Arbejdsmarkedet i tal og diagrammer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdsmarkedet i tal og diagrammer"

Transkript

1 20 05 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Arbejdsmarkedet i tal og diagrammer 6.1 Organisationerne på arbejdsmarkedet... side Aftaler på DA/LO-området... side Løn og indkomst... side Arbejdsstyrke og beskæftigelse... side Fravær fra arbejdsmarkedet... side Uddannelse... side 215

2

3 6.1 Organisationerne på arbejdsmarkedet Det danske arbejdsmarked er præget af en høj organisationsgrad. På arbejdsgiversiden er den enkelte virksomhed som hovedregel organiseret i en brancheorganisation, der også er tilsluttet en hovedorganisation. På det private arbejdsmarked er Dansk Arbejdsgiverforening (DA) den største hovedorganisation og repræsenterer virksomheder med ca. 50 pct. af den private beskæftigelse eller ca. 30 pct. af den samlede beskæftigelse, jf. figur 6.1. Figur 6.1 Arbejdsgiverorganiseringen Andel lønmodtagere, pct., 2004 Amter og kommuner 28 pct. DA 30 pct. Stat m.v. 7 pct. FA 3 pct. SALA 2 pct. Andre/uorganiserede 31 pct. ANM.: Figuren viser beskæftigelsen på virksomheder inden for arbejdsgiverorganisationer i pct. af den samlede private og offentlige beskæftigelse. KILDE: Danmarks Statistik, Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger (SALA) og DA. På lønmodtagerside er der 2,1 mio. medlemmer af en fagforening. Den enkelte lønmodtager er organiseret i fagforbund, som forhandler nye overenskomster med arbejdsgiverne. De fleste fagforbund er medlem af en hovedorganisation, hvor Landsorganisationen i Danmark (LO) er den største og repræsenterer ca. 65 pct. af alle organiserede lønmodtagere. Hovedparten 85 pct. af alle lønmodtagere på det danske arbejdsmarked er omfattet af en overenskomst. 169

4 Tabel 6.1 Lønmodtagere efter arbejdsgiverorganisering 2004 Med overenskomst Uden overenskomst I alt Andel med overenskomst fuldtidsbeskæftigede Pct. Privat sektor DA FA SALA Andre/Uorganiserede Offentlig sektor Stat Amt og kommune Offentlig virksomheder I alt KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik (ATP-beskæftigelsen), DA, FA, SALA samt egne beregninger. Tabel 6.2 Hovedorganisationer på lønmodtagersiden Medlemmer pr. 1. januar personer Pct. Landsorganisationen i Danmark (LO) Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) Akademikernes Centralorganisation (AC) Lederne 76 4 Uden for hovedorganisationerne Medlemmer i alt Arbejdsstyrken i alt (16-66 år) ANM.: Medlemmer i alt omfatter også personer uden for arbejdsstyrken i alderen år. Arbejdsstyrken er opgjort pr. 1. januar KILDE: Danmarks Statistik (Statistisk Årbog og RAS). 170

5 Tabel 6.3 Arbejdsgiverorganisationer på DA-området 2005 Antal virksomheder Antal arbejdssteder Andel af lønsum, pct. Dansk Industri ,7 HTS Arbejdsgiverforeningen ,5 Dansk Handel & Service ,0 Dansk Byggeri ,1 TEKNIQ ,4 Danske Mediers Arbejdsgiverforening ,7 Grafisk Arbejdsgiverforening ,6 Asfaltindustrien og Benzin- og Oliebranchens Arbejdsgiverforening ,1 Dansk Tekstil & Beklædning ,0 Danske Malermestre ,8 Sammenslutningen af Mindre Arbejdsgiverforeninger i Danmark ,7 Rederiforeningerne ,3 Foreningen af Danske Virksomheder i Grønland ,1 I alt ,0 ANM.: Opgørelsen er baseret på faktiske lønsummer i Antal virksomheder/arbejdssteder er opgjort medio august Virksomheder/arbejdssteder kan optræde flere steder i statistikken, og I alt er derfor ikke opgjort. KILDE: DA (StrukturStatistik) og egne beregninger. 171

6 Tabel 6.4 Arbejdsstedernes størrelse i privat sektor Antal ansatte på arbejdsstedet I alt Antal arbejdssteder DA Landbrug m.v Fremstilling Bygge og anlæg Service Privat sektor DA s andel af privat sektor, pct. 13,1 22,1 34,3 49,2 58,8 67,4 18,5 ANM.: Differensen mellem I alt og de enkelte kategorier vandret og lodret kan henføres til gruppen uoplyst. Antal arbejdssteder er opgjort august 2005, og arbejdsstedernes størrelse i den private sektor er opgjort november 2004 (RAS). KILDE: Danmarks Statistik og DA. Tabel 6.5 Beskæftigelsen på DA-området Antal ansatte på arbejdsstedet I alt Beskæftigede, personer DA 60,0 53,5 96,1 75,6 76,2 321,0 703,2 Landbrug m.v. 0,3 0,2 0, ,6 Fremstilling 6,1 10,1 26,7 29,4 37,4 138,6 254,8 Bygge og anlæg 22,6 19,3 25,2 12,2 7,0 18,9 105,1 Service 31,1 23,9 43,9 34,0 31,8 163,6 340,6 ANM.: Fuldtidsbeskæftigelsen (ATP) er regnet om til antal personer vha. deltidsfrekvenserne (AKU). Tallene kan derfor ikke sammenlignes med tabel 6.1. Af diskretionshensyn offentliggøres tallene for nogle af kategorierne ikke, hvorfor tabellens inddelinger ikke nødvendigvis summerer til I alt. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik (ATP-beskæftigelsen og AKU) samt egne beregninger. 172

7 Tabel 6.6 Beskæftigelsesstruktur Antal ansatte på arbejdsstedet I alt Fuldtidsbeskæftigede, personer DA 55,1 49,3 88,3 69,5 70,0 294,5 645,5 Landbrug m.v. 0,2 0,2 0,2 0,0 0,0 0,0 2,4 Fremstilling 5,8 9,7 25,5 28,1 35,7 132,3 243,4 Bygge og anlæg 22,0 18,8 24,6 11,9 6,9 18,4 102,4 Service 27,0 20,6 38,0 29,5 27,5 143,8 297,2 Privat sektor 267,6 137,9 191,5 130,0 120,1 531,6 1397,3 Landbrug m.v. 21,1 4,0 3,8 1,5 0,2 0,0 33,7 Fremstilling 27,9 25,0 45,5 41,8 46,0 184,2 374,5 Bygge og anlæg 40,9 25,6 29,9 13,5 8,1 21,6 139,5 Service 177,7 83,3 112,3 73,2 65,8 325,8 849,6 Procent DA s andel af privat sektor 20,6 35,8 46,1 53,5 58,3 55,4 46,2 Landbrug m.v. 1,1 5,6 6,0 0,0 0,0 0,0 7,2 Fremstilling 20,8 38,7 56,0 67,3 77,6 71,8 65,0 Bygge og anlæg 53,8 73,3 82,2 87,8 84,8 85,3 73,4 Service 15,2 24,8 33,9 40,4 41,8 44,1 35,0 ANM.: Se anm. til tabel 6.5. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik (ATP-beskæftigelsen) og egne beregninger. 173

8 Tabel 6.7 Lønsum på DA-området 2004 Lønsum, mio. kr. DA Landbrug m.v Fremstilling Bygge og anlæg Service DA/LO-området ANM.: Lønsum er opgjort på baggrund af den samlede fortjeneste inkl. uregelmæssige betalinger. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik (ATP-beskæftigelsen), DA (StrukturStatistik) samt egne beregninger. 174

9 6.2 Aftaler på DA/LO-området På DA/LO-området forhandles og indgås branchevise overenskomster mellem brancheorganisationerne og fagforbund eller karteller inden for LO. Overenskomsterne regulerer rammerne for ansattes løn- og arbejdsforhold. På DA-området blev der i 2004 indgået 3-årige overenskomster, som udløber i På Finanssektorens Arbejdsgiverforenings (FA) og Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeningers (SALA) områder samt det offentlige område blev der i foråret indgået nye overenskomster. På de to sidstnævnte områder er aftalerne 3-årige, mens der inden for FA er indgået overenskomster af både to og tre års varighed. Blandt de ansættelsesvilkår, der fastlægges i overenskomsterne på DA/LO-området, er lønmodtagernes ret til løn under sygdom. Dette punkt blev udbygget ved overenskomstfornyelsen i foråret Alle lønmodtagere på DA/LO-området vil i 2007 modtage sygeløn i mindst fire uger, og mere end 60 pct. i ni uger eller derover, jf. figur 6.2. Figur 6.2 Løn under sygdom for arbejdere Andel af arbejdere på DA/LO-området, pct uger 4 uger 5 uger 6-8 uger 9 uger eller mere ANM.: Baseret på overenskomster for knap 90 pct. af beskæftigede på DA/LO-området. Der er som udgangspunkt fuld løn i sygelønsperioden, dog er der loft over betalingen på nogle overenskomster. KILDE: DA. 175

10 Hovedorganisationerne DA og LO har indgået rammeaftaler for de branchevise overenskomster. Hovedaftalen er den grundlæggende blandt disse aftaler. Det er centralt i hovedaftalen, at parterne har fredspligt. Det betyder, at mens en overenskomst løber, er begge parter forpligtet til ikke at iværksætte konflikt i form af strejke eller lockout. Hvis der opstår en strejke, mens en overenskomst løber, er den som udgangspunkt overenskomststridig. I forbindelse med overenskomstudløb har lønmodtagere derimod som udgangspunkt fri adgang til at iværksætte konflikt med henblik på at opnå en ny overenskomst, når den tidligere er udløbet. Antallet af overenskomststridige strejker svinger meget fra år til år. I de seneste fem år har de ligget på et lavere niveau end i slutningen af 1980 erne og 1990 erne. I 2004 var der omkring 700 strejker på DA-området, jf. figur 6.3. Figur 6.3 Overenskomststridige strejker Antal strejker Antal tabte arbejdsdage, Strejker Tabte arbejdsdage ANM.: Kun overenskomststridige strejker er inkluderet. KILDE: DA (KonfliktStatistik). Disse strejker medførte i 2004 i alt godt tabte arbejdsdage. Det svarer til ca. 300 fuldtidsansatte. 176

11 Tabel 6.8 Lønsystemer på DA/LO-området Pct Normalløn Minimalløn Mindstebetaling Uden lønsats I alt KILDE: DA. Tabel 6.9 Pensionsbidrag på DA/LO-området Samlet bidrag, ultimo overenskomstperioden (feb. 2007) Andel af ansatte, pct. 9,9 pct. 7 10,8 pct. 93 ANM.: Baseret på overenskomster for knap 90 pct. af beskæftigede på DA/LOområdet. KILDE: DA. Tabel 6.10 Sygeløn for arbejdere på DA/LO-området Varighed, ultimo overenskomstperioden (feb. 2007) Andel af arbejdere, pct. 4 uger 23 5 uger uger 16 9 uger eller mere 61 ANM.: Der er som udgangspunkt fuld løn i sygelønsperioden, dog er der loft over betalingen på nogle overenskomster. Se anm. til tabel 6.9. KILDE: DA. 177

12 Tabel 6.11 Løn under barsel på DA/LO-området Varighed, ultimo overenskomstperioden (feb. 2007) Kvinder Mænd Til deling Andel af ansatte, pct. 18 uger 2 uger 6 uger uger 12 uger - 2 ANM.: Der er som udgangspunkt fuld løn i barselsperioden, dog er der loft over betalingen på nogle overenskomster. Se anm. til tabel 6.9. KILDE: DA. Tabel 6.12 Arbejdstid og ferie på DA/LO-området Aftalt arbejdstid pr. uge, timer Ferieuger pr. år Ferie-fridage pr. år , , , , , , , , , , , , , , , , , ,0 5 5 ANM.: De aftalte arbejdstider er gældende for flertallet på DA/LO-området. KILDE: DA. 178

13 Tabel 6.13 Aftalt årlig arbejdstid på DA/LO-området Timer pr. år, fuldtidsbeskæftigede ANM.: På grund af forskydelige helligdage kan den aftalte årlige arbejdstid variere, selvom overenskomsternes arbejdstidsbestemmelser er uændrede. KILDE: DA. Tabel 6.14 Varierende arbejdstid på DA/LO-området Referenceperiode for gennemsnitlig 37 timer pr. uge, andel af ansatte, pct. Før OK 2000 Før OK 2004 Efter OK 2004 Ingen adgang uger ½-4 måneder måneder måneder måneder eller mere ANM.: Referenceperioden er den periode, hvor arbejdstiden i gennemsnit skal være 37 timer om ugen. Se anm. til tabel 6.9. KILDE: DA. 179

14 Tabel 6.15 Adgang til deltid på DA/LO-området Andel af ansatte, pct. Før OK 2000 Før OK 2004 Efter OK 2004 Ingen adgang Delvis adgang Fri adgang ANM.: Delvis adgang indeholder områder med adgang til deltid inden for bestemte ugentlige timegrænser og for nyansatte. I gruppen Ingen adgang kan der være mulighed for deltid for særlige virksomhedstyper. Se anm. til tabel 6.9. KILDE: DA. Tabel 6.16 Arbejdstid og ferie 2004 Arbejdstid Ferie Ekstra ferie-/ fridage Helligdage Normal arbejdstid Timer pr. uge Dage pr. år Timer pr. år Japan USA 40,0 12,0-10, Holland 38,5 25,3 4,2 7, Finland 40,0 25,0 12,5 8, Norge 37,5 25,0-7, Sverige 37,5 25,0-9, UK 37,1 24,4-8, Danmark 37,0 25,0 5,0 7, Frankrig 35,0 25,0-7, Tyskland, vest 35,9 30,0-9, KILDE: Bundesvereinigung der Deutschen Arbeitgeberverbände (International Working Time Comparison, 2004). 180

15 Tabel 6.17 Overenskomstforhandlinger på DA/LO-området Forhandlingsform Konflikt Konfliktløsning Central forhandling, DA og LO Branchevise forhandlinger Ændret mæglingsforslag Lovindgreb 1952 h 1954 h 1956 h h h 1958 h 1961 h h h 1963 h h h 1965 h 1967 h 1969 h 1971 h 1973 h h h 1975 h h h 1977 h h h 1979 h h h 1981 h 1983 h 1985 h h h 1987 h 1989 h 1991 h 1993 h 1995 h 1997 h 1998 h h h 2000 h 2004 h KILDE: DA. 181

16 Tabel 6.18 Overenskomststridige strejker på DA-området Antal strejker Antal personer (gennemsnit) 73,2 55,1 60,6 46,5 65,9 61,3 87,7 Varighed i dage (gennemsnit) 1,2 1,1 1,6 1,3 1,2 1,1 1,0 Antal tabte arbejdsdage (1.000) Konfliktårsag Procent Løn 36,1 49,0 58,0 51,1 30,0 43,8 32,7 Afskedigelse og ansættelse 18,9 16,6 7,1 12,0 7,0 8,1 6,9 Politiske og fagpolitiske spørgsmål 27,8 3,5 6,5 5,5 32,1 4,8 28,3 Andre årsager 17,8 30,9 28,5 31,5 30,9 43,4 39,1 Dage pr arbejdsdage Tabte arbejdsdage 5,9 2,9 5,1 2,3 4,4 2,8 4,3 Fremstilling 11,1 5,6 8,0 3,6 8,0 5,0 9,4 Bygge og anlæg 3,4 1,2 1,4 1,3 2,0 2,1 1,4 Service 1,3 0,9 3,2 1,2 2,0 1,0 1,2 Heraf lønkonflikter 2,1 1,4 3,2 1,3 1,3 1,1 1,5 Fremstilling 4,4 3,2 6,6 2,6 2,6 2,2 3,3 Bygge og anlæg 0,8 0,3 1,0 0,7 0,7 1,1 1,0 Service 0,2 0,1 0,4 0,2 0,4 0,1 0,1 ANM.: I foråret 1998 var der en lovlig storkonflikt, der omfattede ca ansatte og betød et tab på ca. 3 mio. arbejdsdage. KILDE: DA (KonfliktStatistik), Specialkørsel fra Danmarks Statistik (ATP-beskæftigelsen) samt egne beregninger. 182

17 Tabel 6.19 Tabte arbejdsdage i forbindelse med konflikt Tabte arbejdsdage pr beskæftigede Norge Finland Danmark Sverige Frankrig UK USA Tyskland Japan ANM.: Antal tabte arbejdsdage som følge af arbejdsnedlæggelser er beregnet som årlige gennemsnit for perioderne. Der er ikke fuld overensstemmelse mellem opgørelsesmetoderne landene i mellem. Indtil 1993 omfatter Tyskland kun Vesttyskland. De seneste tal for UK dækker perioden og for Frankrig KILDE: Institut der Deutschen Wirtschaft Köln (Economic Trends 1998), ILO (Yearbook of Labour Statistics 2002), Eurostat (Labour Force) og OECD (Economic Outlook). 183

18 6.3 Løn og indkomst Lønomkostningerne for arbejdere inden for DA-området steg med 2,6 pct. på årsbasis fra 2. kvartal 2004 til 2. kvartal Det er en forholdsvis lav stigningstakt sammenlignet med de senere år, hvor lønstigningstakten typisk har ligget omkring 4 pct., jf. figur 6.4. Figur 6.4 Årlig ændring i fortjenesten for arbejdere Pct Genetillæg Arbejdsgiverpension Feriefridage Individuel aflønning Lønstigning i alt KILDE: DA (KonjunkturStatistik). Cirka ¾ af væksten i den gennemsnitlige arbejders timefortjeneste udgøres af stigning i den individuelle aflønning, mens omkostningsbidrag fra de øvrige omkostningselementer i overenskomsterne som f.eks. ferie-/fridage, arbejdsmarkedspensionsbidrag og genebetalinger tegner sig for resten. Nogle af fortjenestens omkostningselementer kan falde mellem to perioder, hvilket også fremgår af figur 6.4. De negative bidrag fra genebetalingerne skyldes hovedsageligt, at omfanget af overarbejde kan svinge kraftigt mellem kvartalerne. Størrelsen i vækstbidraget fra genebetalinger kan bl.a. afspejle niveauet for den generelle erhvervsaktivitet. 184

19 De negative bidrag fra pension kan især henføres til suspensionen af SP-bidraget. Denne suspension medførte isoleret set, at ændringen i pensionsbetalingerne faldt med ca. et pct.point fra 2003 til I beregningerne påvirker suspensionen udelukkende løndelene pension og individuel aflønning, mens den samlede stigning i fortjenesten er upåvirket. Tabel 6.20 Udviklingen i arbejdsomkostninger Årlig ændring, pct Danske arb.omk. 4,2 4,7 4,2 3,8 4,7 4,3 3,9 3,2 Fortjeneste 4,0 4,4 4,4 3,7 4,4 4,2 3,8 3,1 Øvrige arb.omk. 0,2 0,3-0,2 0,1 0,3 0,1 0,1 0,1 Udenlandske arb.omk. 2,9 2,5 2,6 3,6 3,0 2,9 3,0 2,6 ANM.: De årlige ændringer er beregnet som gennemsnittet af de kvartalsvise årsstigningstakter. KILDE: DA (KonjunkturStatistik), OECD (Main Economic Indicators, 2004) samt egne beregninger. 185

20 Tabel 6.21 Lønudviklingen i udlandet Årlig ændring, pct Vægt 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt Tyskland 2,4 1,6 1,9 1,5 0,9 21,0 UK 2,5 2,9 2,6 3,0 1,3 10,4 Sverige 4,4 3,5 3,3 3,5 2,8 9,0 USA 2,6 2,6 2,6 2,7 2,7 8,6 Frankrig 2,6 2,9 2,7 2,7 2,9 6,4 Holland 1,5 1,9 1,4 0,6 0,5 5,3 Italien 1,1 1,3 1,3 1,3 0,4 5,1 Belgien 2,8 2,8 4,1 2,2 1,5 4,1 Japan 2,3 2,2 2,4 2,3 2,6 3,9 Norge 4,1 4,3 3,9 4,2 3,8 3,7 Øvrige 2,8 3,2 3,9 4,4 2,6 9,1 Alle lande 2,6 2,4 2,6 2,5 1,9 86,6 Euro-området 2,4 2,1 2,5 2,1 1,5 50,3 Danmark 3,9 2,9 2,6 2,9 2,6 - ANM.: Øvrige lande omfatter Canada, Østrig, Spanien, Irland og Finland, som hver især indgår i det effektive kronekursindeks med en vægt på under tre pct. Portugal og Grækenland indgår ikke i opgørelsen. Som indikator for udviklingen i de udenlandske arbejdsomkostninger anvendes timelønsudviklingen i fremstillingsvirksomhed. KILDE: OECD, DA (International Lønstatistik) og Danmarks Nationalbank. 186

21 Tabel 6.22 Arbejdsomkostninger i fremstilling 2003 Arbejdsomk., kr. pr. time Direkte, pct. Indirekte, pct. Danmark 212,1 90,5 9,5 Norge 207,9 82,7 17,3 Tyskland 197,1 76,2 23,8 Finland 179,0 77,3 22,7 Holland 176,9 78,5 21,5 Sverige 165,9 71,7 28,3 USA 144,8 77,9 22,1 Frankrig 139,2 69,0 31,0 UK 134,2 81,4 18,6 Japan 132,4 83,0 17,0 ANM.: Direkte arbejdsomkostninger omfatter alle betalinger til lønmodtageren inkl. gene-, ferie-, sygdoms- og pensionsbetalinger. Indirekte arbejdsomkostninger omfatter øvrige omkostninger, men er ikke fuldt sammenlignelige med tabel KILDE: Bureau of Labour Statistics (International Comparisons of Hourly Compensation Costs ), Nationalbanken samt egne beregninger. 187

22 Tabel 6.23 Udviklingen i lovbundne arbejdsomkostninger År Væsentligste ændringer i lovbundne arbejdsomkostninger og bidrag til ændring i samlede arbejdsomkostninger, pct AMBI erstatter en række arbejdsmarkedsafgifter, kompensationen for ATP-bidraget samt arbejdsskadesforsikringspræmie -5, Arbejdsgiverbetaling for 1. ledighedsdag indføres (et overhæng fra 0,0 omlægningen i 1988 resulterer i et nul for kalenderåret 1989) 1990 Kompensationen for præmien til arbejdsskadesforsikring falder 0, Kompensationen for præmien til arbejdsskadesforsikring bortfalder, 1,0 det direkte AER-bidrag genindføres 1992 AER-bidraget stiger 0, AER-bidraget stiger, arbejdsgiverbetaling også for 2. ledighedsdag, 0,3 ATP-kompensationen reduceres sidst i året (finansiering af ATP til syge og ledige dagpengemodtagere) 1994 Kompensationen for ATP lavere end sidste år som følge af nedsættelsen 0,1 i Præmierne til arbejdsulykkesforsikring forhøjes, AER-bidraget sættes 0,2 ned 1996 Præmien til arbejdsskadesforsikring forhøjes, ATP-kompensationen 0,1 forhøjes som led i tilbageføring af grønne afgifter 1997 Arbejdsmarkedsbidrag på 0,3 pct. indføres (0,19 pct. netto for tilbageføring 0,2 af grønne afgifter), ATP-kompensationen nedsættes (finan- siering af forhøjet ATP til dagpengemodtagere m.v.) 1998 Arbejdsmarkedsbidraget forhøjes til 0,6 pct. (0,33 netto for tilbageføring 0,3 af grønne afgifter), der indføres sygeskat, AER-bidraget forhøjes, præmien til arbejdsskadeforsikringen falder 1999 Sygeskatten afskaffes, AER-bidraget reduceres, tilbageføringen af -0,2 grønne afgifter øges, ATP-kompensationen øges, erhvervssygdomspræmien øges 2000 ATP-kompensationen nedsættes, tilbageføringen af grønne afgifter 0,1 øges, arbejdsmarkedsbidraget (netto) bortfalder, der indføres et nyt arbejdsgiverbidrag til Lønmodtagernes Garantifond, forsikringsordningen for mindre arbejdsgivere beskæres, G-dagebetalingerne øges, VEU-reform, AER-bidraget øges 2001 AER-bidraget øges, ny arbejdsmiljøafgift, ATP-kompensationen 0,2 nedsættes 2002 Øget bidrag til AES, LG, ATP for ledige, syge m.v. Nedsættelse af 0,1 AER-bidraget 2003 Bortfald af ATP-kompensationen og arbejdsmiljøafgiften, øget LGbidrag, 0,1 AMU finansiering, øgede arbejdsskadeforsikringer, lavere AES bidrag 2004 Øget bidrag til AES, ATP for ledige, syge m.v., arbejdsskadereform 0, Øget bidrag til AES, ATP for ledige, syge m.v., arbejdsskadereform 0,1 ANM.: Opgørelsen omfatter kun omkostninger, som falder direkte på anvendelsen af arbejdskraft. KILDE: DA. 188

23 Tabel 6.24 Arbejdsomkostninger på DA-området 2005 Arbejder, gennemsnit Kr. pr. år Pct. af løn for arbejdet tid Funktionær, gennemsnit Kr. pr. år Pct. af løn for arbejdet tid Fortjeneste , ,6 Løn for arbejdet tid , ,0 Ferie og SH-dage , ,6 Betalinger ved fravær , ,8 Arbejdsgivers pension , ,6 Arbejdsgivers ATP , ,6 Øvrige arbejdsomkostninger , ,5 Lovbestemte Arbejdsskadeforsikring , ,4 BST 422 0, og 2. ledighedsdag 290 0,1 - - AER-bidrag , ,5 Finansieringsbidrag 838 0, ,3 Refusioner ved fravær , ,8 Aftalebestemte Uddannelsesfonde 443 0, ,1 Virksomhedens arbejdsomkostninger i alt , ,4 ANM.: Tallene i tabellen er skøn for Arbejdsomkostninger er opgjort netto for tilbageføring af grønne afgifter. Arbejdsskadeforsikring, bedriftssundhedstjeneste (BST) og udgifter til 1. og 2. ledighedsdag varierer betydeligt mellem brancher. Udgifter til overenskomstaftalte pensionsbidrag og uddannelsesfonde varierer også fra overenskomst til overenskomst. KILDE: DA. 189

24 Tabel 6.25 Helårsfortjeneste på DA-området Kr. pr. år, 2004 Fuldtidsfortjeneste Faktisk fortjeneste Ledelsesarbejde på højt niveau Højt kvalifikationsniveau Mellemhøjt kvalifikationsniveau Kontorarbejde Salgs- og servicearbejde Arbejde i landbrug, gartneri m.v Håndværkspræget arbejde Proces- og maskinoperatørarbejde Andet arbejde I alt ANM.: Fuldtidsfortjenesten er beregnet ud fra lønmodtagernes timefortjeneste inkl. pension og under forudsætning af, at alle lønmodtagere arbejder 37 timer om ugen i hele 2004 (bortset fra ferie- og søgnehelligdage). Den faktiske fortjeneste tager højde for deltidsarbejde, overarbejde, sygefravær m.v., herunder betalinger i forbindelse hermed. Opgørelsen dækker voksne med mere end ti timer pr. uge. KILDE: DA (StrukturStatistik). Tabel 6.26 Helårsfortjeneste fordelt på lønmodtagergrupper Fuldtidsløn, kr. pr. år, 2004 Funktionærer Funktionærlignende ansatte Arbejdere Almindelige lønmodtagere Ledere og medarbejdere med særligt ansvar Elever og unge I alt ANM.: Kun personer med mere end ti timer pr. uge er med i beregningerne. En funktionærlignende ansat er en arbejder, for hvem det er aftalt, at dele af funktionærlovens vilkår finder anvendelse. KILDE: DA (StrukturStatistik). 190

25 Tabel 6.27 Løn, priser og skat Årlig ændring, pct Fortjeneste 4,0 4,0 4,4 4,4 3,7 4,4 4,2 3,8 3,1 - forbrugerpriser 2,1 2,2 1,8 2,5 2,9 2,4 2,4 2,1 1,2 Realløn 1,9 1,8 2,6 1,9 0,8 2,0 1,8 1,7 1,9 + skattesystemet 1 0,0-0,2 0,9 0,6 0,8 1,5 1,1 0,1 2,7 Realløn efter skat 1,9 1,6 3,5 2,5 1,6 3,5 2,9 1,8 4,6 - pension 2 0,9 0,6 0,5 0,4 0,7 1,6 0,7 1,2-0,5 Realløn efter skat, ekskl. pension 1,0 1,0 3,0 2,1 0,9 1,9 2,2 0,6 5,1 ANM.: 1: Beregnet som forskellen mellem den årlige ændring i årsløn efter skat og den årlige ændring i årsløn ekskl. pensionsbidrag for en gennemsnitlig arbejder. Den Midlertidige Pensionsopsparing i 1998 er behandlet som pension, mens den Særlige Pensionsopsparing i 1999 og 2000 er behandlet som skat og fra 2001 som pension. 2: Beregnet som forskellen mellem den årlige ændring i årsløn inkl. pension og den årlige ændring i årsløn ekskl. pension for en gennemsnitlig arbejder. KILDE: Danmarks Statistik, DA (KonjunkturStatistik) og (StrukturStatistik) samt egne beregninger. 191

26 Tabel 6.28 Indkomstudvikling Indkomsttype Lønindkomst inkl. pension kr. pr. år Højt kvalifikationsniveau Håndværkspræget arbejde Salgs- og servicearbejde Typisk mindsteløn Lønindkomst ekskl. pension Højt kvalifikationsniveau Håndværkspræget arbejde Salgs- og servicearbejde Typisk mindsteløn Disponibel lønindkomst Højt kvalifikationsniveau Håndværkspræget arbejde Salgs- og servicearbejde Typisk mindsteløn Lønindkomst ekskl. pension Årlig ændring, pct. Højt kvalifikationsniveau 3,5 5,6 3,3 3,8 3,0 3,2 2,8 Håndværkspræget arbejde 4,0 3,3 3,7 2,8 3,5 1,5 3,1 Salgs- og servicearbejde 2,7 3,7 2,3 1,5 3,5 3,8 3,9 Typisk mindsteløn 4,3 2,4 2,3 1,3 2,1 2,3 3,4 Disponibel lønindkomst Højt kvalifikationsniveau 5,2 5,0 4,0 4,9 4,0 3,3 6,0 Håndværkspræget arbejde 5,0 4,0 4,4 4,3 4,6 1,8 6,8 Salgs- og servicearbejde 3,8 4,4 3,3 3,2 4,6 3,8 6,0 Typisk mindsteløn 4,9 2,8 2,7 2,4 3,0 2,5 5,0 Real lønindkomst Højt kvalifikationsniveau 3,4 2,5 1,2 2,5 1,6 1,3 4,9 Håndværkspræget arbejde 3,2 1,6 1,6 2,0 2,3-0,2 5,7 Salgs- og servicearbejde 2,0 1,9 0,5 0,8 2,3 1,7 4,9 Typisk mindsteløn 3,1 0,4-0,1 0,1 0,6 0,4 3,9 ANM.: Standardberegningen tager udgangspunkt i niveauet fra DA s StrukturStatistik 2004, som tilbageskrives med stigningstakterne fra DA s KonjunkturStatistik. Helårsfortjeneste er baseret på 37 timers arbejdsuge i hele året (bortset fra ferie- og helligdage). Disponibel indkomst er lønindkomst ekskl. pensionsindbetaling og skat. Den Midlertidige Pensionsopsparing i 1998 er behandlet som pension, mens den Særlige Pensionsopsparing i 1999 og 2000 er behandlet som skat og fra 2001 som pension. KILDE: Danmarks Statistik og DA. 192

27 Tabel 6.29 Dækningsgrad ved ledighed Pct Bruttodækningsgrad Højt kvalifikationsniveau 37,4 36,4 36,3 35,8 35,7 35,7 36,1 Håndværkspræget arbejde 55,9 55,6 55,3 55,0 54,6 55,5 55,9 Salgs- og servicearbejde 70,9 70,1 70,8 71,3 70,7 70,3 70,3 Typisk mindsteløn 90,7 91,0 91,2 92,3 92,6 93,0 92,2 Nettodækningsgrad Højt kvalifikationsniveau 49,4 48,6 48,3 47,3 47,3 47,3 46,3 Håndværkspræget arbejde 66,6 66,1 65,5 64,4 64,1 64,9 63,2 Salgs- og servicearbejde 81,1 80,3 80,4 79,9 79,5 79,1 77,5 Typisk mindsteløn 91,8 92,3 92,3 92,5 92,7 93,1 91,0 ANM.: Bruttodækningsgraden er beregnet som dækningsgraden ekskl. ATP for en forsikret ledig i procent af lønindkomsten ekskl. pension for en beskæftiget. Nettodækningsgraden er beregnet som den disponible indkomst for en forsikret ledig i procent af den disponible indkomst for en fuldtidsbeskæftiget. KILDE: DA. 193

28 6.4 Arbejdsstyrke og beskæftigelse I de kommende år bliver der færre personer i den erhvervsaktive alder og væsentlig flere ældre uden for arbejdsstyrken. Med det nuværende mønster for deltagelse på arbejdsmarkedet vil arbejdsstyrken falde med personer frem til 2040, jf. figur 6.5. Figur 6.5 Befolkning og arbejdsstyrke personer I arbejdsstyrken Ikke i arbejdsstyrken ANM.: Det er antaget, at de aldersfordelte erhvervsfrekvenser forbliver uændrede i forhold til i dag. KILDE: Danmarks Statistik, Finansministeriet (DREAM) og egne beregninger. Om 20 år vil der for første gang være flere personer uden for arbejdsstyrken end i arbejdsstyrken. Med den nuværende erhvervsdeltagelse vil flere personer være uden for arbejdsstyrken i 2040 sammenlignet med i dag. Siden begyndelsen af sidste århundrede er både arbejdsstyrken og beskæftigelsen vokset fra godt 1 mio. personer til over 2,7 mio. personer i 2004, jf. figur

29 Figur 6.6 Beskæftigelse og arbejdsstyrke personer Arbejdsstyrke Beskæftigelse ANM.: 5 års glidende gennemsnit. KILDE: Rockwoolfondens Forskningsenhed, Danmarks Statistik og egne beregninger. Siden starten af 1990 erne har arbejdsstyrken været svagt faldende, især som følge af faldende erhvervsdeltagelse. Udviklingen i arbejdsstyrken er afgørende for beskæftigelsen. Et fald i arbejdsstyrken vil alt andet lige mindske beskæftigelsen. 195

30 Tabel 6.30 Arbejdsstyrke, beskæftigelse og ledighed personer Arbejdsstyrke Offentlig beskæftigelse Privat beskæftigelse Samlet beskæftigelse Ledige , 1. kvt , 2. kvt ANM.: Arbejdsstyrken er her beregnet som beskæftigelse plus ledighed og adskiller sig dermed fra den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS). For 1. og 2. kvartal 2005 er tallene sæsonkorrigerede. KILDE: Danmarks Statistik (Nationalregnskabet) og egne beregninger. 196

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4 5.3 Løn og indkomst Lønomkostningerne for arbejdere indenfor DA-området steg med 3,1 pct. på årsbasis fra 1. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006. Det er en lavere lønstigningstakt sammenlignet med starten

Læs mere

5.2 Aftaler på DA/LO-området

5.2 Aftaler på DA/LO-området 5.2 Aftaler på DA/LO-området På DA/LO-området forhandles og indgås branchevise overenskomster mellem brancheorganisationerne og fagforbund eller karteller inden for LO. Overenskomsterne regulerer rammerne

Læs mere

5.1 Organisationerne på arbejdsmarkedet

5.1 Organisationerne på arbejdsmarkedet 5.1 Organisationerne på arbejdsmarkedet Det danske arbejdsmarked er præget af en høj organisationsgrad. På arbejdsgiversiden er den enkelte virksomhed som hovedregel organiseret i en brancheorganisation,

Læs mere

5.5 Fravær fra arbejdsmarkedet

5.5 Fravær fra arbejdsmarkedet 5.5 Fravær fra arbejdsmarkedet Fraværet på DA-området som følge af sygdom, barsel, arbejdsulykker m.v. udgjorde 5,5 pct. af det samlede antal mulige arbejdsdage i 2005. Heraf udgjorde sygefraværet,0 pct.point.

Læs mere

Tal og diagrammer. side. 6.1 Organisationerne på arbejdsmarkedet... side Aftaler på DA/LO-området. side Løn og indkomst.

Tal og diagrammer. side. 6.1 Organisationerne på arbejdsmarkedet... side Aftaler på DA/LO-området. side Løn og indkomst. 20 07 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Tal og diagrammer 6.1 Organisationerne på arbejdsmarkedet... side 209 6.2 Aftaler på DA/LO-området... side 215 6.3 Løn og indkomst... side 225 6.4 Arbejdsstyrke, beskæftigelse

Læs mere

6.1 Organisationerne på arbejdsmarkedet 225. 6.2 Aftaler på DA/LO-området 231. 6.3 Løn og indkomst 242

6.1 Organisationerne på arbejdsmarkedet 225. 6.2 Aftaler på DA/LO-området 231. 6.3 Løn og indkomst 242 6. Tal og diagrammer 6.1 Organisationerne på arbejdsmarkedet 225 6.2 Aftaler på DA/LO-området 231 6.3 Løn og indkomst 242 6.4 Arbejdsstyrke, beskæftigelse og ledighed 253 6.5 Fravær fra arbejdsmarkedet

Læs mere

5. Tal og diagrammer. 5.1 Organisationerne på arbejdsmarkedet Aftaler på DA/LO-området Løn og indkomst 180

5. Tal og diagrammer. 5.1 Organisationerne på arbejdsmarkedet Aftaler på DA/LO-området Løn og indkomst 180 5. Tal og diagrammer 5.1 Organisationerne på arbejdsmarkedet 163 5.2 Aftaler på DA/LO-området 170 5.3 Løn og indkomst 180 5.4 Arbejdsstyrke, beskæftigelse og ledighed 191 5.5 Fravær fra arbejdsmarkedet

Læs mere

StrukturStatistik 2003

StrukturStatistik 2003 17. maj 2004 StrukturStatistik 2003 Detaljeret lønstatistik for året 2003 Population Statistikken er baseret på lønoplysninger for ca. 569.000 lønmodtagere på DAområdet. Af de 569.000 lønmodtagere udgør

Læs mere

af StrukturStatistik 2009.

af StrukturStatistik 2009. StrukturStatistik 2009 Detaljeret lønstatistik for året 2009 Dette nyhedsbrev sammenfatter resultaterne af StrukturStatistik 2009. Population Statistikken er baseret på lønoplysninger for ca. 610.000 lønmodtagere

Læs mere

Nyt om løn, juni 2015

Nyt om løn, juni 2015 Nyt om løn, juni 21 BASERET PÅ 1. KVARTAL21 LIDT ØGET LØNUDVIKLING I 1. KVARTAL 21 Lønomkostningerne inden for DA-området er siden 1. kvartal 214 steget med 1,8 pct. Dette er,1 pct.-point mere i forhold

Læs mere

Nyt om løn, februar 2014

Nyt om løn, februar 2014 Nyt om løn, februar 214 BASERET PÅ 4. KVARTAL 213 1 UÆNDRET LØNUDVIKLING I 4. KVARTAL 213 På DA-området steg lønomkostningerne 1,6 pct. fra 4. kvartal 212 til 4. kvartal 213, hvilket er det samme som forrige

Læs mere

Nyt om løn, august 2014

Nyt om løn, august 2014 Nyt om løn, august 214 BASERET PÅ 2. KVARTAL 214 LIDT HØJERE LØNUDVIKLING I 2. KVARTAL 214 Svagt stigende lønudvikling på DA-området. Bidrag fra fritvalgsordninger trækker årsstigningstakten op. DANSK

Læs mere

Nyt om løn, juni 2013

Nyt om løn, juni 2013 Nyt om løn, juni 2013 BASERET PÅ 1. KVARTAL 2013 1 SVAGT STIGENDE LØNUDVIKLING I 1. KVARTAL 2013 Lønomkostningerne inklusive lønreguleringer og ændringer i pensionsbidrag, genebetalinger, ferie- og fraværsbetalinger,

Læs mere

Nyt om løn, november 2014

Nyt om løn, november 2014 Nyt om løn, november 214 BASERET PÅ 3. KVARTAL 214 1 LIDT ØGET LØNUDVIKLING I 3. KVARTAL 214 Bidrag fra fritvalgsordninger og pension trækker årsstigningstakten op. 2 DANSK LØNUDVIKLING FORTSAT UNDER UDLANDETS

Læs mere

Nyt om løn, maj 2016

Nyt om løn, maj 2016 Nyt om løn, maj 1 BASERET PÅ 1. KVARTAL 1 FORTSAT UÆNDRET LØNUDVIK- LING I 1. KVARTAL 1 Uændret udvikling i lønomkostningerne på DA-området for tredje kvartal i træk. DANSK LØNUDVIKLING LIDT OVER UDLANDETS

Læs mere

Nyt om løn, august 2015

Nyt om løn, august 2015 Nyt om løn, august 21 BASERET PÅ 2. KVARTAL 21 1 TILTAGENDE LØNUDVIKLING I 2. KVARTAL Tiltagende stigning i lønomkostningerne på DA-området og for første gang siden 2. kvartal 28 er arbejdernes stigninger

Læs mere

Nyt om løn, august 2016

Nyt om løn, august 2016 Nyt om løn, august 1 BASERET PÅ. KVARTAL 1 STABIL LØNUDVIKLING FORT- SÆTTER I. KVARTAL 1 Stabil udvikling i lønomkostningerne på DA-området DANSKE LØNNINGER STIGER MERE END UDLANDETS For andet kvartal

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere

Arbejdsmarkedet i tal og diagrammer

Arbejdsmarkedet i tal og diagrammer ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Arbejdsmarkedet i tal og diagrammer Organisationerne på arbejdsmarkedet...... Side 236 Arbejdsstyrke, beskæftigelse og ledighed..... Side 243 Fravær fra arbejdsmarkedet...........

Læs mere

Arbejdsmarked og løn

Arbejdsmarked og løn Arbejdsmarked og løn 1. Det danske arbejdsmarked Arbejdsmarked og løn Figur 1 Erhvervsfrekvens for 16-66-årige. 1981-2002 100 90 80 70 60 Procent 80 85 90 95 00 Mænd I alt Kvinder Flere kvinder på arbejdsmarkedet

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 35 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Flere på lange videregående uddannelser, men færre på erhvervsuddannelser

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Østrig Tyskland Luxembourg Malta Danmark Tjekkiet Nederlandene Rumænien Storbritannien Estland Finland Sverige Belgien Ungarn Polen Frankrig Slovenien Litauen Italien Letland Bulgarien Irland Slovakiet

Læs mere

7. Arbejdsmarkedet i tal

7. Arbejdsmarkedet i tal 7. Arbejdsmarkedet i tal 7.1 Organisationerne på arbejdsmarkedet 241 7.2 Aftaler på DA/LO-området 245 7.3 Løn og indkomst 253 7.4 Arbejdsstyrke, beskæftigelse og ledighed 257 7.5 Uddannelse 263 7.1 Organisationerne

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Langtidsledigheden faldt svagt i april 1 Svagt faldende langtidsledighed

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 2 Indhold: Ugens temaer Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens temaer: Overrepræsentation af indvandrere på kontanthjælp og førtidspension

Læs mere

Lønudviklingen i 2. kvartal 2006

Lønudviklingen i 2. kvartal 2006 Sagsnr. Ref: HJO/MHO/BLA September Lønudviklingen i. kvartal Den årlige ændring i timefortjenesten på hele DA-området var, pct. i. kvartal, svarende til en stigning på, pct.-point i forhold til forrige

Læs mere

Arbejdsmarkedet i tal og diagrammer

Arbejdsmarkedet i tal og diagrammer 20 00 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Arbejdsmarkedet i tal og diagrammer Organisationerne på arbejdsmarkedet... side 2 Aftaler på DA/LO-området... side 11 Arbejdsstyrke, beskæftigelse og ledighed... side 17 Fravær

Læs mere

5. Arbejdsmarkedet i tal

5. Arbejdsmarkedet i tal 5. Arbejdsmarkedet i tal 5.1 Organisationerne på arbejdsmarkedet 233 5.2 Aftaler på DA/LO-områet 238 5.3 Løn og indkomst 248 5.4 Arbejdsstyrke, beskæftigelse og ledighed 256 5.5 Fravær fra arbejdsmarkedet

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 27 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i maj 213 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 3 ud af

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde. August 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde. August 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde August 2006 Indhold Særtræk, styrker og svagheder Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Særlige kendetegn

Læs mere

Arbejdsmarked. Arbejdsmarked. 1. Det danske arbejdsmarked. 2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistisk Årbog 2002 Arbejdsmarked 127

Arbejdsmarked. Arbejdsmarked. 1. Det danske arbejdsmarked. 2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistisk Årbog 2002 Arbejdsmarked 127 Arbejdsmarked 1. Det danske arbejdsmarked Arbejdsmarked Figur 1 Erhvervsfrekvens for 16-66-årige 1981-2001 Procent 100 90 80 70 60 80 85 90 95 00 Mænd I alt Kvinder Flere kvinder på arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedsstatistikken

Læs mere

8. Arbejdsmarkedet i tal

8. Arbejdsmarkedet i tal 8. Arbejdsmarkedet i tal 8.1 Organisationerne på arbejdsmarkedet 261 8.2 Aftaler på DA/LO-området 265 8.3 Løn og indkomst 273 8.4 Arbejdsstyrke, beskæftigelse og ledighed 278 8.5 Uddannelse 284 8.1 Organisationerne

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge UIndhold:U HTUgens temather HT ud af er i arbejdsstyrkenth HIndvandreres beskæftigelse varierer på tværs af oprindelseslandh HTUgens tendenserth H pct. færre varslede fyringer

Læs mere

Nyt om løn, februar 2016

Nyt om løn, februar 2016 Nyt om løn, februar 1 BASERET PÅ. KVARTAL 15 UÆNDRET LØNUDVIKLING I. KVARTAL 15 Lønomkostningerne inden for DA-området er steget med, pct. fra. kvartal 1 til. kvartal 15. Dette er uændret i forhold til

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Svagt fald i ledigheden i december 1 Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Knap hver fjerde offentligt ansat er over år Industrien

Læs mere

KONJUNKTURSTATISTIK 4. KVARTAL 2015

KONJUNKTURSTATISTIK 4. KVARTAL 2015 1. FEBRUAR 216 KONJUNKTURSTATISTIK 4. KVARTAL 21 UÆNDRET UDVIKLING I LØNOMKOSTNINGERNE PÅ DA-OMRÅDET Fra 4. kvartal 214 til 4. kvartal 21 steg lønomkostningerne inklusive lønreguleringer, er i pensionsbidrag,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst

Læs mere

Nyt om løn, marts 2015

Nyt om løn, marts 2015 Nyt om løn, marts 21 BASERET PÅ 4. KVARTAL214 1 UÆNDRET LØNUDVIKLING I 4. KVARTAL Siden 4. kvartal 213 er lønomkostningerne på DA-området steget med 1,7 pct., hvilket er uændret i forhold til forrige kvartal.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

Fraværsstatistik 2014 BASERET PÅ 2013

Fraværsstatistik 2014 BASERET PÅ 2013 3. OKTOBER 2014 Fraværsstatistik 2014 BASERET PÅ 2013 LILLE FALD I SYGEFRAVÆR PÅ DA-OMRÅDET Sygefraværet på DA-området er faldet fra 6,9 dage til 6,8 dage pr. beskæftiget fra 2012 til 2013. Det svarer

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Stærkere dansk konkurrenceevne i 1. kvartal

Stærkere dansk konkurrenceevne i 1. kvartal Den 19. juni 2012 Ref. DLOE, CPD Stærkere dansk konkurrenceevne i 1. kvartal Lønudviklingen 1. kvartal 2012 Den årlige ændring i timefortjenesten på hele DA-området var 1,7 pct. i 1. kvartal 2012, og dermed

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 8 Indhold: Ugens tema Ι Dansk jobmobilitet høj i international sammenligning Ugens tema ΙΙ Aftale om nye overenskomster i industrien Ugens tendenser Rekordoverskud på betalingsbalancen

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Teknologisk Institut, Arbejdsliv Postboks 141

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 36 UIndhold:U HTUgens temath HTStigende beskæftigelse og økonomisk vækstth HTUgens tendenserth HTRekord mange arbejder på deltidth HTInternationaltTH HTal om konjunktur

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.13 Okt. 2001 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Statistik om arbejdsmarkedet Helsingør Kommune

Statistik om arbejdsmarkedet Helsingør Kommune Helsingør Region Hovedstaden Statistik om arbejdsmarkedet Helsingør Kommune Arbejdsmarkedsbalance Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal

Læs mere

Arbejdsmarked. Arbejdsmarked. 1. Det danske arbejdsmarked. 2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistisk Årbog 2001 Arbejdsmarked 127

Arbejdsmarked. Arbejdsmarked. 1. Det danske arbejdsmarked. 2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistisk Årbog 2001 Arbejdsmarked 127 Arbejdsmarked 1. Det danske arbejdsmarked Arbejdsmarked Figur 1 Erhvervsfrekvens for 16-66-årige 1981-2000 Procent 100 Flere kvinder på arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedsstatistikken bygger på de grundbegreber,

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Hele

Læs mere

StrukturStatistik 2010

StrukturStatistik 2010 StrukturStatistik 2010 Udgives af Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade 113 1790 København V Telefon: 33 38 90 00 Redaktion: Fini Beilin Detaljeret lønstatistik for året 2010 Dette nyhedsbrev sammenfatter

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Hver tiende mellem og 9 år var inaktiv i Ugens tendenser Uændret lønudvikling i de to første kvartaler af Faldende produktion og ordreindgang i industrien

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

Statistik om arbejdsmarkedet Greve Kommune

Statistik om arbejdsmarkedet Greve Kommune Statistik om arbejdsmarkedet Greve Kommune Arbejdsmarkedsbalance Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur og pendling September 2009

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.08 Juni 2002 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

5. Arbejdsmarkedet i tal

5. Arbejdsmarkedet i tal 5. Arbejdsmarkedet i tal 5.1 Organisationerne på arbejdsmarkedet 185 5.2 Aftaler på DA/LO-området 191 5.3 Løn og indkomst 2 5.4 Arbejdsstyrke, beskæftigelse og ledighed 24 5.5 Uddannelse 21 5.1 Organisationerne

Læs mere

Statistik om arbejdsmarkedet Slagelse Kommune

Statistik om arbejdsmarkedet Slagelse Kommune Statistik om arbejdsmarkedet Slagelse Kommune Arbejdsmarkedsbalance Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur og pendling September 2009

Læs mere

Arbejdsmarked og løn

Arbejdsmarked og løn Arbejdsmarked og løn 1. Det danske arbejdsmarked Arbejdsmarked og løn Figur 1 Erhvervsfrekvens for 16-66-årige. 1981-2002 100 90 80 70 60 Procent 8 0 8 5 90 95 00 Mænd I alt Kvinder Flere kvinder på arbejdsmarkedet

Læs mere

3. Det nye arbejdsmarked

3. Det nye arbejdsmarked 3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer

Læs mere

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur 9-- Forberedelse af lønforhandlingen Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur Overblik Fra august til september var bruttoledigheden næsten uændret, dog med en lille stigning på. Dermed lå bruttoledigheden

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 11 Indhold: Ugens tema Ι Svag økonomisk udvikling i 4. kvartal 2013 Ugens tema ΙΙ Dansk byggeris forlig med 3F Tendenser Lavere lønstigninger inden for fremstillingsvirksomhed

Læs mere

AUGUST MÅNED. LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 8

AUGUST MÅNED. LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 8 AUGUST MÅNED Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen (ikke opdateret) Efterspørgselen på arbejdskraft (ikke opdateret) Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål (ikke opdateret)

Læs mere

personaleomsætning Personalestatistik 2010 Baseret på 2009

personaleomsætning Personalestatistik 2010 Baseret på 2009 Personalestatistik 2010 Baseret på 2009 kraftigt fald I tilgangen Den samlede tilgang på hele DA-området var i 2009 15,4 pct., mens afgangen var 27,2 pct. Såvel tilgangen som afgangen var dermed lavere

Læs mere

Beskæftigelse (1.000 pers.) 2.743,0 2.739,3 2.720,0-23,0-19,3 Ledighed 150,5 145,0 144,7-5,8 0,3. Sagsnr. Ref. MHI Den 28.

Beskæftigelse (1.000 pers.) 2.743,0 2.739,3 2.720,0-23,0-19,3 Ledighed 150,5 145,0 144,7-5,8 0,3. Sagsnr. Ref. MHI Den 28. Sagsnr. Ref. MHI Den 28. februar 2003 $UEHMGVQRWDW,)RNXVSnEHVN IWLJHOVHOHGLJKHGRJDUEHMGVVW\UNH 1RWDWHWEHO\VHUGHQJHQQHPVQLWOLJHnUVXGYLNOLQJLQ JOHWDOOHQHIRUDUEHMGVPDUNHGHW Siden 1994 og frem til 2001 er

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Aftale om senere tilbagetrækning sikrer mia. kr. Ugens analyse Relativt lav lønstigning i bygge- og anlæg i Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur

Læs mere

Lønstigninger lavere end i udlandet

Lønstigninger lavere end i udlandet Lønudviklingen 4. kvartal 2013 Marts 2014 Lønstigninger lavere end i udlandet Den årlige ændring i lønstigningstakten på hele DA-området var 1,6 pct. i 4. kvartal 2013. Funktionærernes lønstigningstakt

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 41 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Antallet af anmeldte arbejdsulykker er faldet Økonomien er svagere i de socialøkonomiske virksomheder Ugens tendens Dansk ØMU-underskud

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Stort set uændret tilgang til ledighed i januar Stor hjælpepakke på

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Konjunktur og arbejdsmarked

Konjunktur og arbejdsmarked Konjunktur og arbejdsmarked Uge 14 3. marts 3. april 29 Indhold: Nye nøgletal Fald i antallet af efterlønsmodtagere Lille stigning i antal personer på sygedagpenge 4.8 flere i fleksjob på et år Fortsat

Læs mere

Væksten i udlandet tendere til at være lidt større end i Danmark, hvilket kan give eksportmuligheder

Væksten i udlandet tendere til at være lidt større end i Danmark, hvilket kan give eksportmuligheder NOTAT 16_1206 - POUL - 20.12. KONTAKT: POUL PEDERSEN - PP@FTF.DK - TLF: 33 36 88 48 Økonomiske nøgletal I lighed med tidligere år har sekretariatet i forbindelse med overenskomstforhandlingernes påbegyndelse

Læs mere

Lønstigninger fortsat lavere, end i udlandet

Lønstigninger fortsat lavere, end i udlandet Lønudviklingen 3. kvartal 2013 December 2013 Lønstigninger fortsat lavere, end i udlandet Den årlige ændring i timefortjenesten på hele DA-området var 1,6 pct. i 3. kvartal 2013. Funktionærernes timefortjeneste

Læs mere

INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 2015

INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 2015 3. MARTS 216 INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 21 FOR FØRSTE GANG I FEM ÅR STIGER LØNNEN MERE I DANMARK END I UDLANDET INDEN FOR FREMSTILLING I udlandet steg lønnen 1,9 pct. inden for fremstilling

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juni 2006 Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Århus, 2005 Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 15-69

Læs mere

2. Den danske jobkrise

2. Den danske jobkrise 2. Den danske jobkrise 2.1 Sammenfatning 65 2.2 Den private sektor i jobkrise 66 2.3 Krisen har ramt brancherne forskelligt 72 2.4 Krisen har ramt Danmark skævt 75 Bilag 2.1 Regional beskæftigelse 80 2.2

Læs mere

PERSONALEOMSÆTNING 2014

PERSONALEOMSÆTNING 2014 16. JUNI 2015 PERSONALEOMSÆTNING 2014 STIGNING I PERSONALEOMSÆTNING I FORHOLD TIL 2013 Tilgangen af ansatte til virksomheder på DA-området var på 30,5 pct. i 2014, mens afgangen på DA-området var på 27,5

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 5, 15. juni 19. juni 9 Indhold: Ugens tema Dansk konkurrenceevne er forbedret, men under pres Ugens tendenser Knap 1.9 personer blev varslet fyret i maj 9 Psykiske lidelser

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.06 April 2003 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

FA FRAVÆRSSTATISTIK. Om statistikken 3. Tabel 1. Fravær i pct. af mulig arbejdstid 5. Tabel 2. Fraværsdagsværk pr.

FA FRAVÆRSSTATISTIK. Om statistikken 3. Tabel 1. Fravær i pct. af mulig arbejdstid 5. Tabel 2. Fraværsdagsværk pr. FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING FA FRAVÆRSSTATISTIK AMALIEGADE 7 TELEFON +45 3391 4700 1256 KØBENHAVN K FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: KLC@fanet.dk issn

Læs mere

PERSONALEOMSÆTNING. Personalestatistik 2013 BASERET PÅ 2012

PERSONALEOMSÆTNING. Personalestatistik 2013 BASERET PÅ 2012 Personalestatistik 2013 BASERET PÅ 2012 ÅRLIG TIL-OG AFGANG PÅ DA-OMRÅDET Den samlede tilgang på hele DA-området var i 2012 20,8 pct., mens afgangen var 21,0 pct. Såvel til- som afgangsprocenten er i 2012

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2016 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2016 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige

Læs mere

Lille reallønsfremgang og lavere lønstigninger end i udlandet

Lille reallønsfremgang og lavere lønstigninger end i udlandet Lønudviklingen 1. kvartal 2015 19. juni 2015 Lille reallønsfremgang og lavere lønstigninger end i udlandet I 1. kvartal 2015 var den årlige lønstigningstakt på DA-området på 1,8 pct. Funktionærernes løn

Læs mere

Fortsat reallønsfremgang og lavere lønstigninger end i udlandet

Fortsat reallønsfremgang og lavere lønstigninger end i udlandet Lønudviklingen 2. kvartal 2015 21. september 2015 Fortsat reallønsfremgang og lavere lønstigninger end i udlandet I 2. kvartal 2015 var den årlige lønstigningstakt på DA-området 2,1 pct. Funktionærernes

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 12-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Ledighedsprocent Ledighedsudvikling (sæsonkorrigeret) i Region Sjælland

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

KVINDER OG MÆND PÅ ARBEJDSMARKEDET 2008

KVINDER OG MÆND PÅ ARBEJDSMARKEDET 2008 KVINDER OG MÆND PÅ ARBEJDSMARKEDET 28 November 28 Kvinder og mænd på arbejdsmarkedet I rapporten præsenteres en række indikatorer og statistikker, der belyser hhv. kvinder og mænds relation til arbejdsmarkedet.

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere

Lønudviklingen i 2. kvartal 2016

Lønudviklingen i 2. kvartal 2016 Lønudviklingen i. kvartal. august Stabil udvikling i lønomkostningerne på DA-området. Fra. kvartal til. kvartal er lønomkostningerne til ansatte inden for DA-området i gennemsnit steget med, pct. Det er

Læs mere