Referat af SkoDaNet ERFA-møde 3 - Se også slides fra de forskellige oplæg

Transkript

1 Referat af SkoDaNet ERFA-møde 3 - Se også slides fra de forskellige oplæg 1. Ane Nina Ethelberg byder velkommen og fortæller om dagens program 2. Flemming Sjølin Bauer fremlægger status for Skodanetværket - 31 kommuner følger projektet og 20 kommuner har deltaget i ERFA-møder - Der er udarbejdet en guide til udvikling af vejledninger/ affaldsguidelines for skoler og institutioner omkring affaldssortering - Der er udgivet et hefte med overblik over danske læringsmaterialer, der kan hentes via nettet - Der er gennemført aktiv følgeforskning på 10 forskellige skoler/daginstitutioner fra forskellige dele af landet - Projektets produkter er formidlet til brugere i hele landet via bloggen og vores nyhedsbreve 3. Lilli Gruwier orienterer om andre initiativer, der er opstået parallelt med projektet - Der er oprettet en Facebookgruppe (Affaldsformidling) til uformel vidensdeling om formidling om affald. - Der er etableret en DAKOFA ERFA-gruppe, der beskæftiger sig med juridiske, praktiske, økonomiske aspekter af affald, ressourcer og sortering i alle typer kommunale institutioner. 4. Jeppe Læssøe og Katrine Dahl Madsen orienterer om opmærksomhedspunkter og konklusioner fra følgeforskningen. Intro - Forskerne havde formuleret 8 opmærksomhedspunkter/temaer - Både skoler og daginstitutioner var besøgt og for daginstitutionernes vedkommende både børnehaver og vuggestuer. - I forskningssammenhæng var alle institutioner der arbejder med koblingen mellem kunst og genbrug i dagligdagen regnet som ReMida-institutioner Sanse-konkrete aktiviteter Det er vigtigt at koble sanse-konkrete aktiviteter og faglig læring - Børnene husker aktiviteter og budskaber bedre, når de har lavet nogle sansekonkrete aktiviteter. Sanse-konkrete aktiviteter er de aktiviteter børnene selv gjorde, hvor de selv havde hænderne i det. De husker f.eks. heltekapperne og hvordan det var at have dem på. - De store børn kan godt koble aktiviteterne til konkret viden om affaldssortering, børnene vidste meget. Det lykkedes at koble og skabe konkret viden om affaldssortering for børnene. 1

2 - Man kan ikke regne med at børnene forstår fakta med det samme, det tager dem noget tid at lære fakta. Børnene kan godt lide aktiviteter, men man skal ikke give op og kun lave det, de synes er sjovest, det tager bare noget tid at forstå de komplicerede processer og mekanismer i affald og sortering. - I forhold til børnehavebørnene er det svært for forskerne at sige, at de har lært noget om affaldssortering gennem de enkelte læringsaktiviteter. De har ikke samme gitter eller kroge at hænge viden op på som voksne. Man kan sige, at oplevelserne skrider ud og ind i hinanden for børnehavebørnene. Børnehavebørnene har været optaget af og glade for aktiviteterne og de husker oplevelserne, men det der kan påvirke deres affaldsadfærd og viden mest er nok en hverdag med affaldssortering, hvor de møder det igen og igen. - Vigtigt at affaldssortering ikke bare bliver en engangsforestilling, og så ikke noget - Pædagogerne/lærerne i skolen kan bruge affaldsindsamlinger som en måde, hvor eleverne helt konkret arbejder med medborgerskab og aktiv deltagelse i lokalsamfundet. Medborgerskab kan ellers godt blive lidt diffust. Ambivalenser - Man skal være opmærksom på at aktiviteter omkring affald kan føre til ambivalenser og endda skyldfølelse over f.eks. at ønske sig et juletræ til jul hos nogle børn. - Vigtigt at snakke om, at det ikke er børnenes skyld med de ting vi gør der ikke er helt bæredygtige. Dont blame the victim Pædagoger og læreres læring - Pædagoger og lærere er også i gang med en lærerproces - Pædagoger føler ikke at arbejdet med genbrug og affald er den del af deres grundfaglighed. De bliver nemt usikre overfor opgaven. - Arbejdet med affalds-aktiviteter og skrald er nyt for pædagoger og de giver udtryk for stor usikkerhed omkring at igangsætte aktiviteter. - Det er en lærerproces for pædagogerne også. - Det skærper deres egen bevidsthed om affald og skrald også henkastet, og når pædagoger bliver klogere, smitter det jo også af på børnene på sigt. - I ReMida-institutioner, der arbejder bevidst med genbrug og med at lave kunst ud af skrald, skal praktikanter og nyt personale oplæres i genbrug på institutionen. - De naturfaglige lærere føler sig meget bedre klædt på og er mere sikre, men de lærer også en masse. - De kan trække sig tilbage og lytte og få nye perspektiver på deres egen undervisning. - De fleste lærere der har været involveret i undersøgelsen kan karakteriseres som ildsjæle. Fra start til vaner - Husum skole er en erklæret affaldsfri skole og har arbejdet seriøst med affaldssortering gennem, flere år. - Forskerne har talt med teknisk personale, lærere og børn. Man kan bruge skolen til at sige noget om processen med omstilling til sortering på en skole. 2

3 - De startede meget ambitiøst med at forældre blev involveret, elever har designet skraldespande til klasserne og store elever underviste de små. - En lærer fortæller at på et eller andet tidspunkt blev det bare for meget både lærere og elever blev trætte af fokus på affald. - Flere af lærerne er opmærksomme på den træthed, (hvornår tipper det over og bliver for meget?) fordi det bliver kontraproduktivt, hvis børn og lærere ikke gider mere. - En lærer sagde Nu har det ligesom fundet sin plads. Men hvad vil det sige at arbejdet med affald har fundet sin plads? - Læreren mente de var holdt op med at tale så meget om affaldssortering, de gjorde det bare. Der er gode ting ved, at det bliver en vane, men det er jo også en fare, at lærerne måske holder helt op med at tage affald op som tema i undervisningen. Skole/daginstitution hjem - Der er en generel positiv indstilling hos forældrene til at deres børn arbejder med affald som tema - men man skal være varsom med at have for høje forventninger til børnene som affaldsambassadører i hjemmet. Forskerne havde ikke hørt om direkte ændringer i affaldsadfærden i hjemmene på baggrund af undervisningen/ læringsaktiviteterne. - Et potentiale i den sammenhæng er måske at inddrage hjemmenes affaldspraksis i undervisningen i skolen. Der var kun få eksempler på, at dette var gjort. Der var for eksempel kun ét eksempel på, at en skole tog på hjemmebesøg for at se på affaldssortering. - Der er også et uudnyttet potentiale i at diskutere med børnene hvilke vaner og praksis man har derhjemme versus i skolen, så børnene bliver opmærksomme på forskellene. - Ofte er forældrene inddraget ved at levere emballage, som skolen/børnehaven skal bruge til deres arbejde, men ellers kun i sjældne tilfælde. - På daginstitutionsområdet ser pædagogerne et uudnyttet potentiale ved at inddrage lokalområdet i arbejdet med affald og genanvendelse. - I flere daginstitutioner er der ikke mulighed for at tage børnene med ud og sortere affald, men det er en rigtig god ide og pædagogerne vil gerne. Diskussion - Der kan være forskel på skolernes selvopfattelse som Grøn skole i forhold til deres praktiske dagligdag. Der sorteres måske ikke på skolen, men de opfatter sig selv som grønne alligevel. Der kan være langt fra hvordan man taler om affald og bæredygtighed til hvad man gør. - Kampagnekompagniet havde evalueringer fra pædagoger og lærere der havde deltaget i Skraldiaden, som måske kan udfordre vurderingen af hvordan og hvor meget undervisning og læringsaktiviteter påvirker affaldsadfærden i hjemmene. - Er der forskel på overførsel af viden til hjemmene i kommuner hvor der er implementeret forskellige former for affaldssortering? Det er ikke undersøgt hvilken affaldssortering der er i de enkelte kommuner i undersøgelsen. - Børnene oplever i de fleste tilfælde forskellige tilgange og vaner hjemme og i institutionen. På nogle punkter kan viden opnået i skolen, overføres til hjemmet. Men oftest vil det være det der foregår i hjemmene, der påvirker børnene mest!? 3

4 Teknik & pædagogik - Forskerne var overraskede hvor aktivt pædagoger og lærere tænkte affald ind i pædagogiske aktiviteter. - Forskerne var overrasket over hvor lidt der bliver affaldssorteret til daglig på skoler og i institutioner. Mange har kun papir-affald + rest-affald. - Forskerne anbefalede at inddrage eleverne som aktører, der deltager i løsningsudvikling og organisatoriske problemer med affaldssortering i stedet for at få alt det tekniske på plads og så undervise om sortering. - Det giver eleverne teknologi-forståelse - også ud over det rent fysiske-, hvis de inddrages i processen. 5. Affaldssortering på skoler og institutioner - Nye erfaringer og konkrete produkter til støtte for skoler og institutioners læringsaktiviteter og affaldssortering. Jannie K. E. Christensen fortæller om Miljøledelse i Københavns Kommune (KK) - Der er mangelfuld implementering i KK på skoler og institutioner. Dog foregår der meget sortering i det skjulte (pedeller, ildsjæle.. der f.eks. bruger genbrugspladsen eller containere i det offentlige rum) - Problemer med intern kommunikation på skoler og institutioner. Pedeller tror f.eks. lærere og elever ikke vil sortere. - Ekstern information er også vigtig f.eks. til andre brugere på skoler og institutioner efter skoletiden - Miljøblomsten præsenteres. Alle dele skal fungere i et samspil. Kommunikation. Børns læring. Sam-skabelse. Teknisk/praktisk. Medarbejder kompetencer. (Også rengøringspersonel, pedeller...) - På baggrund af blomsten har miljøteamet udarbejdet en plan for arbejdet med at blive affaldsfri. Planen er et skema med punkter, som skolens ledelse skal udfylde for at sikre, at der afsættes tid til møder, udvikling af tekniske løsninger, elevrådsinddragelse med meget mere. - Teamet har været processen igennem med HUSUM skole, der nu er affaldsfri og fortsat sorterer affald. I øjeblikket arbejdes på at omstille 4-5 andre skoler, som får betalt indendørs sorteringsspande, ved at gå ind i projektet. Diskussion: - Der stilles spørgsmål til KK s økonomiske model for skolernes økonomi omkring sortering (Mange svar kan du finde her: ref. ) 4

5 - Affaldsforebyggelse kan være en bedre økonomisk løsning i forhold til affaldssortering. Gode sorteringsløsninger kommer først, næste skridt for Københavns Kommune er affaldsforebyggelse. I forhold til affaldsforebyggelse skal man have fat i indkøbsaftaler og udbudsrunder i den forbindelse. - Samarbejde imellem kommunale forvaltninger er en nødvendighed for at blive affaldsfri. - Der er ikke lavet analyse af restaffaldet efter indføring af en fuld affaldssortering på Husum Skole endnu. - Der er flere skoler der arbejder med engangsservice ift. frokostordning. Der er ikke medarbejdertimer til at administrere vask af service. - Der drøftes problematikken omkring behandling af det bio-nedbrydelige engangsservice i det organiske affald. Flemming Sjølin Bauer fortæller om SKODANETs overblik over undervisningstilbud og præsenterer ideer til samspil mellem skole daginstitutioner, og hjemme. - Overblikket over undervisningstilbud er et hæfte med en samling af links til de store undervisnings-sites og til en hel del mindre undervisningsforløb om affald og genanvendelse. Hæftet er ment som en hjælp til lærere og pædagoger, der skal arbejde med affald og genanvendelse. Hæftet kan hentes fra genanvend.dk eller fra bloggen - Flemming fortæller om samspillet mellem skole, daginstitutioner, og hjemme. Se vedlagte slide Dagens oplæg for detaljer. FROKOST 6. SKODA-netværkets fremtid 6.a Ane Nina Ethelberg fortæller om ny ansøgning til Kommunepuljen Svar på ansøgning den Se vedlagte slide Dagens oplæg for detaljer. Ansøgningen lover at: - Undersøge langtidseffekter af affaldspædagogiske aktiviteter. - Undersøge affaldspraksisser i forskellige familier. - Udvikle undervisningsmaterialer med udgangspunkt i materialitet, hverdagspraksisser og normstøttende strukturer. - Forankre den afdækkede viden bredt i kommuner landet over via ERFAmøder, Nyhedsbreve og bloggen. Diskussion - Det er vigtigt at kunne argumentere for, at undervisningen virker ude i kommunen. Det er vigtigt at følgeforskningen er omfattende og klar nok til at kunne dokumentere virkningen. - Kvalitativ forskning overfor kvantitativ forskning. - Ønske om mere kvantitet i forskningen. - Ønske om mere inddragelse af international forskning omkring affaldspædagogik. 5

6 - Forslag om en fast uge for bæredygtighed i skolen for at styrke indsatsen. Der er fast dato for affaldsindsamling fra DN hvert år. Konklusion - Ane og Flemming overbringer feedback til forskere. 6.b Deltagernes tanker om de vigtigste elementer i SkoDaNetværket? - SKODANET er godt, fordi det er så konkret. F.eks. dagens idé med mælkekartonbeholdere - SKODANET er en god blanding af pædagogisk og tekniske perspektiver - Styrken ved nuværende netværk er forskningstilknytning. 6.c Hvordan kan netværket organiseres i fremtiden? - En fremtid uden ekstern finansiering kræver måske at netværket holdes mere lokalt/regionalt f.eks. øst og vest Danmark. Men der er brug for større opland end f.eks. kun Vestforbrænding - Kan man koble sig på eksisterende netværk? (Affald.dk samarbejdet handler kun om undervisning, DAKOFAs netværk er kun teknik/økonomi). Måske skal vi spørge Morten om DAKOFA gruppen kunne udvides med pædagogisk perspektiv og måske også repræsentanter fra B&U området udenfor DAKOFAs medlemskreds!? - Det er vigtigt at kunne udveksle materialer i netværket - Alternative netværk som man kunne tænkes sammen med kunne f.eks. være Klimaambassadørnetværket. - Netværket kan opretholdes via Facebook og mailinglister (Bare man ikke skal tjekke flere steder) - Kan man lave fællesmøder for SKODANET og Naturfagslærernetværk f.eks. ASTRAs??? Konklusion - Projektets følgegruppe tager de endelige beslutninger. Flemming og Ane tager ideer og info med til møde med dem. 7. Lilli takker for ideer på markedsplads v. sidste ERFAmøde. - Se Lillis slides om 9. klasser der dykker ned i affaldet! 8. Markedsplads I. Anne Mette Glarbo Sieber, Tinderhøjskole, Rødovre Kommune, Grøn koordinator bindeled ml. Kommune, eksterne læringsrum, lærere/elever og teknisk personale: Udfordringer: - Oprydning - Sortering Løsninger/ideer: - Ejerskab (Egne sorteringsskilte) 6

7 - Lad eleverne finde løsningerne - Fritidsjob, som skraldepatrulje der hjælper pedellen/teknisk Service - Materialeforståelse (Teste materialeegenskaber i fysik/kemi eller lave genbrugspapir af forskellige materialer inkl. Sølvpapir) - Ordvalg stanniol vs. Sølvpapir - Eksempler på gevinst/tab kunne vendes om så det ikke er 333 dåser kan blive til en cykel, men når hver af os smider een dåse forkert smider vi svarende til fx cykler ud!? - Ide med at sætte plexiglas-rør til stanniol/andet affald op, så elever kan se, hvor meget der faktisk er i skolegården Klassernes projektopgave II. Sisse Stochholm, Randers Kommune: Udfordring: Hvordan får vi fat i de ældste elever? Løsninger/ideer: - Måske er 9. Klasser lettere at nå end 7-8. Klasser fordi de er mere modne - Nå dem via hjælp til lærere med ideer til projektopgaven eller til fællesfaglige forløb - Eleverne kan løse projektopgaven med formidling til de yngre elever - Affald passer fint i naturfagsundervisningens fællesfaglige forløb - Nudging (Film, fodspor og konkurrence App)? - Elevråd (Affald en konkret mulighed for indflydelse på intern organisering og kommunikation og evt. brug af økonomisk gevinst) - Matematiklærere ville være glade for forløb om hvor meget papir fylder som flade stykker versus krøllet sammen - kunne formidle noget om teknikken bag genbrug - Vi kan godt tænke i at lave forløb til humanistiske fag, f.eks, et forløb om affaldets historik. - Nogle steder har man pointordning til klasserne, så de får penge til klassekassen for bæredygtig opførsel inkl. Sortering. - Kom igennem til lærerne på lærermøder, man skal møde op personligt III. Ghita Juul Lentz, Glostrup Kommune Erfaringer fra pilot-implementering af affaldssortering i kommunale daginstitutioner. Samarbejde mellem institutioner, produktionsskole og kommune. o Undersøgte problemer på forhånd via dialog med skolerne og kortlægning. Problemer som dårlige arbejdsstillinger, manglende indkøbsordning, rotter i kælderen etc. o Ghita og Co have hæfte med 15 aktiviteter med ud til pædagoger, men fik at vide, at pædagoger aldrig ville sætte sig ned og læse i det. o Pædagogerne ville gerne have personlig kontakt på personalemøder. o Produktionsskolens pædagoglinje lavede sjove Krea-aktiviteter med børnene ved besøg en gang om ugen. 7

8 o En institution fik aftale om at skraldemand bankede på ruden, når han kom for at tømme, så børnene så, hvor affaldet blev af. Og en institution gav børn medaljer for at sortere, det var en stor succes. o Valg af beholdere: Ledere vil have æstetik og pædagogerne funktionalitet, løsning blev at tilbyde tre forskellige løsninger i forskellig prisklasse. o Pixibøger og vendespil med op til 6 affaldseksempler pr. fraktion som alle kunne danne par - som produktionsskolens medielinje (GAPLAB) udviklede o Erfaring at bevidstheden om affaldssortering fører til opmærksomhed på andre miljøaspekter. o Projektet venter på at affaldsskure bliver bygget i institutionerne, derefter skal spil og pixibøger sendes ud til institutioner. IV. Jannie K. E. Christensen, Affaldsfri Skole, Kbh. Kommune Diskussion: Hvordan giver blomsten og planen til skolerne mening i andre kommuner? - Det giver god mening at bruge blomsten og planen for skolerne i andre kommuner. - I København er det blevet besluttet på højeste sted at skolerne skal sortere, så det er nemmere at få områdeledere og skoleledere med. - Bio-poser er ikke lavet af majs, det hele, der er ofte almindelig plastik i. Jo tykkere de er, jo mere plastik er der i. - Eleverne skal have hele spanden med ned og tømme den - Lege med scenariet at man ikke bruger bio-poser, men hvordan skal man så gøre spanden rent, kan man gøre det på toilettet? Ikke nogen god og billig løsning lige nu. - Jannie har hørt om løsning, hvor man emballerer bio-affald og kan bruge de billige plastik-poser (En ReneScience løsning?) - Coop, Dansk Supermarked med flere arbejder på at bruge emballeret bio-affalds løsning til deres affald. - Skolerne skal orienteres om pris. Sortering i København er udgiftsneutral, men skolerne vidste det ikke, de troede at det ville blive dyrere. - Indendørs beholdere og sorteringsposer skal de selv betale i København og det skal tages af deres driftsbudget, så det ville være godt at finde en løsning på. - I Aalborg skal skolerne selv betale for at leje containere. - På en forsøgsskole i Aalborg har de ældre elever lavet formidling om sortering til de mindre. Forløbet er møntet på de skoler, der er gået i gang med sortering. Det skal udrulles til alle skoler. - Politisk beslutning i Aalborg om alle skoler skal have Grønt flag - Grøn skole. - Det kan være en udfordring, at der ikke er plads til containere ved skolen. - Et enkelt sted havde pedellen ikke fået bestilt containere, så eleverne sorterer, men det hele bliver hældt sammen. Opsamling. Erfaringer delt, ny inspiration, udfordringer mødt, andet: - Anne Mette: Plexiglasrør med fokusaffaldsmateriale - Ghita: Vil fortsat gerne dele erfaringer og lade andre bruge dem - deler gerne vendespil og pixibøger. 8

9 - Jannie: Mod til at fortsætte med at nedbryde forvaltningssiloer og bruge ledelsesstrengen. Samarbejde på tværs af forvaltninger. - Sisse: Vigtigt at inddrage/understøtte lærerne (f.eks. I forbindelse med de fællesfaglige forløb) for at få fat i udskolingseleverne. - Lilli har brugt KKs plastmateriale og selve undervisningen gennemføres i samarbejde med Kattegatcenteret. 9. Evaluering af dagen Udbytte - Forskningens opmærksomhed på ikke at have for høje ambitioner i forhold til børnene som affalds-ambassadører - Konkrete forslag til samspillet mellem skole og hjem i undervisningen 9