NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2014

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2014"

Transkript

1 NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2014 NOTAT NR I forhold til 2013 er der 6-12 procent lavere råprotein - men højere energikoncentration i vinterbyg, hvede, rug og triticale og lavere fosforkoncentration i vinterbyg og hvede. De analyserede kornarter er mindre værd pr. hkg til svinefoder i forhold til sidste år INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION SØNKE MØLLER OG NIELS MORTEN SLOTH UDGIVET: 2. OKTOBER 2014 Fagområde: Ernæring Sammendrag Råproteinkoncentrationen i vinterafgrøderne er faldet markant og energikoncentrationen heri er steget i forhold til sidste år. Fosforkoncentrationen er faldet i hvede og vinterbyg med henholdsvis fire og syv procent. Vurderet via foderblandingsoptimeringer til søer, smågrise og slagtesvin er de analyserede kornarter fra dette års høst i forhold til sidste års høst mindre værd pr. hkg til svinefoder. Det skyldes primært værdien af protein delvist kompenseret af værdien af energi for de fleste kornarters vedkommende. 1

2 Ændringerne i råprotein, energi og fosfor samt kornets værdi til svinefoder i forhold til sidste års høst er sammenfattet i nedenstående tabel. Ændringer i kornets indhold af råprotein, FEsv og fosfor i 2014 i forhold til korn fra høsten Ændring af Vinterbyg Vårbyg Hvede Rug Havre Triticale Råprotein, %-enheder -0,5-0,1-0,9-0,9-0,1-0,8 FEsv pr. 100 kg 1,1-0,9 2,4-1,8 3,0 FEso pr. 100 kg 1,2 0,1 0,9 1,9-0,8 2,8 Fosfor, g/kg -0,2 - -0,1-0,4 0,1 Værdi, kr. pr. hkg korn 1-1,70-1,10-4,20-1,80-2,40-1,40 Antal analyser Beskrivelsen af beregningerne ses i materiale- og metodeafsnittet Analyseværdierne for råprotein og energi i vinterafgrøderne betyder, at der i foderblandingerne skal tilsættes mere proteinfodermiddel og lidt mere fosfor (hvis der anvendes hvede og vinterbyg) for at undgå produktivitetstab. Koncentrationen af råprotein er faldet med ca. 0,1 procentenhed pr. år og koncentrationen af fosfor er faldet med ca. 0,035 g fosfor pr. kg pr. år siden 1988 i vinterbyg, vårbyg og hvede. Anbefalede niveauer til planlægningen af tilskuds- og mineralfodersortiment til næste fodringssæson ( ) ses i appendiks. Anbefalinger for antal analyser og anvendelse af egne analyseværdier i foderoptimering er beskrevet i særskilt afsnit i Manual for hjemmeblanding [4]. Koncentrationen af næringsstoffer i årets korn 2014 blev analyseret i vinterbyg, vårbyg, hvede (vinterhvede), rug, triticale og havre. Indsamlingen af alle kornprøverne foregik i samarbejde med syv forskellige foderstoffirmaer. Baggrund Korn udgør ca. 70 procent af dansk svinefoder og derfor er kendskab til kornets næringsindhold afgørende for en optimal sammensætning af svinefoderet. Videncenter for Svineproduktion har i en årrække indsamlet prøver af årets kornhøst i samarbejde med de lokale rådgivningskontorer. I 2013 deltog desuden syv foderstoffirmaer fordelt over landet. I 2014 er der alene indsamlet prøver fra disse syv forskellige foderstoffirmaer. Analyseresultaterne samles til et landsgennemsnit, som anvendes af foderstofbranchen til at tilpasse tilskudsfoder og mineralske foderblandinger, således at de passer bedst muligt til flest besætninger. Tallene bruges desuden af de lokale konsulenter til at sammensætte 2

3 foderblandinger i de tilfælde, hvor der ikke er analyser af egen høst. Resultaterne for råprotein, fosfor og energi anvendes endvidere af Fødevarestyrelsen i Husdyrgødningsbekendtgørelsen. Udviklingen i råprotein- og fosforkoncentration samt energi (FEsv) er vist i figur 1, 2 og 3. Figur 1. Udvikling i analyseret råprotein (procent i varen) i hvede, vårbyg og vinterbyg fra 1988 til Figur 2. Udvikling i analyseret fosfor (g pr. kg vare) i hvede, vårbyg og vinterbyg fra 1989 til

4 Figur 3. Udvikling i analyseret energi (FEsv pr. kg vare) i hvede, vårbyg og vinterbyg fra 2001 til Materiale og metode Prøver til årets kornanalyser blev indsamlet i samarbejde med syv foderstoffirmaer, der har samlet prøver af vinterbyg, vårbyg, hvede, rug, triticale og havre, som geografisk repræsenterede det meste af landet. Læsseprøver blev hældt i én spand med låg pr. kornart pr. foderstoffirma. Disse spande blev sendt til Forsøgsstation Grønhøj, hvor de blev neddelt til det forudbestemte antal prøver pr. kornart pr. foderstoffirma, hvorefter prøverne blev sendt til analyse. Det var planlagt at analysere 32 prøver for både vårbyg og hvede, 16 prøver for vinterbyg og rug og 8 prøver for triticale og havre. Halvdelen af prøverne blev analyseret for vand, råprotein, råfedt, råaske, EFOS-svin, EFOSi, calcium og fosfor. De øvrige blev analyseret for vand, råprotein og fosfor. Med denne metode til prøveindsamling kan variationen i næringsstofindhold mellem bedrifter ikke vurderes. Der beregnes et gennemsnit af de seneste tre års kornanalyser pr. kornart: Der tages et simpelt gennemsnit af de fundne gennemsnitsresultater for de enkelte år, f.eks. for 2012, 2013 og 2014, hvor alle tre år har samme vægt. Tallene præsenteres i appendiks som Gns for byg og hvede og som Flerårigt gennemsnit for rug, havre og triticale. 4

5 Aminosyrekoncentrationen i forhold til råprotein i byg og hvede beregnes i forhold til det analyserede råproteinindhold ved hjælp af lineære sammenhænge, der er forsøgsmæssigt bestemt [1] og [2]. Aminosyrekoncentrationen i forhold til råprotein i rug, havre og triticale er faste tabelværdier. Som en ekstra kvalitetssikring er der siden 2004 anvendt referenceprøver i hvert eneste analysebatch på laboratoriet under arbejdet med årets kornanalyser. Referenceprøverne af henholdsvis hvede og byg består af korrekt neddelte kopiprøver af et stort parti pr. kornart. Kopiprøverne er blevet analyseret på mange laboratorier, hvorefter der er taget et gennemsnit, der anvendes som et godt bud på facit for fremtidige analyser på samme prøve. Hvis der optræder statistisk sikre forskelle på de årlige analyser af referenceprøverne i forhold til deres facit -niveau, korrigeres alle prøver i forhold hertil. På denne måde sikres mod de niveauskred, der henover tid kan opleves på alle laboratorier. I vinteren blev der gennemført en stor ringanalyse på fire laboratorier på bl.a. korn [5]. Gennemsnittene herfra betragtes som meget sikre bud på sande værdier med de nutidige analysemetoder og udgør de nye referenceprøver på korn som afløsning for de første prøver. Kornets værdi i svinefoder med de nye analyser i forhold til sidste års analyser er blevet beregnet. Det er sket ved hjælp af forskel i skyggepriser fra foderblandingsoptimering til fire dyregrupper: Diegivende søer, drægtige søer, smågrise og slagtesvin. Disse forskelle blev vægtet med dyregruppernes andel på henholdsvis 10, 10, 18 og 62 procent af foderforbruget pr. produceret slagtesvin. Prisforudsætningerne pr. hkg var: Korn: 105 kr.; sojaskråfoder: 290 kr., vegetabilsk olie: 530 kr., monocalciumfosfat: 495 kr., frit lysin: kr., frit methionin: kr. og frit treonin: kr. Nogle centrale optimeringskrav ud over normerne til disse fire foderblandinger er angivet her: Foderblanding Foderenheder pr. hkg St. ford. råprotein, gram pr. foderenhed Minimumskrav til sum af byg og havre, % Diegivende Min. 106 Min Drægtige Maks. 103 Min Smågrise (9-30 kg) Min. 112 Maks Slagtesvin ( kg) Min. 106 Min Gennemsnit af optimalt niveau til UK og almindelig afregningssystem På baggrund af databasen med dette og tidligere års analyseresultater er der gennemført en lineær regression til undersøgelse af, om der er udviklingstendenser i energi-, protein- og fosforkoncentrationerne i vinterbyg, vårbyg og hvede med det formål, at komme med et anbefalet grundlag for planlægningen af tilskudsfodersortiment til næste fodringssæson ( ). 5

6 Resultater og diskussion Analyse af referenceprøver Referenceprøver af hvede og byg anvendes til at konstatere eventuelle niveauskred på laboratoriet. Hvede- og bygreferencerne indgik som ekstra kontrolprøve i alle de analysekørsler, der har produceret resultater til nærværende undersøgelse. Der ligger op til 55 bestemmelser af referenceprøver til baggrund for korrektion af årets analyseresultater, jf. tabel 1. Der korrigeres kun ved statistisk sikre forskelle. Der er ingen korrektion med hensyn til råfedt og calcium. Tabel 1. Korrektionsfaktorer til brug ved analyseresultater for korn analyseret hos Eurofins Steins Laboratorium i perioden juli til september Egenskab Korrektionsfaktorer ud fra gns. af byg- og hvedereferencerne Råprotein 0,997 Råaske 1,012 EFOS 1,009 EFOSi 1,008 Fosfor 1,034 Det er ikke usædvanligt at finde statistisk sikre niveauforskelle mellem laboratorier eller indenfor det enkelte laboratorium fra det ene år til det næste. Derfor anvendes ovennævnte korrektioner for at sikre, at de fundne forskelle fra år til år indenfor kornart ikke skyldes skift af laboratorium eller niveauskred på det samme laboratorium fra det ene år til det næste. I år blev der på de egenskaber der ses i tabel 1 fundet små, men statistisk sikre forskelle hos Eurofins i forhold til det forventede ud fra referenceprøverne, der stammer fra en stor ringanalyse på fire laboratorier, hvoraf Eurofins deltog som det ene laboratorium. Korrektionsfaktorerne, der udligner disse forskelle er vist i tabel 1, og er indregnet i de nye tabelværdier for høsten Uden korrektionen betyder det, at sammenligningen af næringsstofkoncentrationerne fra det ene år til det næste bliver mere unøjagtig. Korrektionsfaktorerne i tabel 1 viser, at Eurofins i perioden fra 1. juli 2014 til 26. september 2014 har fundet 0,3 procent mere protein og 3,4 procent mindre fosfor på kornreferencerne i forhold til de forventede værdier. Analyser af årets kornhøst Næringsstofkoncentrationen i årets korn 2014 blev analyseret i vinterbyg, vårbyg, hvede, rug, havre og triticale. Alle resultaterne fremgår af tabel 5-10 i appendiks. Desuden fremgår værdier for korn tilsat det kulhydratspaltende enzym xylanase hvis effekt indregnes på EFOSi [3]. Ændringerne i råprotein, energi og fosfor samt kornets værdi til svinefoder i forhold til sidste års høst er sammenfattet i tabel 2. 6

7 Tabel 2. Ændringer i kornets indhold af råprotein, FEsv og fosfor i 2014 i forhold til korn fra høsten Ændring af Vinterbyg Vårbyg Hvede Rug Havre Triticale Råprotein, %-enheder -0,5-0,1-0,9-0,9-0,1-0,8 FEsv pr. 100 kg 1,1-0,9 2,4-1,8 3,0 FEso pr. 100 kg 1,2 0,1 0,9 1,9-0,8 2,8 Fosfor, g/kg -0,2 - -0,1-0,4 0,1 Værdi, kr. pr. hkg korn -1,70-1,10-4,20-1,80-2,40-1,40 Antal analyser Der er analyseret det halve antal prøver til bestemmelse af energikoncentration. Råproteinkoncentrationen i vinterafgrøderne er faldet markant og energikoncentrationen heri er steget i forhold til sidste år. Fosforkoncentrationen er faldet i hvede og vinterbyg med henholdsvis fire og syv procent. Vurderet via foderblandingsoptimeringer til søer, smågrise og slagtesvin er de analyserede kornarter fra dette års høst i forhold til sidste års høst mindre værd pr. hkg til svinefoder. Det skyldes primært værdien af protein delvist kompenseret af værdien af energi for de fleste kornarters vedkommende. Analyseværdierne for råprotein og energi i vinterafgrøderne betyder, at der i foderblandingerne skal tilsættes mere proteinfodermiddel og lidt mere fosfor (hvis der anvendes hvede og vinterbyg) for at undgå produktivitetstab. Anbefalinger vedrørende brug af tabelværdierne Resultaterne fremgår af appendiks, tabel 5-10, for hver af de seks kornarter. Resultaterne er angivet basis 15 procent vand. Til sammenligning vises næringsindholdet fra 2013 korn samt gennemsnit af årene På baggrund af dette og tidligere års analyseresultater er der gennemført lineære regressioner, der viser, at der er statistisk sikre udviklingstendenser i protein- og fosforkoncentrationerne i vinterbyg, vårbyg og hvede. I figur 4 ses de beregnede tendenslinjer for råprotein sammen med de analyserede værdier for hvede, vårbyg og vinterbyg. 7

8 Figur 4. Udvikling i analyseret råprotein sammen med en beregnet trend for råprotein Koncentrationen af råprotein er faldet med ca. 0,1 procentenhed pr. år og koncentrationen af fosfor er faldet med ca. 0,035 g fosfor pr. kg pr. år siden Denne beregning af estimater for råprotein og fosfor i vinterbyg, vårbyg og hvede danner - sammen med de øvrige gennemsnit af analyser over flere år, der er vist i appendiks tabel 5 til 10 - baggrund for de anbefalede niveauer til optimeringerne ved planlægningen af tilskudsfodersortiment til næste fodringssæson ( ), som ses i appendiks tabel 11. Ved indtastning i optimeringsprogram skal FEsv, FEso, FK-råprotein og aminosyrer i procent af råprotein ikke indtastes, da de beregnes af programmet. Det anbefales at indtaste de øvrige værdier og teste på de beregnede værdier, om tallene er tastet rigtigt ind. Det anbefales enten at analysere eget korn til bestemmelse af vand, råprotein og fosfor eller anvende landsgennemsnitsværdierne. Anbefalinger for antal analyser og anvendelse af egne analyseværdier i foderoptimering er beskrevet i særskilt afsnit i Manual for hjemmeblanding [4]. Variationer i de analyserede kornprøver Af tabel 3 og 4 ses standardafvigelse og variationskoefficient for egenskaberne vand, FEsv, råprotein og fosfor i de analyserede kornarter samt i kornreferencerne. Beregningerne vedrørende FEsv, råprotein og fosfor er sket på resultater, der er omregnet til 15 procent vandindhold i varen. Standardafvigelsen viser, hvor den numeriske spredning er størst, mens variationskoefficienten (som er standardafvigelsen i procent af middelværdien) viser, hvor den procentvise spredning er størst. 8

9 Variation mellem kornprøverne skyldes en kombination af reelle forskelle i næringsindhold og usikkerhed i prøveudtagning og analyse. Årsagen til variation i kornreferencerne er analyseusikkerhed. Tabel 3. Beregnet standardafvigelse (spredning) på årets korn 2014 samt på referenceprøver af hvede og byg analyseret i Standardafvigelser Vinterbyg Vårbyg Hvede Rug Havre Triticale Hvedereferencreference Byg- Antal prøver, n FEsv pr. 100 kg 1,6 2,3 1,3 1,1 7,7 1,6 1,0 2,0 FEso pr. 100 kg 1,5 1,9 1,0 0,9 6,9 1,4 0,8 1,6 Antal prøver, n Råprotein, %-enh. 0,3 0,4 0,2 0,3 0,2 0,1 0,2 0,1 Fosfor, g pr. kg 0,1 0,2 0,2 0,2 0,1 0,2 0,2 0,2 Tabel 4. Variationskoefficienter (C.V., procent) på årets korn 2014 samt på referenceprøver af hvede og byg analyseret i Standardafvigelser Vinterbyg Vårbyg Hvede Rug Havre Triticale Hvedereferencreference Byg- Antal prøver, n FEsv pr. 100 kg 1,5 % 2,1 % 1,1 % 1,0 % 9,0 % 1,4 % 0,9 % 1,9 % FEso pr. 100 kg 1,4 % 1,8 % 0,9 % 0,8 % 7,8 % 1,2 % 0,7 % 1,6 % Antal prøver, n Råprotein, %-enh. 4 % 5 % 3 % 4 % 2 % 2 % 1,6 % 1,4 % Fosfor, g pr. kg 5 % 6 % 7 % 7 % 5 % 6 % 7,7 % 5,9 % Med hensyn til variationen i referenceprøverne (og dermed analyseusikkerheden i den aktuelle periode) var resultaterne på niveau med sidste år (2013), bortset fra energibestemmelsen i byg, som var behæftet med væsentligt højere usikkerhed i år. Med hensyn til variationen i kornet modtaget via foderstoffirmaerne var der mindre variation i råprotein- og fosforkoncentrationerne i forhold til 2013, hvor der også indgik prøver fra svineproducenter, hvilket er forventeligt, da prøverne pr. kornart pr. foderstofforretning blev samlet i én spand, som derefter blev neddelt til det ønskede antal prøver. 9

10 Konklusion Råproteinkoncentrationen i vinterafgrøderne er faldet markant og energikoncentrationen heri er steget i forhold til sidste år. Fosforkoncentrationen er faldet i hvede og vinterbyg med henholdsvis fire og syv procent. Analyseværdierne for råprotein og energi i vinterafgrøderne betyder, at der i foderblandingerne skal tilsættes mere proteinfodermiddel og lidt mere fosfor (hvis der anvendes hvede og vinterbyg) for at undgå produktivitetstab. Anbefalinger for antal analyser og anvendelse af egne analyseværdier i foderoptimering er beskrevet i særskilt afsnit i Manual for hjemmeblanding [4]. Koncentrationen af råprotein er faldet med ca. 0,1 procentenhed pr. år og koncentrationen af fosfor er faldet med ca. 0,035 g fosfor pr. kg pr. år siden Det anbefales, at værdierne i tabel 11 i appendiks anvendes til planlægning af næste sæsons tilskudsog mineralfodersortiment. Referencer [1] Tybirk, P., Sloth, N.M. (2007): Nye ligninger til beregning af aminosyreindhold i byg. Notat nr. 0717, Dansk Svineproduktion. [2] Christensen T.B., Tybirk, P., Sloth, N.M. (2011): Nye ligninger til beregning af aminosyreindholdet i hvede. Erfaring nr. 1102, Videncenter for Svineproduktion. [3] Hansen, C.F., Tybirk, P., Boisen, S. (2007): Enzymprodukters effekt på EFOSi-analysen. Notat nr Dansk Svineproduktion. [4] Vils, E., Bruun, T.S., Nielsen, T., Korneliussen, J., Callesen, J., Nielsen, P.M. (2013): Manual for hjemmeblanding, H16 - Kend kornet - analysestrategi, Videncenter for Svineproduktion. [5] Sloth, N.M., Tybirk, P. (2012): Anbefalede tabelværdier for korn til planlægning af nyt tilskuds- og mineralfodersortiment. Notat nr. 1211, Videncenter for Svineproduktion. Deltagere En stor tak til de deltagende foderstoffirmaer for indsamling af kornprøver, der blev leveret af Hedegaard Agro (Nordjylland), Danish Agro (Fyn), DLG (Sjælland og østlige øer), Hornsyld Købmandsgaard (Østjylland), Mollerup Mølle (Nordvestjylland), Vestjyllands Andel (Vestjylland) og Brdr. Ewers (Sønderjylland). 10

11 Neddeling af prøver modtaget fra foderstoffirmaer er udført af tekniker Henry Kousgaard Aalbæk og Per Mark Hagelskjær. Analyser er foretaget af Eurofins Steins Laboratorium A/S, Vejen afdeling. Afprøvning nr.: 407 Aktivitets nr //NJK// 11

12 Appendiks Tabel 5. Vinterbyg - indhold af næringsstoffer Anbefaling ved indtastning i optimeringsprogram: FEsv, FEso, FK råprotein og aminosyrer i procent af råprotein skal ikke indtastes, da de beregnes af programmet. Det anbefales at indtaste de øvrige værdier og teste på de beregnede værdier, om tallene er tastet rigtigt ind Gns Vandprocent 15,0 15,0 15,0 Råprotein, procent 8,3 8,8 8,4 Råfedt, procent 2,8 2,6 2,7 Råaske, procent 1,8 2,0 1,9 EFOS-svin 84,3 83,9 83,9 EFOSi 77,9 77,8 77,5 FEsv pr. 100 kg 102,9 101,8 101,9 FEso pr. 100 kg 103,4 102,2 102,4 Calcium, g pr. kg 0,46 0,52 0,49 Fosfor, g pr. kg 2,7 2,9 2,8 FK råprotein, procent beregnet 72,98 73,97 72,92 Kode i DLBR SvineIT Vinterbyg + xylanase a EFOSi 78,4 78,3 78,0 FEsv pr. 100 kg 103,5 102,4 102,5 FEso pr. 100 kg 103,8 102,7 102,9 FK råprotein, procent 73,45 74,41 73,39 Kode i DLBR SvineIT a Ved tilsætning af enzymet xylanase tillægges EFOSi 0,5 procentenhed [3]. Aminosyrer i vinterbyg Gns Procent af råprotein Procent af råprotein Procent af råprotein Lysin 3,96 3,88 3,95 Methionin 1,76 1,74 1,75 Cystin 2,48 2,44 2,47 Treonin 3,55 3,50 3,54 Tryptofan 1,38 1,36 1,37 Isoleucin 3,64 3,64 3,64 Leucin 6,92 6,90 6,91 Histidin 2,33 2,31 2,32 Fenylalanin 4,66 4,73 4,68 Tyrosin 3,19 3,20 3,19 Valin 5,20 5,17 5,20 12

13 Tabel 6. Vårbyg - indhold af næringsstoffer Anbefaling ved indtastning i optimeringsprogram: FEsv, FEso, FK råprotein og aminosyrer i procent af råprotein skal ikke indtastes, da de beregnes af programmet. Det anbefales at indtaste de øvrige værdier og teste på de beregnede værdier, om tallene er tastet rigtigt ind Gns Vandprocent 15,0 15,0 15,0 Råprotein, procent 8,7 8,8 8,6 Råfedt, procent 2,7 2,6 2,6 Råaske, procent 1,8 1,9 1,9 EFOS-svin 86,1 86,1 85,5 EFOSi 80,0 80,3 79,8 FEsv pr. 100 kg 105,9 105,9 105,1 FEso pr. 100 kg 105,8 105,7 105,0 Calcium, g pr. kg 0,42 0,43 0,42 Fosfor, g pr. kg 2,8 2,8 2,8 FK råprotein, procent beregnet 75,17 75,61 74,98 Kode i DLBR SvineIT Vårbyg + xylanase a EFOSi 80,5 80,8 80,3 FEsv pr. 100 kg 106,5 106,5 105,7 FEso pr. 100 kg 106,2 106,1 105,4 FK råprotein, procent 75,62 76,05 75,44 Kode i DLBR SvineIT a Ved tilsætning af enzymet xylanase tillægges EFOSi 0,5 procentenhed [3]. Aminosyrer i vårbyg Gns Procent af råprotein Procent af råprotein Procent af råprotein Lysin 3,90 3,88 3,91 Methionin 1,74 1,74 1,75 Cystin 2,44 2,44 2,45 Treonin 3,51 3,50 3,52 Tryptofan 1,36 1,36 1,37 Isoleucin 3,64 3,64 3,64 Leucin 6,90 6,90 6,91 Histidin 2,31 2,31 2,32 Fenylalanin 4,72 4,73 4,70 Tyrosin 3,19 3,20 3,19 Valin 5,18 5,17 5,18 13

14 Tabel 7. Hvede - indhold af næringsstoffer Anbefaling ved indtastning i optimeringsprogram: FEsv, FEso, FK råprotein og aminosyrer procent af råprotein skal ikke indtastes, da de beregnes af programmet. Det anbefales at indtaste de øvrige værdier og teste på de beregnede værdier, om tallene er tastet rigtigt ind Gns Vandprocent 15,0 15,0 15,0 Råprotein, procent 8,4 9,3 8,9 Råfedt, procent 2,2 2,3 2,2 Råaske, procent 1,4 1,5 1,5 EFOS-svin 91,6 91,0 91,1 EFOSi 86,3 85,8 86,1 FEsv pr. 100 kg 115,4 114,4 114,6 FEso pr. 100 kg 113,7 112,8 113,0 Calcium, g pr. kg 0,34 0,37 0,34 Fosfor, g pr. kg 2,6 2,7 2,70 FK råprotein, procent beregnet 82,06 82,83 82,62 Kode i DLBR SvineIT Hvede + xylanase a EFOSi 87,1 86,6 86,9 FEsv pr. 100 kg 116,3 115,3 115,6 FEso pr. 100 kg 114,4 113,5 113,7 FK råprotein, procent 82,81 83,51 83,33 Kode i DLBR SvineIT a Ved tilsætning af enzymet xylanase tillægges EFOSi 0,8 procentenhed [3]. Aminosyrer i hvede Gns Procent af råprotein Procent af råprotein Procent af råprotein Lysin 3,17 3,01 3,08 Methionin 1,60 1,56 1,58 Cystin 2,41 2,35 2,37 Treonin 3,02 2,94 2,98 Tryptofan 1,41 1,37 1,39 Isoleucin 3,34 3,34 3,34 Leucin 6,75 6,70 6,72 Histidin 2,31 2,29 2,30 Fenylalanin 4,33 4,38 4,36 Tyrosin 2,74 2,75 2,75 Valin 4,35 4,31 4,33 14

15 Tabel 8. Rug - indhold af næringsstoffer Anbefaling ved indtastning i optimeringsprogram: FEsv, FEso, FK råprotein og aminosyrer procent af råprotein skal ikke indtastes, da de enten beregnes af programmet eller er faste tabelværdier. Det anbefales at indtaste de øvrige værdier og teste på de beregnede værdier, om tallene er tastet rigtigt ind Flerårigt gennemsnit Vandprocent 15,0 15,0 Råprotein, procent 6,8 7,5 Råfedt, procent 1,7 1,7 Råaske, procent 1,5 1,5 EFOS-svin 90,1 89,5 EFOSi 83,1 82,1 FEsv pr. 100 kg 109,9 108,3 FEso pr. 100 kg 109,2 107,9 Calcium, g pr. kg 0,36 0,39 Fosfor, g pr. kg 2,5 2,6 FK råprotein (tabelværdi), procent 77,00 77,00 Kode i DLBR SvineIT Rug + xylanase a EFOSi 83,8 82,8 FEsv pr. 100 kg 110,7 109,1 FEso pr. 100 kg 109,8 108,5 FK råprotein (tabelværdi), procent 77,00 77,00 Kode i DLBR SvineIT a Ved tilsætning af enzymet xylanase tillægges EFOSi 0,7 procentenhed [3]. Aminosyrer i rug 2014 Flerårigt gennemsnit Procent af råprotein Procent af råprotein Lysin 3,70 3,70 Methionin 1,70 1,70 Cystin 2,35 2,35 Treonin 3,29 3,29 Tryptofan 1,07 1,07 Isoleucin 3,48 3,48 Leucin 6,28 6,28 Histidin 2,28 2,28 Fenylalanin 4,49 4,49 Tyrosin 2,70 2,70 Valin 4,67 4,67 15

16 Tabel 9. Havre - indhold af næringsstoffer Anbefaling ved indtastning i optimeringsprogram: FEsv, FEso og FK råprotein og aminosyrer procent af råprotein skal ikke indtastes; de første tre beregnes af programmet og aminosyrer procent af råprotein er faste tabelværdier. Det anbefales at indtaste de øvrige værdier og teste på de beregnede værdier, om tallene er tastet rigtigt ind Flerårigt gennemsnit Vandprocent 15,0 15,0 Råprotein, procent 9,1 9,0 Råfedt, procent 4,8 4,7 Råaske, procent 2,3 2,2 EFOS-svin 72,3 71,4 EFOSi a 63,9 65,4 FEsv pr. 100 kg 84,8 86,1 FEso pr. 100 kg 88,7 89,4 Calcium, g pr. kg 0,83 0,74 Fosfor, g pr. kg 3,1 2,9 FK råprotein, procent beregnet 66,44 67,70 Kode i DLBR SvineIT a Ved tilsætning af enzymet xylanase er der intet tillæg til EFOSi [3]. Aminosyrer i havre 2014 Flerårigt gennemsnit Procent af råprotein Procent af råprotein Lysin 4,18 4,18 Methionin 1,64 1,64 Cystin 2,73 2,73 Treonin 3,27 3,27 Tryptofan 1,23 1,23 Isoleucin 3,70 3,70 Leucin 7,11 7,11 Histidin 2,10 2,10 Fenylalanin 4,52 4,53 Tyrosin 3,22 3,22 Valin 5,14 5,14 16

17 Tabel 10. Triticale - indhold af næringsstoffer Anbefaling ved indtastning i optimeringsprogram: FEsv, FEso og FK råprotein og aminosyrer procent af råprotein skal ikke indtastes; de første tre beregnes af programmet og aminosyrer procent af råprotein er faste tabelværdier. Det anbefales at indtaste de øvrige værdier og teste på de beregnede værdier, om tallene er tastet rigtigt ind Flerårigt gennemsnit Vandprocent 15,0 15,0 Råprotein, procent 8,6 9,2 Råfedt, procent 2,1 1,8 Råaske, procent 1,7 1,7 EFOS-svin 91,4 90,4 EFOSi 85,4 84,8 FEsv pr. 100 kg 113,5 111,5 FEso pr. 100 kg 112,1 110,3 Calcium, g pr. kg 0,40 0,40 Fosfor, g pr. kg 3,0 3,0 FK råprotein, procent beregnet 81,52 82,03 Kode i DLBR SvineIT Triticale + xylanase a EFOSi 86,2 85,6 FEsv pr. 100 kg 114,4 112,5 FEso pr. 100 kg 112,8 111,0 FK råprotein, procent 82,25 82,71 Kode i DLBR SvineIT a Ved tilsætning af enzymet xylanase tillægges EFOSi 0,8 procentenhed [3]. Aminosyrer i triticale 2014 Flerårigt gennemsnit Procent af råprotein Procent af råprotein Lysin 3,24 3,24 Methionin 1,69 1,69 Cystin 2,22 2,22 Treonin 3,15 3,15 Tryptofan 1,22 1,22 Isoleucin 3,36 3,36 Leucin 6,42 6,42 Histidin 2,22 2,22 Fenylalanin 4,36 4,36 Tyrosin 2,80 2,80 Valin 4,52 4,52 17

18 Tabel 11. Anbefalede værdier til planlægning af tilskudsfodersortiment for Anbefaling ved indtastning i optimeringsprogram: FEsv, FEso og FK råprotein og aminosyrer procent af råprotein skal ikke indtastes; de beregnes af programmet eller er faste tabelværdier. Estimater for næringsindhold i høst 2015, ved 15 % vand Vinterbyg Vårbyg Hvede Rug Havre Triticale Råprotein, procent 8,5 8,6 8,7 7,5 9,0 9,2 Råfedt, procent 2,7 2,6 2,2 1,7 4,7 1,8 Råaske, procent 1,9 1,9 1,5 1,5 2,2 1,7 EFOS-svin 83,9 85,5 91,1 89,5 71,4 90,4 EFOSi 77,5 79,8 86,1 82,1 65,4 84,8 Calcium, g pr. kg 0,49 0,42 0,34 0,39 0,74 0,40 Fosfor, g pr. kg 2,7 2,7 2,5 2,6 2,9 3,0 Tlf.: Fax: en del af Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 18

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2015

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2015 NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2015 NOTAT NR. 1535 Råproteinkoncentrationen er faldet i vårbyg og havre og er steget lidt i hvede, rug, triticale og vinterbyg i forhold til sidste år. Energikoncentrationen

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2013

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2013 Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2013 NOTAT NR. 1334 Væsentlige ændringer i forhold til 2012 er: Mere råprotein i vinterbyg, vårbyg og hvede

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2016

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2016 NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2016 NOTAT NR. 1626 Råproteinkoncentrationen er steget i byg, hvede, rug, triticale og havre. Fosforkoncentration er steget i vårbyg, hvede og havre, men faldet i vinterbyg.

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2017

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2017 NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2017 NOTAT NR. 1732 Resultaterne fra vinterbyg, vårbyg, hvede, rug og havre viser i forhold til høsten 2016 et fald i fosfor- og råproteinkoncentrationen. Energikoncentrationen

Læs mere

Næringsindhold i korn fra høsten 2012

Næringsindhold i korn fra høsten 2012 Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development Næringsindhold i korn fra høsten 2012 NOTAT NR. 1226 De væsentligste ændringer i årets kornhøst i forhold til 2011 er, at råproteinkoncentrationen

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN - FORELØBIGE RESULTATER NOTAT NR. 17XX Resultaterne fra vinterbyg, vårbyg, hvede, rug og havre viser i forhold til høsten et fald i fosfor- og råproteinkoncentrationen.

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE

MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE MEDDELELSE NR. 976. & European Agricultural Fund for Rural Development Kontrol af 64 mineralske foderblandinger fra 4 firmaer viste, at der

Læs mere

VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER

VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER Per Tybirk, SEGES, VSP, Innovation,Team Fodereffektivitet Plantekongres 20. jan. 2016 EMNER N og protein Udvikling i proteinindhold over tid Afledte effekter og værdi

Læs mere

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014)

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) Støttet af: KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) MEDDELELSE NR. 1021 Kontrol af færdigfoder fra seks firmaer viser, at der er forskel på, hvor godt de enkelte firmaer overholder indholdsgarantierne. INSTITUTION:

Læs mere

INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER

INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER ERFARING NR. 1202 Kontrol af 59 færdigfoderblandinger har vist, at indholdet af energi ved den officielt anvendte metode i gennemsnit lå tæt på det deklarerede indhold.

Læs mere

Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 27. maj 2013, SDSR Fodermøde, SI-Centret Rødekro Overblik 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur

Læs mere

Midlertidig justering af metode til kontrol af energi.

Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Ved chefkonsulent Per Tybirk og seniorkonsulent Niels Morten Sloth, Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer Sammendrag Fra 1. august

Læs mere

BAGGRUND FOR NYE AMINOSYRE- OG RÅPROTEINNORMER TIL SLAGTESVIN

BAGGRUND FOR NYE AMINOSYRE- OG RÅPROTEINNORMER TIL SLAGTESVIN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development BAGGRUND FOR NYE AMINOSYRE- OG RÅPROTEINNORMER TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1317 Råproteinnormen er sænket 10 gram og aminosyrenormerne er hævet

Læs mere

Nyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer

Nyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer Overblik Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur i vådfoder 4. Tab af aminor i vådfoder 5. Rug

Læs mere

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL ERFARING NR. 1322 En ringanalyse med 6 laboratorier har vist god analysesikkerhed for fedtsyreprofiler og jodtal i foder og rygspæk. Den analysemæssige

Læs mere

HØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER

HØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER HØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER MEDDELELSE NR. 905 Frit lysin, methionin og treonin genfindes 100 % ved analyse af mineralske foderblandinger, hvorimod tryptofan og valin

Læs mere

NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER

NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER De senest reviderede normer for næringsstoffer findes her i 18. udgave. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION PER TYBIRK, NIELS MORTEN SLOTH & LISBETH JØRGENSEN

Læs mere

Nyt om foder Fodringsseminar 2013

Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Niels J. Kjeldsen 2 Emner Normer for aminosyrer (diegivende søer og slagtesvin) Aminosyrer i mineralblandinger VSP s holdning til matrixværdier Fodring af hangrise Møller,

Læs mere

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET Støttet af: HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET MEDDELELSE NR. 1033 Hyppige, bratte foderskift koster 50 kr. pr. stiplads i tabt produktivitet. INSTITUTION:

Læs mere

SIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015

SIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 SIDSTE NYT OM FODER Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 INDHOLD Blodprodukter Ændring i prisregulering for kødprocent Aminosyrenormer til slagtesvin

Læs mere

Fagligt Nyt, 21. september Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO

Fagligt Nyt, 21. september Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO Fagligt Nyt, 21. september 2016 Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO BAGGRUND Væsentlig stigning i normen for protein og

Læs mere

Fodermøde 2014. 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

Fodermøde 2014. 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR Fodermøde 2014 Dagsorden: 13.00 Velkomst v. Pernille Elkjær, SDSR 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 13.40 Korte faglige indlæg om aktuelle emner - Vejrup Andel & Næsbjerg Foderstofforening

Læs mere

Ringanalyse for de autoriserede foderlaboratorier

Ringanalyse for de autoriserede foderlaboratorier Ringanalyse for de autoriserede foderlaboratorier 19. august 2008 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Kolofon Ringanalyse for de autoriserede foderlaboratorier Denne rapport

Læs mere

Fordøjelighed af soja- og rapsprodukter

Fordøjelighed af soja- og rapsprodukter Fordøjelighed af soja- og rapsprodukter Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund Formål Materialer & metoder Resultater

Læs mere

STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING

STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING Støttet af: STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING ERFARING NR. 1417 Kontante kapacitetsomkostninger til energi, arbejde og vedligehold af hjemmeblandingsanlæg er målt på 11 bedrifter. De målte

Læs mere

HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN

HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN Støttet af: HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN MEDDELELSE NR. 1002 Smågrisefoder med 25 % hestebønner gav signifikant højere produktionsværdi for smågrise i intervallet 9-30 kg sammenlignet

Læs mere

INDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER

INDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER INDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER NOTAT NR. 1531 I 20 indsamlede hollandske slagtesvinefoderblandinger var der i gennemsnit 2,5 FEsv mindre i foderet end deklareret. INSTITUTION:

Læs mere

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN NOTAT NR. 1722 Hvis foderforbrug og/eller fosforindhold er lavere end landsgennemsnittet, kan der udbringes gødning fra flere slagtesvin

Læs mere

Rapportering af ringanalyse i foder, efterår

Rapportering af ringanalyse i foder, efterår Rapportering af ringanalyse i foder, efterår 2009 = Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Annette Plöger og Niels Ellermann, efterår 2009 Fotograf(er): Istockphoto Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER

ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER MEDDELELSE NR. 911 Tilsætning af Origina til fravænnings- og smågrisefoder gav ingen effekt på smågrisenes

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise F A G L I G P U B L I K A T I O N Meddelelse nr. 554 Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise Institution: Forfatter: Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning Hanne Maribo Dato: 3.05.00

Læs mere

Utraditionelle råvarer. Boghvede

Utraditionelle råvarer. Boghvede Utraditionelle råvarer Boghvede Tørstof 87,0 Råprotein (standard) 81 Råprotein 11,5 13,2 Råfedt (reelt ford.) 90 Råfedt 2,5 2,9 Fosfor 45 Råaske 2,4 2,8 Træstof 11,5 13,2 Jodtal 0 Jodtalsprodukt/kg TS

Læs mere

NYE AMINOSYRENORMER TIL SØER OG SLAGTESVIN

NYE AMINOSYRENORMER TIL SØER OG SLAGTESVIN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development NYE AMINOSYRENORMER TIL SØER OG SLAGTESVIN NOTAT NR. 1308 Normerne for lysin, methionin, treonin og tryptofan i diegivningsfoder er hævet

Læs mere

Fodernormer, der giver den bedste bundlinje. Per Tybirk og Ole Jessen

Fodernormer, der giver den bedste bundlinje. Per Tybirk og Ole Jessen Fodernormer, der giver den bedste bundlinje Per Tybirk og Ole Jessen Emner Hvor er der penge i foderoptimering Hvad er idealprotein Forudsætninger Princippet i regneark til bedste bundlinje Økonomi omkring

Læs mere

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering Forord I fremtiden bliver det mere aktuelt at anvende eget korn på bedriften.

Læs mere

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller C Dansk produceret protein Plantekongres 2014 Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller Fra jord til bord I dag ~1.000 ha konv. hestebønner I morgen? Side 2 Hestebønner i svinefoder Hvorfor er det interessant?

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

Fødevarestyrelsen (FVST) fører tilsyn med de autoriserede foderlaboratorier i Danmark og afholder årlige ringanalyser.

Fødevarestyrelsen (FVST) fører tilsyn med de autoriserede foderlaboratorier i Danmark og afholder årlige ringanalyser. 1 Den 17. december 2012 Rapportering af ringanalyse i foder efterår 2012 Fødevarestyrelsen (FVST) fører tilsyn med de autoriserede foderlaboratorier i Danmark og afholder årlige ringanalyser. Fødevarestyrelsen

Læs mere

Værdi af frie aminosyrer

Værdi af frie aminosyrer Værdi af frie aminosyrer i relation til lavproteinfoder Niels Morten Sloth Dette skal I høre om: Hvorfor er emnet relevant? Baggrund: Ubesvarede spørgsmål Hvad siger litteraturen? Resultater, ny afprøvning

Læs mere

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN - 2016 En afprøvning af slagtesvinefoder indkøbt i 2016 viste forskel i produktionsværdien mellem blandingerne. Foderet fra DLG havde en statistisk sikker bedre

Læs mere

Fødevarestyrelsen (FVST) fører tilsyn med de autoriserede foderlaboratorier i Danmark og afholder årlige ringanalyser.

Fødevarestyrelsen (FVST) fører tilsyn med de autoriserede foderlaboratorier i Danmark og afholder årlige ringanalyser. 1 Den 16. september 2013 Rapportering af ringanalyse i foder efterår 2013 Fødevarestyrelsen (FVST) fører tilsyn med de autoriserede foderlaboratorier i Danmark og afholder årlige ringanalyser. Fødevarestyrelsen

Læs mere

Ændringer i normer for næringsstoffer

Ændringer i normer for næringsstoffer Ændringer i normer for næringsstoffer NOTAT NR. 1207 Normerne for aminosyrer til smågrise og til ung-/slagtesvin er ændret. Effektiviteten af fytaseproduktet Ronozyme-NP er værdisat. Normen for vitamin

Læs mere

FODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion

FODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion FODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion Foder 2016 Fodring af søer 2... HVAD KARAKTERISERER EN GOD DRÆGTIGHEDSBLANDING? 3... HVAD KARAKTERISERER EN GOD DIEGIVNINGSBLANDINGER - ANBEFALINGER 4...

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

- så den kan passe 15 grise

- så den kan passe 15 grise Den rigtige fodring af den diegivende so - så den kan passe 15 grise HEDEGAARD agro Erik Dam Jensen 06.02.2014 Headlines Perspektivering produktivitet frem til 2015 Værdi af somælk Højdrægtige og nydiende

Læs mere

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE 2014/2015

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE 2014/2015 Støttet af: FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE 2014/2015 MEDDELELSE NR. 1030 En afprøvning af smågrisefoder indkøbt i 2014/2015 viste stor forskel i produktionsværdien. Foder fra DLG havde den ringeste

Læs mere

FODERBLANDINGER SVIN

FODERBLANDINGER SVIN FODERBLANDINGER SVIN 2015-2016 So Fiber So Die So Die So Enhed So Drægtig So Drægtig So Drægtig Basis So Polt SOFODER Varenavn Die Die Die Enhed Drægtig Drægtig Drægtig Polte FEsv pr. 100 kg FEso 105 106

Læs mere

NÆRINGSSTOFINDHOLDET I FORSKELLIGE SOJAPROTEINPRODUKTER ADSKILLER SIG FRA AFSKALLET SOJASKRÅ

NÆRINGSSTOFINDHOLDET I FORSKELLIGE SOJAPROTEINPRODUKTER ADSKILLER SIG FRA AFSKALLET SOJASKRÅ NÆRINGSSTOFINDHOLDET I FORSKELLIGE SOJAPROTEINPRODUKTER ADSKILLER SIG FRA AFSKALLET SOJASKRÅ NOTAT NR. 1130 På baggrund af analyserede partier af forskellige sojaproteinprodukter og afskallet sojaskrå

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af

Læs mere

Fødevarestyrelsen (FVST) fører tilsyn med de autoriserede foderlaboratorier i Danmark og afholder årlige ringanalyser.

Fødevarestyrelsen (FVST) fører tilsyn med de autoriserede foderlaboratorier i Danmark og afholder årlige ringanalyser. 1 Den 3. juni 2013 Rapportering af ringanalyse i foder forår 2013 Fødevarestyrelsen (FVST) fører tilsyn med de autoriserede foderlaboratorier i Danmark og afholder årlige ringanalyser. Fødevarestyrelsen

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

IDEALPROTEINNIVEAU TIL SMÅGRISE

IDEALPROTEINNIVEAU TIL SMÅGRISE IDEALPROTEINNIVEAU TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 1095 Omvendt fasefodring af smågrise med start på lavt proteinniveau og slut på højere proteinniveau gav færre diarrébehandlinger og bedst totaløkonomi. INSTITUTION:

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.

Læs mere

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development. EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING MEDDELELSE NR. 956 Tildeling af 3,5 eller 4,5 FEso pr. dag til søer i de sidste fire

Læs mere

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning HVORFOR HESTEBØNNER Politik, miljø, afsætning FODRING MED HESTEBØNNER Nye sorter, bedre udbytter Fodringsmæssig værdi Sædskiftefordele Bekæmpelse af græsukrudt Else Vils, SEGES, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK? FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK? Thomas Sønderby Bruun, seniorprojektleder, Team Fodereffektivitet Anja Varmløse Strathe, Ph.D.-studerende, Københavns Universitet Kongres for svineproducenter

Læs mere

MAVESUNDHED HOS POLTE

MAVESUNDHED HOS POLTE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development MAVESUNDHED HOS POLTE MEDDELELSE NR. 1015 Mavesundheden er statistisk sikkert bedst på løbetidspunktet, når poltene har fået mellemgroft formalet

Læs mere

Det lugter lidt af gris

Det lugter lidt af gris Det lugter lidt af gris Fodring i slagtesvinestalden Velkommen 1 Stor spredning på produktionsresultater mellem besætninger Hvad kan de danske slagtesvin præstere? Periode 2014 2013 2012 2011 2010 2009

Læs mere

Fodermøde 2012. Program

Fodermøde 2012. Program Fodermøde 2012 V/ Svinerådgiver Heidi Boel Bramsen Program Nye normer 2012 Firmaafprøvning 2012 Indhold af energi i færdigfoder Stil krav til firmaerne Raps og solsikke i blandinger Nyt om mavesår 1 Ny

Læs mere

Foderhandlens ABC Svinekongres 2012 Svinerådgiver Heidi B. Bramsen, KHL Svin Afdelingschef Niels Kjeldsen, VSP

Foderhandlens ABC Svinekongres 2012 Svinerådgiver Heidi B. Bramsen, KHL Svin Afdelingschef Niels Kjeldsen, VSP Foderhandlens ABC Svinekongres 2012 Svinerådgiver Heidi B. Bramsen, KHL Svin Afdelingschef Niels Kjeldsen, VSP Tillægskontrakter Timing af handlen Råvareafdækning Køb af varer (færdigfoder, korn, soja

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF UDSPREDNINGSAREAL FOR SVINEBEDRIFTER

REGNEARK TIL BEREGNING AF UDSPREDNINGSAREAL FOR SVINEBEDRIFTER REGNEARK TIL BEREGNING AF UDSPREDNINGSAREAL FOR SVINEBEDRIFTER NOTAT NR. 1725 Regnearket kan beregne det nødvendige udspredningsareal ud fra normtal eller egne tal under hensyn til 170 kg N, fosforloft,

Læs mere

SEGES P/S seges.dk SLAGTESVINEFODRING. MLM Group A/S. Herning 25. oktober Markbrug ha egen jord - Moderne maskinpark

SEGES P/S seges.dk SLAGTESVINEFODRING. MLM Group A/S. Herning 25. oktober Markbrug ha egen jord - Moderne maskinpark Præsentation Ny Endrupholm Nye normer til slagtesvin Nye normer på Ny Endrupholm Brug af råvareanalyser Nye normer til slagtesvin Økonomi SLAGTESVINEFODRING Svinerådgiver Birgitte Bendixen, Ny Endrupholm

Læs mere

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN Støttet af: HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN MEDDELELSE NR. 1010 Cikorie i slutfoderet til hangrise gav et lavere skatoltal, mens koncentrationen af androstenon ikke

Læs mere

ECONASE XT HAR INGEN EFFEKT PÅ PRODUKTIVITETEN HOS SLAGTESVIN

ECONASE XT HAR INGEN EFFEKT PÅ PRODUKTIVITETEN HOS SLAGTESVIN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development ECONASE XT HAR INGEN EFFEKT PÅ PRODUKTIVITETEN HOS SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 960 Tilsætning af enzymproduktet Econase XT til slagtesvinefoder

Læs mere

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres

Læs mere

SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN

SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1027 Produktionsværdien (PV) pr. stiplads pr. år kan i nogle besætninger øges

Læs mere

FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30

FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30 FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30 Anni Øyan Pedersen Vissenbjerg og Viborg 17. og 18. november 2015 DETTE SKAL I HØRE OM Normer for protein og aminosyrer Formalingsgrad af korn Vådfodring

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

BEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER

BEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER BEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER MEDDELELSE NR. 1024 En afprøvning af hollandsk kontra dansk slagtesvinefoder viste bedre produktivitet af hollandsk foder.

Læs mere

Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst

Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst VSP Fodringsseminar, Hotel Legoland den 19. april 2012 Svinefaglig Projektleder Thomas Bruun, Videncenter for Svineproduktion Lysinbehov til mælkeydelse

Læs mere

HESTEBØNNER PÅ SVINEBEDRIFTEN

HESTEBØNNER PÅ SVINEBEDRIFTEN HESTEBØNNER PÅ SVINEBEDRIFTEN Else Vils, SEGES Videncenter for Svineproduktion Jon Birger Pedersen, SEGES Planter & Miljø Kongres for Svineproducenter Herning d. 21-10-2015 Støttet af Svineafgiftsfonden

Læs mere

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning HVORFOR HESTEBØNNER Politik, miljø, afsætning FODRING MED HESTEBØNNER Else Vils, SEGES, Videncenter for Svineproduktion Studiegruppe fra Kbh.s Universitet Seges d. 02-03-2016 Nye sorter, bedre udbytter

Læs mere

Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2

Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2 Disposition Nyt om vådfoder Dorthe K. Rasmussen og Anni Øyan Pedersen, VSP Restriktiv vådfodring kontra ad libitum tørfodring af slagtesvin Tab af syntetiske aminor i vådfoder Værdi af enzymer i vådfoder

Læs mere

HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET

HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET Støttet af: HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET MEDDELELSE NR. 1061 Hangrise vokser hurtigere og kvitterer for ekstra protein og i foderet. Skatoltallet blev ikke påvirket, men

Læs mere

Fodring af polte. Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion

Fodring af polte. Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Fodring af polte Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Målet og midlet Resultater fra litteraturreview Over 50 danske

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Fodermøde d. 28. maj kl. 14.30 Viden, værdi og samspil Klar til fodersæsonen Program: - Kaffe og velkomst v. Peter Jakobsen, LandboNord Svinerådgivning - Opdatering på råvare-og foderpriser til kommende

Læs mere

Fodring af smågrise og slagtesvin

Fodring af smågrise og slagtesvin Fodring af smågrise og slagtesvin Seminar Viden i arbejde, Menstrup Kro, 9. december 2014 Lisbeth Jørgensen Høj produktivitet Bedre bundlinje Høj sundhed 1 Landsgennemsnitstal 2013-referencetal for smågrise,

Læs mere

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development RENSNING AF KORN ERFARING NR. 1317 Der var ikke forskel på de tre testede kornrenseres renseevne. Kornrenserne rensede i gennemsnit 61 pct.

Læs mere

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE JYLLAND 2013/2014

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE JYLLAND 2013/2014 Støttet af: FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE JYLLAND 2013/2014 MEDDELELSE NR. 1003 En afprøvning af smågrisefoder indkøbt i 2013/14 viste, at foderet fra DLG var på niveau med kontrolblandingen,

Læs mere

Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder.

Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Hampeprodukter, herunder både frø og kage er interessante råvarer i økologisk fjerkræfoder på grund af det høje

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

Aminosyreanalyser i enkeltråvarer, der kan anvendes i fjerkræbiprodukt fra Farmfood A/S (F290)

Aminosyreanalyser i enkeltråvarer, der kan anvendes i fjerkræbiprodukt fra Farmfood A/S (F290) Aminosyreanalyser i enkeltråvarer, der kan anvendes i fjerkræbiprodukt fra Farmfood A/S (F290) Formålet med projektet var at beskrive aminosyreindholdet i de enkeltdele, der kan indgå i fjerkræbiprodukt

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

NYE NÆRINGSSTOFNORMER TIL POLTE OG SØER I LØBEAFDELING

NYE NÆRINGSSTOFNORMER TIL POLTE OG SØER I LØBEAFDELING Støttet af: NYE NÆRINGSSTOFNORMER TIL POLTE OG SØER I LØBEAFDELING NOTAT NR. 1413 Der er vedtaget nye normer og fodringsanbefalinger til polte og til dyr i løbe- /kontrolafdelingen. Målet er en fodring,

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

Sammendrag. Dyregruppe:

Sammendrag. Dyregruppe: NOTAT NR. 1020 I forventes der et resultat fra svineproduktionen der er 17 kr. bedre end i. Resultat i er præget af usikkerhed om udviklingen i foderpriserne. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION

Læs mere

Afsnit 11. NFTS nr. er et unik nummer for hvert enkelt parameter i Nordic Field Trial System, og er kun af interesse for AgroTech.

Afsnit 11. NFTS nr. er et unik nummer for hvert enkelt parameter i Nordic Field Trial System, og er kun af interesse for AgroTech. Nedenfor findes en oversigt over nogle af de beregninger der foretages i Landsforsøgene af Nordic Field Trial System. NorFor beregninger foretages ikke af Nordic Field Trial System, ønskes specificering

Læs mere

ENERGIINDHOLD I FODER TIL SMÅGRISE

ENERGIINDHOLD I FODER TIL SMÅGRISE Støttet af: ENERGIINDHOLD I FODER TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 1034 Smågrise havde den bedste produktivitet ved et energiindhold i foderet på 1,08 FEsv pr. kg og bedst økonomi ved 1,11 FEsv pr. kg. INSTITUTION:

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

Sammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter

Sammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter NOTAT NR. 1028 Investeringer på svinebedrifterne faldt med godt kr. 4 mia. fra 2008 til 2009. Svineproducenten investerede i gns. kr. 347.000 i jord og fast ejendom, kr. 247.000 i driftsbygninger, kr.

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

Tabel 2.1. Normtal ab dyr for 2000/01*, 2015/16 og 2016/17. År N kg

Tabel 2.1. Normtal ab dyr for 2000/01*, 2015/16 og 2016/17. År N kg 2. Svin, ab dyr 2.1. Arbejdsgruppe Revideringen af normtallene er gennemført af: Per Tybirk, SEGES Videncenter for Svineproduktion Annette Lykke Voergaard, SEGES Videncenter for Svineproduktion Hanne Damgaard

Læs mere

Aktuelt nyt om foder

Aktuelt nyt om foder Aktuelt nyt om foder V/ Svinerådgiver Heidi Boel Bramsen PED og anbefalinger vedr. blodprod. VSP anbefaler udfasning af blodprodukter Husk der kan være blodplasma i mælkeprodukter Hvis fortsat brug stilles

Læs mere