beskæftigelsen steget med 698 i perioden. Arbejdsstyrken er steget med 732, således at antallet af ledige med en videregående uddannelse er steget en smule. Figuren viser dermed, at kvalifikationsefterspørgslen er stigende på arbejdsmarkedet for de faglærte og de videregående uddannede i Ikast-Brande. Derimod er efterspørgslen faldende for de kortuddannede. På sigt forventes ikke et tilsvarende stort fald i arbejdsstyrken blandt de kortuddannede. Årsagen er, at de fleste fra generationerne født før 1940 har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet på nuværende tidspunkt. Disse generationer var overrepræsenteret med kortuddannede. Blandt de generationer, der er født senere, er andelen med kortuddannede ikke så forskellig. Derfor forventes et stabilt antal kortuddannede i arbejdsstyrken på sigt. Modsat forventes efterspørgslen efter kortuddannede at fortsætte med at falde pga. stigende kvalifikationskrav i virksomhederne. Det medfører, at der er risiko for stigende ledighed for kortuddannede på længere sig. Samtidig forventes arbejdsstyrken blandt de faglærte at falde på sigt i regionen som helhed, da stadig flere af de unge vælger en videregående uddannelse frem for en faglært uddannelse. Derfor er der risiko for mangel på faglærte på sigt. På nuværende tidspunkt er det også i den faglærte gruppe, at der er størst mangel på arbejdskraft. 26

28 Arbejdskraftens pendling Pendlingsmønstret i Ikast-Brande afdækkes via pendlingen i de gamle kommuner Brande, Ikast og Nørre Snede, som udgør den nye Ikast-Brande Kommune. Indledningsvis afdækkes, hvortil de beskæftigede pendler. Det fremgår bl.a. at 63,5% af de beskæftigede i Brande også arbejder i Brande, mens 10% af de beskæftigede i Brande arbejder i Herning, og 8,4% arbejder i Give. For alle de gamle kommuner gælder, at Herning Kommune er den kommune, de fleste pendler til. Beskæftigedes bopæl og arbejdssted i andel i 2005 for de gamle kommuner Ikast- Bopælskommune Brande Brande Ikast Nørre Snede Arbejdssted (Top 5) Brande 63,5% Ikast 61,0% Nørre Snede 59,2% Herning 10,0% Herning 20,0% Give 5,6% Give 8,4% Silkeborg 4,8% Brande 4,1% Grindsted 2,4% Brande 1,4% Horsens 3,6% Ikast 2,1% Århus 1,4% Herning 3,6% Kilde: Note: Tabellen viser de 5 vigtigste arbejdsstedskommuner for beskæftigede, der bor i en af de gamle kommuner, der indgår i Ikast-Brande. Af nedenstående tabel fremgår, at 66,9% af de beskæftigede i Brande Kommune enten arbejder i Brande eller pendler til en af de andre gamle kommuner i den nye Ikast-Brande Kommune. I Ikast Kommune pendler 62,9% internt. I Nørre Snede 66,6%. Den interne pendling i den nye kommune er meget lav. Kun 1,4% af de beskæftigede, der bor i Ikast, arbejder i Brande, og 0,5% i Nørre Snede. Intern pendling mellem de gamle kommuner i 2005 Bopælskommune Ikast-Brande Brande Ikast Nørre Snede Brande 63,5% 1,4% 4,1% Arbejdssted Ikast 2,1% 61,0% 3,3% Nørre Snede 1,3% 0,5 59,2% Samlet intern pendling 66,9% 62,9% 66,6% Beskæftigede Kilde: 27

29 Sammenhæng mellem pendling og uddannelse Samlet set, er alle uddannelsesgrupper, med undtagelse af grupperne af lange videregående, bachelorer, korte videregående uddannelser og gymnasial uddannede, karakteriseret ved at være uddannelsesgrupper med nettoudpendling fra den nye Ikast-Brande Kommune. De videregående uddannede er de mest mobile uddannelsesgrupper. F.eks. viser figuren, at 63% af alle LVU-arbejdspladser i Ikast-Brande Kommune er besat med arbejdskraft, som bor uden for kommunen. De kortuddannede er de mindst mobile uddannelsesgrupper. F.eks. viser figuren, at kun 36% af de beskæftigede i Ikast-Brande med grundskole som højeste fuldførte uddannelse, pendler ud af kommunen til arbejdspladser uden for den nye kommune, mens 27% bor uden for kommunen og pendler ind. Andelen af ind- og udpendlere, fordelt på uddannelse i Ikast-Brande kommune I alt 37% 40% Uoplyst 32% 33% LVU 57% 63% Bachelor 54% 61% MVU 44% 45% Indpendling Udpendling KVU 53% 62% Erhvervsfaglig udd. 37% 41% Gymnasial udd. 43% 40% Grundskole 27% 35% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Kilde: Specialkørsel fra IDA, 2002 tal. En nærmere beskrivelse af pendlingen i den midtjyske region og den nye Ikast-Brande Kommune kan findes i rapporten Undersøgelse af pendlingsmønstrene i den nye Region Midtjylland udarbejdet af Rambøll Management for AF-regionerne Århus, Viborg, Ringkøbing og Vejle i maj Rapporten kan findes på 28

30 Det nye beskæftigelsessystem fra 1. januar 2007 Beskæftigelsessystemet ændres pr. 1. januar Hvor AF hidtil har varetaget servicen over for de forsikrede ledige og kommunerne over for de ikke-forsikrede ledige, lægges ressourcerne nu sammen. Alle ledige serviceres fra et jobcenter, som oprettes i alle kommuner. Her løfter stat og kommune i fællesskab opgaverne for forsikrede og ikke-forsikrede ledige og giver service til virksomhederne. 14 kommuner på landsplan etablerer de såkaldte pilotjobcentre. I Midtjylland bliver det Ny Herning og Ny Skanderborg kommuner. I pilotjobcentrene er kommunen ansættelsesmyndighed for alle medarbejdere, og jobcentret får ansvaret for indsatsen over for alle ledige. I punktform lyder hovedopgaverne således: At de ledige skal have job hurtigst muligt. At virksomhederne får den arbejdskraft, de efterspørger. At sygemeldte kan vende tilbage til jobbet så hurtigt som muligt. At der er rummelighed på arbejdsmarkedet. At fremtidens velfærd sikres - med den størst mulige arbejdsstyrke og et effektivt arbejdsudbud. Overordnet ser det nye beskæftigelsessystem således ud: DET NYE BESKÆFTIGELSESSYSTEMS OPBYGNING Centralt niveau Beskæftigelsesministeren Beskæftigelsesrådet Arbejdsmarkedsstyrelsen Regionalt niveau Driftsregion Beskæftigelsesregion Regionalt beskæftigelsesråd Kommunalt niveau Forsikrede Jobcenter Ikkeforsikrede Pilotjobcenter Både forsikrede og ikke-forsikrede Lokalt beskæftigelsesråd Kommunalbestyrelsen På alle tre niveauer suppleres det administrative system med et beskæftigelsesråd. 29

31 På landsplan oprettes der fire nye beskæftigelsesregioner, hvoraf den ene er Region Midtjylland. Beskæftigelsesregionen er sekretariat for det regionale beskæftigelsesråd og udfører alle opgaver i et tæt samspil med det regionale beskæftigelsesråd. Beskæftigelsesregionerne får følgende hovedopgaver: Regionerne overvåger og analyserer udviklingen på det regionale arbejdsmarked. Regionerne stiller viden om udviklingen på arbejdsmarkedet til rådighed for jobcentrene, andre aktører, a-kasser mv. Regionerne overvåger og følge op på resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene og har mulighed for at reagere, hvis enkelte jobcentre har alvorlige resultatproblemer. Regionerne gennemfører rammeudbud af indsatsen for målgrupper, som har særlige problemer i forhold til arbejdsmarkedet, og som er spredt på tværs af jobcentre og kræver en specialiseret indsats. Regionerne skal - efter det regionale beskæftigelsesråds beslutninger - administrere en statslig bevilling til at forebygge og afhjælpe mangel på arbejdskraft (flaskehalse). Regionerne skal - efter det regionale beskæftigelsesråds beslutninger - administrere en statslig bevilling til en aktiv indsats ved større virksomhedslukninger eller større afskedigelser. Med denne struktur og med opgaverne for beskæftigelsesregionen er der lagt op til et tæt samarbejde imellem beskæftigelsesregionen og jobcentrene. Der er fælles interesse i at nå de arbejdsmarkedspolitiske mål. Og beskæftigelsesregionen vil med sine analyser af arbejdsmarkedet medvirke til, at jobcentrene får en nyttig viden til den praktiske gennemførelse af aktiviteterne. 30

32 Begrebs- og ordforklaring (Ikke alle er brugt i dette notat) Arbejdsmarkedsbalancen: Balance, der viser, hvordan den samlede arbejdsstyrke fordeler sig mellem beskæftigede, ledige samt personer i aktivering og orlov. Arbejdsmarkedspolitik: Betegnelse for politiske tiltag, der direkte tager sigte på at påvirke forholdene på arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger: Aktiveringsforløb, uddannelsesforløb, løntilskud eller orlov for ledige personer. Arbejdsstyrken: Antallet af personer, enten i beskæftigelse eller ledige, der tilbyder deres arbejdskraft på arbejdsmarkedet, og er mellem 16 og 66 år. Beskæftigelse: Omfatter alle personer og selvstændige i arbejdsstyrken. Kan være beskæftigede med bopæl i regionen/kommunen eller beskæftigede med arbejdssted i regionen/kommunen. Branche: En del af erhvervslivet, der omfatter virksomheder, som arbejder med den samme type produkter, f.eks. metalindustrien og byggebranchen. Erhvervsfrekvens: Den andel af befolkningen, der i den erhvervsaktive alder (16-66 år) indgår i arbejdsstyrken. Erhvervsstruktur: Opgørelse over fordelingen af arbejdspladser på de enkelte erhverv inden for en bestemt region. Flaskehalsproblem: Situation på arbejdsmarkedet, hvor virksomhederne i en region over en længere periode efterspørger arbejdskraft med bestemte kvalifikationer, som ikke kan tilfredsstilles med kvalificeret ledig arbejdskraft. Ledighed: Der er to ledighedstyper: Dagpengemodtagere (forsikrede ledige) og kontanthjælpsmodtagere (ikke-forsikrede ledige). For dagpengemodtagerne er den samlede ydelsesperiode på 4 år. Minimumskravet til aktivering betyder, at ledige årige har ret til at modtage tilbud efter 12 måneders sammenlagt ledighed. Ledige dagpengemodtagere under 30 år og årige har ret til at modtage tilbud efter 6 måneders sammenlagt ledighed. De ledige har desuden ret til at modtage et nyt tilbud, hver gang de har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt 6 måneder efter afslutning af seneste tilbud. For at kunne indgå i ledighedsstatistikken skal den ledige ikke deltage i en arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning (aktivering), f.eks. være i løntilskudsjob. Ledighedsberørte: Antallet af personer, der i en given periode, f.eks. et kvartal eller et år, har været tilmeldt arbejdsformidlingen som ledige. Ledighedsgrad: Det antal timer, en person er ledig i forhold til det samlede antal arbejdstimer i perioden, dvs. den andel af et givet år, hvori en person har været ledig. Ledighedsprocent: Antallet af forsikrede ledige i procent af det samlede antal forsikrede A-kassegrupper: Selvstændige: Selvstændige, Selvstændige Erhvervsdrivende Akademikere: Akademikere, Erhvervssproglige, Ingeniører, Journalistik, kommunikation og Sprog, Magistre, Civiløkonomer Funktionærer og Tjenestemænd: Børne- og Ungdomspædagoger, Danske Sundhedsorganisationer, Funktionærer og Tjenestemænd, Danmarks Lærere i Folkeskolen, Socialpædagoger, Statstjenestemænd og Teleforbundet Handels- og Kontorfunktionærer: Handels- og Kontorfunktionærer Tekniske Funktionærer: Danske Sælgere, Funktionærer og Servicefag, IT-faget og Merkonomer, Ledere, Teknikere Byggefag: Blik og Rør, El-faget, Malerfaget og Maritime, Træ-Industri-Byg Metalarbejdere: Metalarbejdere 3 F: Fælles Faglig Forbund Fremstillingsfag: Nærings- og Nydelsesmiddelarbejdere Offentlig Ansatte: Offentlig Ansatte Øvrige: Danske Lønmodtagere, Frie Funktionærer, Kristelig a-kasse, Restaurationsbranchen Rapporten er senest opdateret den 29. september