December 2009 Kortlægning af dagtilbudsområdet i Vestegnskommunerne i 2009

Transkript

1 December 2009 Kortlægning af dagtilbudsområdet i Vestegnskommunerne i 2009

2 Indledning... 3 Sammenfatning og perspektiver... 3 Kortlægningens opbygning... 6 Referencegruppens perspektiver på formålet med kortlægningen mm... 7 De anvendte data... 8 Vestegnskommunernes brug af dagtilbud under ét... 9 Samlet forbrug af aktivitets- og samværstilbud... 9 Samlet forbrug af beskyttet beskæftigelse Køb og salg af aktivitets- og samværstilbud mellem Vestegnskommunerne Køb og salg af beskyttet beskæftigelse mellem Vestegnskommunerne Mest benyttede tilbud uden for Vestegnen Mulige lokale alternativer til de mest benyttede aktivitets- og samværstilbud Mulige lokale alternativer til de mest benyttede tilbud om beskyttet beskæftigelse Handlemuligheder efter retssikkerhedsloven Job- og Aktivitetscenter Sydvest Befordring Rammeaftalens regulering af dagtilbudsområdet Bilag 1. De enkelte kommuners brug af dagtilbud Bilag 2. Top 10 over brug af aktivitets- og samværstilbud uden for Vestegnen Bilag 3. Top 10 over brug af beskyttet beskæftigelse uden for Vestegnen Bilag 4. Arbejdsgruppen og referencegruppen Bilag 5. Referat fra referencegruppens møde 22. september Bilag 6. Referat fra referencegruppens møde 10. november Bilag 7. Brev til socialchefer af 28. april

3 Indledning Socialcheferne i Vestegnssamarbejdet besluttede i begyndelsen af året at igangsætte en kortlægning af dagtilbudsområdet. Ishøj og Brøndby Kommuner har herefter udarbejdet kortlægningen på baggrund af indhentede tal fra de enkelte kommuner i samarbejdet. Der er nedsat en referencegruppe med deltagelse af alle kommuner, som er mødtes to gange for at drøfte kortlægningen. Kommunerne i Vestegnssamarbejdet er Albertslund, Brøndby, Dragør, Glostrup, Hvidovre, Høje- Taastrup, Ishøj, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk. For nemheds skyld kaldes de i det følgende under ét Vestegnskommunerne. Dragør og Tårnby samt Ishøj og Vallensbæk er omfattet af lov om forpligtende kommunale samarbejder, men de er adskilt i kortlægningen. Vallensbæk behandles dermed på lige fod med de øvrige kommuner, mens Dragør ikke er medtaget, da det ikke har været muligt at skaffe tal tids nok til, at de kunne indgå i kortlægningen. Kortlægningen sker med det overordnede formål at afdække mulighederne for at gøre Vestegnen til et selvstændigt forsyningsområde. Med baggrund i kortlægningen kan der arbejdes videre med indgåelse af en fælles hensigtserklæring om udbud og køb af pladser samt med indgåelse af samarbejdsaftaler mellem kommunerne på Vestegnen eller mellem kommunerne og selvejende dagtilbud. 1 Dagtilbud dækker i denne kortlægning beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud. Beskyttet beskæftigelse er defineret som tilbud oprettet efter servicelovens 103, stk. 1, og aktivitetsog samværstilbud som tilbud oprettet efter lovens 104. Kortlægningen baserer sig på kommunerne som betalingskommune. Sammenfatning og perspektiver Samlet forbrug og internt køb og salg Vestegnskommunernes samlede forbrug af aktivitets- og samværstilbud svarer til 826 helårspladser. 55 pct. af disse tilvejebringes af en Vestegnskommune. 35 pct. tilvejebringes af et tilbud i Region Hovedstaden uden for Vestegnen, mens 10 pct. tilvejebringes uden for Region Hovedstaden. Selvforsyningsgraden er meget stor i forhold til målgruppen af sindslidende, nemlig på 92 pct. For de øvrige målgrupper under et, dvs. autisme, senhjerneskadede og udviklingshæmmede (handicapgrupperne) er selvforsyningsgraden derimod kun på 36 pct. Ses der på køb og salg af aktivitets- og samværstilbud internt mellem Vestegnskommunerne er Brøndby den største sælgerkommune. Brøndby Kommune leverer 73 helårspladser til en anden Vestegnskommune. Alle Vestegnskommunerne er købere af disse pladser, med Høje-Taastrup, Hvidovre og Ishøj som de største. Disse kommuner køber hhv. 18, 15 og 13 helårspladser i Brøndby Kommune. 1 Der henvises til brev af 28. april 2009 fra vicesocialdirektør i Brøndby Kommune Niels Møller (bilag 7). 3

4 Albertslund, Rødovre, Glostrup og Høje Taastrup sælger i begrænset omfang aktivitets- og samværstilbud til andre Vestegnskommuner, med Albertslund og Rødovre på en klar anden- og tredjeplads efter Brøndby. Albertslund sælger 11 helårspladser og Rødovre 10 helårspladser til en anden Vestegnskommune. Alle kommuner, bortset fra Tårnby og Vallensbæk, sælger et ganske stort antal pladser til sig selv. Vestegnskommunernes samlede forbrug af beskyttet beskæftigelse svarer til 347 helårspladser. Selvforsyningsgraden er noget mindre end for aktivitets- og samværstilbud, idet Vestegnen selv tilvejebringer 38 pct. af pladserne det svarer til 132 helårspladser. Derudover købes en stor andel tilbud i Gentofte Kommune (18 pct.). Blandt Vestegnskommunerne er Brøndby Kommune den eneste udbyder af beskyttet beskæftigelse. De største købere blandt Vestegnskommunerne af beskyttet beskæftigelse i Brøndby Kommune er, udover Brøndby selv, Albertslund med 19 pct. (25 helårspladser), Hvidovre med 15 pct. (20 helårspladser), Høje-Taastrup og Glostrup med hver 11 pct. (15 pladser) og Rødovre med 10 pct. (13 helårspladser). Selvforsyningsgraden for hhv. sindslidende og handicapgrupperne under ét er stort set den samme, nemlig hhv. 41 pct. og 38 pct. Mulige lokale alternativer til eksternt køb I forhold til aktivitets- og samværstilbud, vil der med fordel kunne etableres et alternativ til klubtilbuddet Lavuk. Tilbuddet er beliggende i København og Vestegnskommunerne køber i alt 28 helårspladser til lavt begavede yngre fysisk handicappede. Det vurderes desuden, at JAC Sydvest vil kunne udvides og/eller udvikles til at tilbyde alternativer til nogle af de tilbud, som i dag benyttes i Herlev, Gentofte, Furesø og Københavns Kommuner, hvor Vestegnskommunerne i dag køber i alt 44 helårspladser. I forhold til beskyttet beskæftigelse vil JAC Sydvest ligeledes kunne tilbyde alternativer til tilbud i Gentofte (Next Job) og Herlev (Hørkær). Disse to tilbud leverer i dag 72 helårspladser til Vestegnskommunerne. Ovenstående fordrer enten en kapacitetsudvidelse på JAC Sydvest 2, eller at en større del af de eksisterende pladser kan stilles til rådighed for Vestegnskommunerne. Sidstnævnte mulighed er umiddelbart mest tilstede i forhold til beskyttet beskæftigelse, hvor der er en langt større cirkulation i pladserne end det er tilfældet for aktivitets- og samværstilbud. Her vil der være tale om en noget langsommere bevægelse. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at befordringsudgifterne er langt større i forhold til aktivitetsog samværstilbud end i forhold til tilbud om beskyttet beskæftigelse. Dette kunne tale for en kapacitetsudvidelse især i forhold til aktivitets- og samværstilbud som alternativ til tilbud, der ligger forholdsmæssigt langt fra Vestegnen. I forhold til beskyttet beskæftigelse foreslår referencegruppen desuden, at Vestegnskommunerne samler en større efterspørgsel hos det selvejende tilbud Grennesminde i Høje-Taastrup frem for at 2 JAC Sydvest flytter formentlig til andre og bedre lokaler i løbet af

5 benytte Elleslettegård i Rudersdal. Elleslettegård leverer i dag 6,3 helårspladser til udviklingshæmmede fra Vestegnskommunerne. Der kan eventuelt være brugere i andre tilbud, som også med fordel kan bruge Grennesminde. Ved at samle en større efterspørgsel på Grennesminde kan Vestegnskommunerne formentlig opnå et endnu bedre grundlag for samarbejdet med dette tilbud. Beslutninger om videre forløb Formålet med kortlægningen har været at afdække mulighederne for at gøre Vestegnen til et selvstændigt forsyningsområde med indgåelse af en fælles hensigtserklæring om udbud og køb af pladser samt samarbejdsaftaler vedrørende indhold og kvalitet mm. Kortlægningen viser, at Vestegnskommunerne køber mange pladser uden for Vestegnen, og at der blandt andet i regi af JAC Sydvest er basis for at udvikle lokale alternativer til nogle af de eksterne tilbud. Kortlægningen viser også mønstre i køb og salg internt på Vestegnen, med Brøndby Kommune som eneste sælger af beskyttet beskæftigelse og klart største sælger af aktivitets- og samværstilbud, efterfulgt af Albertslund og Rødovre. Der er derfor basis for en dialogbaseret udvikling også af de eksisterende tilbud. Det foreslås, at den referencegruppe, som har medvirket til kortlægningen, fortsætter, og at gruppen får til opgave at udarbejde en nøjere beskrivelse af mulige lokale alternativer. Arbejdet skal ske i samarbejde med JAC Sydvest samt med repræsentation fra ledelsesniveauet i Brøndby Kommune, og tilbud i Vestegnens Erhvervscenter skal indtænkes. Som et første skridt udarbejdes et kommissorium af Brøndby Kommune, som forelægges Vestegnssamarbejdet. I tilknytning til eventuel etablering af flere og/eller nye tilbud i JAC Sydvest og i tilknytning til udvikling af de eksisterende tilbud foreslås det desuden, at der arbejdes med indgåelse af en fælles hensigtserklæring og konkrete samarbejdsaftaler mellem JAC Sydvest/Brøndby Kommune og køberkommunerne på Vestegnen. På sælgerside er formålet at skabe forudsætninger for en stabil drift og dermed også grundlag for fortsat udvikling af tilbud. På køberside er formålet at integrere kommunernes ønsker til indhold og kvalitet i en formaliseret ramme. 5

6 Kortlægningens opbygning I det følgende omtales først referencegruppens perspektiver på formålet med en kortlægning af området. Derefter redegøres der for det anvendte datamateriale og den generelle brug af dagtilbud for alle Vestegnskommunerne under ét beskrives. 3 Desuden beskrives mønstre i det indbyrdes køb og salg af dagtilbud mellem Vestegnskommunerne. De følgende afsnit behandler de hyppigst benyttede aktivitets- og samværstilbud samt tilbud om beskyttet beskæftigelse uden for Vestegnen. Det vurderes i hvilket omfang der er eller kan etableres alternativer på Vestegnen til disse tilbud, og de overordnede handlemuligheder i forhold til eventuel øget brug af dagtilbud i Job- og Aktivitetscenter Sydvest skitseres. Herefter angives andelen af de benyttede tilbud inden for Region Hovedstanden, som er omfattet af rammeaftalen. Slutteligt omtales potentialerne for besparelser i forhold til befordring. 3 Forbrugsfordelingerne for de enkelte Vestegnskommuner er samlet i bilag 1. 6

7 Referencegruppens perspektiver på formålet med kortlægningen mm. Referencegruppens drøftelser og vurderinger er indarbejdet i kortlægningen. Derudover har referencegruppen blandt andet også drøftet perspektiver i forhold til mulig etablering af et selvstændigt forsyningsområde på Vestegnen. Ifølge referencegruppen vil der være klare fordele ved at etablere et selvstændigt forsyningsområde for så vidt angår aktivitets- og samværstilbud, fordi transportudgiften i tilknytning til brug af disse tilbud udenbys er betragtelig. 4 Der vil naturligvis fortsat være befordringsomkostninger internt på Vestegnen og der skal laves en konkret nettovurdering af besparelsespotentialet. For både beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud vil der være en fordel i et selvstændigt forsyningsområde, fordi det i højere grad end i rammeaftaleregi giver mulighed for at tilpasse tilbuddene og deres kapacitet til aktuelle og kommende behov. I regi af Vestegnssamarbejdet er der et etableret administrativt samarbejde mellem socialcheferne, hvor der arbejdes på at indgå forpligtende aftaler om forsyning, kapacitet, indhold og kvalitet via f.eks. fælles hensigtserklæring og samarbejdsaftaler. Referencegruppen mener derfor, at det vil være en fordel at etablere en større mængde tilbud på Vestegnen. Dét, man skal holde sig meget for øje er, at der ikke i en sådan proces sker en afspecialisering. Nogle af de tilbud, som udnyttes uden for Vestegnen, f.eks. i Gentofte, som overtog mange amtslige institutioner, er meget specialiserede. Selvforsyning vil kræve en større tilbudspalet end der findes på Vestegnen i dag. Det er i denne sammenhæng naturligvis helt afgørende at se differentieret på målgrupperne og deres behov og afpasse paletten herefter: Nogle bor hjemme/i eget hjem, nogle på institution, der er både psykisk syge og handicappede og i disse grupper er der igen forskellige målgrupper. Referencegruppen peger også på, at der udover økonomiske hensyn, også altid skal tages etiske hensyn. I forhold til personer, der har opholdt sig i mange år det samme sted, vil det f.eks. typisk være en stor indgriben i deres tilværelse at ændre deres dagtilbud. Referencegruppen ser gerne, at der etableres et samarbejds- og dialogforum på samme niveau som referencegruppen. Det vil være helt oplagt, hvis der etableres et selvstændigt forsyningsområde og indgås forpligtende samarbejdsaftaler, men er også en idé, hvis det ikke eller kun i mere begrænset omfang bliver tilfældet. Slutteligt gør referencegruppen opmærksom på, at der er en stor og voksende udfordring i relation til socialt utilpassede unge, som hverken er rigtigt udviklingshæmmede eller rigtigt sindslidende. Nogle af dem, som måske får betegnelsen ADHD - ofte i mangel af bedre. Kofoeds Skole kan tage imod nogle af disse unge, men der er generelt ikke tilbud nok/de rette tilbud. Vestegnskommunerne har i dag en 4 Modsat beskyttet beskæftigelse betaler kommunerne befordringsudgifterne fra den første kilometer for aktivitets- og samværstilbud. 7

8 forskellig tilgang til gruppen: I én kommune modtager nogle for eksempel botilbud, mens man i en anden kommune i stedet arbejder på at danne netværk om de unge og kompetenceudvikle medarbejderne. De anvendte data Det kvantitative materiale i den endelige rapport er indhentet fra kommunerne med udgangspunkt i et standardiseret skema. Materialet omfatter alle de borgere, som kommunerne er betalingskommune for, og angiver forbruget i antal dage på de enkelte institutioner i 1. halvår 2009 samt andelen af unikke personer, som den betalende kommune har handleforpligtigelse for. I de fleste sammenligninger i rapporten er forbruget omregnet til helårspersoner for at korrigere for forskellige forløbslængder. Ved førsteudkastet blev der benyttet tal fra rammeaftalen. Region Hovedstaden leverede oplysninger således at kommunernes forbrug inden for regionen kunne beregnes efter de enkelte institutioners belægningsprocenter. De resulterende tal afveg mærkbart fra kommunernes egne indberetninger samt fra de kvartalsvise indberetninger til Det Centrale Informations- og Analysesystem (CIAS), hvorfor referencegruppen på sit første møde besluttede at indhente pålidelige tal direkte fra de enkelte kommuner 5. Ved denne proces er adskillelsen i rammeaftalen mellem målgrupperne autisme, fysisk funktionsnedsættelse/senhjerneskadede, udviklingshæmmede og sindslidende bibeholdt. Der er registreret direkte på de benyttede dagtilbud i Region Hovedstanden inkl. tilbud, som ikke er opført i Tilbudsportalen hvilket har givet mulighed for at angive beliggenhed samt ejerform. Det er desuden registreret, hvor stort et forbrug, der er placeret i hhv. et kommunalt, regionalt eller selvejende dagtilbud uden for Region Hovedstaden. Samlet set vurderes de anvendte tal for belægning at have en høj pålidelighed. Der kan forekomme usikkerheder i målgruppeangivelsen, men den overordnede adskillelse mellem handicap og sindslidende vurderes også at være pålidelig. Ikke alle kommuner har været i stand til inden for tidsfristen at angive antal personer, som kommunen ud over at være betalingskommune for også er handlekommune for. I top-10 listerne over mest benyttede dagtilbud uden for Vestegnen er andelen af personer, som en Vestegnskommune har handleforpligtigelse for, derfor alene opgjort efter tal fra Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup og Rødovre. På enkeltkommuneniveau skal der tages forbehold for, at et lille antal dagtilbudsbrugere kan forvrænge den relative fordeling i forhold til Vestegnskommunerne under ét. Har en kommune f.eks. 20 brugere af aktivitets- og samværstilbud og flytter blot to personer fra et tilbud på Vestegnen til et tilbud uden for Vestegnen, vil der ske en mærkbar forskydning på 10 pct. Der kan desuden være dagtilbud, som er skjult i de botilbud, som brugeren opholder sig på, hvis dagtilbuddet ikke faktureres selvstændigt. Det har vist sig, at flere medlemmer af referencegruppen adskilte skarpt mellem traditionelle aktivitetsog samværstilbud og et klubtilbud. Klubtilbud er typisk mindre intensive og tjener andre formål. Arbejdsgruppen har dog vurderet, at i og med alle tilbud er omregnet til helårspladser for sammenlignelighedens skyld og de hyppigst anvendte tilbud er gennemgået af referencegruppen 5 Der henvises til referatet fra referencegruppens møde d. 22. september 2009 (bilag 5). 8

9 enkeltvis, har det ikke været relevant at benytte denne sondring i kortlægningen. Alle kommuner har således opgjort både traditionelle aktivitets- og samværstilbud og klubtilbud. Vestegnskommunernes brug af dagtilbud under ét I det følgende afsnit er Vestegnskommunerne behandlet under ét. I figur 1 og 2 er forbruget af dagtilbudspladser adskilt efter om de tilvejebringes af en Vestegnskommune, af et andet tilbud i Region Hovedstaden eller af et tilbud uden for regionen. Kategorien andre tilbud i Region Hovedstaden angives uanset ejerform, hvilket indebærer, at selvejende tilbud, der er fysisk placeret i en Vestegnskommune, hører til i denne kategori. Tilbud, der drives af Gentofte Kommune er angivet for sig, da Gentofte med kommunalreformen overtog et stort antal institutioner fra amtet og i praksis er den største enkeltleverandør uden for Vestegnen. Arbejdsgruppen har regnet på de bagvedliggende tal for fordelingen mellem de forskellige målgrupper og fordelingen mellem forskellige ejerformer. De vigtigste fund er refereret i kommentarerne til diagrammerne. Samlet forbrug af aktivitets- og samværstilbud Figur 1. Fordeling af Vestegnskommunernes brug af aktivitetsog samværstilbud 9,2% Vestegnskommune 29,5% 6,3% 54,9% Gentofte Øvrige Region Hovedstad Udenfor Region Hovedstad Anm.: Det samlede forbrug af aktivitets- og samværstilbud svarer omregnet til 826 helårspladser. Heraf tilvejebringer Vestegnskommunerne 454 helårspladser, mens de øvrige tilbud i Region Hovedstaden inkl. kommunale tilbud i Gentofte Kommune står for 296 helårspladser. 76 pladser købes udenfor Region Hovedstaden. Over halvdelen af de benyttede aktivitets- og samværspladser stammer fra en Vestegnskommune, mens ca. en tiendedel stammer fra tilbud, der ligger udenfor Region Hovedstaden, og de resterende ca. 35 pct. stammer fra et tilbud i regionen. Dette billede kendetegner med få variationer alle Vestegnskommunerne undtagen Glostrup, Vallensbæk og Tårnby. 9

10 Af de pladser, der stammer fra en Vestegnskommune, er selvforsyningsgraden mærkbart størst for målgruppen af sindslidende. Af Vestegnskommunernes samlede efterspørgsel på aktivitets- og samværstilbud for sindslidende, tilvejebringer de selv 91,7 pct. For handicapgrupperne, dvs. autisme, senhjerneskadede og udviklingshæmmede under ét, dækkes kun 36,2 pct. af efterspørgslen af en Vestegnskommune. 6 Glostrup Kommune adskiller sig fra det generelle mønster ved at benytte en ekstraordinær høj andel pladser fra en Vestegnskommune. Både Tårnby og Vallensbæk benytter et væsentligt større antal pladser uden for Vestegnen end de øvrige kommuner herunder forholdsvis mange pladser uden for regionen. Der er ikke et entydigt mønster i hvilke kommuner i Region Hovedstaden, Tårnby Kommune benytter. Gentofte er den største enkeltaftager, men de tre kommuner Gladsaxe, Herlev og Ballerup (i form af Maglemosen) står også for en stor andel, mens der alene benyttes et mindre antal selvejende tilbud i nabokommunen København. Tallene fra Vallensbæk er forvrænget af, at der er tale om et meget lille antal personer. Knap halvdelen af Vallensbæks pladser er placeret i Region Hovedstaden i en ikke-vestegnskommune. Omregnet til helårspersoner er der imidlertid tale om ti, hvoraf de fem benytter de selvejende tilbud Karetmagerporten i Hvidovre og Lavuk i København. Små ændringer i fordelingen af Vallensbæk Kommunes borgere vil give forholdsmæssigt store procentvise udsving. Fordelingen mellem de forskellige kommuner er betinget af flere forhold. Kommuner med få eller ingen botilbud vil få dækket en stor del af dette behov i andre kommuner. Mange botilbud i andre kommuner vil alt andet lige betyde, at kommunen også vil benytte mange dagtilbud i disse kommuner. Herudover er der forskelligheder i kommunernes visitationspraksis, når brugernes ønske til et konkret dagtilbud skal vægtes i forhold til et nærhedshensyn. 6 Den store dækningsgrad for aktivitets- og samværstilbud til sindslidende på 91,7 pct. kan umiddelbart henføres til Socialministeriets botilbudspuljer fra 1996 og frem. Disse puljemidler gav kommunerne tilskud til at oprette og drive en række tilbud til personer med svære sindslidelser. På Vestegnen resulterede dette bl.a. i en kraftig udbygning af aktivitets- og samværstilbud til målgruppen og de fleste kommuner driver i dag selv sådanne tilbud fortrinsvis til egne borgere. Det er yderligere sandsynligt, at der ikke blot har der været et større antal aktivitets- og samværstilbudspladser til sindslidende, men at der har også været en større tendens til at prioritere et nærhedsprincip. Nogle kommuner valgte således at oprette aktivitets- og samværstilbud i tæt samarbejde med distriktspsykiatrierne, der ligeledes var i en udbygningsfase, mens andre valgte at oprette tilbuddene i tilknytning til den enkelte kommunes øvrige tilbud til sindslidende. I begge tilfælde var formålet at fremme muligheden for, at personer med sindslidelser kunne opholde sig længst muligt i eget hjem. 10

11 Samlet forbrug af beskyttet beskæftigelse Figur 2. Fordeling af Vestegnskommunernes brug af beskyttet beskæftigelse 16,7% 38,1% Vestegnskommune Gentofte 27,4% 17,7% Øvrige Region Hovedstad Udenfor Region Hovedstad Anm.: Det samlede forbrug af beskyttet beskæftigelse svarer omregnet til 347 helårspladser. Heraf tilvejebringer Vestegnskommunerne 132 helårspladser, mens de øvrige tilbud i Region Hovedstaden inkl. kommunale tilbud i Gentofte Kommune står for 157 helårspladser. 58 pladser købes uden for Region Hovedstaden. Vestegnskommunernes brug af beskyttet beskæftigelse adskiller sig fra brugen af aktivitets- og samværstilbud ved dels at have en lavere selvforsynsgrad på 38,1 pct. af alle tilbud, og dels ved at der benyttes en mærkbar større andel tilbud i Gentofte Kommune. Yderligere er selvforsyningsgraden ens for de to målgrupper sindslidende og handicappede. For sindslidende tilvejebringes 41,0 pct. af pladserne fra en Vestegnskommuner (mod 91,7 pct. for aktivitets- og samværstilbud) og for handicappede uanset handicaptype er tallet 37,7 pct. (mod 36,2 pct. for aktivitets- og samværstilbud). Modsat aktivitets- og samværstilbud har Vestegnskommunerne altså ikke et stort antal pladser til sindslidende. Brugen af selvejende institutioner er mere udbredt på området for beskyttet beskæftigelse. Således vægtede brugen af selvejende institutioner 26,4 pct. af det samlede antal dage, Vestegnsborgere opholdte sig beskyttet beskæftigelse. Det tilsvarende tal for aktivitets- og samværstilbud er på 14,8 pct. 7 Fordelingen i figur 2 går igen i alle Vestegnskommuner undtagen Glostrup, Tårnby og Vallensbæk. Herudover har Brøndby en større selvforsyningsgrad, da kommunen er driftsherre for Job- og Aktivitetscenter Sydvest og Vestegnens Erhvervscenter. 7 Af skema 3 i afsnittet om rammeaftalens regulering af dagtilbudsområdet vil det fremgå, at trods den større brug af selvejende beskyttet beskæftigelsestilbud har dette område den laveste dækningsgrad i rammeaftalen. 11

12 Glostrup og Vallensbæk adskiller sig fra de øvrige Vestegnskommuner ved at benytte et markant stort antal pladser på Vestegnen. Glostrup Kommune er yderligere karakteriseret ved ikke at benytte tilbud i Gentofte i det omfang, kommunen overhovedet benytter tilbud i Region Hovedstaden. Tårnby benytter stort set ikke tilbud på Vestegnen, men derimod i den øvrige del af Region Hovedstaden samt et større antal uden for regionen. Ligesom ved aktivitets- og samværstilbuddene benytter Tårnby ikke pladser drevet af Københavns Kommune og kun et mindre antal pladser fra selvejende institutioner beliggende i København. I stedet benyttes spredte pladser i forskellige kommuner herunder et stort antal i Gentofte Kommune. Køb og salg af aktivitets- og samværstilbud mellem Vestegnskommunerne Skema 1 viser hvordan de 54,9 pct. af samtlige aktivitets- og samværstilbudspladser, som Vestegnskommunerne selv tilvejebringer, fordeler sig mellem kommunerne. Skemaet skal læses sådan, at de vandrette rækker består af kommunernes udbud. Albertslund tilvejebragte således 40,5 helårspladser til sig selv, 3 helårspladser til Brøndby osv. I yderste højre kolonne kan det aflæses, at Albertslund sælger 17,4 pct. af sine udbudte pladser til en anden Vestegnskommune. På de lodrette rækker kan efterspørgslen aflæses. Albertslund benyttede ud over de 40,5 helårspladser fra egen kommune 7,5 helårspladser fra Brøndby, 1 fra Høje-Taastrup osv. Skema 1. Fordeling af aktivitets- og samværstilbudspladser mellem Vestegnskommunerne angivet i helårspladser KØBER: SÆLGER: Glostrup Albertslund Brøndby Hvidovre Høje- Taastrup Ishøj Tårnby Rødovre Vallensbæk Solgt til anden Vestegnskommune i pct. Albertslund 40, , ,4 pct. Brøndby 7, , ,6 pct. Glostrup pct. Hvidovre Høje-Taastrup , ,1 pct. Ishøj Rødovre 4 1, , ,3 pct. Købt fra anden Vestegnskommune i pct. 23,6 pct. 18,3 pct. 7,8 pct. 19,4 pct. Anm.: For Vestegnen under ét tilvejebringes 54,9 pct. af alle aktivitets- og samværstilbud fra en Vestegnskommune. Skemaet viser hvor mange tilbud de enkelte kommuner hhv. køber fra og sælger til en anden Vestegnskommune. Tårnby og Vallensbæk er fjernet fra sælgerkolonnen, da de to kommuner ikke har egne aktivitets- og samværstilbud. 17,4 pct. Den samlede omsætning af aktivitets- og samværstilbudspladser mellem Vestegnskommunerne udgør 98,5 helårspladser. 8 48,5 pct. 17,9 pct. 100 pct. 100 pct. 8 Beregning: Det samlede udbud minus sælgerkommunens eget forbrug minus pladser solgt til kommuner uden for Vestegnen = antal pladser købt af anden Vestegnskommune = 98,5 helårspladser. 12

13 Af disse 98,5 helårspladser leveres 73 (74,1 pct.) af Brøndby, 10,5 pladser (10,7 pct.) af Rødovre og 8,5 pladser (8,6 pct.) af Albertslund Kommune. Disse tre kommuner kan identificeres som sælgerkommuner med Brøndby Kommune som den markant største udbyder. De hyppigst benyttede aktivitets- og samværstilbud på Vestegnen omfatter følgende: Job- og Aktivitetscenter Sydvest, Brøndby Kommune: 60,5 helårspladser Vestegnens Erhvervscenter, Brøndby Kommune: 9,5 helårspladser Klub Stoppestedet, Albertslund Kommune: 8,5 helårspladser Espevangen Værkstedscenter, Rødovre Kommune: 6 helårspladser Klub 9, Rødovre Kommune: 4,5 helårspladser Værestedet 17, Brøndby Kommune: 3 helårspladser Pladstallet angiver det antal, som bliver solgt til en anden Vestegnskommune end den kommune, der udbyder pladserne. På køberside er billedet mere uklart. Tårnby og Vallensbæk er klare køberkommuner givet at de ikke selv driver aktivitets- og samværstilbud. Ishøj Kommune falder tillige ind under denne kategori med et køb af ca. halvdelen af sine pladser. Albertslund, Brøndby, Hvidovre, Høje-Taastrup og Rødovre Kommune køber ca. 1/5 af deres pladser af en anden Vestegnskommune. De tre sælgerkommuner, dvs. Brøndby, Rødovre og Albertslund, køber dermed også en betydelig del af deres aktivitets- og samværstilbudspladser fra en anden Vestegnskommune inkl. hinanden, hvilket indikerer, at der ikke bør adskilles for skarpt mellem enten køber- eller sælgerkommune. Glostrup Kommune køber meget få pladser fra en anden Vestegnskommune. Under gennemgangen af figur 1 blev det fremhævet, at Glostrup tillige benytter et bemærkelsesværdigt lille antal pladser uden for Vestegnen. Glostrup Kommune må dermed på det foreliggende grundlag karakteriseres som havende en meget stor selvforsyningsgrad for aktivitets- og samværstilbud. Køb og salg af beskyttet beskæftigelse mellem Vestegnskommunerne Området beskyttet beskæftigelse adskiller sig fra aktivitets- og samværstilbud ved at der kun findes tre kommunale tilbud på Vestegnen. Job- og Aktivitetscenter Sydvest og Vestegnens Erhvervscenter (det tidligere Espelunden) drives af Brøndby Kommune med filialer i nabokommunerne. Center for Beskæftigelse og Aktivitet (Egegårdsvej) er fysisk placeret i Rødovre, men drives af Frederiksberg Kommune. Blandt Vestegnskommunerne er det dermed kun Brøndby Kommune, der udbyder beskyttet beskæftigelsespladser. Figur 3 viser den overordnede fordeling af Vestegnskommunernes brug af Brøndby Kommunes to tilbud, Job- og Aktivitetscenter Sydvest og Vestegnens Erhvervscenter. 13

14 Figur 3. Vestegnskommunernes brug af beskyttet beskæftigelse fra Brøndby Kommune Anm.: Figuren viser de forskellige Vestegnskommuners forholdsmæssige forbrug af det samlede antal pladser fra JAC Sydvest og Vestegnens Erhvervscenter i Brøndby Kommune. Kommunernes efterspørgsel på beskyttet beskæftigelse er til dels en funktion af antallet af indbyggere. Omregnes kommunernes forbrug til et forholdstal på baggrund af indbyggertallet ses det, at kommunerne Albertslund, Brøndby, Glostrup og Vallensbæk bruger en forholdsmæssig stor del af de i alt 132 helårspladser, der leveres af JAC Sydvest og Vestegnens Erhvervscenter. De fire kommuner bruger således 56 pct. af pladserne, men står kun for 33 pct. af det samlede indbyggertal blandt Vestegnskommunerne. I den anden ende af skalaen er Tårnby, der kun bruger 1 pct. af pladserne, men repræsenterer knap 14 pct. af det samlede indbyggertal. Mest benyttede tilbud uden for Vestegnen Arbejdsgruppen har sorteret de ti hyppigst anvendte aktivitets- og samværstilbud samt de ti hyppigst anvendte tilbud om beskyttet beskæftigelse uden for Vestegnen for sig selv. Tilbuddene er valgt efter Vestegnskommunernes forbrug af enkeltinstitutioner opgjort i helårspersoner. Listen over tilbud er forelagt referencegruppen og vurderingerne herfra er gengivet i bemærkningerne til de to top-10 lister, som er vedlagt i bilag 2 og 3. 9 Mulige lokale alternativer til de mest benyttede aktivitets- og samværstilbud Referencegruppen har vurderet, om tilbuddene på top-ti listen (bilag 2) vil kunne erstattes af tilsvarende tilbud på Vestegnen eller om tilsvarende tilbud kan udvikles. 9 Der henvises endvidere til referatet fra referencegruppens møde d. 10. november 2009 (bilag 6). 14

15 Referencegruppen vurderer: At der kan etableres et alternativ til klubtilbuddet Lavuk (selvejende tilbud beliggende i Københavns Kommune). Vestegnskommunerne brugte 28,3 helårspladser i Lavuk. Det præcise antal unikke personer kan ikke fastslås på det foreliggende datamateriale, men på baggrund af tal fra Høje-Taastrup, Brøndby, Rødovre og Glostrup kan det estimeres, at en Vestegnskommune vil have handlepligt i knap halvdelen af sagerne (44 pct.) 10. Det fremhæves yderligere, at et nyt tilbud på Vestegnen ikke bør være et plagiat af Lavuk, men derimod med inspiration herfra tilpasses den ungdomskultur, som vil skulle opbygges blandt de dårligt begavede yngre fysisk handicappede, der i dag mangler et aktivitets- og samværstilbud på Vestegnen. At Ishøj Aktivitetscenter kan meget og kan udvides eller udvikles til at kunne endnu mere i en dialog med køberkommunerne. Der er ganske mange brugere af eksterne tilbud, som alternativt kunne rummes i Ishøj Aktivitetscenter eller andre tilbud under JAC Sydvest. Det gælder bl.a.: - Hørkær i Herlev (Job- og Aktivitetscenter Midt) - Birkegården i Gentofte - Jonstrupvang i Furesø - Dagcentret af 1962 i København - Bank-Mikkelsensvej i Gentofte Disse tilbud tilvejebringer i dag i alt 43,9 helårspladser til borgere fra Vestegnen. Da flere af brugerne er tilknyttet de tilhørende botilbud, vil der både ud fra et spørgsmål om handlepligt og nærhedsprincip være tale om et perspektiv, der først kan realiseres fuldt ud på længere sigt. At fordele og ulemper ved en eventuel udbygning af Ishøj Aktivitetscenter til en meget stor institution skal overvejes i forhold til f.eks. gruppestørrelser, den fysiske indretning og støjgener. Mulige lokale alternativer til de mest benyttede tilbud om beskyttet beskæftigelse Referencegruppen har vurderet, i hvilket omfang tilbud om beskyttet beskæftigelse på top-10 listen (bilag 3) vil kunne erstattes af tilsvarende tilbud på Vestegnen eller om tilsvarende tilbud kan udvikles. Referencegruppen vurderer: At Ishøj Aktivitetscenter kan erstatte mange af ovennævnte tilbud om beskyttet beskæftigelse. Det gælder særligt i forhold til - Job- og Aktivitetscenter Nord (Next Job) i Gentofte - Hørkær i Herlev 10 De øvrige deltagende kommuner har ikke kunnet levere de nødvendige data inden for den fastsatte tidsfrist. 15

16 Disse to tilbud leverer 71,7 helårspladser til Vestegnskommunerne, hvoraf en del vil kunne erstattes af Ishøj Aktivitetscenter. Det præcise antal unikke personer kan ikke fastslås på det foreliggende datamateriale, men på baggrund af tal fra Høje-Taastrup, Brøndby, Hvidovre og Rødovre kan det estimeres, at en Vestegnskommune vil have handlepligt i ca. 73 pct. af sagerne. 11 At det kan overvejes at samle en større efterspørgsel hos det selvejende tilbud Grennesminde i Høje-Taastrup i stedet for at benytte Elleslettegård i Rudersdal. Dette bør overvejes uanset at der ikke er en stor befordringsudgift, når der er tale om beskyttet beskæftigelse. Grennesminde leverer en god kvalitet og er fleksible i forhold til at udbygge/tilpasse deres tilbud. Ved at samle efterspørgslen på Grennesminde vil Vestegnskommunerne kunne blive én køber hos en lokal udbyder, hvilket giver et bedre grundlag for et mere formaliseret samarbejde. At der er brug for nye typer beskyttet beskæftigelse som supplement til de traditionelle værksteder. Der er anderledes krav fra de unge brugere og deres pårørende. Handlemuligheder efter retssikkerhedsloven Muligheden for at ændre forbrugsmønstre blandt Vestegnskommunerne afhænger af reglerne i retssikkerhedslovens kap. 3. Som udgangspunkt er det den kommune, hvor en borger har bopæl eller sædvanligvis opholder sig, der har pligt til at yde hjælp. Denne grundregel kan kun fraviges i tilfælde, hvor særlige grunde taler for det. For at undgå, at kommuner med et stort antal sociale opholdssteder, skal hænge på den fulde udgift til de borgere fra andre kommuner, der får ophold på disse opholdssteder, er handle- og betalingsforpligtigelsen adskilt. Situationen i dag er derfor, at kommunerne betaler for ydelser, som en del af deres borgere modtager i andre kommuner, uden at have indflydelse på beslutninger vedrørende de konkrete ydelser. Andelen af personer på de mest benyttede dagtilbud, hvor handleforpligtigelsen efter de gældende regler varetages af en Vestegnskommune, svinger fra sted til sted. Med få undtagelser hvor tallet er højere, er andelen af personer, hvor både betalings- og handleforpligtigelsen ligger i en Vestegnskommune, på knap halvdelen for aktivitets- og samværstilbud og på knap 80 pct. for beskyttet beskæftigelse. Andelene for de enkelte tilbud er angivet i bilag. Med kommuneøkonomiaftalen for 2010 blev der givet tilsagn om en ændring af retssikkerhedsloven, der vil skabe sammenhæng mellem visitationskompetence og finansieringsansvar. Regelændringen blev begrundet med hensynet til styring af det specialiserede socialområde. Det lovforslag, der behandles af Folketinget i øjeblikket og forventes at træde i kraft d. 1. marts 2010, indebærer, at i alle sager, hvor en kommune fremover træffer afgørelse om bevilling af en boform i en anden kommune, vil den oprindelige opholdskommune (den betalende kommune) også have handlepligten for borgeren. Ved boform forstås varige og midlertidige sociale boformer, forsorgshjem og krisecentre, plejeboliger, plejehjem, institutioner under sygehusvæsenet og Kriminalforsorgen samt boliger, boformer m.v., der træder i stedet for eller kan sidestilles med sådanne boformer. 11 De øvrige deltagende kommuner har ikke kunnet levere de nødvendige data inden for den fastsatte tidsfrist. 16

17 For de eksisterende sager, hvor en borger opholder sig på en boform i en anden kommune ved lovens ikrafttræden, og hvor den oprindelige opholdskommune eller anden offentlig myndighed har medvirket til, at borgeren har fået ophold der, overgår handleforpligtigelsen til den oprindelige opholdskommune d. 1. juli Den oprindelige opholdskommune (betalingskommunen) kan dog i perioden fra 1. marts til 1. maj 2010 træffe afgørelse om ikke at overtage handleforpligtigelsen i konkrete sager, hvis hensynet til borgeren, administrative forhold eller budgetstyringsmæssige forhold taler herfor. I sådanne sager opretholdes status quo med forskellige handle- og betalingskommuner. Beslutningen kan ikke senere ændres. Lovforslaget giver endvidere mulighed for, at en kommune, der både er handle- og betalingskommune for en borger, der opholder sig på en boform i en anden kommune, kan delegere handlepligten til denne kommune efter nærmere aftale om retningslinjer, serviceniveau og dækning af administrative omkostninger. Den delegerende kommune bevarer ansvaret for borgeren og kan når som helst tilbagekalde delegationen helt eller delvis. Regelændringen vil indebære, at der i princippet kan opnås handlemulighed over 100 pct. af Vestegnsborgerne i dagtilbud andre kommuner. I det omfang borgere har bopæl i kommuner, der ligger tæt på de dagtilbud, som det ovenfor anbefales at der i højere grad arbejdes på at udnytte, vil regelændringen øge den fleksibilitet, hvormed dette kan gøres. Opholder borgere sig i botilbud længere væk, har regelændringen kun ringe værdi, idet et ændret forbrugsmønster på dagtilbudsområdet enten vil indebære, at borgerne flyttes til et botilbud, der ligger tættere på, eller at borgeren transporteres over en lang strækning. I begge tilfælde skal der både tages hensyn til borgeren, der kan have boet i den anden kommune i lang tid, og til de praktiske og økonomiske konsekvenser. Job- og Aktivitetscenter Sydvest Både i forhold til aktivitets- og samværstilbud og i forhold til beskyttet beskæftigelse vurderes det, at JAC Sydvest vil kunne levere alternativer til nogle af de tilbud uden for Vestegnen, som Vestegnskommunerne pt. benytter. 12 Det fordrer enten en kapacitetsudvidelse på JAC Sydvest 13, eller at en større del af de eksisterende pladser kan stilles til rådighed for Vestegnskommunerne. I dag benyttes JAC Sydvest i ganske stort omfang af kommuner uden for Vestegnen 14. I det omfang hvor borgere på JAC Sydvest har en ikke-vestegnskommune som både handlekommune og betalingskommune, kan Vestegnskommunerne have en interesse i, at disse borgere ophører på JAC Sydvest, og i stedet modtager et tilbud tættere på deres bopæl. Det vil give plads til flere Vestegnsborgere på JAC Sydvest uden investering i et større antal pladser. 12 Vestegnens Erhvervscenter vil eventuelt også kunne tilbyde alternativer til eksterne tilbud om beskyttet beskæftigelse dette skal afklares nærmere. 13 JAC Sydvest flytter formentlig til andre og bedre lokaler i løbet af Tallene baserer sig på kommunerne som handlekommune. 17

18 En sådan bevægelse understøttes af et eksisterende samarbejde mellem de tre JAC er (hvoraf JAC Midt i dag kun består af Hørkær). Bestræbelsen i dette samarbejde er, at der skal udbydes en bredere palet af tilbud i hvert område, så borgere i de enkelte områder så vidt muligt benytter det mest lokale tilbud. Bevægelsen mod eget lokalområde er klart større på beskyttet beskæftigelse end på aktivitets- og samværstilbud, hvor der generelt er langt mindre cirkulation i tilbuddene borgerne er typisk i lang tid i aktivitets- og samværstilbud, for mange livslangt. Befordring Det følger af bekendtgørelse nr. 628 af 15. juni 2006, at kommunen afholder udgifter til den daglige befordring for personer i aktivitets- og samværstilbud, mens personer, der udfører lønnet arbejde i beskyttet beskæftigelse, selv skal afholde udgiften til befordring inden for en afstand på 10 km. fra beskæftigelsestilbuddet. Kommunen afholder befordringsudgifterne udover de 10 km. Det følger heraf, at der er væsentligt større befordringsudgifter forbundet med aktivitets- og samværstilbud end med beskyttet beskæftigelse. Arbejdsgruppen har ikke undersøgt Vestegnskommunernes udgifter til dagtilbud. Befordringsudgifterne vurderes dog af referencegruppen at udgøre en anseelig andel af udgifterne, da der typisk er tale om individuel befordring. Befordring betragtes desuden som spildtid på vejene. En forudsætning for at en øget brug af aktivitets- og samværstilbud på Vestegnen vil resultere i besparelser til udgifterne til befordring er, at Vestegnen kan levere alternativer til de tilbud, der ligger forholdsmæssigt langt fra Vestegnen. I det omfang en Vestegnskommune benytter aktivitets- og samværstilbud i en nabokommune, der grænser op til Vestegnen, f.eks. Ballerup eller Herlev, vil brugen af tilbud inden for Vestegnen ikke nødvendigvis resultere i en besparelse på udgifterne til befordring. Med kommunalreformen blev selskabet Movia oprettet i en fusion mellem HUR, STS og VT. Movia varetager opgaven med at sikre planlægning og udførelse af kørsler for de omfattede kommuner til bl.a. dagtilbud herunder indgå kontrakter med kørselsleverandører. Kommunerne betaler udgifterne til selve kørslen på baggrund af forbrug (antal timer gange timepris), mens udgifterne til Movias administration betales på baggrund af det forventede antal planlagte ture uanset deres længde 15. Ved fortsat anvendelse af Movia til det samme antal ture, vil der ikke være en økonomisk gevinst på administrationssiden. En nedbringelse af transporttiden vil derimod give en direkte besparelse. Reglerne for kommunernes dækning af befordringsudgifter gør det mindre økonomisk belastende at benytte tilbud om beskyttet beskæftigelse uden for Vestegnen, idet den samlede befordringsudgift pålægges brugerne. Det kan alligevel være en ræson i at samle Vestegnskommunernes efterspørgsel lokalt, fordi det gør det nemmere at etablere dialog og samarbejde mellem køber og sælger. 15 Aftale om varetagelse af kørselsadministrationen for fælles kørsel af elever og brugere til specialskoler og diverse dag- og døgnskoler i de tidligere Frederiksborg og Københavns amter, februar 2008, pkt

19 Rammeaftalens regulering af dagtilbudsområdet Med kommunalreformen blev rammeaftalerne indført som styringsredskab på socialområdet. Med rammeaftalen skal kommunerne i en region sikres et overblik over eksisterende tilbud - særligt tilbud for målgrupper, der kræver så stort et brugergrundlag, at den enkelte kommune ikke kan forventes at drive tilbud selv, og derfor må købe pladser fra andre kommuner, regioner eller selvejende udbydere. Herudover skal rammeaftalerne sikre en hensigtsmæssig ressourceudnyttelse i forhold til dels at undgå tomme pladser eller ventelister på institutioner, dels at koordinere udviklingen inden for regionen herunder fastsætte retningslinjer for takstberegning 16. Ved begge de nævnte formål er det imidlertid nødvendigt, at rammeaftalerne omfatter de tilbud, som kommunerne faktisk benytter sig af. Det er kun kan -området, der obligatorisk indgår i rammeaftalerne, dvs. de institutioner, som kommunerne op til kommunalreformen kunne vælge at overtage og som typisk er mere specialiserede end skal -institutionerne. I KREVI s evaluering af rammeaftalerne blev der peget på, at der ikke er sikret en systematik i hvilke institutioner, der udover kan -institutionerne skal indgå i rammeaftalerne. Hyppigt anvendte eller nytilkomne tilbud er derfor ikke pr. automatik omfattet 17. Arbejdsgruppen har regnet på, hvor mange af de dagtilbud, som Vestegnskommunerne benytter, der er omfattet af rammeaftalen for Region Hovedstanden. Resultatet er gengivet i skema 2. Skema 2. De benyttede dagtilbuds ejerform og deres regulering i rammeaftalen Foranstaltning Ejerform Antal institutioner i Region Hovedstaden som en eller flere Vestegnskommuner benytter Antal af de benyttede institutioner som er omfattet af rammeaftale 2009 Andel af de benyttede institutioner som er omfattet af rammeaftale 2009 Aktivitets- og samværstilbud Beskyttet beskæftigelse Kommunal pct. Regional pct. Selvejende pct. I alt pct. Kommunal pct. Regional pct. Selvejende pct. I alt pct. Anm.: Rammeaftalen for 2009 er benyttet, da der sammenlignes med forbrug for Vestegnskommunerne for 1. halvår Der er alene medtaget benyttede dagtilbud inden for Region Hovedstaden inkl. Vestegnskommunernes egne tilbud. Der skal tages forbehold for skjulte dagtilbud, der er oprettet i tilknytning til et botilbud, men som konteres selvstændigt, og som ikke fremgår af Region Hovedstadens institutionsoversigt eller af Tilbudsportalen. Det fremgår af skema 2, at 58 pct. af de benyttede kommunale institutioner på området aktivitets- og samværstilbud er omfattet af rammeaftalen. Det skal nævnes, at en del af de tilbud, der ikke er omfattet, er de af kommunernes egne tilbud, som de kun benytter til egne borgere. Det tilsvarende tal for beskyttet beskæftigelse, hvor købet af pladser fra andre kommuner er større, er på 78 pct. For selvejende institutioner, der udbyder beskyttet beskæftigelse, er kun 27 pct. omfattet af rammeaftalen. 16 Det kommunale og Regionale Evalueringsinstitut: Samarbejde på formel. En analyse af de sociale rammeaftaler, marts 2009, side Ibid.: side

20 Rammeaftalen for Region Hovedstaden dækker samlet set kun godt halvdelen af de benyttede dagtilbud. Dette må betragtes som en svaghed både i forhold til rammeaftalens potentiale til at koordinere den samlede efterspørgsel og udbud, og i forhold til at fastsætte fælles bindende principper for brug af tilbud. Den lave andel af selvejende institutioner, der udbyder beskyttet beskæftigelse, kan skabe et reguleringstomrum set i forhold til, at Vestegnskommunernes brug af selvejende institutioner er særlig stor på dette område. 20

21 Bilag 1. De enkelte kommuners brug af dagtilbud I det følgende er fordelingen af forbruget af dagtilbudspladser for de enkelte kommuner omfattet af undersøgelsen vist. Den gennemsnitlige pris for hhv. aktivitets- og samværstilbud samt beskyttet beskæftigelse, der også er vist, er hentet fra Ballerup Kommunes sammenligning af enhedsudgifter på tilbud til voksne med særlige behov fra 13. marts Tallene dækker udgifterne i Albertslund Kommune Indbyggertal pr. 1. januar 2009: Samlet efterspørgsel på aktivitets- og samværstilbud: 99,5 helårspladser Andel tilvejebringes i egen kommune: 40,5 helårspladser Andel tilvejebringes af anden Vestegnskommune: 12,5 helårspladser Gennemsnitlig enhedspris for aktivitets- og samværstilbud i 2008: kr. Samlet efterspørgsel på beskyttet beskæftigelse: 72,0 helårspladser Andel tilvejebringes fra Brøndby Kommune: 25,0 helårspladser Gennemsnitlig enhedspris for beskyttet beskæftigelse i 2008: kr. 21

22 Brøndby Kommune Indbyggertal pr. 1. januar 2009: Samlet efterspørgsel på aktivitets- og samværstilbud: 83,0 helårspladser Andel tilvejebringes i egen kommune: 29,0 helårspladser Andel tilvejebringes af anden Vestegnskommune: 6,5 helårspladser Gennemsnitlig enhedspris for aktivitets- og samværstilbud i 2008: kr. Samlet efterspørgsel på beskyttet beskæftigelse: 54,0 helårspladser Andel tilvejebringes fra Brøndby Kommune: 25,0 helårspladser Gennemsnitlig enhedspris for beskyttet beskæftigelse i 2008: kr. 22

23 Glostrup Kommune Indbyggertal pr. 1. januar 2009: Samlet efterspørgsel på aktivitets- og samværstilbud: 57,0 helårspladser Andel tilvejebringes i egen kommune: 47,0 helårspladser Andel tilvejebringes af anden Vestegnskommune: 4,0 helårspladser Gennemsnitlig enhedspris for aktivitets- og samværstilbud i 2008: kr. Samlet efterspørgsel på beskyttet beskæftigelse: 19,5 helårspladser Andel tilvejebringes fra Brøndby Kommune: 14,5 helårspladser Gennemsnitlig enhedspris for beskyttet beskæftigelse i 2008: kr. 23

24 Hvidovre Kommune Indbyggertal pr. 1. januar 2009: Samlet efterspørgsel på aktivitets- og samværstilbud: 167,0 helårspladser Andel tilvejebringes i egen kommune: 75,0 helårspladser Andel tilvejebringes af anden Vestegnskommune: 18,0 helårspladser Gennemsnitlig enhedspris for aktivitets- og samværstilbud i 2008:? Samlet efterspørgsel på beskyttet beskæftigelse: 50,0 helårspladser Andel tilvejebringes fra Brøndby Kommune: 20,0 helårspladser Gennemsnitlig enhedspris for beskyttet beskæftigelse i 2008:? 24

25 Høje-Taastrup Kommune Indbyggertal pr. 1. januar 2009: Samlet efterspørgsel på aktivitets- og samværstilbud: 205,0 helårspladser Andel tilvejebringes i egen kommune: 109,0 helårspladser Andel tilvejebringes af anden Vestegnskommune: 23,0 helårspladser Gennemsnitlig enhedspris for aktivitets- og samværstilbud i 2008: kr. Samlet efterspørgsel på beskyttet beskæftigelse: 51,0 helårspladser Andel tilvejebringes fra Brøndby Kommune: 15,5 helårspladser Gennemsnitlig enhedspris for beskyttet beskæftigelse i 2008: kr. 25

26 Ishøj Kommune Indbyggertal pr. 1. januar 2009: Samlet efterspørgsel på aktivitets- og samværstilbud: 54,0 helårspladser Andel tilvejebringes i egen kommune: 17,5 helårspladser Andel tilvejebringes af anden Vestegnskommune: 16,0 helårspladser Gennemsnitlig enhedspris for aktivitets- og samværstilbud i 2008: kr. Samlet efterspørgsel på beskyttet beskæftigelse: 25,5 helårspladser Andel tilvejebringes fra Brøndby Kommune: 9,0 helårspladser Gennemsnitlig enhedspris for beskyttet beskæftigelse i 2008: kr. 26

27 Rødovre Kommune Indbyggertal pr. 1. januar 2009: Samlet efterspørgsel på aktivitets- og samværstilbud: 91,5 helårspladser Andel tilvejebringes i egen kommune: 34,5 helårspladser Andel tilvejebringes af anden Vestegnskommune: 7,5 helårspladser Gennemsnitlig enhedspris for aktivitets- og samværstilbud i 2008: kr. Samlet efterspørgsel på beskyttet beskæftigelse: 37,0 helårspladser Andel tilvejebringes fra Brøndby Kommune: 13,0 helårspladser Gennemsnitlig enhedspris for beskyttet beskæftigelse i 2008: kr. 27