Midtvejsevaluering Meningsfuld hverdag for dig Rehabilitering på plejecentre KOLDING KOMMUNE

Transkript

1 93 Midtvejsevaluering Meningsfuld hverdag for dig Rehabilitering på plejecentre KOLDING KOMMUNE

2 Meningsfuld hverdag for dig Meningsfuld hverdag for dig er en rehabiliteringsindsats for beboere på kommunens plejecentre. Meningsfuld hverdag for dig har til formål at understøtte et paradigmeskifte indenfor seniorområdet med en grundlæggende forståelse af, at alle mennesker har ønsker for deres liv og har ressourcer, der skal i spil for at opnå de mål og ønsker, de har i deres hverdagsliv. Beboere på plejecentre har behov for hjælp og støtte til at udføre de ting, der har betydning for hverdagslivet. Men de har også ressourcer, som er fundamentet for den hjælp og støtte personalet yder. Det er disse ressourcer, vi skal sikre, at beboerne får mulighed for at anvende og udvikle, så beboerne oplever deres hverdagsliv, som meningsfulde. 2

3 Indhold Midtvejsevalueringens formål, metode og anvendelse... 4 Formål... 4 Metode... 4 Anvendelse af midtvejsevalueringen... 5 Beskrivelse af indsatsen Meningsfuld hverdag... 5 Kompetenceudvikling af medarbejdere inden opstart... 6 Beskrivelse af kompetenceudviklingsforløbet... 6 Resultater fra spørgeskemaundersøgelse vedrørende undervisning... 6 Delkonklusion undervisning... 9 Realisering af meningsfuld hverdag Projektforløbet Evaluering af succeskriterier Delkonklusion realisering af meningsfuld hverdag Interviews af beboere og pårørende Delkonklusion pårørende og beboerinterviews Spørgeskemaer og fokusgruppeinterviews Bagrund for data: Deltagere til fokusgruppeinterview Metode Opstart Sosumedarbejderne Terapeuterne Gruppeledere og Centerledere Arbejdet i dag Gruppeledere og Centerledere Terapeuterne Daglige udfordringer Tværfagligt samarbejde Konklusion Anbefalinger

4 Midtvejsevalueringens formål, metode og anvendelse Formål Formålet med midtvejsevalueringen er at samle og indsamle viden og indsigter om indsatsen Meningsfuld hverdag for dig med henblik på at afdække, hvor der kan være behov for justeringer af indsatsen. Metode Midtvejsevalueringen foretages internt og forestås af projektleder og praktikant. Ved indsamling af data er der lagt vægt på, at indhente data fra flere forskellige kilder og ved anvendelse af forskellige metoder. Dataindsamling: - Spørgeskema til sosuhjælpere og -assistenter - Fokusgruppeinterviews med centerledere, gruppeledere, sosuhjælpere og assistenter, samt terapeuter - Interviews med beboere og pårørende - Uddrag fra journaler - Samling af viden fra opfølgningsdage og møder - Datatræk fra omsorgssystemet Data anvendes til at kunne evaluere aktiviteter og proces: Evaluering af aktiviteter: - Beskrivelse og vurdering af kvaliteten af indsatsen - Beskrivelse af omfang af indsatsen - Beskrivelse og vurdering af kvaliteten af undervisningsforløb for medarbejdere Evaluering af processen: - Beskrivelse af indsatsens elementer og vurdering af om de er implementeret, som tiltænkt 4

5 Anvendelse af midtvejsevalueringen Midtvejsevalueringen anvendes til: - Afrapportering til seniorudvalg - Afrapportering til styregruppe og arbejdsgruppe o Styregruppe og arbejdsgruppe drøfter rapportens anbefalinger o Styregruppe og arbejdsgruppe beslutter og iværksætter konkrete handleplaner for eventuelle udviklingspunkter - Formidling til ledere og medarbejdere på plejecentre og involverede parter i afdelingen for Træning og rehabilitering Beskrivelse af indsatsen Meningsfuld hverdag Meningsfuld hverdag for dig blev sat i gang i foråret Indsatsen er baseret på, at alle beboere, der bor på plejecentre i Kolding Kommune tilbydes en samtale med deres kontaktperson i personalegruppen og en terapeut. Samtalen danner grundlag for en fælles vurdering af om beboeren har ønske om og har behov for, at der sættes et rehabiliteringsforløb i gang med henblik på at få indarbejdet aktiviteter i hverdagen, der har betydning for beboeren og/eller som er medvirkende til at bevare/øge deres fysiske, psykiske og sociale funktionsevne. Når samtalen viser, at beboerens hverdag allerede er tilrettelagt, så beboeren oplever sin hverdag, som meningsfuld og anvender sine fysiske, psykiske og sociale ressourcer optimalt, bliver der ikke sat et videre forløb i gang, men personalet og beboer er fremadrettet opmærksom på at bevare beboerens funktioner og er opmærksom på, at beboeren bliver tilbudt en ny samtale, hvis der sker ændringer i beboerens hverdagsliv. Når samtalen viser, at der er eksisterende aktiviteter i hverdagen, der skal justeres eller nye aktiviteter, der skal sættes i gang for at beboeren oplever en mere meningsfuld hverdag og/eller i højere grad kan opnå at bevare/øge fysiske, psykiske eller sociale funktioner. I de tilfælde sætter beboeren sammen med kontaktperson og terapeut mål for forløbet og der lægges en plan for forløbet i forhold til handling og evaluering af forløbet. Efterfølgende er det beboer og personalet på plejecentret, der sikrer, at 5

6 handlingerne afprøves og implementeres i beboerens hverdag, mens terapeuten har en vejledende funktion. De 6 terapeuter, der er tilknyttet plejecentrene med henblik på at yde vejledning i forløbene i Meningsfuld hverdag, er organisatorisk placeret i afdelingen Træning og rehabilitering under Social- og sundhedsforvaltningen, men er købt til ydelsen af Seniorforvaltningen. Ledelsesmæssigt refererer de derfor til deres egen faglige leder, mens de arbejdsområder terapeuterne vejleder i forhold til hører under plejecenterleder. I februar-marts 2012 startede de daværende 4 største plejecentre op med Meningsfuld hverdag, mens de resterende 10 plejecentre gik i gang i september-oktober Kompetenceudvikling af medarbejdere inden opstart Beskrivelse af kompetenceudviklingsforløbet Inden plejecentrene startede op med indsatsen Meningsfuld hverdag deltog alle sosuhjælpere og- assistenter på et 5 dages undervisningsforløb. Terapeuterne tilknyttet Meningsfuld hverdag og aktivitetspersonale tilknyttet kommunens aktivitetscentre for visiterede tilbud deltog i 3 dage, mens køkkenpersonale deltog i 2 dage af undervisningsforløbet. Undervisningen blev varetaget af Social- og sundhedsskolens efter- og videreuddannelsesafdeling. Indholdet i undervisningen omhandlede viden om rehabilitering, kommunikation, tværfagligt samarbejde, motivation og Kolding Kommunes konkrete indsats Meningsfuld hverdag for dig. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse vedrørende undervisning Deltagere på undervisningsforløbene udfyldte et spørgeskema udleveret fra Sosuskolen med 22 spørgsmål. De 2 spørgsmål, der er mest relevant for 6

7 implementering af meningsfuld hverdag er udvalgt og resultaterne fremgår af nedenstående diagrammer. Generelt angiver deltagerne at være tilfredse med undervisningen, ca. 96 % var meget tilfredse eller tilfredse med det kursus de havde gennemført, og 94 % var meget tilfredse eller tilfredse med kursets faglige indhold. Ca. 76 % angiver, at de i meget høj eller i høj grad mener, at de kan anvende det de har lært på kurset i deres arbejde fremover, mens 22 % mener, at de i nogen grad kan anvende det. 7

8 I spørgeskemaet blev deltagerne også opfordret til at komme med kommentarer til i hvilken grad underviserne har tilrettelagt undervisningen, så der var mulighed for at lære det, der var kursets formål, samt gode ting og mindre gode ting ved kurset og uddannelsesstedet. Underviser fra Social- og Sundhedsskolen har fået rigtig mange positive tilkendegivelser i spørgeskemaet: Stor viden, utrolig dygtig, meget levende. En dejlig inspirerende og kreativ underviser, som formår at få alle med og er god til at lytte. Meget faglig dygtig, fantastisk formåen til at nå alle kursister, har lært rigtig meget både fagligt, personlig og privat. Flere deltagere nævner, at det der har været godt ved kurset er, at de har været sammen med andre kolleger, både fra eget og andre plejecentre, at det har været godt, at alle har været af sted, og at det har givet redskaber, deltagerne kan anvende i deres daglige arbejde. Godt at være sammen med andre kolleger fra andre plejecentre, godt at være sammen med egne kolleger omkring et projekt som omhandler vores fælles arbejde i forhold til rehabilitering af borgere/beboere Det har været et godt og lærerigt kursus, hvor jeg har fået nogle redskaber med hjem, som jeg helt sikkert kan bruge i hverdagen Godt at alle fik kurset, det giver muligheder for samarbejde når alle har været af sted Flere deltagere nævner dog også, at det ikke er ny viden, men at det har været fint at få bekræftet, at det er godt, det de i forvejen gør. Mange af de ting som har været oppe gøres i forvejen men godt at få bekræftet at det som gøres er rigtigt. Rigtig meget jeg har lært før så jeg synes ikke det var fagligt noget særligt. Men godt med genopfriskning. Af mindre gode ting ved kurset nævner flere, at kurset godt kunne have været kortere i forhold til indholdet. Mange gentagelser, kurset kunne godt have været kortet ned til 2-3 dage. 8

9 Dårlig disponering af økonomi. Kurset kan nøjes med halvdelen af tiden og den resterende tid kunne der spares, hvorved den økonomi kunne være brugt til flere hænder i plejen. Der var mange flere kommentarer, som var knap så entydige, f.eks. blev undervisning af terapeuterne vurderet af én til at være for kort, mens en anden mente, at det var for langt. Terapeuterne kunne godt have haft en hel dag frem for en halv dag. For lang en dag med ergo-underviser. En deltager giver også input til den efterfølgende opfølgning på undervisningen: Det er synd der ikke følges mere op ude på arbejdspladsen, hvis ledere var mere ind over fx. med et personalemøde i grupperne, ville man varetage mere ansvar. Aktivitetspersonalet fra aktivitetscentrene havde efter eget ønske fået tilrettelagt 2 af dagene med undervisning målrettet dem: Pragtfuld underviser, det har været rigtig godt med de 2 dage sammen med aktivitetsmedarbejderne, det har været meget lærerigt. Jeg har fået masser af blod på tanden og glæder mig rigtig meget til at komme hjem og bruge noget af det jeg har lært. Meget fint og konkret. Især de 2 dage målrettet aktivitetsmedarbejdere var meget relevante og mundede ud i konkrete planer for fremtiden. Delkonklusion undervisning Deltagerne har generelt været tilfredse med undervisningen og særligt underviser fra Social- og Sundhedsskolen har formået, at gøre undervisningen inspirerende. På trods af, at en del af deltagerne synes, at de ikke fik ny viden har størsteparten været tilfredse med undervisningens faglige indhold, men undervisningen bør afkortes med 2-3 dage. 9

10 Realisering af meningsfuld hverdag Projektforløbet Projektgruppen for Meningsfuld hverdag for dig mødtes en del gange inden opstart af indsatsen for at beskrive projektet og planlægge opstarten. Siden opstart i foråret 2012 har gruppen derefter mødtes regelmæssigt, gennemsnitligt cirka en gang i måneden med henblik på at drøfte og løse de udfordringer, der er opstået undervejs i realiseringen af projektet. Medlemmerne i projektgruppen består af medarbejder- og ledelsesrepræsentanter fra plejecentre og Træning og rehabilitering, samt en ældrerådsrepræsentant, projektleder og funktionsleder for plejecentre, aktivitet og køkken. Drøftelser fra projektgruppemøderne viser, at der er en del forskel på, hvordan meningsfuld hverdag fungerer og planlægges på de forskellige plejecentre. Særligt er der forskel på de to plejecentre, der er opdelt i små enheder i hver sit hus, og de plejecentre, der er samlet i samme hus. En væsentlig forskel er, at medarbejdere i plejecentre, der udgøres af små enheder generelt er mere selvstyrende. Gruppeledere og ledere er knap så synlige og styrende sammenlignet med de plejecentre, der udgøres af et hus. Generelt er der også forskel på de forskellige plejecentre i forhold til, hvordan planlægningen af opstartssamtaler fungerer og om hvorvidt gruppeleder får sendt/afleveret brev omkring opstartssamtaler til beboere og eventuelle pårørende. Terapeuter i projektgruppen melder tilbage, at der hvor planlægningen fungerer bedst, er de steder, hvor gruppeledere og ledere er mest synlige og aktive i forhold til Meningsfuld hverdag. Personalet på plejecentrene har, via projektgruppen og via opfølgningsmøder på plejecentrene i forbindelse med undervisningen, givet tilbagemeldinger på, at det er svært at få aftaler med terapeuterne ind i dagligdagen, når der ikke er afsat ekstra ressourcer til at et personale kan gå fra til aftalerne. Både personalet og terapeuterne melder tilbage, at det ofte sker, at aftalerne må flyttes på grund af tidsnød blandt plejegruppen, f.eks. ved sygdom i personalegruppen. Personalet og ledelsen på plejecentrene melder også tilbage, at der nogle steder har været en del aflysninger fra terapeuternes side, og at der nogle steder har været en del skift af terapeuter. 10

11 Meningsfuld hverdag har sammen med den identiske indsats i hjemmeplejen Styrk din hverdag været i fokus på fælles ledermøde i seniorforvaltningen, hvor også leder og teamleder fra Træning og rehabilitering deltog. Her var der blandt andet fokus på, hvordan ledelsen samarbejder omkring indsatserne, og hvordan ledelsen bakker op omkring realiseringen af meningsfuld hverdag og det tværfaglige samarbejde. Dette har medført, at der aktuelt er rettet fokus på, at få dialog på ledelsesniveau omkring samarbejdet mellem plejecentrene og Træning og rehabilitering. Projektgruppen og styregruppen er også aktuelt optaget af næste trin i processen i forhold til at bevare fokus på meningsfuld hverdag. Der drøftes blandt andet, om der er behov for kompetenceudvikling eller andre særlige tiltag, for at bevare og eventuelt øge fokus på rehabilitering i praksis. Evaluering af succeskriterier I projektbeskrivelsen Meningsfuld hverdag for dig er der beskrevet succeskriterier for projektet, og de gennemgås i følgende afsnit i forhold til opnåelse. Alle borgere bosiddende på plejecentre bliver vurderet ift. ressourcer og potentiale for at klare daglige aktiviteter selvstændigt eller med støtte Indsatsen Meningsfuld hverdag for dig er opstartet forskudt. Kolding Kommunes daværende 4 største plejecentre gik i gang med indsatsen i foråret Der var på det tidspunkt 118 beboere fordelt på de fire plejecentre. I efteråret 2012 kom de resterende 10 plejecentre i gang med indsatsen, hvilket svarer til 273 beboere. Styregruppen besluttede i starten af 2012, at alle beboere på de 14 plejecentre skulle være vurderet et år efter opstart. Det svarer til at cirka 300 beboere skal være vurderet på evalueringstidspunktet i juni Data fra omsorgssystemet viser, at 219 beboere er blevet opstartet, vurderet og afsluttet igen, heraf har 4 af beboerne haft 2 rehabiliteringsforløb. Derudover er 189 blevet opstartet og har fået foretaget en vurdering, men er endnu ikke blevet afsluttet, hvilket betyder, at ialt 398 beboere med udgangen af juni 2013 er blevet vurderet i forhold til ressourcer og potentiale for at klare daglige aktiviteter selvstændigt eller med støtte. Succeskriteriet vurderes derfor at være opfyldt. 11

12 Alle borgere bosiddende på plejecentre får beskrevet, hvad deres individuelle meningsfulde aktiviteter er i døgnrytmen under formål Af de 219 beboere, der er blevet afsluttet er 10 beboere døde inden rehabiliteringsforløbet er blevet afsluttet. Af de resterende 209 afsluttede beboere er rehabiliteringsmål eller vurdering beskrevet under rehabiliteringsmål i døgnrytmen på 205 beboere. I 4 tilfælde er der ikke beskrevet noget omkring rehabilitering, hvilket svarer til ca. 1,9 %. Da det ikke er en væsentlig afvigelse, anses succeskriteriet at være opnået i forhold til beskrivelse i døgnrytmen. I de 205 afsluttede forløb er der ved den første rehabiliteringssamtale vurderet, at der i 41 tilfælde ikke har været behov for at opstarte et forløb, da beboerens hverdag er optimalt tilrettelagt ud fra de ressourcer den enkelte beboer har. Ovenstående diagram viser, at ud fra de beskrevne mål i rehabiliteringsplanerne i de resterende 164 forløb, har 12 beboere været i et forløb med henblik på at sætte indsatser i gang for at vedligeholde fokus. 71 beboere har opnået de opsatte mål, mens 64 delvist opnåede målene og 17 ikke var i stand til at opnå målene. 12

13 De opsatte mål kan deles op i forhold til fokus på fysiske, psykiske eller sociale mål: havde fysiske mål, som f.eks. fokus på at bevare/øge gangfunktion eller deltagelse i personlige eller praktiske gøremål. - 5 forløb havde et psykisk mål, som f.eks. fokus på forbedring af struktur i hverdagen eller skabe mere ro omkring beboeren. - 7 forløb havde fokus på sociale mål, som f.eks. øge/stimulere samvær med andre eller deltage i sociale sammenhænge/aktiviteter - 11 forløb havde fokus på både fysiske og psykiske mål forløb havde fokus på både fysiske og sociale mål. - 3 forløb havde fokus på psykiske og sociale mål, mens - 3 havde fokus på både fysiske, psykiske og sociale mål I de fleste rehabiliteringsplaner er der beskrevet meget konkrete og handlingsrettede mål, mens det overordnede formål med indsatsen, som f.eks. at beboeren ønskede at deltage mere i udførelsen af opgaver, eller ønskede mere indhold i hverdagen sjældent er beskrevet. Eksempel fra journal på mål, hvor det overordnede formål ikke er beskrevet: At Bruno selv går kørestolen frem sammen med personale, når han skal op til morgenmad. At Bruno selv kan smøre sin morgenmad. At Bruno deltager 13

14 i at tage tøj på overkroppen. At det bliver afprøvet om Bruno har standfunktion. Eksempel fra journal på målsætning, hvor det overordnede formål (hovedmål) fremgår: Hovedmål: At Karen oplever at tiden med sin mand er meningsfuld og tryg. Delmål: 1. At Karen med støtte bliver i stand til at besøge sin mand på 3. sal. 2. At Karen og ægtefælle støttes i at deltage i aktiviteter sammen. Samme tendens ses i evalueringerne af forløbene, hvor der i de fleste tilfælde evalueres på selve handlingen, mens der ikke bliver evalueret på, hvilken betydning indsatsen har haft for beboerens livskvalitet. Eksempel fra journal på evaluering, hvor det overordnede formål ikke fremgår: Spejlet er kommet op, og det fungerer fint, at hun selv reder sit hår. Mette kan selv smøre creme i ansigtet, når hun hjælpes med dosering. Hjælper giver fx 3 klatter creme i ansigtet eller giver dosis creme på låg til creme. Mette kan efterfølgende selv smøre ansigtet. Eksempel fra journal, hvor indsatsens betydning for beboeren fremgår: Christian har de sidste 2 dage gået fra stuen og ud til opholdsstuen. Han er god til det og han udtrykker glæde over dette nye tiltag. Dog mener han selv, at han mister pusten ved at gå, har forklaret, at det er helt normalt efter en lang periode uden gåture. Alle borgere bosiddende på plejecentre, der oplever et fald i funktionsniveau, får foretaget en revurdering af deres genoptræningspotentiale Der er ikke fundet en metode til systematisk at måle, når beboere oplever et fald i funktionsniveau. I omsorgssystemet registreres, hvilken pakke beboeren er visiteret til, men pakkerne er overordnede kategorier, der ikke er opdelt på en sådan måde, at de kan måle mindre ændringer, så selvom der ikke foretages en ændring i visiteret pakke, vil funktionsniveauet alligevel kunne være ændret en del. Revisiteringer kan derfor ikke anvendes til måling af fald i funktionsevne. Medarbejdere på plejecentrene er blevet opfordret til at være opmærksomme på, at når de oplever ændringer i funktionsniveau hos en 14

15 beboer, skal der foretages en vurdering af om beboerne vil have gavn af et rehabiliteringsforløb, men der er ikke et klart billede af om det sker i praksis. Der foretages en evaluering af de igangsatte meningsfulde aktiviteter efter ca. et halvt år efter indflytning/vurdering. Undervejs i implementering af Meningsfuld hverdag har det vist sig, at det ikke giver mening at vente med opfølgning til et halvt år efter indflytning. Der kan ske for mange ændringer i beboerens situation, og mål for rehabiliteringsindsatsen kan have ændret sig. Projektgruppen har derfor besluttet, at evaluering skal finde sted undervejs i rehabiliteringsforløbet og ved afslutning. Evaluering har derfor ikke en fast tidshorisont, men afhænger af forløbenes varighed. Der er foretaget evaluering i de forløb, hvor der er skrevet rehabiliteringsmål i døgnrytmen. Delkonklusion realisering af meningsfuld hverdag Tilbagemeldinger fra medarbejdere i meningsfuld hverdag viser udfordringer i forhold til planlægning af samarbejdet mellem faggrupperne. Projektgruppe og styregruppe har aktuelt fokus på, at øge dialogen omkring samarbejde på ledelsesniveau og på hvilke tiltag der er behov for i forhold til at bevare/øge fokus på rehabilitering i praksis. Succeskriterier i forhold til antal beboere, der har fået foretaget en vurdering og har fået beskrevet mål i døgnrytmen er opfyldt. Mål i rehabiliteringsplanerne har i overvejende grad haft fokus på fysiske mål i forhold til at bevare/forbedre fysisk almen tilstand og deltagelse i personlige og praktiske gøremål. En mindre andel af rehabiliteringsplanerne omhandler psykiske og sociale mål. I evalueringerne fremgår det sjældent, hvilken betydning opnåelse af målene har for beboerne. Der er ikke fundet en metode til at måle succeskriterium i forhold til at beboere, der oplever et fald i funktionsniveau får revurderet genoptræningspotentiale. 15

16 Undervejs i forløbet er succeskriterium omkring evaluering et halvt år efter vurdering ændret til at der skal evalueres ved afslutning af rehabiliteringsforløbene. Interviews af beboere og pårørende Følgende beboere samt pårørende er blevet foreslået til at deltage i interviews af terapeuter, samt gruppeledere. Tilbagemeldinger fra personalet var, at de havde svært ved at finde beboere, som var i stand til at deltage. Ud over de interviewede beboere var yderligere 2 beboere udvalgt, men grundet deres lave funktionsniveau, var de ikke i stand til at fuldføre interviews. Nedenstående beskriver 4 beboeres og 1 pårørendes oplevelser af de mål, der er blevet sat i beboernes rehabiliteringsforløb og generelt omkring deres hverdagsliv. Dansede til midsommerfesten Pårørende, Ejnar er en god ven til Sine, der har boet på plejecentret i cirka to år. Sines mål i Meningsfuld hverdag var, at hun skulle: - Støttes til at finde tøj frem til dagen efter - Inddrages i rengøring, sådan at hun kan hjælpe med at tørre støv af - Opfordres til at deltage i aktiviteter - Deltage i gymnastik en gang om ugen Sine og Ejnar kan ikke huske, at der har været et opstartsmøde og Ejnar kan ikke huske om han er blevet inviteret med til opstartsmødet. Hverken Ejnar eller Sine kan huske, at der har været en terapeut med omkring aftale af målene. Sine er af den opfattelse at de ting, der står i målene, er noget hun altid har gjort, mens hun har boet på plejecentret, men Sine fortæller samtidig, at hun ikke er ret god til at huske. Ejnar siger dog, at Sine er mere aktiv nu end tidligere. Adspurgt hvilken betydning det har for hende selv at vælge det tøj, hun skal have på næste dag, fortæller Sine, at det betyder meget for hende at vælge tøjet selv. Med hensyn til rengøring har 16

17 det ikke betydning for Sine, men at det mere er en pligt, der skal overstås. Sine fortæller stolt, at hun selv står op og klarer alle personlige gøremål. Dog kniber det hende at få støttestrømperne af selv. Sine fortæller, at hun har en god hverdag, og at hun gør de ting, der har betydning for hende. Hun nyder at sidde i sin stol og se ud på naturen. Særligt holder hun af at se på hestene på den nærliggende mark, som hun kan se fra stolen, og at se på fuglene uden for vinduet. Sine sørger for at fodre fuglene hver dag. Sine og Ejnar nyder deres fællesskab og de spiser sammen en gang om ugen. Ejnar og Sine er meget tilfredse med centret Vi kan ikke andet end prale af hjemmet det kan vi ikke Og de er glade for medarbejderne. Særligt nævner de én medarbejder: Hun holder os til ilden på den gode måde selvfølgelig Ejnar fortæller også en del om aktiviteterne på stedet: De aktiviteter her er helt fantastiske. Der sker meget herude i forhold til mange andre steder Ejnar fortæller, at han mødte Sine, da han gik til dans for mange år siden, og da Sine indskyder, at det kan hun ikke mere (danse), fortæller Ejnar, at der lige har været afholdt midsommerfest og siger med et smil: Vi dansede da til midsommerfesten Livskvalitet at kunne selv Vera har boet på plejecenter i ca. 9 måneder. Veras mål i meningsfuld hverdag var: - At hun selv finder tøj om morgenen - At hun selv gør klar til den øvre hygiejne på badeværelset om morgenen. - At Vera deltager i at vaske hår og overkrop i badet - At Vera afprøver badebørste med langt skaft Vera kan ikke huske at have deltaget i opstartsmødet, og heller ikke at have haft besøg af en terapeut. Hun kan dog godt huske, at der har været 17

18 en del forskellige på besøg. Hun er glad for at hun har fået lagt nogle udviklende rehabiliteringsmål, og synes hun oplever at hendes funktionsniveau bliver stadigt bedre. Personalet opfordrer hende til at gøre meget selv, og det finder hun positivt. Vera er tilfreds med det funktionsniveau, hun har, og synes ikke hun kan forlange at kunne mere i hendes alder. Vera synes hun har en god hverdag, og nyder sin terrasse og blomsterne udenfor. Hun er social, og fortæller, at der er et godt sammenhold med de andre beboer, selvom hun holder sig en del for sig selv i sin lejlighed. Vera er glad for livet på plejecentret og synes personalet er søde. Hun synes Meningsfuld hverdag er en god idé, og svarer på spørgsmålet; Giver din bedre funktionsevne dig også bedre livskvalitet? Det gør det. Det er da livskvalitet at kunne klare så meget selv. Plejepersonalet motiverer Nielsine har boet på plejecenter i ca. 6 måneder. Nielsines mål i meningsfuld hverdag var at hun skulle: - Deltage i morgenplejen - Herunder selv rede sit hår - Gå ture med sin rollator så vidt muligt Nielsine kan ikke huske at have været til opstartsmøde, da hun flyttede ind på plejecenteret, men hun kan huske at have modtaget besøg fra terapeuten. Hun synes, at det er godt, at de sammen har sat små fastholdende mål, da helbredet er meget skidt, og hun døjer med føleforstyrrelser i fingre og hænder. Hun er ikke så aktiv som hun tidligere har været, men pointerer, at det ikke er til at vide hvor dårlig, hun ville have været, hvis ikke hun var aktiv med sine rehabiliteringsmål dagligt. Hun kører ture med sin rollator dagligt, og synes det er en stor ting, at hun nu selv kan gå rundt med sin rollator. Hun nyder at komme ud og være social med de andre beboere, selvom det kun bliver til sniksnak. Morgenplejen, samt klæde sig på, har hun svært ved, da hendes hænder ikke mere kan holde på kam og tøj, hvilket hun er ked af, da hun altid har været en dame, der er gået op i sit udseende. 18

19 Hun fortæller at hendes hverdag er god trods alt, og hun er glad for plejecentret og roser samtidig personalet. Hun nyder udsigten fra hendes stue, og nyder at se børnene lege på en nærliggende legeplads. Hun er dog ked af, at hendes dårlige hænder gør, at hun ikke kan løse kryds og tværs noget hun ellers holder meget af. Nielsine er glad for, at hun valgte netop det plejecenter og siger: Personalet er helt utroligt sødt, og det er de andre beboere også. Hun mener også plejepersonalet er med til at holde beboerne til, og opfordrer dem til at være aktive: Hvis jeg ikke har været ude og køre til sædvanlig tid, kommer de ind og spørger om jeg ikke skal af sted, og det er jo motiverende. Gode stunder sammen Christine har boet på plejecenter i ca. 9 måneder. Hun flyttede på plejecenter for at komme tættere på sin ægtefælle, som også bor på plejecentret og er dement. Christine har været i genoptræningsforløb 2 gange daglig i Domhusgade. Christines mål i Meningsfuld hverdag var derfor: - At hun får genoptaget sin daglige gåtur - At Christine selv vasker sit vasketøj - At Christine selv går op i byen og handler, går til foredrag og går til træning Christine kan godt huske opstartsmødet, og var selv med til at sætte sine mål. Hun synes det var nogle gode mål de fik sat. Christine kan huske mødet med terapeuten, og synes hun var meget dygtig og behagelig. Christine mærker en tydelig fremgang efter hun har arbejdet med sine rehabiliteringsmål og bliver mere ambitiøs af, at målene lykkedes. Hun kan gå i sin lejlighed uden rollator. Hun mener personalet er gode til at hjælpe hende med at opfylde hendes mål, og de støtter hende i hendes egne ønsker. Hun klarer flere og flere af dagligdagens gøremål selv og håber på sigt selv at kunne vaske tøj og vaske op, samt at kunne gå udenfor uden rollator. Hun synes det er en god ide at man hjælper borgerne til at blive mere selvhjulpne, det sparer personalet for tid. 19

20 Christine har et godt liv, og er glad for at have ægtefællen tæt på. Han bor i en lejlighed 2 døre fra hendes. Selvom han er dement, tilbringer de gode stunder sammen, med at kigge i gamle fotoalbum, ligge puslespil, samt spille kort. Det er fantastisk i vores alder, stadig at have mulighed for at nyde hinanden Hun håber at hendes funktionsevne bliver endnu bedre og er klar i mælet, om at hendes bedre funktionsniveau også giver hende bedre livskvalitet: Helt bestemt! Delkonklusion pårørende og beboerinterviews Samstemmende for 3 af de 4 interviewede beboere var at de ikke var klar over deres deltagelse i indsatsen, og ikke var sikre på, hvorvidt en terapeut havde besøgt dem. Beboerne giver udtryk for at de er glade og trives i deres hverdag, og er positivt stemte for det plejecenter de bor i. De fremhæver alle personalet, som værende gode til at støtte dem, og holde dem i gang. Alle er glade for deres rehabiliteringsmål, og mener det har stor betydning for at bevare deres funktioner. Spørgeskemaer og fokusgruppeinterviews Bagrund for data: Følgende afsnit er udarbejdet på baggrund af 4 semistrukturerede kvalitative fokusgruppeinterviews, samt resultater fra spørgeskema udsendt til alle sosuhjælpere- og assistenter på Kolding kommunes plejecentre. Deltagere til fokusgruppeinterview Deltagerne var opdelt i 4 fokusgrupper: 1. social- og sundhedsassistenter samt hjælpere fra daghold. 20

21 2. social- og sundhedsassistenter samt hjælpere fra blandet aften- og daghold. 3. terapeuter fra social- og sundhedsforvaltningen tilknyttet meningsfuld hverdag. 4. plejecenterledere og gruppeledere. Metode Interviewmetoden var et semistruktureret interview, hvor deltagerne blev stillet 15 åbne spørgsmål. Spørgsmålene lagde op til en god dynamisk gruppeprocess, hvor alle emner blev indgående diskuteret. Deltagerne var udvalgt tilfældigt, men deltog på baggrund af deres erfaring med Meningsfuld Hverdag. Alle deltagere var anonyme. Endvidere blev der udsendt spørgeskema til alt plejepersonale på Kolding kommunes 13 plejecentre. Der kom tilbagemeldinger svarende til en svarprocent på 40 %. Spørgeskemaer blev ligeledes besvaret anonymt. I følgende afsnit beskrives oplysninger fra fokusgruppeinterview og data fra spørgeskema ud fra temaer i spørgeguiden, samt ud fra de temaer, der er opstået under interviews. Opstart Sosumedarbejderne I dag mener både Sosu-assistenter og sosuhjælpere generelt, at Meningsfuld Hverdag fungerer godt i det daglige arbejde, selv om der i starten var store problemer forbundet med projektet. Problemerne opstod, fordi plejepersonalet mente, at Tanken bag projektet ikke gav mening. Indtrykket opstod efter undervisningsforløb af plejepersonalet, hvor man gav eksempler på beboeres rehabilitering. I undervisningen var nogle eksempler på rehabiliteringsmål sat urealistisk højt. Fx skulle en kørestolsbruger kunne rejse sig fra kørestolen, for derefter at begynde at gå igen. Med den fremsatte standard blev succeskriterierne for beboerne sat så højt, at personalet blev i tvivl om, hvorvidt målene var opnåelige. Det gjaldt både de opsatte mål for beboerne og succesoplevelsen undervejs for både beboere og plejepersonale. Det blev 21

22 fremhævet, at manglende succesoplevelse for personalet ville udløse irritation, afmagtsfølelse og have negativ indvirkning på arbejdsmiljøet. Delmål Personalet understreger, at de i starten oplevede, at beboerne modsatte sig målene og ikke ønskede at deltage. Et faktum personalet mener, kan skyldes beboernes forudindtagne holdning om, at det at bo på plejecenter indebærer en ret til at blive serviceret. En ret, der er ukrænkelig, da beboerne jo selv betaler for det. Derfor var udfordringen at ændre holdningen hos beboerne og give dem et positivt indtryk af, hvad et bedre funktionsniveau psykisk eller fysisk ville betyde. Derfor opsatte personalet i starten mindre mål, som var tilpasset den enkelte beboers faktiske funktionsniveau og derfor lettere opnåeligt, så beboeren blev motiveret for at øge egen indsats. Selv om starten iflg. deltagerne i fokusgruppeinterviewene var svær, viser spørgeskemaundersøgelsen, at personalet i høj grad oplever, at beboerne er motiverede for at deltage i projektet. Et af spørgsmålene lød således: "Oplever du, at beboerne er positivt stemte, når de deltager i Meningsfuld hverdag?" Fordelingen af svarerne er illustreret i diagrammet nedenfor: 22

23 Som diagrammet viser, svarer 67 % af plejepersonalet, at de i høj eller meget høj grad, oplever beboerne som positivt stemte i det daglige. At den enkelte beboer opnåede succes med sine rehab mål, ansporede også de andre beboere til at forsøge at opnå deres mål. En sosumedarbejder under interview udtrykte det ret præcist: Succes avler succes Indflydelse Aftenvagterne oplevede især i starten, at de var sat fuldstændig udenfor beslutningstagningen, og derfor ingen indflydelse havde på beboernes rehabiliteringsmål. Aftenvagterne havde samtidig ingen sparring med terapeuterne. De understregede derfor at for at kunne arbejde helhjertet med projektet, havde også de behov for jævnlig sparring med terapeuterne, og lade terapeuterne deltage i vagterne. En aftenvagt satte fokus på behovet: Rehabilitering foregår jo ikke kun om dagen. Yderligere en sosumedarbejder kom med et bud på, hvordan både aften- og dagvagter kunne opnå større indsigt i hinandens arbejde gennem følgende forslag: Det ville være en god ide at bytte vagter, så morgenvagten ser hvordan aftenvagten arbejder, og omvendt. Terapeuterne Terapeuterne oplevede i starten, at langt størstedelen af personalet ikke var videre imødekommende og eller positivt indstillede over for Endnu en ny arbejdsopgave fra kommunen. Derfor handlede starten for terapeuterne primært om at opbygge gode relationer, til plejepersonalet på de forskellige plejecentre. Den store udfordring for terapeuterne var, at få alle medarbejdere på centrene med på ideen. Det krævede bl.a., at terapeuterne tog fat på de personer i personalet stopperne - som var tydeligt modstandere af projektet. Terapeuterne tog en terapeutisk samtale med de pågældende personer og agerede ventil for frustrationer, der oftest havde rod i helt 23

24 andre problemer på arbejdspladsen. De steder, hvor terapeuterne oplevede de største problemer med at nå ind til personalet, var der, hvor der ikke kunne konstateres ledelsesmæssig opbakning til projektet. At opstarten var hård, både fagligt og personligt for terapeuterne, viser følgende udtalelse i et interview. En terapeut udtrykker det således: Det var hårdt i starten at komme ud på plejecentrene og føle sig som en udefrakommende, der skulle forsøge at skabe sig nye venner og retfærdiggøre vores tilstedeværelse, men efterhånden bliver vi budt velkommen med åbne arme. Gruppeledere og Centerledere Gruppe- og centerledere understreger, at opstarten med projektet var hård. Projektet blev i første omgang anset som et af mange projekter fra kommunen, der ikke var de nødvendige ressourcer (tid) tilovers til. Endvidere hævder lederne, at terapeuterne i opstartsfasen mest holdt sig for sig selv og bare kiggede på. Det sidste, mener de, - blev oplevet som et irritationsmoment, der ikke gjorde opstarten nemmere for nogen af parterne. Lederne følte i starten, at de sammen med personalet kæmpede hårdt for at ændre den daglige arbejdsgang, men samtidig mødte de modstand fra de pårørende til beboerne. Problematikken omkring de pårørende kom til udtryk i, at de pårørende udtrykte bekymring og vrede over, at de ikke følte personalet på plejecentret, ydede den fornødne omsorg og pleje for de ældre. De pårørende mente, at personalet i stedet overlod opgaver til den ældre. Rehabiliteringsmålene, mener også lederne, var sat for højt i starten. De var for resultatorienterede, man fokuserede mere på resultatet end på processen, som det var intentionen. Siden er målene blevet tilpasset de enkelte beboere, så de i dag fremstår mere realistiske og i tråd med projektets egentlige formål: At give de ældre en meningsfyldt hverdag, uanset hvor små eller anderledes målene måtte være. Lederne udtrykker, at det er nødvendigt med særlig fokus for at fastholde indsatsen og foreslår inspirationsmøder, for fortsat at udvikle indsatsen. 24

25 Arbejdet i dag I dag mener både Sosuassistenter og sosuhjælpere, at plejepersonalet har fået forståelse for terapeuternes kompetencer, og gør brug af terapeuternes viden. Plejepersonalet mener, at terapeuterne indgår i gode og konstruktive dialoger om beboernes mulige mål. Man fokuserer både på de mulige psykiske, sociale og fysiske funktionsniveauer. Hos svært demente beboere har de opstillede mål fokus på at give den demente beboer en succesoplevelse, som beboeren vil føle glæde ved. Arbejdet med teorierne bag Meningsfuld Hverdag, er efterhånden blevet implementeret i de daglige arbejdsgange, så de sidder på rygraden, oplyser plejepersonalet. I starten skulle plejepersonalet bremse sig selv i at hjælpe en beboer med små overkommelige mål, som beboeren med supervision, fuldt ud ville være i stand til selv at klare. Teorien er omsat i praksis og den indgår i dag som en naturlig del af dagligdagen. Samtidig har de seneste års ændringer af tankegange og arbejdsgange gjort, at de tidligere meget fastlåste rammer om dagligdagen og plejen af de ældre, er blevet løsnet. I dag er det OK at overlade opgaver til de ældre, og den enkelte beboer er ikke "låst" i faste tidsrammer. Dog mener personalet fortsat, at de indimellem skal bremse sig selv, for ikke at hjælpe beboerne, men det bliver stadigt mindre med tiden. Øgede kompetencer Sosumedarbejderene understreger, at de gennem undervisningen til opstarten af Meningsfuld hverdag, har opnået flere kompetencer, der kan anvendes i det daglige arbejde. Et andet spørgsmål i spørgeskemaet lød: "Har I fået nye værktøjer til den daglige opgaveløsning?" Her svarer 66 % bekræftende. De har i høj eller meget høj grad fået nye værktøjer til den daglige opgaveløsning. 25

26 Dette underbygger således de formodninger personalet havde i besvarelsen i spørgeskemaet omkring undervisningsforløbet, hvor 76 % af deltagerne angav, at de i meget høj eller i høj grad mente, at de kunne anvende det tillærte i arbejdet fremover. Samarbejde og miljø Et andet fokuspunkt i spørgeskemaet var arbejdsmiljøet. Der blev spurgt til samarbejdet blandt personalet og spørgsmålet lød således: "Fungerer samarbejdet i Meningsfuld Hverdag godt blandt dig og dine kollegaer?": 26

27 Her svarer 70 %, at det fungerer i meget høj eller i høj grad. Dvs. 29 % mener, at det fungerer i mindre eller i megen lille grad. Der blev ikke under fokusgruppeinterviewene givet udtryk for problemer i denne retning, og sosumedarbejderne, der deltog i fokusgruppeinterviews var overraskede, da de blev præsenteret for disse tal. Et andet spørgsmål med relevans for besvarelsen af ovenstående var, hvorvidt de adspurgte oplevede deres kollegaer som positivt stemte overfor Meningsfuld hverdag. Hertil var der ligeledes overraskende 26 % som i mindre eller megen lille grad, oplevede deres kollegaer, som positivt stemte overfor Meningsfuld Hverdag. Gruppeledere og Centerledere Lederne giver udtryk for, at de oplever, at personalet er blevet bedre til at holde hænderne på ryggen, og i stedet overlade initiativet til de ældre beboere inden for rimelighedens grænser, og hvad der er forsvarligt. Lederne understreger, at projektet kræver tid, så beboerne vænner sig til det ændrede serviceniveau. Det samme gælder personalet, der skal have tankegangen bag Meningsfuld hverdag implementeret i deres handle- og tankemønstre. Efterhånden som projektet bliver modnet, dukker der nye mulige rehabiliteringsmål op. Intentionen bag projektet har jo bl.a. være at fremme beboeres livskvalitet, og hvor personalet og terapeuterne i starten mest fokuserede på mulige fysiske rehabiliteringsmål, er fokus blevet udvidet til, at man også tænker psykiske og sociale mål ind i mål og planlægningsprocessen. De ændrede tanke- og handlemønstre, har for personalet ført til en legalisering af, at beboerne bliver aktiveret og motiveret til hjælp til selvhjælp. Samtidig, mener lederne, er dette en del af den kulturforandring, der har været undervejs, de sidste 5-7 år inden for plejesektoren, hvor bl.a. projektet måltids-ambassadørerne også har spillet en rolle. Samme ressourceforbrug En leder pointerer, at Meningsfuld hverdag ikke har givet besparelser på personalesiden. Man bruger de samme personaleressourcer som før. Intentionen bag projektet, som den er formuleret i projektbeskrivelsen, lyder: Længst mulig fastholdelse af beboernes fysiske, psykiske og sociale egenomsorgsevne og livskvalitet. Opnåelse af de konkrete succeskriterier er således også en opfyldelse af disse. 27

28 Terapeuterne Terapeuterne understreger, at der er forskel på, hvor godt indsatsen er implementeret på de forskellige plejecentre, og hvor meget projektet fylder i det daglige arbejde med beboerne. Ofte afhænger det af gruppelederne på de pågældende centre. De steder, hvor gruppelederne har overskud og yder en indsats i projektet, afspejler det ligeledes personalets indsats. Endvidere pointerer terapeuterne vigtigheden af, at også centerlederne afspejler en positiv indstilling til Meningsfuld Hverdag i det mindste udadtil. Terapeuterne betoner vigtigheden af at have kontaktflade til så mange forskellige plejecentre som muligt, da det giver dem en større faglig indsigt samt værdifuld erfaring, de kan anvende på andre plejecentre. De efterlyser tildeling af flere ressourcer til arbejdet med Meningsfuld hverdag, da personalet på plejecentrene ofte ikke har tid til evaluering af rehabiliteringsindsatsen. Terapeuterne oplyser, at de modtager positiv feedback på den sparring, de foretager med personalet, men at værdifuld sparring også går den anden vej, hvilket giver terapeuterne lejlighed til faglig refleksion. Daglige udfordringer En fælles udfordring for de tre interviewede grupper er evalueringen af indsatsen i det daglige. Plejepersonalet og ledere pointerer, at der ikke er tid til evaluering af rehabiliteringsforløbene. Alle mener, at det vil kræve, at evalueringen bliver lagt ind i planerne eller kørelisterne for de enkelte plejecentre. Endvidere er der ved sygdom ikke tid til at gå med terapeuterne rundt til de enkelte beboere, hvorved terapeuterne bliver overladt til sig selv. Det giver personalet dårlig samvittighed. Terapeuterne er enige i dette punkt, men understreger, at selv om personalet ikke evaluerer på ugentlig basis, så er de gode til at sætte sig sammen med terapeuterne, når de kommer rundt på de forskellige plejecentre og evaluere på rehabiliteringsmålene. Tidspresset gør også, at terapeuterne sommetider føler, de skal stjæle personalets tid for at opnå viden om de forskellige beboere. Terapeuterne mangler meget af den viden om beboerne, som personalet naturligt besidder, qua deres daglige omgang med beboerne. En terapeut foreslår en mulig løsning: Man kan evt. lade terapeuterne deltage i møderne på centrene, så de kan bistå personalet i planlægning af døgnrytmer og rehabiliteringsmål. Det ville ikke kræve flere ressourcer afsat til terapeuterne, og man ville samtidig opnå større indsigt i personalets tanker omkring de enkelte beboere. 28

29 Plejepersonalet har eller havde især i starten svært ved at overbevise beboerne om de nye arbejdsmetoder. Beboerne skulle vænne sig til det ændrede serviceniveau, og fjerne sig fra det, der i plejepersonale-slang kaldes hotel-tankegangen. Tværfagligt samarbejde Sosuassistenter og sosuhjælpere mener, at opstarten med terapeuterne var præget af en del problemer. Flere opfattede terapeuterne som et forstyrrende og kontrollerende element i deres daglige arbejde. Plejepersonalet har dog siden erfaret og anerkender, at terapeuterne observerede arbejdsgange og mulige rehabiliteringspotentialer hos beboerne. Dette har derfor ansporet en stor del af plejepersonalet til selv at udarbejde forslag til nye rehabiliteringsmål hos beboerne. På spørgeskema udleveret til alt plejepersonel i Kolding kommune, svarer personalet på spørgsmålet: "Hvordan fungerer det tværfaglige samarbejde med terapeuterne?" Svaret er illustreret i diagrammet nedenfor: Diagrammet viser, at 80 % af det adspurgte plejepersonale mener, at samarbejdet med terapeuterne fungerer i høj eller i meget høj grad. Dette korresponderer fint med de holdninger, der blev givet udtryk for under de 29

30 optagede fokusgruppeinterviews. Det er samtidig den opfattelse interviewer har fået gennem samtaler med fokusgrupperne. Delkonklusion spørgeskemaer og fokusgruppeinterviews Sammenfattende viser interviews og spørgeskemaer at der var opstartsproblemer med Meningsfuld hverdag. Problemet var manglende ressourcer på plejecentrene der var ikke tid til terapeuterne. Terapeuterne brugte samtidig mange ressourcer på at opbygge et godt og tillidsfuldt forhold til plejepersonalet, som i starten oplevede terapeuternes tilstedeværelse som et forstyrrende element. Lederne understreger, at projektet kræver tid for at beboerne vænner sig til det ændrede serviceniveau, og at plejepersonalet, bliver stadigt bedre til at sidde på hænderne, men at der er behov for ny inspiration engang i mellem. Spørgeskemaundersøgelsen viser at projektet, efter opstartsudfordringer, fungerer godt i det daglige arbejde. Plejepersonalet udtrykker tilfredshed med, at der er kommet fokus på et område, som har betydning for beboernes livskvalitet. Det fører til øget socialt samvær beboerne imellem, og til en positiv stemning på plejecentrene. Personalet om aftenen ønsker, at terapeuterne også kan komme i aftentimerne. Lederne udtrykker tilfredshed med at dette projekt er et skridt på vejen, mod det paradigmeskift, der her været nogle år undervejs, i plejesektoren. Samtidig udtrykker man ønske om, at uddannelseskurset i Meningsfuld hverdag, bliver obligatorisk for nyuddannede samt nyansatte, og at der gøres tiltag for at fastholde fokus. Terapeuterne mener ligeledes, at det er positivt, at plejepersonalet selvstændigt arbejder med rehabiliteringsmål for beboerne i deres daglige arbejde. Fra alle faggrupper bliver der understreget vigtigheden i, at projektet fortsætter, og at der fortsat bliver afsat ressourcer til indsatsen. Konklusion Alle involverede grupper i Meningsfuld hverdag er enige om, at indsatsen efter opstartsproblemer fungerer godt i det daglige. De formelle processer 30

31 er blevet implementeret i det daglige arbejde, selvom tilbagemeldinger fra medarbejdere, viser udfordringer i forhold til planlægning mellem faggrupperne. Samtidig viser undersøgelsen at succeskriterierne er blevet opfyldt ift. antal beboere, som bliver vurderet, og samtidig får beskrevet mål i døgnrytmen. Desuden viser undersøgelsen, at en stor del af dokumentationen i rehabiliteringsplanerne, hovedsaligt fokuserer på at bevare/forbedre den almene fysiske tilstand, samt deltagelse i praktiske gøremål, og i mindre grad på psykiske og sociale mål. Der er kun i få planer beskrevet hvilken betydning, målopnåelsen har haft for beboerne. Evalueringen har desuden belyst den faktor, at et paradigmeskifte er undervejs i plejesektoren. Dette har legaliseret tankegangen bag indsatsen, og har ført til øget dialog, personalet imellem, så de også arbejder selvstændigt med nye rehabiliteringsmål i det daglige. Det har samtidig gjort personalet bedre til at sidde på hænderne og overlade initiativ til beboerne. Beboerne har tilkendegivet, at de er positivt stemte over for indsatsen og bekræfter, at de er glade for de rehabiliteringsmål, der bliver lagt. Målene har stor betydning for at bevare deres funktioner. De fremhæver desuden personalet, som værende gode til at støtte dem og holde dem i gang. Plejepersonalet har været glade for den undervisning de har modtaget, i forbindelse med Meningsfuld hverdag, og mener underviseren fra Social- og sundhedsskolen som værende god til at gøre undervisningen interessant og inspirerende. Dog mener de, på baggrund af deres eksisterende viden, at undervisningen bør afkortes med 2-3 dage. Alle involverede faggrupper pointerer vigtigheden i, at projektet fortsat eksisterer og understreger, at det har sin fulde berettigelse, men efterlyser tiltag til inspiration for at bevare fokus, f.eks. efterspørger aftenpersonalet konkret terapeuter i aftentimerne. De involverede faggrupper håber, der forsat vil blive afsat ressourcer til det, og anser projektet som en succes. Anbefalinger Formålet med rapporten var blandt andet at indsamle viden med henblik på at vurdere, om der er behov for justeringer i indsatsen. 31

32 Konklusionen viser, at medarbejdere og ledere, der er involveret i Meningsfuld hverdag hovedsaligt er positivt stemte overfor indsatsen, men at der også er udfordringer og ser behov for tiltag for at fastholde og udvikle indsatsen. Ud fra de udfordringer, der er kommet frem i undersøgelsen er anbefalingerne for den fremadrettede process, at der gøres tiltag for at: - opnå en god dialog mellem terapeuter og gruppeledere i planlægningen af opstart og evaluering af forløb - opnå en god dialog mellem terapeuter og centerledere og mellem ledelsen i Træning og rehabilitering og centerlederne med henblik på at skabe en god relationel koordinering og løse de udfordringer, der er og løbende vil opstå - tilrette undervisningsforløb til nye medarbejdere, så indholdet matcher tidsforbruget - fastholde fokus på Meningsfuld hverdag og udvikle indsatsen, f.eks. i form af temamøder, temadage, erfaringsudveksling og sparring - bevare terapeuternes indsats på plejecentrene og udvikle det tværfaglige samarbejde - der bliver mulighed for at terapeuterne kan arbejde i aftentimer Ovenstående anbefalinger bør drøftes i projektgruppen og styregruppen med henblik på at træffe beslutning om hvilke tiltag, der skal sættes i værk i nærmeste fremtid med henblik på at Meningsfuld hverdag for dig fortsat trives og udvikles. 32