udvikling og vækst Nyhavnsgade Aalborg

Transkript

1 De Nrdjyske Byggesten fr udvikling g vækst Oktber 2011 ERHVERV NORDDANMARK Nyhavnsgade Aalbrg

2 Frmålet med denne rapprt De Nrdjyske Byggesten fr udvikling g vækst er at give et knsensusbillede af Nrdjylland. Rapprten består af tre dele. Den første del kan betegnes sm en As Is-analyse et ftgrafi af Regin Nrdjylland sm det ser ud i dag, taget ved hjælp af de nyeste tilgængelige faktuelle data. Den anden del indehlder det datagrundlag, der ligger til grund fr As Is-analysen. Den sidste del af rapprten beskriver det mdelgrundlag, sm rapprten er bygget p m. Kim R Bhn Kmmitteret Erhverv Nrddanmarks bestyrelse, Lektr ved Institut fr Mekanik g Prduktin, Aalbrg Universitet

3 DEL 1 As Is De Nrdjyske Byggesten STATUS 2011 På baggrund af mdellen i del 3 g datagrundlagt i del 2 er det muligt at skabe følgende faktuelle versigt ver de byggesten, der er til rådighed fr at udvikle Regin Nrdjylland. De menneskelige ressurcer Indbyggertal i dag g år I dag indbyggere med en ligelig frdeling på mænd g kvinder. I 2020 frventer man persner en stigning på 0,48 %. Indbyggere frdelt på regin i dag g I dag g i 2020 er der følgende frdeling af beflkning ver reginen Mrsø Thisted Brønderslev Frederikshavn Vesthimmerland Læsø Rebild Mariagerfjrd Jammerbugt Aalbrg Hjørring Det ses at alle kmmuner med undtagelse af Aalbrg får et fald i beflkningen frem md år De erhvervsaktive (17-64 årige) 3

4 De erhvervsaktive udgør i dag persner. I 2020 er tallet faldet med 4,72 % til persner. Gruppen af erhvervsaktive falder ver periden altså med gdt persner. De unge g de ældre aldersgrupper 4 De t aldersgrupper af børn, der i dag er på henhldsvis g , falder i de kmmende år frem til Faldet faktuelt g i prcent ses her: /- % Antal 0 6 årige Antal 7 16 årige Antal 65+ årige Gruppen af ældre i aldersgruppen 65+ vkser derimd med 25 % g vil i 2020 være vkset med næsten persner. De unge g de ældre aldersgrupper frdelt på kmmuner 5 De unge g de ældre i kmmunerne Der er meget stre frskelle på udviklingen i de enkelte kmmer (se del 2 (Datagrundlaget), tabel 6). Her skal fremhæves Frederikshavn, hvr de unge 7-16 årige falder fra til 6.795, mens gruppen 65+ stiger fra til

5 De menneskelige ressurcer 6 Erhvervsfrekvensen Erhvervsfrekvensen er den andel, sm arbejdsstyrken udgør af den samlede beflkning. Arbejdsstyrken består af de årige, der er til rådige fr arbejdsmarkedet. Erhvervsfrekvensen har været svagt faldene de seneste år g er fr Regin Nrdjylland i 2010 på 73,7. Blandt kmmunerne i reginen varierer den mellem 71,9 i Mrsø g 79,6 i Rebild. De menneskelige ressurcer 7 Beskæftigelses- frekvens regin g kmmuner Erhvervsfrekvensen siger nget m, hvr mange i den erhvervsaktive alder, der er tilknyttet arbejdsmarkedet enten sm beskæftigede eller ledige. Trækker vi de ledige ud g ser på, hvr str en andel af beflkningen, der faktisk var i jb, taler man m beskæftigelsesfrekvensen. Beskæftigelsesfrekvensen er ligeledes faldet de seneste år g er i 2010 fr Regin Nrdjylland 70,6 %. Ser man på de enkelte kmmuner, har Læsø Kmmune den laveste med 66,5 % mens Rebild Kmmune har den højeste med 76,1 %. De menneskelige ressurcer 8 Pendling Der er i dag persner beskæftiget efter bpæl g beskæftiget efter arbejdssted. Dette betyder, at der er nett ud pendling på persner. Den faktuelle ind pendling g ud pendling er i 2010 henhldsvis g

6 Den frventede udvikling frem til 2020 i beskæftigelse efter bpæl er at der vil kmme et fald på 3,6 %, hvilket vil sige at gruppen af beskæftigede i Regin Nrdjylland falder med 3,6 %. Tilsvarende gælder det fr arbejdssted, der angiver det gegrafiske mråde, hvr arbejdet finder sted. Her vil faldet været 3,9 %. De menneskelige ressurcer 9 Arbejdskraftbalancen Regin Nrdjylland Sammenfatning fr de menneskelige ressurcer: Beflkning (antal) Arbejdsstyrken (antal) Beskæftigelse (antal) Arbejdsløshed (antal)

7 Uddannelse Uddannelse 10 Sciøknmisk status Regin Nrdjylland Der er selvstændige i Regin Nrdjylland (2010) Der er tpledere i Regin Nrdjylland (2010) Der er lønmdtagere i Regin Nrdjylland (2010) De øvrige indbyggeres sciøknmiske status fremgår nedenfr: Medarbejdende ægtefælle 786 Arbejdsløse Midlertidigt uden fr arbejdsstyrken Tilbagetrækning fra arbejdsstyrken Pensinister Andre uden fr arbejdsstyrken Tabel 13 til 22 i Del 2 (Datagrundlaget) viser den sciøknmiske status i de enkelte kmmuner g her ses der stre frskelle kmmunerne imellem.

8 Uddannelse 11 Højeste fuldførte uddannelse årige i Regin Nrdjylland Heraf er Aldersgruppen er på GRUNDSKOLE ALMENGYMNASIALE UDDANNELSER ERHVERVSGYMNASIALE UDDANNELSER ERHVERVSUDDANNELSER KVU MVU BACHELOR LVU FORSKERUDDANNELSER 771 UOPLYST Uddannelse 12 Erhvervsuddannelserne på kmmuner Aldersgruppen er på g de enkelte kmmuner har følgende andel: Frederikshavn 11,93 % Hjørring 11,80 % Jammerbugt 7,16 % Læsø 0,33 % Mariagerfjrd 7,66 % Mrsø 3,86 % Rebild 4,94 % Thisted 8,20 % Vesthimmerlands 6,63 % Aalbrg 30,91 %

9 Uddannelse 13 Grundskler på kmmuner Aldersgruppen er på g de enkelte kmmuner har følgende andel: Brønderslev 6,10 % Frederikshavn 11,42 % Hjørring 12,12 % Jammerbugt 7,34 % Læsø 0,41 % Mariagerfjrd 7,74 % Mrsø 4,41 % Rebild 4,67 % Thisted 8,57 % Vesthimmerlands 7,29 % Aalbrg 29,91 % Uddannelse 14 Krtere videregående uddannelser på kmmuner Aldersgruppen er på g de enkelte kmmuner har følgende andel: Brønderslev 6,49 % Frederikshavn 0,69 % Hjørring 11,04 % Jammerbugt 6,32 % Læsø 0,21 % Mariagerfjrd 7,74 % Mrsø 3,15 % Rebild 5,79 % Thisted 7,12 % Vesthimmerlands 6,72 % Aalbrg 34,72 %

10 Uddannelse 15 Mellemlange videregående uddannelser på kmmuner Aldersgruppen er på g de enkelte kmmuner har følgende andel: Brønderslev 6,17 % Frederikshavn 9,45 % Hjørring 12,16 % Jammerbugt 5,98 % Læsø 0,29 % Mariagerfjrd 6,90 % Mrsø 2,93 % Rebild 5,24 % Thisted 6,59 % Vesthimmerlands 5,63 % Aalbrg 38,67 % Uddannelse 16 Lange videregående uddannelser på kmmuner Aldersgruppen er på g de enkelte kmmuner har følgende andel: Brønderslev 4,40 % Frederikshavn 5,87 % Hjørring 7,37 & Jammerbugt 3,98 % Læsø 0,22 % Mariagerfjrd 5,22 % Mrsø 1,80 % Rebild 6,48 % Thisted 4,55 % Vesthimmerlands 3,21 % Aalbrg 56,98 %

11 Uddannelse 17 Frdelingen af de frskellige højeste fuldførte uddannelse (16-69 årige) inden fr erhvervsuddannelser i Regin Nrdjylland Faktuelle antal inden fr erhvervsuddannelserne 3520 Pædaggisk Handel g kntr Bygge g anlæg Jern g metal Grafisk Teknik g industri i øvrigt Service Levnedsmiddel g hushldning Jrdbrug g fiskeri Transprt mv Sundhed Sikkerhed 0

12 Uddannelse 18 Frdelingen af de frskellige højeste fuldførte uddannelse (16-69 årige) inden fr LVU i Regin Nrdjylland Faktuelle antal inden fr LVU 6502 Kandidat u.n.a Pædaggisk Humanistisk g telgisk Kunstnerisk Naturvidenskabelig Samfundsvidenskabelig Teknisk Levnedsmiddel g ernæring Jrdbrugsvidenskabelig Sundhed Frsvar 324

13 Uddannelse 19 Videregående uddannelses-institutiner i Regin Nrdjylland DEL 1 Aalbrg Universitet Erhvervsakademier EA Dania, Hbr Maritime uddannelsesinstitutiner MARTEC, Frederikshavn Skagen Skipperskle, Skagen Kunstneriske g kulturelle uddannelsesinstitutiner Det Infrmatinsvidenskabelige Akademi, Aalbrg Tekstilhåndværkersklen, Aalbrg Institutiner inden fr pliti, frsvar m.v. Hærens Lgistikskle, Aalbrg Kaserne, Nørresundby Hærens Materielkmmand (FPT), Hjørring Søværnets Sergent- g Reservefficersskle, Frederikshavn Centre fr ffentlig kmpetenceudvikling COK Nrdjylland, Aalbrg

14 Uddannelse 20 Videregående uddannelsesinstitutiner i Regin Nrdjylland DEL 2 Prfessinshøjskler UCN Efter- g videreuddannelse Aalbrg Ergterapeutuddannelsen i Aalbrg Fysiterapeutuddannelsen i Aalbrg Jrdemderuddannelsen i Aalbrg Læreruddannelsen i Aalbrg Læreruddannelsen i Hjørring Natur- g kulturfrmidlingsuddannelsen i Hjørring Pædagguddannelsen i Aalbrg Pædagguddannelsen i Hjørring Radigrafuddannelsen i Aalbrg Sygeplejerskeuddannelsen i Aalbrg Sygeplejerskeuddannelsen i Hjørring Teknlgi & Business, Aalbrg Teknlgi & Business, Thisted, Thisted Teknlgi & Business - UCN - Nørresundby Teknlgi & Business, Aalbrg SV Pædagguddannelsen i Ranum - VIA UC, Ranum Pædagguddannelsen i Thisted -VIA UC, Thisted Sygeplejerskeuddannelsen i Thisted - VIA UC, Thisted

15 Uddannelse 21 Erhvervsskler i Regin Nrdjylland AMU Nrdjylland, Aalbrg Erhvervssklerne Aars, Aars EUC Nrd, Hjørring EUC Nrd, Frederikshavn EUC Nrdvest, Thisted EUC Nrdvest, Nykøbing M EUC Nrdvest, Fjerritslev EUC Nrdvest, Vdstrup Frederikshavn Handelsskle, Frederikshavn Scial- g Sundhedssklen Skive-Thisted-Vibrg SOSU Nrd, Vdskv SOSU Nrd, Hjørring SOSU Nrd, Aalbrg SOSU Nrd, Svendstrup Tech Cllege Aalbrg Tech Cllege Hbr Tech Cllege Mariagerfjrd Aalbrg Tekniske Gymnasium Style & Wellness Cllege Aalbrg Agri Cllege Aalbrg Dental Cllege Aalbrg Metal Cllege Aalbrg Aut Cllege Aalbrg Fd Cllege Aalbrg Media Cllege Aalbrg Cnstructin Cllege Aalbrg Aalbrg Handelsskle, Aalbrg

16 Uddannelse 22 Tilgang af studerende til videregående uddannelser i Regin Nrdjylland Institutiner: Nrdjylland Tilgang 2009 Krte videregående uddannelser 911 Prfessinsbachelrer Mellemlange videregående uddannelser Universitetsbachelrer Ttal Udelte kandidatuddannelser -- Lange videregående uddannelser Delte kandidatuddannelser Ttal Ph. d. med mere 236 Ttal 6.598

17 Uddannelse 23 Tilgang af studerende til uddannelser i Regin Nrdjylland 2009 Faktuelle tal Grundsklen Frberedende uddannelser mv Gymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige uddannelser Krte videregående uddannelser 911 Mellemlange videregående uddannelser Lange videregående uddannelser Ph.d. mv. 236 Ttal Uddannelse 24 Afgang af studerende til uddannelser i Regin Nrdjylland 2009 Faktuelle tal Ph.d. mv. 120 Krte videregående uddannelser 465 Lange videregående uddannelser Frberedende uddannelser mv Mellemlange videregående uddannelser Gymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige uddannelser Grundsklen

18 Uddannelse 25 Antal kursister sm har afsluttet et AMU kursus Frederikshavn Frederikshavn Handelsskle Grøns Køretekniske Anlæg 975 Hjørring EUC Nrd Mariagerfjrd Tradium hhx g hg -- Thisted EUC Nrdvest Nrdvestjysk Handelsgymnasium -- Nrdvestjysk Uddannelsescenter -- Vesthimmerland Erhvervssklerne Aars Aalbrg AMU Nrdjylland Nrdjyllands Landbrugsskle -- Nrdjyllands Landbrugsskle SOSU Nrd SOSU Nrd, Vdskv -- Tech Cllege Aalbrg Aalbrg Handelsskle Ttal hele landet

19 Innvatin g teknlgi Innvatin g teknlgi 26 Oversigt ver frskningsinstitutiner University Cllege Nrdjylland Aalbrg Universitet NOVI A/S Innvatin g teknlgi 27 Andel innvative virksmheder efter innvatinstype i Regin Nrdjylland Prdukt- g/eller prcesinnvativ 32 Organisatins- g/eller markedsføringsinnvative 33 Innvatin g teknlgi 28 Antal beskæftiget med frskning g udvikling i erhvervslivet, frdelt på stillingskategrier i Regin Nrdjylland Videnskabeligt persnale Teknikere 707 Andre 261 I alt Innvatin g teknlgi 29

20 Antal beskæftiget med frskning g udvikling i erhvervslivet, frdelt på stillingskategrier i Regin Nrdjylland Videnskabeligt persnale Teknikere 707 Andre 261 I alt Innvatin g teknlgi 30 Nye varer g tjenesteydelsers andel af samlet msætning 11 % i Regin Nrdjylland Innvatin g teknlgi 31 Bevilgede beløb i Det Frie Frskningsråd, frdelt på hvedansøgers institutinstilknytning, 2009 Aalbrg Universitet: Bevilget beløb 27 mi. kr., hvilket svarer til 2 % af det samlede beløb

21 Iværksættermfang Iværksættermfang 33 Raten fr etablering Etableringsraten defineret sm antal nye virksmheder inden fr markedsmæssige erhverv i prcent af eksisterende virksmheder i Regin Nrdjylland er 9,9 %. Iværksættermfang Iværksættermfang Raten fr verlevelse Prcentandel af vækstiværksættere i 2007 Andel af vækstiværksættere i Regin Nrdjylland er Raten 13,4 %, fr når verlevelse vi definerer efter nye seks vækstvirksmheder år er i Regin Nrdjylland nye virksmheder er 45,7 %. inden fr markedsmæssige er- sm hverv, der har fem eller flere ansatte t år efter etableringen g en gennemsnitlig årlig vækst på mere end 20 % de efterfølgende tre år.

22 Iværksættermfang 36 Antal iværksættere efter uddannelsestype (2007) Erhvervsfaglig uddannelse 49,4 % KVU 7,5 % MVU 11,3 % LVU 6,2 % Anden uddannelse 25,6 % (mfatter gymnasial uddannelse g grundskle). Iværksættermfang 37 Antal iværksættere med brancheerfaring (2007) 38,2 % i Regin Nrdjylland. Erhvervsstruktur g knkurrencekraft Erhvervsstruktur g knkurrencekraft 38 Generel firmastatistik 2008 Erhverv i alt (antal) Antal firmaer Antal fuldtidsansatte Omsætning (mi. kr.) Eksprt (mi. kr.)

23 Erhvervsstruktur g knkurrencekraft 39 Generel firmastatistik 2008 Landbrug m.v. (antal) Antal firmaer Antal fuldtidsansatte Omsætning (mi. kr.) Eksprt (mi. kr.) 392 Erhvervsstruktur g knkurrencekraft 40 Generel firmastatistik 2008 Industri m.v. (antal) Antal firmaer Antal fuldtidsansatte Omsætning (mi. kr.) Eksprt (mi. kr.) Erhvervsstruktur g knkurrencekraft 41 Generel firmastatistik 2008 Bygge g anlæg (antal) Antal firmaer Antal fuldtidsansatte Omsætning (mi. kr.) Eksprt (mi. kr.) 273

24 Erhvervsstruktur g knkurrencekraft 42 Generel firmastatistik 2008 Handel g transprt (antal) Antal firmaer Antal fuldtidsansatte Omsætning (mi. kr.) Eksprt (mi. kr.) Erhvervsstruktur g knkurrencekraft 43 Generel firmastatistik 2008 Infrmatin g kmmunikatin (antal) Antal firmaer 680 Antal fuldtidsansatte Omsætning (mi. kr.) Eksprt (mi. kr.) Erhvervsstruktur g knkurrencekraft 44 Generel firmastatistik 2008 Erhvervsservice (antal) Antal firmaer Antal fuldtidsansatte Omsætning (mi. kr.) Eksprt (mi. kr.) 936

25 Erhvervsstruktur g knkurrencekraft 45 Generel firmastatistik 2008 Offentlig administratin, undervisning g sundhed (antal) Antal firmaer Antal fuldtidsansatte Omsætning (mi. kr.) Eksprt (mi. kr.) 0 Erhvervsstruktur g knkurrencekraft 46 Generel firmastatistik 2008 Kultur, fritid g anden service (antal) Antal firmaer Antal fuldtidsansatte Omsætning (mi. kr.) Eksprt (mi. kr.) 31 Erhvervsstruktur g knkurrencekraft 47 Brutttilvækst Regin Nrdjylland 2009 g : ( *mi.kr.). 2020: ( *mi.kr.). Udviklingen frem til i dag er 8,9 %, mens det fr hele landet er 9,7 %. Udviklingen mdelberegnet frem til 2020 er 17,7 %, mens den fr hele landet er 19,0 %.

26 Erhvervsstruktur g knkurrencekraft 48 Udviklingen i dispnibel indkmst/indbygger i løbende priser Den dispnible indkmst i 2010 er kr. Udviklingen de seneste 10 år har været en vækst på 34,3 %, mens den på landsbasis har været 26,3 %. Den mdelberegnede udvikling frem md 2020 giver en vækst på 42,4 %, mens det på landsplan bliver 41,2 %. Erhvervsstruktur g knkurrencekraft 49 Erhvervsklynger i Regin Nrdjylland Der findes ikke reelle erhvervsklynger inden fr de tre centrale kategrier: Arbejdende Latente Ptentielle De t klyngetyper der er repræsenteret i Nrdjylland er: Plitiske Ønsketænkning

27 DEL 2 Datagrundlag 2.1 Menneskelige ressurcer Tabel 1: Beflkningsudviklingen i Nrdjylland på regin g kmmuner /- % REGIONEN SUM Heraf mænd ,21 Heraf kvinder ,79 Mrsø ,69 Thisted ,84 Brønderslev ,57 Frederikshavn ,69 Vesthimmerland ,82 Læsø ,3 Rebild ,54 Mariagerfjrd ,27 Jammerbugt ,40 Aalbrg ,20 Hjørring ,45 Kilde: Danmarks Statistik

28 Tabel 2: Beflkningsfremskrivning til 2020 fr reginen g de 11 kmmuner /- % REGIONEN ALT I Mrsø ,09 Thisted ,87 Brønderslev ,34 Frederikshavn ,91 Vesthimmerland ,26 Læsø ,43 Rebild ,17 Mariagerfjrd ,23 Jammerbugt ,52 Aalbrg ,77 Hjørring ,54 Kilde: Danmarks Statistik Tabel 3: Den erhvervsaktive del (17 64 årige) fremskrevet til 2020 fr reginen /- % Antal årige ,72 Kilde: Danmarks Statistik

29 Tabel 4: Den erhvervsaktive del (17 64 årige) fremskrevet til 2020 fr kmmuner /- % Mrsø ,55 Thisted ,03 Brønderslev ,17 Frederikshavn ,31 Vesthimmerland ,64 Læsø ,86 Rebild ,63 Mariagerfjrd ,73 Jammerbugt ,14 Aalbrg Hjørring ,24 Kilde: Danmarks Statistik Tabel 5: Antal 0-7 årige, 7 16 årige g 65+ fremskrevet til 2020 fr reginen /- % Antal 0 6 årige ,98 Antal 7 16 årige ,63 Antal 65+ årige ,76 Kilde: Danmarks Statistik

30 Tabel 6: Antal 0-7 årige, 7 16 årige g 65+ fremskrevet til 2020 fr kmmunerne / faktuelt g i % frandring 0-7 årige 7 16 årige 65+ årige 0-7 årige 7 16 årige 65+ årige Mrsø ,82 Thisted ,71 Brønderslev ,92 Frederikshavn , , , , , , , , ,43 Vesthimmerland , , ,2 Læsø ,45 Rebild ,02 Mariagerfjrd ,12 Jammerbugt ,75 Aalbrg ,62 Hjørring ,58 Kilde: Danmarks Statistik , , , , , , , , , , ,2

31 Tabel 7: Erhvervsfrekvensen i 2009 g 2010 fr reginen g dens kmmuner /- Regin Nrdjylland 75,7 73,8-1,9 Brønderslev 76,9 75,0-1,9 Frederikshavn 75,1 73,3-1,8 Hjørring 76,0 74,2-1,8 Jammerbugt 76,7 73,9-2,8 Læsø 74,1 72,7-1,4 Mariagerfjrd 77,5 75,1-2,4 Mrsø 73,8 71,9-1,9 Rebild 81,2 79,6-1,6 Thisted 77,1 74,9-2,2 Vesthimmerlands 77,0 74,8-2,2 Aalbrg 73,9 72,3-1,6 Nte: Erhvervsfrekvensen er den andel, sm arbejdsstyrken udgør af den samlede beflkning. Arbejdsstyrken består af de årige, der er til rådighed fr arbejdsmarkedet. Erhvervsfrekvensen siger altså nget m, hvr mange i den erhvervsaktive alder, der er tilknyttet arbejdsmarkedet enten sm beskæftigede eller ledige. Trækker vi de ledige ud g ser på, hvr str en andel af beflkningen, der faktisk var i jb, taler man m beskæftigelsesfrekvensen. Kilde: Danmarks Statistik

32 Tabel 8: Beskæftigelsesfrekvensen i 2009 g 2010 fr reginen g dens kmmuner /- Regin Nrdjylland 74,2 70,6-3,6 Brønderslev 75,3 71,6-3,7 Frederikshavn 73,5 69,7-3,8 Hjørring 74,5 71,0-3,5 Jammerbugt 75,3 71,3-4,0 Læsø 71,3 66,5-4.8 Mariagerfjrd 76,1 71,7-4.4 Mrsø 72,2 68,2-4,0 Rebild 80,1 76,1-4.0 Thisted 76,0 72,4-3,6 Vesthimmerlands 75,7 71,9-3,8 Aalbrg 74,2 70,6-3,6 Nte: Erhvervsfrekvensen er den andel, sm arbejdsstyrken udgør af den samlede beflkning. Arbejdsstyrken består af de årige, der er til rådighed fr arbejdsmarkedet. Erhvervsfrekvensen siger altså nget m, hvr mange i den erhvervsaktive alder, der er tilknyttet arbejdsmarkedet enten sm beskæftigede eller ledige. Trækker vi de ledige ud g ser på, hvr str en andel af beflkningen, der faktisk var i jb, taler man m beskæftigelsesfrekvensen. Kilde: Danmarks Statistik

33 Tabel 9: Ind pendling g ud pendling 2010 fr reginens kmmuner Ind pendling Ud pendling Nett pendling Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø Mariagerfjrd Mrsø Rebild Thisted Vesthimmerlands Aalbrg Kilde: Danmarks Statistik Tabel 10: Beskæftigede efter arbejdsstedsmråde 2009, pendling g køn Regin Nrdjylland Mænd Kvinder Indtil 5 km km km km km km Over 50 km Kilde: Danmarks Statistik

34 Tabel 11A: Ud pendling i reginen frdelt på brancher (2010) Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø Mariagerfjrd Mrsø Rebild Thisted Vesthimmerland Aalbrg Nte: 1 Landbrug, skvbrug g fisker, 2 Industri, råstfindvinding g frsyningsvirksmhed, 3 Bygge g anlæg, 4 Handel g transprt mv,, 5 Infrmatin g kmmunikatin, 6 Finansiering g frsikring, 7 Ejendmshandel g udlejning, 8 Erhvervsservice, 9 Offentlig administratin, undervisning g sundhed, 10 Kultur, fritid g anden service Kilde: Danmarks Statistik 11B: Analyse af g prgnse fr udvikling fr pendling i periden g Regin Nrdjylland Hele landet Regin Nrdjylland Hele landet Beskæftigelse efter bpæl (antal) -3,6 % -0,7 % -1,0 % 0,3 % Ind pendling (antal) 20,6 % 9,8 % 26,1 % 15,1 % Ud pendling (antal) 21,1 % 9,8 % 26,6 % 15,1 % Beskæftigelse efter arbejdssted (antal) -3,9 % -0,7 % -1,6 % 0,3 % Kilde: Vækstfrum Nrdjylland g egne beregninger

35 Tabel 12A: Arbejdskraftbalancen fr Regin Nrdjylland Beflkning (antal) Arbejdsstyrken (antal) Beskæftigelse (antal) Arbejdsløshed (antal) Kilde: Danmarks Statistik 2.2 Uddannelse Tabel 12B: Beflkningen i Regin Nrdjylland frdelt på sciøknmisk status 2009 g Selvstændige Medarbejdende ægtefælle Tpledere Lønmdtagere højeste niveau Lønmdtagere mellemniveau Lønmdtagere grundniveau Andre lønmdtagere Lønmdtagere u.n.a Arbejdsløse Midlertidigt uden fr arbejdsstyrken Kilde: Danmarks Statistik Tilbagetrækning fra arbejdsstyrken Pensinister Andre uden fr arbejdsstyrken

36 Tabel 13: Beflkningen i Brønderslev frdelt på sciøknmisk status Selvstændige Medarbejdende ægtefælle 54 Tpledere 511 Lønmdtagere højeste niveau Lønmdtagere mellemniveau Lønmdtagere grundniveau Andre lønmdtagere Lønmdtagere u.n.a Arbejdsløse 737 Midlertidigt uden fr arbejdsstyrken Tilbagetrækning fra arbejdsstyrken Pensinister Andre uden fr arbejdsstyrken Kilde: Danmarks Statistik Tabel 14: Beflkningen i Frederikshavn Kmmune efter sciøknmisk status (2010) 2010 Selvstændige 2217 Medarbejdende ægtefælle 60 Tpledere 846 Lønmdtagere højeste niveau Lønmdtagere mellemniveau Lønmdtagere grundniveau Andre lønmdtagere Lønmdtagere u.n.a Arbejdsløse 1.395

37 Midlertidigt uden fr arbejdsstyrken Tilbagetrækning fra arbejdsstyrken Pensinister Andre uden fr arbejdsstyrken Kilde: Danmarks statistik Tabel 15: Beflkningen i Hjørring Kmmune efter sciøknmisk status (2010) 2010 Selvstændige 2810 Medarbejdende ægtefælle 109 Tpledere 834 Lønmdtagere højeste niveau Lønmdtagere mellemniveau Lønmdtagere grundniveau Andre lønmdtagere Lønmdtagere u.n.a Arbejdsløse Midlertidigt uden fr arbejdsstyrken Tilbagetrækning fra arbejdsstyrken Pensinister Andre uden fr arbejdsstyrken Kilde: Danmarks statistik Tabel 16: Beflkningen i Jammerbugt Kmmune efter sciøknmisk status (2010) 2010 Selvstændige Medarbejdende ægtefælle 73 Tpledere 521

38 Lønmdtagere højeste niveau Lønmdtagere mellemniveau Lønmdtagere grundniveau Andre lønmdtagere Lønmdtagere u.n.a Arbejdsløse 631 Midlertidigt uden fr arbejdsstyrken Tilbagetrækning fra arbejdsstyrken Pensinister Andre uden fr arbejdsstyrken Kilde: Danmarks statistik Tabel 17: Beflkningen i Læsø Kmmune efter sciøknmisk status (2010) 2010 Selvstændige 198 Medarbejdende ægtefælle 6 Tpledere 19 Lønmdtagere højeste niveau 60 Lønmdtagere mellemniveau 84 Lønmdtagere grundniveau 271 Andre lønmdtagere 80 Lønmdtagere u.n.a. 121 Arbejdsløse 71 Midlertidigt uden fr arbejdsstyrken 39 Tilbagetrækning fra abejdsstyrken 116 Pensinister 550 Andre uden fr arbejdsstyrken 354 Kilde: Danmarks statistik

39 Tabel 18: Beflkningen i Mariagerfjrd Kmmune efter sciøknmisk status (2010) 2010 Selvstændige Medarbejdende ægtefælle 70 Tpledere 605 Lønmdtagere højeste niveau Lønmdtagere mellemniveau Lønmdtagere grundniveau Andre lønmdtagere Lønmdtagere u.n.a Arbejdsløse 916 Midlertidigt uden fr arbejdsstyrken Tilbagetrækning fra arbejdsstyrken Pensinister Andre uden fr arbejdsstyrken Kilde: Danmarks statistik Tabel 19: Beflkningen i Mrsø Kmmune efter sciøknmisk status (2010) 2010 Selvstændige 1119 Medarbejdende ægtefælle 45 Tpledere 275 Lønmdtagere højeste niveau 815 Lønmdtagere mellemniveau 1095 Lønmdtagere grundniveau 4175 Andre lønmdtagere 841 Lønmdtagere u.n.a Arbejdsløse 494

40 Midlertidigt uden fr arbejdsstyrken 635 Tilbagetrækning fra abejdsstyrken 644 Pensinister 5199 Andre uden fr arbejdsstyrken 4966 Kilde: Danmarks statistik Tabel 20: Beflkningen i Rebild Kmmune efter sciøknmisk status (2010) Selvstændige 1365 Medarbejdende ægtefælle 57 Tpledere 487 Lønmdtagere højeste niveau 1921 Lønmdtagere mellemniveau 2345 Lønmdtagere grundniveau 5509 Andre lønmdtagere 1155 Lønmdtagere u.n.a Arbejdsløse 618 Midlertidigt uden fr arbejdsstyrken 627 Tilbagetrækning fra arbejdsstyrken 747 Pensinister 4689 Andre uden fr arbejdsstyrken 7761 Kilde: Danmarks Statistik Tabel 21: Beflkningen i Thisted Kmmune efter sciøknmisk status (2010) Selvstændige 2497 Medarbejdende ægtefælle 91 Tpledere 631 Lønmdtagere højeste niveau 1837 Lønmdtagere mellemniveau 2757

41 Lønmdtagere grundniveau 9472 Andre lønmdtagere 2029 Lønmdtagere u.n.a Arbejdsløse 704 Midlertidigt uden fr arbejdsstyrken 1228 Tilbagetrækning fra arbejdsstyrken 1072 Pensinister 9566 Andre uden fr arbejdsstyrken Kilde: Danmarks Statistik

42 Tabel 22: Beflkningen i Vesthimmerlands Kmmune efter sciøknmisk status (2010) Selvstændige 1815 Medarbejdende ægtefælle 87 Tpledere 522 Lønmdtagere højeste niveau 1394 Lønmdtagere mellemniveau 2583 Lønmdtagere grundniveau 7720 Andre lønmdtagere 1666 Lønmdtagere u.n.a Arbejdsløse 678 Midlertidigt uden fr arbejdsstyrken 1025 Tilbagetrækning fra abejdsstyrken 961 Pensinister 7887 Andre uden fr arbejdsstyrken 9459 sciøknmisk status (2010) Kilde: Danmarks Statistik Tabel 23: Beflkningen i Aalbrg Kmmune efter Selvstændige 5463 Medarbejdende ægtefælle 134 Tpledere 2927 Lønmdtagere højeste niveau Lønmdtagere mellemniveau Lønmdtagere grundniveau Andre lønmdtagere 8485 Lønmdtagere u.n.a Arbejdsløse 3992 Midlertidigt uden fr arbejdsstyrken 5572 Tilbagetrækning fra abejdsstyrken 5114

43 Pensinister Andre uden fr arbejdsstyrken Kilde: Danmarks Statistik Tabel 24: Højeste fuldførte uddannelse årige i Regin Nrdjylland (2010) Faktuelt årige I alt GRUNDSKOLE ALMENGYMNASIAL UDDANNELSER ERHVERVSGYMNASIAL UDDANNELSER ERHVERVSUDDANNELSER KORTE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER MELLEMLANGE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER BACHELOR LANGE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER FORSKERUDDANNELSER UOPLYST Kilde: Danmarks Statistik

44 Tabel 25: Frdelingen på kmmuner højeste fuldførte uddannelse Erhvervsuddannelse Faktuelt Prcent Regin Nrdjylland Brønderslev ,58 Frederikshavn ,93 Hjørring ,8 Jammerbugt ,16 Læsø 471 0,33 Mariagerfjrd ,66 Mrsø ,86 Rebild ,94 Thisted ,2 Vesthimmerlands ,63 Aalbrg ,91 Kilde: Danmarks Statistik

45 Tabel 26: Frdelingen på kmmuner højeste fuldførte uddannelse Grundskle Faktuelt Prcent Regin Nrdjylland Brønderslev ,1 Frederikshavn ,42 Hjørring ,12 Jammerbugt ,34 Læsø 574 0,41 Mariagerfjrd ,74 Mrsø ,41 Rebild ,67 Thisted ,57 Vesthimmerlands ,29 Aalbrg ,91 Kilde: Danmarks Statistik

46 Tabel 27: Frdelingen på kmmuner højeste fuldførte uddannelse KVU Faktuelt Prcent Regin Nrdjylland Brønderslev ,49 Frederikshavn ,69 Hjørring ,04 Jammerbugt ,32 Læsø 39 0,21 Mariagerfjrd ,74 Mrsø 599 3,15 Rebild ,79 Thisted ,12 Vesthimmerlands ,72 Aalbrg ,72 Kilde: Danmarks Statistik

47 Tabel 28: Frdelingen på kmmuner højeste fuldførte uddannelse MVU Faktuelt Prcent Regin Nrdjylland Brønderslev ,17 Frederikshavn ,45 Hjørring ,16 Jammerbugt ,98 Læsø 136 0,29 Mariagerfjrd ,9 Mrsø ,93 Rebild ,24 Thisted ,59 Vesthimmerlands ,63 Aalbrg ,67 Kilde: Danmarks Statistik

48 Tabel 29: Frdelingen på kmmuner højeste fuldførte uddannelse LVU Faktuelt Prcent Regin Nrdjylland Brønderslev 744 4,4 Frederikshavn 994 5,87 Hjørring ,37 Jammerbugt 674 3,98 Læsø 38 0,22 Mariagerfjrd 884 5,22 Mrsø 305 1,8 Rebild ,48 Thisted 771 4,55 Vesthimmerlands 543 3,21 Aalbrg ,98 Kilde: Danmarks Statistik

49 Tabel 30: Frdelingen af de frskellige højeste fuldførte uddannelse (16-69 årige) inden fr erhvervsuddannelser i Regin Nrdjylland Pædaggisk Handel g kntr Bygge g anlæg Jern g metal Grafisk Teknik g industri i øvrigt Service Levnedsmiddel g hushldning Jrdbrug g fiskeri Transprt mv Sundhed Sikkerhed 0 Kilde: Danmarks Statistik

50 Figur 31: Frdelingen af de frskellige højeste fuldførte uddannelse (16-69 årige) inden fr KVU i Regin Nrdjylland

51 Figur 32: Frdelingen af de frskellige højeste fuldførte uddannelse (16-69 årige) inden fr MVU i Regin Nrdjylland

52 Figur 33: Frdelingen af de frskellige højeste fuldførte uddannelse (16-69 årige) inden fr LVU i Regin Nrdjylland Faktuelt 6502 Kandidat u.n.a Pædaggisk Humanistisk g telgisk Kunstnerisk Naturvidenskabelig Samfundsvidenskabelig Teknisk Levnedsmiddel g ernæring Jrdbrugsvidenskabelig Sundhed Frsvar 324 Kilde: Danmarks Statistik

53 Tabel 34: Videregående uddannelsesinstitutiner i Regin Nrdjylland Videregående uddannelsesinstitutiner Aalbrg Universitet Erhvervsakademier EA Dania, Hbr Maritime uddannelsesinstitutiner MARTEC, Frederikshavn Skagen Skipperskle, Skagen Kunstneriske g kulturelle uddannelsesinstitutiner Det Infrmatinsvidenskabelige Akademi, Aalbrg Tekstilhåndværkersklen, Aalbrg Institutiner inden fr pliti, frsvar m.v. Hærens Lgistikskle, Aalbrg Kaserne, Nørresundby Hærens Materielkmmand (FPT), Hjørring Søværnets Sergent- g Reservefficersskle, Frederikshavn Centre fr ffentlig kmpetenceudvikling COK Nrdjylland, Aalbrg Prfessinshøjskler UCN, Aalbrg Efter- g videreuddannelse Aalbrg Ergterapeutuddannelsen i Aalbrg Fysiterapeutuddannelsen i Aalbrg Jrdemderuddannelsen i Aalbrg Læreruddannelsen i Aalbrg Læreruddannelsen i Hjørring Natur- g kulturfrmidlingsuddannelsen i Hjørring Pædagguddannelsen i Aalbrg Pædagguddannelsen i Hjørring Radigrafuddannelsen i Aalbrg Sygeplejerskeuddannelsen i Aalbrg Sygeplejerskeuddannelsen i Hjørring Teknlgi & Business, Aalbrg Teknlgi & Business, Thisted, Thisted Teknlgi & Business - UCN - Nørresundby Teknlgi & Business, Aalbrg SV Pædagguddannelsen i Ranum - VIA UC, Ranum Pædagguddannelsen i Thisted -VIA UC, Thisted Sygeplejerskeuddannelsen i Thisted - VIA UC, Thisted Kilde: Undervisningsministeriet

54 Tabel 35: Erhvervsskler i Regin Nrdjylland Erhvervsskler AMU Nrdjylland, Aalbrg Erhvervssklerne Aars, Aars EUC Nrd, Hjørring EUC Nrd, Frederikshavn EUC Nrdvest, Thisted EUC Nrdvest, Nykøbing M EUC Nrdvest, Fjerritslev EUC Nrdvest, Vdstrup Frederikshavn Handelsskle, Frederikshavn Scial- g Sundhedssklen Skive-Thisted-Vibrg SOSU Nrd, Vdskv SOSU Nrd, Hjørring SOSU Nrd, Aalbrg SOSU Nrd, Svendstrup Tech Cllege Aalbrg Tech Cllege Hbr Tech Cllege Mariagerfjrd Aalbrg Tekniske Gymnasium Style & Wellness Cllege Aalbrg Agri Cllege Aalbrg Dental Cllege Aalbrg Metal Cllege Aalbrg Aut Cllege Aalbrg Fd Cllege Aalbrg Media Cllege Aalbrg Cnstructin Cllege Aalbrg Aalbrg Handelsskle, Aalbrg Kilde: Undervisningsministeriet

55 Tabel 36: Tilgang af studerende til videregående uddannelser i Regin Nrdjylland Institutiner: Nrdjylland Tilgang 2009 Krte videregående uddannelser 911 Mellemlange videregående uddannelser Prfessinsbachelrer Universitetsbachelrer Ttal Udelte kandidatuddannelser -- Lange videregående uddannelser Delte kandidatuddannelser Ttal Ph. d. med mere 236 Ttal Kilde: Undervisningsministeriet Tabel 37A: Tilgang af studerende til uddannelser i Regin Nrdjylland i 2000 g 2009 Institutiner: Nrdjylland Faktuelle tal Grundsklen Frberedende uddannelser mv Gymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige uddannelser Krte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Lange videregående uddannelser Ph.d. mv Ttal Kilde: Undervisningsministeriet

56 Tabel 37B: Afgang af studerende til uddannelser i Regin Nrdjylland i 2000 g 2009 Institutiner: Nrdjylland Faktuelle tal Ph.d. mv Krte videregående uddannelser Lange videregående uddannelser Frberedende uddannelser mv Mellemlange videregående uddannelser Gymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige uddannelser Grundsklen Kilde: Undervisningsministeriet

57 Tabel 38: Antal kursister sm har afsluttet et AMU kursus i Regin Nrdjylland 2009 g 2010 Nrdjylland Faktuelle tal Kilde: Undervisningsministeriet Frederikshavn Frederikshavn Handelsskle Grøns Køretekniske Anlæg Hjørring EUC Nrd Mariagerfjrd Tradium hhx g hg Thisted EUC Nrdvest Nrdvestjysk Handelsgymnasium Nrdvestjysk Uddannelsescenter Vesthimmerland Erhvervssklerne Aars Aalbrg AMU Nrdjylland Nrdjyllands Landbrugsskle Nrdjyllands Landbrugsskle SOSU Nrd SOSU Nrd, Vdskv Tech Cllege Aalbrg Aalbrg Handelsskle Ttal hele landet (AMU) Antal kursister Antal kursister sm har afsluttet et AMU kursus. Deltager samme persn på flere kurser, tælles vedkmmende med flere gange. Eventuelt sammenhængende frløb med flere registreringer (splitkurser) tælles gså med flere gange.

58 2.3 Innvatin g teknlgi Tabel 39: Oversigt ver frskningsinstitutiner University Cllege Nrdjylland Aalbrg Universitet NOVI A/S Kilde: Ministeriet fr Videnskab Tabel 40: Andel innvative virksmheder efter innvatinstype (2008) Prdukt- g/eller prcesinnvativ Organisatins- g/eller markedsføringsinnvative Regin Nrdjylland Kilde: Danmarks Statistik

59 Tabel 41: Antal beskæftiget med frskning g udvikling i erhvervslivet, frdelt på stillingskategrier(2008) Videnskabeligt Teknikere Andre persnalekate- I alt persnale grier Regin Nrdjylland Kilde: Frskningsstatistikken fr erhvervslivet, Danmarks Statistik Tabel 42: Private innvatinsudgifter i % af BNP g udgiftstype Har virksmheden udført FUarbejde Virksmheder i alt Løn til FU Øvrige driftsudgifter til FU Anlægsudgifter ifm. FU Udgifter til maskiner, apparater mv. til FU Udgifter til egen FU i alt nej ja antal virksmheder kr Kilde: Frskningsstatistikken fr erhvervslivet, Danmarks Statistik Tabel 43: Nye varer g tjenesteydelsers andel af samlet msætning Prcent Regin Nrdjylland 11 Nte: Ny vare dækker både nye fr virksmheden sm nye fr markedet Kilde: Danmarks Statistik, specialkørsel på Statistik m frskning, udvikling g innvatin.

60 Tabel 44: Patent- g varemærkeansøgninger pr. mi. indbygger, type g enhed Natinale patentansøgninger Eurpæiske patentansøgninger EU-varemærkeansøgninger Nte: Patent- g varemærkeansøgninger henføres til den virksmhed, sm har sendt ansøgningen Kilde: Patent g Varemærkedirektratet Tabel 45: Bevilgede beløb i Det Frie Frskningsråd, frdelt på hvedansøgers institutinstilknytning, 2009 Bevilget beløb (mi. kr.) % Danmarks Tekniske Universitet Københavns Universitet Aalbrg Universitet 27 2 Aarhus Universitet Kilde: Videnskabsministeriet Tabel 46: Antal tilsagn til Erhvervs Ph.d. prjekter, fagmråde g institutinstilknytning, 2009 Sund/ Nat Jrd/ Vet Merk Samf Hum Tek Ark Aalbrg Universitet I alt Kilde: Videnskabsministeriet

61 Tabel 47: Antal deltagende virksmheder til Erhvervs Ph.d. prjekter, frdelt på fagmråde 2009 Sund/ Nat Jrd/ Vet Merk Samf Hum Tek Ark I alt Regin Nrdjylland I alt Kilde: Videnskabsministeriet 2.4 Iværksættermfang Tabel 48: Raten fr etablering Etableringsrate % Regin Nrdjylland 9,9 Nte: Etableringsraten defineres sm antal nye virksmheder inden fr markedsmæssige erhverv i prcent af eksisterende virksmheder Kilde: Danmarks Statistik. Tabel 49: Raten fr verlevelse Overlevelsesrate efter start år g tid Regin Nrdjylland År ,5 65,1 58,5 53,4 48,3 45,7 År ,1 59,6 54,5 49,4 År , ,5 57,7 År , ,5 År ,1 69,6 År ,5 Kilde: Danmarks Statistik.

62 Tabel 50: Prcentandel af vækstiværksættere (2007) Andel vækstiværksættere efter mråde g tid % Regin Nrdjylland 13,4 Nte: Nye vækstvirksmheder defineres sm nye virksmheder inden fr markedsmæssige erhverv, der har fem eller flere ansatte t år efter etableringen g en gennemsnitlig årlig vækst på mere end 20 % de efterfølgende tre år. Andelen af nye vækstvirksmheder beregnes ved at sætte antal nye vækstvirksmheder i frhld til alle nye virksmheder med mindst fem ansatte inden fr markedsmæssige erhverv. Kilde: Danmarks Statistik. Tabel 51: Antal iværksættere efter uddannelsestype (2007) Erhvervsfaglig uddannelse KVU MVU (inkl. BA) LVU (inkl. Ph.d.) Anden uddannelse Regin Nrdjylland 49,4 7,5 11,3 6,2 25,6 Nte: Anden uddannelse mfatter gymnasial uddannelse g grundskle. Kilde: Danmarks Statistik Tabel 52: Andel iværksætteri med brancheerfaring (2007) % Regin Nrdjylland Kilde: Danmarks Statistik 38,2 Nte: Andel iværksættere med brancheerfaring Tabel 53: Andel iværksættere efter uddannelsestype (2007) Erhvervsfaglig uddannelse KVU MVU (inkl. BA) LVU (inkl. Ph.D.) Anden uddannelse Regin Nrdjylland 49,4 7,5 11,3 6,2 25,6 Nte: Anden uddannelse mfatter gymnasial uddannelse g grundskle. Kilde: Danmarks Statistik

63 2.5 Erhvervsstruktur g knkurrencekraft Tabel 54: Generel firmastatistik på branche (2008) Regin Nrdjylland Antal firmaer Antal fuldtidsansatte Omsætning (Mi kr.) Eksprt (Mi. kr.) Erhverv i alt Landbrug, skvbrug g fiskeri /20, /2, /7, /0,58 2 Industri, råstfindvinding g frsyningsvirksmhed /8, /18, /27, /41,87 3 Bygge g anlæg /11, /9, /9, /0,4 4 Handel g transprt mv /23, /18, /45, /53,6 5 Infrmatin g kmmunikatin 680 /2, /1, /2, /2,05 6 Finansiering g frsikring 864 /2, /2, Ejendmshandel g udlejning /8, /1, /2,32 43 /0,06 8 Erhvervsservice /9, /4, /4,3 936 /1,38 9 Offentlig administratin, undervisning g sundhed / /37, /0, Kultur, fritid g anden service /6, /2, /0,73 31 /0,05 11 Uplyst aktivitet Kilde: Danmarks Statistik Tabel 55: Brutttilvækst (faste priser) ( *mi.kr.) Regin Nrdjylland Hele landet Nte: Tallene frem til 2009 er de faktiske tal er det freløbige tal g efter 2010 er tallene mdelberegnet Kilde: Danmarks Statistik

64 Tabel 56: Udviklingen i brutttilvæksten (faste priser) g Regin Nrdjylland 8,9 % 17,7 % Hele landet 9,7 % 19,0 % Nte: Tallene frem til 2009 er de faktiske tal er det freløbige tal g efter 2010 er tallene mdelberegnet Kilde: Danmarks Statistik Tabel 57: Udviklingen i dispnibel indkmst/indbygger i løbende priser g Regin Nrdjylland Hele landet Nte: Tallene frem til 2009 er de faktiske tal er det freløbige tal g efter 2010 er tallene mdelberegnet Kilde: Danmarks Statistik Tabel 58: Udviklingen i dispnibel indkmst/indbygger i løbende priser g Regin Nrdjylland 34,3 % 42,4 % Hele landet 26,3 % 41,2 % Nte: Tallene frem til 2009 er de faktiske tal er det freløbige tal g efter 2010 er tallene mdelberegnet Kilde: Danmarks Statistik

65 Tabel 59: Erhvervsklynger Det sidste mråder der skal behandles er erhvervsklynger. Sm det eneste mråde i frbindelse med As Is-analysen er det ikke muligt at få faktuel statistik m erhvervsklynger. Dette kan skyldes mange faktrer, men det åbner fr et reelt prblem, nemlig m erhvervsklynger i den reginale planlægning reelt er erhvervsklynger eller blt netværk. Fr ikke at udelukke mrådet fra at blive behandlet, har jeg valgt at medtage en mere subjektiv vurdering af klyngeprblematikken, vel vidende at det kan skabe debat, men en sådan debat kunne j få den knsekvens at man fandt sammen m at iværksætte reelle erhvervsklyngemålinger. Måling af de nrdjyske erhvervsklynger eller netværk vil ske på baggrund af t sæt kriterier. Fr det første: Menneskelige ressurcer Kapitaladgang Fysisk infrastruktur Adgang til infrmatiner - vidensdeling Videnskabelig g teknlgisk infrastruktur Administrativ infrastruktur Fr det andet: Hvr tæt er klyngen, hvad er der fr relatiner g hvad er den øknmiske betydning (markedsandel)? Hvad er klyngens bredde, hvrdan ser den vertikale sammensætning ud? Hvad er klyngens dybde, hvrdan er den hrisntale sammensætning? Hvad er klyngens aktivitetsgrundlag, mfang g indhld af value adding? Hvad er klyngens gegrafiske rækkevidde, hvr langt væk sælges der? Hvad er klyngens knkurrencemæssige styrke (ledende på verdensplan, et større internatinalt mråde eller natinalt)? Hvilket udviklingstrin er klyngen på (vksende, stagnerende eller faldende)? Hvad er klyngens teknlgiske niveau (generatr, adapter eller bruger)? Hvad er klyngens innvative kapacitet, hvilket vil sige evnen til at generere nøgleinnvatin, sm er en frudsætning fr knkurrencemæssig styrke? Hvrdan er klyngens ejerskabsstruktur, hvilket vil sige m den er natinalt ejet, udenlandsk ejet eller en kmbinatin?

66 Denne tilgang betyder, at hvis man ser på de nrdjyske netværk inden fr brancher med mere, så findes der ikke reelle erhvervsklynger inden fr de tre centrale kategrier i Regin Nrdjylland: Arbejdende Latente Ptentielle Den arbejdende klynge er karakteriseret ved at den kritiske masse af viden skaber den sammenhængskraft, der gør at klyngens øknmi er bæredygtig g skaber ekstern knkurrencekraft. Den latente klynge har den kritiske masse, men mangler interaktin g infrmatinsflw. Dette skyldes flere frhld sm eksempelvis manglende viden m andre aktører, manglende evner til at se mulighederne g manglende tiltr til samarbejde. Den ptentielle klynge har ngle af elementerne på plads, men mangler især bredde (hrisntalt relaterede aktører) g dybde (vertikalt relaterede aktører) fr at få den kritiske masse. De t klyngetyper, der er repræsenteret i Nrdjylland er: Plitiske Ønsketænkning Den plitiske klynge er iværksat af plitiske grunde g er karakteriseret ved at den både mangler kritisk masser g ptentiale fr rganisk vækst. Denne klyngetype iværksættes fte i mråder med manglende aktiviteter g muligheder. Ønsketænkningsklynger eller drømmeklynger mangler både kritisk masse g knkurrenceevnen til at understøtte rganisk vækst. Mange af disse klynger finder man inden fr mråder sm elektrnik g biteknlgi, hvr de fte er skjult sm ptentielle klynger.

67 DEL 3 As Is Baggrund g mdel 1. Baggrund Denne rapprt De Nrdjyske Byggesten fr udvikling g vækst har til frmål at frmidle et knsensusbillede af det fundament, sm det fremtidige Nrdjylland skal udvikles på. Med et knsensusbillede henvises fr det første til, at det billede, der gengives, er et billede, sm alle aktører inden fr reginal udvikling i Nrdjylland kan samles m. Derfr bygger denne rapprt på tal g fakta afstemt med Vækstfrums statistikafdeling. Fr det andet prøver et knsensusbillede at give et verskueligt billede af det fundament, sm det fremtidige Nrdjylland skal bygge på. Det sker ved hjælp af et udpluk af eksisterende data fra den mængde rapprter, der løbende udsendes fra rganisatiner g ffentlige myndigheder. Derved vil denne rapprt kunne blive et værdifuldt supplement fr et frtsat samarbejde mellem Vækstfrum g nrdjysk erhvervsliv m udviklingen af reginen til gavn fr dens indbyggere, da rapprten kan udgøre et fælles beslutningsgrundlag. Erhverv Nrddanmarks bestyrelse har i flere år efterlyst et sådant beslutningsgrundlag i frbindelse med eksempelvis høringssvar fr erhvervsplaner.l. Derfr har erhvervsrganisatinen iværksat arbejdet med at mdeludvikle det fælles grundlag. Dermed bliver man ud ver det løbende arbejde m Nrdjyllands erhvervsudvikling g vækst i stand til at perspektivere rapprten i frhld til samarbejdet mellem Erhverv Nrddanmark, det øvrige nrdjyske erhvervsliv g Vækstfrum m knceptudvikling g implementering af de frretningsmæssige bæredygtige ideer, der blev udarbejdet af TænkeTank 08 (Erhverv Nrddanmark, 2009). Frmålet med TænkeTank 08 var at sætte fkus på at skabe nye arbejdspladser ved at lade en række yngre persner fra erhvervslivet tænke tanker. De ydre mstændigheder i 2008 betød hurtigt, at der i stedet blev fkuseret på hvrdan man kunne fasthlde eksisterende arbejdspladser.

68 Tænketanken km med er række interessante nye veje, men det klare bagvedliggende budskab var at se på Nrdjylland ud fra et ttalptimeringsprincip, der skal kmbineres med en Paret-ptimalitet. Det vil sige at vi har en samfundstilstand, sm er karakteriseret ved, at der ikke eksisterer en anden tilstand, sm ikke er dårligere fr ngen, men bedre fr mindst én i samfundet. I en øknmi er prduktin g frbrug således Paret-ptimale, hvis der ikke findes en anden teknisk mulig sammensætning af prduktin g frbrug, der giver mindst én frbruger en højere nytte uden at stille andre ringere. Ud ver det bagvedliggende budskab var der tre centrale mråder, der blev sat i fkus: 1. De kreative vismænd 2. Value fr less mney 3. Nrdjysk kmpetencecentrifuge 1) De Kreative Vismænd er en frsamling af persner, hvraf de t til hver en tid skal være mennesker, sm ikke br i Nrdjylland. Vismændene har til pgave kntinuerligt at mnitrere, hvrvidt Nrdjylland sm regin fører en ansvarlig kreativplitik. 2) Uden at Nrdjylland på ngen måde skal fremstilles sm landsdelen, hvr flk, der ikke har råd til at b andre steder, br, skal vi anskueliggøre at pengene er mere værd i Nrdjylland eller på nudansk: Value fr less mney. 3) Skal Nrdjylland undgå, at de unge veluddannede mennesker mere eller mindre pr. refleks bare pakker deres kuffert g tager tget ud g væk fra reginen, må Nrdjylland g ikke mindst det nrdjyske erhvervsliv træde tæt sammen fr at udvikle g bygge det værn, der kan dæmme p fr en ptentiel msiggribende hjerneg kmpetenceflugt Nrdjysk kmpetencecentrifuge. Resultatet af udredningsarbejdet er sammenfattet i det nye prjekt Det Nye Nrddanmark, der har til frmål: at udvikle ngle nye rammer g prcesser, der kan udvikle værdigrundlaget fr den fremtidige vækst i Nrddanmark set sm en helhed. Et fremtidigt Nrdjylland må bygges på det eksisterende værdigrundlag fr mrådet, hvilket kræver en bjektiv vurdering af de kmpetencer g kapabiliteten, sm den fremtidige udvikling kan bygge videre på eller udvikle til ny vækst. Dette analytiske arbejde er aldrig fretaget fr Nrdjylland under ét med fælles beskrivelses- g målerammer. Dette er fundamentet fr at pbygge en bæredygtig regin, der kan vkse rganisk i takt med en øget aktiv del i glbaliseringen.

69 Man kan sige at det vi starter med er at fastlægge fundamentet fr de nye aktiviteter i Nrdjylland, der blandt andet ved hjælp af eksempelvis kreative vismænd kan få nye g knkurrencedygtige idéer frem idéer der har en større value end idéer andre steder. Dette vil skabe de knkurrencemæssige frdele fr Nrdjylland g dermed vækstptentiale. Det vi vil gøre i Nrdjylland er med andre rd en transfrmatin af den brugerdrevne innvatin til et reginalt udviklingsværktøj. Vi vil skabe det miljø i reginen, der kendetegner den brugerdrevne kultur. Nrdjylland vil kunne udvikle sig på en innvatinskultur, der bygger på: Nysgerrighed Risikvillighed; fejlkultur Støtte til idébærerne Frandringsparathed Frihed g tillid Netværk Plads til ildsjæle 2. Mdelpbygning En gennemgang af rapprter fra de reginale vækstfra viser, at de alle har væsentligt frskellige fkuseringer på den reginale vækst selv m der er kilder g især kildesteder der går igen 1. Frmålet med dette kapitel bliver derfr at finde et fælles grundlag sm en As Is-analyse/situatinsanalyse kan bygges på. Et fællestræk ved de enkelte rapprter fra de reginale vækstfra er, at man ikke bygger på den generelle prces fr strategiudvikling, hvr man nrmalt starter med en beskrivelse af den nuværende situatin. I stedet vælger man en fkusering på hidtidige resultater, hvilket vel gså er lgisk i et plitisk system. Det centrale spørgsmål i denne rapprt bliver: Hvad skal beskrives? Her kan man drage en parallel til en generel SWOT-analyse fr en regin vi vælger blt at undlade at strukturere i t grupper, men blander de t til én. Vi vælger at fkusere på yderligere t centrale spørgsmål: Hvrfr skal det beskrives? Hvrdan skal det beskrives? 1 Se 2.2 Data til as-is mdellen

70 Den reginale beskrivelsesramme vil således bestå af et billede med alle centrale drivere fr reginal vækst, hvilket er illustreret i figur 2.1. Figur 2.1 Beskrivelsesmdel fr Reginal Vækst Kilde: Egen tilvirkning 2.1 Mdel Fr at kunne vælge variable/drivere til mdellen i figur 2.1 er det nødvendigt at få specificeret, hvad der skal træffes beslutning m, så grundlag matcher frmål. Blandt aktørerne inden fr reginal udvikling i Nrdjylland 2 i dag er det centrale spørgsmål fr ngle at kunne tilbyde arbejde til alle de kvalificerede individer, der allerede br, lever g studerer i reginen. Fr andre aktører er den stre udfrdring at skabe øknmisk vækst gennem øget prduktivitet, hvilket vil sige at udnytte ressurcerne på den mest øknmiske måde. Det kan igen fr andre aktører dreje sig m at fasthlde eller udvikle velfærd, sm gså indebærer bæredygtighed, miljø g sundhed. Det fælles beslutningsgrundlag fr interessenter inden fr udviklingen af Nrdjylland må derfr sm målsætning have, at det kan anvendes til at fastlægge en strategi, der kan måles på: 2 Se eksempelvis Vækstfrums bestyrelsessammensætning

71 arbejde til alle de kvalificerede individer øknmisk vækst gennem øget prduktivitet fasthlde eller udvikle velfærd Ud fra venstående kan man udlede følgende: arbejde til alle er relateret til erhvervsstruktur kvalificerede individer er relateret til uddannelsesniveau hs arbejdskraften øknmisk vækst g prduktivitet er relateret til ptimal udnyttelse af ressurcer velfærd er relateret til øknmisk vækst g knkurrenceevne Figur 2.2. Generisk mdel fr As Is-analyse fr Nrdjylland Kilde: Egen tilvirkning Da uddannelsesniveau hs arbejdskraften er en del af ressurcegrundlaget, har vi nu tre grundlæggende elementer fr reginal vækst g udvikling, nemlig erhvervsstruktur, ressurcer g knkurrenceevne, jf. figur 2.2. De centrale byggesten g praksis Det næste led i mdeludviklingen er nu at se hvrdan de tre centrale byggesten fr reginal udvikling harmnerer med hidtidig praksis inden fr mrådet.

72 Hidtidig praksis kan pdeles i følgende tre grupper: a. Fr det første er der den praksis, sm de fem danske vækstfra anvender b. Fr det andet er der den tilgang, sm anvendes af ministerier g ebs 3 c. Endelig er der fr det tredje den metde, der går igen i arbejde, der udføres af OECD. Ad a. Hvis man starter med at se på de mdeller, sm danner grundlag fr det hidtidige arbejde, er der en klar fællesnævner. Alle reginer har bygget på den beskrivelsesramme, sm gså Vækstfrum Nrdjylland har anvendt, g sm er gengivet i Udgangspunkt fr vækst i Regin Nrdjylland De første skridt til faktabaseret grundlag 4. Her tager man udgangspunkt i de tre begreber Øknmisk udvikling, Reginal knkurrenceevne g Klyngestruktur 5. Disse tre fkuseringer er dg identiske med ressurcegrundlag, knkurrenceevne g erhvervsstruktur, da erhvervsklynger er en del af erhvervsstrukturen g da ressurcegrundlag er frudsætning fr øknmisk udvikling. 6 Ad b. Hvis man ser på den Reginalplitiske vækstredegørelse genfinder man de samme elementer. Man tager udgangspunkt i den reginaløknmiske udvikling g ser på prduktivitet g beskæftigelse, g når man efterfølgende behandler indsatsmråder, er det uddannelse g erhvervsstruktur, der fkuseres på. Ad c. Ser man på OECD s tilgang til reginal udvikling g vækst, er der t centrale rapprter fra det seneste årti, nemlig The New Ecnmy Beynd the Hype fra OECD 8 g The OECD Innvatin Strategy Getting a Head Start n Tmrrw 9. I den første rapprt fra 2001 sætter man fkus på menneskelige ressurcer, iværksætterinnvatin g infrmatins- g kmmunikatinsteknlgi sm centrale vækstkilder, idet man blandt andet henviser til de lande med høj vækst i den sidste halvdel af 1990 erne, der var karakteriseret ved høje præstatiner på de fire mråder. Analysen er gså interessant på et andet punkt, da man viser at en række traditinelle vækstkilder sm stabil makrøknmi, mfanget af fysisk kapital g arbejdsudbuddet synes at aftage i betydning. I rapprten fra 2010 sætter man fkus på innvatin. Her er det interessant, at man blandt andet knkluderer, at indsatsmråder fr innvatin skal tage udgangspunkt 3 Erhvervs- g Byggestyrelsen 4 Rapprt udarbejdet af Cpenhagen Ecnmics Aps g Inside-Cnsulting (2005) 5 Kilde 3, side 9, figur 1 6 Kilde 3, side 10 figur 2. 7 Øknmi g erhvervsministeriet, Juni 2010: 18 ( 8 The OECD Grwth Study (2001) 9 OECD 2010

73 i innvatin sm den er i dag g at innvatin i eksisterende virksmheder skal udvikles. Endelig kædes innvatin naturligt sammen med uddannelse. Generelt kan man efter en gennemlæsning af de t rapprter umiddelbart sige, at de tre centrale mråder hs OECD er genspejlet i ressurcegrundlag, knkurrenceevne g erhvervsstruktur. Men begge rapprter giver samtidig inspiratin til nytænkning m målepunkter g KPI-udvikling, der skal sættes i fkus i det efterfølgende. Mål fr de tre grundlæggende analyser Den næste udfrdring er nu at finde mål fr de tre grundlæggende analyser. Her kan man med frdel benytte en blanketligning-tankegang. Frmålet med blanketligning-tankegangen er at man efterfølgende kan benytte den til udvikling af en prgnsemdel fr reginal vækst med udgangspunkt i regressinsanalysetankegang. Ressurcegrundlag Den første faktr, der skal behandles er ressurcegrundlag. Den hidtidige frskning 10 viser at den øknmiske udvikling er kendetegnet ved at man sm succesregin klarer sig gdt på de fire faktrer menneskelige ressurcer, iværksætteri, innvatin g ny teknlgi. Det er tillige påvist at p imd 70 % af frskellene i danske reginers prduktivitetsudvikling kan frklares ved netp disse fire faktrer. 11 Da prduktivitetsudvikling er spørgsmålet m at anvende ressurcerne på den mest ptimale måde, er det lgisk at sætte lighedstegn mellem ressurcegrundlag g øknmisk udvikling. På denne baggrund kan pstilles følgende ligning: ( ) ( ) ( ) ( Erhvervsgrundlag Det andet centrale element i byggestenene fr det nye Nrdjylland er erhvervsstrukturen, hvr erhvervsklyngefilsfien er et gdt redskab sm beskrivelsesramme. Det er dg vigtigt i den frbindelse at få fastlagt hvad en erhvervsklynge er, da der er en væsentlig frskel på eksempelvis et netværk g en erhvervsklynge. 10 OECD 2001 g Rapprt udarbejdet af Cpenhagen Ecnmics Aps g Inside-Cnsulting (2005)

74 En reginal klynge defineres sm: en gegrafisk kncentreret gruppe af virksmheder, videninstitutiner g rganisatiner hvr aktørerne er frbundne gennem øknmiske såvel sm sciale relatiner g deler de samme rammebetingelser. I den akademiske litteratur er klynger langt fra et nyt begreb. Alfred Marshall fremførte således allerede i 1890 en teri m, at virksmheder klumper sig sammen i industrial districts 12. Den mest udbredte g anerkendte definitin på klyngen er fremsat af Michael Prter Prter argumenterer fr, at klyngeudvikling kan skabe ptimale knkurrencesituatiner fr virksmhederne i en klynge g dermed styrke den natinale knkurrenceevne. Prters klyngedefinitin har fire væsentlige delelementer sm er illustreret i figur 2.3. Figur 2.3 Erhvervsklyngens fire karakteristika Kilde: Egen tilvirkning 12 Marshall, A. 1890: Principles f Ecnmics, Lndn: Macmillan and C., Ltd. 13 Prter, M. 1990: The Cmpetitive Advantage f Natins, New Yrk: Basic Bks

75 Klynger har altså et element af gegrafisk nærhed, der gør det muligt fr dem at trække på kvalificeret arbejdskraft, leverandører, specialiseret infrmatin sv., g en klynge udgøres af frskelligartede aktører på tværs af værdikæden. Aktørerne pererer inden fr samme felt, g disse aktører samarbejder, men er samtidig i knkurrence med hinanden, hvilket er en central frudsætning fr, at virksmhederne innverer. Den brede anerkendelse af klyngernes centrale rlle fr natinens g virksmhedernes knkurrenceevne giver grbund fr en aktiv indsats fr at fremme klyngernes udvikling gennem klyngeinitiativer. Her er det afgørende at man er i stand til at strukturere g vurdere de frskellige klyngetyper. På baggrund af venstående er det klart, at erhvervsstrukturen i en regin er en funktin af klyngefrudsætningerne fr arbejdende, latente g ptentielle klynger. På denne baggrund kan følgende ligning pstilles vedrørende klyngespecialisering: ( ) ( ) ( ) Hvis man skal se på de tre klyngetyper specifikt er det vigtigt at have ngle parametre at vurdere på. Ud ver det gegrafiske scpe kan følgende 10 mråder fremhæves: 1. Hvr tæt er klyngen, hvad er der fr relatiner g hvad er den øknmiske betydning (markedsandel)? 2. Hvad er klyngens bredde, hvrdan ser den vertikale sammensætning ud? 3. Hvad er klyngens dybde, hvrdan er den hrisntale sammensætning? 4. Hvad er klyngens aktivitetsgrundlag, mfang g indhld af value adding? 5. Hvad er klyngens gegrafiske rækkevidde, hvr langt væk sælges der? 6. Hvad er klyngens knkurrencemæssige styrke (ledende på verdensplan, et større internatinalt mråde eller natinalt)? 7. Hvilket udviklingstrin er klyngen på (vksende, stagnerende eller faldende)? 8. Hvad er klyngens teknlgiske niveau (generatr, adapter eller bruger)? 9. Hvad er klyngens innvative kapacitet, hvilket vil sige evnen til at generere nøgleinnvatin sm er en frudsætning fr knkurrencemæssig styrke? 10. Hvrdan er klyngens ejerskabsstruktur, hvilket vil sige m den er natinalt ejet, udenlandsk ejet eller en kmbinatin? Ud fra venstående er det tydeligt at en regins erhvervsstruktur g ikke mindst de enkelte erhvervs udvikling er af central betydning.

76 I denne sammenhæng ser Michael Prter 14 i Reginal Cmpetitiveness in a Glbal Ecnmy på følgende frhld vedrørende nødvendigt grundlag fr erhvervsklyngers vækst g frretningsudvikling: Menneskelige ressurcer Kapitaladgang Fysisk infrastruktur Adgang til infrmatiner - vidensdeling Videnskabelig g teknlgisk infrastruktur Administrativ infrastruktur Sammenhænge mellem frudsætning fr klyngeudvikling g klyngetyper er illustreret i figur 2.4. Figur 2.4 Sammenhæng mellem frudsætninger g klynger Kilde: Egen tilvirkning 14 Prfessr Michael E. Prter: Reginal Cmpetitiveness in a Glbal Ecnmy, Harvard Business Schl The Summit fr American Prsperity, The Brkings Institutin Washingtn, D.C June 11, 2008