Artikler. 19 om investeringsselskaber

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Artikler. 19 om investeringsselskaber"

Transkript

1 Artikler Investeringsselskaber Af lektor, ph.d. CBS, Copenhagen Research Group on International Taxation (CORIT), partner Jakob Bundgaard, Deloitte og cand.merc.(jur.) Peter Koerver Schmidt, Deloitte I artiklen analyseres bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens 19 om investeringsselskaber. Bestemmelsen blev ændret med vedtagelsen af lov nr. 98 af 10/ (L 23). Fokus rettes mod den udvidede definition af begrebet investeringsselskab samt undtagelserne gældende for medarbejderselskaber og for selskaber, der ejer andre aktiver end værdipapirer. Endvidere er de justeringer, som følger af vedtagelsen af lov nr. 525 af 12/ (L 202), omtalt. 1 Indledning og baggrund I henhold til aktieavancebeskatningslovens 19 skal en særlig type af selskaber investeringsselskaber ikke betragtes som selvstændige skattesubjekter, idet selskabernes aktionærer i stedet skal beskattes efter lagerprincippet. Bestemmelsen blev indført ved lov nr. 407 af 1/6 2005, som afløser for den daværende bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens 2 a, der med EF-Domstolens afgørelse i sag C-315/02, Anneliese Lenz (SU 2004, 302), måtte anses for uforenelig med EU-retten. 1 Med vedtagelsen den 5/ af lov nr. 98 af 10/ (L 23) er bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens 19 om investeringsselskaber blevet markant ændret. Ændringen består i, at reglernes anvendelsesområde er blevet væsentligt udvidet, således at også ganske almindelige selskaber som udgangspunkt omfattes af reglerne, hvis selskabets virksomhed består i kollektiv investering i værdipapirer m.v. På den baggrund forventes ændringen på sigt at medføre et merprovenu for staten som følge af, at afkastet fra en række selskaber nu overgår til kapitalindkomstbeskatning efter lagerprincippet for de af selskabets aktionærer, som er fysiske personer. 2 Samtidig kan konsekvensen blive, at en række danske kapitalforvaltningsvirksomheder kan blive nødsaget til at afvikle deres virksomhed som følge af denne uforudsete regelændring. 3 Baggrunden for fremsættelsen af lovforslag nr. L 23 var oprindeligt at forhindre omgåelse af beskatningen af kapitalgevinster på andele i investeringsinstitutter i lande og områder uden for EU, som har ingen eller lav beskatning. Efter indsættelsen af aktieavancebeskatningslovens 19 i 2005 havde det således vist sig, at nogle investeringsinstitutter i lande uden for EU med lav beskatning ikke opfyldte betingelserne for at være et investeringsselskab, selv om deres eneste formål var at foretage kollektiv investering i værdipapirer med kapital tilvejebragt ved henvendelse til offentligheden. Grunden til, at institutterne ikke skulle anses for investeringsselskaber, var, at de ikke opfyldte betingelsen om pligt til tilbagekøb af andele til en kursværdi, der ikke var mindre end andelenes indre værdi i væsentlig grad. 4 Af denne årsag blev det foreslået at ændre definitionen, således at begrebet investeringsselskab også kom til at omfatte institutter i lande og områder uden for EU, som ville være omfattet af EU s direktiv 85/611/EØF, såfremt de havde været hjemmehørende i en EU-stat. I forbindelse med udvalgsbehandlingen blev der imidlertid udtrykt tvivl om, hvorvidt formålet med den foreslåede ændring reelt ville blive opnået, idet investeringsinstitutter i nogle lande uden for EU er konstrueret, således, at de alligevel ville falde Tidsskrift for Skatter og Afgifter 8/ TfS 2009, 567

2 2748 uden for den ændrede definition som følge af, at betingelsen om tilbagekøb ikke opfyldes. På den baggrund blev det foreslået og senere vedtaget, at definitionen i stedet skulle ændres, så den også omfatter tilfælde, hvor selskabet ikke har pligt til tilbagekøb, hvis selskabets virksomhed består i kollektiv investering i værdipapirer. 5 Som følge heraf er definitionen af investeringsselskaber blevet væsentlig bredere, 6 hvilket også er blevet påpeget og kritiseret i de spørgsmål, der under lovforslagets behandling er blevet stillet til skatteministeren. 7 Dette anerkender ministeren, men fastholder samtidig, at der er behov for at gennemføre ændringen. 8 Endvidere bør det ifølge skatteministeren tages i betragtning, at EU-rettens grundlæggende rettigheder om kapitalens frie bevægelighed forhindrer, at danske skatteregler målrettes mod investering i lande og områder med ingen eller lav beskatning. 9 Et mere målrettet indgreb ville ifølge skatteministeren have medført, at det ville være muligt at etablere 0 pct.-beskattede selskaber i visse lande f.eks. Isle of Man, Jersey og Guernsey med hvilke der er indgået aftaler om udveksling af oplysninger. 10 Den 28. maj 2009 har regeringen som led i Forårspakke 2.0 vedtaget lov nr. 525 af 12/ (L 202), angående harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning mv. Lovens vedtagelse medfører endvidere enkelte ændringer for investeringsselskaber, herunder en ophævelse af det såkaldte modificerede lagerprincip (omtalt i afsnit 4 nedenfor). Et element i nye regler er, at selskaber af deres porteføljeaktier fremover som udgangspunkt skal beskattes efter et lagerprincip. 11 Hermed synes de almindelige regler om selskabers besiddelse af portefølje-aktier og den særlige beskatning vedrørende investeringsselskaber i nogen grad at blive tilnærmet hinanden. Dog skal det bemærkes, at selskaber for alle porteføljeaktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsplads, under ét kan vælge fortsat at anvende realisationsprincippet. Nedenfor analyseres de konsekvenser og muligheder, som reglerne om investeringsselskaber indebærer Definition af et investeringsselskab betingelser Inden vedtagelsen af lov nr. 98 af 10/ (L 23) omfattede begrebet investeringsselskaber primært investeringsforeninger samt visse selskaber med lignende indløsningsbestemmelser, hvor det løbende afkast af investeringsselskabets underliggende aktier, obligationer m.v. opspares i investeringsselskabet. Definitionen findes i aktieavancebeskatningslovens 19, stk. 2, hvoraf det fremgår, at der ved investeringsselskaber nu forstås: Et investeringsinstitut i henhold til Rådets direktiv 85/611/EØF, jf. bilag Et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v., og hvor andele i selskabet på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Med tilbagekøb sidestilles, at en tredjemand tilkendegiver over for selskabet, at enten den pågældende eller en anden fysisk eller juridisk person på forlangende vil købe enhver andel til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Kravet om tilbagekøb på forlangende er opfyldt, selv om kravet kun imødekommes inden for en vis frist. Uanset at der ikke er pligt til tilbagekøb, anses selskabet for et investeringsselskab, hvis dets virksomhed består i kollektiv investering i værdipapirer m.v. Ved kollektiv investering forstås, at selskabet har mindst 8 deltagere. Koncernforbundne deltagere, jf. kursgevinstlovens 4, regnes i denne sammenhæng for én deltager. 2.1 Investeringsselskaber efter UCITS-direktivet Den første type af investeringsselskaber udgøres af de investeringsinstitutter, der er defineret i Rådets direktiv 85/611/EØF det såkaldte UCITS-direktiv. I bilag 1 til aktieavancebeskatningsloven er direktivets definition gengivet. Det fremgår heraf, at begrebet omfatter investeringsinstitutter, der har som eneste formål at foretage investering i værdipapirer ud fra et princip om risikospredning, og som investerer med kapital modtaget fra offentligheden, samt TfS 2009, 567 Tidsskrift for Skatter og Afgifter 8/

3 2749 hvis beviser skal tilbagekøbes eller indløses af investeringsinstituttet på investorens forlangende. 14 Lov nr. 98 af 10/ (L 23) ændrer ikke på definitionen af investeringsselskaber i henhold til aktieavancebeskatningslovens 19, stk. 2, nr Øvrige investeringsselskaber Definitionen af den anden type af investeringsselskaber anført i aktieavancebeskatningslovens 19, stk. 2, nr. 2, er blevet ændret med vedtagelsen af lov nr. 98 af 10/ (L 23). Som tidligere omfatter bestemmelsen selskaber, hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v., og hvor andele i selskabet på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Den indre værdi opgøres uden hensyntagen til goodwill, knowhow og lignende immaterielle aktiver. 15 Tilbagekøb er efter lovens ordlyd eksplicit sidestillet med, at en tredjemand tilkendegiver over for selskabet, at enten den pågældende eller en anden fysisk eller juridisk person på forlangende vil købe enhver andel til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Begrebet tilbagekøb omfatter bl.a. indløsning, som det kendes fra investeringsforeninger, hvor tilbagekøb typisk sker ved, at depotbanken opkøber cirkulerende andele. At kravet om tilbagekøb eventuelt først kan gøres gældende efter en vis frist spiller ingen rolle, når blot det ikke er bestemt af uvisse begivenheders indtræden. 16 Normalt vil indløsningsretten være tillagt samtlige investorer, men som bestemmelsen er formuleret, må det antages, at kravet om tilbagekøbspligt også vil være opfyldt, når blot en enkelt eller få investorer er tillagt en indløsningsret. 17 Det er uden betydning, om selskabet selv er tillagt en tilbagekøbsret, da det i lovteksten direkte fremgår, at andelen skal tilbagekøbes på forlangende af ihændehaverne Den udvidede gældende definition af begrebet investeringsselskab Vedtagelsen af lovforslag nr. L 23 medfører, at begrebet investeringsselskab efter nr. 2 udstrækkes til også at omfatte selskaber, hvori ovennævnte pligt til tilbagekøb ikke forefindes, såfremt selskabets virksomhed består i kollektiv investering i værdipapirer, jf. bestemmelsens nyindsatte pkt. I det følgende vil betingelserne for at falde ind under denne nye definition af investeringsselskaber blive belyst. Efter vedtagelsen af L 23 omfattes en sammenslutning også af begrebet investeringsselskab, når blot: der er tale om et selskab m.v., som investerer i værdipapirer, såfremt selskabets virksomhed består i kollektiv investering. Nedenfor analyseres betingelserne enkeltvis Omfattede selskaber m.v. Af ordlyden i aktieavancebeskatningslovens 19, stk. 2, nr. 2, fremgår, at definitionen af investeringsselskaber omfatter selskaber m.v. Begrebet selskaber m.v. omfatter alle sammenslutninger, hvor afståelse af ejerandelen er omfattet af aktieavancebeskatningsloven. 19 Det vil sige at aktieselskaber, anpartsselskaber, investeringsforeninger samt øvrige sammenslutninger, der som udgangspunkt udgør selvstændige skattesubjekter efter selskabsskattelovens 1, skal betragtes som selskaber m.v. Også sammenslutninger, der er hjemmehørende og/eller registreret i udlandet, må anses for omfattet af begrebet selskaber m.v., såfremt den udenlandske sammenslutning i al væsentlighed har karakteristika, der svarer til de omfattede danske sammenslutningers karakteristika. 20 Begrebet investeringsselskab omfatter hverken en udloddende investeringsforening, i henhold til ligningslovens 16 C, eller en kontoførende forening, i henhold til 2 i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger, jf. aktieavancebeskatningslovens 19, stk. 4. Herudover gælder reglerne for investeringsselskaber ikke for andelsbeviser omfattet af aktieavancebeskatningslovens 18 samt for investeringsforeningsbeviser i udloddende investeringsforeninger, hvad enten de er aktiebaserede, som omtalt i aktieavancebeskatningslovens 21, eller ikke-aktiebaserede, som omtalt i aktieavancebeskatningslovens 22, jf. Aktieavancebeskatningslovens 19, stk. 5. Visse selskaber har typisk en stor beholdning af in- Tidsskrift for Skatter og Afgifter 8/ TfS 2009, 567

4 2750 vesteringsaktiver, men falder alligevel uden for begrebet investeringsselskab. Det drejer sig navnlig om banker, forsikringsselskaber og realkreditinstitutter, jf. bemærkningerne til lov nr. 407 af 1/ (L 98), 21 samt holdingselskaber til sådanne selskaber. 22 Til trods for, at det i praksis utvivlsomt er antaget, at sådanne selskaber falder uden for begrebet investeringsselskaber, forekommer det underligt, at dette ikke er eksplicit hjemlet i lovens ordlyd Definition af værdipapirer Med vedtagelsen af lovforslag nr. L 23 er der ikke sket ændringer i, hvad der skal forstås ved værdipapirer. 23 Begrebet værdipapirer skal fortolkes bredt. Med værdipapirer forstås således navnlig aktier, investeringsforeningsbeviser, obligationer, andre pengefordringer (herunder pengeinstitutindeståender og kontanter) og rettigheder over disse samt finansielle kontrakter som nævnt i kursgevinstloven og rettigheder over disse. 24 Finansielle kontrakter som nævnt i kursgevinstloven omfatter terminskontrakter, der enten opfyldes ved levering, eller hvor afviklingstidspunktet ikke ligger inden for den afviklingsfrist, der er sædvanlig på området, samt aftaler om køberetter og salgsretter dog ikke aftaler om fast ejendom. Også livsforsikringspolicer omfattes af den brede definition af værdipapirer i Aktieavancebeskatningslovens 19, jf. Skatterådets afgørelse i TfS 2008, 823 SR. Det samme gør sig gældende for futures til CO 2 - kontrakter, jf. TfS 2008, 558 SR, hvoraf det fremgår, at SKAT tillagde det betydning, at det var oplyst, at der i praksis ville være tale om handel med futures relateret til CO 2 -kontrakter, samt at disse derivataftaler var omfattet af værdipapirhandelslovens 2 samt bilag 5 om finansiel virksomhed Kollektiv investering Med kollektiv investering forstås, at selskabet har mindst otte deltagere. Af forarbejderne fremgår, at der ved fastsættelsen af antallet af deltagere er skævet til, at otte deltagere svarer til kravet til antallet af medlemmer i en bevisudstedende udloddende investeringsforening eller en kontoførende investeringsforening, jf. selskabsskattelovens 1, stk Ved opgørelsen af antallet af deltagere skal koncernforbundne deltagere, som defineret i kursgevinstlovens 4, regnes for én deltager. Det indebærer eksempelvis, at to eller flere selskaber anses som en deltager, hvis samme aktionærkreds direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct. af stemmeværdien i hvert af selskaberne. 27 Som det fremgår, er definition af kollektiv investering ganske bred, og en række ganske almindelige danske selskaber må således forventes at blive omfattet. Det gælder bl.a. selskaber, hvor mindre andele ejes i forbindelse med et (glidende) generationsskifte; selskaber, hvor medarbejdere og virksomhedens stiftere beholder en mindre aktiepost samt selskaber med deltagende samarbejdspartnere m.v. 28 Også managementselskaber i private equity-strukturer vil i nogle tilfælde kunne blive omfattet, jf. dog afsnit nedenfor om aktier i selskaber, hvorover det aktiebesiddende selskab har bestemmende indflydelse qua en aftale med de øvrige selskabsdeltagere om fælles udøvelse af bestemmende indflydelse. Skatteministeren anerkender, at begrebet kollektiv investering er bredt, men fastholder samtidig, at der er behov for at gennemføre ændringen. 29 Det fremgår ikke med tydelighed af bestemmelsen eller forarbejderne, hvordan der skal forholdes, hvis antallet af deltagere i indkomstårets løb kommer op på otte for derefter at blive nedbragt til syv deltagere forud for indkomstårets udløb. En mulighed er, at det vil være tilstrækkeligt til at udløse beskatning efter reglerne om investeringsselskaber, at selskabet i løbet af året har været oppe på at have otte deltagere (forudsat at de øvrige betingelser er opfyldte), til trods for at deltagerantallet efterfølgende og inden årets udgang er nedbragt til syv. Modsat er det dog også en mulighed, at alene årets udgang skal anvendes som måletidspunkt, hvorefter vurderingen af, om der er tale om et investeringsselskab, afhænger af, om der ved årets udgang er otte deltagere eller flere. Michael Nørremark og Arne Møllin Ottosen anfører i RR 2009, nr. 4, p. 54 ff., at det principielt må være tilstrækkeligt, at selskabet har otte eller flere deltagere i blot et kort øjeblik, men nævner endvidere, at det forlyder, at Skatteministeriet er af den opfattelse, at der skal lægges afgørende vægt på, hvor TfS 2009, 567 Tidsskrift for Skatter og Afgifter 8/

5 2751 mange deltagere der er i selskabet ved udgangen af selskabets indkomstår Undtagelser For at begrænse rækkevidden af det ellers ganske brede begreb investeringsselskab, er der med vedtagelsen af lovforslag nr. L 23 indført yderligere undtagelser til bestemmelsen. Formålet med undtagelsesbestemmelserne er bl.a. at undgå, at selskaber, der baserer sig på produktionsvirksomhed, samt holdingselskaber i sædvanlige koncerner, der baserer sig på produktionsvirksomhed, bliver anset for investeringsselskaber Undtagelse for selskaber, der ejer andre aktiver end værdipapirer I aktieavancebeskatningslovens 19, stk. 3, fremgår: Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2, nr. 2, 5. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., hvis mere end 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver i løbet af regnskabsåret gennemsnitligt er placeret i andet end værdipapirer m.v. Til værdipapirer m.v. medregnes ikke aktier i et andet selskab, hvori førstnævnte selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen, medmindre det andet selskab selv er et investeringsselskab, jf. stk. 2. Hvis et selskab direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse på eller ejer aktier i et koncernforbundet selskab, jf. ligningslovens 2, stk. 2 og 3, ses der ved opgørelsen efter 1. pkt. bort fra disse aktier, og i stedet medregnes den andel af det andet selskabs aktiver, som svarer til førstnævnte selskabs direkte eller indirekte ejerforhold i det andet selskab. Et selskab skal således ikke betragtes som et investeringsselskab, hvis mere end 15 pct. af dets regnskabsmæssige aktiver i løbet af regnskabsåret gennemsnitligt er placeret i andet end værdipapirer m.v. 31 Andre aktiver end værdipapirer må bl.a. omfatte fast ejendom, vindmøller og leasingaktiver. De 15 pct. andre aktiver måles som et gennemsnit af hele årets besiddelser af andre aktiver end aktier og obligationer m.m. i forhold til et gennemsnit af hele årets samlede besiddelser af aktiver. 32 Bedømmelsen af, om 15 pct.s-reglen er opfyldt, foretages ved indkomstårets udgang. Der gælder særlige regler herom for indkomståret 2009 se afsnit 5 nedenfor. Positivt kan investeringsselskaber således som udgangspunkt defineres som selskaber med otte eller flere deltagere, hvis virksomhed består i investering i værdipapirer, og hvor mindst 85 pct. af selskabets aktiver består i værdipapirer m.v. Der kan imidlertid stilles spørgsmålstegn ved, om der pr. automatik er tale om et investeringsselskab, hvis 15 pct. eller mindre af investeringsselskabets aktiver består i andre aktiver end værdipapirer m.v., og de øvrige betingelser er opfyldte, eller om grænsen på mere end 15 pct. andre aktiver end værdipapirer m.v. blot skal anses som en form for safe habour. Dette skyldes, at det i henhold til ordlyden i aktieavancebeskatningslovens 19, stk. 2, nr. 2, stadig er en grundlæggende betingelse for at anse et selskab for et investeringsselskab, at selskabets virksomhed består i investering i værdipapirer m.v., og at der jf. forarbejderne til bestemmelsen herved skal forstås, at selskabet ikke må have anden virksomhed end investeringsvirksomhed, 33 medmindre denne er ubetydelig. 34 I den forbindelse synes det berettiget at stille spørgsmålstegn ved, om et selskab, der eksempelvis har placeret 14 pct. af sine aktiver i driftsmidler i forbindelse med operativ virksomhed, alene skal anses for at drive anden virksomhed end investeringsvirksomhed i et ubetydeligt omfang. Der synes ikke at være taget stilling til denne problemstilling i bemærkningerne m.v. til 35 Aktieposter i datterselskaber på mindst 10 pct. Ved opgørelsen af 15 pct.-grænsen skal der til værdipapirer ikke medregnes aktier i (datter- )selskaber, hvori selskabet ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen, medmindre (datter-)selskabet selv er et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens 19, stk. 3. Grænsen på 10 pct. svarer til grænsen for at modtage skattefrit datterselskabsudbytte efter selskabsskattelovens 13, stk. 1, nr. 2. Af lovforarbejderne fremgår, at grænsen netop er sat til 10 pct., for at den skal svare til grænsen for at modtage skattefrit datterselskabsudbytte. 36 Grænsen på 10 pct. må derfor skulle fortolkes i overensstemmelse med selskabsskattelovens 13, stk. 1, nr. 2, samt EU Tidsskrift for Skatter og Afgifter 8/ TfS 2009, 567

6 2752 moder-datterselskabsdirektiv (90/435/EØF som ændret ved Rådets direktiv 2003/123/EF). Når aktier i (datter)selskaber, hvori selskabet ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen, ikke skal medregnes til værdipapirer m.v., må det betyde, at aktierne i stedet skal medregnes som andre aktiver end værdipapirer ved opgørelsen af, om grænsen på 15 pct. er overskredet. 37 Transparens ved bestemmende indflydelse Hvis et selskab direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse på eller ejer aktier i et koncernforbundet selskab, ses der ved opgørelsen af, om mere end 15 pct. af dets regnskabsmæssige aktiver i løbet af regnskabsåret gennemsnitligt er placeret i andet end værdipapirer, bort fra sådanne aktier, idet der i stedet medregnes den andel af det andet selskabs aktiver, som svarer til det aktiebesiddende selskabs direkte eller indirekte ejerandel. Med andre ord skal 15 pct.s-testen foretages under ét for selskabet og de datterselskaber, hvorover selskabet har bestemmende indflydelse. 38 Den definition af bestemmende indflydelse, som her skal lægges til grund, er den bredt formulerede definition i ligningslovens 2, stk. 2 og 3. Det fremgår heraf, at der ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. Ved bedømmelsen medregnes aktier og stemmerettigheder, som indehaves af koncernforbundne selskaber, hvor samme kreds af selskabsdeltagere har bestemmende indflydelse, eller der er fælles ledelse. Endvidere medregnes ved bedømmelsen aktier og stemmerettigheder, som indehaves af personlige aktionærer og deres nærtstående m.v. eller af fonde eller truster stiftet af disse. Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af andre selskabsdeltagere, med hvem selskabsdeltageren har en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse. Sidstnævnte er navnlig interessant i forhold til kapitalfondsstrukturer, idet der typisk mellem parterne vil være indgået en aftale om fælles udøvelse af bestemmende indflydelse. Nedenfor i figur 1 er gengivet en typisk kapitalfondsstruktur. Otte partnere (personer) ejer aktiekapitalen i selskab 1 (managementselskab), der udelukkende ejer en andel på 1 pct. (dvs. mindre end 10 pct.) af et K/S. K/S ets eneste aktiv er en aktiepost bestående af alle aktierne i selskab 2. Som følge af det i dansk skatteret anvendte transparensprincip for personselskaber skal selskab 1 skatteretligt anses for at eje en aktiepost i selskab 2 svarende til andelen i K/S et (dvs. en aktiepost på 1 pct.). 39 Som udgangspunkt vil selskab 1 således skulle betragtes som et investeringsselskab, idet selskabet har otte deltagere, og dets virksomhed består i investering i værdipapirer. Er der imidlertid indgået en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse i selskab 2 mellem selskab 1 og investorerne, vil selskab 1 ikke skulle medregne sin aktiepost på 1 pct. i selskab 2 ved opgørelsen dets aktiver, idet der i stedet skal medregnes den andel af selskab 2 s aktiver, som svarer til selskab 1 s ejerandel på 1 pct. Såfremt selskab 2 eksempelvis har aktiv drift, hvorved mere end 15 pct. af dets aktiver udgøres af andet end værdipapirer, vil selskab 1 således ikke være at betragte som et investeringsselskab. Forarbejderne til loven og de spørgsmål/svar, som er offentliggjort i forbindelse med lovforslagets vedtagelse omtaler ikke ovenstående situation, men henset til ordlyden synes konsekvenserne ved en aftale om fælles udøvelse af bestemmende indflydelse i ovennævnte situation at være som beskrevet. TfS 2009, 567 Tidsskrift for Skatter og Afgifter 8/

7 2753 Ved vurderingen af, hvorvidt der forefindes en aftale om udøvelse af bestemmende indflydelse, skal der foretages en konkret vurdering af den foreliggende aftale. 40 I denne vurdering kan indgå, om aftalen medfører: fælles råden over flertallet af stemmerettigheder, fælles udnævnelse eller afsættelse af et flertal af medlemmerne i selskabets øverste ledelsesorgan, eller fælles bestemmende indflydelse over selskabets driftsmæssige og finansielle ledelse. Disse forhold gælder generelt vedrørende begrebet bestemmende indflydelse. Konkret vedrørende kapitalfonde er det af skatteministeren blevet anført, at der ofte vil foreligge en sådan aftale. 41 Kapitalfondene vil således efter skatteministerens opfattelse i forbindelse med den fælles investering typisk aftale fælles retningslinjer på en række områder, f.eks. i form af en aktionæroverenskomst. Som eksempler herpå nævnes: Krav til minimumsinvestering/ejerandel og eventuelt om deltagelse i fremtidige kapitalforhøjelser for at finansiere yderligere opkøb. Ret til at kunne kræve at sælge på samme vilkår som en sælgende aktionær og pligt til at skulle sælge på samme vilkår som en sælgende aktionær (såkaldt tag along og drag along). Enighed om den fælles strategi for investeringen (investeringshorisont, eventuel foretrukken exit-måde). Aftale om fælles udpegning af bestyrelsesmedlemmer og bestyrelsens virke (bestemmelser som typisk forekommer i bestyrelsens forretningsorden om møder, quorum, Tidsskrift for Skatter og Afgifter 8/ TfS 2009, 567

8 2754 flertalsregler, krav til kvalificerede flertal i visse beslutninger m.v.). Retningslinjer for strategien for den opkøbte virksomhed. Det fremgår af bemærkningerne til ændringsforslaget, at en aktionæroverenskomst ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at fastslå, at der er indgået en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse. 42 Bestemmelser om forkøbsret ved salg og begrænsninger i pantsætningsadgangen medfører ligeledes ikke i sig selv, at der udøves en bestemmende indflydelse. Afslutningsvis fremgår det, at der i tilfælde med bestemmende indflydelse kan være tale om, at selskaberne eller kapitalfondene er uafhængige på en lang række punkter. Dette gælder eksempelvis investorkredse, ledelser, investeringsprofiler, forretningsstrategier og skattemæssige positioner, ligesom kapitalfondene meget vel hver for sig kan have investeringer i konkurrerende virksomheder. Tilsvarende anføres det, at der ofte forud for en konkret investering ikke vil være kontraktlige forpligtelser selskaber og fonde imellem. 43 Det skal i øvrigt bemærkes, at lov nr. 525 af 12/ (L 202), indeholder skærpede regler om beskatning af kapitalfondspartnere (carried interest) i form af en ny bestemmelse i ligningslovens 16 I. Af den nye bestemmelses stk. 1 fremgår, at der ikke skal ske beskatning af kapitalfondspartnere efter ligningslovens 16 I, hvis partnerens aktier er omfattet af reglerne om investeringsselskaber i aktieavancebeskatningslovens Undtagelse for medarbejderselskaber Af aktieavancebeskatningslovens 19, stk. 5, fremgår, at begrebet investeringsselskab ikke omfatter såkaldte medarbejderselskaber, som udelukkende ejer aktier, tegningsretter og aktieretter i et andet selskab, forudsat at det underliggende selskab selv ikke er et investeringsselskab. 44 Det er i den forbindelse en forudsætning, at alle aktionærerne i medarbejderselskabet ved erhvervelsen af aktierne var ansat i det andet selskab, som medarbejderselskabet ejer aktier i, eller i andre selskaber, der, jf. selskabsskattelovens 31 C, er koncernforbundet med det selskab, som medarbejderselskabet ejer aktier i. Det er således afgørende, at aktionærerne i medarbejderselskabet er ansat i det andet selskab på det tidspunkt, hvor aktierne i medarbejderselskabet blev erhvervet. 45 Selv om medarbejderselskabet som udgangspunkt alene må eje aktier, tegningsretter og aktieretter i det andet selskab, kan selskabet også eje kontanter, herunder anbringelse på en anfordringskonto, inden for en ramme på 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver opgjort gennemsnitligt i løbet af regnskabsåret. 46 Virkningen af undtagelsen for medarbejderselskaber kan illustreres med udgangspunkt i nedenstående figur. TfS 2009, 567 Tidsskrift for Skatter og Afgifter 8/

9 2755 I figur 2 ejer otte personer aktiekapitalen i selskab 1, der udelukkende ejer en aktiepost på under 10 pct. af aktiekapitalen i selskab 3, som ejer 100 pct. af aktiekapitalen i selskab 4. Såfremt alle deltagerne (D1-D8) er ansat i selskab 3 på det tidspunkt, hvor selskab 1 erhverver aktierne i selskab 3, skal selskab 1 ikke anses for et investeringsselskab. Heller ikke hvis en af deltagerne efterfølgende fratræder sin stilling i selskab 3, skal selskab 1 anses for at være et investeringsselskab, da alle aktionærerne i selskab 1 var ansat i selskab 3 ved erhvervelsen af aktierne. Også hvis alle deltagerne havde været ansat i selskab 4, skulle selskab 1 ikke anses som et investeringsselskab, idet selskab 3 og selskab 4 er koncernforbundne, jf. selskabsskattelovens 31 C. I den forbindelse vil det være uden betydning, at eksempelvis selskab 3 er et udenlandsk selskab, når blot selskab 3 er koncernforbundet med selskab 4, jf. selskabsskattelovens 31 C. 47 Såfremt der er tale om en kapitalfondsstruktur som vist i figur 1 ovenfor hvor otte partnere (personer) ejer aktiekapitalen i et selskab, der udelukkende ejer en andel på 1 pct. af et K/S, hvis eneste aktiv er en aktiepost bestående af alle aktierne i selskab 2 vil selskab 1 typisk ikke falde ind under undtagelsen for medarbejderselskaber, idet alle partnerne (D1 - D8) typisk ikke vil være ansat i selskab 2. Eventuelt vil partnerne i stedet varetage bestyrelsesposter, men dette vil heller ikke bringe undtagelsen for medarbejderselskaber i anvendelse, idet personer, der alene varetager en bestyrelsespost, som udgangspunkt ikke skal anses for at være ansat i selskabet. 48 Imidlertid er det som ovenfor nævnt en mulighed, at selskab 1 alligevel vil falde uden for definitionen af investeringsselskab, som følge af en aftale med de øvrige selskabsdeltagere om fælles udøvelse af bestemmende indflydelse. Tidsskrift for Skatter og Afgifter 8/ TfS 2009, 567

10 Konsekvenser lagerbeskatning Hvis et selskab skal behandles som investeringsselskab er konsekvensen, at selskabet ikke (længere) skal anses for et selvstændigt skattesubjekt, jf. selskabsskattelovens 3, stk. 1, nr. 19. Som konsekvens af, at selskabet ophører med at være skattepligtigt efter selskabsskattelovens 1, gennemføres ophørs-/likvidationsbeskatning i selve selskabet, jf. selskabsskattelovens 5, stk. 7. Som følge af ophøret af den selvstændige skattepligt anses aktionærerne i selskabet endvidere for at have afstået deres aktier med afståelsesbeskatning til følge. Se yderligere herom nedenfor under afsnit 4. Efter overgangen til investeringsselskab rettes beskatningen mod aktionærerne i investeringsselskabet, der således ved indkomstopgørelsen skal medregne gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens 19, stk. 1. Beskatningen sker efter et lagerprincip, hvilket medfører, at såvel realiserede som urealiserede gevinster og tab på andelene i investeringsselskabet løbende kommer til beskatning, jf. aktieavancebeskatningslovens 23, stk Lagerbeskatningen gennemføres ved, at årets indkomst fra aktier og investeringsforeningsbeviser udstedt af investeringsselskaber opgøres som forskellen mellem værdien af aktien /investeringsforeningsbeviset primo og ultimo indkomståret, jf. aktieavancebeskatningslovens 23, stk. 2. For aktier, som den skattepligtige har erhvervet i løbet af investeringsselskabets indkomstår, træder anskaffelsessummen dog i stedet for aktiernes værdi ved begyndelsen af indkomståret. Endvidere gælder, at for aktier, som den skattepligtige har afstået i løbet af investeringsselskabets indkomstår, træder afståelsessummen i stedet for aktiernes værdi ved udgangen af indkomståret. Dansk skatterets generelle brede afståelsesbegreb finder anvendelse i forhold afståelser omfattet af aktieavancebeskatningsloven, 50 hvorfor afståelse ved eksempelvis arv og gave eller i forbindelse med et selskabs fusion eller likvidation efter alt at dømme vil medføre, at værdien på afståelsestidspunktet træder i stedet for aktiernes værdi ved udgangen af indkomståret. Aktiernes værdi skal som udgangspunkt fastsættes ud fra markedskursen. Kan en markedskurs ikke fastlægges, eller er markedsværdien lavere end den såkaldte tilbagekøbsværdi der kan opgøres efter aktieavancebeskatningslovens 19, stk. 2, nr. 2 anvendes tilbagekøbsværdien. Hermed forstås en værdi, der ikke i væsentlig grad er mindre en selskabets indre værdi opgjort uden hensyntagen til goodwill, knowhow og lignende immaterielle aktiver. Efter de nugældende regler aktualiseres lagerbeskatningen med forsinkelse, idet gevinst og tab som udgangspunkt henføres til dagen efter udgangen af det indkomstår i selskabet, som de vedrører, jf. nuværende aktieavancebeskatningslovens 23, stk. 7. Med andre ord anvendes et modificeret lagerprincip, idet beskatningen udskydes fra indtjeningsåret til det efterfølgende år. Følgende eksempel illustrerer, hvordan den modificerede lagerbeskatning gennemføres: 51 En person med kalenderårsregnskab køber den 1. maj 200X et bevis i et investeringsselskab, der også har kalenderårsregnskab. Beviset sælges igen den 15. juni 200Z. Kurs ved køb: 104. Kursen den 31. december 200X: 112. Kursen den 31. december 200Y: 124. Kursen ved salg: 131. Indkomståret 200X: Ingen indtægtsførelse. Indkomståret 200Y: Indtægtsførelse udgør = 8. Indkomståret 200Z: Indtægtsførelse udgør ( ) + ( ) = = 19. I forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 525 af 12/ (L 202), er ovennævnte regel om forskudt indtægtsførelse imidlertid blevet ophævet, således at værdiændringen for et givet indkomstår i stedet skal henføres til den sidste dag i investeringsselskabets indkomstår. Det nye periodiseringsprincip vil have virkning fra indkomståret Lægges de samme forudsætninger til grund, som anvendt i eksemplet lige ovenfor, gennemføres lagerbeskatningen herefter på følgende måde: Indkomståret 200X: Indtægtsførelse udgør = 8. Indkomståret 200Y: Indtægtsførelse udgør = 12. TfS 2009, 567 Tidsskrift for Skatter og Afgifter 8/

11 2757 Indkomståret 200Z: Indtægtsførelse udgør = 7. For skattepligtige, der har et andet indkomstår end investeringsselskabets indkomstår, har ophævelsen af den forskudte indtægtsførelse ingen konsekvenser. 52 Princippet om, at opgørelsen baseres på investeringsselskabets indkomstår og ikke den enkelte skattepligtiges eget indkomstår, ændres der ikke på i henhold til lov nr. 525 af 12/ (L 202). Til gengæld foreslås det at ophæve særreglen i aktieavancebeskatningslovens 23, stk. 6 om regulering, hvor den skattepligtige afstår en del, men ikke alle aktier i investeringsselskabet da det med ophævelsen af det modificerede lagerprincip ikke længere kan forekomme, at årets samlede gevinst skal fordeles over to indkomstår. Både udbytter og gevinst/tab på andelene beskattes for personers vedkommende som kapitalindkomst, jf. personskattelovens 4, stk. 1, nr. 5 og personskattelovens 4 a, stk. 2. For selskaber beskattes udbytter og gevinst/tab på andelene som almindelig indkomst og det uanset ejertid. Til trods for, at investeringsselskabet ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt, skal danske selskaber, der udlodder udbytte til investeringsselskaber hjemmehørende i Danmark, som ikke er investeringsforeninger, indeholde 15 pct. i udbytteskat af udbytte af aktier eller andele, jf. kildeskattelovens 65, stk. 8. Aktier i investeringsselskaber kan endvidere ikke overdrages med skattemæssig succession, jf. aktieavancebeskatningslovens 34, stk. 1, nr. 4. Vedtagelsen af lovforslag nr. L 23 ændrer ikke på de materielle regler om, hvordan lagerbeskatning af aktionærer i investeringsselskaber gennemføres. Dog skal det bemærkes, at hvis investeringsselskabet er hjemmehørende i udlandet, og dér er undergivet selskabsbeskatning, vil danske investorer kunne blive undergivet dobbeltbeskatning som følge af den samtidige lagerbeskatning efter danske regler. 53 I den forbindelse kan ganske komplicerede problemstillinger om lempelse opstå som følge af den forskellige subjektkvalifikation, idet indkomsten anses for erhvervet af forskellige subjekter i de to overenskomststater (hybride selskaber). 54 Dog må der kunne argumenteres for, at en dansk aktionær i et investeringsselskab der er hjemmehørende i udlandet, og efter det pågældende lands ret skal betragtes som et selvstændigt skattesubjekt som udgangspunkt kan påberåbe sig en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og det pågældende land. 55 Til støtte herfor kan henvises til TfS 2002, 913 LR hvor der blev givet dansk creditlempelse for skat betalt af svenske kommanditselskaber. Efter svensk ret anses sådanne kommanditselskaber for at være selvstændige skattesubjekter. I den forbindelse blev kommentarerne til OECD s Modeloverenskomst tillagt stor betydning, herunder særligt pkt til art. 4 om lempelse på deltagerniveau i de tilfælde, hvor personselskaber anses for at være transparent i deltagerstaten. Se endvidere TfS 2007, 605 SR, hvor to danske kommanditselskaber deltog i et fransk personselskab organiseret som et SNC (Sociétés en Nom Collectif). Skatterådet fandt, at der kunne gives creditlempelse for de danske kommanditister for den skat, der blev pålignet kommanditselskaberne i Frankrig. Disse selskaber blev efter fransk ret anset for at udgøre selvstændige skattesubjekter. 56 Det er uden betydning for muligheden for at opnå lempelse i Danmark, at der efter dansk skatteret beskattes efter et lagerprincip frem for et realisationsprincip. Det er blevet fremført, at den nye og udvidede definition af investeringsselskaber åbner op for, at udenlandske investorer kan etablere skattely-selskaber i Danmark. 57 Dette skyldes, at den lagerbeskatning af aktionærerne, som udløses qua selskabets kvalifikation som investeringsselskab i henhold til aktieavancebeskatningslovens 19, stk. 2, ikke har betydning for udenlandske investorer. Er den udenlandske investor hjemmehørende i et land, som ikke lagerbeskatter afkast fra investeringsselskaber, vil investoren i mange tilfælde alene blive beskattet ved realisation af sine aktier i det danske investeringsselskab, mens investeringsselskabet selv er skattefrit. Skatteministeren har under behandlingen af L 23 afvist, at Danmark i den sammenhæng skulle blive et skattely-land med henvisning til, at danske selskaber, der udlodder udbytte til investeringsselskaber hjemmehørende i Danmark, som ikke er investeringsforeninger, skal indeholde 15 pct. i udbytteskat af udbytte af aktier eller andele, jf. kildeskattelovens 65, stk. 8. Endvidere henviste skatteministeren til, Tidsskrift for Skatter og Afgifter 8/ TfS 2009, 567

12 2758 at andre lande typisk ligeledes vil opkræve 15 pct. skat af udbytte, som selskaber i disse lande udlodder til et dansk investeringsselskab. 58 Skatteministeren har naturligvis ret i, at der ved udlodninger til investeringsselskabet som oftest skal indeholdes en udbytteskat på 15 pct., men da de udenlandske aktionærer i investeringsselskabet ikke undergives den løbende lagerbeskatning, vil der i nogle investorers øjne formentlig alligevel være tale om en attraktiv løsning, og det især hvis investeringsselskabet fortrinsvis investerer i aktier, hvorpå der traditionelt ikke udloddes udbytter. 4 Ikrafttræden og overgangsregler Den udvidede definition af investeringsselskaber har virkning fra og med gevinst og tab, der opgøres for indkomståret For indkomståret 2009 gælder en særlig ikrafttrædelsesregel mht. opgørelsen af, om mere end 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver i løbet af regnskabsåret gennemsnitligt er placeret i andet end værdipapirer. 59 Denne regel skal sikre, at selskaber med et bagudforskudt indkomstår 2009 (også) har mulighed for at indrette deres investeringer således, at de kan bringe sig uden for reglerne om beskatning som investeringsselskab ved at anskaffe andre aktiver end værdipapirer, i et omfang så disse i gennemsnit udgør mere end 15 pct. af de samlede aktiver. I ikrafttrædelsesåret nedsættes 15 pct.-grænsen derfor efter forholdet mellem på den ene siden tiden fra 1. marts 2009 indtil udgangen af indkomståret 2009 og på den anden side et helt år (1. marts 2009 er omtrent svarende til tidspunktet for den endelige vedtagelse af L 23 og udgør derfor tidspunktet, hvor de nye regler kan inddrages i planlægningen). Har et selskab kalenderårsregnskab medfører ikrafttrædelsesreglen således, at grænsen i ikrafttrædelsesåret nedsættes til 10/12 af 15 pct. svarende til 12,5 pct. Et selskab med et bagudforskudt indkomstår fra 1/ til 30/ skal tilsvarende kun opfylde en besiddelse, der på årsbasis svarer til 5 pct. (4/12 af 15 pct.). 60 Ved et selskabs overgang til investeringsselskab anses aktionærerne i selskabet for at have afstået deres aktier. For så vidt angår aktier i investeringsselskaber, der er anskaffet inden begyndelsen af indkomståret 2009, og som ikke er afstået på dette tidspunkt, skal gevinst og tab for indkomståret 2008 opgøres som forskellen mellem værdien af aktien ved udgangen af indkomståret 2008 og anskaffelsessummen, jf. lov nr. 98 af 5/2 2009, 10, stk. 9. Gevinst henholdsvis tab henføres dog til indkomståret 2009 og beskattes som sædvanlig aktieindkomst/selskabsindkomst. 61 Tab kan dog ikke fradrages i aktieindkomsten/selskabsindkomsten, hvis der er tale om personer, der ejer børsnoterede aktier ved udgangen af 2008, eller selskaber, der har ejet aktierne i mindre end 3 år, jf. aktieavancebeskatningslovens 46, stk. 15. I disse tilfælde skal tabet i stedet indgå ved opgørelsen af den primoværdi, som indgår i beskatningen fra og med 2009, idet primoværdien ved begyndelsen af indkomståret 2009 forhøjes med tabet. Denne overgangsregel skal imødegå, at aktionærer i et selskab, der overgår til investeringsselskab, reelt risikerer at miste tabet som følge af, at aktionæren ikke har anden indkomst/gevinst at modregne det kildeartsbegrænsede tab i. 62 Såfremt overgangen til investeringsselskab ikke sker i forbindelse med de nye reglers ikrafttræden, men i stedet sker fordi selskabet på et givet senere tidspunkt opfylder betingelserne for at udgøre et investeringsselskab f.eks. som følge af optagelse af yderligere en medejer, således at deltagerantallet hæves fra 7 til 8 behandles situation dog formentlig efter samme mønster. Konstateres det eksempelvis, at selskabet i løbet af indkomståret 2011 modsat tidligere opfylder betingelserne for at udgøre et investeringsselskab, skifter selskabet status til investeringsselskab ved begyndelsen af indkomståret 2011, og aktionærerne i selskabet må anses for at have afstået deres aktier med virkning ligeledes fra begyndelsen af indkomståret Noter 1) Aktieavancebeskatningslovens 2 a blev indsat ved lov nr. 565 af 19/ for at hindre, at investorer kunne opkøbe beviser i udenlandske lavt beskattede investeringsforeninger, der efterfølgende kunne afstås skattefrit. 2) Jf. bemærkningerne til ændringsforslag til 3. behandling af lovforslag nr. Det anføres, at der ikke er holdepunkter for at vurdere størrelsen af dette merprovenu. 3) Jf. henvendelse fra FSR af 15. december, bilag 40 til TfS 2009, 567 Tidsskrift for Skatter og Afgifter 8/

13 2759 4) Jf. de almindelige bemærkninger til L 23, afsnit 6.4 fremsat den 8/ ) Jf. bemærkningerne i betænkning af 3/ til 6) Eksempelvis vil de udenlandske selskaber som de bindende svar TfS 2007, 672 SR og TfS 2008, 385 SR angik, fremover få status af investeringsselskaber. 7) Se bl.a. henvendelse fra Kromann Reumert af 18. november 2008, bilag 12, til L 23, henvendelse fra Deloitte af 20. november 2008, bilag 13, til L 23, henvendelse fra FSR af 3. december 2008, bilag 19, til L 23, henvendelse fra Formueplejeselskaberne af 8. december 2008, bilag 23, til L 23, henvendelse fra DI af 10. december 2008, bilag 27, til 8) Jf. svar fra skatteministeren af 28. november 2008 på henvendelse fra Deloitte, bilag 13, til 9) Jf. svar fra skatteministeren af 8. december 2008 på henvendelse fra FSR, bilag 21, til 10)Jf. skatteministerens svar af 22. januar 2009 på henvendelse fra SmallCap Denmark, bilag 59, til 11)Jf. lovens 1, nr )De nye regler om investeringsselskaber er også behandlet af Michael Nørremark og Arne Møllin i RR, 2009, nr. 4, p. 54 ff. 13)Bestemmelsens daværende 5. pkt. blev ophævet i forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 525 af 12/ (L 202). Den ophævede sætning lød: Den indre værdi opgøres uden hensyntagen til goodwill, knowhow og lignende immaterielle aktiver. Begrundelse var, jf. bemærkningerne til lovforslagets 1, nr. 15, at sådanne aktiver i forvejen ikke indgår i begrebet indre værdi. 14)Andele i skattemæssigt transparente enheder omfattes ikke af aktieavancebeskatningslovens 19, stk. 2, nr. 1, jf. svar fra skatteministeren på henvendelse fra Deloitte, bilag 13, til 15)Indre værdi er en regnskabsmæssig opgørelse. Reglerne om investeringsselskaber bringes i anvendelse, hvis tilbagekøbet sker til en kursværdi, der i ikke væsentlig grad afviger fra indre værdi. Afvigelserne kan f. eks. skyldes sædvanlig mellemhandleravance og dækning af administrationsomkostninger i investeringsforeningen, herunder også omkostningerne ved foreningens køb og salg af værdipapirer i anledning af medlemmers indtræden eller udtræden, jf. bemærkningerne til lov nr. 407 af 1/ (L 98). 16)Jf. bemærkningerne til lov nr. 407 af 1/ (L 98). 17)Jf. Kjeld Bergenfelt i SR-Skat 2005, p )Reglerne om investeringsselskaber er bl.a. behandlet af Kjeld Bergenfelt i SR-Skat 2005, p. 228 ff., samt i SR- Skat 2006, p. 157 ff., og Jakob Smith i TfS 2005, 776. Se endvidere Henrik Peytz i Aktieavancebeskatningsloven med kommentarer, )Jf. bemærkningerne til lov nr. 407 af 1. juni 2005 (L 98). I Aktieavancebeskatningslovens 1 opregnes, hvilke værdipapirer der omfattes af loven. 20)Jf. Aage Michelsen, International Skatteret 2003, p. 186 ff. Og Jakob Bundgaard i Skatteret & Civilret, p. 630 ff. 21)Jf. bemærkningerne til lov nr. 407 af 1/ (L 98). Et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v. Heri ligger, at selskabet ikke må have anden virksomhed. Et selskab, der både har investeringsvirksomhed og produktionsvirksomhed, er ikke et investeringsselskab. Et pengeinstitut, der både har masseindlån og masseudlån, og som samtidig investerer i værdipapirer, har en virksomhed, der går ud over at investere i værdipapirer. Det er heller ikke et investeringsselskab. Det samme gælder realkreditinstitutter m.v. og livsforsikrings- og skadesforsikringsselskaber, uanset hele deres formue er anbragt i værdipapirer. 22)Jf. ændringsforslag til 3. behandling af L 23 af 15/ Hvis datterselskabet er et sædvanligt pengeinstitut, der både har masseindlån og masseudlån og som samtidig investerer i værdipapirer, har holdingselskabet en virksomhed, hvori der hovedsageligt investeres i andre værdier end værdipapirer. Tilsvarende gælder realkredit, livsforsikring og skadesforsikring. Holdingselskabet bliver derfor ikke et investeringsselskab. 23)Jf. skatteministerens svar af 3. februar 2009 på henvendelse fra Finansrådet, bilag 81, til L 23, samt skatteministerens svar af 3. februar 2009 på henvendelse fra Kroman Reumert, bilag 84, til 24)Jf. bemærkningerne til bestemmelsen i L 98 af 24/ )For yderligere omtale af afgørelsen se Jakob Bundgaard i UfS 2008, p )Jf. bemærkningerne i betænkning af 3/ til 27)Jf. bemærkningerne i tillægsbetænkning af 28/ til 28)Jf. henvendelse fra KPMG af 27. januar 2009, bilag 67, til 29)Jf. svar fra skatteministeren af 28. november 2008 på henvendelse fra Deloitte, bilag 13, til 30)Jf. bemærkningerne i tillægsbetænkning af 28/ til 31)Undtagelsen finder alene anvendelse på selskaber, der har status som investeringsselskaber, fordi de har otte eller flere ejere. Undtagelsen finder således ikke anvendelse på selskaber, der skal anses for investeringsselskaber, fordi de er omfattet af UCITS-direktivet. Se nærmere herom Michael Nørremark og Arne Møllin Ottosen i RR, 2009, nr. 4, s )Jf. bemærkningerne til tillægsbetænkning af 28/1 til 33)Jf. bemærkningerne til lov nr. 407 af 1/ (L 98). 34)Jf. Jacob Smith i TfS 2005, )Problemstillingen er omtalt af Michael Nørremark og Arne Møllin i RR, 2009, nr. 4, p. 54 ff. 36)Jf. bemærkningerne til ændringsforslag af 4/ til 3. behandling af 37)Jf. Michael Nørremark og Arne Møllin i RR, 2009, nr. 4, p. 54 ff. 38)Jf. ændringsforslag til 3. behandling af L 23 af 4/ )Jf. Liselotte Hedetoft, Beskatning ved deltagelse i personselskaber, 2003, kapitel 4. Tidsskrift for Skatter og Afgifter 8/ TfS 2009, 567

14 )Jf. bemærkningerne til ændringsforslagets 6, nr. 6, i forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 308 af 19/ (L 116). 41)Jf. bemærkningerne til ændringsforslagets 6, nr. 6, i forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 308 af 19/ (L 116). 42)Jf. bemærkningerne til ændringsforslagets 6, nr. 6, i forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 308 af 19/ (L 116). 43)Om den fælles bestemmende indflydelse se evt. Jakob Bundgaard i SU 2006, )Selskabet vil ikke være omfattet af den foreslåede undtagelse, hvis det ejer køberetter, idet undtagelsen alene gælder, hvis selskab A udelukkende ejer aktier, tegningsretter eller aktieretter som omfattet af aktieavancebeskatningsloven samt eventuelt kontanter inden for en vis grænse. Aktieavancebeskatningsloven omfatter ikke køberetter til aktier, jf. skatteministerens svar af 22/ på henvendelse fra Kromann Reumert, Bilag 61 til L 23, eksempel )Jf. bemærkningerne i tillægsbetænkning af 28/ til 46)Kontanterne skal som anført være anbragt på en anfordringskonto. Investeres kontanterne i stedet i f.eks. statsobligationer, vil selskabet ikke kunne falde ind under undtagelsen for medarbejderselskaber. Jf. skatteministerens svar af 22/ på henvendelse fra Kromann Reumert, bilag 61 til L 23, eksempel 7. 47)Jf. skatteministerens svar af 22/ på henvendelse fra Kromann Reumert, bilag 61 til L 23, hvor skatteministeren har kommenteret på en række eksempler, der belyser undtagelsen for medarbejderselskaber 48)Jf. skatteministerens svar af 22/ på henvendelse fra Kromann Reumert, bilag 61 til L 23, eksempel 5. 49)Før vedtagelsen af lov nr. 525 af 12/ (L 202) fremgik anvendelse af lagerprincippet vedrørende andele i investeringsselskaber af aktieavancebeskatningslovens 23, stk )Se om afståelsesbegrebet i aktieavancebeskatningsloven Jan Pedersen m.fl. i Skatteretten 1, 2003, p )Se bemærkningerne til L 202 om harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning fremsat den 22/ )Jf. bemærkningerne L 202 af 22/ om harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning m.v. 53)Jf. svar fra skatteministeren af 8/ på henvendelse fra FSR, bilag 21, til 54)Om problemstillinger ved forskellig subjektkvalifikation m.v. se OECD s rapport The Application of the OECD Model Tax Convention to Partnerships af 20/ )Jf. Niels Winther Sørensen i Skatteretten 3, 2004, p. 387, samt i SR-Skat 1994, p )Afgørelserne er omtalt af Jakob Bundgaard og Morten Reinholdt Nielsen i SU 2008, )Jf. henvendelse fra FSR af 15/ , bilag 40, til L 23 samt henvendelse fra Formueplejeselskaber af 26/1 2009, bilag 64, til 58)Jf. skatteministerens svar af 22/1 2009, bilag 62, til 59)Jf. Lov nr. 98 af 5/2 2009, 10, stk )Jf. bemærkningerne i tillægsbetænkning af 28/ til 61)Det er værd at bemærke, at fysiske personers aktietab, udløst ved selskabets overgang til investeringsselskab, alene kan fratrækkes i aktieindkomsten, mens gevinster fremadrettet vil blive beskattet som kapitalindkomst. Med tanke på at mange aktier i det seneste år har oplevet store værdifald, kan dette forekomme mindre rimeligt. 62)Jf. bemærkningerne i tillægsbetænkning af 28/ til 63)Overgangsreglerne er yderligere beskrevet af Michael Nørremark og Arne Møllin i RR, 2009, nr. 4, p. 54 ff. TfS 2009, 567 Tidsskrift for Skatter og Afgifter 8/

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip Skagen AS Beskatning af investeringsbeviser Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser af salg og udlodning for fuldt skattepligtige danske investorer, der investerer i investeringsselskaber (aktieavancebeskatningslovens

Læs mere

CFC-beskatning af selskaber

CFC-beskatning af selskaber CFC-beskatning af selskaber Fokus: Aktuelle problemstillinger Peter Koerver Schmidt Tax Manager, Deloitte Ph.d.-student, CBS, CORIT Marts 2010 Baggrund Værnsregel: Skal forhindre at finansielle (mobile)

Læs mere

Høring over udkast til forslag til ny aktieavancebeskatningslov og følgeforslag hertil.

Høring over udkast til forslag til ny aktieavancebeskatningslov og følgeforslag hertil. Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 FAX 33 36 97 50 DATO: 02-12-2005 J.NR.: 04-013702-05-2227 REF.: spi/kfe Høring over udkast

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 112 Bilag 9 Offentligt J.nr. 2010-511-0046 Dato: 26. april 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 112 - Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love

Læs mere

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst 23. juni 2009 SKAGEN AS Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst Skattereformen (Forårspakke 2.0) er vedtaget af Folketinget den 28. maj 2009. Skattereformens ændringer

Læs mere

Side 1 af 11 Har du aktier eller investeringsforeningsbeviser? Sprog Dansk Dato for 18 aug 2011 08:09 offentliggørelse Resumé Her kan du læse om reglerne for, hvordan du skal opgøre og oplyse din gevinst

Læs mere

Selskabers aktieavancebeskatning m.v.

Selskabers aktieavancebeskatning m.v. Nyhedsbrev til kunder og samarbejdspartnere Værdifuld viden om skat og moms Selskabers aktieavancebeskatning m.v. Lov nr. 254 af 30. marts 2011 Lovændringen indeholder justering af den gennemførte harmonisering

Læs mere

Skatteoverblik vedrørende visse produkter

Skatteoverblik vedrørende visse produkter KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab TAX Osvald Helmuths Vej 4 Postboks 250 2000 Frederiksberg Telefon 73 23 30 00 Telefax 72 29 30 30 www.kpmg.dk Saxo Privatbank A/S Skatteoverblik vedrørende

Læs mere

Overordnede bemærkninger. Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K

Overordnede bemærkninger. Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 27. februar 2014 L 81 - Forslag til lov om ændring af fusionsskatteloven, selskabsskatteloven,

Læs mere

D O M. afsagt den 30. april 2013 af Vestre Landsrets 3. afdeling (dommerne Annette Dellgren, Lis Frost og Heidi Lambert (kst.)) i 1.

D O M. afsagt den 30. april 2013 af Vestre Landsrets 3. afdeling (dommerne Annette Dellgren, Lis Frost og Heidi Lambert (kst.)) i 1. D O M afsagt den 30. april 2013 af Vestre Landsrets 3. afdeling (dommerne Annette Dellgren, Lis Frost og Heidi Lambert (kst.)) i 1. instanssag V.L. B 1552 12 Utility Development A/S (advokat Bent Ramskov,

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2010-11 L 84 Bilag 31 Offentligt J.nr. 2010-511-0045 Dato: 11. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 84 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven

Læs mere

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. januar 2005 Under henvisning til Europaudvalgets

Læs mere

INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING

INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING VIGTIG MEDDELELSE Denne informationsskrivelse er udarbejdet af Foreningen Fast Ejendom,

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGER OG SKAT

INVESTERINGSFORENINGER OG SKAT INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer:

INVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91

Læs mere

Skattenyt* - Reparationspakken er vedtaget

Skattenyt* - Reparationspakken er vedtaget Februar 2009 Skattenyt* - Reparationspakken er vedtaget Folketinget vedtog den 5. februar 2009 en reparationspakke til de regler, der blev indført i 2007, om begrænsning af rentefradragsretten for selskaber

Læs mere

Forslag til Lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v.

Forslag til Lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 37 Offentligt SkatErhverv J. nr. 2005-511-0048 Oktober 2005 Udkast 4 Forslag til Lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven)

Læs mere

Sammenstilling af aftale om forenkling af reglerne for beskatning af aktier med betænkning nr. 1392 af september

Sammenstilling af aftale om forenkling af reglerne for beskatning af aktier med betænkning nr. 1392 af september Notat 6. november 2005 J.nr 2005-711-0048 Sammenstilling af aftale om forenkling af reglerne for beskatning af aktier med betænkning nr. 1392 af september 2000. I afsnit 2.2. i betænkningen om aktieavancebeskatning

Læs mere

De nye holdingregler

De nye holdingregler www.pwc.dk De nye holdingregler Dansk Skattevidenskabelig Forening Susanne Nørgaard og Steff Fløe Pedersen Revision. Skat. Rådgivning. Agenda 1 Værn mod omgåelse af udbyttebeskatning 1 2 Nye værn indført

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love Skatteministeriet J. nr. 2011-511-0070 Den 22. november 2011 Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Enklere beskatning af

Læs mere

Høringssvar vedrørende L 112 Ophævelse af skattefrihed på blåstemplede obligationer

Høringssvar vedrørende L 112 Ophævelse af skattefrihed på blåstemplede obligationer Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Høringssvar vedrørende L 112 Ophævelse af skattefrihed på blåstemplede obligationer Skatteministeren har den 27. januar 2010 fremsat lovforslag

Læs mere

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER Indhold Skatteguide for privatpersoner, selskaber og lignende ved investering i investeringsforeninger...1 Indhold...1

Læs mere

Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Af Susanne Nørgaard, CBS/PwC. Indledning. Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond

Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Af Susanne Nørgaard, CBS/PwC. Indledning. Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Af Susanne Nørgaard, CBS/PwC Indledning Erhvervsfondsudvalget anfører i deres rapport 1, Den nuværende beskatning ved etableringen af en erhvervsdrivende

Læs mere

Artikler. De skattefri aktionærer betaler skatten! Af advokaterne Gitte Skouby og Jesper Dreyer, Advokatfirmaet GS Tax ApS/Homann advokater

Artikler. De skattefri aktionærer betaler skatten! Af advokaterne Gitte Skouby og Jesper Dreyer, Advokatfirmaet GS Tax ApS/Homann advokater 978 Artikler 229 De skattefri aktionærer betaler skatten! Af advokaterne Gitte Skouby og Jesper Dreyer, Advokatfirmaet GS Tax ApS/Homann advokater De ny transparensregler i aktieavancebeskatningsloven

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 13-0172525

Skatteministeriet J. nr. 13-0172525 Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 1 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 13-0172525 Forslag til Lov om ændring af fusionsskatteloven, selskabsskatteloven, kildeskatteloven og aktieavancebeskatningsloven

Læs mere

Sammenfatning forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven. af sondring mellem børsnoterede og unoterede aktier).

Sammenfatning forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven. af sondring mellem børsnoterede og unoterede aktier). Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 190 Offentligt Notat 4. juli 2007 J.nr. 2007-511-0002 Sammenfatning forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og andre skattelove (Ændring af sondring

Læs mere

Skatteministeriet har den 20. marts 2009 udbedt sig bemærkninger til en række forslag til lovændringer som tilsammen udgør Forårspakke 2.0.

Skatteministeriet har den 20. marts 2009 udbedt sig bemærkninger til en række forslag til lovændringer som tilsammen udgør Forårspakke 2.0. 26. marts 2009 KKo/JARA Skatteministeriet Att.: Jesper Leth Vestergaard Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K e-mail: pskerh@skm.dk og jlv@skm.dk Udkast til forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser (undtaget er næring).

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser (undtaget er næring). GEVINST OG TAB AKTIER OG INVESTERINGSFORENINGSBEVISER Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser (undtaget er næring). For en detaljeret beskrivelse af den

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 214 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2009-511-0038 Udkast (1) Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Harmonisering af

Læs mere

Beregning af ejendomsskat Ejendomsværdiskatten beregnes som 1% af beregningsgrundlaget indtil DKK 3.040.000 og 3% af en eventuel overskydende værdi.

Beregning af ejendomsskat Ejendomsværdiskatten beregnes som 1% af beregningsgrundlaget indtil DKK 3.040.000 og 3% af en eventuel overskydende værdi. December 2008 Indhold: 1. Ejendomsværdiskat på udenlandske ejendomme 2. De skattemæssige konsekvenser af opsigelsen af dobbeltbeskatnings-overenskomsterne med Frankrig og Spanien for selskaber 3. Reparationspakken

Læs mere

SKATTE- OG AFGIFTSRET

SKATTE- OG AFGIFTSRET NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009 SKATTE- OG AFGIFTSRET Skattereform - fremsatte lovforslag. Af advokat Svend Erik Holm, advokat Anders Endicott Pedersen og advokat Tilde Hjortshøj Skatteministeren har onsdag

Læs mere

SKATTE- OG AFGIFTSRET

SKATTE- OG AFGIFTSRET NYHEDER FRA PLESNER MARTS 2009 SKATTE- OG AFGIFTSRET Forslag til skattereform Af advokat Svend Erik Holm, advokat Anders Endicott Pedersen og advokat Tilde Hjortshøj Regeringen har fredag den 20. marts

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 84 Folketinget 2010-11

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 84 Folketinget 2010-11 Til lovforslag nr. L 84 Folketinget 2010-11 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 29. marts 2011 Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre

Læs mere

Beskatning af selskabernes beholdning af aktier efter skattereformen 2009. Thomas Pannerup Cand. Merc. Aud. studerende

Beskatning af selskabernes beholdning af aktier efter skattereformen 2009. Thomas Pannerup Cand. Merc. Aud. studerende Beskatning af selskabernes beholdning af aktier efter skattereformen 2009. Thomas Pannerup Cand. Merc. Aud. studerende Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 1.1 Problemformulering 5 1.2 Afgrænsning 6 1.3

Læs mere

Høring over forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og andre skattelove J.nr. 2007-511-0002

Høring over forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og andre skattelove J.nr. 2007-511-0002 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K pskerh@skm.dk København, den 31. august 2007 Høring over forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og andre skattelove J.nr.

Læs mere

Ovenstående udkast giver Finansrådet anledning til følgende bemærkninger:

Ovenstående udkast giver Finansrådet anledning til følgende bemærkninger: Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K js@skat.dk Deres j.nr. 12-0181424 og 12-0173537 Høringssvar Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven

Læs mere

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Højesteret fandt ved en dom af 6/6 2012, at skattemyndighederne

Læs mere

Beskatning af optioner og futures på aktier

Beskatning af optioner og futures på aktier Beskatning af optioner og futures på aktier FORORD Inden du begynder at handle futures og optioner, er det vigtigt at have et overblik over beskatningsreglerne for investering i sådanne produkter. Denne

Læs mere

Fonde skattemæssige forhold

Fonde skattemæssige forhold www.pwc.dk Fonde skattemæssige forhold Juni 2013 Revision. Skat. Rådgivning. Agenda Givers skattemæssige stilling Fondens skattemæssige stilling Vækstplan succession til erhvervsdrivende fonde Opgørelse

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 18. april 2013 af Østre Landsrets 19. afdeling (landsdommerne Bo Østergaard, M. Stassen og Marie Louise Klenow (kst.)). 19. afd. nr. B-1541-12: Skatteministeriet

Læs mere

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S November 2007 Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S Investeringsprodukt Ved køb af aktier i Vexa Pantebrevsinvest investerer De indirekte i fast ejendom i Danmark, primært i parcelhuse på Sjælland. Investering

Læs mere

Artikler. Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning

Artikler. Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning 1304 Artikler 205 Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning Af Karsten Gianelli, Senior Counsel, CORIT Advisory P/S 1. Indledning Med vedtagelsen af L 199A den 13/9 2012 gennemførte

Læs mere

Der er ikke verserende lovnyt mv. Folketingsåret 2009/10 starter først den 6. oktober 2009.

Der er ikke verserende lovnyt mv. Folketingsåret 2009/10 starter først den 6. oktober 2009. NYT Nr. 9 årgang 6 SEPTEMBER 2009 SKAT generationsskifte omstrukturering LOVGIVNING MV. Der er ikke verserende lovnyt mv. Folketingsåret 2009/10 starter først den 6. oktober 2009. SKATs vejledning om værdiansættelse

Læs mere

Ændringerne i aktieavancebeskatningsloven og de deraf følgende konsekvenser for selskaber

Ændringerne i aktieavancebeskatningsloven og de deraf følgende konsekvenser for selskaber Hovedopgave HD (R) Regnskabsvæsen og økonomistyring Den 16. maj 2011 Ændringerne i aktieavancebeskatningsloven og de deraf følgende konsekvenser for selskaber Opgaveløser: Vejleder: Pernille Pless Kaspar

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 19 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 19 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 19 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91

Læs mere

Danske Invest og skatten

Danske Invest og skatten Danske Invest og skatten Januar 2010 OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! Teksten på side 12 er ikke korrekt, da der forventes nye regler for beskatning af såkaldt blåstemplede obligationer. De nye regler forventes

Læs mere

Tillæg til prospekt. benævnt Fonden ) Danmark

Tillæg til prospekt. benævnt Fonden ) Danmark Tillæg til prospekt den 13 juli 2015 for benævnt Fonden ) Danmark LGIM - Legal & General SICAV (herefter Dansk repræsentant Nordea Bank Danmark A/S Issuer Services, Securities Services Hermes Hus, Helgeshøj

Læs mere

Fremsat den 24. november 2010 af skatteministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag. til

Fremsat den 24. november 2010 af skatteministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag. til Lovforslag nr. L 84 Folketinget 2010-11 Fremsat den 24. november 2010 af skatteministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige

Læs mere

INTERNATIONAL PLANTATION SERVICES LIMITED

INTERNATIONAL PLANTATION SERVICES LIMITED INTERNATIONAL PLANTATION SERVICES LIMITED SELVANGIVELSEN 2014 United International Enterprises Limited United Plantations Berhad Indhold Til selskabernes aktionærer 3 Selvangivelsen 2014 3 UIE United International

Læs mere

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft Skattebrochure 2013 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende sund fornuft 2013 Beskatning af afkast og udbytte Denne brochure beskriver reglerne for afkast

Læs mere

MEN Nye store problemer skabes for selskabers investering i porteføljeaktier

MEN Nye store problemer skabes for selskabers investering i porteføljeaktier Bilag 1 Indledning - del 1 Forårspakken er vel modtaget Reduktion af marginalskatterne. Skattefrihed for 10% aktionærer. Disse ændringer styrker lysten til innovation! MEN Nye store problemer skabes for

Læs mere

Guide til årsopgørelsen 2012

Guide til årsopgørelsen 2012 Guide til årsopgørelsen 2012 Sådan indberetter du din skat, når du ejer investeringsbeviser Indholdsfortegnelse Guide til skatteopgørelsen for 2012... side 3 Har du solgt beviser i 2012?... side 4 Brug

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love

Betænkning. Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love Skatteudvalget 2010-11 L 84 Bilag 29 Offentligt Til lovforslag nr. L 84 Folketinget 2010-11 Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 2. marts 2011 Betænkning over Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven,

Læs mere

Danske Invest og skatten. Forår 2009

Danske Invest og skatten. Forår 2009 09 Danske Invest og skatten Forår 2009 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

ServiceInformation Omstrukturering Holdingselskaber som led i omstruktureringer (afhændelse af virksomhed og generationsskifte)

ServiceInformation Omstrukturering Holdingselskaber som led i omstruktureringer (afhændelse af virksomhed og generationsskifte) Mentora Innovation Større indsigt Bedre rådgivning Nr. 11 Side: 1 af 5 Introduktion For en ejer af et driftsselskab kan der være flere formål med at etablere et holdingselskab, som fremover helt eller

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014 Sag 170/2012 (1. afdeling) A (advokat Christian Falk Hansen) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) I tidligere instanser er

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. rikke.camilla.christensen@skat.dk js@skat.dk

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. rikke.camilla.christensen@skat.dk js@skat.dk Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K rikke.camilla.christensen@skat.dk js@skat.dk Høringssvar vedrørende lovforslag om enklere beskatning af udlodninger fra investeringsforeninger

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 3. behandlingen af ovennævnte lovforslag.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 3. behandlingen af ovennævnte lovforslag. Skatteudvalget 2010-11 L 84 Bilag 36 Offentligt J.nr. 2010-511-0045 Dato: 25. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 84 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Forårspakke 2.0 Udkast til lovforslag der skal udmønte aftalen Dansk Aktionærforening, der repræsenterer private

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 9 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 9 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 9 Offentligt Danish Venture Capital and Private Equity Association Skatteministeriet Att.: Skatteminister Kristian Jensen Nikolai Eigtveds gade 28 1402 København K Børsen Slotsholmsgade

Læs mere

Reparation af overgangsregler vedrørende investeringsselskaber lovforslag L 55

Reparation af overgangsregler vedrørende investeringsselskaber lovforslag L 55 NYT Nr. 11 årgang 6 NOVEMBER 2009 SKAT g e n e r at i o n s s k i f t e omstrukturering INDHOLD Reparation af overgangsregler vedrørende investeringsselskaber lovforslag L 55 Den nye selskabslov træder

Læs mere

Skattebrochure 2014. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene

Skattebrochure 2014. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Juledag. 1990. Af Michael Ancher. Billedet tilhører Skagens Museum. Billedet er blevet manipuleret. Skattebrochure 2014 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende

Læs mere

Undervisningsnotat nr. 9:

Undervisningsnotat nr. 9: HD-R, 6. SEMESTER SKATTERET, foråret 2004 Undervisningsnotat nr. 9: Kursgevinstbeskatning Valdemar Nygaard KURSGEVINSTBESKATNING: Notatet bygger på kapitel XV i Almen skatteret. Indledning: Reglerne om

Læs mere

MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN

MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN Af advokat Bodil Tolstrup og advokat Nikolaj Bjørnholm, Hannes Snellman Forfatterne har tidligere i dette nyhedsbrev fra DVCA genoptrykt en artikel fra Tidsskrift for Skatteret

Læs mere

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Skattereformen Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009 Kuppelsalen v/afdelingsdirektør Marianne Bossen, Tax Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Kommisssiorium i 2008 Lavere

Læs mere

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle instrumenter (undtaget er næring).

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle instrumenter (undtaget er næring). Gevinst og tab Fordringer, gæld og finansielle instrumenter Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle instrumenter (undtaget er næring). For en detaljeret beskrivelse

Læs mere

INTERNATIONAL PLANTATION SERVICES LIMITED

INTERNATIONAL PLANTATION SERVICES LIMITED INTERNATIONAL PLANTATION SERVICES LIMITED SELVANGIVELSEN 2013 United International Enterprises Limited United Plantations Berhad Indhold Til selskabernes aktionærer 3 Selvangivelsen 2013 3 UIE United International

Læs mere

Regeringens skattelypakke - forslag i høring Forslaget er en del af regeringens indsats mod skattely

Regeringens skattelypakke - forslag i høring Forslaget er en del af regeringens indsats mod skattely Regeringens skattelypakke - forslag i høring Forslaget er en del af regeringens indsats mod skattely Regeringen har netop præsenteret sin skattelypakke, der indeholder forslag til nye regler om udenlandske

Læs mere

Danske Invest og skatten. Juni 2010

Danske Invest og skatten. Juni 2010 10 Danske Invest og skatten Juni 2010 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Skatteregler for investeringsområdet

Skatteregler for investeringsområdet Inverstering Skatteregler for investeringsområdet Investeringsrådgivning 1 Indledning Vær opmærksom på, at denne brochure ikke kan anses som udtømmende i forhold til skatteregler på investeringsområdet.

Læs mere

J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg

J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg J.nr. j.nr. 08-107149 Dato : 15. august 2008 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 346-355 af 17. juli 2008. (Alm. del) stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). Kristian

Læs mere

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21 Side 1 af 7 Meddelelse fra Skattedirektoratet nr. 327 af 13.03.1995 Emne: Mindsterentereglen Indhold: A. Indledende bemærkninger pkt. 1-4 B. Skattepligtige personer, der omfattes af reglerne pkt. 5-6 C.

Læs mere

For personaktionærer foreslås, at gevinst og tab fremover beskattes som aktieindkomst, uanset ejertid, aktietype eller beløbsstørrelse.

For personaktionærer foreslås, at gevinst og tab fremover beskattes som aktieindkomst, uanset ejertid, aktietype eller beløbsstørrelse. i:\oktober-2000\6-a-okt-00.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 6. oktober 2000 RESUMÈ ÆNDRING I AKTIEAVANCEBESKATNINGEN En arbejdsgruppe under Skatteministeriet er fremkommet med forslag

Læs mere

Danske Invest og skatten. Januar 2011

Danske Invest og skatten. Januar 2011 11 Danske Invest og skatten Januar 2011 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Datterselskabsaktier og mellemholdingreglen direkte og indirekte aktiebesiddelse fonde

Datterselskabsaktier og mellemholdingreglen direkte og indirekte aktiebesiddelse fonde NYT Nr. 10 årgang 6 OKTOBER 2009 SKAT generationsskifte omstrukturering I denne måneds nyhedsbrev omtaler vi følgende: Datterselskabsaktier og mellemholdingreglen direkte og indirekte aktiebesiddelse fonde

Læs mere

Beneficial Owner. Peter Koerver Schmidt Tax Manager, Deloitte Ph.d.-studerende, CBS, CORIT

Beneficial Owner. Peter Koerver Schmidt Tax Manager, Deloitte Ph.d.-studerende, CBS, CORIT Beneficial Owner Peter Koerver Schmidt Tax Manager, Deloitte Ph.d.-studerende, CBS, CORIT Marts 2010 Problemstillingen Fritagelse for kildeskat på udbytte forudsætter bl.a.: beskatning skal frafaldes eller

Læs mere

En ulykke kommer sjældent alene

En ulykke kommer sjældent alene En ulykke kommer sjældent alene - Risikoen ved det faste driftssted for udenlandske investorer Af Erik Banner-Voigt, partner, Deloitte og Jesper Anker Hansen, Deloitte. 1. Indledning Det siges, at ulykker

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love Lovforslag nr. L 112 Folketinget 2009-10 Fremsat den 27. januar 2010 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love (Harmonisering af beskatningen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kildeskatteloven og kursgevinstloven

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kildeskatteloven og kursgevinstloven Lovforslag nr. L 187 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 30. maj 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kildeskatteloven og kursgevinstloven

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af skattekontrolloven, aktieavancebeskatningsloven og ligningsloven. Skatteministeriet J. nr. 2010-711-0052 Udkast (1) til

Forslag. Lov om ændring af skattekontrolloven, aktieavancebeskatningsloven og ligningsloven. Skatteministeriet J. nr. 2010-711-0052 Udkast (1) til Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 275 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2010-711-0052 Udkast (1) Forslag til Lov om ændring af skattekontrolloven, aktieavancebeskatningsloven og ligningsloven

Læs mere

Guide til selvangivelsen. Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2010 behandles skattemæssigt

Guide til selvangivelsen. Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2010 behandles skattemæssigt Guide til selvangivelsen Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2010 behandles skattemæssigt 10 13 Indhold Indledning Udloddende obligationsbaserede afdelinger danske obligationer Dannebrog,

Læs mere

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDS- OMDANNELSE SOM LED I GENERATIONS- SKIFTE FORORD Dette er specialbrochure nr. 2 i serien Generationsskifte. Vi har valgt at give Dem denne

Læs mere

Garantiobligationer. og skat. GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld

Garantiobligationer. og skat. GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld Garantiobligationer og skat GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld Indhold Beskatning 4 Frie midler 4 Børneopsparing 6 Pensionsmidler 6 Virksomhedsskatteordning 7 Selskabsbeskatning 8 Sådan beregnes skattegrundlaget

Læs mere

Aktieavancebeskatning for selskaber

Aktieavancebeskatning for selskaber Copenhagen Business School Institut for Regnskab og Revision HD(R) 8. Semester Efteråret 2010 Aktieavancebeskatning for selskaber - Herunder virksomhedens tilpasning af de nye regler omkring koncern-,

Læs mere

Bekendtgørelse om storaktionærer 1

Bekendtgørelse om storaktionærer 1 Bekendtgørelse om storaktionærer 1 I medfør af 29, stk. 7, og 93, stk. 4, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 831 af 12. juni 2014, som ændret ved lov nr. 532 af 29. april 2015, fastsættes:

Læs mere

Artikler. Vedtægtsændringer allokeret udbytte. Af advokat Nicolai Thorsted, advokataktieselskabet Horten og cand.merc.jur. Erik Banner-Voigt, IQ Tax

Artikler. Vedtægtsændringer allokeret udbytte. Af advokat Nicolai Thorsted, advokataktieselskabet Horten og cand.merc.jur. Erik Banner-Voigt, IQ Tax 1762 Artikler 358 Vedtægtsændringer allokeret udbytte Af advokat Nicolai Thorsted, advokataktieselskabet Horten og cand.merc.jur. Erik Banner-Voigt, IQ Tax Artiklen behandler muligheden for uden skattemæssige

Læs mere

Diskriminering af udenlandske investeringsforeninger (C-338/11 C-347/11)

Diskriminering af udenlandske investeringsforeninger (C-338/11 C-347/11) Diskriminering af udenlandske investeringsforeninger (C-338/11 C-347/11) Af advokat Poul Erik Lytken og partner Anders Oreby Hansen, Bech-Bruun Den 10/5 2012 kendte EU-Domstolen den franske udbytteskat

Læs mere

Fusionsredegørelse 27. marts 2014

Fusionsredegørelse 27. marts 2014 Fusionsredegørelse 27. marts 2014 for fusion mellem Investeringsforeningen Absalon Invest, Afdeling PensionPlanner 7 og Investeringsforeningen Absalon Invest, Afdeling PensionPlanner 4 Bestyrelsen i Investeringsforeningen

Læs mere

INTERNATIONAL PLANTATION SERVICES LIMITED

INTERNATIONAL PLANTATION SERVICES LIMITED INTERNATIONAL PLANTATION SERVICES LIMITED SELVANGIVELSEN 2007 United International Enterprises Limited United Plantations Berhad Til selskabernes aktionærer Videresendelse Hvis nærværende skrivelse er

Læs mere

INTERNATIONAL PLANTATION SERVICES LIMITED

INTERNATIONAL PLANTATION SERVICES LIMITED INTERNATIONAL PLANTATION SERVICES LIMITED SELVANGIVELSEN 2006 United International Enterprises Limited United Plantations Berhad Til selskabernes aktionærer Videresendelse Hvis nærværende skrivelse er

Læs mere

Aktieavancebeskatning i selskaber

Aktieavancebeskatning i selskaber Institut for Regnskab og Revision Solbjerg Plads 3 2000 Frederiksberg Copenhagen Business School - 2012 Cand.merc.aud. studiet Kandidatafhandling Aktieavancebeskatning i selskaber Konsekvenserne af de

Læs mere

Generationsskifte ved opdeling i aktieklasser. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.

Generationsskifte ved opdeling i aktieklasser. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v. - 1 Generationsskifte ved opdeling i aktieklasser Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I disse år generationsskiftes et meget stort antal aktie- og anpartsselskaber, som er ejet af få personer.

Læs mere

Datterselskabsaktier opgørelse af ejerandel forskellige aktieklasser ventureinvestering

Datterselskabsaktier opgørelse af ejerandel forskellige aktieklasser ventureinvestering NYT Nr. 8 årgang 7 AUGUST 2010 SKAT g e n e r at i o n s s k i f t e omstrukturering INDHOLD Datterselskabsaktier opgørelse af ejerandel forskellige aktieklasser ventureinvestering Værdiansættelse unoterede

Læs mere

F U S I O N S P L A N

F U S I O N S P L A N F U S I O N S P L A N For Investeringsforeningen Absalon Invest, Afdeling Sektorallokering Danmark (under navneændring til Investeringsforeningen Absalon Invest, Afdeling Danske Aktier) CVR-nr. 18226243

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Transfer Pricing forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B ligningslovens 2 - SKM2012.92.HR, jf. tidligere TfS 2010, 452 ØL Af advokat (L) og advokat

Læs mere

Danske Invest og skatten. Januar 2012

Danske Invest og skatten. Januar 2012 12 Danske Invest og skatten Januar 2012 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere