Turismen som væksterhverv i Danmark

Transkript

1 Turismen som væksterhverv i Danmark Turismens Vækstråd v. HORESTA 20. juni 2013

2 Forfattere: Christian Jervelund, Partner Claus Frelle-Petersen, Senior Economist Niels Christian Fredslund, Analyst

3 Indholdsfortegnelse Forord 2 Sammenfatning 3 2 Turismens udfordringer Turisme skaber værditilvækst i mange erhverv Et presset erhverv Produktivitetsudfordringen 10 3 Turismens Must Win Battles MWB I: Rammevilkår MWB II: Produktudvikling MWB III: Markedsføring Afrunding 30 Litteraturliste 31 A Bilag A 32

4 Forord Denne rapport er udarbejdet af Copenhagen Economics i samarbejde med Turismens Vækstråd. Turismens Vækstråd blev stiftet i sommeren 2012 af HORESTA. Målet var at få identificeret nogle bud på, hvordan turisterhvervet i langt højere grad end i dag kan bidrage til at skabe vækst og beskæftigelse i Danmark. Potentialet er i høj grad til stede. I en tid hvor turismen på internationalt plan har høje vækstrater, mister Danmark markedsandele til vores nabolande. Turismens Vækstråd består af 40 medlemmer, som alle er topledere i turisterhvervet eller har særlige interesser i erhvervet og den vækstdagsorden, der skal sættes. Formand for rådet er adm. direktør og tidligere borgmester, Mads Lebech. Turismens Vækstråd har brugt det første arbejdsår på at udarbejde et vækstmål for dansk turisme frem mod 2020 samt at få defineret den strategi som skal sikre at erhvervet når vækstmålet. På de følgende sider gennemgår vi det opstillede vækstmål og strategien med tilhørende initiativer.

5 Sammenfatning På verdensplan er turismen i vækst og gevinsten for Danmark, hvis vi får del i den vækst er stor. Allerede i dag bidrager turismen med 40 mia. kr. til BNP og holder gang i jobs. Men igennem det sidste årti har Danmark tabt markedsandele, og væksten i turismeerhvervet er gået i stå. Der er en betydelig risiko for, at turismeerhvervet og de afledte erhverv såsom detailhandelen, der nyder godt af turisterne, ikke får del i den fremtidige globale stigning i turismen. Konsekvensen vil være lavere beskæftigelse; det vil i særlig grad gå ud over de ufaglærte, som turismeerhvervet beskæftiger i højere grad end de fleste andre erhverv, og som er udsatte i en tid, hvor ufaglærte stillinger outsources til lavlønslande. Her stikker turisme ud fordi produktionen af turismeydelserne foregår i Danmark; den kan ikke outsources. Endvidere kan turisme skabe grobund for vækst og beskæftigelse i områder af Danmark, som er truet af affolkning og manglende beskæftigelsesmuligheder. En positiv udvikling i de områder, vil således også være truet, hvis Danmark ikke formår at få tiltrukket sin andel af de flere turister fremover. Turismens Vækstråd har sat sig det ambitiøse mål, at erhvervet og tilknyttede brancher årligt skal vokse med 2,5 pct. frem mod 2020 og dermed realisere et BNP-bidrag på 50 mia. kr. i Det er 10 mia. kr. eller 25 pct. mere i BNP-bidrag i 2020 end i dag, jf. turborgklammen i Figur 1. Figur 1 Vækstmål for turismen i 2020, BNP-bidrag mia kr. Målsætning for 2020: 49, ,3 skønnet historisk udvikling fremskrivning 45 +6, : 39,7 +2, Fremskrivning plus tilbagevinding af markedsandele Fremskrivning baserert på den økonomiske udvikling Fastholdt historisk vækst Note: Den øverste kurve som svarer til en vækst på 10 mia. kr. i BNP-bidrag forhold til svarer til, at dansk turisme genvinder en nordisk markedsandel svarende til andelen, som Danmark havde i 2003 samtid. Figuren viser direkte plus afledt BNPbidrag. Visit Denmark-fremskrivningen er fra Visit Denmark (2012b). Efter 2015 holdes væksten fast på vækstraten. Copenhagen Economics Figuren viser forskellige scenarier for væksten i turismen frem mod Med en vækst svarende til den, som erhvervet har oplevet siden år 2000, bliver BNP-bidraget blot 2,6 mia. kr. højere i Den næste fremskrivningskurve, som løfter BNP-bidraget med yderligere 6,1 mia. kr. fra i dag og frem mod 2020, afspejler en forventning om, at Danmark kan få del i den globale turismevækst svarende til, at vi fasthol- 3

6 der vores markedsandel i dag. Men det er ikke tilstrækkeligt ambitiøst. Med sit 10 mia. kr.-vækstmål sigter Vækstrådet mod at turismeerhvervet skal kunne vinde nye markedsandele frem mod Hvis væksten på 10 mia. kr. bliver realiseret, vil aktiviteten fra turismen i Danmark beskæftige omkring fuldtidsbeskæftigede i 2020, hvilket er mere end i , jf. Figur 2. Figur 2 BNP-bidrag og beskæftigelse i turismen og afledte erhverv Mia kr. / personer BNP-bidrag Beskæftigelse Note: BNP-bidraget og beskæftigelsen i 2011 er baseret på Visit Denmark (2012) Danmarks Statistik, fremskrivninger på DREAM-modellen, Visit Denmark (2012) og egne beregninger Baseret på den nuværende fordeling af turisters forbrug i Danmark er det et rimeligt udgangspunkt at antage, at det største vækstpotentiale findes i ferieturismen uden for Region Hovedstaden alene af den grund, at det samlede turismeforbrug er størst her i dag. Der er imidlertid ingen garanti for, at det også vil forholde sig sådan i Hvis det samlede vækstmål på 10 mia. kr. skal realiseres, kræver det, at dansk turisme særligt dygtigt udnytter stigningen i antallet af turister fra nye vækstmarkeder såsom Rusland, Brasilien og Asien til at skabe vækst. Copenhagen Economics vurderer, at turisterne fra disse vækstmarkeder primært vil øge væksten i Region Hovedstaden og via erhvervsturismen, jf. de fremhævede områder i Figur 3. Figurens tre søjler summer til de 10 mia. og viser således Copenhagen Economics vurdering af, hvordan væksten på 10 mia. kr. kan fordele sig på de tre turismesegmenter Region hovedstaden, Uden for region hovedstaden og Erhvervsturisme. 1 De personer som vi præsenterede først i sammenfatningen. 4

7 Figur 3 Stigning i turismens bidrag til BNP fra 2011 til 2020 mia kr ekstraordinær vækst i udenlandsk - udenlandsk 3 - indenlandsk endags 0 Ferie i Region Hovedstaden Ferie uden for Region Hovedstaden Erhvervsturisme - ikke-kommerciel 2 Copenhagen Economics Ny model for at produktudvikle er nødvendig Vækstmålet på 10 mia. kr. er ambitiøst. Derfor er en ekstraordinær indsats påkrævet en strategi. Strategi betyder, at de involverede parter skal gøre noget ekstraordinært udover hvad de gør i dag. Ellers er det ikke en strategi, men blot øget fokus på drift. Disse ekstraordinære indsatser går under titlen Must Win Battles forkortet MWB. Som ordene antyder, er der tale om de ekstraordinære slag (battles), som er helt nødvendige at vinde for at opnå målet om yderligere 10 mia. kr. i BNP-bidrag. MWB erne er desuden karakteriseret ved, at de ikke bliver gennemført automatisk som led i god forretningsudvikling, fordi de kræver en særlig, ekstraordinær indsats. De ord siger også med al tydelighed, at MWB erne ikke vil være lette at gennemføre, og at de kræver omstillingsparathed og åbenhed for nye veje for turismevirksomhederne, myndighederne og andre aktører, hvis bidrag er nødvendigt for at vinde slagene og nå 10 mia. kr.-målet. Det er helt overvejende MWB II om Produktudvikling, der skal trække læsset for at nå vækstmålet på 10 mia. kr. Vores analyser viser, at mangel på innovation og udviklingen af turistens oplevelser er hovedårsagen til den dårlige fatning som erhvervet er i i dag, Derudover er det begrænset, hvor meget erhvervet yderligere kan styrke sine rammevilkår (MWB I), og effektiv markedsføring (MWB III) forudsætter et bedre produkt. Vi vurderer, at der er mulighed for at tage produktudvikling, herunder innovation, kvalitet og deslige til et nyt niveau. Det skal ske ved at fokusere indsatsen på det, vi kalder for Sammenhængende produktpakker, som adresserer akilleshælen i al turisme: Nemlig at Turismeproduktet er diffust uden en enkelt ejermand. Det produkt, som kunden (gæsten) har fået efter en uge i Danmark, er summen af en række individuelle virksomheders produkter. Spændene fra transporten til Danmark og oplevelsen med taxachaufføren i lufthavnen, til vejledningen og skiltningen i byerne til overnatningsstedet, restauranten og enhver anden oplevelse undervejs. 5

8 Fx kan en pakke fokusere på oplevelser inden for gastronomi eller oplevelser med udgangspunkt i specifikke naturoplevelser. Pakkerne kan gå på tværs af erhverv, by og land samt kommune- og regionsgrænser. De hænger sammen, fordi indholdet understøtter gæstens præferencer eller reasons-to-go. Dermed kan fx en gastronomipakke involvere besøg på Michelin-restauranter, et kursus i at skære mørbraden ud af en slagtet ko på en gård og indkøb på en fiskeauktion en tidlig morgen. Ideerne til de konkrete sammenhængende produktpakker skal opstå i de private virksomheder i erhvervet selv, som gennem partnerskaber med hinanden kan skabe fornyet produkt- og destinationsudvikling og innovation i de enkelte underleverandør-virksomheder samt maksimere indtjeningen ved at høste synergier mellem virksomhederne. Produktpakkerne skal være drevet af en høj grad af privat finansiering. Men turismeproduktets natur kræver offentlige midler til investeringer i blandt andet kvalitet og produkt, destinationsudvikling samt markedsføring. Derudover skal det offentlige i videst mulige omfang også understøtte produktpakkerne med den nødvendige infrastruktur, ændrede åbningstider på museer eller justeringer i og erhvervsrettede fortolkninger af planloven alt efter hvad, der øger værdien af produktpakkerne. Med sammenhægende produktpakker målretter og operationaliserer vi det som turismefolk i virkeligheden mener, når de taler om mere koordination, en samlet strategi for aktørerne, samtænke offentlige puljer for større effekt og øget synergi mellem kultur og natur for at nævne nogle få. Vi kan skabe fornyet liv i dansk turisme via sammenhægende produktpakker, der er: Markedsdrevede. Det vil sige, at turismevirksomhederne alene står for produktudviklingen, myndigheder produktudvikler ikke. Skalerbare. Kun produktpakker med volumen og egentligt kommercielt potentiale skal hjælpes frem via offentlige midler. Vi kommer dermed væk fra projektstadiet, som måske kan give gode resultater isoleret set, men som aldrig kan rykke dansk turisme frem. Understøttede. Offentlige myndigheder, kulturinstitutioner, puljer osv. der spiller en rolle for produktpakkernes succes skal organisere sig for at understøtte dem. Fx skal støttemidler samles og uddeles i konkurrence til de mest succesfulde pakker, og kulturinstitutioner skal holde åbent i sommerperioden, hvis det er hvad, der hjælper produktpakken Konsekvensen vil fx være innovative forretningsmodeller, nytænkning på tværs af Danmark, højere kvalitet og bedre brug af offentlige penge. Efter sommerferien vil Turismens Vækstråd trække i arbejdstøjet og begynde at realisere en transformation af dansk turisme med sammenhængende produktpakker. De konkrete initiativer, der skal understøtte udviklingen af indtjeningsgivende produktpakker fordeler sig på fire områder: Samarbejdsmodel mellem virksomhederne. Skabe rammerne for en ny type samarbejdsmodel mellem turismevirksomheder Uddeling af offentlige midler. Udvikle nye modeller for at uddele offentlige midler Offentlig medvirken. Re-orientere forståelsen hos og samarbejdsformen med offentlige myndigheder, kulturinstitutioner, uddannelsessteder osv. Markedsføringsindsats. Samling og re-fokusering af markedsføringsindsatsen Resten af rapporten er struktureret sådan, at kapitel 2 stiller skarpt på turismeerhvervets udfordringer, mens kapitel 3 præsenterer strategien med de tre MWB ere som svar på udfordringerne. 6

9 Kapitel 1 Turismens udfordringer Formålet med dette kapitel er at stille skarpt på turismeerhvervet udfordringerne med henblik på at identificere de helt centrale områder, som vil kunne løfte væksten i erhvervet frem mod Turisme skaber værditilvækst i mange erhverv Når turister holder ferie og bruger penge i Danmark, gavner det ikke alene overnatningssteder og restaurationer, men også tilknyttede erhverv som detailbranchen. Faktisk går kun godt en 1/3 af de penge, som turisterne bruger, til overnatning og restauration, jf. Figur 4. Figur 4 Fordeling af en turists forbrug Turisterhverv Andre erhverv Rejseservice 0,5 % Lokal transport 2,6 % Kultur og forlystelser 7,5 % Restaurant 16,3 % Overnatning 19,0 % Andre produkter 22,5 % Detailhandel 29,3 % Copenhagen Economics Andre turismerelaterede erhverv som forlystelser, kulturinstitutioner, lokal transport og rejseservice tegner sig for godt 10 pct. omsætningen 2. Resten over 50 procent af omsætningen kommer især detailhandel og serviceerhverv til gode 3. Det betyder samlet set, at hver gang udenlandske eller danske turister forbruger 100 kr. i Danmark skaber det 48 kr. i omsætning i turisterhvervene og 52 kr. i andre erhverv. I 2011 lagde udenlandske og danske turister 82 mia. kr. i Danmark. Denne omsætning skaber værdi eller velstand gennem de lønninger, der udbetales til de ansatte og overskud i virksomhederne. Denne værditilvækst svarer til det direkte bidrag til Danmarks BNP, som i 2011 var på 23 mia. kr. Det er de direkte økonomiske effekter af turisme. Men derudover skaber de 82 mia. kr. også omsætning hos underleverandørerne. Det kan være i rengøringsselskabet, der gør rent på hoteller, eller hos tømreren, der vedligeholder på campingpladsen. Det betyder flere lønninger udbetalt og mere virksomhedsoverskud. Disse afledte effekter skabte i 2011 et yderligere bidrag til BNP på ca. 17 mia. kr., så det samlede BNP-bidrag fra turister 2 Summen af de tre øverste kategorier i pyramiden. 3 Summen af de to nederste kategorier i pyramiden. 7

10 i Danmark de direkte plus de afledte var = 40 mia. kr. De direkte og afledte effekter skabte tilsammen fuldtidsstillinger. 2.2 Et presset erhverv På globalt plan er turismen i stærk vækst. Ifølge internationale prognoser vil antallet af turistrejsende på verdensplan vokse med 3,8 pct. om året frem mod 2020, jf. UNWTO (2011). Den danske regering har derfor udpeget turisme og oplevelsesøkonomi som et af de erhvervsområder, der har særligt gode muligheder for at tjene penge hjem til landet og skabe arbejdspladser. Antallet af udenlandske overnatninger har imidlertid igennem de seneste år været stagnerende; det gælder turister fra de traditionelt store og stabile nærmarkeder som bl.a. Tyskland og Sverige og de nye vækstmarkeder herunder asiatiske lande. Konsekvensen er, at Danmark som det eneste nordeuropæiske land har haft en tilbagegang i antallet af udenlandske overnatninger siden 1998, mens alle andre nordeuropæiske lande har haft en positiv vækst. Danmarks markedsandel i Norden er derfor siden 2003 faldet fra 53 pct. til 47 pct. i 2011, jf. Figur 5. Figur 5 Danmarks markedsandele i Norden og Europa 1,6% 53,3% 60% 1,2% 46,7% 45% 0,8% 30% 0,4% 15% 0,0% % Europa (venstre akse) Norden (højre akse) HORESTA Udviklingen i antallet af udenlandske overnatninger er en indikation på, at det kniber med den internationale konkurrenceevne. En positiv udvikling i antallet af indenlandske turister har imidlertid afbødet for faldet. Mens antallet af udenlandske turisters overnatninger er faldet med 16 pct. siden 1992, er antallet af indenlandske turister i samme periode nemlig steget med over 48 pct., jf. Figur 6. 8

11 Figur 6 Overnatninger i Danmark Mio. overnatninger Danske Udenlandske Danmarks Statistik Denne substitution fra udenlandske til indenlandske, altså danske, turister forventes at have svækket indtjeningen i turismeerhvervet. En udenlandsk turist bruger nemlig knap 100 kr. mere end en dansk turist pr. døgn, jf. Figur 6. Figur 7 Gennemsnitligt døgnforbrug i 2011 Kr Dansk turist Udenlandsk turist Copenhagen Economics baseret på data fra Visit Denmark Da turisme ikke opgøres som en separat branche i nationalregnskabet, kan vi ikke med sikkerhed sige noget om den historiske udvikling i værditilvæksten, der er skabt af turisters forbrug i Danmark. Via en række antagelser kan er det imidlertid muligt at lave kvalificerede skøn over udviklingen, som viser, at værditilvæksten er faldet i turismeerhvervet siden 1990, mens den er steget i Danmark som helhed, jf. Figur 8. 9

12 Figur 8 Værditilvækst Mia. kr Mia. kr < Danmark i alt Turisterhverv > 8 Note: Figuren viser en sammenvægtet udvikling i værditilvæksten i turisterhvervene. Disse inkluderer hoteller (94%), restauranter (24%), transportvirksomheder (2%), rejseservice (21%) og forlystelsesparker (88%), mens detailhandelen og andre afledte erhverv ikke er inkluderet. Vægtene i parentes angiver turismens andel af værditilvæksten i hver branche i 2011 som angivet i Visit Denmark (2012). Vi har antaget, at turismens andel i de enkelte erhverv fastholdes på niveauet for 2011 som opgjort af Visit Denmark (2012). Denne og efterfølgende figurer giver derfor kun et retvisende billede af udviklingen, hvis virksomhedernes indtjening fra andre kunder end turister følger indtjeningen fra turister. Copenhagen Economics baseret på tal fra Danmarks Statistik 2.3 Produktivitetsudfordringen Herunder viser vi, at den manglende vækst i turisterhvervet overvejende kan tilskrives en svag udvikling i produktiviteten i turisterhvervet. Det er alvorligt, da høj produktivitet er den grundlæggende forudsætning for høj velstand i erhvervet og i samfundet. Produktivitet er nemlig et mål for værdiskabelsen per fx arbejdstime. Og jo mere omsætning vi kan skabe per arbejdstime, des rigere bliver vi som erhverv og samfund. Heri ligger også, at højere produktivitet kan skabes ved at kunne tage mere for sine produkter såvel som ved at løbe hurtigere. Vi viser nedenfor, at erhvervets primære produktivitetsudfordring ligger i, at vi ikke formår at skabe attraktive nok turismeprodukter, som vi kan tage en højere pris for. Turismen er ligesom øvrige private serviceerhverv et arbejdskraftintensivt erhverv. Det betyder, at det ikke kræver så meget kapital i form af fx bygninger, værelser og it-systemer at tiltrække og servicere turister, som produktionen i øvrige erhverv gør. Til gengæld kræver det mange beskæftigede. Når beskæftigede i turisterhvervene hver især har mindre kapital til rådighed, er det sværere at skabe samme værdi pr. times arbejde som i mere kapitalintensive erhverv som fx industrien. Timeproduktiviteten, det vil sige værdiskabelsen pr. times arbejde, vil derfor uundgåeligt være lavere i turisterhvervene end i mange andre erhverv i Danmark. Produktiviteten har været faldende i turisterhvervet i forhold til private erhverv under ét, men det har den også i forhold til andre private serviceerhverv i Danmark, der er relevant at sammenligne med for turismeerhvervet, jf. Figur 9. 10

13 Figur 9 Timeproduktivitet i Danmark Vendepunkt i 1990 Indeks (1966=100) Private erhverv Private serviceerhverv Turisterhverv Note: Timeproduktiviteten angiver værditilvæksten (bruttofaktorindkomsten) pr. præsteret time. Turisterhvervene inkluderer hoteller, restauranter, transportvirksomheder, rejseservice og forlystelsesparker, mens detailhandelen og andre afledte erhverv ikke er inkluderet. Disse erhverv er vægtet sammen med fordeling af værditilvæksten i turismen som angivet i Visit Denmark (2012). Danmarks Statistik Når vi sammenligner produktivitetsudviklingen i turisterhvervene i Danmark med i turisterhvervene i andre lande, tegner der sig ligeledes et billede af, at de danske turisterhverv halter gevaldigt efter, jf. Figur 10. Figur 10 Timeproduktivitet for hoteller og restaurationer Indeks (1993=100) Sverige Norge Tyskland Danmark Finland OECD Afstanden fra Danmark op til de øvrige lande i 2009 i Figur 10 i benævnes produktivitetsgabet. Dette gab er også negativt i de øvrige private serviceerhverv i Danmark, men gabet i turisterhvervene er blandt de største, jf. Figur

14 Renting machinery equipment Supporting transport Hotels & restaurants Real estate R&D Inland transport Air transport Act. rel. Financial intermed. Wholesale trade Other business Retail trade Motor vehicles Post & Telecom Turismen som væksterhverv i Danmark Figur 11 Produktivitetsgab i de private serviceerhverv 0,0% -1,0% -2,0% -3,0% -4,0% -5,0% Note: Produktivitetsgabet angiver forskellen i den gennemsnitlige vækst siden 1995 mellem Danmark og gennemsnittet af Sverige, Holland og Tyskland Copenhagen Economics På trods af faldende produktivitet er beskæftigelsen i turismen steget i samme periode. Og betydeligt mere end for hele den danske økonomi, jf. Figur 12. Det betyder, at indtjeningen per person er faldet, og det understreger blot den gammelkendte økonomiske pointe om, at man som samfund ikke bliver rige af at have mange i beskæftigelse, men af at have mange i godt lønnet (=højproduktiv) beskæftigelse. 12

15 Figur 12 Årlig vækst i beskæftigelse og arbejdstid fra Pct. p.a. 1,5 1 Timer pr. beskæftiget Antal beskæftigede 0,5 0 Turisterhverv Danmark i alt Note: Figuren viser den gennemsnitlige årlige vækstrate i antal beskæftigede og antal præsterede timer pr. beskæftiget i turisterhvervene. Disse inkluderer hoteller, restauranter, transportvirksomheder, rejseservice og forlystelsesparker, mens detailhandelen og andre afledte erhverv ikke er inkluderet. Vægtene svarer til turismens andel af beskæftigelsen i hver enkelt branche i 2011 som angivet i Visit Denmark (2012). Copenhagen Economics baseret på tal fra Danmarks Statistik For bedre at forstå hvad, der ligger til grund for faldet i produktiviteten i turismeerhvervet har vi opstillet et såkaldt vækstregnskab. Vækstregnskabet viser, at uddannelsesniveauet og mængden af kapital i erhvervet begge er steget siden Den faldende produktivitet kan derfor ikke forklares af fx nedslidte hoteller eller for lavere uddannet arbejdskraft. Synderen er totalfaktorproduktiviteten, som måler vores evne til at skabe innovation, til at udvikle nye produkter, forretningsmodeller og forbedre arbejdsprocesserne, jf. Figur 13. Med andre ord måler det vores evne til at kombinere de ressourcer vi nu engang har, og her viser figur, at det kan erhvervet gøre bedre; det er turismeerhvervets vej til højere vækst. 13

16 Figur 13 Opdeling af produktivitetsvæksten Pct. p.a Totalfaktorproduktivitet Uddannelsesniveau Kapital -3-4 Turisterhverv Private serviceerhverv Turisterhverv Private serviceerhverv Note: Turisterhvervene inkluderer hoteller, restauranter, transportvirksomheder, rejseservice og forlystelsesparker, mens detailhandelen og andre afledte erhverv ikke er inkluderet. Disse erhverv er vægtet sammen med fordeling af værditilvæksten i turismen som angivet i Visit Denmark (2012). Copenhagen Economics baseret på tal fra Danmarks Statistik 14

17 Kapitel 2 Turismens Must Win Battles Copenhagen Economics har i samarbejde med Turismens Vækstråd identificeret tre Must Win Battles (MWB), der skal sikre et løft i turismeerhvervets effekt på BNP med 10 mia. kr. i 2020 i forhold til Det er et meget ambitiøst mål, som kræver en lang og sej indsats fra aktørerne i erhvervet. De tre MWB ere er: 1. Rammevilkår 2. Produktudvikling 3. Markedsføring 3.1 MWB I: Rammevilkår Der er tre centrale omkostningsfaktorer, der påvirker erhvervets konkurrenceevne: Lønomkostninger, inputomkostninger og afgifter (primært moms og energiafgifter). Når omkostningerne ved at drive virksomhed er høje, fører det til generelt høje priser på turismeproduktet. Det vil føre til færre udenlandske turister. En forbedring af erhvervets konkurrenceevne kræver derfor fokus på omkostningsfaktorerne. Lønomkostninger Erhvervet oplever høje og stigende lønomkostninger i forhold til andre lande, jf. Figur 14. Figur 14 Månedsløn i hotel- og restaurationsbranchen kr Tyskland Frankrig Sverige Danmark Note: Løbende priser; der foreligger ikke lønoplysninger for Norge og Finland. Eurostat Fremadrettet skal lønkonkurrenceevnen forbedres ved, at Danmark har en lavere lønstigningstakt end andre lande. Det er usikkert, hvor stor en gevinst, der kan opnås gennem løntilbageholdenhed, fordi andre lande også vil udvise tilbageholdenhed. 15

18 Inputomkostninger En anden fordyrende omkostning for turismeerhvervet er høje priser på det input, erhvervet anvender i sin produktion. Det kan være serviceydelser, som leveres af transportvirksomheder, håndværkere, rengøringsselskaber og vaskerier og varer såsom vin- og spiritus. Produktivitetskommissionen, som regeringen har nedsat til at komme med forslag til, hvordan Danmark skal øge sin produktivitet, finder i sin første rapport fra april 2013, at netop produktiviteten i de indenlandske serviceerhverv, som turismeerhvervet køber en stor del af sine ydelser fra, halter betydeligt efter vores nabolande. Det skyldes for svag konkurrence fra udlandet. Med lav produktivitet i disse erhverv følger typisk høje priser, og det kan dermed være en medvirkende faktor til høje priser i turismeerhvervet og dermed færre turister. Momsafløftning I dag kan momsregistrerede virksomheder afløfte halvdelen af momsen på overnatninger og 25 pct. på bespisning. 4 Fraværet af mulighed for at afløfte hele momsen svækker erhvervets konkurrenceevne, da ingen af vores nabolande har en tilsvarende begrænset momsafløftning. Hvis der bliver indført fuld momsafløftning, vil det øge efterspørgslen hos erhvervskunderne og dermed omsætningen i danske hoteller og restauranter med godt 1 mia. kr., hvilket giver et BNP-bidrag på 586 mio. kr., jf. Tabel 1. Tabel 1 Øget BNP-bidrag med fuld momsafløftning mio. kr. Restauranter Hoteller I alt Ikke-turisme Indenlandsk erhvervsturisme Udenlandsk erhvervsturisme I alt Note: Beregningerne beskrives i bilag B på side 32. Visit Denmark (2011) s multiplikator for BNP-bidraget benyttes i omregningen fra omsætning til værdiskabelse. Copenhagen Economics Energiafgifter Turismeerhvervet er som andre erhverv i Danmark pålagt høje energiafgifter. Sammenlignet med samme branche i vores nabolande er energiafgiftsbelastningen i turisterhvervene derfor høj (øverste figur), men ikke hvis man korrigerer for det generelt høje afgiftsniveau i Danmark (nederste figur). Der er altså ikke tale om et særskilt stort problem for turismesektoren. 4 Fra 1. januar 2014 stiger momsafløftningen på overnatninger til 75 pct. 16

19 Figur 15 Energiafgiftsbelastning for hoteller og restauranter 0,7% Energiafgiftsbelastning i ,6% 0,5% 0,4% 0,3% 0,2% 0,1% 0,0% Danmark Holland Sverige Norge Italien Tjekkiet Tyskland Spanien Belgien Luxemborg 60% Energiafgiftsbelastning for hoteller og restauranter i forhold til hele økonomien i % 40% 30% 20% 10% 0% Holland Norge Danmark Sverige Italien Tjekkiet Tyskland Belgien Spanien Luxemborg Note: Energiafgiftsbelastningen er defineret som energiafgifter (inkl. CO2-afgifter) pr. omsætning Eurostat Momsregistrerede virksomheder kan få refunderet energiafgiften på energi, som benyttes til procesformål (fx madlavning) og delvis refusion for den energi, der bruges til rumvarme (lokaleopvarmning og varmt vand). Landbrug og gartnerier får refunderet hele rumvarmeafgiften, fordi der er tale om frembringelse og salg af fysiske produkter, og fordi de er i hård konkurrence med virksomheder i udlandet. En tilsvarende fuld refusion af energiafgifter til rumvarme for hotelbranchen øger BNP-bidraget fra branchen med på 6,9 mio. kr. 17

20 Tabel 2 Øget BNP-bidrag fra hotellerne med refusion af rumvarmeafgift mio. kr. Region Hovedstaden Uden for Region Hovedstaden Erhvervsturisme I alt Ikke-turisme +0,3 +0,5 +0,0 +0,8 Indenlandsk +1,0 +1,4 +1,7 +4,1 Udenlandsk +0,5 +1,0 +0,6 +2,0 I alt +1,8 +2,8 +2,3 +6,9 Note: Beregningerne beskrives i bilag B på side 32. Visit Denmark (2011) s multiplikator for BNP-bidraget benyttes i omregningen fra omsætning til værdiskabelse. Copenhagen Economics Forlystelsesparkerne er i lovgivningen kategoriseret sammen med en række liberale erhverv med den konsekvens, at de ikke kan opnå refusion for den let proces-energi, der bruges til at drive forlystelserne. Hvis forlystelsesparker på lige fod med det resterende erhvervsliv får lov til at fradrage afgiften for strøm til produktion, vil det øge værdiskabelsen i branchen med 8,3 mio. kr., jf. Tabel 3. Zoologiske haver oplever lignende udfordringer med energiafgifterne. Tabel 3 Øget BNP-bidrag fra forlystelsesparkerne med refusion for letproces energi mio. kr. Region Hovedstaden Uden for Region Hovedstaden Erhvervsturisme I alt Ikke-turisme +0 +0,2 +0,0 +0,4 Indenlandsk +1,3 +1,8 +2,2 +5,3 Udenlandsk +0,6 +1,2 +0,7 +2,6 I alt +2,1 +3,3 +3,0 +8,3 Note: Omsætningen i forlystelsesparker og andre fritidsaktiviteter var ca. 4,56 mia. kr. i Beregningerne baseres på, at afgifterne årligt udgør 30 mio. kr. (kilde: HORESTA), og vi antager samme egenpriselasticiteter som i hotelbranchen. Visit Denmark (2011) s multiplikator for BNP-bidraget benyttes i omregningen fra omsætning til værdiskabelse. Copenhagen Economics Samlet vækstbidrag fra forbedrede rammevilkår Det samlede BNP-bidrag fra forbedrede fra fuld momsafløftning og refusion af rumvarme- og letprocesenergiafgifter er på 263 mio. kr., jf. Tabel 4. Dermed er der langt til det samlede vækstmål på 10 mia. kr. Det store ryk skal derfor komme fra det næste Must Win Battle (MWB) som fokuserer på produktudvikling. 18

21 Tabel 4 Samlet vækstbidrag fra udvalgte initiativer under MWB I mio. kr. Region Hovedstaden Uden for Region Hovedstaden Erhvervsturisme I alt Indenlandsk Udenlandsk I alt Note: Det samlede vækstbidrag er opgjort som summen over indenlandsk og udenlandsk turisme i Tabel 1, Tabel 2 og Tabel 3. Copenhagen Economics Initiativer under MWB en Ideer og konkrete initiativer er præsenteret i Tabel 5. Nogle er konkrete, andre er der for at give inspiration til det videre arbejde efter sommerferien. Tabel 5 Initiativer under MWB I Fuld momsafløftning for danske og udenlandske virksomheders køb af erhvervsmæssig overnatninger Fuld momsafløftning for danske og udenlandske virksomheders køb af erhvervsmæssig restaurationsydelser Energiafgifter og fradragsregler skal justeres, så de afspejler det resterende erhvervsliv Gennemføre (internationale) udbudsentrepriser på større underleverandør-ydelser, eventuelt i samarbejde Kommunernes skal være en medspiller på nye produktpakker fra erhvervet, fx i kommunernes fortolkning af Planloven, som er forskellig fra kommune til kommune (hænger sammen med næste MWB II om produktudvikling) 3.2 MWB II: Produktudvikling Dette er den helt centrale MWB for at indfri vækstmålet om yderligere 10 mia. kr. i BNP-bidrag i Hvis produktet ikke bliver bedre, kan virksomhederne i erhvervet ikke forvente mere succes fremover. Turismeproduktet skal blive bedre. Det er imidlertid ikke så let, som det kan lyde. Et turismeprodukt bliver nemlig ikke produceret af en enkelt virksomhed, hvor direktionen kan træffe beslutninger om at styrke produktets kvalitet gennem en række synkroniserede tiltag. Turismeproduktet er et diffust produkt uden en enkelt ejermand. Det produkt, som kunden (gæsten) har fået efter en uge i Danmark, er summen af en række individuelle virksomheders produkt. Spændene fra transporten til Danmark, oplevelsen med taxachaufføren i lufthavnen, over vejledningen og skiltningen i byerne til overnatningsstedet, restauranten og enhver anden oplevelse undervejs. Den værdikæde som kunden opfatter det, har HORESTA tidligere præsenteret som i Figur