Arbejdsmarkedet i tal og diagrammer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdsmarkedet i tal og diagrammer"

Transkript

1 20 05 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Arbejdsmarkedet i tal og diagrammer 6.1 Organisationerne på arbejdsmarkedet... side Aftaler på DA/LO-området... side Løn og indkomst... side Arbejdsstyrke og beskæftigelse... side Fravær fra arbejdsmarkedet... side Uddannelse... side 215

2

3 6.1 Organisationerne på arbejdsmarkedet Det danske arbejdsmarked er præget af en høj organisationsgrad. På arbejdsgiversiden er den enkelte virksomhed som hovedregel organiseret i en brancheorganisation, der også er tilsluttet en hovedorganisation. På det private arbejdsmarked er Dansk Arbejdsgiverforening (DA) den største hovedorganisation og repræsenterer virksomheder med ca. 50 pct. af den private beskæftigelse eller ca. 30 pct. af den samlede beskæftigelse, jf. figur 6.1. Figur 6.1 Arbejdsgiverorganiseringen Andel lønmodtagere, pct., 2004 Amter og kommuner 28 pct. DA 30 pct. Stat m.v. 7 pct. FA 3 pct. SALA 2 pct. Andre/uorganiserede 31 pct. ANM.: Figuren viser beskæftigelsen på virksomheder inden for arbejdsgiverorganisationer i pct. af den samlede private og offentlige beskæftigelse. KILDE: Danmarks Statistik, Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger (SALA) og DA. På lønmodtagerside er der 2,1 mio. medlemmer af en fagforening. Den enkelte lønmodtager er organiseret i fagforbund, som forhandler nye overenskomster med arbejdsgiverne. De fleste fagforbund er medlem af en hovedorganisation, hvor Landsorganisationen i Danmark (LO) er den største og repræsenterer ca. 65 pct. af alle organiserede lønmodtagere. Hovedparten 85 pct. af alle lønmodtagere på det danske arbejdsmarked er omfattet af en overenskomst. 169

4 Tabel 6.1 Lønmodtagere efter arbejdsgiverorganisering 2004 Med overenskomst Uden overenskomst I alt Andel med overenskomst fuldtidsbeskæftigede Pct. Privat sektor DA FA SALA Andre/Uorganiserede Offentlig sektor Stat Amt og kommune Offentlig virksomheder I alt KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik (ATP-beskæftigelsen), DA, FA, SALA samt egne beregninger. Tabel 6.2 Hovedorganisationer på lønmodtagersiden Medlemmer pr. 1. januar personer Pct. Landsorganisationen i Danmark (LO) Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) Akademikernes Centralorganisation (AC) Lederne 76 4 Uden for hovedorganisationerne Medlemmer i alt Arbejdsstyrken i alt (16-66 år) ANM.: Medlemmer i alt omfatter også personer uden for arbejdsstyrken i alderen år. Arbejdsstyrken er opgjort pr. 1. januar KILDE: Danmarks Statistik (Statistisk Årbog og RAS). 170

5 Tabel 6.3 Arbejdsgiverorganisationer på DA-området 2005 Antal virksomheder Antal arbejdssteder Andel af lønsum, pct. Dansk Industri ,7 HTS Arbejdsgiverforeningen ,5 Dansk Handel & Service ,0 Dansk Byggeri ,1 TEKNIQ ,4 Danske Mediers Arbejdsgiverforening ,7 Grafisk Arbejdsgiverforening ,6 Asfaltindustrien og Benzin- og Oliebranchens Arbejdsgiverforening ,1 Dansk Tekstil & Beklædning ,0 Danske Malermestre ,8 Sammenslutningen af Mindre Arbejdsgiverforeninger i Danmark ,7 Rederiforeningerne ,3 Foreningen af Danske Virksomheder i Grønland ,1 I alt ,0 ANM.: Opgørelsen er baseret på faktiske lønsummer i Antal virksomheder/arbejdssteder er opgjort medio august Virksomheder/arbejdssteder kan optræde flere steder i statistikken, og I alt er derfor ikke opgjort. KILDE: DA (StrukturStatistik) og egne beregninger. 171

6 Tabel 6.4 Arbejdsstedernes størrelse i privat sektor Antal ansatte på arbejdsstedet I alt Antal arbejdssteder DA Landbrug m.v Fremstilling Bygge og anlæg Service Privat sektor DA s andel af privat sektor, pct. 13,1 22,1 34,3 49,2 58,8 67,4 18,5 ANM.: Differensen mellem I alt og de enkelte kategorier vandret og lodret kan henføres til gruppen uoplyst. Antal arbejdssteder er opgjort august 2005, og arbejdsstedernes størrelse i den private sektor er opgjort november 2004 (RAS). KILDE: Danmarks Statistik og DA. Tabel 6.5 Beskæftigelsen på DA-området Antal ansatte på arbejdsstedet I alt Beskæftigede, personer DA 60,0 53,5 96,1 75,6 76,2 321,0 703,2 Landbrug m.v. 0,3 0,2 0, ,6 Fremstilling 6,1 10,1 26,7 29,4 37,4 138,6 254,8 Bygge og anlæg 22,6 19,3 25,2 12,2 7,0 18,9 105,1 Service 31,1 23,9 43,9 34,0 31,8 163,6 340,6 ANM.: Fuldtidsbeskæftigelsen (ATP) er regnet om til antal personer vha. deltidsfrekvenserne (AKU). Tallene kan derfor ikke sammenlignes med tabel 6.1. Af diskretionshensyn offentliggøres tallene for nogle af kategorierne ikke, hvorfor tabellens inddelinger ikke nødvendigvis summerer til I alt. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik (ATP-beskæftigelsen og AKU) samt egne beregninger. 172

7 Tabel 6.6 Beskæftigelsesstruktur Antal ansatte på arbejdsstedet I alt Fuldtidsbeskæftigede, personer DA 55,1 49,3 88,3 69,5 70,0 294,5 645,5 Landbrug m.v. 0,2 0,2 0,2 0,0 0,0 0,0 2,4 Fremstilling 5,8 9,7 25,5 28,1 35,7 132,3 243,4 Bygge og anlæg 22,0 18,8 24,6 11,9 6,9 18,4 102,4 Service 27,0 20,6 38,0 29,5 27,5 143,8 297,2 Privat sektor 267,6 137,9 191,5 130,0 120,1 531,6 1397,3 Landbrug m.v. 21,1 4,0 3,8 1,5 0,2 0,0 33,7 Fremstilling 27,9 25,0 45,5 41,8 46,0 184,2 374,5 Bygge og anlæg 40,9 25,6 29,9 13,5 8,1 21,6 139,5 Service 177,7 83,3 112,3 73,2 65,8 325,8 849,6 Procent DA s andel af privat sektor 20,6 35,8 46,1 53,5 58,3 55,4 46,2 Landbrug m.v. 1,1 5,6 6,0 0,0 0,0 0,0 7,2 Fremstilling 20,8 38,7 56,0 67,3 77,6 71,8 65,0 Bygge og anlæg 53,8 73,3 82,2 87,8 84,8 85,3 73,4 Service 15,2 24,8 33,9 40,4 41,8 44,1 35,0 ANM.: Se anm. til tabel 6.5. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik (ATP-beskæftigelsen) og egne beregninger. 173

8 Tabel 6.7 Lønsum på DA-området 2004 Lønsum, mio. kr. DA Landbrug m.v Fremstilling Bygge og anlæg Service DA/LO-området ANM.: Lønsum er opgjort på baggrund af den samlede fortjeneste inkl. uregelmæssige betalinger. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik (ATP-beskæftigelsen), DA (StrukturStatistik) samt egne beregninger. 174

9 6.2 Aftaler på DA/LO-området På DA/LO-området forhandles og indgås branchevise overenskomster mellem brancheorganisationerne og fagforbund eller karteller inden for LO. Overenskomsterne regulerer rammerne for ansattes løn- og arbejdsforhold. På DA-området blev der i 2004 indgået 3-årige overenskomster, som udløber i På Finanssektorens Arbejdsgiverforenings (FA) og Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeningers (SALA) områder samt det offentlige område blev der i foråret indgået nye overenskomster. På de to sidstnævnte områder er aftalerne 3-årige, mens der inden for FA er indgået overenskomster af både to og tre års varighed. Blandt de ansættelsesvilkår, der fastlægges i overenskomsterne på DA/LO-området, er lønmodtagernes ret til løn under sygdom. Dette punkt blev udbygget ved overenskomstfornyelsen i foråret Alle lønmodtagere på DA/LO-området vil i 2007 modtage sygeløn i mindst fire uger, og mere end 60 pct. i ni uger eller derover, jf. figur 6.2. Figur 6.2 Løn under sygdom for arbejdere Andel af arbejdere på DA/LO-området, pct uger 4 uger 5 uger 6-8 uger 9 uger eller mere ANM.: Baseret på overenskomster for knap 90 pct. af beskæftigede på DA/LO-området. Der er som udgangspunkt fuld løn i sygelønsperioden, dog er der loft over betalingen på nogle overenskomster. KILDE: DA. 175

10 Hovedorganisationerne DA og LO har indgået rammeaftaler for de branchevise overenskomster. Hovedaftalen er den grundlæggende blandt disse aftaler. Det er centralt i hovedaftalen, at parterne har fredspligt. Det betyder, at mens en overenskomst løber, er begge parter forpligtet til ikke at iværksætte konflikt i form af strejke eller lockout. Hvis der opstår en strejke, mens en overenskomst løber, er den som udgangspunkt overenskomststridig. I forbindelse med overenskomstudløb har lønmodtagere derimod som udgangspunkt fri adgang til at iværksætte konflikt med henblik på at opnå en ny overenskomst, når den tidligere er udløbet. Antallet af overenskomststridige strejker svinger meget fra år til år. I de seneste fem år har de ligget på et lavere niveau end i slutningen af 1980 erne og 1990 erne. I 2004 var der omkring 700 strejker på DA-området, jf. figur 6.3. Figur 6.3 Overenskomststridige strejker Antal strejker Antal tabte arbejdsdage, Strejker Tabte arbejdsdage ANM.: Kun overenskomststridige strejker er inkluderet. KILDE: DA (KonfliktStatistik). Disse strejker medførte i 2004 i alt godt tabte arbejdsdage. Det svarer til ca. 300 fuldtidsansatte. 176

11 Tabel 6.8 Lønsystemer på DA/LO-området Pct Normalløn Minimalløn Mindstebetaling Uden lønsats I alt KILDE: DA. Tabel 6.9 Pensionsbidrag på DA/LO-området Samlet bidrag, ultimo overenskomstperioden (feb. 2007) Andel af ansatte, pct. 9,9 pct. 7 10,8 pct. 93 ANM.: Baseret på overenskomster for knap 90 pct. af beskæftigede på DA/LOområdet. KILDE: DA. Tabel 6.10 Sygeløn for arbejdere på DA/LO-området Varighed, ultimo overenskomstperioden (feb. 2007) Andel af arbejdere, pct. 4 uger 23 5 uger uger 16 9 uger eller mere 61 ANM.: Der er som udgangspunkt fuld løn i sygelønsperioden, dog er der loft over betalingen på nogle overenskomster. Se anm. til tabel 6.9. KILDE: DA. 177

12 Tabel 6.11 Løn under barsel på DA/LO-området Varighed, ultimo overenskomstperioden (feb. 2007) Kvinder Mænd Til deling Andel af ansatte, pct. 18 uger 2 uger 6 uger uger 12 uger - 2 ANM.: Der er som udgangspunkt fuld løn i barselsperioden, dog er der loft over betalingen på nogle overenskomster. Se anm. til tabel 6.9. KILDE: DA. Tabel 6.12 Arbejdstid og ferie på DA/LO-området Aftalt arbejdstid pr. uge, timer Ferieuger pr. år Ferie-fridage pr. år , , , , , , , , , , , , , , , , , ,0 5 5 ANM.: De aftalte arbejdstider er gældende for flertallet på DA/LO-området. KILDE: DA. 178

13 Tabel 6.13 Aftalt årlig arbejdstid på DA/LO-området Timer pr. år, fuldtidsbeskæftigede ANM.: På grund af forskydelige helligdage kan den aftalte årlige arbejdstid variere, selvom overenskomsternes arbejdstidsbestemmelser er uændrede. KILDE: DA. Tabel 6.14 Varierende arbejdstid på DA/LO-området Referenceperiode for gennemsnitlig 37 timer pr. uge, andel af ansatte, pct. Før OK 2000 Før OK 2004 Efter OK 2004 Ingen adgang uger ½-4 måneder måneder måneder måneder eller mere ANM.: Referenceperioden er den periode, hvor arbejdstiden i gennemsnit skal være 37 timer om ugen. Se anm. til tabel 6.9. KILDE: DA. 179

14 Tabel 6.15 Adgang til deltid på DA/LO-området Andel af ansatte, pct. Før OK 2000 Før OK 2004 Efter OK 2004 Ingen adgang Delvis adgang Fri adgang ANM.: Delvis adgang indeholder områder med adgang til deltid inden for bestemte ugentlige timegrænser og for nyansatte. I gruppen Ingen adgang kan der være mulighed for deltid for særlige virksomhedstyper. Se anm. til tabel 6.9. KILDE: DA. Tabel 6.16 Arbejdstid og ferie 2004 Arbejdstid Ferie Ekstra ferie-/ fridage Helligdage Normal arbejdstid Timer pr. uge Dage pr. år Timer pr. år Japan USA 40,0 12,0-10, Holland 38,5 25,3 4,2 7, Finland 40,0 25,0 12,5 8, Norge 37,5 25,0-7, Sverige 37,5 25,0-9, UK 37,1 24,4-8, Danmark 37,0 25,0 5,0 7, Frankrig 35,0 25,0-7, Tyskland, vest 35,9 30,0-9, KILDE: Bundesvereinigung der Deutschen Arbeitgeberverbände (International Working Time Comparison, 2004). 180

15 Tabel 6.17 Overenskomstforhandlinger på DA/LO-området Forhandlingsform Konflikt Konfliktløsning Central forhandling, DA og LO Branchevise forhandlinger Ændret mæglingsforslag Lovindgreb 1952 h 1954 h 1956 h h h 1958 h 1961 h h h 1963 h h h 1965 h 1967 h 1969 h 1971 h 1973 h h h 1975 h h h 1977 h h h 1979 h h h 1981 h 1983 h 1985 h h h 1987 h 1989 h 1991 h 1993 h 1995 h 1997 h 1998 h h h 2000 h 2004 h KILDE: DA. 181

16 Tabel 6.18 Overenskomststridige strejker på DA-området Antal strejker Antal personer (gennemsnit) 73,2 55,1 60,6 46,5 65,9 61,3 87,7 Varighed i dage (gennemsnit) 1,2 1,1 1,6 1,3 1,2 1,1 1,0 Antal tabte arbejdsdage (1.000) Konfliktårsag Procent Løn 36,1 49,0 58,0 51,1 30,0 43,8 32,7 Afskedigelse og ansættelse 18,9 16,6 7,1 12,0 7,0 8,1 6,9 Politiske og fagpolitiske spørgsmål 27,8 3,5 6,5 5,5 32,1 4,8 28,3 Andre årsager 17,8 30,9 28,5 31,5 30,9 43,4 39,1 Dage pr arbejdsdage Tabte arbejdsdage 5,9 2,9 5,1 2,3 4,4 2,8 4,3 Fremstilling 11,1 5,6 8,0 3,6 8,0 5,0 9,4 Bygge og anlæg 3,4 1,2 1,4 1,3 2,0 2,1 1,4 Service 1,3 0,9 3,2 1,2 2,0 1,0 1,2 Heraf lønkonflikter 2,1 1,4 3,2 1,3 1,3 1,1 1,5 Fremstilling 4,4 3,2 6,6 2,6 2,6 2,2 3,3 Bygge og anlæg 0,8 0,3 1,0 0,7 0,7 1,1 1,0 Service 0,2 0,1 0,4 0,2 0,4 0,1 0,1 ANM.: I foråret 1998 var der en lovlig storkonflikt, der omfattede ca ansatte og betød et tab på ca. 3 mio. arbejdsdage. KILDE: DA (KonfliktStatistik), Specialkørsel fra Danmarks Statistik (ATP-beskæftigelsen) samt egne beregninger. 182

17 Tabel 6.19 Tabte arbejdsdage i forbindelse med konflikt Tabte arbejdsdage pr beskæftigede Norge Finland Danmark Sverige Frankrig UK USA Tyskland Japan ANM.: Antal tabte arbejdsdage som følge af arbejdsnedlæggelser er beregnet som årlige gennemsnit for perioderne. Der er ikke fuld overensstemmelse mellem opgørelsesmetoderne landene i mellem. Indtil 1993 omfatter Tyskland kun Vesttyskland. De seneste tal for UK dækker perioden og for Frankrig KILDE: Institut der Deutschen Wirtschaft Köln (Economic Trends 1998), ILO (Yearbook of Labour Statistics 2002), Eurostat (Labour Force) og OECD (Economic Outlook). 183

18 6.3 Løn og indkomst Lønomkostningerne for arbejdere inden for DA-området steg med 2,6 pct. på årsbasis fra 2. kvartal 2004 til 2. kvartal Det er en forholdsvis lav stigningstakt sammenlignet med de senere år, hvor lønstigningstakten typisk har ligget omkring 4 pct., jf. figur 6.4. Figur 6.4 Årlig ændring i fortjenesten for arbejdere Pct Genetillæg Arbejdsgiverpension Feriefridage Individuel aflønning Lønstigning i alt KILDE: DA (KonjunkturStatistik). Cirka ¾ af væksten i den gennemsnitlige arbejders timefortjeneste udgøres af stigning i den individuelle aflønning, mens omkostningsbidrag fra de øvrige omkostningselementer i overenskomsterne som f.eks. ferie-/fridage, arbejdsmarkedspensionsbidrag og genebetalinger tegner sig for resten. Nogle af fortjenestens omkostningselementer kan falde mellem to perioder, hvilket også fremgår af figur 6.4. De negative bidrag fra genebetalingerne skyldes hovedsageligt, at omfanget af overarbejde kan svinge kraftigt mellem kvartalerne. Størrelsen i vækstbidraget fra genebetalinger kan bl.a. afspejle niveauet for den generelle erhvervsaktivitet. 184

19 De negative bidrag fra pension kan især henføres til suspensionen af SP-bidraget. Denne suspension medførte isoleret set, at ændringen i pensionsbetalingerne faldt med ca. et pct.point fra 2003 til I beregningerne påvirker suspensionen udelukkende løndelene pension og individuel aflønning, mens den samlede stigning i fortjenesten er upåvirket. Tabel 6.20 Udviklingen i arbejdsomkostninger Årlig ændring, pct Danske arb.omk. 4,2 4,7 4,2 3,8 4,7 4,3 3,9 3,2 Fortjeneste 4,0 4,4 4,4 3,7 4,4 4,2 3,8 3,1 Øvrige arb.omk. 0,2 0,3-0,2 0,1 0,3 0,1 0,1 0,1 Udenlandske arb.omk. 2,9 2,5 2,6 3,6 3,0 2,9 3,0 2,6 ANM.: De årlige ændringer er beregnet som gennemsnittet af de kvartalsvise årsstigningstakter. KILDE: DA (KonjunkturStatistik), OECD (Main Economic Indicators, 2004) samt egne beregninger. 185

20 Tabel 6.21 Lønudviklingen i udlandet Årlig ændring, pct Vægt 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt Tyskland 2,4 1,6 1,9 1,5 0,9 21,0 UK 2,5 2,9 2,6 3,0 1,3 10,4 Sverige 4,4 3,5 3,3 3,5 2,8 9,0 USA 2,6 2,6 2,6 2,7 2,7 8,6 Frankrig 2,6 2,9 2,7 2,7 2,9 6,4 Holland 1,5 1,9 1,4 0,6 0,5 5,3 Italien 1,1 1,3 1,3 1,3 0,4 5,1 Belgien 2,8 2,8 4,1 2,2 1,5 4,1 Japan 2,3 2,2 2,4 2,3 2,6 3,9 Norge 4,1 4,3 3,9 4,2 3,8 3,7 Øvrige 2,8 3,2 3,9 4,4 2,6 9,1 Alle lande 2,6 2,4 2,6 2,5 1,9 86,6 Euro-området 2,4 2,1 2,5 2,1 1,5 50,3 Danmark 3,9 2,9 2,6 2,9 2,6 - ANM.: Øvrige lande omfatter Canada, Østrig, Spanien, Irland og Finland, som hver især indgår i det effektive kronekursindeks med en vægt på under tre pct. Portugal og Grækenland indgår ikke i opgørelsen. Som indikator for udviklingen i de udenlandske arbejdsomkostninger anvendes timelønsudviklingen i fremstillingsvirksomhed. KILDE: OECD, DA (International Lønstatistik) og Danmarks Nationalbank. 186

21 Tabel 6.22 Arbejdsomkostninger i fremstilling 2003 Arbejdsomk., kr. pr. time Direkte, pct. Indirekte, pct. Danmark 212,1 90,5 9,5 Norge 207,9 82,7 17,3 Tyskland 197,1 76,2 23,8 Finland 179,0 77,3 22,7 Holland 176,9 78,5 21,5 Sverige 165,9 71,7 28,3 USA 144,8 77,9 22,1 Frankrig 139,2 69,0 31,0 UK 134,2 81,4 18,6 Japan 132,4 83,0 17,0 ANM.: Direkte arbejdsomkostninger omfatter alle betalinger til lønmodtageren inkl. gene-, ferie-, sygdoms- og pensionsbetalinger. Indirekte arbejdsomkostninger omfatter øvrige omkostninger, men er ikke fuldt sammenlignelige med tabel KILDE: Bureau of Labour Statistics (International Comparisons of Hourly Compensation Costs ), Nationalbanken samt egne beregninger. 187

22 Tabel 6.23 Udviklingen i lovbundne arbejdsomkostninger År Væsentligste ændringer i lovbundne arbejdsomkostninger og bidrag til ændring i samlede arbejdsomkostninger, pct AMBI erstatter en række arbejdsmarkedsafgifter, kompensationen for ATP-bidraget samt arbejdsskadesforsikringspræmie -5, Arbejdsgiverbetaling for 1. ledighedsdag indføres (et overhæng fra 0,0 omlægningen i 1988 resulterer i et nul for kalenderåret 1989) 1990 Kompensationen for præmien til arbejdsskadesforsikring falder 0, Kompensationen for præmien til arbejdsskadesforsikring bortfalder, 1,0 det direkte AER-bidrag genindføres 1992 AER-bidraget stiger 0, AER-bidraget stiger, arbejdsgiverbetaling også for 2. ledighedsdag, 0,3 ATP-kompensationen reduceres sidst i året (finansiering af ATP til syge og ledige dagpengemodtagere) 1994 Kompensationen for ATP lavere end sidste år som følge af nedsættelsen 0,1 i Præmierne til arbejdsulykkesforsikring forhøjes, AER-bidraget sættes 0,2 ned 1996 Præmien til arbejdsskadesforsikring forhøjes, ATP-kompensationen 0,1 forhøjes som led i tilbageføring af grønne afgifter 1997 Arbejdsmarkedsbidrag på 0,3 pct. indføres (0,19 pct. netto for tilbageføring 0,2 af grønne afgifter), ATP-kompensationen nedsættes (finan- siering af forhøjet ATP til dagpengemodtagere m.v.) 1998 Arbejdsmarkedsbidraget forhøjes til 0,6 pct. (0,33 netto for tilbageføring 0,3 af grønne afgifter), der indføres sygeskat, AER-bidraget forhøjes, præmien til arbejdsskadeforsikringen falder 1999 Sygeskatten afskaffes, AER-bidraget reduceres, tilbageføringen af -0,2 grønne afgifter øges, ATP-kompensationen øges, erhvervssygdomspræmien øges 2000 ATP-kompensationen nedsættes, tilbageføringen af grønne afgifter 0,1 øges, arbejdsmarkedsbidraget (netto) bortfalder, der indføres et nyt arbejdsgiverbidrag til Lønmodtagernes Garantifond, forsikringsordningen for mindre arbejdsgivere beskæres, G-dagebetalingerne øges, VEU-reform, AER-bidraget øges 2001 AER-bidraget øges, ny arbejdsmiljøafgift, ATP-kompensationen 0,2 nedsættes 2002 Øget bidrag til AES, LG, ATP for ledige, syge m.v. Nedsættelse af 0,1 AER-bidraget 2003 Bortfald af ATP-kompensationen og arbejdsmiljøafgiften, øget LGbidrag, 0,1 AMU finansiering, øgede arbejdsskadeforsikringer, lavere AES bidrag 2004 Øget bidrag til AES, ATP for ledige, syge m.v., arbejdsskadereform 0, Øget bidrag til AES, ATP for ledige, syge m.v., arbejdsskadereform 0,1 ANM.: Opgørelsen omfatter kun omkostninger, som falder direkte på anvendelsen af arbejdskraft. KILDE: DA. 188

23 Tabel 6.24 Arbejdsomkostninger på DA-området 2005 Arbejder, gennemsnit Kr. pr. år Pct. af løn for arbejdet tid Funktionær, gennemsnit Kr. pr. år Pct. af løn for arbejdet tid Fortjeneste , ,6 Løn for arbejdet tid , ,0 Ferie og SH-dage , ,6 Betalinger ved fravær , ,8 Arbejdsgivers pension , ,6 Arbejdsgivers ATP , ,6 Øvrige arbejdsomkostninger , ,5 Lovbestemte Arbejdsskadeforsikring , ,4 BST 422 0, og 2. ledighedsdag 290 0,1 - - AER-bidrag , ,5 Finansieringsbidrag 838 0, ,3 Refusioner ved fravær , ,8 Aftalebestemte Uddannelsesfonde 443 0, ,1 Virksomhedens arbejdsomkostninger i alt , ,4 ANM.: Tallene i tabellen er skøn for Arbejdsomkostninger er opgjort netto for tilbageføring af grønne afgifter. Arbejdsskadeforsikring, bedriftssundhedstjeneste (BST) og udgifter til 1. og 2. ledighedsdag varierer betydeligt mellem brancher. Udgifter til overenskomstaftalte pensionsbidrag og uddannelsesfonde varierer også fra overenskomst til overenskomst. KILDE: DA. 189

24 Tabel 6.25 Helårsfortjeneste på DA-området Kr. pr. år, 2004 Fuldtidsfortjeneste Faktisk fortjeneste Ledelsesarbejde på højt niveau Højt kvalifikationsniveau Mellemhøjt kvalifikationsniveau Kontorarbejde Salgs- og servicearbejde Arbejde i landbrug, gartneri m.v Håndværkspræget arbejde Proces- og maskinoperatørarbejde Andet arbejde I alt ANM.: Fuldtidsfortjenesten er beregnet ud fra lønmodtagernes timefortjeneste inkl. pension og under forudsætning af, at alle lønmodtagere arbejder 37 timer om ugen i hele 2004 (bortset fra ferie- og søgnehelligdage). Den faktiske fortjeneste tager højde for deltidsarbejde, overarbejde, sygefravær m.v., herunder betalinger i forbindelse hermed. Opgørelsen dækker voksne med mere end ti timer pr. uge. KILDE: DA (StrukturStatistik). Tabel 6.26 Helårsfortjeneste fordelt på lønmodtagergrupper Fuldtidsløn, kr. pr. år, 2004 Funktionærer Funktionærlignende ansatte Arbejdere Almindelige lønmodtagere Ledere og medarbejdere med særligt ansvar Elever og unge I alt ANM.: Kun personer med mere end ti timer pr. uge er med i beregningerne. En funktionærlignende ansat er en arbejder, for hvem det er aftalt, at dele af funktionærlovens vilkår finder anvendelse. KILDE: DA (StrukturStatistik). 190

25 Tabel 6.27 Løn, priser og skat Årlig ændring, pct Fortjeneste 4,0 4,0 4,4 4,4 3,7 4,4 4,2 3,8 3,1 - forbrugerpriser 2,1 2,2 1,8 2,5 2,9 2,4 2,4 2,1 1,2 Realløn 1,9 1,8 2,6 1,9 0,8 2,0 1,8 1,7 1,9 + skattesystemet 1 0,0-0,2 0,9 0,6 0,8 1,5 1,1 0,1 2,7 Realløn efter skat 1,9 1,6 3,5 2,5 1,6 3,5 2,9 1,8 4,6 - pension 2 0,9 0,6 0,5 0,4 0,7 1,6 0,7 1,2-0,5 Realløn efter skat, ekskl. pension 1,0 1,0 3,0 2,1 0,9 1,9 2,2 0,6 5,1 ANM.: 1: Beregnet som forskellen mellem den årlige ændring i årsløn efter skat og den årlige ændring i årsløn ekskl. pensionsbidrag for en gennemsnitlig arbejder. Den Midlertidige Pensionsopsparing i 1998 er behandlet som pension, mens den Særlige Pensionsopsparing i 1999 og 2000 er behandlet som skat og fra 2001 som pension. 2: Beregnet som forskellen mellem den årlige ændring i årsløn inkl. pension og den årlige ændring i årsløn ekskl. pension for en gennemsnitlig arbejder. KILDE: Danmarks Statistik, DA (KonjunkturStatistik) og (StrukturStatistik) samt egne beregninger. 191

26 Tabel 6.28 Indkomstudvikling Indkomsttype Lønindkomst inkl. pension kr. pr. år Højt kvalifikationsniveau Håndværkspræget arbejde Salgs- og servicearbejde Typisk mindsteløn Lønindkomst ekskl. pension Højt kvalifikationsniveau Håndværkspræget arbejde Salgs- og servicearbejde Typisk mindsteløn Disponibel lønindkomst Højt kvalifikationsniveau Håndværkspræget arbejde Salgs- og servicearbejde Typisk mindsteløn Lønindkomst ekskl. pension Årlig ændring, pct. Højt kvalifikationsniveau 3,5 5,6 3,3 3,8 3,0 3,2 2,8 Håndværkspræget arbejde 4,0 3,3 3,7 2,8 3,5 1,5 3,1 Salgs- og servicearbejde 2,7 3,7 2,3 1,5 3,5 3,8 3,9 Typisk mindsteløn 4,3 2,4 2,3 1,3 2,1 2,3 3,4 Disponibel lønindkomst Højt kvalifikationsniveau 5,2 5,0 4,0 4,9 4,0 3,3 6,0 Håndværkspræget arbejde 5,0 4,0 4,4 4,3 4,6 1,8 6,8 Salgs- og servicearbejde 3,8 4,4 3,3 3,2 4,6 3,8 6,0 Typisk mindsteløn 4,9 2,8 2,7 2,4 3,0 2,5 5,0 Real lønindkomst Højt kvalifikationsniveau 3,4 2,5 1,2 2,5 1,6 1,3 4,9 Håndværkspræget arbejde 3,2 1,6 1,6 2,0 2,3-0,2 5,7 Salgs- og servicearbejde 2,0 1,9 0,5 0,8 2,3 1,7 4,9 Typisk mindsteløn 3,1 0,4-0,1 0,1 0,6 0,4 3,9 ANM.: Standardberegningen tager udgangspunkt i niveauet fra DA s StrukturStatistik 2004, som tilbageskrives med stigningstakterne fra DA s KonjunkturStatistik. Helårsfortjeneste er baseret på 37 timers arbejdsuge i hele året (bortset fra ferie- og helligdage). Disponibel indkomst er lønindkomst ekskl. pensionsindbetaling og skat. Den Midlertidige Pensionsopsparing i 1998 er behandlet som pension, mens den Særlige Pensionsopsparing i 1999 og 2000 er behandlet som skat og fra 2001 som pension. KILDE: Danmarks Statistik og DA. 192

27 Tabel 6.29 Dækningsgrad ved ledighed Pct Bruttodækningsgrad Højt kvalifikationsniveau 37,4 36,4 36,3 35,8 35,7 35,7 36,1 Håndværkspræget arbejde 55,9 55,6 55,3 55,0 54,6 55,5 55,9 Salgs- og servicearbejde 70,9 70,1 70,8 71,3 70,7 70,3 70,3 Typisk mindsteløn 90,7 91,0 91,2 92,3 92,6 93,0 92,2 Nettodækningsgrad Højt kvalifikationsniveau 49,4 48,6 48,3 47,3 47,3 47,3 46,3 Håndværkspræget arbejde 66,6 66,1 65,5 64,4 64,1 64,9 63,2 Salgs- og servicearbejde 81,1 80,3 80,4 79,9 79,5 79,1 77,5 Typisk mindsteløn 91,8 92,3 92,3 92,5 92,7 93,1 91,0 ANM.: Bruttodækningsgraden er beregnet som dækningsgraden ekskl. ATP for en forsikret ledig i procent af lønindkomsten ekskl. pension for en beskæftiget. Nettodækningsgraden er beregnet som den disponible indkomst for en forsikret ledig i procent af den disponible indkomst for en fuldtidsbeskæftiget. KILDE: DA. 193

28 6.4 Arbejdsstyrke og beskæftigelse I de kommende år bliver der færre personer i den erhvervsaktive alder og væsentlig flere ældre uden for arbejdsstyrken. Med det nuværende mønster for deltagelse på arbejdsmarkedet vil arbejdsstyrken falde med personer frem til 2040, jf. figur 6.5. Figur 6.5 Befolkning og arbejdsstyrke personer I arbejdsstyrken Ikke i arbejdsstyrken ANM.: Det er antaget, at de aldersfordelte erhvervsfrekvenser forbliver uændrede i forhold til i dag. KILDE: Danmarks Statistik, Finansministeriet (DREAM) og egne beregninger. Om 20 år vil der for første gang være flere personer uden for arbejdsstyrken end i arbejdsstyrken. Med den nuværende erhvervsdeltagelse vil flere personer være uden for arbejdsstyrken i 2040 sammenlignet med i dag. Siden begyndelsen af sidste århundrede er både arbejdsstyrken og beskæftigelsen vokset fra godt 1 mio. personer til over 2,7 mio. personer i 2004, jf. figur

29 Figur 6.6 Beskæftigelse og arbejdsstyrke personer Arbejdsstyrke Beskæftigelse ANM.: 5 års glidende gennemsnit. KILDE: Rockwoolfondens Forskningsenhed, Danmarks Statistik og egne beregninger. Siden starten af 1990 erne har arbejdsstyrken været svagt faldende, især som følge af faldende erhvervsdeltagelse. Udviklingen i arbejdsstyrken er afgørende for beskæftigelsen. Et fald i arbejdsstyrken vil alt andet lige mindske beskæftigelsen. 195

30 Tabel 6.30 Arbejdsstyrke, beskæftigelse og ledighed personer Arbejdsstyrke Offentlig beskæftigelse Privat beskæftigelse Samlet beskæftigelse Ledige , 1. kvt , 2. kvt ANM.: Arbejdsstyrken er her beregnet som beskæftigelse plus ledighed og adskiller sig dermed fra den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS). For 1. og 2. kvartal 2005 er tallene sæsonkorrigerede. KILDE: Danmarks Statistik (Nationalregnskabet) og egne beregninger. 196

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4 5.3 Løn og indkomst Lønomkostningerne for arbejdere indenfor DA-området steg med 3,1 pct. på årsbasis fra 1. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006. Det er en lavere lønstigningstakt sammenlignet med starten

Læs mere

6.1 Organisationerne på arbejdsmarkedet 225. 6.2 Aftaler på DA/LO-området 231. 6.3 Løn og indkomst 242

6.1 Organisationerne på arbejdsmarkedet 225. 6.2 Aftaler på DA/LO-området 231. 6.3 Løn og indkomst 242 6. Tal og diagrammer 6.1 Organisationerne på arbejdsmarkedet 225 6.2 Aftaler på DA/LO-området 231 6.3 Løn og indkomst 242 6.4 Arbejdsstyrke, beskæftigelse og ledighed 253 6.5 Fravær fra arbejdsmarkedet

Læs mere

af StrukturStatistik 2009.

af StrukturStatistik 2009. StrukturStatistik 2009 Detaljeret lønstatistik for året 2009 Dette nyhedsbrev sammenfatter resultaterne af StrukturStatistik 2009. Population Statistikken er baseret på lønoplysninger for ca. 610.000 lønmodtagere

Læs mere

Nyt om løn, august 2014

Nyt om løn, august 2014 Nyt om løn, august 214 BASERET PÅ 2. KVARTAL 214 LIDT HØJERE LØNUDVIKLING I 2. KVARTAL 214 Svagt stigende lønudvikling på DA-området. Bidrag fra fritvalgsordninger trækker årsstigningstakten op. DANSK

Læs mere

Nyt om løn, november 2014

Nyt om løn, november 2014 Nyt om løn, november 214 BASERET PÅ 3. KVARTAL 214 1 LIDT ØGET LØNUDVIKLING I 3. KVARTAL 214 Bidrag fra fritvalgsordninger og pension trækker årsstigningstakten op. 2 DANSK LØNUDVIKLING FORTSAT UNDER UDLANDETS

Læs mere

Nyt om løn, august 2015

Nyt om løn, august 2015 Nyt om løn, august 21 BASERET PÅ 2. KVARTAL 21 1 TILTAGENDE LØNUDVIKLING I 2. KVARTAL Tiltagende stigning i lønomkostningerne på DA-området og for første gang siden 2. kvartal 28 er arbejdernes stigninger

Læs mere

Arbejdsmarkedet i tal og diagrammer

Arbejdsmarkedet i tal og diagrammer ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Arbejdsmarkedet i tal og diagrammer Organisationerne på arbejdsmarkedet...... Side 236 Arbejdsstyrke, beskæftigelse og ledighed..... Side 243 Fravær fra arbejdsmarkedet...........

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 8 Indhold: Ugens tema Ι Dansk jobmobilitet høj i international sammenligning Ugens tema ΙΙ Aftale om nye overenskomster i industrien Ugens tendenser Rekordoverskud på betalingsbalancen

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 1 Indhold: Ugens tema I Ugens tema II Kontanthjælpsreform: flere i uddannelse og job Regeringens vækstplan skal øge væksten og skabe job Ugens tendens Fald i ledigheden

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 7 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Finanslovsaftalen for på beskæftigelsesområdet Lidt færre beskæftigede lønmodtagere Ugens tendenser.8 nye jobannoncer i oktober Tal om

Læs mere

FA FRAVÆRSSTATISTIK. Om statistikken 3. Tabel 1. Fravær i pct. af mulig arbejdstid 5. Tabel 2. Fraværsdagsværk pr.

FA FRAVÆRSSTATISTIK. Om statistikken 3. Tabel 1. Fravær i pct. af mulig arbejdstid 5. Tabel 2. Fraværsdagsværk pr. FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING FA FRAVÆRSSTATISTIK AMALIEGADE 7 TELEFON +45 3391 4700 1256 KØBENHAVN K FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: KLC@fanet.dk issn

Læs mere

DA s konjunkturstatistik.

DA s konjunkturstatistik. +%P GH GHF $UEHMGVQRWDW/ QXGYLNOLQJHQLNYDUWDO Lønudviklingen for arbejdere og funktionærer opgøres bl.a. af DA, der hvert kvartal modtager lønoplysninger for ca.. lønmodtagere. Heraf udgør LO/DA-området

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Ledighedsprocent Ledighedsudvikling (sæsonkorrigeret) i Region Sjælland

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere

FA FRAVÆRSSTATISTIK. Om statistikken 3. Tabel 1. Fravær i pct. af mulig arbejdstid 5. Tabel 2. Fraværsdagsværk pr.

FA FRAVÆRSSTATISTIK. Om statistikken 3. Tabel 1. Fravær i pct. af mulig arbejdstid 5. Tabel 2. Fraværsdagsværk pr. FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING FA FRAVÆRSSTATISTIK AMALIEGADE 7 TELEFON +45 3391 4700 1256 KØBENHAVN K FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK issn 1903-4857 maj 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt:

Læs mere

FA FRAVÆRSSTATISTIK. Om statistikken 3. Tabel 1. Fravær i pct. af mulig arbejdstid 5. Tabel 2. Fraværsdagsværk pr.

FA FRAVÆRSSTATISTIK. Om statistikken 3. Tabel 1. Fravær i pct. af mulig arbejdstid 5. Tabel 2. Fraværsdagsværk pr. FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING FA FRAVÆRSSTATISTIK AMALIEGADE 7 TELEFON +45 3391 4700 1256 KØBENHAVN K FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontak t: klc@fanet.dk issn

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland v. regionsdirektør Palle Christiansen Hovedproblemet på sigt 2 Indeks: 2009=100 2009 2012 2015 2018 2021 2024 2027 2030 2033

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

%"& ' (#)! *!+ #$$! - " "$! $!!#".! / ", "#& # # & & %" # (

%& ' (#)! *!+ #$$! -  $! $!!#.! / , #& # # & & % # ( !! "#$! %"& ' (#)! *!+ #$$!,# - " "$! $!!#".! / " -##% # "#, "#& # # & & %" # (!"#$%&'& ( ' () Procent 0 5 10 15 20 25 30 35 Højeste fuldførte uddannelse Grundskole Almengymnasial udd. Erhvervsgymnasial

Læs mere

Databrud i RAS Danmarks Statistik

Databrud i RAS Danmarks Statistik Databrud i RAS Danmarks Statistik 2004 I 2004 ændres prioriteringsrækkefølgen mellem modtagere af tjenestemandspension og uddannelsessøgende, således at en tilstand som uddannelsessøgende priorieres højere

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

07-11-2001. Arbejdsmarked. Kapitel 5. Beskæftigelse og arbejdsløshed. Beskæftigede. Arbejdsløse Thousands 400. Beskæftigelse.

07-11-2001. Arbejdsmarked. Kapitel 5. Beskæftigelse og arbejdsløshed. Beskæftigede. Arbejdsløse Thousands 400. Beskæftigelse. Arbejdsmarked Kapitel 5 Beskæftigelse og arbejdsløshed Beskæftigede 28 275 27 265 26 255 Arbejdsløse Thousands 4 35 3 25 2 15 Beskæftigelse Arbejdsløshed 25 198 1984 1988 1992 1996 1 1 Arbejdsløshed i

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

Nye lønbegreber hos DA

Nye lønbegreber hos DA 11-0715 - poul - 25.07.2011 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Nye lønbegreber hos DA DA har skiftet navne på lønbegreberne i Netstat fra og med 2010 strukturstatistikken. Nedenfor

Læs mere

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4 28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 214K2 214K3 Notat Løn, indkomst og beskæftigelse i finanssektoren

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015 Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Uddannelsesprofil for arbejdsstyrken i Grønland 2013 (seneste tal) Antal Procent af arbejdsstyrke

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. To tredjedele

Læs mere

Resultatoversigt. Ballerup Kommune Januar 2013

Resultatoversigt. Ballerup Kommune Januar 2013 Dok.nr. 2013-23997 Resultatoversigt Ballerup Kommune Januar 2013 Indhold Tabel 1: De 4 ministermål Tabel 2: Antal ledige 1 og ledige i procent af arbejdsstyrken Tabel 3: Bruttoledige kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Statens afgift på løn tynger finanssektorens omkostninger 6. Danmark: Nordens største finansarbejdsplads 9

Statens afgift på løn tynger finanssektorens omkostninger 6. Danmark: Nordens største finansarbejdsplads 9 Lønstigningerne i den finansielle sektor er fortsat i den høje ende 3 Statens afgift på løn tynger finanssektorens omkostninger 6 Selvom fraværet falder, er der fortsat plads til forbedring 5 Danmark:

Læs mere

FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008

FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008 FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008 Formål Kun det uregelmæssige fravær belyses Formålet med FraværsStatistikken er at belyse mønstre i fraværets sammensætning og udvikling indenfor DA-området.

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Lønomkostninger internationalt

Lønomkostninger internationalt 12-0709- poul - 27.06.2012 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønomkostninger internationalt EUROSTAT har i juni offentliggjort tal for arbejdsomkostninger i EU-landene. Danmarks Statistik

Læs mere

Bilagsrapport klynge 1

Bilagsrapport klynge 1 Bilagsrapport Klynge 1 Side 1 af 5 Indhold 1. Ministermål og resultatkrav fra kontrakt 2007...3 2. Oversigt over kvartalsrapportens målinger...5 3. Ministermål 1...7 3.1 Arbejdskraftreserven for dagpenge-

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

4. Erhvervsuddannede på arbejdsmarkedet

4. Erhvervsuddannede på arbejdsmarkedet 4. Erhvervsuddannede på arbejdsmarkedet 4.1 Sammenfatning 153 4.2 En kerneressource på arbejdsmarkedet 154 4.3 Lønnen for erhvervsuddannede 159 4.4 Arbejdslivet for erhvervsuddannede 163 4.5 Gode karrieremuligheder

Læs mere

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013 BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 213 1 Indholdsfortegnelse Resumé 3 Beskæftigelsen i finanssektoren 4 Penge- og realkreditinstitutter 4 Pension og forsikring 5 It-virksomheder tilknyttet finanssektoren 5 personaleomsætning

Læs mere

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Notat s valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Den 5. juni 1915 blev det danske riges Grundlov ændret således, at det nu var majoriteten af den voksne befolkning, der fik politisk medborgerskab.

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 4. Kvartal 2014 Michel Klos 1 Indledning AK-Samvirke opgør hvert kvartal tal for den seneste medlemsudvikling i a-kasserne. I december 2014 var der knap 2.018.000 dagpengeforsikrede

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Dansk Facilities Management netværk. Renholdsworkshop 28. november 2006. HTS-A Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisationen

Dansk Facilities Management netværk. Renholdsworkshop 28. november 2006. HTS-A Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisationen Dansk Facilities Management netværk Renholdsworkshop 28. november 2006 HTS-A Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisationen 1 HTS A - historisk i korte træk 1917 - dannelsen af Sammenslutningen af Havne- og Købmandsorganisation

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen i Randers Kommune

Beskæftigelsesindsatsen i Randers Kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland Beskæftigelsesindsatsen i Kommune Oversigter med status for arbejdet med ministerens 3 mål for beskæftigelsesindsatsen i 7 og 8 samt indsatsen på sygedagpengeområdet Ministerens

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 4. kvartal 2012 CL/MKL 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Denne rapport for medlemsudvikling til og med 4. kvartal 2012 adskiller sig fra de

Læs mere

HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA

HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA 7. november 2008 HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA ARBEJDSMARKEDET Flere danskere over 60 år har udskudt tilbagetrækningen fra 2004 til 2007. Stigningen i arbejdsstyrken skyldes især, at

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 1. halvår 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM TIL 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen i sektorer 3 FALDENDE

Læs mere

ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET

ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET Januar 212 ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET Dansk Arbejdsgiverforening Redaktør: Erik Simonsen Grafisk produktion: DA Forlag Tryk: Dansk Arbejdsgiverforening Udgivet: Januar 212 Indhold

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

August 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

August 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn August 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I august 2005 var der i i gennemsnit 42.606 personer, som enten var ledige eller aktiverede. Det er 10,8% færre end i august 2004. Som følge af den faldende ledighed

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

FA STATISTI K. Om statistikken 2. Arbejdsomkostninger 2009. Figur 2 Øvrige arbejdsomkostninger 2009 3

FA STATISTI K. Om statistikken 2. Arbejdsomkostninger 2009. Figur 2 Øvrige arbejdsomkostninger 2009 3 FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK FA STATISTI K issn 1903-4776 november 2010 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt:

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 7 Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. 7 Den samlede ledighed i Århus Kommune er i juni 7 faldet med 1.9 personer i forhold til samme periode sidste

Læs mere

Nydanskere i Jobcenter Ringsted. Oktober 2008

Nydanskere i Jobcenter Ringsted. Oktober 2008 Nydanskere i Jobcenter Ringsted Oktober 8 Indholdsfortegnelse. Indledning.... Befolkningens sammensætning ud fra herkomst...3 3. Uddannelsesniveau...5 4. Tilknytning til arbejdsmarkedet...6 5. Ledighed...9

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Danmarks inflation under EU28 gennemsnit Forbrugerne forventer lavere ledighed om et år Fortsat faldende tendens i den amerikanske ledighed

Danmarks inflation under EU28 gennemsnit Forbrugerne forventer lavere ledighed om et år Fortsat faldende tendens i den amerikanske ledighed Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 26 Indhold: Ugens tema Forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen Ugens tendens I Højeste detailsalg i to år Ugens tendens II Største forbrugertillid siden 2007 Internationalt

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer Forord I oktober 2011 udsendte De nordjyske byggesten for udvikling og vækst. Det skete for at give et faktuelt billede af Region Nordjylland. Rapporten

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011 Socialudvalget 211-12 L 22 Bilag 13 Offentligt Analyse udarbejdet i samarbejde med FOA Arbejdsmarkedsanciennitet blandt FOA-medlemmer I lovforslaget L 22 af 21. november 211 fremgår det, at et af kravene

Læs mere

September 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

September 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn September 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I var der i september 2005 i gennemsnit 39.644 personer, som enten var ledige eller aktiverede. Det er 12,1% færre end i september 2004. I den sammen periode er

Læs mere

En analyse af dagpengesystemets dækning

En analyse af dagpengesystemets dækning 'DJSHQJHV\VWHPHW En analyse af dagpengesystemets dækning Januar 2006 ,QGKROGVIRUWHJQHOVH.DSLWHO,QGOHGQLQJRJVDPPHQIDWQLQJ 1.1. Indledning... 3 1.2 Sammenfatning... 3.DSLWHO'DJSHQJHQHVN EHNUDIW.DSLWHO.RPSHQVDWLRQVJUDGHUQHLGDJSHQJHV\VWHPHW

Læs mere

FA STATISTIKVEJLEDNING

FA STATISTIKVEJLEDNING FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FA STATISTIKVEJLEDNING TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK ISBN 123-4567-890 MARTS 2015 UDGIVELSE, TRYK OG EKSPEDIDITON:

Læs mere

STATISTIKUDVALGET STATUSRAPPORT 4. KVARTAL 2014

STATISTIKUDVALGET STATUSRAPPORT 4. KVARTAL 2014 STATISTIKUDVALGET STATUSRAPPORT. KVARTAL Statistikudvalgets Statusrapport. kvartal. Sammenfatning I kølvandet på finanskrisen og den efterfølgende lavkonjunktur har lønudviklingen på det private arbejdsmarked

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

Medarbejder i fleksjob

Medarbejder i fleksjob Medarbejder i fleksjob Få råd og vejledning om udbetalinger fra kommunen, når en medarbejder er ansat i fleksjob Arbejdsmarkedsafdelingen FREDERICIAKOMMUNE 1 2 Denne brochure handler om, hvordan administrationen

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

ABAF-NYT 13/2010, 25. marts 2010

ABAF-NYT 13/2010, 25. marts 2010 ABAF-NYT 13/2010, 25. marts 2010 Nye satser pr. 1. marts 2010 Lønsatser m.m. er nu forhandlet på plads med Dansk Metal, ligesom ABAF har forhandlet overenskomst med HK/Privat. Forliget med Dansk Metal

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg August 2015 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten

Læs mere