Artikler. 19 om investeringsselskaber

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Artikler. 19 om investeringsselskaber"

Transkript

1 Artikler Investeringsselskaber Af lektor, ph.d. CBS, Copenhagen Research Group on International Taxation (CORIT), partner Jakob Bundgaard, Deloitte og cand.merc.(jur.) Peter Koerver Schmidt, Deloitte I artiklen analyseres bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens 19 om investeringsselskaber. Bestemmelsen blev ændret med vedtagelsen af lov nr. 98 af 10/ (L 23). Fokus rettes mod den udvidede definition af begrebet investeringsselskab samt undtagelserne gældende for medarbejderselskaber og for selskaber, der ejer andre aktiver end værdipapirer. Endvidere er de justeringer, som følger af vedtagelsen af lov nr. 525 af 12/ (L 202), omtalt. 1 Indledning og baggrund I henhold til aktieavancebeskatningslovens 19 skal en særlig type af selskaber investeringsselskaber ikke betragtes som selvstændige skattesubjekter, idet selskabernes aktionærer i stedet skal beskattes efter lagerprincippet. Bestemmelsen blev indført ved lov nr. 407 af 1/6 2005, som afløser for den daværende bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens 2 a, der med EF-Domstolens afgørelse i sag C-315/02, Anneliese Lenz (SU 2004, 302), måtte anses for uforenelig med EU-retten. 1 Med vedtagelsen den 5/ af lov nr. 98 af 10/ (L 23) er bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens 19 om investeringsselskaber blevet markant ændret. Ændringen består i, at reglernes anvendelsesområde er blevet væsentligt udvidet, således at også ganske almindelige selskaber som udgangspunkt omfattes af reglerne, hvis selskabets virksomhed består i kollektiv investering i værdipapirer m.v. På den baggrund forventes ændringen på sigt at medføre et merprovenu for staten som følge af, at afkastet fra en række selskaber nu overgår til kapitalindkomstbeskatning efter lagerprincippet for de af selskabets aktionærer, som er fysiske personer. 2 Samtidig kan konsekvensen blive, at en række danske kapitalforvaltningsvirksomheder kan blive nødsaget til at afvikle deres virksomhed som følge af denne uforudsete regelændring. 3 Baggrunden for fremsættelsen af lovforslag nr. L 23 var oprindeligt at forhindre omgåelse af beskatningen af kapitalgevinster på andele i investeringsinstitutter i lande og områder uden for EU, som har ingen eller lav beskatning. Efter indsættelsen af aktieavancebeskatningslovens 19 i 2005 havde det således vist sig, at nogle investeringsinstitutter i lande uden for EU med lav beskatning ikke opfyldte betingelserne for at være et investeringsselskab, selv om deres eneste formål var at foretage kollektiv investering i værdipapirer med kapital tilvejebragt ved henvendelse til offentligheden. Grunden til, at institutterne ikke skulle anses for investeringsselskaber, var, at de ikke opfyldte betingelsen om pligt til tilbagekøb af andele til en kursværdi, der ikke var mindre end andelenes indre værdi i væsentlig grad. 4 Af denne årsag blev det foreslået at ændre definitionen, således at begrebet investeringsselskab også kom til at omfatte institutter i lande og områder uden for EU, som ville være omfattet af EU s direktiv 85/611/EØF, såfremt de havde været hjemmehørende i en EU-stat. I forbindelse med udvalgsbehandlingen blev der imidlertid udtrykt tvivl om, hvorvidt formålet med den foreslåede ændring reelt ville blive opnået, idet investeringsinstitutter i nogle lande uden for EU er konstrueret, således, at de alligevel ville falde Tidsskrift for Skatter og Afgifter 8/ TfS 2009, 567

2 2748 uden for den ændrede definition som følge af, at betingelsen om tilbagekøb ikke opfyldes. På den baggrund blev det foreslået og senere vedtaget, at definitionen i stedet skulle ændres, så den også omfatter tilfælde, hvor selskabet ikke har pligt til tilbagekøb, hvis selskabets virksomhed består i kollektiv investering i værdipapirer. 5 Som følge heraf er definitionen af investeringsselskaber blevet væsentlig bredere, 6 hvilket også er blevet påpeget og kritiseret i de spørgsmål, der under lovforslagets behandling er blevet stillet til skatteministeren. 7 Dette anerkender ministeren, men fastholder samtidig, at der er behov for at gennemføre ændringen. 8 Endvidere bør det ifølge skatteministeren tages i betragtning, at EU-rettens grundlæggende rettigheder om kapitalens frie bevægelighed forhindrer, at danske skatteregler målrettes mod investering i lande og områder med ingen eller lav beskatning. 9 Et mere målrettet indgreb ville ifølge skatteministeren have medført, at det ville være muligt at etablere 0 pct.-beskattede selskaber i visse lande f.eks. Isle of Man, Jersey og Guernsey med hvilke der er indgået aftaler om udveksling af oplysninger. 10 Den 28. maj 2009 har regeringen som led i Forårspakke 2.0 vedtaget lov nr. 525 af 12/ (L 202), angående harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning mv. Lovens vedtagelse medfører endvidere enkelte ændringer for investeringsselskaber, herunder en ophævelse af det såkaldte modificerede lagerprincip (omtalt i afsnit 4 nedenfor). Et element i nye regler er, at selskaber af deres porteføljeaktier fremover som udgangspunkt skal beskattes efter et lagerprincip. 11 Hermed synes de almindelige regler om selskabers besiddelse af portefølje-aktier og den særlige beskatning vedrørende investeringsselskaber i nogen grad at blive tilnærmet hinanden. Dog skal det bemærkes, at selskaber for alle porteføljeaktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsplads, under ét kan vælge fortsat at anvende realisationsprincippet. Nedenfor analyseres de konsekvenser og muligheder, som reglerne om investeringsselskaber indebærer Definition af et investeringsselskab betingelser Inden vedtagelsen af lov nr. 98 af 10/ (L 23) omfattede begrebet investeringsselskaber primært investeringsforeninger samt visse selskaber med lignende indløsningsbestemmelser, hvor det løbende afkast af investeringsselskabets underliggende aktier, obligationer m.v. opspares i investeringsselskabet. Definitionen findes i aktieavancebeskatningslovens 19, stk. 2, hvoraf det fremgår, at der ved investeringsselskaber nu forstås: Et investeringsinstitut i henhold til Rådets direktiv 85/611/EØF, jf. bilag Et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v., og hvor andele i selskabet på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Med tilbagekøb sidestilles, at en tredjemand tilkendegiver over for selskabet, at enten den pågældende eller en anden fysisk eller juridisk person på forlangende vil købe enhver andel til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Kravet om tilbagekøb på forlangende er opfyldt, selv om kravet kun imødekommes inden for en vis frist. Uanset at der ikke er pligt til tilbagekøb, anses selskabet for et investeringsselskab, hvis dets virksomhed består i kollektiv investering i værdipapirer m.v. Ved kollektiv investering forstås, at selskabet har mindst 8 deltagere. Koncernforbundne deltagere, jf. kursgevinstlovens 4, regnes i denne sammenhæng for én deltager. 2.1 Investeringsselskaber efter UCITS-direktivet Den første type af investeringsselskaber udgøres af de investeringsinstitutter, der er defineret i Rådets direktiv 85/611/EØF det såkaldte UCITS-direktiv. I bilag 1 til aktieavancebeskatningsloven er direktivets definition gengivet. Det fremgår heraf, at begrebet omfatter investeringsinstitutter, der har som eneste formål at foretage investering i værdipapirer ud fra et princip om risikospredning, og som investerer med kapital modtaget fra offentligheden, samt TfS 2009, 567 Tidsskrift for Skatter og Afgifter 8/

3 2749 hvis beviser skal tilbagekøbes eller indløses af investeringsinstituttet på investorens forlangende. 14 Lov nr. 98 af 10/ (L 23) ændrer ikke på definitionen af investeringsselskaber i henhold til aktieavancebeskatningslovens 19, stk. 2, nr Øvrige investeringsselskaber Definitionen af den anden type af investeringsselskaber anført i aktieavancebeskatningslovens 19, stk. 2, nr. 2, er blevet ændret med vedtagelsen af lov nr. 98 af 10/ (L 23). Som tidligere omfatter bestemmelsen selskaber, hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v., og hvor andele i selskabet på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Den indre værdi opgøres uden hensyntagen til goodwill, knowhow og lignende immaterielle aktiver. 15 Tilbagekøb er efter lovens ordlyd eksplicit sidestillet med, at en tredjemand tilkendegiver over for selskabet, at enten den pågældende eller en anden fysisk eller juridisk person på forlangende vil købe enhver andel til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Begrebet tilbagekøb omfatter bl.a. indløsning, som det kendes fra investeringsforeninger, hvor tilbagekøb typisk sker ved, at depotbanken opkøber cirkulerende andele. At kravet om tilbagekøb eventuelt først kan gøres gældende efter en vis frist spiller ingen rolle, når blot det ikke er bestemt af uvisse begivenheders indtræden. 16 Normalt vil indløsningsretten være tillagt samtlige investorer, men som bestemmelsen er formuleret, må det antages, at kravet om tilbagekøbspligt også vil være opfyldt, når blot en enkelt eller få investorer er tillagt en indløsningsret. 17 Det er uden betydning, om selskabet selv er tillagt en tilbagekøbsret, da det i lovteksten direkte fremgår, at andelen skal tilbagekøbes på forlangende af ihændehaverne Den udvidede gældende definition af begrebet investeringsselskab Vedtagelsen af lovforslag nr. L 23 medfører, at begrebet investeringsselskab efter nr. 2 udstrækkes til også at omfatte selskaber, hvori ovennævnte pligt til tilbagekøb ikke forefindes, såfremt selskabets virksomhed består i kollektiv investering i værdipapirer, jf. bestemmelsens nyindsatte pkt. I det følgende vil betingelserne for at falde ind under denne nye definition af investeringsselskaber blive belyst. Efter vedtagelsen af L 23 omfattes en sammenslutning også af begrebet investeringsselskab, når blot: der er tale om et selskab m.v., som investerer i værdipapirer, såfremt selskabets virksomhed består i kollektiv investering. Nedenfor analyseres betingelserne enkeltvis Omfattede selskaber m.v. Af ordlyden i aktieavancebeskatningslovens 19, stk. 2, nr. 2, fremgår, at definitionen af investeringsselskaber omfatter selskaber m.v. Begrebet selskaber m.v. omfatter alle sammenslutninger, hvor afståelse af ejerandelen er omfattet af aktieavancebeskatningsloven. 19 Det vil sige at aktieselskaber, anpartsselskaber, investeringsforeninger samt øvrige sammenslutninger, der som udgangspunkt udgør selvstændige skattesubjekter efter selskabsskattelovens 1, skal betragtes som selskaber m.v. Også sammenslutninger, der er hjemmehørende og/eller registreret i udlandet, må anses for omfattet af begrebet selskaber m.v., såfremt den udenlandske sammenslutning i al væsentlighed har karakteristika, der svarer til de omfattede danske sammenslutningers karakteristika. 20 Begrebet investeringsselskab omfatter hverken en udloddende investeringsforening, i henhold til ligningslovens 16 C, eller en kontoførende forening, i henhold til 2 i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger, jf. aktieavancebeskatningslovens 19, stk. 4. Herudover gælder reglerne for investeringsselskaber ikke for andelsbeviser omfattet af aktieavancebeskatningslovens 18 samt for investeringsforeningsbeviser i udloddende investeringsforeninger, hvad enten de er aktiebaserede, som omtalt i aktieavancebeskatningslovens 21, eller ikke-aktiebaserede, som omtalt i aktieavancebeskatningslovens 22, jf. Aktieavancebeskatningslovens 19, stk. 5. Visse selskaber har typisk en stor beholdning af in- Tidsskrift for Skatter og Afgifter 8/ TfS 2009, 567

4 2750 vesteringsaktiver, men falder alligevel uden for begrebet investeringsselskab. Det drejer sig navnlig om banker, forsikringsselskaber og realkreditinstitutter, jf. bemærkningerne til lov nr. 407 af 1/ (L 98), 21 samt holdingselskaber til sådanne selskaber. 22 Til trods for, at det i praksis utvivlsomt er antaget, at sådanne selskaber falder uden for begrebet investeringsselskaber, forekommer det underligt, at dette ikke er eksplicit hjemlet i lovens ordlyd Definition af værdipapirer Med vedtagelsen af lovforslag nr. L 23 er der ikke sket ændringer i, hvad der skal forstås ved værdipapirer. 23 Begrebet værdipapirer skal fortolkes bredt. Med værdipapirer forstås således navnlig aktier, investeringsforeningsbeviser, obligationer, andre pengefordringer (herunder pengeinstitutindeståender og kontanter) og rettigheder over disse samt finansielle kontrakter som nævnt i kursgevinstloven og rettigheder over disse. 24 Finansielle kontrakter som nævnt i kursgevinstloven omfatter terminskontrakter, der enten opfyldes ved levering, eller hvor afviklingstidspunktet ikke ligger inden for den afviklingsfrist, der er sædvanlig på området, samt aftaler om køberetter og salgsretter dog ikke aftaler om fast ejendom. Også livsforsikringspolicer omfattes af den brede definition af værdipapirer i Aktieavancebeskatningslovens 19, jf. Skatterådets afgørelse i TfS 2008, 823 SR. Det samme gør sig gældende for futures til CO 2 - kontrakter, jf. TfS 2008, 558 SR, hvoraf det fremgår, at SKAT tillagde det betydning, at det var oplyst, at der i praksis ville være tale om handel med futures relateret til CO 2 -kontrakter, samt at disse derivataftaler var omfattet af værdipapirhandelslovens 2 samt bilag 5 om finansiel virksomhed Kollektiv investering Med kollektiv investering forstås, at selskabet har mindst otte deltagere. Af forarbejderne fremgår, at der ved fastsættelsen af antallet af deltagere er skævet til, at otte deltagere svarer til kravet til antallet af medlemmer i en bevisudstedende udloddende investeringsforening eller en kontoførende investeringsforening, jf. selskabsskattelovens 1, stk Ved opgørelsen af antallet af deltagere skal koncernforbundne deltagere, som defineret i kursgevinstlovens 4, regnes for én deltager. Det indebærer eksempelvis, at to eller flere selskaber anses som en deltager, hvis samme aktionærkreds direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct. af stemmeværdien i hvert af selskaberne. 27 Som det fremgår, er definition af kollektiv investering ganske bred, og en række ganske almindelige danske selskaber må således forventes at blive omfattet. Det gælder bl.a. selskaber, hvor mindre andele ejes i forbindelse med et (glidende) generationsskifte; selskaber, hvor medarbejdere og virksomhedens stiftere beholder en mindre aktiepost samt selskaber med deltagende samarbejdspartnere m.v. 28 Også managementselskaber i private equity-strukturer vil i nogle tilfælde kunne blive omfattet, jf. dog afsnit nedenfor om aktier i selskaber, hvorover det aktiebesiddende selskab har bestemmende indflydelse qua en aftale med de øvrige selskabsdeltagere om fælles udøvelse af bestemmende indflydelse. Skatteministeren anerkender, at begrebet kollektiv investering er bredt, men fastholder samtidig, at der er behov for at gennemføre ændringen. 29 Det fremgår ikke med tydelighed af bestemmelsen eller forarbejderne, hvordan der skal forholdes, hvis antallet af deltagere i indkomstårets løb kommer op på otte for derefter at blive nedbragt til syv deltagere forud for indkomstårets udløb. En mulighed er, at det vil være tilstrækkeligt til at udløse beskatning efter reglerne om investeringsselskaber, at selskabet i løbet af året har været oppe på at have otte deltagere (forudsat at de øvrige betingelser er opfyldte), til trods for at deltagerantallet efterfølgende og inden årets udgang er nedbragt til syv. Modsat er det dog også en mulighed, at alene årets udgang skal anvendes som måletidspunkt, hvorefter vurderingen af, om der er tale om et investeringsselskab, afhænger af, om der ved årets udgang er otte deltagere eller flere. Michael Nørremark og Arne Møllin Ottosen anfører i RR 2009, nr. 4, p. 54 ff., at det principielt må være tilstrækkeligt, at selskabet har otte eller flere deltagere i blot et kort øjeblik, men nævner endvidere, at det forlyder, at Skatteministeriet er af den opfattelse, at der skal lægges afgørende vægt på, hvor TfS 2009, 567 Tidsskrift for Skatter og Afgifter 8/

5 2751 mange deltagere der er i selskabet ved udgangen af selskabets indkomstår Undtagelser For at begrænse rækkevidden af det ellers ganske brede begreb investeringsselskab, er der med vedtagelsen af lovforslag nr. L 23 indført yderligere undtagelser til bestemmelsen. Formålet med undtagelsesbestemmelserne er bl.a. at undgå, at selskaber, der baserer sig på produktionsvirksomhed, samt holdingselskaber i sædvanlige koncerner, der baserer sig på produktionsvirksomhed, bliver anset for investeringsselskaber Undtagelse for selskaber, der ejer andre aktiver end værdipapirer I aktieavancebeskatningslovens 19, stk. 3, fremgår: Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2, nr. 2, 5. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., hvis mere end 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver i løbet af regnskabsåret gennemsnitligt er placeret i andet end værdipapirer m.v. Til værdipapirer m.v. medregnes ikke aktier i et andet selskab, hvori førstnævnte selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen, medmindre det andet selskab selv er et investeringsselskab, jf. stk. 2. Hvis et selskab direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse på eller ejer aktier i et koncernforbundet selskab, jf. ligningslovens 2, stk. 2 og 3, ses der ved opgørelsen efter 1. pkt. bort fra disse aktier, og i stedet medregnes den andel af det andet selskabs aktiver, som svarer til førstnævnte selskabs direkte eller indirekte ejerforhold i det andet selskab. Et selskab skal således ikke betragtes som et investeringsselskab, hvis mere end 15 pct. af dets regnskabsmæssige aktiver i løbet af regnskabsåret gennemsnitligt er placeret i andet end værdipapirer m.v. 31 Andre aktiver end værdipapirer må bl.a. omfatte fast ejendom, vindmøller og leasingaktiver. De 15 pct. andre aktiver måles som et gennemsnit af hele årets besiddelser af andre aktiver end aktier og obligationer m.m. i forhold til et gennemsnit af hele årets samlede besiddelser af aktiver. 32 Bedømmelsen af, om 15 pct.s-reglen er opfyldt, foretages ved indkomstårets udgang. Der gælder særlige regler herom for indkomståret 2009 se afsnit 5 nedenfor. Positivt kan investeringsselskaber således som udgangspunkt defineres som selskaber med otte eller flere deltagere, hvis virksomhed består i investering i værdipapirer, og hvor mindst 85 pct. af selskabets aktiver består i værdipapirer m.v. Der kan imidlertid stilles spørgsmålstegn ved, om der pr. automatik er tale om et investeringsselskab, hvis 15 pct. eller mindre af investeringsselskabets aktiver består i andre aktiver end værdipapirer m.v., og de øvrige betingelser er opfyldte, eller om grænsen på mere end 15 pct. andre aktiver end værdipapirer m.v. blot skal anses som en form for safe habour. Dette skyldes, at det i henhold til ordlyden i aktieavancebeskatningslovens 19, stk. 2, nr. 2, stadig er en grundlæggende betingelse for at anse et selskab for et investeringsselskab, at selskabets virksomhed består i investering i værdipapirer m.v., og at der jf. forarbejderne til bestemmelsen herved skal forstås, at selskabet ikke må have anden virksomhed end investeringsvirksomhed, 33 medmindre denne er ubetydelig. 34 I den forbindelse synes det berettiget at stille spørgsmålstegn ved, om et selskab, der eksempelvis har placeret 14 pct. af sine aktiver i driftsmidler i forbindelse med operativ virksomhed, alene skal anses for at drive anden virksomhed end investeringsvirksomhed i et ubetydeligt omfang. Der synes ikke at være taget stilling til denne problemstilling i bemærkningerne m.v. til 35 Aktieposter i datterselskaber på mindst 10 pct. Ved opgørelsen af 15 pct.-grænsen skal der til værdipapirer ikke medregnes aktier i (datter- )selskaber, hvori selskabet ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen, medmindre (datter-)selskabet selv er et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens 19, stk. 3. Grænsen på 10 pct. svarer til grænsen for at modtage skattefrit datterselskabsudbytte efter selskabsskattelovens 13, stk. 1, nr. 2. Af lovforarbejderne fremgår, at grænsen netop er sat til 10 pct., for at den skal svare til grænsen for at modtage skattefrit datterselskabsudbytte. 36 Grænsen på 10 pct. må derfor skulle fortolkes i overensstemmelse med selskabsskattelovens 13, stk. 1, nr. 2, samt EU Tidsskrift for Skatter og Afgifter 8/ TfS 2009, 567

6 2752 moder-datterselskabsdirektiv (90/435/EØF som ændret ved Rådets direktiv 2003/123/EF). Når aktier i (datter)selskaber, hvori selskabet ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen, ikke skal medregnes til værdipapirer m.v., må det betyde, at aktierne i stedet skal medregnes som andre aktiver end værdipapirer ved opgørelsen af, om grænsen på 15 pct. er overskredet. 37 Transparens ved bestemmende indflydelse Hvis et selskab direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse på eller ejer aktier i et koncernforbundet selskab, ses der ved opgørelsen af, om mere end 15 pct. af dets regnskabsmæssige aktiver i løbet af regnskabsåret gennemsnitligt er placeret i andet end værdipapirer, bort fra sådanne aktier, idet der i stedet medregnes den andel af det andet selskabs aktiver, som svarer til det aktiebesiddende selskabs direkte eller indirekte ejerandel. Med andre ord skal 15 pct.s-testen foretages under ét for selskabet og de datterselskaber, hvorover selskabet har bestemmende indflydelse. 38 Den definition af bestemmende indflydelse, som her skal lægges til grund, er den bredt formulerede definition i ligningslovens 2, stk. 2 og 3. Det fremgår heraf, at der ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. Ved bedømmelsen medregnes aktier og stemmerettigheder, som indehaves af koncernforbundne selskaber, hvor samme kreds af selskabsdeltagere har bestemmende indflydelse, eller der er fælles ledelse. Endvidere medregnes ved bedømmelsen aktier og stemmerettigheder, som indehaves af personlige aktionærer og deres nærtstående m.v. eller af fonde eller truster stiftet af disse. Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af andre selskabsdeltagere, med hvem selskabsdeltageren har en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse. Sidstnævnte er navnlig interessant i forhold til kapitalfondsstrukturer, idet der typisk mellem parterne vil være indgået en aftale om fælles udøvelse af bestemmende indflydelse. Nedenfor i figur 1 er gengivet en typisk kapitalfondsstruktur. Otte partnere (personer) ejer aktiekapitalen i selskab 1 (managementselskab), der udelukkende ejer en andel på 1 pct. (dvs. mindre end 10 pct.) af et K/S. K/S ets eneste aktiv er en aktiepost bestående af alle aktierne i selskab 2. Som følge af det i dansk skatteret anvendte transparensprincip for personselskaber skal selskab 1 skatteretligt anses for at eje en aktiepost i selskab 2 svarende til andelen i K/S et (dvs. en aktiepost på 1 pct.). 39 Som udgangspunkt vil selskab 1 således skulle betragtes som et investeringsselskab, idet selskabet har otte deltagere, og dets virksomhed består i investering i værdipapirer. Er der imidlertid indgået en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse i selskab 2 mellem selskab 1 og investorerne, vil selskab 1 ikke skulle medregne sin aktiepost på 1 pct. i selskab 2 ved opgørelsen dets aktiver, idet der i stedet skal medregnes den andel af selskab 2 s aktiver, som svarer til selskab 1 s ejerandel på 1 pct. Såfremt selskab 2 eksempelvis har aktiv drift, hvorved mere end 15 pct. af dets aktiver udgøres af andet end værdipapirer, vil selskab 1 således ikke være at betragte som et investeringsselskab. Forarbejderne til loven og de spørgsmål/svar, som er offentliggjort i forbindelse med lovforslagets vedtagelse omtaler ikke ovenstående situation, men henset til ordlyden synes konsekvenserne ved en aftale om fælles udøvelse af bestemmende indflydelse i ovennævnte situation at være som beskrevet. TfS 2009, 567 Tidsskrift for Skatter og Afgifter 8/

7 2753 Ved vurderingen af, hvorvidt der forefindes en aftale om udøvelse af bestemmende indflydelse, skal der foretages en konkret vurdering af den foreliggende aftale. 40 I denne vurdering kan indgå, om aftalen medfører: fælles råden over flertallet af stemmerettigheder, fælles udnævnelse eller afsættelse af et flertal af medlemmerne i selskabets øverste ledelsesorgan, eller fælles bestemmende indflydelse over selskabets driftsmæssige og finansielle ledelse. Disse forhold gælder generelt vedrørende begrebet bestemmende indflydelse. Konkret vedrørende kapitalfonde er det af skatteministeren blevet anført, at der ofte vil foreligge en sådan aftale. 41 Kapitalfondene vil således efter skatteministerens opfattelse i forbindelse med den fælles investering typisk aftale fælles retningslinjer på en række områder, f.eks. i form af en aktionæroverenskomst. Som eksempler herpå nævnes: Krav til minimumsinvestering/ejerandel og eventuelt om deltagelse i fremtidige kapitalforhøjelser for at finansiere yderligere opkøb. Ret til at kunne kræve at sælge på samme vilkår som en sælgende aktionær og pligt til at skulle sælge på samme vilkår som en sælgende aktionær (såkaldt tag along og drag along). Enighed om den fælles strategi for investeringen (investeringshorisont, eventuel foretrukken exit-måde). Aftale om fælles udpegning af bestyrelsesmedlemmer og bestyrelsens virke (bestemmelser som typisk forekommer i bestyrelsens forretningsorden om møder, quorum, Tidsskrift for Skatter og Afgifter 8/ TfS 2009, 567

8 2754 flertalsregler, krav til kvalificerede flertal i visse beslutninger m.v.). Retningslinjer for strategien for den opkøbte virksomhed. Det fremgår af bemærkningerne til ændringsforslaget, at en aktionæroverenskomst ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at fastslå, at der er indgået en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse. 42 Bestemmelser om forkøbsret ved salg og begrænsninger i pantsætningsadgangen medfører ligeledes ikke i sig selv, at der udøves en bestemmende indflydelse. Afslutningsvis fremgår det, at der i tilfælde med bestemmende indflydelse kan være tale om, at selskaberne eller kapitalfondene er uafhængige på en lang række punkter. Dette gælder eksempelvis investorkredse, ledelser, investeringsprofiler, forretningsstrategier og skattemæssige positioner, ligesom kapitalfondene meget vel hver for sig kan have investeringer i konkurrerende virksomheder. Tilsvarende anføres det, at der ofte forud for en konkret investering ikke vil være kontraktlige forpligtelser selskaber og fonde imellem. 43 Det skal i øvrigt bemærkes, at lov nr. 525 af 12/ (L 202), indeholder skærpede regler om beskatning af kapitalfondspartnere (carried interest) i form af en ny bestemmelse i ligningslovens 16 I. Af den nye bestemmelses stk. 1 fremgår, at der ikke skal ske beskatning af kapitalfondspartnere efter ligningslovens 16 I, hvis partnerens aktier er omfattet af reglerne om investeringsselskaber i aktieavancebeskatningslovens Undtagelse for medarbejderselskaber Af aktieavancebeskatningslovens 19, stk. 5, fremgår, at begrebet investeringsselskab ikke omfatter såkaldte medarbejderselskaber, som udelukkende ejer aktier, tegningsretter og aktieretter i et andet selskab, forudsat at det underliggende selskab selv ikke er et investeringsselskab. 44 Det er i den forbindelse en forudsætning, at alle aktionærerne i medarbejderselskabet ved erhvervelsen af aktierne var ansat i det andet selskab, som medarbejderselskabet ejer aktier i, eller i andre selskaber, der, jf. selskabsskattelovens 31 C, er koncernforbundet med det selskab, som medarbejderselskabet ejer aktier i. Det er således afgørende, at aktionærerne i medarbejderselskabet er ansat i det andet selskab på det tidspunkt, hvor aktierne i medarbejderselskabet blev erhvervet. 45 Selv om medarbejderselskabet som udgangspunkt alene må eje aktier, tegningsretter og aktieretter i det andet selskab, kan selskabet også eje kontanter, herunder anbringelse på en anfordringskonto, inden for en ramme på 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver opgjort gennemsnitligt i løbet af regnskabsåret. 46 Virkningen af undtagelsen for medarbejderselskaber kan illustreres med udgangspunkt i nedenstående figur. TfS 2009, 567 Tidsskrift for Skatter og Afgifter 8/

9 2755 I figur 2 ejer otte personer aktiekapitalen i selskab 1, der udelukkende ejer en aktiepost på under 10 pct. af aktiekapitalen i selskab 3, som ejer 100 pct. af aktiekapitalen i selskab 4. Såfremt alle deltagerne (D1-D8) er ansat i selskab 3 på det tidspunkt, hvor selskab 1 erhverver aktierne i selskab 3, skal selskab 1 ikke anses for et investeringsselskab. Heller ikke hvis en af deltagerne efterfølgende fratræder sin stilling i selskab 3, skal selskab 1 anses for at være et investeringsselskab, da alle aktionærerne i selskab 1 var ansat i selskab 3 ved erhvervelsen af aktierne. Også hvis alle deltagerne havde været ansat i selskab 4, skulle selskab 1 ikke anses som et investeringsselskab, idet selskab 3 og selskab 4 er koncernforbundne, jf. selskabsskattelovens 31 C. I den forbindelse vil det være uden betydning, at eksempelvis selskab 3 er et udenlandsk selskab, når blot selskab 3 er koncernforbundet med selskab 4, jf. selskabsskattelovens 31 C. 47 Såfremt der er tale om en kapitalfondsstruktur som vist i figur 1 ovenfor hvor otte partnere (personer) ejer aktiekapitalen i et selskab, der udelukkende ejer en andel på 1 pct. af et K/S, hvis eneste aktiv er en aktiepost bestående af alle aktierne i selskab 2 vil selskab 1 typisk ikke falde ind under undtagelsen for medarbejderselskaber, idet alle partnerne (D1 - D8) typisk ikke vil være ansat i selskab 2. Eventuelt vil partnerne i stedet varetage bestyrelsesposter, men dette vil heller ikke bringe undtagelsen for medarbejderselskaber i anvendelse, idet personer, der alene varetager en bestyrelsespost, som udgangspunkt ikke skal anses for at være ansat i selskabet. 48 Imidlertid er det som ovenfor nævnt en mulighed, at selskab 1 alligevel vil falde uden for definitionen af investeringsselskab, som følge af en aftale med de øvrige selskabsdeltagere om fælles udøvelse af bestemmende indflydelse. Tidsskrift for Skatter og Afgifter 8/ TfS 2009, 567

10 Konsekvenser lagerbeskatning Hvis et selskab skal behandles som investeringsselskab er konsekvensen, at selskabet ikke (længere) skal anses for et selvstændigt skattesubjekt, jf. selskabsskattelovens 3, stk. 1, nr. 19. Som konsekvens af, at selskabet ophører med at være skattepligtigt efter selskabsskattelovens 1, gennemføres ophørs-/likvidationsbeskatning i selve selskabet, jf. selskabsskattelovens 5, stk. 7. Som følge af ophøret af den selvstændige skattepligt anses aktionærerne i selskabet endvidere for at have afstået deres aktier med afståelsesbeskatning til følge. Se yderligere herom nedenfor under afsnit 4. Efter overgangen til investeringsselskab rettes beskatningen mod aktionærerne i investeringsselskabet, der således ved indkomstopgørelsen skal medregne gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens 19, stk. 1. Beskatningen sker efter et lagerprincip, hvilket medfører, at såvel realiserede som urealiserede gevinster og tab på andelene i investeringsselskabet løbende kommer til beskatning, jf. aktieavancebeskatningslovens 23, stk Lagerbeskatningen gennemføres ved, at årets indkomst fra aktier og investeringsforeningsbeviser udstedt af investeringsselskaber opgøres som forskellen mellem værdien af aktien /investeringsforeningsbeviset primo og ultimo indkomståret, jf. aktieavancebeskatningslovens 23, stk. 2. For aktier, som den skattepligtige har erhvervet i løbet af investeringsselskabets indkomstår, træder anskaffelsessummen dog i stedet for aktiernes værdi ved begyndelsen af indkomståret. Endvidere gælder, at for aktier, som den skattepligtige har afstået i løbet af investeringsselskabets indkomstår, træder afståelsessummen i stedet for aktiernes værdi ved udgangen af indkomståret. Dansk skatterets generelle brede afståelsesbegreb finder anvendelse i forhold afståelser omfattet af aktieavancebeskatningsloven, 50 hvorfor afståelse ved eksempelvis arv og gave eller i forbindelse med et selskabs fusion eller likvidation efter alt at dømme vil medføre, at værdien på afståelsestidspunktet træder i stedet for aktiernes værdi ved udgangen af indkomståret. Aktiernes værdi skal som udgangspunkt fastsættes ud fra markedskursen. Kan en markedskurs ikke fastlægges, eller er markedsværdien lavere end den såkaldte tilbagekøbsværdi der kan opgøres efter aktieavancebeskatningslovens 19, stk. 2, nr. 2 anvendes tilbagekøbsværdien. Hermed forstås en værdi, der ikke i væsentlig grad er mindre en selskabets indre værdi opgjort uden hensyntagen til goodwill, knowhow og lignende immaterielle aktiver. Efter de nugældende regler aktualiseres lagerbeskatningen med forsinkelse, idet gevinst og tab som udgangspunkt henføres til dagen efter udgangen af det indkomstår i selskabet, som de vedrører, jf. nuværende aktieavancebeskatningslovens 23, stk. 7. Med andre ord anvendes et modificeret lagerprincip, idet beskatningen udskydes fra indtjeningsåret til det efterfølgende år. Følgende eksempel illustrerer, hvordan den modificerede lagerbeskatning gennemføres: 51 En person med kalenderårsregnskab køber den 1. maj 200X et bevis i et investeringsselskab, der også har kalenderårsregnskab. Beviset sælges igen den 15. juni 200Z. Kurs ved køb: 104. Kursen den 31. december 200X: 112. Kursen den 31. december 200Y: 124. Kursen ved salg: 131. Indkomståret 200X: Ingen indtægtsførelse. Indkomståret 200Y: Indtægtsførelse udgør = 8. Indkomståret 200Z: Indtægtsførelse udgør ( ) + ( ) = = 19. I forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 525 af 12/ (L 202), er ovennævnte regel om forskudt indtægtsførelse imidlertid blevet ophævet, således at værdiændringen for et givet indkomstår i stedet skal henføres til den sidste dag i investeringsselskabets indkomstår. Det nye periodiseringsprincip vil have virkning fra indkomståret Lægges de samme forudsætninger til grund, som anvendt i eksemplet lige ovenfor, gennemføres lagerbeskatningen herefter på følgende måde: Indkomståret 200X: Indtægtsførelse udgør = 8. Indkomståret 200Y: Indtægtsførelse udgør = 12. TfS 2009, 567 Tidsskrift for Skatter og Afgifter 8/

11 2757 Indkomståret 200Z: Indtægtsførelse udgør = 7. For skattepligtige, der har et andet indkomstår end investeringsselskabets indkomstår, har ophævelsen af den forskudte indtægtsførelse ingen konsekvenser. 52 Princippet om, at opgørelsen baseres på investeringsselskabets indkomstår og ikke den enkelte skattepligtiges eget indkomstår, ændres der ikke på i henhold til lov nr. 525 af 12/ (L 202). Til gengæld foreslås det at ophæve særreglen i aktieavancebeskatningslovens 23, stk. 6 om regulering, hvor den skattepligtige afstår en del, men ikke alle aktier i investeringsselskabet da det med ophævelsen af det modificerede lagerprincip ikke længere kan forekomme, at årets samlede gevinst skal fordeles over to indkomstår. Både udbytter og gevinst/tab på andelene beskattes for personers vedkommende som kapitalindkomst, jf. personskattelovens 4, stk. 1, nr. 5 og personskattelovens 4 a, stk. 2. For selskaber beskattes udbytter og gevinst/tab på andelene som almindelig indkomst og det uanset ejertid. Til trods for, at investeringsselskabet ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt, skal danske selskaber, der udlodder udbytte til investeringsselskaber hjemmehørende i Danmark, som ikke er investeringsforeninger, indeholde 15 pct. i udbytteskat af udbytte af aktier eller andele, jf. kildeskattelovens 65, stk. 8. Aktier i investeringsselskaber kan endvidere ikke overdrages med skattemæssig succession, jf. aktieavancebeskatningslovens 34, stk. 1, nr. 4. Vedtagelsen af lovforslag nr. L 23 ændrer ikke på de materielle regler om, hvordan lagerbeskatning af aktionærer i investeringsselskaber gennemføres. Dog skal det bemærkes, at hvis investeringsselskabet er hjemmehørende i udlandet, og dér er undergivet selskabsbeskatning, vil danske investorer kunne blive undergivet dobbeltbeskatning som følge af den samtidige lagerbeskatning efter danske regler. 53 I den forbindelse kan ganske komplicerede problemstillinger om lempelse opstå som følge af den forskellige subjektkvalifikation, idet indkomsten anses for erhvervet af forskellige subjekter i de to overenskomststater (hybride selskaber). 54 Dog må der kunne argumenteres for, at en dansk aktionær i et investeringsselskab der er hjemmehørende i udlandet, og efter det pågældende lands ret skal betragtes som et selvstændigt skattesubjekt som udgangspunkt kan påberåbe sig en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og det pågældende land. 55 Til støtte herfor kan henvises til TfS 2002, 913 LR hvor der blev givet dansk creditlempelse for skat betalt af svenske kommanditselskaber. Efter svensk ret anses sådanne kommanditselskaber for at være selvstændige skattesubjekter. I den forbindelse blev kommentarerne til OECD s Modeloverenskomst tillagt stor betydning, herunder særligt pkt til art. 4 om lempelse på deltagerniveau i de tilfælde, hvor personselskaber anses for at være transparent i deltagerstaten. Se endvidere TfS 2007, 605 SR, hvor to danske kommanditselskaber deltog i et fransk personselskab organiseret som et SNC (Sociétés en Nom Collectif). Skatterådet fandt, at der kunne gives creditlempelse for de danske kommanditister for den skat, der blev pålignet kommanditselskaberne i Frankrig. Disse selskaber blev efter fransk ret anset for at udgøre selvstændige skattesubjekter. 56 Det er uden betydning for muligheden for at opnå lempelse i Danmark, at der efter dansk skatteret beskattes efter et lagerprincip frem for et realisationsprincip. Det er blevet fremført, at den nye og udvidede definition af investeringsselskaber åbner op for, at udenlandske investorer kan etablere skattely-selskaber i Danmark. 57 Dette skyldes, at den lagerbeskatning af aktionærerne, som udløses qua selskabets kvalifikation som investeringsselskab i henhold til aktieavancebeskatningslovens 19, stk. 2, ikke har betydning for udenlandske investorer. Er den udenlandske investor hjemmehørende i et land, som ikke lagerbeskatter afkast fra investeringsselskaber, vil investoren i mange tilfælde alene blive beskattet ved realisation af sine aktier i det danske investeringsselskab, mens investeringsselskabet selv er skattefrit. Skatteministeren har under behandlingen af L 23 afvist, at Danmark i den sammenhæng skulle blive et skattely-land med henvisning til, at danske selskaber, der udlodder udbytte til investeringsselskaber hjemmehørende i Danmark, som ikke er investeringsforeninger, skal indeholde 15 pct. i udbytteskat af udbytte af aktier eller andele, jf. kildeskattelovens 65, stk. 8. Endvidere henviste skatteministeren til, Tidsskrift for Skatter og Afgifter 8/ TfS 2009, 567

12 2758 at andre lande typisk ligeledes vil opkræve 15 pct. skat af udbytte, som selskaber i disse lande udlodder til et dansk investeringsselskab. 58 Skatteministeren har naturligvis ret i, at der ved udlodninger til investeringsselskabet som oftest skal indeholdes en udbytteskat på 15 pct., men da de udenlandske aktionærer i investeringsselskabet ikke undergives den løbende lagerbeskatning, vil der i nogle investorers øjne formentlig alligevel være tale om en attraktiv løsning, og det især hvis investeringsselskabet fortrinsvis investerer i aktier, hvorpå der traditionelt ikke udloddes udbytter. 4 Ikrafttræden og overgangsregler Den udvidede definition af investeringsselskaber har virkning fra og med gevinst og tab, der opgøres for indkomståret For indkomståret 2009 gælder en særlig ikrafttrædelsesregel mht. opgørelsen af, om mere end 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver i løbet af regnskabsåret gennemsnitligt er placeret i andet end værdipapirer. 59 Denne regel skal sikre, at selskaber med et bagudforskudt indkomstår 2009 (også) har mulighed for at indrette deres investeringer således, at de kan bringe sig uden for reglerne om beskatning som investeringsselskab ved at anskaffe andre aktiver end værdipapirer, i et omfang så disse i gennemsnit udgør mere end 15 pct. af de samlede aktiver. I ikrafttrædelsesåret nedsættes 15 pct.-grænsen derfor efter forholdet mellem på den ene siden tiden fra 1. marts 2009 indtil udgangen af indkomståret 2009 og på den anden side et helt år (1. marts 2009 er omtrent svarende til tidspunktet for den endelige vedtagelse af L 23 og udgør derfor tidspunktet, hvor de nye regler kan inddrages i planlægningen). Har et selskab kalenderårsregnskab medfører ikrafttrædelsesreglen således, at grænsen i ikrafttrædelsesåret nedsættes til 10/12 af 15 pct. svarende til 12,5 pct. Et selskab med et bagudforskudt indkomstår fra 1/ til 30/ skal tilsvarende kun opfylde en besiddelse, der på årsbasis svarer til 5 pct. (4/12 af 15 pct.). 60 Ved et selskabs overgang til investeringsselskab anses aktionærerne i selskabet for at have afstået deres aktier. For så vidt angår aktier i investeringsselskaber, der er anskaffet inden begyndelsen af indkomståret 2009, og som ikke er afstået på dette tidspunkt, skal gevinst og tab for indkomståret 2008 opgøres som forskellen mellem værdien af aktien ved udgangen af indkomståret 2008 og anskaffelsessummen, jf. lov nr. 98 af 5/2 2009, 10, stk. 9. Gevinst henholdsvis tab henføres dog til indkomståret 2009 og beskattes som sædvanlig aktieindkomst/selskabsindkomst. 61 Tab kan dog ikke fradrages i aktieindkomsten/selskabsindkomsten, hvis der er tale om personer, der ejer børsnoterede aktier ved udgangen af 2008, eller selskaber, der har ejet aktierne i mindre end 3 år, jf. aktieavancebeskatningslovens 46, stk. 15. I disse tilfælde skal tabet i stedet indgå ved opgørelsen af den primoværdi, som indgår i beskatningen fra og med 2009, idet primoværdien ved begyndelsen af indkomståret 2009 forhøjes med tabet. Denne overgangsregel skal imødegå, at aktionærer i et selskab, der overgår til investeringsselskab, reelt risikerer at miste tabet som følge af, at aktionæren ikke har anden indkomst/gevinst at modregne det kildeartsbegrænsede tab i. 62 Såfremt overgangen til investeringsselskab ikke sker i forbindelse med de nye reglers ikrafttræden, men i stedet sker fordi selskabet på et givet senere tidspunkt opfylder betingelserne for at udgøre et investeringsselskab f.eks. som følge af optagelse af yderligere en medejer, således at deltagerantallet hæves fra 7 til 8 behandles situation dog formentlig efter samme mønster. Konstateres det eksempelvis, at selskabet i løbet af indkomståret 2011 modsat tidligere opfylder betingelserne for at udgøre et investeringsselskab, skifter selskabet status til investeringsselskab ved begyndelsen af indkomståret 2011, og aktionærerne i selskabet må anses for at have afstået deres aktier med virkning ligeledes fra begyndelsen af indkomståret Noter 1) Aktieavancebeskatningslovens 2 a blev indsat ved lov nr. 565 af 19/ for at hindre, at investorer kunne opkøbe beviser i udenlandske lavt beskattede investeringsforeninger, der efterfølgende kunne afstås skattefrit. 2) Jf. bemærkningerne til ændringsforslag til 3. behandling af lovforslag nr. Det anføres, at der ikke er holdepunkter for at vurdere størrelsen af dette merprovenu. 3) Jf. henvendelse fra FSR af 15. december, bilag 40 til TfS 2009, 567 Tidsskrift for Skatter og Afgifter 8/

13 2759 4) Jf. de almindelige bemærkninger til L 23, afsnit 6.4 fremsat den 8/ ) Jf. bemærkningerne i betænkning af 3/ til 6) Eksempelvis vil de udenlandske selskaber som de bindende svar TfS 2007, 672 SR og TfS 2008, 385 SR angik, fremover få status af investeringsselskaber. 7) Se bl.a. henvendelse fra Kromann Reumert af 18. november 2008, bilag 12, til L 23, henvendelse fra Deloitte af 20. november 2008, bilag 13, til L 23, henvendelse fra FSR af 3. december 2008, bilag 19, til L 23, henvendelse fra Formueplejeselskaberne af 8. december 2008, bilag 23, til L 23, henvendelse fra DI af 10. december 2008, bilag 27, til 8) Jf. svar fra skatteministeren af 28. november 2008 på henvendelse fra Deloitte, bilag 13, til 9) Jf. svar fra skatteministeren af 8. december 2008 på henvendelse fra FSR, bilag 21, til 10)Jf. skatteministerens svar af 22. januar 2009 på henvendelse fra SmallCap Denmark, bilag 59, til 11)Jf. lovens 1, nr )De nye regler om investeringsselskaber er også behandlet af Michael Nørremark og Arne Møllin i RR, 2009, nr. 4, p. 54 ff. 13)Bestemmelsens daværende 5. pkt. blev ophævet i forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 525 af 12/ (L 202). Den ophævede sætning lød: Den indre værdi opgøres uden hensyntagen til goodwill, knowhow og lignende immaterielle aktiver. Begrundelse var, jf. bemærkningerne til lovforslagets 1, nr. 15, at sådanne aktiver i forvejen ikke indgår i begrebet indre værdi. 14)Andele i skattemæssigt transparente enheder omfattes ikke af aktieavancebeskatningslovens 19, stk. 2, nr. 1, jf. svar fra skatteministeren på henvendelse fra Deloitte, bilag 13, til 15)Indre værdi er en regnskabsmæssig opgørelse. Reglerne om investeringsselskaber bringes i anvendelse, hvis tilbagekøbet sker til en kursværdi, der i ikke væsentlig grad afviger fra indre værdi. Afvigelserne kan f. eks. skyldes sædvanlig mellemhandleravance og dækning af administrationsomkostninger i investeringsforeningen, herunder også omkostningerne ved foreningens køb og salg af værdipapirer i anledning af medlemmers indtræden eller udtræden, jf. bemærkningerne til lov nr. 407 af 1/ (L 98). 16)Jf. bemærkningerne til lov nr. 407 af 1/ (L 98). 17)Jf. Kjeld Bergenfelt i SR-Skat 2005, p )Reglerne om investeringsselskaber er bl.a. behandlet af Kjeld Bergenfelt i SR-Skat 2005, p. 228 ff., samt i SR- Skat 2006, p. 157 ff., og Jakob Smith i TfS 2005, 776. Se endvidere Henrik Peytz i Aktieavancebeskatningsloven med kommentarer, )Jf. bemærkningerne til lov nr. 407 af 1. juni 2005 (L 98). I Aktieavancebeskatningslovens 1 opregnes, hvilke værdipapirer der omfattes af loven. 20)Jf. Aage Michelsen, International Skatteret 2003, p. 186 ff. Og Jakob Bundgaard i Skatteret & Civilret, p. 630 ff. 21)Jf. bemærkningerne til lov nr. 407 af 1/ (L 98). Et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v. Heri ligger, at selskabet ikke må have anden virksomhed. Et selskab, der både har investeringsvirksomhed og produktionsvirksomhed, er ikke et investeringsselskab. Et pengeinstitut, der både har masseindlån og masseudlån, og som samtidig investerer i værdipapirer, har en virksomhed, der går ud over at investere i værdipapirer. Det er heller ikke et investeringsselskab. Det samme gælder realkreditinstitutter m.v. og livsforsikrings- og skadesforsikringsselskaber, uanset hele deres formue er anbragt i værdipapirer. 22)Jf. ændringsforslag til 3. behandling af L 23 af 15/ Hvis datterselskabet er et sædvanligt pengeinstitut, der både har masseindlån og masseudlån og som samtidig investerer i værdipapirer, har holdingselskabet en virksomhed, hvori der hovedsageligt investeres i andre værdier end værdipapirer. Tilsvarende gælder realkredit, livsforsikring og skadesforsikring. Holdingselskabet bliver derfor ikke et investeringsselskab. 23)Jf. skatteministerens svar af 3. februar 2009 på henvendelse fra Finansrådet, bilag 81, til L 23, samt skatteministerens svar af 3. februar 2009 på henvendelse fra Kroman Reumert, bilag 84, til 24)Jf. bemærkningerne til bestemmelsen i L 98 af 24/ )For yderligere omtale af afgørelsen se Jakob Bundgaard i UfS 2008, p )Jf. bemærkningerne i betænkning af 3/ til 27)Jf. bemærkningerne i tillægsbetænkning af 28/ til 28)Jf. henvendelse fra KPMG af 27. januar 2009, bilag 67, til 29)Jf. svar fra skatteministeren af 28. november 2008 på henvendelse fra Deloitte, bilag 13, til 30)Jf. bemærkningerne i tillægsbetænkning af 28/ til 31)Undtagelsen finder alene anvendelse på selskaber, der har status som investeringsselskaber, fordi de har otte eller flere ejere. Undtagelsen finder således ikke anvendelse på selskaber, der skal anses for investeringsselskaber, fordi de er omfattet af UCITS-direktivet. Se nærmere herom Michael Nørremark og Arne Møllin Ottosen i RR, 2009, nr. 4, s )Jf. bemærkningerne til tillægsbetænkning af 28/1 til 33)Jf. bemærkningerne til lov nr. 407 af 1/ (L 98). 34)Jf. Jacob Smith i TfS 2005, )Problemstillingen er omtalt af Michael Nørremark og Arne Møllin i RR, 2009, nr. 4, p. 54 ff. 36)Jf. bemærkningerne til ændringsforslag af 4/ til 3. behandling af 37)Jf. Michael Nørremark og Arne Møllin i RR, 2009, nr. 4, p. 54 ff. 38)Jf. ændringsforslag til 3. behandling af L 23 af 4/ )Jf. Liselotte Hedetoft, Beskatning ved deltagelse i personselskaber, 2003, kapitel 4. Tidsskrift for Skatter og Afgifter 8/ TfS 2009, 567

14 )Jf. bemærkningerne til ændringsforslagets 6, nr. 6, i forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 308 af 19/ (L 116). 41)Jf. bemærkningerne til ændringsforslagets 6, nr. 6, i forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 308 af 19/ (L 116). 42)Jf. bemærkningerne til ændringsforslagets 6, nr. 6, i forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 308 af 19/ (L 116). 43)Om den fælles bestemmende indflydelse se evt. Jakob Bundgaard i SU 2006, )Selskabet vil ikke være omfattet af den foreslåede undtagelse, hvis det ejer køberetter, idet undtagelsen alene gælder, hvis selskab A udelukkende ejer aktier, tegningsretter eller aktieretter som omfattet af aktieavancebeskatningsloven samt eventuelt kontanter inden for en vis grænse. Aktieavancebeskatningsloven omfatter ikke køberetter til aktier, jf. skatteministerens svar af 22/ på henvendelse fra Kromann Reumert, Bilag 61 til L 23, eksempel )Jf. bemærkningerne i tillægsbetænkning af 28/ til 46)Kontanterne skal som anført være anbragt på en anfordringskonto. Investeres kontanterne i stedet i f.eks. statsobligationer, vil selskabet ikke kunne falde ind under undtagelsen for medarbejderselskaber. Jf. skatteministerens svar af 22/ på henvendelse fra Kromann Reumert, bilag 61 til L 23, eksempel 7. 47)Jf. skatteministerens svar af 22/ på henvendelse fra Kromann Reumert, bilag 61 til L 23, hvor skatteministeren har kommenteret på en række eksempler, der belyser undtagelsen for medarbejderselskaber 48)Jf. skatteministerens svar af 22/ på henvendelse fra Kromann Reumert, bilag 61 til L 23, eksempel 5. 49)Før vedtagelsen af lov nr. 525 af 12/ (L 202) fremgik anvendelse af lagerprincippet vedrørende andele i investeringsselskaber af aktieavancebeskatningslovens 23, stk )Se om afståelsesbegrebet i aktieavancebeskatningsloven Jan Pedersen m.fl. i Skatteretten 1, 2003, p )Se bemærkningerne til L 202 om harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning fremsat den 22/ )Jf. bemærkningerne L 202 af 22/ om harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning m.v. 53)Jf. svar fra skatteministeren af 8/ på henvendelse fra FSR, bilag 21, til 54)Om problemstillinger ved forskellig subjektkvalifikation m.v. se OECD s rapport The Application of the OECD Model Tax Convention to Partnerships af 20/ )Jf. Niels Winther Sørensen i Skatteretten 3, 2004, p. 387, samt i SR-Skat 1994, p )Afgørelserne er omtalt af Jakob Bundgaard og Morten Reinholdt Nielsen i SU 2008, )Jf. henvendelse fra FSR af 15/ , bilag 40, til L 23 samt henvendelse fra Formueplejeselskaber af 26/1 2009, bilag 64, til 58)Jf. skatteministerens svar af 22/1 2009, bilag 62, til 59)Jf. Lov nr. 98 af 5/2 2009, 10, stk )Jf. bemærkningerne i tillægsbetænkning af 28/ til 61)Det er værd at bemærke, at fysiske personers aktietab, udløst ved selskabets overgang til investeringsselskab, alene kan fratrækkes i aktieindkomsten, mens gevinster fremadrettet vil blive beskattet som kapitalindkomst. Med tanke på at mange aktier i det seneste år har oplevet store værdifald, kan dette forekomme mindre rimeligt. 62)Jf. bemærkningerne i tillægsbetænkning af 28/ til 63)Overgangsreglerne er yderligere beskrevet af Michael Nørremark og Arne Møllin i RR, 2009, nr. 4, p. 54 ff. TfS 2009, 567 Tidsskrift for Skatter og Afgifter 8/

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 25. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og lov om ændring af selskabsskatteloven, fusionsskatteloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og lov om ændring af selskabsskatteloven, fusionsskatteloven og forskellige andre love Lovforslag nr. L 55 Folketinget 2009-10 Fremsat den 4. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og lov om ændring af selskabsskatteloven,

Læs mere

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip Skagen AS Beskatning af investeringsbeviser Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser af salg og udlodning for fuldt skattepligtige danske investorer, der investerer i investeringsselskaber (aktieavancebeskatningslovens

Læs mere

2009/1 LSF 55 (Gældende) Udskriftsdato: 30. december Fremsat den 4. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag.

2009/1 LSF 55 (Gældende) Udskriftsdato: 30. december Fremsat den 4. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag. 2009/1 LSF 55 (Gældende) Udskriftsdato: 30. december 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2009-411-0028 Fremsat den 4. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2004-411-0039 Den

Skatteministeriet J.nr. 2004-411-0039 Den Skatteudvalget L 98 - Bilag 11 O Skatteministeriet J.nr. 2004-411-0039 Den Til Folketingets Skatteudvalg Vedlagt følger ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 2. behandling af Forslag til lov om

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 60 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 60 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 60 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 25. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre

Læs mere

Spar Nord Formueinvest A/S - Nye regler for investeringsselskaber

Spar Nord Formueinvest A/S - Nye regler for investeringsselskaber Spar Nord Formueinvest A/S - Nye regler for investeringsselskaber 7. januar 2010 Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser for aktionærerne i Spar Nord Formueinvest A/S som følge af Folketingets

Læs mere

Ændringsforslag. til 2. behandling af

Ændringsforslag. til 2. behandling af Skatteudvalget L 202 - Bilag 61 Offentligt Til lovforslag nr. L 202 Folketinget 2008-09 Ændringsforslag stillet den 25. maj 2009 uden for betænkningen Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov

Læs mere

Høring over udkast til forslag til ny aktieavancebeskatningslov og følgeforslag hertil.

Høring over udkast til forslag til ny aktieavancebeskatningslov og følgeforslag hertil. Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 FAX 33 36 97 50 DATO: 02-12-2005 J.NR.: 04-013702-05-2227 REF.: spi/kfe Høring over udkast

Læs mere

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst 23. juni 2009 SKAGEN AS Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst Skattereformen (Forårspakke 2.0) er vedtaget af Folketinget den 28. maj 2009. Skattereformens ændringer

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 112 Bilag 9 Offentligt J.nr. 2010-511-0046 Dato: 26. april 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 112 - Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love

Læs mere

Skatteudvalget L Bilag 34 Offentligt. Ændringsforslag uden for betænkningen til 2. behandlingen af

Skatteudvalget L Bilag 34 Offentligt. Ændringsforslag uden for betænkningen til 2. behandlingen af Skatteudvalget L 213 - Bilag 34 Offentligt Ændringsforslag uden for betænkningen til 2. behandlingen af Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre skatteloven (CFC-beskatning

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91

Læs mere

CFC-beskatning af selskaber

CFC-beskatning af selskaber CFC-beskatning af selskaber Fokus: Aktuelle problemstillinger Peter Koerver Schmidt Tax Manager, Deloitte Ph.d.-student, CBS, CORIT Marts 2010 Baggrund Værnsregel: Skal forhindre at finansielle (mobile)

Læs mere

Skatteudvalget L 78 - Bilag 4 Offentligt

Skatteudvalget L 78 - Bilag 4 Offentligt Skatteudvalget L 78 - Bilag 4 Offentligt København, den 30. november 2005 InvesteringsForeningsRådets spørgsmål og kommentarer til høringsskema vedrørende L 78: Lovudkast til ny aktieavancebeskatningslov

Læs mere

Side 1 af 11 Har du aktier eller investeringsforeningsbeviser? Sprog Dansk Dato for 18 aug 2011 08:09 offentliggørelse Resumé Her kan du læse om reglerne for, hvordan du skal opgøre og oplyse din gevinst

Læs mere

L Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning

L Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning J.nr. 2009-511-0038 Dato: 15. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Harmonisering af selskabers aktie- og

Læs mere

Skatteudvalget L 123 Bilag 15 Offentligt

Skatteudvalget L 123 Bilag 15 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 L 123 Bilag 15 Offentligt 17. maj 2016 J.nr. 15-1386553 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges supplerende høringsskema samt de modtagne supplerende høringssvar

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGER OG SKAT

INVESTERINGSFORENINGER OG SKAT INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2010-11 L 84 Bilag 31 Offentligt J.nr. 2010-511-0045 Dato: 11. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 84 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven

Læs mere

NOTAT. Følgende forhold er lagt til grund ved vurderingen af de skattemæssige konsekvenser af en afnotering:

NOTAT. Følgende forhold er lagt til grund ved vurderingen af de skattemæssige konsekvenser af en afnotering: NOTAT Til: Foreningen Europæiske Ejendomme f.m.b.a. Fra: ACTIO Advokatpartnerselskab Dato: 19. august 2010/ Vedr.: Afnoteringen af Foreningen Europæiske Ejendomme f.m.b.a. 1. Indledning 1.1 Baggrund: ACTIO

Læs mere

Skatteoverblik vedrørende visse produkter

Skatteoverblik vedrørende visse produkter KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab TAX Osvald Helmuths Vej 4 Postboks 250 2000 Frederiksberg Telefon 73 23 30 00 Telefax 72 29 30 30 www.kpmg.dk Saxo Privatbank A/S Skatteoverblik vedrørende

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer:

INVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER Indhold Skatteguide for privatpersoner, selskaber og lignende ved investering i investeringsforeninger...1 Indhold...1

Læs mere

Udbyttestrømme i koncernstrukturer med hybride selskaber

Udbyttestrømme i koncernstrukturer med hybride selskaber 676 313 Udbyttestrømme i koncernstrukturer med hybride selskaber Af lektor, ph.d. CBS og partner, Jakob Bundgaard, Deloitte og senior konsulent Morten Reinholdt Nielsen, Deloitte Med udgangspunkt i et

Læs mere

Sammenstilling af aftale om forenkling af reglerne for beskatning af aktier med betænkning nr. 1392 af september

Sammenstilling af aftale om forenkling af reglerne for beskatning af aktier med betænkning nr. 1392 af september Notat 6. november 2005 J.nr 2005-711-0048 Sammenstilling af aftale om forenkling af reglerne for beskatning af aktier med betænkning nr. 1392 af september 2000. I afsnit 2.2. i betænkningen om aktieavancebeskatning

Læs mere

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. januar 2005 Under henvisning til Europaudvalgets

Læs mere

D O M. afsagt den 30. april 2013 af Vestre Landsrets 3. afdeling (dommerne Annette Dellgren, Lis Frost og Heidi Lambert (kst.)) i 1.

D O M. afsagt den 30. april 2013 af Vestre Landsrets 3. afdeling (dommerne Annette Dellgren, Lis Frost og Heidi Lambert (kst.)) i 1. D O M afsagt den 30. april 2013 af Vestre Landsrets 3. afdeling (dommerne Annette Dellgren, Lis Frost og Heidi Lambert (kst.)) i 1. instanssag V.L. B 1552 12 Utility Development A/S (advokat Bent Ramskov,

Læs mere

Investeringsselskaber Konsekvenser i medfør af den udvidede definition af begrebet investeringsselskab i aktieavancebeskatningslovens 19

Investeringsselskaber Konsekvenser i medfør af den udvidede definition af begrebet investeringsselskab i aktieavancebeskatningslovens 19 Cand.merc.(jur.) Investeringsselskaber Konsekvenserimedførafdenudvidededefinitionafbegrebetinvesteringsselskabi aktieavancebeskatningslovens 19 Forfatter: Vejleder: JacobGebauerJochimsenLiselotteHedetoftMadsen

Læs mere

Overordnede bemærkninger. Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K

Overordnede bemærkninger. Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 27. februar 2014 L 81 - Forslag til lov om ændring af fusionsskatteloven, selskabsskatteloven,

Læs mere

Investeringsforeninger

Investeringsforeninger Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K E-mail: js@skat.dk 23. september 2011 mbl (X:\Faglig\HORSVAR\2011\H080-11.doc) Høring over lovforslag om enklere beskatning af udlodninger fra

Læs mere

Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer:

Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: SKAT INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

Porteføljeaktier i eget selskab

Porteføljeaktier i eget selskab Porteføljeaktier i eget selskab Generelt Denne gennemgang giver et overblik over de nye beskatningsregler for porteføljeaktier, der er ejet af et selskab. Denne artikel er derfor relevant for dig, der

Læs mere

Skatteudvalget L Bilag 24 Offentligt

Skatteudvalget L Bilag 24 Offentligt Skatteudvalget L 110 - Bilag 24 Offentligt J.nr. 2006-411-0064 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget L 110- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, aktieavancebeskatningsloven, fusionsskatteloven

Læs mere

Selskabers aktieavancebeskatning m.v.

Selskabers aktieavancebeskatning m.v. Nyhedsbrev til kunder og samarbejdspartnere Værdifuld viden om skat og moms Selskabers aktieavancebeskatning m.v. Lov nr. 254 af 30. marts 2011 Lovændringen indeholder justering af den gennemførte harmonisering

Læs mere

TfS 1994, 418 Skattepligt og indgangsværdier for børsnoterede aktier - er 19/ et nyt opgørelsestidspunkt?

TfS 1994, 418 Skattepligt og indgangsværdier for børsnoterede aktier - er 19/ et nyt opgørelsestidspunkt? TfS 1994, 418 Skattepligt og indgangsværdier for børsnoterede aktier - er 19/5 1993 et nyt opgørelsestidspunkt? Af statsaut. revisor Jan Flemming Hansenadvokat Niels Schiersing Efter indførelsen af de

Læs mere

Vedtaget den 28. maj 2009 Skattereform - Forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 28. maj 2009

Vedtaget den 28. maj 2009 Skattereform - Forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 28. maj 2009 Vedtaget den 28. maj 2009 Skattereform - Forårspakke 2.0 28. maj 2009 Kort overblik Hvad Udbytter og aktieavancer på datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier bliver skattefrie uanset ejertid. Der

Læs mere

De nye holdingregler

De nye holdingregler www.pwc.dk De nye holdingregler Dansk Skattevidenskabelig Forening Susanne Nørgaard og Steff Fløe Pedersen Revision. Skat. Rådgivning. Agenda 1 Værn mod omgåelse af udbyttebeskatning 1 2 Nye værn indført

Læs mere

INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING

INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING VIGTIG MEDDELELSE Denne informationsskrivelse er udarbejdet af Foreningen Fast Ejendom,

Læs mere

Forslag til Lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v.

Forslag til Lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 37 Offentligt SkatErhverv J. nr. 2005-511-0048 Oktober 2005 Udkast 4 Forslag til Lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven)

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

Skatteudvalget L 123 Bilag 16 Offentligt

Skatteudvalget L 123 Bilag 16 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 L 123 Bilag 16 Offentligt 17. maj 2016 J.nr. 15-1386553 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 123 - Forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber

Læs mere

Skattenyt* - Reparationspakken er vedtaget

Skattenyt* - Reparationspakken er vedtaget Februar 2009 Skattenyt* - Reparationspakken er vedtaget Folketinget vedtog den 5. februar 2009 en reparationspakke til de regler, der blev indført i 2007, om begrænsning af rentefradragsretten for selskaber

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love Skatteministeriet J. nr. 2011-511-0070 Den 22. november 2011 Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Enklere beskatning af

Læs mere

Investeringsforvaltningsselskabet SEBinvest A/S Skatteguide 2017

Investeringsforvaltningsselskabet SEBinvest A/S Skatteguide 2017 Investeringsforvaltningsselskabet SEBinvest A/S Skatteguide 2017 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Introduktion... 3 1 Generelt om investering i investeringsbeviser... 4 2 Investering for frie

Læs mere

Skatteudvalget L 10 Bilag 8 Offentligt. Skatteudvalg den 28. november 2012

Skatteudvalget L 10 Bilag 8 Offentligt. Skatteudvalg den 28. november 2012 Skatteudvalget 2012-13 L 10 Bilag 8 Offentligt L 10 teknisk gennemgang i Folketingets Skatteudvalg den 28. november 2012 Lovforslaget indeholder 3 elementer: 1. Omgåelse af udbyttebeskatning 2. Gennemstrømningsselskaber

Læs mere

Høringssvar vedrørende L 112 Ophævelse af skattefrihed på blåstemplede obligationer

Høringssvar vedrørende L 112 Ophævelse af skattefrihed på blåstemplede obligationer Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Høringssvar vedrørende L 112 Ophævelse af skattefrihed på blåstemplede obligationer Skatteministeren har den 27. januar 2010 fremsat lovforslag

Læs mere

Beskatning af aktieavance m.v. hos selskaber I Lovforslagets 1, nr. 6 indsættes bl.a. ny ABL 4A, der definerer datterselskabsaktier.

Beskatning af aktieavance m.v. hos selskaber I Lovforslagets 1, nr. 6 indsættes bl.a. ny ABL 4A, der definerer datterselskabsaktier. Skatteudvalget Formand: Jesper Kiholm Skattecenter Tønder Til Skatteministeriet Pioner Allé 1 Departementet 6270 Tønder Telefon: 72 38 94 68 E-mail: jesper.kiholm@skat.dk Tønder, den 26. marts 2009 Høringssvar

Læs mere

Januar 2016. Skatteguide. - Generelt om skat. www.bankinvest.dk

Januar 2016. Skatteguide. - Generelt om skat. www.bankinvest.dk Januar 2016 Skatteguide - Generelt om skat www.bankinvest.dk 2 Indholdsfortegnelse Private investeringer i investeringsbeviser...5 Frie midler overgangsregler...7 Pensionsopsparing...8 Unge under 18 år...9

Læs mere

Lovforslag i høring Skattereform - Aftale om forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 20. marts 2009

Lovforslag i høring Skattereform - Aftale om forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 20. marts 2009 20. marts 2009 Kort overblik Udbytter og aktieavancer på datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier bliver skattefrie uanset ejertid. Der indføres forøget beskatning af udbytter og avancer på såkaldte

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love. Lovforslag nr. L 202 Folketinget 2008-09

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love. Lovforslag nr. L 202 Folketinget 2008-09 Lovforslag nr. L 202 Folketinget 2008-09 Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Harmonisering

Læs mere

Skatteministeriet J.nr Den

Skatteministeriet J.nr Den Skatteudvalget (2. samling) L 121 - Svar på Spørgsmål 128 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 121- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og

Læs mere

Skatteudvalget L Bilag 58 Offentligt

Skatteudvalget L Bilag 58 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 58 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 25. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellig andre

Læs mere

Ovenstående udkast giver Finansrådet anledning til følgende bemærkninger:

Ovenstående udkast giver Finansrådet anledning til følgende bemærkninger: Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K js@skat.dk Deres j.nr. 12-0181424 og 12-0173537 Høringssvar Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven

Læs mere

Artikler. De skattefri aktionærer betaler skatten! Af advokaterne Gitte Skouby og Jesper Dreyer, Advokatfirmaet GS Tax ApS/Homann advokater

Artikler. De skattefri aktionærer betaler skatten! Af advokaterne Gitte Skouby og Jesper Dreyer, Advokatfirmaet GS Tax ApS/Homann advokater 978 Artikler 229 De skattefri aktionærer betaler skatten! Af advokaterne Gitte Skouby og Jesper Dreyer, Advokatfirmaet GS Tax ApS/Homann advokater De ny transparensregler i aktieavancebeskatningsloven

Læs mere

KILDESKATTELOVEN 26 A.

KILDESKATTELOVEN 26 A. KILDESKATTELOVEN 26 A. Skattemæssige afskrivninger på aktiver, der anvendes i en af en gift person drevet erhvervsvirksomhed, foretages af den pågældende, uanset om aktivet tilhører denne eller den med

Læs mere

Nye regler for beskatning af aktieavance

Nye regler for beskatning af aktieavance Nye regler for beskatning af aktieavance Tommy V. Christiansen advokat (H) Folketinget vedtog den 16. december 2005 nye regler for beskatning af fortjenester og tab på aktier. Reglerne trådte i kraft den

Læs mere

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser (undtaget er næring).

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser (undtaget er næring). GEVINST OG TAB AKTIER OG INVESTERINGSFORENINGSBEVISER Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser (undtaget er næring). For en detaljeret beskrivelse af den

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget L 116 - Bilag 8 Offentligt J.nr. 2005-411-0057 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget L 116 - Forslag til lov om ændring af ligningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove (Justering

Læs mere

Skatteguide ved investering i investeringsforeninger

Skatteguide ved investering i investeringsforeninger Skatteguide ved investering i investeringsforeninger 01.06.2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. Privates investeringer i investeringsbeviser - Frie midler... 2 2.1 Beskatning af aktieindkomst... 2 2.2 Beskatning

Læs mere

Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Af Susanne Nørgaard, CBS/PwC. Indledning. Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond

Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Af Susanne Nørgaard, CBS/PwC. Indledning. Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Af Susanne Nørgaard, CBS/PwC Indledning Erhvervsfondsudvalget anfører i deres rapport 1, Den nuværende beskatning ved etableringen af en erhvervsdrivende

Læs mere

Høringssvar vedrørende styresignal om ændring af praksis vedrørende den skattemæssige behandling af værdipapirfonde

Høringssvar vedrørende styresignal om ændring af praksis vedrørende den skattemæssige behandling af værdipapirfonde H Ø R I N G Høringssvar vedrørende styresignal om ændring af praksis vedrørende den skattemæssige behandling af værdipapirfonde Finansrådet har følgende bemærkninger til SKATs udkast til styresignal om

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade København K november 2009 mbl (X:\Faglig\HORSVAR\2009\H

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade København K november 2009 mbl (X:\Faglig\HORSVAR\2009\H Skatteudvalget 2009-10 L 55 Bilag 6 Offentligt Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93

Læs mere

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft Skattebrochure 2013 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende sund fornuft 2013 Beskatning af afkast og udbytte Denne brochure beskriver reglerne for afkast

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K. 13. maj L 202 Supplerende spørgsmål

Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K. 13. maj L 202 Supplerende spørgsmål Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91 Telefax nr. 33 11 09 13 e-mail: fsr@fsr.dk

Læs mere

NYT. Nr. 5 årgang 3 april 2009

NYT. Nr. 5 årgang 3 april 2009 NYT Nr. 5 årgang 3 april 2009 SKAT FORÅRSPAKKEN 2.0 Fredag den 20. marts blev 11 forslag om Forårspakken 2.0. sendt i ekstern høring. Høringsfristen udløb den 26. marts, og vi forventer, at egentlige lovforslag

Læs mere

Sammenfatning forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven. af sondring mellem børsnoterede og unoterede aktier).

Sammenfatning forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven. af sondring mellem børsnoterede og unoterede aktier). Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 190 Offentligt Notat 4. juli 2007 J.nr. 2007-511-0002 Sammenfatning forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og andre skattelove (Ændring af sondring

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 13-0172525

Skatteministeriet J. nr. 13-0172525 Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 1 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 13-0172525 Forslag til Lov om ændring af fusionsskatteloven, selskabsskatteloven, kildeskatteloven og aktieavancebeskatningsloven

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2008-511-0030 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema omhandlende høringssvar fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer vedrørende L 187 - forslag

Læs mere

Beskatning af selskabers og personers aktieavance- og tab

Beskatning af selskabers og personers aktieavance- og tab Beskatning af selskabers og personers aktieavance- og tab Revision Aarhus 2. september 2009 Overordnet agenda Fælles regler for beskatning af selskabers og personers aktieavancer/-tab Beskatning af selskabers

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 2. behandlingen af ovennævnte lovforslag.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 2. behandlingen af ovennævnte lovforslag. Skatteudvalget 2010-11 L 84 Bilag 11 Offentligt J.nr. 2010-511-0045 Dato: 7. februar 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 84 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 31. maj 2007.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 31. maj 2007. Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 263 Offentligt J.nr. 2007-418-0431 Dato: 27. juni 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 259-265 af 31. maj 2007. (Alm.

Læs mere

Fraflytning sikkerhedsstillelse - betryggende sikkerhed - sikkerhed for avanceskat og udbytteskat vedrørende unoterede anparter - SKM SANST.

Fraflytning sikkerhedsstillelse - betryggende sikkerhed - sikkerhed for avanceskat og udbytteskat vedrørende unoterede anparter - SKM SANST. - 1 Fraflytning sikkerhedsstillelse - betryggende sikkerhed - sikkerhed for avanceskat og udbytteskat vedrørende unoterede anparter - SKM2016.191.SANST. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteankestyrelsen

Læs mere

Skatteministeriet har den 20. marts 2009 udbedt sig bemærkninger til en række forslag til lovændringer som tilsammen udgør Forårspakke 2.0.

Skatteministeriet har den 20. marts 2009 udbedt sig bemærkninger til en række forslag til lovændringer som tilsammen udgør Forårspakke 2.0. 26. marts 2009 KKo/JARA Skatteministeriet Att.: Jesper Leth Vestergaard Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K e-mail: pskerh@skm.dk og jlv@skm.dk Udkast til forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven

Læs mere

Nyhedsbrev. Skatter og afgifter

Nyhedsbrev. Skatter og afgifter Nyhedsbrev Skatter og afgifter 07.02.2014 PRAKSISÆNDRING FOR MOMSFRI FORVALTNING AF INVESTERINGS- FORENINGER SKAT ændrer praksis for hvilke enheder, der er omfattet af momsfritagelsen for momsfri "forvaltning

Læs mere

SKATTE- OG AFGIFTSRET

SKATTE- OG AFGIFTSRET NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009 SKATTE- OG AFGIFTSRET Skattereform - fremsatte lovforslag. Af advokat Svend Erik Holm, advokat Anders Endicott Pedersen og advokat Tilde Hjortshøj Skatteministeren har onsdag

Læs mere

Beregning af ejendomsskat Ejendomsværdiskatten beregnes som 1% af beregningsgrundlaget indtil DKK 3.040.000 og 3% af en eventuel overskydende værdi.

Beregning af ejendomsskat Ejendomsværdiskatten beregnes som 1% af beregningsgrundlaget indtil DKK 3.040.000 og 3% af en eventuel overskydende værdi. December 2008 Indhold: 1. Ejendomsværdiskat på udenlandske ejendomme 2. De skattemæssige konsekvenser af opsigelsen af dobbeltbeskatnings-overenskomsterne med Frankrig og Spanien for selskaber 3. Reparationspakken

Læs mere

Høring over forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og andre skattelove J.nr. 2007-511-0002

Høring over forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og andre skattelove J.nr. 2007-511-0002 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K pskerh@skm.dk København, den 31. august 2007 Høring over forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og andre skattelove J.nr.

Læs mere

SKATTE- OG AFGIFTSRET

SKATTE- OG AFGIFTSRET NYHEDER FRA PLESNER MARTS 2009 SKATTE- OG AFGIFTSRET Forslag til skattereform Af advokat Svend Erik Holm, advokat Anders Endicott Pedersen og advokat Tilde Hjortshøj Regeringen har fredag den 20. marts

Læs mere

L 78 - Forslag til Lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven).

L 78 - Forslag til Lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven). Skatteudvalget L 78 - Svar på Spørgsmål 8 Offentligt J.nr. 2005-511-0048 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg L 78 - Forslag til Lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 214 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2009-511-0038 Udkast (1) Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Harmonisering af

Læs mere

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S November 2007 Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S Investeringsprodukt Ved køb af aktier i Vexa Pantebrevsinvest investerer De indirekte i fast ejendom i Danmark, primært i parcelhuse på Sjælland. Investering

Læs mere

10 Spaltning af investeringsselskaber en kommentar til TfS 2010, 150

10 Spaltning af investeringsselskaber en kommentar til TfS 2010, 150 10 Spaltning af investeringsselskaber en kommentar til TfS 2010, 150 R&R nr. 10 2010 Spaltning af investeringsselskaber en kommentar til TfS 2010, 150 Resumé Skatterådet har i TfS 2010, 150 truffet afgørelse

Læs mere

Henderson Gartmore Fund ( Investeringsselskabet ) har som Investeringsselskabets lokale repræsentant udpeget:

Henderson Gartmore Fund ( Investeringsselskabet ) har som Investeringsselskabets lokale repræsentant udpeget: November 2016 Henderson Gartmore Fund Supplement - Danmark Lokal repræsentant i Danmark Henderson Gartmore Fund ( Investeringsselskabet ) har som Investeringsselskabets lokale repræsentant udpeget: Nordea

Læs mere

Artikler. Mellemholdingreglen efter L 84

Artikler. Mellemholdingreglen efter L 84 4480 Artikler 669 Mellemholdingreglen efter L 84 Af advokatfuldmægtig Poul Erik Lytken og advokat Arne Riis, Bech-Bruun Ved lov nr. 254 af 30. marts 2011 ("L 84") er foretaget en række ændringer og justeringer

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 41 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 41 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 41 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 15. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellig andre

Læs mere

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Højesteret fandt ved en dom af 6/6 2012, at skattemyndighederne

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 84 Folketinget 2010-11

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 84 Folketinget 2010-11 Til lovforslag nr. L 84 Folketinget 2010-11 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 29. marts 2011 Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre

Læs mere

Jyske Banks tillæg til Garanti Invest SydEuropa 2018

Jyske Banks tillæg til Garanti Invest SydEuropa 2018 Jyske Banks tillæg til Garanti Invest SydEuropa 2018 Jyske Banks tillæg til Garanti Invest SydEuropa 2018 Dette faktablad er Jyske Banks tillæg til markedsføringsmaterialet fra Garanti Invest om SydEuropa

Læs mere

Fonde skattemæssige forhold

Fonde skattemæssige forhold www.pwc.dk Fonde skattemæssige forhold Juni 2013 Revision. Skat. Rådgivning. Agenda Givers skattemæssige stilling Fondens skattemæssige stilling Vækstplan succession til erhvervsdrivende fonde Opgørelse

Læs mere

Skatteudvalget 2008-09 L 23 Bilag 4 Offentligt

Skatteudvalget 2008-09 L 23 Bilag 4 Offentligt Skatteudvalget 2008-09 L 23 Bilag 4 Offentligt Stine Hindsgaul Hansen Fuldmægtig Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Sendt pr. e-mail til sh@skm.dk med cc til jlv@skm.dk og pskerh@skm.dk.

Læs mere

Teknisk gennemgang af L 123

Teknisk gennemgang af L 123 Skatteudvalget 2015-16 L 123 endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Teknisk gennemgang af L 123 Folketingets Skatteudvalg, den 12. maj 2016 2.1. Opfølgning på en dom fra EU-Domstolen om genbeskatning

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 L 10 Bilag 25 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 L 10 Bilag 25 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 L 10 Bilag 25 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 10. december 2012 Vedrørende L 10 - Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven og selskabsskatteloven

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 26 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 26 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 26 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 13. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre

Læs mere

Skattereform - Aftale om forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 2. marts 2009

Skattereform - Aftale om forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 2. marts 2009 - Erhvervsbeskatning 2. marts 2009 Udbytter og avancer til selskaber og fonde af datterselskabsaktier og af koncernselskabsaktier Datterselskabsaktier skal formentligt forstås som aktier, hvor ejerandelen

Læs mere

Beskatning af optioner og futures på aktier

Beskatning af optioner og futures på aktier Beskatning af optioner og futures på aktier FORORD Inden du begynder at handle futures og optioner, er det vigtigt at have et overblik over beskatningsreglerne for investering i sådanne produkter. Denne

Læs mere

Skatteudvalget L 45 Bilag 6 Offentligt

Skatteudvalget L 45 Bilag 6 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 L 45 Bilag 6 Offentligt 8. december 2015 J.nr. 15-2867432 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Forårspakke 2.0 Udkast til lovforslag der skal udmønte aftalen Dansk Aktionærforening, der repræsenterer private

Læs mere

Skattebrochure 2015. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene

Skattebrochure 2015. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene = Juledag, 1990. Af Michael Ancher. Billedet tilhører Skagens Museum. Billedet er blevet manipuleret. Skattebrochure 2015 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at

Læs mere