Selvskade i den danske befolkning August 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Selvskade i den danske befolkning August 2015"

Transkript

1 Selvskade i den danske befolkning August 2015 ViOSS - Videnscenter om spiseforstyrrelser og selvskade Dronningens Tværgade København K Telefon:

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Hovedresultater Selvskade blandt danskerne... 5 Hvordan skader danskerne sig selv? Danskernes kendskab til selvskade Kendskab til personer, som skader sig selv Personer, som skader sig selv, har kendskab til, at personer i omgangskredsen har skadet sig selv11 6. Undersøgelsens metode Litteraturliste

3 1. Indledning ViOSS Videnscenter om spiseforstyrrelser og selvskade - har gennemført en spørgeskemaundersøgelse med fokus på erfaringer med og kendskab til selvskade i den danske befolkning. Baggrunden for undersøgelsen er, at der findes meget lidt viden omkring selvskade i den almene befolkning (Klonsky et al. 2011). Eksisterende viden på området baseres primært på afgrænsede grupper, som fx gymnasie- eller folkeskoleelever samt psykiatriske patienter. Formålet med denne undersøgelse er derfor, at opnå viden om den almene danske befolknings erfaring med selvskade samt indblik i danskernes kendskab til selvskade som fænomen. Undersøgelsen baseres på 1012 spørgeskemabesvarelser fra danskere i aldersgruppen år og er gennemført som webbaseret undersøgelse på Epinions Danmarkspanel. Undersøgelsen er repræsentativt vægtet på køn, alder, uddannelse og regional bopæl, således at disse fordelinger svarer til fordelingen i befolkningen. Spørgeskemaet består af 7 spørgsmål, som afdækker danskernes kendskab til selvskade, erfaringer hermed samt kendskab til, at personer i omgangskredsen har skadet sig selv. Indledningsvis i spørgeskemaet er præsenteret følgende definition af selvskade: Selvskade dækker over en handling, hvor personer med vilje f.eks. skærer i, brænder, bider eller slår sig selv. Samtlige af de præsenterede sammenhænge er statistisk signifikante. Undersøgelsen er finansieret af TrygFonden. 2

4 2. Hovedresultater Danskernes erfaringer med selvskade Undersøgelsen viser, at 11 % af danskerne i aldersgruppen år på et tidspunkt i deres liv har skadet sig selv med vilje mindst én gang. Langt den største andel med selvskadeerfaring findes i den yngre befolkning. Blandt de årige angiver 32 % således at have skadet sig selv på tidspunkt i deres liv, mens det gælder 30 % af de årige. Blandt de ældre aldersgrupper angiver 18 % af de årige at have skadet sig selv, mens andelen blandt personer over 41 år falder til 3 %. Således er det meget få over 40 år, der angiver at have skadet sig selv på et tidspunkt i livet. Dette kan tyde på en markant stigning i forekomsten af selvskade, men kan også være udtryk for, at man med alderen glemmer, at man i sin ungdom har skadet sig selv, eller ikke fortolker dette som selvskade. Undersøgelsen peger endvidere på, at også køn spiller en afgørende rolle i forhold til selvskade, idet andelen, der har erfaring med selvskade blandt de adspurgte kvinder er ca. 3 gange så høj, som blandt mændene. Viden om selvskade Undersøgelsen viser, at 82 % af de adspurgte har hørt om selvskade, og at langt de fleste kender til selvskade fra medierne. Undersøgelsen peger endvidere på, at hovedparten af danskerne forstår selvskade i overensstemmelse med eksisterende viden på området, idet hovedparten angiver, at personer skader sig selv for at lindre psykisk smerte. Kendskab til personer, som skader sig selv Næsten en tredjedel af de adspurgte har kendskab til, at nogen i deres omgangskreds har skadet sig selv. Alder spiller igen en væsentlig rolle, idet 65 % af de årige har kendskab til, at nogen i omgangskredsen har skadet sig selv, mens dette kun gælder for lidt under halvdelen af de årige. Blandt de ældre aldersgrupper falder andelen til ca. en femtedel. Kvinder er stærkt overrepræsenterede, idet dobbelt så mange kvinder har kendskab til, at nogen i omgangskredsen har skadet sig selv. 3

5 Personer, som skader sig selv, har kendskab til, at personer i omgangskredsen har skadet sig selv Endelig viser undersøgelsen en stærk sammenhæng mellem at have skadet sig selv og at have kendskab til, at personer i ens omgangskreds har skadet sig selv. 75 % af de adspurgte, som angiver at have skadet sig selv, har således kendskab til, at nogen i omgangskredsen har skadet sig selv, mens blot 25 % af dem, som ikke har skadet sig selv, har kendskab hertil. 4

6 3. Selvskade blandt danskerne I det følgende rettes fokus mod andelen af danskere, som på et tidspunkt i deres liv, har skadet sig selv med vilje. Langt flere i den yngre befolkning har skadet sig selv, ligesom andelen blandt kvinder er væsentligt større end blandt mænd. Figur 1. viser det totale antal, som har skadet sig selv med vilje. Figur 1. Har du skadet dig selv med vilje ved f.eks. at skære i, brænde, bide eller slå dig selv? N=1012 Nej Ja 11% 89% Blandt de årige svarer 11 % således, at have erfaring med at skade sig selv med vilje. Undersøgelsen viser samtidig, at 7 % har skadet sig selv enkelte gange, mens de resterende 4 % har skadet sig selv gentagende gange. Det fremgår endvidere, at 28 % af dem, som har skadet sig selv, har gjort dette inden for det seneste år, mens det for de resterende 72 % er mere end et år siden, de sidst skadede sig selv. Nedenstående tabel viser sammenhængen mellem alder og selvskade. Tabel 1. Sammenhængen mellem at skade sig selv og alder (N=979) Alder Har du skadet dig selv med vilje ved f.eks. at skære i, brænde, bide eller slå dig selv? Ja Nej år 32 % 68 % år 30 % 70 % år 18 % 82 % år 18 % 82 % år 3 % 97 % Chi square test: P <0,001 for alle sammenhænge i tabellen 5

7 Som det fremgår af tabel 1, falder andelen af personer, som har erfaring med at skade sig selv, proportionelt med alder. Jo ældre man er, jo mindre er sandsynligheden for, på et tidspunkt i livet, at have skadet sig selv med vilje. Denne konklusion bakkes endvidere op af mere avancerede statistiske analyser, som tager højde for såvel uddannelsesniveau og køn 1. Tabellen viser, at blandt de årige angiver 32 %, at have skadet sig selv på tidspunkt i deres liv, mens det gælder 30 % af de årige. Under 20 % af de årige har skadet sig selv, mens andelen blandt personer over 41 år falder til 3 %. At vi har inddelt de årige i én samlet gruppe skyldes, at andelen falder drastisk i denne aldersgruppe. Den primære andel af personer, som har erfaring med at skade sig selv, findes altså blandt de årige. Rapportens resultater bakker op om eksisterende viden på området, som konkluderer større forekomst af selvskade blandt den yngre befolkning (Klonsky et al. 2011). En dansk undersøgelse fra 2012 finder eksempelvis, at 21,5 % af danske gymnasieelever, har skadet sig selv mindst én gang (Møhl og Skandsen 2012), mens en stor amerikansk undersøgelse konkluderer en forekomst blandt universitetsstuderende på ca. 17 % (Whitlock, Eckenrode, og Silverman 2006). Nærværende undersøgelse finder dog en højere forekomst end i en række andre undersøgelser, ligesom resultaterne tyder på, at den andel af personer, som har skadet sig selv på et tidspunkt i deres liv, er gennemgående indtil 30 års alderen. At færre ældre angiver at have skadet sig selv kan være udtryk for, at antallet af personer som skader sig selv er stigende, idet langt flere unge end ældre har erfaring med selvskade. Hvorvidt den lave forekomst blandt den ældre befolkning er udtryk for, at selvskade er et stigende problem eller i højere grad udtrykker de ældres manglede erindring heraf, vil imidlertid kræve yderligere undersøgelser (Klonsky, Victor, og Saffer 2014). 1 De mere avancerede statiske analyser baseres på logistiske regressionsanalyser. Se mere herom i afsnit 6. 6

8 Ligesom alder har afgørende betydning for andelen af personer, som har skadet sig selv, viser nedenstående tabel, at også køn spiller en væsentlig rolle herfor. Tabel 2. Sammenhængen mellem at skade sig selv og køn (N=1012) Køn Har du skadet dig selv med vilje ved f.eks. at skære i, brænde, bide eller slå dig selv? Ja Nej Mand 5 % 95 % Kvinde 16 % 84 % Chi square test: P <0,001 for alle sammenhænge i tabellen Andelen der har erfaring med at skade sig selv blandt de adspurgte kvinder er ca. 3 gange så høj, som blandt mændene. Hvis der tages højde for uddannelse og alder, falder forskellen en anelse, idet kvinder har ca. dobbelt så høj risiko for at have skadet sig selv, sammenlignet med mænd på samme alder og uddannelsesniveau 2. Eksisterende viden på området viser forskellige resultater med hensyn til kønnets betydning for forekomsten af selvskade. Mens køn traditionelt har været anset som en afgørende faktor (Møhl 2006; Øverland 2006), finder en række nyere undersøgelser, at kønnets betydning for forskelle i forekomst, er langt mindre en hidtil antaget, men at køn synes at have afgørende betydning for hyppighed og metode for selvskade (Klonsky et al. 2011). Foruden alder og køn, har vi ligeledes undersøgt, hvorvidt uddannelse spiller en rolle i forhold til andelen af personer, som har skadet sig selv. Uddannelse i sig selv synes dog ikke at spille nogen afgørende rolle, når der tages højde for alder og køn. 2 Denne konklusion baseres på logistiske regressionsanalyser. Se mere herom i afsnit 6. 7

9 Hvordan skader danskerne sig selv? Langt de fleste af dem, som angiver at have skadet sig selv, har anvendt metoder som at skære i sig selv (cutting), bide, slå eller brænde sig selv, samt at rive/kradse huden til blods. Dette vidner om, at hovedparten af de adspurgte definerer selvskade konsistent med måden, hvorpå fænomenet defineres af nærværende rapport. Enkelte angiver metoder som overdosis af piller, selvmordstanker samt overspisningsepisoder, hvilket ligger uden for ovenstående forståelse af selvskade, og kan i højere grad karakteriseres som en indirekte form for selvskade. 4. Danskernes kendskab til selvskade I det følgende rettes fokus mod danskernes kendskab til selvskade. Vi skal både se på andelen, som har hørt om selvskade, men ligeledes på den betydning, danskerne tillægger fænomenet. Figur 2. viser det totale antal, som har hørt om selvskade. Figur 2. Har du hørt om selvskade? N=1012 Ja Nej 18% 82% At 82 % angiver at have hørt om selvskade vidner om, at en stor del af befolkningen kender til selvskade som fænomen. Ca. en femtedel har ikke hørt herom. Undersøgelsen viser samtidig, at langt de fleste (83 %) har hørt om selvskade via medierne. 37 % har hørt om selvskade gennem skole, uddannelse eller arbejde, mens 30 % kender til selvskade fra personer, som har skadet sig selv og/eller gennem 8

10 venner eller bekendte 3. Nedenstående tabel giver et mere nuanceret indblik i befolkningens viden om og kendskab til selvskade. Tabel 3. Hvorfor tror du, at personer skader sig selv? For at lindre psykisk smerte 70 % Fordi de mangler omsorg og nærvær 47 % For at få kontrol over følelser 45 % For at få opmærksomhed 44 % For at straffe sig selv 33 % For at lindre fysisk smerte 12 % For at skræmme eller straffe andre 11 % Forsøg på selvmord 11 % Fordi andre i deres omgangskreds gør det 6 % Det har været muligt at angive mere end ét svar. Derfor summer resultatet mere end 100 % Selvskade er et komplekst fænomen og der findes ikke én specifik grund til, at personer skader sig selv (Møhl 2006). Derfor har selvskade i den generelle befolkning gennem tiden været omgærdet af myter og misforståelser. At 70 % angiver, at personer skader sig selv for at lindre psykisk smerte, vidner dog om, at hovedparten af danskerne i dag forstår selvskade i overensstemmelse med eksisterende viden på området. Omkring halvdelen angiver endvidere, at personer skader sig selv fordi de mangler omsorg og nærvær, for at få kontrol over følelser og/eller for at få opmærksomhed, hvilket ligeledes er årsager, som i den eksisterende litteratur, hyppigt knyttes til selvskadende adfærd (Møhl 2006). Langt færre angiver årsager som selvmordsforsøg eller at skræmme eller straffe andre - årsager, som ikke direkte knyttes til selvskadende adfærd. 3 Det har været muligt at angive mere end ét svar. Derfor summer resultatet mere end 100 % 9

11 5. Kendskab til personer, som skader sig selv Følgende retter fokus mod danskernes kendskab til, at personer i deres omgangskreds har skadet sig selv. Andelen af danskere, som har kendskab til, at nogen i deres omgangskreds har skadet sig selv, fremgår af figur 3. Figur 3. Har du kendskab til, at nogen i din omgangskreds har skadet sig selv? (N=974) Ja Nej 30% 70% Af de 30 %, som har kendskab til, at nogen i omgangskredsen har skadet sig selv, har 19 % kendskab til én enkelt person, 9 % har kendskab til 2-3 personer, mens de resterende 2 % har kendskab til flere end 3 personer. Undersøgelsen viser samtidig en stærk sammenhæng mellem alder og at have kendskab til, at nogen i omgangskredsen har skadet sig selv. Langt flere i den yngre befolkning har kendskab hertil, hvor 65 % af de årige vurderer, at have kendskab til, at nogen i omgangskredsen har skadet sig selv. Blandt personer på år har lidt under halvdelen kendskab hertil, mens andelen falder yderligere til ca. en femtedel blandt de ældre aldersgrupper. Køn spiller ligeledes en afgørende rolle for, hvorvidt personer har kendskab til, at nogen i omgangskredsen har skadet sig selv. Kvinder er stærkt overrepræsenterede, hvor 41 % har kendskab hertil, sammenlignet med 19 % blandt mændene. 10

12 Personer, som skader sig selv, har kendskab til, at personer i omgangskredsen har skadet sig selv Afslutningsvis retter vi i det følgende fokus mod sammenhængen mellem personer, som skader sig selv, og det at have kendskab til, at personer i omgangskredsen også har skadet sig selv. Sammenhængen ses i nedenstående tabel. Tabel 4: Sammenhængen mellem at skade sig selv og at have kendskab til, at nogen i omgangskredsen har skadet sig selv (N=974) Har du skadet dig selv med vilje? Har du kendskab til, at nogen i din omgangskreds har skadet sig selv? Ja Nej Ja 75 % 25 % Nej 25 % 75 % Chi square test: P <0,001 for alle sammenhænge i tabellen Tabellen viser, at 75 % af de adspurgte, som angiver at have skadet sig selv, har kendskab til andre, som ligeledes har skadet sig selv. I modsætning hertil har blot 25 % af dem, som ikke har skadet sig selv, kendskab til andre, som har skadet sig selv. Gennemgående i den eksisterende litteratur på området, konkluderes lignende tendenser som viser, at personer, som skader sig selv, i signifikant højere grad kender andre, som også skader sig selv, sammenlignet med personer, som ikke skader sig selv (Hasking, Andrews, og Martin 2013; Jarvi et al. 2013; Klonsky et al. 2011). En belgisk undersøgelse fra 2010 viser eksempelvis, at 74 % af de unge, som skadede sig selv, kendte minimum én anden, som også skadede sig selv. Til sammenligning havde blot 24 % af dem, som ikke skadede sig selv, kendskab til personer, som skadede sig selv (Claes et al. 2010). 11

13 6. Undersøgelsens metode Undersøgelsen er gennemført som elektronisk spørgeskemaundersøgelse på baggrund af et spørgeskema udarbejdet af ViOSS. Data er indsamlet af Epinion via et onlinepanel. Undersøgelsens data er vægtet på køn, alder, uddannelse og regional bopæl, således at disse fordelinger svarer til fordelingerne i befolkningen generelt. Undersøgelsens resultater baseres på statistiske tests, som har gjort det muligt at vurdere validiteten af de fundne sammenhænge. I undersøgelsen er primært anvendt Chi 2 -tests, som bruges til at undersøge, om fordelingen af individer indenfor kategorierne af én variabel er afhængig af deres fordeling indenfor kategorierne af en anden (Kirkwood og Sterne 2003). Testen angiver sandsynligheden for, at en observeret sammenhæng skyldes tilfældigheder. For at tage højde for øvrige forhold, som kunne tænkes at påvirke den givne sammenhæng, har vi endvidere foretaget logistiske regressionsanalyser, hvor vi har undersøgt, hvordan andre baggrundsfaktorer påvirker de fundne sammenhænge. Logistisk regression bruges til at udtrykke sammenhængen mellem et binært udfald og en eller flere eksponeringsvariable i form af odds ratioer. Odds ratioer er et udtryk for forholdet mellem odds for udfaldet i den eksponerede gruppe og odds for udfaldet i den ikkeeksponerede gruppe (Ibid.). Det skal bemærkes, at de logistiske regressionsanalyser baseres på ikkevægtede data, hvorfor det kan være problematisk direkte at sammenligne konklusionerne herfra med dem fra Chi 2 - testsene. De logistiske regressionsanalyser er primært anvendt for at øge validiteten af de i rapporten præsenterede sammenhænge. Grænsen for statistisk signifikans er sat ved p<0,05, hvorved der er maksimalt 5 % sandsynlighed for, at undersøgelsens konklusioner skyldes statistiske tilfældigheder. Samtlige af de i rapporten præsenterede sammenhænge er statistisk signifikante. De statiske analyser er foretaget i programmerne SPSS og Stata. 12

14 7. Litteraturliste Claes, Laurence, Adinda Houben, Walter Vandereycken, Patricia Bijttebier, og Jennifer Muehlenkamp «Brief Report: The Association between Non-Suicidal Self-Injury, Self- Concept and Acquaintance with Self-Injurious Peers in a Sample of Adolescents». Journal of Adolescence 33 (5): doi: /j.adolescence Hasking, Penelope, Tori Andrews, og Graham Martin «The Role of Exposure to Self-Injury among Peers in Predicting Later Self-Injury». Journal of Youth and Adolescence 42 (10): doi: /s Jarvi, Stephanie, Benita Jackson, Lance Swenson, og Heather Crawford «The Impact of Social Contagion on Non-Suicidal Self-Injury: A Review of the Literature». Archives of Suicide Research: Official Journal of the International Academy for Suicide Research 17 (1): doi: / Kirkwood, Betty R., og Jonathan A.C. Sterne Essential Medical Statistics. Blackwell Publishing. Klonsky, E David, Jennifer J Muehlenkamp, Stephen P. Lewis, og Barent W. Walsh Nonsuicidal Self-Injury. Hogrefe Publishing. Klonsky, E David, Sarah E Victor, og Boaz Y Saffer «Nonsuicidal Self-Injury: What We Know, and What We Need to Know». Canadian Journal of Psychiatry. Revue Canadienne de Psychiatrie 59 (11): Møhl, Bo At skære smerten bort - en bog om cutting og anden selvskadende adfærd. 1. udg. København Ø, Denmark: PsykiatriFondens Forlag. Møhl, Bo, og Annika Skandsen «The Prevalence and Distribution of Self-Harm among Danish High School Students». Personality and Mental Health 6 (2): doi: /pmh.191. Whitlock, Janis, John Eckenrode, og Daniel Silverman «Self-Injurious Behaviors in a College Population». Pediatrics 117 (6): doi: /peds Øverland, Svein Selvskading - En praktisk tilnærming. Fagbokforlaget. 13

Spiseforstyrrelser, selvskade og sociale medier Maj 2016

Spiseforstyrrelser, selvskade og sociale medier Maj 2016 Spiseforstyrrelser, selvskade og sociale medier Maj 2016 ViOSS - Videnscenter om spiseforstyrrelser og selvskade Dronningens Tværgade 46 1302 København K Telefon: 3520 0446 Indholdsfortegnelse Resumé...

Læs mere

Selvskade. Bo Møhl, professor, specialpsykolog i psykiatri cand.mag. & cand.psych. Ålborg Universitet & Psykiatrisk Center København

Selvskade. Bo Møhl, professor, specialpsykolog i psykiatri cand.mag. & cand.psych. Ålborg Universitet & Psykiatrisk Center København Selvskade Bo Møhl, professor, specialpsykolog i psykiatri cand.mag. & cand.psych. Ålborg Universitet & Psykiatrisk Center København SFI DGI byen 2 0kt 2012 Anna Skrabal the cutter, 2011 Non-suicidal self-injury

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1 Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle

Læs mere

Unge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier

Unge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier Af: Juniorkonsulent Christoffer Thygesen og cheføkonom Martin Kyed Notat 6. februar 06 Unge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier Analysens hovedresultater Kun hver

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Radius Kommunikation // November Troværdighedsundersøgelsen 2016

Radius Kommunikation // November Troværdighedsundersøgelsen 2016 Radius Kommunikation // November 2016 Troværdighedsundersøgelsen 2016 1 Indholdsfortegnelse TROVÆRDIGHEDSUNDERSØGELSEN 2016...1 AFSNIT 1: OM TROVÆRDIGHEDSUNDERSØGELSEN...3 AFSNIT 2: FAGGRUPPERNES TROVÆRDIGHED...4

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Cutting når unge snitter og skærer i egen krop

Cutting når unge snitter og skærer i egen krop 7 Cutting når unge snitter og skærer i egen krop Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 103 1. Indledning Selvskadende handlinger er ikke noget nyt fænomen. Man har længe kunnet

Læs mere

Selvmord og selvmordstanker i Grønland

Selvmord og selvmordstanker i Grønland Selvmord og selvmordstanker i Grønland Af professor Peter Bjerregaard, Afdeling for Grønlandsforskning, DlKE Forekomsten af selvmord har siden 1950'erne været stærkt stigende i Grønland, og det er i særlig

Læs mere

SELVSKADENS PSYKOLOGI

SELVSKADENS PSYKOLOGI Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 554 Offentligt SELVSKADENS PSYKOLOGI SOCIAL SMITTE OG FOREBYGGELSE CHRISTIANSBORG D. 25.05.16 Lotte Rubæk Selvskade og social smitte Definition Definition

Læs mere

SELVSKADE BLANDT BØRN OG UNGE I DANMARK

SELVSKADE BLANDT BØRN OG UNGE I DANMARK ARBEJDSNOTAT SELVSKADE BLANDT BØRN OG UNGE I DANMARK KIRSTINE KARMSTEEN KØBENHAVN 2016 SELVSKADE BLANDT BØRN OG UNGE I DANMARK Afdelingsleder: Anne-Dorthe Hestbæk Afdelingen for børn og unge 2016 SFI Det

Læs mere

Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012

Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 Forekomst af og trusler om blandt sygeplejersker i 2012 - Hver tredje sygeplejerske (32 %) har været udsat for trusler om indenfor det seneste år, hvilket svarer til

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012 Ja (n=245) fra en kollega (n=9) fra en leder (n=0) fra underordnede (n=0) fra en læge (n=45) fra klienter/patienter (n=187) fra pårørende (n=15) fra en anden (n=14) Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012

Læs mere

Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader

Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader Farum Kulturhus 31. august 2016 Gert Jessen, Livsmod & Signe Storr, BUC Definitioner og begreber Hvad er Selvskade / selvtilføjet skade (herunder cutting)

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

Faggruppernes troværdighed 2015

Faggruppernes troværdighed 2015 Faggruppernes troværdighed 2015 Radius Kommunikation November 2015 Troværdighedsanalysen 2015 Radius Kommunikation har undersøgt den danske befolknings holdning til forskellige faggruppers troværdighed.

Læs mere

Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol

Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol undersøgelse Anna Mejldal / 2012 Oversigt 1. Formål 2. Metode 3. Simpel analyse 4. Samlet model og konklusion

Læs mere

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013 Dataanalyse Af Joanna Phermchai-Nielsen Workshop d. 18. marts 2013 Kroniske og psykiske syge borgere (1) Sygdomsgrupper: - Kroniske sygdomme: Diabetes Hjertekarsygdomme Kroniske lungesygdomme Knogleskørhed

Læs mere

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv 6 Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 87 1. Indledning Dette kapitel belyser udbredelsen af selvmordstanker og selvmordsforsøg

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Monitorering af dødeligheden blandt mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark Resumé af rapport for 2012-2013

Monitorering af dødeligheden blandt mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark Resumé af rapport for 2012-2013 Monitorering af dødeligheden blandt mennesker med en sindslidelse i Syddanmark Resumé af rapport for 2012-2013 Baggrund Denne rapport beskriver dødeligheden blandt mennesker med psykiatrisk sygdom i Syddanmark

Læs mere

Unges sårbarhed, tanker om selvskade og selvskadende adfærd

Unges sårbarhed, tanker om selvskade og selvskadende adfærd Lilian Zøllner, Agnieszka Konieczna, Lone Rask 2012 Unges sårbarhed, tanker om selvskade og selvskadende adfærd Center for Selvmordsforskning Unges sårbarhed, tanker om selvskade og selvskadende adfærd

Læs mere

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Redegørelsen ovenfor er baseret på statistiske analyser, der detaljeres i det følgende, et appendiks for hvert afsnit. Problematikken

Læs mere

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 ISBN 978-87-92689-33-7 Københavns Kommune Marts 2011 Center for Ressourcer Teknik-

Læs mere

Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008

Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008 Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008 Tak til Rockwool Fondens Forskningsenhed Danmarks Statistiks Interviewservice, specielt til Isak Isaksen,

Læs mere

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver

Læs mere

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Forbundet af Offentligt Ansatte November 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ...1 BAGGRUND OG FORMÅL...2 FORMÅL...2

Læs mere

Danmarks Biblioteksforening Opinionsmåling, juni 2014. Befolkningens læsning af digitale materialer

Danmarks Biblioteksforening Opinionsmåling, juni 2014. Befolkningens læsning af digitale materialer Danmarks Biblioteksforening Opinionsmåling, juni 2014 Befolkningens læsning af digitale materialer 1 Flere læser e-bøger Der har været en stor stigning i andelen, der har prøvet at læse en e-bog I opinionsmålingen

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007 Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del

Læs mere

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning Danske Fysioterapeuter Kvalitet i træning Undersøgelse blandt Danske Fysioterapeuters paneldeltagere 2010 Udarbejdet af Scharling Research for Danske Fysioterapeuter juni 2010 Scharling.dk Side 1 af 84

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Scharling.dk

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Undersøgelse af kommunikationsindsatsen under oktoberstormen Allan

Undersøgelse af kommunikationsindsatsen under oktoberstormen Allan Undersøgelse af kommunikationsindsatsen under oktoberstormen Allan Beredskabsstyrelsen Rigspolitiet RAPPORT November 2013 Indhold INDHOLD 1 2 Executive summary Side 3-5 Befolkningsundersøgelsen Side 6-17

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Unge, der går på en erhvervsskole eller produktionsskole, er oftere blevet mobbet i folkeskolen end unge, der vælger gymnasiet. Det viser en ny

Læs mere

2. Hvilke(t) epidemiologisk(e) design(s) anvender forfatterne til at belyse problemstillingen? (7 point)

2. Hvilke(t) epidemiologisk(e) design(s) anvender forfatterne til at belyse problemstillingen? (7 point) Eksamensopgave i Epidemiologiske metoder, IT & Sundhed forår 2011 Læs artiklen grundigt og svar derefter på alle spørgsmål. Under hver opgave står hvor mange point der maksimalt kan opnås for opgaven.

Læs mere

Cutting. Skærer-adfærd Selvskadende adfærd. Cand. Psych. Hannah de Leeuw Tlf

Cutting. Skærer-adfærd Selvskadende adfærd. Cand. Psych. Hannah de Leeuw Tlf Cutting Skærer-adfærd Selvskadende adfærd 2 definition Selvskade er en direkte, socialt uacceptabel adfærd, der gentages igen og igen, og som medfører lettere til moderate fysiske skader. Når selvskaden

Læs mere

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 1 Indhold Mobning blandt psykologer... 3 Hvem er bag mobning... 8 Mobning og sygefravær... 9 Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 Konflikter blandt psykologer... 11 Konflikter fordelt på køn og alder...

Læs mere

Danskernes forhold til sundhedsinformation på internettet Undersøgelse til Sundhedsagenda 2013

Danskernes forhold til sundhedsinformation på internettet Undersøgelse til Sundhedsagenda 2013 Danskernes forhold til sundhedsinformation på internettet Undersøgelse til Sundhedsagenda 2013 Indholdsfortegnelse Metodebeskrivelse > Baggrund of formål > Spørgsmål i undersøgelsen > Datagrundlag Del

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression.

9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression. Biostatistik - Cand.Scient.San. 2. semester Karl Bang Christensen Biostatististisk afdeling, KU kach@biostat.ku.dk, 35327491 9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression. http://biostat.ku.dk/~kach/css2014/

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Statistikøvelse Kandidatstudiet i Folkesundhedsvidenskab 28. September 2004

Statistikøvelse Kandidatstudiet i Folkesundhedsvidenskab 28. September 2004 Statistikøvelse Kandidatstudiet i Folkesundhedsvidenskab 28. September 2004 Formål med Øvelsen: Formålet med øvelsen er at analysere om risikoen for død er forbundet med to forskellige vacciner BCG (mod

Læs mere

Analyse af binære responsvariable

Analyse af binære responsvariable Analyse af binære responsvariable Susanne Rosthøj Biostatistisk Afdeling Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet 23. november 2012 Har mænd lettere ved at komme ind på Berkeley? UC Berkeley

Læs mere

Metode. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec

Metode. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 14 Metode Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 277 1. Dataindsamling Denne rapport bygger på telefoninterviews med 3.481 repræsentativt udvalgte 15-24-årige unge fra hele Danmark.

Læs mere

Vold og trusler på arbejdspladsen

Vold og trusler på arbejdspladsen 8. december 2015 Vold og trusler på arbejdspladsen En tredjedel af FOAs medlemmer er inden for de seneste 12 måneder blevet udsat for trusler om vold på deres arbejdsplads. Det viser en undersøgelse, som

Læs mere

Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015

Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015 Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015 Moos-Bjerre & Lange Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Hovedresultater

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Kvantitative forskningsmetoder Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 14. december 2011 Eksamensnummer: 5 14. december 2011 Side 1 af 6 1) Af boxplottet kan man aflæse,

Læs mere

Troværdighedsanalysen 2013

Troværdighedsanalysen 2013 Troværdighedsanalysen 2013 Radius Kommunikation 12.09.2013 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S

Læs mere

Statistik II Lektion 3. Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable

Statistik II Lektion 3. Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable Statistik II Lektion 3 Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable Setup: To binære variable X og Y. Statistisk model: Konsekvens: Logistisk regression: 2 binære var. e e X Y P

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

Hvem er det, der gentagne gange kører spirituskørsel, og hvor udbredt er recidivisme i Danmark

Hvem er det, der gentagne gange kører spirituskørsel, og hvor udbredt er recidivisme i Danmark Hvem er det, der gentagne gange kører spirituskørsel, og hvor udbredt er recidivisme i Danmark Mette Møller, mm@transport.dtu.dk Sonja Haustein, sonh@transport.dtu.dk Carlo G. Prato, cgp@transport.dtu.dk

Læs mere

LUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...

Læs mere

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100. 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

Læserundersøgelse af En venlig hilsen. Odense Kommunes blad til borgere over 65 år. December Rapport

Læserundersøgelse af En venlig hilsen. Odense Kommunes blad til borgere over 65 år. December Rapport Læserundersøgelse af En venlig hilsen Odense Kommunes blad til borgere over 65 år December 2010 Rapport Rapporten er udarbejdet af Christian Krogsgaard Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Formålet med

Læs mere

Anvendt Statistik Lektion 6. Kontingenstabeller χ 2 -test [ki-i-anden-test]

Anvendt Statistik Lektion 6. Kontingenstabeller χ 2 -test [ki-i-anden-test] Anvendt Statistik Lektion 6 Kontingenstabeller χ 2 -test [ki-i-anden-test] 1 Kontingenstabel Formål: Illustrere/finde sammenhænge mellem to kategoriske variable Opbygning: En celle for hver kombination

Læs mere

Borgere og IT. Metodenotat/rapport. Grønlands Selvstyre. Digitaliseringsstyrelsen. 29. juli 2016

Borgere og IT. Metodenotat/rapport. Grønlands Selvstyre. Digitaliseringsstyrelsen. 29. juli 2016 Borgere og IT Grønlands Selvstyre Digitaliseringsstyrelsen Metodenotat/rapport 29. juli 2016 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 2 2.

Læs mere

Statikstik II 2. Lektion. Lidt sandsynlighedsregning Lidt mere om signifikanstest Logistisk regression

Statikstik II 2. Lektion. Lidt sandsynlighedsregning Lidt mere om signifikanstest Logistisk regression Statikstik II 2. Lektion Lidt sandsynlighedsregning Lidt mere om signifikanstest Logistisk regression Sandsynlighedsregningsrepetition Antag at Svar kan være Ja og Nej. Sandsynligheden for at Svar Ja skrives

Læs mere

Bilag 12 Regressionsanalysens tabeller og forklaringer

Bilag 12 Regressionsanalysens tabeller og forklaringer Bilag 12 Regressionsanalysens tabeller og forklaringer Regressionsanalysens tabeller og forklaringer Regressionsanalysen vil være delt op i 2 blokke. Første blok vil analysere hvor meget de tre TPB variabler

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt bibliotekarer Mobning køn Mobning aldersfordelt...

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt bibliotekarer Mobning køn Mobning aldersfordelt... 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt bibliotekarer... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet

Læs mere

Selvskade. Program. Hvad er selvskade? Hvor udbredt er det? Hvem skader sig selv? Hvordan kan selvskade forstås? Gode råd til pårørende og netværk

Selvskade. Program. Hvad er selvskade? Hvor udbredt er det? Hvem skader sig selv? Hvordan kan selvskade forstås? Gode råd til pårørende og netværk Selvskade LMS ved cand. psych. Lise Holm Brinkmann Program Hvad er selvskade? Hvor udbredt er det? Hvem skader sig selv? Hvordan kan selvskade forstås? Gode råd til pårørende og netværk Spørgsmål og afrunding

Læs mere

Det fri indland. 23. mar 2015

Det fri indland. 23. mar 2015 t Det fri indland Spørgsmål: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: De sociale medier betyder, at jeg er mindre nærværende, når jeg er sammen med andre mennesker DR 19160 23. mar 2015 AARHUS COPENHAGEN

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Behandling af selvskade. Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS

Behandling af selvskade. Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 554 Offentligt Behandling af selvskade Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS Behandling af selvskade Selvskade er ingen diagnose Ingen behandling

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Danskernes solarievaner 2010

Danskernes solarievaner 2010 Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Indholdfortegnelse Danskernes solarievaner 2010 - en kortlægning 0 Danskernes solarievaner 2010 Denne rapport er udarbejdet af Solkampagnens evalueringsenhed

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet

Penge- og Pensionspanelet Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Målgruppe: Grafikrapport Danskere, der inden for de seneste 36 måneder er blevet gift/har indgået registreret partnerskab for første gang København,

Læs mere

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE Årsopgørelse 2009 OM ATTAVIK 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Landstinget i

Læs mere

Education and Ethnic Minorities in Denmark

Education and Ethnic Minorities in Denmark Ph.D. Dissertation Education and Ethnic Minorities in Denmark by Bjørg Colding Aalborg University AMID, Academy for Migration Studies in Denmark AKF, Institute of Local Government Studies Denmark Chapter

Læs mere

Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse. Arbejdsnotat. Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune

Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse. Arbejdsnotat. Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune 16. august 2006 Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse Arbejdsnotat Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune 1. Materiale og metode 1.1 Indsamling af data Data er

Læs mere

Minianalyse: Hvad påvirker de unges uddannelsesvalg?

Minianalyse: Hvad påvirker de unges uddannelsesvalg? Minianalyse: Hvad påvirker de unges svalg? har i samarbejde med Epinion og Pluss Leadership udarbejdet en analyse af faktorer, der påvirker de unge svalg. Analysen fokuserer særligt på, hvor afstandsfølsomme

Læs mere

etniske minoriteter i Danmark

etniske minoriteter i Danmark Selvmordsadfærd blandt etniske minoriteter i Danmark (pilotprojekt) oje t) Baggrund Marlene Harpsøe CFS Faktahæfte nr. 22 Unni Bille-Brahes Brahes undersøgelse Velfærdsministerens svar Pilotprojekt til

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

Det fri indland. 23. mar 2015

Det fri indland. 23. mar 2015 t Det fri indland Spørgsmål: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Der bør indføres en grænse for, hvor mange børn der maksimalt må være pr. voksen ansat i daginstitutionerne? DR 19160 23. mar

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet

Penge- og Pensionspanelet Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Målgruppe: Danskere, der inden for de seneste 36 måneder har fået permanent nedsat erhvervsevne Grafikrapport København, november 2011 Udarbejdet

Læs mere

Læreres erfaringer med it i undervisningen

Læreres erfaringer med it i undervisningen Læreres erfaringer med it i undervisningen Formål Denne rapport er baseret på spørgsmål til læserpanelet om deres erfaringer med brugen af it i undervisningen. Undersøgelsen har desuden indeholdt spørgsmål

Læs mere

En række faktorers betydning for opfattelsen af støj fra vejtrafik - en multivariabel analyse

En række faktorers betydning for opfattelsen af støj fra vejtrafik - en multivariabel analyse En række faktorers betydning for opfattelsen af støj fra vejtrafik - en multivariabel analyse af Bo Mikkelsen og Lars Ellebjerg Larsen Danmarks TransportForskning Knuth-Winterfeldts Allé, bygning 116 Vest

Læs mere

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.

Læs mere

Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år

Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år Lilian Zøllner, Lone Rask og Agnieszka Konieczna Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år Del 2 Sociale medier, søvn og mistrivsel C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g Selvskadende

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

SCULPTURE BY THE SEA 2011

SCULPTURE BY THE SEA 2011 SCULPTURE BY THE SEA 2011 RAPPORT GÆSTEANALYSE AUGUST 2011 INDHOLD 1 2 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 HVOR KOMMER GÆSTERNE FRA? Side 6 3 HVORDAN BESØGES UDSTILLINGEN? Side 9 4 HVAD SYNES DE OM UDSTILLINGEN?

Læs mere

FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010. Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31

FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010. Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010 Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 1 Præsentation af Aalborg Universitet 2 af 31 Undersøgelsen Formål:

Læs mere

Bankrådgiver Penge og pensionspanelet

Bankrådgiver Penge og pensionspanelet Bankrådgiver 2014 Penge og pensionspanelet Statistisk usikkerhed ved forskellige stikprøvestørrelser Tabellen nedenfor viser beregninger for, hvilke fejlmarginer (statistiske usikkerheder) der er ved forskellige

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? RAPPORT MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING OKTOBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD 1. Indledning og resumé 2. Indskolingen 3. Mellemtrinnet 4. Udskolingen

Læs mere

Mænd skal blive bedre til at tale om psykisk sygdom

Mænd skal blive bedre til at tale om psykisk sygdom Mænd skal blive bedre til at tale om psykisk sygdom Mere end hver tredje mand, der har eller har haft en psykisk sygdom, fortalte først omgivelserne om det, da de ikke længere var i stand til at få en

Læs mere

MARIAGER IMAGEANALYSE

MARIAGER IMAGEANALYSE MARIAGER IMAGEANALYSE RAPPORT OKTOBER 2011 INDHOLD 1 2 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 MÅLGRUPPENS BESØG I MARIAGER Side 6 3 MÅLGRUPPENS SYN PÅ MARIAGER Side 14 2 1 INDLEDNING OG SAMMENFATNING I dette

Læs mere

Fakta om førtidspension

Fakta om førtidspension 10-0582 - Mela - 24.08.2010 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Fakta om førtidspension FTF har i en ny analyse undersøgt omfanget af tilkendelser fordelt på alder, diagnose og uddannelse.

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere