6. Økonomisk Statistik

Transkript

1 6. Økonomisk Statistik Den økonomiske statistik omfatter ud over nationalregnskabet tillige statistik over de offentlige finanser og kreditmarkedet, prisstatistik og forbrugsundersøgelse og udenrigshandelsstatistik samt økonomiske modeller. 6.1 Ressourcer I 2003 vil der være 120,2 årsværk til rådighed i Økonomisk Statistik, jf. tabel 6.1. og 6.2. Heraf forventes 18 årsværk finansieret af egne indtægter, medens resten finansieres af finanslovsbevillingen. Tabel 6.1 Økonomisk Statistik. Årsværk og indtægter i arbejdsplanerne for Finanslovsårsværk Brugerbetalte årsværk Årsværk i alt Indtægter mio. kr ,7 18,2 129,9 9, ,0 16,1 123,1 8, ,2 18,0 120,2 10,1 Anm. Årsværk og indtægter for 2001 og 2002 er korrigeret for senere organisationsændringer, så tallene er sammenlignelige er regnskabstal, mens er budgettal. Brugerbetaling består af indtægtsdækket virksomhed og finansieringstilskud. 6.2 EU-samarbejdet Større krav til EU-statistikken Som det fremgår af tabel 6.2, er den generelle økonomiske statistik på næsten alle områder omfattet af EU-lovgivning. Dette må ses på baggrund af den centrale rolle, som disse statistikker indtager både i relation til den generelle beskrivelse af den økonomiske udvikling i EU og en række mere specifikke administrative anvendelser i forbindelse med EU's egne indtægter og overvågningen af landenes opfyldelse af konvergensprogrammerne i henhold til proceduren om de uforholdsmæssige store underskud (EDP). Især de betydelige finansielle og andre væsentlige økonomisk-politiske konsekvenser, der er knyttet til de administrative anvendelser, indebærer, at kravene til statistikkens kvalitet på disse områder stadig skærpes. 45

2 6. Økonomisk Statistik Tabel 6.2 Økonomisk Statistik. Fordelingen af årsværk og EU-lovgivning Årsværk 2002 Årsværk 2003 Økonomisk Statistik i alt ,1 120, Afdelingschefen... 1,5 1.5 EUlovgivning 06. Nationalregnskab... 25,1 25, Årligt nationalregnskab... 10,9 11,1 Ja 062. Kvartalsvis nationalregnskab... 5,9 5,4 Ja 063. Betalingsbalancen... 3,5 3,0 Ja 064. "Grønt nationalregnskab" og input-output 4,2 5,3 Ja 069. Serviceopgaver, IV... 0,6 0,3 23. Nationalformue... 8,4 8, EU's egne indtægter... 1,0 1,0 Ja 232. Finansielle konti og FISIM... 3,9 3,9 Ja 233. Kapitalapparat og formuer... 3,5 3,5 Ja 05. Offentlige Finanser... 23,1 22, Offentlige finanser generelt... 15,8 15,6 Ja 052. Kommunale regnskaber og budgetter... 2,1 2,0 Ja 053. Regnskaber for offentlige virksomheder.... 2,1 2,0 Ja 054. Kreditmarked... 2,6 1,9 Ja 059. Serviceopgaver, IV... 0,5 0,5 12. Priser og Forbrug... 18,2 18, Detail- og engrosprisindeks... 13,4 13,5 Ja 122. Ejendomssalg og tvangsauktioner... 0,7 0, Forbrugsundersøgelsen... 3,4 3, Serviceopgaver, IV... 0,7 0,6 02. Udenrigshandel... 36,3 35, EU-handel (Intrastat)... 24,6 24,5 Ja 022. Handel med andre lande... 5,5 5,4 Ja 023. Formidling mv.... 4,3 4, Serviceopgaver, IV... 1,9 1,9 20. Økonomisk Modeller ,5 9, ADAM-modellen... 7,1 7, Miljømodeller (EMMA mv.)... 2,0 1, Serviceopgaver, IV... 1,4 1,0 Anm. Årsværkene i arbejdsplanen pr. 1. januar det pågældende år. IV betyder indtægtsdækket virksomhed. De anførte årsværk vedrørende IV er kun de direkte udførende årsværk og omfatter ikke hjælpefunktioner. Årsværk ved emner, der ikke er IV, kan indeholde årsværk betalt af finansieringstilskud. 46

3 6. Økonomisk statistik Action Plan ECOFIN-rådet godkendte i 1999 en rapport om informationsbehovet i ØMU'ens tredje fase. Rapporten indeholder en række anbefalinger om udbygning og/eller fremskyndelse af statistikker, der er centrale for vurderingen af udviklingen af det indre marked og som grundlag for ECB's politik. I tilknytning hertil udarbejdede de enkelte lande i 2000 handlingsplaner for de statistikområder, hvor der i særlig grad var blevet peget på behov for forbedringer. Fremdriften i opfyldelsen af disse handlingsplaner er blevet vurderet i en række fremskridtsrapporter. Således blev den femte fremskridtsrapport forelagt for ECO- FIN i slutningen af Danmarks Statistik har hidtil kunnet leve op til den afgivne handlingsplan, som bl.a. omfatter en række af de nedenfor omtalte områder. Ved udgangen af 2003 vil alle mål i handlingsplanen for Danmarks vedkommende være opfyldt. Sideløbende med gennemførelsen af handlingsplanerne har ECOFIN- Rådet i december 2002 godkendt en rapport om målsætninger for udbygning og fremskyndelse af en række vigtige statistikker og indikatorer for den økonomiske udvikling i EU herunder Euro-området (Principal European Economic Indicators, PEEIs). Forbedringerne forventes gennemført efter planen inden udgangen af Nationalregnskabsrelaterede statistikker Nationalregnskabet som ramme Hurtigere kvartalsvise nationalregnskaber Det Europæiske Nationalregnskabssystem (ENS), der blev vedtaget som en rådsforordning i 1996 med en tilhørende tidstabel for indberetninger i henhold til det nye system (datatransmissionsprogrammet), har været styrende for statistikudviklingen for såvel årlige som kvartalsvise nationalregnskaber gennem de senere år, og der sker på en række områder løbende forøgelser af kravene, især for så vidt angår kvartalsstatistikkerne. I det følgende omtales de vigtigste af disse. I november 2001 publiceredes første udgave af de nye hurtigere kvartalsvise nationalregnskaber, og i 2002 er de første opgørelser af de kvartalsvise nationalregnskaber udkommet to måneder efter kvartalets udløb. Med fremrykningen af den første publicering af de kvartalsvise nationalregnskaber lever Danmarks Statistik op til Action planens krav om indberetning af kvartalsvise nationalregnskaber 70 dage efter kvartalets udløb. Der er en Parlaments- og Rådsforordning undervejs, hvormed disse kortere tidsfrister bliver lovfæstede. Ca. tre måneder efter udgangen af kvartalerne offentligøres en revideret version, der bygger på et mere fuldstændigt kildemateriale. 47

4 6. Økonomisk Statistik Ændret behandling af skatter og afgifter BNI-indberetning til EU Finansielle konti Rentemarginalen I henhold til ny EU-lovgivning i 2000 og 2001 skal skatter, afgifter og sociale bidrag indgå i nationalregnskabet på en måde, som sikrer, at pålignede men aldrig indbetalte skatter mv. ikke påvirker sektorernes nettolåntagning. Denne ændring, der udgør en afvigelse fra de internationalt anerkendte opgørelsesprincipper og den praksis, der anvendes for bogføringen af skatter og afgifter mv. i Danmark, er begrundet i hensynet til kontrolmulighederne i henhold til proceduren om de uforholdsmæssige store underskud (EDP). På grund af det ekstra arbejde, som denne ændring pålægger danske myndigheder, har Danmark fået en udsættelse til udgangen af 2002 til gennemførelsen heraf. Fra og med offentliggørelsen af oktoberversionen af de offentlige finanser i november 2002 er ændringen indført i de danske nationalregnskabsstatistikker og i indberetningerne til EU. I 2003 vil der blive foretaget BNI-indberetning til EU som grundlag for beregningen af den største del af Danmarks bidrag til EU's egne indtægter. Endvidere vil der blive foretaget en opdatering af den kilde- og metodebeskrivelse, der blev leveret i I årets løb vil de danske BNI-opgørelser blive genstand for en meget omfattende standardiseret kontrolprocedure fra Kommissionens side. Sådanne ressourcekrævende kontrolbesøg er allerede gennemført i adskillige af medlemslandene. I løbet af 2002 er der gennemført en større revision af beregningerne af de finansielle konti. Formålet hermed har først og fremmest været at indarbejde Nationalbankens nye statistik for de monetære og finansielle institutioner (MFI), som fx på realkreditområdet viser en anden sektorfordeling af udlånene end den, der hidtil er blevet estimeret ud fra realkreditinstitutternes regnskaber. Ligeledes er de øvrige primærstatistikker, som er fremkommet efter første offentliggørelse af de finansielle konti, nu indarbejdet i niveau. I 2003 offentliggøres reviderede endelige finansielle konti for samt foreløbige tal for 2000 og Derudover vil der blive arbejdet på at nedbringe udgivelsestiden fra de nuværende 13 måneder til 9 måneder. Danmark har på dette punkt en undtagelsesbestemmelse fra ENS95 datatransmissionsprogrammets leveringsfrist, som udløber i Fremskyndelsen kræver etablering af parallelle beregningssystemer baseret på andre kilder for de finansielle institutioner end Finanstilsynets beretninger, først og fremmest regnskaber for de større finansielle selskaber. I 2002 er det ved Kommissionsforordning endeligt afgjort, at rentemarginalen (FISIM) i nationalregnskabet skal fordeles på brugererhverv og -sektorer fra og med indberetningsåret Denne beslut- 48

5 6. Økonomisk statistik ning kræver omfattende omlægninger af nationalregnskabet. I 2003 indarbejdes Nationalbankens nye MFI-FISIM statistik i nationalregnskabets beregningssystemer, og der etableres en erhvervsfordeling af FISIM. I forsøgsperioden fra 1998 til 2002 har der kun været indberettet sektorfordelinger samt en underopdeling af husholdningssektorens forbrug af indirekte betalte banktjenester. Kapitalapparat Input-output Kvartalsvise offentlige finanser Tal for kapitalapparatet frem til primo 2003 samt forbrug af fast realkapital til og med 2002 vil blive offentliggjort i Som noget nyt vil der i 2003 blive offentliggjort et forbedret volumenindeks for kapitalapparatet og forbruget af fast realkapital i form af Laspeyres kædeindeks dækkende hele perioden fra Denne udbygning er krævet af EU-lovgivningen. Endvidere offentliggøres i 2003 tal for forbrugernes bilformue fra 1993 frem til Danmarks Statistik deltog i 2002 aktivt i udarbejdelsen af en manual for input-output tabeller, som forventes udgivet af Eurostat i begyndelsen af Fra og med 2002 træder endvidere ENS-indberetningsprogrammet for årlige tilgangs- og anvendelsestabeller samt femårlige input-output tabeller i kraft. I 2002 indberettes således input-output tabellen for 1995 og i 2003 tabellen for året I 2002 afsluttedes arbejdet med opstilling af den første nationalregnskabsmæssige kvartalsstatistik for de samlede offentlige finanser. Statistikken, der omfattes af en Parlaments- og Rådsforordning, indeholder en realøkonomisk opgørelse af drifts- og kapitalposterne inklusive det samlede over- eller underskud. Formålet er bl.a. at opnå en forbedret overvågning af den kortsigtede udvikling i det offentliges over-/underskud. Første indberetning til Eurostat fandt sted ved udgangen af 2. kvartal 2002 samtidig med den første offentliggørelse. Der er etableret en tidsserie med start i 1. kvartal 1999 og med løbende offentliggørelser senest ved udgangen af det følgende kvartal. I 2001 indledtes publiceringen af finansielle konti for offentlig forvaltning og service med årsdata for perioden Ved udgangen af 2. kvartal 2002 overgik statistikken til publicering på kvartalsbasis. Statistikken er etableret med start i 1. kvartal 1999 og med løbende kvartalsopgørelser senest ved udgangen af det følgende kvartal. Der er en Parlaments- og Rådsforordning under udarbejdelse vedrørende en mere omfattende version af denne statistik. 49

6 6. Økonomisk Statistik Andre økonomiske statistikker Løn og arbejdstimer Andre korttidsstatistikker Udenrigshandelsstatistik Test af software til indberetning Ud over de nationalregnskabsrelaterede statistikker spiller især udenrigshandelsstatistik, betalingsbalance og prisstatistik en væsentlig rolle i relation til EU's statistikbehov. Hertil kommer krav om beskæftigelsesoplysninger, der er sammenhængende med nationalregnskabet. På disse områder findes der en meget omfattende sæt af EUretsakter, forpligtende aftaler mv., der er under fortsat udbygning. Således er der nu for betalingsbalancen, som er den sidste centrale økonomiske statistik, der ikke er omfattet af egentlig EU-lovgivning, en Parlaments- og Rådsforordning undervejs. I 2002 videreførtes et projekt med det formål at ændre opgørelsesmetoderne for nationalregnskabets løn- og beskæftigelsestal, så disse bygger direkte på det nye arbejdstidsregnskab, jf. afsnittet om Arbejdsmarked i kapitel 4, Personstatistik. Omlægningen vil bl.a. betyde, at der opnås et bedre mål for forbruget af arbejdskraft i form af præsterede arbejdstimer, hvilket fra 2003 tillige er et krav iht. ENSforordningen. Projektet afsluttedes i Den fremskyndede offentliggørelse af udenrigshandelstallene - en måned tidligere - blev iværksat i december 2000 på grundlag af en flash-model. De indvundne erfaringer med estimationssystemet, der anvendes til flash-modellen, vil også i 2003 blive anvendt som grundlag for yderligere forbedringer med henblik på at mindske omfanget af revisioner. Med det formål at gøre det lettere for virksomhederne at foretage deres indberetninger til udenrigshandslsstatistikken har Danmarks Statistik i mange år deltaget aktivt i test, markedsføring, support, mv. af software-pakken IDEP/CN8, der anvendes i alle EU-lande til elektronisk indberetning af oplysninger til Intrastat. I Danmark anvendes den således af ca. 14 pct. af indberetterne. Med udgangen af 2003 vil finansiering og support fra Eurostats side ophøre, og det er op til medlemslandenne, herunder Danmark, at videreføre software-pakken nationalt eller eventuelt i samarbejde med en mindre gruppe af de andre medlemslande. I 2003 vil der blive foretaget en række vurderinger af i hvilket omfang IDEP/CN8 skal videreføres i Danmark, herunder om det findes hensigtsmæssigt at udbyde alternative elektroniske indberetningsmetoder. 50

7 6. Økonomisk statistik Nedbringelse af fejlindberetninger til udenrigshandelsstatistikken Intrastat via internettet Globalisering EU-udvidelse og Intrastat Nye forordninger på betalingsbalance området Med henblik på at nedbringe antallet af fejlindberetninger til udenrigshandelsstatistikken vedrørende EU-landene foretages en samlet undersøgelse af mulighederne for at foretage automatisk fejlretning. Der rettes årligt omkring fejlagtige Intrastat-indberetninger i udenrigshandelsstatistikken, hvoraf en stor del forudsætter kontakt med indberetterne. Initiativerne vil således forhåbentlig bidrage til en nedbringelse af indberetningsbyrden, ligesom det vil forbedre kvaliteten af de første offentliggørelser af udenrigshandelsstatistikken. Parallelt med ovennævnte vil der i første halvdel af 2003 blive gennemført et feasibility study af mulighederne for en øget elektronisk kommunikation med indberetterne til Intrastat. Studiet tager udgangspunkt i en model, hvor såvel indberetningen som den eventuelle efterfølgende korrespondance med virksomheder, der vurderes at have fejl i deres indberetninger, foregår via internettet (i dag foregår det via brev). Studiet vil foregå i tæt sammenhæng med Danmarks Statistiks generelle engagement i virksomhedsportalen. Der er i den sammenhæng nedsat en særlig arbejdsgruppe, der ser på mulige forbedringer ifm. indberetninger til Intrastat. Et af EU s fokusområder er globalisering, og udenrigshandelsstatististikkens bidrag hertil drejer sig blandt andet om at kunne opgøre Intra Firm Trade (handel mellem firmaer tilhørende samme koncern, men bosiddende i forskellige lande) og CIGET statistik (Contribution of International Groups to External Trade). Danmarks Statistik deltager aktivt i forberedelserne af disse europæiske initiativer. Hvis der i 2004 sker en udvidelse af EU med 10 nye medlemslande, vil dette få betydning for de oplysninger der skal indberettes til udenrigshandelsstatistikken. I dag indberetter ca virksomheder detaljerede oplysninger om deres handel med de øvrige EU-lande. Handel med den øvrige verden angives til Toldmyndighederne. De virksomheder, der i dag indberetter til Intrastat, skal fra og med 2004 medtage oplysninger om handel med de 10 nye EU-lande. Desuden skal en række nye virksomheder, der har væsentlig handel med de nye EU-lande, begynde at indberette. Indberetningsbyrden til Intrastat vil alt andet lige stige dog har oplysningerne tidligere skulle angives til Toldmyndighederne. Forberedelserne til denne nye situation vil i givet fald blive gennemført i anden halvdel af Indberetningen af betalingsbalancetal til EU har hidtil været baseret på en forpligtende aftale, men en Parlaments- og Rådsforordning om betalingsbalancestatistik er nu under udarbejdelse og må forventes vedtaget i løbet af Hertil kommer, at en Parlaments- og Råds- 51

8 6. Økonomisk Statistik forordning om grænseoverskridende betalinger, der blev vedtaget i slutningen af 2001, indebærer, at minimumsgrænsen for indberetninger til centralbankerners betalingsstatistik i årene efter 2004 kan forventes forøget fra de nuværende euro (i Danmark kr.) til euro. Nyt grundlag for betalingsbalancen Forbrugerprisindeks EU-prisundersøgelse Udenrigshandelsstatistikken og Danmarks Nationalbanks betalingsstatistik udgør for tiden hovedkilderne til opgørelserne af betalingsbalancen. På grund af den stigende kompleksitet i de internationale betalingsmønstre anses det for vanskeligt at opretholde kvaliteten af betalingsstatistikken ikke mindst for tjenestehandel, hvortil kommer ny EU-lovgivning om rapporteringsgrænser, jf. ovenfor. Bl. a. i konsekvens af denne udvikling har Danmarks Nationalbank besluttet at nedlægge betalingsstatistikken fra udgangen af På baggrund af en række forundersøgelser har Danmarks Nationalbank og Danmarks Statistik lagt en strategi for, under hvilke former det fremtidige datagrundlag for opgørelsen af betalingsbalancen kan tilvejebringes, således at den nødvendige kvalitet sikres. Samtidig sikres, at statistikken kan honorere de krav til detaljeringsniveau, som følger af forordningen om betalingsbalance, jf. ovenfor. Den nye strategi vil bygge på direkte indberetninger fra virksomhederne, og systemet må være afprøvet og sat i drift, inden betalingsstatistikken nedlægges i Omlægningen medfører samtidig en markant reduktion af erhvervslivets indberetningsbyrde. Finansieringen af denne nye strategi er endnu ikke afklaret. Der er de seneste år vedtaget et stort antal forordninger, der fastlægger regler og minimumskrav for opgørelse af det harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP). I 2003 vil der ske en fortsat tilpasning af HICP til eksisterende og nye EU-forordninger, blandt andet vedrørende løbende opdatering af stikprøven og dækning af finansielle tjenesteydelser. Fra januar 2003 tages der et nyt vægtgrundlag i anvendelse baseret på forbrugssammensætningen i De forbedringer, der foretages i forbindelse med opgørelsen af HICP, gennemføres også for forbruger- og nettoprisindekset. En Parlaments- og Rådsforordning om opgørelse af købekraftpariteter er under udarbejdelse og ventes vedtaget i løbet af Forordningen vil indeholde krav til dataindsamling og statistikkvalitet. I 2003 vil der som de foregående år på udvalgte områder blive foretaget løbende prisindsamlinger til brug for beregning af købekraftpariteter. 52

9 6. Økonomisk statistik 6.3 Nationale initiativer De statistikker, der omtales i det følgende, er også i det alt væsentlige, når bortses fra den nationale prisstatistik og de økonomiske modeller, omfattet af EU-retsakter, jf. tabel 6.2,. Store dele er således omfattet af det årlige transmissionsprogram i henhold til ENS-forordningen. Der er imidlertid ikke på disse områder ny eller ændret EU lovgivning undervejs. Generel økonomisk statistik Årlige nationalregnskaber Foreløbige årlige beregningssystemer Udbygning af miljøregnskaber Arbejdstimer og produktivitet Formuestatistik I december 2002 blev endelige nationalregnskabstal for 1999 og foreløbige tal for årene offentliggjort. Foreløbige tal for 2002 offentliggøres første gang i slutningen af februar Endeligt regnskab for året 2000 samt reviderede tal for 2001 og 2002 offentliggøres ved udgangen af I 2002 indledtes et arbejde med etableringen af et forbedret beregningssystem til opgørelse af foreløbige årlige nationalregnskaber. Systemet vil blive anvendt til opgørelsen af nationalregnskabet 23 måneder efter årets udgang. Systemet forventes taget i brug i efteråret 2004 ved beregningen af Udbygningen af de danske miljøregnskaber sker inden for rammerne af det såkaldte NAMEA-system (National Accounting Matrix including Environmental Accounts), der kan betragtes som et satellitsystem til nationalregnskaberne. Det nuværende danske NAMEA-system indeholder oplysninger om emissioner til luft, forbrug af energi, olie og naturgasreserver, vandforbrug samt miljøskatter. I 2003 færdiggøres projekter vedrørende skovregnskaber og materialestrømsanalyser, og et projekt vedrørende udviklingen i luftemissionerne. I første halvår 2003 offentliggøres lange tidsserier tilbage til 1966 for antal arbejdstimer samt arbejdsproduktiviteten fordelt på 130 erhverv og med en opdeling af arbejdstimerne på fem uddannelsesgrupper. Systemet vil herefter blive udbygget med kvartalsvise opgørelser samt beregning af totalfaktorproduktiviteter, der ud over arbejdskraft også inddrager produktionsfaktoren kapital. De første resultater fra dette arbejde ventes offentliggjort i slutningen af Udviklingsarbejdet med opgørelsen af nationalregnskabets statuskonti fortsætter i Den nationalregnskabsmæssige formuestatistik opgør nationalformuen, som består af værdien af ikke-finansielle 53

10 6. Økonomisk Statistik aktiver, dvs. kapitalapparatet, lagre, værdigenstande, kontantværdi af jord, naturressourcer, immaterielle ikke-producerede aktiver (goodwill, patenter mv.) minus udlandets samlede finansielle nettofordringer på den nationale økonomi (udlandsgælden). Nationalformuen fordeles på institutionelle sektorer. De enkelte institutionelle sektorers formue udgøres således af værdien af samlede ikke-finansielle aktiver plus værdien af finansielle aktiver minus finansielle passiver. Forbruger- og nettoprisindeks Engrosprisindeks Afgrænsning af de offentlige enheder Forbrugsundersøgelsen Kreditmarkedsstatistik En dokumentation af forbruger- og nettoprisindeks og EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP) er under udarbejdelse og vil blive udsendt i begyndelsen af Fra januar 2003 vil engrosprisindekset blive opgjort med opdateret vægtgrundlag og nyt indeksbasisår. I forbindelse hermed tages der nye beregningsformler i anvendelse og der indføres forbedrede maskinelle fejlsøgningsrutiner samt et system til overvågning og opdatering af stikprøven. Derudover igangsættes med EU-finansiering et udviklingsprogram med henblik på opgørelse af et importprisindeks baseret på de faktiske importpriser, hvor i dag importørernes indenlandske salgspriser anvendes. I 2003 udsendes en temaartikel, der vil belyse levevilkår, forbrugsmønster mv. i den ældre del af befolkningen. I 2002 påbegyndtes en gennemgang af samtlige offentlige enheder i det erhvervsstatistiske register. Arbejdet, der intensiveres i 2003, skal ses som et led i at kvalitetssikre afgrænsningen af den offentlige sektor. Desuden er denne gennemgang af væsentlig betydning for en række vigtige, tværgående opgørelser, herunder finansielle konti for hele økonomien. Danmarks Statistik indgik i 2000 en samarbejdsaftale med Danmarks Nationalbank om en fremtidig arbejdsdeling inden for kreditmarkedsstatistikken. Som et led i denne aftale har Danmarks Nationalbank fra 3. kvartal 2000 overtaget og udvidet produktionen af statistik for pengeinstitutter og en række andre finansielle institutioner. I 2001 og 2002 kunne Danmarks Statistik for første gang efter omlægningen publicere data på dette grundlag for pengeinstitutternes sektor/branchestatistik, den effektive rente for ind- og udlån samt statistikken over de obligationsudstedende institutters virksomhed. På baggrund af de nye og forbedrede muligheder for at belyse penge- og kapitalmarkedet er det besluttet at omlægge Danmarks Statistiks løbende publicering på dette område i

11 6. Økonomisk statistik Økonomiske Modeller ADAM I 2002 udsendtes en ny version af modellen, der bygger på reviderede tal for erhvervenes kapitalapparat og investeringer. Dermed er omlægningen af modellen til at bygge på ENS95 baseret ikke-finansielt nationalregnskab fuldført. Modellen indeholder desuden en række nyskabelser, først og fremmest en mere sammenhængende model for forbrugets fordeling på boligforbrug og andet forbrug samt en fordeling af offentlig forvaltning og service på undersektorerne stat, kommuner og sociale kasser og fonde. I 2003 indlægges nationalregnskabets finansielle konti i modellen. De erstatter data fra den finansielle databank, der tidligere er opstillet til brug for den finansielle delmodel FINDAN. Desuden indbygges resultaterne af et projekt vedrørende bestemmelsen af arbejdstid og løn. En version af modellen med disse ændringer ventes opstillet sidst på året. Miljømodeller Et projekt under Energistyrelsens energiforskningsprogram om videreudvikling af energi/emissionsmodellen EMMA ventes afsluttet i

12