Tal og diagrammer. side. 6.1 Organisationerne på arbejdsmarkedet... side Aftaler på DA/LO-området. side Løn og indkomst.

Transkript

1 20 07 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Tal og diagrammer 6.1 Organisationerne på arbejdsmarkedet... side Aftaler på DA/LO-området... side Løn og indkomst... side Arbejdsstyrke, beskæftigelse og ledighed... side Fravær fra arbejdsmarkedet... side Uddannelse... side 257

2 6.1 Organisationerne på arbejdsmarkedet Det danske arbejdsmarked er præget af en høj organisationsgrad. På arbejdsgiversiden er den enkelte virksomhed som hovedregel organiseret i en brancheorganisation, der også er tilsluttet en hovedorganisation. På det private arbejdsmarked er Dansk Arbejdsgiverforening (DA) den største hovedorganisation og repræsenterer virksomheder med 49 pct. af den private beskæftigelse eller 32 pct. af den samlede beskæftigelse, jf. figur 6.1. Figur 6.1 Arbejdsgiverorganiseringen Andel lønmodtagere, 2006 Amter og kommuner 27 pct. DA 32 pct. Stat m.v. 7 pct. FA 3 pct. SALA 2 pct. Andre/uorganiserede 29 pct. ANM.: Figuren viser beskæftigelsen på virksomheder inden for arbejdsgiverorganisationer i pct. af den samlede private og offentlige beskæftigelse. KILDE: DA, Danmarks Statistik, Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) og Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger (SALA) samt egne beregninger. På lønmodtagerside er der 2,1 mio. medlemmer af en fagforening. Den enkelte lønmodtager er organiseret i fagforbund, som forhandler nye overenskomster med arbejdsgiverne. De fleste fagforbund er medlem af en hovedorganisation, hvor Landsorganisationen i Danmark (LO) er den største og repræsenterer ca. 63 pct. af alle organiserede lønmodtagere. Hovedparten 85 pct. af alle lønmodtagere er omfattet af en overenskomst. 209

3 Tabel 6.1 Lønmodtagere efter arbejdsgiverorganisering 2006 Med overenskomst Uden overenskomst I alt Andel med overenskomst fuldtidsbeskæftigede Procent Privat sektor DA FA SALA Andre/Uorg Offentlig sektor Stat Amt og kommune Offentlig virk I alt KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik (ATP-beskæftigelsen), DA, FA, SALA samt egne beregninger. Tabel 6.2 Hovedorganisationer på lønmodtagersiden Medlemmer pr. 1. januar personer Procent Landsorganisationen i Danmark (LO) Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) Akademikernes Centralorganisation (AC) Lederne 74 4 Uden for hovedorganisationerne Medlemmer i alt Arbejdsstyrken i alt (16-64 år) ANM.: Medlemmer i alt omfatter også personer uden for arbejdsstyrken i alderen år. Arbejdsstyrken er opgjort pr. 1. januar KILDE: Danmarks Statistik (Statistisk Årbog og RAS). 210

4 Tabel 6.3 Arbejdsgiverorganisationer på DA-området 2007 Antal virksomheder Antal arbejdssteder Andel af lønsum, pct. Dansk Industri ,1 HTS ,2 Dansk Byggeri ,1 Dansk Erhverv ,7 TEKNIQ ,5 Danske Mediers Arbejdsgiverforening ,7 Grafisk Arbejdsgiverforening ,4 Asfalt Industrien og Benzin- og Oliebranchens Arbejdsgiverforening ,0 Dansk Tekstil & Beklædning ,0 Sammenslutningen af Mindre Arbejdsgiverforeninger i Danmark ,0 Danske Malermestre ,9 Rederiforeningerne ,3 Foreningen af Danske Virksomheder i Grønland ,1 I alt ,0 ANM.: Opgørelsen er baseret på faktiske lønsummer i 2. kvartal Antal virksomheder/arbejdssteder er opgjort oktober Virksomheder/arbejdssteder kan optræde flere steder i statistikken, og I alt summer derfor ikke. KILDE: DA (StrukturStatistik) og egne beregninger. 211

5 Tabel 6.4 Arbejdsstedernes størrelse i privat sektor Antal ansatte på arbejdsstedet I alt Antal arbejdssteder DA Landbrug m.v Fremstilling Bygge og anlæg Service Privat sektor DA s andel af privat sektor, pct. 10,4 16,4 23,1 26,0 31,5 40,3 14,4 ANM.: Differensen mellem I alt og de enkelte kategorier vandret og lodret kan henføres til gruppen uoplyst. Antal arbejdssteder er opgjort oktober 2007, og arbejdsstedernes størrelse i den private sektor er opgjort 1. januar KILDE: Danmarks Statistik og DA. Tabel 6.5 Beskæftigelsen på DA-området Antal ansatte på arbejdsstedet I alt Beskæftigede, personer DA 63,4 59,0 104,4 83,7 80,9 379,1 780,8 Landbrug m.v. 0,9 0,8 0,8 0, ,2 Fremstilling 5,6 9,9 26,2 29,6 36,9 142,6 255,1 Bygge og anlæg 23,7 21,6 28,8 14,3 8,1 21,8 118,3 Service 33,2 26,7 48,6 39,6 36,0 214,8 402,2 ANM.: Fuldtidsbeskæftigelsen (ATP) er regnet om til antal personer vha. deltidsfrekvenserne (AKU). Tallene kan derfor ikke sammenlignes med tabel 6.1. Af diskretionshensyn offentliggøres tallene for nogle af kategorierne ikke, hvorfor tabellens inddelinger ikke nødvendigvis summerer til I alt. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik (ATP-beskæftigelsen og AKU) samt egne beregninger. 212

6 Tabel 6.6 Beskæftigelsesstruktur Antal ansatte på arbejdsstedet I alt Fuldtidsbeskæftigede, personer DA 58,1 54,2 95,7 77,4 76,4 347,9 709,8 Landbrug m.v. 0,8 0,7 0,7 0,1 0,0 0,0 4,7 Fremstilling 5,3 9,4 24,9 28,1 35,0 135,4 242,4 Bygge og anlæg 23,1 21,1 28,1 14,0 7,9 21,2 115,4 Service 28,4 22,7 41,3 33,9 30,7 187,0 347,2 Privat sektor 282,4 146,2 201,3 139,8 126,7 549, ,0 Landbrug m.v. 20,6 4,0 3,5 1,4 0,9 0,0 33,3 Fremstilling 27,0 24,2 44,9 41,7 47,0 179,4 367,6 Bygge og anlæg 45,0 28,5 34,2 15,6 9,4 24,9 157,6 Service 189,7 89,6 118,7 81,0 69,5 344,8 904,5 DA s andel af privat sektor, pct. DA 20,6 37,1 47,5 55,4 60,3 63,4 48,5 Landbrug m.v. 4,0 17,7 20,1 7,2 0,0-14,1 Fremstilling 19,6 38,8 55,5 67,5 74,6 75,5 65,9 Bygge og anlæg 51,4 74,2 82,2 89,3 83,6 85,3 73,2 Service 15,0 25,4 34,8 41,8 44,2 54,2 38,4 ANM.: Se anm. til tabel 6.5. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik (ATP-beskæftigelsen) og egne beregninger. 213

7 Tabel 6.7 Lønsum på DA-området 2006 Lønsum, mia. kr. DA 257,6 Landbrug m.v. 2,4 Fremstilling 92,3 Bygge og anlæg 42,6 Service 120,3 DA/LO-området 174,6 ANM.: Lønsum er opgjort på baggrund af den samlede fortjeneste inkl. uregelmæssige betalinger. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik (ATP-beskæftigelsen), DA (StrukturStatistik) samt egne beregninger. 214

8 6.2 Aftaler på DA/LO-området På DA/LO-området forhandles og indgås branchevise overenskomster mellem brancheorganisationerne og fagforbund eller karteller inden for LO. Overenskomsterne regulerer rammerne for ansattes løn- og arbejdsforhold. På DA-området blev der i 2007 indgået 3-årige overenskomster med udløb i I 2008 udløber aftalerne på de offentlige aftaleområder, i den finansielle sektor samt på det grønne område. Overenskomstfornyelsen på DA/LO-området i 2007 resulterede i mere fleksible arbejdstidsbestemmelser. På en række er normalarbejdstiden udvidet, og samtidig er godt 80 pct. af de ansatte på DA/LO-området nu omfattet af overenskomsterne med adgang til lokalt at aftale arbejdstidsbestemmelser, som afviger fra overenskomsternes generelle regler, jf. tabel 6.8. Tabel 6.8 Fravigelse af overenskomstens arbejdstidsregler Ved lokal enighed Andel af ansatte på DA/LOområdet, pct. Ingen adgang 19 Adgang til lokal aftale 81 ANM.: Baseret på overenskomster for knap 90 pct. Af beskæftigede på DA/LOområdet. KILDE: DA. En anden form for fleksibilitet introduceret i 2007 er ordninger, hvor den ansatte kan vælge, om en del af den aftalte forbedring skal udbetales som løn eller hensættes til pension. Nogle ordninger åbner også for, at ansatte kan fravælge feriefridage og få løn eller pension i stedet. Fritvalgsordninger indgår i stort set samtlige overenskomster på DA/LOområdet. 215

9 Fornyelsen af overenskomsterne førte desuden til etablering af kompetenceudviklingsfonde med midler til selvvalgt uddannelsesaktivitet. Ved udløbet af overenskomstperioden i 2010 vil arbejdsgivernes bidrag til lønmodtagernes kompetenceudviklingsfonde mindst udgøre 400 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget årligt, og for 89 pct. af beskæftigelsen på DA/LOområdet vil bidraget være 520 kr. pr. ansat, jf. tabel 6.9. Tabel 6.9 Bidrag til kompetenceudviklingsfonde DA/LO-området Årligt bidrag til kompetenceudviklingsfonde (feb. 2010) Andel af ansatte, pct. 400 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget kr. pr. fuldtidsbeskæftiget kr. pr. medarbejder 89 ANM.: Se anm. til tabel 6.8. KILDE: DA. Med fornyelsen af overenskomsterne er pensionsbidraget ligeledes forhøjet, barselsorlovsperioden er udvidet med 3 uger øremærket fædre, og der er introduceret til ekstra pensionsbidrag i forbindelse med barsel. Overenskomstsystemet udgør en del af et samlet aftalesystem, hvor hovedorganisationerne DA og LO har indgået rammeaftaler for de branchevise overenskomster. Hovedaftalen er den grundlæggende blandt disse aftaler. Det er centralt i hovedaftalen, at parterne har fredspligt. Det betyder, at mens en overenskomst løber, er begge parter forpligtet til ikke at iværksætte konflikt i form af strejke eller lockout. Hvis der opstår en strejke, mens en overenskomst løber, er den som udgangspunkt overenskomststridig. I forbindelse med overenskomstudløb har lønmodtagere derimod som udgangspunkt fri adgang til at iværksætte konflikt med henblik på at opnå en ny overenskomst, når den tidligere er udløbet. 216

10 Antallet af overenskomststridige strejker svinger meget fra år til år. I de seneste fem år har de ligget på et lavere niveau end i slutningen af 1980 erne og 1990 erne. I 2006 var der knap 400 strejker på DA-området, jf. figur 6.2. Figur 6.2 Overenskomststridige strejker Antal strejker ANM.: Kun overenskomststridige strejker er inkluderet. KILDE: DA (KonfliktStatistik). Tabel 6.10 Lønsystemer på DA/LO-området Pct Normalløn Minimalløn Mindstebetaling Uden lønsats I alt KILDE: DA. 217

11 Tabel 6.11 Pensionsbidrag på DA/LO-området Samlet bidrag, ultimo overenskomstperioden (feb. 2010) Andel af ansatte, pct. 11,4 pct. 6 12,0 pct. 94 ANM.: Se anm. til tabel 6.8. KILDE: DA. Tabel 6.12 Sygeløn for arbejdere på DA/LO-området Varighed, ultimo overens- Andel af arbejdere, pct. komstperioden (feb. 2010) 4 uger 28 5 uger uger 16 9 uger eller mere 56 ANM.: Der er som udgangspunkt fuld løn i sygelønsperioden, dog er der loft over betalingen på nogle overenskomster. Se anm. til tabel 6.8. KILDE: DA. Tabel 6.13 Løn under barsel på DA/LO-området Varighed, ultimo overenskomstperioden (feb. 2010) Kvinder Mænd Til deling Andel af ansatte, pct. 18 uger 5 uger 6 uger uger 12 uger - 2 ANM.: Der er som udgangspunkt fuld løn i barselsperioden, dog er der loft over betalingen på nogle overenskomster. Se anm. til tabel 6.8. KILDE: DA. 218

12 Tabel 6.14 Arbejdstid og ferie på DA/LO-området Aftalt arbejdstid, timer pr. uge Ferieuger pr. år Ferie-fridage pr. år , , , , , , , , , , , , , , , , , ,0 5 5 ANM.: Se anm. til tabel 6.8. KILDE: DA. 219

13 Tabel 6.15 Aftalt årlig arbejdstid på DA/LO-området Timer pr. år, fuldtidsbeskæftigede ANM.: På grund af forskydelige helligdage kan den aftalte årlige arbejdstid variere, selvom overenskomsternes arbejdstidsbestemmelser er uændrede. Feriefridage er fratrukket. Den første feriefridag kom i 1998 og antallet er steget til 5 fra og med 2003, jf. tabel KILDE: DA. 220

14 Tabel 6.16 Varierende arbejdstid på DA/LO-området Referenceperiode for gennemsnitlig 37 timer pr. uge, andel af ansatte, pct. Før OK 2004 Før OK 2007 Efter OK 2007 Ingen adgang uger ½-4 måneder måneder måneder måneder eller mere ANM.: Referenceperioden er den periode, hvor arbejdstiden i gennemsnit skal være 37 timer om ugen. OK er forkortelse for overenskomstfornyelse. Efter OK 2007 er 81 pct. af de ansatte omfattet af overenskomster med adgang til decentralt at aftale en referenceperiode, som afviger fra overenskomstens arbejdstidsbestemmelser. Se desuden anm. til tabel 6.8. KILDE: DA. Tabel 6.17 Adgang til deltid på DA/LO-området Andel af ansatte, pct. Før OK 2004 Før OK 2007 Efter OK 2007 Ingen adgang Delvis adgang Fri adgang ANM.: Delvis adgang indeholder områder med adgang til deltid inden for bestemte ugentlige timegrænser og for nyansatte. I gruppen Ingen adgang kan der være mulighed for deltid for særlige virksomhedstyper. OK er forkortelse for overenskomstfornyelse. Se anm. til tabel 6.8. KILDE: DA. 221

15 Tabel 6.18 Overenskomstforhandlinger på DA/LO-området Forhandlingsform Konflikt Konfliktløsning Central forhandling, DA og LO Branchevise forhandlinger Ændret mæglingsforslag Lovindgreb 1952 h 1954 h 1956 h h h 1958 h 1961 h h h 1963 h h h 1965 h 1967 h 1969 h 1971 h 1973 h h h 1975 h h h 1977 h h h 1979 h h h 1981 h 1983 h 1985 h h h 1987 h 1989 h 1991 h 1993 h 1995 h 1997 h 1998 h h h 2000 h 2004 h 2007 h KILDE: DA. 222

16 Tabel 6.19 Overenskomststridige strejker på DA-området Antal strejker Antal personer (gennemsnit) Varighed i dage (gennemsnit) 1,6 1,3 1,2 1,1 1,0 1,2 1,3 Antal tabte arbejdsdage (1.000) 77, ,8 42,7 66,1 35,3 24,3 Konfliktårsag Procent Løn 58,0 51,1 30,0 43,8 32,7 33,5 34,5 Afskedigelse og ansættelse 7,1 12,0 7,0 8,1 6,9 12,0 11,8 Politiske og fagpolitiske spørgsmål 6,5 5,5 32,1 4,8 28,3 5,1 8,9 Andre årsager 28,5 31,5 30,9 43,4 32,1 49,4 44,7 Dage pr arbejdsdage Tabte arbejdsdage 5,1 2,3 4,4 2,8 4,3 2,2 1,3 Fremstilling 8,0 3,6 8,0 5,0 9,4 4,3 1,9 Bygge og anlæg 1,4 1,3 2,0 2,1 1,4 1,2 1,0 Service 3,2 1,2 2,0 1,0 1,2 1,0 0,9 Heraf lønkonflikter 3,2 1,3 1,3 1,1 1,5 0,9 0,5 Fremstilling 6,6 2,6 2,6 2,2 3,3 2,1 1,1 Bygge og anlæg 1,0 0,7 0,7 1,1 1,0 0,6 0,3 Service 0,4 0,2 0,4 0,1 0,1 0,1 0,1 KILDE: DA (KonfliktStatistik), specialkørsel fra Danmarks Statistik (ATP-beskæftigelsen) samt egne beregninger. 223

17 Tabel 6.20 Tabte arbejdsdage i forbindelse med konflikt Tabte arbejdsdage pr. år pr beskæftigede Finland Norge Danmark UK Sverige Frankrig USA Tyskland Japan ANM.: Tabte arbejdsdage som følge af arbejdsnedlæggelser er beregnet som årlige gennemsnit for perioderne. Der er ikke fuld overensstemmelse mellem opgørelsesmetoderne landene i mellem. Indtil 1993 omfatter Tyskland kun Vesttyskland. Det seneste tal for Frankrig og Japan dækker perioden KILDE: Institut der Deutschen Wirtschaft Köln (Economic Trends 1998), ILO (Yearbook of Labour Statistics), OECD (Annual Labour Force Statistics) samt egne beregninger. 224

18 6.3 Løn og indkomst Timelønnen for arbejdere inden for DA-området steg med 4,3 pct. på årsbasis fra 2. kvartal 2006 til 2. kvartal Lønstigningstakten er således tiltaget de seneste par år til at nærme sig niveauet fra starten af årtiet, jf. figur 6.3. Figur 6.3 Årlig ændring i fortjenesten for arbejdere Årlig ændring i fortjeneste pr. præsteret time, pct. Genetillæg Arbejdsgiverpension Feriefridage Individuel aflønning Fritvalgsordning Lønstigning i alt ANM.: Fra og med 2. kvartal 2007 indeholder individuel aflønning fritvalgsordninger, som giver den enkelte medarbejder mulighed for at vælge mellem løn, pension eller betaling under frihed. KILDE: DA (KonjunkturStatistik). Cirka to tredjedele af væksten i timefortjenesten for en gennemsnitlig arbejder i 2. kvartal 2007 udgøres af stigning i den individuelle aflønning, mens omkostningsbidrag fra de øvrige omkostningselementer i overenskomsterne som f.eks. ferie-/fridage, arbejdsmarkedspensionsbidrag og genebetalinger tegner sig for resten. Ved forårets overenskomstfornyelser blev der indført fritvalgsordninger på de fleste overenskomstområder. Pr. 1. maj 2007 indbetales ½ pct. af den ferieberettigede løn. Den samlede effekt af indførslen af fritvalgsordninger på lønomkostningerne på DA-området var 0,4 pct. point for arbejdere i 2. kvartal

19 Den enkelte medarbejder kan frit vælge, hvad de opsparede midler skal benyttes til. Mulighederne er bl.a. løn, pension og betaling under frihed. Betalingen til fritvalgsordningen hæves to gange med ¼ pct., hhv. pr. 1. maj 2008 og 1. maj 2009, således at beløbet udgør 1 pct. af den ferieberettigede løn ved overenskomstperiodens udløb. På en række områder overføres SH-kontoen på 4 pct. til den nye fritvalgskonto. Endelig indregnes de fem feriefridage. I det omfang de 5 feriefridage udbetales, godtgøres de med 0,5 pct. pr. dag. I alt kan fritvalgskontoen derfor omfatte op til 7,5 pct. af den ferieberettigede løn ved overenskomstperiodens udløb i Nogle af fortjenestens omkostningselementer kan falde mellem to perioder, hvilket også fremgår af figur 6.4. Når bidragene fra genebetalingerne undertiden har været negative, er det hovedsageligt fordi omfanget af overarbejde kan svinge kraftigt mellem kvartalerne. Størrelsen i vækstbidraget fra genebetalinger afspejler bl.a. niveauet for den generelle erhvervsaktivitet. LønStatistikken fylder 100 år I 2007 er det 100 år siden, at arbejdsgiverne besluttede, at der skulle etableres en lønstatistik i regi af DA. En lønserie tilbage til statistikkens første år er blevet udarbejdet til lejligheden. I den første halvdel af 100-årsperioden fluktuerede lønnen for arbejdere på DA-området noget mere, end den gør i dag. Lønudviklingen har blandt andet været påvirket af de to verdenskrige, krisen i 1930 erne og oliekrisen i 1970 erne. Lønudviklingen har siden starten af 1990 erne ligget under 5 pct. om året. I samme periode har inflationen ligget under 3 pct. om året, jf. figur

20 Figur 6.4 Udviklingen i arbejderes timeløn og priserne Årlig ændring, pct. Timefortjeneste Forbrugerpriser KILDE: Nationalbanken samt diverse lønstatistikker fra DA, herunder StrukturStatistikken. I de seneste knap 20 år har Danmark således oplevet den længste periode med stabil reallønsfremgang, bortset fra i erne hvor der samtidig akkumuleredes store problemer i dansk økonomi. 227

21 Tabel 6.21 Udviklingen i arbejdsomkostninger Årlig ændring, pct Danske arb.omk. 4,2 3,8 4,7 4,3 3,9 3,2 2,9 3,3 Fortjeneste 4,4 3,7 4,4 4,2 3,8 3,1 2,8 3,2 Øvrige arb.omk. -0,2 0,1 0,3 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 Udenlandsk fortjeneste 2,6 3,6 3,0 2,9 3,0 2,7 2,3 2,6 ANM.: De årlige ændringer er beregnet som gennemsnittet af de kvartalsvise årsstigningstakter. Ændringerne i øvrige arbejdsomkostninger er udspecificeret i tabel Som indikator for udviklingen i udenlandsk fortjeneste anvendes timelønsudviklingen i fremstillingsvirksomhed. Se endvidere anm. til tabel 6.23 for, hvordan udenlandsk fortjeneste beregnes. KILDE: DA (KonjunkturStatistik og International LønStatistik), OECD (Main Economic Indicators), samt egne beregninger. 228

22 Tabel 6.22 Lønudviklingen i fremstilling Årlig ændring, pct Vægt 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt Tyskland 0,7 1,3 0, ,0 UK 5,7 5,1 4,5 3,5 3,9 10,4 Sverige 4,1 2,9 2,8 3,0 2,0 9,0 USA 1,9 1,6 1,8 1,9 1,9 8,6 Frankrig 2,8 2,8 2,9 2,9 2,9 6,4 Holland 3,0 2,9 2, ,3 Italien 5,4 4,8 3,6 1,4 1,1 5,1 Belgien 2,3 2,1 2,4 2,3 1,6 4,1 Japan 1,9 1,0 1,6-0,8 0,6 3,9 Norge 3,5 4,4 5,7 6,0 5,8 3,7 Finland 2,4 3,1 2,9 3,2 3,2 2,5 Øvrige 4,3 3,0 3,6 3,6 3,7 7,3 Alle lande 2,9 2,7 2,5 2,3 2,3 87,3 Euro-området 2,4 2,4 2,1 2,0 1,9 51,0 Danmark 3,1 3,0 3,2 3,6 3,8 - ANM.: Vægt henviser til landenes vægtning i det effektive kronekursindeks. Øvrige lande omfatter Spanien, Østrig, Irland, Canada og Portugal, som hver især indgår med en vægt på under 2,5 pct. Tal for Spanien, Østrig, Irland og Canada er i 2. kvartal 2007 fremskrevet med årsstigningstakten for 1. kvartal Tal for Tyskland og Holland er i 1. og 2. kvartal 2007 fremskrevet med årsstigningstakten for 4. kvartal Kina, Schweiz og Grækenland indgår ikke i beregningerne. De kvartalsvise tal revideres løbende i flere lande. KILDE: DA (International LønStatistik), OECD (Main Economic Indicators), Danmarks Nationalbank samt egne beregninger. 229

23 Tabel 6.23 Arbejdsomkostninger i fremstilling 2005 Arbejdsomk., kr. pr. time Direkte, pct. Indirekte, pct. Norge 235,0 80,0 20,0 Danmark 212,9 89,7 10,3 Tyskland 198,1 77,4 22,6 Finland 191,7 77,3 22,7 Holland 191,0 78,5 21,5 Sverige 172,5 71,9 28,1 UK 154,0 81,5 18,5 Frankrig 147,9 68,7 31,3 USA 142,0 77,5 22,5 Japan 130,6 83,0 17,0 ANM.: Direkte arbejdsomkostninger omfatter alle betalinger til lønmodtageren inkl. gene-, ferie-, sygdoms- og pensionsbetalinger. Indirekte arbejdsomkostninger omfatter øvrige omkostninger, men er ikke fuldt sammenlignelige med tabel KILDE: Bureau of Labour Statistics (International Comparisons of Hourly Compensation Costs ), Nationalbanken samt egne beregninger. 230

24 Tabel 6.24 Udviklingen i lovbundne arbejdsomkostninger År Væsentligste ændringer i lovbundne arbejdsomkostninger og bidrag til ændring i samlede arbejdsomkostninger, pct.point Kompensationen for præmien til arbejdsskadesforsikring falder 0, Kompensationen for præmien til arbejdsskadesforsikring bortfalder, 1,0 det direkte AER-bidrag genindføres 1992 AER-bidraget stiger 0, AER-bidraget stiger, arbejdsgiverbetaling også for 2. ledighedsdag, 0,3 ATP-kompensationen reduceres sidst i året (finansiering af ATP til syge og ledige dagpengemodtagere) 1994 Kompensationen for ATP lavere end sidste år som følge af nedsættelsen 0,1 i Præmierne til arbejdsulykkesforsikring forhøjes, AER-bidraget sættes 0,2 ned 1996 Præmien til arbejdsskadesforsikring forhøjes, ATP-kompensationen 0,1 forhøjes som led i tilbageføring af grønne afgifter 1997 Arbejdsmarkedsbidrag på 0,3 pct. indføres (0,19 pct. netto for tilbageføring 0,2 af grønne afgifter), ATP-kompensationen nedsættes (finan- siering af forhøjet ATP til dagpengemodtagere m.v.) 1998 Arbejdsmarkedsbidraget forhøjes til 0,6 pct. (0,33 netto for tilbageføring 0,3 af grønne afgifter), der indføres sygeskat, AER-bidraget forhøjes, præmien til arbejdsskadeforsikringen falder 1999 Sygeskatten afskaffes, AER-bidraget reduceres, tilbageføringen af -0,2 grønne afgifter øges, ATP-kompensationen øges, erhvervssygdomspræmien øges 2000 ATP-kompensationen nedsættes, tilbageføringen af grønne afgifter 0,1 øges, arbejdsmarkedsbidraget (netto) bortfalder, der indføres et nyt arbejdsgiverbidrag til Lønmodtagernes Garantifond, forsikringsordningen for mindre arbejdsgivere beskæres, G-dagebetalingerne øges, VEU-reform, AER-bidraget øges 2001 AER-bidraget øges, ny arbejdsmiljøafgift, ATP-kompensationen 0,3 nedsættes 2002 Øget bidrag til AES, LG, ATP for ledige, syge m.v. Nedsættelse af 0,1 AER-bidraget 2003 Bortfald af ATP-kompensationen og arbejdsmiljøafgiften, øget LGbidrag, 0,1 AMU finansiering, øgede arbejdsskadeforsikringer, lavere AES bidrag 2004 Øget bidrag til AES, ATP for ledige, syge m.v., arbejdsskadereform 0, Øget bidrag til AES, ATP for ledige, syge m.v., arbejdsskadereform 0, Øget bidrag til AES og AER. Lavere finansieringsbidrag til LG 0, Øget bidrag til AES og AER. Ændring af sygedagpengeregler, hvor arbejdsgiverperiode forlænges med en dag, og ændring af arbejdsskadesikringsregler. Lavere finansieringsbidrag til LG. 0,1 ANM.: Opgørelsen omfatter kun omkostninger, som falder direkte på anvendelsen af arbejdskraft. KILDE: DA. 231

25 Tabel 6.25 Arbejdsomkostninger på DA-området Arbejder, gennemsnit Funktionær, gennemsnit 2007 Kr. pr. år Pct. af løn for arbejdet tid Kr. pr. år Pct. af løn for arbejdet tid Fortjeneste , ,3 Løn for arbejdet tid , ,0 Ferie og SH-dage , ,4 Betalinger ved fravær , ,2 Arbejdsgivers pension , ,0 Arbejdsgivers ATP , ,6 Øvrige arbejdsomkostninger , ,5 Lovbestemte Arbejdsskadeforsikring , ,5 1. og 2. ledighedsdag 313 0,1 - - AER-bidrag , ,6 Finansieringsbidrag 605 0, ,2 Refusioner ved fravær , ,9 Aftalebestemte Uddannelsesfonde 435 0, ,1 Virksomhedens arbejdsomkostninger i alt , ,8 ANM.: Gennemsnittet for arbejdsskadeforsikring og udgifter til 1. og 2. ledighedsdag varierer betydeligt mellem brancher. Udgifter til overenskomstaftalte pensionsbidrag og uddannelsesfonde varierer også fra overenskomst til overenskomst. KILDE: DA. 232

26 Tabel 6.26 Helårsfortjeneste fordelt på arbejdsfunktioner på DA-området Kr. pr. år, 2006 Fuldtidsfortjeneste Faktisk fortjeneste Ledelsesarbejde på højt niveau Højt kvalifikationsniveau Mellemhøjt kvalifikationsniveau Kontorarbejde Salgs- og servicearbejde Arbejde i landbrug, gartneri m.v Håndværkspræget arbejde Proces- og maskinoperatørarbejde Andet arbejde I alt ANM.: Fuldtidsfortjenesten er beregnet ud fra lønmodtagernes timefortjeneste inkl. pension og under forudsætning af, at alle lønmodtagere arbejder 37 timer om ugen i hele 2006 (bortset fra ferie- og søgnehelligdage). Den faktiske fortjeneste tager højde for betalinger i forbindelse med deltidsarbejde, overarbejde, sygefravær m.v. Opgørelsen dækker voksne med mere end ti timers beskæftigelse pr. uge. KILDE: DA (StrukturStatistik). Tabel 6.27 Helårsfortjeneste fordelt på lønmodtagergrupper på DA-området Kr. pr. år, 2006 Fuldtidsfortjeneste Faktisk fortjeneste Almindelige lønmodtagere Ledere og medarbejdere med særligt ansvar Voksne i alt Funktionærer Arbejdere Elever og unge Elever Unge I alt ANM.: Kun personer med mere end ti timers beskæftigelse pr. uge er med i beregningerne. En funktionærlignende arbejder er en arbejder, for hvem der er aftalt, at dele af funktionærlovens vilkår finder anvendelse. KILDE: DA (StrukturStatistik). 233

27 Tabel 6.28 Løn, priser og skat Årlig ændring, pct Fortjeneste 3,7 4,4 4,2 3,8 3,1 2,8 3,2 - forbrugerpriser 2,9 2,4 2,4 2,1 1,2 1,8 1,9 Realløn 0,8 2,0 1,8 1,7 1,9 1,0 1,3 + skattesystemet 1 0,9 1,5 1,2 0,3 2,3 0,0 0,1 Realløn efter skat 1,7 3,5 3,0 2,0 4,2 1,0 1,4 - pension 2 1,3 2,2 1,2 2,0-0,1 0,7 1,6 Realløn efter skat, ekskl. pension 0,4 1,3 1,8 0,0 4,3 0,3-0,2 ANM.: 1: Beregnet som forskellen mellem den årlige ændring i årsløn efter skat og den årlige ændring i årsløn ekskl. pensionsbidrag for en gennemsnitlig ansat på DA-området. Den Særlige Pensionsopsparing i 1999 og 2000 er behandlet som skat og fra 2001 som pension. 2: Beregnet som forskellen mellem den årlige ændring i årsløn inkl. pension og den årlige ændring i årsløn ekskl. pension for en gennemsnitlig ansat på DA-området. KILDE: Danmarks Statistik, DA (KonjunkturStatistik og StrukturStatistik) samt egne beregninger. 234

28 Tabel 6.29 Indkomstudvikling Indkomsttype Lønindkomst inkl. pension kr. pr. år Højt kvalifikationsniveau Håndværkspræget arbejde Salgs- og servicearbejde Typisk mindsteløn Lønindkomst ekskl. pension Højt kvalifikationsniveau Håndværkspræget arbejde Salgs- og servicearbejde Typisk mindsteløn Disponibel lønindkomst Højt kvalifikationsniveau Håndværkspræget arbejde Salgs- og servicearbejde Typisk mindsteløn Lønindkomst ekskl. pension Årlig ændring, pct. Højt kvalifikationsniveau 3,1 3,7 2,3 2,5 3,5 0,3-0,1 Håndværkspræget arbejde 3,1 2,3 3,0 0,7 2,2 2,1 3,0 Salgs- og servicearbejde 2,1 1,1 3,1 3,4 3,4 1,1 1,7 Typisk mindsteløn 1,5 0,8 1,6 1,5 3,0 2,0 1,5 Disponibel lønindkomst Højt kvalifikationsniveau 3,8 4,8 3,5 2,8 5,8 0,9 0,7 Håndværkspræget arbejde 3,9 3,9 4,2 1,2 5,6 2,0 3,0 Salgs- og servicearbejde 3,1 2,8 4,1 3,4 4,9 1,2 1,8 Typisk mindsteløn 2,1 1,9 2,5 1,8 4,4 2,0 1,6 Real lønindkomst Højt kvalifikationsniveau 1,0 2,5 1,1 0,8 4,7-0,9-1,2 Håndværkspræget arbejde 1,1 1,6 1,8-0,9 4,5 0,3 1,2 Salgs- og servicearbejde 0,3 0,5 1,7 1,4 3,7-0,6-0,1 Typisk mindsteløn -0,7-0,4 0,2-0,3 3,3 0,3-0,3 ANM.: Standardberegningen tager udgangspunkt i niveauet fra DA s StrukturStatistik 2006, som tilbageskrives med stigningstakterne fra DA s KonjunkturStatistik. Helårsfortjeneste er baseret på 37 timers arbejdsuge i hele året (bortset fra ferie- og helligdage). Disponibel indkomst er lønindkomst ekskl. pensionsindbetaling og skat. Den Særlige Pensionsopsparing er i 1999 og 2000 behandlet som skat og fra 2001 som pension. KILDE: Danmarks Statistik og DA. 235

29 Tabel 6.30 Dækningsgrad ved ledighed Pct Bruttodækningsgrad, inkl. pension Højt kvalifikationsniveau 34,4 33,8 33,3 32,9 33,0 32,7 32,7 Håndværkspræget arbejde 54,4 53,7 52,9 53,0 53,1 52,4 51,4 Salgs- og servicearbejde 70,9 70,9 69,9 69,0 68,5 67,9 67,0 Typisk mindsteløn 79,9 79,4 78,8 77,9 77,4 76,0 75,4 Bruttodækningsgrad, ekskl. pension Højt kvalifikationsniveau 38,1 37,5 37,7 37,9 38,1 38,8 39,6 Håndværkspræget arbejde 58,0 57,9 57,7 59,2 60,2 60,2 59,5 Salgs- og servicearbejde 74,9 75,7 75,5 75,3 75,7 76,4 76,6 Typisk mindsteløn 86,6 87,9 88,4 89,1 88,6 88,8 89,5 Nettodækningsgrad Højt kvalifikationsniveau 49,9 48,9 49,2 49,4 48,5 49,0 49,6 Håndværkspræget arbejde 68,0 67,2 67,2 68,6 67,4 67,4 66,8 Salgs- og servicearbejde 84,1 83,9 84,0 83,8 83,0 83,7 83,9 Typisk mindsteløn 93,7 94,1 94,6 95,3 94,4 93,5 93,9 ANM.: Bruttodækningsgraden er beregnet som dækningsgraden ekskl. ATP for en forsikret ledig i procent af lønindkomsten ekskl. pension for en beskæftiget. Nettodækningsgraden er beregnet som den disponible indkomst for en forsikret ledig i procent af den disponible indkomst for en fuldtidsbeskæftiget. Se anm. til tabel KILDE: DA. 236

30 6.4 Arbejdsstyrke, beskæftigelse og ledighed Siden begyndelsen af 2004 er beskæftigelsen steget markant, og den er nu højere end nogensinde før. I alt er beskæftigelsen på tre år øget med personer svarende til en stigning på 3 pct. og alene fra 2005 til 2006 kom personer flere i beskæftigelse. Denne stigning kan udelukkende henføres til en stigning i den private sektor, jf. tabel På DA-området er beskæftigelsen steget med 13 pct., hvilket er en næsten dobbelt så stor stigning som i hele den private sektor, jf. figur 6.5. DA-beskæftigede omfatter 49 pct. af de beskæftigede i den private sektor. Figur 6.5 Stor stigning i DA-beskæftigelsen 120 Indeks 1. kvt = DA Hele private sektor ANM.: Indeks er lavet på baggrund af fire kvartalers glidende gennemsnit. Der er anvendt ATP-tal, som kan afvige fra Nationalregnskabstallene. Tal for 2. kvartal 2007 er foreløbige. KILDE: Særkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Beskæftigelsen på DA-området er påvirket af udviklingen i antallet af medlemsvirksomheder. Eksempelvis har indmeldelsen af Post Danmark på DA-området pr. 1. oktober 2004 bidraget positivt til væksten i DA-beskæftigelsen i dette kvartal. 237

31 Antallet af ledige har ikke været lavere i over 30 år og udgør ledige i september 2007, jf. figur 6.6. Figur 6.6 Den gennemsnitlige ledighed personer, sæsonkorrigeret ANM.: Til og med 1987 er der anvendt årstal. Fra 1988 er der anvendt sæsonkorrigerede månedstal. KILDE: Danmarks Statistik. 238

32 Tabel 6.31 Arbejdsstyrke, beskæftigelse og ledighed personer Arbejdsstyrke Offentlig beskæftigelse Privat beskæftigelse Samlet beskæftigelse Ledige ANM.: Arbejdsstyrken er beregnet som beskæftigelse plus ledighed og adskiller sig dermed fra den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS). KILDE: Danmarks Statistik (Nationalregnskabet) og egne beregninger. 239

33 Tabel 6.32 Privat beskæftigelse fordelt på brancher personer Landbrug m.v. Fremstilling Bygge og anlæg Service Øvrige I alt ANM.: Service omfatter handel, hotel, transport, finansiering m.v. Opgørelsen er ikke for fuldtidspersoner og kan derfor ikke sammenlignes med tabellerne i afsnit 6.1. KILDE: Danmarks Statistik (Nationalregnskabet) og egne beregninger. 240

34 Tabel 6.33 Erhvervsfrekvens Pct Befolkningen i alt 78,7 78,5 78,8 78,8 77,8 77,6 77,2 77, år 69,9 69,2 68,6 67,5 65,2 63,6 62,8 63, år 87,5 87,3 87,4 87,2 86,0 86,0 85,9 86, år 79,0 79,7 81,1 81,9 81,9 82,5 82,5 82, år 32,4 32,0 33,6 35,2 37,0 37,8 39,1 40, år 15,4 15,3 15,2 15,3 15,8 15,1 15,7 17,1 Indvandrere Ikke-vestlige lande 51,3 50,1 50,7 50,4 50,1 52,2 54,4 56,0 Vestlige lande 61,8 62,0 63,1 63,3 62,7 62,5 65,0 65,3 Efterkommere Ikke-vestlige lande 58,3 59,9 61,0 60,4 57,9 56,3 58,4 60,0 Vestlige lande 75,4 76,5 76,9 76,2 74,0 73,8 73,3 73,8 ANM.: Opgørelsesmetoden blev ændret i Erhvervsfrekvensen er herefter 0,3 pct. point lavere, end hvis den gamle opgørelsesmetode var videreført. Forskellen er størst for kvinderne, idet erhvervsfrekvensen for årige kvinder er 0,6 pct. lavere efter den nye opgørelsesmetode. For mændene er erhvervsfrekvensen kun 0,2 pct. point lavere. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS). 241

35 Tabel 6.34 Personaleomsætning på DA-området Arbejdere Funktionærer I alt Pct., 2006 Tilgang Afgang Tilgang Afgang Tilgang Afgang Fremstilling 26,2 21,4 16,6 14,2 23,0 19,1 Nærings- og nydelsesmiddel 25,3 23,0 16,3 18,0 23,3 21,9 Tekstil og beklædning 25,8 21,4 17,5 18,9 22,2 20,3 Træ og papir 32,8 22,5 19,1 17,0 29,7 21,2 Grafisk 28,0 23,8 24,4 17,0 25,7 19,5 Kemisk, gummi og plast 21,9 21,4 13,8 12,0 18,1 17,0 Sten, ler og glas 33,6 24,5 18,8 13,3 29,9 21,8 Jern og metal 28,9 24,8 15,6 15,2 25,7 22,5 Maskine og elektronik 26,1 18,8 16,0 13,0 22,2 16,5 Transportmiddel 16,9 13,3 8,7 10,7 15,1 12,7 Anden fremstilling 22,9 21,8 18,8 13,2 21,3 18,4 Bygge og anlæg 35,8 31,8 18,8 14,1 33,2 29,1 Service 38,1 36,6 25,2 22,0 31,5 29,1 Engroshandel 31,5 27,0 19,6 18,3 23,0 20,8 Detailhandel 41,9 38,3 39,2 32,3 39,6 33,3 Hotel og restauration 48,9 44,9 17,8 22,8 44,7 41,9 Transport 31,5 26,2 13,4 14,0 24,0 21,1 Forretningsservice 46,4 52,3 20,5 16,6 37,3 39,8 DA 32,5 29,2 22,2 19,2 28,3 25,1 ANM.: Personaleomsætning belyser tilgang og afgang inden for et kalenderår blandt voksne lønmodtagere på DA-området, dvs. elever og unge indgår ikke. Alle til- og fratrædelsesprocenter beregnes ud fra antallet af tiltrådte, fratrådte og stabile medarbejdere inden for den enkelte virksomhed. En tiltrådt medarbejder defineres som en person, der ikke var på en given virksomhed i 2005, men var der i en kortere eller længere periode i 2006, og omvendt for en fratrådt. En stabil ansat var der i begge år. Ansatte på virksomheder, der startede/lukkede i 2006, indgår ikke. KILDE: DA (PersonaleomsætningsStatistik). 242

36 Tabel 6.35 Arbejdsstyrkefremskrivning personer Arbejdsstyrken i alt år år år år Over 64 år Indvandrere Mindre udviklede lande Mere udviklede lande Øvrig arbejdsstyrke Uden for arbejdsstyrken Under 17 år år Over 64 år Forsørgerbrøk 0,97 1,04 1,07 1,09 1,12 ANM.: Arbejdsstyrkefremskrivningen afspejler effekten af aldring, vandringer, fertilitet og dødelighed i DREAM's befolkningsfremskrivning sammenholdt med erhvervsfrekvenserne, som de antages at udvikle sig, når velfærdsreformen træder i kraft fra Opdelingen på mere og mindre udviklede lande bygger på FN's afgrænsning. Forsørgerbrøken er defineret som antal personer uden for arbejdsstyrken i forhold til antal personer i arbejdsstyrken. KILDE: DREAM-gruppens fremskrivning af befolkning og arbejdsstyrke (2006). 243

37 Tabel 6.36 Erhvervsdeltagelse i udvalgte lande Pct., 2006 Erhvervsfrekvens Beskæftigelsesfrekvens Ledighedsprocent Alle Unge Ældre Alle Unge Ældre Alle Unge Ældre Sverige 80,2 56,0 73,0 74,5 44,0 69,8 7,1 21,3 4,4 Danmark 80,1 69,0 63,2 76,9 63,7 60,9 4,0 7,6 3,7 Norge 78,2 58,1 68,2 75,5 53,1 67,4 3,5 8,6 1,1 UK 76,7 66,6 59,1 72,5 57,3 57,4 5,4 13,9 2,9 Holland 75,7 69,2 49,1 72,4 63,9 46,9 4,4 7,6 4,4 USA 75,5 60,6 63,7 72,0 54,2 61,8 4,7 10,5 3,0 Tyskland 75,0 50,7 55,3 67,2 43,9 48,5 10,4 13,5 12,3 Finland 74,7 50,1 58,4 68,9 40,6 54,5 7,8 18,8 6,7 Japan 73,1 45,0 67,3 70,0 41,4 64,7 4,3 8,0 3,9 Frankrig 69,1 33,2 43,6 62,3 25,3 40,5 9,8 23,9 7,2 OECD 70,5 49,5 55,4 66,1 43,3 53,0 6,3 12,5 4,4 ANM.: Unge omfatter årige personer, dog er tallene for Norge, Sverige, UK og USA for årige. Ældre omfatter årige. Opgørelsesmetoden er en anden end for de nationale danske ledighedstal og erhvervsfrekvenser. KILDE: OECD (Employment Outlook, 2007). 244

38 Tabel 6.37 Ledige fordelt på A-kasser og regioner Ledige i pct. af arbejdsstyrken Forsikrede i alt 5,9 5,7 5,7 6,8 7,0 6,3 4,9 Akademikerne 5,0 4,7 5,3 6,4 6,7 5,9 4,9 HK 6,2 6,2 6,4 7,7 7,7 7,0 5,5 Bygge (TIB, Byg m.v.) 5,2 5,3 5,7 7,3 6,8 4,9 2,8 Metal 5,4 4,6 5,0 6,5 6,5 5,3 3,3 3F 9,5 9,4 9,3 11,1 11,1 10,2 8,2 Øvrige 5,0 4,8 4,6 5,5 5,8 5,3 4,2 Ikke-forsikrede i alt 3,6 3,4 3,4 4,0 4,4 3,9 3,2 Hele landet 5,4 5,2 5,2 6,2 6,4 5,7 4,5 Hovedstaden 4,8 4,5 4,7 5,6 5,9 5,3 4,5 Sjælland 5,4 5,1 5,0 6,0 6,0 5,4 4,2 Syddanmark 5,6 5,4 5,3 6,5 6,5 5,7 4,2 Midtjylland 5,4 5,2 5,2 6,1 6,3 5,5 4,1 Nordjylland 6,8 6,7 6,4 7,5 8,2 7,6 6,3 ANM.: Ikke-forsikrede ledige i pct. af arbejdsstyrken er beregnet som antal ikke-forsikrede ledige ifølge CRAM sat i forhold til ikke-forsikrede i den samlede arbejdsstyrke. Ikke-forsikrede i den samlede arbejdsstyrke er beregnet som totalen i den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik fratrukket forsikrede ifølge CRAM. KILDE: Danmarks Statistik og egne beregninger. 245

39 Tabel 6.38 Ledige fordelt efter alder Pct. af arbejdsstyrken I alt 5,4 5,2 5,2 6,2 6,4 5,7 4, år 3,1 3,0 3,1 3,8 3,9 3,3 2, år 5,6 5,2 5,3 6,4 6,6 5,9 4, år 6,1 5,9 5,7 6,6 6,8 6,3 5, år 8,0 8,5 7,9 8,2 8,4 7,7 6, personer I alt 149,8 144,5 144,1 170,0 175,9 157,1 124, år 12,7 11,8 11,9 14,0 14,0 11,6 9, år 94,7 89,0 89,3 106,4 110,2 97,1 76, år 35,9 36,0 35,3 41,1 42,2 38,8 30, år 6,7 7,6 7,6 8,6 9,4 9,6 8,5 KILDE: Danmarks Statistik. 246

40 Tabel 6.39 Offentligt forsørgede i og uden for arbejdsstyrken årige, personer Erhvervsdygtige i arbejdsstyrken Løntilskud Jobtræning Puljejob/Servicejob Voksenlærling Ledige Erhvervsdygtige uden for arb.styrken Aktivering uden løn Støttet uddannelse Orlov Barselorlov Børnepasningsorlov Tidlig tilbagetrækning Efterløn Delpension Overgangsydelse Folkepension, årige Ikke fuldt erhvervsdygtige Sygedagpenge Ikke-AF tilmeldte kont.hj.modtagere Førtidspension (inkl. skånejob) Introduktionsydelse Fleksjob, ledighedsydelse og fleksydelse Revalidering Offentligt forsørgede i alt Andel af befolkningen, pct Befolkningen (16-66 år) ANM.: Folkepensionsalderen blev 1. juli 2004 nedsat fra 67 til 65 år. Faldet i antal personer på efterløn og førtidspension fra 2004 til 2006 modsvares således af folkepensionen. Der er personer i beskæftigelse under folkepension, førtidspension og efterløn. Støttet uddannelse er eksklusiv personer på SU. KILDE: Danmarks Statistik. 247

41 Tabel 6.40 Udgifter til offentlig forsørgelse årige, mia. kr , skøn Erhvervsdygtige i arbejdsstyrken 21,7 18,7 Støttet beskæftigelse 2,5 1,8 Jobtræning 2,4 1,7 Voksenlærling 0,1 0,1 Arbejdsløshedsdagpenge 19,2 16,9 Erhvervsdygtige uden for arbejdsstyrken 38,9 38,0 Aktivering uden løn og støttet uddannelse 7,5 6,2 Barselsorlov 8,6 8,8 Børnepasningsorlov 0,3 0,3 Tidlig tilbagetrækning 22,6 22,8 Efterløn 22,4 22,8 Delpension 0,0 0,0 Overgangsydelse 0,1 0,0 Ikke fuldt erhvervsdygtige 57,9 56,2 Sygedagpenge 11,4 10,3 Kontanthjælp 8,5 6,9 Førtidspension 25,8 24,9 Skånejob 0,0 0,2 Fleksjob, ledighedsydelse og fleksydelse 8,2 9,7 Revalidering 3,9 4,2 Udgifter til forsørgelse i alt 118,5 112,9 ANM.: Kontanthjælp indeholder også udgifter til ikke-forsikrede ledige, som er erhvervsdygtige og ikke kan skilles ud. KILDE: Forslag til Finanslov 2007, 15, 17 og 27 samt Danmarks Statistik. 248

42 6.5 Fravær fra arbejdsmarkedet Fraværet på DA-området som følge af sygdom, barsel, arbejdsulykker m.v. udgjorde 5,8 pct. af det samlede antal mulige arbejdsdage i Heraf udgjorde sygefraværet 4,4 pct. point. Sygefraværet steg for andet år i træk med 0,3 pct. point i 2006 i forhold til Det skyldes hovedsageligt en stigning for kvindelige funktionærer. Fraværet er betydeligt højere for arbejdere end for funktionærer. Og både blandt arbejdere og funktionærer er fraværet lavere for mænd end for kvinder, jf. figur 6.7. Figur 6.7 Sygefravær på DA-området 8 6 Sygefravær i pct. af mulige arbejdsdage Kvindelige arbejdere Mandlige arbejdere I alt Kvindelige funktionærer 4 2 Mandlige funktionærer ANM.: Fraværet er målt som antal registrerede fraværstimer i pct. af antal mulige arbejdstimer. KILDE: DA (FraværsStatistik). Personer ansat med proces- og maskinoperatorarbejde, håndværkspræget arbejde, samt kontorarbejde har typisk det højeste fravær, mens personer med ledelsesarbejde på højt niveau har mindst fravær, jf. tabel

43 I 2006 blev knap arbejdsulykker anmeldt til Arbejdstilsynet. Det svarer til 18 anmeldte ulykker pr beskæftigede. Det gennemsnitlige antal tabte arbejdsdage på DA-området var knap 13 dage pr. ulykke i Syv ud af ti arbejdsulykker medfører et fravær på op til ti dage, hvoraf halvdelen har et fravær på en, to eller tre dage, jf. figur 6.8. Figur 6.8 Fravær ved arbejdsulykker på DA-området 16 Arbejdsulykker fordelt på varighed af fravær, pct, Dage 0 KILDE: DA (Arbejdsulykker 2006). 250

44 Tabel 6.41 Fravær på DA-området Fraværsprocent Fravær i alt 5,5 5,2 5,0 5,5 5,8 Arbejdere 6,4 6,2 6,0 6,7 6,8 Mænd 5,4 5,1 5,1 5,6 6,2 Kvinder 8,9 9,1 8,0 9,4 8,1 Funktionærer 4,2 3,8 3,7 3,9 4,3 Mænd 2,6 2,6 2,2 2,3 2,7 Kvinder 6,6 5,6 5,8 6,2 6,6 Fordeling af fraværet på årsag Sygefravær 3,9 3,7 3,5 4,0 4,4 Børns sygdom 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 Arbejdsulykker 0,2 0,2 0,1 0,1 0,2 Barsel 0,8 0,7 0,8 0,9 0,7 Andet 0,5 0,5 0,4 0,3 0,4 ANM.: Fraværsprocenten er beregnet som antal registrerede fraværstimer i pct. af mulige arbejdstimer. KILDE: DA (FraværsStatistik). 251

45 Tabel 6.42 Fordeling af fravær på DA-området Fraværsprocent, 2006 Sygdom I alt Mænd Kvinder Mænd Kvinder Branche Fremstilling 4,3 5,4 5,4 8,3 Bygge og anlæg 3,9 3,3 4,5 4,4 Service 3,8 5,0 4,7 7,1 Hovedarbejdsfunktion Ledelsesarbejde på højt niveau 1,1 2,8 1,5 5,8 Højt kvalifikationsniveau 1,5 2,9 2,2 6,8 Mellemhøjt kvalifikationsniveau 2,1 3,1 2,8 6,0 Kontorarbejde 6,5 5,8 7,7 8,5 Salgs- og servicearbejde 2,8 4,1 3,4 5,5 Håndværkspræget arbejde 4,0 6,0 5,0 8,6 Proces- og maskinoperatør 5,6 7,8 6,8 10,6 Andet arbejde 4,9 6,3 5,9 8,1 Region Hovedstaden 4,1 5,4 5,0 7,7 Sjælland 3,7 4,8 4,5 6,6 Syddanmark 4,0 5,0 4,9 7,0 Midtjylland 3,9 4,8 4,9 7,4 Nordjylland 3,9 5,3 4,8 7,8 ANM.: Fra 2006 bliver ansatte hos Post Danmark regnet med som kontorarbejdere, hvilket påvirker fraværet i opadgående retning for denne arbejdsfunktion. Se desuden anm. til tabel KILDE: DA (FraværsStatistik). 252

46 Tabel 6.43 Fraværets struktur på DA-området 2006 Arbejdere Funktionærer I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Procent Andel med fravær 66,8 71,0 67,9 50,2 61,9 55,5 61,9 Fordeling af sygefraværsdage 1 dag 8,1 7,2 7,8 15,2 13,6 14,4 9, dage 50,9 38,7 47,3 52,3 40,5 46,3 46,9 Over 10 dage 40,9 53,8 44,8 32,5 45,5 39,1 43,0 Dage Fravær pr. beskæftiget 13,9 18,2 15,2 6,1 14,8 9,7 12,9 Egen sygdom 11,4 13,7 12,1 4,7 9,0 6,5 9,8 Børns sygdom 0,3 0,4 0,3 0,2 0,5 0,4 0,3 Arbejdsulykker 0,6 0,5 0,6 0,1 0,1 0,1 0,4 Barsel 0,4 2,7 1,1 0,6 4,8 2,3 1,6 Andet 1,2 0,9 1,1 0,5 0,5 0,5 0,8 Sygefravær pr. beskæftiget 11,4 13,7 12,1 4,7 9,0 6,5 9,8 Under 19 år 7,7 7,4 7,6 4,9 7,8 6,4 7, år 12,8 13,7 13,1 5,2 9,6 7,3 10, år 12,1 17,1 13,5 4,3 9,0 6,3 10, år 11,1 14,7 12,2 4,2 8,7 5,9 9,5 Over 50 år 10,4 13,4 11,1 5,3 9,0 6,6 9,2 KILDE: DA (FraværsStatistik). 253

47 Tabel 6.44 Sygefravær i sektorer Pct., 2006 Mænd Kvinder I alt DA 4,0 5,1 4,4 Arbejdere 5,1 6,1 5,4 Funktionærer 2,1 4,0 2,9 FA 1,9 3,6 2,8 Staten 3,2 4,8 3,9 ANM.: Tal for staten er inkl. arbejdsskader. Se endvidere anm. til tabel KILDE: Personalestyrelsen, Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) og DA. Tabel 6.45 Arbejdsulykker og erhvervssygdomme Antal sager Arbejdsulykker, anmeldt til Arbejdstilsynet Arbejdsskadestyrelsen Arbejdsulykker, anerkendte I alt Heraf med erstatning Erhvervssygdomme, anmeldt til Arbejdstilsynet Arbejdsskadestyrelsen Erhvervssygdomme, anerkendte I alt Heraf med erstatning ANM.: Ulykker, som anmeldes til Arbejdstilsynet, er opgjort for registreringsåret, dvs. det år, de er anmeldt. Arbejdsbetingede lidelser, der er anmeldt i 2006, opgøres i forbindelse med offentliggørelsen af Arbejdstilsynets årsopgørelse Til Arbejdstilsynet anmeldes alle ulykker, der fører til mindst en dags sygefravær ud over skadesdagen. Til Arbejdsskadestyrelsen anmeldes kun ulykker, hvortil der søges erstatning, og ulykkerne opgøres for året, hvor sagen oprettes. Ulykkesbegrebet er blevet udvidet i 2004, bl.a. til også at omfatte pludselige løfteskader, og derfor kan tallene ikke sammenlignes over tid. Alle erhvervssygdomme og anerkendelser er opgjort for anmeldelsesår og afgørelsesår. KILDE: Arbejdstilsynet (Årsopgørelse 2006 og Arbejdsbetingede Lidelser ) og Arbejdsskadestyrelsen (Arbejdsskadestatistikken 2006). 254

48 Tabel 6.46 Anmeldte arbejdsulykker og ulykkesfrekvens Antal anmeldte arbejdsulykker Landbrug m.v Fremstilling m.v Bygge og anlæg Handel m.v Transport m.v Off. og pers. tjenester m.v Social og sundhed Uoplyst Anmeldte arbejdsulykker pr beskæftigede Ulykkesfrekvens Landbrug m.v Fremstilling m.v Bygge og anlæg Handel m.v Transport m.v Off. og pers. tjenester m.v Social og sundhed ANM.: Off. og pers. tjenester m.v. er inkl. finansiel virksomhed. Ulykkerne er opgjort for registreringsår, dvs. det år, de er anmeldt. KILDE: Arbejdstilsynet (Årsopgørelse 2006) og egne beregninger. 255

49 Tabel 6.47 Arbejdsulykker på DA-området Antal fraværsdage pr. ulykke Fremstilling Bygge og anlæg Handel, transport og service I alt ,5 12,2 15,8 10, ,3 11,7 13,5 10, ,7 10,9 17,3 10, ,2 10,0 13,5 10, ,7 11,9 14,5 10, ,6 11,4 17,3 12, ,7 11,7 16,5 12, ,8 11,8 14,2 11, ,5 11,9 14,3 11, ,5 9,8 19,6 11, ,5 12,9 15,5 13,0 ANM.: Antal fraværsdage er opgjort som gennemsnit pr. ulykke. KILDE: DA (ArbejdsUlykker). 256