I1: Ja, er det okay, at vi optager samtalen? Det er bare så vi kan huske det, når vi kommer hjem igen.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "I1: Ja, er det okay, at vi optager samtalen? Det er bare så vi kan huske det, når vi kommer hjem igen."

Transkript

1 Interview med Tale-/hørepædagog I1: Interviewer I2: Interviewer R: Tale-/hørepædagog I1: Tak for at du vil være med her i dag til et lille interview. R: Det var så lidt. Hvad skriver I speciale i? I1: Ja, vi skriver speciale i, eller vi studerer Politik & Administration på Aalborg Universitet, og beskæftiger os med tværfagligt samarbejde på udsatte børne- og ungeområdet. Og så har vi valgt Langeland Kommune som case og derfor vi er her i dag for at snakke med nogle af jer. R: Ja, okay. I2: Og du må endelig tage for dig af slik og R: Jeg tænker, at jeg først spiser bagefter, hvis I optager det. Som en belønning som når vi arbejder med børnene. I2: Og vi er? (henvendt til I1) I1: Ja, er det okay, at vi optager samtalen? Det er bare så vi kan huske det, når vi kommer hjem igen. R: Ja, det er bare så i orden. I1: Jamen, kan du ikke starte med at fortælle lidt om, hvor længe du har været her i afdelingen? R: Jo, jeg starter d. 9. november 2015 i et vikariat på 12 timer, men allerede på 2. dagen bliver jeg spurgt, om jeg kan være her lidt mere og på 3. dagen er jeg oppe på 32 timer, og det vikariat er jeg så i til 1. februar, og derefter bliver jeg fastansat. Så jeg har sådan set gået på næsten fuld tid siden jeg startede, jeg har bare søgt et andet job. I1: Okay. Er det samme arbejdsområde, som du sidder med? R: Ja, fuldstændigt. Jeg starter bare i et vikariat, men så fordi at der nogen der stopper, så ryger jeg så over på fuldtid. Det er jo win-win som nyuddannet. I1: Nå, så du er helt nyuddannet. Hvor er du uddannet fra? R: SDU, jeg har en bachelor i logopædi. I2: Og logopædi er? 1

2 R: Talepædagog. I2: Så skal vi vide lidt om dit opgave- ansvarsområde er selvfølgelig hele tale/høreområdet. Hvad ligger der i det? R: Det er rådgivning og vejledning af barnets omgivelser. Det vil sige fagpersonalet omkring barnet og forældrene. Så man kan sige, at for at kunne gøre det, så arbejder jeg med udredning af børn og så kan jeg også engang imellem lave noget undervisning af børn, men det er så i samarbejde med forældrene. Det er lidt ligesom at gå til klaver. Man kommer 20 minutter om ugen, og så skal man øve sig en halv time om dagen, så det er lidt samme princip, når man går ind og laver noget taleundervisning. I1: Jamen, skal vi ikke springe til projektet? (henvendt til I2) I2: Jo. I1: Vi kunne godt tænke os at høre lidt ift. hvor meget kendskab du har til projekt tidlig opsporing? R: Ja Åh, det ved jeg bare slet ikke nok om. I1: Det er jo en ærlig sag. R: Det er faktisk pinligt, for jeg har faktisk holdt et møde med Mette, hvor hun har beskrevet Jo, jeg ved jo godt noget om det, men hvor hun ligesom har beskrevet, hvordan hun arbejder med det, og hvad formålet er med tidlig opsporing. Vi kan jo kun bakke op omkring det, for det vil vi jo også gerne inden for taleområdet. Så jeg ved jo, at det er et form for værktøj, som man skal bruge i daginstitutioner og børnehaver, og så kan barnet komme i nogle forskellige kategorier, og forsøger hun at lave et overblik over, hvem skal man henvende sig til, når de og de ting opstår. Så det er ligesom kommandovejene og hvornår er det jeg skal reagere, hvis barnet gør sådan, sådan og sådan. Det er et screeningsmateriale, ikke? I1: Jo, det er også det, som vi har forstået. R: Ja, så jeg ved alligevel noget, når jeg sådan lige tænker mig om. Det var da jeg kom i tanke om, at vi havde holdt et møde. I2: Vi har også spørgsmål om du kender fasemodellen? I1: Det er måske den, som du refererer til? Jeg ved ikke, om det har været bevidst eller ubevidst. R: Det er måske den der grønne Ja, den kender jeg, for det er jo mit arbejde. I1: Det er dit arbejde? R: Yes, det tror jeg. Ja, lige præcis fasemodellen den kender jeg godt. Lige præcist der i den åbne rådgivning, det er der jeg sidder. Så det er der, at jeg møder forældrene. Nej, ikke forældrene men pædagogerne første 2

3 gang. Så når barnet har talevanskeligheder, skal de gerne selv gøre noget i første omgang. Hvis han mangler ord, så skal de arbejde med hans ordforråd, hvis det ikke virker, så tager de ham op på åben rådgivning. I2: Så det du primært beskæftiger dig med er dagtilbudsbørn R: Ja, 0-6 Nej, 0-18 år, men man kan sige at det ikke er så mange der har talevanskeligheder, når de kommer i skole, så vi har meget 0-6 årige. Det er i hvert fald der vi gerne vil hen med tidlig opsporing, at de ikke længere har vanskeligheder, når de kommer i skole. I2: godt nok. Men i forhold til fasemodellen, så er du en del af fase 2? R: Ja, og fase 3 også.. Er jeg ikke det? Jo. Ej, vi skal faktisk gennemgå den i morgen, så. I2: Hvordan oplever du, at den her måde som I skal arbejde på med de her faser, påvirker dit samarbejde med andre faggrupper. Hvilken indvirkning har det for måden i skal samarbejde på? R: Hm, fasemodellen Altså, det er i hvert fald godt, at der er nogle refleksioner og overvejelser omkring vores samarbejde. Jeg ved ikke helt om fase 1 virker helt som den skal endnu. Det er sjældent at der er noget på skrift, og der står, at der faktisk skal være en handleplan, men der er ofte gjort noget inden ude i børnehaven, som vi så kan diskutere. Så jeg synes, at det er en enorm god idé, at man ved hvad man skal, og hvem der har ansvaret. Og så det at man har besluttet, at vi skal sidde her.. For det tværfaglige samarbejde opstår jo i og med, at vi i åben rådgivning sidder en psykolog, ergoterapeut, fysioterapeut og en talepædagog overfor pædagogerne, så vi kan folde børnene ud. Det kan jo også være, at det er nogle andre vanskeligheder, som barnet har, end det pædagogen ser. Så der er stor tværfaglighed netop i de her møder, for indgangen til PPR bliver, at der sidder et tværfagligt team og lytter til barnets vanskeligheder og afgør, at det kan også være, at der både er en psykologisk problematik og en talepædagogisk problematik. Jamen, så aftaler vi, hvor giver det mening, at vi starter. Så jeg synes det betyder meget, jeg synes det er en god måde at arbejde på. Jeg ved ikke om jeg svarer på jeres spørgsmål? I2: Jo, det gør du bestemt. I1: Skal vi hoppe videre? (henvendt til I2) I2: Jo, er det ikke den vi tager? I1: Jo. Hvis du skal sætte lidt ord på, hvordan du synes at I samarbejder på tværs af faggrupper hvordan det forløber? R: Tænker du på tværs ud til institutioner eller på tværs inden for vores vægge? I1: Indenfor vores vægge, altså så tænker jeg socialrådgivere, sundhedsplejerske, psykologer R: Altså tværfagligt samarbejde inden for PPR, og det er det jo, når jeg samarbejder med psykologen. Det synes jeg fungerer godt, fordi vi er så små, så vi sidder jo ved siden af hinanden fysisk i rummene. Og så gør det her rigtig meget, altså det her med at man skal køre afsted sammen, så har man jo noget tid sammen frem og 3

4 tilbage i bilen. Det kan være, at det lyder lidt lavpraktisk, men det der med, at man har nogle møder sammen, hvor man sidder og diskuterer nogle børn sammen og har nogle sager sammen, det gør at vi har et ret godt samarbejde, og problematikkerne rammer også tit ind over hinanden. I forhold til socialrådgiverne, så som talepædagog har jeg ikke så meget med dem at gøre, fordi det vil typisk være en psykolog, altså det her med, at barnet har nogle vanskeligheder og barnet mistrives. Hm, hvordan ser det ud i familien, for det er jo ofte der man finder årsagen, eller man kigger ofte efter årsag i den tilknytning, der er derhjemme. Så jeg tror, at det samarbejde er måske mere naturligt for psykologen end det er for en talepædagog. Der vil det mere være, at jeg ser nogle vanskeligheder og så spørger jeg psykologen. Det tror jeg. Men vi spiser frokost sammen engang imellem, så på den måde er der noget, men jeg har ikke så meget samarbejde med socialrådgiverne. Ift. sundhedsplejeske har vi netop startet nogle møder op, hvor vi mødes til nogle netværksmøder, hvor vi kan tage barnet op, hvis vi har en bekymring for et barnet, og så sidder vi så et tværfagligt panel. Så der er også startet noget op, men det er ikke i gang endnu, så jeg oplever ikke et nært samarbejde med sundhedsplejersken endnu.. I1: Så det er lige på trapperne? R: Det er i udvikling, ja. Men det er jo også ift. hvordan man skal kunne indstille til PPR og skal de kunne det, eller er det i virkeligheden børnehaven der gør det. I1: Har I afprøvet de her netværksmøder, eller er det noget, som først skal til at i gang. R: Der har været et, og det har jeg ikke været med til, for jeg var på konference. Så der kunne jeg ikke være med, men det er startet op. Så det er jo bare en udvikling af fasemodellen og se, hvordan kommer sundhedsplejersken med også, hvis de ser nogle vanskeligheder. Jamen, det gør de så ved at vi holder de her møder, som sådan set er det samme med RUSK og Åben Rådgivning, hvor et tværfagligt panel kan diskutere barnet. I2: Skal jeg tage den næste? Det er lidt et spørgsmål omkring det her med i hvor høj grad, at du oplever, at det tværfaglige samarbejde er regelstyret eller mere er skønsbaseret. I hvilken grad skal man forholde sig, når man samarbejde, fordi det er ren procedurer eller lovgivningsmæssigt og i hvor høj grad skønner man, at der er behov for tværfagligt samarbejde. R: Hm, jeg er ikke helt sikker på, at jeg forstår spørgsmålet. Er det fordi, at du spørger til, hvad der foregår af naturligt samarbejde i hverdagen og hvad der er af procedurer, som vi skal følge? I2: Eller naturligt kan også være ift. at det er noget, som man vurderer. Jamen, er der behov for et samarbejde i den her sammenhæng. I hvor høj grad er det vurderet på baggrund af, at det er nogle faglige, altså selvfølgelig er der nogle faglige vurderinger af men er samarbejde styret på baggrund af, hvad kan man sige, ja nogle vurderinger eller er det mere styret af at vi har nogle regler der siger, at når vi ser det her stadie af mistrivsel, så kræver det, at vi får videre ift. en anden faggruppe. R: Altså, man kan sige, at hvis nu et barn bliver indstillet og man laver en PPV på det. En psykologisk vurdering på det, psykologen er ude at lave en vurdering på det, og hun så i den vurdering ser, at der er noget i den vurdering ser, at jeg er simpelthen ikke sikker på, at han forstår hvad jeg siger til ham. Så ville hun hive mig ind i den sammenhæng og få lavet en undersøgelse af, om han ikke forstår talt sprog eller om det er fordi han ikke 4

5 har lyst og ikke gider. På den måde vil der opstå et samarbejde der, men det er ikke formaliseret på skrift på den måde, at hvis det er lige præcist det her eller det her der sker i den og den test, så skal talepædagogen ind og lave en test. Så på den måde er det ikke formaliseret. På den måde er det ud fra en vurdering af, at hun tænker, at det her vist uden for mit område. Og så har vi nogle områder der krydser hinanden inden for det psykologiske aspekt. I2: Det er så en formaliseret arbejdsprocedure, og det er lidt interessant at vide, i hvor høj grad er der indlagt det skønsmæssige aspekt i sådan en procedurer. R: Det har jeg lidt svært ved at svare på, for jeg tror ikke at jeg har nok virkelighed at hænge det op på på 2,5 måned. Også fordi jeg ikke har fået nogen overlevering. Da jeg starter er der ingen talepædagoger i PPR, så på den måde er der også nogle procedurer, som jeg ikke har viden om, men måske eksisterer. Så der er også noget, som vi sidder og graver frem, når vi sidder med sager. Nu gud, det skulle man have gjort, for det gjorde man også i dengang. Eller efter at vi har tænkt meget længe over det, og så er nået frem til noget, så fandt vi ud af det. Så på den måde er jeg måske ikke helt skarp på den del af det. Men lige nu, hvis vi tænker på Mettes fasemodel, så er der ikke helt klare regler for, inde i mit hoved endnu, for hvornår jeg trækker en psykolog eller anden fagperson ind. Det er noget ift. vi skal lave en indberetning. Det er jo formaliseret. I2: Altså, så tolker jeg jo, når du siger, som du gør. Så tolker jeg, at det er ikke helt formaliseret, hvornår vi skal lave en indberetning eller ej R: Jo, det er det. Det er formaliseret. I2: Okay, men hvad er det så der ikke er formaliseret? R: Det er hvornår jeg skal Altså det du spørger til, om vores tværfaglige samarbejde er formaliseret ift. hvornår vi skal inddrage hinanden. Det jeg er inde over nu er det som er der er jo regler og lovgivningsmæssige regler for indberetninger. Men, det formaliserede tværfaglige samarbejde er jeg ikke så sikker på, at vi lige har. Det kan godt være, at det eksisterer, men at jeg bare ikke har kendskab til det, fordi jeg ikke har været her så lang tid. I1: Godt. Oplever at de andre faggrupper har indsigt og forståelse for din faglighed? R: Internt, ja i høj grad. I1: Og når du siger internt, så mener du? R: I PPR. Så kan man selvfølgelig sige, at det er noget, som vi er i gang med at afdække lige nu. Vi er også i gang med at afdække lige nu, fordi vi er så nye alle sammen, den der har været her længst tid har været her lidt over et år. Det er ikke så lang tid, så det er også noget, som vi lige i øjeblikket er i gang med at undersøge. Fordi vi har nogle krydsfelter overfor hinanden, og hvornår er det lige, at jeg skal ind over det og andre skal ind over det. Stil lige spørgsmålet igen, jeg føler ikke at jeg svarer på det. I1: Det var om de andre faggrupper har forståelse og indsigt? 5

6 R: Ja, det har de. Men så er der også alt det her med, at alt er så nyt. Det er jo også en afklaring ift. fx pædagogerne. Hvornår skal de bruge mig. Det kan være sådan noget som tosprogsproblematikker eller 2. Sprogsindlæring. Er det en talepædagog eller er det egentlig noget, som bør foregå i institutionen, og hvordan gør vi i Langeland Kommune, for de gør noget andet i svendborg. De har konsulenter der gør det. Så sådan placering af opgaver, men det er jo bare fordi, at det er utydeligt da ingen ved det. Så det oplever jeg i høj grad, at de har. Det er mere arbejdsopgaverne der kan være lidt I1: Lidt ift. rollefordelingen er der nogle udfordringer der? R: Ja, fordi vi ikke har afklaret det. Lige præcist ja. Det skal man jo have en model for. Man skal jo gøre det samme hver gang, det skal være den samme der har ansvaret hver gang. Det kræver, at man har besluttet sig. I1: Oplever du nogle udfordringer ift, det? R: Absolut. I1: Hvordan oplever du det? R: Det er tidskrævende, fordi man så skal tænke sig frem til svaret hver gang i stedet for at slå det op. Det skal formaliseres og det har været formaliseret. Vi er bare ved at formalisere det igen på en ny måde. Hvor er ansvaret placeret, når et barn bliver indstillet, hvem indkalder til møderne og hvornår er det os eller børnehaven der gør det. I1: Hvad gør det for jeres samarbejde, når der er sådan lidt uklare linjer? R: det er jo altid skidt. Det værste er, at alle de andre tror, at de andre gjorde det. I1: ja, sådan at de peger fingre af? R: Nej, jeg ved ikke om der er nogen, som peger fingre, det er mere sådan det der med at det er utydeligt. Der er ingen der bliver sure, det tager bare længere tid, hvis alle tror, at forældrene er indkaldt og så møder de ikke op, for alle troede de andre havde gjort det. På den måde. Så det er ikke sådan men utydelig kommunikation skaber altid usikkerhed og usikkerhed er altid negativt. Så jo tydeligere det er for alle, hvem der gør hvad, jo nemmere er det at samarbejde. Det er der ingen tvivl om. Så jo tydeligere folks roller er tegnet på, jo nemmer er det. Det arbejder vi med lige nu, for organisationen er ny og er blevet lavet om flere gange. Det ved i sikkert også lidt om, hvis i har studeret os. Hvor mange har vi har vi overhovedet en borgmester i øjeblikket? Både oppefra og nedefra i teamet har vi haft 80 % udskiftning på tre måneder. I1: Ved du hvad årsagen til det er? Det er sikkert svært at svare på, men du har måske en fornemmelse? R: Jeg tror at folk.. Der sker jo det, når man laver omstruktureringer.. Folk går på arbejde hver dag, og så møder de op en dag og får at vide, at de skal gøre noget andet, end det de plejer. Eller at det er nogle andre regler vi spiller efter nu, end da du meldte dig til det her spil, så er der nogle folk, der ikke Ej det lyder forkert, men jeg tror at det er nogle samarbejdsting, når man laver en omstrukturering, så bliver opgaverne også anderledes fordelt. Rollerne bliver byttet rundt, og så er der nogle 6

7 I2: Er der nogle ting, som du har oplevet eller er det gisninger? R: det er gisninger, fordi man kan sige, at da jeg starter ind, så er begge mine kollegaer ikke på arbejde længere, så jeg har aldrig talt med dem og ved ikke, hvorfor de stopper. Jeg ved bare, at de stopper. Der har jo også været en udskiftning tidligere på vores område, hvor der også har været psykologer der har stoppet samtidigt. Så der er jo et eller andet der gør.. Der må jo være noget. I1: Der er noget der rører sig R: Ja, der har været noget i hvert fald, og så har der været, som I nok ved mange omstruktureringer opad til, ikke. Der har været byttet om på nogle chefer på daginstitutionsområdet også, slået nogle sammen. Det ved jeg ikke, jeg var her ikke. I1: Det mærker man selvfølgelig også som medarbejder, når det hele omstruktureres R: Jeg mærker det jo ikke, for jeg er startet efter det hele, og det er jo også derfor, at jeg ikke ved noget om det. De slutninger, som jeg laver, de er jo bare logiske slutninger, for når man stopper begge to på samme tid, så er det jo nok ikke fordi, at begge to har fået nyt arbejde et andet sted, eller hvad man nu tænker. I1: hvor er vi sprunget til? I2: Vi har sådan et spørgsmål til, om du oplever at der kan være manglende respekt ift. de faglige vurderinger, som du laver, din faglighed.. eller om der er noget, som i højere grad skal diskutere eller drøfte sig ind på, før man kommer til orde ift. den faglighed, som du repræsenterer? R: nej. Det synes jeg ikke. Jeg synes, at der er rigtig god respekt omkring min faglighed. Både ude i institutionerne og internt. Det synes jeg. I1: Jeg vil godt spørge lidt ind til, om der er nogle faggrupper nu har du selvfølgelig meget i PPR et meget fast samarbejde, men er der nogle faggrupper, som du samarbejder bedre med end andre. R: ikke sådan internt. Der er nogle, som jeg samarbejder mere med end andre, men det har jo også den helt logiske forklaring, at jeg har 32 timer og psykologerne har 32 timer og fysioterapeuten har 10 og ergoterapeuten har 10. Det havde faktisk været naturligt, at jeg måske samarbejdede mere med ergoterapeuten, der træner noget mundmotorik, og det har vi jo i dialogen, men vi arbejder ikke samtidigt med de samme børn. Selvfølgelig er dem der arbejder 32 timer mere på kontoret, og dem samarbejder man mere med, fordi man er der mere samtidigt, som er en forudsætning når man samarbejder. I2: I hvor høj grad nu er jeg jo ikke sådan dybt inde i dit fagområde, men ift. hele det her spørgsmål om mistrivsel og udsatte børn- og ungeområdet, i hvor høj grad tænker du, at dit fagområde altså, hvordan bidrager det ind til den kontekst af mistrivsel? R: Det er jo meget specifikt med det sproglige. Hvis du som barn har svært ved at udtrykke dig, og hvis kommunikationen er svær med dine omgivelser, så er det jo svært at give udtryk for, hvad du har behov for og 7

8 lyst til. Så på den måde er det mere indefra med at give barnet mulighed for at udtrykke sine behov. Så det er jo det sted, og det udvikler vi i samarbejde med forældrene og børnehaven. I2: Men det er det her med, at man skal skabe det her samarbejde med fx socialrådgivere, så kan det være noget forskelligt, som man lægger vægt på alt afhængigt af om man er psykolog, socialrådgiver eller og man kunne måske godt forestille sig, at du lagde vægt på nogle aspekter, som andre omkring dig ikke lagde vægt på. Jeg ved ikke, om det sætter nogle tanker i gang om der måske er nogle oplevelser, hvor du engang imellem oplever, at okay socialrådgiverne, når vi skal finde ud af, hvilken indsats der skal omkring det her barn, så kan det godt være, at du tænker med din faglighed og det du ved ift. barnet og den sproglige udvikling, at det er det her og den her retning vi skal mere end det andet, og at det måske så bevæger sig i en anden retning. Tænker du, at der er nogle forskelle på, hvad man lægger vægt på alt afhængigt af, hvilken faggruppe man er? R: Der er forskel på, hvad man lægger vægt på, men egentlig oplever jeg bare, at det krydser hinanden. For det meste, når et barn er i mistrivsel, siger psykologen sæt ord på. Hvis barnet ikke kan forklare sin følelser, så skal der sættes ord på. Jeg vil sige, at hvis barnet mangler ord, hvis det er fordi, at barnet ikke har et ord for vrede, så skal vi have lært ham vrede. Det betyder, at vi skal sætte ord på, så han kan få ord sat på den her følelse. Jeg er helt sikker på, at man som socialrådgiver tænker, at det er nemmere, hvis barnet faktisk kan forklare, hvordan det har det. Så jeg oplever mere, at vi krydser hinanden, end at vi og jeg vil også sige, at hvis et barn er i mistrivsel og der er total kaos derhjemme, så vil jeg jo ikke sige, at så skal barnet på sprogkursus og have lektier for hver dag. Det giver mega god mening. Jeg ser det mere som sådan en behovspyramide, hvor de her ting skal selvfølgelig løses, så sproget ligger et eller andet sted relativt højt, for vi kan ikke gå ind og arbejde med noget heroppe, hvis man har ondt i maven og er bange for at komme i skole. Så selvom sproget er en forudsætning, så er der også nogle ting, som skal være på plads. Inden vi kan gå ind og arbejde med det. Så jeg synes egentlig, at det spiller meget godt sammen. Det jeg kunne ønske mig for det samarbejde var, at vores Altså vi arbejder jo i to forskellige arkivsystemer. DUBU arbejder socialrådgiverne i og jeg arbejder i kat? (12:25). Jeg kan ikke nødvendigvis se, at der er en sag på et barn, når jeg går ind i systemet. Der er der selvfølgelig noget i at lære sig selv, at man altid går ind og spørger en eller anden, om de kan slå barnet op, så man ved, om man er på vej ind i en familie, hvor der er rigtig mange andre vanskeligheder. Så det kunne være helt nemt, hvis det hele var samkørt og man kunne se, at der lå en familiesag. I1: Ja, så skal I henvende jer til hinanden for at få at vide, at der er noget her. R: Ja, det er sådan noget, som egentlig skulle formaliseres. Så der var en naturlig gang eller så det var formaliseret og man automatisk fik information om det. I1: Skal vi forsætte i forhold til kommunikationen? Hvordan oplever du det der med, at man som fagpersoner kan have forskellige måder at kommunikere og italesætte problematikker overfor familierne. Oplever du, at det kan gøre noget for jeres samarbejde, at I har forskellige måder at kommunikere overfor borgeren eller med borgeren på? R: Det har jeg simpelthen ikke oplevet endnu, så det kan jeg ikke give et godt svar på. Jeg har selvfølgelig siddet i situationer, hvor der både har siddet pædagoger og psykologer og jeg i en eller anden overleveringssituation, men jeg har ikke en oplevelse af, at vi taler forskelligt sprog. Jeg synes egentligt at det rammer hinanden rigtig godt. Der har ikke været en situation, hvor jeg har tænkt, at det har været et problem endnu. Så det kan selvfølgelig komme. 8

9 I2: I hvor høj grad tænker du, altså der sker selvfølgelig meget informationsudveksling på tværs af faggrupper, men vi søger lidt nogle refleksioner ift. i hvor høj grad altså dels hvor meget er der, og dels er alle informationer lige relevante, og hvordan sikrer man her i organisationen, at den informationsudveksling der sker er relevant på tværs af faggrupper? R: Altså internt kommer det nok af sig selv i og med, at vi går så meget op og ned af hinanden. At vi jo sidder der sammen. Hver gang et barn kommer ind i vores butik, så har vi siddet og taget stilling til, hvad sker der med Benjamin og hvilke problemer er der. Så på den måde er det jo sat i gang. Og så kommer de ind og siger, at nu har de snakket med hans mor, og han siger sådan, sådan og sådan. Hvad tænker du. Så internt i vores lille gruppe Men ud af gruppen ved jeg så ikke lige. I2: Det var det sidste spørgsmål, ikke? I1: Jo, jeg tror faktisk, at vi er kommet godt igennem. 9

I2: Til at starte med vil vi gerne vide lidt omkring, hvor længe du har været ansat her i afdelingen som sundhedsplejerske og i kommunen?

I2: Til at starte med vil vi gerne vide lidt omkring, hvor længe du har været ansat her i afdelingen som sundhedsplejerske og i kommunen? Interview med sundhedsplejerske i Langeland Kommune 26. april 2016 I1 + I2 = Interviewere R = Sundhedsplejerske I1: Nu ved jeg ikke, hvor meget du har fået at vide på forhånd, men vi kommer fra Aalborg

Læs mere

Interview med PPR psykolog den 26. april 2016 I1: Interviewer I2: Interviewer P: PPR-psykolog

Interview med PPR psykolog den 26. april 2016 I1: Interviewer I2: Interviewer P: PPR-psykolog Interview med PPR psykolog den 26. april 2016 I1: Interviewer I2: Interviewer P: PPR-psykolog 00:00 P: Ja, og i skal skrive speciale. I1: Det skal vi nemlig. P: Ja, dejligt. I? I1: Jamen, jeg studere politik

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

PAS PÅ DIG SELV. Hvad er selvomsorg?

PAS PÅ DIG SELV. Hvad er selvomsorg? PAS PÅ DIG SELV Uddannelse i selvomsorg og kollegial omsorg for Bydelsmødre Wattar Gruppen Kognitivt Psykologcenter Center for Socialt Ansvar Hvad er selvomsorg? Når du er god ved dine tanker: så stiller

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

BEKYMRET FOR DIT BARN?

BEKYMRET FOR DIT BARN? BEKYMRET FOR DIT BARN? PPR, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning har til opgave at tilbyde støtte, rådgivning og vejledning til forældre og personale i institutioner og skoler, i forhold til børn, hvis udvikling

Læs mere

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

De Gode Overgange. Dagpleje/vuggestue børnehave. Skive det er RENT LIV SKIVE.DK

De Gode Overgange. Dagpleje/vuggestue børnehave. Skive det er RENT LIV SKIVE.DK De Gode Overgange Dagpleje/vuggestue børnehave Skive det er RENT LIV Indledning Forskning i børns liv og udvikling peger på at samarbejdet mellem de voksne omkring barnet, mellem forældre og fagprofessionelle

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Internt trænings- & repetitionsprogram. Indvendinger. En-til-en træning med indvendinger

Internt trænings- & repetitionsprogram. Indvendinger. En-til-en træning med indvendinger Internt trænings- & repetitionsprogram Indvendinger En-til-en træning med indvendinger To kolleger træner sammen En af jer træner som kunden. En af jer træner som sælgeren. Næste gang I træner, bytter

Læs mere

Interview med eleven Asta I = interviewer (Anders), A = informant (Asta)

Interview med eleven Asta I = interviewer (Anders), A = informant (Asta) nterview med eleven sta = interviewer (nders), = informant (sta) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 Yes, jamen mit navn det er nders, og du hedder? Jeg

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt

Læs mere

Interview med koordinerende sundhedsplejerske I1: Interviewer I2: Interviewer K: Koordinerende sundhedsplejerske

Interview med koordinerende sundhedsplejerske I1: Interviewer I2: Interviewer K: Koordinerende sundhedsplejerske Interview med koordinerende sundhedsplejerske I1: Interviewer I2: Interviewer K: Koordinerende sundhedsplejerske 00:00 I2: Dejligt. Ja, hvornår. Er der en deadline vi skal gå efter, hvornår skal du være

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Vores barn udvikler sprog

Vores barn udvikler sprog Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Barnets sprog 3-6 år Det tidlige sprog 3-5 år Viden Børn kommunikerer lige fra de bliver født og altså længe før, de kan tale. Den sproglige udvikling sker

Læs mere

Bilag 1: Interview med Lars Winge

Bilag 1: Interview med Lars Winge Bilag 1: Interview med Lars Winge 2 K (Kristoffer Merrild): Godt det er møde med Lars Winge der er øhh CSR chef i DSB L (Lars Winge): Jah jeg er chef for intern kommunikation og CSR 4 K: Hvor lang tid

Læs mere

Transskribering af interview med Nanna

Transskribering af interview med Nanna Transskribering af interview med Nanna [00:00:09.15] Interviewer 1: Der er lige noget formalia som jeg er nødt til at sige. Samtalen bliver optaget sådan så vi kan bruge det i vores speciale og du bliver

Læs mere

Bilag 6. Interview med Emil

Bilag 6. Interview med Emil Interview med Emil 5 10 15 20 25 30 Emil: Østjyllands Politi, det er Emil. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Emil: Ja hej. Cecilia: Hej. Nåmen tak fordi du lige havde tid til at snakke. Emil: Jamen selvfølgelig.

Læs mere

Afklaring af tegn: - Pause på 1-5 sek. ( ) - Minimal udeladelser for tydelighed (G) - Latter

Afklaring af tegn: - Pause på 1-5 sek. ( ) - Minimal udeladelser for tydelighed (G) - Latter Interviewperson: Tove Knudsen TK Interviewer: Asbjørn Busk Jørgensen ABJ Afklaring af tegn: - Pause på 1-5 sek. ( ) - Minimal udeladelser for tydelighed (G) - Latter I forbindelse med transskribering af

Læs mere

PÅ VEJ MOD ET SAMMENHÆNGENDE BØRNEOMRÅDE

PÅ VEJ MOD ET SAMMENHÆNGENDE BØRNEOMRÅDE Oplæg PÅ VEJ MOD ET SAMMENHÆNGENDE BØRNEOMRÅDE Status, august 2017 Vist den 18. september handicaprådet Udarb af Elsebeth Kirk Muff ekm@sus.dk BAGGRUND OG PROCES Baggrund Mål: Tidligt blik for de børn

Læs mere

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016 Mathias Frantsen (Interviewer): I1 Mikkel Toldam (Interviewer): I2 Peter(Interviewperson): P I1: Godt. Sådan, vi kører, der er lyd på, yes. Øhh hej med dig P: Hej, I1: Hvem er vi? Vi er begge to RUC studerende,

Læs mere

Interviewer: Nu går den i hvert fald. Okay, men vi starter lige stille med, hvad er din uddannelse?

Interviewer: Nu går den i hvert fald. Okay, men vi starter lige stille med, hvad er din uddannelse? Transskription Socialrådgiver 3 Specialet 2016 Efter en kort introduktion til formålet med interviewet, etiske retningslinjer og anonymitet, tændes der for diktafonen og interviewet starter. Interviewer:

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Bilag 5. Transskribering af Fokusgruppeinterview 1

Bilag 5. Transskribering af Fokusgruppeinterview 1 Bilag 5. Transskribering af Fokusgruppeinterview 1 I har været i Børnenes Madhus i et par dage, og I har været ude ved de marietime nyttehaver i går på muslingefarmen... Først kunne jeg godt tænke mig

Læs mere

Til medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere

Til medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere Til medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk

Læs mere

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

klassetrin Vejledning til elev-nøglen. 6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan

Læs mere

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelsen er en meget afgørende del af det samlede projekt og vi sætter derfor meget stor pris på din besvarelse.

Spørgeskemaundersøgelsen er en meget afgørende del af det samlede projekt og vi sætter derfor meget stor pris på din besvarelse. Projekt 'Udsatte børn i dagtilbud' Din kommune er én ud af 10 kommuner, der indgår i et samarbejdsprojekt med KL om tidlig opsporing og inklusion af udsatte børn i dagtilbud. Denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Tilrettelagt leg med børnemøder

Tilrettelagt leg med børnemøder 98 Tilrettelagt leg med børnemøder Beskrevet med input fra pædagogerne Jane Leimbeck og Inge Nørgaard, Hald Ege børnehave, Viborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Tilrettelagt leg med børnemøder styrker

Læs mere

Interview med kommunaldirektøren om professionalisme i ledelse og ledelsesudfordringer 1

Interview med kommunaldirektøren om professionalisme i ledelse og ledelsesudfordringer 1 1 Indledning Har du lyst til at læse lidt om dine øverste lederes tanker om ledelse og professionalisme? Så har du her 7 dugfriske sider, baseret på et interview den 8. december 2014. Interviewet var en

Læs mere

BILAG 1 Punkter til fokusgruppeinterview med børnesagkyndige d tema inddragelse af børn

BILAG 1 Punkter til fokusgruppeinterview med børnesagkyndige d tema inddragelse af børn BILAG 1 Punkter til fokusgruppeinterview med børnesagkyndige d. 19.5.16 Præsentation af mig og mit speciale og fokusgruppeinterviewets temaer - jeg har brug for at lære en masse af jer om jeres arbejdsområde

Læs mere

Undervisningsmateriale til indskolingen

Undervisningsmateriale til indskolingen Undervisningsmateriale til indskolingen Øvelse 1: Snak i fællesskab Du kan starte med at (gen)fortælle, at tegnefilmen bl.a. viser, at børn og voksne tit tænker forskelligt. Malthes forældre tror slet

Læs mere

Bilag 2 - Interview med en sprogpædagog fra en børnehave på Frederiksberg.

Bilag 2 - Interview med en sprogpædagog fra en børnehave på Frederiksberg. Bilag 2 - Interview med en sprogpædagog fra en børnehave på Frederiksberg. Det overordnede blik Samfundet 1. Hvordan forholder i jer til de pædagogiske læreplaner i hverdagen og hvordan påvirker det jeres

Læs mere

Pjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje

Pjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje Pjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje ] Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

Interview med butikschef i Companys Original

Interview med butikschef i Companys Original Interview med butikschef i Companys Original Interviewer 1: Amanda Interviewer 2: Regitze Butikschef: Lene Interviewer 1: Ja, det er bare, som sagt, til os selv, så vi selv kan analysere på det, men vi

Læs mere

Bilag 1: Interviewguide:

Bilag 1: Interviewguide: Bilag 1: Interviewguide: Vores interview guideforskningsspørgsmål Spiller folk på ITU multiplayer, frem for singleplayer? Skaber onlinespil sociale relationer mellem folk på ITU? Interviewspørgsmål Foretrækker

Læs mere

Interview med frivillig fra URK

Interview med frivillig fra URK Interview med frivillig fra URK Demografi: I: Hvad er dit køn? R: Jeg er en mand. Og sin alder? R: Jeg er 26. Hvad er din beskæftigelse ud over at være frivillig? R: Så er jeg pædagog. Færdiguddannet pædagog?

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

Barnets udvikling af et sundt selvbillede Psykolog Ole Rabjerg

Barnets udvikling af et sundt selvbillede Psykolog Ole Rabjerg Barnets udvikling af et sundt selvbillede Psykolog Ole Rabjerg 2 statements 1. Du er en god forælder 2. Som forælder skal du hele tiden lære, først og fremmest af dine børn Tidligere: Kvinder havde langt

Læs mere

Transskribering af samtale 1

Transskribering af samtale 1 Transskribering af samtale 1 Nå Arne det her det er optrapningsskemaet for Metformin. Nu kan du se her hvordan man sædvanligvis optrapper med ca. 500 mg om ugen. Det du får nu er... Jeg får to gange om

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Systematik og overblik

Systematik og overblik 104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd

Læs mere

Bilag 4: Elevinterview 3

Bilag 4: Elevinterview 3 Bilag 4: Elevinterview 3 Informant: Elev 3 (E3) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 09:01 LO: Hvordan er en typisk hverdag for dig her på gymnasiet? E3: Bare her på gymnasiet? LO: Mmm.

Læs mere

Sammen kan vi gøre en forskel. Rådgivningsteam Nord

Sammen kan vi gøre en forskel. Rådgivningsteam Nord Sammen kan vi gøre en forskel Rådgivningsteam Nord Alle har et ansvar for at vores børn og unge i Haderslev trives. Vi har alle en forpligtelse til at reagere hvis vi ser et barn, en ung eller en familie

Læs mere

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen?

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen? Transskription af interview med Emil 14/04/2016 Så skal jeg lige høre først, hvor gammel du er? Jeg er 25. 25, øh, og det er så basket du spiller? Dyrker du andre sportsgrene, sådan? Øh, altså, jeg går

Læs mere

Trivselsvurdering tidlig opsporing Dagtilbud

Trivselsvurdering tidlig opsporing Dagtilbud Trivselsvurdering tidlig opsporing Dagtilbud Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver hele tiden eller hvordan?

I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver hele tiden eller hvordan? Bilag E Transskribering af interview med Poul I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? Poul: Jeg tror jeg har været her i ét år nu. I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering

Læs mere

Bilag 4: Transskription af interview med Anton

Bilag 4: Transskription af interview med Anton Bilag 4: Transskription af interview med Anton A: Anton N: Natasha S: Stine N: Det var dejligt, du ville komme. A: Jeg synes også, det virker lidt interessant. N og N: Det var godt. Skal jeg sætte den

Læs mere

På baggrund af nedenstående oplysninger ansøger vi om udsættelse af skolestart for skoleåret for:

På baggrund af nedenstående oplysninger ansøger vi om udsættelse af skolestart for skoleåret for: På baggrund af nedenstående oplysninger ansøger vi om udsættelse af skolestart for skoleåret 2018 2019 for: Personoplysninger Barnets Cpr. Nr.: Daginstitutionens navn: Barnet er indskrevet i institutionen

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Inspiration til vejledernes interview af ledere og teams:

Inspiration til vejledernes interview af ledere og teams: Inspiration til vejledernes interview af ledere og teams: Eksempler på spørgsmål rettet til leder eller ledelsesteam (Nogle spørgsmål er bundet til én type vejleder, men de fleste kan generaliseres) Hvad

Læs mere

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger 7. Håndtering af flerkulturelle besætninger Mange nationaliteter om bord er blevet almindeligt i mange skibe. Det stiller ekstra krav til kommunikation og forståelse af forskelligheder. 51 "Lade som om"

Læs mere

MENTALISÉR DIN KOLLEGA

MENTALISÉR DIN KOLLEGA MENTALISÉR DIN KOLLEGA (inspireret af Bevington & Fuggle, 2012) Formålet med værktøjet er: Dels at skabe et fast rum til refleksion i hverdagen for at understøtte personalets evne til at mentalisere. Dels

Læs mere

De gode overgange Dagpleje/vuggestue - børnehave

De gode overgange Dagpleje/vuggestue - børnehave SKAL OPGAVE: Samtaler i dagpleje/vuggestue. Ved 2½ års alderen tilbydes alle forældre en forældresamtale. Formål: At få afklaret om der er områder hvor der skal være særlig fokus frem mod starten i børnehaven.

Læs mere

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Velkommen Mødegang 8 Dagens program Familiedynamik Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Mødegang 8 30.06.15/DHH Program Præsentation af Tværfaglig Team Hverdagsliv

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe.

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. 1. 1. INT. TRAPPE/SPISESTUE Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. (Kamera i bevægelse)vi følger disse billeder på væggen og ender i spisestuen og ser

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

De 5 positioner. Af Birgitte Nortvig, November

De 5 positioner. Af Birgitte Nortvig, November De 5 positioner Af Birgitte Nortvig, November 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. EVNEN TIL AT POSITIONERE SIG HEN MOD DET VÆSENTLIGE... 3 2. EKSPERT-POSITIONEN... 4 3. POSITIONEN SOM FAGLIG FORMIDLER... 5 4.

Læs mere

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Beredskab og retningslinjer Kultur og Familieforvaltningen www.skive.dk Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke

Læs mere

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte

Læs mere

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som

Læs mere

Aarhus Byråd onsdag den 9. september 2015. Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område

Aarhus Byråd onsdag den 9. september 2015. Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område Og vi kan gå videre til næste, og det er rammeaftale for 2016 på det sociale område. Hvem ønsker ordet til den? Hüseyin Arac, Socialdemokraterne. Værsgo.

Læs mere

De gode overgange. Børnehave - skole. Samtaler med alle kommende skolebørns forældre afvikles i børnehaven i løbet af efteråret inden skolestart.

De gode overgange. Børnehave - skole. Samtaler med alle kommende skolebørns forældre afvikles i børnehaven i løbet af efteråret inden skolestart. Breve til kommende forældre i eget skoledistrikt Tidspunkt: Inden Web-indskrivningen starter. Formål: At byde nye forældre velkomne og fortælle om indskrivningen. Ansvarlig: Skolen. Samtaler i børnehaven

Læs mere

Hvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes

Hvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes Hvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes Når du får det at vide Når man får konstateret diabetes bliver man chokeret, ked af det, trist, vred, bekymret eller en hel masse

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE 1. Kontaktpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en realitet udleveres gode

Læs mere

Velkommen! KONFLIKTHÅNDTERING FORMÅLET MED MØDET PLAN FOR MØDET

Velkommen! KONFLIKTHÅNDTERING FORMÅLET MED MØDET PLAN FOR MØDET KONFLIKTHÅNDTERING Velkommen! FORMÅLET MED MØDET At lære om konflikter At få nogle redskaber til at håndtere konflikter At prøve at bruge redskaberne til at håndtere nogle forskellige konflikter PLAN FOR

Læs mere

Transskribering af interview 5

Transskribering af interview 5 Transskribering af interview Interviewguiden er udarbejdet med udgangspunkt i de af Bryman (0) opstillede guidelines til kvalitative semistrukturerede dybdeinterviews. Spørgsmålene i interviewguiden inddeles

Læs mere

Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5.

Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5. Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1: Hvad er arbejdsetik for dig? Interviewsvar 5.1: Jamen altså.. Etik så tænker jeg jo gerne i forhold til, ikke i forhold til personlig pleje, men i forhold

Læs mere

FAXE KOMMUNES NÆRVÆRSPOLITIK. Bilag 1. Diskussionsoplæg til understøttelse af nærvær 2. Retningslinje for sygefraværet

FAXE KOMMUNES NÆRVÆRSPOLITIK. Bilag 1. Diskussionsoplæg til understøttelse af nærvær 2. Retningslinje for sygefraværet FAXE KOMMUNES NÆRVÆRSPOLITIK Bilag 1. Diskussionsoplæg til understøttelse af nærvær 2. Retningslinje for sygefraværet 1. INDLEDNING Faxe Kommunes nærværpolitik er en del af Faxe Kommunes Personalepolitik,

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 3 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge3_minkrop.indd 1 06/07/10 11.21 Uge 3 l Min krop Det er begyndt at regne, og Hipp og

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,

Læs mere

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

Samarbejdet med skoler og dagtilbud i Sverigesdistrikterne 2014. 2. opfølgning på baseline

Samarbejdet med skoler og dagtilbud i Sverigesdistrikterne 2014. 2. opfølgning på baseline Samarbejdet med skoler og dagtilbud i Sverigesdistrikterne 2014 2. opfølgning på baseline Børn og Unge Marts 2015 Indledning Tættere på Godt på vej. Herning Kommunes Sverigesprogram startede medio 2013.

Læs mere

Tidsplan for Kommunikation

Tidsplan for Kommunikation Tidsplan for Kommunikation 09:00 Introduktion til AI og Værdsættende Samtale 09:45 Kaffepause 10:00 Gruppeinterview 11:00 Opsamling og spørgsmål 12:00 Frokost 14:00 Kommunikation og kropssprog 14:15 Øvelse

Læs mere

Kære forældre. Samarbejde om barnet i en skilsmisse

Kære forældre. Samarbejde om barnet i en skilsmisse Kære forældre Samarbejde om barnet i en skilsmisse Kære forældre Med denne folder ønsker vi at skabe et trygt og anerkendende samarbejde med jer omkring jeres barn i den situation det er, når familiemønsteret

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse BØRN & UNGE FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. bruge bogstavernes lyd, når de læser, og de kan forstå, hvad de læser. De fleste

Læs mere

Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn.

Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Maj 2016 1 Denne folder er lavet til medarbejdere i Bording Børnehave. Du kan finde vores kommunale beredskabsplan

Læs mere