Scrum-baseret projektstyring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Scrum-baseret projektstyring"

Transkript

1 Scrum-baseret projektstyring en standard for bedre psykisk arbejdsmiljø? Vibeke Kristine Scheller, Sidsel Lond Grosen & Helge Hvid Artiklen undersøger, hvorledes agil projektstyring og -ledelse påvirker det psykiske arbejdsmiljø i IT-sektoren. Scrum, en type agil projektstyring, er en procedurel standard, hvor tilrettelæggelsen af arbejdet foregår løbende med en høj grad af medarbejderinvolvering. Det er derfor nærliggende at antage, at der her er tale om en standard, som skaber løsninger på nogle af de psykosociale belastninger, der findes i IT-sektoren. Dette studeres i to sammenlignelige casevirksomheder. I den ene virksomhed bidrager den agile standard positivt til det psykiske arbejdsmiljø, i den anden virksomhed bidrager den agile standard til en udvikling, der forringer det psykiske arbejdsmiljø. Det konkluderes, at agile standarder har potentiale til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Hvorvidt disse potentialer realiseres afhænger af samspillet med andre standarder i organisationen og implementeringens baggrund og proces. en stor undersøgelse fra 2003 dokumenteres det, at der er store psykiske arbejds- I miljøbelastninger blandt IT-udviklere (Jensen et al. 2003). Vi har i tidligere studier vist, at disse belastninger i betydelig grad knytter sig til, at der i sektoren introduceres nye standarder samtidig med, at selvledelse bliver mere dominerende (Hvid et al. 2008; 2009; 2010). Der er fare for, at de nye standarder reducerer medarbejdernes faglige autonomi og indflydelse over deres arbejde, mens selvledelsen bidrager til, at arbejdet bliver mere uforudsigeligt, og at støtten fra ledere og kolleger bliver svagere. I de senere år er der på mange IT-arbejdspladser blevet indført Scrum eller lignende standarder for en agil (adræt) udvikling af IT-systemer. Som vi kommer nærmere ind på senere, er dette procedurelle standarder (Timmermans & Epstein 2010) for tilrettelæggelse af udviklingsarbejdet i ITsektoren, forskellige fra tidligere dominerende standarder for IT-udvikling, hvor udviklingsprocessen og det færdige produkt fastlægges så detaljeret som muligt, inden udviklingsmodellen går i gang. Indholdet i Scrum som agil standard vil blive præsenteret nærmere senere i artiklen. Artiklen har som udgangspunkt en antagelse om, at Scrum kan bidrage til at forbedre arbejdsmiljøet, fordi projektstyringsstandarden lægger op til: - Indflydelse: at medarbejderne i højere grad inddrages i tilrettelæggelsen af arbejdet - Læringsmuligheder og faglig udvikling: den gensidige læring medarbejderne imellem og mellem kunde og medarbejder styrkes - Begrænse arbejdsmængden: at planlægningen kan gøres mere situationsafhængig, hvorfor der kan skabes en bedre balance mellem krav og ressourcer - Forudsigelighed: i udviklingsprocessen er der taget højde for, at der vil dukke ufor- 76 Scrum-baseret projektstyring en standard for bedre psykisk arbejdsmiljø?

2 udsete problemer op, og de kan indarbejdes uden store problemer - Social støtte: at samarbejdet i teams styrkes med bedre social støtte i arbejdet til følge Det antages således, at de agile metoder kan bidrage til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø ved at skabe en bedre balance mellem krav og ressourcer, mere indflydelse, mere forudsigelighed og bedre social støtte. Denne antagelse studeres i to casevirksomheder. Begge cases er en mindre afdeling i en større IT-virksomhed, der udvikler kundetilpassede IT-løsninger til virksomheder og institutioner. Begge virksomheder benytter Scrum. Inden vi går i gang med casestudierne, præsenterer vi nogle generelle udviklingstræk i arbejdet med IT-udvikling. Vi præsenterer ligeledes processtandarden Scrum, som anvendes i begge de cases, der indgår i studiet. Vi præsenterer kortfattet Timmermans og Epsteins sociologi om standarder for at få et begreb om forskellige typer af standarder og for at skabe en ramme for at studere, hvorledes standarder omsættes til en social dynamik. Da virksomheder er rammer om den sociale dynamik Scrum indgår i, inddrager vi to forskellige teoretiske bud på, hvorledes virksomheder indoptager nye standarder: Røviks ny-institutionelt inspirerede arbejde om standarder og ledelseskoncepter samt Hagedorn-Rasmussens arbejde med ledelseskoncepter, inspireret af teorier om politiske processer i organisationer. Udviklingstræk i arbejde med ITudvikling Inden for arbejdslivsforskningen har udviklingen i IT-sektoren tiltrukket sig en del opmærksomhed, fordi arbejdet med IT-udvikling indimellem betegnes som en kerneaktivitet i The New Economy. IT-udvikling er netværksbaseret og globalt orienteret arbejde (Castells 2003; Havn 2005). IT og New Media har været anset som eksponenter for nye organisatoriske strømninger, der repræsenterer fremtiden (Jensen et al. 2003; Larsen 2006; Perrons 2003). I de senere år synes fascinationen af IT-branchen dog nok at være falmet noget efter krisen i IT-sektoren i begyndelsen af 00 erne og i erkendelse af, at det psykiske arbejdsmiljø i IT-branchen kan være ganske hårdt. IT-udvikling er et relativt privilegeret arbejde med lærings- og udviklingsmuligheder, engagerede medarbejdere, relativ høj løn og stærk faglig organisering. Samtidig rapporteres der om ganske alvorlige problemer med det psykiske arbejdsmiljø i sektoren (Jensen et al. 2003; Christensen & Pleman 2002). Arbejdslivsforskningen har da også peget på en lang række udviklingstræk i branchen, som det må forventes bidrager til at påvirke arbejdsforholdene negativt. Her vil vi kortfattet fremdrage nogle af disse. Centralisering og globalisering Gennemsnitsstørrelsen på IT-virksomheder er gennem det sidste årti vokset markant, og andelen af små virksomheder med under ti ansatte er faldet (Haapakorpi 2012). Sektoren har en række store globale virksomheder med produktion i mange lande. For at skabe overblik, styring og kommunikation bliver der typisk stillet større krav til dokumentation og standardisering i sådanne virksomheder. IT-udviklingen foregår i vid udstrækning i et samarbejde over landegrænser. Store dele af det basale programmeringsarbejde er flyttet til lavtlønslande som Indien og Ukraine, mens det kunderelaterede arbejde forbliver i nærområdet. Fra skræddersyet programmering til tilpasning af standardprogrammer Hvor IT-udviklere tidligere udviklede skræddersyede programmer til en specifik opgave, Tidsskrift for ARBEJDSliv, 15 årg. nr

3 udvikler man i dag i langt højere grad IT-løsninger, der baseres på eksisterende fleksible programmer til styring, kommunikation og administration. Det kan være programmer som SAP og SAS, som indeholder en lang række moduler, der kan tilpasses til brug i forskelligartede sammenhænge. Det fører til, at efterspørgslen efter højt specialiseret teknisk kompetence i grundprogrammering er veget til fordel for medarbejdere med indsigt i standardprogrammer og med evner til at kunne finde kundetilpassede løsninger inden for disse programmer. Derudover øges kravene om dokumentation og efterlevelse af kvalitetstandarder, som i mange tilfælde har virket som et uforholdsmæssigt stort arbejde for medarbejderne. Denne udvikling mod mere standardisering opleves af mange som en forringelse af arbejdsvilkårene (Jensen et al. 2003). Den ideelle medarbejder fra faglig nørd til fleksibel teamplayer Tidligere havde den mest værdsatte ITmedarbejder unikke tekniske kompetencer og var i stand til at knuse alle tekniske hindringer gennem skræddersyede løsninger. Den ideelle medarbejder var specialisten eller den nørdede håndværker (Holt et al. 2006). Dette er under stærk forandring. Mange virksomheder ønsker ikke at være afhængige af enkeltpersoners viden og indsigt i konkrete programmer (Haapakorpi 2012). Udbuddet af rammeprogrammer betyder, at den specialiserede fagnørd ikke i samme grad som tidligere er uomgængelig. I den udstrækning, der skal foretages et større programmeringsarbejde, lægges det typisk ud til udviklere i lavtlønslande. Den ideelle medarbejder må gerne være IT-fagligt dygtig, men samtidig skal medarbejderne besidde sociale kompetencer, der gør dem i stand til at kommunikere med kunden og sætte sig ind i dennes behov. Den ideelle medarbejder skal kunne samarbejde i og på tværs af teams, således at tidligere erfaringer kan komme i spil, og alle medarbejderressourcer kan blive nyttiggjorte. Den ideelle medarbejder skal være i stand til at fungere under fleksible forhold med forventninger om, at man kan og vil kaste sig over nye opgaver. Grænseløshed og høje krav IT-udvikling er ikke uden grænser, men grænserne i tid og sted og de organisatoriske grænser er ganske svage. Arbejdstiden er generelt høj, og den kan variere meget afhængigt af den opgave, medarbejderne er i gang med. Arbejdet kan foregå på arbejdspladsen, i medarbejderens hjem eller hos kunden. Ligeledes er de organisatoriske grænser porøse. Organisationerne er under konstant forandring, og medarbejderne arbejder ofte i forskellige organisatoriske sammenhænge på én gang. Arbejdet er således oftest organiseret i midlertidige projekter, som kan trække på medarbejdere fra flere afdelinger. Den enkelte medarbejder kan være med i flere projekter samtidigt. (Jensen et al. 2003; Nielsen et al. 2010; Wallgren & Hanse 2011). Kravene i IT-branchen er høje. Den globale spredning af produktionsaktiviteter, som branchen kan siges at være en væsentlig del af grundlaget for (Castells 2003), er med til at give en stor konkurrenceudsættelse for branchen. Muligheden for at finde et sted i verden, der kan lave det samme hurtigere, billigere eller bedre, synes altid at være til stede. Dette giver med den variation der måtte være mellem virksomhedsog jobtyper et stort pres på de enkelte virksomheder og på de ansatte. Arbejdspresset vokser typisk, når deadline nærmer sig (Jensen et al. 2003). Det synes dog, at det høje arbejdspres mange steder udvikler sig til en permanent tilstand (Christensen & Pleman 2002) bl.a. som følge af nye projektstyringsværktøjer, hvilket vi kommer tilbage til. 78 Scrum-baseret projektstyring en standard for bedre psykisk arbejdsmiljø?

4 Selvledelse med begrænset indflydelse Undersøgelser af IT-arbejde bekræfter, at de ansatte oplever megen selvledelse og selvstændigt ansvar i arbejdet (Christensen & Pleman 2002; Jensen et al. 2003; Larsen 2006; Wallgren & Hanse 2011). Muligheden for selvledelse og for at få eller tage et ansvar fremhæves af ledere som vigtigt og af IT-ansatte, som et positivt aspekt ved arbejdet (Larsen 2006). Selvledelse giver indflydelse og mulighed for selvrealisering. Der kan dog stilles spørgsmålstegn ved, om selvledelsen nu er så udbredt i IT- branchen, som det ofte antages (Hvid et al 2008). Der peges på det problematiske i, at ansvar ikke altid følges af beslutningskompetence (Jensen et al. 2003). Ansvar fremhæves som noget, der kan være belastende i IT-arbejdet ikke mindst når de ansatte ansvarliggøres ud over det, de har indflydelse på: Hvis selvledelse fører til, at de ansatte får ansvaret for urealistiske deadlines. Hvis det komplekse samarbejde fører til en uforudsigelighed, som medarbejderne selv må finde en løsning på. Hvis arbejdsopgaverne hober sig op. Ja, så er der ikke meget indflydelse eller mange udviklingsmuligheder knyttet til selvledelsen (Jensen et al. 2003; Sennett 1999; Tynell 2002). Social støtte Lige siden Karasek og Theorell (1990) præsenterede deres Demand/Control/Support model, har det været en udbredt antagelse støttet af mange empiriske undersøgelser, at social støtte fra ledere og kolleger til en vis grad kan afhjælpe problemer med høje krav og begrænset indflydelse. Den sociale støtte fra lederne er dog ofte svag, fordi ledelsen ofte er delt mellem en personaleleder, som har ansvar for mange medarbejdere, og en eller flere projektledere, som har et projektansvar og ikke et personaleansvar. Ligeledes kan det være vanskeligt at skabe en stærk social støtte fra kollegerne, fordi medarbejderne arbejder med forskellige opgaver og projekter alle under et kraftigt tidspres. Aktuelle udviklingstræk i IT-udviklernes arbejde På baggrund af denne kortfattede gennemgang af udviklingstræk og arbejdsforhold forbundet med arbejdet med IT-udvikling kan vi pege på fem udviklingstræk i det psykiske arbejdsmiljø for de, der arbejder med IT-udvikling: - Globalisering og stigende konkurrence - Tidsmæssig og organisatorisk grænseløshed - Uforudsigelighed som et vilkår - Ændrede kvalifikationskrav - Arbejdsmæssige fællesskaber, der sættes under pres som følge af projektorganisering og stor arbejdsmængde Disse udviklingstræk stiller en række udfordringer for det psykiske arbejdsmiljø for IT-udviklere. Det psykiske arbejdsmiljø defineres i en dansk sammenhæng ofte ud fra de såkaldte seks guldkorn (Kristensen 2007). Vi finder, at den aktuelle udvikling i branchen er en udfordring for fem af de seks guldkorn. Det sidste guldkorn mening har vi ikke fundet lige så relevant at inddrage. - Indflydelse: som kan være begrænset af arbejdsmængde, grænseløshed og individualiserede arbejdsforhold - Læringsmuligheder og faglig udvikling: som kan være begrænset af en generel nedprioritering af traditionel IT-faglighed - Arbejdsmængden: som er styret af stramme deadlines - (U)forudsigelighed: som knytter sig til produktets kompleksitet og arbejdets fordeling i forskellige lande og i forskellige organisatoriske settings - Social støtte: kan være begrænset af, at det Tidsskrift for ARBEJDSliv, 15 årg. nr

5 kollegiale fællesskab begrænses af, at opgaverne individualiseres, samtidig med at personaleledelsen er svag Vores antagelse er, som tidligere nævnt, at agile projektstyringsværktøjer kan bidrage til at imødekomme disse udfordringer. Dette vil vi undersøge i det følgende. Først vil vi kortfattet præsentere idé og indhold i den agile projektstyring. Scrum et columbusæg? Scrum er et af flere udviklede koncepter for agil (adræt) systemudvikling. Agile metoder til systemudvikling er relativt nye. Der henvises ofte til The Agile Manifesto, som blev formuleret på en konference for udviklere og forskere på IT-området i 2001 (Kousholt 2012). Med dette manifest blev der formuleret nye og radikalt anderledes principper for tilrettelæggelsen af IT-udvikling. Agil projektstyring etablerer et brud med en rationalistisk planlægnings-tankegang for at opnå lave udviklingsomkostninger, bedre kundetilpasning og faglig læring. Fortalerne for den agile tilgang til systemudvikling formuler sig op mod traditionelle udviklingsmodeller, hvor man på forhånd kender udgangspunktet og (mener man) kender endemålet (Pries-Heje & Pries- Heje 2011; Baskerville et al. 2011). I den såkaldte vandfaldsmodel specificeres det, inden udviklingsarbejdet går i gang, hvad det nye system skal kunne og hvilke tekniske komponenter, det skal indeholde. Man bestræber sig på at fastlægge udviklingsprocessen så præcist som muligt på forhånd. I denne proces bruger man meget tid i starten på at definere målet og specificere processens forskellige trin. Vandfaldsmodellen er sårbar overfor uforudsete tekniske komplikationer eller ændringer i kundens ønsker til slutproduktet (Parekh 2011). Det kan give en meget stor arbejdspukkel i den sidste del af udviklingsarbejdet (Niinimäki et al. 2009; Nielsen et al. 2010). I stedet for denne planlægningsrationalistiske fremgangsmåde arbejder man i de agile modeller ud fra løsere formulerede behov og ønsker. Udgangspunktet for agile metoder er, at hverken kunden eller udviklerne på forhånd ved, hvad der ender med at blive resultatet af udviklingsprocessen (Chan & Thong 2009). Kundens ønsker ændrer sig undervejs og udviklerne får ligeledes indsigt i, hvad der er muligt, og hvad der er vanskeligt og omkostningstungt i udviklingsarbejdet og i vedligeholdelsen. Derfor revideres projektet løbende i et samspil mellem kunde og udviklere (Chan & Thong 2009; Kousholt 2012). Et projekt, der styres efter principperne i Scrum, har typisk en projektleder, der har det overordnede ansvar for projektets fremdrift, en Product Owner, der repræsenterer kundens synsvinkel. Et eller flere Scrum teams med hver en Scrum master, der styrer processen, og sammen med teamets medlemmer er ansvarlig for tilrettelæggelsen af arbejdet i teamet. Scrum-projektet arbejder ud fra en såkaldt Product Backlog (se model, fig. 1), som er en samlet liste over de opgaver, som skal varetages i løbet af hele projektforløbet. Ud fra denne liste fordeles opgaver til det enkelte team teamet får tildelt en Sprint Backlog, som indeholder en række opgaver ( Backlog tasks ). Teamet får en given tidsperiode til at gennemføre sprintet typisk 14 dage til en måned hvorefter et delprodukt leveres og processen gentages. Teamet tilrettelægger selv sit arbejde under ledelse af Scrum masteren. Hvert enkelt teammedlem forpligter sig ved begyndelsen af hvert sprint til, hvor meget arbejde han eller hun kan magte (Kousholt 2012), og teammedlemmerne leder sig selv inden for denne ramme. Der afholdes daglige Scrum-møder, hvor der gøres status over, 80 Scrum-baseret projektstyring en standard for bedre psykisk arbejdsmiljø?

6 Figur 1 Daily Scrum Meeting 24 hours Sprint Backlog Backlog tasks expanded by team 30 days Product Backlog As prioritized by Product Owner Potentially Shippable Product Increment Source: Adapted from Agile Software Development with Scrum by Ken Schwaber and Mike Beede. hvordan det går med løsningen af de forskellige opgaver i sprintet for evt. at korrigere arbejdsfordelingen. Scrum skal sikre: - at kunderne får et produkt, de er tilfredse med, selvom de ikke helt kunne specificere fra starten, hvad de havde brug for - en mere robust proces, der ikke vælter, når der sker noget uforudset - en stor grad af indflydelse på eget arbejde - overskuelige og forudsigelige opgaver for de ansatte - den store arbejdsbelastning ved projektets afslutning undgås - reduktion af detaljeret skriftlig dokumentation til fordel for ansigt-til-ansigtkommunikation Som Scrum beskrives, er det nærliggende at antage, at det er et projektstyringskoncept, der vil bidrage til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø i dimensionerne læringsmuligheder, indflydelse, arbejdsmængde, forudsigelighed og social støtte. De sidste års forskning i koncepter og standarder viser imidlertid, at der er langt fra idé til virkelighed. Der sker en oversættelse af ethvert koncept og enhver standard til en lokal praksis. Denne oversættelse kan betyde, at det samme koncept virker på vidt forskellige måder. Vi vil i det følgende kort referere forskellige teoretiske begrebsliggørelser af denne bevægelse fra standard til social dynamik. Fra standard til social dynamik nogle teoretiske refleksioner Timmermans og Epstein (2010) har ambitioner om at udvikle en sociologi om standarder. Dette er et overordentligt interessant projekt, fordi standarder i den grad sætter rammer om det moderne liv. Det er et stort projekt, fordi standarder findes i så mange former og variationer, har deres udspring vidt forskellige steder og påvirker det sociale liv på vidt forskellige måder. Timmermans og Epstein skelner mellem Tidsskrift for ARBEJDSliv, 15 årg. nr

7 (1) design standards, (2) terminological standards, (3) performance standards og (4) procedural standards. Alle fire typer af standarder spiller en betydelig rolle i ITudvikling. Når det gælder Scrum, har vi primært at gøre med en procedural standards, der fastlægger, hvordan udviklingsarbejdet tilrettelægges. Den centrale pointe i Timmermans og Epsteins studier af standarder er, at standarder i sig selv ikke udtrykker ret meget om den faktiske praksis. Standarder implementeres på meget forskellige og uforudsigelige måder, og standarder er derfor først en realitet, når de er implementerede. F.eks. viser Timmermans og Epstein, at mens de evidensbaserede standarder formelt indføres i stort omfang i sundhedsvæsenet, efterleves de ofte ikke reelt. Der kan være modstand, fordi standarden ikke giver mening for de, der skal efterleve den. Den ene standard skal stå op imod andre standarder. I nogle tilfælde står formelle standarder i en konfliktmæssig modsætning til etableret faglighed. Selvom standardernes realia først viser sig i den situerede praksis, og selvom en standard kan udleves på vidt forskellige måder, er standarderne ikke ligegyldige. Standarder etablerer en mening, et sprog og et perspektiv, som påvirker den sociale sammenhæng, hvori den virker. Vi kan altså på baggrund af Timmermans og Epsteins studier forvente, at Scrum vil blive introduceret i virksomheder på vidt forskellige måder, men at det sprog og de begreber, der ligger i standarden, vil have betydning for virksomhedens videre udvikling. Timmermans og Epstein foreslår, at en standard med stor gennemslagskraft skal have en karakter, hvor den på den ene side er tydelig, men på den anden side ikke er for præcist anvisende. Den skal have en dagsorden og et perspektiv og også handlingsanvisninger. Men handlingsanvisningerne må ikke være for fastlåste, for så kan den ikke fungere i de reelt eksisterende organisationer. Disse forudsætninger synes Scrum at leve op til. Røvik (1998; 2007) interesserer sig for, hvordan en bestemt type standarder, nemlig ledelseskoncepter, indoptages og fungerer i organisationer. Røviks primære interesse er ikke, hvad standarder gør ved virksomhederne og det sociale liv i virksomhederne (som hos Timmermans og Epstein), men hvad virksomhederne gør ved standarderne. Røvik udvikler et idealtypisk begreb: multistandardorganisationen, der er et konglomerat af mange løst koblede standarder og principper, hvor nogle er af nyere dato, og andre er arvegods fra tidligere perioders populære ideer (Røvik 1998, 283). Multistandardorganisationen er et resultat af ny kommunikationsteknologi og globalisering, hvor ideer spredes hurtigt, og hvor der kan opnås legitimitet ved at forholde sig til nye ideer. Med Røviks begreb om multistandardorganisationen må vi forvente, at Scrum vil fungere i et samspil med andre standarder for systemudvikling. Systemer, der måske baserer sig på helt andre grundprincipper. Der kan derfor ikke forventes at være nogle generelle effekter af introduktion af Scrum. Aktørerne, konflikter og interesseforskelle spiller ikke nogen rolle hos Røvik. Ligeledes er det heller ikke arbejdsforholdene, som interesserer Røvik. Timmermans og Epstein har blik for denne kontekst, men deres fokus er også på standarderne. Det er derfor interessant at supplere med Hagedorn-Rasmussen (2003) begrebsliggørelse af ledelseskoncepter som del af en politisk proces. Hagedorn-Rasmussen konstaterer, at arbejdsforhold spiller en meget lille rolle i ledelseskoncepternes præsentation af sig selv. Koncepterne begrundes med ressourceoptimering og konkurrenceevne. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at arbejdsforhold ikke spiller en rolle i udvælgelse og imple- 82 Scrum-baseret projektstyring en standard for bedre psykisk arbejdsmiljø?

8 mentering af ledelseskoncepter, for udvælgelsen og implementeringen foregår i en politisk proces, hvor mange forskellige aktører og mange forskellige perspektiver og interesser har betydning. Der dannes typisk en politisk koalition om introduktion af et nyt koncept, og et ledelseskoncept er ifølge Hagedorn-Rasmussen et politisk program. Scrum kan altså forstås som et politisk program, der kan give stemme til medarbejdernes ønsker om læring, faglig udvikling og et godt arbejdsmiljø. Om dette lykkes er ifølge Hagedorn-Rasmussen i høj grad afhængig af, om der kan skabes en koalition mellem medarbejderhensyn og andre hensyn. Vi har ikke studeret den politiske proces knyttet til implementeringen af Scrum i vore to casevirksomheder. Vi vil dog tillade os at trække på dette politik-perspektiv i en afsluttende perspektivering af vores analyse. Metode De to casestudier, som analysen i denne artikel bygger på, indgår i et større forskningsprojekt om selvledelse og standardisering. Undersøgelsesdesignet havde et eksplorativt sigte, der bredt skulle afsøge hvilke standarder, der satte sit præg på arbejdet, og hvordan de spillede sammen med muligheder for selvledelse. I begge forskningsprojektets IT-cases blev Scrum anvendt som projektstyringsstandard og satte i begge tilfælde sit tydelige præg på det psykiske arbejdsmiljø. Vi forfulgte derfor tematikker vedrørende Scrum under vore besøg på casevirksomhederne. Begge casestudier anvendte en række forskellige arbejdsteknikker (figur 2): Alle interviews og samtaler blev optaget, og der blev lavet noter i forbindelse med observationerne. Der blev udskrevet referater Figur 2. Inspireret af metodik til gennemførelse af historieværkstedet (Limborg & Hvenegaard 2008; Grex & Ipsen 2010). Teknik Antal i SubSupersystem Antal i StoreC, Aarhus Formål Lederinterview, semistruktureret 1 (Personaleleder, afdelingsniveau) 2 (Afdelingsleder og teknisk projektleder) Indsigt i arbejdspladsens udvikling og aktuelle udfordringer Interview med tillidsrepræsentant, semistruktureret 1 (ikke muligt) Indsigt i arbejdspladsens udvikling og aktuelle udfordringer Interview med medarbejder, semistruktureret 2 (fra forskellige Scrum teams ) Fravalgt til fordel for mere medarbejderskygning Indblik i medarbejderes oplevelse af standardisering og selvledelse i arbejdet Fokusgruppeinterview 1 1 Konstruktion af arbejdspladsens udviklingshistorie i relation til standardisering og selvledelse, der havde sat sit præg på arbejdspladsen (1) Medarbejderskygning med interviewelementer Deltagerobservation, planlægningsmøder 3 6 Indsigt i det konkrete arbejde, anvendelse af standarder og selvledelse 1 3 Indsigt i det konkrete arbejde, forhandling af indhold Tidsskrift for ARBEJDSliv, 15 årg. nr

9 af alle interviews og samtaler. Materialet er for hver case blevet gennemgået med afsæt i kategorierne indflydelse, læringsmuligheder og faglig udvikling, arbejdsmængde, social støtte og mening. Fokus var på standardiserende elementer (særligt Scrum som procedurel standard), mulighederne for selvledelse og medarbejdernes oplevelse af forholdene. SubSupersystem SubSupersystem er en større udenlandsk ejet IT-virksomhed, som opererer i Danmark. Virksomheden er for nylig blevet opkøbt af en ny ejer, som lægger vægt på, at der skal ske hurtige effektiviseringer i virksomheden. Endvidere vil ejeren sælge noget af den knowhow, der er i den danske virksomhed til udenlandske virksomheder, som ejeren også besidder. Virksomheden arbejder typisk med store projekter og laver løsninger til kunder, som den har et langvarigt forhold til. Virksomheden har primært større organisationer som kunder. De ansatte i SubSupersystem arbejder med omfattende, komplekse og langvarige projekter, som skal resultere i solide systemer, der kan håndtere store datamængder. SubSupersystem har ikke været særlig ramt af konjunktursvingninger, men de stigende effektivitetskrav fra ejernes side mærker medarbejderne som stigende krav til performance. SubSupersystem er lokaliseret forskellige steder i Danmark. Der er et intensivt samarbejde mellem de forskellige afdelinger. Vores casestudie foregik på en mindre afdeling med 300 ansatte. Her fulgte vi et team med 14 medarbejdere tæt. SubSupersystem leverede tidligere kundetilpassede løsninger, der var programmeret fra bunden. Der leveres stadig kundetilpassede løsninger, men i dag er de oftest baseret på det etablerede IT-system SAP. I dag udgør grundprogrammering derfor en langt mindre del af arbejdet. Arbejdet organiseres igennem en række standarder, hvor Scrum har stor betydning for tilrettelæggelsen af det daglige arbejde. Arbejdets organisering Virksomheden har i udpræget grad en matrixorganisation, hvor forskellige organisationsprincipper gør sig gældende samtidigt: Der er på den ene side en linjeorganisation med en linjeledelse, og der er på den anden side en projektorganisation med projektledere. Den enkelte medarbejder har en plads i linjeorganisationen i en bestemt afdeling og i et bestemt team med de ledere, der knytter sig hertil. Men samtidig arbejder den enkelte medarbejder i projekter, som har hver deres ledelsessystem. Personaleansvar, kompetenceudvikling mv. følger linjeorganisationen. Alt det udførende arbejde sker i projekter. Det er derfor projekterne, der skaber den produktive dynamik i organisationen. Virksomheden har været i en voldsom udvikling og projektstandarderne m.m. har været skiftet ud flere gange undervejs. Dette har skabt en vis skepsis og reformtræthed hos medarbejderne, også overfor Scrum. De oplevede ikke at have været involveret i beslutningen om at indføre Scrum. Med introduktionen af Scrum er der indført nye begreber og metoder for udførelse af det daglige projektarbejde. Det overordnede ansvar for et projekt ligger fortsat hos en projektchef, som har ansvaret for en række projekter. Projektchefen er i dialog med en product owner, som oftest vil være en medarbejder i organisationen, der repræsenterer kundens synsvinkel. Ligeledes indgår der personaleledere i den overordnede ledelse af projektet for at sikre, at de nødvendige personaleressourcer tildeles til projektet. Projektets fremdrift styres af en projektleder. Projektlederen kan trække på forskellige Scrum teams. Projektet er beskrevet igen- 84 Scrum-baseret projektstyring en standard for bedre psykisk arbejdsmiljø?

10 nem en lang række backlog tasks, som hver udgør en delopgave. For at tilrettelægge et sprint, der typisk har en måneds varighed, udvælger projektlederen sammen med product owner, hvilke items der skal arbejdes med i det næste sprint, og der gennemføres en forhandling mellem de relevante Scrum masters, projektleder og product owner om hvilke Scrum teams, der udfører hvad. Når denne forhandling er afsluttet, vender Scrum master tilbage til sit team. Her bliver sprintet opdelt i en række delopgaver. Den enkelte medarbejder byder ind på disse opgaver med angivelse af et estimat over, hvor mange timer, det vil tage at udføre opgaven. For at skabe et fælles overblik har det team, vi fulgte, etableret en Scrum-væg, som er en fysisk væg med en masse opklistrede papirlapper, der hver repræsenterer en arbejdsopgave. Disse arbejdsopgave-sedler bevæger sig i løbet af sprintet fra start, til udførelse og til sidst til færdig. Scrum teamet mødes kort hver dag og gør status over, hvordan det går med sprintet. Det viser sig ofte her, at der er opstået uforudsete problemer, som nødvendiggør, at der må laves om på timeestimaterne. Teamet risikerer dermed at komme i underskud timemæssigt. Hvis det omvendt går hurtigere at gennemføre opgaverne end estimeret, bliver der tid til faglig udvikling eller varetagelse af bonusopgaver. Man kan således opfatte Scrum teamet som en lille virksomhed i virksomheden: Scrum masteren byder ind på de opgaver, projektlederen og product owner udbyder. Teamet skal udføre opgaven til den fastsatte deadline og med acceptabel kvalitet, gerne med et tidsmæssigt overskud. Scrum-organiseringen i SubSupersystem er begrænset af, at det indtil videre kun i meget begrænset omfang er lykkedes at etablere en agil relation mellem virksomhed og kunde. Kunden ønsker oftest et på forhånd veldefineret produkt. Det begrænser muligheden for at indgå i et lærende samspil med kunden. Det team, vi besøgte, havde ikke nogen direkte kontakt med slut-kunden. Den ideelle medarbejder Den der type udvikler, som får stukket en opgave ud og så sætter sig over i et hjørne i tre uger og sidder og koder og så kommer ud af hullet igen. Det er ikke en brugbar løsning i dag. (En personaleleder) Denne udtalelse ligger på linje med den generelle udviklingstendens i IT-branchen, som vi har omtalt ovenfor, hvor grundprogrammering reduceres, og sociale kompetencer til samarbejde prioriteres. Den grundprogrammering, der er tilbage, outsources i vidt omfang til lande med billig arbejdskraft. Der var dog ganske forskellige opfattelser af, hvad der karakteriserer den ideelle medarbejder blandt de forskellige grupper i Sub- Supersystem. Personalelederen nævnte tre typer af kompetencer i prioriteret rækkefølge: Personlige kompetencer som omstillingsparathed og samarbejdsevne. Proceskompetencer, som evnen til at overskue en proces, overholde deadlines m.v. Og endelig, som den lavest prioriterede kompetence, nævnes faglig specialiseret ekspertise. Af interviewet med Scrum masteren frem går det, at fleksibilitet er den vigtigste kompetence hos den ideelle medarbejder. Scrum masteren er først og fremmest afhængig af, at teamet leverer til tiden, og derfor er hun afhængig af medarbejdere, der kan og er villige til at tage fra, når det brænder på. Organiseringen i Scrum teams forudsætter på denne måde både omstillingsparathed, men også en slags generel faglig kompetence, som gør det lettere for teammedlemmerne at understøtte hinandens arbejde. Projektlederen fremhæver evnen til selv- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 15 årg. nr

11 ledelse, planlægning og koordinering som vigtige egenskaber hos den ideelle medarbejder. Product owner, der arbejder tæt sammen med kunden, mener, at den ideelle medarbejder ikke bliver slået ud af kurs af uforudsete opgaver. Udviklerne, de der laver de nye IT-systemer, har en anden opfattelse af, hvad der karakteriserer den ideelle medarbejder. For dem er den fagligt baserede kreativitet det centrale. De mener, at IT-udvikling kræver faglig fordybelse og specialviden som forudsætning for udvikling af gode produkter for kunderne. I ledelseslagene og i kundekontakten lægges der således vægt på samarbejde og fleksibilitet, og her er man tilbøjelig til at se medarbejderen med den høje faglige profil som et problem. Blandt udviklerne er faglighed og kreativitet de centrale dyder hos den ideelle medarbejder, og for udviklerne er nedprioriteringen af det faglige et problem både for dem selv og for sektoren. Overblik og mening Den skarpe opdeling af arbejdsopgaver og den stramme tidsstyring, som er hovedelementerne i den måde man arbejder med Scrum i SubSupersystem, gør det vanskeligt for medarbejderne at skabe sig et overblik over det eller de projekter, man er inde i. Det manglende overblik kan ikke udelukkende tilskrives Scrum, men også virksomhedens og projekternes størrelse og opdeling på flere teams og afdelinger, som virker sammen med Scrum-organiseringen. Udviklerne oplever, at det først er i slutningen af et projekt, at alle terningerne bliver bundet sammen, og så må vi bare håbe på, at det hænger sammen (interview med medarbejder). Medarbejderne giver udtryk for, at de flere gange tilfældigvis er kommet i tanke om vigtige opgaver, som er blevet glemt i processen. De oplever, at der ikke er tid til overblik i hverdagen, og at overblikket ikke grundlæggende er tænkt ind i processen. Dette gør det vanskeligere for medarbejderne at skabe mening i deres arbejde. Medarbejderne har ikke en tæt forståelse af, hvad det er, de bidrager med igennem deres arbejde. De har ikke overblik over fremdriften i projektet på et overordnet plan, og de har ikke kontakt med de kunder, der skal bruge produktet. Organiseringen af opgaverne som små afkoblede perioder af tid får ydermere betydning for medarbejdernes oplevelse af at have kontrol over arbejdet. Som en medarbejder formulerer det: Opgaverne er meget mere bundne og meget små og konkrete. Det fjerner handlefrihed. Jeg bestemmer ikke ret meget længere, jeg har bare en række opgaver. Tidspres En af de positive begrundelser for at anvende Scrum som projektstyringsværktøj er, at opdelingen af arbejdsopgaverne i sprint gør tidsestimeringerne på de afgrænsede opgaver langt mere realistiske end i den traditionelle tilgang til projektstyring. En af de fordele Scrum tilskrives er netop, at man undgår et kraftigt tidspres op mod deadline. Medarbejderne i SubSupersystem oplever imidlertid, at introduktionen af Scrum har resulteret i et større tidspres. De opfatter introduktionen af Scrum som et led i den nye ejers fokusering på effektivitetsforbedringer. Som udgangspunkt forudsættes det, at hver medarbejder arbejder seks timer om dagen på opgaver defineret i Scrum. Den resterende tid kan bruges på faglig udvikling, personalemøder osv. Det er imidlertid ikke ualmindeligt, at der allerede ved opstarten af et sprint er underskud af tid. Dette underskud bliver kun større, når der opstår uforudsete problemer, som tager tid at løse. Hvis man i den situation ikke lø- 86 Scrum-baseret projektstyring en standard for bedre psykisk arbejdsmiljø?

12 ser sine opgaver inden for den estimerede tid (og gerne hurtigere), så svigter man sit team. Derfor er der medarbejdere, der bliver fristede til at tage arbejdsopgaver med hjem og arbejde på dem ulønnet. Teamspirit Jeg kan rigtig godt lide den holdfølelse, der er. At man er et team, som arbejder helt fantastisk sammen. Det er det drivende for mig. (medarbejder i Scrum teamet ) SubSupersystem har i mange år haft et godt kollegialt fællesskab, som først og fremmest har udspillet sig i de teams, medarbejderne er knyttet til. Af fokusgruppeinterviewene fremgår det, at Scrum har været med til at styrke fællesskabet i teams. Morgenmøderne, hvor man får overblik over, hvad de andre laver, og hvor man kan finde hjælp til egne opgaver, om nødvendigt, bidrager til at styrke teamet. De korte sprints, hvor teamet har et fælles ansvar for at nå målene, skaber også grobund for et en god teamspirit. Som en medarbejder formulerer det: Det er ekstremt rart, når man er i en gruppe, hvor det fungerer. Der er helt klart noget moti verende ved, at man løfter i flok. Ritualer kan være med til at styrke fællesskabet i teams (Lotz & Olsen 2005). I det Scrum team, vi besøgte, var der skabt en række ritualer. F.eks. havde teamet en slikdåse, hvorfra alle får et stykke slik, når en særlig vigtig opgave er blevet afsluttet. Opgaver, der udløser slik, er markeret på Scrum-væggen med en klemme, således at alle kan se, når der arbejdes på en opgave, der udløser slik. Teamet joker og hygger sig over slikordningen, der både fungerer som en belønning, men som også skaber en ironisk distance til Scrum-væggens strikte orden. Slikordningen skaber lejlighedsvis en løssluppen stemning. StoreC Aarhus StoreC er en konsulentvirksomhed med sam let 300 ansatte i Norden og 25 ansatte i Ukraine. StoreC er et full service digital agency, der leverer IT-løsninger og rådgivninger til virksomheder. StoreC leverer marketing, pro cesoptimering, corporate hjemme si der, mo bile websites og apps. Der leveres også kom plekse interne systemer, f.eks. kiosk systemer med videoer af produktion. StoreC er et high-end konsulentbureau, og størstedelen af medarbejderne er seniorkonsulenter. I Danmark er der lidt over 100 ansatte, hvoraf de 25 sidder i Aarhus, mens resten sidder i København. I 2007 var der 40 ansatte i StoreC, Aarhus. Så kom finanskrisen, og i 2009 var der kun 20 ansatte tilbage. Siden da er antallet af ansatte steget lidt. StoreC, Aarhus, har hovedsageligt fire kunder. Tre af dem er store private virksomheder, mens den sidste er en selvstændig offentlig virksomhed. Én af kunderne har benyttet sig af StoreC i tre år, én i fire år og de to sidste i seks år. StoreC arbejder bevidst med at have få, men store kunder. Der kan hermed etableres et tæt og gensidigt forhold mellem medarbejderne i StoreC og kunden. Arbejdet er organiseret efter kunderne, således at den enkelte medarbejder altid arbejder for samme kunde. Arbejdets organisering Før krisen var projektorganisationen bærende i virksomheden. Til hvert projekt blev der nedsat et team, med en kompetencemæssig sammensætning og et budget, der lige akkurat passede til dette projekt. Den enkelte medarbejder kunne være knyttet til flere projektteams samtidig. Denne organisationsform skabte imidlertid vanskeligheder i samarbejdet med udviklerne i Ukraine, og kontinuitet i kundekontakten blev vanskeliggjort. Derfor gik man over til at have to faste udviklingsteams, der hver var ansvarlig for to kunder. Tidsskrift for ARBEJDSliv, 15 årg. nr

13 I forbindelse med overgangen til faste teams har måden, man samarbejder med kunderne, ændret sig. Hvor hvert projekt før havde én kontaktperson hos henholdsvis StoreC, Aarhus, og kunden, har man i dag typisk fire til fem medarbejdere hos såvel StoreC, Aarhus, som hos kunden, der har kontakt med hinanden i forbindelse med udviklingen af et system. Ifølge den interviewede leder øger dette kvaliteten, da de, der har ekspertisen, kan have kontakten, fremfor at en anden skal være budbringer af et memoreret budskab. Samtidig gør det StoreC, Aarhus, mindre sårbar ved udskiftning af medarbejdere. Det giver dog også koor dinationsproblemer og kan gøre det svært for de enkelte at få lov til at koncentrere sig om sine udviklingsopgaver. Man har dog gjort en del for at mindske unødigt forstyrrende kundehenvendelser. I forbindelse med projektopstart og projektafslutning er der én medarbejder i udviklingsteamet, der varetager kontakten med kunden. Når systemet er i drift sker kundehenvendelser til en serviceafdeling i København. Udviklerne arbejder i overensstemmelse med Scrum-metodikken, som dog er tilpasset til StoreC. Medarbejderne var aktivt inddragede i den strategiske beslutning om at gå over til Scrum. Overgangen blev først foretaget efter, at det ene udviklingsteam afprøvede metoden i en periode og meldte positivt tilbage. En leder sagde, at det ikke har været muligt at gå fuldt over til Scrum, fordi kunden ofte presser på for at få en klar aftale om, hvad det er for et produkt, der skal leveres. Dermed presses udviklingsprojekterne over i retning af vandfaldsmodellen. Dog gør det faste tilknytningsforhold til kunden det lettere at overbevise kunden om fordelene i den agile fremgangsmåde. De daglige Scrum-møder gør det synligt, hvis en udvikler bliver belastet af for mange perifere opgaver, f.eks. knyttet til kundekontakten. Det bliver dermed også synligt, at det er nødvendigt at afskærme udviklerne fra sådanne opgaver, hvis de skal kunne gennemføre de forventede sprints. Medarbejderne fra Ukraine deltager i Scrum-møderne over Skype. Dette bidrager til at integrere disse medarbejdere i det daglige arbejde. Den ideelle medarbejder Tidligere blev den entydigt teknisk orienterede medarbejder eller nørden italesat som den medarbejdertype, der skabte værdi for en IT-virksomhed (Davies & Mathieu 2005; Holt et al. 2006). Den type udviklere, der sad i et hjørne og spiste pizza ser man ifølge en af vore interviewpersoner dog ikke længere så meget til og slet ikke på en virksomhed som StoreC, Aarhus. Det skyldes en lang række forhold, der typisk peger tilbage på den teknologiske udvikling: Offshoring i stor skala af netop de tekniske arbejdsopgaver, brugen af standardprogrammer og opgaveløsninger, der kræver indsigt på tværs af en lang række fagområder. Den kundeorienterede teamorganisering og den agile udviklingsmetode betyder, at kontakten med kunder fylder i hverdagen, og det stiller krav til, at den enkelte medarbejder har evne til og interesse for at arbejde på tværs af fagligheder, ligesom der stilles større krav til kommunikative og sociale kompetencer. Ifølge vore interviews har dette betydet, at nogle medarbejdere har søgt væk, mens andre har ændret deres faglige orientering og tilpasset sig. Overblik og mening Med introduktionen af Scrum bliver overblikket over det samlede forløb af udviklingsprojekter mindre klart defineret. Dette kan være et problem for kunderne, som kan føle en vis usikkerhed over, hvad det er, de køber. For medarbejderne giver overgangen til Scrum et bedre overblik, fordi man starter med at løse de største og vigtigste kna- 88 Scrum-baseret projektstyring en standard for bedre psykisk arbejdsmiljø?

14 ster, og fordi man etablerer et klart og gennemskueligt overblik over hvilke opgaver, der skal løses inden for det enkelte sprint. Den enkelte medarbejder får også et større overblik over, hvad kollegerne laver. Den tætte kundekontakt bidrager til at skabe mening i arbejdet. Der arbejdes over en lang periode med samme kunde, og det er tydeligt for udviklerne, hvad det er for en sammenhæng, deres arbejde indgår i. Dog er der også udviklere, der synes, at det begrænser deres faglige udvikling, at de kun arbejder for én kunde. Afdelingslederen fortæller, at det får medarbejdere til at forlade StoreC for at søge nye udfordringer andre steder. Tidspres Korte sprints i StoreC, Aarhus har en varighed på 14 dage. I udviklingsprocessen bryder StoreC, Aarhus således ikke hele produktet ned i mindre arbejdsopgaver fra starten af. Kun det der skal bruge i næste sprint brydes ned. Idealet er at få gjort tingene rigtigt første gang, så der ikke sent i processen skal ske omfattende rettelser. Idea let er også at starte med dét, der er vigtigst for kunden, eller dét der er sværest for udviklerne at lave. Dermed ryddes uforudsigelige og usikre opgaver af vejen så hurtigt som muligt. Sprintsene planlægges i fællesskab og indeholder overvejelser om, hvad man kan nå på 14 dage med de allokerede medarbejderressourcer. Udviklingsmedarbejderne, som primært er dem, der er berørt af opdelingen i sprints, er positive overfor den arbejdsrytme, Scrum-metodikken skaber. Flere af de udviklingsmedarbejdere, vi talte med, sammenlignede med tidligere arbejdspladser, de har været på og fremhæver, at arbejdstiden og -mængden på StoreC, Aarhus, er god og rimeligt fordelt uden hverken konstant overbelastning eller voldsomme spidsbelastninger op til de løbende releases. Teamspirit Scrum-organiseringen har klart bidraget til at forbedre tilknytning og fællesskab i de to teams. Hvor medarbejderne tidligere arbejdede i forskellige projektteams og med relation til flere kunder, arbejder man nu kun i ét team og kun med relationer til to kunder. Derudover er medarbejderne i Ukraine blevet knyttet tættere til teamet. Analyse Der er mange ligheder mellem de to casevirksomheder, der indgår i undersøgelsen: Begge virksomheder udvikler kundetilpassede IT-løsninger, og begge virksomheder har etableret langvarige relationer til kunderne. Begge virksomheder er større IT-udviklingsvirksomheder lokaliseret i forskellige afdelinger. Vi har i begge virksomheder gennemført casestudiet i en mindre afdeling i den større virksomhed. Begge virksomheder bruger i stigende grad standardprogrammel som grundlag for udviklingen af deres kundetilpassede løsninger. Effektivitetskravene er høje i begge virksomheder: i StoreC primært på grund af et presset marked, i SubSupersystem primært på grund af at ejerforhold er ændret. Begge virksomheder har introduceret Scrum som projektstyringsværktøj. På trods af disse ligheder har de arbejdsmiljømæssige effekter af at indføre Scrum været meget forskellige i de to virksomheder. Vi vil her analysere, hvorledes Scrum har påvirket det psykiske arbejdsmiljø i de fem dimensioner, vi tidligere har fremdraget: indflydelse, læringsmuligheder og faglig udvikling, arbejdsmængde, (u)forudsigelighed og social støtte. Tidsskrift for ARBEJDSliv, 15 årg. nr

15 Indflydelse Scrum-processen i SubSupersystem opdeler arbejdsopgaverne i meget afgrænsede delopgaver. Medarbejderne har formelt set mulighed for at vælge mellem opgaver og for selv at estimere, hvor lang tid det tager at udføre dem. Men den gensidige afhængighed til andre Scrum teams, som teamet arbejder sammen med for at realisere en overordnet projektplan, reducerer denne mulighed. Samtidig bliver indflydelsen reduceret af, at det med introduktionen af Scrum bliver mere ugennemskueligt, hvem teamet arbejder sammen med, og hvad man arbejder for. Der er ingen kontakt med kunden og en begrænset kontakt med andre teams, der arbejder på samme projekt. Den overordnede planlægning af hele projektet bliver svær at gennemskue for det enkelte Scrum team. Teamet mangler indblik i det samlede projekts forløb. I StoreC har introduktionen af Scrum skabt større indflydelse på, hvilke opgaver den enkelte får, og hvorledes sprintet gennemføres. Teamet udfører hele projektet, og den enkelte medarbejder har derfor me re indsigt i og mulighed for at påvirke pro jek tets gang. Dette styrkes af, at Scrumorga ni seringen har øget interaktionen med kun den. Det giver medarbejderne en vis mulighed for at øve indflydelse på, hvad det er for et produkt, der skal leveres. Arbejdsformen har gjort det lettere at samarbejde på tværs af landegrænser, da der sideløbende med introduktionen af Scrum er truffet en organisatorisk beslutning om at tilknytte de ukrainske ansatte til ét fast team. Læringsmuligheder og faglig udvikling Både i SubSupersystem og i StoreC og i IT-sektoren som helhed tillægges den traditionelle tekniske kompetence gradvist mindre betydning og personlige og sociale kompetencer, som muliggør fleksibilitet, lydhørhed overfor kunder og kolleger og samarbejde på tværs af grænser, tillægges større betydning. Medarbejderne i SubSupersystem er skeptiske overfor den manglende prioritering af faglighed og kreativitet. Det stigende krav om fleksibilitet og hurtig omstilling i teamet, som Scrum har medført, gør det vanskeligt for medarbejderne at finde mulighed for faglig fordybelse og faglig udvikling, hvilket er utilfredsstillende her og nu, og kan skade deres beskæftigelsesmuligheder på længere sigt. I StoreC har Scrum forbedret mulighederne for faglig fordybelse, fordi man her gør meget ud af at skabe mulighed for, at medarbejderne får tid og lejlighed til at fordybe sig. Det sker ved at skabe kontinuitet i forhold til kunden, og det sker ved at afskærme den enkelte medarbejder fra perifere opgaver. Arbejdsmængde I SubSupersystem mener medarbejderne, at Scrum har bidraget til, at det ofte er for krævende at nå de målsætninger, der opstilles for det enkelte sprint. Som tidligere nævnt oplever teamet nogle gange at være bagud på tid, allerede inden sprintet starter. Dermed har Scrum ikke bidraget til at udligne arbejdsmængden, men bidrager snarere til at skabe et vedvarende højt arbejdspres, fordi processen bliver opsplittet, og det overordnede overblik forsvinder og dermed muligheden for at kunne flytte rundt på større pakker af opgaver. De stigende kvantitative krav kan dog næppe alene tilskrives Scrum, men må også ses i lyset af, at nye ejerforhold har øget effektivitetskravene generelt i SubSupersystem, og Scrum bliver også brugt til dette formål. I StoreC oplever man, at Scrum har bidraget til, at der er skabt en balance mellem krav og ressourcer. Når arbejdet tilrettelægges i sprint af en måneds varighed, og medarbejderne er med til at vurdere hvor 90 Scrum-baseret projektstyring en standard for bedre psykisk arbejdsmiljø?

16 mange ressourcer, der skal bruges til den enkelte opgave og hvor mange ressourcer, der er til rådighed, så undgår man at opstille urealistiske forventninger. Forudsigelighed I SubSupersystem følges Scrum af stigende uforudsigelighed. For at den overordnede projektplan kan holde, arbejdes med korte sprints i sideløbende teams, der er gensidigt afhængige. Den sideløbende organisering betyder, at vanskeligheder i ét team pludselig kan forskubbe processen for et andet. Hvis der sker noget uforudset inden for et sprint, som koster en ekstra arbejdsindsats, må den enkelte medarbejder eller teamet som helhed dække dette ind. I StoreC har Scrum-organiseringen ført til større forudsigelighed, fordi arbejdet nu er organiseret om en enkelt kunde, man kan være i dialog med, og som man kommer til at forstå gradvist bedre. Den enkelte medarbejder arbejder i stigende grad ud fra en forståelse af helheden. Tidligere arbejdede hver medarbejder på flere projekter rettet mod flere kunder samtidig, og udviklerne brugte meget tid på forstyrrende henvendelser fra kunder. I den nuværende Scrum-organisering arbejder teamet kun for to kunder, og der er gjort en indsats for at afskærme udviklerne fra forstyrrende henvendelser. Social støtte På begge arbejdspladser blev teamet styrket som den centrale arbejdsenhed, og på begge arbejdspladser blev det sociale fællesskab styrket gennem Scrum-organiseringen. Man må formode, at det sociale fællesskab gør det lettere at få hjælp og støtte fra kolleger. Også støtten fra teamlederen blev styrket, primært gennem de daglige Scrummøder, hvor der var mulighed for at rejse arbejdsmæssige problemer. Diskussion Opsummerende kan det fastslås, at Scrum har potentialer til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø ved at øge medarbejdernes indflydelse i arbejdet, forbedre læringsmuligheder og faglig udvikling, skabe balance mellem arbejdsmængde og ressourcer, skabe en større grad af forudsigelighed og øge den social støtte. Dette bekræftes af udviklingen på StoreC. Denne positive effekt er dog ikke en automatisk følge af at introducere Scrum. Dette bekræftes af udviklingen i SubSupersystem. Her bidrager Scrum til at forbedre indflydelsen på nogle områder, men samtidig forringe indflydelsen på andre. Læringsmuligheder og faglig udvikling reduceres. Arbejdsmængden bliver større. Arbejdet bliver mere uforudsigeligt. På den klart positive side må man sige, at den sociale støtte i arbejdet forbedres. Disse markante forskelle skyldes efter vores vurdering ikke, at der var markante forskelle i ledelseskvalitet, medarbejderkompetence eller commitment i de to virksomheder. Derimod kan man pege på en række kontekstuelle forhold, der kan bidrage til en forklaring: StoreC er i krise, og introducerer Scrum som en vej ud af krisen. Det er måske grunden til at Scrum her bliver gennemført mere konsekvent ved også at lade Scrumkonceptet omfatte kunderelationen. SubSupersystem indfører Scrum for at opnå større effektivitet i det udførende led, og kunderelationen bliver ikke indarbejdet i Scrum (hvilket lige såvel kan skyldes modstand fra kunderne som modvilje fra SubSupersystem). I SubSupersystem opretholder man overordnet set vandfaldsmodellen som standard overfor kunderne. Slutmålet er klart defineret og teknisk specificeret ved projektets start. Den agile tilgang indføres kun på det operationelle plan. Relationen til kunden har forrang, og Scrum-organiseringen må derfor under- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 15 årg. nr

17 lægge sig vandfaldsmodellen. Også StoreC er underlagt et pres fra kunderne i retning af at skabe forudsigelighed ved at fastholde elementer af vandfaldsmodellen, men her er det i langt højere grad lykkedes at overvinde vandfaldsmodellens svagheder. Det kan der være mange grunde til, f.eks. at kunderne er underlagt forskellige standarder for, hvordan IT-udbud formuleres. En anden årsag til det forskellige udfald kan være den proces, hvorigennem Scrum blev implementeret. I StoreC blev medarbejderne inddraget i implementeringen. Man starter med et forsøg, som bliver vurderet og diskuteret, inden Scrum rulles ud i hele organisationen. I SubSupersystem blev Scrum tvunget igennem oppefra. Konklusion Artiklen havde som udgangspunkt en antagelse om, at Scrum som en procedurel standard for projektstyring kan bidrage til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø for ITudviklere. Dette blev undersøgt i to beslægtede cases, der begge har indført Scrum i de senere år. Resultatet af undersøgelsen må først og fremmest siges at bekræfte Timmerman og Epstein s (2010) pointe om, at realiteterne i en procedurel standard først viser sig, når standarden realiseres i praksis. Scrum praktiseres ganske forskelligt i de to cases, og Scrums indvirkning på det psykiske arbejdsmiljø er meget forskellig. Vi har undersøgt, hvorledes fem parametre for det psykiske arbejdsmiljø påvirkes af Scrum: (1) indflydelse, (2) læringsmuligheder og faglig udvikling, (3) arbejdsmængde, (4) forudsigelighed og (5) social støtte. I den ene case, StoreC, har Scrum en positiv effekt på det psykiske arbejdsmiljø i alle fem parametre. I den anden case, SubSupersystem, har Scrum omvendt en negativ effekt på det psykiske arbejdsmiljø i fire af de fem parametre. Kun når det gælder social støtte, har Scrum her en positiv indvirkning. Vi kan altså konkludere, at Scrum kan bidrage til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Det viser casen StoreC. Men vi må også konstatere, at Scrum ikke nødvendigvis gør det. Faktisk viser casen SubSupersystem, at Scrum også kan bidrage til en forringelse af det psykiske arbejdsmiljø. Røviks begreb om multistandardorganisationen kan bidrage til at forklare denne markante forskel. Pointen her er, at enhver moderne organisation fungerer efter mange forskellige standarder, som ofte på det konceptuelle plan kan være i indbyrdes konflikt. Dette forhindrer dog ikke organisationer i at finde måder at samordne standarderne, så de i praksis ikke konflikter med hinanden. Dette er introduktionen af Scrum i StoreC et tydeligt eksempel på. Scrum er i sin egen formulering en lærende tilgang til systemudvikling, hvor medarbejderne indbyrdes og medarbejder og kunder indgår i lærende relationer. Hvad angår relationen til kunden, fastholder man imidlertid en traditionel form for kontraktindgåelse, hvor projektets forløb og resultater er nøje specificerede på forhånd. Scrum anvendes kun i det udførende led. Det fører til, at Scrum primært bliver et middel til effektivitetsforøgelse. I StoreC blev Scrum et middel til reorganisering af virksomheden i en krisetid. Her bliver Scrum mere gennemgribende og kommer også, i hvert fald i nogen grad, til at omfatte relationen mellem medarbejdere og kunder. Scrums positive indvirkning på det psykiske arbejdsmiljø kan også skyldes, at medarbejderne var stærkt involveret i implementeringen af Scrum. I et fremadrettet perspektiv kan der hentes inspiration i Hagedorn-Rasmussens (2003) pointe om, at standarder og ledelseskoncepter er politiske programmer, der kan fremme bestemte dagsordener. Scrum base- 92 Scrum-baseret projektstyring en standard for bedre psykisk arbejdsmiljø?

18 rer sig på den basale forudsætning, at medarbejderne kan og gerne vil tage et stort ansvar for udviklingsarbejdet. Og Scrum er funderet i det politiske ståsted, at det vil skabe bedre produkter, bedre læringsmuligheder, bedre konkurrenceevne og et bedre arbejdsliv, hvis medarbejderne sammen med kunder og brugere får mulighed for at overtage en stor del af styringen af udviklingsarbejdet. Selvom Scrum ikke har virket i den retning i SubSupersystem endnu, så må man dog antage, at Scrums idegrundlag, eller politiske program påvirker forståelseshorisonten i virksomheder men i konkurrence med andre forståelseshorisonter. Måske er det muligt for medarbejderne at gribe den politiske dagsorden, der sættes af Scrum, og det er muligt for agenter (uddannelsesinstitutioner, forskere, fagforeninger, erhvervsorganisationer m.v.) udenfor virksomheden at arbejde for realisering af dette politiske program. REFERENCER Baskerville, Richard, Jan Pries-Heje & Sabine Madsen (2011): Post-agility: What follows a decade of agility?, i Information and Software Technology, 53, 5, Castells, Manuel (2003): Informationsalderen: Økonomi, samfund og kultur bd. 1: Netværkssamfundet og dets opståen, København, Hans Reitzels Forlag. Chan, Frank & James Thong (2009): Acceptance of agile methodologies: A critical review and conceptual framework, i Decision Support Systems, 46, 4, Christensen, Eva Birch & Allan Pleman (red.) (2002): IT-faget, spændende men for hårdt? En undersøgelse af stress og nedslidning i et-faget (Version 2.0), København, PROSA Forbundet af It-professionelle. Davies, Karen & Chris Mathieu (2005): Gender inequality in the IT sector in Sweden and Ireland, i Eksil Eksted m.fl. (red.): Arbetsliv I omvandling/worklife in transistion, Stockholm, Arbetslivsinstitutet. Grex, Sara & Christine Ipsen (2010): The Chronicle Workshop A method to explore and enhance innovative processes in projectbased organizations, Paper, i International Conference on Organizational Learning, Northeastern University, Haapakorpi, Arja (2012): Work Organization and Professionalization in New Media Industry The Case of a Finnish Company, i Nordic Journal of Working Life Studies, 2, 1, Hagedorn-Rasmussen, Peter (2003): Forandring som vare Ledelseskoncepter, konsulenter og forandringer i arbejdslivet, København, Forlaget Sociologi. Havn, Erling (2005): Kommunikation og videndeling i netværksorganisationer (CTI Working Paper no. 99), Kgs. Lyngby, Center for Tele- Information. Holt, Helle m.fl. (2006): Medarbejdere i en IT-virksomhed, i Helle Holt m.fl. (red.): Det kønsopdelte arbejdsmarked: En kvantitativ og kvalitativ belysning, København, Socialforskningsinstituttet, Hvid, Helge Søndergaard, Henrik Lund & Jan Pejtersen (2008): Control, flexibility and rhythms, i Scandinavian Journal of Work, Environment & Health, 2008, 6, Hvid, Helge (2009): To be in control: Vejen til godt psykisk arbejdsmiljø, læring og innovation?, i Tidsskrift for Arbejdsliv, 11, 1, Hvid, Helge m.fl. (2010): Associational control: Between self-management and standardization in the financial sector, i Economic and Industrial Democracy, 31, 4, Jensen, Britt Caplen, Bo Netterstrøm & Vilhelm Borg (2003): ARIT Arbejdsmiljøet indenfor IT-branchen, København, Arbejdsmiljøinstituttet & Arbejdsmedicinsk Klinik, Hillerød Sygehus. Karasek, Robert & Töres Theorell (1990): Healthy work, stress, productivity, and the reconstruction of working life, New York, Basic Books. Tidsskrift for ARBEJDSliv, 15 årg. nr

19 Kousholt, Bjarne (2012): Projektledelse, København, Ny Teknisk Forlag. Kristensen, Tage Søndergård (2007): Fakta og myter om stress, København, Videncenter for arbejdsmiljø. Larsen, Boye (2006): Den moderate revolution: Arbejds- og ledelsesforhold i nyøkonomiske virksomheder, Frederiksberg, Copenhagen Business School. Limborg, Hans Jørgen & Hans Hvenegaard (2008): The Chronicle Workshop, i Lauge Baungaard Rasmussen (red.), i Practical methods in Occupational Health and Safety, Lyngby, DTU. Lotz, Maja Marie & Sine Enemark Olsen (2005): Teamarbejdets dannelsesdynamikker og spændingsforhold, i Tidsskrift for Arbejdsliv, 7, 1, Nielsen, Tina Weller, Sara Grex & Annette Jørgensen (2010): På vej mod arbejdsmiljøvenlig ledelse af projekter?, Paper, i Det Danske Ledelsesakademis konference, Aalborg Universitet, December, Niinimäki, Tuomas m.fl. (2009): Studying communication in agile software development: a research framework and pilot study, i Proceedings of the ICMI-MLMI 09 Workshop on Multimodal Sensor-Based Systems and Mobile Phones for Social Computing, Cambridge, Parekh, Nilesh (2011): The Waterfall Model Explained, i Buzzle 12/9/2011. Perrons, Diane (2003): The new economy and the work? Life Balance: Conceptual explorations and a case study of new media, i Gender, Work & Organization, 10, 1, Pries-Heje, Lene & Jan Pries-Heje (2011): Agile & Distributed Project Management: A Case Study Revealing why Scrum is Useful, i Proceedings/European Conference on Information Systems (ECIS), Helsinki, Røvik, Kjell Arne (1998): Moderne organisasjoner: Trender i organisasjonstenkningen ved tusenårsskiftet, Oslo, Fagbokforlaget. Røvik, Kjell Arne (2007): Trender og Translasjoner: Ideer som former det 21. århundrets organisasjon, Oslo, Universitetsforlaget. Sennett, Richard (1999): Det fleksible menneske. Århus, Hovedlandet. Takeuchi, Hirotaka & Ikujiro Nonaka (1986): New product development game, i Harvard Business Review, 64, Timmermans, Stefan & Steven Epstein (2010): A world of standards but not a standard world: Toward a sociology of standards and standardization, i Annual Review of Sociology, 36, 6, Tynell, Jesper (2002): Det er min egen skyld : Nyliberale styringsrationaler inden for human ressource management, i Tidsskrift for Arbejdsliv, 4, 2, Wallgren, Lars Göran & Jan Johansson Hanse (2011): The motivation of information technology consultants: The struggle with social dimensions and identity, i Human factors and Ergonomics in Manufacturing & Service Industries, 21, 6, Vibeke Kristine Scheller, Forskningsassistent, Center for Arbejdslivsforskning (CAF), Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring, Roskilde Universitet Sidsel Lond Grosen, Adjunkt, Center for Arbejdslivsforskning (CAF), Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring, Roskilde Universitet Helge Søndergaard Hvid, Professor, Center for Arbejdslivsforskning (CAF), Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring, Roskilde Universitet 94 Scrum-baseret projektstyring en standard for bedre psykisk arbejdsmiljø?

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som: Mannaz undersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen gennemført i juni 2011 med svar fra 672 respondenter. Formålet med rapporten er at tage temperaturen på ProjektDanmark og afdække

Læs mere

Agile metoder og kontrakter

Agile metoder og kontrakter Agile metoder og kontrakter 24. september 2009 Myllerup Consult, Hasseltoften 11, 8361 Hasselager +45 2834 9084, info@myllerup.dk Images: Disney Dream Works Indhold Scrum introduktion Processens ritualer

Læs mere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Refleksionsguide til ledere En refleksionsguide, som du kan bruge til at reflektere over, hvordan du ønsker at din karriere skal udvikle sig. 2 Refleksionsguide

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE # VI OPLEVER, AT MANGE OFFENTLIGE ORGANISATIONER ER UNDER VOLDSOMT PRES. LAD OS HJÆLPE JER! 2 KOORDINERING AF KOMPLEKSE OG TVÆRGÅENDE ARBEJDSPROCESSER

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Dynamisk hverdag Dynamiske processer

Dynamisk hverdag Dynamiske processer Dynamisk hverdag Dynamiske processer Verden og hverdagen er kompleks og i konstant forandring - og derfor skal den måde vi arbejder med projekter og implementering være enkel og forandringsparat. Agil

Læs mere

Accelerate Agil implementering fra EG NeoProcess

Accelerate Agil implementering fra EG NeoProcess Accelerate Prioritise Sprint Accelerate Agil implementering fra EG NeoProcess EG NeoProcess www.eg-neoprocess.dk Accelerate den agile implementering Verden og hverdagen er kompleks og i konstant forandring

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Stillingsbeskrivelse. Agil Coach

Stillingsbeskrivelse. Agil Coach Stillingsbeskrivelse Agil Coach Virksomhedsbeskrivelse Plan A blev etableret i 2005, en sund og succesrig konsulentvirksomhed som rådgiver og coacher nogle af de største kunder i Danmark. Deres succes

Læs mere

Sunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 24.-25. MARTS 2015

Sunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 24.-25. MARTS 2015 Sunde arbejdsrytmer bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. 24.-25. MARTS 2015. Karen Albertsen; kal@teamarbejdsliv.dk. PUBLIKATION FRA BAR SOSU Fokus er ikke så

Læs mere

Tirsdag: PROJEKTLEDELSE OG -ARBEJDE

Tirsdag: PROJEKTLEDELSE OG -ARBEJDE Tirsdag: PROJEKTLEDELSE OG -ARBEJDE Hvad Er det en god har idé? vi lært? (CBA/BC) Hvad har vi lavet? (projektevaluering) Hvornår har vi et projekt? (projektgeografi) Hvad skal vi levere? (produktmål) Interessentanalyse

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

PRODUKTIONSSTYRING OG -PLANLÆGNING

PRODUKTIONSSTYRING OG -PLANLÆGNING PRODUKTIONSSTYRING OG -PLANLÆGNING Introduktion Er det egentlig præcist at tale om produktion når temaet er spiludvikling? For produktion dufter jo af faste procedurer, kendte milepæle, og definerede krav

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Projektorganisering side 1 IVA-materiale / Virksomhedsspil

Projektorganisering side 1 IVA-materiale / Virksomhedsspil Projektorganisering side 1 Projektorganisering Indholdsfortegnelse: 1. Hvad er et projekt?... 2 1.1 Projektbegrebet... 2 1.2 Studieprojekter og professionelle projekter... 3 2. Projektfaser... 4 2.1 Fase-begrebet...

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

It-håndbogen. Uddrag af artikel trykt i It-håndbogen. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

It-håndbogen. Uddrag af artikel trykt i It-håndbogen. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. It-håndbogen Uddrag af artikel trykt i It-håndbogen. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Datamatiker & Pba i Softwareudvikling i praktik

Datamatiker & Pba i Softwareudvikling i praktik Information til virksomheder om Datamatiker & Pba i Softwareudvikling i praktik Business Unit Erhvervsakademiet Lillebælt hse@vejlehs.dk tlf: 7216 2898 Hvorfor er det en god ide at have en IT-studerende

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

En midlertidig organisation der etableres for at levere en eller flere leverancer til opnåelse af forandringsevne

En midlertidig organisation der etableres for at levere en eller flere leverancer til opnåelse af forandringsevne Sammenfattende definitioner Definition og beskrivelse Vision En portefølje er en samling af projekter/mer, som vurderes samlet med henblik på at optimere sammensætning og prioritering af strategiske indsatser

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv -brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK)

Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv -brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK) Arbejdsmiljøkonferencen 20.-21.10.2008, Nyborg Strand Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv -brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK) Birgit Aust Annett Finken Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Læs mere

Modul 12. Gennemgående case. Arpil 2014 Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College Lillebælt 1

Modul 12. Gennemgående case. Arpil 2014 Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College Lillebælt 1 Modul 12 Ledelsesopgaven Ergoterapeutiske ydelser den samfundsmæssige ramme Placering og organisering af ergoterapeutiske ydelser og arbejdsopgaver Muliggørelse udviklingstankegang i CMCE (evt.) Gennemgående

Læs mere

Kom godt i gang med projektkarrieren Karsten Lodahl Madsen, Dansk Magisterforening Mikkel Lundstrøm, Unik Consult

Kom godt i gang med projektkarrieren Karsten Lodahl Madsen, Dansk Magisterforening Mikkel Lundstrøm, Unik Consult Kom godt i gang med projektkarrieren Karsten Lodahl Madsen, Dansk Magisterforening Mikkel Lundstrøm, Unik Consult Program 17.00 Velkomst og præsentation 17.15 Intro til projekternes verden 17.30 Intro

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

DEN GODE ARBEJDS- PLADS

DEN GODE ARBEJDS- PLADS DEN GODE ARBEJDS- PLADS TILLID RETFÆRDIGHED SAMARBEJDE Sæt social kapital på dagsordenen - og skab godt samarbejde VI SATTE DET PÅ DAGSORDENEN Udgivet af: FIU s Udviklingsenhed i samarbejde med forbundene

Læs mere

Det vigtigste først! Dette er måske den vigtigste bog der nogensinde er skrevet om agile vs. vandfald. Muligvis fordi det vel stadig er den eneste

Det vigtigste først! Dette er måske den vigtigste bog der nogensinde er skrevet om agile vs. vandfald. Muligvis fordi det vel stadig er den eneste WTF? Thomas Schou-Moldt, Miracle A/S (siden 2008) Arkitekt, udvikler, teknisk projektleder, mv. Indtil videre afsonet lidt over 20 år i branchen, ingen udsigt til prøveløsladelse tsm@miracleas.dk, 5374

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær

Læs mere

Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar

Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar Frank Madsen PA Consulting Group 17. april 2007 Hvor moden er din virksomhed? Taktiske projekt gennemførelser Styret ProjektPortefølje Projektinitiering

Læs mere

VIL du VÆRE vores NYE erhvervsjuridiske fuldmægtig?

VIL du VÆRE vores NYE erhvervsjuridiske fuldmægtig? VIL du VÆRE vores NYE erhvervsjuridiske fuldmægtig? Løft blikket TM 3 EN uddannelse MED ansvar OG udfordringer Som fuldmægtig hos os får du en uddannelse med ansvar og udfordringer og kommer til at prøve

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Fra festmåltid til hverdagskost

Fra festmåltid til hverdagskost Fra festmåltid til hverdagskost Mange organisationers udfordring i leanarbejde ligger i overgangen fra projektstatus til reel forbedringskultur. Det handler om at gøre arbejdet med forbedringer til en

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

EVA s personalepolitik

EVA s personalepolitik EVA s personalepolitik DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT EVA s personalepolitik fra holdning til handling EVA er en attraktiv arbejdsplads med fokus på faglighed, arbejdsglæde og plads til forskellighed EVA

Læs mere

Program. Kom godt i gang med projektkarrieren Karsten Lodahl Madsen, Dansk Magisterforening Mikkel Lundstrøm, Unik Consult 28-09-2015

Program. Kom godt i gang med projektkarrieren Karsten Lodahl Madsen, Dansk Magisterforening Mikkel Lundstrøm, Unik Consult 28-09-2015 Kom godt i gang med projektkarrieren Karsten Lodahl Madsen, Dansk Magisterforening Mikkel Lundstrøm, Unik Consult Program 10.00 Velkomst og præsentation 10.15 Sådan arbejder jeg med projekter v/lene Mikkelsen

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget

Læs mere

Stressforebyggelse i videnarbejdet Mellem begejstring og belastning

Stressforebyggelse i videnarbejdet Mellem begejstring og belastning Stressforebyggelse i videnarbejdet Mellem begejstring og belastning Illustration af en metode (fishbone) Ole Henning Sørensen (NFA) og Vibeke Andersen (DTU) Baggrund Projektpartnere: DTU Management Vibeke

Læs mere

Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012. Kvalitet i SKP. Instruktørtrivsel

Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012. Kvalitet i SKP. Instruktørtrivsel Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012 Kvalitet i SKP Instruktørtrivsel Erhvervspsykologer med mere end 20 års erfaring indenfor: Organisations udvikling

Læs mere

MUS-GUIDEN. Læs op på MUS her:

MUS-GUIDEN. Læs op på MUS her: MUS-GUIDEN Vi har her samlet artikler og værktøjer om medarbejderudviklingssamtaler og gruppe- og teamudviklingssamtaler til dig, der vil læse op inden du skal holde samtaler med dine medarbejdere. Materialet

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det

Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det ARTIKEL De svageste led Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det Dato: 24 aug 2000 Ver.: Draft Rev.: 11 Forfatter: Anders Munck I den seneste tids

Læs mere

Virtuelt møderum for at øge medindflydelsen på bostedet Cassiopeia

Virtuelt møderum for at øge medindflydelsen på bostedet Cassiopeia Virtuelt møderum for at øge medindflydelsen på bostedet Cassiopeia Rapport 1 Bostedet Cassiopeia i Brønderslev Kommune var en af de fem kommunale arbejdspladser, der i 2011 fik økonomisk støtte til et

Læs mere

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper. PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske

Læs mere

FREMTIDENS ARBEJDSMARKED

FREMTIDENS ARBEJDSMARKED FREMTIDENS ARBEJDSMARKED En undersøgelse af projektdrevne virksomheders og organisationers erfaringer med krav til konsulentbemanding, effektivitet og specialisering. April 9 Interim Competence Jobmarkedets

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Forskning i Social Kapital

Forskning i Social Kapital Forskning i Social Kapital Oplæg ved NFA s Gå-hjem-møde 21. oktober 2014 Vilhelm Borg Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Oversigt Definition Hvorfor er det vigtigt for arbejdspladsen

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

IT-Universitetet, Projekt- og Programledelse November 2013 AGIL PROGRAMLEDELSE 13-11-2013 1

IT-Universitetet, Projekt- og Programledelse November 2013 AGIL PROGRAMLEDELSE 13-11-2013 1 IT-Universitetet, Projekt- og Programledelse November 2013 AGIL PROGRAMLEDELSE 1 AGENDA Hvem snakker? De betydende faktorer Agil forretningsudvikling D60 leverancemodel - Bedrock Opsamling og? 2 Hvem snakker?

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Workshop nr. 112 v/charlotte Skydsbjerg Steen Christensen Arbejdstilsynets 3 fokuspunkter - i sager om psykisk arbejdsmiljø Konsekvenser Risikofaktorer

Læs mere

Vokser dit salg, som du ønsker? TofKo Business Development A/S Afsætnings- og Virksomhedskonsulenter. Ikke kun løsninger - men resultater!

Vokser dit salg, som du ønsker? TofKo Business Development A/S Afsætnings- og Virksomhedskonsulenter. Ikke kun løsninger - men resultater! Vokser dit salg, som du ønsker? TofKo Business Development A/S Afsætnings- og Virksomhedskonsulenter Ikke kun løsninger - men resultater! Hvem er vi? Mission Vi vil medvirke til vækst - nationalt og internationalt

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Personalepolitikkens områder

Personalepolitikkens områder Personalepolitik 1 Personalepolitikkens områder 1 Ansættelse 2 Arbejdets tilrettelæggelse 3 Kompetenceudvikling 4 Lønpolitik 5 Junior og seniorpolitik 6 Stresspolitik 7 Sociale klausuler 8 Syge- og fraværspolitik

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Talentnyhedsbrev nr. 6-8. maj 2013

Talentnyhedsbrev nr. 6-8. maj 2013 Talentnyhedsbrev nr. 6-8. maj 2013 Samarbejde i særklassse - High performance teams / Teamudvikling Erfa-møde om lederpraktik - få inspiration til arbejdet med din talentudvikling Konstitueret som planchef

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler Samarbejde og bureaukrati på hospitaler: kan bureaukratisering styrke samarbejdet på tværs? Te m a d a g o m a k u t s y g e h u s e n e 1 2. m a j 2 0 1 5 THIM PRÆTORIUS Ph.d., Postdoc Institut for økonomi

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

VIL du VÆRE vores NYE advokatfuldmægtig?

VIL du VÆRE vores NYE advokatfuldmægtig? VIL du VÆRE vores NYE advokatfuldmægtig? Løft blikket TM 3 EN uddannelse MED ansvar OG udfordringer Som fuldmægtig hos os kommer du til at prøve kræfter med udfordrende advokatarbejde inden for flere

Læs mere

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder.

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder. It-strategi 1.0 Indledning Flere og flere forretningsprocesser i kommunerne stiller krav til it-understøttelse, og der er store forventninger til at den offentlige sektor hænger sammen inden for it-området.

Læs mere

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING INDHOLD 1 PROJEKTPORTEFØLJESTYRING 2 TYPISKE UDFORDRINGER 3 RATIONALE & GEVINSTER 4 ANBEFALET

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

TOM NYMANN PRINCE2 Foundation & Practitioner. Kursets Undervisere PRINCE2 Projektledelse

TOM NYMANN PRINCE2 Foundation & Practitioner. Kursets Undervisere PRINCE2 Projektledelse Tom er en af vores undervisere. Han er akkrediteret PRINCE2 underviser og har særlig stor erfaring med både teoretisk og anvendt projektledelse. Han er pædagogisk orienteret, og lægger vægt på at formidle

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2008 og frem til 2012 med 738 mio. kr. fra 4,5 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Statens indkøb har været faldende år for år dog lige

Læs mere

DIALOGSPIL: Generel beskrivelse

DIALOGSPIL: Generel beskrivelse DIALOGSPIL: Generel beskrivelse Der findes mange forskellige udgaver af dialogspillet. De fleste arbejdsmiljøkonsulenter, som arbejder med psykisk arbejdsmiljø, kender denne metode og vil kunne skræddersy

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER Christian Bøtcher Jacobsen Adjunkt SLIDE 2 INDLEDNING Ledelse fremhæves i disse år ofte som afgørende for offentlige organisationers performance og effektivitet.

Læs mere

Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie.

Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie. Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie. Karin Hammer-Jakobsen Jordemoder, MPH November 2011 Vejleder: Henriette Langstrup, Adjunkt, Afd. for Sundhedstjensteforskning,

Læs mere

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler?

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Christian Bøtcher Jacobsen Aarhus Universitet SLIDE 2 Baggrund Store ledelsesmæssige omlægninger på gymnasierne de seneste

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Lederakademi 2006-2008 i Gentofte Kommune

Lederakademi 2006-2008 i Gentofte Kommune Lederakademi 2006-2008 i Gentofte Kommune Lederudviklingsproces i samarbejde med Kirsten Meldgaard & Gunvor Hallas Side 1 Om Lederakademiet! Gentofte Kommune har over tre år gennemført et individuelt tilpasset

Læs mere

Projektarbejde med scrum- metoden

Projektarbejde med scrum- metoden Projektarbejde med scrum- metoden Indhold Indhold... 1 1 Indledning... 2 2 Roller og terminologi i scrum... 3 Opgavestilleren... 3 Scrum Masteren... 3 Projektgruppen... 3 Sprint... 3 3 Møder... 3 Planlægningsmødet...

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere