Middelfart Kommunes handleplan for hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn

Transkript

1 Forslag til handleplan for hovedvandopland Juni 2012

2 Kolofon Udarbejdet af: Middelfart Kommune Østergade Nørre Aaby Tlf. nr.: Web: Rapportens titel: Forslag til Dato: Maj 2012 Sag nr.: Redaktion: Anne G. Pedersen, Teknik- og Miljøforvaltningen Erik Madsen, Teknik- og Miljøforvaltningen Rikke Clausen, Teknik- og Miljøforvaltningen Jane Pløger, Teknik- og Miljøforvaltningen Lena Bau, Teknik- og Miljøforvaltningen Lotte Mogensen, Middelfart Spildevand as 2

3 1. Indhold Afsnit Side 2. Forord Resume af den statslige vandplan for område nr Handleplanens mål Prioriteringer Indsatser og metoder Øvrige indsatser i Middelfart Kommune Forholdet til anden relevant planlægning Baggrund BILAG: 1: Realiseringsrækkefølge og tidspunkter for indsatser i vandløbene 2: Realiseringsrækkefølge for indsatserne på spildevandsområdet 3: Oversigt over projektforløb ved ændret vedligeholdelse af vandløb 4: Processen for fjernelse af faunaspærringer, åbning af rørlagte vandløb og restaurering af vandløbsstrækninger Kortbilag 3

4 2. Forord Det følger af miljømålsloven, at kommunerne skal udarbejde handleplaner, som skal redegøre for, hvorledes indsatsprogrammerne i de statslige vandplaner vil blive realiseret. Middelfart Kommune har længe set frem til at komme i gang med dette omfattende arbejde som vil medvirke til at sikre god økologisk og kemisk tilstand i vores overfladevand og grundvand, og som i høj grad tillige vil medvirke til at skabe bedre betingelser for de marine naturtyper og i mange tilfælde sikre (positiv) synergi med andre naturindsatser. Middelfart Kommune er omfattet af vandplanen for hovedvandoplandet. Vandplanens indsatsprogram skal gennemføres inden udgangen af Da statens vandplaner er to år forsinkede, giver det således kommunen to år mindre til implementering af indsatserne. På tidspunktet for kommunens udarbejdelse af forslag til handleplanen ligger administrationsmodellen for vandløbsindsatserne samt grundlaget for kompensation til lodsejerne endnu ikke fast. Staten fastsætter den samlede økonomiske ramme for indsatserne, og staten beslutter desuden, hvilke indsatser man vil give støtte til. Kommunen fremlægger i denne plan en prioritering af samtlige indsatser, som skal gennemføres i denne første planperiode, som beskrevet i den statslige vandplan. Såfremt den kommende administrationsmodel, lovgivningen eller den statslige økonomiske prioritering forhindrer gennemførelsen af indsatserne i planperioden, vil Middelfart Kommune på trods af prioriteringerne i denne handleplan ikke kunne sikre gennemførelsen af samtlige indsatser rettidigt. Det er erfaring, at mange lodsejere viser stor forståelse for kommunens opgavemæssige rammer og glædeligt gør en ekstra indsats for naturen og miljøet. Kommunen glæder sig til at gå i dialog med lodsejerne om indsatserne. Ligeledes ser Middelfart Kommune frem til samarbejdet med nabokommunerne Nordfyns og Assens om de indsatser, som ligger i grænsevandløbene. 3. Resumé af den statslige vandplan for område nr. Nedenfor er angivet et resumé af den statslige vandplans indhold. Vandplanen danner grundlag for kommunens handleplan for vandoplandet Lillebælt/Fyn. Resuméet er indholdsmæssigt identisk med vandplanens resumé. Statens vandplan Lillebælt/Fyn kan ses her: rdonlyres/1154d14b-7dd b a4d1fb132/0/1_12_lillebaeltfyn.pdf Miljømål Vandplanen fastsætter konkrete miljømål for de enkelte forekomster af overfladevand og grundvand. Som hovedregel er miljømålet god tilstand. Fristen for opfyldelse af målet om god tilstand er udgangen af I visse vandområder er fristen for at opfylde miljømålet forlænget. Overfladevand har opnået god tilstand, når både den økologiske tilstand og den kemiske tilstand er god. God økologisk tilstand for overfladevand er udtryk for en svag afvigelse fra en tilstand upåvirket af menneskelig aktivitet (referencetilstanden). Miljømålene for den økologiske tilstand i vandløb, søer og kystvande er først og fremmest fastlagt gennem de biologiske kvalitetselementer. Hydromorfologiske og fysisk-kemiske kvalitetselementer understøtter de biologiske kvalitetselementer. Grundvand har opnået god tilstand, når både den kvantitative tilstand og den kemiske tilstand er god. Miljømål for grundvandsforekomster er afhængig af, om grundvandets kvantitet (mængde) og kemi (kvalitet) påvirker vandløb, søer, kystvande og terrestriske naturtyper, så de ikke er i stand til at opnå deres miljømål. Desuden sættes miljømål, så grundvandsforekomsternes brug til drikkevand ikke forringes væsentligt og så omfanget af behov for rensning på vandværker reduceres. Indsatsprogram Med udgangspunkt i de i vandplanen fastlagte miljømål og opgørelse af indsatsbehovet for de enkelte vandområder er kravene til reduktion af påvirkningerne af de forskellige vandområder i første vandplanperiode fastlagt for henholdsvis vandløb, søer, marine områder samt grundvand. 4

5 Indsatsbehovet er opgjort som differencen mellem den maksimalt tilladte påvirkning ved målopfyldelse og den forventede påvirkning i 2015 (baseline 2015). Den forventede baseline påvirkning i 2015 beregnes som den nuværende påvirkning (2009/2010) korrigeret for effekterne af allerede planlagte og gennemførte tiltag til reduktion af påvirkningen. I nedenstående skema er angivet indsatsen for hele hovedvandoplandet hvilket omfatter Nordfyns, Middelfart, Assens, Odense, Faaborg-Midtfyn og Ærø kommuner. Forklaring til skemaet kan ses i Statens vandplan side 31. Indsatsprogram supplerende foranstaltning Hovedvandopland Lillebælt/Fyn Effekter. Reduceret påvirkning af overfladevande Påvirkninger som skal reduceres og tilhørende virkemidler Anvendelse af virkemidler Kvælstof (tons/år) Fosfor (tons/år) Fysisk påvirkning Iltforbrugende stoffer Miljøfarlige, forurende stoffer, herunder pesticider Samlede årlige omkostninger (1.000 kr./år) Diffus påvirkning fra næringsstoffer og pesticider landbrug mv. Randzoner op til 10 m langs vandløb og søer Efterafgrøder i stedet for vintergrønne marker 134 4, Forbud mod pløjning af fodergræsmarker i visse perioder Forbud mod visse former for jordbearbejdning i efteråret Ændring i normsystemet Oversvømmelse af ådale med henblik på fosfor-fjernelse 8 ha 0, Etablering af vådområder til kvælstoffjernelse Op til 152 ha 17, Yderligere brug af efterafgrøder eller godkendte ha Vandindvinding påvirkning af overfladevande Flytning af kildepladser 0 m 3 Kompenserende udpumpning 0 m 3 Fysisk påvirkning af vandløb, søer og marine områder Ændret vandløbsvedligeholdelse 93 km Fjernelse af faunaspærringer 57 stk Vandløbsrestaurering 3,3 km + 4 Genåbning af rørlagte vandløb 10 km Sørestaurering 1 lokaliteter + 19 Påvirkninger fra punktkilder Renseanlæg forbedret rensning 0 anlæg Spredt bebyggelse forbedret spildevandsrensning 32 ejd. 0,3 0, Regnbetinget udløb bassiner Ca. 11 udløb 0,2 0, Industri forbedret rensning/afskæring til renseanlæg 0 anlæg Akvakultur Ferskvandsdambrug 0 stk Indsatsprogram omkostninger i alt/år Retningslinier Retningslinjerne har bindende virkning overfor myndigheders fysiske planlægning og administration, herunder i relation til konkrete sager inden for hovedvandoplandet. Vandplanen indeholder 54 retningslinjer om myndighedernes administration af miljølovgivningen, spildevand, vandløb, søer, grundvand, kystvande, blandings- og aktivitetszoner, miljøfarlige forurenende stoffer samt koordinering af vandplaner og Natura 2000 planer. 5

6 4. Handleplanens mål Det følger af Miljømålsloven, at handleplanens mål skal fastsættes med udgangspunkt i indsatsprogrammet i statens vandplan. Statens indsatsprogram er bindende for kommunen og skal effektueres i første planperiode. De enkelte indsatser fremgår af kortbilag bagerst i denne plan. Vandløb Indsatsprogram for Middelfart Kommune i 1. planperiode vandløb Virkemiddel Omfang Ændret vandløbsvedligeholdelse Ca. 37 km Fjernelse af faunaspærringer 11 faunaspærringer heraf 3 i grænsevandløb til Nordfyns Kommune, hvor indsatsen deles Vandløbsrestaurering Ca. 3,3 km i Hygind Bæk Genåbning af rørlagte strækninger Ca. 4,5 km. Spildevand Indsatsprogram for Middelfart Kommune i 1. planperiode spildevand Virkemiddel Omfang Etablering af first flush bassiner eller frakobling af regnvand ved regnbetingede udløb 4 Forbedret spildevandsrensning fra spredt bebyggelse i det åbne land 24 ejendomme Grundvand Det er handleplanens mål for grundvandet, at der kan indvindes tilstrækkeligt grundvand til sikring af drikkevandsforsyningen uden at selve grundvandsforekomsten eller tilknyttede naturtyper belastes. Det betyder, at grundvandet skal kunne leve op til kvalitative og kvantitative miljømål ligesom de tilknyttede naturtyper skal kunne leve op til deres respektive miljømål. Selve målopfyldelsen for grundvandet er udsat til næste planperiode. Udgangspunktet for grundvandsbeskyttelsen er Grundvandsdirektivet 2006/118/EF af 12. december Kommunen afventer de såkaldte tærskelværdier, der skal fastlægge grænsen mellem en god eller ringe grundvandsforekomst. 6

7 5. Prioriteringer I henhold til bekendtgørelse nr af 15. december 2011 om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner skal planen indeholde en prioritering og angivelse af forventet tidspunkt for igangsættelse af hver enkelt foranstaltning. Statens planer er vedtaget to år senere end forventet og implementeringsperioden er derfor reduceret til tre år. En række af indsatserne vil forventeligt strække sig over hele den resterende planperiode og prioriteringerne tager derfor bl.a. udgangspunkt i denne forudsætning. Prioritering af vandløbsindsatsen Tidskrævende indsatser sættes i gang tidligt i planperioden. F.eks. kræver arbejdet med fjernelse af de store spærringer sandsynligvis den resterende del af planperioden frem til Sammenhængende indsats i vandsystemer, så tiltag i vandløbene får mest mulig virkning. Dette vil f.eks. sige, at spærringer og rørføringer fjernes fra udløb og opad i vandløbssystemet. Det vil kun have ringe virkning at fjerne spærringer/åbne rørføringer langt oppe i vandsystemerne, hvis spærringer/rørføringer længere nede i vandløbssystemerne bibeholdes. Nemt gennemførlige projekter gennemføres tidligt evt. efter lodsejerønsker. Realiseringsrækkefølgen for vandløbsindsatsen er angivet i bilag 1. Det bemærkes, at en endelig realisering og tidspunktet for indsatsen på vandløbsområdet er betinget af, at der opnås statsligt tilsagn om finansiering. Desuden er realiseringen og tidspunktet for indsatsen betinget af de kriterier for prioriteringen af indsatserne, med henblik på at indsatserne sker omkostningseffektivt, som Miljøministeriet fastsætter i ordningerne. Prioritering af spildevandsindsatsen Der skal ske en indsats på to områder inden for spildevand: De regnbetingede udløb og forbedret spildevandsrensning fra spredt bebyggelse i det åbne land. Indsatsen på de to områder vil ske sideløbende og har ikke indflydelse på hinanden. Indsatsen på de regnbetingede udløb vil blive prioriteret på de udløb som udleder til sårbare vådområder. Der er i statens vandplan udpeget 4 udløb som udleder til Viby Å. Viby Å leder til Gamborg Fjord som er et sårbart vådområde. Indsatsen på den forbedrede spildevandsrensning fra spredt bebyggelse i det åbne land vil blive indarbejdet i den næste ordinære revision af kommunens spildevandsplan som er planlagt til Alle ejendomme bliver taget med i planen og skal have forbedret spildevandsrensning i denne planperiode. Prioritering af grundvandsindsatsen Ingen indsats i 1. planperiode jf. statens plan for området. 7

8 6. Indsatser og metoder Indsatser Miljøministeriet har til opgaven med at gennemføre vandplansindsatserne udarbejdet et virke middelkatalog NR /r donlyr e s/c 88AD B5-8C50-0A93B11F133D/116445/Virkemiddelkatalog_vers_ offhoering_3_samlet.pdf med det formål at give et hurtigt og let tilgængeligt overblik over de i indsatsprogrammerne benyttede virkemidler. En betydelig del af indsatsen til sikring af målopfyldelse for overfladevand og grundvand i hovedvandoplandet Lillebælt/Fyn skal ske ved indførelse af nogle generelle virkemidler som 10-meter randzoner langs vandløb og søer, efterafgrøder i stedet for vintergrønne marker, ændringer i normsystemet, forbud mod pløjning af fodergræsmarker i visse perioder samt forbud mod visse former for jordbearbejdning i efteråret. Disse indsatser gennemføres af staten ved generelle lov- og regelændringer. Der skal herudover ske en reduktion af kvælstof- og fosforudledningerne ved etablering af kvælstof- og fosforvådområder. Disse vådområder skal etableres af kommunerne. I henhold til statens vandplan for området skal Middelfart Kommune ikke lave fosforvådområder. Derimod fremgår det, at kommunen skal etablere to kvælstofvådområder i oplandet til Gamborg Nor/Fjord og i oplandet til Emtekær Nor på henholdsvis 16 og 3 hektar. Det har i forundersøgelserne vist sig, at der ikke er mulighed for at etablere de krævede vådområder på omkostningseffektiv vis, og indsatsen er, med Naturstyrelsens godkendelse, overført til oplandet til Aborg Minde Nor i Assens Kommune. Indsatsen som Middelfart Kommune er ansvarlig for i første planperiode er således indsatserne på spildevandsområdet og vandløbsområdet, som skitseret i nedenstående tabel. For detailkort over indsatserne henvises til Natur styrelsen hjemmeside ( vandrammedirektiv2011) Indsatsprogram 1. planperiode Virkemiddel Omfang Ændret vandløbsvedligeholdelse Ca. 37 km Fjernelse af faunaspærringer 11 faunaspærringer heraf 3 i grænsevandløb til Nordfyns Kommune, hvor indsatsen deles Vandløbsrestaurering Ca. 3,3 km i Hygind Bæk Genåbning af rørlagte strækninger Ca. 4,5 km. Regnbetingede udløb 4 Forbedret spildvandsrensning fra spredt bebyggelse i det åbne land 24 ejendomme Det er endnu ved offentliggørelse af forslag til handleplanen uafklaret, hvordan finansieringen på vandløbsområdet skal ske, men Middelfart Kommune forventer at påbegynde indsatsen så snart finansieringen er til rådighed. Metode vandløb Indsatsen for forbedring af de fysiske forhold i vandløb er fokuseret på de vandløb, der repræsenterer de største naturværdier. I forbindelse med de kommende planperioder vil der blive tilvejebragt et fagligt grundlag for at prioritere, hvor en yderligere indsats bør foretages. Staten vil på den baggrund i næste planperiode træffe beslutning om en yderligere vandløbsindsats. Retningslinjerne for vandløbsindsatsen i henhold til miljømålslovens 25 fremgår i vandplanens afsnit 1.4 punkt 16) til punkt 31). Ændret vandløbsvedligeholdelse: Vandrammedirektivet forpligter medlemsstaterne til at forbedre vandforekomsters tilstand, hvor miljømålet ikke er opfyldt. For indsatser, der skal forbedre de fysiske forhold i vandløb, kan det ikke udelukkes, at vandløbenes vandføringsevne reduceres. Effekterne heraf vil blive vurderet på baggrund af konkrete konsekvensvurderinger. Ændring af vandløbsvedligeholdelse skal indarbejdes i de kommunale vandløbs regulativer, som er retsgrundlag for vedligeholdelsen og, hvor omfanget af vedligeholdelsesarbejdet skal beskrives. Ændret vedligeholdelse er en indsats der betyder, at grødeskæring skal finde sted på et niveau som er mindre omfattende end den hidtidige vedligeholdelse. Ordningen for ændret vandløbsvedligeholdelse i perioden indebærer reduceret eller ophør med vandløbsvedligeholdelsen. At der skal ske en ændret vedligeholdelse betyder, at vandløbsregulativerne for de pågældende vandløb skal revideres og godkendes i forhold til den gældende vandløbslovs 12 og bekendtgørelse nr af 11. december 2007 om regulativer for offentlige vandløb. Som led i disse processer, skal der være en høring med inddragelse af relevante interessenter. 8

9 Kommunen søger Miljøministeriet om tilskud til gennemførelse af konsekvensvurderinger. Ansøgning indeholder tilbud fra konsulent om udgifter til konsekvensvurdering, samt en vurdering af indsatsens arealpåvirkning og et skøn over de økonomiske konsekvenser på baggrund af arealanvendelsen. Såfremt kommunen får tilsagn, skal der udføres konkret konsekvensvurdering og udarbejdes konsekvenskort. Kommunen kan til dette arbejde indhente konsulentbistand til indsamling og analyse af vandløbsdata m.m. Inden konsekvensvurderingen påbegyndes, kontakter kommunen lodsejere, der ventes at blive berørt. På baggrund af konsekvensvurderingen søger kommunen Miljøministeriet om igangsættelse af den ændrede vandløbsvedligeholdelse. Fødevareministeriet meddeler kommunen om projektet kan realiseres og berørte lodsejere modtager kopi. I forbindelse med den videre proces følger vandløbslovens bestemmelser om høring, afgørelse og klagemuligheder. Til ændret vandløbsvedligeholdelse er der på finansloven afsat en årlig pulje der skal dække kompensation til jordbrugere inden for rammerne af landdistriktsprogrammet og omkostninger til udarbejdelse af konsekvensvurderinger i forbindelse med indsatsen. Der er tale om årlige kompensationer, som den enkelte lodsejer selv skal søge ved NaturErhvervstyrelsen. Projekterne og konsekvenserne vil blive drøftet med de enkelte lodsejere. I henhold til 19, stk. 2 i bekendtgørelsen om Vandløbsregulering og restaurering mv. skal der i forbindelse med fjernelse af faunaspærringer og ved åbning af rørlagte vandløb foreligge en endelig afgørelse om eventuelle økonomiske spørgsmål og om arealerhvervelser og rådighedsindskrænkninger samt om erstatning for disse. Når der er enighed om de økonomiske spørgsmål kan projektet for indsatserne godkendes. Godkendelsen er undergivet klageadgang i henhold til vandløbslovens 80. Fjernelse af faunaspærringer: Fjernelse af faunaspærringer i vandløb i Middelfart Kommune kan deles op i to typer Små spærringer med lille forskel i vandspejlsniveau opstrøms og nedstrøms spærringen, som kan fjernes/afhjælpes for få tusinde kroner og store spærringer, med forskel i vandspejlsniveau på flere meter, som kræver større projektering og konsekvensvurdering. I vandplanen er angivet 3 store faunaspærringer i Middelfart Kommune, som skal fjernes i første planperiode (Fyllested Mølle i Stor Å, Harndrup Mølle i Harndrup Fjellerup Å og Lamose Mølle i Hygind Bæk). Arbejdet med fjernelse af faunaspærringen ved Fyllested Mølle er forud for arbejdet med vandplanerne finansieret og igangsat. Fjernelse af faunaspærringer, åbning af rør, restaurering af vandløb Ved fjernelse af faunaspærringer, åbning af rørføringer og restaureringer af vandløb følges procedurerne som beskrevet i den gældende vandløbslovs 17 og 37 samt og i bekendtgørelse nr af 11/ , Bekendtgørelse om vandløbsregulering og restaurering mv. Naturstyrelsen skal bevilge midler til projektering af indsatserne. I forbindelse med ansøgningen til Naturstyrelsen om midler til projektudarbejdelse vil kommunen kontakte berørte lodsejere, som vil blive informeret om vandplanens udpegninger på deres ejendom og om det videre forløb. Projekteringen af indsatserne vil indeholde en beskrivelse af blandt andet hvilke aktiviteter, der skal foretages på den enkelte ejendom og hvilke konsekvenser, som aktiviteterne vil medføre. Vandløbsrestaurering: Forbedring af de fysiske forhold kan i en række åbne vandløb med ringe tilstand være med til at sikre målopfyldelse. hvis der ikke er spærringer, rørlagte strækninger eller ringe vandkvalitet til hinder for målopfyldelse i et vandløb, kan forbedringer af den fysiske variation med udlægning af gydegrus og sten samt bearbejdning af brinker og profil ofte forbedre tilstanden i vandløbet. F.eks. ved restaurering af kanaler, fjernelse af spærringer eller genåbning af rørlagte vandløb, kan det være nødvendigt at genslynge vandløbet. Genåbning af rørlagte strækninger: Målet med åbning af rørlagte vandløb er at sikre kontinuitet i åbne 9

10 vandløb uden afbrydelse af rørlagte delstrækninger. I forbindelse med åbningen af de rørlagte vandløbsstrækninger skal der sikres tilstrækkeligt varierede fysiske forhold i det nye vandløb. Det nye vandløb skal således tilføres grus og sten og vandløbet skal i visse tilfælde også have et slynget forløb. Anlægsomkostningen i forbindelse med åbning af rørlagte strækninger vil kun i mindre grad afhænge af rørdimension og dermed af vandføringsevne. Omkostningen vil især afhænge af rørets dybde under terræn, erstatning for nyt vandløbsareal og de arronderingsmæssige ulemper som et åbent vandløb kan udgøre for jordbruget. I bilag 3 fremgår processen for ændret vandløbsvedligeholdelse. I bilag 4 fremgår processen for fjernelse af faunaspærringer, åbning af rørlagte vandløb og restaurering af vandløbsstrækninger. Metode spildevand Spredt bebyggelse forbedret spildevandsrensning: Vandplanen sætter krav til tilstanden af vandløb, søer og kystområder og på den baggrund er der udpeget 3 nye områder hvor der skal ske en forbedret spildevandsrensning. Den forbedrede spildevandsrensning skal ske enten ved individuelle løsninger for de enkelte ejendomme eller ved en offentlig kloakering. Hvilken løsning der vælges vil blandt andet afhænge af afstanden til eksisterende /planlagt offentlig kloak, samt antallet af ejendomme og deres indbyrdes afstand. Regnbetingede udløb: Der er i Middelfart Kommune udpeget 9 regnbetingede udløb, hvor der skal ske en indsats. 4 udleder til Viby Å som munder ud i Gamborg fjord, 3 udleder til Pave Bæk/Stor Å som munder ud ved Varbjerg, 1 udleder til Aulby Mølle Å som udmunder i Båring Vig og 1 udleder til Østrenden som udmunder i Lillebælt ved Strib. I første planperiode skal der ske en indsats på 2/5 af udløbene. Vi har valgt at prioritere 4 udløb som belaster et sårbart vådområde. Indsatsen der skal ske på de regnbetingede udløb er en reduktion af kvælstof og fosfor. Dette skal ske ved etablering af first-flush bassiner eller ved andre 10

11 foranstaltninger med en miljømæssig ligeværdig eller bedre effekt, f.eks. separatkloakering eller lokal nedsivning af regnvand. Hvad der skal ske konkret på de enkelte udløb kræver en grundigere undersøgelse af de forskellige bygværker og deres oplande. Først når denne undersøgelse er foretaget kan der laves en afgørelse af, hvilke virkemidler der skal bruges for at reducere fosfor og kvælstof på bedste mulige måde. Det vil være Middelfart Spildevand as, der (i samarbejde med Middelfart Kommune) skal stå for indsatsen på de regnbetingede udløb. Middelfart Kommune har ansvaret for at revidere kommunens spildevandsplan, give de nødvendige tilladelser i forbindelse med ændringer af de regnbetingede udløb, samt udarbejdelse af påbud eller indskærpelser i forbindelse med den forbedrede spildevandsrensning fra ejendommene i det åbne land. Middelfart Spildevand as skal stå for den fysiske udførelse af ændringerne af de regnbetingede udløb samt indsendelse af forudgående ansøgning. Middelfart spildevand as skal også stå for kloakering af den offentlige del, af ejendommene i det åbne land såfremt denne løsning bliver valgt. Opgaven skal finansieres over taksterne. Arbejdet med indsatsen på spildevandsområdet er fordelt mellem Middelfart Kommune og Middelfart Spildevand as. 11

12 7. Øvrige indsatser i Middelfart Kommune Indsatsplan til beskyttelse af grundvandet Middelfart kommune har foreløbigt udarbejdet 1 indsatsplan til beskyttelse af grundvandet. Denne plan dækker området omkring Middelfart By. Der forventes yderligere 2 planer for andre områder i kommunen, når Statens kortlægning er færdig inden for en overskuelig årrække. Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Der vil ikke foreløbigt blive udarbejdet BNBO i Middelfart Kommune. Handlingsplaner for klimatilpasning Middelfart Kommune er i færd med at udarbejde strategi og handleplan for klimatilpasning. Denne forventes færdig efter vandhandleplanens endelige vedtagelse. Der vil blive vurderet på klimahensyn i forbindelse med meddelelse af konkrete afgørelser (udledningstilladelser, vandløbsregulativ). Badevand og badevandsprofiler 12 af 15 badestrande er placeret i kategorien Udmærket. Der arbejdes på, at forbedre forholdene omkring de sidste tre, så de kan løftes fra kategorien Tilfredsstillende til Udmærket. Dette vil ske, når spildevandsforholdene omkring Storåen forbedres. Der er i 2010 udarbejdet badevandsprofiler for strandene. Husdyrgodkendelser De endeligt vedtagne vandplaner ændrer ikke kommunens administrationsgrundlag for afgørelser efter husdyrgodkendelsesloven. Det vil sige, at vandplanerne ikke i sig selv skærper, slækker eller ændrer lovens beskyttelsesniveauer for udvaskning af nitrat eller for tilladt fosforoverskud. Da beskyttelsesniveauerne endvidere er lagt til grund ved fastsættelse af indsatsbehovet i vandplanerne, vil vandplanerne ikke i sig selv kunne lægges til grund for at ændre beskyttelsesniveauerne, herunder heller ikke de kommunale handlingsplaner, der nu skal udarbejdes som følge af vandplanerne. 12

13 8. Forholdet til anden relevant planlæging Nedenfor er angivet handleplanens forhold til kommuneplanen, råstofplanen, vandforsyningsplanen, spildevandsplanen og de kommunale Natura handleplaner samt øvrig natur. En kommuneplan må ikke stride mod en vandplan, en Natura 2000-plan eller handleplaner for realiseringen af disse planer. Derudover er den kommunale risikostyringsplan (vurdering og sikring mod oversvømmelser) samt råstofplanen bindende for kommuneplanens indhold. Plansystemet efter strukturreformen anno 2007 (kilde: Planloven i Praksis) Kommune- og lokalplan Kommunerne udarbejder kommuneplaner, der dels indeholder en beskrivelse af kommunens overordnede udvikling, dels tematisk opdelte retningslinjer for arealanvendelsen samt rammer for lokalplanlægningen. Kommuneplanen er med til at sikre, at vandog naturindsatsen kommer til at ske i samspil med andre interesser i det åbne land. Mens kommuneplanen alene er bindende for kommunen, er lokalplanen bindende for borgernes/grundejernes fremtidige arealanvendelse inden for planens område. Der kan foretages ændringer i kommuneplantemaerne og/ eller i rammer for lokalplanlægning, som fremmer målene i vandplanerne. Middelfart Kommune er i færd med at revidere kommuneplanen. Denne udarbejdes fælles for Trekantområdet, og en lokal del for hver kommune. Ny kommuneplan forventes vedtaget ultimo Det vil i kommuneplanen blive vurderet konkret, om der er indsatser i handleplanen omkring byerne, hvor der er eller kan forventes, at komme arealudlæg til boliger, erhverv eller andet. Dette vil medføre, at der skal ske justering af på de pågældende arealudlæg samt ses på hvad områderne kan bruges til (kommuneplanrammer). De tidligere regionplanretningslinjer (ophøjet til landsplandirektiver), vil blive gennemgået, med det sigte om der mangler retningslinjer bla. på grundvandsområdet, der ikke er medtaget i statens vandplan og derfor i stedet skal medtages i kommuneplanen. Arbejdet vil blive udført som en del af revisionsarbejdet til kommuneplanen. Også lokalplaner skal være i overensstemmelse med vandplanen og vandhandleplanen. Denne vandhandleplan giver ikke anledning til ændringer af eksisterende lokalplaner. Råstofplanen Regionen har til opgave at gennemføre en kortlægning af råstoffer og etablere den overordnede plan- 13

14 lægning for den fremtidige råstofindvinding. Dette sker gennem råstofplanen. Den regionale råstofplan er en sektorplan, som kommunalbestyrelsen er bundet af i den kommunale planlægning. Regionsrådet skal hvert fjerde år tage stilling til, om der er behov for justeringer eller revision af råstofplanen. Forslag til revideret råstofplan har været i offentlig høring fra 12. december 2011 til den 27. februar Der er forslået ændringer for Middelfart Kommune, hvor et mindre område ved Køstrup udlægges til graveområde og et område ved Staurby foreslås udlagt til råstofinteresseomåde. Middelfart Kommune har indgivet indsigelser til regionens udpegning af råstofinteresseområdet ved Staurby. Der er ikke indsatser i denne vandhandleplan der ligger i de nyudpegede områder. Vandforsyningsplanen En vandforsyningsplan tilrettelægger den fremtidige vandforsyning i kommunen, så der er rent drikkevand og tilstrækkelige ressourcer, samt at der er en sikker forsyning til befolkning og erhvervsliv. Vandforsyningsplanen har ikke en direkte retsvirkning for vandværker og borgere. Planen fungerer som et overordnet beslutningsgrundlag for Middelfart Kommune. Vandforsyningsplanen må ikke stride mod vandplaner, vandhandleplaner mv. Middelfart Kommune har vedtaget en ny vandforsyningsplan august Der er i planen blandt andet udarbejdet en prognose over det fremtidige vandforbrug samt ressourcen i Middelfart Kommune. Ligeledes er der vurderet på import og eksport af drikkevand bl.a. via Lillebæltsledningen fra Jylland. Opgørelserne viser, at der ikke sker overudnyttelse af grundvandsressourcen i Middelfart Kommune. Der er derfor ikke planer om f.eks. flytning af vandforsyninger, boringer mv., der kunne få betydning for opfyldelse af statens vandplan eller som har betydning for nærværende vandhandleplan. Da målopfyldelsen for grundvand er udsat til næste planperiode, er der ikke noget i den gældende vandplan der øver indflydelse på den gældende Vandforsyningsplan. Spildevandsplanen Spildevandsplanen fastlægger rammerne for, hvordan Middelfart Kommune og kloakforsyningen (Middelfart Spildevand as) skal håndtere spildevand i kommunen. Planen beskriver, hvilke aktiviteter der skal iværksættes og udstikker en tidsplan for arbejdet. Spildevandsplanen forpligter ikke kommunens borgere til alene på baggrund af planen, at gennemføre konkrete tiltag. Planen er dog grundlaget for at kunne meddele ejendomme i det åbne land påbud om forbedret spildevandsrensning (kloakering eller lokal løsning). Spildevandsplanen må ikke stride mod vandplaner, vandhandleplaner mv. På spildevandsområdet omfatter nærværende vandhandleplan - i første planperiode ( ) - en indsats overfor 24 ejendomme i det åbne land og 4 regnbetingede udløb. Tidsplan for gennemførelse af tiltagene er forskudt, således at indsatsen med det åbne land sker fra 2013 og indsatsen med de regnbetingede udløb fra Indsatsen i det åbne land vil blive indarbejdet i et tillæg til kommunens spildevandsplan der forventes vedtaget umiddelbart efter vandhandleplanens endelige vedtagelse. Indsatsen overfor de regnbetingede udløb vil blive indarbejdet i kommunens ordinære revision af spildevandsplanen, der forventes endelig vedtaget ultimo Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Indsatsplanerne til beskyttelse af grundvandet indeholder tiltagene til sikring af de kvalitative mål for grundvandet. Indsatsplanerne er således, i hierarkisk henseende på linje med Vandplanen. Vandplanen præsenterer de kvantitative mål, mens indsatsplanen indeholder de kvalitative mål for grundvandet. Indsatsplaner til beskyttelse af drikkevandsressourcen er en grundlæggende foranstaltning. Det betyder, at vandplanernes indsatsprogram ikke berører kommunernes opgaver i medfør af vandforsyningsloven mht. udarbejdelse af indsatsplaner til sikring af drikkevandsinteresser. Kommunalbestyrelsen skal for de områder i vandplanen, som er udpeget som indsatsområder, vedtage en indsatsplan, jf. 13 og 13 a i vandforsyningsloven, og 2 i bekendtgørelse nr. 1430/2006 om indsatsplaner. Det omfatter alle områder med særlig drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD. Kommunalbestyrelsen skal følge den prioritering, som er fastlagt i statens kortlægning, og indsatsplanerne skal udarbejdes på baggrund af en nærmere kortlægning af arealanvendelse, forureningstrusler og naturlig beskyttelse af de pågældende vandressourcer. En indsatsplan for grundvandsbeskyttelse fastlægger således det nødvendige indsatsbehov for at beskytte såvel den nuværende som den fremtidige vandindvinding, og ikke nødvendigvis hvilket virkemiddel der skal benyttes i det enkelte tilfælde. Kommunen kan dog pege på f.eks. skovrejsning som et middel, hvis kommunen anser dette for den eneste/bedste løsning. Hvis kommunen ønsker etablering af skovrejsning som virkemiddel til grundvandsbeskyttelse, skal rollefordelingen mellem kommune, vandselskab og evt. tredjepart afklares i en skriftlig aftale. 14

15 På grundvandsområdet følger indsatsplanlægning til beskyttelse af grundvandet den statslige kortlægning. Dette gælder for følgende tre planer: Indsatsplan for Middelfart, 2006; kommende Indsatsplan for Nordfynsområdet og kommende Indsatsplan for Nørre Aaby-området samt senere planer. Natura 2000-handleplaner Middelfart Kommune er handleplanmyndighed for to Natura 2000-områder, Lillebælt samt Røjle Klint og Kasmose Skov. Der udarbejdes en Natura handleplan for hvert område. Der kan være synergieffekter mellem vand- og naturindsatserne. Eksempelvis vil reduceret vandløbsvedligeholdelse i nogle tilfælde kunne medvirke til at øge potentialet for ny habitatnatur i et område. I nogle situationer kan der opstå konflikt mellem vandplanens indsatser og hensynet til Natura 2000-handleplanernes vandafhængige naturtyper. Eksempelvis vil ændret vedligeholdelse af vandløb kunne betyde oversvømmelse af opstrømsliggende habitatnaturtyper som eksempelvis rigkær. I sådanne tilfælde skal der foretages en konsekvensvurdering i henhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 3 og vandindsatsen vil således kun kunne gennemføres såfremt det på grundlag af bedste faglige viden dokumenteres, at aktiviteten ikke vil skade bevaringsmålsætningen for området. 15

16 9. Baggrund Den 22. december 2000 trådte EU s Vandrammedirektiv i kraft, og direktivet har til formål at sikre, at alle EU-landenes vandløb, overfladevand, søer, kystvande og grundvand bliver beskyttet. Tanken bag Vandrammedirektivet er, at alt vand på sin vis hænger sammen, og at vand derfor skal forvaltes med en sammenhængende indsats. Implementeringen af Vandrammedirektivet i dansk lov er sket i december 2003 med Miljømålsloven. Før strukturreformen i 2007 var mål for vandforekomster fastlagt som retningslinjer i de daværende amters regionplaner (regionplanens vandressourceplanlægning og recipientkvalitetsplanlægning). I forbindelse med Strukturreformen har disse målsætninger, jf. Planlovens 3 stk. 1, haft retsvirkning som et landsplandirektiv og været gældende indtil vandplanerne blev vedtaget. Vandplan , Lillebælt/Fyn var dækket af Fyns Amts Regionplan Miljømålsloven afstikker bindende rammer for myndighedsudøvelsen af øvrig lovgivning, jf. MML 3 stk. 2: Statslige myndigheder, regionsråd og kommunalbestyrelser er ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af vandplanen og den kommunale handleplan og skal herunder sikre gennemførelsen af indsatsprogrammet og den kommunale handleplan. Til forskel fra landsplandirektivernes retningslinjer indeholder vandplanen bindende tidsfrister for målopfyldelse. For at formålet med Vandrammedirektivet opnås, har staten udarbejdet vandplaner for alle vandområder i Danmark. Ved ikrafttrædelse af Vandplan , Lillebælt/Fyn erstattes landsplandirektivernes målsætninger og retningslinjer for anvendelsen og beskyttelsen af vandressourcerne og kvaliteten af vandløb, søer og kystvande, jf. ændringen af planloven som følge af strukturreformen, 3 stk. 5. Vandplanen fungerer som det overordnede administrative grundlag for dansk vandforvaltning. Vandplan , er én af 23 statslige vandplaner. Vandplanerne er bygget op over samme disposition og fastsætter konkrete mål for de enkelte forekomster af overfladevand samt grundvand. De 23 statslige vandplaner og deres tilhørende indsatsprogrammer beskriver de indsatser, der skal gennemføres for at nå de fastsatte miljømål i vandplanerne. Vandplanerne bygger på amternes basisanalyser omkring kvaliteten af vandområderne og vandressourcerne samt på truslerne mod dem som resultatet af menneskelig aktivitet. Basisanalysen blev i Danmark delt i to, hvoraf den første del er rapporteret til EU-kommissionen i 2005, mens den anden del blev rapporteret juli Naturstyrelsen har på baggrund af basisanalysens første og anden del vurderet, hvilket miljømål det enkelte vandområde skal have og har opsat et indsatsprogram for at opnå målet, hvis dette ikke allerede er opfyldt. Med udgangspunkt i vandplanen har Middelfart Kommune udarbejdet nærværende Vandhandleplan for Middelfart Kommune, Vandhandleplanen redegør for hvordan indsatsprogrammet i Vandplan , realiseres indenfor geografiske område. Realisering af indsatsen afhænger af den statslige afsatte økonomi jf. forordet side 3. Det overordnede mål med den nye vandplanlægning i Danmark er, at alt vand - grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet - skal have mindst god tilstand eller godt potentiale i år Målene er nærmere beskreven i statens vandplan; Vandplan ,. Vandhandleplanen skal være vedtaget senest et år efter vandplanen. Vandplanen blev vedtaget den 22. december Det betyder, at vandhandleplanen skal være vedtaget senest den 22. december Et forslag til vandhandleplan skal være vedtaget senest 6 måneder efter vandplanens offentliggørelse, altså senest den 22. juni Vandhandleplanen må ikke stride mod vandplanens mål. Vandhandleplan ligger over kommuneplanen i det danske plan- og reguleringshierarki. Vand- og naturplanerne har en planperiode på 6 år - dog 3 år for den første. Staten har foretaget en strategisk miljøvurdering af vandplanen, jf. loven om miljøvurdering af planer og programmer. Staten har oplyst, at såfremt kommunens handleplan alene gengiver den statslige vandplans foranstaltninger, er der ikke tale om en ny plan. Nærværende handleplan er udarbejdet i overensstemmelse med statens vandplan. Der skal derfor ikke foretages miljøvurdering af handleplanen. 16

17 BILAG 1: Realiseringsrækkefølge og tidspunkter for indsatser i vandløbene Det er i skemaet markeret med rødt hvornår de enkelte indsatser forventes påbegyndt og over hvor lang periode arbejdet med gennemførelse af indsatserne forventes at vare. Vandløb og aktivitet Vandløbssystem Stor Å Stor Å - Spærring Pave Bæk Ændret vedligehold Kærbyholmren./Kærby Bæk Røråbning Gremmeløkke Å Ændret vedligehold Hamborg Bæk Spærring Møllebækken Åbning af rør Møllebækken Ændret vedligehold Tårup Hønnerup Bæk Åbning af rør Tårup Hønnerup Bæk Ændret vedl. Tårup Høn. bæk, tilløb A Ændret vedl. Kinggårdsløbet Ændret vedligehold Harndrup Fjellerup Å Spærring Harndrup Fjellerup Å Ændret vedl. Vandløbssystem Hygind Bæk Hygind Bæk Spærring Hygind Bæk - Restaurering Hybæk Åbning af rør Holmebækken Ændret vedligehold Vandløbssystem Aulby Mølle Å Aulby Mølle Å Ændret vedligehold Biløb ved Tokkemade Ændret vedl. Tokkemade Ændret vedligehold Voldby Å Ændret vedligehold Afløb fra Roerslev Ændret vedligehold Afløb ved Roerslev By Ændret vedl. Afløbet ved Kosmose Ændret vedl. Slibermoserenden Åbning af rør Slibermoserenden Ændret vedligehold Vandløbssystem Viby Å Viby Å Ændret vedligehold Afløb fra Gadstrup Åbning af rør Aabylundrenden Ændret vedligehold Vandløb direkte til Gamborg Fjord Afløb fra Svenstrup Ændret vedl. Afløb fra Gamborg Ændret vedligehold Afløb fra Gamborg Åbning af rør Balslev Nederbyløbene Ændret vedl. Vandløb direkte til Lillebælt, Båring Vig, Tybrind Vig Røjle Mose sideløb Ændret vedligehold Vandløb ved Højskred Ændret vedl. i Sjoen Ændret vedligehold Skelbækken Ejby/Bogense Spærring Skelbækken Ejby Bogense Røråbning 17

18 Bilag 2: Realiseringsrækkefølge for indsatserne på spildevandsområdet Regnbetingede udløb U (Nørre Aaby) U (Nørre Aaby) U (Nørre Aaby) U (Nørre Aaby) Forbedret spildevandsrensning i det åbne land Ejendomme i oplandet til Kalvehaverenden

19 Bilag 3: Oversigt over projektforløb ved ændret vedligeholdelse af vandløb Handleplan for indsatser jf. vandplanen Indsats: Ændret vedligeholdelse høringer og beslutninger. Vandplanen beskriver vandløbsstrækninger, hvor vedligeholdelsen skal ændres Rød: Inddragelse af lodsejere Grøn: Statslige beslutninger Indsamling og analyse af eksisterende data Gældende regulaavbestemmelser Vedligeholdelseserfaringer Topoografi Opmålinger Beskrivelse af vandløbets fysiske variaaon Beskrivelse af vandkløbsfaunaen Forureningsgrad mv. Indhentning af Albud fra rådgiver på forundersøgelse (analyse af data og konsekvensanalyse) Ansøgning Al Naturstyrelsen om midler Al forundersøgelse Afslag på midler Al forundersøgelse Tilsagn om midler Al forundersøgelse Projekt ændres eller opgives Lodsejer kontaktes med informaaon om vandplanindsats, forundersøgelse og Adsplan Rådgiver gennemfører forundersøgelse Middelfart Kommune kvalitetssikrer forundersøgelse Undersøgelse fremsendes Al lodsejere Offentligt møde Ansøgning Al Naturstyrelsen om midler Al gennemførelse af den ændrede vedligeholdelse Afslag på midler Al Al gennemførelse Tilsagn fra Naturstyrelsen om melder Al gennemførelse af den ændrede vedligeholdelse Projekt ændres eller opgives Udarbejdelse af udkast Al revideret vandløbsregulaav 19

20 Bilag 3: Oversigt over projektforløb ved ændret vedligeholdelse af vandløb (fortsat) Offentliggørelse af udkast Al nyt regulaav i 8 uger Offentligt møde om revideret regulaav Eventuelle indsigelser mod udkast Al revideret regulaav PoliAsk vedtagelse af revideret regulaav Eventuelle klager over det vedtagne regulaav 4 ugers frist RegulaAv påklages Ændret vedligeholdelse kan iværksæxes Klage fremsendes Al Natur og Miljøklagenævnet Lodsejere kan søge NaturErhvervstyrelsen om økonomisk kompensaaon for eventuelle tab Naturklagenævnet kan stadfæste Kommunens afgørelse, omgøre afgørelsen elle hjemvise sagen Al fornyet behandling i kommunen NaturErhvervstyrelsens beslutning om evt. udbetaling af kompensaaon 20

21 Bilag 4: Processen for fjernelse af faunaspærringer, åbning af rørlagte vandløb og restaurering af vandløbsstrækninger Handleplan for indsatser jf. vandplanen Indsats: Fjernelse af faunaspærringer, åbning af rørlagte vandløbsstrækninger og restaureringer af vandløbsstrækninger Ak>viteter, høringer og beslutninger. Vandplanen beskriver faunaspærringer, som skal >ernes, rørlagte vandløbsstrækninger der skal åbnes for at sikre fri passage for fisk og smådyr og vandløbsstrækninger som skal restaureres for at forbedre de fysiske forhold for fisk og smådyr Rød: Inddragelse af lodsejere Grøn: Statslige beslutninger BesigDgelse af spærring/rørføring/strækning der skal restaureres og analyse af muligheder og udfordringer. Evt. besigdgelse sammen med lodsejere Middelfart Kommune udarbejder ideoplæg Dl projektet. Ideoplægget drøjet med lodsejere og der informeres om vandplanindsatsen Indhentning af Dlbud fra rådgiver på forundersøgelse (analyse af data og projektering) Ansøgning Dl Naturstyrelsen om midler Dl forundersøgelse Afslag på midler Dl forundersøgelse Tilsagn om midler Dl forundersøgelse Projekt ændres eller opgives Lodsejere informeres om forundersøgelse og Ddsplan Rådgiver gennemfører forundersøgelse og Middelfart Kommune kvalitetssikrer rådgiverens arbejde Undersøgelse fremsendes Dl lodsejere, som kan komme med bemærkninger Kommunen skal indhente udtalelser fra interesserede myndigheder Ansøgning Dl Naturstyrelsen om midler Dl indsatsen Afslag på midler Dl Dl gennemførelse Tilsagn fra Naturstyrelsen om midler Dl gennemførelse af projektet Projekt ændres eller opgives Kontrakt med rådgivende ingeniørfirma om teknisk rådgivning ved gennemførelse af projektet Udarbejdelse af projekt med konsekvensredegørelse Kommunen besluser om sagen bør fremmes Projekt med konsekvensredegørelse sendes Dl lodsejere evt. møde Meddelelse om projektet offentliggøres i stedlige blade med 4 ugers frist for indsigelser i sager om >ernelse af spærringer og rørføringer og 8 ugers frist i sager om vandløbsrestaurering 21

22 Bilag 4: Processen for fjernelse af faunaspærringer, åbning af rørlagte vandløb og restaurering af vandløbsstrækninger (fortsat) Pojekter der forudsæser godkendelse ejer naturbeskyselsesloven, miljøbeskyselsesloven, vandforsyningsloven eller fiskeriloven kan først meddeles når der foreligger afgørelse ejer disse bestemmelser Kommunen søger at indgå økonomisk forlig med lodsejere Der kan ikke opnås økonomisk forlig Kommunen udarbejder Dlbud Dl lodsejer ErstatningsDlbud kan indbringes for taksadonskommisionen Afgørelse Offentliggørelse af afgørelsen i stedlige blade. Eventuelle klager over det udarbejdede projekt 4 ugers klagefrist Afgørelsen påklages Eventuel Udbud og licitadon Klage fremsendes Dl Natur og Miljøklagenævent Møde med lodsejer før igangsæselse Naturklagenævnet kan stadfæste Kommunens afgørelse, omgøre afgørelsen elle hjemvise sagen Dl fornyet behandling i kommunen Projektet kan iværksæses Erstatningsopgørelse 22

23 23

24 24

25 25

26 26

27 27