Opsamling på mødet i Det Rådgivende Organ onsdag den 30. april 2014
|
|
- Hanna Fog
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Opsamling på mødet i Det Rådgivende Organ onsdag den 30. april
2 Børne- og Familieudvalget inviterede til møde i Det Rådgivende Organ onsdag den 30/ vedr. tankerne bag det at etablere skolecentre i Jammerbugt Kommune. Dagsordenen for mødet var: 1. Velkomst og indledning v/udvalgsformand Jens Jungersen 2. Tanker om det at understøtte og fremme kvalitetsudviklingen i skolevæsenet til gavn for elevernes læring og udvikling v/skolechef Michael Stilling 3. Oplevelser og erfaringer gjort i kommunens første skolecenter. 4. Gruppedrøftelser på tværs af skolerne tilbagespil til politikerne a. Hvilke muligheder ser I? b. Hvilke betænkeligheder har I? c. Hvilke anbefalinger vil I give til politikere og forvaltning? Spørgsmål stillet til de indledende oplæg Er der frit skolevalg inden for skolecentret? Hvis der kan opstå et økonomisk rationale ved at flytte en klasse over på den anden skole, vil du så gøre det? Er der lærere, der er blevet flyttet fra den ene skole til den anden? De små skoler klarer sig ikke dårligt fagligt, arbejdsmiljømæssigt eller elevtrivselsmæssigt! Hvordan har du håndteret det at få lokalsamfundet i Moseby til at føle sig som en del af det nye skolecenter? Hvad er konkret formålet med at etablere skolecentre? Vi skal vel se på det økonomiske i et helhedsperspektiv? o Bosætning fraflytning osv. 2
3 Referat fra gruppedrøftelse (Skovsgård/Tranum) Politiker: Ulla Flintholm Facilitator: Rene Henriksen 1 Hvilke muligheder ser I? Samarbejde på tværs af afdelinger er rigtig godt. Har gode erfaringer med at sammenlægge 2 skoler. Økonomisk gevinst. Sikre overlevelse for lokalområder give eleverne i ydre områder de samme uddannelsesmæssige muligheder. Økonomitilpasning. Sikre frigørelse af resurser. Har gjort erfaring med stor succes. Lærere og elever har fået mere sparring. Bekymringer på forhånd er gjort til skamme. Større faglighed Eleverne har flere muligheder for nye kammerater. Lærerne får faglig sparring og kan nu snakke med kolleger om slutmål. Ved hvad de skal arbejde frem mod Teamsamarbejde med kollegial sparring Skabe attraktive jobs for medarbejdere. Udnytte specialpædagogiske indsatser 2 Hvilke betænkeligheder har I? For lang kørevej/transport for børn. Hvordan får vi det solgt godt nok? Folk er bekymret for hvad der sker med lokalsamfundet. Bekymret for at børn på centerskoler ikke kan komme ud og besøge kammerater ude i lokalsamfundet. Besværligt hvis lærere er på flere undervisningssteder at få fællesskabsfølelse. Den gode historie bliver ikke fortalt det er dem der har børn på de små skoler som var bekymret men som nu er mest positive. Der bliver bundet mange unødige negative følelser bekymringer. Der kan ikke være for mange undervisningssteder. Svært at være nærværende skoleledelse 3 Hvilke anbefalinger vil I give til politikere og forvaltning? Lav en holdbar løsning. Så det ikke er en salamiløsning Sørg for ordentlig skoletransport. Lav bæredygtige enheder, der kan give et kvalificeret undervisningstilbud. Set ovenfra i kommunen uden at kigge lokalt. Lav visionsseminar. Hvilke typer skoler vil man have i kommunen Referent Anette Lerbjerg Referat fra gruppedrøftelse (Skolecenter Jetsmark og Saltum): Politiker: Asger Møller Madsen Facilitator: Klaus Larsen 1. Hvilke muligheder ser I? En samling af overbygningselever giver flere muligheder for valgfag og linjer. Der er muligheder i at samle indskolingen ét sted, mellemtrinnet et andet sted og i en samlet udskoling. 3
4 Den største fordel ligger i, at et skolecenter skaber større mulighed for sparring og vidensdeling personalet imellem løfter personalets faglige refleksion. Klasser kan blive for små og et skolecenter skaber mulighed for at handle i forhold til dette. Skolecentre giver større fleksibilitet i forhold til at skabe løsninger for den enkelte elev og for personalet. I Skolecenter Jetsmark har der f.eks. i den ene SFO være for få uddannede pædagoger, mens der i den anden var mange. Her er der i en fælles dialog flyttet rundt på personalet. Et andet eksempel kunne være, at skolecentret kan sikre, at man kan komme til at undervise i sit linjefag. Der kan skabes flere muligheder for faglig sparring det kunne f.eks. også være i forhold til, hvordan man laver holddeling og undervisningsdifferentierer. Dannelsen af Skolecenter Jetsmark har betydet, at der i de forskellige lokalsamfund under centret er opnået større kendskab til hinanden, og på sigt vil det betyde, at vi i højere grad kan bevare eleverne på egne skoler. Skolecentre giver større mulighed for at kunne dække al undervisning med linjefagsuddannede lærere. Man kan som lokalsamfund vælge at se et skolecenter som en mulighed for at få tilbudt endnu flere faciliteter og aktiviteter. Det kræver, at alle bliver gjort opmærksomme på, hvilke muligheder der er hvor. Skolen kan bakke op ved at tage børnene (og måske forældrene) med rundt og blive præsenteret for de nye muligheder. 2. Hvilke betænkeligheder har I? Infrastrukturen skal styrkes, så det gøres nemt at bevæge sig imellem de enkelte undervisningssteder. Det handler ikke kun om busser, men også om cykelstier mv. Der skal være en god dialog omkring dette og nye muligheder skal annonceres. Det er betænkeligt, at man ikke er under samme tag, så den større volumen kan udnyttes fuldt ud. Kan det blive for stort? Kan de svage elever smutte igennem/drukne i mængden. Er dette første skridt i en sparerunde? Præmisserne skal være kendte og holdes. Hvordan sikrer man en ordentlig forældreinddragelse i forhold til at få det til at lykkes? De små skoler har haft deres berettigelse, og nogle børn har det svært med det store. Vi fjerner muligheden for at kunne vælge en lille skole. For store klasser kan være en stor udfordring ift. sårbare børn, inklusion, øget faglighed m.m. Vi skal ikke kun fokusere på uddannelse af medarbejderne i forhold til dette, men også være opmærksomme på at der også skal være flere hænder. 3. Hvilke anbefalinger vil I give til politikere og forvaltning? Infrastrukturen skal tilpasses den skolestruktur, der bliver vedtaget. Der skal være politisk opbakning til de lokale ildsjæle, der vil løfte lokalområdet sørg også for, at der kommer noget andet ind i bygningerne, så de ikke kommer til at stå tomme. Vi skal have nogle klare mål og argumenter for, hvorfor vi skal det her også selv om de kun er økonomiske. Hellere beslutte det én gang for alle end at strække det over flere omgange. Lange pinefulde processer er bare ikke i orden. Stå ved jeres beslutninger! Der bliver brugt alt for mange ressourcer og energi, når der er usikkerhed omkring fremtiden for en skole. Der skal i højere grad tænkes i helhedsbetragtninger frem for kun at kigge på skolerne. Hvad betyder det for fraflytning fra kommunen, og hvad er konsekvenserne for infrastrukturen mv. Kriterier for beslutningerne skal være kendte (og accepterede). Hvis en elev koster dobbelt så meget på én skole end på en anden, kan alle godt forstå, at det ikke er holdbart. Vi gider ikke pseudohøringer. Hvis beslutningen er truffet, behøver vi ikke at blive hørt. Lær af erfaringerne fra Jetsmark: o Ikke fjerne ressourcer midt i processen. 4
5 o o Det er svært at lave ny skolestruktur samtidig med, at der skal arbejdes med skolereform og ny arbejdstid. Det er svært, når den ene skole har et stort underskud. Skal den anden skole dække det? Referent: Pernille Hovaldt Referat fra gruppedrøftelse (Skolecenter Jetsmark og Saltum): Politiker: Susanne Møller Jensen Facilitator: Lars Hviid Pilgaard 1. Hvilke muligheder ser I? Folk med ressourcer, farligheder frigør fx skolelederen til ledelsen af skolen. Børnene i fokus. Sparring og teamet udvikles. Fordele ved skolecentre er at bruger sine bedste kompetencer. Fagligheden i spil i højere grad! Fællesskaber opstår lettere, når der er større enheder. Det sociale er svært skabe i de små enheder. Skolereformen vil gøre noget godt. Pædagogernes bidrag er vigtigt inden nye skole! Bedre nuancer i undervisningen. Forskellige kompetencer i lærerkredsens Undervisning på tværs. Holddeling! Større niveauforskelle på de små enheder. Lærerne udfordres bedre.. Enten meget lille skole eller meget stor skole giver mere og bedre.. Dialog/kommentarer: God ide med indskoling et sted og mellemrunden og udskoling et andet sted!! Bedre muligheder for differentieret undervisning, holddeling... Fællesskaber.. 'Flugt' fra de små enheder, små skoler, små klasser.. 2. Hvilke betænkeligheder har I? Får man nok effekt, hvis man ikke også samler fysisk..!? Ellers kører man måske videre somman plejer. Slider det på lederne at skulle være synlig på flere matrikler!? De ydre rammer - brug for plads til de store årgange, fx med de fire spor Idræt fælles i 6. klasse - har været en succes, også socialt! Husk at lave den rigtige løsning i første 'hug' Er skolecenter Saltum stort nok!? Hvad nyt kan skabes her? Lang afstand til skolen. Hvor stor kan afstanden være? Frygter fremtiden. Måske godt med 7 skolecentre, men bliver aldrig ro. Når der kommer nye problematikker og udfordringer, hvordan kommer vi så i mål Endnu færre skolecentre - hvor skal 'vi' så hen? Flytter nogle så ud af kommunen!? Forældre tager gerne valgene! Vi skal holde på eleverne ved at skabe gode rammer. Fagligheden - det lille nære eller det store Infrastruktur er en udfordring. Det skal der være fokus på kørsel mv. Forældre er kritiske, og kan finde på at trække børnene ud af kommunen. 3. Hvilke anbefalinger vil I give til politikere og forvaltning? 5
6 Økonomi - Giv os arbejdsro. Varige løsninger. Faglig kapacitet i kommunen - vi er kassetænkende. Vi har en bred palet - dygtige, kompetente medarbejdere i hele kommunen. Der er mange muligheder.. Tænk tvær professionel Husk sundhedsafdelingen, PPR osv., osv... Godt med denne dag - inspirerer! Det skal lærerne også, og lederne.. Arbejder på tværs, fx at matematiklærerne mødes i netværk. Tør at tage nogle beslutninger! Tag tæskene, og kom videre... Klar politisk linje... Frisætte ledelse. Brug ledelse...! De fysiske rammer skal være up to date - også nord for Aabybro. Tidssvarende rammer tiltale skoler! Referent: Jan Lund-Andersen Referat fra gruppedrøftelse (Biersted, Nørhalne og Gjøl) Politiker: Anne-Mette Ulstrup Facilitator: Finn Bonde Hvilke muligheder ser I? Viden og kompetence kommer bedre i spil (udtaler sig som afdelingsleder i ASF). Man kan hurtigere udvikle, i færre enheder. Vidensdeling hos de nære professionelle. Eleverne trænger efter noget tid at møde flere. Fagteam kan dannes mellem flere enheder, deres kompetencer kan bedre kommer spil. Der er ledelsesmæssige effektiviseringer at hente. Udveksle erfaringer i de forskellige teams. Bredere teams på tværs af skolerne. Man kan effektivisere den/regnskabsmæssige del, samt servicedelen. Det er godt, at det åbent er meldt ud, hvilke skoler der prioriteres gennemsigtigheden. Flere spor giver flere muligheder for holddeling. Mulighed for at bevare nogle små undervisningssteder. Liniefagsdækning bliver nemmere. Hvilke betænkeligheder har I? Transport, det er små børn, der skal sidde lang tid i bus. Dagen bliver væsentlig forlænget. På ledelsessiden skal rammerne være meget tydelige. Strukturer skal sikre at der bliver plads til pædagogiske ledere. Det skal være pædagogiske ledere, der sidder på de må undervisningssteder. Driftlederne skal sidde på den store skole. Man fjerner muligheden for at man som forældre kan vælge mellem små og store skoler. Man kan også frygte, at indbyggertallet i de små byer falder. Den lokale forankring i skolen forsvinder. Forsvinder skolen, forsvinder byen. Vi er pendlerbyer. Hvis man kunne love, at der var et undervisningsted efter 5 år, så var man givet noget ro til at få tingene til fungere. Alle stillinger burde genopslås, så de bliver besat af de bedste med de nødvendige kompetencer, Lukker børnehaven også, når vi er samordnede? Nærhedsprincippet er vigtigt. Hvad skal et center leve op til, både pædagogiske og økonomiske krav, Mobning i bussen 6
7 Stop for tilflytning af ressourcestærke forældre til byen. Frygt for fjern ledelse erfaring fra børnehave, der har manglet en tilstedeværende leder. Frygt for at man ikke kan rekruttere dygtige ledere. Hvad er besparelserne? Hvor er de henne. Og de faglige resultater udebliver. Hvorfor ønskes mulighed for pludselig lukning via skolecentre. 200 i en 6. klasse skole er bæredygtig, der bør være kompetence og ressourcer. Nærhed ønskes børns tilknytning til lokalsamfundet er vigtig. Frygt for at det faglige niveau ikke stiger og at man ikke ser på det. Prognosen er selvopfyldende. Vi pusher en udvikling. Der er fejl i prognoser. Ved man, hvem der magter reformen bedst? Centre er et skridt på vej til lukning. Ledelse skal være tæt på både som afdelingsledere og overordnet leder. Man skal være en god personale leder, hvis man skal være en god strategisk leder. Hvilke anbefalinger vil I give til politikere og forvaltning? Hold nallerne fra Gjøl Skole! Husk at se på skattegrundlaget. Skoleøkonomi skal ikke ses som noget selvstændigt men som en helhed. Tør gå imod strømmen på landsplan. Lad de faglige resultater tælle. Meld ud, hvilke skoler der skal lukkes!! Hvorfor dette mellemled? Centralisering af skolernes økonomi. Er den tidlige indsats tænkt ind? Er processen irreversibel? Sørg for at planlægge opfølgning af det faglige niveau. Lad skolerne være skoler frem for undervisningssteder indtil vi kender svaret. Bibehold Nørhalne Skole som selvstændig skole både af hensyn til den nære ledelse, børnene og tilflytningen. Nørhalne Skole er stor nok!!! Referent: Helle Nørgaard Pedersen Referat fra gruppedrøftelse (Biersted, Nørhalne, Gjøl) Politiker: Sonia Luther Nielsen Facilitator: Birgitte Johansen HVILKE MULIGHEDER SER I : Ekstra muligheder for faglig dækning/linjefagsdækning. især i de små fag. Mulighed for rotation af lærerkræfter især m.h.t. specielle funktioner. Bedre muligheder for faglig sparring. plads til flere forskellige ressourcepersoner Specialressourcer/funktioner kan lægges ud på små skoler for at bevare en vis volumen Centertanke mhp. administration og service kan give effektivisering og forenkling for den pædagogiske ledelse. Større fleksibilitet via større volumen. Mulighed for faguddannede i administrative funktioner Øgede muligheder for holddannelse Flere ressourcer til ressourcepersoner. 7
8 Øget faglighed hos ressourcepersoner qua bedre mulighed for sparring. Betænkeligheder: ved hhv. skolecenter/nedlæggelse: Hvad er kriteriet for at være en selvstændig, bæredygtig skole??? ingen dokumentation pt. Volumen på bekostning af lokal forankring. Centralisering giver ikke mindre administration afbureaukratisering gør. Hvis skolecenter oprettes meget større risiko for at decentrale enheder nedlægges. Centralisering vil medføre massiv transport af også ganske små børn. Hvis nedlæggelser ingen tilbud til tilflyttere, der ønsker at benytte en lille skole. Små skoler præsterer godt nu på både trivsel og faglighed. Fare for tab af faglighed!! Fagligheden bliver større qua relationer. Tryghed i det lille samfund. Måling kun på økonomi. Klassekammerater kan ikke mødes efter skoletid, hvis nedlæggelse af små skoler/fødeskoler. Tryghed og trivsel kan findes/skabes i den enkelte afdeling. Storebror/lillebror effekt. Elever kan altid flyttes fra lille skole (hvis årgang er for lille) ALDRIG den anden vej. Det lokale fritidsliv kvæles. Ledelsesmæssigt svært med 3 matrikler Bestyrelse: hvordan fordeles de ansvaret for alle 3 skoler??? hvad/hvem vægtes. Hvis nedlæggelse: Op til 1½ times daglig transport for 6-årige oven i 30 timers skoleuge!! Hvordan fastholdes relationer eleverne imellem på tværs af aldersgrupper? Anbefalinger: Helhedssyn på samfund skole fritidsliv, bosætning, skattegrundlag. Træf langsigtede beslutninger Hvis økonomi er parameteret så sig det!! Hvis kvalitet er parameteret, så se på eksamens- og testresultater samt eksklusionsprocent. Jammerbugt kommunes vision er at være en decentral kommune med decentral bosætning. Understøt det. Nytter ikke at landdistriktsudvalg giver en bænk og en legeplads, når børnene flyttes væk via nedlæggelse af skole og institution. Ref. Jørgen Pedersen/Karin Svenson Referat fra gruppedrøftelse (Trekroner, Ørebro, Thorup-Klim og Fjerritslev) Politiker: Jens Jungersen Facilitator: Kim Pedersen A) Hvilke muligheder ser I? - Mindre skoler er dyrere - Det er svært at dække med linjefag - Fakta er at elevtal er faldende - Det er nye krav til ledelse og økonomistyring 8
9 - Teamsammensætning er nemmere på store skoler - Store skoler: der er bedre muligheder for fleksible holddannelser - Samarbejde ml. skoler er godt - Der er et stort potentiale i at udnytte det vi har langt bedre - Videndeling er nemmere - Større pædagogiske muligheder - Bedre muligheder for ledelsesteam - Sekretærerne kan sparre mere med hinanden. - Små skoler kan være for små. - En mere rød tråd i fagene. B) Hvilke betænkeligheder ser I? - Skolecenter Fjerritslev: stort geografisk område med kun én skole= kun ét valg - Vigtigt at undervisningsstederne bibeholder deres identitet og ikke kun bliver et vedhæng. - Jammerbugt Kommune skal turde at gå imod strømmen og tage de beslutninger der skal til vigtigt med 2 muligheder i Fjerritslev området. - Kan ledelsen klare både ny reform og ny skolestruktur? - Hvad er forskellen for børnene på undervisningsstederne og det der er nu? - Vigtigt at afdelingslederne på undervisningssteder har mulighed for at tage beslutninger, og ikke altid skulle spørge om lov hos storebror. - Der er ikke afsat penge til pædagogisk ledelse på undervisningsstederne. - Store skoler er ikke forankret i lokalsamfundet. - Det skal være bæredygtige enheder. - Man risikerer at folk bliver usikre og flytter det gælder både familier og personale. - Fare for at personalet flytter det skaber uro i arbejdsmiljøet. - Små skoler kan lukke sig selv hvis der bliver utryghed i lokalbefolkningen. - Der er en ulighed ved Fj.slev skole og 3 små skoler. - Der er ingen økonomiske besparelser. - Flyttes eleverne bare ind på Skolecenter Fj.slev, når de har plads. - Hvordan får vi folk til at flytte TIL kommunen? - Skolebestyrelsesvalg, skolestruktur og den nye reform hvorfor så meget nyt på samme tid? - Om få år mangler der 175 elever på Fj.slev skole rummes en lille skole så bare deri? - Der er stor forskel på at være en selvstændig skole og et undervisningssted. - Øverste skoleleder skal være synlig overalt. - Vigtigt ledelsesmæssigt perspektiv: vigtigt at store og små skoler forankres i lokalsamfundet. - Første skridt til nedlæggelse. - Store skoler kan noget små skoler kan noget andet. - Elever kan blive fremmedgjort på meget store skoler det kan dog håndteres. (vigtigt at have fokus herpå) C) Hvilke anbefalinger vil I give til politikkerne og forvaltningen? - Det er vigtigt at de rette beslutninger tages man skal se længere frem end kun fx 2 år. - Borgernes skattepengene skal bruges bedst muligt. Referent Helle Gjerløv Møller 9
10 Referat fra gruppedrøftelse (Trekroner, Ørebro, Thorup-Klim og Fjerritslev) Politiker: Ole Stavad Facilitator: Elo Nielsen 1. Hvilke muligheder ser I? Fleksibilitet muligheder for både personalemæssigt og økonomisk flytning. Bedre udnyttelse af ressourcer. Større samarbejde mellem skolerne. 8 skolecentre i stedet for 7 med 2 i vest. Bedre mulighed for at eleverne bliver undervist af linjefagsuddannede lærere. Bedre mulighed for større faglig sparring for personalet. Volumen gør, at der er flere muligheder fagligt. Skabe et bedre undervisningsmiljø for det enkelte barn. Bedre mulighed for holddeling. 2. Hvilke betænkeligheder har I? Betænkeligheder for lokalsamfundet, hvor skolen forsvinder. Bekymringer for elever, der ikke kan trives i store forhold. Bekymringer for afvikling af foreningslivet i yderområderne. Faglige resulter er bedre i de små skoler. God og tryk skolestart i små rammer. Affolkning i lokalområderne. Lejeaftaler bliver sværere fremadrettet. Tænk anderledes for andre løsninger i stedet for de sædvanlige. Bekymringer for at vi mister nogle børn ved omstrukturering. Bekymringer for personalet. Lokalsamfundets involvering i skolen bliver mindre fra yderområderne. Lang transporttid for de små elever. Utryghed ved at være en afdeling i et skolecenter, da den kan lukkes øjeblikkelig. 3. Hvilke anbefalinger vil I give til politikere og forvaltning? Rullende SFO så eleverne kommer sikkert frem og tilbage, hvor der er lang transporttid. Pas på det der virker fagligt. De små skoler er bedre til at inkludere. Bevar de små skoler med selvstændig ledelse, hvor man kan afprøve nytænkning. Gå imod strømmen og bevar de små skoler. Skal økonomien være vigtigere end børnene. Hvis der ikke er råd til at bevare skolevæsenet som det er nu, så lav det ordentligt denne gang ved at lave kun 4 skolecentre med afdelinger, hvor der minimum er 2 spor. Evt. besparelser bliver i skolevæsenet. Referent Carl Bech 10
Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet
Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Fakta... 2 Mål... 2 Modeller... 3 Model 1... 3 Model 2... 4 Model 3... 5 Model 4...
Læs mereDialogmøde om skolestruktur Fjerritslev d. 19/5 2014-05-20
Dialogmøde om skolestruktur Fjerritslev d. 19/5 2014-05-20 Gruppe 1 Elev i Fjerritslev koster 36.000 kr. (men koster det ikke mere, hvis man regner underskuddet med?) Elevtalsprognosen for Ørebro passer
Læs mereFagteams og skoleledelsens sparring foregår allerede og kan udvides selvom der ikke bliver et skolecenter (på Nørhalne Skole).
Dialogmøde den 13. maj 2014 på Biersted Skole Gruppe A Man lægger økonomien og beslutningerne ned i skolecentret, som så i stedet for politikerne skal tage stilling til om Gjøl Skole skal lukkes. Hvad
Læs mereHøringssvar fra Skæring Skoles MED-udvalg og Skolebestyrelse til Sparekatalog 2018 version 2
Skæring Skolevej 200, 8250 Egå Tlf. 87 13 96 00 ska@mbu.aarhus.dk www.skaering-skole.dk Skæring d. 14. september 2018 Høringssvar fra Skæring Skoles MED-udvalg og Skolebestyrelse til Sparekatalog 2018
Læs mereFokus på koblingen mellem. SKOLEUDVIKLING og LANDDISTRIKTSUDVIKLING. Jens Jungersen fm., Børne- og familieudvalget, Jammerbugt Kommune
Fokus på koblingen mellem SKOLEUDVIKLING og LANDDISTRIKTSUDVIKLING Jens Jungersen fm., Børne- og familieudvalget, Jammerbugt Kommune Hvorfor igangsætte ny proces? Baggrund Landdistriktskommune decentral
Læs mereUdviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm
Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm 2019-2022 24.1.2019 Notat af Skolechef Espen Fossar Andersen 1 Indhold Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm... 1 2019-2022... 1 Indledning... 3 Målsætning...
Læs mere&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016
Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status
Læs mereTil. Varde Kommune. Bytoften Varde
Til Varde Kommune Bytoften 2 6800 Varde Høringssvar fra skolebestyrelsen og MED udvalget på Årre Skole på det konkrete strukturforslag udsendt af et flertal i Byrådet. En enig bestyrelse og MED udvalg
Læs mereFælles udgangspunkt for scenarierne
Fælles udgangspunkt for scenarierne Der skal være sammenhæng mellem bosætningspolitik og skolepolitik. Én skole, én matrikel, én bestyrelse, én ledelse. 10. klassecenteret skal bestå. Undervisningstilbud
Læs mereFællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening
Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen
Læs mereInformation omkring næste skoleår
Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke
Læs mereInput fra TRIO-seminar i Læring og Trivsel den 30. oktober 2018
Input fra TRIO-seminar i Læring og Trivsel den 30. oktober 2018 Hvad mener vi, at de afgivne svar i Arbejdspladsvurdering og trivlsesmålingen vedr. områdestruktur er udtryk for? Skriv jeres refleksion
Læs mereSkolecenter Jetsmark. Information omkring næste skoleår. 20. juni 2014. Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark
Skolecenter Jetsmark 20. juni 2014 Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til
Læs mereFælles høringssvar vedr. den fremtidige skolestruktur i FMK
Allested-Vejle skole Nr. Broby skole Pontoppidanskolen Fælles høringssvar vedr. den fremtidige skolestruktur i FMK Udarbejdet af skolebestyrelserne på Nord- og Sydskolerne i Fåborg-Midtfyn kommune Sammen
Læs mereHvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler.
Skolestrukturundersøgelse Holmegaardskolen, Afd. Holme-Olstrup Hvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler. Respondenter
Læs mereHøringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune Dato: 31-10-2013 Att.: Deres ref.: Parkvej 37 Vor ref.: Guldborgsund 4800 Nykøbing F. Sagsbehandler: AWO/ Høringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune Guldborgsund Kommune
Læs mereKommissorium for politisk styregruppe samt lokale arbejdsgruppers arbejde med Skolestruktur og landdistriktsudvikling
Kommissorium for politisk styregruppe samt lokale arbejdsgruppers arbejde med Skolestruktur og landdistriktsudvikling 1. Baggrund I foråret og sommeren 2014 har der været to emner på dagsordenen i Jammerbugt
Læs mereSkovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune
Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.
Læs mereBæredygtige skoler og børnehuse - Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg
Bæredygtige skoler og børnehuse - Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg Lær af de private institutioner, så de kommunale bliver et tilvalg f.eks. ved at kigge på: Færre lukkedage Bedre normering (er de
Læs mereTrivselsudvalget har undersøgt, hvilke redegørelser og rapporter, der peger på en stor hhv. mindre skole i lyset af elevers trivsel (bilag 1).
30. april 2014 Høringssvar vedrørende ændring af skolestruktur. Som følge af planerne om en ændring af den nuværende skolestruktur, blev der afholdt et dialogmøde på Ørebroskolen for hele Ørebro-området.
Læs mereBusiness case. Pilotprojekt - Ny organisering af Hornbæk Skole og Puk
Business case Projekttitel Pilotprojekt - Ny organisering af Hornbæk Skole og Puk Skolebestyrelse, forældrebestyrelse, A-med i skolen og på Puk samt ledelse på Puk og Hornbæk Skole, ønsker en ny organisering,
Læs mereOpsamlingsskemaer til debatten
Opsamlingsskemaer til debatten Bæredygtige børnehuse - Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg skoler og 1. runde: Lokalt forankret Kan vi få noget mere ro omkring eksistensen af vores folkeskoler Hvad er
Læs mereReferat Liv i by og skole den 25. juni kl. 19:00, Saltum Skole
Referat Liv i by og skole den 25. juni kl. 19:00, Saltum Skole 1. Velkomst Mogens Gade Mogens Gade kvitterede i sin velkomst for de modtagne udviklingsplaner og for det store arbejde som er lagt i arbejdet
Læs mereSKOLEBESTYRELSEN FOR FUNDER OG KRAGELUND SKOLER AFGIVER HERMED SIT HØRINGSSVAR TIL SKOLESTRUKTURFORSLAGET SKOLESTRATEGI 2021
SKOLEBESTYRELSEN FOR FUNDER OG KRAGELUND SKOLER AFGIVER HERMED SIT HØRINGSSVAR TIL SKOLESTRUKTURFORSLAGET SKOLESTRATEGI 2021 Indledningsvis vil vi gerne påpege, at skolebestyrelsen for Funder og Kragelund
Læs mereHøringssvar vedr. afdækningskatalog for budget 2016
Høringssvar vedr. afdækningskatalog for budget 2016 Skolebestyrelsen og MED-udvalget ved Hjallerup Skole Inden Skolebestyrelsen og MED-udvalget afgiver høringssvar til de enkelte forslag, vil vi gerne
Læs mereMiljø Lærere/uddannelse Elever/forældre Materialer. Målrettet efter- /videreuddannelsespolitik. Faglig netværksdannelse.
Skole/afdeling/navn Ørum skole Djurslandsskolen PPR Samarbejdsrelationer Samarbejde med lokale videnscentre, skolecentre Tæt dialog med eksperter og skolefolk fra det almene system.. Overblik i kommunens
Læs mereHar dit barn fået længere eller kortere til skole efter strukturændringen?
Hvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler. Respondenter Procent 0A 2 3,8% 0B 4 7,7% 1A 3 5,8% 1B 5 9,6% 2A 1 1,9%
Læs mereHvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler.
Skolestrukturundersøgelse Kobberbakkeskolen, Afd. Uglebro Hvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler. Respondenter
Læs mereForslag til ny ledelsesstruktur
Forslag til ny ledelsesstruktur J.nr.: 17.00.00.A00 Sagsnr.: 14/3702 ANBEFALING: Skoleafdelingen anbefaler, at at Børne, Fritids og Kulturudvalget udvælger det eller de scenarier, man ønsker at arbejde
Læs mereReferat - Skolebestyrelsesmøde Skolecenter Jetsmark
Referat - Skolebestyrelsesmøde Skolecenter Jetsmark Onsdag den 14. Juni 2017 klokken 18.00 21.30 Mødet afholdes på Kaas-afdelingen Deltagere : Rikke Olssen (formand), Kjeld Hedegaard (næstformand), Dina
Læs mereUDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE
UDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE Hermed præsenteres et oplæg om folkeskole og dagtilbud (0 16 årige) i Viborg Kommune. Oplægget er udarbejdet af Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti
Læs mereSkabelon til evaluering af konvertering af timer fra den understøttende undervisning til to-voksen-ordning jf. folkeskolelovens 16b
Skabelon til evaluering af konvertering af timer fra den understøttende undervisning til to-voksen-ordning jf. folkeskolelovens 16b I forbindelse med folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse
Læs mereJOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL TO PÆDAGOGISKE LEDERE ÅRGANG OG SFO KRAGELUNDSKOLEN
REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL TO PÆDAGOGISKE LEDERE 0. - 5. ÅRGANG OG SFO KRAGELUNDSKOLEN BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE 1 KRAGELUNDSKOLEN www.kragelundskolen KRAGELUNDSKOLEN
Læs mereDebat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge?
Debat om vores skoler og børnehuse Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg... 5 Børnehus og skole flytter
Læs mereGodkendelse af sammenlægning af Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler
Punkt 6. Godkendelse af sammenlægning af Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler 2016-051261 Skoleudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler nedlægges pr. 31. juli 2017,
Læs mereViceskoleleder til Hanebjerg Skole i Hillerød Kommune
Viceskoleleder til Hanebjerg Skole i Hillerød Kommune Hanebjerg Skole ligger naturskønt i Hillerød Kommune, har ca. 550 elever og har undervisning på tre matrikler i: Brødeskov, Gørløse og Uvelse. Skolen
Læs mereGodkendelse af 1. behandling af forslag om frivillig sammenlægning af Vaarst- Fjellerad og Gistrup skoler
Punkt 8. Godkendelse af 1. behandling af forslag om frivillig sammenlægning af Vaarst- Fjellerad og Gistrup skoler 2016-051261 Skoleforvaltningen indstiller, at godkender, at Gistrup og Vaarst-Fjellerad
Læs mereInformationsmøde nov Firehøjeskolen
Informationsmøde nov.-2017 Firehøjeskolen Informationsmøde om skolestarten 2018/19 Firehøjeskolen Generel information: 1 skole 2 afdelinger (opdelt indskoling, mellemtrin, udskoling) P.t. i alt 277 elever
Læs mereVELKOMMEN til. Opstartsmøde 4. november Fokus på koblingen mellem. SKOLEUDVIKLING og LANDDISTRIKTSUDVIKLING
VELKOMMEN til Opstartsmøde 4. november 2014 Fokus på koblingen mellem SKOLEUDVIKLING og LANDDISTRIKTSUDVIKLING Vi starter med en sang Regnvejrsdag i november Melodi: Pia Raug - Tekst: Ebba Munk Pedersen
Læs mereValgavis Skolebestyrelsesvalg 2014
Valgavis Skolebestyrelsesvalg 2014 Dit Barn Din skole Dit valg Søren Oldenburg Jeg er far til to børn på Kulsbjerg skole: Andrea, der efter sommerferien starter i 4. klasse i Nyråd, og Villads, der skal
Læs mereReferater fra dialogmødet på Skovsgaard-Tranum torsdag d. 15/5 2014
Referater fra dialogmødet på Skovsgaard-Tranum torsdag d. 15/5 2014 Gruppe A Bekymrende at klasserne er små ingen legekammerater at vælge imellem. Vigtigt at man også arbejder på at folk til at flytte
Læs mereMulige skolemodeller i Greves fremtidige skolestruktur
Mulige skolemodeller i Greves fremtidige skolestruktur Børne-og Ungeudvalget har slut maj og start juni afholdt dialogmøder med skolebestyrelserne i Midt, Nord og Syd om Greves fremtidige skolestruktur.
Læs mereHaderslev-reformen. Opvækst - udvikling. Dagpasning - skole. Sundhed - fritid og. Fremskudt indsats. børne-, junior- og ungeuniverser.
1 Per Schultz Jørgensen, sept. 2010 Kort udgave Haderslev-reformen Opvækst - udvikling Dagpasning - skole Sundhed - fritid og Fremskudt indsats i børne-, junior- og ungeuniverser Udarbejdet for Børne-
Læs mereHøringssvar i forbindelse med Kommunalbestyrelsens forslag til skolestrukturændringer i Faaborg.
Høringssvar i forbindelse med Kommunalbestyrelsens forslag til skolestrukturændringer i Faaborg. Faaborg d. 30.7.2015 I forbindelse med den politiske beslutning om at nedlægge og omstrukturere Sund-/ og
Læs mereDEN RØDE TRÅD. Dragør Kommunes strategi og drejebog for overgange fra børnehave til SFO og skole. Dragør kommune
DEN RØDE TRÅD Dragør Kommunes strategi og drejebog for overgange fra børnehave til SFO og skole Dragør kommune Redigeret oktober 2017 0 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Formål...2 1. Fælles grundfaglighed...3
Læs mereTrivselsundersøgelse Handlingsplan
Trivselsundersøgelse 2015 Handlingsplan Dato: November 2015 Handleplanen dækker: Amagerskolen Beskrivelse af analysen: I foråret 2015 er der lavet en trivselsundersøgelse på Amagerskolen, hvor alle børn
Læs mereByrådets temamøde. Folkeskole reform og økonomiske udfordringer.
Byrådets temamøde Folkeskole reform og økonomiske udfordringer. Program 1. halvleg Oplæg om folkeskolereformen og debat 2. halvleg Oplæg og debat om økonomiske udfordringer på folkeskoleområdet Reformens
Læs mereDen nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Læs mereResenbro Skolebestyrelses besvarelse på de fremsendte spørgsmål
Silkeborg Kommunes dialog med skolebestyrelser angående ny skolestruktur Resenbro Skolebestyrelses besvarelse på de fremsendte spørgsmål 1. Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav
Læs mereIndledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.
Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...
Læs mereDen inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013
Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles
Læs mereSkolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?
Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen
Læs mereOpsamlingsskemaer til debatten
Opsamlingsskemaer til debatten Input fra Skolen ved Tuse Næs Debatmøde blev afholdt mandag d. 23. marts 2014 på afdeling Tuse, hvor der var omkring 60 fremmødt. Forsat god debat! Bæredygtige skoler og
Læs mereBæredygtige skoler og børnehuse - Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg
Bæredygtige skoler og børnehuse - Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg Den store institution bør opdeles i satellitter, for at skabe tryghed for det enkelte barn. Inddrage 10 klasse elever i institutionen
Læs mereGør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen
Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund
Læs mereBørne- og familiepolitikken
Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015
Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset
Læs mereJob- og kompetenceanalyse. Skoleleder til Damagerskolen
Job- og kompetenceanalyse Skoleleder til Damagerskolen Indhold Indledning... 3 Damagerskolen... 3 Greve Kommune... 4 Opgaver og ansvarsområder... 5 Succeskriterier... 5 Personlige og faglige kompetencer...
Læs mereTema Beskrivelse Tegn
September 2018 Lokal handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionspolitik fra 2016, og på baggrund af skolernes udviklingsplan og de otte skolepolitiske mål.
Læs mereIndstilling om nedlæggelse af Rullende skolestart i Auning
Indstilling om nedlæggelse af Rullende skolestart i Auning Med udgangspunkt i evalueringsrapporten fra efteråret 2013 (Key2See, Aarhus) samt opfølgning/evaluering her i januar 2015 indstiller ledelserne,
Læs mere17 STK. 4 UDVALGET FOR EN STYRKET SKOLESTRUKTUR
17 STK. 4 UDVALGET FOR EN STYRKET SKOLESTRUKTUR Anbefalingernes afsæt Modellerne for en styrket skolestruktur tager afsæt i det kommissorie som Kommunalbestyrelsen godkendte den 21. okt. 2018. Kommissoriet
Læs mereLæring og trivsel hos børn og unge
Læring og trivsel hos børn og unge Omstillingsgruppens anbefalinger Materiale til byrådet - juni 2014 På baggrund af de første to møder i omstillingsgruppen er der formuleret tre temaer: Større sammenhæng
Læs mereSkoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.
Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv 1) Stillingen 2) Ansættelsesvilkår 3) Skoleområdet i Ringsted 4) Søholmskolen Forventningerne
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse
Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i
Læs mereKvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs
Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3
Læs mereAlle børn skal lære mere
Skolereformen Kontaktforældremøde 5. maj 2014 Alle børn skal lære mere Skolebestyrelsesformand Birgit Bach-Valeur Program 19.00 Velkomst v/ skolebestyrelsens formand Birgit Bach-Valeur 19.05 Valg til skolebestyrelsen
Læs mereLundehusskolens Værdigrundlag
Lundehusskolens Værdigrundlag Stærk Faglighed Trivsel for Alle Den Åbne og Mangfoldige Skole Det Forpligtende Fællesskab Anerkendende Børnesyn Stærk faglighed På Lundehusskolen lægger vi vægt på en stærk
Læs mereÅrsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen
Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt
Læs mereINKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I
INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I Inklusion i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en Inklusionspulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mere- Ved hvor alt er på egen matrikel - Spændende med 3 forskellige kulturer og tilgange til skolen - Pendling afveksling inspiration
Model 1: - Bibeholdelse af alle 3 matrikler - Godt for lokalmiljøet at alle afdelinger bibeholdes - Skole i alle tre byer - Nærvær bevares for de mindste elever - Børnene kommer fra lokalsamfundet kender
Læs mereTeamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring
Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med
Læs mereDragør Kommune Skole Side nr. 1
Dragør Kommune Skole Side nr. 1 Indhold Formål med notatet...1 Pædagogiske sigtelinjer...2 Struktur...2 Antal skoler...2 Navne til de to nye skoler...3 Ledelse...3 Sporreduktion...4 Fordeling af elever
Læs mereKommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger
Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:
Læs mereFÆLLES HØRINGSSVAR FRA NETVÆRK AF FORÆLDREVALGTE SKOLEBESTYRELSESMEDLEMMER TIL FORSLAG TIL EN NY SKOLESTRUKTUR
24.11.2015 FÆLLES HØRINGSSVAR FRA NETVÆRK AF FORÆLDREVALGTE SKOLEBESTYRELSESMEDLEMMER TIL FORSLAG TIL EN NY SKOLESTRUKTUR De forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer på 22 skoler afgiver herved i fællesskab
Læs mereEvaluering: Læring for alle Favrskov Kommune Marts 2014 Håkon Grunnet
Evaluering: Læring for alle Favrskov Kommune 2013-15 27. Marts 2014 Håkon Grunnet Kurser. Surveys udsendelser mv. Hold nr. Datoer kursus. Udsendelse spm.-skema: udsendt 1. gang (a) Rykker Udsendelse spm.
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Reerslev Skoles landsbyordning 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de
Læs mereTillæg til høringssvar afgivet af forældrene på Sengeløse skole vedrørende placering af Øtofteskolen:
Kære alle Efter aftale med borgmester Michael Ziegler fremsender forældrene på Sengeløse skole hermed et tillæg til høringssvaret vedrørende en mulig lukning af Øtofteskolen: Tillæg til høringssvar afgivet
Læs mereENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING
TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden
Læs mereLærende fællesskaber
Forældreinformation om skolens undervisning - og struktur Lærende fællesskaber Lærende fællesskaber Siden skoleåret 2012-13 har vi praktiseret Aldersintegreret undervisning på Glyngøre Skole. Det indebærer
Læs mereVedtaget i skolebestyrelsen marts 2015
BORUP SKOLES VÆRDIGRUNDLAG OG VISION Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 FÆLLESSKABET ER I CENTRUM PÅ BORUP SKOLE For det enkelte barn og den enkelte voksne tillægges det stor værdi, at indgå i forpligtende
Læs mereReferat af skolebestyrelsesmødet
Referat af skolebestyrelsesmødet Tid: d. 6. februar 2018, 19.00-21.00 Sted: Mødelokale 3 Mødeleder: næstformand Jakob Pagter Deltagere: Andreas Bach Aaen Formand/forældrevalgt Jakob Pagter næstformand/forældrevalgt
Læs mereFra princip til struktur - Hvad kalder en fremtidig område- og skolestruktur på?
Fra princip til struktur - Hvad kalder en fremtidig område- og skolestruktur på? Stærke faglige miljøer Område- og skolestrukturen skal skabe udvikling i de stærke faglige miljøer i vores dagtilbud og
Læs mereBilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Læs mereAlternativ Ø (Det solidariske alternativ)
Alternativ Ø (Det solidariske alternativ) Ø. Fem skoler med overbygning- 4 fødeskoler, 1. Kort beskrivelse af alternativ Ø Alternativ Ø er baseret på et bærende princip om, at der skal være skoler over
Læs mereJobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune
Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil
Læs mereHøringssvar fra forældrevalgte i Koldby Skoles skolebestyrelse
Høringssvar fra forældrevalgte i Koldby Skoles skolebestyrelse Børne- og Familieudvalget og forvaltningen ved Thisted Kommune præsenterede på kvartalsmødet for skoler i august udviklingsplanen for skoleområdet.
Læs mereHøringspart Høringssvar Forvaltningens bemærkninger
Skole og Børnesekretariatet Sagsnr. 311628 Brevid. 3033265 Ref. LTS Dir. tlf. 46 31 40 93 lenets@roskilde.dk NOTAT: Sammenfatning af høringssvar vedrørende ændring af skolestruktur 7. januar 2019 Byrådet
Læs mereSamarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter
Børne- og Ungdomsforvaltningen FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen 2016 Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter I Københavns Kommunes fritidsinstitutioner og -centre og skoler
Læs mereNotat om høringssvar vedr. forslag om sammenlægning af Hattingskolen og Torstedskolen.
Økonomi og Administration Sagsbehandler: Gitte Munk Nielsen Sagsnr. 17.01.04-K04-1-14 Dato:25.1.2015 Notat om høringssvar vedr. forslag om sammenlægning af Hattingskolen og Torstedskolen. I det følgende
Læs mereNestinspirerede klasser i Greve kommune. - et eksempel fra 1.A på Holmeagerskolen
Nestinspirerede klasser i Greve kommune - et eksempel fra 1.A på Holmeagerskolen To citater Jeg gik hele sommeren og var bekymret og nervøs for hvordan det skulle gå jeg har aldrig arbejdet med børn med
Læs mereHøringssvar vedr. forslag til ny skolestruktur i Guldborgsund Kommune. Skolebestyrelsen på Nørre Vedby skole
Høringssvar vedr. forslag til ny skolestruktur i Guldborgsund Kommune Skolebestyrelsen på Nørre Vedby skole 1. Indledning Nørre Vedby Skolebestyrelse vil i det følgende afgive høringssvar vedrørende Forslag
Læs mereVil du arbejde med børn? og have tid til nærvær
Vil du arbejde med børn? og have tid til nærvær 2 VIL DU ARBEJDE MED BØRN? Vil du være en del af et barns vigtigste år? Som dagplejer skal du være optaget af små børns trivsel og udvikling og have lyst
Læs mereVelkommen til kontaktforældremøde 19.8.14
Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereOpsamling fra dialogmøde mellem Børne- og Ungdomsudvalget og Skolebestyrelserne den. Ungdomsudvalget (BUU) og repræsentanter fra skolebestyrelserne.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningenn Pædagogisk Faglighed NOTAT Opsamling fra dialogmøde mellem Børne- og Ungdomsudvalget og Skolebestyrelserne den 27. oktober 2015. Tirsdag den 27. oktober
Læs mereNedenstående er nogle af de tanker, der kom frem på skolebestyrelsesmødet mandag aften suppleret med egne tanker/frustrationer.
Nedenstående er nogle af de tanker, der kom frem på skolebestyrelsesmødet mandag aften suppleret med egne tanker/frustrationer. Dokumentet er ment som inspiration til Jesper, der i dag holder møde med
Læs mereVejen frem mod Skolestrategi 2021
Forslag til ny skolestruktur Sendt i høring pr. 29. sept. 2015 Silkeborg Byråd Vejen frem mod Skolestrategi 2021 Børne- og Ungeudvalget har over en længere periode drøftet en strategi for folkeskolen på
Læs mereFælles skolebeskrivelse. Tema 1: Læring og faglig udvikling
Fælles skolebeskrivelse Skolebestyrelse, medarbejdere og ledelse har arbejdet med Fælles Skolebeskrivelse ved at finde eksempler fra praksis inden for de enkelte temaer. Desuden har man i nogle af temaerne
Læs mereAnders Matzen. Barn i 2.b og 0. klasse. Jeg ønsker at stille op til skolebestyrelsen, fordi:
Anders Matzen Barn i 2.b og 0. klasse Jeg er super optaget af, at Hareskov Skole fastholder og udvikler sit fokus på et stærkt fagligt miljø. Det er afgørende for at skolen kan forsætte med at være byens
Læs mere