Ørby vejen frem. 1. Projektets titel Alle til uddannelse!

Transkript

1 1. Projektets titel Alle til uddannelse! 2. Formål og mål Projektet Alle til uddannelse har følgende formål: At give matchgruppe 2 og 3 unge under 25 år de fornødne personlige, social og faglige kompetencer til at kunne påbegynde og gennemfører en ungdomsuddannelse. Målene herfor er: at alle unge afklares at den unge integreres på et af produktionsskolens værksteder (kendte rammer for den unge) med henblik på fortsat afklaring til uddannelse, herunder EGU og STU. at 80 % har en plan som primært sigter mod et uddannelses forløb og sekundært sigter mod et konkret job på arbejdsmarkedet at 75 % af de unge der er påbegyndt en uddannelse stadig er i uddannelse 4 måneder efter at 20 % kan som minimum have fået en grundig faglig og personlig afklaring af ressourcer samt kompetencer som kommunen kan bruge i den videre jobplan. at alle har tilegnet sig værdifulde værktøjer, så de har de fornødne redskaber til at håndtere problemstillinger i deres liv, og derigennem blive mere selvhjulpne, samt få øgede valg- og handlekompetencer. 3. Målgruppe Som udgangspunkt henvender forløbet sig til unge i aldersgruppen år, der ud over ledighed og en manglende kompetencegivende uddannelse, har personlige og sociale problemer. Nogle af de barrierer der kan observeres i forhold til at påbegynde og fastholde en ungdomsuddannelse er: Ingen eller ringe afgangseksamen, sociale og familiemæssige problemer, personlige problemer af psykisk og fysisk karakter samt evt. misbrug. Dertil kommer adfærd, der afviger fra normen på arbejdsmarkedet og uddannelsesinstitutionerne. Der er derfor ofte brug for vejledning, træning og opkvalificering, før de er klar til en uddannelse. Mange har tidligere påbegyndt en uddannelse, men er faldet fra, eller har haft skiftende ufaglærte job af kortere varighed. Andre har ikke rigtigt været i gang med noget siden de afsluttede folkeskolen, men tilmelder sig jobcentret, når de fylder atten år. En del af gruppen er usikre på hvilken retning, de vil gå uddannelsesmæssigt. De vælger uddannelse, fordi det gør/skal man nu engang. Der er også mange, der er helt afklaret om hvad de vil, men hvor usikkerhed drejer sig om andre ting, som for eksempel kvalifikationer, evner, økonomi samt selvværd og selvtillid. 4. Motivering Det overordnede formål med projektet er at igangsætte en, forebyggende og helhedsorienteret indsats med henblik på at udvikle de unges valg- og handlekompetencer i forhold til fremtidig uddannelse og erhvervsmål. Formålet er helt konkret at motivere og engagere de unge i en indsats, der sikrer, at de udvikler de kompetencer, de har brug for, for at blive klar til, fastholde og fuldføre en ungdomsuddannelse. Dette er en essentiel udfordring, idet målgruppen for projektet som følge af nederlag og træthed i forhold til skole og uddannelse ofte har en opgivende holdning og manglende basale forudsætninger for at kunne håndtere det senmoderne samfunds forpligtelser. Projektet har sit overordnede udspring i tanken om, at jo bedre det enkelte individ har det, jo bedre samfundsborger kan den enkelte være. Det vil sige, at jo højere grad af selvhjulpenhed og livskvalitet den enkelte borger har, jo mere kan vedkommende yde og på den måde spare kommunen og regionen for unødvendige udgifter, såsom offentlig forsørgelse og udgifter til sygebehandling. Projektet skal afdække om der sker en øget tilgang til uddannelse af unge på offentlig forsørgelse ved at afsætte ekstra resurser til et forløb på Produktionsskolen, hvor der vil være et særligt fokus på at styrke den unges personlige og sociale kompetencer. Ansøgning til LBRSide 1

2 5. Form Projektet har løbende ind- og udslusning, hvilket betyder at antallet af unge der kommer igennem projektet ikke kan forudsiges. Kontaktpersonen i jobcentret visiterer til projektet og laver en plan i samarbejde med den unge og Produktionsskolens projektmedarbejder vedr. opstart, individuelle fokusområder, målgruppevurdering, m.v.,. Alle til uddannelse er integreret i værkstedet Natur og Service, der har til huse på Produktionsskolens gård i Ørby. Natur og Service har desuden tilknyttet 2 produktionsskolebaserede lærlinge og 1 medarbejder ansat i skånejob 1 fuldtidsmedarbejder og 5 ordinære elever. De 4 unge der er plads til i projektet, indskrives som produktionsskoleelever og modtager derved skoleydelse mens de er indskrevet i projektet. De bliver desuden tilgodeset med et ekstraordinært tilbud (se pkt. 6). Kontaktpersonen i jobcentret og Produktionsskolens projektmedarbejder sikrer at der løbende bliver indskrevet nye elever i projektet, således de 4 elevpladser så vidt muligt er besat. 6. Indhold Projektet har følgende indhold i forhold til målsætningerne og tilsigtede resultater nævnte under punkt 2): Individuelt forløb med undervisning, oplæg og konkrete øvelser, herunder vækstsamtaler. Afklaring af værdier og uddannelse. Målsætninger i forhold til alle områder i de unges liv. Individuel vejledning. Ansvar og motivation for eget liv. Kommunikation: Udvikle de sociale kompetencer, de unge lærer at være sammen med andre mennesker på en hensigtsmæssig måde. Selvværd og selvtillid: Opbygge en øget identitetsfølelse og bevidsthed. Vaner og mønstre: Ændre de uhensigtsmæssige vaner ved at ændre de grundlæggende uhensigtsmæssige mønstre. Tanken er, at de unge som udgangspunkt mødes med krav de kan håndtere og dermed skabe motivation til at kunne mere. Moduler i forløbet: Praktiske opgaver De vil være daglig beskæftigelse med praktiske gøremål i f.eks. Vedligehold, Service, Kreativ produktion og Grøn linje. Opgaverne er baseret på reel produktion. Sund kost Her er formålet at styrke de unges bevidsthed om kostens betydning for, hvad de kan yde. Bevidstheden omkring fænomenet Brainfood skal være med til at øge de unges intellektuelle kapacitet og ændre deres uhensigtsmæssige kostvaner, ligesom det vil reducere graden af sygdom, der vil kunne være hæmmende for den unges fastholdelse i et uddannelses- eller arbejdsforløb. Der spises morgenmad og middagsmad på gården og der er frugt, kaffe, te i løbet af dagen. De unge betaler 25 kr. om dagen for dette. Maden kommer fra skolens køkken på Norgesvej og skal kun anrettes når den kommer til Ørby. Motion To gange per uge i et fitnesscenter. De unge skal være sammen om holdaktiviteter for at optimere fællesskabet og læringsprocesser omkring gruppedynamik samt gruppedannelse. Derudover tjener en bedre kondi også det formål, at skulle øge den unges indlæringsmæssige kapacitet og selvtillid. Privat økonomi Basale sunde økonomiske færdigheder og vaner læres, så en øget økonomi styring og bevidsthed kan give mere overskud, såvel økonomisk som personligt. Formålet er helt konkret at gøre de unge mere selvhjulpne og bevidste om deres økonomiske valg, således, at de ikke forgælder sig med unødige forbrugslån, som kan starte en social deroute med deraf følgende byrder for det offentlige system. Ansøgning til LBRSide 2

3 Praktik på produktionsskolen eller i erhvervslivet samt kombinationsforløb på erhvervsskoler Mulighed for de unge at afprøve og afklare fremtidige uddannelses- og beskæftigelsesmæssige ønsker. Dette for at give så høj grad af afklarethed for de unge som muligt, således at sandsynligheden for, at de gennemfører den påbegyndte uddannelse øges yderligere. Morgenvækning: Sørge for at de unge møder til tiden, det vil sige at den unge vækkes og hentes på sin bopæl, hvis det er en forudsætning for, at den unge kan deltage i projektet. Udbyttet for den unge er at blive mødt, hvor den unge er, og at få støtte til at bryde uhensigtsmæssige, ustabile møde mønstre. Dette vil foregå i samarbejde med den unges kontaktperson, hvis en sådan findes. Metoder til social kompetenceudvikling: A.S.K Som udgangspunkt arbejdes der med en model der kaldes A.S.K. Alternativ Sundhed Kognition. Den har sit fokus på den unges Kerneoverbevisning (habitus), Basale antagelser, og Automatisk tænkning. For at hjælpe den unge til at mestre livet bedre, er det nødvendigt at tage fat i de indarbejdede uhensigtsmæssige mønstre de har. Det foregår gennem div. praktiske opgaver, som vedligehold af udeområde, anretning af mad, bygningsvedligeholdelse og kreativt arbejde. Derudover arbejdes der struktureret med at øge den unges robusthed ved hjælp af et skema der sikrer Refleksion Erkendelse Visualisering Handling. Det vigtigste er dog, at der bliver skabte en god relation til de unge og til netværket omkring den unge, da det er den der skal bære alt det andet igennem. NADA akupunktur NADA er et standardiseret øre-akupunktur program, som består af fem kinesiske øre-punkter. Formålet med NADA er, at lindre akutte symptomer og en måde at genskabe balancen på, såvel fysisk som psykisk. Det vil sige NADA virker fremmende på mere ro, bedre nattesøvn, bedre koncentrationsevne og et større overskud til at modstå misbrug. NADA-behandling er tænkt som en hjælp i abstinensbehandling og ved psykiske problemer som angst, søvnforstyrrelser, aggressioner m.m. NADA er et supplement til behandlingen og erfaringerne viser, at NADA understøtter og optimerer anden behandling. Behandlerne som tilbyder NADA er diplomuddannet i metoden. Samarbejdspartner: Der vil løbende være samarbejde med kommunens misbrugskonsulenter, sundhedsmedarbejder, UU samt Jobcentrets ungeteam, Produktionsskolens vejleder, underviser og øvrige værkstedslærer. 7. Evaluering Evaluering af projektet Alle til uddannelse tager udgangspunkt i den unges forudsætninger inden deltagelse i projektet, indsatsen under vejs og resultatet. Se bilag Forankring Der afholdes et midtvejs og et afsluttende møde i LBR, hvor projektets resultater fremlægges. LBR vil ud fra disse resultater lave en anbefaling til kommunen. 9. Aktivitets- og tidsplan Projektet løber fra 1. september 2013 til og med 30. juni 2014, og har følgende aktivitets- og tidsplan: Ansøgning til LBRSide 3

4 Sept. Okt. Nov. Dec. Jan. Feb. Marts April Maj Juni Mødeaktivitet Opstart alle ansvarlig medarb. Midtvejs Styregr. ansvarlig medarb. Projektansvarlig Evaluerinsgr. Projektansvarlig Evaluerinsgr. Afslutning Styregr. Afslutning alle Orientering Orientering om projektets status på de fastlagte LBR-møder i projektperioden Indslusning Foregår løbende i perioden til og med maj måned Udslusning Kan foregå i hele perioden Samarbejdspartner Indkaldes efter behov 10. Organisation Projektmedarbejder Visitation til projektet? Haderslev Jobcenter Styregruppemedlem Ledelsesrepræsentant og Kontraktholder fra Haderslev jobcenter Evalueringsgruppen? Jobcentret Laila Mortensen HPS Projektansvarlig og styregruppemedlem Dorte Lundorff Forstander Haderslev Produktionsskole Samarbejdspartner UU Haderslev Haderslev Rådgivningscenter HPS vejleder komb.forløb HPS vejleder ekstern praktik Sundhedsmedarbejder Projektmedarbejder Ungeteamet Michael i Jobcentret Lau Haderslev PS Den projektansvarlige indkalder til møder, holder styregruppen orienteret om projektets forløb/udvikling, samt orientere om projektes status på LBR-møderne i projektforløbet. Styregruppen er rådgivende og tilretter projektet løbende. Projektmedarbejderne aftaler en smidig og hensigtsmæssig samarbejdsprocedure. Evalueringsgruppen samarbejder med Projektmedarbejderne i forhold til løbende effektmåling og evaluering. Samarbejdspartnerne indkaldes i det omfang der er nødvendigt for at den unge får succes med forløbet. Ansøgning til LBRSide 4

5 11. Budget Haderslev Jobcenters udgift Haderslev Produktionsskole udgift LBR Visitering af unge Kørsel ved morgenhentning m.v. 1 HPSmedarb. i 10 måneder kr Møde i styregruppen Løn til medarbejder i Skånejob HPS timeforbrug til evaluering kr Møde i projektgruppen Administration af projektet Mødeaktivitet, kaffe, te og brød kr Møde i evalueringsgruppen Ledelse af projektet I alt kr Haderslev Produktionsskole søges hermed LBR om kr til projekt Ørby vejen frem. Ansøgning til LBRSide 5