DRENGEAKADEMIET LØKKEFONDEN DECEMBER 2015
|
|
- Marianne Ibsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DRENGEAKADEMIET LØKKEFONDEN DECEMBER 2015
2 Overblik DrengeAkademiet Ansvaret for gennemførsel: Løkkefonden og Implement Tidsperiode: Påbegyndes som pilotprojekt i sommeren 2012 og rulles ud fra 2013 Målgruppe: Fagligt usikre drenge i alderen år, som er motiverede og har viljen til at forbedre deres faglige niveau. Formål: At sætte fagligt usikre drenge i stand til at indhente deres efterslæb i skolen gennem faglig og personlig træning. Tilrettelæggelse: Akademiet er en 2-ugers sommercamp med intensiv faglig og personlig læring, der følges op med et etårigt mentorprogram. Kontaktperson: Lisbet Nørgaard, uddannelseschef Tlf.: ln@løkkefonden.dk Overblik over det intensive læringsforløb DrengeAkademiet er en 2-ugers sommercamp for fagligt usikre drenge i aldersgruppen år, som ønsker at forbedre sig fagligt. DrengeAkademiet er blevet afholdt årligt i tre år, siden det startede som pilotprojekt i I 2013, 2014 og 2015 blev der optaget 100 drenge på Akademiet. Udover selve camp-perioden i sommerferien er der en introcamp i en weekend i juni samt et etårigt mentorforløb i forlængelse af akademiet. Forløbet koster omtrent kr. per elev. DrengeAkademiets mål er at sætte drengene i stand til at indhente efterslæb i skolen, og forventningen er, at drengene efter DrengeAkademiet kan deltage i og være inkluderet i den almindelig skolegang i folkeskolen. Drengene har fagmoduler inden for læsning, stavning og matematik, moduler i præsentationsteknik, moduler med fokus på de syv karaktertræk, testmoduler og personlige samtaler samt fysiske aktiviteter og træningscafé. Undervisningsmetoder spejles i Hatties højeffektsparametre. Læringsforløbet er sammensat af træning og udvikling af personlige og faglige kompetencer. Forventningen er, at arbejdet med den faglige og personlige udvikling giver et markant større afkast, end hvis der kun fokuseres på en af delene. Arbejdet med Seligmans syv karaktertræk tillægges her stor betydning. DrengeAkademiet følges af DPU mfl. og der er blevet gennemført en række evalueringer af akademiet. Overordnet set viser evalueringerne, at DrengeAkademiet fører til en tydelig faglig og social progression ved drengene, som typisk løfter sig et til flere læringsår igennem de to uger og udvikler større motivation for skolegangen. Forskerne har ligeledes undersøgt, hvordan det går med drengenes læring og trivsel i skoleåret efter sommercampen. Resultaterne tyder på, at opholdet for langt de fleste af drengene har forårsaget et positivt vendepunkt, både fagligt og personligt. Det er endnu for tidligt at vurdere, hvordan drengene klarer sig i forhold til at gennemføre en ungdomsuddannelse og videre i livet. 2
3 Målgruppe og formål Målgruppe Målgruppen for DrengeAkademiet er fagligt usikre drenge i aldersgruppen år. Det forudsættes, at de tilmeldte drenge er motiverede, og at forældrene understøtter forløbet. De optagede drenge har ikke svære diagnoser og er ikke hardcore kriminelle, men er udfordret på det faglige og har et behov for et fagligt boost. Drengene har typisk mistet gnisten og motivationen i forhold til folkeskolen og er skoletrætte. Ofte kobles drengenes faglige udfordringer med personlige udfordringer. Drengene (eller deres forældre) tilmelder sig selv ved at indsende et ansøgningsskema, hvor de angiver fagligt niveau (karakterer eller beskrivelse). Derudover skal drengene skrive en motivation for, hvorfor de ønsker at deltage i DrengeAkademiet. Drengenes motivation for deltagelsen er væsentlig. I 2015 var der omtrent 350 ansøgninger til de 100 pladser. Formål og mål med forløbet DrengeAkademiets mål er at øge drengenes motivation for skolegang. Drengene skal sættes i stand til at indhente deres efterslæb i skolen, og forventningen er, at drengene efter DrengeAkademiet kan deltage i og være inkluderet i den almindelig skolegang i folkeskolen. Udover at kunne gennemføre afgangsprøve efter 9. klasse, skal drengene på længere sigt kunne gennemføre en efterfølgende erhvervsrettet eller gymnasial uddannelse. Formålet er, at drengene oplever en faglig progression samt reflekterer over egen læring og bliver mere selvregulerende. Det sociale og personlige arbejde er lige så meget i fokus som det faglige, da det faglige, sociale og personlige opfattes som hinandens forudsætninger. Målsætningen forfølges gennem fokus på fysisk, mental og faglig træning samt gennem Seligmans syv karaktertræk: Selvkontrol, Engagement, Vedholdenhed, Social intelligens, Nysgerrighed, Taknemmelighed og Optimisme. 3
4 Undervisning og aktiviteter Tilrettelæggelse Campen har nogle klare strukturer og regler, som fx ingen sukker, begrænset tid med mobiltelefonen mm. Der er klare regler for omgangstonen, og drengene opfordres til at give hånd, dyrke karaktertrækkene og forholde sig til egen læring. På campen er drengene organiseret i en række forskellige grupper. Fra værelset som mindste enhed, over buddy team på drenge henover klassen til alle drenge på Akademiet. Dagen følger en klar struktur med morgensang, morgengymnastik, morgenmad, faglige timer, pause med bevægelse, frokost, pause med mobil, timer, motion, fællesmøder, spisning og lektiecafé. Campen er blevet suppleret med et etårigt mentorprogram, der skal støtte drengene i at fastholde udviklingen derhjemme. Forældrene holdes informeret undervejs og der er et ønske om at inddrage dem yderligere. Det er dog forskelligt, hvor meget forældrene kan understøtte eleverne. Undervisning og aktiviteter Undervisningsformerne tager udgangspunkt i alt, hvad man kan komme i tanke om, der kan føre drengene nærmere deres læringsmål. Projektet er ikke dogmatisk mht. læringsstile, men tager udgangspunkt i nogle tilpassede spørgsmål omkring læringsstile. Det er især spejlet af Hatties højeffektsparametre, der har betydning for arbejdet med eleverne. Drengene har fagmoduler, moduler i præsentationsteknik, moduler med fokus på de syv karaktertræk, testmoduler og personlige samtaler samt fysiske aktiviteter og træningscafé. Fagmodulerne læsning, stavning og matematik følger samme struktur. Undervisningsmoduler varer 1 ½ time og indledes med tjek ind på en skala fra 1 til 4 på energiniveau, 5-minutters opstart med udgangspunkt i de 7 karaktertræk, fælles aktivitet og efterfølgende arbejde med læringsmålene. Der er stort set ingen tavleundervisning, men en løbende understøttende undervisning/udveksling og dialog mellem lærere og elever. Typisk vil én gruppe arbejde med læringsmål, mens en anden gruppe arbejder selvstændigt f.eks. med digitale portaler, som Khan Academy i matematik. Drengene undervises på det niveau, de individuelt er på, hvilket giver en øjeblikkelig mestrings-oplevelse og øger motivationen. Undervejs i undervisningen er der indbygget pauser af 5-10 minutters varighed med mindfuldness eller bevægelse. Endelig slutter man altid af med refleksion over egen læring (fx til sin makker eller samlet). Drengene checker ud igen med energi fra 1 til 4, så underviser kan følge op på, om deres energi er gået op eller ned og på, hvem der måske er flade på energi. Udover undervisning har drengene også en pause med fysisk aktivitet, fx Coopers Test, styrketræning, fodbold mm., om eftermiddagen. Hver aften er der træningscafé kl , hvor drengene selv vælger, hvilken faglighed de går til. Det skal gerne være den faglighed, de har mest brug for, selvom det måske ikke er det, de har mest lyst til. Selvom eleverne har meget undervisning, oplever de, at tiden går hurtigt, da de er meget aktive. Eleverne testes i matematiske færdigheder (tal og algebra), læsning og stavning i starten, midtvejs og slutningen for at måle deres progression og gøre den synlig for drengene selv. I hverdagen har drengene deres læringsmål nedbrudt, som de skal skrive under på, når de har opnået dem. I de personlige samtaler med drengene er de derudover med til at drøfte, hvilke udviklingsområder, de skal arbejde med for at kunne forløse deres potentiale. 4
5 Proces og tilrettelæggelse Proces DrengeAkademiet er blevet afholdt årligt i fire år, siden det startede som pilotprojekt i Mens campen i 2013 kørte i tre uger, er den reduceret til to uger i 2014 og Der arbejdes på løbende at evaluere, justere og formidle projektet, hvilket indebærer, at læringsforløbet gradvist videreudvikles. Evalueringens resultater flyder ind i videreudviklingen af akademiet, som fx indførelsen af mentorordningen, da det har vist sig at være svært for drengene at fastholde den positive udvikling. Derudover arbejdes flere steder med lokale Drengeakademier i bl.a. København og Esbjerg. Der gennemføres projekter, hvor det prøves at implementere dele af Akademierne i den almindelige skole, som fx på Bramdrup Skole i Kolding Kommune. Organisering LøkkeFonden er opdragsgiver, initiativtager og har det faglige ansvar for udviklingen af DrengeAkademiet, mens Implement har ansvaret for eksekveringen. DrengeAkademiet er et eksternt forløb, som er fuld finansieret af LøkkeFonden. Forløbet koster omtrent kr. per elev. DrengeAkademiet foregår i sommerferien og varer på nuværende tidspunkt to uger, hvor eleverne overnatter på campen. Inden campen inviteres drengene til en introcamp i en weekend i midten af juni, hvor de præsenteres for deres hold, holdleder samt primære lærere. Derudover giver introcampen muligheden for at afprøve den stramme struktur i campen. Efter campen er der et etårigt mentorprogram, som skal støtte drengene i at fastholde den positive udvikling og vise menteen, hvad der skal til for at kunne gennemføre en uddannelse. LøkkeFonden samarbejder med Mentor Danmark, som udgør omtrent en tredjedel af mentorerne, mens den resterende del er frivillige mentorer tilknyttet LøkkeFonden. Inden campen har underviserne et fagligt kick-off, hvor alle mødes og klædes på ift. undervisningen. Undervisningen varetages af uddannede folkeskolelærere med en pædagogisk tilgang, der matcher DrengeAkademiet, og som har lyst til at arbejde med drengenes udvikling. Normeringen i DrengeAkademiet er højere end i folkeskolen. Således er der omtrent 3 undervisere samt evt. 1-2 vejledere per klasse, dvs. omtrent drenge, hvilket giver gode muligheder for at tilrettelægge en hensigtsmæssig undervisning. Underviserne kan primært fokusere på fagligheden, mens vejlederen også har øje på relationer og hurtigt kan gribe ind, hvis der opstår konflikter e.l. Det er dog krævende for underviserne at være med i Akademiet, da der både ligger en del forberedelse inden campen, og underviserne er meget på i løbet af campen. Medarbejderne oplever en klar og tydelig ledelse, som bakker op omkring dem, hvilket er med til at styrke og motivere deres indsats. FORBEREDELSE WEEKEND CAMP (JUNI) 2 UGERS CAMP (JULI) MENTORORDNING I foråret ansøger og udvælges elever FOKUS: Vende sig til camplivet, opbygge relationer, de første tests udføres FOKUS: Faglig og personlig udvikling Efter campen får hver elev en mentor tilknyttet i et år 5
6 Forandringsteori Hvordan forventes indsatsen at virke? Målsætningen om, at drengene består folkeskolens afgangsprøve og gennemfører en ungdomsuddannelse, forfølges gennem fokus på fysisk, mental og faglig træning samt arbejdet med Seligmans syv karaktertræk. I det faglige arbejdes i høj grad med læringsmål på et individuelt og detaljeret plan. Via en anerkendende tilgang og en høj grad af differentiering prøves det at møde eleverne i øjenhøjde. Der stilles positive forventninger til drengene og deres engagement. Arbejdet med karaktertrækkene vurderes at være afgørende. Karaktertrækkene har stor betydning for at kunne gennemføre en uddannelse. Ved at blive præsenteret for og selv prøve at anvende karaktertrækkene øges drengenes chancer for at kunne gennemføre deres uddannelse. Drengene skal kunne forstå at karaktertrækkene og deres faglige udvikling hænger sammen. Forventningen er, at arbejdet med den faglige og personlige udvikling giver et markant større afkast, end hvis der kun fokuseres på en af delene. Der anvendes en stram struktur, også ift. kostvaner, motion, mobiltelefoner mm. Dette skal dels skabe et bedre klima for læring og dels vise drengene, at de har et valg ift. fx kostvaner, hvor de selv har indflydelse. Drengene skal fra en passiv til en mere aktiv rolle for selv at tage ansvar for egen læringsproces. Illustration af sammenhæng mellem aktiviteter i læringsforløbet og forløbets mål Aktiviteter Trin på vejen Trin på vejen Trin på vejen Umiddelbare resultater Endelige resultater Faglige øvelser, test af fagligt niveau, læringsmålstyret undervisning Arbejde med de 7 karaktertræk og elevernes personlige udvikling Miljøskifte med stram struktur med fokus på kost, motion mm. Kendskab til fagligt niveau og læringsstrategier Opsætte personlige mål Værdisættelse og orientering Drengene opnår kendskab til karaktertræk Kendskab til ro og regelmælssighed Kendskab til fysisk velbefindende Får succesoplevelser ved at kunne løse faglige opgaver efter tydelige mål Oplevelse af selvindsigt Afprøve karaktertræk Større fokus og koncentration Oplevelse af selv at kunne påvirke velvære ved fx motion Positive forventninger til egne faglige præstationer Modstanden mod undervisning/skole nedbrydes Ændret praksis Ansvar for egen læring Motivation for yderligere læring Styrkede redskaber og motivation Styrket tro på egne faglige evner Styrkede personlige kompetencer Ny daglig praksis Styrkede præstationer på langt sigt Højere fagligt niveau Gennemført ungdomsuddannelse Bedre livskvalitet mv. 6
7 Erfaringer og resultater Erfaringer og resultater DrengeAkademiet følges af DPU mfl., og der er blevet gennemført en række evalueringer af akademiet. Overordnet set viser resultaterne en tydelig progression hos drengene og der er ligeledes tegn på klare positive effekter i forhold til drengenes læring og trivsel i skoleåret efter sommeropholdet. Det er endnu for tidligt at vurdere, hvordan drengene klarer sig i forhold til at gennemføre en ungdomsuddannelse og videre i livet. Den faglige progression måles med en før- og eftertest. Her er gennemsnittet for de hidtil gennemførte forløb en stigning fra 2,1 til 2,9 læringsår. Drengene løfter sig i gennemsnit med, hvad der svarer til 1 læringsår i staving, 3 læringsår i læsning og 2 læringsår i matematik på de to uger. Learning Rating Scale (LRS) er i 2013 afprøvet til at måle læring. Forskningen viser, at LRS er korreleret med faglig læring og anses derfor for en god indikator. Resultaterne fra DrengeAkademiet viser et gennemsnitligt løft fra 32,5 til 34,5 på en skala fra 0 til 40. Dette indikerer at det lykkes at skabe resultater over en kort periode. Dette er dog ikke en fast del af programmet. Der gennemføres desuden KT-test (karaktertræktest) som er en delvist kvalitativ test, og her indikeres ligeledes fremskridt. Dregene oplever selv, at de genvinder selvtilliden og er mere motiverede for skolegangen. Eleverne oplever, at den skiftende undervisningsdag med sund kost og motion gør, at de er mere klare i hovedet. De kan derfor bedre koncentrere sig om undervisningen og lærer mere. Drivere Frivilligheden og dermed elevernes motivation er en vigtig medspiller i forløbet. Derudover vil forældreopbakningen yderligere støtte drengene, især efter tilbagevenden fra campen, hvor også mentorordningen forsøger at støtte dem. Miljøskiftet og rammerne på DrengeAkademiet med en intens indsats døgnet rundt, sund kost og motion mm. giver optimale muligheder for at øge drengenes faglige progression. Den forholdsvis høje normering sammen med en høj grad af undervisningsdifferentiering og meget engagerede undervisere, der har lyst til at hjælpe drengene med at udvikle sig, er yderligere med til at fremme udviklingen. Barrierer Der er endnu ikke nogen længerevarende studier, og ifølge forskere er den store risiko/barriere for at resultaterne holder på længere sigt, at de positive spor forsvinder, når dagligdagen og det velkendte sociale og kulturelle miljø sætter dagsordenen igen. Selvom drengene rykker sig markant på de to uger, er flere af dem fortsat bagud ift. deres klassekammerater, når de kommer tilbage i folkeskolen, hvilket ligeledes kan være en udfordring, når eleven kommer hjem. Mentorprogrammer osv. skal søge at fastholde den tillærte nye praksis, og der er indikationer på, at dette sker i flere tilfælde. 7
8 Datagrundlag og metode Metode Erfaringsopsamlingen bygger på forskellige datakilder og et miks af forskellige metoder. Undersøgelsen er indledt med en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleforvaltningen i kommunerne, som dels har til formål at kortlægge erfaringerne med intensive læringsforløb og dels at finde relevante læringsforløb, som er blevet udvalgt til casebeskrivelser. Der blev i alt udvalgt otte intensive læringsforløb, som hver især belyses nærmere i en casebeskrivelse. Den enkelte casebeskrivelse er udarbejdet på baggrund af interview med relevante aktører samt en desk research af tilgængelige dokumenter. Den konkrete udvælgelse af interviewpersoner og dokumenter afhænger af projektet, men det bestræbes at få en bred repræsentation af interessenter og aktører. En oversigt over interviewpersoner og dokumenter til udarbejdelsen af DrengeAkademiet findes til højre. Interviewpersoner Lisbet Nørgaard, uddannelseschef/konsulent i Læring og Pædagogik, LøkkeFonden Bent Koch Nielsen, akademichef, Implement Henrik Ankersø, underviser Frans Ørsted Andersen, forsker To elever, som har deltaget i DrengeAkademiet Dokumenter Frans Ørsted Andersen (2014), Drenge akademiet forskningsrapport 1 for Løkkefonden Frans Ørsted Andersen (2015), Drenge akademiet forskningsrapport 2 for Løkkefonden Jesper de Hemmer Egebjerg (2014), Drengeakademiet Metoder og resultater for Løkkefonden Survey Desk research Kvalitative interview 8
9 EPINION AARHUS HACK KAMPMANNS PLADS 1-3 DK AARHUS C T: E: SMU@EPINION.DK W: EPINION COPENHAGEN RYESGADE 3F DK COPENHAGEN T: E: TYA@EPINION.DK W: AUSTRIA DENMARK GERMANY GREENLAND NORWAY SWEDEN UNITED KINGDOM VIETNAM
MILIFE UNGDOMSSKOLEN, HORSENS KOMMUNE DECEMBER 2015
MILIFE UNGDOMSSKOLEN, HORSENS KOMMUNE DECEMBER 2015 Overblik MILIFE Camp Horsens Ansvaret for gennemførsel: Horsens Ungdomsskole Tidsperiode: Fire uger i efteråret 2015 (uge 44-47) Målgruppe: Målgruppen
Læs mereWASP WORK AND SCHOOL PROJECT TØNDER KOMMUNE DECEMBER 2015
WASP WORK AND SCHOOL PROJECT TØNDER KOMMUNE DECEMBER 2015 Overblik WASP Work and School Project Ansvaret for gennemførsel: Tønder Kommune Tidsperiode: Siden 2009 Målgruppe: Unge i 6.-10. klasse, der ikke
Læs mereHVAD ER DE KOMMUNALE ERFARINGER MED INTENSIVE LÆRINGSFORLØB?
HVAD ER DE KOMMUNALE ERFARINGER MED INTENSIVE LÆRINGSFORLØB? 1 FORMÅL Erfaringsopsamlingen skal bidrage med viden om: Hvordan intensive læringsforløb på grundskoleområdet og i kommunale ungdomsskoler i
Læs mereVI SÆTTER DRENGE PÅ DAGSORDENEN. LøkkeFondens projekter 2014-2015
VI SÆTTER DRENGE PÅ DAGSORDENEN LøkkeFondens projekter 2014-2015 INTENSIV LÆRING Den 30. juni 2014 troppede 99 drenge op på LøkkeFondens DrengeAkademi. 99 drenge fra hver sin del af landet, men i samme
Læs mereUNGDOMSSKOLE- FORENINGEN & EPINION LÆRINGSLOKOMOTIVET OPSTARTSMØDER MARTS/APRIL 2017
LÆRINGSLOKOMOTIVET OPSTARTSMØDER UNGDOMSSKOLE- FORENINGEN & EPINION MARTS/APRIL 2017 FREMGANGSMÅDE DAGSORDEN 1. Velkomst v. USF 2. Introduktion til Læringslokomotivet: Hvad virker (kortlægning og tidligere
Læs mereKLART PÅ VEJ I HVIDOVRE KOMMUNE HVIDOVRE KOMMUNE DECEMBER 2015
KLART PÅ VEJ I HVIDOVRE KOMMUNE HVIDOVRE KOMMUNE DECEMBER 2015 Overblik Klart på vej Ansvaret for gennemførsel: Hvidovre Kommune Tidsperiode: Siden 2013 Målgruppe: Elever i udskolingen med læsevanskeligheder
Læs mereLÆRINGSCAMP PARKVEJENS SKOLE, ODDER KOMMUNE DECEMBER 2015
LÆRINGSCAMP PARKVEJENS SKOLE, ODDER KOMMUNE DECEMBER 2015 Overblik Læringscamp Ansvaret for gennemførsel: Parkvejens Skole, Odder Kommune Tidsperiode: Siden 2013 har Parkvejens Skole arbejdet med camps.
Læs mereTIDLIG MATEMATIKINDSATS METROPOL DECEMBER 2015
TIDLIG MATEMATIKINDSATS METROPOL DECEMBER 2015 Overblik Tidlig Matematikindsats Ansvaret for gennemførsel: Metropol Tidsperiode: Arbejdet med Tidlig Matematikindsats startede i 2007/2008. Tidlig Matemtikindsats
Læs mereKAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter
KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter JA, DET KAN DE. OG DET GJORDE DE. LØKKEFONDENS PROJEKTER LøkkeFonden udvikler konkrete projekter, der kan virke til gavn for drenge
Læs mereGLADSAXE KOMMUNE Børne- og Undervisningsudvalget
GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Undervisningsudvalget 22-05-2018 Bilag 1: Beskrivelse af det samlede intensive læringsforløb "Læringscamp Gladsaxe" Beskrivelse af det samlede intensive læringsforløb Læringscamp
Læs mereNetværk Intensive læringsforløb. Viden fra forskning og erfaringer fra praksis Tirsdag d. 28. november 2017
Netværk Intensive læringsforløb Viden fra forskning og erfaringer fra praksis Tirsdag d. 28. november 2017 Program for dagen 10.00 Velkomst Frans Ørsted Andersen - Forskning og erfaringsopsamling fra forløb
Læs mereSkoleforskning workshop med Frans Ørsted Andersen og Poul Nissen Begge er lektorer, ph.d på Aarhus Universitet, Skoleforskningsprogrammet.
Skoleforskning workshop med Frans Ørsted Andersen og Poul Nissen Begge er lektorer, ph.d på Aarhus Universitet, Skoleforskningsprogrammet. Drengeakademiet - FØA- 2014 1 Drengeakademiet er en ny inklusionsindsats,
Læs mereFrans Ørsted Andersen, lektor, ph.d Skoleforskning / DPU / Aarhus Universitet INKLUSION OG FAGLIGT LØFT VIA FOKUS PÅ LÆRING TO AKTUELLE PROJEKTER
Frans Ørsted Andersen, lektor, ph.d Skoleforskning / DPU / Aarhus Universitet INKLUSION OG FAGLIGT LØFT VIA FOKUS PÅ LÆRING TO AKTUELLE PROJEKTER Indhold 1. Introduktion 2. PIRLS og TIMSS resultaterne
Læs mereTILMELDING TIL FORSØG OM TURBOFORLØB
TILMELDING TIL FORSØG OM TURBOFORLØB 1 KÆRE SKOLECHEFER, SKOLELEDERE, UU-VEJLEDERE Hver fjerde elev i 8. klasse er ikke uddannelsesparat. Disse elever har derfor dårligere forudsætninger for at afslutte
Læs mereINVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE
INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE Et tilbud om at gennemføre et nyt og innovativt to-ugers læringsforløb for ikke-uddannelsesparate elever
Læs mereTil samtlige kommunalbestyrelser Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Grundskolen
Til samtlige kommunalbestyrelser Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Grundskolen Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00 E-mail: stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR
Læs mereINVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE
INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE Et tilbud om at gennemføre et nyt og innovativt to-ugers læringsforløb for ikke-uddannelsesparate elever
Læs mereMESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET
1 MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET Mestring og relationer af Frans Ørsted Andersen FRANS ØRSTED ANDERSEN Ph.d / lektor Aut. psykolog Ph.d-uddannelse
Læs mereJeg har forandret mig. Både mentalt og fagligt. Det er rart, når man føler sig lidt klog. Og jeg ved nu, at jeg er klog nok
Jeg har forandret mig. Både mentalt og fagligt. Det er rart, når man føler sig lidt klog. Og jeg ved nu, at jeg er klog nok Nicolai Fick Sørensen om Drenge Akademiet i Jyllands-Posten DRENGE AKADEMIET
Læs mereLæringslokomotivet INTENSIVE LÆRINGSFORLØB I UNGDOMSSKOLERNE STATUSMØDE TIRSDAG D. 10. JANUAR 2017
Læringslokomotivet INTENSIVE LÆRINGSFORLØB I UNGDOMSSKOLERNE STATUSMØDE TIRSDAG D. 10. JANUAR 2017 Dagsorden 1. Velkomst v. Ejnar 2. Struktur og tilrettelæggelse af kommende statusmøder forventningsafstemning
Læs mereINVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE
INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE Et tilbud om at gennemføre et innovativt to-ugers læringsforløb for ikke-uddannelsesparate elever i 8. klasse
Læs mereDe forberedende uddannelsestilbud. Workshop Ungdomsskoleforeningen KL Uddannelsestræf 22. November 2017
De forberedende uddannelsestilbud Workshop Ungdomsskoleforeningen KL Uddannelsestræf 22. November 2017 Ungdomsskolen set i relation til FGU Verdens bedste lovgivning (kan/skal) Målgruppe 14-18 år men egentlig
Læs mereLÆR FOR LIVET, EGMONT FONDEN DECEMBER 2015
LÆR FOR LIVET LÆR FOR LIVET, EGMONT FONDEN DECEMBER 2015 Overblik Lær for Livet Ansvaret for gennemførsel: Egmont Fonden Tidsperiode: Programmet startede i 2013 og forventes at løbe indtil 2024 Målgruppe:
Læs mereKØBENHAVNERAKADEMIET - ET HELT SÆRLIGT TILBUD FOR DRENGE I 8. KLASSE
KØBENHAVNERAKADEMIET - ET HELT SÆRLIGT TILBUD FOR DRENGE I 8. KLASSE AMBITIONER Større andel af uddannelsesparate elever Flere elever har kompetencer til at gennemføre en ungdomsuddannelse Skolerne har
Læs merePRAKSISERFARINGER MED INTENSIVE LÆRINGSFORLØB NETVÆRKSMØDE OM INTENSIV LÆRING MANDAG D. 6. FEBRUAR 2016
PRAKSISERFARINGER MED INTENSIVE LÆRINGSFORLØB NETVÆRKSMØDE OM INTENSIV LÆRING MANDAG D. 6. FEBRUAR 2016 MADS PIHLMAN KRISTENSEN Uddannet pædagog MILIFE instruktør Outdoor instruktør MILIFE Camp 2x Sommerskoler
Læs mereEFFEKTSTUDIUM AF INTENSIVE LÆRINGSFORLØB RESULTATER FRA KVALITATIVE FORLØBSSTUDIER OPLÆG FOR LÆRINGSLOKOMOTIVET ONSDAG DEN 2. MAJ
EFFEKTSTUDIUM AF INTENSIVE LÆRINGSFORLØB RESULTATER FRA KVALITATIVE FORLØBSSTUDIER OPLÆG FOR LÆRINGSLOKOMOTIVET ONSDAG DEN 2. MAJ DISPOSITION 1 Rammesætning 2 Forberedelse (før campen) 3 Campen (under
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereProcesredskab til planlægning af intensive læringsforløb
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Procesredskab til planlægning af intensive læringsforløb Dato December 2017 Udviklet for Undervisningsministeriet
Læs mereLØKKEFONDENS DANMARKS TOUR
LØKKEFONDENS DANMARKS TOUR Er du mellem 16-19 år og har du brug for et afbræk fra hverdagen? 14 uger med cykeltræning, sunde vaner og personlige mål. HERNING Når matematikken er svær, tænker jeg på første
Læs mereUdarbejdet i forbindelse med analyse af skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen August 2015 Billeder: Colourbox.
Delrapport: Intensive undervisningsforløb for fagligt svage elever i 9. klasse og særligt forløb for unge under 18 år, der har forladt folkeskolen uden mulighed for optagelse på en ungdomsuddannelse. Udarbejdet
Læs mereBilag 1. Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)
Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) 1. Kommunens navn Hvidovre 2. Folkeskole omfattet af ansøgningen
Læs merePræsentation af. FastholdelsesTaskforce
Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i
Læs mereLæringslokomotivet INTENSIVE LÆRINGSFORLØB I UNGDOMSSKOLERNE
Læringslokomotivet INTENSIVE LÆRINGSFORLØB I UNGDOMSSKOLERNE STATUSMØDE TIRSDAG D. 13, MARTS 2018 Dagsorden 1. Velkommen og nyt fra Hanne 2. Opsamling på Epinions evaluering og fokuspunkter fremadrettet
Læs mereJammerbugt Ungdomsskole LÆRINGSCAMP 2019
Jammerbugt Ungdomsskole LÆRINGSCAMP 2019 LÆRINGSCAMP 2019 Jammerbugt Ungdomsskole LæringsCampen er et intensivt læringsforløb med Jammerbugt Ungdomsskole. Campen afvikles lokalt i Jammerbugt i et samarbejde
Læs mereantal elever årgang årgang årgan årgan g årgang 100
Ansøgningsskema (der udfyldes et ansøgningsskema for hvert rammeforsøg) 1. Rammeforsøg Aldersintegrerede klasser på mellemtrin 2. Kommunens navn Frederiksberg Kommune Skoler omfattet af Frederiksberg Ny
Læs mereOplæg til Børn og Unge-udvalget
Oplæg til Børn og Unge-udvalget Emne Til Tiltag til styrkelse af elevernes niveau i dansk og matematik. Børn og Unge-udvalget Den 12. september 2014 Resumé På temadrøftelsen om uddannelse for alle i Børn
Læs mereGodkendelse af Drengeindsats
Punkt 6. Godkendelse af Drengeindsats 2016-009657 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender, at der iværksættes tiltag i forhold til de anbefalinger der fremgår af sagsfremstillingen. Beslutning:
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereSkolerne skal formulere projektbeskrivelser på ovenstående i marts måned 2015, og laver afrapportering fra nuværende projekter i juni 2015.
Center Børn og Unge Journalnr: 17.00.00-A00-1-12 Dato: 3-4-2014 Ansøgning til puljer under folkeskolereform Projekt: [indsæt titel] Børne- og Ungdomsudvalget fastholder i 2015 puljerne til holddeling og
Læs mereSkolereformen på Farstrup Skole 2014/2015
Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Indledning For at give alle medarbejdere, elever og forældre et fundament at starte på i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen 2014, har vi udarbejdet
Læs mere#informationsmøde D. 13. MARTS 2019
#informationsmøde D. 13. MARTS 2019 Aftenens program Velkomst Præsentation Erfaringer fra unge deltagere på tidligere Læringslokomotiv Todeling Informationer og forventningsafstemning til og med forældre
Læs mereDATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION
DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION I løbet af et skoleår indsamles store mængder oplysninger relateret til den enkelte elevs faglige kunnen, trivsel og generelle udvikling i skolen. Det sker, både
Læs merePLAN T UNGDOMSSKOLEN UNG VEST DECEMBER 2015
PLAN T UNGDOMSSKOLEN UNG VEST DECEMBER 2015 Overblik Plan T Ansvaret for gennemførsel: Ungdomsskolen Ung Vest Tidsperiode: Startede i 2009/10. Målgruppe: Elever i 7-8 klasse i Odense Kommune som er markant
Læs mereBehandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune
Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende
Læs mereLæringslokomotivet. Turboforløb i ungdomsskolen
Læringslokomotivet Turboforløb i ungdomsskolen Med støtte fra Egmont Fonden indleder Ungdomsskoleforeningen i august 2016 projektet Læringslokomotivet Turboforløb i Ungdomsskolen. Projektet, der har til
Læs mereAnsøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)
Bilag 2 Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) 1. Kommunens navn Horsens Kommune 2. Folkeskole omfattet
Læs mereEvaluering af Camp BU Fag Boost. Klikker-systemet
Evaluering af Camp BU Fag Boost. Klikker-systemet systemet viser, at: - - 90% udfordrede sig selv en del eller rigtig mange gange. 87% lærte andre bedre at kende. 87% lærte sig selv bedre at kende. 90%
Læs mereFremtidens læringsmiljø understøttet af it Velkommen!
Fremtidens læringsmiljø understøttet af it Velkommen! Find en plads ved et bord, hvor du højst kender én anden Dagens program 10.00 Velkomst og introduktion til dagens program 10.10 Viden fra forskning
Læs mereAnsøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)
Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) 1. Kommunens navn Horsens Kommune 2. Folkeskole omfattet af
Læs mereFORANDRINGSTEORI. Gældende for:
FORANDRINGSTEORI Evaluering af projekter under Region Syddanmarks uddannelsespulje Gældende for: Projektnavn: Uddannelse til Kloge Hænder Projektperiode: 01.01.2015 30.06.2017 Projektejer: Syddansk Erhvervsskole
Læs mereKøbenhavnerdrenge skal lære nye vaner på camp
Københavnerdrenge skal lære nye vaner på camp Af: Helle Lauritsen Formålet med KøbenhavnerAkademiet er en blanding af læring og dannelse. 108 drenge tog til Tisvildeleje for at stave, læse og regne være
Læs mereHVAD ER SELV? Til forældre
HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole
Læs mereBoost!Camp! Evaluering!af!en!coachingworkshop!for!udskolingselever 1!
BoostCamp Evalueringafencoachingworkshopforudskolingselever 1 Denne evaluering har til formål at give et billede af deltagernes oplevelse og udbytte af en Boost Camp 2 forto9.klasser, der fandt sted d.
Læs mereEVALUERING AF RESSOURCEMODEL FOR SPECIALUNDERVISNING
EVALUERING AF RESSOURCEMODEL FOR SPECIALUNDERVISNING HEDENSTED KOMMUNE UDVALGET FOR LÆRING 2. NOVEMBER 2015 PROGRAM Formål og metode Den eksisterende model Overordnet vurdering Den elevtalsafhængige tildeling
Læs merePlan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.
Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber
Læs mereLæringsCamp 2018 Jammerbugt Ungdomsskole
LæringsCamp 2018 Jammerbugt Ungdomsskole LæringsCamp 2018 Jammerbugt Ungdomsskole LæringsCampen er et intensivt læringsforløb med Jammerbugt Ungdomsskole. Campen afvikles lokalt i Jammerbugt i et samarbejde
Læs mereFrederikssund Kommune. Matematikstrategi
Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet
Læs mereHandleplan Engelsborgskolen
Handleplan Engelsborgskolen Skoleåret 2018/19 Trivsel og Læring Hvad arbejder vi videre med (hovedtemaer, fokusområder m.v.) På Engelsborgskolen har vi delt arbejdet med den lokale handleplan op i to faser.
Læs mereAccelereret projektopstart Sprintbaseret projektopstart skal sikre viden til at træffe de rette beslutninger
15. DECEMBER 2017 Accelereret projektopstart Sprintbaseret projektopstart skal sikre viden til at træffe de rette beslutninger Program 8.30 Morgenmad + kaffe mm. 09.00 Velkommen, Introduktion til gå-hjem-mødet
Læs mereSE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd
SE MIG!...jeg er på vej i skole En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er spændte på,
Læs mereLinjer og hold i udskolingen
Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten
Læs mereDannelse og trivsel med afsæt i positiv psykologi og styrker
Hvordan står det til med dannelsen i folkeskolen? Dannelse og trivsel med afsæt i positiv psykologi og styrker Er du blevet informeret om, hvordan skolen konkret arbejder med dit barns alsidige udvikling?
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereOpfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Opfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereINSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard
INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen Lisbet Nørgaard Goddag og velkommen! LISBET NØRGAARD: Erfaring: 2 år som deltidskonsulent 1 år som selvstændig
Læs mereSatspuljeforsøg med turboforløb for ikkeuddannelsesparate
Satspuljeforsøg med turboforløb for ikkeuddannelsesparate elever Kamilla T Gumede Aarhus Universitet Formål Formålet er: 3-årigt forskningsprojekt, finansieret af satspuljemidler. På vegne af Undervisningsministeriet,
Læs merePris pr. elev pr. dag: Antal elever igennem 1. år: år: 100 Model C Pris for forløb: kr. Pris pr. elev pr. forløb:
Med støtte fra Egmont Fonden indleder Ungdomsskoleforeningen i august 2016 projektet Læringslokomotivet Turboforløb i Ungdomsskolen. Projektet, der har til formål at gøre op mod 600 unge uddannelsesparate
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs mereLæringslokomotivet retningslinjer og anbefalinger
Læringslokomotivet retningslinjer og anbefalinger Læringslokomotivet retningslinjer og anbefalinger Læringslokomotivet er intensive læringsforløb i ungdomsskoler for elever, der er i risiko for ikke at
Læs mereLæringslokomotivet INTENSIVE LÆRINGSFORLØB I UNGDOMSSKOLERNE
Læringslokomotivet INTENSIVE LÆRINGSFORLØB I UNGDOMSSKOLERNE STATUSMØDE TORSDAG D. 2. MARTS 2017 Dagsorden 1. Velkomst v. Mads 2. Kort status fra de 12 skoler 3. Status fra Hanne 4. Ressourcer/økonomi
Læs mereAnalyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N
Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsamling... 3 Status for pejlemærker for elevernes læring... 3 Status for pejlemærke om elevernes
Læs mereEVALUERING AF LÆRINGSLOKOMOTIVET OPLÆG 6. FEBRUAR 2019
EVALUERING AF LÆRINGSLOKOMOTIVET OPLÆG 6. FEBRUAR 2019 DAGSORDEN Epinions evaluering kort fortalt Sidste års hovedkonklusioner Hovedkonklusioner for i år på faglige og non-kognitive målinger Udfoldede
Læs mere40 drenge fra de tre stevnske folkeskoler kan i kommende skoleår se frem til et helt anderledes undervisningsforløb
40 drenge fra de tre stevnske folkeskoler kan i kommende skoleår se frem til et helt anderledes undervisningsforløb Baggrund Skolelivet og det eleverne lærer i skolen, er ikke bare vigtigt for deres opvækst,
Læs mereProjektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.
Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet
Læs mereBLIV ERHVERVSMENTOR og tag del i et stærkt netværk af erhvervsledere
BLIV ERHVERVSMENTOR og tag del i et stærkt netværk af erhvervsledere GØR EN FORSKEL UNGE PÅ KANTEN IND I FÆLLESSKABET Der er få ting i livet, der er mere tilfredsstillende end følelsen af at vokse fagligt
Læs mereNotat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Læs mereLedelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
Læs mereSkoledagen styres af elevernes læring
LÆRING Skoledagen styres af elevernes læring Læringsmål formuleres med udgangspunkt i Fælles Forenklede Mål Elevernes udbytte af undervisningen inddrages i tilrettelæggelsen af nye forløb Skoledagen er
Læs mereDrøftelse af model for oprettelse af center for elever med massiv tal- og ordblindhed
Punkt 5. Drøftelse af model for oprettelse af center for elever med massiv tal- og ordblindhed 2018-041600 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets drøftelse, "Model for oprettelse af center for
Læs mereTilbud til elever i læsevanskeligheder
Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder
Læs mereLæring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg
Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i
Læs mereSøgårdsskolens målgruppe er bred og rummer elever med særlige behov, hvor elevernes ressourcer og udfordringer kommer til udtryk på forskellig vis.
UDDANNELSESPLAN 1. Søgårdsskolen som uddannelsessted Søgårdsskolen er Gentofte kommunes specialskole for elever med særlige behov. Søgårdsskolen har nuværende 152 elever, hvoraf de 11 elever går i kompetencecenteret
Læs mereDRENGECAMPEN RESULTATER - TEST AF SYV KARAKTERTRÆK 2015, VARDE KOMMUNE 1/10
DRENGECAMPEN 2015, VARDE KOMMUNE RESULTATER - TEST AF SYV KARAKTERTRÆK 1/10 INDHOLD Introduktion - At arbejde med Karaktertræk... 3 kort resume af resultaterne... 5 Karaktertræk resultater... 6 Resultater
Læs mereACTIVE LIVING STRATEGI. Strategi for læring i Børn & Kultur
ACTIVE LIVING STRATEGI Strategi for læring i Børn & Kultur STRATEGI FOR LÆRING 2 Januar 2016 Forord I Esbjerg Kommune har vi fokus på børn og unges læring. Vi ønsker, at vores børn og unge skal indgå i
Læs mereGodkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund
Punkt 3. Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund 2016-008853 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender,
Læs merePartnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen
Partnerskab om Folkeskolen 2007 Sammenfatning H. C. Andersen Skolen Indhold 1 Indledning 3 2 Elevernes udbytte af undervisningen 4 2.1 Elevernes faglige udbytte 4 2.2 Læsetest 4 3 Elevernes svar 5 3.1
Læs mereOM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet
OM AT VÆRE MENTOR OM AT VÆRE MENTOR i Lær for Livet 1 MENTOR I LÆR FOR LIVET Lær for Livets mentorordning er en del af Lær for Livet, som er Egmont Fondens signaturprojekt. Målet med Lær for Livet er:
Læs mereBaggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at:
Baggrund Medio 2008 blev der i Børn og Unge nedsat et arbejdsudvalg på tværs af den pædagogiske afdeling. Udvalget skulle på tværs af indsatser og projekter i Børn og Unge beskrive, hvordan differentiering
Læs mereUdfordringer og behov for viden. Tabelrapport
Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen
Læs mereInnovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen
Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Det ønskes undersøgt, om vi kan skabe et forløb med en aktiv UEA-undervisning og vejledning, hvor der i målgruppen drenge (specifikt socialt udsatte og uddannelsessvage
Læs mereLærervejledning til MindTalk
Lærervejledning til MindTalk Lærervejledning til MindTalk 1 Lærervejledning - MindTalk MindTalk-workshop og undervisningsmateriale er udviklet med støtte fra Det Obelske Familiefond og har som formål at
Læs mereAlle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K
Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K 1 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Hovedkonklusioner... 4 2. Den synligt lærende elev... 6 2.1. Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces...
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs mereMål i Budget 2018 Børn og Unge (version )
Mål i Budget 2018 Børn og Unge (version 220517) Serviceområde 10, 12 og 16 Fokusområde Alle børn skal være en del af fællesskabet. - Inklusion af børn og unge i dagtilbud og skoler. - Fastholdelse af børn
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereNotat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION
Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Vores formål og hovedopgaver Vores team udvikler læringskoncepter inden for innovation og entreprenørskab, praktisk problemløsning og samspil
Læs mereSammenhæng i læringslokomotivet
Viborg Kommune Sammenhæng i læringslokomotivet mellem aktører mellem politik, forvaltning, ungdomsskole, folkeskoler i indsats og andre indsatser i intensivt forløb og efterfølgende forløb mellem forældre,
Læs mereTalenthold i udskolingen på tværs af skolerne i Fredensborg kommune
Talenthold i udskolingen på tværs af skolerne i Fredensborg kommune 1. Baggrund I Fredensborg Kommune har man over de seneste par år gjort sig en række erfaringer med oprettelse af talenthold i udskolingen
Læs mere