BibliotekaR. Fagmagasin. Tema. Ledighed. hvordan er det at stå uden for jobmarkedet? IVA overvejer fusion med KU Hvordan ser lederne på din ansøgning?

Transkript

1 BibliotekaR forbundets Fagmagasin MARTS Tema Ledighed hvordan er det at stå uden for jobmarkedet? IVA overvejer fusion med KU Hvordan ser lederne på din ansøgning?

2 ET KIG IND BAG FORTÆLLINGEN Scan QR-koden eller find app en på App Store eller Android Market. LÆSERNES BOGPRIS 2012 På DB s Årsmøde 2012 den marts i Frederikshavn vil deltagerne få en unik chance for at kigge ind bag de 10 nominerede kandidater inden vinderen kåres! Axiell har i samarbejde med Danmarks Biblioteksforening, Litteratursiden og Redia udviklet en app Bogpris 2012 scan QR-koden og oplev selv den nye spændende teknologi! Mød os på standene sammen med Bibliotheca eller kontakt os, så fortæller vi mere! Axiell Scandinavia A/S Stamholmen 157, 4. sal 2650 Hvidovre tlf axielldk@axiell.com

3 Der er gode dage, hvor jeg tænker»yes, det her job, det får jeg«. Og så er der andre dage, hvor jeg føler mig inkompetent. Bonnie Ranvild, cand.scient.bibl, om at bevare motivationen som jobsøgende. tema side 14

4 Bibliotekarforbundets Fagmagasin Perspektiv Lindevangs Allé Frederiksberg Tlf: Mail: perspektiv@bf.dk Hjemmeside: Ekspedition mandag-fredag kl Udgiver: Bibliotekarforbundet Redaktion: Ansvarshavende redaktør: Anette Lerche Tlf: Mail: lerche@bf.dk Journalist: Sabrine Mønsted Tlf: Mail: moensted@bf.dk Studentermedhjælp/korrektur og Del din Viden: Laura Kjestrup Nielsen Mail: lkn@bf.dk Annoncer: DG Media as, St. Kongensgade København K Tlf: fax: Mail: epost@dgmedia.dk Kontaktperson: Morten Holm: Tryk: CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S, ISSN: , Danske Specialmedier Design/Layout: Woer+Gregorius 14 tema Ledig og hvad så? Sparerunder og fyringer er jævnligt tilbagevendende begivenheder på de fleste arbejdspladser. Perspektiv bringer seks personlige beretninger om ledighed, og hvad det har betydet for karrieren. Abonnement: abonnement@bf.dk. Årsabonnement 610 kr. Udland 980 kr. BF-medlemmer modtager automatisk bladet. Oplag: Distribueret oplag iflg. Dansk Oplagskontrol: Dette nummer er trykt i eksemplarer. 24 Adresseændring og uregelmæssigheder i leveringen meddeles til Bibliotekarforbundets medlemsafdeling: medlemsafd@bf.dk Forsiden: Fotograf Jakob Boserup har fotograferet forsiden. Læs de tre ledige dimittenders historie om, hvor svært det er at få sit første job fra side 14. Gadgets Thomas Vigild præsenterer de nyeste gadgets.

5 i øvrigt INDHOLD03 HB noter 38 Job og karriere 40 Debat 45 Nyt Job 47 Nye stillinger 48 Kalender Bliver IVA en del af KU? IVA er sammen med Københavns Universitet (KU) ved at afklare, om bibliotekarernes uddannelse skal bevare sin selvstændighed eller blive en del af KU. Rektor Per Hasle fortæller om de mulige scenarier. 32 Fokus på forskning Tredje skribent i serien om privatansatte bibliotekarer er Lise Miller Bertram, daglig leder af Oticons forskningsbibliotek. 06 Aktuelt interview»jump and a net will appear«. Den talemåde har inspireret stifteren af Hygge Factory, Karen Siercke. 08 Formandens leder 10 Overblik fra nettet 12 Business as UNusual På IVA får de studerende undervisning i entreprenørskab så de kan sætte noget i gang, forandre og kombinere forskellige fagligheder. 23 DEFF-strategi skal gøre bibliotekerne til motor for vækst 29 Fra Sampension til PFA Hvorfor flytter Bibliotekarforbundet bibliotekarernes pension fra Sampension til PFA? Læs interviewet med Pernille Drost. 35 Resumeer fra Del Din Viden 36 Biblioteksformidling på mobil Artikel fra Del Din Viden 42 Sådan bliver din ansøgning modtaget Der er mange ansøgere om hvert job, men ikke alle er lige gode til at sælge sig selv ifølge de bibliotekschefer, som Perspektiv har talt med. Marts 2012 Perspektiv 5

6 31-årige Karen Siercke har en bachelor i antropologi og er cand. scient.bibl. fra IVA. Jeg oplevede en stor trang til at skabe noget, da min mor døde. For at udfylde tomrummet. Jeg begyndte at skrive og tegne, og hundredevis af tændstikæsker blev limet sammen til små kommoder med perler på. Navnet Hygge Factory blev indbegrebet af at skabe noget og have det rart samtidigt.

7 Tekst Sabrine Mønsted foto jakob boserup»jump and a net will appear«aktuelt interview Sådan lyder Karen Sierckes motto. I 2009 blev hun cand.scient.bibl. I dag står hun bag organisationen Hygge Factory, der støtter unge i at skabe kunst i samarbejde med professionelle kunstnere og forfattere. Senest bogen Det ser sort ud men det er det ikke! med tyve essays skrevet af unge, der har oplevet at miste en forælder. H Hvad er Hygge Factory? Det er en non-profit organisation, der skaber rammerne for, at unge kan lave kunst og kultur i samarbejde med professionelle kunstnere. Vi lever af projektmidler og er kun to fastansatte, men når et kunstprojekt er på sit højeste, er der 200 involverede - alle frivillige. Jeg koordinerer hele projektet, sms er til de unge, finder steder, vi kan være, fejer gulvet, har kontakt til kunstnerne og så videre. Hvordan fik du ideen til at skabe Hygge Factory? I 2002 læste jeg bogen A Heartbreaking Work of Staggering Genius af Dave Eggers. Den bog reddede mit liv. Jeg havde netop mistet min mor, og han beskrev, hvordan det var at miste begge sine forældre og stå alene med sin lillebror på otte år. I 2008 fik han TED-prisen på dollars for sit arbejde med unge i lokalområdet. For pengene skabte han 826 Valencia i San Francisco. En interaktiv piratbutik med sørøverskatte, og allervigtigst et skriveværksted i bagbutikken, hvor børn og unge gratis kan komme og skrive med hjælp fra professionelle forfattere og journalister. Jeg tog i praktik i 826 Valencia fra Biblioteksskolen (nu Det Informationsvidenskabelige Akademi, red.) i 2009 og hjalp 54 unge med at udgive deres første bog. Jeg kom hjem med ideen til en dansk udgave af litteraturprojektet, der blev til Ordskælv! og organisationen Hygge Factory. Vi fik kroner fra Kulturministeriet til at komme i gang, og den første bog udkom i 2010 og var et samarbejde med Nørrebro Medborgercenter. Ideen var at lade unge fra Nørrebro fortælle deres egne historier om bydelen. I medierne bliver deres kvarter ofte beskrevet som en krigszone. Bogen blev flot modtaget, og de unge var blandt andet i Berlingske Tidende, Politiken, MetroXpress, P1 Morgen, P1 Klubværelset, Aftenshowet og Go morgen Danmark. Hvorfor er det vigtigt at give unge mulighed for at skabe kunst? Alle har en historie og evnerne til at skabe kunst, hvis du giver dem værktøjerne og rammerne til det. I projektet tager vi de unge seriøst som kulturskabere og bringer deres stemme ud i offentligheden. Når de unge bliver sat sammen med professionelle kunstnere løfter det også indholdet for begge parter. De unge har en særlig energi, de er utålmodige og skriver tit hurtigere end professionelle forfattere. I de år, vi går i institution, børnehave, skole og så videre, lever vi i en slags boble. Gennem kunstprojekterne bliver der prikket hul på den boble, og de unge møder virkeligheden ved, at deres produkt kommer ud i offentligheden, i mødet med kunstnerne, og fordi de får indsigt i den proces, det er for eksempel at skrive en bog. Hvordan ser fremtiden ud for Hygge Factory? Børnekulturens Netværk og Københavns Kommunes Ungdomsskole har bevilget kroner hver over de næste tre år til tre kulturprojekter med unge i Hygge Factory. Det første projekt er essaysamlingen om unge og sorg. I 2013 skal vi indspille en plade, og i 2014 handler projektet om arkitektur og design. Derudover har udviklingspuljen fra Kulturstyrelsen (tidligere Styrelsen for Bibliotek og Medier, red.) bevilget 1,3 millioner kroner til to formidlingsprojekter, hvor Hygge Factory samarbejder med Københavns og Frederiksbergs hovedbiblioteker og 10 andre biblioteker i Norden. Her skal unge formidle kunst skabt af unge til andre unge. Bogen Det ser sort ud men det er det ikke! udkom 20. marts De unges essays er illustreret af forskellige kunstnere blandt andet Michael Kvium, Bjørn Nørgaard og japaneren Fumi Mini Nakamura. Læs mere på hyggefactory.org Marts 2012 Perspektiv 7

8 FORMANDENS leder Løntilskud en ordning fuld af dilemmaer Hvordan skal arbejdspladser og fagforeninger forholde sig til ledige i løntilskud? Det spørgsmål har været i fokus i de seneste måneder, og også i Bibliotekarforbundet oplever vi, at tillidsrepræsentanter og medlemmer har behov for at diskutere ordningen. For det er en ordning med mange dilemmaer. Ser man på ordningen med den lediges briller, kan et halvt eller et helt års job med løntilskud give netop de ekstra kompetencer og det ekstra fyld på CV et, der er adgangsbilletten til den faste stilling. Bliver man derimod ikke tilstrækkeligt udfordret på det, man allerede kan, og opbygger man ikke flere kompetencer undervejs, kan månederne i løntilskud opleves som decideret spild af værdifuld tid særligt nu hvor dagpengeperioden er sat ned til to år. Ser man på løntilskudsordningen fra de fastansatte medarbejderes side, så er der særligt mange på de offentlige arbejdspladser, der oplever, at de ledige i løntilskud stik imod lovens bogstav - erstatter ordinære ansættelser og bliver brugt til at lappe på besparelser. Det er naturligvis ikke acceptabelt, men uanset potentielle lovbrud på enkelte arbejdspladser er spørgsmålet fuldt af dilemmaer. På den ene side oplever mange, at de har travlt i hverdagen, og at den ekstra hjælp er mere end kærkommen, på den anden side kan man som fastansat medarbejder føle sig presset af dem, der så at sige arbejder»gratis«. Selvom loven dikterer et krav om merbeskæftigelse, der siger, at personer i løntilskud ikke må løse opgaver, Da of omnias der ellers aut hil ville imodis blive re løst destemquam af en fastansat, ipsande kan denne aut skelnen være enimusda mere commolorem end svær at opretholde lam aut utemqua i hverdagen. teniati Som ipiciam tillidsrepræsentant aciam sequis kan det remporio være særligt conse vanskeligt secabor ficil at magnias gøre rede estiasp for, om man overholder erspiciam adi dette ant krav, liam når lab opgaver id ut porehent. flyder over tid. Samtidig kan man Ciae inim frygte, atis at ipsa det doluptatur? vil medføre mindre Otatem fleksibilitet endus dolo for eum de ordinært ansatte ulpa que i voluptatiam, opgavefordelingen tes estiasp og -løsningen, erspiciam hvis adi der ant bliver liam sat for stive lab id hegnspæle ut porehent. op omkring opgaverne. I forlængelse heraf kan der også opstå et dilemma, fordi Ciae man inim på atis den ipsa ene doluptatur? side gerne vil Otatem give den endus ledige dolo nogle eum spændende ulpa que opgaver voluptatiam, og ekstra testibe god erfaring ruptionet med etur, i rygsækken. essi dolorem Der er et desværre fugiae as alt et for res høj utaquis blandt mosame de nyuddannede, nihil il idelignate og som quiam kollega nus. til disse føler mange et naturligt ansvar og en ledighed, især forpligtelse Ota niment til at autatenist fylde deres quasperume rygsæk med seque så mange dolorrum vise sten alibusam som muligt. il ipsam Men quis risikerer man samtidigt, exces erepelibus at man selv aute eller ducimus kollegerne aut imillanisint går glip af aut de spændende doluptatia prepelitiate opgaver, og reicto mister man den værdifulde quaspe velliam, forankring quia af quia udvikling nos at. i Ovidit organisationen, ped ullat labo. hvis det Rum er facepernam de ledige i løntilskud, quam der får udviklingsopgaverne? est, corrum accaepero quassequod quae nosa por atis eium nam lacepudi invent eumquaspis For Bibliotekarforbundet id ut Ciae inim er atis det ipsa væsentligt doluptatur? balancere Otatm debatten estiasp erspiciam om løntilskud adi ant mellem to lige liam vigtige lab id hensyn. ut porehent.ota Dels hensynet niment til autatenist de ledige, der quasperume skal have noget seque konstruktivt dolorrum alibusam i rygsækken, il ipsam quis og exces dels hensynet erepelibus til aute de fastansatte, ducimus aut der imillanisint hverken må aut føle doluptatia sig truet på deres og brugbart med jobsikkerhed prepelitiate eller reicto på quaspe deres faglige velliam, udvikling quia quia i lyset nos af at. de løntilskudsansatte. Vi anerkender naturligvis, Ovidit ped ullat de labo. medarbejdere, Rum facepernam der føler sig quam mest est, presset corrum på accaepero tid og opgaver, quassequod kritiserer os for ikke quae at nosa melde por helt atis klart eium ud. nam Men lacepudi ordningen invent består, eumquaspis og så længe id den ut Ciae ikke inim misbruges, atis ipsa må den bruges doluptatur? intelligent. Otatem Derfor endus må dolo rådet eum til både ulpa ledige, que voluptatiam, medarbejdere testibe og ledere ruptionet være etur, at lægge en klar essi strategi dolorem for, et hvordan quasperume man vil seque gøre dolorrum bedst brug alibusam af ordningen. il ipsam Som tibe ledig ruptionet kan du for eksempel etur, sørge essi for dolorem at få et et bredt fugiae og as brugbart et res utaquis netværk mosame udenfor organisationen, nihil il idelignate hvis quiam du allerede fra starten nus.dolorrum ved, at du alibusam ikke får il et ipsam fast job. dér, når tiden er gået. Som medarbejdere og ledere kan I kortlægge præcis hvilke opgaver, der er»til salg«i et job med løntilskud og hvilke, der skal være integreret i den faste medarbejderstab. Og så naturligvis: Sørg for at arbejdspladsen overholder lovgivningen. Det er til alles gavn. Pernille Drost pd@bf.dk 8 Perspektiv Marts 2012

9 ét klik TIL MERE END 900 BIBLIOTEKSPRODUKTER SHOP ONLINE BESTIL LOGIN PÅ SUNDSOUND.DK Hos Sund Sound finder du et kæmpe udvalg af biblioteksrelaterede produkter i høj kvalitet til konkurrencedygtige priser. Fra pladsbesparende CD/DVD-plastlommer over alle typer RFID- og EM-etiketter til professionelle discreparationsmaskiner samt meget mere. Og alle vores produkter kan let og hurtigt bestilles i webshoppen. Har du ikke allerede et personligt login, så bestil det i dag på SUND SOUND APS ENDRUP BYVEJ FREDENSBORG TLF Februar 2011 Perspektiv 9

10 overblik fra nettet perspektiv.bf.dk 1. marts ProQuest fortsætter digitalisering på Det Kongelige Bibliotek Det Kongelige Bibliotek forsætter i samarbejde med det engelske firma Proquest digitaliseringen af den ældre danske litteratur. I 2012 er det dansk, norsk og islandsk litteratur fra tallet, der står for tur. I alt titler. I 2013 er det bibliotekets inkunabler, det vil sige værker trykt før år 1501, der skal digitaliseres, sammen med særlige værker som Christian IV s danske bibel, danske og norske lov fra 1683 og 1687, de første islandske tryk og litteratur om trediveårskrigen. Arbejdet vil i følge Det Kongelige Bibliotek tage fire år og omfatte cirka en million sider om året. Der vil være adgang fra alle danske IP-adresser, mens udenlandske institutioner skal købe sig adgang via en licens. Læs mere på Det Kongelige Biblioteks hjemmeside.. Mønsted 27. februar Bibliotekarforbundet med i ACTA-debat Tanken bag ACTA-aftalen er, at den skal sikre, at rettighedshavere kan beskytte deres værker. Men kritikere mener, at ACTA krænker ytringsfriheden og informationsfriheden på internettet. 12 forskellige organisationer, heriblandt Bibliotekarforbundet, har indsendt høringssvar, som indgår i en åben høring, arrangeret af Dagbladet Information og P1-programmet Harddisken, om netop ACTA. ACTA-aftalen blev udformet af USA og Japan i 2006, men aftalen har medført massive protester. Også i EU er der flere og flere, der erklærer deres modstand mod aftalen, som skal til afstemning i EU-parlamentet i juni. Tanken bag aftalen er at stoppe ulovlig fildeling, men kritikere mener, at aftalen går for vidt og vil krænke både ytringsfriheden og privatlivets fred. I sit høringssvar skriver formand for Bibliotekarforbundet Pernille Drost blandt andet: - Jeg mener, at debatten bør give os anledning til at diskutere, om den danske og internationale lovgivning er rimelig, og om ikke hensynet til rettighedshavernes frygt for ulovlig fildeling og distribution i et digitalt samfund er kammet over. Skal immateriel ret bruges til at fastholde analoge forretningsmodeller i en digital verden? Lerche 24. februar KL og Kulturministeriet enige om Danskernes Digitale Bibliotek KL og Kulturminister Uffe Elbæk er blevet enige om at etablere Danskernes Digitale Bibliotek. Det bliver op til den enkelte kommune, om man vil tilslutte sig. Med aftalen er det slået fast, at Danskernes Digitale Bibliotek skal have en fælles infrastruktur, et indkøbssamarbejde og en organisatorisk ramme for samarbejdet bestående af en styregruppe, en koordinationsgruppe samt et sekretariat. I et notat gennemgås anbefalingerne fra den rapport, som styregruppen og arbejdsgruppen for Danskernes Digitale Bibliotek har afsluttet her i foråret Blandt andet anbefales det, at Danskernes Digitale Bibliotek etableres som et forpligtende fællesskab mellem kommunerne og staten. Der etableres en central CMS-løsning, men der er mulighed for, at kommuner vælger at have en lokal løsning. Den centrale indkøbsaftale skal i følge anbefalingerne fra rapporten tilrettelægges i samarbejde med bibliotekerne og på baggrund af erfaringerne med brugernes efterspørgsel og behov. Det forventes, at de løbende driftsudgifter vil blive på 44,5 millioner kroner. Læs mere om aftalen på Kulturministeriets hjemmeside. 24. februar Jens Thorhauge stopper som direktør Områdedirektør i Kulturstyrelsen, tidligere direktør for Styrelsen for Bibliotek og Medier, Jens Thorhauge forlader sin stilling med udgangen af april. Efter 15 år som direktør i først Biblioteksstyrelsen, så Styrelsen for Bibliotek og Medier og senest som områdedirektør i Kulturstyrelsen har Jens Thorhauge valgt at sige stop. Der vil dog ikke være tale om, at Jens Thorhauge, der er 66 år, vælger at lade sig pensionere fuldstændig. - Jeg vil stadig være til rådighed og udføre konsulentarbejde, for der er masser af arbejde tilbage i mig, konstaterer han. Der er afskedsreception 17. april. 23. februar Perspektiv får ny redaktør Lerche Lerche Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse ansatte på sit bestyrelsesmøde den 22. februar Anette Lerche som ansvarshavende redaktør af fagmagasinet Perspektiv. Hun har været konstitueret redaktør siden december 2011 og har været ansat på redaktionen siden november 2003, først som journalist og siden som koordinerende journalist med ansvar for bladets daglige drift og udvikling. Anette Lerche er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i Redaktionen vil fremover bestå af redaktør Anette Lerche, journalist Sabrine Mønsted og stu- dentermedhjælp Laura Kjestrup Nielsen. Samtidig har Bibliotekarforbundet gennemført en organisationsændring således, at der er etableret en kommunikationsenhed, og Anette Lerche er også ansat som kommunikationschef med ansvar for forbundets kommunikation udadtil. Perspektiv udkommer 11 gange om året. Lerche 16. februar Biblioteket formidler digitale bøger til pendlerne Køge Bibliotekerne har udstillet omkring 80 bogforsider på Borup Station. Nu er det op til pendlerne at scanne QR-koden på bogforsiden og få litteratur til togrejsen, og især mændene og de unge har benyttet sig af muligheden. Kampagnen kalder de BIB TO GO. DSB har med glæde stillet et læskur i glas til rådighed for Køge Bibliotekernes projekt, der er inspireret af den engelske supermarkedsgigant Tesco, der i Korea har ophængt plakater med fotografier af varerne på supermarkedshylderne på metrostationerne, hvor travle koreanere kunne scanne de varer, de gerne ville købe og få dem bragt hjem. QR-koderne på bogforsiderne på Borup Station skal ikke alene minde pendlerne om bibliotekets mange virtuelle tilbud. De skal også synliggøre og markedsføre biblioteket generelt og samtidig ramme nogle af de målgrupper, som biblioteket pr. tradition har allersværest ved at få fat i. Nemlig mænd mellem 35 og 50 år samt de unge. Køge Bibliotekerne har brugerdreven innovation som indsatsområde i 2012, med mobilformidling og -service som et underliggende indsatsområde. Der er planlagt flere tiltag i løbet af året. Lerche 10 Perspektiv Marts 2012

11 På disse sider får du et udpluk af de nyheder, der er blevet bragt på perspektiv.bf.dk 14. februar IVA satser på samarbejde med KU Senest i 2016 flytter IVA i København fra sine vante omgivelser på Birketinget 6 for i stedet at dele bygninger med Københavns Universitet. Nærmere bestemt er det lokaler på Søndre Campus, i den bygning, der kaldes KUA3, der skal huse kommende studerende i informationsvidenskab og kulturformidling. Det er dog ikke kun fysisk, at IVA og KU kommer til at blive tættere. Også omkring samarbejdet er IVA s og KU s ledelse i dialog. På IVA s studienet skriver IVA:»Ledelsen har holdt et første møde med KU s øverste ledelse, og vi vil i den nærmeste tid analysere de forskellige muligheder. Et udvidet samarbejde kan antage mange modeller inden for et kontinuum gående fra samarbejde aftalt på institutniveau mellem selvstændige parter, til at IVA bliver en egentlig enhed på KU. Vi har ikke endnu en foretrukken model og vil bruge processen til at afsøge mulighederne og sætte ord på, hvilke fordele og ulemper, der er for IVA ved de forskellige modeller. Tidsplanen for at afsøge mulighederne for et samarbejde forventes afsluttet inden sommerferien.«medarbejderne har også modtaget en skrivelse fra rektor, der blandt andet understeger, at medarbejdernes jobsikkerhed er meget vigtig, ligesom samarbejdet mellem IVA i København og Aalborg ønskes bevaret. 8. februar Kunst skal være, hvor vi er Imponerende kunstværker skal ikke kun hænge på et museum. Foreningen Kunst på arbejdspladsen leverer skiftede kunstudstillinger til alle arbejdspladser - også bibliotekerne. Kunst på arbejdspladsen (kpa) blev stiftet tilbage i 1954 med Louisianas grundlægger Knud W. Jensen som formand. Siden er foreningens beholdning af kunst vokset til værker med kunst fra 1950 erne og frem til i dag med navne som Henry Heerup, Mikael Kvium og Albert Mertz i forening med en masse nye kunstnere. Foreningen er nonprofit, og en udstilling bestående af 20 værker koster kroner for grafik og kroner for originale malerier. Læs mere om foreningen på Del Din Viden eller på Mønsted Mønsted Marts 2012 Perspektiv 11

12 Entreprenørskab Business as UNusual Entreprenørskab er en kompetence, der bliver mere og mere efterspurgt. Det at kunne sætte noget i gang, forandre, binde fagligheder sammen og skabe værdi i samspil med andre. På IVA eksperimenterer underviserne med at væve entreprenørskab ind i fagene. Tekst Sabrine Mønsted Innovativ, iderig og handlekraftig. Entreprenørskab er en samlet betegnelse for mange af de kompetencer, der er efterspurgte på arbejdsmarkedet i dag.»business as usual«kommer man nemlig ikke langt med, mener lektor på Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA), Michael Kristiansson. Han underviser studerende i entreprenørskab og er medforfatter til antologien Entreprenørskabsundervisning. Kort fortalt handler entreprenørskab i sin moderne form om at finde nye muligheder, turde gøre noget andet, prøve grænser af og skabe nye arbejdsstrukturer. Michael Kristiansson ser det som en drivkraft, der gennemsyrer alle dele af arbejdsmarkedet blandt andet med informationsteknologiens muligheder som løftestang. Man taler også om socialt entreprenørskab, der er skabelsen af social værdi gennem innovation inden for eksempelvis kulturlivet, eller udviklingsprojekter rettet mod den tredje verden. Øv dig i at have en mening På IVA er man så småt ved at tage entreprenørskab til sig og eksperimenterer med undervisning, der skal lære de studerende de lidt svært håndgribelige kompetencer. Første kursus blev udbudt i I skolen får vi kvalifikationer i konkret fagligt stof, på universitetet lærer vi at forske og at tilegne os viden. Undervisningen i entreprenørskab tager det et skridt videre og øver ens kompetencer Entreprenørskab på IVA 2010: Første kursus i entreprenørskab på kandidatuddannelsen: Udover teori kom de studerende i praktik i en virksomhed. 2011: Entreprenørskab bliver et element af IVA s øvrige fag som Formidling og Knowledge Management og på den internationale kandidatuddannelse tilbydes Experimental entrepreneurship: theory and praxis. Læs mere i antologien Entreprenørskabsundervisning i at skabe relationer, danne sig meninger og handle gennem egen kraft og sammen med andre samt skabe forandring, forklarer Michael Kristiansson. På Harvard University i USA tilbyder de for eksempel kurser i entreprenørskab, hvor de studerende bliver sendt ud i katastrofeområder, hvor de skal finde på kreative, hurtige løsninger og samarbejde på tværs af deres fagligheder. Én plus én giver tre Og det at sætte sin egen faglighed i spil er en af grundstenene i entreprenørskab. Michael Kristiansson giver et eksempel med en virksomhed, der producerer mobiltelefoner. For at vinde markedet med en ny telefon, er en dygtig ingeniør ikke nok, der er også brug for antropologer, sociologer, almindelige brugere med flere for at ramme rigtigt. - Det er godt nok at være nørd, men der skal være strukturer, der relaterer nørderne til hinanden, så det samlede resultat rækker ud over den enkeltes faglighed, siger Michael Kristiansson. Han er ikke i tvivl om, at det er kompetencer, der vil blive mere og mere efterspurgte. I 2011 blev entreprenørskab gjort til et element i andre fag på IVA, blandt andet i Formidling og Knowledge Management. - Målet er blandt andet at lade de redskaber, som entreprenørskabsundervisningen giver, sive ud til alle fag på IVA, for entreprenørskab kan forstås som en måde at tænke og handle på. Men det kan også ses som en samfundsmæssig drivkraft, som det er nyttigt at forstå i forhold til ens faglighed, fordi entreprenørskab har det med at forandre det, som det kommer i berøring med. Så entreprenørskab er også et studieobjekt i sig selv. Og vi skal finde en måde at gøre det på i vores faglige kontekst, siger Michael Kristiansson. 12 Perspektiv Marts 2012

13 Spilogmedier * dk DOWNLÅN SPIL OG PROGRAMMER FRA BIBLIOTEKET Tilslut jer Spilogmedier.dk og vær klar når vi i løbet af foråret får mange store spiltitler Giv brugere adgang til computerspil og pc-programmer hjemmefra. Spilogmedier indeholder kommercielle titler, mere nicheprægede titler, independent games og sprogprogrammer. Spilogmedier retter sig både mod børn, unge og voksne. Spil og programmer downlånes til brugerens pc. Alle spil og programmer er krypterede og kopisikrede. Efter aktivering, har brugeren ubegrænset adgang til spillet/ programmet i 2-7 dage på det samme lån fra den pc, hvorfra det er aktiveret. Hold styr på økonomien I Spilogmediers Forbrugsstyring definerer I antal udlån pr. bruger og månedligt budget. Så holder forbrugsstyringen styr på resten. I kan dagligt følge forbruget og ændre det beløb, der er afsat til downlån af spil og programmer. Gratis tilslutning og PR Tilslutning til Spilogmedier er gratis under forudsætning af indgåelse af en tilslutningsaftale mellem biblioteket og DBC. Kontakt for tilslutningsaftale. I aftalen indgår, at I får Spilogmediers PR materialer til uddeling og eksponering på biblioteket og på nettet. Flere titler og mere online...letter presset på det fysiske udlån. Alt hvad brugeren behøver for at downlåne spil og programmer er brugernummer og pinkode til biblioteket. Besøg Spilogmedier.dk og se Danmarkskort over tilsluttede biblioteker under Om os. Læs mere på dbc.dk Produkter Spilogmedier VEJE TIL VIDEN DBC A/S Tempovej Ballerup Tlf.: Mail: dbc@dbc.dk Januar 2012 Perspektiv 13

14 Ledighed Ledig og hvad så? Antallet af ledige stiger, mens der er få job at søge. Perspektiv sætter i dette tema fokus på de ledige og deres personlige historier. Mød tre dimittender fra IVA, én der blev fyret og to kvinder, der stod uden for arbejdsmarkedet i flere år. 14 Perspektiv Marts 2012

15 Nyuddannet - men intet job. Det er virkeligheden for de tre kvindelige dimittender, der har ventet på at få foden inden for arbejdsmarkedet siden sommeren Længst til venstre står John Fuglø, som i Perspektiv fortæller om den oktoberdag, hvor han blev fyret. Perspektiv 15

16 Ledighed Tillykke med din titel Køen til arbejdsmarkedet starter her. Tekst Anette Lerche Foto Jakob Boserup N Når festrusen over at have afleveret sit speciale afløses af hverdagens tømmermænd, så er ledighed en realitet for mange nyuddannede. Perspektiv har sat tre ledige dimittender i stævne. Mette Kjær Ovesen, Stine Lian Olsen og Bonnie Ranvild. Alle tre har været ledige siden sommeren Om at være nyuddannet og håbe på et job: Bonnie: Da jeg blev bachelor i Litteraturvidenskab og Kulturformidling i 2007, var der masser af job at få, selv om jeg havde læst et lidt snævert fag. Men da jeg startede på kandidatdelen på IVA i 2009, så var krisen der. Mette: Jeg vidste godt, at der var stigende ledighed, men jeg var stadig forhåbningsfuld. Jeg var klar og nyuddannet, og jeg stod med hele pakken, så selvfølgelig var jeg optimistisk. Men da vi nåede januar 2012, blev jeg ramt af lidt panik. For nu er der ikke så lang tid til, at der kommer et nyt dimittendhold fra IVA, og så er vi ikke længere dem med den nyeste uddannelse. Stine: Da jeg fik studiejob på Sundby Bibliotek, tænkte jeg, at det ville blive til en fuldtidsstilling en dag. Men jo mere jeg arbejdede der, jo mere forstod jeg, hvad man mente med ansættelsesstop. Mette: Det kræver omstilling at acceptere, at vi er nyuddannede og alligevel allerede skal til at dygtiggøre os yderligere. Om ledighedssystemet: Bonnie: Jeg er ledig under 30 år, så jeg har skullet være hurtig du kan kun gå ledig tre måneder, så skal du i aktivering, så jeg fik planlagt et seksugers kursus i webkommunikation. A- kassen er rigtig god, men den anden aktør, jeg hører under, er virkelig dårlig. Stine: Min anden aktør er helt vild god jeg får tilbud om coaching og videreuddannelse, og jeg begynder snart på et projektlederkursus. Bonnie: Ja, det er ikke for at tale grimt om det, men på et introduktionsforløb for akademikere under 30 år, som jeg var med til, gik spørgsmålene for eksempel på, om vi kendte LinkedIn tænk, at der er folk, der scorer penge på det. Mette: Jeg er selv gået i gang med en ide. Jeg var på et jobsøgningskursus, som Bibliotekarforbundet holdt sammen med Kommunikation og Sprog, og der var én pige, som havde lavet radio og arbejdet i ældreplejen. Da jeg hørte om det, hun havde lavet, fik det mig til at tænke over, hvordan Bogen Kommerordningen kunne udvikles, så jeg tog kontakt til hende for at høre, om hun ville være med til at udvikle et projekt. Om drømmejobbet Stine: Musikbibliotekar på et rockmuseum men der er kun to i Norden. Mette: Folkebibliotekar med udviklingsarbejde Bonnie: Jeg har ikke et specifikt drømmejob, men jeg har 16 Perspektiv Marts 2012

17 noget, jeg gerne vil nå inden for de næste 15 til 20 år. Det er et job i forlagsbranchen, og selv om jeg egentlig ikke har villet en klassisk bibliotekarstilling, så vil jeg gerne på Det Kongelige Bibliotek som kulturformidler. Så drømmejobbet er snarere bestemte brancher eller arbejdspladser. Jeg vil nok også læse videre, enten en master eller en ph.d. Stine Lian Olsen, 30 år: Blev cand.scient.bibl. i Stine Lian Olsen er født og opvokset i Norge og har der læst litteraturvidenskab og engelsk ved NTNU i Trondheim, inden hun valgte at læse på IVA i Danmark, fordi København var drømmebyen, og fordi den danske uddannelse i modsætning til den norske bibliotekaruddannelse har universitetsstatus. Hun har haft studiejob på Sundby Bibliotek og SFI Campbell (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd), og drømmer om et job som musikbibliotekar. Om omgivelsernes reaktion på arbejdsløshed Stine: Det er ikke pinligt at være arbejdsløs min kæreste var ledig ni måneder, før han fik et job. Bonnie: Der er dage, hvor jeg bare har siddet alene, og så gælder det om ikke at overfalde min kæreste, der har været på arbejde, og stille for mange spørgsmål om hans dag. Jeg skal holde mig selv i gang. Mette: Familie og venner bakker én op, men er samtidig undrende over, hvorfor jeg ikke er kommet i job, for de synes jo, at jeg har meget at byde på. Om at få afslag Mette: Det er frustrerende ikke engang at komme til samtale. Jeg har ringet for at få feedback på mine ansøgninger, og de er meget søde, men siger for eksempel»vi synes, at du har gode ideer, men vi har valgt en generalist«. Stine: Jeg har søgt mange stillinger uopfordret, jeg har måske søgt 100 job og været til én samtale. Det har bare været nej på nej på nej. Det er svært at holde gejsten. Mette: Du har ingen dialog, du har ingen ide om, hvordan det går, når din ansøgning er sendt af sted. Bonnie: Det giver et boost bare at komme til samtale. For du kommer i tvivl om, hvorfor du ikke kommer til samtaler. Er der noget galt med min ansøgning eller mit CV? Om at bevare motivationen Mette: Efter et afslag, så gælder det om at tænke kreativt, og min projektide er med til at holde mig i gang, men det er svært, for det er hele tiden dig selv, der skal holde dig i gang. Stine:»Åh, nu kan jeg ikke mere den her uge«. Sådan kan jeg godt tænke, men det kommer i bølger, og så får jeg alligevel ny energi ugen efter. Perspektiv 17

18 Ledighed Bonnie: Der er gode dage, hvor jeg tænker»yes, det her job, det får jeg«. Og så er der andre dage, hvor jeg føler mig inkompetent. Det er positivt at komme på kurser, hvor du møder andre med erfaring, du kan bruge. De sociale medier er også vigtige, og når jeg kan se, at der er en anden, der får et job, så bliver jeg glad. Om at være misundelig på dem, der får arbejde Mette: Vi er et lille felt. Bonnie: Vi søger de samme job og hvem bliver kaldt til samtale? Mette: Det er selvfølgelig lidt ambivalent. Stine: Man bliver både glad på deres vegne og skuffet på sine egne. Bonnie: Men vi er gode til at hjælpe hinanden. Om økonomien som arbejdsløs Bonnie: Det er meget som at være studerende. Stine: Men jeg måtte flytte fra min studiebolig, så udgifterne til husleje steg, og alle rabatterne er væk. Mette: Som familie bliver vi nødt til at udskyde nogle planer, for eksempel en større lejlighed. Bonnie Ranvild, 27 år: Blev cand.scient.bibl. i 2011, og hun har desuden en bachelor i litteraturvidenskab og kulturformidling. Under sin studietid på IVA har hun haft studiejob på Gyldendals forlag. Privat bor hun sammen med sin kæreste. Bonnie startede 1. februar i et job med løntilskud på Det Kongelige Bibliotek. Stillingen udløber med udgangen af juli. Gode råd til ledige: Hold struktur på din dag Kend dine rettigheder og benyt dig af de tilbud, du kan Hold kroppen og hovedet sundt Brug dit netværk og hjælp andre Gå til faglige arrangementer og sæt dig for at få mindst to gode råd eller kontakter med hjem. Brug Bibliotekarjob.dk, jobmail og vikariatmail (se mere på bf.dk) Brug de sociale medier til at tegne et professionelt billede af dig. Om det stressende ved at være ledig Mette: Det er et pres, for jeg føler, at jeg skal holde mig i gang. Jeg får ikke læst al den skønlitteratur, jeg planlagde, for så får jeg dårlig samvittighed. Bonnie: Ja, der er stress, men det er mental stress over, at nu må der godt snart ske noget. Og så føler jeg, at jeg har enormt travlt jeg stresser over, at jeg skal skrive ansøgninger og læse jobannoncer reelt tager det jo ikke så lang tid, men det stresser og giver følelsen af, at du har travlt. Stine: Jeg kom fra specialet, hvor jeg jo reelt havde travlt, men alligevel så har jeg nu en følelse af, at jeg har for travlt til at læse en bog. Jeg kan huske, at under specialet sagde jeg, at jeg ikke ville have travlt med at få et arbejde, men den første måned var alligevel forfærdelig, du er hele tiden koblet op på ansøgninger. Bonnie: Det er lettere at håndtere stress, hvis du arbejder på et kontor, hvor du kan gå hjem og holde fri. Jeg burde gå på biblioteket og skrive mine ansøgninger, så jeg ikke kan gå derhjemme i nattøj med fedtet hår og skrive ansøgninger. Stine: Der er dage, hvor du godt kan gå i nattøj hele dagen. Bonnie: Og føle, at du burde gøre rent og tage opvasken. Om at sælge sig selv Mette: Jeg var på jobsøgningskursus hos Bibliotekarforbundet. Der var stor forskel på de ansøgninger, jeg skrev før og efter det kursus. Men generelt kommer vi jo fra et fag, hvor vi godt kan formidle og skrive. Bonnie: Du kan forberede dig nok så meget, men du ved ikke, hvad de vil spørge om til en samtale. Mette: Man sætter sig op til den, man er dødmotiveret. Der er ikke så mange samtaler, så man er overklar. Se mere på bf.dk 18 Perspektiv Marts 2012

19 Bonnie: Og man skal huske, at selv om man skal sælge sig selv, så skal man også lytte og være anerkendende. Om at turde søge job, hvor man ikke kan det hele Stine: Jeg kan godt tænke, jeg mangler det og det, så jeg passer nok ikke ind. Men måske burde jeg bare prøve. Bonnie: Jeg søger bare. Hvis man får et job, hvor man kan det hele, så bliver man der vel ikke i længden, hvis man ikke bliver udfordret. Mette: Jeg søger også de jobs, hvor jeg ikke kan det hele. Så nedtoner jeg det, jeg ikke kan, og skruer op for det andet. Om at have en plan B klar Bonnie: Nu skal jeg i et halvt års job med løntilskud på Det Kongelige Bibliotek, men har jeg ikke fået noget job derefter, så overvejer jeg at blive underviser på VUC eller noget andet voksenuddannelse. Men det er også belastende at have den plan B og ikke bare kunne glæde sig til et halvt års arbejde et sted, jeg rigtig gerne vil arbejde. Mette Kjær Ovesen, 31 år: Blev cand.scient.bibl. i 2011 og har desuden en toårig designteknologiuddannelse. Hun drømmer om et job på et folkebibliotek, men har som studerende hovedsageligt haft job på forskningsbiblioteker. Hun arbejder lige nu med en projektide om at udvide bibliotekets service omkring Bogen Kommer, således at bogpakkerne skal afleveres af frivillige biblioteksvenner. Samtidig håber hun at kunne udvikle et digitalt nyhedsbrev, som kan holde brugerne af Bogen Kommer orienteret om kulturelle tilbud i lokalområdet. Mette Kjær Ovesen er gift og har en datter på to år. Hun startede 1. marts i praktik hos Roskilde Bibliotek omkring projektet»biblioteksvenner«. Mette: Jeg har ikke nogen plan B endnu jeg har heller ikke søgt stillinger med løntilskud. Om et par måneder begynder jeg på det, og så har jeg min projektide. Stine: Jeg er lidt bange for at gå uden for mit felt. Men på et tidspunkt så skruer jeg vel forventningerne lidt ned og ser på enten en administrativ stilling eller ser mod Norge, hvor der er flere job. Bonnie: Vi skal også huske, at der er muligheder i vores fag. Det er ikke som grafiske designere eller arkitekter, der får at vide, at der bare ikke er noget arbejde til dem. Der er job at søge for os så sort er det heller ikke. Stine: Det er også det, de siger hos A-kassen og jobcentrene. Slap af, det skal nok gå. Du har de kompetencer, der kræves, og du har erfaring. Du får et job. Mette: Men vi sidder alle tre og vil noget med kulturformidling, og jeg tror, at dem, der er mere tekniske fra IVA, har lettere ved at få job end os, der vil den klassiske formidling. Fakta om ledighed danskere er ledige - hvilket svarer til godt seks procent af arbejdsstyrken. Den gennemsnitlige bibliotekarledighed var i december på 5,6 procent. Det tilsvarende tal for den generelle akademikerledighed er ifølge Akademikernes Centralorganisations statistik på 4,5 procent. Ledighed giver stress. Ugebrevet A4 påviste i januar i en undersøgelse foretaget af Analyse Danmark, at næsten halvdelen af alle ledige føler sig stressede, og at to ud af tre ledige har følt sig stresset inden for den sidste måned. Ledigheden for nyuddannede bibliotekarer og cand. scient.bibl er var på 44,4 procent i december Det svarer til 26 ledige dimittender. Tallet for måneden før viser dog heldigvis, at der hele tiden er dimittender, der kommer i arbejde. For i november var der 38 ledige dimittender. Nyuddannede unge, der går direkte ud i ledighed, har større risiko for også at være arbejdsløse syv år efter, viser en undersøgelse foretaget af Djøf og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i november Marts 2012 Perspektiv 19

20 Ledighed Fyring banede vejen til drømmejobbet 39-årige John Fuglø blev fyret, men har fået arbejde igen endda i det, som han betegner som ønskejobbet. M Mandag den 24. oktober 2011, mens John Fuglø sad alene og spiste frokost, kom hans chef:»john, der er noget, jeg vil snakke om«, sagde han, og John Fugløs svar kom prompte.»jeg er blevet fyret ik?«inden John Fuglø blev uddannet bibliotekar DB i 2005, havde han arbejdet med lidt af hvert, men især som pædagogmedhjælper. Ligesom for mange andre var tanken om at blive bibliotekar opstået af kærlighed til litteratur, og undervejs i studiet valgte John Fuglø konsekvent fag omkring børn, kultur og litteratur. - Alle gik og sagde, at jeg ville blive den første fra holdet, der fik job som børnebibliotekar. Men de første job, jeg søgte, fik jeg ikke og efter et par måneder tog jeg et kursus som sikkerhedsvagt. På det tidspunkt blev John Fuglø ringet op af Biblioteksmedier, og det blev hans John Fugløs tre råd: 1. Fokuser på de ting i dit liv, som har værdi, så du undgår at synke ned i det dybe hul, hvor du tænker, at du er håbløs og ikke duer til noget. 2. Sænk ambitionsniveauet dit talent er ikke spildt, for du kan bruge det et andet sted. Hvis du ikke kan få lov til som professionel at lave det, du vil, så engager dig i frivilligt arbejde. 3. Vær dig selv til jobsamtalen. arbejdsplads i de næste seks år og tre måneder, hvor han blandt andet blev ansvarlig for deres film og spil. Altså lige til den mandag i oktober, hvor han blev fyret. Krisen havde ikke toppet - Jeg vidste godt, at jeg var i farezonen, fordi der var to afdelinger, der skulle slås sammen. Jeg havde fem måneders opsigelse, men jeg blev fritstillet med det samme, og reelt var jeg ret meget på røven. Jeg er gift og har tre børn, og vores økonomi ville ikke kunne holde til, at jeg kom på dagpenge. Så jeg skulle have et job hurtigt. - Min første tanke var nok, at så har jeg også prøvet det at blive fyret, og der kom ikke rigtigt nogen større reaktion. Økonomien pressede mig, men jeg tror, at det hjalp mig, at jeg egentlig havde lagt meget lidt af min identitet i mit arbejde. Jeg passede det selvfølgelig samvittighedsfuldt, men mit liv var også meget fyldt af det frivillige arbejde, jeg lavede med unge. Det, at skulle fortælle omgivelserne, at han var blevet fyret, oplevede John Fuglø ikke som særlig slemt, men han kunne mærke, at omgivelserne var bekymrede. - Det, der skræmte mig mest, var nok, at folk sagde, at krisen ikke havde toppet endnu, og at jeg havde en kollega, der var blevet fyret og efter et år stadig ikke havde fået arbejde. Ingen erfaring, masser af motivation Allerede i december var John Fuglø i gang med at skaffe sig et job som vagt. Han havde allerede uddannelsen, og han fik arbejde næsten med det samme. Samtidig søgte han selvfølgelig bibliotekarjob, og blandt andet søgte han en stilling som børnebibliotekar i Gentofte, hvor han kom til samtale. Han mødte op til samtalen uden reel erfaring som folkebibliotekar og med en uddannelse, der allerede var seks år gammel. Til gengæld var han motiveret. Endelig havde han chancen for at få arbejde inden for et felt, som han brændte for. - Jeg gav den hele armen, og samtalen gik godt. De vidste, hvem jeg var, og hvad jeg stod for. Stillingen i Gentofte handlede blandt andet om at etablere et samarbejde mellem skole og bibliotek for at fange en målgruppe, som bibliotekerne ikke har så godt fat i. John Fuglø fik stillingen og startede som børnebibliotekar i februar. 20 Perspektiv Marts 2012

21 For John Fuglø blev fyringen i sidste ende til en vej til drømmejobbet som børnebibliotekar. Der var ingen job at søge J - Jeg møder sjældent nogen, jeg har læst sammen med. Det var en stor årgang, og der var mange, der forlod faget. Jette Fugl blev uddannet i 1988 fra Danmarks Biblioteksskole. Hun var i slutningen af 20 erne, og drømmen var et job på et folkebibliotek; at sidde på et lokalbibliotek med nær kontakt til brugerne. Men det lykkedes ikke, og i stedet måtte hun stille sig op i en lang kø af ledige. - Der var ikke nogen job at søge hverken vikariater eller noget. Jeg var måske til to samtaler, og i stedet for tog jeg ufaglært arbejde for eksempel som sygehjælper. - Jeg troede aldrig, at jeg skulle få foden indenfor, og jeg var virkelig ked af det, for jeg kunne ikke se, hvad jeg skulle gøre for at få et arbejde som bibliotekar. Så jeg begyndte at tænke på, om jeg skulle tage en anden uddannelse. Men i 1991 tre år efter, at hun var blevet uddannet, fik Jette Fugl sit første job som bibliotekar. Det var i en privat virksomhed et syv måneders vikariat hvor virksomhedsejeren blandt andet solgte et softwareprogram, der gjorde det muligt at sende mails. Dengang mails stadig var noget nyt og forbeholdt de få. Da de syv måneder var gået, var Jette Fugl gravid, og da virksomheden havde svært ved at klare sig, var der ikke længere jobmuligheder i firmaet. I stedet gik Jette Fugl på barsel og passede sin datter. - Og så var jeg pludselig på vej ind i kategorien som langtidsledig, konstaterede Jette Fugl. Endelig kom der et job Men inden det nåede så vidt, kastede Arbejdsformidlingen en redningskrans til Jette Fugl. Det var i 1993, Marts 2012 Perspektiv 21

22 Ledighed hvor hun fik tilbudt en opgave på Landbohøjskolen, der skulle lægge to studiesamlinger sammen. - Det var kærlighed ved første blik. Opgaven var spændende, og det var bibliotekarisk arbejde. Stillingen var i første omgang på syv måneder, men den blev forlænget med tre måneder, og derefter fik jeg et projekt under sektorforskningen, Skov og Landskab under Miljø- og Energiministeriet, og i de næste fire år havde jeg en delt deltidsstilling med 16 timer hos Landbohøjskolen og 15 timer hos sektorforskningen. På den måde fik jeg rigtig mange kontakter. Efter fire år sagde Jette Fugl dog selv stop for et arbejdsliv, hvor hun havde to ansættelsessteder. Hun blev ansat på den daværende landbohøjskole, hvor hun blandt andet kom til at arbejde med bibliometri og var sekretær for forskningsudvalget. I en årrække var Jette Fugl projektansat, og det var først i 1999, at hun blev fastansat bibliotekar i første omgang i en stilling på 31 timer. - Projektansættelse er normalt i universitetsverdenen, så jeg har levet med hele tiden at skulle bevise min værdi, og det passer heldigvis til mit temperament. Men jeg synes også, at det passer til min faglighed. De redskaber, som vi har via vores uddannelse, gør det naturligt, fordi vi har styr på de praktiske bibliotekariske fagligheder. - Jeg tror, at det er godt at være lidt frygtløs og bare stole på sin uddannelse. Der er en fremtid i det her fag, selv om der er tider, hvor det er svært at tro på. Da jeg først fik arbejde, så sagde jeg i hvert fald til mig selv, at det var fandeme godt, at jeg ikke tog en anden uddannelse. Det her er lige det, jeg kan og vil. I dag er Jette Fugl fastansat på Det biovidenskabelige Fakultetsbibliotek ved Københavns Universitet og medlem af Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse. Længstlediglisten styrede alt J Jytte Dahl blev uddannet bibliotekar DB i Jeg tænkte, yes, det er fedt at være færdig. Men gud, hvad kan jeg egentlig? Jeg havde ikke haft studiejob på et bibliotek, så jeg følte mig til dels lidt blank. Og det lykkedes heller ikke for Jytte Dahl at få et arbejde. - Jeg gik ledig i to år uden, at der reelt skete noget som helst. Jeg var meget aktiv i BAU (Bibliotekarforbundets Arbejdsløshedsudvalg), og det var godt at have det faglige sammenhold, men der var også en fælles forståelse hos os om, at det var forræderisk at søge andre job end rene bibliotekarjob. Dengang fandtes»længst-ledig-listen«, som var en solidarisk liste, hvor de, der havde været længst ledige, havde ret til de vikariater, der blev slået op. Det var også via den liste, at Jytte Dahl fik sit første vikariat. Det udviklede sig til et vikariat på ti måneder på Køge Bibliotek. - Længst-Ledig-Listen var enormt solidarisk, og man skulle bare læne sig tilbage og vente længe nok, så blev det ens tur til at få et vikariat. Men det var en god ting, at alle fik en chance. Efter vikariatet i Køge fik Jytte Dahl tilbudt endnu et vikariat i Køge: - Men det sagde jeg nej til. Nu hvor jeg var kommet fra dimittendsats til fuld understøttelse, var det en andens tur, sådan fungerede listen. Den liste styrede alt, så jeg gik tilbage til arbejdsløshed. Men jeg var blevet mere aktiv af at have været i arbejde, og jeg blev tilkaldevikar og tog kurser. Tre et halvt år efter, jeg blev uddannet, blev jeg fastansat i Køge. Først som voksenbibliotekar, og i de næste 14 år prøvede jeg også at være tillidsrepræsentant, filialleder og meget andet. Så blev jeg Biblioteks- og Kulturchef i Solrød, indtil jeg i 2008 vendte tilbage til Køge som bibliotekschef 22 år efter, at jeg startede som vikar samme sted. 22 Perspektiv Marts 2012

23 DEFF-strategi: Bibliotekerne skal skabe vækst Tekst Anette Lerche V Virksomheder og offentlige institutioner skal have digital adgang til den viden i forskningsbibliotekernes databaser, som ellers hovedsageligt er forbeholdt studerende og ansatte på de videregående uddannelser. Derfor skal der sættes gang i forhandlinger med de store internationale forlag om, hvordan licenserne stilles til rådighed for en bredere skare via bibliotekerne. Det var en af de pointer, som formand for DEFF, Danmarks Elektroniske Fag og Forskningsbibliotek Mai Buch, administrerende direktør i Competencehouse, fremlagde, da hun den 8. marts præsenterede (DEFF) s strategi for de næste år. - Bibliotekerne skal stille værktøjer til rådighed for brugerne, og den viden skal så omsættes til nye ydelser, produkter med mere. Ny viden produceres med en stadigt voksende hastighed, og det skal virksomhederne være på højde med, sagde hun blandt andet. Kultur, inkludering og deltaking Nordic Library Conference 2012 Oslo, mai nordic2012 Digital andelsbevægelse Lanceringen af den nye strategi fik også nogle ord med på vejen fra kulturminister Uffe Elbæk. Han tegnede et billede af et Europa, hvor både arbejdspladser og forskning flytter til andre dele af verden, og for at vende den udvikling er der brug for kreativitet, understregede han. - Og det, I lancerer i dag, er en digital andelsbevægelse. Vi skal genopfinde os selv som samfund. Vi skal forstå, uddanne og samarbejde på nye måder. Det er en kæmpe udfordring, men vi har gjort det før. Dengang vi gik fra landbrugssamfund til industrisamfund, der opstod højskolebevægelsen, arbejderbevægelsen og andelsbevægelsen, og det er i den sammenhæng, jeg ser dette initiativ. Uffe Elbæk pegede på en løsningsmodel, hvor forlagene bliver overtalt til at give studerende adgang til forskningsbibliotekernes databaser i et til to år efter endt uddannelse til glæde for de virksomheder, der ansætter dem. Han understregede, at han ser så store muligheder i strategien, at han vil indlede drøftelser med ministrene fra andre relevante ministerier. Helt konkret pegede han på minister for forskning, innovation og videregående uddannelser Morten Østergaard samt børne- og undervisningsminister Christine Antorini. - Vi skal sammen overbevise de store internationale aktører om, at de skal se Danmark som et forsøgs- og testlaboratorium for nye vidensstrukturer og forretningsmodeller. Læs mere om DEFF s strategi på Artiklen blev bragt på den 9. marts. Marts 2012 Perspektiv 23