Selvskade i den danske befolkning August 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Selvskade i den danske befolkning August 2015"

Transkript

1 Selvskade i den danske befolkning August 2015 ViOSS - Videnscenter om spiseforstyrrelser og selvskade Dronningens Tværgade København K Telefon:

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Hovedresultater Selvskade blandt danskerne... 5 Hvordan skader danskerne sig selv? Danskernes kendskab til selvskade Kendskab til personer, som skader sig selv Personer, som skader sig selv, har kendskab til, at personer i omgangskredsen har skadet sig selv11 6. Undersøgelsens metode Litteraturliste

3 1. Indledning ViOSS Videnscenter om spiseforstyrrelser og selvskade - har gennemført en spørgeskemaundersøgelse med fokus på erfaringer med og kendskab til selvskade i den danske befolkning. Baggrunden for undersøgelsen er, at der findes meget lidt viden omkring selvskade i den almene befolkning (Klonsky et al. 2011). Eksisterende viden på området baseres primært på afgrænsede grupper, som fx gymnasie- eller folkeskoleelever samt psykiatriske patienter. Formålet med denne undersøgelse er derfor, at opnå viden om den almene danske befolknings erfaring med selvskade samt indblik i danskernes kendskab til selvskade som fænomen. Undersøgelsen baseres på 1012 spørgeskemabesvarelser fra danskere i aldersgruppen år og er gennemført som webbaseret undersøgelse på Epinions Danmarkspanel. Undersøgelsen er repræsentativt vægtet på køn, alder, uddannelse og regional bopæl, således at disse fordelinger svarer til fordelingen i befolkningen. Spørgeskemaet består af 7 spørgsmål, som afdækker danskernes kendskab til selvskade, erfaringer hermed samt kendskab til, at personer i omgangskredsen har skadet sig selv. Indledningsvis i spørgeskemaet er præsenteret følgende definition af selvskade: Selvskade dækker over en handling, hvor personer med vilje f.eks. skærer i, brænder, bider eller slår sig selv. Samtlige af de præsenterede sammenhænge er statistisk signifikante. Undersøgelsen er finansieret af TrygFonden. 2

4 2. Hovedresultater Danskernes erfaringer med selvskade Undersøgelsen viser, at 11 % af danskerne i aldersgruppen år på et tidspunkt i deres liv har skadet sig selv med vilje mindst én gang. Langt den største andel med selvskadeerfaring findes i den yngre befolkning. Blandt de årige angiver 32 % således at have skadet sig selv på tidspunkt i deres liv, mens det gælder 30 % af de årige. Blandt de ældre aldersgrupper angiver 18 % af de årige at have skadet sig selv, mens andelen blandt personer over 41 år falder til 3 %. Således er det meget få over 40 år, der angiver at have skadet sig selv på et tidspunkt i livet. Dette kan tyde på en markant stigning i forekomsten af selvskade, men kan også være udtryk for, at man med alderen glemmer, at man i sin ungdom har skadet sig selv, eller ikke fortolker dette som selvskade. Undersøgelsen peger endvidere på, at også køn spiller en afgørende rolle i forhold til selvskade, idet andelen, der har erfaring med selvskade blandt de adspurgte kvinder er ca. 3 gange så høj, som blandt mændene. Viden om selvskade Undersøgelsen viser, at 82 % af de adspurgte har hørt om selvskade, og at langt de fleste kender til selvskade fra medierne. Undersøgelsen peger endvidere på, at hovedparten af danskerne forstår selvskade i overensstemmelse med eksisterende viden på området, idet hovedparten angiver, at personer skader sig selv for at lindre psykisk smerte. Kendskab til personer, som skader sig selv Næsten en tredjedel af de adspurgte har kendskab til, at nogen i deres omgangskreds har skadet sig selv. Alder spiller igen en væsentlig rolle, idet 65 % af de årige har kendskab til, at nogen i omgangskredsen har skadet sig selv, mens dette kun gælder for lidt under halvdelen af de årige. Blandt de ældre aldersgrupper falder andelen til ca. en femtedel. Kvinder er stærkt overrepræsenterede, idet dobbelt så mange kvinder har kendskab til, at nogen i omgangskredsen har skadet sig selv. 3

5 Personer, som skader sig selv, har kendskab til, at personer i omgangskredsen har skadet sig selv Endelig viser undersøgelsen en stærk sammenhæng mellem at have skadet sig selv og at have kendskab til, at personer i ens omgangskreds har skadet sig selv. 75 % af de adspurgte, som angiver at have skadet sig selv, har således kendskab til, at nogen i omgangskredsen har skadet sig selv, mens blot 25 % af dem, som ikke har skadet sig selv, har kendskab hertil. 4

6 3. Selvskade blandt danskerne I det følgende rettes fokus mod andelen af danskere, som på et tidspunkt i deres liv, har skadet sig selv med vilje. Langt flere i den yngre befolkning har skadet sig selv, ligesom andelen blandt kvinder er væsentligt større end blandt mænd. Figur 1. viser det totale antal, som har skadet sig selv med vilje. Figur 1. Har du skadet dig selv med vilje ved f.eks. at skære i, brænde, bide eller slå dig selv? N=1012 Nej Ja 11% 89% Blandt de årige svarer 11 % således, at have erfaring med at skade sig selv med vilje. Undersøgelsen viser samtidig, at 7 % har skadet sig selv enkelte gange, mens de resterende 4 % har skadet sig selv gentagende gange. Det fremgår endvidere, at 28 % af dem, som har skadet sig selv, har gjort dette inden for det seneste år, mens det for de resterende 72 % er mere end et år siden, de sidst skadede sig selv. Nedenstående tabel viser sammenhængen mellem alder og selvskade. Tabel 1. Sammenhængen mellem at skade sig selv og alder (N=979) Alder Har du skadet dig selv med vilje ved f.eks. at skære i, brænde, bide eller slå dig selv? Ja Nej år 32 % 68 % år 30 % 70 % år 18 % 82 % år 18 % 82 % år 3 % 97 % Chi square test: P <0,001 for alle sammenhænge i tabellen 5

7 Som det fremgår af tabel 1, falder andelen af personer, som har erfaring med at skade sig selv, proportionelt med alder. Jo ældre man er, jo mindre er sandsynligheden for, på et tidspunkt i livet, at have skadet sig selv med vilje. Denne konklusion bakkes endvidere op af mere avancerede statistiske analyser, som tager højde for såvel uddannelsesniveau og køn 1. Tabellen viser, at blandt de årige angiver 32 %, at have skadet sig selv på tidspunkt i deres liv, mens det gælder 30 % af de årige. Under 20 % af de årige har skadet sig selv, mens andelen blandt personer over 41 år falder til 3 %. At vi har inddelt de årige i én samlet gruppe skyldes, at andelen falder drastisk i denne aldersgruppe. Den primære andel af personer, som har erfaring med at skade sig selv, findes altså blandt de årige. Rapportens resultater bakker op om eksisterende viden på området, som konkluderer større forekomst af selvskade blandt den yngre befolkning (Klonsky et al. 2011). En dansk undersøgelse fra 2012 finder eksempelvis, at 21,5 % af danske gymnasieelever, har skadet sig selv mindst én gang (Møhl og Skandsen 2012), mens en stor amerikansk undersøgelse konkluderer en forekomst blandt universitetsstuderende på ca. 17 % (Whitlock, Eckenrode, og Silverman 2006). Nærværende undersøgelse finder dog en højere forekomst end i en række andre undersøgelser, ligesom resultaterne tyder på, at den andel af personer, som har skadet sig selv på et tidspunkt i deres liv, er gennemgående indtil 30 års alderen. At færre ældre angiver at have skadet sig selv kan være udtryk for, at antallet af personer som skader sig selv er stigende, idet langt flere unge end ældre har erfaring med selvskade. Hvorvidt den lave forekomst blandt den ældre befolkning er udtryk for, at selvskade er et stigende problem eller i højere grad udtrykker de ældres manglede erindring heraf, vil imidlertid kræve yderligere undersøgelser (Klonsky, Victor, og Saffer 2014). 1 De mere avancerede statiske analyser baseres på logistiske regressionsanalyser. Se mere herom i afsnit 6. 6

8 Ligesom alder har afgørende betydning for andelen af personer, som har skadet sig selv, viser nedenstående tabel, at også køn spiller en væsentlig rolle herfor. Tabel 2. Sammenhængen mellem at skade sig selv og køn (N=1012) Køn Har du skadet dig selv med vilje ved f.eks. at skære i, brænde, bide eller slå dig selv? Ja Nej Mand 5 % 95 % Kvinde 16 % 84 % Chi square test: P <0,001 for alle sammenhænge i tabellen Andelen der har erfaring med at skade sig selv blandt de adspurgte kvinder er ca. 3 gange så høj, som blandt mændene. Hvis der tages højde for uddannelse og alder, falder forskellen en anelse, idet kvinder har ca. dobbelt så høj risiko for at have skadet sig selv, sammenlignet med mænd på samme alder og uddannelsesniveau 2. Eksisterende viden på området viser forskellige resultater med hensyn til kønnets betydning for forekomsten af selvskade. Mens køn traditionelt har været anset som en afgørende faktor (Møhl 2006; Øverland 2006), finder en række nyere undersøgelser, at kønnets betydning for forskelle i forekomst, er langt mindre en hidtil antaget, men at køn synes at have afgørende betydning for hyppighed og metode for selvskade (Klonsky et al. 2011). Foruden alder og køn, har vi ligeledes undersøgt, hvorvidt uddannelse spiller en rolle i forhold til andelen af personer, som har skadet sig selv. Uddannelse i sig selv synes dog ikke at spille nogen afgørende rolle, når der tages højde for alder og køn. 2 Denne konklusion baseres på logistiske regressionsanalyser. Se mere herom i afsnit 6. 7

9 Hvordan skader danskerne sig selv? Langt de fleste af dem, som angiver at have skadet sig selv, har anvendt metoder som at skære i sig selv (cutting), bide, slå eller brænde sig selv, samt at rive/kradse huden til blods. Dette vidner om, at hovedparten af de adspurgte definerer selvskade konsistent med måden, hvorpå fænomenet defineres af nærværende rapport. Enkelte angiver metoder som overdosis af piller, selvmordstanker samt overspisningsepisoder, hvilket ligger uden for ovenstående forståelse af selvskade, og kan i højere grad karakteriseres som en indirekte form for selvskade. 4. Danskernes kendskab til selvskade I det følgende rettes fokus mod danskernes kendskab til selvskade. Vi skal både se på andelen, som har hørt om selvskade, men ligeledes på den betydning, danskerne tillægger fænomenet. Figur 2. viser det totale antal, som har hørt om selvskade. Figur 2. Har du hørt om selvskade? N=1012 Ja Nej 18% 82% At 82 % angiver at have hørt om selvskade vidner om, at en stor del af befolkningen kender til selvskade som fænomen. Ca. en femtedel har ikke hørt herom. Undersøgelsen viser samtidig, at langt de fleste (83 %) har hørt om selvskade via medierne. 37 % har hørt om selvskade gennem skole, uddannelse eller arbejde, mens 30 % kender til selvskade fra personer, som har skadet sig selv og/eller gennem 8

10 venner eller bekendte 3. Nedenstående tabel giver et mere nuanceret indblik i befolkningens viden om og kendskab til selvskade. Tabel 3. Hvorfor tror du, at personer skader sig selv? For at lindre psykisk smerte 70 % Fordi de mangler omsorg og nærvær 47 % For at få kontrol over følelser 45 % For at få opmærksomhed 44 % For at straffe sig selv 33 % For at lindre fysisk smerte 12 % For at skræmme eller straffe andre 11 % Forsøg på selvmord 11 % Fordi andre i deres omgangskreds gør det 6 % Det har været muligt at angive mere end ét svar. Derfor summer resultatet mere end 100 % Selvskade er et komplekst fænomen og der findes ikke én specifik grund til, at personer skader sig selv (Møhl 2006). Derfor har selvskade i den generelle befolkning gennem tiden været omgærdet af myter og misforståelser. At 70 % angiver, at personer skader sig selv for at lindre psykisk smerte, vidner dog om, at hovedparten af danskerne i dag forstår selvskade i overensstemmelse med eksisterende viden på området. Omkring halvdelen angiver endvidere, at personer skader sig selv fordi de mangler omsorg og nærvær, for at få kontrol over følelser og/eller for at få opmærksomhed, hvilket ligeledes er årsager, som i den eksisterende litteratur, hyppigt knyttes til selvskadende adfærd (Møhl 2006). Langt færre angiver årsager som selvmordsforsøg eller at skræmme eller straffe andre - årsager, som ikke direkte knyttes til selvskadende adfærd. 3 Det har været muligt at angive mere end ét svar. Derfor summer resultatet mere end 100 % 9

11 5. Kendskab til personer, som skader sig selv Følgende retter fokus mod danskernes kendskab til, at personer i deres omgangskreds har skadet sig selv. Andelen af danskere, som har kendskab til, at nogen i deres omgangskreds har skadet sig selv, fremgår af figur 3. Figur 3. Har du kendskab til, at nogen i din omgangskreds har skadet sig selv? (N=974) Ja Nej 30% 70% Af de 30 %, som har kendskab til, at nogen i omgangskredsen har skadet sig selv, har 19 % kendskab til én enkelt person, 9 % har kendskab til 2-3 personer, mens de resterende 2 % har kendskab til flere end 3 personer. Undersøgelsen viser samtidig en stærk sammenhæng mellem alder og at have kendskab til, at nogen i omgangskredsen har skadet sig selv. Langt flere i den yngre befolkning har kendskab hertil, hvor 65 % af de årige vurderer, at have kendskab til, at nogen i omgangskredsen har skadet sig selv. Blandt personer på år har lidt under halvdelen kendskab hertil, mens andelen falder yderligere til ca. en femtedel blandt de ældre aldersgrupper. Køn spiller ligeledes en afgørende rolle for, hvorvidt personer har kendskab til, at nogen i omgangskredsen har skadet sig selv. Kvinder er stærkt overrepræsenterede, hvor 41 % har kendskab hertil, sammenlignet med 19 % blandt mændene. 10

12 Personer, som skader sig selv, har kendskab til, at personer i omgangskredsen har skadet sig selv Afslutningsvis retter vi i det følgende fokus mod sammenhængen mellem personer, som skader sig selv, og det at have kendskab til, at personer i omgangskredsen også har skadet sig selv. Sammenhængen ses i nedenstående tabel. Tabel 4: Sammenhængen mellem at skade sig selv og at have kendskab til, at nogen i omgangskredsen har skadet sig selv (N=974) Har du skadet dig selv med vilje? Har du kendskab til, at nogen i din omgangskreds har skadet sig selv? Ja Nej Ja 75 % 25 % Nej 25 % 75 % Chi square test: P <0,001 for alle sammenhænge i tabellen Tabellen viser, at 75 % af de adspurgte, som angiver at have skadet sig selv, har kendskab til andre, som ligeledes har skadet sig selv. I modsætning hertil har blot 25 % af dem, som ikke har skadet sig selv, kendskab til andre, som har skadet sig selv. Gennemgående i den eksisterende litteratur på området, konkluderes lignende tendenser som viser, at personer, som skader sig selv, i signifikant højere grad kender andre, som også skader sig selv, sammenlignet med personer, som ikke skader sig selv (Hasking, Andrews, og Martin 2013; Jarvi et al. 2013; Klonsky et al. 2011). En belgisk undersøgelse fra 2010 viser eksempelvis, at 74 % af de unge, som skadede sig selv, kendte minimum én anden, som også skadede sig selv. Til sammenligning havde blot 24 % af dem, som ikke skadede sig selv, kendskab til personer, som skadede sig selv (Claes et al. 2010). 11

13 6. Undersøgelsens metode Undersøgelsen er gennemført som elektronisk spørgeskemaundersøgelse på baggrund af et spørgeskema udarbejdet af ViOSS. Data er indsamlet af Epinion via et onlinepanel. Undersøgelsens data er vægtet på køn, alder, uddannelse og regional bopæl, således at disse fordelinger svarer til fordelingerne i befolkningen generelt. Undersøgelsens resultater baseres på statistiske tests, som har gjort det muligt at vurdere validiteten af de fundne sammenhænge. I undersøgelsen er primært anvendt Chi 2 -tests, som bruges til at undersøge, om fordelingen af individer indenfor kategorierne af én variabel er afhængig af deres fordeling indenfor kategorierne af en anden (Kirkwood og Sterne 2003). Testen angiver sandsynligheden for, at en observeret sammenhæng skyldes tilfældigheder. For at tage højde for øvrige forhold, som kunne tænkes at påvirke den givne sammenhæng, har vi endvidere foretaget logistiske regressionsanalyser, hvor vi har undersøgt, hvordan andre baggrundsfaktorer påvirker de fundne sammenhænge. Logistisk regression bruges til at udtrykke sammenhængen mellem et binært udfald og en eller flere eksponeringsvariable i form af odds ratioer. Odds ratioer er et udtryk for forholdet mellem odds for udfaldet i den eksponerede gruppe og odds for udfaldet i den ikkeeksponerede gruppe (Ibid.). Det skal bemærkes, at de logistiske regressionsanalyser baseres på ikkevægtede data, hvorfor det kan være problematisk direkte at sammenligne konklusionerne herfra med dem fra Chi 2 - testsene. De logistiske regressionsanalyser er primært anvendt for at øge validiteten af de i rapporten præsenterede sammenhænge. Grænsen for statistisk signifikans er sat ved p<0,05, hvorved der er maksimalt 5 % sandsynlighed for, at undersøgelsens konklusioner skyldes statistiske tilfældigheder. Samtlige af de i rapporten præsenterede sammenhænge er statistisk signifikante. De statiske analyser er foretaget i programmerne SPSS og Stata. 12

14 7. Litteraturliste Claes, Laurence, Adinda Houben, Walter Vandereycken, Patricia Bijttebier, og Jennifer Muehlenkamp «Brief Report: The Association between Non-Suicidal Self-Injury, Self- Concept and Acquaintance with Self-Injurious Peers in a Sample of Adolescents». Journal of Adolescence 33 (5): doi: /j.adolescence Hasking, Penelope, Tori Andrews, og Graham Martin «The Role of Exposure to Self-Injury among Peers in Predicting Later Self-Injury». Journal of Youth and Adolescence 42 (10): doi: /s Jarvi, Stephanie, Benita Jackson, Lance Swenson, og Heather Crawford «The Impact of Social Contagion on Non-Suicidal Self-Injury: A Review of the Literature». Archives of Suicide Research: Official Journal of the International Academy for Suicide Research 17 (1): doi: / Kirkwood, Betty R., og Jonathan A.C. Sterne Essential Medical Statistics. Blackwell Publishing. Klonsky, E David, Jennifer J Muehlenkamp, Stephen P. Lewis, og Barent W. Walsh Nonsuicidal Self-Injury. Hogrefe Publishing. Klonsky, E David, Sarah E Victor, og Boaz Y Saffer «Nonsuicidal Self-Injury: What We Know, and What We Need to Know». Canadian Journal of Psychiatry. Revue Canadienne de Psychiatrie 59 (11): Møhl, Bo At skære smerten bort - en bog om cutting og anden selvskadende adfærd. 1. udg. København Ø, Denmark: PsykiatriFondens Forlag. Møhl, Bo, og Annika Skandsen «The Prevalence and Distribution of Self-Harm among Danish High School Students». Personality and Mental Health 6 (2): doi: /pmh.191. Whitlock, Janis, John Eckenrode, og Daniel Silverman «Self-Injurious Behaviors in a College Population». Pediatrics 117 (6): doi: /peds Øverland, Svein Selvskading - En praktisk tilnærming. Fagbokforlaget. 13

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Cutting når unge snitter og skærer i egen krop

Cutting når unge snitter og skærer i egen krop 7 Cutting når unge snitter og skærer i egen krop Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 103 1. Indledning Selvskadende handlinger er ikke noget nyt fænomen. Man har længe kunnet

Læs mere

Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol

Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol undersøgelse Anna Mejldal / 2012 Oversigt 1. Formål 2. Metode 3. Simpel analyse 4. Samlet model og konklusion

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012

Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 Forekomst af og trusler om blandt sygeplejersker i 2012 - Hver tredje sygeplejerske (32 %) har været udsat for trusler om indenfor det seneste år, hvilket svarer til

Læs mere

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning Danske Fysioterapeuter Kvalitet i træning Undersøgelse blandt Danske Fysioterapeuters paneldeltagere 2010 Udarbejdet af Scharling Research for Danske Fysioterapeuter juni 2010 Scharling.dk Side 1 af 84

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Metode. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec

Metode. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 14 Metode Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 277 1. Dataindsamling Denne rapport bygger på telefoninterviews med 3.481 repræsentativt udvalgte 15-24-årige unge fra hele Danmark.

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Kvantitative forskningsmetoder Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 14. december 2011 Eksamensnummer: 5 14. december 2011 Side 1 af 6 1) Af boxplottet kan man aflæse,

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Scharling.dk

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014 HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014 REGIONALE FORSKELLE 15:20 MALENE RODE LARSEN JAN HØGELUND 15:20 HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014 REGIONALE FORSKELLE MALENE RODE LARSEN JAN HØGELUND KØBENHAVN 2015 SFI

Læs mere

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE Årsopgørelse 2009 OM ATTAVIK 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Landstinget i

Læs mere

Undersøgelse af kommunikationsindsatsen under oktoberstormen Allan

Undersøgelse af kommunikationsindsatsen under oktoberstormen Allan Undersøgelse af kommunikationsindsatsen under oktoberstormen Allan Beredskabsstyrelsen Rigspolitiet RAPPORT November 2013 Indhold INDHOLD 1 2 Executive summary Side 3-5 Befolkningsundersøgelsen Side 6-17

Læs mere

De unge i dag. Hvordan har de det? Undersøgelsesresultater af trivslen blandt unge

De unge i dag. Hvordan har de det? Undersøgelsesresultater af trivslen blandt unge De unge i dag Hvordan har de det? Undersøgelsesresultater af trivslen blandt unge Datagrundlag Spørgeskemaundersøgelser 8. 9. klasse, 2001-02, Fyns amt 9. klasse, 2006-07, Fyns amt Gymnasiale udd., 2006-08,

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

Selvmordsforsøg og selvmord i Danmark set i lyset af brug af internet

Selvmordsforsøg og selvmord i Danmark set i lyset af brug af internet 1 Bilag Selvmordsforsøg og selvmord i Danmark set i lyset af brug af internet Jensen, Børge og Zøllner, Lilian 1. Indledning Internettet rummer store muligheder for indhentning af information om alle livets

Læs mere

Læreres erfaringer med it i undervisningen

Læreres erfaringer med it i undervisningen Læreres erfaringer med it i undervisningen Formål Denne rapport er baseret på spørgsmål til læserpanelet om deres erfaringer med brugen af it i undervisningen. Undersøgelsen har desuden indeholdt spørgsmål

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år

Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år Agnieszka Konieczna, Lone Rask, Lilian Zøllner 2013 Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år Del 1 Medicinforgiftning, støtte, mistrivsel og forældres skilsmisse Center for Selvmordsforskning Medicinforgiftning,

Læs mere

Statistik II Lektion 3. Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable

Statistik II Lektion 3. Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable Statistik II Lektion 3 Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable Setup: To binære variable X og Y. Statistisk model: Konsekvens: Logistisk regression: 2 binære var. e e X Y P

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år

Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år Lilian Zøllner, Lone Rask og Agnieszka Konieczna Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år Del 2 Sociale medier, søvn og mistrivsel C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g Selvskadende

Læs mere

Statikstik II 2. Lektion. Lidt sandsynlighedsregning Lidt mere om signifikanstest Logistisk regression

Statikstik II 2. Lektion. Lidt sandsynlighedsregning Lidt mere om signifikanstest Logistisk regression Statikstik II 2. Lektion Lidt sandsynlighedsregning Lidt mere om signifikanstest Logistisk regression Sandsynlighedsregningsrepetition Antag at Svar kan være Ja og Nej. Sandsynligheden for at Svar Ja skrives

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Analyse af binære responsvariable

Analyse af binære responsvariable Analyse af binære responsvariable Susanne Rosthøj Biostatistisk Afdeling Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet 23. november 2012 Har mænd lettere ved at komme ind på Berkeley? UC Berkeley

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010. Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31

FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010. Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010 Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 1 Præsentation af Aalborg Universitet 2 af 31 Undersøgelsen Formål:

Læs mere

Trivsel og mistrivsel blandt unge i forskellige livssituationer, med forskellige livserfaringer og med forskellige udgangspunkter i livet

Trivsel og mistrivsel blandt unge i forskellige livssituationer, med forskellige livserfaringer og med forskellige udgangspunkter i livet 12 Trivsel og mistrivsel blandt unge i forskellige livssituationer, med forskellige livserfaringer og med forskellige udgangspunkter i livet Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Kvalitative og kvantitative

Kvalitative og kvantitative Kvalitative og kvantitative - undersøgelsesmetoder Fællesmodul i business DEF Klynge, KEA 2012 Har I brugt dem? Og til hvad? Hvad er værdien ved dem? Business aspektet Før nogen finansierer noget som helst,

Læs mere

CYBERHUS 11. MARTS 2015

CYBERHUS 11. MARTS 2015 CYBERHUS 11. MARTS 2015 PROGRAM v. Nicolai Køster, Rådgivningsfaglig medarbejder, daglig ansvarlig for Livsliniens Net- og Chatrådgivning Livsliniens holdning til selvmord Definition og lovgivning omkring

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Epidemiologiske associationsmål

Epidemiologiske associationsmål Epidemiologiske associationsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 16. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

[Arbejdernes Landsbank] Præsentation af borgerundersøgelse. PrimeTime Kommunikation A/S

[Arbejdernes Landsbank] Præsentation af borgerundersøgelse. PrimeTime Kommunikation A/S 1 [Arbejdernes Landsbank] Præsentation af borgerundersøgelse PrimeTime Kommunikation A/S 2 Indholdsfortegnelse Undersøgelsens formål Metoden bag undersøgelsen Hovedkonklusioner Kendskab Vurdering Brug

Læs mere

Notat om unge med god trivsel

Notat om unge med god trivsel Notat om unge med god trivsel MIPI - Videnscenter om børn og unge Paarisa - Folkesundhedsafdelingen Statens Institut for Folkesundhed Inger Dahl-Petersen Cecilia Petrine Pedersen Peter Bjerregaard Indholdfortegnelse

Læs mere

Selvmordsforsøg i Danmark

Selvmordsforsøg i Danmark Agnieszka Konieczna Selvmordsforsøg i Danmark rateudvikling for perioden 1990 2008 Faktaserien nr. 28 2010 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 28 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning

Læs mere

Borgermåling om vindmøller i København

Borgermåling om vindmøller i København Borgermåling om vindmøller i København Københavns Energi Februar 2011 Konklusion Undersøgelse blandt myndige borgere i Københavns Kommune Stort set alle borgere i Københavns kommune er meget positive overfor

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Praktikpladsmangel øger risiko for at ende i passivitet

Praktikpladsmangel øger risiko for at ende i passivitet Praktikpladsmangel øger risiko for at ende i passivitet Mangel på praktikpladser fører til at flere unge står uden job eller uddannelse. Ceveas beregninger viser, at hvis alle kommuner var lige så gode

Læs mere

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Ungeanalyse En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Indledning Målet med målgruppeanalysen har været at få et overblik over ungegruppen i Roskilde

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet

Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Baggrund Som et middel til at reducere CO2-emissionen fra biler har EU bestemt sig for at indføre

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER

KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER ANALYSERAPPORT KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER Denne rapport samt bilag indeholder den endelige database af spørgeskemaet Anvendelsen af digitale ressourcer

Læs mere

Ældre mennesker og alkohol

Ældre mennesker og alkohol Version: 12.07.12 Ældre mennesker og alkohol Alkoholfokus i ældreindsatsen I perioden august 2009 til august 2013 løber projektet Alkoholfokus i ældreindsatsen, som et samarbejde mellem Sundhed og Omsorg

Læs mere

Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet

Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet Denne undersøgelse er udarbejdet på baggrund af i alt 1581 gennemførte interview med repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover,

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Notat om selvmordstanker og selvmordsforsøg blandt unge i Grønland

Notat om selvmordstanker og selvmordsforsøg blandt unge i Grønland Notat om selvmordstanker og selvmordsforsøg blandt unge i Grønland MIPI Videnscenter om børn og unge Paarisa Folkesundhedsafdelingen Statens Institut for Folkesundhed Cecilia Petrine Pedersen Inger Dahl-Petersen

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

Økonomisk kortlægning af koncerter i Aarhus

Økonomisk kortlægning af koncerter i Aarhus Økonomisk kortlægning af koncerter i Aarhus Tekst: Stefan Rasmussen Udgiver: Arrangørgruppen Aarhus / Promus Foto: Bertand Ønsker du yderligere oplysninger om undersøgelsen kontakt: info@promus.dk 1 0.

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning

Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Faktaserien Nr. 14 Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning

Læs mere

Danskernes forestillinger om kriminalitet

Danskernes forestillinger om kriminalitet Danskernes forestillinger om kriminalitet Det Kriminalpræventive Råd Epinion Januar 2013 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A DK-8000 AARHUS

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

Selvmordsproblematik

Selvmordsproblematik Selvmordsproblematik V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen 1. Hvad ved vi generelt om selvmordsproblematik? 2. Vurdering af selvmordsrisiko Fakta Selvmord I Danmark i 2012: 661 heraf 494 mænd

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Curriculum. Publications

Curriculum. Publications Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

BORGER- PANEL. Unge mænd står udenfor foreningslivet. Januar 2015

BORGER- PANEL. Unge mænd står udenfor foreningslivet. Januar 2015 BORGER- PANEL Januar 2015 Unge mænd står udenfor foreningslivet 3 ud af 4 danskere er medlem af en forening. Mest populært er det at være en del af sports- og fritidsforeninger efterfulgt af medlemskab

Læs mere

Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012

Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012 Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012 1 Sammenfatningens forfattere Steen Møller Hansen, læge, Region Nordjylland

Læs mere

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Læs mere om nye titler fra Academica på www.academica.dk Nikolaj Malchow-Møller og Allan H. Würtz Indblik i statistik for samfundsvidenskab Academica Indblik

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Danskernes forbrug af kosttilskud

Danskernes forbrug af kosttilskud E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 2, 2014 Danskernes forbrug af kosttilskud Af Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet ISSN: 1904-5581 En opgørelse fra DTU Fødevareintituttet

Læs mere

TEMA 2013 FAKTAARK. Mænds mentale sundhed og problemer

TEMA 2013 FAKTAARK. Mænds mentale sundhed og problemer DK TEMA 2013 FAKTAARK Mænds mentale sundhed og problemer 2 HVORFOR TEMA OM MÆNDS MENTALE SUNDHED? Alt for mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det og kun halvdelen af de mænd, der

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING NOTAT 31. AUGUST 2015 RESUMÉ Det er i denne kortlægning blandt landets folkeskoler blevet undersøgt, hvor stor en andel

Læs mere

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Knap hver tredje respondent (29%) er ikke bekendt med, at de kan ændre på privatlivsindstillingerne i deres browser,

Læs mere

Bilag 1: Spørgeskemaer og kvantitativ analyse

Bilag 1: Spørgeskemaer og kvantitativ analyse Bilag 1: Spørgeskemaer og kvantitativ analyse Bortfaldsanalyse: Spørgeskema om organisering Spørgeskemaet om organiseringen af MED-systemet blev sendt til i alt 99 respondenter. Respondenterne var enten

Læs mere

Kommunernes tilbud til personer med spiseforstyrrelser eller selvskade Februar 2013

Kommunernes tilbud til personer med spiseforstyrrelser eller selvskade Februar 2013 Kommunernes tilbud til personer med spiseforstyrrelser eller selvskade Februar 2013 ViOSS - Videnscenter om spiseforstyrrelser og selvskade Dronningens Tværgade 46 1302 København K Telefon: 35 20 04 46

Læs mere

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE 1. december 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE Der har været en voldsom stigning i sundhedsforsikringer, og op i mod 1 mio. personer har nu en

Læs mere

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet Kirubakaran Balasubramaniam Ph.d.-studerende, læge Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Danmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direkte telefon: 65503739

Læs mere

Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune

Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune Katrine Nøhr, Jacob Seier Petersen, Hans Knudsen og Hanne Søndergård Pedersen Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune Hvilke strategier har de for deres boligsituation? Unge på uddannelseshjælp i

Læs mere

Unge og kriminalitet. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec

Unge og kriminalitet. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 11 Unge og kriminalitet Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 195 1. Indledning Dette kapitel belyser endnu et område, der har stor bevågenhed i offentligheden: unges kriminalitet.

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelser og databehandling

Spørgeskemaundersøgelser og databehandling DASG. Nye veje i statistik og sandsynlighedsregning. side 1 af 12 Spørgeskemaundersøgelser og databehandling Disse noter er udarbejdet i forbindelse med et tværfagligt samarbejde mellem matematik og samfundsfag

Læs mere

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed 2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Effektmålsmodifikation

Effektmålsmodifikation Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

Simpsons Paradoks. Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser. Inge Henningsen

Simpsons Paradoks. Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser. Inge Henningsen Simpsons Paradoks Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik Københavns Universitet 1 Simpsons Paradoks -Et emnearbejde om årsag og sammenhæng

Læs mere

Statistik II 4. Lektion. Logistisk regression

Statistik II 4. Lektion. Logistisk regression Statistik II 4. Lektion Logistisk regression Logistisk regression: Motivation Generelt setup: Dikotom(binær) afhængig variabel Kontinuerte og kategoriske forklarende variable (som i lineær reg.) Eksempel:

Læs mere

Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema.

Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema. Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema. En sammenligning af forekomsten af udvalgte indikatorer. Anne Illemann Christensen,

Læs mere