Kvalitetsrapporten og forslagene til fokusområder fremsendes til politisk behandling i henholdsvis Børne- og Ungeudvalget og i Byrådet.

Transkript

1

2 Forord Herved fremlægges den tredje Kvalitetsrapport for normalskolerne i Greve og den anden for Center for Børn og Familier for de skoleformer, der hører ind under dette center, som en samlet rapport. Kvalitetsrapporten dækker skoleåret som en statusopgørelse. På baggrund af det indsamlede materiale (se venligst afsnittet Læsevejledning side 8) opstiller de to centre en række fokusområder/indsatsområder (side 26) for skoleåret og skoleårene fremover. Kvalitetsrapporten og forslagene til fokusområder fremsendes til politisk behandling i henholdsvis Børne- og Ungeudvalget og i Byrådet. I den politisk behandling indgår høringssvar fra skolerne. Alle relevante materialer i forbindelse med Kvalitetsrapporten kan findes på Greve Kommunes hjemmeside for skolerne Skoleportalen 1 : De enkelte skolers materialer kan fås ved henvendelse til skolerne. Det politiske niveau har adgang til samtlige materialer dvs. både de kommunale redegørelser og materialer på lokalt skoleniveau. En kort udgave For fremover at gøre den samlede kvalitetsrapport mere tilgængelig er der udarbejdet en kort udgave af Kvalitetsrapporten med det formål at udpege nogle politiske opmærksomhedspunkter/dilemmaer, som administrationen vurderer, at materialet lægger op til. Det er hensigten, at Greve Byråd med denne korte udgave 2 får et mere overskueligt grundlag til at foretage en skolepolitisk debat på, ligesom debatten om, hvordan Byrådet vurderer, hvad der er god og mindre god kvalitet i kommunens folkeskoler, bliver mere synlig og tydelig. Den korte udgave præsenteres for Greve Byråd på temamødet den 26. november Det er derimod ikke hensigten med en kort udgave at erstatte den egentlige Kvalitetsrapport med en ny og overfladisk model. Ønsker Greve Byråd således at gå i dybden med forskellige detaljer i det kommunale skolevæsen, vil det fortsat kræve, at man finder informationerne i den egentlige Kvalitetsrapport (der omfatter både en data- og en beskrivelsesrapport). 1 Materialer på kommuneniveau kan downloades via dette link. 2 Den korte udgave indgår i Center for Skolers skriftserie Nedslag i. 2

3 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Indholdsfortegnelse... 3 Baggrund... 7 Tidsplan... 7 Læsevejledning... 8 De obligatoriske nationale test... 8 Høring... 8 Fokusområder... 8 Resumé af hovedkonklusioner... 9 Opfølgning og handlinger... 9 Det faglige niveau Opmærksomhedspunkter og handlingsinitiativer på kommuneplan SWOT-analyse Hvad er en SWOT-analyse? SWOT-analysen Byrådets temamøde Handlinger SWOT-analyser SWOT-analyse Kvalitetsrapport : Normalområdet Skoleledernes arbejde med eget arbejdspres samt deltagelse i projektet Det gode skolelederliv Udvikling af scienceteam Greve Fortsat udvikling af evaluerings- og dokumentationskultur samt udvikling af en evalueringsmodel for skolevæsenet Fortsat stor fokus på udviklingen af elevernes læsekompetencer på mellemtrinnet og i udskolingen Ny læreroverenskomst styrker fleksibilitet, professionalisme og ledelse Ønske om at styrke forældreinformation Ansættelse af to skole-hjemvejledere for de tosprogede elever Øge inklusionstænkningen Udvikle en uddannelsesstrategi for personalet til gavn for elevernes faglighed Faldet i gennemsnitlige udgifter pr. elev Udvikling af rekrutteringsgrundlaget for lærere gennem Meritlæreruddannelsen i Greve Kommune.SWOT-analyse Kvalitetsrapport : Specialområdet SWOT-analyse Kvalitetsrapport : Specialområdet Sammenhængsfaktorer At løfte læsningen på skolerne Aftalestyring Om at arbejde med skolevisioner og en Skolepolitik Partnerskab om Folkeskolen en afrapportering Statusanalysen 2009: De ønskede tilstande 2009 sammenlignet med MÅL/Fokusområder Fokusområder for skoleåret : Normalområdet Fokusområder for skoleåret : Specialområdet Om datagrundlaget for Kvalitetsrapport Ændringer i udformningen af kvalitetsrapporten Udvalgte dataområder Skolernes IT-ressourcer Lærernes IT- uddannelse Lærerkvalifikationer

4 Fravær og vikardækning De tosprogede elever Kompetenceudvikling ledere og meritlærere Kompetenceudvikling af lærere Udgiftsoversigt Resultater Indledning Udvalgte områder de afsluttende afgangsprøver Det naturfaglige område Folkeskolens afgangsprøver 9. klassetrin Historie, samfundsfag, kristendomskundskab: Dansk et af skolens kernefag Piger og drenge set med karakterøjne i fagene dansk og matematik Afgangsprøven 9. klasse 2009 for specialundervisningselever Afgangsprøven 9. klasse 2009 for elever: Dansk som andetsprog Tosprogede elever sammenlignet med etsprogede Pædagogiske undersøgelser/projekter i skoleåret Indledning Den kommunale læseundersøgelse : Fokusområde Konklusion Den obligatoriske sprogvurdering i børnehaveklassen Læseløft og LUS God Skole Konklusion på kommunalt plan Profilskolerne i Nord Sammenfatning af skolernes beskrivelser Konklusion på kommunalt plan Kom godt fra start! Lovgrundlag Sprogvurdering og evaluering af læseforudsætninger og læseudvikling Dygtige elever Projekt Tjørnelyskolen for dygtige børn Formålet for projekt Tjørnelyskolen for dygtige børn Delkonklusion fra de to første projekt år Videndeling og udbredelse af projektresultater Strategi for skoleudvikling Projektets tredje og sidste år Udbredelse til resten af skolevæsenet Skole-hjemvejledere for tosprogede elever Formålet Projektets aktiviteter Dokumentation Sammenfatning af de pædagogiske processer mm. på skolerne Indledning Indhold af skolernes beskrivelsesrapporter Partnerskab om Folkeskolen Fokusområderne 1 og Læseløft & LUS Downloadning af skolerapporterne Skolens pædagogiske grundlag Sammenfatning af skolernes beskrivelser Konklusion på kommunalt plan Elevplaner

5 Sammenfatning af skolernes beskrivelser Konklusion på kommunalt plan Skole-hjemsamarbejde Sammenfatning af skolernes beskrivelser Konklusion på kommunalt plan IT - fokusområde Sammenfatning af skolernes beskrivelser Aftalestyring Konklusion på kommunalt plan Det specialpædagogiske område Fokusområde 4:Inklusion og specialpædagogisk bistand på normalområdet Inklusion og specialpædagogisk bistand på normalområdet Konklusion på kommunalt plan Specialpædagogiske tilbud på skolerne Sammenfatning af skolernes beskrivelser Konklusion på kommunalt plan Undervisning af tosprogede elever Dansk som andetsprog Lærernes kvalifikationer i dansk som andet sprog Tosprogede elevers resultater ved afgangsprøven Pædagogiske principper for undervisning i dansk som andetsprog Organisering af undervisningen Ønsker for fremtiden Konklusion Skolens Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse april/maj Om statusanalysen Sammenfatning af skolernes beskrivelser Konklusion på kommunalt plan Fokusområde 1: Udvikling af evalueringskulturen Sammenfatning Konklusion på kommunalt plan Skolernes sundhedspolitik Sammenfatning af skolernes beskrivelser Konklusion på kommunalt plan Skolernes arbejde med Tema-SFO Sammenfatning af skolernes beskrivelser Konklusion på kommunalt plan Skoleledelse Sammenfatning af skolernes beskrivelser Konklusion på kommunalt plan De fysiske rammer Sammenfatning af skolernes beskrivelser Konklusion på kommunalt plan Sammenfattende vurdering af det faglige niveau Sammenfatning af skolernes beskrivelser Særlige profiler Konklusion på kommunalt plan Elevens alsidige udvikling Sammenfatning af skolernes beskrivelser Konklusion på kommunalt plan Konklusioner på kommunalt plan for hele skolevæsenet Bilag 1 Bekendtgørelse om kvalitetsrapporten

6 Bilag 2 Resultater ved afgangsprøverne De humanistiske fag Skolens navn: Damagerskolen Skolens navn: Hedelyskolen Skolens navn: Holmeagerskolen Skolens navn: Hundigeskolen Skolens navn: Karlslunde Skole Skolens navn: Krogårdskolen Skolens navn: Mosedeskolen Skolens navn: Strandskolen Skolens navn: Tjørnelyskolen Skolens navn: Tune Skole De matematiske og naturvidenskabelige fag Skolens navn: Damagerskolen Skolens navn: Hedelyskolen Skolens navn: Holmeagerskolen Skolens navn: Hundigeskolen Skolens navn: Karlslunde Skole Skolens navn: Krogårdskolen Skolens navn: Mosedeskolen Skolens navn: Strandskolen Skolens navn: Tjørnelyskolen Skolens navn: Tune Skole Bilag 3: Spørgsmål vedr.: GodSkole Bilag 4: Afdækning af skoleledernes arbejdspres

7 Baggrund Den kommunale Kvalitetsrapport er besluttet på nationalt plan (lovbekendtgørelse nr af 30. november 2006) med det formål, at: Stk. 1. gennem tilvejebringelse af dokumentation om det kommunale skolevæsen at styrke kommunalbestyrelsernes mulighed for at varetage deres ansvar for folkeskolen, Stk. 2. Rapporten skal således give kommunalbestyrelsen grundlag for at tage stilling til det faglige niveau på kommunens folkeskoler og træffe beslutning om opfølgning herpå, jf. lovens 40 a, stk. 2. Stk. 3. Rapporten skal desuden bidrage til at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling mellem aktørerne i det kommunale skolevæsen. Stk. 4. Rapporten skal endelig bidrage til åbenhed om skolevæsenets kvalitet. Denne kvalitetsrapport er den 3. i rækken 3 og indeholder på langt de fleste områder en benchmarking med de to foregående kvalitetsrapporter 4. For at optimere 3. generation af kvalitetsrapporten har skolelederforsamlingen sammen med Center for Skoler afholdt et arbejdsmøde i efteråret 2008 for at drøfte, hvordan det fælles og lokale arbejde kan forbedres og nedbringe antallet af mandetimer på skolerne til dette arbejde. På baggrund af mødet er skolernes beskrivelsesrapporter blevet mindre omfangsrige, idet flere og næsten enslydende beskrivelsesområder er blevet flettet sammen og ligeledes er enkelte punkter sammenskrevet af administrationen. Disse ændringer har dog ingen indvirkning på en benchmarking i denne kvalitetsrapport i relation til tidligere år. Tidsplan Det videre arbejde med Kvalitetsrapporten for skoleåret fremgår af nedenstående oversigt: Høringsperiode i Skolebestyrelserne Administrationen samler høringsmateralet Kvalitetsrapporten udsendes til Børne- og Ungeudvalget til behandling Kvalitetsrapporten præsenteres på et temamøde i Greve Byråd Børne- og Ungeudvalget behandler den samlede kvalitetsrapport Byrådet behandler den samlede Kvalitetsrapport med vedtagelse af fokusområder og mål for skoleåret /2011 og evt. handleplaner. 3 For det specialpædagogiske område er denne Kvalitetsrapport nr Kvalitetsrapporten for kan læses gennem dette link. 7

8 Læsevejledning Den samlede Kvalitetsrapport skoleår for det kommunale skolevæsen 5 består af følgende dele: 1. Den overordnede Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Greve Kommune omfatter en omtale af forskellige pædagogiske processer på baggrund af skolernes selvevaluering og statusbeskrivelser; en kommenteret beskrivelse af udvalgte områder vedr. skolernes rammebetingelser og skolernes resultater på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse samt datatræk fra flere kilder (eksempelvis fra Undervisningsministeriet). 2. Det samlede Datamateriale for kvalitetsrapporten inkl. Den udsendte spørgeskemaundersøgelse til skolernes ledere, juni Pædagogiske projekter/undersøgelser i skoleåret : 1. Den kommunale læseundersøgelse i skoleåret a. Læs Lær Læs b. Sprogvurdering i børnehaveklassen c. Læseløft og LUS 2. GodSkole. 3. Profilskolerne i Nord fra ide til drift. 4. Kom godt fra start 5. Udviklingsprojekt for dygtige elever på Tjørnelyskolen. 6. Skole-hjemvejledere for tosprogede forældre og elever. 7. Skolernes visionsarbejde - se side Partnerskab om Folkeskolen se også side Sammenfatning af de pædagogiske processer mm. på skolerne 4. Diverse baggrundsmaterialer i forbindelse med punkt 3 på skoleniveau. Den overordnede Kvalitetsrapport, det samlede Datamateriale samt Pædagogiske undersøgelser/projekter på kommunalt plan kan alle læses og downloades fra Greve Kommunes Skoleportal 6 ; de skolerelaterede materialer kan fås ved henvendelse til skolernes ledere. De obligatoriske nationale test I lighed med sidste skoleår har Undervisningsministeriet ikke i skoleåret gennemført nationale test. Høring I forbindelse med den politiske høringsproces vil skolernes høringssvar blive udsendt som et bilagsmateriale til behandlingen i Børne- og Ungeudvalget den 2. december 2009 og efterfølgende lagt ud på Skoleportalen. Fokusområder I den samlede Kvalitetsrapport opstiller Center for Skoler endvidere 4forslag til fokusområder for skolerne inden for normalområdet, som skal danne grundlag den fortsatte skoleudvikling i Greve Kommune i de kommende år (jf. side 26). 5 Termen skolevæsen vil (med mindre andet angives i teksten) i denne kvalitetsrapport dække over 12 skoler inden for normalområdet samt fire skoler inden for det specialpædagogiske område. 6 Materialerne kan downloades via dette link. 8

9 Ligeledes opstiller Center for Børn og Familier i den samlede Kvalitetsrapport 5 forslag til fokusområder for skolerne inden for specialområdet, som skal danne grundlag den fortsatte skoleudvikling i Greve Kommune i de kommende år (jf. side 26). Forslagene fra begge centre vil blive fremlagt for Børne- og Ungeudvalget og med endelig vedtagelse i Greve Byråd den Resumé af hovedkonklusioner Opfølgning og handlinger I lovbekendtgørelse nr af 30. november 2006 skal den kommunale kvalitetsrapport omfatte en redegørelse om initiativer på opfølgning af den/de seneste kvalitetsrapporter; se modstående tekstboks. 4,2 Rapporten skal endvidere indeholde oplysning om opfølgningen på den seneste kvalitetsrapport, jf. 6. I forbindelse med de to første kvalitetsrapporter (inden for normalområdet) har Center for Skoler udarbejdet SWOT-analyser på baggrund af de kvalitetsindikatorer vedr. rammebetingelser, pædagogiske processer, resultater m.v., som er fremkommet dels gennem indsamling af data og dels gennem skolernes beskrivelsesarbejde. Opfølgningen på den seneste kvalitetsrapport på normalområdet er sket på følgende måder: Det politiske niveau har vedtaget fire fokusområder som særlige indsatsområder gældende for alle skoler i normalområdet 7. o De enkelte skoler har beskrevet deres arbejde med bl.a. disse fokusområder i deres egne beskrivelsesrapporter. o Fokusområderne er sammenfattet i den kommunale kvalitetsrapport for skoleåret 8. SWOT-analysen fra det foregående skoleår bliver (i lighed med tidligere) behandlet i en kommentar-rubrik, hvor der angives hvilke handlinger, som er blevet iværksat 9. Greve Byråd har på et temamøde (februar 2009) opstillet en række betragtninger og ønsker til handlinger, der ligeledes indgår i det handlingskatalog, som Center for Skoler har inddraget i det videre arbejde for at gøre folkeskolen i Greve Kommune endnu bedre 10. Opfølgningen blandt de fire specialskoler i Center for Børn & Familier er foregået gennem individuelle institutionsaftaler under aftalestyringskonceptet til at imødekomme nogle af de opmærksomhedspunkter, som er skitseret i bilag til kvalitetsrapporten 2007/ der var den første, de fire skoler deltog i. Skolerne har gennemført følgende udviklingsprojekter 11 : Forældrerådgivning og videndeling IT og evaluering Helhedsskabende tilbud mellem skole og klub Pædagogisk udvikling og vidensdeling gennem IT Samarbejde mellem Bugtskolen og Havana Udvikling af flerfamilieaktiviteter i Familiehusenes Skole 7 De fire indsatsområder er: Læsning Udvikling af skolernes evalueringskultur IT Faglighed og inklusion/specialpædagogisk bistand. Fokusområderne er endvidere en del af samarbejdsprojektet Partnerskab om Folkeskolen. 8 Se afsnittet Sammenfatning af de pædagogiske processer mm. på skolerne side 77. Skolernes beskrivelser af arbejdet kan ses i skolernes beskrivelsesrapporter, der kan downloades via skolernes hjemmesider. 9 Se afsnittet SWOT-analyse side Se afsnittet SWOT-analyse side Se venligst skolernes beskrivelsesrapporter for en uddybning 9

10 Derudover har der været gennemført projekter under Centeraftalen, som også har haft til hensigt, at følge op på kvalitetsrapporten 2007/2008: Udvikling og koordinering af Vidensnetværk i PPR. Projekt Kvalitetsudvikling af dag / skoletilbud. Det faglige niveau For første gang opstilles der en sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau på hver skole i det kommunale skolevæsen. I denne kvalitetsrapport for skoleåret tages der udgangspunkt i de opnåede prøveresultater fra skoleårets prøvetermin. Derudover har hver skole lavet en beskrivelse af skolens faglige niveau generelt Kvalitetsrapporten skal omfatte en sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau på hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen med angivelse af styrker og områder, hvor der er behov for forbedringer. 6. Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de initiativer til forbedring af det faglige niveau, herunder handlingsplaner, der er iværksat som led i opfølgningen på den seneste kvalitetsrapport, og en vurdering af deres virkning. Hvis et initiativ endnu ikke har kunnet have virkning, skal det af rapporten fremgå, hvornår det påregnes, at virkningen af initiativet vil kunne vurderes. Endvidere behandles skoleårets prøveresultater i afsnittet Udvalgte områder de afsluttende prøver Helhedsvurdering af det faglige niveau: Dansk prøveterminerne Samlet set kan man sige, at resultatet i dansk set over de to sidste skoleår er skuffende, især springer læseresultatet i øjnene. Der kan være flere forklaringer på dette. Dels tyder elevbesvarelserne på, at eleverne ikke i tilstrækkelig grad har fået indarbejdet de nødvendige læsestrategier. Dels kan der naturligvis være tale om en tilfældighedsgenerator elever (og deres potentiale) er forskellige fra år til år, og endelig kan det ligge i opgaverne, idet sværhedsgraden også spiller en ikke uvæsentlig rolle. Læseprøven i 2009-afgangsprøven var betydeligt sværere end året før, og det må nævnes, at der i beskrivelsen af læsedisciplinen i dansk står følgende: Tekster og opgaver vil have varierende længde og sværhedsgrad, og samlet vil prøven være så omfangsrig, at kun de færreste elever vil kunne læse så sikkert og hurtigt, at alle opgaver vil kunne besvares korrekt. Også på specialskolerne er der tale om en markant nedgang i danskdisciplinerne på nær den mundtlige del, som lederne også beskriver som et område, der får særlig stor opmærksomhed på skolerne. Helhedsvurdering af det faglige niveau: Matematik, fysik/kemi prøveterminerne Samlet set viser matematikken en lille fremgang både hvad angår færdighedsregningen og problemregningen, medens Fysik/kemi holder status quo. De to specialskoler, der tilbyder eleverne afgangsprøver, har opkvalificeret undervisningen i fagene. Dels gennem kompetenceløft af matematiklærer og tilkøb af ekstern underviser i fysik/kemi. 12 Skolernes beskrivelsesafsnit: Sammenfatning af det faglige niveau på skolen (side 105) er ligeledes sammenfattet for alle skoler i denne kvalitetsrapport. 10

11 Helhedsvurdering af det faglige niveau: Geografi og Biologi prøveterminerne I Geografi og Biologi er resultaterne for de to prøveårs vedkommende nogenlunde ens (der er en gennemsnitlig positiv forskydning på 0,5 point for Biologis vedkommende, medens afvigelsen i Geografi er på positive 0,1 point). Helhedsvurdering af det faglige niveau: Sprogfagene engelsk, tysk og fransk prøveterminerne Engelsk, tysk og fransk Hvad angår fagene tysk og fransk og engelsk skriftligt er en sammenligning af resultaterne fra de to år ikke umiddelbart mulig, idet fagene er udtræksfag eller frivillige fag, hvorfor skolerne kun tilfældigt er oppe i disse. I engelsk mundtligt, som er et obligatorisk, fag kan man dog konstatere, at det gennemsnitlige resultat stort set er uændret (7,0 i 2008 og 7,1 i 2009) Helhedsvurdering af det faglige niveau: Historie, samfundsfag, Kristendom prøveterminerne Der er ikke foretaget sammenligninger mellem resultaterne i 2009 og 2008, fordi prøverne i de to prøveterminer overgik fra at være skriftlige til at være mundtlige. Desuden er de samme skoler kun sjældent oppe i fagene to år i træk. Opmærksomhedspunkter og handlingsinitiativer på kommuneplan Dansk For at styrke danskfaget og især deldisciplinen læsning er der i regi af Center for Skoler iværksat følgende Læsehandling: For at forbedre den samlede læsekompetence i Greve Kommune 13 er der fra skoleåret påbegyndt et særligt uddannelsesforløb (efteråret 2009) for de pædagogiske medarbejdere på Klassetrin. Uddannelsesforløbet LÆS-LÆR-LÆS sætter fokus på læsningen af faglige tekster i alle fag og er dermed et væsentligt initiativ i bestræbelserne på at forbedre læsekompetencerne ved eksempelvis de afsluttende prøver 14. Uddannelsesforløbet og de skolemæssige initiativer eller handlinger vil blive belyst i en særlig evalueringsrapport, der forventes færdig ved årsskiftet 2009/10. På baggrund af denne evalueringsrapport vil Center for Skoler (i forbindelse med den politiske behandling af indeværende skoleårs læseundersøgelse) evt. fremsætte forslag til nye forslag til handlinger for at styrke elevernes læsekompetencer. Den første Kvalitetsrapport for de fire specialskoler påpegede lave resultater i faget dansk. På denne baggrund iværksatte skolelederne initiativer om et forstærket samarbejde med PPRs specialundervisningskonsulent. De redskaber, som læsekonsulenten præsenterede skolerne for er under fortsat implementering. Sammen med det IT løft skolerne gennemgår og de mulighder der hermed opstår vil et fokus på at forbedre det faglige niveau i dansk på specialskolerne for de kommende år fastholdes. Matematik og fysik/kemi På kommunalt plan påtænkes der ikke iværksat centrale initiativer inden for dette fagområde, men skolerne opfordres generelt til at være opmærksom på udviklingen og inddrage dette forhold i aftalestyringen for For bedre at kunne leve op til det overordnede kommunale læseformål om, at alle elever der forlader folkeskolen læseteknisk skal være i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. 14 Se afsnittet Udvalgte områder de afsluttende afgangsprøver 2009 (side 53) samt afsnittet Den kommunale læseundersøgelse (side 61) og side 23 for en nærmere uddybning. 11

12 Geografi og Biologi På kommunalt plan påtænkes der ikke iværksat centrale initiativer inden for dette fagområde, men skolerne opfordres generelt til at være opmærksom på udviklingen og inddrage dette forhold i aftalestyringen for Sprogfagene engelsk, tysk og fransk På kommunalt plan påtænkes der ikke iværksat centrale initiativer inden for dette fagområde, men skolerne opfordres generelt til at være opmærksom på udviklingen og inddrage dette forhold i aftalestyringen for En sammenfatning af 5 for normalskolerne kan ses som Bilag 2 (side 105) i denne kvalitetsrapport. SWOT-analyse 2009 Hvad er en SWOT-analyse? Hovedformålet med en SWOT-analyse er at vurdere stærke og svage sider eller elementer i en given kontekst i forhold til forandringer, hvad enten de er ønskede eller udefrakommende. Analysen kan derfor bidrage til at skærpe opmærksomheden overfor ændringer og samtidig kan den give ideer til, hvad der må overvejes i forhold til en eller flere af skolens kerneydelser. Strengths Styrker i skolevæsenet Weaknesses Svagheder i skolevæsenet Opportunities Muligheder for skolevæsenet Threats Trusler for skolevæsenet I tilslutning til den politiske behandling i Børne- og Ungeudvalget af den anden kvalitetsrapport udarbejdede Center for Skoler en SWOT-analyse 15. Analysen af Kvalitetsrapporten ses herunder med angivelse af de handlingsinitiativer, som er blevet iværksat Der er ikke udarbejdet en SWOT-analyse for specialområdet/center for Børn og Familier. 16 Punkter fra analysen kan optræde i flere forskellige sammenhænge (herunder behandlingen på temamødet i Byrådet, februar 2009), hvorfor de kun behandles en gang under handlingsinitiativer. 12

13 SWOT-analysen Styrker i skolevæsenet Dygtige, professionelle og engagerede medarbejdere og ledere. Begynderlæsning. Arbejdet med God skole. Skole- hjem samarbejdet. Personalets faglige kompetencer. Udviklingen af pædagogiske læreplaner i SFO. Udviklingen af evalueringskultur. Skolernes forskellighed indenfor den givne ramme. 2. Svagheder i skolevæsenet Skolernes udearealer. Ønske om bygningsforbedring. Begrænset rekrutteringsgrundlag for både ledere, lærere og pædagoger. Lærernes uens it kompetencer. Overgangen til indholdslæsning. Drengenes generelle faglige niveau sammenlignet med pigernes. Niveauforskellen mellem tosprogede og etnisk danske elever. Forældresamarbejdet med de tosprogede forældre. Manglende økonomi til fx Interaktive White Boards. Kommentarer og handlingsinitiativer Ad. 1: For at udvide og styrke målingerne med elevernes trivsel mv. samt bedre inddragelse af den lovpligtige undervisningsmiljøvurdering har skolerne besluttet, at disse målinger og undersøgelser fremover skal ske inden for rammerne af DCUM (Dansk Center for Undervisningsmiljø) med værktøjer, som dette center stiller til rådighed for skolerne. Arbejdet med skolernes egne visioner og udarbejdelsen af en kommunal Skolepolitik er netop et arbejde med en fælles ramme og forskellighed som en styrke i skolevæsenet. Ad 2: Fra skoleåret påbegynder Center for Skoler i samarbejde med University College of Sealand et pilotprojekt om en særlig meritlæreruddannelse for derigennem at styrke rekrutteringsgrundlaget for lærere i folkeskolen. For at styrke indholdslæsningen fra 4. klassetrin afholdes et kursusforløb for ca. 300 lærere på 5., 6., og 7. klassetrin i 2009 (jf. endvidere punktet under muligheder for skolevæsenet ). For at fremme mere ens IT-kompetencer er uddannelsesforløbet Det Pædagogiske IT-kørekort forlænget med det formål at øge andelen af lærere med kørekortet fra de nuværende 56,8 %. Alle skoler har i skoleåret været opmærksomme på misforholdet mellem pige- og drengekarakterniveauet. Niveauforskellene mellem tosprogede og etniske danske elever vil indgå i aftalestyringen for 2010 med de skoler, som har mere end 10 % tosprogede elever. Fra august 2009 er der ansat to vejledere for de tosprogede elever og deres forældre. Der henvises til side 32 vedr. skolernes bestand af interaktive whiteboards. 3. Trusler for skolevæsenet Stadig mere tid går med at opdrage og socialiserer eleverne. Det vigende økonomiske grundlag for at drive skoler i Greve Kommune. Ændringen af bekendtgørelsen om kvalitets-rapportens terminer kan fjerne sammenhængen mellem kvalitetsrapporten og aftalestyringen. Højt elevfravær. Fald i ressourcerne brugt på efteruddannelse. Manglende redskaber til at skabe yderligere inkluderende praksis. For mange fokusområder i en sparetid. Ad. 3: I Greve Kommune er det blevet besluttet at bibeholde de hidtidige terminer for aflevering af kvalitetsrapporter for at styrke sammenhængen mellem disse og de årlige aftalestyringer med skolerne. Alle skoler er blevet bedt om at se nærmere på det store elevfravær og at tage interne forholdsregler for at mindske denne problematik. Antallet af fokusområder er ikke blevet udvidet; ligeledes er der skabt en sammenhæng mellem de politisk vedtagne fokusområder og eksempelvis indsatsområderne i Partnerskab om Folkeskolen. Administrationen vil tage et handlingsinitiativ til en strategisk uddannelsesplan for skolevæsenet fra skoleåret

14 4. Muligheder for skolevæsenet Interesse og vilje til at udvikle ledelsen af Greves skolevæsen. Udvikling af scienceteam Greve. Fortsat udvikling af evaluerings- og dokumentationskultur. Godt læseniveau blandt 80 % af eleverne i udskolingen. Ny læreroverenskomst, der kan komme til at styrke fleksibilitet, professionalisme og ledelse. Forslag til styrkelse af læseniveauet. Forslag til videreudvikling af indskolingsgrupperne. Sundhed er i fokus og under yderligere udvikling. Ønske om at styrke arbejdet med elevplaner. Ønske om at styrke forældreinformation. Arbejdet med udskudt klassedannelse i børnehaveklassen. Ad. 4: Ledelsesudviklingen i Greve Kommunes skolevæsen er blevet styrket i dels gennem uddannelsesforløb på diplomniveau for ledere dels gennem kursusforløb for før-leder-aspiranter. Greve som ScienceKommune: Projektet sigter stadig mod at styrke børns og unges interesse for naturfag, samt øge lærernes videndeling. Alle skoler har udpeget et netværkslærer for naturfagene, der indgår i et forpligtende samarbejde på tværs af skolerne, og der arbejdes med at udarbejde en kommunal naturfagsstrategi. Endvidere sigter projektet mod, at Greve Kommunes folkeskoler er repræsenteret i nationale/regionale samarbejder om udvikling af naturfagene, herunder talentudvikling. For at fremme evaluerings- og dokumentationskulturen i det samlede skolevæsen er der påbegyndt et arbejde med at udvikle en fælles evalueringsmodel og samtidig er uddannelsen af kvalitetsvejledere i SFOdelen i fuld gang. Skolerne har pr udarbejdet en sundhedspolitik for skolen og stort set samtlige skoler er tilmeldt Sundskole-projektet (Rockwoolfonden). Indgåelsen af en ny læreroverenskomst vil fremover styrke den almindelige skoleudvikling. Lovændringen vedr. elev- og uddannelsesplaner fra betyder, at fire kommuner under UUV-Køge sammen ser på nye og mere effektive muligheder for at inddrage IT i dette arbejde et arbejde som samtidig kan styrke ønsket om en øget forældreinformation. Den fortsatte udvikling af skolernes ForældreIntra vil styrke informationsniveauet mellem skole og hjem. 14

15 Byrådets temamøde På et temamøde i Byrådet den 3. februar 2009 opstillede politikerne (på baggrund af en drøftelse af Kvalitetsrapporten ) en række betragtninger over, hvad der er godt at fastholde og hvad der skal forbedres i Greve Kommunes skolevæsen. Ting, der skal fastholdes Den spændende, kreative og udviklende skole. Fokus på elevernes trivsel (mobning). De dygtige og engagerede medarbejdere. Skolernes forskellighed bevare det lokale præg. Bevare den obligatoriske læseindsats ( Læseløftet ) og læseundersøgelserne. Profilskolerne. Samarbejdet mellem skole og SFO. Inklusions-indsatsen. Fastholdelse af de dygtige lærere. Skole-hjemsamarbejdet. IT skal udfordre og øge indlæringen. Særlige dygtige elever skal have særlige tilbud. Ting, der skal forbedres Manglende opdragelse af børn, der begynder i skolen. Affolkning af ressourcestærke elever til privatskolerne. Bedre forbrug af de økonomiske ressourcer. Disciplin. De tosprogede børns situation (jf. s. 58). Motion og Sundhed. Truslen ved for stor en rummelighed. Arbejdet med rekruttering af lærere. Vidensdeling på tværs (ERFRA-deling). Skolerne bør bygges til de nye tider med andre læringsbetingelser. Flere WhiteBoards. Øget IT-indsats. Drenges faglige niveau skal højnes. Fraværet skal ned. Læseniveauet. Færre politiske fokuspunkter. Styrkelse af lærere og forældresamarbejdet over for de tosprogede elever. Kommentarer og handlingsinitiativer Skolernes arbejde med nye læringsbetingelser og miljøer er et gennemgående træk i skolernes arbejde med egne visioner og vil ligeledes være indeholdt i en kommende Skolepolitik. I tilslutning hertil vil administrationen arbejde med at udvikle et koncept for interaktive læringsrum (f.eks. som en web-baseret lektiecafe) i forlængelse af en kommende IT-fagstrategi og kommende centeraftale for 2010 og fremover. Foruden allerede etablerede vidensnetværk (f.eks. læsevejlederne, IT-vejlederne, kvalitetsvejlederne m.m.) vil den fortsatte udbygning af Fællesnettet (skolernes pædagogiske netværk) og etableringen af adgang til Intranettet MitGreve for alle medarbejdere i skolevæsenet fremover styrke en nødvendig vidensdeling på tværs af mange forskellige platforme. 15

16 Handlinger På baggrund af ovenstående analyser af skolevæsenet (normalområdet) opstilles herunder en liste over de kommunale handlinger 17. Nøgleord Handling Med virkning fra Elevernes trivsel mm. Bevarelse af skolernes forskellighed inden for en fælles ramme. Styrkelse af læringsbetingelserne på skolerne. Rekruttering af lærere. Læsekompetence (styrkelse af). Personalegruppens IT-kompetencer. IT-udvikling (og nye læringsmiljøer). Skole-hjemsamarbejdet for tosprogede. Evaluering og dokumentation. Et fælles udgangspunkt for evaluering. Termometerværktøjet fra Dansk Center for Undervisningsmiljø bliver fremover det fælles målegrundlag. Skolernes arbejde med egne skolevisioner og udarbejdelse af en ny Skolepolitik for skolevæsenet. I samarbejde med UC-Sjælland udbydes en meritlæreruddannelse i Greve Kommune. Uddannelsesforløb til styrkelse af lærernes arbejde med faglig læsning er iværksat. For at styrke personalets ITkompetencer udbydes Det pædagogiske IT-kørekort fremover som et tilbagevendende udannelsesforløb. Center for Skoler vil indgå en centeraftale med direktionen om udviklingen af IT-baserede læringsrum. Endvidere henvises til side 32 vedr. skolernes indkøb af interaktive Whiteboards. Der er ansat to skole-hjemvejledere med anden etnisk baggrund til at varetage samarbejdet mellem skole og hjem på de af kommunens skoler, der har mere end 10 % tosprogede elever. Uddannelsesforløb for kvalitetsvejledere for skolernes fritidsdel (SFO) som er i gang ogi samarbejdet med kvalitetsvejlederne for undervisningsdelen skal fremme evaluerings- og dokumentationskulturen på skolerne og i skolevæsenet. Udarbejdelse af en evalueringshåndbog. Fra skoleåret 2009/10 Forslag fremsættes primo Uddannelsesforløbet begynder i uge Fra skoleåret 2009/10. Er i gang. Fra årsskiftet 2009/10. Fra skoleåret 2009/10. Færdiggøres i skoleåret 2009/10. Færdig oktober Motion og sundhed Alle skoler har udarbejdet og Revideres første gang Jf. endvidere side 11 vedr. Faglige handlinger og afsnittet Fokusområder/mål for kommende skoleår side

17 Nøgleord Handling Med virkning fra Elevfravær Drenge Pige karakterer Ledelsesudvikling. Antallet af politisk besluttede fokus- /indsatsområder. offentliggjort skolens sundhedspolitik. Samarbejde med Roxkwoolfondens særlige motions- og sundhedsprogram Sundskolenettet. Skolerne skal i skoleåret 2009/10 have en særlig opmærksomhed på dette område. Dette særlige prøveresultatområde vil indgå i kommende aftalestyring med skolerne. Diplom i ledelse for skoleledelserne i Greve Kommune. Før-lederuddannelsen. Projektet Det gode Skolelederliv i samarbejde med Skolelederforeningen og tre andre kommuner. Det tilstræbes, at omfanget af kommunale indsatsområder ikke overstiger fire for det kommende skoleår. Fra skoleåret 2009/10. Indgår i kommende aftalestyring for Fra årsskiftet 2009/10. Er i gang. Er i gang. Er i gang. 17

18 SWOT-analyser I år har begge centre valgt at skabe et overblik over den nærværende kvalitetsrapport gennem nye SWOT-analyser: SWOT-analyse Kvalitetsrapport : Normalområdet 1. Styrker i skolevæsenet Dygtige, professionelle og engagerede medarbejdere og ledere. Begynderlæsning. Arbejdet med God skole. Skole- hjem samarbejdet. Personalets faglige kompetencer. Udviklingen af pædagogiske læreplaner i SFO. Udviklingen af evalueringskultur. Skolernes forskellighed indenfor den givne ramme. Skolernes arbejde med en sundhedspolitik Skolernes arbbejde med Tema-SFO 2. Svagheder i skolevæsenet Skolernes udearealer. Ønske om bygningsforbedring. Lærernes uens it kompetencer. Drengenes generelle faglige niveau sammenlignet med pigernes. Niveauforskellen mellem tosprogede og etnisk danske elever. Manglende økonomi til fx Interaktive White Boards. 3. Trusler for skolevæsenet Stadig mere tid går med at opdrage og socialiserer eleverne. Det vigende økonomiske grundlag for at drive skoler i Greve Kommune. Fald i ressourcerne brugt på efteruddannelse. Manglende redskaber til at skabe yderligere inkluderende praksis. 4. Muligheder for skolevæsenet Skoleledernes arbejde med eget arbejdspres samt deltagelse i projektet Det gode skolelederliv. Udvikling af scienceteam Greve. Fortsat udvikling af evaluerings- og dokumentationskultur samt udvikling af en evalueringsmodel for skolevæsenet. Fortsat stor fokus på udviklingen af elevernes læsekompetencer på mellemtrinnet og i udskolingen. Ny læreroverenskomst styrker fleksibilitet, professionalisme og ledelse. Ønske om at styrke forældreinformation. Ansættelse af to skole-hjemvejledere for de tosprogede elever. Øge inklusionstænkningen. Udvikle en uddannelsesstrategi for personalet til gavn for elevernes faglighed. Faldet i gennemsnitlige udgifter pr. elev. Udvikling af rekrutteringsgrundlaget for lærere gennem Meritlæreruddannelsen i Greve Kommune. 18

19 SWOT-analyse Kvalitetsrapport : Specialområdet Med udgangspunkt i at skulle skabe de bedste rammer for trivsel og læring for elever der er visiteret til de fire specialskoler - skal følgende danne udgangspunkt for en egentlig SWOTanalyse i kvalitetsrapporten i 2009/2010 præsenteres. 1. Styrker i skolevæsenet Det pædagogiske arbejde med at genfinde elevernes trivsel i skolen. Nedbringe elevernes skolefravær ift. udgangspunktet for visitationen. Støtte eleverne i, at overvinde de faglige blokeringer. Samarbejdet mellem skolen og PPR om den enkelte elev og det tværfaglige samarbejde generelt. Elevplaner med evalueringsmetoder og høj grad af inddragelse af elever og forældre. Sund mad ordninger. Personalets faglige kompetencer. Positiv bedømmelser i GodSkole undersøgelse af elevernes trivsel. 2. Svagheder i skolevæsenet Sikre tilbagevenden (inklusion) af børn og unge i normalskolen eller overgang til andet efter afslutning af 9. Klasse. Udnyttelse af ForældreIntra og forældreråd. IT udstyr og kompetencer. Systematisk læseløft. Fysiske rammer der tilgodeser elevens nærmeste udviklingszone. Udnyttelse af vejledere og ressourceallokering til dette. Mangel på evalueringsværktøjer, der inddrager forældrenes oplevede kvalitet. Kommunikation mellem normalskoler og specialskoler på flere niveauer. Professionalisering af samarbejdet med familier af anden etnisk herkomst. 3. Trusler for skolevæsenet De omskiftelige forudsætninger hos eleverne, der visiteres til skolerne og skolernes udfordring i løbende at tilpasse sig dem. Stigende antal af elever, der visiteres til specialskolerne. Stor udskiftning af personale, især på Bugtskolen. 4. Muligheder for skolevæsenet Fortsat forbedring af den faglige indsats. Udvikle mere homogene børnegrupper med ensartede behov til læringsmiljøet. Elevplaner bliver i 2010 mere ensartede. Samarbejde med special SFO erne. Inddrage nye redskaber til læseløft, som specialkonsulenten fra PPR har introduceret. Forbedre brobygning og praktik gennem større inddragelse af UU-vejleder Behovsafklaring af forskellige vejlederfunktioner. Udvikling af ForældreIntra. 19

20 Sammenhængsfaktorer Et skolevæsen består af mange forskellige ting og derfor kan en kvalitetsrapport naturligvis ikke afspejle hele dette spektrum, men rapporten kan ud over de mange statistiske oplysninger og skolernes egne beskrivelser vise nogle af de mange sammenhængsfaktorer, som er med til at gøre de mange forskellige institutioner og instanser til et fælles hele til skolevæsenet i Greve Kommune. Dette afsnit vil omhandle nogle af de sammenhængsfaktorer, som så at sige binder væsenet sammen. At løfte læsningen på skolerne Siden 2007 har alle skoler indenfor normalområdet arbejdet med Læseløft og LUS (et læsepædagogisk evalueringsværktøj) i indskolingen med det formål at forbedre dels læseindlæringen dels læseforståelsen. De fire specialskoler har udviklet egne pædagogiske værktøjer i samarbejde med PPR for at imødekomme de særlige behov, der er hos elever, der er visiteret til skolerne. I forbindelse med sidste kvalitetsrapport har der været en særlig opmærksomhed på Læseløft og LUS, som gennem PPR s specialundervisningskonsulent er introduceret på skolerne i den udstrækning, det er muligt og med de særlige hensyn, der skal tages til elevernes læringsproces. Dette har medført en øget opmærksomhed på det faglige udbytte af undervisningen. Tre skoler gennemførte (før den kommunale implementering i 2007) et pilotforsøg (fra ) med læseløft og LUS og effekten på de tre skolers nuværende 4. klasser kan aflæses i nedenstående graf. 80,0% 70,0% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% Kommune klasse Tjø2009 Dam2009 Ka2009 Kommunesnit minus projektskoler 1. klasser Hurtig og sikker læser (A1, B1) 1. klasser Langsom og sikker læser (C1) 1. klasser Usikker læser (B2, B3, C2, C3) Hvis kommuneresultatet for 4. klassetrin renses for de tre pilotskoler, vil man se, at kommuneresultatet bliver lavere, end hvis de er med. Dette forhold indikerer, at den særlige indsats (Læseløft og LUS) har haft en stor og vedvarende effekt. For at forbedre og styrke indholdslæsningen og den faglige læsning på mellemtrinnet 18 har Center for Skoler i samarbejde med skolelederne igangsat et uddannelsesforløb for lærere på mellemtrinnet i skoleåret med det formål at forbedre den fag-faglige læseforståelse hos eleverne. Uddannelsesforløbet LÆS-LÆR-LÆS midtvejsevalueres allerede ved årsskiftet 2009/10 og som omtalt tidligere vil Center for Skoler/administrationen (i samarbejde med 18 Skal også ses i forhold til karaktergennemsnittet ved de afsluttende afgangsprøver, hvor disciplinen læsning nu er blevet til et særligt prøveområde. 20

21 Skolelederforsamlingen) på den baggrund tage stilling til yderligere handlinger inden for læsning som danskfaglig disciplin 19. Aftalestyring Greve Kommunes aftalestyring er for skolevæsenet blevet til en del af skolernes arbejde med de politiske vedtagne fokusområder gennem de kontrakter, som skolerne indgår dels med Center for Skoler dels med Center for Børn og Familier. Skolerne i Center for Børn & Familier har haft individuelle aftaler gennem aftalestyringen, som har sikret et kvalitetsløft på forskellige områder. Det være sig faglige, skole-hjemsamarbejde og IT. Samlet set har aftalerne betydet, at skolerne har forbedret deres service og kvalitet af tilbud til elever, og derved i endnu højere grad imødekommet de store krav til diversitet i undervisningen, der gør sig gældende. Aftalestyringen er således blevet til et vigtigt og vægtigt værktøj i den fortsatte skoleudvikling. I den kommende aftalestyring for 2010 og fremover vil administrationen især lægge vægt på, at kontraktbeskrivelserne indeholder påtænkte evalueringstiltag for skolernes egne projekter. Om at arbejde med skolevisioner og en Skolepolitik Arbejdet med at udforme nye visioner på skolerne i Greve Kommune (inden for normalområdet) blev påbegyndt i august 2008, hvor skolernes udviklingsgrupper, Center for Skoler og repræsentanter fra det politiske niveau deltog i en opstartskonference. Efterfølgende har skolerne hver især arbejdet med hver deres ønsker/forestillinger om ønskede tilstande (en vision) ud fra bl.a. en procesarbejdsbog. Skolernes arbejde fortsatte på en followup konference ultimo august På denne konference (for skolernes udviklingsgrupper) gik skolerne i gang med at formulere mere præcise mål og tidshorisonter for de områder, som skolerne ønsker at arbejde videre med. Udgangspunktet for arbejdet med målfastsættelse mm. tages i den enkelte skoles ønskede tilstande for eget projekt (eller egne) i 2020 (samme fremgangsmåde som er beskrevet i Statusrapporten fra Partnerskab om Folkeskolen ). Ud fra de ønskede tilstande skal der efterfølgende opstilles specifikke mål for såvel den nære som den mere fjerne fremtid. Forudsætningen for at igangsætte et eller flere projekter er, at der beskrives et formål, de ønskede tilstande - og at der udarbejdes en projektplan, der bl.a. beskriver mål, handlinger, tidsperspektiver, afledte økonomiske konsekvenser samt en evalueringsplan. Generelt skal alle projekter udarbejdes efter Greve Kommunes projektmodel med mindre særlige lokale skoleforhold gør sig gældende. Skolens projekter kan efterfølgende være en del af den aftalestyring, som skolen indgår med Center for Skoler for det/de kommende år. Med udgangspunkt i skolernes egne skolevisioner vil Center for Skoler umiddelbart efter årsskiftet 2009/10 fremsætte et forslag til en ny SKOLEPOLITIK 20 til politisk behandling efter de vedtagne kommunale retningslinjer for udarbejdelse af en politik for området. Center for Skoler og Center for Børn & Familier har gennem projektet organisation og kvalitetssikring (OK) samarbejdet om at skabe bedre helhed i Greve Kommunes skolepolitik. Resultaterne vil blive præsenteret for Byrådet i år. 19 Det skal i denne forbindelse også gøres opmærksom på, at en såkaldt medvinds-faktor i dette udannelsestiltag kan medføre en særlig effekt for de tosprogede elever. 20 Den nye SKOLEPOLITIK skal afløse den hidtil gældende Vision 2007 (se afrapporteringen i Kvalitetsrapport ) for skolevæsenet og vil gælde for de næste fire år.. 21

22 Partnerskab om Folkeskolen en afrapportering Skolevæsenet i Greve Kommune har deltaget i et samarbejdsprojekt med 33 andre kommuner og Kommunernes Landsforening (KL) i perioden fra Formålet med projektet Partnerskab om Folkeskolen var (og er) overordnet: At udvikle folkeskolen for at øge elevernes udbytte af undervisningen. Da samarbejdet blev påbegyndt i 2007 gennemførte de deltagende kommuner en digital undersøgelse 21 vedr. følgende forhold: Status på elevernes udbytte af undervisningen Elevernes faglige niveau Kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde Status på indsatsområderne Ledelse Evalueringskultur, herunder kvalitetsrapporten Faglighed og inklusion/specialpædagogisk bistand Status på de ønskede tilstande (som skoler og kommuner ønsker at opnå) Ledelse Evalueringskultur, herunder kvalitetsrapporten Faglighed og inklusion/specialpædagogisk bistand 2007-undersøgelsen skulle sætte en markør/et indeks, således at udviklingen gennem projektperioden kunne benchmarkes ved en afsluttende undersøgelse i I Greve Kommune blev den afsluttende undersøgelse gennemført umiddelbart op til sommerferien 2009 (perioden maj juni). De vigtigste resultater fra de to undersøgelser er samlet i en rapport. 22 Behandlingen af Partnerskab om Folkeskolen sker på følgende måde i Kvalitetsrapport : Elevernes faglige niveau. Behandles i forbindelse med Kvalitetsrapportens afsnit om Resultater (udvalgte områder), idet alle tal i statusundersøgelsen er indhentet fra de afsluttende afgangsprøver Kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde. Skolerne har i deres beskrivelsesrapport behandlet disse områder. Den kommunale sammenfatning i denne kvalitetsrapport omfatter en grafik med tilhørende kommentarer som indledning til skolernes beskrivelser. Status på indsatsområderne ledelse, evalueringskultur, faglighed og inklusion/specialpædagogisk bistand. Skolerne har i deres beskrivelsesrapport behandlet disse områder. Den kommunale sammenfatning i denne kvalitetsrapport omfatter en grafik med tilhørende kommentarer som indledning til skolernes beskrivelser. 21 Undersøgelsens respondentgruppe omfattede lærere, skoleledere, forvaltning, elever og forældre. 22 Rapporten kan downloades via dette link. 22

23 Begrundelsen for denne behandling af Statusanalysen er, at hovedparten af Partnerskabets indsatsområder indgår i de politisk vedtagne fokusområder i Greve Kommune. Herunder vises området Status på de ønskede tilstande Statusanalysen 2009: De ønskede tilstande 2009 sammenlignet med 2007 Datagrundlaget for sammenligningen mellem 2007 og fremgår af nedenstående tekstboks. Kommunegrundlaget (respondentgrupper): Antal skolerespondenter - med rapport 12 Antal lærerrespondenter 237 Antal forældrerespondenter 410 Antal elevrespondenter 1241 Graferne herunder viser resultatet af de ønskede tilstande på de tre indsatsområder. Resultaterne er opdelt på de respondenter, der har vurderet de ønskede tilstande. Størrelsen af en farvet boble, samt det øverste tal midt i boblen, viser respondentens vurdering dette år af, hvor tæt man befinder sig på den ønskede tilstand i forhold til indsatsområdet. Den grå kant omkring boblen samt det nederste tal, viser hvor tæt man befandt sig ved målingen i Værdierne i midten af boblen vises på en skala fra 0 til 100 pct. Området ledelse: Ønskede tilstande De ønskede tilstande er: A:Ledelsens mål er ambitiøse, og de er tydelige for alle i skolens organisation. Ledelsen er synlig, sætter rammer og følger konsekvent op på, om målene nås. B:Skolens ledelse skaber involvering, accept og forståelse for en evalueringskultur, der understøtter kvalitetsudvikling af undervisningen. C:Når det pædagogiske personale udvikler undervisningen, er skolens ledelse sparringspartner og vejleder. Ledelsen lægger vægt på at skabe et trygt og arbejdsorienteret læringsmiljø på skolen. Kommentarer: For alle tre ønskede tilstande er der alene tale om mindre udsving mellem de to målinger. Elevgruppen har den største positive fremgang vedr. punkt C. Punkterne A C for respondentgruppen Lærere i sammenligning med respondentgruppen Skoleledelse bør være en strømpil for, at der generelt skal arbejdes med ledelsesbegrebet i skolens verden. 23 Gælder for alle indsatsområderne i samarbejdsprojektet Partnerskab om Folkeskolen. De to statusundersøgelser vedr. alene skoler inden for normalområdet. De to statusanalyser må på baggrund af datagrundlaget betragtes som strømpile frem mod de definerede ønskede tilstande 23

24 Området Evalueringskultur, herunder kvalitetsrapporten: Ønskede tilstande De ønskede tilstande er: A:Forventningerne til alle elevers præstationer er tydelige og ambitiøse. B:Eleverne har en positiv indstilling til skolen og læringsvaner, der er hensigtsmæssige i forhold til at nå de mål, der er for elevens udbytte af undervisningen. C:Undervisningen tilrettelægges i overensstemmelse med resultaterne af evalueringen af undervisningen og af elevernes udbytte. D:Forældrene motiveres til at støtte barnets læring ud fra den viden, de har om barnets resultater og indsats/læringsvaner. E:Lærerteam drøfter regelmæssigt undervisningen og de enkelte elevers indsats, resultater og progression fagligt og ift. til kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde og justerer undervisningen i forhold hertil. F:Politikerne tager ansvar for folkeskolen. Der er ambitiøse og sammenhængende mål og indsatser på Kommunalt niveau og på skoleniveau. Kvalitetsrapportens dokumentation og vurderinger danner et godt afsæt for en konstruktiv kommunal dialog om mål og indsatser, der kan fremme elevernes udbytte af undervisningen. Kommentarer: Inden for dette område er der også tale om forholdsvis beskedne statistiske udsving; dog kan det klart udledes, at lærergruppen vurderer de ønskede tilstande mere positivt end forældre og elever (inden for samme område). Den samme strømpil gør sig gældende for skoleledelsen over for lærerne og forvaltning over for skoleledelsen. Forældrespørgsmålet (punkt D) bør dog være et opmærksomhedspunkt generelt. 24

25 Området Faglighed og inklusion/specialpædagogisk bistand: Ønskede tilstande De ønskede tilstande er: A:Flest mulige elever undervises i nærmiljøet, og det pædagogiske personale samarbejder om mangfoldighed i tilrettelæggelse og organisering af undervisningen. B:Der er tidlig målrettet læseindsats og hurtig opfølgning på identificering af elevens behov. C:Der er en værdsættende og anerkendende tilgang til den enkelte elev, og eleven får en positiv og tydelig tilbagemelding på selv det mindste fremskridt. Kommentarer: De mest markante udsving mellem de to målinger er skoleledelsens positive opfattelse vedr. punkt B, hvilket med stor sandsynlighed afspejler det øgede fokus på læsning; forvaltningen har nedjusteret sine forventninger vedr. punkt A mellem de to målinger, men samtidig kan det konstateres, at der er et ganske stort spring fra lærervurderingen over skoleledelsen til forvaltningen inden for dette punkt. Denne forskel bør være et generelt opmærksomhedspunkt. Ligeledes viser opfattelsen mellem eleverne og lærerne vedr. punkt C, at der er tale om en ganske stor forskel i opfattelsen af en værdsættende og anerkende tilgang til eleven. Punkt C bør derfor være et generelt opmærksomhedspunkt på skolerne. 25

26 MÅL/Fokusområder Formålet for de kommunale kvalitetsrapporter er: Gennem tilvejebringelse af dokumentation om det kommunale skolevæsen at styrke, kommunalbestyrelsernes mulighed for at varetage deres ansvar for folkeskolen og således give kommunalbestyrelsen grundlag for at tage stilling til det faglige niveau på kommunens folkeskoler og træffe beslutning om opfølgning herpå. (Lovbekendtgørelse 1195 af 30. november 2006) Fokusområder for skoleåret : Normalområdet Med udgangspunkt i den samlede kvalitetsrapport for skoleåret foreslår Center for Skoler, at skolerne i normalområdet skal arbejde med: Fokusområde 1: Tema-SFO - udarbejdelse af en implementerings- og evalueringsrapport. Fokusområde 2: Uddannelsesstrategi - strategiplan for fire år vedr.: Skolens (elevernes) faglighed. Personalets faglige kompetenceudvikling Inklusion kræver uddannelse Ledelsesuddannelse Uddannelse til at fastholde og rekruttere medarbejdere Fokusområde 3: E-learning - brug af e-learning i forbindelse med folkeskolens undervisning. - brug af e-learning i forbindelse med efter- og videreuddannelse af personalet. Fokusområde 4: Profilskoleprojektet - fra indsigt til indsats, Udarbejdelse af en implementerings- og evalueringsrapport. Tjørnelyskoleprojektet, Udarbejdelse af en implementerings- og evalueringsrapport. En skematisk oversigt Fokusområde Fokusområde 1 Fokusområde 2 Fokusområde 3 Fokusområde 4 Ansvarlig SFO-ledelserne & Administrationen X Administrationen & Skoleledelserne X Administrationen & Skoleledelserne X Skoleledelserne & Administrationen X Vedr. Tema-SFO Uddannelsesstrategi E-learning Profilskoleprojektet for en 4-årig periode Tjørnelyprojektet De fire fokusområder vil indgå i den politiske sagsfremstilling af Kvalitetsrapport 2008/09 til behandling i Børne- og Ungeudvalget (den 2. december 2009) og efterfølgende i Greve Byråd (den 16. december 2009). 26

27 Fokusområder for skoleåret : Specialområdet Med udgangspunkt i den samlede kvalitetsrapport for skoleåret foreslår Center for Børn og Familier, at skolerne i specialområdet skal arbejde med som mulige fokusområder for skoleåret 2009/2010: Inddragelse af forældrenes oplevede kvalitet skal præsenteres i kvalitetsrapporten Evaluering af elevplanerne, som er udarbejdet i projekt OK og tages i brug i skoleåret 2009/2010. Inklusion: Skolerne arbejder med inklusion på vidt forskellig vis. Det skal klarlægges gennem et evt. kommende inklusionsprojekt. Evalueringskultur: Skolerne efterspørger en evalueringskultur, der tager mere hensyn til det hele barn og den alsidige udvikling. Dette skal konkretiseres gennem arbejdet med kvalitetsrapporten Oprettelse og videreudvikling af forældreråd på alle skoler Udvælgelse af fokusområder forventes gennemført i Center for Børn & Familiers ledelsesteam og indstillet til Byrådet efter kvalitetsrapporten er afsluttet. 27

28 Om datagrundlaget for Kvalitetsrapport I kvalitetsrapporten for skoleåret sker data-dokumentationen i forhold til forskellige lovbefalede indikatorer med udtræk af data fra forskellige kilder som: Spørgeskema til skolelederne april juli Spørgeskemaer i forbindelse med gennemførte undersøgelser inden for f. eks. Partnerskabsprojektet. Udtræk fra databaser: UNI-C, TEA/TRIO, TABULEX ADMINISTRATION, m.fl. Opgørelser og registreringer i centrenes administrationer om f.eks. elevfravær, skolevalg, opnåede karakterer m.v. Overgangsfrekvenser fra UUV-Køge. Læseren skal være opmærksom på, at dokumentationen stadig er udtryk for en række kompromisser. Der er krav om bestemte data i bekendtgørelsen om den kommunale kvalitetsrapport, ligesom kommunen for at undgå bureaukratisering i videst muligt omfang har benyttet sig af data, som forvaltningen havde i forvejen eller som kunne fremskaffes centralt. Den dokumentation, som rapporten lægger frem, giver derfor ikke et fuldt dækkende udtryk for alle skolens kvaliteter inden for de forskellige områder. Her skal vi særligt gøre opmærksom på skolens egen faglige vurdering, som findes i de enkelte skolers rapporter, og som bredere og med en lokal vinkel kan belyse de forskellige områder på skoleniveau 24. I modsætning til de første kvalitetsrapporter har det til denne rapport været muligt at lave nye udtræk til belysning af f.eks. opnåede prøveresultater for alle de elevgrupper, som er nævnt i lovbekendtgørelsen. Det skal dog understreges, at det kun er de elever, som den enkelte skole har registreret som værende f.eks. dansk som andetsprog elever, der kan laves udtræk for 25. Da det fremover vil være muligt at fremskaffe alle de dataudtræk, som er nævnt i lovbekendtgørelsen, fra eksterne leverandører vil disse fremover være indeholdt i det samlede datamateriale, der udarbejdes i forbindelse med kvalitetsrapporten for Greve Kommune. I denne kvalitetsrapport er de særlige udtræk udarbejdet og behandlet af Center for Skoler. Som det fremgår af datamaterialet, er muligheden for et fyldestgørende dataudtræk for specialskolerne endnu ikke mulig, hvorfor flere tabeller er tomme (eller næsten) 26. Center for Skoler og Center for Børn og Familier vil i samarbejde med de fire specialskoler undersøge skolernes indberetningsproblemer og sammen med dataleverandøren oprette det nødvendige antal kurser/workshops for skolernes administrative medarbejdere, således at dataindsamlingen bliver bedre i kommende kvalitetsrapporter 27. Disse forhold betyder også, at benchmarkingen på specialområdet ikke i år kan gennemføres inden for alle de områder, som det f.eks. er tilfældet i normalområdet. 24 Skolernes faglige vurderinger er dog sammenfattet på kommunalt niveau, se side 11 og side Center for Skoler vil i samarbejde med skolerne inden for normalområdet i løbet af skoleåret tage dette forhold op gennem eksempelvis workshops med den dataleverandør (TABULEX), som Greve Kommune benytter. 26 Læseren skal dog også være opmærksom på, at ikke alle tabeller inden for specialområdet kan opfylde alle kravene i lovbekendtgørelsen om den kommunale kvalitetsrapport f.eks. kravet om de afsluttende afgangsprøver og vedr. overgang til ungdomsuddannelser (dette forhold vil blive diskuteret med UUV-Køge). 27 Det skal dog bemærkes, at for specialområdet er denne kvalitetsrapport nr. 2 i rækken for normalområdet er det nummer 3. 28

29 Der kan også i år være tale om forskellige divergenser i talmaterialet i rapporten i forhold til allerede kendte tal blandt andet som følge af forskelle mellem budget- og regnskabstal. Dette forhold beror f.eks. på, at: Mange forskellige databaser (og dermed leverandører) skal levere oplysninger til alle kravspecifikationerne i lovbekendtgørelsen bl.a. vedr. tosprogs- og specialområdet. Den skolebaserede dataundersøgelse (spørgeskemaet til skolelederne) kan indeholde spørgsmål, hvor formuleringen kan afstedkomme forskellige forståelser. Samkøringen af de mange databaser kan medføre enkelte fejl i materialet. I denne Kvalitetsrapport for skoleåret indgår benchmarkingresultater (hvor det er muligt) i de indsamlede data mellem år 1, år 2 og år 3 både i den samlede rapport med alle data og i den overordnede Kvalitetsrapport for Greve Kommune. I forbindelse hermed er samtlige tabeller og dataudtræk blevet gennemgået og ændret, hvis der eksempelvis har været mindre statistiske fejlskøn i de to første kvalitetsrapporter. Alle ændringer fremgår af noter til de enkelte tabeller og gennemsnit er nyberegnet (hvor det har været nødvendigt), således at benchmarkingen er valid. Inden for normalområdet er det dog Center for Skolers opfattelse, at evt. forskelle er så små og mindre betydelige, at de ikke har indflydelse på det samlede billede 28. Ændringer i udformningen af kvalitetsrapporten To centre udarbejder nu en samlet kvalitetsrapport for centrenes skoleformer; Center for Skoler og Center for Børn og Familier. I datamaterialet fremtræder de to overordnede skoleformer ( normalområdet og det specialpædagogiske område ) med hver deres tabeludtræk inden for et givent undersøgelsesområde men i samme opslag, således at læseren hurtigt kan danne sig et overblik over undersøgelsesområdet inden for de to skoleformer. Denne form er valgt for at tydeliggøre de forskellige benchmarkninger i rapportmaterialet. I den overordnede beskrivelsesrapport indgår eksempelvis det specialpædagogiske område som særskilte afsnit i de områder, hvor det giver mening. Alle tabeller i datamaterialet er forsynet med en/flere kildehenvisninger vedr. træk af rådata samt datoangivelse for dataudtrækket. 28 Inden for specialområdet henvises til teksten ovenover. 29

30 Udvalgte dataområder I lovbekendtgørelsen for kommunens kvalitetsrapport (lbk. Nr af ) defineres rammebetingelser, som det fremstår af modstående tekstboks. I denne kvalitetsrapport er der udvalgt nogle forskellige undersøgelsesområder til en nærmere belysning; alle øvrige områder (som ikke behandles i denne rapport) under Rammebetingelser kan ses i Datarapporten (i tillægget Lovbekendtgørelse omtales endvidere alle undersøgelsesområder) samt i skolernes egne rapporter. Følgende områder behandles særskilt i denne rapport: Skolernes IT-ressourcer Normalskoler 7. Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen, som kommunalbestyrelsen har fastsat, og som har betydning for undervisningen og dens kvalitet, herunder eventuelt særlige kommunalt besluttede indsatsområder. Skole Antal undervisningscomputere Antal elever pr undervisnings- computere* Antal computere under 5 år Procentdel af computere under 5 år Damagerskolen 155 3, % Gersagerskolen 128 2, % Hedelyskolen 224 2, % Holmeagerskolen 170 4, % Hundigeskolen 70 2, % Karlslunde Skole 171 2, % Krogårdskolen 181 3, % Lundegårdskolen 92 2, % Mosedeskolen 196 3, % Strandskolen 195 3, % Tjørnelyskolen 152 3, % Tune Skole 136 4, % Total Total Total Gennemsnit , % Gennemsnit , % Gennemsnit , % 30

31 Specialskoler Skole Antal undervisningscomputere Antal elever pr undervisnings- computere* Antal computere under 5 år Procentdel af computere under 5 år Bugtskolen 31 1, % De Unges Hus Notgangen 8 1, % Familiehusenes Skole 6 3,0 0 0% Kirkemosegård 26 0, % Total Total Total Gennemsnit , % Gennemsnit , % Gennemsnit Kilde: Center for IT og Digitalisering 2009 Ovenstående tabel bygger på en indberetning foretaget af Center for IT og Digitalisering juli Som det fremgår af datamaterialet er antallet af elever pr. computer bedre end det kommunale mål om fem elever pr. computer inden for begge skoleområder. Antallet af tidssvarende computere er tilfredsstillende inden for normalområdet; hvorimod kun to ud af tre computere på specialområdet lever op til dette krav. Kvalitetsrapporten 2007/2008 påpegede store mangler på IT området for de fire specialskoler og det har i det forløbne skoleår afstedkommet en målrettet indsats på den enkelte skole for at optimere forholdene. Det har betydet, at PC er er udskiftet til mere tidssvarende, der er indført IWB (Inter aktive Whiteboards) på nogle skoler, adgang til SkoleIntra, undervisningsprogrammer og ledelsesværktøjer er gjort tilgængelige. Skolerne har fortsat fokus på kompetenceløft blandt personalet og brug af IT til forbedring af kommunikation og dokumentering er fokusområder på alle skolerne. Det har været omkosningstungt for den enkelte skole at gennemføre, set i lyset af de forholdsvis små enheder, de er. Der søges en løsning, der gør det muligt for de fire skoler, at få del i de centrale midler, som understøtter IT udviklingen på normalskoleområdet. Eksempelvis vil en opdatering af IT, for at imødekomme kravene, udgøre mere end 50% af skolens samlede driftsbudget, og efterfølgende vil vedligeholdelse udgøre ca. 30% af driftsbudgettet. 29 Fremover vil indberetningen fra dette center udgøre kvalitetsrapportens rådata. 31

32 Tabellen herunder viser fordelingen af IWB (Inter aktive Whiteboards) på skolerne i normalområdet pr. juli 2009 alle indkøb og anskaffelser er foretaget inden for en fireårig periode fra denne dato. Skole Samlet antal IWB Heraf antal IWB anskaffet for skolernes egen ramme i Bemærkninger skoleåret BU 0 0 Ingen indkøb i dette skoleår DA 1 0 Ingen indkøb i dette skoleår GE 2 0 Ingen indkøb i dette skoleår HE 9 4 HO 6 3 HU 3 0 Ingen indkøb i dette skoleår KA 5 2 KI 4 3 KR 5 0 Ingen indkøb i dette skoleår LU 1 0 Ingen indkøb i dette skoleår MO 1 0 Ingen indkøb i dette skoleår ST 9 1 TJ 5 4 TU Ungdomsklasserne på HE 2 0 Ingen indkøb i dette skoleår GTI 2 0 Ingen indkøb i dette skoleår I alt skoleåret 2008/ I alt skoleåret 2007/ Der har ikke været foretaget indkøb af whiteboards for centrale midler til skolerne i skoleåret 2008/2009. Lærernes IT- uddannelse Målet om en 100 % s dækning af undervisernes it-kompetencer med Det pædagogiske IT-kørekort er ikke nået endnu inden for begge skoleområder.. For at forbedre it-kvalifikationerne fortsætter samarbejdet mellem University College Sjælland og Greve Kommune mht. at udbyde kursusforløbet 31 (Det pædagogiske IT-kørekort) i en årrække fremover. Specialskolerne er meget interesseret i, at opkvalificere personalets itkompetencer, men ser det som en udfordring at finde ressourcerne til dette i den daglige drift uden brug af vikardækning Det samlede gennemsnit fremstår med store forskelle skolerne imellem. 30 Differencen mellem antal indkøbte boards og årets total skyldes manglende dataoplysninger. 31 Det store kørekort (erhvervslivets IT-kørekort) udbydes ikke længere fra centralt hold og vil derfor ikke mere indgå i kvalitetsrapporterne for skolevæsenet i Greve Kommune. 32

33 Undervisernes IT-mæssige kvalifikationer: Normalskoler Skole Procentdel af skolens lærere der har det pædagogiske IT kørekort Damagerskolen 35% Gersagerskolen 30% Hedelyskolen 98% Holmeagerskolen 64% Hundigeskolen 50% Karlslunde Skole 98% Krogårdskolen 23% Lundegårdskolen 80% Mosedeskolen 40% Strandskolen 48% Tjørnelyskolen 35% Tune Skole 83% Gennemsnit ,8% Gennemsnit ,1% Gennemsnit ,7% Specialskoler Skole Procentdel af skolens lærere der har det pædagogiske IT kørekort Bugtskolen 75% De Unges Hus Notgangen 14% Familiehusenes Skole 0% Kirkemosegård 33% Gennemsnit ,1% Gennemsnit ,0% Gennemsnit *Gennemsnit er vægtet med antal lærere fra side 13 Kilde: Besvarelse af elektronisk spørgeskema afgivet af skoleleder april-juni

34 Lærerkvalifikationer For at undersøge kvalifikationsniveauet blandt underviserne i skolevæsenet og for at kunne benchmarke over en årrække vurderer skolelederne, som pædagogiske ledere, hvordan de ser undervisernes kvalifikationsniveau i de forskellige fagområder, der tilsammen udgør skolens kerneydelse, undervisning. Der opereres med fire kvalifikationsniveauer: Fagligt uddannede (liniefag, merituddannelse, ekstra linjefag, diplomuddannelse eller anden faglig relevant uddannelse, f.eks. tømrer, ingeniør eller lignende). I øvrigt fagligt kvalificeret (dette skønnes af skoleledelsen. Kan f.eks. være supplerende kurser (f.eks. dansk klassetrin, specialpædagogisk kursus (grundkursus/diplommodul e.l.), undervisningserfaring i faget o.l.) Fagligt mindre kvalificeret (dette skønnes af skoleledelsen. Kan f.eks. være læreruddannet uden linjefag i faget o.l.) Hverken læreruddannet eller med anden faglig relevant uddannelse. De følgende tabeller vedrører undervisernes faglige kvalifikationer og kompetencer: Undervisernes faglige kvalifikationer gennemgås samlet for klassetrin, klassetrin og klassetrin. Normalskoler Skole Fagligt uddannede SAMLET FORDELING klassetrin kvalifikationsniveau I øvrigt fagligt kvalificerede Fagligt mindre kvalificerede Ej fagligt kvalificerede Damagerskolen 79% 22% 0% 0% Gersagerskolen 86% 13% 1% 0% Hedelyskolen 85% 15% 0% 0% Holmeagerskolen 92% 0% 0% 8% Hundigeskolen Karlslunde Skole 58% 25% 17% 0% Krogårdskolen 89% 8% 0% 3% Lundegårdskolen 63% 21% 17% 0% Mosedeskolen 95% 5% 0% 0% Strandskolen 59% 36% 6% 0% Tjørnelyskolen 68% 20% 0% 12% Tune Skole 59% 42% 0% 0% Gennemsnit % 19% 4% 2% Gennemsnit % 24% 4% 0% Gennemsnit % 33% 7% 2% 34

35 Specialskoler Skole Fagligt uddannede SAMLET FORDELING klassetrin kvalifikationsniveau I øvrigt fagligt kvalificerede Fagligt mindre kvalificerede Ej fagligt kvalificerede Bugtskolen 99% 1% 0% 0% De Unges Hus Notgangen Familiehusenes Skole 100% 0% 0% 0% Kirkemosegård Gennemsnit % 1% 0% 0% Gennemsnit % 28% 3% 3% Gennemsnit Kilde: Besvarelse af elektronisk spørgeskema afgivet af skoleleder april-juni Normalskoler Skole Fagligt uddannede SAMLET FORDELING klassetrin kvalifikationsniveau I øvrigt fagligt kvalificerede Fagligt mindre kvalificerede Ej fagligt kvalificerede Damagerskolen 92% 8% 0% 0% Gersagerskolen 95% 5% 0% 0% Hedelyskolen 65% 35% 0% 0% Holmeagerskolen 100% 0% 0% 0% Hundigeskolen Karlslunde Skole 54% 17% 29% 0% Krogårdskolen 72% 20% 6% 3% Lundegårdskolen 50% 38% 13% 0% Mosedeskolen 96% 4% 0% 0% Strandskolen 70% 25% 6% 0% Tjørnelyskolen 75% 8% 0% 17% Tune Skole 92% 8% 0% 0% Gennemsnit % 15% 5% 2% Gennemsnit % 27% 2% 0% Gennemsnit % 31% 9% 1% Specialskoler Skole Fagligt uddannede SAMLET FORDELING klassetrin kvalifikationsniveau I øvrigt fagligt kvalificerede Fagligt mindre kvalificerede Ej fagligt kvalificerede Bugtskolen 99% 1% 0% 0% De Unges Hus Notgangen Familiehusenes Skole 100% 0% 0% 0% Kirkemosegård 100% 0% 0% 0% Gennemsnit % 0% 0% 0% Gennemsnit % 19% 2% 2% Gennemsnit

36 Normalskoler Skole Fagligt uddannede SAMLET FORDELING klassetrin kvalifikationsniveau I øvrigt fagligt kvalificerede Fagligt mindre kvalificerede Ej fagligt kvalificerede Damagerskolen 73% 18% 0% 0% Gersagerskolen Hedelyskolen 73% 18% 0% 0% Holmeagerskolen 100% 0% 0% 0% Hundigeskolen 59% 30% 2% 0% Karlslunde Skole 79% 8% 5% 0% Krogårdskolen 72% 17% 2% 0% Lundegårdskolen Mosedeskolen 94% 6% 0% 0% Strandskolen 68% 14% 0% 9% Tjørnelyskolen 79% 10% 0% 2% Tune Skole 88% 3% 0% 0% Gennemsnit % 12% 1% 1% Gennemsnit % 20% 1% 0% Gennemsnit % 26% 4% 0% Specialskoler Skole Fagligt uddannede SAMLET FORDELING klassetrin kvalifikationsniveau I øvrigt fagligt kvalificerede Fagligt mindre kvalificerede Ej fagligt kvalificerede Bugtskolen 81% 1% 0% 18% De Unges Hus Notgangen 43% 17% 10% 11% Familiehusenes Skole 55% 12% 15% 0% Kirkemosegård 48% 27% 7% 0% Gennemsnit % 14% 8% 7% Gennemsnit % 21% 15% 9% Gennemsnit Kilde: Besvarelse af elektronisk spørgeskema afgivet af skoleleder april-juni

37 Set under ét (men naturligvis med forskelle inden for de specifikke fagområder jf. Datamaterialet side 52 ff.)må det konkluderes, at undervisningen generelt set varetages af personer, der er fagligt uddannede eller fagligt kvalificeret med en procent på mere end 93 for alle tre områder inden for normalskoleområdet og med en procent på mere end 90 inden for specialskoleområdet 32. I sammenligning med sidste år er der også sket en markant stigning inden for kategorien Fagligt uddannede. De egentlig linjefagsuddannede eller fag-fagligt uddannede undervisere i normalområdet udgør nu 77 % af den samlede undervisningsmængde mod 74 % i sidste skoleår; de tilsvarende tal i specialområdet udgør 85 % af den samlede undervisningsmængde mod 66 % i sidste skoleår. To af specialskolerne har i mangel af faglærere i fysik/kemi kompenseret for dette gennem kontrakt med en ekstern faglærer til at varetage undervisningen af ca. 4 elever og har endvidere opkvalificeret en lærer med linjefag i matematik Undervisernes faglige niveau er således blevet hævet, viser benchmarkingen mellem de to sidste kvalitetsrapporter. 32 Det er kvalifikationsniveauet på klassetrin, som sænker den samlede procentandel på specialskolerne. 37

38 Fravær og vikardækning Fravær Normalskoler Skole Klassetrin Gns Gns Gns Damagerskolen 6,2% 4,5% 5,2% 3,8% 8,0% 5,9% 3,2% 9,7% 10,1% 7,9% - 6,4% 6,2% 6,0% Gersagerskolen 10,4% 7,4% 10,5% 9,2% 11,6% 9,6% 9,5% ,8% 9,1% 8,7% Hedelyskolen 3,6% 2,4% 8,2% 0,4% 4,9% 4,0% 4,6% 4,1% 4,6% 5,3% 11,5% 4,9% 6,5% 8,3% Holmeagerskolen 4,8% 5,3% 5,9% 5,5% 4,7% 5,1% 4,8% 6,1% 7,1% 6,6% - 5,6% 6,5% 2,1% Hundigeskolen ,2% 9,9% 7,2% 10,7% 9,3% 9,1% 7,5% Karlslunde Skole 5,4% 4,6% 5,1% 8,0% 4,8% 3,9% 6,7% 5,2% 7,4% 10,5% 3,7% 5,9% 6,0% 6,1% Krogårdskolen 6,5% 6,7% 5,6% 6,0% 6,7% 8,2% 5,9% 9,1% 8,3% 11,5% - 7,4% 7,0% 6,6% Lundegårdskolen 4,3% 3,7% 7,1% 5,9% 4,8% 6,0% ,3% 5,4% 5,5% Mosedeskolen 4,4% 5,3% 5,8% 4,9% 5,8% 4,9% 3,0% 5,4% 6,3% 5,9% - 5,2% 5,0% 4,7% Strandskolen 4,0% 5,5% 5,5% 5,4% 5,3% 6,0% 6,0% 7,4% 8,0% 8,7% - 6,2% 5,4% 5,8% Tjørnelyskolen 6,7% 7,1% 6,9% 7,5% 3,8% 6,4% 3,4% 5,5% 8,6% 2,8% - 5,9% 6,3% 6,0% Tune Skole 4,4% 4,6% 4,8% 5,7% 6,3% 5,9% 6,9% 8,8% 8,7% 7,7% - 6,4% 5,3% 6,2% Gennemsnit ,5% 5,2% 6,4% 5,7% 6,1% 6,0% 5,4% 7,0% 7,9% 7,4% 8,6% 6,3% - - Gennemsnit ,5% 5,7% 5,4% 5,5% 5,4% 6,3% 6,5% 8,1% 8,8% 7,8% 10,8% - 6,5% - Gennemsnit ,1% 5,3% 5,1% 5,3% 5,5% 6,1% 6,5% 7,1% 7,5% 7,3% 9,2% - - 6,1% Specialskoler Skole Klassetrin Gns Gns Gns Bugtskolen De Unges Hus Notgangen Familiehusenes Skole ,5% - - Kirkemosegård ,9% 21,3% 11,1% 11,4% 11,0% - 16,7% 8,3% - Gennemsnit ,9% 21,3% 11,1% 11,4% 11,0% - 12,6% - - Gennemsnit ,0% 4,0% 12,3% 16,5% 11,4% 10,1% 0,0% - 8,3% - Gennemsnit Kilde: UNI-C statistik & Analyse, juni Data fra Familiehusenes skole er indhentet separat via skolelederen. Normalområdet Som det fremgår af ovenstående tabel er der tale om store forskelle skolerne indbyrdes. At det kommunale gennemsnit udgør 6,3 % (svarer til et elevfravær på 12 dage i gennemsnit) må karakteriseres som værende højt. Elevfraværet skal være et opmærksomhedspunkt for skolerne og for skolevæsenet som helhed. Specialområdet De manglende fraværstal vil være et opmærksomhedspunkt i udarbejdelsen af næste kvalitetsrapport 2009/2010. Tendensen, der tegner sig, skal ses som relativ ift. elevernes kontekst, og er en del af årsagen for mange elevers vedkommende til, at de er visiteret til skolerne. Mange elever kommer fra 38

39 normalskolen med et meget højt fravær og udgangspunktet for skolerne er at få eleverne til at trives i skolen igen. Centrene indenfor Børn- og Unge området er opmærksomme på dette og vil gennem samarbejde i bl.a. Udviklings- og Koordinationsudvalget (UK) afdække muligheder for at handle mere proaktivt på problemerne inden de eskalere. Procentdel af skolens undervisning efter 3., 6. og 9. klassetrin der varetages af vikarer: Normalskoler Skole Procentdel af skolen undervisning der varetages af vikarer 3. klassetrin 6. klassetrin 9. klassetrin Gennemsnit 2009 Gennemsnit 2008 Gennemsnit 2007 Damagerskolen 0,0% 20,0% 0,0% 6,7% 8,7% 6,0% Gersagerskolen 25,0% 0,0% - 12,5% 0,0% 9,3% Hedelyskolen 7,0% 17,0% 4,0% 9,3% 9,8% 17,3% Holmeagerskolen 9,5% 11,7% 9,3% 10,2% 4,7% 11,3% Hundigeskolen - - 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% Karlslunde Skole 7,0% 15,0% 8,0% 10,0% 4,5% 6,2% Krogårdskolen 3,0% 31,0% 0,0% 11,3% 10,7% 7,7% Lundegårdskolen 0,0% - - 0,0% 0,0% 7,0% Mosedeskolen 2,0% 0,0% 2,0% 1,3% 3,0% 4,0% Strandskolen 8,8% 4,5% 4,4% 5,9% 5,5% 13,9% Tjørnelyskolen 0,0% 8,0% 3,0% 3,7% 4,3% 4,3% Tune Skole 17,0% 0,0% 0,0% 5,7% 3,2% 6,0% Gennemsnit ,2% 10,7% 3,1% 7,0% - - Gennemsnit ,8% 6,1% 2,4% - 4,8% - Gennemsnit ,2% 8,9% 5,2% - - 7,8% Specialskoler Skole Procentdel af skolen undervisning der varetages af vikarer 3. klassetrin 6. klassetrin 9. klassetrin Gennemsnit 2009 Gennemsnit 2008 Gennemsnit 2007 Bugtskolen 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 1,0% - De Unges Hus Notgangen - - 0,0% 0,0% 0,0% - Familiehusenes Skole 0,0% 0,0% - 0,0% 0,0% - Kirkemosegård - 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% - Gennemsnit ,0% 0,0% 0,0% 0,0% - - Gennemsnit ,5% 0,3% 0,3% - 0,3% - Gennemsnit Kilde: Besvarelse af elektronisk spørgeskema afgivet af skoleleder april-juni Opgørelsen over brug af vikarer viser brugen af ikke uddannede vikarer. I Datamaterialet findes (side 16) skolernes kommentarer til brug af vikarer. Specialskolerne bygger på et to-lærersystem, som et led i deres pædagogiske metoder. Det muliggør mere fleksible løsninger, hvor personalet kan dække vikarbehovet internt og sikre større tryghed og kontinuitet i elevernes læring. 39

40 De tosprogede elever Normalskoler Skole Tosprogsprocent Damagerskolen 13,0% Gersagerskolen 63,0% Hedelyskolen 14,0% Holmeagerskolen 4,0% Hundigeskolen 63,0% Karlslunde Skole 6,0% Krogårdskolen 18,0% Lundegårdskolen 0,0% Mosedeskolen 5,4% Strandskolen 0,6% Tjørnelyskolen 32,0% Tune Skole 1,0% Gennemsnit 2009 * 13,3% Gennemsnit 2008 * 14,3% Gennemsnit 2007 * 14,1% Specialskoler Skole Tosprogsprocent Bugtskolen 0,0% De Unges Hus Notgangen 25,0% Familiehusenes Skole 8,0% Kirkemosegård 11,0% Gennemsnit 2009 * 8,1% Gennemsnit 2008 * 15,4% Gennemsnit 2007 * - * Gennemsnit er vægtet med antal elever fra side 4 i Datamaterialet. Kilde: Besvarelse af elektronisk spørgeskema afgivet af skoleleder april-juni Tosprogsprocenten for begge skoleområder er faldet mellem benchmarkningsårene. 40

41 Antal elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog: Normalskoler Skole Ved at der tilknyttes en ekstra lærer i undervisningen? (på klasse-, årgangsniveau e.l. eller som holddannelse) Ved at der gives supplerende undervisning i dansk som andetsprog uden for den almindelige undervisningstid? Ved at der gives supplerende undervisning i dansk som andetsprog i den almindelige undervisningstid? Total 2009 Total 2008 I hvilken grad organiseres undervisningen i dansk som andetsprog som en integreret del af den almindelige undervisning (en dimension i faget)? Damagerskolen I høj grad Gersagerskolen I nogen grad Hedelyskolen I høj grad Holmeagerskolen I nogen grad Hundigeskolen I høj grad Karlslunde Skole I nogen grad Krogårdskolen I mindre grad Lundegårdskolen Slet ikke Mosedeskolen I mindre grad Strandskolen Slet ikke Tjørnelyskolen I nogen grad Tune Skole I nogen grad Total Total Total Gennemsnit Gennemsnit Specialskoler Skole Ved at der tilknyttes en ekstra lærer i undervisningen? (på klasse-, årgangsniveau e.l. eller som holddannelse) Ved at der gives supplerende undervisning i dansk som andetsprog uden for den almindelige undervisningstid? Ved at der gives supplerende undervisning i dansk som andetsprog i den almindelige undervisningstid? Total 2009 Total 2008 I hvilken grad organiseres undervisningen i dansk som andetsprog som en integreret del af den almindelige undervisning (en dimension i faget)? Bugtskolen Slet ikke De Unges Hus Notgangen I høj grad Familiehusenes Skole I høj grad Kirkemosegård Slet ikke Total Total Total Gennemsnit Gennemsnit Note: Der blev ikke foretaget en opgørelse i 2007 Kilde: Besvarelse af elektronisk spørgeskema afgivet af skoleleder april-juni

42 Specialskolerne har pga. deres pædagogiske metoder og to-lærersystem ikke særlige foranstaltninger for tosprogede elever. Dog har Familiehusenes Skole afsat supplerende undervisning til 1 elev. Specialskolerne har særlig opmærksomhed rettet på den enkelte elev og i udarbejdelse af elevplaner indgår hensynet til elever der har dansk som andet sprog. For yderligere information: Se afsnittet Undervisning af tosprogede elever side 83 I afsnittet Resultater findes der yderligere oplysninger om de tosprogede elevers prøveresultater. Kompetenceudvikling ledere og meritlærere Lederuddannelse I efteråret 2007 påbegyndte Center for Skoler i samarbejde med Danmarks Forvaltningshøjskole et uddannelsesprogram for skoleledelserne i Greve Kommune på Pædagogisk Diplomniveau. I alt 10 skoler fra normal- og to fra specialområdet deltog med hver 1 2 ledere i dette forløb. De første tre moduler blev afsluttet i foråret 2009 i Center for Skolers regi. De resterende moduler afvikles af HR i samarbejde med Handelsskolen i Køge. Førlederkursus Center for Skoler gennemførte (i 2009) i samarbejde med HR et internt førlederforløb med det formål: At forberede deltagerne på, hvad det vil sige at være leder i skolevæsenet samt at give deltagerne mulighed for praktik, hvor det personlige lederskab kan afprøves. To af førleder-kursisterne er efterfølgende blevet ansat i lederstillinger i skolevæsenet inden for normalområdet. Førlederkurset fortsætter i HR-regi i samarbejde med Handelsskolen i Køge. 42

43 Meritlæreruddannelse I samarbejde med University College Sjælland indleder Center for Skoler et meritlæreruddannelsesforløb for på den måde at sikre en tilgang af uddannede undervisere til skoleområdet i Greve Kommune. Som det fremgår af nedenstående tabel over alderssammensætningen af lærerkorpset, er det bydende nødvendigt at skabe forskellige tiltag, der kan sikre en tilgang af uddannede lærere til skolevæsenet inden for normalområdet. Normalskoler - alderssammensætning Skole Damagerskolen 3,2% 17,5% 23,8% 27,0% 28,6% Gersagerskolen 0,0% 20,0% 25,0% 30,0% 25,0% Hedelyskolen 3,4% 31,0% 20,7% 19,0% 25,9% Holmeagerskolen 1,9% 29,6% 16,7% 24,1% 27,8% Hundigeskolen 0,0% 35,8% 17,9% 29,8% 16,5% Karlslunde Skole 2,6% 23,7% 39,5% 18,4% 15,8% Krogårdskolen 4,3% 29,8% 31,9% 19,1% 14,9% Lundegårdskolen 0,0% 26,7% 6,7% 13,3% 53,3% Mosedeskolen 2,1% 29,2% 18,8% 8,3% 41,7% Strandskolen 7,5% 22,6% 17,0% 28,3% 24,5% Tjørnelyskolen 4,5% 27,3% 6,8% 6,8% 54,5% Tune Skole 0,0% 34,0% 29,8% 12,8% 23,4% Gennemsnit ,5% 27,3% 21,2% 19,7% 29,3% Gennemsnit ,9% 27,8% 19,8% 25,4% 25,1% Gennemsnit ,0% 29,0% 20,0% 27,0% 23,0% * Data ikke tilgængelige via kilde. Kilde: Specialskoleralderssammensætning Skole Bugtskolen * De Unges Hus Notgangen * Familiehusenes Skole 0,0% 30,0% 40,0% 20,0% 10,0% Kirkemosegård 0,0% 33,3% 33,3% 33,3% 0,0% Gennemsnit ,0% 31,7% 36,7% 26,7% 5,0% Gennemsnit ,0% 38,2% 35,7% 23,6% 2,6% Gennemsnit * Data ikke tilgængelige via kilde. Kilde: 43

44 Kompetenceudvikling af lærere Andel af skolens egne ressourcer der benyttes på efteruddannelse og kompetenceudvikling af lærere: Normalskoler Skole Antal kursus undervisnings timer Antal kursus transport timer Timesats kr. Kursus undervisning og transport i kr. Kursus afgift kr. Samlet kursusudgift (undervisning + transport + afgift) kr. Antal lærere Udgift pr. lærer 2009 Udgift pr. lærer 2008 Udgift pr. lærer 2007 Damagerskolen Gersagerskolen Hedelyskolen Holmeagerskolen Hundigeskolen Karlslunde Skole Krogårdskolen Lundegårdskolen Mosedeskolen Strandskolen Tjørnelyskolen Tune Skole Gennemsnit / Sum Gennemsnit / Sum Gennemsnit / Sum Kilde: Besvarelse af elektronisk spørgeskema afgivet af skoleleder april-juni 2009 og Normalområdet Målt alene i antal kursustimer er der tale om et fald på 9,5 % mellem de tre benchmarkingår. Når det er et mål at opretholde et fagligt højt kvalifikationsniveau også på undervisningsdelen betyder det, at Center for Skoler sammen med skolelederne til stadighed må se på, hvordan fagligheden kan styrkes yderligere gennem en målrettet indsats med både en central og en lokal kursusvirksomhed dels for at fastholde og efteruddanne de pædagogiske medarbejdere dels for at tiltrække nyuddannede medarbejdere. Nedgangen i antallet af kursustimer er bekymrende for den fortsatte faglige kvalificering og udvikling inden for normalområdet og vil være et opmærksomhedspunkt i kommende handlingstiltag herunder ved indgåelse af nye aftaler mellem Center for Skoler og de enkelte skoler ved aftalestyringen 2009/10 men det er samtidig en forpligtelse for Greve Byråd. Specialskoler Skole Antal kursus undervisnings timer Antal kursus transport timer Timesats kr. Kursus undervisning og transport i kr. Kursus afgift kr. Samlet kursusudgift (undervisning + transport + afgift) kr. Antal lærere Udgift pr. lærer 2009 Udgift pr. lærer 2008 Udgift pr. lærer 2007 Bugtskolen De Unges Hus Notgangen Familiehusenes Skole Kirkemosegård Gennemsnit / Sum Gennemsnit / Sum Gennemsnit / Sum

45 Specialområdet Bugtskolen og Noten har brugt færre midler i år end sidste år, mens de to andre skoler har brugt flere. Der er behov for at gennemgå grundlaget for beregningerne, da der i de to sidstnævnte skoler er indregnet udgifter (udover decideret kursus og videreuddannelsesforbrug) til intern supervision og ledelsessupervision og dertil hørende forbrug af lærer- og pædagogtimer. Der er behov for at sikre samme standardisering af ressourceopgørelsen, som eksisterer på normalskolerne.. Nogle af de mål, der er opnået gennem kurserne, er uddannelse af liniefagslærere, fælles metodisk tilgang til et nyt elevgrundlag, større IT kendskab og bedre konflikthåndtering. Udgiftsoversigt Udgiftsoversigt i 2008 priser: Udgiftsniveau pr. elev (normal, almindelig specialundervisning, specialklasse (20.1), modtagerklasse samt tosprogede) i skoleåret 08/09. Normalskoler Skole Antal elever (Sept. 2008) Udmeldt budget 2008/2009 Andel af ledelse, konsulenter Rammebevilling 2008 Andel uden for rammen 2008 Gns. udgift pr. elev 2008/2009 Gns. udgift pr. elev 2007/2008 Gns. udgift pr. elev 2006/2007 Damagerskolen Gersagerskolen Hedelyskolen Holmeagerskolen Hundigeskolen Karlslunde Skole Krogårdskolen Lundegårdskolen Mosedeskolen Strandskolen Tjørnelyskolen Tune Skole Total Total Total Gennemsnit Gennemsnit Gennemsnit

46 Specialskoler Skole Antal elever (Sept. 2008) Udmeldt budget 2008/2009 Andel af ledelse, konsulenter Rammebevilling 2008 Andel uden for rammen 2008 Gns. udgift pr. elev 2008/2009 Gns. udgift pr. elev 2007/2008 Gns. udgift pr. elev 2006/2007 Bugtskolen De Unges Hus Notgangen * Familiehusenes Skole Kirkemosegård Total Total Total Gennemsnit Gennemsnit Gennemsnit Note: Tallene baserer sig på skoleåret , hvilket dækker to finansår og vil derfor indeholde en mindre difference i forhold til en opgørelse i regnskabstal for et finansår. * De Unges Hus Notgangen er en takstbelagt skole, og vores budget er ikke optaget på kommunens budget. Som en specialskole i Greve Kommune er vores økonomi derfor både forbundet med kommunens økonomi og adskilt fra den. I vores virksomhed indtjener vi et overhæng, som indbetales til kommunen for at dække betaling af de mangeartede servicefunktioner, som kommunen yder til os: administrative funktioner på kommunen, bygningsvedligeholdelse, PPR-funktion og meget mere. Kilde: Center for Skoler Normalområdet Ressourcen udregnes på baggrund af tildeling af lektioner. Lektionsprisen danner baggrund for lønsummen. I lektionsprisen for normalundervisning er indregnet forskellige ydelser, såsom vikar, bibliotek, lejrskoler, elevsamtaler og anden undervisning, som ikke er lektioner mm. Klassetildelingsprincippet anvendes til fordeling af 50 % af UVM s minimumtimetal if. Folkeskoleloven. Dette minimumstal på 50 % skal if. loven gives som stamklasseundervisning. Elevtildelingsprincippet (taxameter i lektioner) anvendes i form af holddannelsestimer. Holddannelsestimerne dækker "resten" af klassernes timer, delehold, holddannelser, specialundervisning mv. Som det fremgår af tabellen ovenfor er der variationer i udgiftsniveauet pr. elev de enkelte skoler imellem. Som helhed betragtet er det kommunale gennemsnit tilfredsstillende. Specialområdet Datagrundlaget for i år er ikke dækkende nok for en analyse, da data ikke er tilgængelige via datakilden. Det må blot konstateres at udgifterne, som forventet overstiger normalområdet. 46

47 Udgiftsoversigt for tosprogede elever i 2008 priser: Skole Antal elever (Sept. 2008) Antal tosprogede elever (Sept. 2008) Toprogsressourcer iflg. ressourceark 2008/2009 Gennemsnitlig udgift pr. tosprogede elev 2008/2009 Gennemsnitlig udgift pr. tosprogede elev 2007/2008 Gennemsnitlig udgift pr. tosprogede elev 2006/2007 Damagerskolen Gersagerskolen Hedelyskolen Holmeagerskolen Hundigeskolen Karlslunde Skole Krogårdskolen Lundegårdskolen Mosedeskolen Strandskolen Tjørnelyskolen Tune Skole Total Total Total Gennemsnit Gennemsnit Gennemsnit Specialskoler Skole Antal elever (Sept. 2008) Antal tosprogede elever (Sept. 2008) Toprogsressourcer iflg. ressourceark 2008/2009 Gennemsnitlig udgift pr. tosprogede elev 2008/2009 Gennemsnitlig udgift pr. tosprogede elev 2007/2008 Gennemsnitlig udgift pr. tosprogede elev 2006/2007 Bugtskolen De Unges Hus Notgangen Familiehusenes Skole Kirkemosegård Total Total Total Gennemsnit Gennemsnit Gennemsnit Note: Tallene baserer sig på skoleåret , hvilket dækker to finansår og vil derfor indeholde en mindre difference i forhold til en opgørelse i regnskabstal for et finansår. Kilde: Center for Skoler Af ovenstående tabel fremgår størrelsen af merudgiften pr. tosprogede elev. Som det ses af tabellen fordeles ressourcen til de tosprogede elever ikke efter en taxametermodel. 47

48 Der uddeles ressourcer efter en progression i behov. Nystartede elever med få sproglige forudsætninger tildeles en større ressource end elever med bedre forudsætninger. Modtagelsesklasser og indskolingsgrupper tildeles særskilt. Det er konsulenten på området, der efter særlige overordnede principper og i henhold til folkeskolelovens krav på området fordeler ressourcerne. Resultater Indledning Fra og med skoleåret 2007/08 blev en ny karakterskala indført i grundskolen (se hosstående tekstboks), som består af 7 trin. Karakteren 02 er nu den lavest mulige beståede karakter. Den ny karakterskala 12: For den fremragende præstation. 10: For den fortrinlige præstation. 7: For den gode præstation. 4: For den jævne præstation. 02: For den tilstrækkelige præstation. 00: For den utilstrækkelige præstation. -3: For den ringe præstation. Fritagelsesgraden 33 er så lav i Greve Kommune, at den reelt ikke er til stede. Partnerskab om Folkeskolen har til brug for den udarbejdede statusanalyse indhentet de opnåede prøveresultater via det kommunale spørgeskema. Herunder behandles udvalgte områder fra folkeskolens prøvetermin og dermed også ovenstående karakterniveau 33 Se side 36 i Datarapporten. 34 Statusanalysen 2009 sammenlignes med statusundersøgelsen Jf. endvidere omtalen af Statusanalysen 2009, Partnerskab om Folkeskolen side

49 Udvalgte områder de afsluttende afgangsprøver 2009 Det naturfaglige område 36 Normalskoler Skole Karakterer MATEMATIK Karakterer GEOGRAFI Karakterer BIOLOGI Færdighed - FSA Problem - FSA Skriftlig - FSA Skriftlig - FSA Karakterer FYSIK/KEMI Praktisk/mund. - FSA Damagerskolen 7,2 6, ,4 Gersagerskolen Hedelyskolen 7,7 6,3 6,7 6,1 6,5 Holmeagerskolen 8,3 6,7 6,7 7,6 6,5 Hundigeskolen 5,5 5,0 4,8 3,5 4,2 Karlslunde Skole 8,7 8,2 7,0 6,1 4,9 Krogårdskolen 7,0 6, ,9 Lundegårdskolen Mosedeskolen 8,5 8,1 7,4 7,1 4,0 Strandskolen 8,8 7,9 7,4 7,2 5,1 Tjørnelyskolen 7,3 7,1 7,3 5,9 5,6 Tune Skole 7,5 7,0 7,3 6,8 6,9 Gennemsnit ,6 6,9 6,8 6,3 5,4 Gennemsnit ,9 5,7 6,9 5,8 5,5 Gennemsnit ,4 5,5 4,1 5,3 4,9 Specialskoler Skole Karakterer MATEMATIK Karakterer GEOGRAFI Karakterer BIOLOGI Færdighed - FSA Problem - FSA Skriftlig - FSA Skriftlig - FSA Karakterer FYSIK/KEMI Praktisk/mund. - FSA Bugtskolen De Unges Hus Notgangen 3,2 1, Familiehusenes Skole Kirkemosegård 3,5 1, ,2 Gennemsnit ,3 1, ,2 Gennemsnit ,2 2, ,0 Gennemsnit Note: Damagerskolen og Krogårdskolen har fået dispensation til at gennemføre et afgangsprøveforløb for fagene biologi og fysik/kemi som en fælles prøve. Note: Alle resultater fra 2007 er blevet konverteret til den nye karakterskala. Kilde: Tabulex juni Normalområdet Som det fremgår af ovenstående tabel er der sket forbedringer på kommunalt plan inden for hovedparten af fagene, som alle må siges at ligge inden for begrebet Den gode præstation - 36 Der henvises generelt for hele dette afsnit til afsnittet Resume af hovedkonklusioner side

50 dog med undtagelse i Fysik/Kemi, der som område betragtet fortsat bør være et opmærksomhedspunkt på alle skoler. Specialområdet Resultaterne for specialskolerne viser en forbedring. De to skoler, der har haft elever til afgangsprøverne, har opkvalificeret den faglige undervisning gennem videreuddannelse af lærer og styrkelse af fagundervisningen. Begge skoler havde i skoleåret ansat en ekstern faglærer i fysik/kemi og resultatet har været særdeles positivt. Generelt for specialskolerne skal det påpeges, at det er forholdsvis få elever, der går til folkeskolens afgangsprøver(fsa) og derfor kan udsvingene fra år til år også skyldes det skiftende elevgrundlag, der sammenlignes med. I år var der 17 elever der gik til FSA Skolelederne beskriver en tydelig faglig forbedring af eleverne ift. det udgangspunkt, de har ved modtagelsen. En succeshistorie, der her skal tilknyttes, er at begge skoler i år for første gang - har haft elever med diagnosen ADHD til FSA. De indgår i det samlede resultat. Folkeskolens afgangsprøver 9. klassetrin Historie, samfundsfag, kristendomskundskab: Normalskoler Skole Karakterer HISTORIE Karakterer SAMFUNDSFAG Karakterer KRISTENDOMKUNDSKAB Mundtlig - FSA Skriftlig - FSA Mundtlig - FSA Damagerskolen - 5,0 5,6 Gersagerskolen Hedelyskolen 7,4-7,5 Holmeagerskolen 7,3-8,4 Hundigeskolen - 7,8 - Karlslunde Skole 6,5 - - Krogårdskolen 7,6 5,0 - Lundegårdskolen Mosedeskolen - 6,5 5,6 Strandskolen 4,6 5,1 - Tjørnelyskolen - 6,7 7,6 Tune Skole 6,9-6,1 Gennemsnit ,7 6,0 6,8 Gennemsnit ,9 6,5 6,2 Gennemsnit ,7 4,3 5,5 50

51 Specialskoler Skole Karakterer HISTORIE Karakterer SAMFUNDSFAG Karakterer KRISTENDOMKUNDSKAB Mundtlig - FSA Skriftlig - FSA Mundtlig - FSA Bugtskolen De Unges Hus Notgangen Familiehusenes Skole Kirkemosegård Gennemsnit Gennemsnit Gennemsnit Note: At ikke alle skoler har et karaktergennemsnit i ovenstående fagområder beror på, at fagene er udtræksfag. Note: Alle resultater fra 2007 er blevet konverteret til den nye karakterskala. Kilde: Tabulex juni Normalområdet Inden for denne fagrække af nye prøvefag er der også sket en forbedring mellem de tre benchmarkingår med undtagelse af faget Samfundsfag. Prædikatet den gode præstation er inden for rækkevidde. Dansk et af skolens kernefag Normalskoler Skole Karakterer DANSK Læsning - FSA Retskrivning - FSA Skr. frem. - FSA Orden - FSA Mundtlig - FSA Damagerskolen 4,0 5,0 4,6 4,3 6,0 Gersagerskolen Hedelyskolen 4,5 5,1 4,6 3,9 6,6 Holmeagerskolen 5,6 6,2 6,1 6,3 8,3 Hundigeskolen 3,0 3,3 2,4 3,4 7,8 Karlslunde Skole 5,9 6,0 6,2 5,4 7,7 Krogårdskolen 4,7 5,4 5,5 5,6 6,4 Lundegårdskolen Mosedeskolen 5,1 5,3 5,2 3,2 6,9 Strandskolen 4,8 5,6 5,3 4,9 7,2 Tjørnelyskolen 5,2 5,9 5,0 4,2 6,8 Tune Skole 5,4 5,6 5,3 4,8 6,9 Gennemsnit ,8 5,3 5,0 4,6 7,1 Gennemsnit ,5 5,4 6,8 6,4 6,5 Gennemsnit ,8 6,2 6,6 6,0 7,1 51

52 Specialskoler Skole Karakterer DANSK Læsning - FSA Retskrivning - FSA Skr. frem. - FSA Orden - FSA Mundtlig - FSA Bugtskolen De Unges Hus Notgangen 1,3 2,3 2,4 2,8 5,7 Familiehusenes Skole Kirkemosegård 0,8 1,2 2,2 5,2 6,7 Gennemsnit ,1 1,8 2,3 4,0 6,2 Gennemsnit ,1 2,2 2,7 4,0 4,4 Gennemsnit Note: Alle resultater fra 2007 er blevet konverteret til den nye karakterskala. Kilde: Tabulex juni Normalområdet Som det fremgår af ovenstående tabel er der tale om en markant nedgang i danskdisciplinerne Læsning og Skriftlig fremstilling over alle tre benchmarkingår med en meget stor nedgang mellem de to sidste. Især er det negativt overraskende inden for delprøven i Læsning, da den kommunale læseundersøgelse fra samme skoleår viste: >>På 9. klassetrin ligger den samlede læsekompetence højt. [ ] I forhold til sidste års læseresultat på dette klassetrin er niveauet hævet med yderligere et procentpoint. Man kunne påpege, at det formentlig er de sidste % af de elever som har læsevanskeligheder, der i særlig grad har behov for en målrettet og intensiv læseundervisning. Det kræver en ekstra indsats at styrke denne elevgruppes læsekompetence. Det betyder, at ca. 86 % af eleverne i 9. klasse forlader folkeskolen med en alderssvarende læsekompetence. Omvendt kan 14 % af eleverne tilsyneladende få svært ved at klare læsekravene i en ungdomsuddannelse. Derfor er der fortsat brug for øget opmærksomhed på læsning og læsning i fagene, hvis vi skal nå det overordnede mål i den kommunale læsepolitik: Målet for alle elever der udgår af folkeskolen er dels, at de besidder en læsekompetence, så de kan klare sig i en ungdomsuddannelse og dels får styrket den alsidige personlige udvikling og sine handlemuligheder.<< 37 Resultaterne fra de afsluttende prøver 2009 viser således, at der er lang vej til målet og at der skal arbejdes endog meget intensivt med denne faglige disciplin 38. Det skal dog bemærkes, at sværhedsgraden i denne deldisciplin var øget ganske meget hvilket kan være en medvirkende årsag til det noget dårlige prøveresultat i Greve Kommune. 39 Men samlet set er elevernes læsekompetencer ikke i orden! For de øvrige discipliner inden for faget Dansk gør det sig også gældende, at der er rum for forbedringer, da karakterniveauet kun i en disciplin opnår karakteren 7, der defineres som Den gode præstation. 37 Citat fra Nedslag i Læseundersøgelse , side Se også side 60, hvor tiltaget LÆS-LÆR-LÆS beskrives. 39 Landsresultatet kendes først primo-medio november Resultatet vil indgå i den politiske behandling. 52

53 Specialområdet Også på specialskolerne er der tale om en markant nedgang i danskdisciplinerne på nær den mundtlige del, som lederne også beskriver, som det område, der får særlig stor opmærksomhed på skolerne. Ellers må årsagssammenhængen findes i de samme observationer, som på normalområdet. De to skoler, der har elever til FSA, er meget fokuseret på, at eleverne skal inkluderes i erhvervsskole, 10. klasse eller erhvervsarbejde. Det kræver en styrkelse af elevernes kompetencer - også i faget dansk. 53

54 Piger og drenge set med karakterøjne i fagene dansk og matematik Normalområdet 9.,DR:DAN Læs FSA 9.,DR:DAN Mdt FSA 9.,DR:DAN Ord FSA 9.,DR:DAN Ret FSA 9.,DR:DAN Skf FSA 9.,DR:MAT Fær FSA 9.,DR:MAT Pro FSA Hedelyskolen 4,63 6,53 3,73 4,66 4,38 7,77 6,26 Karlslunde Skole 5,15 6,74 4,9 4,85 5,2 8 7,65 Krogårdskolen 4,48 6,43 5,25 4,81 4,5 7,96 7,18 Mosedeskolen 4,55 5,61 2,58 4,06 3,45 8 7,58 Strandskolen 4,71 7,03 4,91 5,74 5,09 9,26 8,43 Tune Skole 5,93 6,48 4,76 6,07 5,45 8,72 8,21 Tjørnelyskolen 4,38 6,04 3,83 5,04 4,13 7,04 6,79 Damagerskolen 3,37 5,06 4,11 4,58 3,89 8,47 6,89 Hundigeskolen 4,29 9 3,14 3 2,57 7,86 8,57 Holmeagerskolen 5,64 7,69 5,69 5,75 5,42 8,54 7,08 DR-gennemsnit ,71 6,66 4,29 4,86 4,41 8,16 7,46 DR-gennemsnit ,8 5,3 6,0 4,5 5,8 7,3 5,4 Kommunegennemsnit 2009 Alle elever i normalomr. 4,8 7,1 4,6 5,3 5,0 7,6 6,9 Specialområdet Dagskolen Kirkemosegård 0, ,67 3,14 1,14 De unges Hus ,5 4 DR-gennemsnit ,84 5,00 4,50 1,50 1,84 3,82 2,57 Kommunegennemsnit 2009 Alle elever i specialomr. 1,1 6,2 4,00 1,8 2,3 3,3 1,3 Normalområdet 9.,PI:DAN Læs FSA 9.,PI:DAN Mdt FSA 9.,PI:DAN Ord FSA 9.,PI:DAN Ret FSA 9.,PI:DAN Skf FSA 9.,PI:MAT Fær FSA 9.,PI:MAT Pro FSA Hedelyskolen 4,3 6,8 4,3 5,8 5,05 7,6 6,45 Karlslunde Skole 6,82 8,76 6 7,35 7,47 9,41 8,94 Krogårdskolen 4,95 6,33 6,15 6,2 6,95 5,62 6,19 Mosedeskolen 5,73 8,3 3,87 6,73 7,03 9,13 8,73 Strandskolen 5 7,53 5 5,27 5,87 7,87 6,73 Tune Skole 5 7,31 4,83 5,25 5,22 6,58 5,94 Tjørnelyskolen 5,96 7,58 4,5 6,71 5,96 7,54 7,33 Damagerskolen 4,4 6,72 4,52 5,36 5,16 6,28 5,6 Hundigeskolen 2,7 7,55 3,48 3,37 2,31 4,86 4,14 Holmeagerskolen 5,62 9,1 7,1 6,66 6,97 7,9 6,31 PI-gennemsnit ,05 7,60 4,98 5,87 5,80 7,28 6,64 PI-gennemsnit ,90 7,50 6,70 6,10 7,50 6,70 5,80 Kommunegennemsnit 2009 Alle elever i normalomr. 4,8 7,1 4,6 5,3 5,0 7,6 6,9 Specialområdet Dagskolen Kirkemosegård 1,00 6,25 5,5 1, ,5 De unges Hus 1,5 7 2,5 2,5 2,5 2,5 PI-gennemsnit ,25 6,63 4,00 2,00 2,75 3,25 2,50 Kommunegennemsnit 2009 Alle elever i specialomr. 1,1 6,2 4,00 1,8 2,3 3,3 1,3 54

55 Vedr. dette og de følgende dataudtræk henvises endvidere til beskrivelsen på side 28 i afsnittet Om datagrundlaget Som det fremgår af tabellen er der tale om kønsspecifikke forskelle i de opnåede prøveresultater. Pigerne klarer sig generelt bedst i faget dansk, hvorimod drengene er bedre i faget matematik - mest markant inden for normalområdet. Denne kønsspecifikke forskel bør være et opmærksomhedspunkt både lokalt på skolerne og centralt. Afgangsprøven 9. klasse 2009 for specialundervisningselever Spc:DAN Læs FSA Spc:DAN Mdt FSA Spc:DAN Ord FSA Spc:DAN Ret FSA Spc:DAN Skf FSA Hedelyskolen 2,0 2,0 2,0 Spc:ENG Mdt FSA Spc:ENG Skr FSA Spc:F/K Prm FSA Spc:MAT Fær FSA Spc:MAT Pro FSA Spc:OBL FSA Krogårdskolen 2,0 4,0 7,0 4,0 2,0 4,0 2,0 10,0 10,0 4,0 De unges Hus 1,3 5,7 2,8 2,3 2,4 5,4 2,4 3,2 1,0 Gennemsnit 1,8 4,8 3,9 3,2 2,1 4,7 2,4 2,0 6,6 5,5 4,0 Kommunegns Alle elever 4,8 7,1 4,6 5,3 5,0 7,1 6,7 5,4 7,6 6,9 7,6 Databehandling: Center for Skoler, august Dagskolen Kirkemosegård er ikke med i tabellen, da eleverne er registrerede som normalskole-elever, Ovenstående tabel viser alene de elever, som i skolernes elevadministrationsprogram, er blevet indberettet som specialundervisningselever 40. For at give et mere dækkende billede af dette område bør denne tabel sammenholdes med de øvrige prøveresultater for de fire skoler inden for specialområdet. Afgangsprøven 9. klasse 2009 for elever: Dansk som andetsprog DAN Læs FSA DAN Mdt FSA DAN Ord FSA DAN Ret FSA DAN Skf FSA ENG Mdt FSA ENG Skr FSA F/K Prm FSA GEO Skr FSA MAT Fær FSA MAT Pro FSA Hedelyskolen Hundigeskolen 2,96 8,57 3,65 3,09 2,43 6,74 5,22 4,75 5,91 5,59 8,26 Gennemsnit ,96 8,57 3,65 3,09 2,43 5,37 4,00 5,22 4,75 7,96 4,80 8,26 Kommunegns Alle elever 4,8 7,1 4,6 5,3 5,0 7,1 6,7 5,4 6,8 7,6 6,9 7,6 Databehandling: Center for Skoler, august 2009 Ovenstående tabel viser alene de elever, som i skolernes elevadministrationsprogram, er blevet indberettet som elever med dansk som andetsprog 41. OBL FSA 40 Se afsnittet om datagrundlaget side Se afsnittet om datagrundlaget side

56 Tosprogede elever sammenlignet med etsprogede I følge lovbekendtgørelsen skal den kommunale kvalitetsrapport omfatte særlige dataudtræk vedr. f.eks. de tosprogede elevers resultater. Herunder er der foretaget en særlig datakørsel 42 og sammenligning mellem tosprogede og etsprogedes elevers resultater i fagene dansk og matematik 43. 2spr: DAN Læs Ej 2spr DAN Læs 2spr: DAN Mdt Ej 2spr: DAN Mdt 2spr: DAN Ord Ej 2spr DAN Ord Hedelyskolen 4,33 4,57 6,45 6,67 3,18 4,11 5 5,07 3,82 4,8 7,38 7,8 4,31 6,89 Karlslunde Skole 7 5,89 7 7,71 4 5,44 2 6,11 7 6,22 4 8,78 2 8,42 Krogårdskolen 4,6 4,69 6,4 6,39 6,4 5,53 6 5,33 5,4 5,53 7 6,95 6,4 6,8 Mosedeskolen 7 5,08 4 6,94 2 3,21 7 5,31 7 5, , ,1 Strandskolen 4,9 4 7,24 4 4,96 5,71 2 5,39 9,02 8,08 Tune Skole 4 5, ,89 4 4,81 7 5,59 4 5, ,5 10 6,91 Tjørnelyskolen 3,5 5,85 5,5 7,35 3,57 4,41 4,29 6,53 3,93 5,5 6,29 7,71 6,14 7,44 Damagerskolen 2,67 4,05 3,33 6,22 2,67 4,46 4,33 5,07 2 4,8 5,33 7,37 3,67 6,34 Hundigeskolen 2,96 3,2 8,83 5,83 3,58 3,08 3,29 3,3 2,42 2,25 6,17 4,08 5,61 3,92 Holmeagerskolen 4,33 5,69 7 8,39 4,33 6,42 6 6,16 2,67 6,27 8 8,27 6 6,78 Gennemsnit ,5 4,9 6,3 7,0 3,8 4,6 5,0 5,4 4,0 5,1 7,4 7,6 6,0 7,0 2spr DAN Ret Ej 2spr DAN Ret 2spr DAN Skf Ej 2spr DAN Skf 2spr MAT Fær Ej 2spr MAT Fær 2spr MAT Pro Ej 2spr MAT Pro Gennemsnit ,8 6,8 5,4 6,9 5,4 6,3 4,5 5,7 5,4 6,9 5,6 7,4 4,6 6 Som det fremgår af denne sammenligning er der en forskel på de opnåede prøveresultater (på FSA-niveau) mellem de to grupper en forskel der også kan ses i andre undersøgelser (eksempelvis i den kommunale læseundersøgelse); dette er samtidig en understregning af nødvendigheden af en særlig indsats over for denne elevgruppe. I forrige Kvalitetsrapport for skoleåret blev der angivet følgende: Men der skal også ske en særlig indsats inden for faget matematik for denne elevgruppe. hvilket ser ud til at have fundet sted! 42 Datakørslen er foretaget i Center for Skoler. 43 Det samlede Datamateriale omfatter samtlige resultater, som de tosprogede elever har opnået ved de afsluttende afgangsprøver

57 Pædagogiske undersøgelser/projekter i skoleåret Indledning I Kvalitetsrapporten for skoleåret indgår følgende større undersøgelser og projekter: 1. Den kommunale læseundersøgelse i skoleåret a. Læs Lær Læs b. Sprogvurdering i børnehaveklassen c. Læseløft og LUS 2. GodSkole. 3. Profilskolerne i Nord fra ide til drift. 4. Kom godt fra start 5. Udviklingsprojekt for dygtige elever på Tjørnelyskolen. 6. Skole-hjemvejledere for tosprogede forældre og elever. 7. Skolernes visionsarbejde - se side Partnerskab om Folkeskolen se også side 22 Den kommunale læseundersøgelse : Fokusområde 1 På baggrund af Læseundersøgelsen indstillede Center for Skoler til politisk beslutning i Børne- og Ungeudvalget juni 2009 nedenstående Læsemål for det/de kommende skoleår: Læsemål for klassetrin skoleåret og skoleåret Der skal fortsat arbejdes med begynderlæsning (afkodning; sikkerhed og hurtighed) samt med læseforståelse, styrkelse af ordforråd og begrebsdannelse, faglig læsning på tværs af fagene samt hensigtsmæssige læsestrategier. Ligeledes skal der arbejdes med Læseløft og LUS skal (som et evalueringsredskab) inddrages i arbejdet med læsning. Læsemål: 1. En forbedring af læseresultaterne på 5 procentpoint på hvert klassetrin i forhold til seneste landsafprøvning både på kommunalt og skoleniveau 2. At mindske forskellen mellem læseresultatet for alle elever og de tosprogede elever med 2 procentpoint på hvert klassetrin Læsemål for klassetrin skoleåret og skoleåret Der skal fortsat arbejdes med automatisering af læsning samt med læseforståelse og læseforståelsestrategier. Derudover skal der arbejdes intensivt med forskellige læsestrategier ikke kun i faget dansk, men på tværs af fagene således, at forståelsesperspektivet tilgodeses bedst muligt. Læsemål: 1. En forbedring af læseresultaterne på 5 procentpoint på hvert klassetrin i forhold til seneste landsafprøvning både på kommunalt og skoleniveau 2. At mindske forskellen mellem læseresultatet for alle elever og de tosprogede elever med 2 procentpoint på hvert klassetrin 57

58 Konklusion Resultatet af læseundersøgelsen peger på, at der skal et øget fokus på at styrke arbejdet med sprogforståelse. Elevernes manglende ordforråd, begrebsdannelse og kendskab til læseforståelsesstrategier ser ud til at skygge for den gode læseudvikling på mellemtrinnet. Center for Skoler ønsker at styrke de lokale læsevejledere i at være synlige ressourcepersoner på skolerne. Således er der på alle skoler afsat timer til læsevejledernetværksmøder og en målrettet efteruddannelse af læsevejlederne i skoleår Læsevejledernetværket styrkes således, at der er fokus på videndeling på tværs af skolerne. Målet er at sætte fokus på de faglige og pædagogiske tiltag og dermed sikre, at de kommunale læsemål kan indfries. Center for Skoler har endvidere lavet et fagligt læsekursus for ca. 200 lærere med titlen Læs- Lær-Læs 44. Den obligatoriske sprogvurdering i børnehaveklassen Fra august 2009 er det obligatorisk at sprogvurdere alle børn i børnehaveklassen 45. Sprogvurderingen er et pædagogisk redskab; der er fokus på at komme fra indsigt til indsats i forhold til at styrke det enkelte barns sprogudvikling. Børne- og Ungeudvalget vedtog juni 2009 Center for Skoler indstilling vedr. Sprogvurdering i børnehaveklassen. I folkeskolerne i Greve Kommune er det obligatorisk at sprogvurdere alle børn i børnehaveklassen med Læseevaluering af Ina Borstrøm og Dorthe Klint Petersen og KTI (kontrolleret tegne- og iagttagelse). Center for Skoler har endvidere udgivet en informationsfolder om Læse- og sprogudvikling), den er uddelt på det første forældremøde i børnehaveklassen. Forslag til tiltag Uddannelsesmål Med udgangspunkt i læseundersøgelsen fremlægges nedenstående til tiltag. 1. Fortsat faglig opkvalificering af lærerne. Kommunalt fortsættelseskursus i faglig læsning til alle lærere på mellemtrinnet Fælles faglige inspirationsdage med oplægsholdere 2. Indføring af obligatoriske læse- og skrivekonferencer på alle klassetrin 3. Fortsat styrkelse af læsevejlederrollen som ressourceperson på skolerne Hensigten med de tre tiltag er at styrke og intensivere allerede igangsatte indsatser. Ved at bygge på de erfaringer, der allerede er på området, ønsker vi at sætte yderligere fokus på faglig læsning og god læseudvikling for alle børn. Set i lyset af de internationale læseundersøgelser og kommunens egen læseundersøgelse, må der gøres en forstærket og målrettet indsats for at sikre, at alle elever, både de svageste og de dygtigste, bliver mere kompetente læsere og fortsat udvikler deres læsekompetence på mellemtrinnet og i udskolingen. Overgangen fra indskolingen ser i særlig grad ud til at være kompliceret. Eleverne skal her mestre at gå fra læseproces til også kunne læse for at lære. Der er fortsat brug for et fagligt kompetenceløft, der sikrer, at lærere er fagligt velkvalificerede til at arbejde med læsning i fagene. Læseløft og LUS På baggrund af de gode erfaringer med Læseløft og LUS (LæseUdviklingsSkema) fra det kommunale pilotprojekt besluttede Børne- og Ungeudvalget at implementere dette på samtlige skoler i Greve Kommune fra skoleåret Skolernes egne Kvalitetsrapporter og den Kommunale Læseundersøgelse viser, at begge tiltag har en positiv effekt på læseresultaterne i indskolingen. Skolerne beskriver, at de har særdeles 44 En kort beskrivelse af dette forløb i skoleåret kan fås gennem dette link. 45 En kort beskrivelse kan fås gennem dette link. 58

59 gode erfaringer med at arbejde målrettet med Læseløft. LUS er efterhånden ved at være godt implementeret på skolerne og lærerne oplever det som et godt redskab til at styrke den målrettede læseindsats for alle elever. I forlængelse af LUS og Læseløft beskriver flere skoler, at de har indført klasselæsekonferencer for at styrke den målrettede læseindsats i alle klasser. Center for Skoler arbejde for: At læseløft og LUS fortsat er obligatorisk i indskolingen At Center for Skoler fortsat udbyder LUS-kursus for kommende 1. klasselærere At Center for Skoler i samarbejde med skolerne vurderer, hvornår der er behov for uddannelse af nye Læseløft-lærere God Skole God Skole er et professionelt evalueringsværktøj udviklet til at hjælpe skoler med at gennemføre en løbende evaluering, som skal understøtte trivslen i klassen og hos den enkelte elev. Ud over elevernes trivsel måles der også på elevernes engagement og glæde ved at gå i skole. To gange i løbet af skoleåret har eleverne i 3., 5. og 7. klasse udfyldt et elektronisk spørgeskema. Eleverne i 3. klasse svarer på 24 spørgsmål, mens eleverne i 5. og 7. klasse svarer på 40 spørgsmål. Spørgsmålene er inddelt i fire kategorier: Det rare, det engagerede, det meningsfulde samt undervisningsformen. Spørgsmålene besvares ud fra en skala fra et til syv, hvor et er dårligst og syv er bedst. For skoleåret 2008/2009 har Center for Skoler valgt at kigge på det seneste samlede resultat for hele kommunen. På denne baggrund er der ikke udarbejdet en beskrivelse fra de enkelte skoler 46. Konklusion på kommunalt plan For at få et samlet, gennemsnitligt overblik gældende for hele kommunen er der nedenstående indsat grafer for alle tre klassetrin indeholdende værdierne for samtlige svar, samt en middelværdi. Denne fremgangsmåde giver mulighed for generelle konklusioner og for at få øje på enkeltspørgsmål, som er distinkte i deres resultat. 3. klasse Middelværdi: 6,6 46 Bilag 3 omfatter en liste over samtlige spørgsmål. 59

60 For spørgsmålene besvaret af 3. klasseeleverne gælder følgende: 1-7 omhandler det rare, 8-14 omhandler det engagerede, omhandler det meningsfulde og omhandler undervisningsformen. Både det samlede resultat, og scoren for de enkelte spørgsmål, ligger rigtig højt i 3. klassernes besvarelse. Ingen spørgsmål giver umiddelbart anledning til nærmere eftersyn, og det kan konstateres, at der er tale om endog meget fine resultater på alle områder. Således scores der ikke under værdien 6 på et eneste af spørgsmålene. 5. klasse Middelværdi: 5,75 For spørgsmålene besvaret af 5. klasseeleverne gælder følgende: 1-10 omhandler det rare, omhandler det engagerede, omhandler det meningsfulde og omhandler undervisningsformen. På 5. klassetrin er der enkelte spørgsmål, hvor resultatet er værd at bemærke. Spøgsmål 6 har du oplevet skolen som et fysisk smukt sted at være? scorer tydeligt lavere end alle andre spørgsmål. I en undersøgelse af denne type angives der ikke årsager til resultaterne, men under alle omstændigheder kan det være en opgave for den enkelte skole at arbejde med, hvordan skolen kan blive et fysisk mere atrraktivt sted at være. Derudover er det værd at bemærke sammenhængen imellem spørgsmål 2 har du været tryg i frikvarterene? og spørgsmål 25 har du haft det sjovt i frikvarterene? Her er scoren høj, i begge tilfælde over 6, og det bliver tydeligt, at der er en tryg og god stemning i de frikvarterer og pauser, som er i løbet af en skoledag. Det er væsentligt, for elever, der ikke trives i de sociale sammenhænge i skolen, kan have svært ved at modtage læring, da utryghed og mangel på glæde i hverdagen overskygger det faglige. 60

61 7. klasse Middelværdi: 5,55 For spørgsmålene besvaret af 7. klasseeleverne gælder følgende: 1-10 omhandler det rare, omhandler det engagerede, omhandler det meningsfulde og omhandler undervisningsformen. For 7. klasseeleverne er det igen spørgsmål 6 har du oplevet skolen som et fysisk smukt sted at være?, der er springer i øjnene, samt den positive sammenhæng mellem 2 har du været tryg i frikvarterene? og spørgsmål 25 har du haft det sjovt i frikvarterene?. Spørgsmål 16 har undervisningen været spændende?, spørgsmål 17 har du været god til at hjælpe med at gøre undervisningen spændende? og spørgsmål 20 har jeres regler virket godt i undervisningen? scores relativit lavere end de øvrige, og kan give anledning til didaktiske og pædagogiske overvejelser på skolerne hvorledes kan undervisningen gøres mere spændende, og hvordan kan eleverne gøres/gøre sig selv mere ansvarlige for udbyttet af undervisningen? Tre af de fire specialskoler har gennemført God Skole undersøgelsen 47. Bugtskolen deltager ikke i undersøgelsen da det sidste år blev besluttet 48, at den er for vanskelig at gennemføre hos det elevgrundlag skolen har. De tre skoleledere vurderer i deres beskrivelsesrapporter, at besvarelserne er positive og I en sammenfatning af undersøgelsen og elevernes udsagn kommer det til udtryk, at: Eleverne mærker at der bliver taget hånd om deres problemer i forhold til deres undervisningsmæssige niveau. Eleverne udtrykker samlet set at de er trygge ved, at der ikke er så mange elever i klasserne. Eleverne er meget glade for maden på skolen. Eleverne kan bedst arbejde individuelt har det svært ved klasseundervisning i længere tid af gangen falder ud. Eleverne er trygge ved de voksne på skolen. Eleverne (nogle) er bange for at blive mobbet af de stærke elever, der også er på skolen. Nogle elever har meget svært ved at holde koncentrationen i længere tid ad gangen. Der er mærkbare forbedringer af elevernes trivsel for de elever,som skolerne har over en længere periode på 2-3 år. 47 Skolerne har offentliggjort God Skole resultaterne på egne hjemmesider 48 Se venligst kvalitetsrapport for skoleåret 2007/2008 for uddybende forklaring 61

62 Eleverne får troen på egne faglige kvaliteter tilbage. Eleverne får troen tilbage på, at de igen kan indgå i børne- og ungefællesskaber. Det vurderes endvidere, at God Skole undersøgelsen på de tre skoler generelt set er et meget godt skema til at få en god snak med den enkelte elev om skolesituationen. Samlet konklusion På baggrund af det store antal respondenter er der her tale om et validt datamateriale, og på den baggrund kan det konkluderes, at den generelle trivsel og glæde ved at gå i skole er høj i Greve Kommune. Dog er det værd at bemærke, at middelværdierne, altså den gennemsnitlige score af alle spørgsmål, er faldende jo ældre eleverne bliver. Dette faktum kan give anledning til, både generelt og på specifikke områder, at diskutere hvordan skolerne kan lykkes med at fastholde elevernes trivsel og glæde ved at gå i skole hele vejen igennem forløbet fra klasse. Profilskolerne i Nord På baggrund af beslutningen i Greve Byråd december 2006 om at etablere to Profilskoler i Hundigeområdet (Hundigeskolen og Gersagerskolen) blev nedenstående koncept udarbejdet: Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne, så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler ændres til at følge Greve Kommunes generelle elevsammensætning i såvel social henseende som i forhold til tosprogede. Som baggrund for styrkelse og udvikling af den daglige og pædagogiske profil er der udarbejdet et koncept for en idræts-, kost og sundhedsprofil med virkning for alle klassetrin på de to skoler. Konceptet skal understøtte bestræbelserne på at gøre de to skoler til attraktive skoler, som er i stand til at tiltrække og fastholde de elever og forældre, der hører til skoledistrikterne. De tre profiltemaer vil indgå som delelementer i en styrkelse af skolernes faglighed og tryghed for skolernes elever. Derudover skal konceptet understøtte undervisning i al almindelighed, således at skolerne skiller sig ud fra andre skoler ikke alene ved profilkonceptet, men ved deres kvaliteter som gode skoler. Profilskoleprojektet er endeligt igangsat fra begyndelsen af skoleåret 2008/2009, og de to skoler har således gennemført deres første skoleår under det nye koncept. Skolerne har tilsammen opgaven for et helt skoleforløb (bh.kl. 9. kl.). Gersagerskolen har ansvar for eleverne fra 0. til og med 6. klassetrin, Hundigeskolen for klassetrinene 7. til og med 9. Desuden har Hundigeskolens ledelse ansvaret for Greve 10. klassetilbud, som fra skoleåret 2008/09 er placeret i en afdeling på Hundigeskolen. Sammenfatning af skolernes beskrivelser Profilskolernes fokus har især ligget på tre områder At få skabt en anderledes skole med en markant profil. At få vendt den negative omtale om skolerne til positive historier om skoler i udvikling. At få bremset elevnedgangen og fastholde de nye elever. At eleverne får udbytte af den høje faglige standard, som skolerne har. 62

63 Gersagerskolen (0 6. klasse): Et mål med dannelsen af profilskolerne er bl.a. at ændre elevsammensætningen og få flere elever til skolen. Flere elever vil betyde flere ressourcer i tildeling og dermed øgede muligheder og energi til skolen. I 2008/09 er antallet af elever samlet gået nedad, men alligevel ser vi det som et fremskridt, at vi har mange tilfredse elever og forældre, og vi forsøger hele tiden at gøre det bedste for de elever, der går på skolen. Det har været muligt ikke mindst pga. de ekstra ressourcer, der er tildelt projektet. Det er positivt, at antallet af børnehaveklasseelever i skoleåret 2008/09 og i 2009/10 har været stigende i forhold til 2007/08, idet en forholdsvis større del af distriktets forældre har valgt profilprojektet. I 2007/08 var der indskrevet 32 børn i børnehaveklassen, i 2008/09 er der indskrevet 43 børn og i 2009/10 er der indskrevet 41 børn. På trods af stor til- og fraflytning blandt skolens elever gennemfører skolen undervisning med høj kvalitet. Skolen bevarer kontinuitet og stabilitet for den enkelte elevs læring. Skolen har stor viden om arbejdet med inklusion og de værktøjer, som kan benyttes i dette arbejde. Arbejdet med inkludering af børn med vanskeligheder er et styrkeområde, og skolen har erfaring med mange børn, hvor inklusionen på skolen er lykkedes. Forældrene har efterfølgende været yderst tilfredse med samarbejdet og med undervisningen. Skolen har stor erfaring med at undervise tosprogede elever og positiv erfaring med at samarbejde med tosprogede forældre. Udvikling af en dokumentations - og evalueringskultur er igangsat gennem profilprojektet. Arbejdet med dette styrkes gennem de enkelte lærerteams beskrivelser af undervisningens mål og indhold. Læseresultaterne viser, at skolens støtte til den enkelte elev har virkning. Skolen arbejder med handleplaner for den enkelte elev og arbejdet med udvikling af elevplaner videreføres næste skoleår med fokus på læsning. De sidste to år er der igangsat et udvidet samarbejde med daginstitutioner i nordområdet, Den røde tråd. Den tværfaglige indsats med specialpædagogisk bistand til elever med særlige behov i børnehaveklassen bevirker, at elever i dag får hurtigere hjælp og støtte. Der er dog stadig behov for udvikling af denne indsats og behov for øget tværfagligt samarbejde omkring den enkelte familie og det enkelte barn. Skolens imagepleje er i fokus; lærere, pædagoger og teknisk-administrativt personale er dagligt og i planlægningen af skolens aktiviteter opmærksomme på den gode historie. Hundigeskolen (7. 9. klasse): For Hundigeskolens vedkommende er der sket det, at efter mange års negativ omtale af skolen, hvor der har været sat lighedstegn mellem boligområdets problemer og skolen, er det gennem en offensiv PR -strategi lykkedes, at få skabt en del positiv opmærksomhed og interesse omkring skoletilbuddet. Dette ses ved, at flere kontakter skolen, fordi de synes, at det er et spændende projekt, som de gerne vil vide mere om senest har fagbladet Skolelederen vist interesse, og der er planlagt en artikel i septembernummeret om projektet. Den positive omtale betyder også, at skolen nu oplever forældre, som positivt vælger Hundigeskolen til. Det betyder, at det er lykkedes i første skoleår 2008/09 at fastholde elevtallet i de 6 klasser, der udgør overbygningen. I begyndelsen af skoleåret var der 106 elever og i slutningen 107 elever. 63

64 Elevomsætningen i skoleåret gjorde, at elevsammensætningen over året ændrede sig fra 68 % tosprogede i begyndelsen af skoleåret til 62 % i slutningen. En ikke uvæsentlig ændring (8 %), som giver håb om, at den positive udvikling kan fortsætte. Hundigeskolen har, for at styrke fagligheden, sat fokus på læsning. Der har i skoleåret været fast 20 minutters læsebånd hver morgen i alle klasser. Alle elever har derudover haft 30 lektioner ugentligt i deres grundskema og har desuden skullet vælge min. 4 timer i eftermiddagsbåndet, hvor profilfagene har fået særlig plads. At Hundigeskolen har fokus på faglighed kan bl.a. ses af, at dens gennemsnitskarakterer sammenlignet med skoler med tilsvarende elevgrundlag ofte er højere. Sammenlignet med f.eks. Gadehaveskolen i Høje Taastrup, som er en af Greve Kommunes benchmarking kommuner, ligger Hundigeskolen 0,6 point højere i det samlede karaktergennemsnit. Konklusion på kommunalt plan Profilskoleprojektet på Gersagerskolen og Hundigeskolen er igangsat for at ændre opfattelsen af de to skoler, således at de forældre, der bor i det fælles skoledistrikt, vælger skolerne. Skoleåret 2008/09 var første år efter ændringen. Her blev de to skolers klasser slået sammen på tværs, således at alle klasser fra børnehaveklasse til 6. klasse nu går på Gersagerskolen og klasserne fra klasse på Hundigeskolen. Hundigeskolens elevsammensætning blev ændret fra godt 90 % elever med anden etnisk baggrund end dansk til ca. 60 %. Det har været opfattet som et skridt i den rigtige retning. På Gersagerskolen var forholdet, at man gik fra ca. 40 % før sammenlægningen til ca. 60 % efter. Denne ændring har forældrene på Gersagerskolen ikke oplevet som en positiv udvikling. En anden årsag kan være, at der var forholdsvis stor forskel på antallet af elever på de to skoler, nemlig 108 elever på Hundigeskolen og 250 på Gersagerskolen fra skoleårets start august Selve strukturændringen har naturligt bekymret forældrene, og igen ser det ud til, at Gersagerskolens forældre været mest bekymret. Denne bekymring udtrykkes måske ved, at der i dette skoleår har været større afgang fra Gersagerskolen end fra Hundigeskolen. Fra skoleårets start var der i alt 250 elever på Gersagerskolen og i slutningen af skoleåret 225 elever. Hundigeskolen derimod startede og sluttede med 108 elever. Der er ikke taget højde for eventuel elevomsætning. Administrationen skønner, at det vil tage tid at vende udviklingen. Der skal især være fokus på overgangen fra børnehave til skole, således at umiddelbar accept af tilbuddet skabes nedefra. Et faktum der understøttedes af, at politikerne bl.a. gennem en mindre skoledistriktsændring i Nord opnåede, at flere forældre til børnehaveklassebørn vælger Gersagerskolen. Disse nye forældre og deres børn har ikke været en del af strukturændringen og kan derfor alene forholde sig til de faktiske pædagogiske og praktiske forhold på skolen. Herefter er det op til skolens bestyrelse, ledelse og medarbejdere at vise, at Gersagerskolen lever op til forældrenes forventninger og måske lidt til. Hundigeskolen på sin side skal vise, at den fortsat kan opnå gode faglige og sociale resultater således, at forældrene på Gersagerskolen vælger denne skole efter 6. klassetrin. 64

65 Kom godt fra start! Om indskolingsgrupper for tosprogede elever i Greve Kommuner Siden skoleåret har der været etableret indskolingsgrupper i Greve Kommunes skolevæsen. Indskolingsgrupper er et særligt sprogtilbud til tosprogede elever fra børnehaveklasse til 3. klasse med det formål at give eleverne bedre sproglige og danskfaglige læringsmuligheder. Baggrunden var, at tidligere undersøgelser i Greve Kommune og på landsplan viste, at tosprogede elever generelt klarer sig dårligere og har et lavere læsestandpunkt end etsprogede elever. En projektgruppe har fulgt elevernes sproglige og faglige udvikling gennem tre årlige evalueringer i perioden fra Evalueringer er beskrevet i tre rapporter, som kan ses gennem dette link. Projektgruppen er nedlagt og indskolingsgrupperne fortsætter på de involverede skoler, som er Damagerskolen, Karlslunde skole, Holmeagerskolen og Mosedeskolen. Lovgrundlag De tosprogede elever, som indskrives i indskolingsgrupperne, har vanskeligheder med det danske sprog. Dette er dokumenteret via sprogscreeninger i børnehaven. Det er således børn med det største behov for støtte, som henvises til en anden skole end distriktsskolen. Muligheden for at etablere indskolingsgrupper er beskrevet i bekendtgørelse for folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog: Elever kan henvises til en anden skole end distriktsskolen, hvis det ved optagelsen vurderes, at eleven har et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte i form af undervisning i dansk som andetsprog, og det vurderes at være pædagogisk påkrævet at henvise eleven. ( Bek. Nr. 31 af 10. januar 2006, kap. 2 9) Sprogvurdering og evaluering af læseforudsætninger og læseudvikling De tosprogede elevers sproglige og faglige udvikling er løbende blevet fulgt af projektgruppen i de første tre år, og resultaterne er beskrevet i rapporterne. Fremover vil der fortsat være behov for at følge den faglige og sociale udvikling for eleverne i indskolingsgrupperne. Derfor vil elevernes resultater fra blive fulgt i den kommunale læseevaluering og de obligatoriske sprogvurderinger i børnehaveklasserne. Resultaterne vil blive fulgt op i kommende kvalitetsrapporter eller i den årlige kommunale læseundersøgelse. 65

66 Dygtige elever Projekt Tjørnelyskolen for dygtige børn Greve Kommune har et tre-årigt udviklingsprojekt på Tjørnelyskolen med fokus på identifikation af dygtige elever og iværksættelse af faglige forløb, der udfordrer børn med særlige forudsætninger. Undervisningsministeriet har bevilget i alt kr til projektet. Der skal hvert år pr. 31. juli indsendes en delrapport og et delregnskab for projektet. Der er udarbejdet rapporter for første og andet år, som kan ses på og Formålet for projekt Tjørnelyskolen for dygtige børn Udviklingsprojektets formål kan beskrives således: - At udvikle retningslinier for identifikation af elever med særlige forudsætninger - At få større viden om og erfaring med undervisningen af børn med særlige forudsætninger - At udvikle metoder og organisationsformer som bedre tilgodeser børn med særlige evner/talenter - At udvikle samarbejde om undervisning af dygtige elever med Greve Gymnasium - At dokumentere udviklingsprojektets resultater i samarbejde med et forskerteam Der er nedsat en projektgruppe med deltagelse af repræsentanter fra Center for Skoler, skolens ledelse, skolebestyrelsen og lærerne. Delkonklusion fra de to første projekt år Alle involverede både elever, lærere og forældre har været glade for at deltage. Eleverne fremhæver dels at undervisningen har været spændende, udfordrende og lærerig, dels at det er godt at være sammen med andre elever på samme niveau, som er motiverede og interesserede. De praktiske forhold, som blev nævnt af lærerne i det første år mht. lokaler, placering af timer m.m., er der taget hånd om i det andet år. Der er kommet en række forskellige problemstillinger frem, som der skal arbejdes med i det 3. og sidste år. Det drejer sig bl.a. om det dilemma, som opstår for eleverne, når de er væk fra klassen og kommer til at mangle den undervisning, som foregår i klassen. Desuden handler det om at få undervisningen differentieret mere både for de elever, som deltager i projektet og de elever, som er tilbage i klassen. Videndeling og udbredelse af projektresultater Hvert år er der arbejdet med at udbrede kendskabet til projektet og resultaterne fra de to første år. Forældrene Bl.a. er forældrene blevet inviteret til præsentation af produkter og resultater af de fem projektforløb i januar Mødet blev indledt af formand for Børne- og Ungeudvalget Brigitte Jerkel, som roste indsatsen og takkede især de lærere, som har ydet en ekstra indsats med dette pilotprojekt. 66

67 Elevudveksling Tjørnelyskolens engelskhold har etableret kontakt med Newbridge School i Wales, og eleverne skriver sammen om, hvordan det er at være ung i henholdsvis Danmark og Wales. Målet er at eleverne skal besøge hinanden i skoleåret Netværk med andre kommuner Greve Kommune har dannet et tværkommunalt netværk sammen med 12 andre kommuner, som enten arbejder med børn med særlige forudsætninger eller gerne vil i gang i det kommende skoleår. Det drejer sig om Hørsholm, Odense, Roskilde, Furesø, Odense, Gentofte, Fredensborg, Frederikssund, Hjørring, Kolding, Tønder, Rudersdal kommuner. I netværket deltager også en repræsentant fra Kommunernes Landsforening, Undervisningsministeriet og University College Sjælland Netværket deler viden og erfaring om undervisning af elever med særlige forudsætninger og inspirerer hinanden til fortsat udvikling på området. Der er afholdt tre møder i , og derudover har netværket nedsat en arbejdsgruppe, som undersøger muligheder for et tættere samarbejde med den engelske organisation NACE (The National Association for Able Children in Education). Målet er at udvikle et kursus i 2010, hvor danske lærere følger lærere på skoler i England, der arbejder med undervisning af elever med særlige forudsætninger. Udgifterne for lærernes deltagelse søges finansieret gennem Comenius (EU-program om internationalt uddannelsessamarbejde) I den sammenhæng deltog 16 repræsentanter fra det kommunale netværk i NACE 4th National Challenge Award Conference den 26. juni i London under titlen Enriching Learning with Able, Gifted and Talented Pupils. Udbredelse til skoler uden for kommunen På en temadag den 4. marts 2009 for skolevæsenet i Roskilde blev Tjørnelyprojektet præsenteret i en af de fire workshops. Desuden har skolelederen på Tjørnelyskolen fortalt om erfaringer fra projektet på skolerigsdagen i Ålborg i februar 2009 samt på flere skole- og kommunebesøg bl.a. i Gentofte, Herlev, Esbjerg, Odense og Kolding. Tjørnelyskolen har ligeledes medvirket ved udarbejdelse af en DVD for Undervisningsministeriet om talentudvikling i Danmark sammen med Mentiqaskolen i Hadsten og Nørre Gymnasium. DVD en handler om udvikling af talenter i det danske skolesystem og har som formål at skabe debat om og inspirere til talentudvikling og talentpleje samt at udbrede erfaringer og viden. Strategi for skoleudvikling Det er målet, at Tjørnelyskolen og Greve skolevæsen udvikler en strategi for undervisning af elever med særlige forudsætninger. I forhold til udviklingsprojektets formål med at udvikle retningslinjer for identifikation af elever med særlige forudsætninger og få større viden om undervisning af disse elever, er der gjort mange brugbare erfaringer i projektets første to år. Der er skabt en værdifuld kontakt til den engelske organisation NACE, som har 25 års erfaringer på området. Atten lærere har gennemført et 30 timers kursus om emnet, og de lærere, som gennemførte de første projekter, har delt viden og erfaring med de nye lærere. 67

68 Der er gennemført i alt 8 undervisningsforløb for ca. 100 af skolens elever med gode resultater, der har givet et godt grundlag for at planlægge udviklingsprojektets sidste år. Projektets tredje og sidste år For at få undervisningen af elever med særlige forudsætninger til at sprede sig til alle klasser på skolen planlægges kommende skoleår med projektdage og projektuger, hvor undervisningen omlægges for alle elever. Det betyder, at nogle af projekterne henvender sig til elever med særlige forudsætninger, mens der planlægges andre projekter for klassens øvrige elever. Målet er, at alle lærere skal kvalificeres til at tænke undervisning af elever med særlige forudsætninger ind i teamets samlede planlægning, så det bliver en del af den daglige praksis. Der er planlagt pædagogiske dage og en pædagogisk weekend, hvor der skal sættes fokus på teamets arbejde med talentpleje. Udbredelse til resten af skolevæsenet De hidtidige erfaringer og resultater skal omsættes til en politik og strategi for skolen og udbredes til de andre skoler i kommunen gennem skoleledernetværket. Skole-hjemvejledere for tosprogede elever Greve Kommune har ansat to skole-hjemvejledere med arabisk og tyrkisk baggrund i et 2-årigt udviklingsprojekt med tilskud fra Integrationsministeriet. Ansættelsen gælder fra august 2009 til juni Stillingerne er normeret til 20 timer, og skole-hjemvejlederne er desuden ansat som lærere på Holmeagerskolen og som integrationsvejleder på SFO erne i Hundige. Seks af kommunens tolv skoler, som har mere end 10 % tosprogede elever, er med i projektet. Det drejer sig om Hundigeskolen, Gersagerskolen, Tjørnelyskolen, Krogårdskolen, Damagerskolen og Hedelyskolen. Formålet Formålet med udviklingsprojektet er at styrke dialogen og samarbejdet med nydanske forældre og hermed forbedre skoleresultaterne for de tosprogede elever. Skole-hjemvejledernes opgave er først og fremmest at fungere som vejledere for skolernes og SFO ernes ledere og pædagogiske medarbejdere. Skole-hjemvejlederne indgår ikke i behandling af enkeltsager eller som tolke. Projektets aktiviteter Skole-hjemvejlederen skal bl.a. medvirke til etablering af et forældrepanel, som kan fungere som rollemodeller for andre forældre samt gennemførelse af forældrekurser om folkeskolen og det danske uddannelsessystem. Desuden vil følgende elementer bl.a. indgå i samarbejdet: - Vejledning af skole og SFO om skole-hjemsamarbejdet - Afholdelse af forældremøder på de aktuelle skoler om forældresamarbejde m.m. - Evaluering af forældrenes forventninger og ønsker til forældresamarbejdet - Afholdelse af kurser om integration, kulturmødet og dansk som andetsprog for skolens pædagogiske medarbejdere - Udarbejdelse af mål og handleplaner for inddragelse af nydanske forældre i skolehjemsamarbejdet - Udarbejdelse af mål for tosprogede elever i sprog og læsning 68

69 Dokumentation Som udgangspunkt for arbejdet er skole-hjemvejlederne i gang med at indsamle faktuelle oplysninger om skole-hjemsamarbejdet. Det handler bl.a. om skolernes andel af tosprogede elever, de tosprogede elevers faglige standpunkter i forhold til de etsprogede elever, andelen af tosprogede forældre, som deltager i forældremøder, sociale klassearrangementer, skole-hjem samtaler m.m. Undersøgelsen vil blive gentaget midtvejs og ved projektets udløb for at dokumentere, om indsatsen har virket. Projektet vil blive fulgt i kommende kvalitetsrapporter. 69

70 Sammenfatning af de pædagogiske processer mm. på skolerne Indledning Som udgangspunkt for skolernes egne skolebeskrivelser ( Kvalitetsrapport for skole ) har skolerne i overvejende grad svaret i en standardmatrix. Som eksempel på en matrix gengives herunder spørgsmålet om Fokusområde 4: Inklusion og specialpædagogisk bistand på normalområdet herunder: Fokusområde 4: Inklusion og specialpædagogisk bistand på normalområdet Definition: Specialpædagogisk bistand gives til elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen og støtte, som ikke alene kan understøttes indenfor rammerne af den almindelige undervisning. (Specialpædagogisk bistand omfatter: Rådgivning til forældre, lærere, pædagoger m.v., specialundervisning i folkeskolens fag og fagområder samt i funktionsmåder og arbejdsmetoder, særlige undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler,praktisk medhjælp.) Fokusområdet er en del af Partnerskabs-samarbejdet, hvor der er anført nedenstående ønskede tilstande: A: Flest mulige elever undervises i nærmiljøet, og det pædagogiske personale samarbejder om mangfoldighed i tilrettelæggelse og organisering af undervisningen. B: Der er tidlig målrettet læseindsats og hurtig opfølgning på identificering af elevens behov. C: Der er en værdsættende og anerkendende tilgang til den enkelte elev, og eleven får en positiv og tydelig tilbagemelding på selv det mindste fremskridt. Brug af holddannelsestimer skal indgå i dette punkt. Mål og rammer for Inklusion og den specialpædagogiske bistand på skolen Status Praksiseksempel Overvejelser om udviklingen af den fremtidige praksis på området: Skolens ønsker til fremtidige udviklingsprojekter 70

71 Indhold af skolernes beskrivelsesrapporter Alle skoler har således (i matrixform) 49 skrevet om følgende områder (se blå tekstboks); hvert område omfatter flere tilgange til skolernes besvarelser men også specifikke krav.: På baggrund af skolernes beskrivelser er de enkelte områder sammenfattet ud fra følgende disponering: Indledning En kortfattet indledning til området. Sammenfatning af skolernes beskrivelser Sammenfatning af skolernes beskrivelser ud fra deres matrixer. Konklusion på kommunalt plan Den samlede konklusion på baggrund af skolesammenfatningen samt evt. statistiske oplysninger fra datarapporten. Partnerskab om Folkeskolen Som tidligere omtalt 50 vil Partnerskab om Folkeskolen indgå i flere af beskrivelsesområderne både i skolernes egne beskrivelser og i administrationens sammenfatninger. Hvor et af partnerskabets indsatsområder indgår i et specifikt område (f.eks. Fokusområde 2 Udvikling af skolernes evalueringskultur ) vil Partnerskabets Statusanalyse typisk blive omtalt og kommenteret i sammenfatningens indledningsafsnit. Fokusområderne 1 og 3 Fokusområde 1 (Læsning se side 57) og fokusområde 3 (IT se side 76) behandles først og fremmest fra centralt hold men indgår i den samlede oversigt i dette afsnit. Læseløft & LUS Dette område er behandlet i et tidligere afsnit (se side 58). Downloadning af skolerapporterne Skolernes egne rapporter kan downloades fra den enkelte skoles hjemmeside jf Skolernes matrix til deres skolebeskrivelser kan ses via dette link. 50 Se afsnittet Sammenhængsfaktorer side 21 Skolernes beskrivelsesområder De pædagogiske processer Skolens pædagogiske grundlag Elevplaner og elevernes inddragelse i undervisningen Skole-hjem samarbejde Fokusområde 4: Inklusion og specialpædagogisk bistand på normalområdet Specialpædagogiske tilbud på skolerne Dansk som andetsprog Læseløft og LUS Skolens Partnerskab for Folkeskolen - statusanalyse april/maj 2009 Fokusområde 2. Udvikling af skolernes evalueringskultur Skolens eget fokusområde: [Titel 1] i indgåede aftalekontrakt med Center for Skoler for 2009 Skolens sundhedspolitik pr. 1. marts 2009 Skolens arbejde med Tema-SFO Skoleledelse Sammenfattende vurdering af det faglige niveau på skolen Vurdering af elevens alsidige udvikling Konklusion på skoleplan 71

72 Skolens pædagogiske grundlag Det er en ambition i Greve kommune, at vi vil på verdenskortet som skolevæsen. Vi skal gøre det så godt, at der lægges mærke til arbejdet rundt omkring. Skal det lykkes, er det nødvendigt, at skolernes pædagogiske grundlag er i orden. Overskriften over arbejdet og bestræbelsen med skolearbejdet i Greve kommune kunne være denne: Vi ønsker at udvikle en skole, der præges af engagement, aktivitet, fordybelse og lyst til at lære. I øvrigt findes der klare fællestræk ved skolernes pædagogiske grundlag. Ud over at man ønsker at optimere fagligheden, hæfter alle sig ved, at eleverne skal opleve sig selv som del af et forpligtende fællesskab dette gælder især for de ældste elevers vedkommende, medens man for de yngstes vedkommende arbejder med elevernes tryghed og de sociale kompetencer og dermed altså med elevernes identitets- og selvværdsfølelse. Sammenfatning af skolernes beskrivelser Bugtskolen, Kirkemosegård, Notgangen og Skolen på Familiehusene For fire af kommunens skoler, Bugtskolen, Kirkemosegård og Notgangen gør sig det særlige gældende, at de er undervisningsinstitutioner for elever med særlige behov. Bugtskolens 35 elever i alderen 6 til 16 år er børn med generelle indlæringsvanskeligheder kombineret med socio-emotionelle og fysiske udfordringer og med større eller mindre grad af forskellige syndromer. Bugtskolen tester ikke elever og alle elever er fritaget fra folkeskolens afgangsprøver i samråd med PPR. Arbejdet med elevens alsidige udvikling har mindst lige så stor prioritering på Bugtskolen, som arbejdet med folkeskolens fagområder. Skolen arbejder med inklusion for den enkelte elev til en børnegruppe på skolen og i SFO. Bugtskolen har i år haft store udfordringer med stor personaleudskiftning og med de fysiske rammebetingelser. Dagskolen Kirkemosegård er en heldagsskole med 23 normalt begavede elever i alderen 12 til 17 år med forskellige grader af adfærds-, kontakt- og trivselsproblemer. Skolen arbejder ud fra en relationsorienteret metode, der bygger på at skabe gensidig tillid, tryghed og troværdighed mellem den voksne og eleven. Der arbejdes endvidere efter en proces- og adfærdsorienteret teori, hvor der sættes fokus på elevens udviklingspotentialer. Notgangen er en afdeling af den socialpædagogiske institution De Unges Hus. Skolen tilbyder skoleundervisning til 16 unge i alderen 14 til 17 år i en dagligdag, hvor undervisning og udfoldelse i praktiske og kreative aktiviteter knyttes sammen med socialpædagogisk støtte til udvikling af personlige og sociale kompetencer. Trivsel er et nøgleord. Noten arbejder med et helhedssyn på den unge og søger derfor samarbejde med andre fagpersoner omkring den unge, ligesom der arbejdes med at udvikle forældresamarbejdet endnu mere inden for de givne rammer. Noten og Kirkemosegård arbejder med inklusion af eleverne til erhvervsklasser, teknisk skole, erhvervsarbejde eller 10 klasse. Skolen på Familiehusene arbejder med 18 normalbegavede børn i alderen 6-14 år med socioemotionelle vanskeligheder. Skolen arbejder ud fra en inklusionstanke med henblik på inklusion i almenskolen. Udgangspunktet er, at den faglige del skal styrkes for derigennem at styrke elevernes selvværd og selvtillid. Skolen opsætter daglige mål og evaluerer dem sammen med eleven. Forældrene involveres i videst muligt omfang og samarbejder med lærer/skolepædagogen i læringsprocessen. Skolen har et tæt samarbejde med normalskolerne og udvikler kontinuerligt fleksible løsninger, der sikrer en holdbar inkludering i normalskolen. For normalskolerne som helhed kan sættes denne overskrift: Alsidighed og faglighed. 72

73 Ud over elevernes opfattelse af sig selv og det omgivne sociale fællesskab lægger alle skolerne vægt på en høj grad af trivsel, virkelyst og faglighed. Samtlige skoler arbejder med et omfattende samarbejde med andre fagpersoner. Skolerne har nogle meget detaljerede elevplaner, som er et vigtigt omdrejningspunkt i det pædagogiske arbejde og har en daglig evalueringskultur, der i vid udstrækning inddrager eleven og forældrene. En skole skriver og dette kan være dækkende som overordnet mål for alle skoler: at skabe fagligt velfunderede, selvstændige, kreative og engagerede mennesker med højt selvværd og veludviklede sociale kompetencer, således at de aktivt kan indgå i morgendagens samfund. Som et gennemgående træk i skolebeskrivelserne vedrørende elevernes trivsel er desuden stort fokus på elevernes sundhed. Frugt, mad og drikke, ligesom bevægelse tydeligvis har skolernes opmærksomhed, idet det synes klart, at er disse ting i orden, er en god forudsætning for læringsparathed og trivsel til stede, men i det hele taget vægtes forhold som at eleverne: får et godt pædagogisk og fagligt undervisnings- og fritidstilbud får en undervisning, der udvikler det enkelte barns potentialer trives i et forpligtende fællesskab med andre børn og voksne får glæde ved fysisk udfoldelse og sund levevis færdes i sunde omgivelser Desuden lægger skolerne vægt på, at der er et ikke bare godt, men tæt og udviklende samarbejde med SFO'erne. Der er flere samarbejdsrelationer. Dels deltager SFO-personalet i undervisningen og dels er både lærere og SFO-personale til stede, når lektiehjælpen ydes i eftermiddagstimerne i SFO'en. Dette indebærer, at man på skolerne ligeledes arbejder på at udvikle det professionelle og fagligt velkvalificerede lærer- og pædagogsamarbejde. Endelig betones nødvendigheden af et godt skole-hjem samarbejde med åben dialog og forældreinddragelse. Konklusion på kommunalt plan Skolerne har tydeligvis fokus på, at det helt basale må være i orden. Skolerne ser både udad og indad i vurderingen af egen praksis: Undervisningen må være på plads, skolerne understreger kraftigt betydningen af det forpligtende fællesskab og en høj grad af faglighed. Både undervisning, læring og trivsel er elementer, der lægges stor vægt på, ligesom momenter som skolens profil, værdier for samvær og samarbejde og den pædagogiske linje fremhæves. Og skolernes beskrivelse af den faktisk hverdag og den ønskede fremtidige tilstand skinner tydeligt igennem - skolernes eget visionsarbejde er aktivt igangværende på samtlige skoler. Endelig skal det nævnes at flere skoler nævner nødvendigheden af personalepleje som en afgørende indsats for en god skole. 73

74 Elevplaner Mål og rammer for arbejdet med elevplaner i Greve Kommune vedtaget af Børne- og Ungeudvalget 10. januar De overordnede mål er, at elevplanerne skal udvikles som et aktivt og dynamisk redskab, der kan: Være med til at styrke dialogen mellem elev, forældre og skole samt at fastholde eventuelle aftaler mellem parterne. Bidrage til den differentierede undervisning, så alle udfordres Bidrage til faglig og social udvikling for den enkelte elev Sammenfatning af skolernes beskrivelser Skolerne har valgt at arbejde med forskellige former for elevplansskabeloner. En del skoler har taget udgangspunkt i skabelonerne fra SkoleIntra, enkelte skoler bruger elevplaner fra Mikroværkstedet og andre skoler har skabt deres egne elevplaner. Fælles for skolerne er, at de beskriver arbejdet med elevplanerne som en proces, hvor elevplanerne afprøves, evalueres og justeres til at matche den enkelte skole. Mange skoler nævner elevplanerne som et kvalificeret redskab til at styrke værdien af skolehjemsamarbejdet. Elevplanerne beskrives endvidere som en del af arbejdet med at styrke elevernes læring og lærernes undervisning. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at skolerne beskriver elevsamtaler, elevens bog og portefølje som en del af deres evalueringskultur. Elevplanerne er et redskab til at dokumentere og synliggøre elevernes faglige og sociale udvikling. Flere skoler nævner det fremadrettede perspektiv på elevplanerne, hvor de bliver brugt som afsæt til at styrke læring gennem evaluering og fremsigtede læringsmål for den enkelte elev. Konklusion på kommunalt plan Skolernes besvarelser vidner om, at elevplanerne har styrket og kvalificeret arbejdet med evaluering og målfastsættelse af elevernes faglige og sociale udvikling. Flere skoler nævner positive tilbagemeldinger som en indikator for, at elevplanerne er et brugbart evalueringsredskab. Skolebesvarelserne tyder ligeledes på, at skolerne i de kommende år ønsker at arbejde videre med at finde deres egne skabeloner til elevplaner. De ønsker at bruge udfordringsretten til stadig at arbejde videre med udformningen af elevplaner. Ifølge datamaterialet fremgår det, at 94 % af skolerne har udarbejdet principper for arbejdet med og udformningen af elevplaner. Det fremgår ligeledes undersøgelsen, at kun 64 % af skolerne har gjort principperne for elevplaner offentligt tilgængeligt. 74

75 Skole-hjemsamarbejde I august 2006 vedtog Børne- og Ungeudvalget seks punkter, der definerer, hvad god kvalitet i forhold til skolehjemsamarbejde er. Udgangspunktet er, at forældre, lærere og skoleledere indgår i et ligeværdigt og tillidsfuldt samarbejde. I de seks punkter er der en beskrivelse af, hvilke forventninger, der er til de forskellige samarbejdspartnere omkring eleven i forhold til udvikling, undervisning og opdragelse. Sammenfatning af skolernes beskrivelser Skolerne har i deres besvarelser vedrørende skole-hjemsamarbejde beskrevet en lang række konkrete tiltag, der er sat i værk på den enkelte skole. SkoleIntra og ForældreIntra bliver af flere skoler nævnt som en nyttig og effektiv måde til at styrke informationsniveauet mellem skolen og hjemmet. Dog nævner en enkelt skole, at det er vigtigt at afstemme forventningerne til, hvorledes kommunikation over ForældreIntra kan forløbe bedst muligt. Mange skoler har etableret forældreråd, der skal sikre den positive dialog mellem skole og forældre. Ligeledes har flere skoler taget initiativ til at udgive velkomstfolder med det formål at tydeliggøre forventningerne til det fremtidige samarbejde. Skoleledelse og skolebestyrelse bliver flere steder nævnt som vigtige i forhold til at deltage i forældremøder etc. for på den måde at styrke den positive dialog mellem forældrene og skolen. To skoler har taget initiativ til at sætte fokus på at styrke medarbejdernes kommunikative kompetence i forhold til forældregruppen. En skole har fokus på, at den positive dialog med forældrene skal forsøge at dæmme op for, at den inkluderende skole kan betyde, at forældre fravælger folkeskolen til fordel for privatskolen. Konklusion på kommunalt plan Alle skoler arbejder med forskellige tiltag for at styrke skole-hjem samarbejdet. Der er en høj grad af bevidsthed om, at man ønsker at styrke en god og positiv kommunikation med forældrene. Der er fokus på at sikre gode kommunikationsveje som f.eks. forældreråd, velkomstfolder og ForældreIntra. Skoleledelsen og skolebestyrelsen er vigtige i forhold til deltagelse i forældremøder etc. Det er interessant, at enkelte skoler ligeledes har øje for at styrke medarbejdernes kommunikative kompetencer i forhold til forældresamarbejdet. Ifølge datamaterialet har alle skoler udarbejdet principper for forældresamarbejde og gjort dem offentligt tilgængelige. 75

76 IT - fokusområde 3 I skoleåret er konsolideringsprocessen på det tekniske område fortsat. Center for IT og Digitalisering har arbejdet med at stabilisere og udbygge skolernes netværk både det trådløse og det faste netværk. Vedligeholdelse af skolernes computere er blevet forenklet yderligere efter indførelse af System CAPA til reinstallation og imagepleje af computerne. Der har været arbejdet intensivt med forenkling af brugeradministrationen af elever og medarbejdere således at arbejdsgange og procedurer ved oprettelser og håndtering af brugerne nu ligger stort set fast. Det fungerer i dag ved at skolens administration indtaster alle oplysninger om brugerne i Tabulex TEA eller TRIO, hvorefter disse oplysninger automatisk overføres til UNI-Cs brugeradministration der herigennem synkroniserer brugernes login med UNI-login på Greve Kommunes Skolenet (GKSN). Greve Kommune har også i dette skoleår deltaget i it-minipartnerskabet om folkeskolen under det store KL-partnerskabsprojekt. Mini-partnerskabets fælles grundlag er vidensdeling om, hvordan elevernes udbytte af undervisningen kan øges gennem organisatorisk og pædagogisk anvendelse af IT i undervisningen. Minipartnerskabet blev indgået som et uforpligtende partnerskab uden formel ledelse og uden faste procedurer mv. Indholdet i minipartnerskabet har været en række møder mellem de 7 kommuner, hvor der i hovedsagen har været udvekslet erfaringer og drøftet it-relaterede sager af fælles interesse og relevans for deltagerkommunerne. På møderne har der især været fokus på skolers brug af FællesNettet, interaktive tavler samt efteruddannelse af skolernes medarbejdere. Udbyttet har været tilfredsstillende, idet en del af drøftelserne og de materialer, der har været rundsendt mellem deltagerne, har haft god relevans. Sammenfatning af skolernes beskrivelser Kommunens skoler arbejder fortsat vedholdende med at videreudvikle og integrere brugen af it i hele skolens dagligdag. Alle steder er brugen af PersonaleIntra (LærerIntra) på plads og i fortsat god udvikling, ForældreIntra er ligeledes i fortsat god vækst, mens brug af ElevIntra stadig må karakteriseres som lidt nødstedt. Dette modul i SkoleIntra-pakken som tilbyder rigtig gode pædagogiske anvendelsesmuligheder trænger derfor til at få mere opmærksomhed på de fleste skoler. Der er fortsat stor brug og stor gavn af Mikroværkstedets program til læse- og skrivestøtte, CD- ORD, som flittigt anvendes på alle skoler som kompenserende hjælpemiddel i dagligdagen både indenfor normalundervisningen og indenfor specialundervisningen. Brugen af interaktive whiteboards intensiveres fortsat på skolerne. Der afholdes mange interne skolekurser i anvendelsen, ligesom lærer-til-lærer (sidemandsoplæring) ofte benyttes til videndeling. PersonaleIntra benyttes også til at dele undervisningsforløb lærerne imellem. Antallet af interaktive whiteboards er fordoblet på skolerne i årets løb (se opgørelse side 32) og især bemærkes det meget store antal interaktive boards på Tune Skole, samt de ressourcer der samtidig er blevet anvendt på uddannelse og vejledning af medarbejderne til dette formål på skolen. Aftalestyring Det bemærkes at 10 skoler i kommunen har indgået it-relaterede aftaler med Center for Skoler, hvilket vurderes som meget tilfredsstillende, og det tages som et klart udtryk for skolernes fortsatte store interesse for udvikling af brug af it på skolerne. Aftaleområderne er koncentreret 76

77 om: It og specialundervisning/ kompenserende undervisning, interaktive whiteboards, samt modulerne i SkoleIntra-pakken Konklusion på kommunalt plan Kommunens skoler er inde i en positiv udvikling i brugen af it i dagligdagen. Det vurderes at udviklingen og interessen fortsat er stigende, især når det drejer sig om brug af interaktive whiteboards og brug af it som kompenserende hjælpemiddel i den daglige undervisning. Herudover bemærkes det, at skolerne også har fokus på at få systematiseret brugen af alle modulerne i SkoleIntra-pakken i alle klasser, så skolevæsenet får fuld valuta for pengene og udnytter de glimrende muligheder SkoleIntra-systemet som samlet pakke tilbyder. Det specialpædagogiske område For at skabe en større sammenhæng inden for hele det specialpædagogiske område (som omfatter fire specialskoler og 9 specialpædagogiske tilbud på normalskolerne) er følgende punkter samlet under dette afsnit i dette års kvalitetsrapport: 1. Fokusområde 4: Inklusion og specialpædagogisk bistand på normalområdet. 2. Specialtilbud i Greve Kommune. Indledning Specialpædagogisk bistand gives til elever, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen og støtte, som ikke alene kan understøttes indenfor rammerne af den almindelige undervisning. I Greve kommune er der flg. muligheder for specialpædagogisk bistand: I. Specialpædagogisk bistand tilknyttet normalmiljøerne. Den specialpædagogiske bistand kan gives som vejledning til normalmiljøerne, som almindelig specialundervisning/ kurser til enkeltelever eller grupper af elever eller som individuelt tildelte støttetimer til elever/ grupper. II. Specialundervisning i specialtilbud beliggende på en normalskole. I Greve kommune er der 9 specialtilbud. III. Specialundervisning/behandling i specialskole. I Greve kommune er der 4 specialskoler. IV. Specialundervisning/ behandling i specialtilbud udenfor kommunen Faktuelle tal I Greve Kommune modtager i alt 4,2 % af alle elever særlig tildelt støtte indenfor normalområdet inklusiv enkeltintegrerede elever (sept., 2008). Herudover undervises 5,3 % af alle elever udenfor den almindelige klasse i specialklasser eller specialskoler (maj, 2009) enten i kommunen eller udenfor kommunen. Data i kvalitetsrapporten I kvalitetsrapporten indgår data fra specialtilbud beliggende på skolerne integreret i de enkelte normalskolers data. Der er selvstændige data på de fire specialskoler. 77

78 Fokusområde 4:Inklusion og specialpædagogisk bistand på normalområdet. Inklusion og specialpædagogisk bistand/ Samarbejdet med KL. I forlængelse af et påbegyndt samarbejde mellem 34 kommuner og Kommunernes Landsforening under overskriften Partnerskab om folkeskolen er det bestemt at Faglighed Inklusion specialpædagogisk bistand er et ud af 4 fokusområder. I Partnerskabets dokumentation indgår udelukkende den specialpædagogisk bistand tilknyttet normalmiljøerne. Specialtilbud på skolerne deltager kun sporadisk og ikke med synlige data. Specialskolerne deltager ikke.i partnerskabssamarbejdet er der anført nedenstående ønskede tilstande: A. Flest mulige elever undervises i nærmiljøet og det pædagogiske personale samarbejder om mangfoldighed i tilrettelæggelse og organisering af undervisningen. B. Der er tidlig målrettet læseindsats og hurtig identifikation af elevens behov. C. Der er en værdsættende og anerkendende tilgang til den enkelte elev, og eleven får en tydelig og positiv tilbagemelding på det mindste fremskridt. Inklusion og specialpædagogisk bistand på normalområdet. På baggrund af skolernes egne beskrivelsesrapporter (der kan fås ved henvendelse til skolernes ledere) er nedenstående områder valgt ud til nærmere uddybning: - Salamancaerklæringen om respekt for alle børns udviklingsmuligheder - Folkeskolelovens tanker om undervisningsdifferentiering - Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning - Greve kommunes principper i "Projekt dialog- og indstillingsprocedure" samt den rummelige folkeskole. Fælles for alle skolernes udsagn er de givne rammer. Inklusion Flere af skolerne nævner, at den inkluderende tankegang er udgangspunktet for deres specialpædagogiske indsats og en del af deres værdigrundlag. De bærende principper for indsatsen er flg.: Alle børn skal så vidt muligt undervises og gennemgå deres læreprocesser i et fællesskab som udgangspunkt deres klasse, dvs. at støtten skal gives så tæt på elevernes nærmiljø som muligt. Anerkendelse og inklusion er bærende principper for undervisningen og det sociale miljø. Der tages afsæt i elevernes ressourcer, og der fokuseres på elevernes relationer til andre børn og voksne. Målet for alle børns forskellige behov er, gennem undervisningsdifferentiering, at sikre, at der tages hensyn til børnenes forskellige læringsstile, læringsrytmer og indlæringshastighed. Der er ikke dokumenterede tal for graden af inkluderede elever i normalområdet som sådan. De fleste skoler er dog af den overbevisning, at de rummer mange elever med særlige behov som er inkluderet på normalområdet. Dette begrundes blandt andet i indhold i indstillinger til dialogudvalgene, hvor resultatet ofte bliver, at flere elever efterfølgende inkluderes i normalklasserne. Her inkluderes eleverne via brug af undervisningsdifferentiering, tværfaglig rådgivning og vejledning og ved brug af diverse tekniske og pædagogiske støtteværktøjer og hjælpemidler. 78

79 På flere skoler er der lavet ressourceteam, der fungerer som minidialogudvalg, sådan at rådgivningen til elever med særlige behov, i første omgang, finder sted hos skolens egne ressourcepersoner, hvilket giver en god dialog om særlige indsatser på den enkelte skole og en kortere beslutningsproces i det inkluderende arbejde med eleverne. Derudover nævnes den positive og understøttende kommunikation med forældrene som en vigtig faktor for at arbejde inkluderende på skolerne. Specialpædagogisk bistand på normalområdet. Følgende hovedområder er nævnt under specialpædagogisk bistand: Egentlig specialundervisning/enkeltmandsundervisning /hold Forebyggende læseindsatser, som læseløft og tidlig læsehjælp og specialundervisning, eksempelvis som 2 lærerordning. AKT, både som forebyggende klasseundervisning, rådgivende og vejledende funktioner i forhold til lærere og forældre, samt decideret undervisning af enkelte elever. Det nævnes at holddannelsestimerne på de fleste skoler er reduceret fra kommunal side, dette har flere skoler valgt ikke at lade påvirke specialområdet, men der kan forekomme ressourceskift fra AKT (Adfærd, kontakt og trivsel) til læseforebyggende områder. På flere skoler er elever med ordblindhed / dysleksi nævnt særskilt som en gruppe af elever, der i særlig grad ønskes inkluderet på normalområdet, dette er især muligt, idet der er tale om normaltbegavede elever. Elever med et læse-stavehandicap kræver særlige undervisningsstrategier, kompenserende Itprogrammer som CD-ord og bærbare computer som hjælpemidler for at indgå i undervisningen i en klasse på lige fod med andre elever. Flere skoler arbejder med dette som forsøg. Derudover er der på flere skoler nævnt, at man er begyndt at arbejde med elever, der har matematikvanskeligheder der arbejdes niveaudelt og med holddeling, for at imødekomme dette behov. Overvejelser om udviklingen af den fremtidige praksis på området, er en sammenfatning fra alle skolerne - Udvikle smartboards muligheder i specialpædagogikken. - Kompetenceudvikle lærere til at indgå i teamsamarbejde om øget inklusion. - Fortsætte arbejdet med at udforske grænserne for inklusion og eksklusion - Iværksætte projekt overfor udsatte unge i overbygningen med det formål at bibringe dem en ydre struktur, der muliggør deres fastholdelse i skolen. - Mulighed for at elever, der har brug for kompenserende IT, kan have en bærbar computer og internetadgang til rådighed gennem hele skoledagen.(en skoles fokusområde i indgået aftalekontrakt.) - Akt inklusion og rummelighed(en skoles fokusområde i indgået aftalekontrakt) Konklusion på kommunalt plan Den samlede konklusion er baseret på baggrund af skolesammenfatningen og de statistiske oplysninger. Specialpædagogisk bistand og inklusion af børn i vanskeligheder udmøntes i Greve Kommunes skoler som en kombination af forebyggende indsatser, organisering af ressourcer med henblik på inklusion og som lektioner til egentlig specialundervisning samt til AKT- undervisning. Der er en tendens til at ca. 2/3 af ressourcerne bruges i 1-3. (4.)kl. 79

80 Specialundervisningen organiseres på flere niveauer: som forebyggende indsatser i indskolingen, som kortere intensive indsatser til enkelte elever udenfor klassens undervisning, med en støttelærer inkluderet i klassen, som kurser, som vedvarende specialpædagogisk bistand til enkelte elever. Holddannelsestimer prioriteres brugt i henhold til de principper, der er fastlagt med skolebestyrelsen og i samråd med ressourcelærerne på skolen: som praktisk begrundet holddannelse, til at skabe Lektiecafe, til særlige undervisningsforløb, som en mulighed for at supplere AKT timerne og specialundervisningstimerne. AKT- timerne bruges med det formål at skabe et godt arbejdsmiljø for eleverne, således at trivsel og læring kan gå hånd i hånd for alle elever. Der undervises i: sociale kompetencer både som individuelle forløb og gruppeforløb, forebyggende social træning i klasser på alle årgange, særlige pædagogiske forløb på enkelte skoler. Udviklingen indenfor den specialpædagogiske bistand på normalområdet har en tydelig tendens. Tidligere har der især været fokuseret på undervisningen af elever med specialundervisningsbehov uden for klassen, hvor prioriteringen i dag er ændret i retning af forebyggende læseindsatser i indskolingen, samt prioritering af kompenserende specialundervisning af elever, der ønskes inkluderet i normalklasserne. Det opleves, at indsatsen videre i skoleforløbet prioriteres som særligt tilrettelagte kurser udenfor klassen, samt inkluderende arbejde i klassen. Det er særligt med fokus på undervisning i at bruge kompenserende IT (CDORD6), sådan at de læse-stavesvage elever kan klare sig i klasseundervisningen på lige vilkår. Når udstyret har virket, er der konstateret succeshistorier, hvor elever har fået motivationen og energien til skolearbejdet tilbage. Samtidig med denne tendens i specialundervisningen, ses en stigning i antallet af elever, der visiteres til specialpædagogiske tilbud på skolerne via CVI. De elever, der altså ikke inkluderes i ligeså høj grad i normalområdet, er elever med diagnoser indenfor autismespektrum forstyrrelser, ADHD og generelle indlæringsvanskeligheder samt elever indenfor AKT området, det vil sige elever i sociale og følelsesmæssige vanskeligheder. Det kan altså konkluderes, at der i takt med inkluderingen af en gruppe elever ses en ekskludering af andre målgrupper af elever. Dokumentationen på dette kan ses på antallet af indstillede børn til dialogudvalg og CVI, samt i antallet af elever, der undervises i de specialpædagogiske tilbud på skolerne, samt antallet af elever med særlige behov, der undervises i og udenfor klasserne. Denne konklusion bygger hovedsaligt på beskrivelser fra skolerne. Det ses i datamaterialet, at det oftest er lærere med særlig udannelse, der arbejder som ressourcelærere indenfor den specialpædagogiske bistand, og på flere skoler arbejdes der med deciderede ressourceteams for at kvalificere indsatsen over for børn med særlige behov. Dog ses der på en del skoler et generationsskifte indenfor området, hvilket betyder at opkvalificering samt erfaring og videndeling er en nødvendighed. 80

81 Skolerne oplever desuden, at det tværfaglige arbejde i dialogudvalgene, med familierådgivningen og PPR er med til at kvalificere skolernes arbejde med elever i vanskeligheder samt til at skabe mulighed for at arbejde inkluderende i praksis. I forhold til de ønskede tilstande i KL partnerskabssamarbejdet er det væsentligt at bemærke, at respondenternes vurdering af de egentlige tilstande i indsatsområderne stadig viser plads til forbedringer; Kun 69 % af eleverne føler at der er en værdsættende og anerkendende tilgang til den enkelte elev og en positiv og tydelig tilbagemelding på selv det mindste fremskridt, mod 78 % af lærerne. 61 % af lærerne oplever at eleverne forsøges undervist i nærmiljøet, og at der er samarbejde om mangfoldighed i tilrettelæggelsen og organiseringen af undervisningen, mod 78 % af skoleledelsen og 84 % af centrene. Specialpædagogiske tilbud på skolerne Specialpædagogisk bistand i specialtilbuddene på skolerne, gives til elever, hvis udvikling kræver en særlig tilrettelagt undervisning, der ikke kan understøttes indenfor rammerne af den almindelige specialundervisning. Eleverne er visiteret til tilbuddene via Det centrale visitationsudvalg eller via dialogudvalget, for Blækgruppernes vedkommende. De 9 specialpædagogiske tilbud der er placeret på de kommunale folkeskoler, dækker følgende områder; 2 tilbud til elever med autisme spektrum forstyrrelser, placeret på hhv. Strandskolen og Tjørnelyskolen. 1 tilbud til elever med ADHD, placeret på Tune Skole. 1 tilbud til elever med generelle indlæringsvanskeligheder fra 0-6.kl. placeret på Gersagerskolen. 1 tilbud til elever med generelle indlæringsvanskeligheder fra 7-10.kl. placeret på Hedelyskolen. 1 tilbud til elever i alderen 6 12 år med vanskeligheder inden for adfærd, kontakt og trivsel, Blækgrupperne, placeret på Damagerskolen. 1 tilbud til elever med massive generelle indlæringsvanskeligheder - primært psykisk udviklingshæmmede børn, placeret på Damagerskolen. 1 tilbud til elever med vanskeligheder indenfor tale-høre-sprog, placeret på Holmeagerskolen. 1 tilbud til elever med dysleksi, placeret på Hedelyskolen, disse to tilbud er inkluderende tilbud, det vil sige eleverne er tilknyttet en normalklasse, hvor de har et klassetilhørsforhold, hvis undervisning de indimellem følger med støtte. Derudover findes der 4 selvstændige specialtilbud på specialskolerne; Bugtskolen, for elever med massive generelle indlæringsvanskeligheder - primært psykisk udviklingshæmmede børn. Familiehusenes Skole, for elever i sociale og følelsesmæssige vanskeligheder - primært familierelatererede vanskeligheder. Kirkemosegård, heldagsskole for elever mellem 12 og 17 år med forskellige skoleproblemer, særlig indenfor adfærd, kontakt og trivsel. De unges hus / Noten, modtager unge, som ikke har kunnet trives i folkeskolens regi. Der er tale om normalt begavede unge med mangeartede psykosociale vanskeligheder. 81

82 Specialtilbuddene vil selvsagt ofte kunne modtage børn, der har vanskeligheder indenfor flere områder, hvorfor det specialpædagogiske arbejde kan være mangeartet og bredt indenfor de forskellige tilbud. Det er derfor naturligt at der samarbejdes bredt institutionerne imellem og der arbejdes i kommunalt regi på et tværfagligt samarbejde i forhold til kompetenceudvikling, samt udveksling af viden om specialpædagogisk praksis, indretning af de fysiske rammer, samt evaluering af elevernes læring og trivsel. Sammenfatning af skolernes beskrivelser Idet skoletilbuddene er placeret på forskellige matrikler og med forskellige ledelsesstrukturer, vil der være meget forskellige grundlag for sammenfatninger af tilbuddene. Hvis der udarbejdes en SWOT-analyse alene af de ni specialpædagogiske tilbud på normalskolerne er følgende punkter relevante: 1. Styrker i skolevæsenet: Kvalificeret samarbejde mellem normalskole og specialtilbud. Samarbejde med daginstitutioner om børn i målgruppe for tilbuddet. Samarbejdet mellem tilbud/skolen og PPR om den enkelte elev. Elevplaner med evalueringsmetoder og inddragelse af elever og forældre. Personalets faglige kompetencer. Brug af viden om mange intelligenser og forskellige læringsstile imødekommer elevernes individuelle behov i et fællesskab. Daglig specialpædagogisk leder af et tilbud skaber kvalificeret arbejde mellem normalskole og specialtilbud. 2. Svagheder i skolevæsenet: IT udstyr og kompetencer 51. Fysiske rammer. Mangel på implementering af strukturerede evalueringsværktøjer, der inddrager forældrenes oplevede kvalitet. Manglende sammenhæng mellem Skoletilbud og SFO. 3. Trusler for skolevæsenet: Elever der visiteres udenfor målgrupper. Stigende antal af elever i specialskolerne. 4. Muligheder for skolevæsenet: Forbedre elevernes trivsel og læring bl.a. via arbejde med individuelle undervisningsplaner. Sammensætning og visitering af elever til Specialtilbud målrettes tilbuddets muligheder, fysiske rammer og elevernes behov. Evalueringsredskaber bliver mere ensartede. Kompetenceudvikling indenfor specifikke specialpædagogiske områder. Konklusion på kommunalt plan Greve kommune har grundlæggende en bred tilbudsvifte på specialområdet. Det fremgår af beskrivelserne, at normalskolerne oplever, at de rummer mange børn, der har brug for særlig støtte. På trods af dette viser faktuelle tal, at der er en stigende tendens i forhold til. antal børn der søges særlig støtte til og antal børn, der ekskluderes. 51 Jf. omtalen af lærernes IT-kompetencer side

83 Greve kommunes specialtilbud er som nævnt forskellige både mht. til beliggenhed og organisering / ledelse. Skolernes beskrivelser er ligeledes meget forskellige både i indhold og omfang. Konklusionen er derfor baseret på en generalisering ud fra de læste rapporter. Det vil være ønskeligt at beskrivelsesmatrixen for de specialpædagogiske tilbud har en ensartethed fremover, set i relation til konklusion og udviklingspotentialer indenfor området. Det beskrives generelt, at der er stor tilfredshed inden for de fleste tilbud, i forhold til dagligdagen i tilbuddet, undervisningens kvalitet, elevernes trivsel og læring, samt forældretilfredsheden. Det nævnes dog generelt set ikke, hvordan dette konkret måles i de enkelte tilbud. En mulighed er, at den nye individuelle elevplan, der er udarbejdet i OK regi, og som skal være fælles for alle tilbud, kan være med til at kvalificere den daglige evaluering og gøre den mere ensartet. Herudover bør der som nævnt under SWOT analysen være fokus på evalueringsredskaber og en revurdering af krav til dokumentation / evaluering af kvaliteten i kommunens specialtilbud. Undervisning af tosprogede elever Dansk som andetsprog Bekendtgørelse nr. 31 af 10. januar 2006 om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog indeholder bestemmelser om undervisningen af tosprogede elever i hele skoleforløbet fra klasse. Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk. I Greve Kommunes skolevæsen var der i tosprogede elever. Heraf modtog i alt 781 tosprogede elever undervisning i dansk som andetsprog i et eller andet omfang. En meget stor del af de tosprogede elever, nemlig 344, modtog undervisningen ved, at der var tilknyttet en ekstra lærer på klasse- eller årgangsniveau. En anden stor gruppe tosprogede elever, i alt 361, modtog supplerende undervisning uden for klassen i undervisningstiden som støtte til den undervisning, der foregik i klassen. Endelig var der 76 tosprogede elever, som blev undervist efter skoletid i lektie- eller studiecafe. Skolerne er også blevet spurgt om, i hvor høj grad dansk som andetsprog indgår som en dimension i fagene. Spørgsmålet henviser til den undervisning, hvor faglæreren også underviser som sproglærer og tænker sprog og fag sammen som en helhed. Det fremgår af svarene, at på tre skoler, Hundigeskolen Damagerskolen - Hedelyskolen, indgår dansk som andetsprog i høj grad som en dimension i fagene, men fem skoler, Gersagerskolen Tjørnelyskolen Holmeagerskolen Karlslunde Skole Tune Skole, svarer i nogen grad og to skoler Krogårdskolen - Mosedeskolen, svarer, i mindre grad mens to skoler, Lundegårdskolen - Strandskolen, svarer slet ikke. Lærernes kvalifikationer i dansk som andet sprog Ifølge rapporteringen fra skolerne har 62 % af de lærere, der underviser tosprogede elever en faglig uddannelse i dansk som andetsprog, mens 27 % er kvalificeret på anden måde, f.eks. gennem erfaring og kurser, og 11 % er fagligt mindre kvalificerede. Af samtlige lærere i Greve Kommune har ca. 6 % en faglig uddannelse. Mens der på landsplan er ca. 20 % af lærerne, der er fagligt uddannede i dansk som andetsprog. 83

84 Center for Skoler iværksatte i et fire årigt uddannelsesforløb, hvor ca lærere og børnehaveklasselærer gennemgår et 60 timers kursus i Sprog og Fag for at give alle lærere bedre forudsætninger for at inddrage den sproglige dimension i undervisningen. Tosprogede elevers resultater ved afgangsprøven En sammenligning mellem et- og tosprogede elevers prøveresultater viser, at der er stor forskel mellem de to grupper. En forskel, der også kan ses i andre undersøgelser, f.eks. den kommunale læseundersøgelse, og som understreger nødvendigheden af at fortsætte den særlige indsats over for denne elevgruppe og uddannelsen af lærerne. Pædagogiske principper for undervisning i dansk som andetsprog Skolerne er blevet bedt om at oplyse, om der er udarbejdet pædagogiske principper for undervisning i dansk som andet sprog og om principperne er offentliggjort. Fem skoler, Damagerskolen Gersagerskolen Krogårdskolen Tjørnelyskolen - Hedelyskolen, svarer, at de har udarbejdet pædagogiske principper, og heraf har 2 skoler, Krogårdskolen - Hedelyskolen, offentliggjort dem. Organisering af undervisningen Undervisningen i dansk som andetsprog organiseres i holdundervisning, støtte i klassen og i enkelte tilfælde som eneundervisning. Desuden har mange skoler etableret lektiecafe efter skoletid. Nogle skoler organiserer undervisningen, så lærerne i højere grad tilknyttes en årgang og får mulighed for at deltage i fag- og teammøder. I børnehaveklasserne på Gersagerskolen, Krogårdskolen og Tjørnelyskolen tildeles der ekstra timer til formuleringskurser. På Damagerskolen, Mosedeskolen, Holmeagerskolen og Karlslunde Skole er der etableret indskolingsgrupper i klasser for de tosprogede elever, som har et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte. Til at dokumentere de tosprogede elevers udbytte af undervisningen nævner flere skoler, at de anvender sprogvurderinger, læseprøver og de almindelige test. Flere skoler starter skoleåret med at sprogvurdere alle de tosprogede elever med henblik på mere målrettet anvendelse af ressourcerne. Ønsker for fremtiden Flere skoler efterlyser mere uddannelse i dansk som andetsprog og kurser i Sprog og Fag. Især skoler med få elever ønsker, at der er en lærer, som får dette område som sit ansvarsområde, så der kommer mere fokus på de tosprogede elever. En del skoler peger på konkrete redskaber som f.eks. anvendelse af kompenserende it, bærbar computer og internetadgang i undervisningen. Endelig nævnes et styrket forældresamarbejde gennem samarbejde med de nye skole-hjemvejledere. Konklusion De tosprogede elever klarer sig væsentligt dårligere end de etsprogede elever både ved afgangsprøverne og ved de årlige læseprøver. Der skal derfor i samarbejde med skolerne arbejdes videre med udarbejdelse af mål for undervisningen af tosprogede elever. Samtidig er der behov for at styrke lærernes faglige kvalifikationer i forhold til undervisning i dansk som andetsprog i fagene. De tosprogede forældre spiller en væsentlig rolle for de tosprogede elevers skoleresultater, derfor skal forældresamarbejdet udvikles sammen med de nye skole-hjemvejledere. 84

85 Skolens Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse april/maj 2009 Partnerskabet 52 er et samarbejde mellem 34 kommuner og KL med det formål at styrke folkeskolen og øge elevernes udbytte af undervisningen. Der er mange veje til dette mål. Partnerskabet har aftalt, at man med tillid til hinanden trygt vil bevæge sig ud på eksperimenterende grund og sammen lære af resultaterne. Partnerskab om Folkeskolen har prioriteret tre indsatsområder, som forskningen viser har stor betydning for elevernes udbytte af undervisningen: Ledelse Evalueringskultur Faglighed og inklusion/specialpædagogisk bistand Partnerskab om Folkeskolen har i fællesskab udviklet konceptet for statusanalysen. Konceptet bygger på dansk og international forskning om, hvad der har særlig betydning for, at eleverne får udbytte af undervisningen. Formålet med statusanalysen er at understøtte kommunens evalueringskultur og give kommuner og skoler et nyttigt redskab til læring og udvikling. Partnerskab om Folkeskolen og statusanalysen har fokus på de faglige færdigheder, der kan måles ved hjælp af test og karakterer, og om eleverne udvikler kompetencer inden for kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde. Kompetencer, der er afgørende for at ruste eleverne til videnssamfundet. Beslutningen om at gennemføre en statusanalyse giver de deltagende kommuner mulighed for at dokumentere indsatsen med deres arbejde i Partnerskab om Folkeskolen. Det giver indsigt i folkeskolen og fundament for dialog, hvor læring er i centrum - fra den enkelte folkeskoleklasse til det politiske niveau. Om statusanalysen Statusanalysen er delt i tre dele: 1. Elevernes faglige niveau 2. Kompetencer inden for kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde 3. Indsatsområderne Skolerne har i deres beskrivelsesrapporter koncentreret sig om kompetencer inden for kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde udtrykt som en statusopgørelse 53. Vurdering af kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde Disse kompetencer er vanskelige at måle præcist, da der ikke er et eksisterende test- og vurderingssystem. Statusanalysen måler kompetencerne gennem elevernes selvevaluering og lærernes vurdering af eleverne i form af spørgeskemaer. Nedenstående er indsat grafer på de fire områder opgjort efter lærere og elevers vurdering. Resultaterne fra 2009 sammenlignes i yderste boks med resultaterne fra Se også side Statusanalysens omtale af de ønskede tilstande omtales på side

86 Kreativitet er at kunne få nye ideer, se nye muligheder og kombinere gammel og ny viden. Det kreative kræver kognitive og emotionelle kompetencer og forudsætter både sikker faglig viden og faglige færdigheder. Innovation er at bringe kreativiteten i spil, så den kreative idé omsættes til praktisk værdi for andre. Den innovative proces kræver, at man kan bringe sine ideer og projekter i spil, at man kan ændre og udvikle dem i samspil med andre mennesker og omverden. Det innovative kræver ift. det kreative yderligere sociale og samarbejdsmæssige kompetencer. Problemløsning er et individs færdighed i at benytte kognitive processer til at opfatte og løse virkelige, tværfaglige problemstillinger, hvor vejen til løsningen ikke er umiddelbart tilgængelig, og hvor de færdigheds- eller kundskabsområder, som kan inddrages i løsningen af problemet, ikke indeholdes i et enkelt fagområde inden for matematik, naturfag eller læsning. 86

87 En basal forudsætning for samarbejde er evnen til at skabe og vedligeholde et kontaktforhold, selv i vanskelige situationer, fx med mennesker med anderledes meninger og anderledes kulturel og social baggrund. I dette ligger f.eks. evnen til empati - til at sætte sig ind i en andens situation, at forstå den og håndtere den på en taktfuld måde - og fleksibilitet. Man skal endvidere være i stand til at vurdere den indflydelse, ens egen adfærd og fremtoning har på andre. Videre skal man være indstillet på og villig til at påtage sig et ansvar for en opgave eller delopgave, ligesom man skal udvise loyalitet over for en organisering og dens regler. Sammenfatning af skolernes beskrivelser Skolernes beskrivelser omfatter vurderingen af områderne kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde. Resultaterne for 2009 er igen holdt op imod resultaterne fra Generelt kan det siges, at på alle fire områder vurderer eleverne sig selv højere end lærerne vurderer eleverne. Dette var også tilfældet i I sammenligningen med 2009-resultater ligger resultaterne meget tæt på hinanden. Skolerne udtaler generelt, at det på baggrund af sammenligningen er svært at udlede tendenser, der viser en reel udvikling på områderne. Konklusion på kommunalt plan Imellem de to sammenligningsår, 2007 og 2009, er der ikke sket nogen udvikling i hverken lærere eller elevers vurdering indenfor de fire områder. Som graferne viser, er resultaterne fra 2007 og 2009 nærmest identiske. Ganske som på skoleplan er det på kommunalt plan således ikke muligt at konstatere en udvikling på baggrund af resultaterne i statusanalysen. Sådanne selvevalueringer lider under ikke at være præcise resultatmålinger men kan alene karakteriseres som synsninger. Dog er det værd at bemærke, at der med Partnerskab for Folkeskolen er blevet sat et tydeligt fokus på områderne, og en egentlig effekt på såkaldt bløde områder, som de undersøgte, typisk vil vise sig over et længere tidsperspektiv. 87

88 Fokusområde 1: Udvikling af evalueringskulturen Fokusområdet er tillige en del af projektet Partnerskab om Folkeskolen Nedenstående diagram viser en status på området og en sammenligning mellem de to statusår. Værdien for hver respondentgruppe er et gennemsnit af respondenternes vurdering af de ønskede tilstande på det enkelte indsatsområde. Graferne er derfor udtryk for, i hvor høj grad den enkelte respondentgruppe vurderer, de ønskede tilstande er nået. En lav værdi betyder, at der er stor afstand til den ønskede tilstand er opnået mens en høj værdi betyder, at den ønskede tilstand er tæt på at være nået. Som det fremgår af ovenstående grafiske afbildning er der tale om forholdsvis små udsving mellem de to målinger. Samlet set ligger Greve Kommune pænt i undersøgelserne, men der er tale om store udsving i oplevelsen af, hvor tæt man er på de ønskede tilstande inden for de forskellige respondentgrupper. I skolevæsenet har der nu i tre år været uddannet to kvalitetsvejledere pr. skole til at varetage evalueringsindsatsen inden for skolens undervisningsdel. For at skabe en tilsvarende mulighed for skolens fritidsdel er der påbegyndt en SFO-kvalitetsvejleder pr. skole i sidste skoleår og uddannelsesforløbet afsluttes i skoleåret Begge grupper af kvalitetsvejledere vil fremover indgå i et fælles netværk med det formål at løfte det samlede evalueringstiltag, hvad enten det drejer sig om et forløb i fritids- eller i undervisningsdelen. Fra administrationens side vurderes det, at uddannelsen af en kvalitetsvejlederfunktion har haft en stor indvirkning på den positive udvikling af skolernes evalueringskultur (en vurdering som også genspejles i mange af skolernes beskrivelser af dette område). Specialskolerne har ikke en egentlig kvalitetsvejlederfunktion og det må derfor være en overvejelse over, hvorledes en tilsvarende funktion kan skabes inden for dette område. 88

89 Sammenfatning En skole skriver i forbindelse med skolens evalueringskultur følgende: Målet er, at evaluering i alle sammenhænge anses som et uvurderligt arbejdsredskab i lærerteamenes dagligdag - og ikke som endnu en arbejdsopgave. Evalueringer skal altså foretages, så de ikke bare bliver store dataindsamlinger, men et virkeligt brugbart værktøj. Dette udsagn kunne gælde som en overordnet bestræbelse for alle: Udvikling af skolernes evalueringskultur indgår som en del af samarbejdet Partnerskab om Folkeskolen, og der er (som tidligere omtalt) oprettet et mini-partnerskab om dette emne. For at fremme skolernes evalueringskultur (med tilhørende dokumentation, gennemsigtighed og offentlighed) er der i Greve Kommune blevet uddannet to evalueringsvejledere pr. skole. Kvalitetsvejlederne er fx synlige derved, at de forestår større evalueringsarbejder. De har f.eks. ansvar for projekter som God Skole, udvikling af ny generation elevplaner og evaluering af disse, evaluering af SelvstyrendeTeam projektet mv. Det at arbejde med evaluering er et centralt område i hele skolens virke både på det organisatoriske og det indholdsmæssige plan. Udviklingen af skolernes evalueringskultur på skolen skal tjene til at styrke medarbejdernes refleksioner over egen praksis, adfærd og indsats, således at der rettes fokus mod udvikling af undervisningen. Skolerne rammesætter arbejdet med evaluering i fx elevevalueringsdage, elevplaner, skole/hjemsamtaler, klassekonferencer om hver klasse og evaluering af samarbejdsaktiviteter. Derfor indgår evaluering som en naturlig del af de mange beskrivelsesområder, som skolerne har beskrevet i deres kvalitetsrapporter. Dette kunne fx være: Den løbende evaluering, GodSkole, skole hjemsamtaler, elevens bog/elevplaner samt læseprøver og resultater ved de afsluttende afgangsprøver. Dette betyder, at evaluering efterhånden har udviklet sig till at være en fuldt integreret del af skolehverdagen og med en stor grad af offentlighed. Hedelyskolen arbejder som én blandt flere skoler - meget målbevidst med fx portefølje. Man skriver: På Hedelyskolen arbejder vi med 2 slags porteføljer. En arbejdsportefølje og en præsentationsportefølje. I arbejdsporteføljen gemmes materialer fra alle fag. Arbejdsporteføljen tømmes, når det er relevant, men altid ved slutningen af et målforløb (evaluering af elevplan), så intet materiale, der siden hen skal i præsentationsporteføljen, bortkommer. Præsentationsporteføljen indeholder elevens beviser på, at målene fra elevplanen er nået. Disse beviser udvælges i samarbejde med læreren og involveres i skoleårets anden skole/hjem samtale. Også eleverne evaluerer, idet de i undervisningen løbende evaluerer deres eget udbytte af undervisningen såvel i forbindelse med portefølje-arbejdet som i forbindelse med elevplanerne og i elevsamtaler med lærere. Et konkret evalueringseksempel i læsning Eleverne testes af læsevejlederne i klasserne. De elever, der ligger i en kategori, hvor de vurderes som langsomme, usikre læsere med en usikker læseforståelse, bliver testet af specialundervisningskoordinatoren for at afdække deres vanskeligheder. Ved læsevan- 89

90 skeligheder hos eleven, afdækkes elevens vanskeligheder yderligere med en omfattende prøve, der også tester elevens stavefærdigheder samt kognitive færdigheder. Derefter besluttes det i specialundervisningen, om eleven skal tilbydes timer, der kan ligge som et læsekursus for den enkelte elev eller som integrerede timer, hvor eleven får tilbudt kursus i brug af computer, læsepen, CDord5 samt indscanning af materialer til brug i klassen. Konklusion på kommunalt plan Evaluering og evalueringskultur er stadig et område, som bør have stor opmærksomhed. Derfor indgår evaluering også som en fast bestanddel i de aftalekontrakter som skolerne årligt træffer med Center for Skoler. For at tydeliggøre evalueringsarbejdets mange forskellige aspekter er Center for Skoler i gang med at udarbejde en evalueringshåndbog, som kan sikre, at evalueringens mange forskellige dele indgår i en evalueringsproces, hvad enten det er en organisatorisk evaluering eller en evaluering af et specifikt undervisningsforløb. Skolernes sundhedspolitik Sundhed i bred forstand er evnen til at håndtere livets forskellige glæder og sorger (Greve Kommunes sundhedspolitik) Ifølge Børne- og Ungeudvalgets behandling af kvalitetsrapporten for 2008 blev det besluttet, at skolerne skal udarbejde en sundhedspolitik med offentliggørelse pr. 1. marts hvert år. Skolernes sundhedspolitikker er udarbejdet i et samarbejde mellem lærere og skolebestyrelser, og er offentliggjort på skolernes hjemmeside. Sammenfatning af skolernes beskrivelser Der er stor variation i skolernes indsatser, men dog også en del fællestræk i temaer, der arbejdes med på flere skoler. Særligt to temaer går igen, kost og motion/idræt/bevægelse. Nedenstående er eksempler fra skolerne i forhold til disse to temaer. Kost Damagerskolen: På Damagerskolen har vi arbejdet med sund mad. Eleverne på klassetrin kan købe frugt, mælk, brød, og en lun ret i kantinen. Elever på klassetrin har mulighed for at købe mælk, frugt og brød. Råvarer til madlavningen skal indkøbes ud fra Hjerteforeningens anbefalinger. Gersagerskolen: Gennem undervisningen i hjemkundskab i 6. klasse, som er udvidet fra to lektioner til tre lektioner ugentligt undervises eleverne i grundlæggende viden om kostens og råvarernes ernæringsmæssige sammensætning. I dagligdagen arbejdes der med kostens betydning for læring og sundhed. God køkkenhygiejne er også en del af elevernes undervisning. Eleverne i klasse tilbydes også valgfag i kost og sundhed. Alle skolens klasser deltager i løbet af året i et kantineprojekt. Skolen holder for alle elever en temauge med fokus på sundhed og kost. Hedelyskolen: Hedelyskolen bestræber sig på, at det kun er sunde ting, som bliver solgt i kantinen. Derfor vil Hedelyskolens kantine forsat forsøge at tilbyde et varieret sortiment med særlig fokus på produkter, der indholdsmæssigt lever op til de gængse kostråd. 90

91 I kantinen står der også en vandautomat, som bliver flittigt brugt af eleverne i skoletiden. Medarbejderne i SFO en har i perioden 2007/2009 givet SFO en en sundere profil med en frugtordning og ved at servere vand til at slukke tørsten med i stedet for saft. Motion/idræt/bevægelse Damagerskolen: Vi ønsker at udvikle en ordning for aktivitetspædagoger i pauser og frikvarterer, så også de større børn kan få rørt sig, og de mindre børn føle sig trygge på skolen. Gersagerskolen: På profilskolen Gersagerskolen har alle elever fire ugentlige skemalagte idrætslektioner. For indskolingens elever er der hver dag i SFO-tiden mulighed for at deltage i bevægelses- og idrætsaktiviteter. For mellemtrinet er der mulighed for at vælge idræt og bevægelse som valgfag. I elevernes pauser er der mulighed for at bevæge sig og få pulsen op på skolens udearealer. Lejrskolen i 5. klasse skal ligeledes bære præg af skolens profiltiltag. Som en følge af samarbejdet med kommunens idrætsklubber præsenteres eleverne for et bredt udvalg af muligheder for at dyrke idræt i fritiden. Alle elever testes med Sund-Skole-Nettet to gange årligt med henblik på at udarbejde en individuel sundhedsprofil, der kan benyttes i vejledning af elever og forældre. Det er hensigten at teamene omkring den enkelte klasse etablerer et samarbejde med sundhedsplejersken. Hedelyskolen: På skolen er der tre årlige motionsdage, to i foråret og en om efteråret. Fordybelsesdagene i juni omhandler kost og bevægelse for klassetrin. Fra 1. til 9. klasse Cooper-testes eleverne i idræt i starten og slutningen af skoleåret for at tydeliggøre bevægelsesdelens betydning for eleverne. Hundigeskolen: Vi har på skolen fra start af skoleåret indført forbud mod slik og sodavand på skolens område i skoletiden. Alle elever har fra dette skoleår 4 timers obligatorisk idrætsundervisning ugentligt. Tjørnelyskolen: I forbindelse med oprettelse af legepatruljer fremmes aktive pauser og der fokuseres på udeaktiviteter. De enkelte klasseteams skal sørge for, at eleverne mindst to gange om dagen får pulsen op og sved på panden. Ovenstående er blot få af rigtig mange eksempler på tiltag og indsatser på skolerne, og alle skoler arbejder fortsat med at udvikle deres sundhedspolitik- og indsatser. Konklusion på kommunalt plan Generelt kan det siges, at der på alle skoler arbejdes seriøst med emnet sundhed som en overskrift for en lang række af underordnede aktiviteter og tiltag, som indeholder en stor diversitet. Det er tydeligt, at det i samfundet generelt øgede fokus på sundhed også sætter sine tydelige fingeraftryk på kommunens skoler, og udviklingen på området har været hastig. Der har også i de foregående år været arbejdet med sundhed på skolerne, men indsatserne er nu beskrevet og sat i faste rammer, og der evalueres og udvikles på området. Fra skoleåret har de fleste skoler indgået en samarbejdsaftale med Rockwool- Fonden om måling af og arbejde med elevernes sundhed (SundskoleNettet.dk). Dette projekt vil indgå i næste års kvalitetsrapport. 91

92 Skolernes arbejde med Tema-SFO Arbejdet med temaer i Greve Kommunes SFO ordninger har nu været i gang i to skoleår. Det er projektets mål at tydeliggøre grundlaget for SFO ernes virksomhed og dermed skabe endnu bedre muligheder for et forpligtende samarbejde i form af en fælles pædagogisk platform mellem skolens undervisnings- og fritidsdel. Der er udarbejdet en fælles målsætning bestående af otte temaer: 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Barnets sociale kompetencer 3. Sprog og kommunikation 4. Logisk-matematiske kompetencer 5. Praktisk-kreative kompetencer 6. Sundhed, krop og bevægelse 7. Naturen og naturfænomener 8. Kulturelle udtryksformer De otte temaer er en udbygning af dem, der allerede findes på daginstitutionsområdet og i 0. klasse. Temaerne præciseres i den enkelte SFO og afstemmes, så de tager hensyn til kulturel mangfoldighed, antal børn, fysiske rammer osv. Skole og SFO vælger i fællesskab et eller evt. flere temaer, der skal være i fokus i det konkrete skoleår. Temaerne skal som en del af det pædagogiske arbejde være genstand for evaluering både til daglig og i en årlig evaluering af indholdet. Sammenfatning af skolernes beskrivelser Skolerne har frihed til selv at vælge rækkefølgen på deres arbejde med hvert af de otte temaer. Det kommer til udtryk i de enkelte skolers beskrivelse af arbejdet, hvor der er stor variation i valget af temaer og tilgangen til arbejdet. Nedenstående gives der eksempler på skolernes arbejde. Hedelyskolen: I SFO Hedely og på Hedelyskolen har vi valgt læreplanstemaet sundhed, krop og bevægelse som indsatsområde. Målet med dette indsatsområde er, at skole og SFO i samarbejde med forældrene giver børnene nogle gode og sunde kost- og motionsvaner. Disse medvirker til at forbedre det enkelte barns koncentrations- og indlæringsevne. Endvidere er det vores mål at udvikle det enkelte barns glæde ved at bruge kroppen, så fysisk aktivitet bliver en naturlig del af barnets liv og hverdag. Alle lærere der underviser i idræt og to medarbejdere fra SFO en er medlem af fagudvalget for idræt. SFO ens medarbejdere deltager i Børn og Bevægelse i Greve Kommune. Der etableres et sundhedsudvalg på Hedelyskolen. Sundhedsudvalget består af viceinspektøren, sundhedsplejersken, 3 lærere, 2 pædagoger og lederen af kantinen. Skolen modtager midler fra Rockwoolfonden til videreudvikling af indsatsområdet. Krogårdskolen: I foråret 2008 udpegedes de første temaer til forsøgsprojektet med læreplaner, som herefter skulle bearbejdes i samarbejde med skolens udviklingsgruppe (UU). SFO skulle have 2 medarbejdere på kvalitetsvejlederuddannelse i denne forbindelse. Status medio 09 er: 1 skolepædagog der forventes at igangsætte uddannelse til kvalitetsvejleder. Derudover har vi en uddannet kvalitetsvejleder blandt de ansatte pædagoger. I det igangværende skoleår, er der foreløbig planlagt 4 temadage, hvor der vil være fokus på fotodo- 92

93 kumentation som pædagogisk værktøj. Kvalitetsvejlederens opgave er at formidle viden og ideer videre til resten af personalegruppen i samarbejde med ledelsen. SFO Krogård samarbejder konstruktivt med de øvrige SFO er i nordområdet, hvor hensigten er fortsat at blive klogere igennem videndeling. Ovenstående er blot to af mange gode eksempler på, hvorledes SFO erne arbejder målrettet med temaerne. På baggrund af de enkelte beskrivelsesrapporter fra skolerne kan det generelt siges, at arbejdet med temaer giver retning, og er med til at sikre en sammenhængende indsats i både skole- og fritidsdel. Konklusion på kommunalt plan Arbejdet med Tema-SFO styrker og målretter det pædagogiske arbejde generelt, og er med til at sikre pædagogisk fokus. At alle SFO er arbejder med de samme otte temaer over tid giver mulighed for, at erfaringer kan deles på tværs af institutioner. Disser erfaringer vil danne grundlag for den fortsatte udvikling af pædagogikken. Samtidig skaber temaarbejdet en indsigt for børn og forældre i den daglige praksis. Skoleledelse Temaet er behandlet i Center for Skoler og vil i nærværende kvalitetsrapport indeholde tre punkter: 1. Et nedslag i statusanalysen fra april 2009 (udarbejdet i forbindelse med Partnerskab om Folkeskolen). 2. Lokalt udarbejdet rapport om skoleledernes arbejdspres på baggrund af svarene i den kommunale Trivselsrapport fra En sammenfatning af skoleledernes svar på den SWOT- analyse, som de har udfyldt i forbindelse med udarbejdelsen af denne kvalitetsrapport. Ad 1: Skoleledelse er et af fokuspunkterne i Partnerskab om Folkeskolen, og i statusanalysen er der målt på tre ønskede tilstande: A. Ledelsens mål er ambitiøse, og de er tydelige for alle i skolens organisation. Ledelsen er synlig, sætter rammer og følger konsekvent op på, om målene nås. B. Skolens ledelse skaber involvering, accept og forståelse for en evalueringskultur, der understøtter kvalitetsudvikling af undervisningen. C. Når det pædagogiske personale udvikler undervisningen, er skolens ledelse sparringspartner og vejleder. Ledelsen lægger vægt på at skabe et trygt og arbejdsorienteret læringsmiljø på skolen. Nedenstående graf viser resultatet af de ønskede tilstande på indsatsområdet ledelse. Resultaterne er opdelt på de respondenter, der har vurderet de ønskede tilstande. Størrelsen af en farvet boble, samt det øverste tal midt i boblen, viser respondentens vurdering dette år af, hvor tæt man befinder sig på den ønskede tilstand i forhold til indsatsområdet. Den grå kant omkring boblen samt det nederste tal, viser hvor tæt man befandt sig ved målingen i Værdierne i midten af boblen vises på en skala fra 0 til 100 pct. 93

94 Som grafen visen, er der ikke sket nogen udvikling i de respektive respondentgruppers svar fra 2007 til Det kan, med baggrund i svarene, således konstateres, at der ikke er nogen ændring/forbedring i de oplevede tilstande under dette fokuspunkt i perioden med Partnerskabsprojektet. Både i 2007 og i 2009 er der en tydelig forskel i lærernes og ledelsernes vurdering af de ønskede tilstande, og det må bemærkes, at det er status quo i forholdet mellem lærere og lederes oplevelser. Lærerne ligger, som grafen også viser, betragteligt lavere i deres vurdering end ledelserne gør. Dette forhold indikerer, at der fortsat er behov for at arbejde med indsatsområderne. Ad 2: Center for Skoler har udarbejdet en rapport, hvor skoleledernes arbejdsvilkår analyseres. Denne er vedlagt kvalitetsrapporten som bilag. Sammenfatning af skolernes beskrivelser Ad 3: Skoleledernes beskrivelser er bygget op om en SWOT- analyse. Skoleledernes svar sammenfattes i punktform indenfor hvert af de fire spørgsmål. Som skoleleder i Greve Kommune: Hvilke STYRKER ser du i forhold til begrebet skoleledelse? o Den nye arbejdstidsaftale betyder, at ledere og lærere i fællesskab kan sætte fokus på opgaven, og ikke på at tælle timer. o Aftalestyringen, hvor aftalerne bl.a. laves på baggrund af kvalitetsrapporten, er med til at styrke fokus for ledelsen. o Det er en styrke at arbejde i et samlet ledelsesteam, hvor der kan sparres og udvikles på mange forskellige ledelsesdiscipliner pædagogisk ledelse, faglig ledelse, strategisk ledelse etc. o Skoleledergruppen er et vigtigt forum. o Stor indflydelse på den strategiske planlægning af, og opfølgning på, den daglige pædagogiske og administrative ledelse. Som skoleleder i Greve Kommune: Hvilke SVAGHEDER ser du i forhold til begrebet skoleledelse? o Ressourcerne er stramme, og ledelsesrummet, som følger med princippet om én pose penge, snævres ind, da der reelt ikke er midler til rådighed. o Der er ikke sammenhæng imellem antallet af ledelsesopgaver, og den samlede tid til ledelse, afsat til ledelsesteamet. 94

95 o De administrative opgaver fylder for meget i forhold til kerneledelsesopgaverne, pædagogisk ledelse og personaleledelse. o At ledelsen selv er medarbejdere med mange opgaver ud af huset, der ikke direkte relaterer sig til skolens egen organisationsudvikling, pædagogisk ledelse og personaleledelse. o For megen tid forbruges på dokumentation og kontrol. Som skoleleder i Greve Kommune: Hvilke Trusler ser du i forhold til begrebet skoleledelse? o Misforhold mellem opgavemængde og tiden til at løse opgaverne. o De stramme budgetter og besparelserne i de kommende budgetår. o Stor afstand til det politiske niveau, og for mange opgaver, der pålægges af politikerne uden tanke på den travle og komplekse hverdag, der er for en skoleleder. o Den vigende respekt for lærernes gerning og professionalisme. o De, qua knappe ressourcer, manglende muligheder for at tilbyde personalet relevant videreuddannelse. Som skoleleder i Greve Kommune: Hvilke MULIGHEDER ser du i forhold til begrebet skoleledelse? o Mulighed for at udvikle og præge skolens pædagogiske virke. o Videreudvikling af ledelsesrollen, således at ledelsen kam matche den nye læreraftales frirum til lærerne. o Lønsumsstyring giver fortsat frihedsgrader til at prioritere. o Mulighed for at iværksætte egne, lokale projekter på den enkelte skole. Hvilke ønsker har du i relation til begrebet god skoleledelse som skoleleder i Greve Kommune? o Drøftelse af, hvad god skoleledelse betyder i Greve Kommune. o At der opstilles mål for Greve Kommunes skolevæsen som et fælles skolevæsen. o Mere tid til det samlede ledelsesteam på skolerne for at kunne løse den samlede mængde af relevante ledelsesopgaver. o Bedre vilkår for kompetenceudvikling, som bør tilrettelægges individuelt for den enkelte leder. o At deltagelsen i projekt Det gode skolelederliv vil give resultater, og vise veje til en bedre udnyttelse af ledelseskompetencerne. Konklusion på kommunalt plan Med udgangspunkt i både den skematiske opgørelse af ledernes opgaver og tidsforbrug, og de gennemførte interviews med skolelederne, samt den gennemførte SWOT- analyse, kan det konkluderes, at skolelederne har et spændende og indholdsrigt job, men også et job, der er meget omfangsrigt, og som for de fleste afstedkommer et arbejdspres, der er uhensigtsmæssigt og problematisk. Skolelederne estimerer en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 50 timer. Skolelederens samlede mængde af relevante ledelsesopgaver er voksende, og for nuværende vurderes det, at tiden langt overvejende bruges på ledelse, og ikke på andre opgaver. Den store mængde af opgaver betyder, at det ikke er muligt for skoleledelsen at nå alle, og nogle løses med en kvalitet, der ikke er tilfredsstillende. En skoleleder udtrykte sig således: Enten kan du løse 100 % af opgaverne med 80 % kvalitet, eller også kan du vælge at løse 80 % af opgaverne med 100 % kvalitet. Dette er sigende for skoleledernes samlede udsagn, forstået således, at det er nødvendigt med en skarp prioritering af opgaverne, samtidig med at det en nødvendigt at acceptere, at visse opgaver ikke løses. Typisk løses de opgaver, der er tættest på den enkelte skole. 95

96 Mange af de nytilkomne opgaver er initieret andetsteds end den enkelte skole. Det er opgaver, der i vid udstrækning indeholder formkrav og deadlines. Samtidig hermed er det forpligtende samarbejde ud af huset også voksende i omfang. Ydermere kalder skolernes interne forhold, det være sig omkring personale som elever og forældre, på en øget indsats fra ledelsen. Skolelederne vurderer, at den samlede opgaveportefølje indeholder relevante ledelsesopgaver. Men skal alle opgaver nås, og løses med en ordentlig kvalitet, er det nødvendigt med mere tid til den samlede skoleledelse. De fysiske rammer Temaet er behandlet i Center for Skoler. Greve Kommunes bygningsmasse på skoleområdet er 30 år eller ældre. Over de sidste 13 år er der bl.a. udført om- og tilbygninger for at imødegå elevpres. Her kan nævnes Krogårdskolen (1996 og 2005), Mosedeskolen (2001 og 2004), Strandskolen (1999/2000 og 2006/07) og Holmeagerskolen (1999/2000 og 2007/08). Elevtalsprognosen maj 2009 viser, at elevtallet for kommunen topper i skoleåret 2008/09, hvorefter det vil falde. Der vil være forskel på elevtalsudviklingen skole for skole. Strandskolen og Karlslunde Skole vil ifølge prognosen få en mærkbar elevtilgang i de kommende år. Det er dog usikkert, om prognosen er så sikker, at der kræves udvidelse af bygningsmassen. Fra 2003 og frem har kommunen haft fokus på renovering af faglokaler naturfagslokaler, skolekøkkener, sløjdlokaler og billedkunstlokaler. Greve Kommune har gjort fuldt brug af Indenrigsministeriets tilskud til renovering af naturfagslokaler i perioden , hvilket har betydet, at stort set alle skoler har fået opdateret især fysiklokaler og skolekøkkener. I 2009 får Tune Skole renoveret fysik/kemi lokalet og natur/teknik lokalet. Siden 2000 har Greve Kommune i alt brugt ca. 100 mio. kr. på om-/tilbygninger og renoveringer på skoleområdet, hvilket betyder, at skolerne står rimeligt godt rustet i forhold til såvel de skærpede krav til de fysiske rammer som til mulighederne for at tilgodese nye undervisningsformer. Sammenfatning af skolernes beskrivelser Den enkelte skole har ikke omtalt de fysiske forhold i deres kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Sammenfatningen af rapporterne fra sidste år gentages her, fordi der i det forløbne skoleår ikke har været afsat anlægsmidler på skoleområdet i en størrelsesorden, der har ændret på forholdene. Der er et generelt ønske om bedre fysiske forhold i forbindelse med idrætsfaciliteter og udendørsfaciliteter. Ønsket er en naturlig følge af den stående debat om idræt, sundhed og læring. Nogle skoler udtrykker sig individuelt om områder, der godt kan tænkes at have generelt præg f.eks. bedre toiletforhold, lærerarbejdspladser, elevgrupperum, badeforhold. Dertil er der udtrykt individuelle ønsker om renovering af forskellige faglokaler, kontorer mm. Der er skoler, som har udarbejdet en helhedsplan opdelt i faser i forbindelse med elevtilpasninger. Disse skoler påpeger alle, at de gerne ser planerne ført ud i livet. Helhedsplanerne er udarbejdet forud for den nødvendige elevtilpasning og er udarbejdet som optimale fordringer. Det bærer den tilhørende estimerede tunge økonomi præg af. 96

97 De konkrete ønsker for den enkelte skole kan findes i de enkelte skoles kvalitetsrapport fra 2007/08 under overskriften De fysiske rammer. Konklusion på kommunalt plan På baggrund af bl.a. den offentlige debat om institutioners toiletforhold er der igangsat renovering af toiletter på 6 skoler. Andre tiltag har været at oprette og omplacere specialklasser. Dette er foregået i forlængelse af OK-projektet (Organisation/Kvalitet), hvor der efter politisk beslutning er placeret specialklasser på henholdsvis Tune Skole og Tjørnelyskolen. Dette har krævet en del tilpasning af de fysiske ramme. Sammenlignet med andre kommuner, er det administrationens opfattelse, at skolernes fysiske rammer i det store og hele er acceptable. Dog er alle installationer under standard. Greve Kommune vil over en 5-7 årig periode rette op på dette, bl. a gennem en netop indgået ESCOaftale med Siemens a/s, der skal sikre en nedbringning af energiforbruget og samtidig sikre opdatering og renovering af installationssiden på alle Greve Kommunes skoler. De nævnte tiltag i forbindelse med renoveringen af faglokaler har givet skolerne det nødvendige løft i forhold til den nyeste skolelovgivning. Der mangler dog stadig renovering af en del faglokaler, hvis ønsket om at alle faglokaler bør renoveres skal efterkommes. Skolernes udearealer er ikke optimale. Både lege- og idrætsområderne er nedslidte og indretningen af dem er utidssvarende i forhold til, at mange skoler som en del af deres målsætning har, at børn lærer bedst, når de er fysisk aktive. I forhold hertil og den generelle sundhedspolitik for Greve Kommune bør der i fremtiden også være fokus på tilstanden for skolernes udeområder. Sammenfattende vurdering af det faglige niveau En skole skriver, hvad der kunne være overskrift for alle skolers sammenfatning af det faglige niveau: Boglig viden, kreativitet og fysisk udfoldelse hænger sammen, hvis elevernes faglige viden skal være andet og mere end passiv paratviden. Vi finder det væsentligt, at eleverne kan bruge deres faglige viden aktivt og kreativt, så de bliver i stand til at indgå i nye sammenhænge, og så de kan håndtere udfordringerne i morgendagens samfund. Sammenfatning af skolernes beskrivelser Det er en generel tendens, at man på skolerne er tilfredse med de faglige kompetencer, eleverne tilegner sig i løbet af deres skolegang (de temaer, der beskrives, kan ses nedenfor). Ganske vist er der store forskelle ikke mindst hos de tre specialskoler (Bugtskolen, Kirkemosegård og Notgangen), hvor elevgrundlaget er elever med fra vidtgående handicaps til elever, som er socialt belastede i en grad, så man ikke kan forvente, at deres resultater kan blive reelt sammenlignelige med folkeskoleelevernes. Derudover er der dog almindelig tilfredshed med den bestræbelse, der udfoldes af personale og ledelse. Det gode arbejdsklima på skolerne fremhæves som en nødvendig forudsætning for at resultaterne kan være helt tilfredsstillende. Personalet beskrives som velkvalificeret, udviklingsorienteret, nytænkende og samarbejdende. Arbejdet med selvstyrende team har gjort, at der er fokus på at styrke lærersamarbejdet med henblik på en styrkelse af fagligheden inden for de forskellige fag. Der er dog specifikt ikke tilfredshed med læseresultaterne fra sommerens afgangsprøve, og der peges på, at læseløft og LUS, som er indsatsen i indskoling og på mellemtrin ikke synes at 97

98 række ind i overbygningen, hvor forståelseslæsningen har et niveau, der ikke er tilfredsstillende. Et fortsat stærkt fokus på læsning er nødvendigt. Ikke mindst på Hundigeskolen, hvor resultatet af sommerens læseprøve var meget ringe. For en nærmere beskrivelse af Tema-SFO henvises til dette afsnit side 92. Særlige profiler Der er skoler, som arbejder med specifikke profiler, som der lægges særlige kræfter i. Gersagerskolen og Hundigeskolen arbejder med profilskoleprojektet. På Gersagerskolen peger man på følgende områder, hvor der bør ske forbedringer i relation til projektet: Elevsammensætning, evaluering, læsning. Skolen arbejder desuden med imagepleje i form af den gode historie. På Hundigeskolen arbejdes der meget bevidst med læsning. Man skriver: Det gælder særligt for den svageste gruppe af de tosprogede elever, at deres sproglige kompetencer og læsevanskeligheder også påvirker deres forståelse for og resultater i de øvrige fag, herunder bl.a. geografi. Ingen elever på Hundigeskolen er hverken helt eller delvist fritaget for prøver. Vi arbejder derimod i øjeblikket på at udbygge og målrette vores brug af bl.a. CD-ord og DK 2 tilgange i undervisningen, særlig omkring arbejdet med ordforrådet således, at der i højere grad kan kompenseres for elevernes læsevanskeligheder i de øvrige fag. Dette skal give et væsentligt bedre udbytte for de svageste elever og derfor følgelig også kunne ses af generelt bedre prøveresultater i de mindre fag. Tjørnelyskolen arbejder med projekt: dygtige elever. Det hedder i rapporten: I Projekt Tjørnely er der sat fokus på at løfte fagligheden. Vi kan efter de første år se, at der er sket nogle flyt. Elever, der har været med i projektet, har rykket sig fremad. Når disse elever er kommet tilbage til den almindelige undervisning, har de faktisk fungeret som en form for lokomotiv for klassen. Projektet har skabt nogle nye sociale relationer mellem elever på forskellige årgange. Det har været et tydeligt udsagn i evalueringen, at eleverne har nydt at være sammen med nogle åndsfæller. Konklusion på kommunalt plan Konkluderende kan det siges, at skolerne sammenlagt bortset fra læsning - finder arbejdet og resultaterne, der ses på skolerne, tilfredsstillende, og den bestræbelse, der udfoldes for at opnå disse, synes ganske væsentlige. Skolerne har ledelser og personalegrupper, som kæmper ihærdigt, med henblik på at eleverne skal kunne score optimalt hvad angår tilegnelse af viden, færdigheder og kompetencer 54. Elevens alsidige udvikling Ifølge Folkeskolens formålsparagraf skal skolen bidrage til elevens alsidige udvikling. Det er folkeskolens opgave at styrke elevens læringskompetence, personlige kompetence og sociale kompetence. Formålsparagraffen for folkeskolen beskriver, at det er i et samarbejde mellem skole og hjem, at elevens alsidige udvikling skal styrkes. Det er et fælles ansvar, at samarbejdet mellem skole og hjem fungerer optimalt. I faghæfte 24 er der ideer og inspiration til at styrke arbejdet med elevernes alsidige udvikling. Skolens seneste undervisningsmiljøvurdering skal indgå i kvalitetsrapporten. 54 Jf. endvidere siderne 9 og

99 Sammenfatning af skolernes beskrivelser Skolerne har forskellige tilgange til arbejdet med elevens alsidige udvikling. Dog gør en del fælles tiltag sig gældende på en del skoler: Elektronisk evalueringsredskab (Godskole.dk eller Termometeret) Elevplaner Elevsamtaler Portefølje Trivselsregler i klasserne Mobbepolitik Sprogpolitik Motionsdage og projekt Sund skole Kulturelle tiltag Mange skoler er ligeledes optaget af at igangsætte tiltag til at fremme elevens personlige og sociale kompetence. Der er skoler som målrettet arbejder med venskabsklasser eksempelvis er en 2. klasse venskabsklasse med en 5. klasse, målet er at skabe gode trygge relationer på tværs af klasser og aldersgrupper. En enkelt skole nævner, at de arbejder med fast Legepatrulje for at sikre det gode frikvarter for alle elever. En skole har valgt at arbejde målrettet med kulturelle tiltag til at styrke elevens dannelse og endvidere nedsætte et Trivselsambassadørkorps. I forhold til den faglige dimension i elevens alsidige udvikling, er der på skolerne en række tiltag, der går igen på den enkelte skole som f.eks.: Fordybelsesuger, læsebånd og faglig læsning. Elevsamtaler og elevplaner er ligeledes indsatser, der fokuserer på at kvalificere arbejdet med elevens læring og sociale kompetence. I datamaterialet ( Evaluering af elevens faglige udvikling ) fremgår det, at elevsamtaler scorer 3,9 (4 = i høj grad) i forhold til i hvor høj grad redskabet bliver brugt på skolerne. Der er ligeledes en fremgang at spore i forhold til anvendelse af systematiske iagttagelser og registreringsark fra 2,7 (år 2007) til 3,3 (år 2009). Der er på skoleniveau stor forskel på i hvor høj grad skolerne arbejder med elevportefolio. En skole beskriver deres vision for arbejdet med elevens alsidige udvikling således: Vores vision er at ruste eleven til et liv i en foranderlig verden, at skabe sammenhæng og kontinuitet i elevens skoleliv og at skabe en skole, der præges af ro, fordybelse og lyst til at lære. Konklusion på kommunalt plan Det der kendetegner skolernes indsatser er, at der er en række tiltag, der går igen på skolerne og så er der en del mere lokale indsatser, der retter sig mod den enkelte skole. Det kunne være interessant, hvis skolerne samlet kunne afdække og målrette tiltag, der handler om: Adfærdsledelse i forhold til elevernes alsidige udvikling Læringsledelse (læringsmiljøer) i forhold til elevernes alsidige udvikling 99

100 Konklusioner på kommunalt plan for hele skolevæsenet Med denne tredje udgave af den kommunale kvalitetsrapport på skoleområdet kan vi konkludere, at Greve Kommune, helt overordnet, har et godt og veldrevet skolevæsen, som på en række nøgleområder viser stabilitet eller forbedrede resultater. På alle skoler ydes en stor indsats både i forhold til den daglige drift, men også i forhold til at styrke de fokusområder som Greve Byråd satte ved sidste års kvalitetsrapport. Der er naturligvis områder, som fortsat vil kræve særlig opmærksomhed. For at fremhæve nogle enkelte kan vi nævne: Vores evne til at tænke og handle inkluderende med henblik på at imødegå stigningen i eksklusion til specialundervisningstilbud. Læsning, som alle fags moder, er i fokus og skal fortsat være det, da niveauet, specielt på mellemtrinnet, fortsat ikke er tilfredsstillende. Forskellen i drenge og pigers faglige præstation ved afgangsprøverne er markant. Dette bør have fokus på alle skoler med henblik på at vurdere, hvad der med fordel kan justeres i den pædagogiske praksis for at imødegå denne tendens. Forskellen i tosprogedes faglige præstation i forhold til etnisk danskes præstation er markant. Fokus bør øges på pædagogik og forældresamarbejde med henblik på at imødegå denne tendens. Greve Kommunes generelle ressourcemæssige situation sætter skolevæsnets mulighed for at efteruddanne personalet under pres. Dette kan på sigt føre til vigende præstationer på en række nøgleområder. Når dette er sagt, kan vi også konkludere, at det samlede materiale i denne kvalitetsrapport ikke giver anledning til, at administrationen foreslår, at der udarbejdes specifikke handleplaner på skoleniveau. Centerchef Hanne Poulsen & Centerchef Nils Nørbo 100

101 Bilag 1 Bekendtgørelse om kvalitetsrapporten Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen I medfør af 40 a, stk. 5, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr af 30. november 2006, fastsættes: Formål med og indhold af kvalitetsrapporter 1. Formålet med den årlige kvalitetsrapport, jf. lov om folkeskolen (herefter loven) 40 a, stk. 1, er gennem tilvejebringelse af dokumentation om det kommunale skolevæsen at styrke kommunalbestyrelsernes mulighed for at varetage deres ansvar for folkeskolen. Stk. 2. Rapporten skal således give kommunalbestyrelsen grundlag for at tage stilling til det faglige niveau på kommunens folkeskoler og træffe beslutning om opfølgning herpå, jf. lovens 40 a, stk. 2. Stk. 3. Rapporten skal desuden bidrage til at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling mellem aktørerne i det kommunale skolevæsen. Stk. 4. Rapporten skal endelig bidrage til åbenhed om skolevæsenets kvalitet. 2. Kommunalbestyrelsen træffer nærmere beslutning om indhold og udformning af kvalitetsrapporten samt om tilrettelæggelsen af arbejdet og kan i forbindelse hermed fastsætte rammer for de enkelte skolers bidrag hertil. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at rapporten med udgangspunkt i mål og rammer for folkeskolens undervisning, der følger af lovgivningen og af kommunal beslutning, giver en dækkende beskrivelse af status for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen. Stk. 2. Rapporten udarbejdes inden for rammerne af loven og de i denne og eventuelt særskilt bekendtgørelse, jf. 10, opstillede krav og kan efter kommunalbestyrelsens skøn indeholde andre oplysninger end de i 5-10 nævnte, herunder til belysning af eventuelt særlige kommunalt besluttede indsatsområder. 3. Der udarbejdes en kvalitetsrapport for hvert skoleår på baggrund af oplysninger vedrørende det pågældende skoleår. Stk. 2. Oplysninger vedrørende tidligere skoleår inddrages, når det er nødvendigt til belysning af skolevæsenets udvikling. Stk. 3. I det omfang oplysninger vedrørende det skoleår, som rapporten omfatter, endnu ikke er tilgængelige, skal rapporten tage udgangspunkt i de senest tilgængelige oplysninger. Stk. 4. Hvis det viser sig umuligt eller er uforholdsmæssigt vanskeligt at fremskaffe nøjagtige oplysninger om bestemte forhold, jf. 7-10, kan der i stedet foretages et begrundet skøn. 4. Kvalitetsrapporten skal indeholde en vurdering af det faglige niveau på hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen samt oplysning om, på hvilket grundlag vurderingen er foretaget, jf. 5. Stk. 2. Rapporten skal endvidere indeholde oplysning om opfølgningen på den seneste kvalitetsrapport, jf. 6. Stk. 3. Rapporten skal derudover indeholde en samlet beskrivelse af kommunens skolevæsen, belyst ved bl.a. de i 7-10 nævnte oplysninger om rammebetingelser, pædagogiske processer, resultater m.v. 101

102 Sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau 5. Kvalitetsrapporten skal omfatte en sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau på hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen med angivelse af styrker og områder, hvor der er behov for forbedringer. Stk. 2. Der skal indgå en særskilt vurdering af 1) eventuelt særlige kommunalt besluttede indsatsområder, 2) den specialpædagogiske bistand og 3) undervisningen i dansk som andetsprog. Stk. 3. Rapporten skal omfatte en samlet redegørelse for, hvilken vægt der er lagt på de kvalitetsindikatorer i form af oplysninger om rammebetingelser, pædagogiske processer, resultater m.v., jf. 7-10, der indgår i grundlaget for vurderingen af det faglige niveau. Redegørelsen skal indeholde en vurdering af, i hvilket omfang de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende. Opfølgning på den seneste kvalitetsrapport 6. Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de initiativer til forbedring af det faglige niveau, herunder handlingsplaner, der er iværksat som led i opfølgningen på den seneste kvalitetsrapport, og en vurdering af deres virkning. Hvis et initiativ endnu ikke har kunnet have virkning, skal det af rapporten fremgå, hvornår det påregnes, at virkningen af initiativet vil kunne vurderes. Rammebetingelser 7. Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen, som kommunalbestyrelsen har fastsat, og som har betydning for undervisningen og dens kvalitet, herunder eventuelt særlige kommunalt besluttede indsatsområder. Stk. 2. Der skal indgå en angivelse af de af rapporten omhandlede skoler og i forhold til den enkelte skole af, 1) hvilke klassetrin skolen udbyder, 2) antal af spor pr. klassetrin, 3) antal af elever, herunder antal af elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser, og antal af elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, og 4) andelen af elever i skolefritidsordning i forhold til det samlede antal elever på de klassetrin, hvor denne tilbydes. Stk. 3. Der skal for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen indgå en angivelse af de gennemsnitlige udgifter pr. elev. Herudover skal særskilt angives, hvilke ressourcer der i kommunen er afsat til henholdsvis 1) specialpædagogisk bistand og 2) undervisning i dansk som andetsprog. Stk. 4. Der skal indgå andre relevante oplysninger om rammebetingelser for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen, herunder oplysninger om 1) antal af elever pr. klasse, 2) antal af elever pr. lærer, 3) elevernes fravær på baggrund af skolernes fraværslister, 4) antal af elever pr. nyere computer (under fem år gamle) med internetopkobling, 5) afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev, 6) andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning, og 7) planlagte timer, jf. lovens 16. Stk. 5. Der skal for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen indgå en redegørelse for følgende forhold og for, om disse i relation til bestemte fag har givet anledning til nærmere ledelsesmæssige dispositioner: 102

103 1) I hvilket omfang planlagte timer bliver gennemført. 2) I hvilket omfang undervisningen varetages af lærere med linjefagsuddannelse i faget eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse. 3) I hvilket omfang undervisningen af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, varetages af lærere med linjefagsuddannelse i specialpædagogik eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse. 4) I hvilket omfang undervisningen i dansk som andetsprog varetages af lærere med linjefagsuddannelse i dansk som andetsprog eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse 5) I hvilket omfang der er anvendt midler på efteruddannelse eller kompetenceudvikling i øvrigt af lærerne. Stk. 6. Det skal angives, hvor mange børn i kommunen, der er henvist til undervisning i henholdsvis specialklasser eller specialskoler inden for kommunens eget skolevæsen, specialklasser og specialskoler i andre kommuners skolevæsener, regionernes undervisningstilbud samt dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder. Pædagogiske processer m.v. (den pædagogiske udvikling) 8. Kvalitetsrapporten skal omfatte relevante oplysninger om eventuelt særlige kommunalt besluttede indsatsområder, andre aktuelle projekter m.v. til udvikling af undervisningen og dens kvalitet. Stk. 2. Rapporten skal omfatte relevante oplysninger om de pædagogiske processer på hver af kommunens folkeskoler og om principper herom fastsat af skolebestyrelsen, herunder en beskrivelse af tilrettelæggelsen af 1) den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse, 2) samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner, 3) den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v., og 4) undervisningen i dansk som andetsprog. Resultater m.v. 9. Kvalitetsrapporten skal omfatte relevante oplysninger om resultater for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen, herunder oplysninger om 1) karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver, 2) resultater af de i lovens 13, stk. 3, nævnte test, jf. lovens 55 b, og 3) eventuelt resultater af andre typer af evalueringer, der anvendes bredt i det kommunale skolevæsen, f.eks. til belysning af elevernes kundskaber og færdigheder inden for områder (trinmål), der ikke er omfattet af de i nr. 2 nævnte test. Stk. 2. Der skal for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen indgå oplysninger om overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse. Stk. 3. Der skal for hver af kommunens folkeskoler indgå oplysninger om, hvordan henholdsvis elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser eller specialskoler, og elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, klarer sig i forhold til eleverne set under ét. Stk. 4. Rapporten skal indeholde oplysninger om klager over kommunen til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning samt klager til kommunalbestyrelsen i henhold til lovens 51, stk. 1. Yderligere midlertidige indholdskrav 10. Undervisningsministeren kan ved særskilt bekendtgørelse fastsætte, at kvalitetsrapporter omfattende et eller flere skoleår skal indeholde bestemte oplysninger med henblik på belysning af særlige fokuspunkter. 103

104 Udformning af kvalitetsrapporter 11. Kvalitetsrapporten skal udformes sådan, at det er nemt at finde de enkelte kategorier af oplysninger, der er nævnt i Stk. 2. Rapporten skal i videst muligt omfang udformes sådan, at det er muligt at følge udviklingen i konkrete kategorier af oplysninger over to eller flere år. Det skal af et særskilt afsnit i rapporten fremgå, hvis bestemte kategorier af oplysninger er opgjort eller i øvrigt præsenteret på en ny måde. Der skal indgå en begrundelse herfor. Stk. 3. Omtale i rapporten af oplysninger, der er omfattet af tavshedspligt, herunder oplysninger om resultater af de i lovens 13, stk. 3, nævnte test, jf. 9, og lovens 55 b, skal foregå på en sådan måde, at det er muligt for offentligheden at læse og forstå rapporten, selvom de pågældende oplysninger ikke indgår ved offentliggørelsen af rapporten, jf. lovens 40 a, stk. 4. Tidsfrister 12. Kommunalbestyrelsen skal inden den 15. oktober i det kalenderår, hvor et skoleår afsluttes, drøfte og tage stilling til kvalitetsrapporten for det pågældende skoleår, jf. 3. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte en frist for, hvornår der skal foreligge en udtalelse fra skolebestyrelser om rapporten, jf. lovens 40 a, stk. 2, 2. pkt. Stk. 3. Når kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om rapporten på et møde, skal denne offentliggøres på internettet sammen med kommunalbestyrelsens beslutning samt udtalelser efter stk. 2, jf. lovens 40 a, stk. 4. Oplysninger, der er omfattet af tavshedspligt, herunder oplysninger om resultater af de i lovens 13, stk. 3, nævnte test, jf. 9, og lovens 55 b, må dog ikke offentliggøres. 13. Kommunalbestyrelsen skal inden den 31. december vedtage nødvendige handlingsplaner, jf. lovens 40 a, stk. 3, som rapporten måtte give anledning til. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte en frist for, hvornår der skal foreligge en udtalelse fra skolebestyrelser om en eventuel handlingsplan, jf. lovens 40 a, stk. 3, 3. pkt. Stk. 3. Når kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om handlingsplanen på et møde, skal denne offentliggøres på internettet sammen med kommunalbestyrelsens beslutning samt udtalelser efter stk. 2, jf. lovens 40 a, stk. 4. Oplysninger, der er omfattet af tavshedspligt, herunder oplysninger om resultater af de i lovens 13, stk. 3, nævnte test, jf. 9, og lovens 55 b, må dog ikke offentliggøres. Ikrafttræden 14. Bekendtgørelsen træder i kraft den 3. marts Stk. 2. Den første kvalitetsrapport omfatter skoleåret 2006/07, jf. 3. Undervisningsministeriet, den 22. februar 2007 P.M.V. Kim Mørch Jacobsen Direktør /Mads Bentzen Der er udstedt følgeskrivelse nr af 28. februar 2007 til denne bekendtgørelse 104

105 Bilag 2 Resultater ved afgangsprøverne 2009 Bilag 2 Resultater ved afgangsprøverne De humanistiske fag Skolens navn: Damagerskolen Skolens navn: Hedelyskolen Skolens navn: Holmeagerskolen Skolens navn: Hundigeskolen Skolens navn: Karlslunde Skole Skolens navn: Krogårdskolen Skolens navn: Mosedeskolen Skolens navn: Strandskolen Skolens navn: Tjørnelyskolen Skolens navn: Tune Skole De matematiske og naturvidenskabelige fag Skolens navn: Damagerskolen Skolens navn: Hedelyskolen Skolens navn: Holmeagerskolen Skolens navn: Hundigeskolen Skolens navn: Karlslunde Skole Skolens navn: Krogårdskolen Skolens navn: Mosedeskolen Skolens navn: Strandskolen Skolens navn: Tjørnelyskolen Skolens navn: Tune Skole De humanistiske fag Skolens navn: Damagerskolen Dansk Set i forhold til gennemsnittet placerer Damagerskolen sig noget under i alle discipliner ikke mindst i mundtlig dansk, hvor afvigelsen er hele 1,1 karakterpoint. I Læsning er afvigelsen således 0,8 point, i Retskrivning 0,3 point, i skriftlige fremstilling 0,4 point. Historie, samfundsfag, Kristendom I såvel samfundsfag som kristendomskundskab placerer skolen sig betydeligt under gennemsnittet (hhv. 1 og 1,2 karakterpoint) Sprogfagene I engelsk og tysk mundtlig ligger skolens karaktergennemsnit betydeligt under kommunegennemsnittet (hhv. 1,5 og 1,4 karakterpoint) Sammenligning med prøverne i 2008: Dansk: Resultaterne i læsning, skriftlig fremstilling mundtlig dansk springer her i øjnene, idet resultaterne er væsentligt lavere i 2009 i forhold til året før. Hele 2,6 point ligger man lavere i læsning og 3,2 point i skriftlig fremstilling og 1,3 i mundtlig dansk. Kun retskrivningen er på niveau i de to prøveforløb. Engelsk: Resultatet i mundtlig engelsk er stort set uændret i de to prøveår: 5,7 i 2008 og 5,6 i

106 Skolens navn: Hedelyskolen Dansk Skolen placerer sig konsekvent under det kommunale karaktergennemsnit ikke meget, men lige netop (I Læsning er afvigelsen således 0,3 point, i Retskrivning 0,2 point, i skriftlig fremstilling 0,4 point). Historie, samfundsfag, Kristendom I Historie og Kristendomskundskab placerer skolen sig noget over kommunegennemsnittet (0,7 i begge tilfælde) Sprogfagene I engelsk skriftlig og mundtlig ligger skolen lige over gennemsnittet (hhv. 0,2 og 0,3 point) Sammenligning med prøverne i 2008: Dansk: Resultaterne i læsning, skriftlig fremstilling springer i øjnene, idet resultaterne er væsentligt lavere i 2009 i forhold til året før. 1,8 point ligger man lavere i læsning og 2,4 point i skriftlig fremstilling, medens skolen i mundtlig dansk ligger 0,5 point over 2008 resultatet. Kun retskrivningen er på niveau (0,2 point højere)i de to prøveforløb. Engelsk: Resultatet i mundtlig engelsk viser et stort hop i karakter, idet skolen scorer: 6,2 i 2008 mod 7,4 i I skriftlig engelsk er resultatet 6,9, hvilket svarer til kommunegennemsnittet, der er på 6,7.. Skolens navn: Holmeagerskolen Dansk I alle discipliner placerer skolen sig pænt over gennemsnittet (Læsning: 1,2 Retskrivning: 0,9 Skriftlig fremstilling:1,1 mundtlig dansk: 1,2) Historie, samfundsfag, Kristendom I Historie ligger skolen 0,6 point over gennemsnittet og i Kristendomskundskab 1,6 point over. Sprogfagene I engelsk skriftlig og mundtlig placerer skolen sig 0,4 og 1,1 point over gennemsnittet Sammenligning med prøverne i 2008: Dansk: Resultaterne i læsning springer her i øjnene, idet resultatet er noget lavere i 2009 i forhold til året før. Hele 2,2 point ligger man lavere i læsning. I Retskrivning ligger skolen 1 point under, og i skriftlig fremstilling 0,9 point under. I mundtlig dansk ligger man 0,4 point under i forhold til 2008-reslutatet. Engelsk: Resultatet i mundtlig engelsk viser et pænt hop i karakter, idet skolen scorer: 7,1 i 2008 mod 8,2 i I skriftlig engelsk er resultatet 7,1, hvilket placerer skolen lige over kommunegennemsnittet. Skolens navn: Hundigeskolen Dansk Med undtagelse af mundtlig dansk (hvor skolen placerer sig over gennemsnittet: 0,6 point), ligger skolen betydeligt under gennemsnittet (læsning: 1,8 retskrivning: 2,0 skriftlig fremstilling: 2,6 point) Historie, samfundsfag, Kristendom I samfundsfag placerer skolen sig 1,8 point over gennemsnittet. 106

107 Sprogfagene I engelsk mundtlig placerer skolens 0,8 point under gennemsnittet i mundtlig tysk 0,3 point over. Sammenligning med prøverne i 2008: Dansk: Hundigeskolens prøveresultat i 2009 er på næsten alle punkter væsentligt lavere end året før. I læsning placerer skolen sig 2,7 point lavere, i Retskrivning drejer det sig om 1,8 point, i skriftlig fremstilling 4,0 point, hvorimod skolen i mundtlig dansk ligger 2,1 point højere. Engelsk: Resultatet i mundtlig engelsk viser et stort dyk i karakter, idet skolen scorer: 9,9 i 2008 mod 6,3 i I tysk er karakteren 6,6. Skolens navn: Karlslunde Skole Dansk I alle discipliner placerer skolen sig over det kommunale gennemsnit (Læsning: 1,1 Retskrivning: 0,7 skriftlig fremstilling: 1,2 og mundtlig dansk: 0,6) Historie, samfundsfag, Kristendom I Historie placerer skolen sig 0,2 point under gennemsnittet. Sprogfagene I skriftlig engelsk placerer skolen sig 2,1 point under det kommunale gennemsnit, i mundtlig engelsk ligger skolen 0,1 point over gennemsnittet, hvorimod man i tysk placerer sig hele 2,0 point over gennemsnittet. Sammenligning med prøverne i 2008: Dansk: Resultatet i læsning er fuldkommen ens for de to prøvers vedkommende, i Retskrivning placerer man sig 1,3 point højere og i skriftlig fremstilling ligger man 0,1 point bedre, mens man i mundtlig dansk har forbedret niveauet med 2,0 point. Engelsk: Resultatet i mundtlig engelsk viser et pænt hop i karakter, idet skolen scorer: 6,1 i 2008 mod 7,2 i I skriftlig engelsk er resultatet 4,6, hvilket er 22,1 point under kommune gennemsnittet. I tysk mundtlig er scoren 8,3. Skolens navn: Krogårdskolen Dansk I læsning, retskrivning og skriftlig fremstilling placerer skolen sig lige omkring gennemsnittet (Læsning: 0,1 under Retskrivning: 0,1 over skriftlig fremstilling: 0,5 over). I mundtlig dansk ligger skolen derimod 0,7 point under gennemsnittet. Historie, samfundsfag, Kristendom I faget Historie placerer skolens 0,9 point over gennemsnittet, medens den i samfundsfag ligger 1,0 point under. Sprogfagene I mundtlig engelsk placerer skolen sig 0,2 point under det kommunale gennemsnit. Sammenligning med prøverne i 2008: Dansk: Resultatet i læsning ligger 1,6 point lavere end året før, Retskrivning er 0.2 point lavere, skriftlig fremstilling ligger hele 2 point lavere, og i mundtlig dansk er resultatet0,7 point lavere. Engelsk: Resultatet i mundtlig engelsk viser et dyk i karakterscore, idet skolen scorer: 7,7 i 2008 mod 6,9 i

108 Skolens navn: Mosedeskolen Dansk I alle discipliner placerer skolen sig lige omkring kommune gennemsnittet (mellem 0,1 og 0,3 point) Historie, samfundsfag, Kristendom I samfundsfag placerer skolen sig 0,5 point over gennemsnittet, medens den er 1,2 point under i Kristendomskundskab. Sprogfagene I Skriftlig Engelsk ligger skolen lige på kommunegennemsnittet, i mundtlig engelsk 0,6 point over, og i fransk lander man lige på gennemsnittet, hvilket skyldes at Mosedeskolen er den eneste skole, der har haft elever oppe i fransk. Sammenligning med prøverne i 2008: Dansk: Resultaterne i alle danskdiscipliner ligger lavere end i I Læsning drejer det sig om 2,3 point, i Retskrivning 0,8 point, i skriftlig fremstilling 1,9 point og i mundtlig dansk 0,4 point. Engelsk: Resultatet i mundtlig engelsk viser et næsten uændret niveau, idet skolen scorer: 7,5 i 2008 mod 7,7 i I skriftlig engelsk er resultaterne 9,1 i 2008 og 6,7 i 2009, sidstnævnte resultat matcher kommunegennemsnittet. Skolens navn: Strandskolen Dansk Strandskolen placerer sig i alle danskdiscipliner tæt på kommunegennemsnittet (Læsning: 0,0 Retskrivning: 0,3 over skriftlig Fremstilling: 0,3 over mundtlig dansk: 0,1 over) Historie, samfundsfag, Kristendom I Historie placerer skolen sig 2,1 point under gennemsnittet og i samfundsfag 0,9 point under. Sprogfagene I mundtlig engelsk placerer man sig 0,1 point under det kommunale gennemsnit og i tysk 0,6 point under. Sammenligning med prøverne i 2008: Dansk: I læsning og i de skriftlige discipliner klarer Strandskolens sig dårligere i 2009 set i forhold til året før. I læsning drejer det sig om 2,3 point, i Retskrivning om 0,9 point, i skriftlig fremstilling om 2,1 point, mens resultatet i mundtlig dansk ligger 0,7 point bedre end året før. Engelsk: Resultatet i mundtlig engelsk viser et stort set uændret niveau karakter, idet skolen scorer: 7,1 i 2008 mod 7,0 i I tysk mundtligt er resultatet i ,7. Skolens navn: Tjørnelyskolen Dansk Skolen placerer sig lige omkring det kommunale gennemsnit (Læsning: 0,4 over Retskrivning: 0,6 point over skriftlig fremstilling: 0,0 mundtlig dansk: 0,3 under) Historie, samfundsfag, Kristendom I samfundsfag placerer skolen sig 0,7 point over gennemsnittet og i Kristendomskundskab ligger man 0,8 point over. 108

109 Sprogfagene I mundtlig engelsk placerer man sig 0,7 point over gennemsnittet, i tysk 0,3 point under. Sammenligning med prøverne i 2008: Dansk: I læsning er resultatet 1,1 point lavere i forhold til 2008, i Retskrivning er der sket en forbedring på 0,5 point, i skriftlig fremstilling er resultatet 1,5 point lavere, mens det i mundtlig dansk er forbedret med 1,6 point.. Engelsk: Resultatet i mundtlig engelsk viser et stort hop i karakter, idet skolen scorer: 5,7 i 2008 mod 7,7 i I Tysk mundtligt er resultatet i ,0. Skolens navn: Tune Skole Dansk I læsning ligger skolen 0,6 point over gennemsnittet, i Retskrivning 0,3 point over, i skriftlig fremstilling ligeledes 0,3 point over, medens man i mundtlig dansk ligger 0,2 point under. Historie, samfundsfag, Kristendom Skolen placerer sig i Historie 0,2 point over gennemsnittet, medens man i Kristendomskundskab ligger 0,7 point under. Sprogfagene I skriftlig engelsk placerer skolen sig 1, 6 point over gennemsnittet og i mundtlig engelsk 0,1 point under. Sammenligning med prøverne i 2008: Dansk: Tunes skoles resultater for 2009 er på alle områder lavere end året før: Læsning: 2,1 point, i Retskrivning 0,7 point, i Skriftlig Fremstilling 1,5 point og i mundtlig dansk 0,2 point. Engelsk: Resultatet i mundtlig engelsk viser et lille dyk i karakter, idet skolen scorer: 7,6 i 2008 mod 7,0 i I engelsk skriftligt er resultatet 8,3, hvilket er pænt over kommune gennemsnittet.. De matematiske og naturvidenskabelige fag Skolens navn: Damagerskolen Matematik I færdighedsregning placerer skolen sig 0,4 point under gennemsnittet, medens den ligger 0,7 point under i problemregning. Fysik/kemi I forhold til kommunegennemsnittet er afvigelsen: 0,0 point. Geografi og Biologi Sammenligning med prøverne i 2008: Matematik Færdighedsregningen har vist en lille fremgang fra 2008 til i år på 0,1 point, medens problemregning er forbedret med 0,5 point. I fysik/kemi er forbedringen 0,2 point. Geografi og Biologi Skolen var ikke oppe i faget i

110 Skolens navn: Hedelyskolen Matematik I færdighedsregning placerer skolen sig 0,1 point over gennemsnittet, medens den ligger 0,6 point under i problemregning. Fysik/kemi I forhold til kommunegennemsnittet er afvigelsen: 1,1 point over gennemsnittet. Geografi og Biologi I hhv. Geografi og Biologi placerer skolen sig 0,1 og 0,2 point under gennemsnittet Sammenligning med prøverne i 2008: Færdighedsregningen har vist en fremgang fra 2008 til i år på 0,6, medens problemregning er forbedret med 1,0 point. I fysik/kemi er forbedringen 0,1 point. Geografi og Biologi Resultatet viser en lille tilbagegang i Geografi fra 2008 med 0,2 point og en pæn fremgang i Biologi på 1,6. Skolens navn: Holmeagerskolen Matematik I færdighedsregning placerer skolen sig 0,7 point over gennemsnittet, medens den ligger 0,2 point under i problemregning. Fysik/kemi I forhold til kommunegennemsnittet er afvigelsen: 1,1 point over gennemsnittet. Geografi og Biologi I hhv. Geografi og Biologi placerer skolen sig 0,1 under og 1,3 point over gennemsnittet Sammenligning med prøverne i 2008: Færdighedsregningen har vist en lille tilbagegang fra 2008 til i år på 0,4 point, medens problemregning er 0,9 point lavere. I fysik/kemi er tilbagegangen på 1,0 point. Geografi og Biologi Resultatet i Geografi viser en tilbagegang på 1,6 point. Skolens elever var ikke oppe i Biologi i 2008 men scorede 7,6 i Skolens navn: Hundigeskolen Matematik I færdighedsregning placerer skolen sig 2,1 point under gennemsnittet, medens den ligger 1,9 point under i problemregning. Fysik/kemi I forhold til kommunegennemsnittet er afvigelsen: 1,2 point under gennemsnittet. Geografi og Biologi I hhv. Geografi og Biologi placerer skolen sig 2,0 og 2,8 point under gennemsnittet 110

111 Sammenligning med prøverne i 2008: Færdighedsregningen har vist en tilbagegang fra 2008 til i år på 1,2 point, medens problemregning viser en lille tilbagegang på 0,2 point. I fysik/kemi er tilbagegangen på 1,1 point. Geografi og Biologi Skolens elever var ikke oppe i Geografi i 2008, 4,8 point, hvilket er noget under gennemsnittet. I Biologi viser resultatet en tilbagegang på 1,5 point. Skolens navn: Karlslunde Skole Matematik I færdighedsregning placerer skolen sig 1,1 point over gennemsnittet, medens den ligger 1,3 point over i problemregning. Fysik/kemi I forhold til kommunegennemsnittet er afvigelsen: 0,5 point under gennemsnittet. Geografi og Biologi I hhv. Geografi og Biologi placerer skolen sig 0,2 over og 0,2 point under gennemsnittet. Sammenligning med prøverne i 2008: Resultaterne fra Karlslunde Skole viser tilbagegang i alle discipliner: Færdighedsregningen har vist en tilbagegang fra 2008 til i år på 2,2, medens problemregning er gået 2,4 point tilbage. I fysik/kemi er tilbagegangen 1,6 point. Geografi og Biologi I Geografi viser resultatet en tilbagegang på 0,8 point, mens leverne ikke var oppe i Biologi i 2008, men scorede 6,1 i Skolens navn: Krogårdskolen Matematik I færdighedsregning placerer skolen sig 0,6 point under gennemsnittet, medens den ligger 0,1 point under i problemregning. Fysik/kemi I forhold til kommunegennemsnittet er afvigelsen: 0,5 point under gennemsnittet. Geografi og Biologi Sammenligning med prøverne i 2008: Færdighedsregningen er resultatmæssigt uændret fra 2008 til i år, medens problemregning er forbedret med 0,6 point. I fysik/kemi er der en tilbagegang på 0,6 point. Geografi og Biologi Skolen var ikke oppe i faget i 2009 Skolens navn: Mosedeskolen Matematik I færdighedsregning placerer skolen sig 0,9 point over gennemsnittet, medens den ligger 1,2 point over i problemregning. 111

112 Fysik/kemi I forhold til kommunegennemsnittet er afvigelsen: 1,4 point under gennemsnittet. Geografi og Biologi I hhv. Geografi og Biologi placerer skolen sig 0,6 og 0,8 point over gennemsnittet Sammenligning med prøverne i 2008: Færdighedsregningen har vist en fremgang fra 2008 til i år på 0,7 point, medens problemregning er forbedret med 1,4 point. I fysik/kemi er der en lille tilbagegang på 0,2 point. Geografi og Biologi 2009 resultatet i Geografi i 2009 ligger 1,0 point under niveauet fra 2008, medens resultat i Biologi omvendt ligger 1,0 point over. Skolens navn: Strandskolen Matematik I færdighedsregning placerer skolen sig 1,2 point over gennemsnittet, medens den ligger 1,0 point over i problemregning. Fysik/kemi I forhold til kommunegennemsnittet er afvigelsen: 0,3 point under gennemsnittet. Geografi og Biologi I hhv. Geografi og Biologi placerer skolen sig 0,6 og 0,9 point over gennemsnittet Sammenligning med prøverne i 2008: Færdighedsregningen har vist en pæn fremgang fra 2008 til i år på 0,5 point, medens problemregningen er forbedret med 1,4 point. I fysik/kemi er der en lille tilbagegang på 0,3 point. Geografi og Biologi 2009 resultatet i Geografi i 2009 ligger 0,4 point over niveauet fra 2008, medens resultat i Biologi ligger 0,4 point over. Skolens navn: Tjørnelyskolen Matematik I færdighedsregning placerer skolen sig 0,3 point under gennemsnittet, medens den ligger 0,2 point over i problemregning. Fysik/kemi I forhold til kommunegennemsnittet er afvigelsen: 0,2 point over gennemsnittet. Geografi og Biologi I hhv. Geografi og Biologi placerer skolen sig 0,5 over og 04 point under gennemsnittet. Sammenligning med prøverne i 2008: Tjørnelyskolens prøveresultater har fra 2008 til 2009 vist en fin fremgang Færdighedsregningen har vist en pæn fremgang fra 2008 til i år på 1,9 point, medens problemregningen er forbedret med 3,0 point. I fysik/kemi er der en fremgang på 1,5 point. 112

113 Geografi og Biologi 2009 resultatet i Geografi i 2009 ligger 1,8 point over niveauet fra 2008, medens resultat i Biologi ligger 0,2 point over. Skolens navn: Tune Skole Matematik I færdighedsregning placerer skolen sig 0,1 point under gennemsnittet, medens den ligger 0,1 point over i problemregning. Fysik/kemi I forhold til kommunegennemsnittet er afvigelsen: 1,5 point over gennemsnittet. Geografi og Biologi I hhv. Geografi og Biologi placerer skolen sig 0,5 og 0,5 point over gennemsnittet Sammenligning med prøverne i 2008: Tune Skoles resultater ved prøverne i 2009 viser fremgang for alle discipliners vedkommende: Færdighedsregningen har vist en fremgang fra 2008 til i år på 0,2 point, medens problemregningen er forbedret med 0,9 point. I fysik/kemi er der en fremgang på 1,2 point. Geografi og Biologi 2009 resultatet i Geografi i 2009 ligger 0,1 point under niveauet fra 2008, medens resultat i Biologi er uændret (6,8). 113

114 Bilag 3: Spørgsmål vedr.: GodSkole Spørgsmålene til 3. klasse Det rare 1. Har du været tryg i timerne? 2. Har du været tryg i frikvartererne? 3. Har du haft det rart i klassen? 4. Har du haft det rart i frikvartererne? 5. Har du følt dig frisk i timerne (ikke sulten, ikke træt osv.)? 6. Er du blevet mobbet? 7. Har du været bange for at blive mobbet? Det engagerede 8. Har du haft lyst til at lære i timerne? 9. Har timerne været spændende? 10. Hvis du har kedet dig i timerne, har du så hurtigt kunnet gøre noget? 11. Hvis noget har været for svært i timerne, har du så hurtigt kunnet gøre noget? 12. Har du fået ros, når du har fortjent det? 13. Har du kunnet koncentrere dig i timerne? 14. Har du haft det sjovt i frikvartererne? Det meningsfulde 15. Har du glædet dig til noget, der skulle ske i timerne? 16. Har du troet på, at du kunne finde ud af det, du skulle i timerne? 17. Har du kunnet bruge det, du har lært i timerne (f.eks. derhjemme eller i fritiden)? 18. Har I elever været gode til at holde jeres aftaler? Undervisningsformen 19. Har du kunnet lære godt, når læreren underviste hele klassen samtidig? 20. Har du kunnet lære godt, når du arbejdede i gruppe? 21. Har du kunnet lære godt, når du arbejdede i par? 22. Har du kunnet lære godt, når du arbejdede alene? Spørgsmålene til 5. og 7. klasse Det rare 1. Har du været tryg i undervisningen? 2. Har du været tryg i frikvartererne? 3. Har der været en god stemning i klassen? 4. Har der været en god stemning i frikvartererne? 5. Har du oplevet skolen som et fysisk behageligt sted at være? 6. Har du oplevet skolen som et fysisk smukt sted at være? 7. Har du oplevet at have god energi i undervisningen (ikke sulten, ikke utilpas osv.) 8. Har I haft et godt kammeratskab i klassen? 9. Er du blevet mobbet? 10. Har du været bange for at blive mobbet? Det engagerede 11. Har du haft lyst til at lære i undervisningen? 12. Har du været engageret i undervisningen? 13. Har du haft gode muligheder for at vælge i undervisningen? 14. Har du haft godt medspil (støtte) i undervisningen? 114

115 15. Har du haft godt modspil (udfordring) i undervisningen? 16. Har undervisningen været spændende? 17. Har du været god til at hjælpe med at gøre undervisningen spændende? 18. Har læreren sat gode mål for undervisningen? 19. Har du været god til at sætte mål for dig selv i undervisningen? 20. Har jeres regler virket godt i undervisningen? 21. Hvis du har kedet dig i undervisningen, har du så hurtigt kunnet gøre noget? 22. Hvis undervisningen har været for svær, har du så hurtigt kunnet gøre noget? 23. Har du fået ros, når du har fortjent det? 24. Har du været koncentreret i undervisningen? 25. Har du haft det sjovt i frikvartererne? Det meningsfulde 26. Har du været optimistisk i undervisningen? 27. Har du glædet dig til noget i undervisningen? 28. Har du troet på, at du kunne finde ud af det, du skulle i undervisningen? 29. Har du kunnet bruge det, du har lært i undervisningen (f.eks. derhjemme eller i fritiden)? 30. Har du og dine kammerater overholdt jeres aftaler? 31. Har du oplevet, at du og dine kammerater, respekterer hinanden? 32. Har du oplevet gensidig anerkendelse i skolen? Undervisningsformen 33. Har du kunnet lære godt, når læreren underviste hele klassen samtidig? 34. Har du kunnet lære godt, når du arbejdede i gruppe? 35. Har du kunnet lære godt, når du arbejdede i par? 36. Har du kunnet lære godt, når du arbejdede alene? 37. Har du nået det, du skulle, i undervisningen? 38. Har du nået det, du ville, i undervisningen? 39. Har du været tilfreds med dit udbytte af undervisningen? 40. Har du været tilfreds med din indsats i undervisningen? 115

116 Bilag 4: Afdækning af skoleledernes arbejdspres Skoleledernes arbejdspres 116