METODER OG RESULTATER...3

Transkript

1 Vejdirektoratet Keld Andersen Planlægningsafd. Att: Mette Jeppesen/Ole Kirk nr. LIFE02/ef.: LCA NOTAT: Undersøgelser af flagermus samt forslag til afværgeforanstaltninger i forbindelse med Nye veje ved Næstved, nordlig linjeføring (vedr. Regionplantillæg nr. 6 til Regionplan for Storstrøms Amt, august 2006) Dato: 2. udgave 23. september 2009 Feltarbejde: Julie Dahl Møller Tekst: Julie Dahl Møller og Martin Hesselsøe Kort: Jakob Hassingboe Indhold: 1. INDLEDNING METODER OG RESULTATER Feltarbejde Resultater AFVÆRGEFORANSTALTNINGER Generelle afværgeforanstaltninger Specifikke afværgeforanstaltninger...6 BILAG 1. OVERSIGTSKORT...11 BILAG 2. UNDERSØGELSESOMRÅDER...12 BILAG 3. FLAGERMUSARTER (SOMMER)...13 BILAG 4. FLAGERMUSARTER SEPTEMBER (VEST)...14 BILAG 5. FLAGERMUSARTER SEPTEMBER (ØST)...15 BILAG 6. AFVÆRGEFORANSTALTNINGER (OVERSIGT)...16 BILAG 7. AFVÆRGEFORANSTALTNINGER (VEST)...17 BILAG 8. OPSUMMERING AF ANBEFALINGER...18 AMPHI Consult er et landsdækkende konsulentfirma der arbejder med rådgivning og planlægning indenfor biologi, miljø og natur. Firmaet har siden opstart i 1992 beskæftiget forskellige eksperter indenfor flere fagområder (biologer, agronomer, ingeniører m.fl.). Læs mere om vores arbejde på Amphi Consult v/martin Hesselsøe Aps, Jægergangen 61, 2880 Bagsværd, mh@amphi.dk, Amphi Consult v/martin Hesselsøe Aps, Forskerparken NOVI, 9220 Aalborg Ø, mh@amphi.dk, Tel: Amphi Consult v/lars Briggs, Forskerparken 10, 5230 Odense M lb@amphi.dk, Amphi Consult v/per Klit Christensen, Vistelhøjvej 5, Skarrild, 6933 Kibæk, pkc@amphi.dk, Amphi Consult v/lars Christian Adrados, Årupvej 44, Årup, 7752 Snedsted, lca@amphi.dk,

2 1. Indledning Opgaven omfatter en feltgennemgang efter flagermus og flagermuslokaliteter langs den nordlige linjeføring (NH) ved Næstved. Derudover omfatter opgaven en vurdering af omfanget af relevante afværgeforanstaltninger, med henblik på at sikre områdets økologiske funktionalitet for flagermus. Feltarbejdet er gennemført ved lytning efter fouragerende flagermus med detektor, samt eventuelt anvendelse af detektorbokse på udvalgte steder langs linieføringerne. Efterfølgende er gennemført computeranalyse af ultralydskrig som er optaget i felten, for så vidt muligt at sikre korrekt artsbestemmelse. Undersøgelserne rettes primært mod de dele af strækningen, som anses for særligt relevante for flagermus. Dvs. områder hvor tracéet passerer åer, skove, gamle huse og eventuelt levende hegn. Anden udgave af dette notat er opdateret på baggrund af feltarbejde som er gennemført i første del af september. Anbefalingerne til afværeforanstaltninger i 1. udgave var udarbejdet således, at der ikke vil komme flere forslag på baggrund af feltarbejdet i september. Det sidste feltarbejde har imidlertid kunne påvise at behovet for passagemuligheder ikke er til stede i alle områder, og omfanget af afværgeforanstaltninger dermed kan reduceres. På baggrund af resultaterne fra den sidste del af feltarbejdet er nogle anbefalinger til afværgeforanstaltninger fjernet i denne 2. udgave af rapporten. Lektor Hans J. Baagøe (Statens Naturhistoriske Museum, Zoologisk Museum) har bidraget med kommentarer. 2

3 2. Metoder og resultater 2.1 Feltarbejde Den undersøgte vejstrækning er vist på Bilag 1. En fuldstændig kortlægning af artsdiversitet, flyveruter, yngle-, raste- og overvintringslokaliteter for flagermus kræver mange nætters detektorundersøgelser både forår, sommer og efterår. Uanset dette kan det ofte være næsten umuligt at finde overvintringslokaliteterne. Det anbefales i den konkrete sag at fokusere på at udføre detektorundersøgelser i juli - primo august (yngletiden) samt opfølgende undersøgelser i september, hvor de fleste kolonier er brudt op og flagermusene i større eller mindre grad benytter alternative tilholdssteder (mellemkvarterer), flyveruter og fourageringsområder. Dette giver en relativ bred information om flagermusenes yngle- og rasteområder i det berørte terræn. I denne rapport er der på baggrund af kortlæsning og besigtigelser i felten udvalgt to hovedområder samt fire mindre lokaliteter i form af levende hegn til detaljerede undersøgelser (se Bilag 2). De to hovedområder blev udvalgt på baggrund af kombinationen af skov og å (Suså) i relativ tæt forbindelse. Levende hegn fungerer som flyveruter for flagermus, som næsten altid (fx. dværg- og vandflagermus) eller ofte (fx. syd- og brunflagermus) følger strukturer i landskabet. Særligt hvor levende hegn forbinder skovområder med søer eller åer, er de levende hegn ofte afgørende for dyrenes færden. De fire levende hegn blev udvalgt som mulige led i væsentlige flyveruter mellem ynglesteder og fourageringslokaliteter. I hvert hovedområde blev der lyttet i to nætter med håndholdt detektor og optager, en nat i august og en i september. I de fire levende hegn blev flagermusaktiviteten kun kortlagt i løbet af en enkelt nat i september. På alle fire lokaliteter blev flagermusaktiviteten registreret vha. en detektorboks, som automatisk optager ultralyd. Udvælgelsen af lokaliteter er udtryk for en nødvendig prioritering. Der kan naturligvis også findes flagemusaktivitet i øvrige, uundersøgte områder. De udførte undersøgelser giver naturligvis kun giver af aktiviteten i området. Anvisningerne i denne rapport er baseret på disse øjebliksbilleder, kombineret med en generel viden om velegnede yngle- og rastelokaliter, fourageringsområder og flyveruter. Ved undersøgelserne med håndholdt detektor med optager benyttes både heterodyn og tidsekspansion. Lydene analyseres efterfølgende på computer, hvor de sammen med observationer af dyrenes størrelse og adfærd danner grundlag for en meget sikker bestemmelse af arterne. Ved registreringerne med detektorboks, analyseres tidsekspansionsoptagelserne. Herved vil flagermusene oftest, men ikke altid, kunne bestemmes til art. I det følgende resumeres det udførte feltarbejde: 3. aug. og 16. sep. 2009: Detektorundersøgelser i område B (Bilag 2). Dvs. langs den planlagte vejføring umiddelbart øst for Suså i det åbne areal ned til åen og skovarealet umiddelbart nord for Enggården. Ved lytning med flagermusdetektor blev fouragerende og såvel som forbipasserende arter registreret. Derudover blev der i august målrettet lyttet efter kolonier i træer. 3

4 4. aug. og 14. sep. 2009: Detektorundersøgelser i område A (Bilag 2). Dvs. langs den planlagte vejføring hvor den krydser Suså samt umiddelbart vest herfor, i skovområdet ved Humlebjerg. Ved lytning med flagermusdetektor blev fouragerende og såvel som forbipasserende arter registreret. Derudover blev der i august målrettet lyttet efter flyveruter og kolonier i træer. 14. sep. 2009: Optagelser med detektorboks ved ét levende hegn (detektorboks placering C,Bilag 2) 16. sep. 2009: Optagelser med detektorboks ved tre levende hegn (D, E og F,Bilag 2) 2.2 Resultater Bogstaveringen af de undersøgte områder fremgår af Bilag 2. Resultatet af undersøgelserne er opsummeret på Bilag 3, Bilag 4 og Bilag 5. Område A, vest for Suså 4. august: Gennemgang af vejstrækningen gennem skovområdet ved Humlebjerg, umiddelbart vest for Suså. Generelt er der observeret meget lidt aktivitet af flagermus. En forklaring på den ringe aktivitet er sandsynligvis, at en stor del af skoven omkring den planlagte vejføring består af granplantage. Grantræer danner ikke hulheder ligesom løvtræer, og områder med grantræer er derfor ikke så velegnede som yngle- og rasteområder for flagermus, som løvskov. Aktiviteten i området var koncentreret omkring et bælte af løvtræer som løber langs sydsiden af den gamle øst-vest gående skovvej, særligt i den østlige halvdel af vejstrækningen (dvs. de østligste 70 m af vejstrækningen). Her krydsede få individer af dværgflagermus den gamle skovvej, og det er dermed også et muligt krydsningspunkt for den planlagte vej, som løber parallelt med skovvejen. De registrerede flagermusarter langs den øst-vest-gående del af skovvejen var dværg- og sydflagermus, samt brunflagermus og sydflagermus over markerne umiddelbart vest for den omtalte skovvej. Der er tale om relativt få individer, og der blev ikke fundet kolonier. Derudover blev der på den vestligeste af de nord-sydgående veje i skovområdet hørt en Myotis sp. Observationen blev gjort ca. 20 m syd for den øst-vest-gående vej (se Bilag 3). Da dyret hurtigt forsvandt igen, var der ikke nok iagttagelser af dyret til at basere en bestemmelse på, men det er meget muligt at der var tale om en vandflagermus. 16. september: I september blev der ligesom i august fundet dværgflagermus, denne gang udelukkende i udkanten af skoven. Derudover lod en enkelt troldflagermus sig høre i den vestlige skovkant og endelig blev der samme sted gjort adskillige observationer af den sjældne bredørede flagermus (se Bilag 4). Denne art er rødlistet og ikke blot opført på habitatdirektivets bilag IV, men også på bilag II. I Danmark findes der så vidt vides kun små, lokale bestande på Sydsjælland, Lolland og Falster. De bredørede flagermus strejfer en del omkring på denne årstid, og det er derfor ikke til at sige, om arten også yngler i området. Vejstrækningen over Suså (mellem område A og B) 4. august: Ved detektorundersøgelsen kunne det konstateres, at adskillige individer af vandflagermus fouragerede lavt over vandoverfladen på den strækning af Suså, som 4

5 krydses af den planlagte linjeføring. I det åbne område omkring Suså blev der også registreret brunflagermus. 16. september: Også i september var der jagende vandflagermus over Suså. Derudover en enkelt dværgflagermus (Bilag 4). I det åbne område på østsiden af Suså blev der hørt sydflagermus. Område B, skovområdet øst for Suså og nord for Enggården 3. august: Skoven her er meget tæt, og det er sandsynligvis grunden til at der ikke kunne konstateres flagermus inde i selve skovstykket. Langs den sydlige og østlige kant af skovstykket blev der dog hørt dværgflagermus individet ved den sydlige kant var fouragerende (se Bilag 3). Også her var der tale om relativt få individer, og der blev ikke fundet kolonier. 14. september: Et lignende billede gjorde sig gældende i september, med ganske få iagttagelser af dværgflagermus i kanterne af skoven (Bilag 4). Detektorboks C Detektorboksen i dette levende hegn optog i september kun ganske få skrig fra brun-, sydog dværgflagermus. Det levende hegn bestod af én række træer og var meget hullet. Resultaterne fremgår af (Bilag 4). Detektorboks D Levende hegn ved baneskråning. Mange optagelser af syd- og brunflagermus, lidt færre af dværgflagermus. Syd- og brunflagermus blev observeret fouragerende på engen ned til Suså, og en del af den målte aktivitet for disse arter afspejler sandsynligvis denne aktivitet. Resultaterne fremgår af (Bilag 4). Detektorboks E Levende hegn Dette levende hegn bestod af en enkelt række træer. Ofte var der store mellemrum mellem træerne. Der blev kun fundet en meget begrænset aktivitet af dværgflagermus. Resultaterne fremgår af (Bilag 5). Detektorboks F Levende hegn Det levende løvtræshegn danner sammen med den parallelle nåletræsbevoksning en bred korridor i landskabet. Der blev optaget mange ultralydsskrig, først og fremmest fra dværgflagermus, men også mange fra bredøret flagermus, samt færre fra syd- og brunflagermus. Resultaterne fremgår af (Bilag 5). 5

6 3. Afværgeforanstaltninger 3.1 Generelle afværgeforanstaltninger Tidlig iværksættelse af foranstaltninger Habitatdirektivet tillader indgreb i yngle- og rasteområder, hvis der gennem afværgeforanstaltninger sikres opretholdelse af områdets sammenhængende økologisk funktionalitet. Benyttelse af nye passager kræver en vis tilpasningstid, da flagermusene først skal ændre deres flyveruter. Nye beplantninger vil først være effektive som ledelinier eller erstatning for træfældning i løbet af en årrække. For at de skal virke hurtigst muligt, bør afværgeforanstaltninger derfor gennemføres så tidligt som muligt i projektforløbet, dvs før anlægsarbejdet. Træfældning Pga. risikoen for fjernelse af opholdssteder (rasteområder) i træer og forstyrrelse af visse arters flyveruter bør træfældning ved anlægsarbejderne reduceres til det minimalt nødvendige, og arbejdsveje og øvrige arbejdsarealer bør placeres udenfor bevoksninger. Fældning af større træer bør i videst muligt omfang foregå udenfor yngle- og overvintringsperioderne. Ifølge jagtloven må hule træer og træer med spættehuller kun fældes fra 1/9 til 31/10. Øvrig træfældning bør foregå i samme begrænsede periode. Hensyn i anlægsfasen Indenfor flagermusenes aktive periode bør arbejde om natten undgås, navnlig i nærheden af ynglesteder og hyppigt benyttede flyveruter. Selv om nogle flagermusarter søger føde ved gadelamper, vil ny belysning virke forstyrrende, ikke mindst på flugtruter. Sikkerhedsbelysning skal begrænses mest muligt og afskærmes, så omgivelserne skånes. Lamper med gul stråling i området omkring ca. 580 nm har et spektrum tæt ved langbølge-enden af det interval, der kan ses af flagermus. Disse lamper har praktisk taget ingen lokkevirkning på insekter og dermed heller ikke for flagermus. 3.2 Specifikke afværgeforanstaltninger De omtalte afværgeforanstaltninger er nummereret Bilag 6 og Bilag 7. 1: Flagermuspassage under vejbro over Suså (Bilag 7) Over vandoverfladen på Suså blev der registreret vandflagermus. Derudover kan åen og skovkanten på den sydvestlige side af åen fungere som ledelinje for flere andre arter af flagermus bla. syd- og brunflagermus, som blev registreret over de ånære arealer. Vandflagermusen fouragerer typisk lige over vandspejlet, og denne art skal kunne passere under vejbroen. Hollandske undersøgelser (tidligere refereret) anviser en minimum brohøjde på 1 m over vandspejlet for denne art, men denne højde er ifølge H. J. Baagøe formentlig ikke tilstrækkelig. Der anbefales derfor en brohøjde på 2 m over vandspejlet. Det må desuden anbefales at lave broen på søjler for at skabe mest muligt frit rum under den. 6

7 2: Flagermuspassage over vejstrækning vest for vejbro over Suså (Bilag 7) Også andre arter (fx. dværg- og sydflagermus, som begge blev registreret nær åen) må forventes at flyve langs åen, særligt i forbindelse med skovkanten på åens vestside, lige syd for det sted, hvor åen skæres af den planlagte vejføring. Dværgflagermus jager som regel i mellemhøjde (2 15 m), og det er formentlig mest sandsynligt at den vil forsøge at flyve over broen frem for under den. Det ville være en fordel at forsøge at sikre, at den og andre arter, ledes over vejen. Dette kunne forsøges ved at etablere et levende hegn langs nordsiden af den planlagte vej, på den ca. 40 m lange strækning mellem åen og plantagekanten lige vest for broen (se blå markering Bilag 7). Levende hegn etableres som beskrevet generelt i Tabel 1. Der vides ikke meget om effekten af et sådan tiltag, men det levende hegn kan måske sørge for, at flagermus, som flyver langs skovkanten, bliver oppe over vejen. Langs sydsiden af den omtalte vejstrækning vil skovkanten have en lignende effekt. Skovkanten bør altså så vidt muligt bevares under anlægsarbejdet. Tabel 1. Beskrivelse af nye løvtræsbeplantninger Et nyt løvtræsbælte bør anlægges som tre-rækket læhegn med blandede løvfældende buske og træer (fx svarende til Hedeselskabets 3-rækkede læhegn). Beplantningen skal være så tæt, at flagermusene tvinges opad, og derfor skal træagtige buske eller træer, som forgrener sig meget indgå i beplantningen. Løvtræsbæltet skal på sigt blive mindst 6 meter højt, for også at sikre mod kollisioner med lastbiler, og placeres så tæt ved vejen at der på sigt næsten bliver forbindelse mellem trækronerne på hver side af vejen. Det forudsættes at vejen er 2 sporet. Er vejen bredere end det, så er det normalt ikke muligt at sikre forbindelse på tværs af vejen mellem trækronerne. Dermed risikerer man, at flagermusene går ned i højde inden de er fløjet over vejen. Derudover forudsættes det at beplantningerne kan etableres helt op til vejbanen, med henblik på at sikre de bedste muligheder for at opnå en forbindelse mellem træer på hver side af vejen. 3: Løvtræsbæltet syd skovvejsstrækning i skoven ved Humlebjerg (Bilag 7) Dette eksisterende løvtræsbælte bliver ikke berørt direkte af den planlagte vejføring. Da det indeholder adskillige meget store poppeltræer, som på sigt kan udgøre velegnede ynglelokaliteter for flagermus, bør løvtræsbæltet så vidt muligt bevares under anlægsarbejdet. I det omfang at løvtræsbæltet og poplerne i særdeleshed fældes, herunder også ved senere vedligeholdelse af vejens omgivelser, stormsikring etc, så skal der plantes nye løvtræer som erstatning. Plantning af nye træer må gerne ske længere væk fra vejen, evt. i forlængelse af løvtræsbæltets sydlige side. 4: Granplantagen nord skovvejsstrækning i skoven ved Humlebjerg (Bilag 7) Aktiviteten af flagermus i granplantagen langs den eksisterende skovvej, var forholdsvis begrænset og bestod hovedsagligt af dværg- og sydflagermus. Selvom granplantager ikke 7

8 udgør gode ynglesteder, kan de blive brugt som jagtområder, og særligt i kanterne kan arter som fx dværgflagermus jage. I dette tilfælde er det desuden muligt, at denne træbevoksning langs den planlagte vejs nordside kan bidrage til at holde flagermus, som krydser vejen, oppe over trafikken. Derfor kan det være en fordel at bibeholde et bælte af træer langs nordsiden af den planlagte vej på det stykke, hvor den går igennem den eksisterende granplantage ved Humlebjerg. Er dette ikke muligt på basis af den allerede eksisterende granbeplantning, kan der kompenseres ved at plante et løvtræsbælte langs vejens nordlige side på den nævnte strækning. Et nyt løvtræsbælte bør anlægges som beskrevet i Tabel 1. 5: Hop-over ved levende hegn på vestsiden af Humlebjerg-skoven (Bilag 7) Langs dette levende hegn blev der registreret 4 arter af flagermus: syd-, dværg- og troldflagermus samt bredøret flagermus. Særligt den sidstnævnte art er sårbar, dels fordi den kun forekommer i små, spredte bestande og dels fordi den flyver meget lavt, omkring 1-2 meters højde, når den flyver fra sted til sted. Den planlagte vej krydser det levende hegn, og det er nødvendigt at forsøge at få den bredørede flagermus og de øvrige arter ledt op over trafikken. Den eneste kendte metode til at gøre dette er et såkaldt hopover (beskrevet nedenfor). Effekten af hop-overs er ikke veldokumenteret, og der er brug for undersøgelser for at klarlægge, hvordan de kan fungere for hver enkelt flagermusart. I den konkrete situation anbefales etablering af hop-over, uanset den usikkerhed som er forbundet med om denne foranstaltning vil virke efter hensigten. Hop-overs består af løvtræsbælter, som plantes helt op til vejen på hver side af den. De skal være omkring 30 m lange og skal mindst bestå af tre rækker af blandede løvtræer som beskrevet i Tabel 1. Anlæg af "hop-over" er skitseret på Figur 1. Forslaget om anlæg af "hop-over" er baseret på anbefalinger fra Hollandske undersøgelser 1. Det forudsættes i det hollandske materiale, at vejen er 2- sporet, og beplantningen kan gennemføres helt ud til vejbanen. Er vejen bredere end det, så vil det næppe være muligt at sikre forbindelse på tværs af vejen via trækronerne. I så fald anbefales i det udenlandske materiale, at adskille kørebanerne med midterrabat på krydsningspunktet og etablere vegetation (dvs høje træer) i midterrabatten. 6: Levende hegn (Bilag 6) På baggrund af det store antal registreringer af dværgflagermus og bredøret flagermus langs dette levende hegn, anbefales det at foretage afværgeforanstaltninger her. Formålet med foranstaltningerne er at tvinge flagermus, som flyver langs hegnet, op over trafikken på den planlagte vej. Dette er særligt vigtigt for bredøret flagermus, der blot flyver i 1-2 meters højde når de flyver fra sted til sted. Denne art findes kun i små, spredte bestande på Sydsjælland, Lolland og Falster og er derfor særligt sårbar. En afværgeforanstaltning er også relevant for dværgflagermusen, som flyver i mellemhøjde (2-15 m). 1 H.J.G.A. Limpens & G. Veenbaas 2005: Bats and road construction. 8

9 Der findes ingen artsspecifikke, veldokumenterede afværgeforanstaltninger. Etablering af et hop-over er en mulighed, men dets effekt bør efterprøves. Hop-overs er nærmere beskrevet ovenfor, i afsnittet om afværgeforanstaltning nr 5. Etablering af et normalt hopover vil forudsætte, at tilkørselsvejen til gården Kalsager ændres, da rækken af træer ellers vil gå tværs over vejen. Er dette ikke muligt, må man på øst-siden af det levende hegn nøjes med en kort række af træer fra det levende hegn hen til tilgangsvejen (½-1 meter). Figur 1 Eksempel på hop-over, som sikrer at flyveruten er i en sikker højde over vejen 2. Beskrivelse af beplantningerne fremgår af Tabel 1. Øst for Suså (område B, Bilag 2 ) Ved den planlagte vejføring i det åbne areal umiddelbart øst for Suså, blev der registreret en del fouragerende sydflagermus, samt brunflagermus, Det er ikke muligt at lave nogle effektive afværgeforanstaltninger i forbindelse med at vejen føres igennem dette område. Da arterne er relativt højtflyvende og området som vejen ligger i på dette sted er meget åbent, forventes vejen ikke at skabe væsentlige problemer for disse arter. I den lille skov øst for jernbanen var der kun meget ringe flagermusaktivitet. Skoven rummer desuden ikke egnede yngletræer. Afværgeforanstaltninger skønnes derfor ikke nødvendige her. Levende hegn (område C og E, Bilag 2) Aktiviteten af dværgflagermus i disse områder var meget lille, og kun område C havde enkelte passager af syd- og brunflagermus. Aktiviteten skønnes for begge lokaliteter ikke at være stor nok til at nødvendiggøre afværgeforanstaltninger. 2 H.J.G.A. Limpens & G. Veenbaas 2005: Bats and road construction. 9

10 Levende hegn (område D, Bilag 2) Hovedparten af den registrerede flagermusaktivitet bestod af jagende individer af sydflagermus. Fourageringen fandt hovedsagligt sted på det åbne engareal, som registreret i område B (ovenfor). Kun enkelte individer af dværg- og brunflagermus blev registreret. Den nævnte aktivitet nødvendiggør ikke afværgeforanstaltninger. 10

11 Bilag 1. Oversigtskort 11

12 Bilag 2. Undersøgelsesområder 12

13 Bilag 3. Flagermusarter (sommer) 13

14 Bilag 4. Flagermusarter september (vest) 14

15 Bilag 5. Flagermusarter september (Øst) 15

16 Bilag 6. Afværgeforanstaltninger (oversigt) Se Bilag 7 for detaljer i området mod vest 16

17 Bilag 7. Afværgeforanstaltninger (vest) Detajlkort over passagen ved Suså. Nummerering henviser til tekst og tabel. 17

18 Bilag 8. Opsummering af anbefalinger Tabel 2. Opsummering af anbefalede afværgeforanstaltninger. Nummereringen henviser til Bilag 6 og Bilag 7 Område (se kortbilag) Formål Afværgeforanstaltning (se tekst for detaljer) Område 1 Passagemulighed under bro Bro med størst mulig frihøjde (absolut minimum er 2 m) Den eksisterende løvtræsbevoksning på sydsiden af vejen bibeholdes eller erstattes med nye løvtræer. Område 2 Ledeline mod passage under bro Flankerende løvtræsbevoksning etableres på nordsiden af vejstrækningen umiddelbart vest for broen (ca 40 meter). Område 3 Bevar beplantning Erstatning af eksisterende løvtræsbevoksning i det omfang den fældes. Område 4 Bevar beplantning Erstatning af eksisterende nåletræer i det omfang den fældes. Område 5 Passagemulighed over vejen Anlæg af hop-over er eneste mulighed. Begrænset dokumentation for effekt. Område 6 Passagemulighed over vejen Anlæg af hop-over er eneste mulighed. Begrænset dokumentation for effekt. 18