Transfer og implementering - i praksisnær kompetenceudvikling

Transkript

1 Transfer og implementering - i praksisnær kompetenceudvikling I. Baggrund De lokale Efteruddannelsesudvalg for social- og sundhedsområdet og det pædagogiske område og Socialog Sundhedsskolerne i Århus Amt har i 2003 og 2004 haft fokus på kvalitet og kvalitetsudvikling af uddannelserne. På skolerne har der været arbejdet målrettet med at styrke det praksisnære aspekt og samspillet mellem skole og arbejdsplads omkring planlægning, gennemførelse og evaluering af AMU-uddannelser. Der har i det forløbne år bl.a. på skolen i Århus været arbejdet med et TUP-projekt omkring lærerkompetenceudvikling, hvor en af hovedteserne er, at læreprocessen kan gøres mere praksisnær og læringen styrkes og forbedres ved at samarbejdet mellem skole og praksis i forberedelsesfasen gøres gensidigt mere forpligtende. Dette kan for eksempel understøttes ved at arbejde med at indgå læringskontrakter og opstille læringsmål for den enkelte deltager i et tæt samarbejde mellem skole, deltager og nærmeste leder. Målet er at øge nytteværdien af uddannelsen for den enkelte medarbejder og dermed uddannelsernes kvalitet. Efter-fasen er lige så vigtig som før- og under-faserne i forhold til en styrkelse af uddannelsernes kvalitet og også i denne fase er samspillet mellem skole og arbejdsplads afgørende. I denne fase drejer det sig for eksempel om, at samarbejdet går tæt på den viden, de færdigheder og holdninger og kompetencer, som deltagerne gerne skulle overføre fra uddannelse til arbejde. Hvis den nye viden skal fastholdes, skal den bringes i anvendelse, udfoldes og udvikles i en praksis. Her er det spørgsmålet om deltagernes evne til transfer af den nye viden og dermed implementering af det lærte i den daglige praksis, der kommer i fokus. Transfer drejer sig om, hvorvidt og hvordan den erhvervede viden er anvendelig i en anden kontekst i den virkelige verden. Transfer handler om, hvorvidt deltagerne er i stand til at skabe en sammenhæng mellem det, der læres i skolens læringsrum og det, der skal udfoldes i arbejdspladsens praksis. God kvalitet i uddannelserne er ensbetydende med, at deltagerne opnår de kompetencer der var hensigten og at de opnåede kompetencer er relevante for deltagerne selv, virksomhederne og arbejdsmarkedet generelt. Men god kvalitet handler i lige så høj grad om, hvorvidt de nye kompetencer kan omsættes til den daglige praksis (transfer), og at de nye kompetencer kommer i anvendelse (implementering) i det daglige arbejde. Viskvalitet beder deltagerne vurdere, hvorvidt det, de kar lært på kursus, kan anvendes i deres arbejde fremover. Generelt afspejler svarene stor tilfredshed fra deltagerne i forhold hertil, dvs. deltagerne har ofte en umiddelbar oplevelse af eller forventning til, at det de har lært kan bruges. Forskningsmæssige undersøgelser påpeger en tendens til, at især kortuddannede har svært ved i praksis at omsætte den nye viden til deres daglige arbejde. Denne tendens bekræftes af de erfaringer, vi har på skolerne. Deltagerne giver ofte udtryk for, at de i deres daglige arbejde efterfølgende har haft svært ved at implementere det lærte. Der er altså noget, der tyder på en vis diskrepans i forhold til evalueringssvarene og den faktiske virkelighed. Derfor kunne det være både relevant og interessant i uddannelserne at forsøge at udvikle metoder til, hvordan der i højere grad kan arbejdes med didaktik og værktøjer, der sigter mod at fremme transfer og implementering. Hvordan kan lærerne i deres undervisning fremme, at deltagerne lærer noget de rent faktisk kan bruge i deres dagligdag; noget, der giver mening for hver enkelt deltager? Hvordan kan lærerne facilitere, at deltagerne er i stand til at omsætte det, de lærer til noget, de kan bruge i deres dagligdag? At uddannelse opleves som meningsfuld og har en brugs- og nytteværdi har stor betydning for kortuddannedes motivation og interesse for at deltage i uddannelse. Derfor er det forhold, som har stor betydning for brugernes/deltagernes oplevelse af kvalitet i uddannelserne.

2 II. Formål og mål Projektets hovedformål er at medvirke til at forbedre kvaliteten og effekten af arbejdsmarkedsuddannelserne ved i uddannelserne at sætte fokus på og facilitere transfer og implementering. En del af formålet er at styrke samspillet mellem skole, arbejdsplads og deltager omkring implementering ved at udarbejde modeller, der kan understøtte implementeringen af deltagernes kompetencer i den daglige praksiskontekst. Mål Projektets overordnede mål er at undersøge, beskrive og afprøve, hvordan der pædagogisk og didaktisk i arbejdsmarkedsuddannelserne kan arbejdes med modeller og metoder, der kan understøtte transfer og implementering af viden og kompetencer. Projektets delmål er: 1. Udarbejdelse og afprøvning af modeller for og eksempler på, hvordan der målrettet kan arbejdes med og sættes fokus på transfer og implementeringsdimensionen i uddannelserne, således at både uddannelsernes kvalitet og effekt styrkes. 2. Udarbejdelse af modeller for, hvordan samarbejde mellem skole og praksis, dvs. arbejdsplads og medarbejder, kan styrkes med henblik på at fremme transfer og implementering af det lærte i deltagernes daglige praksis. 3. Evaluering af aktiviteterne gennem spørgeskemaevalueringer, der skal fungere som et supplement til vis.kvalitet i forhold til implementering. Modellerne afprøves i praksis, og afsluttende indsamles og bearbejdes de indhøstede erfaringer også i forhold til hvordan de kan indgå i skolens kvalitetsarbejde og pædagogiske udviklingsarbejde. 4. Udarbejdelse af en evalueringsrapport, der beskriver projektets resultater og metoder, således at erfaringerne kan anvendes af andre AMU-skoler og evt. andre uddannelsessystemer. III. Indhold Projektet arbejder med metoder til at fremme transfer og implementering og forsøger at besvare spørgsmål som: Hvad skal der til for at transfer fremmes? Hvordan støtter skolen bedst op om transferprocessen i undervisningen (bl.a. er praksisnærhed og split velkendte metoder, men hvilke andre metoder er der og hvilken effekt har de??). Hvad er arbejdspladsens ansvar og hvad er skolens ansvar? Hvad kan arbejdspladsen gøre, hvad kan medarbejderen gøre, hvad kan skolen gøre? Hvordan kan skolen medvirke til at støtte op om implementering efter kursusafslutning? Hvorvidt der kan ske og sker en transfer hænger tæt sammen med arbejdspladsens læringsmiljø eller transferklima. Læreprocesser forudsætter individuel og fælles bearbejdelse og refleksion. Der skal skabes rum og plads for dette, hvis læringen skal overføres og implementeres. Undersøgelser har vist, at der kan støttes op om transferklimaet på forskellig vis. Projektet vil udvikle og eksperimentere med forskellige metoder og strategier. Disse vil delvis tage deres afsæt i eksperimenter og erfaringer fra andre uddannelser. Det har for eksempel i nogle uddannelser vist sig, det indvirker positivt på transfermulighederne, hvis man på arbejdspladsen løbende bliver mindet om, det man har lært. Andre forsøg har vist, at transfer og implementering kan fremmes ved målrettet at arbejde med implementeringsplaner. Forsøg med at arbejdsplads og uddannelsesinstitution i fællesskab formulerer opgaver, som deltagerne skal løse efterfølgende har f.eks. også vist sig at have en positiv effekt på transfer og implementering. (Aarkrog 1998 og Miettinen 2002). Undersøgelser har vist, at når uddannelsens indhold og metode er velkendt på forhånd af deltageren, vil målet med uddannelsen i højere grad opnås og det er projektets antagelse at dette også vil forbedre mulighederne for transfer og implementering. Et centralt tiltag vil derfor være at deltagere har et grundigt kendskab til uddannelsernes mål og indhold, samt at deltagerne har arbejdet med at formulere egne personlige læringsmål. Hermed gives der mulighed for at både de generelle mål for uddannelsen og det specifikke mål for TUP-Projekt

3 deltageren får fokus i uddannelsen. Desuden indgås aftaler med deltagerne om hvordan, hvem og hvornår der skal være en eller anden form for opfølgning, for eksempel i form af at blive mindet om -spørgeskemaer efter afsluttet uddannelse. Projektet fokuserer på deltagernes eget ansvar og på skolens rolle og ansvar i forbindelse med transfer og implementering. Forskellige forhold på arbejdspladsen har lige så stor betydning for den gode effekt. I dette projekt vil disse forhold kun indgå gennem deltagernes egen forholden sig til vilkår på arbejdspladsen. Der vil være 3 fokusområder i projektet: 1) udvikling og afprøvning af metoder og værktøjer, som motiverer deltagerne til at reflektere over transfer og implementeringsmuligheder. 2) udvikling og afprøvning af didaktiske modeller og metoder, der skal fungere som en slags reminder/repetition med henblik på en fremadrettet fastholdelse af den nye viden og kompetence, 3) måling 2-3 måneder efter kursusafslutning i forhold til hvorvidt kursisterne har været i stand til at fastholde og anvende noget af det lærte, således at den nye viden har betydet at deltagerne f.eks. agerer anderledes i arbejdssituationer, som det har været meningen, uddannelsen skulle sætte dem i stand til at håndtere anderledes eller på en ny måde. Aktiviteter Opstartsseminar Projektet startes op med et inspirationsseminar for involverede undervisere på social- og sundhedsskolerne i Århus amt. Forundersøgelse o Hvilke didaktiske metoder anvendes i dag (praksisnærhed, autentiske problemstillinger, split, opgaver i mellemperioder i split-forløb, vejledning, it/e-læring, værkstedsform mv.) og hvilke erfaringer er der? o Medarbejdernes og arbejdsgivernes oplevelse af og erfaringer med transfer og implementering. Kvalitative interview med deltager og nærmeste leder på 4 6 udvalgte arbejdspladser o Opsamling af forundersøgelse Udviklingsaktiviteter Der arbejdes med følgende temaer i udvikling, gennemførelse, opfølgning og evaluering af uddannelserne: o Uvikling af metoder og modeller i undervisningen, der kan medvirke til fremme af transfer og implementering? Deltagerne skal ikke blot undervises i uddannelsernes indhold, men også i at anvende det. Undervisningen skal omfatte transfer-perspektivet. Undervisningen skal bidrage til at synliggøre forskellige transfer-muligheder. o Daglige /løbende evalueringsspørgsmål omkring mening, nytte og transfer-værdi af dagens undervisning som pædagogisk, didaktisk og indholdsmæssigt evaluerings- og udviklingsværktøj for lærerne o Remindere som understøttelse af transfer Spørgeskema - Multiple Choice. evt. it-baseret "Blive mindet om" ved f.eks. besvare en række spørgsmål hver 14. dag Anvendelse af it-konferencer i opfølgningsfase o Understøttelse af implementeringsfasen Støtte til udarbejdelse af handlingsplan eller aftale med ledelse om arbejdsopgaver, hvor de nye kompetencer anvendes Bevidsthed om arbejdspladsens transferklima Personlig omsætning af viden TUP-Projekt

4 o o Pilotprojekt o "Jeg skal arbejde med"-planer i samarbejde med nærmeste leder, aftale med ledelse om arbejdsopgaver, hvor de nye kompetencer anvendes Metoder til opfølgning på arbejdspladsen Udvikling af evalueringsspørgeskemaer til brug 2 3 mdr. efter kursusafslutning evt. som supplement til vis.kvalitet Der udvælges en amu-uddannelse til pilotprojektuddannelse.pilotprojektuddannelsen planlægges med fokus på praksisnærhed, transfer og implementering. Forskellige modeller og metoder afprøves. Udviklingsseminar o Når pilotprojektet er afviklet, afholdes et udviklingsseminar, hvor der erfaringsudveksles, evalueres og metodeudvikles. De supplerende metoder beskrives og inddrages i en gennemførelse af efterfølgende forløb. Afprøvning Det antages at mulighederne og betingelserne for transfer er forskellig afhængig af om der er tale om mere færdighedsorienterede uddannelser eller mere holdningsorienterede uddannelser og afhængig af om der er tale om åbne kurser med deltagere fra mange forskellige arbejdspladser eller virksomhedstilrettelagte kurser med deltagere fra samme arbejdsplads. Derfor afprøves metoder og modeller på forskellige typer uddannelser og tilrettelæggelsesformer inden for social- og sundhedsskolernes FKB ere, såvel på det pædagogiske område som på social- og sundhedsområdet. o Gennemførelse af 3 AMU-uddannelser o Opfølgningsaktiviteter på holdene i forhold til transfer og implementering (jf. ovenfor) Evaluering/effekt o Udvikling og anvendelse af elektroniske spørgeskemaer omhandlende brugernes konkrete oplevelser af og erfaringer med transfer og implementering. Disse skemaer besvares af nærmeste leder og deltager ca. 2-3 måneder efter kursusafslutning. Dette spørgeskema udvikles som et supplement til de spørgsmål, der indgår i virksomhedsskemaet i vis.kvalitet. Spørgsmålene vil efterfølgende kunne supplere eller integreres i virksomhedsskemaet/vis.kvalitet. Opsamling og afrapportering IV. Hvori består nyudviklingen Projektet er nyt derved, at det på en gang sætter fokus en række sammenhængende problematikker: Fokus på transfer og implementering i den pædagogiske og kvalitetsmæssige udvikling samspillet mellem skole/underviser, arbejdsplads/nærmeste leder og medarbejder/deltager transfer implementering Det nyudviklende i projektet er udviklingen og afprøvning af didaktiske metoder og modeller for, hvordan transfer og implementering kan understøttes og fremmes i arbejdsmarkedsuddannelserne. TUP-Projekt

5 V. Hvori består det tværgående i projektet Projektet tager udgangspunkt i uddannelserne inden for EPOS FKB ere. Men da der er tale om et generelt fokus på transfer og implementering i forhold til arbejdsmarkedsuddannelserne, og på uddannelsernes kvalitet, effekt og nytteværdi vil projektets resultater kunne anvendes inden for alle dele af AMU-uddannelserne. Resultaterne vil også kunne anvendes inden for andre dele af uddannelsessystemerne, hvor der er fokus på sammenhængen mellem skole og praksis, f.eks. vekseluddannelserne og hvor forbindelsen mellem teori og praksis er i centrum, dvs. også inden for erhvervsuddannelserne og andre grunduddannelser. VI. Hvordan kan projektet og dets resultater bidrage til at fremme de strategiske indsatsområder i arbejdsmarkedsuddannelserne Et af de helt centrale indsatsområder er kvalitet i uddannelser og brugernes, dvs. virksomhedernes og deltagernes tilfredshed med og udbytte af uddannelserne i forhold til hvorvidt de kan anvende det lærte i deres daglige praksis. Dette projekt sætter fokus på uddannelsernes kvalitet ved at udvikle metoder, der kan fremme at uddannelserne i højere grad opleves meningsfulde og anvendelige for deltagerne og for virksomhederne i forhold til den daglige praksis. Projektet arbejder samtidig med metoder til at fremme det praksisnære aspekt i uddannelserne og til at styrke samspillet mellem skole, arbejdsplads og kursist/medarbejder. VII. Projektfaser Fase 1: august september 2005 Opstartsseminar Forundersøgelse - Undersøgelse af eksisterende erfaringsbeskrivelse og teoridannelse Situationsanalyse - Medarbejdernes og arbejdsgivernes oplevelse af og erfaringer med transfer og implementering. - Kvalitative interview med deltager og nærmeste leder på 4 6 udvalgte arbejdspladser Opsamling af forundersøgelse Fase 2: oktober november 2005 Analyse - lærerkompetencer - transfer- og implementeringsmetoder Opsamling og udformning af forslag og ideer til metoder, modeller og værktøjer til understøttelse af transfer Opkvalificering af lærere Fase 3: december februar 2006 Udviklingsfase - Udvikling af uddannelseskoncept, værktøjer og metoder Fase 4: marts april 2006 Testfase - Afholdelse af pilotprojekt på udvalgt amu-uddannnelse og efterfølgende justering af metoder - Udviklingsseminar Fase 5: april august 2006 TUP-Projekt

6 Gennemførelsesfase - Afholdelse af 3 amu-forløb: 1 forløb med fokus på bløde kompetencer / holdninger og værdier og 1 forløb med fokus på viden og færdigheder og et forløb, der kombinerer. Fase 6: september oktober 2006 Evalueringsfase - afprøvning og gennemførelse af opfølgningsaktiviteter (fra juni oktober, afhængig af kursusafholdelsestidspunkt) - ca. 2-3 måneder efter kursusafslutning: Besvarelse af elektroniske spørgeskemaer - oplevelser af og erfaringer med transfer og implementering. Fase 7: november - december 2006 Opsamling og afrapportering Afholdelse af café-arrangement med henblik på spredning af resultater VIII. Samarbejdspartnere Social- og sundhedsskolerne i Århus Amt De lokale efteruddannelsesudvalg på social- og sundhedsområdet og på det pædagogiske område EPOS Kubix Projektets styringsgruppe er: lokale efteruddannelsesudvalg på social- og sundhedsområdet og det pædagogiske område, EPOS og social- og sundhedsskolerne i Århus Amt. Kubix indgår i opstartsfasen, bl.a. ved deltagelse i seminar og i forhold til udarbejdelse af projektdesign og ved opsamling af metoder og erfaringer på området. Derudover indgår Kubix som proceskonsulent undervejs i processen og som medevaluator i den afsluttende resultatevaluering. IX. Hvad er projektets resultat/konkrete produkt Beskrivelse af konkrete didaktiske metoder og modeller til underviserne til at fokusere på transfer og implementering i uddannelserne Redskaber og værktøjer til brug i forbindelse med transfer og implementering Redskaber til deltagerne til facilitering af transfer og implementering Spørgeskema med spørgsmål til nærmeste leder og medarbejders vurdering af transfer og implementering Formidling af projektets resultat Rapport med fokus på transferproblematikken X. Afrapportering og formidling af projektets resultater via skolens hjemmeside, hvor også den afsluttende rapport distribueres. Rapporten distribueres ligeledes via skolens netværk og gennem deltagelse i seminarer dels i EPOS-regi og dels i AMU-regi. TUP-Projekt

7 Uddannelsesnetværk for kortuddannede vil også fungere som formidlingskanal. XI. Relevante målgrupper for formidlingen Målgrupper for formidlingen: Undervisere og kvalitetsansvarlige på SoSu-skoler, Tekniske Skoler, AMU-centre m.v. Ledere på samme Uddannelsesnetværk Efteruddannelsesudvalg Undervisningsministeriet TUP-Projekt