Specialunder- visningen. Esajasskolen
|
|
- Tobias Strøm
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Specialunder- visningen Esajasskolen
2 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Model for arbejdet med udviklingen af specialcenteret 4 Indhold: 5 1. Samarbejde/dialog 5 2. Prøvetagning 5 3. Organisering af timer 5 4. Personalesammensætning 5 5. Materialer 5 Samarbejde/dialog 6 A. Samarbejde mellem faglærer og spu-lærer 6 B. Samarbejde mellem specialcenteret og forældre 7 Prøvetagning 8 Dansk - Gruppeprøver: 8 Fordeling af prøvetagning mellem testlærere: 10 Øvrige nationale test: 10 Dansk - Individuelle prøver: 11 Matematik Gruppeprøver: 12 Matematik Individuelle prøver: 14 Organisering af timer i specialcenteret 15 Personalesammensætningen i specialcenteret 16 Materialer 16 Plads og udfordringer til alle Hvidovre Kommune 17 Planlægningsprocedure for specialundervisningen 18 Teammøder og konferencer 21 Bilag 5 29 Bilag 6 29 Bilag
3 Indledning Efter en pædagogisk dag (2004) på skolen med emnet: Specialcenterets rolle i den rummelige skole v. konsulent fra Roskilde Kommune Lene Bentzen, gik en udviklingsgruppe i gang med et egentlig udviklingsarbejde for området (august 2005) I mellemtiden kom Bekendtgørelsen om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand (BEK 1373 af ) til ikrafttrædelse fra henholdsvis 1/ og 1/ som peger i retning mod mere inklusion og mindre eksklusion. Ifølge bekendtgørelsen skal den specialpædagogiske bistand være tættere knyttet til almenundervisningen. Der lægges op til, at færre elever henvises til pædagogisk psykologisk vurdering, og at det først sker, når almen- og specialundervisningen i samarbejde har afprøvet mulighederne. De elever der fremover henvises til pædagogisk psykologisk vurdering skal have problemstillinger i deres skolegang, som giver anledning til alvorlig bekymring. Bekendtgørelsen lægger op til, at de lærere, der underviser i specialcenteret skal besidde en bred viden om og indsigt i almenundervisningens problemstillinger, og formå at kombinere denne indsigt med en viden om specialpædagogiske metoder. Speciallærerne skal arbejde mere konsultativt og støttende i forhold til kollegaer omkring elever med særlige behov i almenundervisningen. Det fordrer et tæt og fleksibelt samarbejde mellem almenundervisningen og specialundervisningen. Specialunderviserne skal indgå i den almindelige undervisning, så børn med særlige behov medtænkes i den pædagogiske planlægning. Det fordrer ligeledes en udvikling af de faglige kompetencer, som specialunderviserne skal besidde for at gøre fyldest i arbejdet. Der opstod derfor et behov for: en snævrere definition af en specialundervisningselev (snot- og tåregrænsen) en øget inklusion af elever med særlige behov i klasserne en større grad af kollegial supervision/rådgivning/vejledning til faglærerne i forbindelse med tilrettelæggelsen af undervisningen for alle elever i klassen en udvikling af de faglige kompetencer hos speciallærerne Udviklingsgruppens arbejdede blev nu dels at gøre STATUS på nuværende specialcenter dels at udtænke nye VISIONER for udvikling af kommende specialcenter på Esajasskolen. Det førte til en Model for arbejdet med udviklingen af specialcenteret: 3
4 Model for arbejdet med udviklingen af specialcenteret tid VISIONER 1. Samarbejde/dialog - ml. spu-lærer, faglærere, forældre 2. Prøvetagning (omfang, evaluering, supervision) (skriftlighed/mundtlighed) 3. Organisering af timer (lektioner til børn m. særlige behov) (faste moduler/kurser til udvalgte klassetrin) (lærere tilknyttet klasser) 4. Personalesammensætning kompetencer (læse/stave) (få lærere) (matematik) (engelsk) (AKT) (2-sprog) 5. Materialer (overblik, klassificering, rådgivning, udlån, m.m.) STATUS handlinger 4
5 Indhold: 1. Samarbejde/dialog Et udvidet samarbejde ml. faglærer og spu-lærer, præcisering af ansvarsfordelingen, større grad af rådgivning, samt tid til samarbejdet Et formaliseret og defineret forældresamarbejde En større grad af åbenhed, deling af byrder, glæder, erfaringer, ideer Supervision 2. Prøvetagning Beskrivelse og omfang Evaluering (skriftlighed/mundtlighed) Supervision/vejledning for videre arbejde (enkeltelever, klasser) 3. Organisering af timer Få elever henvises til specialundervisning udenfor klassen (inkl. handleplaner) Faste ugentlige lektioner til børn med særlige behov Faste moduler/kurser til udvalgt klassetrin (større udbud) Mange elever rummes i klassen m. rådgivning/vejledning/støttelærer/tilførte materialer En bedre udnyttelse af støttelærerordning Lærere tilknyttes klasser Indtænke læsevejlederens funktion/rolle i forhold til specialcenteret 4. Personalesammensætning Få lærere Målrette nye lærere til specialundervisningen (Hvilke egenskaber kræves?) Uddannelse/kompetencer til varetagelse af opgaverne i specialcenteret. (målrettede kurser) Ressourcefordeling Primært at få uddannede ressourcepersoner i teamet indenfor specialpædagogik, AKT. 2- sprogsundervisning, sociale kompetencer og matematik og sekundært på engelsk. Gerne med overlapninger. En ressourceperson med styrke på sociale kompetencer, vejledning og tilrettelæggelse af forløb i klasser sammen med faglærere. 5. Materialer Overblik/omfang nye materialer Rådgivning til brug af forskellige materialer Klassificering af materialer Ressourcecenter m.h.t. materialer til udlån, støtte til værkstedsundervisning eller lign. 5
6 Samarbejde/dialog A. Samarbejde mellem faglærer og spu-lærer Delmål Aktiviteter Klasse-/faglærer henvender sig til specialcenteret (funktionslæreren) BILAG 1 - Lærer og funktionslærer mødes og afdækker elevens vanskelighed(er), og der besluttes skriftligt hvilke tiltag, der i første omgang kan/skal iværksættes. Der evalueres (skriftligt) - elevens forældre orienteres af klasselærer både inden og efterfølgende Spu-læreren observerer (hvis aftalt) eleven over en aftalt periode i undervisningen BILAG 2 - spu-lærer videregiver sine observationer til klasselæreren og evt. klassens lærere ved en klassekonference. Tiltag drøftes og det videre forløb besluttes Det afgøres hvorvidt eleven skal indstilles til specialundervisning eller ej. BILAG 3 Omfang af undervisning/støtte af eleven aftales skriftligt ml. faglærer og spu-lærer BILAG 4 (kompetencer, mål og midler) udfyldes af faglærer og speciallærer i fællesskab. (BILAG 5 og 6 kan inddrages) Undervisningen iværksættes - værktøjer (til at fremme målene) gives - elevens forældre kontaktes af klasselæreren om det videre forløb Endelig evaluering af perioden. Spu-læreren er ansvarlig for udarbejdelsen af en skriftlig evaluering Forældrene indkaldes til samtale om forløbet og om den videre plan for elevens undervisning. (klasselæreren deltager efter aftale v. mødet). Det aftales, hvis der er behov for at inddrage skolepsykologen til en pædagogisk psykologisk vurdering (PPV) 6
7 B. Samarbejde mellem specialcenteret og forældre Delmål Aktiviteter Vedvarende/løbende dialog med forældre - klasselærer kontakter hjemmet ved behov om indstilling til specialundervisning pr. telefon eller indkalder til orienterende møde - v. intensive bogstavkursus/læsekursus for hhv. børnehaveklassen og 2. og 3. klasse indkaldes forældrene inden kursets start til orienterende møde pr. brev (standardbrev) Efterfølgende kontaktes forældrene pr. telefon/ indkaldelse til møde, hvor forløbet evalueres - v. længerevarende undervisning i specialcenteret orienteres forældrene via et møde vedr. BILAG 4 (Handleplan) inkl. evaluering og nye mål. -standardindstillingsbrev anvendes v. indstilling til PPR/PPV. Indstillingsskemaet udleveres af funktionslærer for specialundervisningen og udfyldes i fællesskab mellem klasselærer og forældre. Skemaet afleveres til PPR med aktuelle underskrifter. Inddrage forældre i metoder og midler - Invitation til forældre om at overvære undervisningen i specialcenteret Præcisere forældrenes rolle i forholdet til barnets læring - klasselærer informerer enten via invitation, pr. telefon eller pr. brev 7
8 Prøvetagning Dansk - Gruppeprøver: Test + tid Formål Hvem gør hvad Klassetrin Læseevaluering på begyndertrinnet (4lekt. + 1lekt.) KTI (2lekt. + 2lekt.) IL-basis (2lekt) MiniSL-1 (5lekt) MiniSL-2 (5lekt) National test (elektronisk) Vurdering af kendskab til bogstavers lyde, billede samt legeskrivning Vurdering af læseforudsætnin ger og begyndende læseudvikling Samlet vurdering af læseforståelse, læselyst og tre aspekter ved skrivning Vurdering af læsefærdighed - Sprogforståelse Afkodning Tekstforståelse Testlærer igangsætter og deltager som observatør. Børnehaveklasseleder er prøvetager, og retter opgaverne. Resultatet evalueres med testlærer eller læsevejleder. Talepædagog igangsætter KTI, og testlærer og børnehaveklasseleder deltager som observatører. Resultaterne evalueres efterfølgende af alle parter og medtages til den ordinære morgenkonference i november måned. Testlærer igangsætter. Dansklærer er prøvetager og retter prøven. Testlærer og dansklærer evaluerer i samarbejde resultaterne af testen. Tiltag iværksættes. Testlærer igangsætter, retter og evaluerer resultaterne af testen i samarbejde med dansklærer. Tiltag iværksættes. Testen igangsættes fra kontoret, og dansklærer afvikler prøven. Resultaterne evalueres evt. i samarbejde med læsevejleder. nov. og maj i 0.klasse fra aug. i 1.klasse slutningen af 1. og 2. klasse 2.klasse efterår Forlag Specialpædagogisk forlag Dansk Psykologisk forlag Dansk Psykologisk forlag UVM National test Vurdering af Testen igangsættes fra 4. klasse UVM 8
9 (elektronisk) læsefærdighed - Sprogforståelse Afkodning Tekstforståelse LÆS-5 (8lekt) National test elektronisk TL-2 (8lekt) National test elektronisk TL-3 og TL-4 (8lekt) Vurdering af læseforståelse og læserselvvurderi ng Vurdering af læsefærdighed - Sprogforståelse Afkodning Tekstforståelse Beskrivelse og vurdering af større børn og unges læsning Vurdering af læsefærdighed - Sprogforståelse Afkodning Tekstforståelse Beskrivelse og vurdering af større børn og unges læsning kontoret, og dansklærer afvikler prøven. Resultaterne evalueres evt. i samarbejde med læsevejleder Testen igangsættes af testlærer og dansklærer deltager som observatør. Testen rettes af testlærer og evalueres med alle klassens lærere v. en klasselæsekonference. Testen igangsættes fra kontoret, og dansklærer afvikler prøven. Resultaterne evalueres evt. i samarbejde med læsevejleder Testen igangsættes af testlærer og dansklærer deltager som observatør. Testen rettes af testlærer og resultaterne evalueres med alle klassens lærere v. en klasselæsekonference. Testen igangsættes fra kontoret, og dansklærer afvikler prøven. Resultaterne evalueres evt. i samarbejde med læsevejleder Testen igangsættes af testlærer og dansklærer deltager som observatør. Testen rettes af testlærer og resultaterne evalueres med alle klassens lærere v. en klasselæsekonference. efterår 5. klasse forår 6. klasse efterår sept./okt. i 7. klasse 8. klasse efterår sept./okt. i hhv. 8. og 9. klasse. Tilbydes kun ved lærerskift Dansk Psykologisk forlag UVM Dansk Psykologisk forlag UVM Dansk Psykologisk forlag I tidsfastsættelsen medgår selve prøvetagningen, rettearbejdet, rapportskrivningen og evalueringen med involverede parter Gruppeprøver i dansk igangsættes, tages og evalueres efter ovenstående skema på skift af testlærere fra specialcenteret og dansklæreren. Tidspunktet for prøvetagningen aftales med klasselæreren/dansklæreren. Af oversigten fremgår det, hvornår de enkelte test bør tages. Umiddelbart forinden orienteres forældrene via et brev (standardbrev) om tidspunktet for og formålet med prøveprøvetagningen. Efterfølgende evalueres prøvens resultater med dansklæreren og på efterfølgende klassekonference orienteres øvrige lærere om resultater, så der kan tages hensyn til 9
10 elever med særlige behov i den pædagogiske planlægning. På 3., 5. og 7. klassetrin evalueres resultaterne på en klassekonference, hvor læsevejleder deltager. Sluttelig orienteres forældrene om resultatet af prøverne typisk ved førstkommende skole-hjemsamtale. Samtlige resultater af gruppeprøver lægges i arkiv i specialcenteret under klasse. Fordeling af prøvetagning mellem testlærere: Gruppeprøvetagning fordeles mellem to testlærere, som følger en klasse gennem skoleforløbet. Resultaterne kan til enhver tid drøftes med læsevejleder. Øvrige nationale test: Fag og klassetrin Engelsk Geografi Biologi Fysik/kemi De nationale test igangsættes fra kontorets side og herfra følger yderligere vejledning. Testresultaterne afleveres til skoleleder til orientering. X X X X 10
11 Dansk - Individuelle prøver: Test + tid Formål Klassetrin Forlag Screening af læsning og forudsætninger for læsning (MAUL) CHIPS- for småbørn CHIPS (2lekt) Diavok (4lekt) TESTBATTERIET (6lekt) Sprog- og hukommelsesprøver IL-basis (5lekt) Sprog og bogstav IL-basis (5lekt) Tekst og ord IL-mellem (8lekt) individuel læseundersøgelse IL-ungdom (8lekt) - individuel læseundersøgelse At iagttage vigtige forudsætningsfunktioner for læseindlæring At undersøge børns kognitive udvikling 3-7 år At undersøge børns kognitive udvikling 5-13 år Diagnosticerende læseog stavetest Afdækning af læse- og skrivekompetencer hos børn Beskrivelse og vurdering af børns læseforudsætninger Beskrivelse og vurdering af børns læseforudsætninger Vurdering af afkodning, lytte- og læseforståelse og aktiv læseindstilling. Vurdering af afkodning, lytte- og læseforståelse og aktuelt læseniveau 0.kl. 5. kl. 0.kl. 2. kl. 0.kl. 7. kl. fra 6. skoleår fra 3. skoleår fra 1. skoleår fra 2. skoleår Specialpædagogisk Forlag Dansk Psykologisk Forlag Dansk Psykologisk Forlag AOF Ina Nielsen og Dorte Klint Petersen Specialpædagogisk Forlag Dansk Psykologisk Forlag Dansk Psykologisk Forlag skoleår Dansk Psykologisk Forlag skoleår Dansk Psykologisk Forlag I tidsfastsættelsen medgår selve prøvetagningen, rettearbejdet, rapportskrivning og evaluering med involverede parter Individuelle prøver foretages af testlærere fra specialcenteret. Dansklæreren kan til enhver tid henvende sig til testlærerne, hvis der er særlig bekymring om en elevs danskfaglige standpunkt/niveau. Forældre inddrages forinden og orienteres af klasselæreren. Efterfølgende evalueres prøvens resultat både skriftligt og mundtligt med læreren og forældrene. Evt. tiltag drøftes og iværksættes. Samtlige resultater af de individuelle læseundersøgelser lægges i arkiv i specialcenteret under klasse eller elevnavn og en kopi lægges i skoleleders dueslag til arkivering på kontoret i elevens mappe. 11
12 Matematik Gruppeprøver: Test + tid Formål Hvem gør hvad Klassetrin Forlag MG (2 timer) MAT 1 (2-6 lektioner) National test elektronisk MAT 4 (2-6 lektioner) National test elektronisk Afdækning af grundlæggende færdigheder i matematik Diagnostisk afdækning af matematikfærdigheder. Afdækning af grundlæggende færdigheder i matematik Diagnostisk afdækning af matematikfærdigheder. Afdækning af grundlæggende færdigheder i matematik. Matematiklæreren er prøvetager og retter prøven. Matematiklærer og matematikvejleder evaluerer i samarbejde resultaterne af testen. Tiltag iværksættes. Matematiklæreren er prøvetager og retter prøven. Matematiklærer og matematikvejleder evaluerer i samarbejde resultaterne af testen. Tiltag iværksættes. Testen igangsættes fra kontoret, og matematiklærer afvikler prøven. Resultaterne evalueres evt. i samarbejde med matematikvejleder Matematiklæreren er prøvetager og retter prøven. Matematiklærer og matematikvejleder evaluerer i samarbejde resultaterne af testen. Tiltag iværksættes. Testen igangsættes fra kontoret, og matematiklærer Maj i børnehaveklassen. Maj i 1. klasse 3. klasse efterår Maj i 4. klasse 6. klasse efterår Dansk Psykologisk forlag. Dansk Psykologisk forlag. UVM Dansk Psykologisk forlag. UVM 12
13 MAT 7 (2-6 lektioner) Tester 3 områder: Tal og algebra; geometri; matematik i anvendelse. Diagnostisk afdækning af matematikfærdigheder. afvikler prøven. Resultaterne evalueres evt. i samarbejde med matematikvejleder Matematiklæreren er prøvetager og retter prøven. Matematiklærer og matematikvejleder evaluerer i samarbejde resultaterne af testen. Tiltag iværksættes. Maj i 7. klasse Dansk Psykologisk forlag. Gruppeprøver i matematik udleveres af matematikvejleder. Før prøvetagning orienterer matematiklærer forældrene om tidspunktet og formålet med prøvetagningen. Efter prøven evalueres prøvens resultater med matematikvejleder og eventuelle tiltag iværksættes. Ved førstkommende skole-hjem-samtale orienteres forældrene om resultatet af prøverne. Oversigten over klassens samlede resultat lægges til matematikvejleder, som lægger resultatet i arkiv i specialcenteret. 13
14 Matematik Individuelle prøver: Test + tid Formål Klassetrin Forlag Rummelighed i matematik Bog B (individuel prøvetid) FOM 95 (individuel prøvetid) Kortlægning af matematik vanskeligheder. Indeholder en oversigt og en række specifikke tests til udførlig kortlægning af de områder, der er en forudsætning for elevens tilegnelse af matematisk kunnen og viden. En samtale-prøve mellem elev og lærer til evaluering af en elevs udvikling indenfor 17 udvalgte funktionsområder. 1-3 klasse Malling Beck 1-10 klasse Dansk Psykologisk Forlag Matematiklæreren kan til enhver tid henvende sig til matematikvejleder, hvis der er særlig bekymring om en elevs matematikfaglige standpunkt/niveau. Herefter aftales behov for yderligere prøvetagning/tiltag. Forældre inddrages og orienteres af matematiklæreren. Samtlige resultater af de individuelle undersøgelser lægges i arkiv i specialcenteret under klasse eller elevnavn og en kopi lægges i skoleleders dueslag til arkivering på kontoret i elevens mappe. 14
15 Organisering af timer i specialcenteret Delmål Aktiviteter Specialundervisningen skal ud i klassen med/uden speciallærer - rådgivning/vejledning - støtte - materialer Faste ugentlige lektioner til elever med særlige behov - elevens behov/vanskeligheder er beskrevet af faglærer BILAG 1 og BILAG 2 - Eleven er indstillet til specialcenteret BILAG 3 - Handleplan for undervisningen er udarbejdet i fællesskab mellem lærer og speciallærer BILAG 4 - der evalueres løbende i samarbejde med forældre Etablering af moduler eller kurser i specialcenteret - udbyde bogstavkursus (0.kl. og 1.kl.) - udbyde intensive læsekurser (2. og 3.kl.) - udbyde matematikkurser - evt. engelskkurser Lærere tilknyttes klasser i enkelte fag - der ønskes bindinger for implicerede lærere og elever 15
16 Personalesammensætningen i specialcenteret Personalesammensætningen i specialcenteret er af stor betydning. Specialunderviserne skal have mulighed for at fungere som et team med særlige kompetencer til at kunne løse de opgaver, der skal varetages. Dette sikres bl.a. ved at sætte fokus på stadig udvikling, fornyelse, uddannelse og efteruddannelse. Specialteamet skal bestå af få lærere. Der skal uddannes/målrettes nye lærere til specialpædagogiske opgaver i specialcenteret Der skal ske en ressourcefordeling i teamet indenfor flg. områder: Primært: 1. læsning/stavning 2. AKT 3. 2-sprogsundervisning 4. udvikling af sociale kompetencer, vejledning og tilrettelæggelse af forløb i klasser sammen med klasselæreren 5. matematik Sekundært: engelsk Specialteamet bør bestå af: undervisere der har særlig lyst og evne til at arbejde med børns ressourcer frem for mangler undervisere der kan vise empati i forhold til eleven, specielt med henblik på børn med særlige behov undervisere der er indstillet på sparring/vejledning/supervision med kollegaer undervisere med en vis grad af fleksibilitet mht. skemaændringer og elevsammensætning undervisere hvis kompetencer målrettes mod specifikke områder/problemstillinger undervisere med lyst til udvikling, fornyelse og vilje til efteruddannelse på specialområdet Materialer Specialcenteret råder over en materialesamling til et bredt formål. Specialunderviserne skal have kendskab til materialernes anvendelse indenfor de forskellige områder, så rådgivning kan finde sted i brugen af dem. I samarbejdet med faglærerne kan speciallæreren rådgive om metoder og anvendelse af supplerende materialer for børn med særlige behov. Specialcenteret kunne blive et ressourcecenter m.h.t. udlån, støtte til værkstedsundervisning og lignende. 16
17 Plads og udfordringer til alle Hvidovre Kommune I forbindelse med Hvidovre Kommunes handleplan for specialundervisning (2006) Plads og udfordringer til alle er målene flg.: 1. Børn og unge får fuldt tilfredsstillende udbytte af deres skolegang i deres nærmiljø 2. Skolen tager udgangspunkt i børnene og de unges behov samt undervisningens mål og indhold det enkelte barns behov og forskellighed sættes i fokus. 3. Flest mulige børn undervises i almenundervisningen, hvorved antallet af børn i særlige tilbud reduceres.. (fra: Børn med særlige behov en vejledning til skolernes indsats PPR - Hvidovre Kommune) Dette vil vi gerne tilslutte os, og her vil specialcenteret gerne være det ressourcecenter, hvor faglærer og speciallærer sammen kan tilrettelægge undervisningen for elever med særlige behov, uanset om det sker i almenundervisningen eller i specialundervisningen Målet er: at respektere og give rum for forskellighed at så få elever som muligt henvises til specialundervisning at fokusere på elevens ressourcer frem for mangler at give elever med særlige behov et fuldt tilfredsstillende udbytte af skolegangen at rette fokus på undervisningen af eleven frem for eleven at afdækningen af elevens vanskeligheder foregår mellem faglærer og speciallærer at faglæreren kan hente ressourcer i specialcenteret til sin undervisning af elever med særlige behov at styrke den kollegiale supervision mellem faglærer og speciallærer i tilrettelæggelsen af undervisningen Organiseringen af indsatsen over for elever med særlige behov på Esajasskolen foregår i et tæt samarbejde mellem skolens ledelse, Hvidovre PPR og skolens specialcenter. 17
18 Planlægningsprocedure for specialundervisningen Funktionslærer: Opgaver og ansvarsfordeling: August: September: Oktober: November: Måned Aktivitet Skemaet for første periode lægges, når det endelige skema for skolen foreligger. De involverede lærere informeres, når skemaet er lagt. Der aftales fordeling af gruppetest i klasserne testlærerne imellem. Ved førstkommende Lærerråd/medarbejdermøde orienterer funktionslærer om arbejdet i specialcenteret og om de procedurer, der vedrører samarbejdet omkring elever med særlige behov. I samarbejde med børnehaveklasselederen, talepædagogen/skolepsykologen og medkoordinerende fastlægges datoer for KTI (sept.) og gruppeprøven Læseevaluering på begyndertrinnet (nov.) I samarbejde med klasselæreren for 1. klasse påbegyndes prøvetagning m. gruppeprøven IL-basis, og der lægges en dato for arbejdet med gruppeprøverne Mini-SL1 og Mini-SL2 i slutningen af hhv.1. og 2. klasse. Der igangsættes intensivt læsekursus i specialcenteret for udvalgte elever fra 3. klasse i samarbejde med dansklæreren. KTI tages i børnehaveklassen v. talepædagogen og skolepsykologen med deltagelse af testlærer fra specialcenteret og børnehaveklasselederen med efterfølgende konference (evaluering). Spu-lærere udfærdiger Handleplaner i samarbjde med faglærerne for undervisningen af elever senest medio september. Handleplanerne underskrives og lægges i arkiv under elevens navn. Spu-skemaet justeres efter behov i forbindelse med efterårsferien. Der indkaldes til og afholdes halvårlig konference hvor skoleleder, skolepsykolog, talepædagog, sundhedsplejerske og medkoordinerende deltager. Dagsorden og efterfølgende referat udfærdiges. Der igangsættes intensivt læsekursus i specialcenteret for udvalgte elever fra 2. klasse i samarbejde med dansklæreren. Spu-behovsskemaer udleveres til klasselærerne vedr. indstilling af elever til specialundervisning kommende skoleår. (ultimo okt.) Speciallærere afleverer registrering af aflyste spu-lektioner. Lærerrådet orienteres om de kommende skoleudtalelser til brug for SU-styrelsen. Udtalelserne afleveres medio december til funktionslærer. 18
19 Skolepsykologen udfærdiger i samarbejde med funktionslærer ligeledes udtalelser og evt. aftalte PPV er på elever med særlige behov. I samarbejde med børnehaveklasselederen påbegyndes prøvetagning med Læseevaluering på begyndertrinnet i børnehaveklassen. Der evalueres efterfølgende med deltagelse af børnehaveklasseleder og testlærer. Der indkaldes til og afholdes morgenkonferencer hvor skolepsykolog, talepædagog og medkoordinerende deltager. Indholdet af konferencerne er samordning og aftaler om arbejdsfordeling vedrørende kommende års indstilling af elever til specialundervisning og ansøgninger til SU-styrelsen. Dagsorden og efterfølgende referat udfærdiges. December: Der indkaldes til og afholdes morgenkonference omkring 0. klasse primo december, hvor flg. faste punkter er på dagsordenen: 1. Læseevaluering på begyndertrinnet v. børnehaveklasselederen 2. Sprogscreeninger/-test v. talepædagogen 3. Sundhedssamtalerne v. sundhedsplejersken gennemgås Fokus rettes mod opmærksomhedskrævende elever, og tiltag drøftes og aftales. Skoleleder, skolepsykolog, talepædagog og Medkoordinerende deltager. Skolepsykologen planlægger i samarbejde med børnehaveklasselederen evt. efterfølgende observation i klassen af disse børn med henblik på vurdering af skoleparathed. Testlærer(e) står til rådighed med bistand. Dagsorden og efterfølgende referat udfærdiges. Perioder for afholdelse af læsekurser for hele klasser i 2. og 3. klasse fastlægges i samarbejde med dansklærerne. Der udvælges 5 elever fra 0. klasse til bogstavkursus (primo jan.) Indsamling og klargøring af udtalelser til SU-styrelsen vedr. næste års specialundervisning v. funktionslærer. Skolepsykolog og talepædagog færdiggør ligeledes relevante udtalelser vedr. elever m. særlige behov og afleverer dem til funktionslærer efter aftale senest medio januar. Spu-lærere afleverer registrering af aflyste spu-lektioner og kontoret modtager registrering og opgørelse over aflyste spulektioner. Januar: Der igangsættes bogstavkursus for 0. klasse. Funktionslærer indtaster ansøgningsskemaerne til SUstyrelsen. Alle dokumenter samles, kopieres i tre sæt, underskrives af skolelederen, påtegnes af skolepsykologen og 1 eksemplar 19
20 Februar: Marts: April: sendes til SU-styrelsen senest 1. februar. De andre 2 eksemplarer lægges i arkiv på hhv. kontoret og i specialcenterets arkiv. Skemaet justeres efter behov i forbindelse med vinterferien. Læsekursus for hele klasser forberedes for 3. klasse med start umiddelbart efter vinterferien. Kurset varer 3 uger. I samarbejde med dansklærerne for 1. og 2. klasse aftales datoer for afholdelse af gruppeprøverne MiniSL-1 og MiniSL-2. Fagligt læsekursus for hele klasser forberedes for 4. klasse med start umiddelbart før eller efter påske. Kurset varer 3 uger. Der indkaldes til og afholdes halvårlig konference medio marts, hvor skoleleder, skolepsykolog, talepædagog, sundhedsplejerske og medkoordinerende deltager. Dagsorden og efterfølgende referat udfærdiges. Spu-lærere afleverer registrering af aflyste spu-lektioner. Læseevaluering på begyndertrinnet (gen)tages i børnehaveklassen med de involverede parter fra sidste prøvetagning og evalueres efterfølgende på en konference. Børnehaveklasseleder og skolepsykolog tager i samarbejde med specialcenter og forældre stilling til, hvilke elever, der evt. bør indstilles til at blive et år mere i børnehaveklassen. Maj: Der aftales intensivt læsekursus i specialcenteret for 2. og 3. klasse kommende skoleår i samarbejde med dansklæreren (aug.-okt./okt.-dec.). Der udvælges max. 5 elever. I slutningen af måneden deltager funktionslærer eller medkoordinerende i overdragelsesmøde ml. børnehaveklasseleder og kommende 1. klasses dansk- og matematiklærer mhp. oplysning/orientering om evt. kommende spuelever. Dagsorden og efterfølgende referat udfærdiges. Ved spu-teammøde evalueres årets specialundervisning (mdtl.)og foreløbige forslag/ønsker til skemabindinger drøftes og aftales. Funktionslærer udfærdiger inden mødet et forslag til skemabindingerne. Gruppeprøven IL-basis evalueres med 1. klasses dansklærer og evt. tiltag drøftes. Skoleleder, funktionslærer og medkoordinerende, læsevejleder og testlærer(e) indkaldes til orientering/gennemgang af resultater af samtlige gruppeprøver taget i 0. klasse, 1. og 2. klasse, 5. og 7. klasse. Evt. tiltag drøftes. Dagsorden og efterfølgende referat udfærdiges. Juni: Datoer for kommende års teammøder fastlægges (4 møder af 2t.) i samarbejde med skoleleder. Ved afsluttende teammøde (ultimo juli) færdiggøres i samarbejde med spu-lærerne en skriftlig oversigt over ønsker om skemabindinger for næste skoleår. Skemabindeingerne afleveres til og drøftes med skolens skemalægger. 20
21 Spu-lærere udarbejder årsrapporter over hver elev i specialcenteret til brug for kommende underviser. Årsrapporter for indstillede elever afleveres til PPR. (eksterne) De interne årsrapporter samles i mappe, der befinder sig i specialcenteret. Speciallærere afleverer registrering af aflyste spu-lektioner og kontoret modtager registrering og opgørelse af sidste halvårs aflyste spu-lektioner. Teammøder og konferencer Der afholdes årligt fire teammøder for speciallærerne, hvor primært arbejdet i specialcenteret drøftes, men teammøderne er også et forum for vidensdeling og udvikling. Der afholdes halvårlige konferencer, hvor skolepsykolog, talepædagog, funktionslærer, medkoordinerende speciallærer og skoleleder deltager. Disse konferencer er hovedsagelig af orienterende art. Der afholdes ligeledes 2 årlige konferencer hvor funktionslærer, medkoordinerende speciallærer, skolepsykolog og skoleleder deltager. Disse møder er hovedsagelig af orienterende art. Talepædagog, børnehaveklasseleder, klasselærere og sundhedsplejerske deltager efter behov. Funktionslærer og medkoordinerende speciallærer deltager i konferencer med skolepsykologen 1 lektion hver anden uge. 21
22 Tillæg Sprogscreening af tosprogede elever på Esajasskolen. Materiale: Vis hvad du kan Materiale til sprogscreening af tosprogede småbørn, skolestartere og skoleskiftere. Undervisningsministeriets håndbogsserie nr Grundskolen Målgrupper: Materialet er opdelt i følgende målgrupper: Skolestartere og skoleskiftere bhk.-2.klasse Skoleskiftere klasse Hvad afdækker sprogscreeningen: Giver et øjebliksbillede af elevens sprogfærdigheder i udvalgte relevante situationer. Afdækker det tosprogede barns kommunikative kompetencer vægten lægges på i, hvor høj grad det lykkes barnet at deltage i den kommunikative situation. En delprøve afdækker barnets kompetencer på områder som grammatik, ordforråd og læseforståelse. Der er mellemsprogsperspektiv på det tosprogede barns brug af dansk dvs. fokus på, hvad barnet er i færd med at tilegne sig, og ikke hvad barnet mangler at tilegne sig. Hvornår skal eleverne sprogscreenes? Fra Undervisningsministeriets side er det fastlagt, at eleverne skal sprogscreenes ved: Skolestart Ved flytning til en anden skole Det anbefales, at der foretages sprogscreeninger: Når der er behov for en vurdering af elevens sproglige udvikling, bla. i forhold til fokus på undervisningen. Når nye elever starter på skolen uden en sproglig redegørelse fra den afgivende skole. En gang i indskolingen. En gang på mellemtrinnet. En gang i udskolingen. Procedure ved sprogscreeningen på Esajasskolen: 1) Når der optages et tosproget barn på skolen, kontakter skolelederen tosprogslæreren med henblik på at få lavet en sprogtest. Hvis barnet starter i bhkl., er det børnehaveklasselederens ansvar i samarbejde med lederen at kontakte tosprogslæreren. 2) Før sprogscreeningen: Klasselærer og tosprogslæreren mødes for at indsamle supplerende oplysninger ang. barnet. Bilag udfyldes. 22
23 3) Forældrene informeres om sprogscreeningen, og de udfylder og afleverer et bilag. Ved de yngste børn og skoleskiftere kan man overveje, om forældrene skal inviteres med. 4) Lærere, hvis timer bliver berørt af sprogscreening informeres 5) Sprogscreeningen foretages af tosprogslæreren. Samtalen optages på bånd og analyseres efterfølgende af tosprogslæreren. 6) Klasselæreren og lederen af specialcenteret orienteres om resultatet af sprogscreeningen. - Hele klasseteamet kan evt. deltage i mødet eller klasselæreren kan give informationen videre. - Det er vigtigt, at alle klassens lærere er opmærksom på, hvad der kan være svært for den tosprogede. I samarbejde med klasselæreren og lederen af specialcenteret aftales det, hvordan vi bedst muligt hjælper videre barnet i forhold til den fortsatte sprogtilegnelsen. - Det kan være givende, at tosprogslæreren observerer eleven i klassen i forhold til, hvordan eleven reagerer i klasseværelset, hvor meget eleven forstår, og hvordan denne udtrykker sig. Hertil bruges bilag 2. - Hvis det skønnes, at der er brug for tosprogsundervisning, udarbejdes handleplan (bilag4) Der aftales specifikt, hvad tosprogslæreren arbejder videre med f.eks.: konkret ordforråd grammatiske bøjninger, og forforståelse i forhold til klassens øvrige arbejde. Der opstilles gerne mål ud fra Dansk som andetsprog. De skriftlige resultater af sprogscreeningen lægges i arkiv i specialcenteret under elevnavn og en kopi lægges i skoleleders dueslag til arkivering på kontoret i elevens mappe. 23
24 Procedure v. brug af bilag Bilag1-4 Bilag 1 (henvendelse til specialcenteret) udfyldes ved bekymring for en elev eller en gruppe af elever af klasselærer/faglærer efter aftale med forældrene. Bilaget afleveres til funktionslæreren. Der aftales en snarlig dato for et møde af 1 times varighed. Inden mødet orienterer funktionslæreren resten af visitationsudvalget og problemstillingen drøftes og forslag til evt. tiltag medbringes til kommende møde. På det aftalte møde besluttes hvilke tiltag/støtte, der kan iværksættes: F.eks. 1. Deltagelse ved klasseteammøde (høring) 2. Forslag til differentiering/holddannelse 3. Testning af eleven 4. m.fl. Aftalen skal være skriftlig. HUSK dato for evaluering. Herefter besluttes det, hvorvidt eleven skal indstilles til specialcenteret eller ej. Bilag 2 (afdækning af problem) udfyldes i fællesskab under mødet, hvis der er brug for at inddrage specialcenteret til observation i klassen. HUSK dato for nyt møde. Ved afslutningen af observationsforløbet evalueres der mellem klasselærer/faglærer og speciallærer, og det besluttes om eleven skal indstilles til specialcenteret eller ej. Bilag 3 (ved indstilling til specialcenteret) udfyldes af klasselærer/faglærer i samarbejde med funktionslæreren. Bilag 4 (handleplan) udfyldes i et samarbejde mellem klasselærer/faglærer og speciallærer. Herefter orienteres forældrene. Undervisningen iværksættes. Ved afslutningen af forløbet er speciallæreren ansvarlig for udarbejdelse af en skriftlig evaluering. Forældrene indkaldes til samtale om forløbet og om den videre plan for elevens undervisning (klasselæreren deltager efter aftale v. mødet). Det aftales, hvis der er behov for at inddrage skolepsykologen til en pædagogisk psykologisk vurdering (PPV). Bilag 5 og 6 kan bruges af speciallæreren i arbejdet med eleven 24
25 Bilag 1 - Ved henvendelse til specialcenteret (til funktionslærer) Lærer: Dato: Klasse: Jeg ønsker en samtale om: Problemstillingen er: Social (stikord) Faglig (stikord) Problemstillingen drejer sig om: Enkelt elev Gruppe af elever Klassen: Andet: Dato for møde: (udfyldes af funktionslærer) Dato for næste teammøde: (udfyldes af faglærer) Aftale om tiltag: Dato for evaluering af ovenstående: Dato: Underskrift funktionslærer: Underskrift lærer: 25
26 Bilag 2 Afdækning af problem Klasse: Lærer: Spu-lærer: Problembeskrivelse: Aftale om observation Observation i klassen af: Sæt evt. flere krydser relationen elev-elev relationen elev-elever relationen elev-lærer gruppe hele klassen elev andet Uge: Besøg i klassen: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dato for nyt møde: Deltagere: Dato: Underskrift funktionslærer: Underskrift lærer: 26
27 Bilag 3 - Ved indstilling til specialcenteret (data om eleven) Elevens navn: Forældres navne: Adresse: Telefon: (privat) (arbejde) Klasselærer: Eleven har været henvist til (sæt x): Tale-høreundervisning Specialundervisning Andet Aftale om undervisningens: 1. omfang: 2. starttidspunkt: 3. specialunderviser: Dato: Underskrift specialunderviser: Underskrift lærer: 27
28 Bilag 4 Handleplan Elevens navn: klasse: Lærer: Speciallærer: Fag: Antal lektioner/uge: Kompetencer Mål Midler/materialer Evaluering Evalueringsdato: Dato: Underskrift specialunderviser: Underskrift lærer: 28
29 Bilag 5 29
30 Bilag 6 30
31
32 ESAJASSKOLEN Kirkegade Hvidovre Tlf
Læsepolitik og handleplan
Læsepolitik og handleplan for læseområdet Esajasskolen Forældre Indhold Indledning...3 Definition af læsning...3 Målsætning for læseundervisningen...3 Forventninger til forældrene...3 Esajasskolens læsepolitik
Læs merePRØVETAGNING og LÆSEKONFERENCER på klassetrin på Gjern skole 2010
PRØVETAGNING og LÆSEKONFERENCER på 0.-6. klassetrin på Gjern skole 2010 Oversigt Generelt omkring prøvetagning på de enkelte klassetrin Evalueringen af læseresultaterne Samarbejdet om enkelte børns eller
Læs mereSortedamskolens ressourcecenter 2012-13
Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion
Læs mereRammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole
Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne
Læs mereEvaluering på Klippen, Den Kristne Friskole
Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering
Læs mereKapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen
Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter
Læs mereVi tror på en tidlig og målrettet indsats, og derfor bruges der flere ressourcer i indskolingen end i udskolingen.
Specialundervisning På Stenløse Privatskole har vi et veludbygget og meget varieret tilbud om specialundervisning. Vi arbejder på to fronter, dels forebyggende, dels med specialundervisning, hvor udgangspunktet
Læs mereSprogscreening. Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune
Sprogscreening Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune 1 Redaktion: Liselotte Larsen Logo: Jørgen Lund Grafisk Tilrettelæggelse: E. S. Bøtcher Skrift: Times New Roman Tryk: Pædagogisk Center 2009 2 Baggrund
Læs mereKvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.
Skolens navn: Sjørslev Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning: Kvalitetsrapport Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.
Læs mereMejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.
Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mål og indsats for læsning i almenundervisningen. Indskolingen: Vi prioriterer, at alle børn får en god start, hvor de oplever læsning og skrivning som meningsfulde
Læs mereOBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE
OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse procedure for obligatorisk sprogvurdering i børnehaveklassen... 3 Indledning... 3 Lovgrundlaget for den obligatoriske
Læs mereHastrupskolens læsehandleplan 2010/2011
Hastrupskolens læsehandleplan 2010/2011 Målet for Hastrupskolens læsehandleplan er At sætte læselyst og læseglæde i fokus At eleverne udvikler gode og brugbare læse- og skrivekompetencer At minimere antallet
Læs mereRessourcecenter Torstedskolen Skoleår 2010-2011
Ressourcecenter Torstedskolen Skoleår 2010-2011 Udgangspunkt Folkeskoleloven 3. Stk. 2 Til børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives der specialundervisning og anden specialpædagogisk
Læs mereSTANDARD FOR ELEVER I SKRIFTSPROGSVANSKELIGHEDER I ALMENE SKOLETILBUD. evaluering, test og tiltag i skolen
STANDARD FOR ELEVER I SKRIFTSPROGSVANSKELIGHEDER I ALMENE SKOLETILBUD evaluering, test og tiltag i skolen Forord: Indholdet i nedenstående plan skal sikre, at alle elever i skriftsprogsvanskeligheder i
Læs mereSankt Annæ Skoles Ressourcecenter
Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således
Læs mereOBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE
OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse procedure for obligatorisk sprogvurdering i børnehaveklassen... 3 Indledning... 3 Lovgrundlaget for den obligatoriske
Læs mereEvalueringskultur
Evalueringskultur 2012 2013 Efterår 0. klasse I september foretages en sproglig vurdering af børnene således, at undervisningen fra begyndelsen kan tage udgangspunkt i det enkelte barns sproglige udvikling.
Læs mereForord. Mål. Tiltag. Læsehappenings
Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.
Læs mereDen fastlagte evaluering - dansk Klasse Staveprøve Læseprøve Ansvarlig Klasselæsekonference. VM Forår: Ordkendskabsprøve 0.- LH 1.kl.
Kapitel 2: af elevernes udbytte af undervisningen På Forberedelsesskolen er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter i
Læs mereLæsevejlederen som ressourceperson
Læsevejlederen som ressourceperson Indhold Om temahæftet.... 3 Læsevejlederens opgaver................................................... 3 Læsevejlederens netværk..... 6 Overgange og sammenhænge.... 8
Læs mereStandard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen
Standard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen Indholdet i nedenstående plan skal sikre, at alle elever i skriftsprogsvanskeligheder i Skanderborg
Læs mereRessourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning
Ressourcecenteret hvem er vi? Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter er et fagligt team og forum bestående af skolens afdelings og ressourcecenterleder, specialundervisningslærere, dansk som andetsprogslærere,
Læs mereKontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14
Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning
Læs mereStrukturen for den specialpædagogiske indsats på Humble skole skoleåret 2010/11.
Strukturen for den specialpædagogiske indsats på Humble skole skoleåret 2010/11. Specialcentret. Specialcentrets opgave er at yde hjælp til de elever, der har særlig behov for støtte. Gennem en fleksibel
Læs mereForord. Mål. Tiltag. Læsehappenings
Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.
Læs mereH Å N D B O G Om særlige foranstaltninger på distriktsskolen Skive Kommune 2007
H Å N D B O G Om særlige foranstaltninger på distriktsskolen Skive Kommune 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORORD... 3 VÆRDIGRUNDLAG... 4 HVAD KAN KLASSELÆREREN IVÆRKSÆTTE OMKRING ET BARN MED SKOLEPROBLEMER?...
Læs mereOversigt over test Sølystskolen maj 2011
Oversigt over test Sølystskolen maj 2011 Hogrefe Psykologisk Forlag A/S Hogrefe Psykologisk Forlag A/S udvikler og udgiver psykologiske og pædagogiske test i tæt samarbejde med og til psykologer og beslægtede
Læs mereUdarbejdet af: Joanna Duedahl Baltzersen Eva Melchior Bente Snog Tejs Lund Tafdrup Hans Thaysen
Udarbejdet af: Joanna Duedahl Baltzersen Eva Melchior Bente Snog Tejs Lund Tafdrup Hans Thaysen På Vedbæk Skole har vi resurser til at hjælpe elever med specifikke behov. Vi kan hjælpe elever med generelle
Læs mereSådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:
Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde
Læs mereSPECIALUNDERVISNING OG DANSK SOM ANDETSPROG
SPECIALUNDERVISNING OG DANSK SOM ANDETSPROG Skolens praksis Skolens støttecenter varetages af skolens leder, viceskoleleder og afdelingsleder for støttecenteret. Der er tilknyttet et antal lærere til varetagelse
Læs mereTest og prøver på Eggeslevmagle Skole
Test og prøver på Eggeslevmagle Skole På Eggeslevmagle Skole tages der løbende læsetest, stavetest, matematiktest mv. af alle skolens elever. Brugen af test er en del af Eggeslevmagle Skoles evalueringskultur,
Læs mereNordbyskolens evalueringsplan
Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-
Læs mereTilbud til elever i læsevanskeligheder
Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder
Læs mereKompetencecenter på Sebber Skole
Kompetencecenter på Sebber Skole Skoleår 2011-2012 Mål Skolens kompetencecenter tilrettelægger den specialpædagogiske indsats og giver sparring til lærere og pædagoger med henblik på at udvikle kompetencer
Læs mereKommunal evaluering af dansk (skriftsprog), matematik og engelsk i Syddjurs kommune
Kommunal evaluering af dansk (skriftsprog), matematik og engelsk i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse
Læs merePrincipper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole
Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af
Læs mereEvaluering af skolens samlede undervisning
Evaluering af skolens samlede undervisning Fokuspunkter for evalueringen Elevernes faglige udbytte af undervisningen Elevernes trivsel Evalueringsformer der benyttes på skolen 1. Folkeskolens prøver 2.
Læs mereELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013
ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder
Læs mereSkovvangskolens. Specialcenter
Skovvangskolens Specialcenter 1 Om Skovvangskolens Støttecenter. Fra politisk side vil man i de kommende år udlægge specialundervisningsmidlerne til den enkelte skole. Målet er, at indsatsen overfor de
Læs mere1 Bilag 1 arbejdsbeskrivelse for specialundervisningslærerne
Handleplan for specialcentret på Eggeslevmagle Skole Eggeslevmagle Skole fokuserer på at have et specialcenter, der er medvirkende til, at elever med særlige behov får det optimale udbytte at undervisningen.
Læs mereLæsehandleplan for Kastrupgårdsskolen 2018/19. Formålet med læsehandleplanen. Status
Læsehandleplan for Kastrupgårdsskolen 2018/19 Formålet med læsehandleplanen Formålet med læsehandleplanen er at vedligeholde og styrke indsatsen omkring elevernes læsefærdigheder og -kompetencer. Der har
Læs mereFolkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014
Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede
Læs mereSkoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.
28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere
Læs mereSkolens handleplan for sprog og læsning
Skolens handleplan for sprog og læsning Indhold Skolens handleplan for sprog- og læsning..... 3 Inspiration til skolens handleplan for sprog og læsning.... 7 2 Skolens handleplan for sprog og læsning Skolens
Læs mereHandleplan for læsning Sødalskolen August 2012
Sødalskolen August 2012-1 - Generelt om læsning på Sødalskolen Mål Alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Forældre
Læs mereIntegration på Enghøjskolen 2011/12
1 Mål 2 Baggrund 3 Handleplan 4 Måling Hvad vil vi? Hvorfor vil vi det? Hvordan vil vi gøre det? Hvordan kan det måles/vises, at målet nås? Lektiecafe Målet med lektiecafeen er, at give eleverne mulighed
Læs mereSkolens samlede evaluering
Skolens samlede evaluering Som friskole er vi forpligtet til at foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for opfølgningen på evalueringen. Skolen beslutter selv, hvordan
Læs mere-Årshjul for læsevejledning på Morten Børup Skolen
-Årshjul for læsevejledning på Morten Børup Skolen 2018-19 Læsevejledning 0. 3. klasse AKTIVITET INDHOLD LÆSEVEJLEDERENS ROLLE AUGUST Information om årshjulet og testning på 0. 8. 21.8.: 1. danskfagudvalgsmøde
Læs mereTingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne
Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede
Læs mereLolland Kommunes skriftsprogsstrategi er en del af kommunens Børneog ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde i Lolland Kommune.
Notat Version 3 03.07-2014 Lolland Kommunes læse- og skriftsprogsstrategi 2014 Vision Lolland Kommunes skriftsprogsstrategi er en del af kommunens Børneog ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde
Læs mereDansk-som andetsprog på Præstegårdsskolen i Esbjerg
Dansk-som andetsprog på Præstegårdsskolen i Esbjerg Information om den supplerende undervisning. Den supplerende undervisning i dansk som andet-sprog fra sprogstøttecenteret tilbyder følgende: Læseprojekt.
Læs mereELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK
ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2010-2011 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder
Læs mereKommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune
Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af
Læs mereDen specialpædagogiske indsats på Søholmskolen
Skjoldenæsvej 70 4174 Jystrup 57 62 73 37 www.soeholmskolen.dk Den specialpædagogiske indsats på Søholmskolen - principper og organisering Der arbejdes mod et rummeligt og fleksibelt skolemiljø, hvor mangfoldighed
Læs mereHandleplan for læsning på Skt. Klemensskolen
Handleplan for læsning på Skt. Klemensskolen Den lokale handleplan for læsning skal ses i sammenhæng med både den nationale og kommunale handleplan for læsning. Den overordnede målsætning er med udgangspunkt
Læs mereMål for læsning på Nørrebro Park Skole
Mål for læsning på Nørrebro Park Skole - 2010 Børnehaven Målet er at give eleverne forudsætninger for at læse og skrive ved at styrke og udvikle sproglige færdigheder. Der arbejdes med sproglig opmærksomhed
Læs mereKommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune
Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af
Læs mereTESTHANDLEPLAN 2014-2015
TESTHANDLEPLAN 2014-2015 2 Testhandleplan Test og prøver på På tages der løbende læsetest, stavetest, matematiktest mv. af alle skolens elever. Brugen af test er en del af s evalueringskultur, der har
Læs mereHandleplan for læsning Holmebækskolen
Handleplan for læsning Holmebækskolen 2014-2015 Indskolingen: Børnehaveklasse 2.klasse I indskolingen har vi følgende fokuspunkter: Undervisningen tilrettelægges således, at den sikrer, at eleverne i børnehaveklassen
Læs mereLæsevejlederens funktioner
Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde
Læs mereRessource. Augustenborg skole 2017/18
Ressource Augustenborg skole 2017/18 Denne folder er en oversigt over hvad ressourceteamet kan tilbyde og hvilke tiltag teamet varetager. Der er her beskrivelser af de projekter der er i gang og beskrivelser
Læs mereTil almindelig orientering af forældre: Det er skolens opfattelse at ved det her definerede samarbejde opretholder skolen retningslinjerne givet i
Til almindelig orientering af forældre: Det er skolens opfattelse at ved det her definerede samarbejde opretholder skolen retningslinjerne givet i persondataloven. Skolen skal også understrege, at der
Læs mereElevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen
Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Formål Formålet med evalueringen er at vurdere om målene for de enkelte fag nås, om metoderne er gode nok, og om det enkelte barn udfordres
Læs mereEvalueringskultur 2012 2013
Evalueringskultur 2012 2013 Efterår 0. klasse I september foretages en sproglig vurdering af børnene således, at undervisningen fra begyndelsen kan tage udgangspunkt i det enkelte barns sproglige udvikling.
Læs mereTilbud til elever i læsevanskeligheder
Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune oprettede pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder
Læs mereProcedure for sprogvurdering i Kalundborg kommunes børnehaveklasser
Pædagogisk UdviklingsCenter Procedure for sprogvurdering i Kalundborg kommunes børnehaveklasser Fagcenter Småbørn og Undervisning v. Annette Klint 28-04-2014 Lovgivningen siger Folkeskoleloven 13, stk.
Læs mereHandleplan for læsning Mønsted & Sparkær Skoler 2018
Handleplan for læsning Mål 1 Alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Skolens handleplan for læsning Mønsted
Læs mereDansk som andetsprog (DSA)
Side 1 af 7 Dansk som andetsprog (DSA) Skolens navn: Abildgårdskolen Skoleår: 07/08 Undervisningstimer Dette skema omhandler ikke timer udlagt til undervisning i dansk som andetsprog i modtagelsesklasser
Læs mereHandleplan for læsning på Knudsøskolen.
Status: En målrettet indsats i læsning på alle klassetrin, der giver positive resultater i diverse læseevalueringer. (LUS, sprogscreening, DVO, OS, SL samt Nationale test). Af tiltag kan nævnes: 1. Målrettet
Læs merelæsning indskoling trivsel og undervisningsmiljø sund mad/skole
Al-Hilal skolen Evaluering Ifølge Friskolelovens krav til evaluering i de frie skoler skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for opfølgning
Læs mereHandleplan for læsning
Handleplan for læsning Handleplan for læsning på Hejnsvig Skole På Hejnsvig Skole anser vi læsning som den grundlæggende forudsætning for læring i alle fag. Vi vil gerne arbejde for at eleverne igennem
Læs mereKvalitetsrapport - indholdsfortegnelse
1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse $ % & (( 2 1. Indledning ( $ % & ( * % * * $ % $ (, - * % $. ( * * / * ( 0 $ 1 3 1. Indledning - 2 - % ( ( ( % 33 ( 4 4 4 ( % & ( ( ( $, 1 %, 5 $$ %- /%4 $$&- 4
Læs mereSelvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 7 Specialundervisning
Evaluering af kapitel 7: Specialundervisning Formålet med kapitlet er at evaluere skolens indsats for at sikre undervisningen af elever med særlige behov. Pia Mosebo, afdelingsleder med ansvar for specialundervisning,
Læs mereA. Fokuspunkter for evalueringen. Fagligt udbytte af undervisning Elevernes trivsel. B. Evalueringsformer der benyttes på skolen
Indhold: A. Fokuspunkter for evalueringen B. Evalueringsformer der benyttes på skolen C. Evaluering af den samlede undervisning skoleåret 2013/14 D. Plan for opfølgning på evalueringen E. Næste evaluering
Læs mereGadstrup Skoles læsehandleplan
Gadstrup Skoles læsehandleplan Indledning Gadstrup Skoles læsehandleplan er udarbejdet på baggrund af Roskilde Kommunes Læsehandleplan 2016-2020. Handleplanen beskriver skolens nuværende og kommende indsats
Læs mereFolkeskolerne i Lolland Kommune
Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet
Læs merePædagogisk Central. Læsekursus 3. klasse. Brøndby
Læsekursus 3. klasse Læsekursus for 3. klasse Et kursus for hele klasser I mål og handleplaner for dansk i 3. klasse står der: Båndlærer og dansklærer aftaler et tre ugers læsekursus for hele klassen hjælpetester
Læs mereVisitationsprocedurer Vejen Kommune 2019/2020
Visitationsprocedurer Vejen Kommune 2019/2020 Hvem kan visiteres til et specialtilbud?... 2 Hvad skal Vejen Kommunes Folkeskoler og Friskoler gøre, når en elev skal visiteres til et specialtilbud?... 2
Læs mereStrategi for elever med ordblinde problematikker på Langholt skole Vers. 1.0
Strategi for elever med ordblinde problematikker på Langholt skole Vers. 1.0 Nedenstående strategi skal anvendes på Langholt skole i forbindelse med elever, der udviser tegn på ordblinde problematikker
Læs mereHandleplan med indsatser for arbejdet med ordblinde elever på Hanssted Skole
Skole: Hanssted Skole, Rødbyvej 2, 2500 Valby Periode: 2018-2019 Hvordan forstår vi ordblindhed? Nogle elever viser så store vanskeligheder med at lære at læse, fordi de bliver ved med at have svært ved
Læs mereRetningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune
Retningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune Formål Set i lyset af en national indsats for ordblinde i Danmark, så har Egedal Kommune over de seneste to år iværksat
Læs mereHERSTEDLUND SKOLES SPROG OG LÆSEPOLITIK
HERSTEDLUND SKOLES SPROG OG LÆSEPOLITIK Visioner for læsning Det er overordnede mål for Herstedlund Skoles sprog og læsepolitik er, at give alle elever optimale muligheder for at udvikle sprog og læsekompetencer,
Læs mereOprettelse af indskolingsgrupper for tosprogede elever på Bagsværd Skole
GLADSAXE KOMMUNE Skole og Familie Bilag 1: Notat om oprettelse af indskolingsgrupper for tosprogede elever NOTAT Dato: 13. oktober 2011 Oprettelse af indskolingsgrupper for tosprogede elever på Bagsværd
Læs mereHornum skole. Dette arbejder vi med i alle årgange:
2015 Hornum skole Dette arbejder vi med i alle årgange: Læsebånd Læsekontrakter Flydende læsning Faglig læsning: o Læsestrategier o Notatteknik Motivering for læsning Evaluering Gældende pr. 1. august
Læs mereVisitationsprocedure på skoleområdet. Vejledning Januar 2016
Visitationsprocedure på skoleområdet Vejledning Januar 2016 1 Indledning Dette er en vejledning i, hvordan proceduren omkring en til specialundervisning skal foregå. Hvad er specialpædagogisk bistand?
Læs mereGelsted Skoles Kvalitetsrapport
AKT Støtteundervisning Forebyggelse Vejledere Trivsel Gelsted Skoles Kvalitetsrapport Gelsted Skoles samlede inklusionsindsats skoleåret 2011-2012 Klasselærerens generelle indsats Klasselærerens arbejde
Læs merePrincipper: Forældresamarbejdet
Principper: Forældresamarbejdet Principper - Skolebestyrelsen Besluttet af: Skolebestyrelsen Oktober 2007 Skole-hjem-samarbejdet er et bærende princip på Asgård Skole. Der lægges vægt på dialog mellem
Læs mereStøtteundervisning på Den lille Skole
Støtteundervisning på Den lille Skole På Den lille Skole vil vi sikre os, at alle elever tilbydes optimale muligheder for at få gavn af de aktiviteter, de præsenteres for i undervisningen. Alle elever
Læs mereTASK på Holstebro Friskole
TASK på Holstebro Friskole TASK står for Trivsel - Adfærd - Sociale kompetencer - Kognitive færdigheder. TASK er et special- og støtte-tilbud på Holstebro Friskole. Her kan lærere få råd og vejledning
Læs mereLolland Kommunes læsestrategi
Lolland Kommunes læsestrategi Indledning Lolland Kommunes læsestrategi er en del af kommunens børne- og ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde i Lolland Kommune. Det politiske fokus på læsning
Læs mereOrdblindepolitik, Sortebakkeskolen.
Udarbejdet den 30. april 2018. Ordblindepolitik, Sortebakkeskolen. Vision At ordblinde elever får den støtte, de har brug for, for at kunne deltage aktivt og ligeværdigt i skolelivet og for at blive så
Læs merePrincipper for Skole-SFO-hjemsamarbejdet på Munkekærskolen
MUNKEKÆRSKOLEN 2.8 Principper for Skole-SFO-hjemsamarbejdet på Munkekærskolen Mål: Eleverne på Munkekærskolen skal opleve at aktørerne omkring dem samarbejder om den enkelte elevs, gruppens og klassens
Læs mereDato? What? Why? How? Who? Kendskab til børn i supplerende skoletilbud. Kendskab til børn i specialundervisningstilbud
Dato? What? Why? How? Who? Visitationsdrøftelser lokalt på skolerne. Hele året. Det aftales lokalt hvor ofte man mødes. Samarbejde læringskonsulent og inklusionsmedarbejder. Læringskonsulent holder faste
Læs mereStrategi for Sprog og Læsning
Strategi for Sprog og Læsning Forord Barnets sprog- og læseudvikling begynder allerede i spædbarnsalderen i det tætte samspil mellem barn og forældre. Sundhedspleje og dagtilbud støtter gennem bevidst
Læs mereLæsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan 2005-07 Journal nr. KB/H-drev 1.udg 17.01.11 Virksomhedsplan/Læsepolitik
Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan 2005-07 Journal nr. KB/H-drev 1.udg 17.01.11 Virksomhedsplan/Læsepolitik 1. Pædagogisk status I PISA-undersøgelsen fra 2000 og efterfølgende pressemeddelelse
Læs mereEvalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:
1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels
Læs mereHandleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016
for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk
Læs mereTal- og ordblindecenter. Skoleudvalgsmøde 19. juni 2018
Tal- og ordblindecenter Skoleudvalgsmøde 19. juni 2018 Intensivt forløb - kapacitet - Omfatter elever i almenklasserne fra 4.-6. klasse - 10 ugers intensivt forløb - 6 forløb årligt (3 for ordblinde og
Læs mereEvaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole
Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.: 1 b. Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene, jf. 38, om sit syn på
Læs mere