6.1 Organisationerne på arbejdsmarkedet Aftaler på DA/LO-området Løn og indkomst 242

Transkript

1 6. Tal og diagrammer 6.1 Organisationerne på arbejdsmarkedet Aftaler på DA/LO-området Løn og indkomst Arbejdsstyrke, beskæftigelse og ledighed Fravær fra arbejdsmarkedet Uddannelse 274

2 6.1 Organisationerne på arbejdsmarkedet Det danske arbejdsmarked er præget af en høj organisationsgrad. På arbejdsgiversiden er den enkelte virksomhed som hovedregel organiseret i en brancheorganisation, der også er tilsluttet en hovedorganisation. På det private arbejdsmarked er Dansk Arbejdsgiverforening (DA) den største hovedorganisation og repræsenterer virksomheder med 52 pct. af den private beskæftigelse eller 33 pct. af den samlede beskæftigelse, jf. figur 6.1. Figur 6.1 Arbejdsgiverorganiseringen Andel lønmodtagere, 2008 Andre/uorganiserede 26 pct. DA, 33 pct. FA, 3 pct. SALA, 2 pct. Offentlig sektor m.v., 36 pct. Beskæftigelsen på virksomheder inden for arbejdsgiverorganisationer i pct. af den samlede private og offentlige beskæftigelse. DA, Danmarks Statistik (ATP-beskæftigelsen), Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) og Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger (SALA) samt egne beregninger. DA s virke som hovedorganisation for private arbejdsgiverorganisationer startede i Dengang havde DA fem medlemmer, som repræsenterede 461 virksomheder et antal, der er steget væsentligt siden. Antallet af medlemsorganisationer voksede frem til midten af 1950 erne. Herefter fulgte en periode, 225

3 hvor organisationerne indbyrdes slog sig sammen og blev større. Seneste sammenlægning skete i foråret 2008 mellem Dansk Industri og HTS under et samlet DI. I dag repræsenterer DA i alt 13 organisationer, som varetager interesserne for knap virksomheder, jf. figur 6.2. Figur 6.2 DA s medlemsudvikling Antal Virksomheder (højre akse) Organisationer DA. På lønmodtagersiden er 2,1 mio. personer medlemmer af en fagforening. Den enkelte lønmodtager er organiseret i fagforbund. De fleste fagforbund er medlem af en hovedorganisation, hvor Landsorganisationen i Danmark (LO) er den største og repræsenterer ca. 60 pct. af alle organiserede lønmodtagere. Hovedparten af alle lønmodtagere er omfattet af en overenskomst. 226

4 Tabel 6.1 Lønmodtagere efter arbejdsgiverorganisering 2007 Med overenskomst Uden overenskomst I alt Andel med overenskomst fuldtidsbeskæftigede Pct. Privat sektor DA FA SALA Andre/ uorganiserede Offentlig sektor m.v I alt Andre/uorg. er residualt bestemt. Offentlig sektor m.v. er inkl. offentlige selskaber. FA er Finanssektorens Arbejdsgiverforening, og SALA er Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger. Specialkørsel fra Danmarks Statistik (ATP-beskæftigelsen), DA, SALA, FA samt egne beregninger. Tabel 6.2 Hovedorganisationer på lønmodtagersiden Medlemmer pr. 1. januar personer Pct. LO FTF AC Ledernes Hovedorganisation Øvrige organisationer Medlemmer i alt Arbejdsstyrken i alt (16-64 år) Medlemmer i alt omfatter også personer uden for arbejdsstyrken i alderen år. LO er Landsorganisationen i Danmark, FTF er Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, og AC er Akademikernes Centralorganisation. Øvrige omfatter forbund uden for fællesorganisationerne. Arbejdsstyrken er opgjort november året før. Danmarks Statistik (Statistisk Årbog 1995, 2000, 2005 og 2009, RAS1 og RASU11). 227

5 Tabel 6.3 Arbejdsgiverorganisationer på DA-området 2009 Antal virksomheder Antal Arbejdssteder Andel af lønsum, pct. DI (DIOI og DIOII) ,3 Dansk Erhverv ,7 Dansk Byggeri ,2 TEKNIQ ,7 Danske Mediers Arbejdsgiverforening ,5 Grafisk Arbejdsgiverforening ,3 Sammenslutningen af mindre Arbejdsgiverforeninger i Danmark ,1 Asfalt Industrien og Benzin- og Oliebranchen ,0 Dansk Mode & Textil ,9 Danske Malermestre ,9 Rederiforeningerne ,4 Foreningen af danske virksomheder i Grønland ,1 I alt ,0 Antal virksomheder/arbejdssteder er opgjort august Andel af lønsum er opgjort i 2. kvartal Virksomheder/arbejdssteder kan optræde under flere forskellige arbejdsgiverorganisationer. I alt overvurderer derfor det faktiske antal af virksomheder og arbejdssteder. DA. 228

6 Tabel 6.4 Arbejdsstedernes størrelse i privat sektor Antal ansatte på arbejdsstedet I alt Antal arbejdssteder DA Landbrug Fremstilling Bygge og anlæg Service Privat sektor DA s andel af privat sektor, pct. 11,2 20,3 31,5 43,7 53,4 69,0 14,8 Differencen mellem I alt og de enkelte kategorier vandret og lodret skyldes gruppen uoplyst. Arbejdsstedernes størrelse er opgjort august Landbrug omfatter fiskeri, skovbrug, gartneri og jagt. Danmarks Statistik (Generel Erhvervsstatistik) og DA. 229

7 Tabel 6.5 Beskæftigelsesstruktur Antal ansatte på arbejdsstedet I alt Beskæftigede, personer DA 64,4 61,1 108,2 93,8 88,8 432,4 848,7 - Fremstilling 6,4 10,6 27,3 32,8 39,2 161,1 277,3 - Bygge og anlæg 24,3 22,1 29,8 16,7 9,1 26,0 128,0 - Service 33,7 28,4 51,1 44,3 40,6 245,3 443,4 Fuldtidsbeskæftigede, personer DA 58,3 55,8 98,5 85,3 80,7 392,2 770,8 - Fremstilling 6,0 10,0 25,8 30,9 37,0 152,1 261,8 - Bygge og anlæg 23,5 21,5 28,9 16,2 8,8 25,3 124,2 - Service 28,8 24,3 43,8 38,2 34,9 214,8 384,8 Privat sektor 271,8 145,2 198,9 145,8 129,7 582, ,8 - Fremstilling 48,0 28,0 48,2 46,9 48,5 189,0 408,5 - Bygge og anlæg 46,8 29,5 34,9 18,0 9,9 26,1 165,1 - Service 177,0 87,7 115,9 81,0 71,2 367,4 900,1 DA-andel af fuldtidsbeskæftigede i den private sektor, pct. DA 21,5 38,4 49,5 58,5 62,3 67,3 52,3 - Fremstilling 12,5 35,7 53,5 66,0 76,3 80,5 64,1 - Bygge og anlæg 50,2 72,8 82,9 90,3 88,9 97,0 75,2 - Service 16,3 27,7 37,8 47,2 49,0 58,5 42,8 Fuldtidsbeskæftigelsen blandt lønmodtagere (ATP) er regnet om til antal beskæftigede vha. deltidsfrekvenser (AKU). Deltidsfrekvenserne er de samme som i Arbejdsmarkedsrapport Antallet af fuldtidsbeskæftigede kan derfor ikke sammenlignes med tabel 6.1. Specialkørsel fra Danmarks Statistik (ATP-beskæftigelsen og AKU), DA samt egne beregninger. 230

8 6.2 Aftaler på DA/LO-området På DA/LO-området forhandles og indgås branchevise overenskomster mellem brancheorganisationer på DA-området og fagforbund eller karteller inden for LO. Overenskomsterne regulerer rammerne for ansattes løn- og arbejdsforhold. På DA-området blev der i 2007 indgået 3-årige overenskomster med udløb i Tilsvarende blev der i 2008 indgået overenskomster på de offentlige aftaleområder, i den finansielle sektor samt på SALAområdet. Overenskomsterne for de offentlige aftaleområder udløber i 2011, mens aftalerne for den finansielle sektor og på SALA-området udløber i Fornyelsen af overenskomsterne på DA/LO-området i 2007 førte blandt andet til etablering af kompetenceudviklingsfonde med midler til selvvalgt uddannelsesaktivitet. Ved udløbet af overenskomstperioden i 2010 vil arbejdsgivernes årlige bidrag til lønmodtagernes kompetenceudviklingsfonde udgøre mindst 400 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget, og for 89 pct. af beskæftigelsen på DA/LO-området vil bidraget være 520 kr. pr. ansat, jf. tabel

9 Tabel 6.6 Bidrag til kompetenceudviklingsfonde Årligt bidrag til kompetenceudviklingsfonde (feb. 2010) Andel af ansatte, pct. 400 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget kr. pr. fuldtidsbeskæftiget kr. pr. medarbejder 89 Baseret på overenskomster for knap 90 pct. af beskæftigede på DA/LO-området. DA. Med fornyelsen af overenskomsterne er pensionsbidraget ligeledes forhøjet, barselorlovsperioden er udvidet med 3 uger øremærket til fædre, og der er introduceret et ekstra pensionsbidrag i forbindelse med barsel. Overenskomstsystemet udgør en del af et samlet aftalesystem, hvor hovedorganisationerne DA og LO indgår rammeaftaler for de branchevise overenskomster. Hovedaftalen er den grundlæggende blandt disse aftaler. Det er centralt i hovedaftalen, at parterne har fredspligt. Det betyder, at mens en overenskomst løber, er begge parter forpligtede til ikke at iværksætte konflikt i form af strejke eller lockout. Hvis der opstår en strejke, mens en overenskomst løber, er den som udgangspunkt overenskomststridig. I forbindelse med overenskomstudløb har lønmodtagere derimod som udgangspunkt fri adgang til at iværksætte konflikt med henblik på at opnå en ny overenskomst. 232

10 Antallet af overenskomststridige strejker svinger meget fra år til år. I de seneste fem år har de ligget på et lavere niveau end i slutningen af 1980 erne og i midten af 1990 erne. I 2008 var der knap 300 strejker på DA-området, hvilket er det laveste antal i den målte periode, jf. figur 6.3. Figur 6.3 Overenskomststridige strejker Antal strejker Kun overenskomststridige strejker er inkluderet (DA-området). DA (KonfliktStatistik). Tabel 6.7 Fravigelse af OK-arbejdstidsregler Andel af ansatte på DA/LO-området, pct. Adgang til at fravige overenskomstens arbejdstidsregler Fri adgang Forudsætter organisationernes godkendelse Ingen hjemmel I alt Baseret på overenskomster for knap 90 pct. af de beskæftigede på DA/LO-området. DA. 233

11 Tabel 6.8 Lønsystemer på DA/LO-området Andel af ansatte, pct Normalløn Mindstebetaling/ minimalløn Uden Lønsats I alt Normallønsystemet er karakteriseret ved, at overenskomsten indeholder faste lønsatser, der anvendes i hele overenskomstperioden. Der er i de fleste normallønsoverenskomster adgang til at aftale præstationsafhængige lønsystemer. Minimalløns- eller mindstebetalingssystemet opererer med en minimalløns- eller mindstebetalingssats, som den enkeltes løn ikke må ligge under, men hvor den enkeltes løn afhænger af bedømmelsen af indsatsen på virksomheden. Baseret på overenskomster for knap 90 pct. af de beskæftigede på DA/LOområdet. DA. Tabel 6.9 Pensionsbidrag på DA/LO-området Timelønnede Funktionærer ,90 0, ,60 1, ,80 3, ,15 4, ,80 5, ,00 8, ,80 9, ,00 11,40 Pensionssatserne for timelønnede dækker overenskomstaftalerne mellem DI-COI, DI-TIB, DI-HK/3F (emballage) samt DI-3F (isolering), mens pensionssatserne blandt funktionærer er med udgangspunkt i overenskomsten mellem DE-HK (butik). DA. 234

12 Tabel 6.10 Sygeløn for arbejdere på DA/LO-området Varighed, ultimo overenskomstperioden (feb. 2010) Andel af arbejdere, pct. 4 uger uger 16 9 uger eller mere 56 Der er som udgangspunkt fuld løn i sygelønsperioden, dog er der loft over betalingen på nogle overenskomster. Baseret på overenskomster for knap 90 pct. af beskæftigede på DA/LOområdet. DA. Tabel 6.11 Løn under barsel på DA/LO-området Varighed, ultimo overenskomstperioden (feb. 2010) Kvinder Mænd Til deling Andel af ansatte, pct. 21 uger 5 uger 3 uger uger 12 uger - 2 Der er som udgangspunkt fuld løn i barselsperioden, dog er der loft over betalingen på nogle overenskomster. DA. 235

13 Tabel 6.12 Arbejdstid og ferie på DA/LO-området Aftalt arbejdstid, timer pr. uge Ferieuger pr. år Feriefridage pr. år , , , , , , , , , , , , , , , , , ,0 5 5 Baseret på overenskomster for knap 90 pct. af beskæftigede på DA/LO-området. DA. 236

14 Tabel 6.13 Aftalt årlig arbejdstid på DA/LO-området Timer pr. år, fuldtidsbeskæftigede På grund af forskydelige helligdage kan den aftalte årlige arbejdstid variere, selvom overenskomsternes arbejdstidsbestemmelser er uændrede. Feriefridage er fratrukket. Den første feriefridag kom i 1998, og antallet er steget til 5 fra og med 2003, jf. tabel DA. Tabel 6.14 Varierende arbejdstid på DA/LO-området Referenceperiode for gennemsnitlig 37 timer pr. uge Andel af ansatte på DA/LO-området, pct Ingen adgang ½-4 måneder måneder måneder eller mere I alt Referenceperioden er den periode, hvor arbejdstiden i gennemsnit skal være 37 timer om ugen. Aftale om varierende ugentlig arbejdstid kræver i nogle tilfælde, at der på forhånd er udarbejdet en plan for arbejdstidens placering i referenceperioden. Overenskomster med bestemmelser af denne karakter er rubriceret under ingen adgang. DA. 237

15 Tabel 6.15 Adgang til deltid på DA/LO-området Andel af ansatte, pct Overenskomstperiode Ingen adgang Delvis adgang Fri adgang Delvis adgang indeholder områder med adgang til deltid inden for bestemte ugentlige timegrænser og for nyansatte. I gruppen Ingen adgang kan der være mulighed for deltid for særlige virksomhedstyper. Baseret på overenskomster for knap 90 pct. af de beskæftigede på DA/LO-området. Se desuden anm. tabel 6.7. DA. Tabel 6.16 Lønsum på DA-området 2007 Lønsum, mia. kr. DA Fremstilling Bygge og anlæg 47 - Service 132 DA/LO-området 192 Lønsum er opgjort på baggrund af den samlede fortjeneste inkl. uregelmæssige betalinger. DA/LO-området er det område, hvor der er indgået branchevise overenskomster mellem brancheorganisationer på DA-området og fagforbund/karteller inden for LO. Specialkørsel fra Danmarks Statistik (ATP-beskæftigelsen), DA (StrukturStatistik) samt egne beregninger. 238

16 Tabel 6.17 Overenskomstforhandlinger på DA/LO-området Forhandlingsform Konflikt Konfliktløsning Central forhandling DA/LO Branchevise Ændret mæglingsforslag Lovindgreb DA. 239

17 Tabel 6.18 Overenskomststridige arbejdsstandsninger på DA-området Antal arbejdsstandsninger Antal personer (gennemsnit) Varighed i dage (gennemsnit) 1,2 1,1 1,0 1,2 1,3 2,1 1,6 Antal tabte arbejdsdage (1.000) 70,8 42,7 66,1 35,3 24,3 69,1 29,2 Årsag til arbejdsstandsning Procent af antal arbejdsstandsninger - Løn 30,0 43,8 32,7 33,5 34,5 33,6 54,3 - Overenskomstforhold ,5 5,7 - Arbejdsforhold ,1 23,8 - Andre årsager 70,0 56,2 67,3 66,5 65,5 15,8 16,3 Tabte dage pr arbejdsdage Tabte arbejdsdage 4,4 2,8 4,3 2,2 1,3 3,6 1,5 - Fremstilling 8,0 5,0 9,4 4,3 1,9 6,5 2,2 - Bygge og anlæg 2,0 2,0 1,4 1,2 1,0 1,4 0,3 - Service 2,0 1,0 1,2 1,0 0,9 2,6 1,3 Heraf lønkonflikter 1,3 1,1 1,5 0,9 0,5 1,5 0,7 - Fremstilling 2,6 2,2 3,3 2,1 1,1 3,4 1,2 - Bygge og anlæg 0,7 1,1 1,0 0,6 0,3 0,8 0,2 - Service 0,4 0,1 0,1 0,1 0,1 0,5 0,5 Statistikken er omlagt i DA (KonfliktStatistik), specialkørsel fra Danmarks Statistik (ATP-beskæftigelsen) samt egne beregninger. 240

18 Tabel 6.19 Tabte arbejdsdage i forbindelse med konflikt Tabte arbejdsdage pr. år pr beskæftigede Finland Norge Danmark UK Frankrig Sverige USA Tyskland Japan Tabte arbejdsdage som følge af arbejdsnedlæggelser er beregnet som årlige gennemsnit for perioderne. Der er ikke fuld overensstemmelse mellem opgørelsesmetoderne landene i mellem. Indtil 1993 omfatter Tyskland kun Vesttyskland. Landene er sorteret efter antallet af tabte arbejdsdage i ILO (Yearbook of Labour Statistics), OECD (Annual Labour Force Statistics) samt egne beregninger. 241

19 6.3 Løn og indkomst Timelønnen for ansatte på DA-området steg med 2,8 pct. på årsbasis fra 2. kvartal 2008 til 2. kvartal For arbejdere isoleret set var stigningstakten 2,2 pct. i samme periode. Profilen for arbejderes lønstigningstakt har været aftagende siden 2. kvartal sidste år, hvilket afspejler den nuværende økonomiske krise, jf. figur 6.4. Figur 6.4 Årlig ændring i fortjenesten for arbejdere Pct. Genetillæg Arbejdsmarkedspension Feriefridage Fritvalgsordninger Individuel aflønning Lønstigning i alt Fra og med 2. kvartal 2007 er der indført fritvalgsordninger, som giver den enkelte medarbejder mulighed for at vælge mellem løn, pension eller betaling under frihed. Stigningstakten for 2. kvartal 2009 skal ses i lyset af, at færre virksomheder end tidligere år har afsluttet de lokale forhandlinger i kvartalet. DA (KonjunkturStatistik). Størstedelen af væksten i timefortjenesten for en gennemsnitlig arbejder i 2. kvartal 2009 udgøres af stigninger i den individuelle aflønning, mens bidrag fra de øvrige omkostningselementer i overenskomsterne, som f.eks. feriefridage, arbejdsgivers og lønmodtagers eget pensionsbidrag, også giver en stigning. 242

20 I modsat retning trækker udviklingen i genebetalinger, der har været negativ i de seneste tre kvartaler. Genebetalinger indeholder blandt andet aflønning af overarbejde. Når bidragene fra genebetalingerne er negative, er det hovedsageligt, fordi omfanget af overarbejde kan svinge kraftigt mellem kvartalerne. Størrelsen i vækstbidraget fra genebetalinger afspejler bl.a. niveauet for den generelle erhvervsaktivitet. Ved overenskomstfornyelserne i foråret 2007 blev der indført fritvalgsordninger på de fleste overenskomstområder. Betalingen til fritvalgsordningen var ½ pct. af den ferieberettigede løn pr. 1. maj Beløbet blev hævet med ¼ pct.point pr. 1. maj 2008 og igen pr. 1. maj 2009 til at udgøre i alt 1 pct. af den ferieberettigede løn ved overenskomstperiodens udløb. Den samlede effekt på lønomkostningerne af indførslen af fritvalgsordninger på DA-området var 0,2 pct.point på årsbasis for arbejdere i 2. kvartal Den enkelte medarbejder kan frit vælge, om de opsparede midler i fritvalgsordningen skal benyttes til løn, pension eller betaling under frihed. På en række områder overføres SH-kontoen på 4 pct. til den nye fritvalgskonto. Endelig indregnes de fem feriefridage. I det omfang de fem feriefridage udbetales, godtgøres de med 0,5 pct. pr. dag. I alt kan fritvalgskontoen derfor omfatte op til 7,5 pct. af den ferieberettigede løn ved overenskomstperiodens udløb i

21 Tabel 6.20 Udviklingen i arbejdsomkostninger Årlig ændring, pct Danske arb. omk. 4,7 4,3 3,9 3,2 2,9 3,3 4,2 4,4 - Fortjeneste 4,5 4,2 4,4 3,4 2,7 3,0 4,1 4,2 - Øvrige arb. omk. 0,3 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1-0,1 Udenlandsk fortjeneste 2,9 3,0 3,2 3,0 2,5 2,5 2,3 3,2 Delelementerne i øvrige arbejdsomkostninger er udspecificeret i tabel Som indikator for udviklingen i udenlandsk fortjeneste anvendes timelønsudviklingen i fremstillingsvirksomhed. Udlandet omfatter Danmarks 11 største samhandelslande på baggrund af Nationalbankens vægte i det effektive kronekursindeks. DA (KonjunkturStatistik og International LønStatistik) samt egne beregninger. Tabel 6.21 Lønudviklingen i fremstilling Årlig ændring, pct Vægt 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt Tyskland 3,1 2,7 2,2 1,7-21,0 UK 3,1 2,7 2,2 1,1 1,2 10,4 Sverige 3,5 3,9 3,1 1,4 1,3 9,0 USA 2,1 2,3 2,0 1,7 1,5 8,6 Frankrig 3,3 3,3 3,2 2,7-6,4 Holland 3,6 3,9 2,2 0,0-5,3 Italien 3,9 5,2 5,0 5,3 6,1 5,1 Belgien 3,0 3,3 3,6 3,7 2,3 4,1 Japan 1,4 1,1-1,3-5,4-9,4 3,9 Norge 6,2 5,3 5,7 4,3-3,7 Finland 4,5 5,1 4,9 3,1-2,5 Udlandet 3,2 3,2 2,7 1,7 1,5 80,0 Danmark 4,7 4,0 3,7 3,7 2,3 - Vægte henviser til Danmarks 11 største samhandelslandenes vægtning i Danmarks Nationalbanks effektive kronekursindeks fra DA (International LønStatistik), Danmarks Nationalbank samt egne beregninger. 244

22 Tabel 6.22 Arbejdsomkostninger i fremstilling Arbejdsomkostninger, Heraf, pct kr. pr. time Direkte Indirekte Norge 264,4 81,7 18,3 Danmark 230,3 87,6 12,4 Tyskland 205,1 80,1 19,9 Sverige 196,2 66,9 33,1 Finland 186,1 78,3 21,7 Holland 185,5 77,6 22,4 UK 161,9 78,7 21,3 Frankrig 155,6 68,1 31,9 USA 133,9 78,0 22,0 Japan 107,5 82,2 17,8 Direkte arbejdsomkostninger omfatter alle betalinger til lønmodtageren inkl. gene-, ferie-, sygdoms-, og pensionsbetalinger. Indirekte arbejdsomkostninger omfatter øvrige omkostninger, men er ikke fuldt sammenlignelige med tabel Bureau of Labour Statistics (International Comparisons of Hourly Compensation Costs ), Nationalbanken samt egne beregninger. 245

23 Tabel 6.23 Udviklingen i lovbundne arbejdsomkostninger År Væsentlige ændringer i lovbundne arbejdsomkostninger og bidrag til ændring i samlede arbejdsomkostninger, pct. point Kompensation for præmie til arbejdsskadesforsikring reduceres 0, Kompensation for præmie til arbejdsskadesforsikring bortfalder, direkte AERbidrag genindføres 1, AER-bidraget stiger 0, AER-bidrag stiger, arbejdsgiverbetaling også for 2. ledighedsdag, ATPkompensationen (til syge og ledige dagpengemodtagere) reduceres 0, Kompensation for ATP lavere end året før pga. nedsættelsen i , Præmierne til arbejdsulykkesforsikring forhøjes, AER-bidrag sættes ned 0, Præmierne til arbejdsskadesforsikring forhøjes, ATP-kompensation forhøjes som led i tilbageføring af grønne afgifter Arbejdsmarkedsbidrag på 0,3 pct. indføres (0,19 pct. netto for tilbageføring af grønne afgifter), ATP-kompensation nedsættes (finansiering af forhøjet ATP til dagpengemodtagere m.v.) Arbejdsmarkedsbidrag forhøjes til 0,6 pct. (0,33 pct. netto for tilbageføring af grønne afgifter), der indføres sygeskat, AER-bidrag forhøjes, præmien til arbejdsskadeforsikringen falder Sygeskat afskaffes, AER-bidraget reduceres, tilbageføringen af grønne afgifter øges, ATP-kompensation øges, erhvervssygdomspræmien øges ATP-kompensationen nedsættes, tilbageføringen af grønne afgifter øges, arbejdsmarkedsbidraget (netto) bortfalder, der indføres et arbejdsgiverbidrag til Lønmodtagernes Garantifond, forsikringsordningen for mindre arbejdsgivere beskæres, G-dagebetalingerne øges, VEU-reform, AER-bidrag øges 0,1 0,2 0,3-0,2 0, Øget AER-bidrag, ny arbejdsmiljøafgift, nedsættelse af ATP-kompensation 0, Øget AES-bidrag, LG, ATP for ledige, syge m.v. Nedsættelse af AER-bidrag 0, Bortfald af ATP-kompensation og arbejdsmiljøafgift, øget LG-bidrag, AMU finansiering, øgede arbejdsskadeforsikringer, lavere AES-bidrag 0, Øget AES-bidrag, ATP for ledige, syge m.v., arbejdsskadereform 0, Øget AES-bidrag, ATP for ledige, syge m.v., arbejdsskadereform 0, Øget bidrag til AES og AER. Lavere finansieringsbidrag til LG 0, Øget bidrag til AES og AER. Ændring af sygedagpengeregler, hvor arbejdsgiverperiode forlænges med en dag, og ændring af arbejdsskadesikringsregler. Lavere finansierngsbidrag til LG m.v. Øget AER-bidrag, forlængelse af arbejdsgiverperiode ifm. sygdom og ekstra G-dag. Lavere finansieringsbidrag til ledige m.fl. og LG, ændring af arbejdsskadesikringsregler 0,1-0,1 Opgørelsen omfatter kun omkostninger, som falder direkte på anvendelsen af arbejdskraft. DA. 246

24 Tabel 6.24 Skøn for 2009 Fortjeneste Arbejdsomkostninger på DA-området (arbejdere) Sats Kr. pr. år pr. arbejder Pct. af årsløn for arbejdet tid Løn for arbejdet tid ,0 Betalinger ved fravær Gns. pr. arbejder ,4 Feriepenge 12,5 pct ,4 Fritvalgsordning (inkl. SH) 4,75 pct./5,0 pct ,7 Arbejdsgiverbidrag til pension 7,4 pct. /8,0 pct ,8 Arbejdsgivers ATP 47,40 kr. pr. uge ,8 Lønmodtagers fortjeneste i alt ,0 Øvrige arbejdsomkostninger Lovbestemte - Arbejdsskadeforsikring Gns. alle brancher , ledighedsdag Gns. alle brancher 291 0,1 - AER-bidrag ,8 - Finansieringsbidrag 305 0,1 - Refusioner ved fravær Gns. alle arbejder ,2 Aftalebestemte - DA/LO uddannelsesfond 31 øre pr. time 477 0,2 - Kompetenceudviklingsfond 260/520 kr. pr. arbejder 455 0,2 - Uddannelse og samarbejde (tillidsmænd) 20 øre pr. time 308 0,1 Øvrige arbejdsomkostninger i alt ,1 Virksomhedens arbejdsomkostninger i alt ,1 Arbejdsskadesikring og udgifter til ledighedsdag varierer betydeligt imellem forskellige brancher. Udgifterne til overenskomstaftalte pensionsordninger og uddannelsesfonde kan ligeledes variere fra overenskomst til overenskomst. Satser for fritvalgskonto og pensionsbidrag tager udgangspunkt i overenskomstaftalen mellem DI og CO-Industri. Arbejdsgivers pensionsbidrag er steget fra 7,4 pct. til 8,0 pct. pr. 1. juli Pr. 1. maj 2007 indførtes en fritvalgskonto på 0,5 pct. af den ferieberettigede løn (foruden 4 pct. søgnehelligdagsbetaling). Pr. 1. maj 2008 blev beløbet hævet til 0,75 pct., og det blev yderligere hævet til 1,0 pct. pr. 1. maj Endvidere blev der indført kompetenceudviklingsfond pr. 1. april 2008, hvor beløbet blev hævet til 520 kr. pr. 1. april Samtlige løn- og fraværsbetalinger er beregnet på tal fra DA. 247

25 Tabel 6.25 Arbejdsomkostninger på DA-området (funktionærer) Skøn for 2009 Sats Kr. pr. år pr. funktionær Pct. af årsløn for arbejdet tid Fortjeneste Løn for arbejdet tid ,0 Betalinger ved fravær Gns. pr. arbejder ,4 Ferie og SH-dage med løn Fuld løn ,7 Fritvalgskonto 0,5 pct. /1,0 pct ,0 Særlig feriegodtgørelse Arbejdsgiverbidrag til pension Arbejdsgivers ATP 1 pct. af 47 ugers løn 6,8 pct. /7,4 pct. af A-indkomst 180,00 kr./pr. måned , , ,6 Lønmodtagers fortjeneste i alt ,7 Øvrige arbejdsomkostninger Lovbestemte - Arbejdsskadeforsikring Gns. pr. arbejder 917 0,3 - AER-bidrag ,6 - Finansieringsbidrag 305 0,1 - Refusioner ved fravær ,0 Aftalebestemte - DA/LO uddannelsesfond 31 øre pr. time 488 0,1 - Kompetenceudviklingsfond 260/520 kr. pr. arbejder 455 0,1 - Uddannelse og samarbejde (tillidsmænd) 20 øre pr. time 315 0,1 Øvrige arbejdsomkostninger i alt ,3 Virksomhedens arbejdsomkostninger i alt ,0 Udgifterne til overenskomstaftalte pensionsordninger og uddannelsesfonde kan variere fra overenskomst til overenskomst. Satser for fritvalgskonto og pensionsbidrag tager udgangspunkt i overenskomstaftalen mellem Dansk Erhverv og HK Handel (butik). Arbejdsgivers pensionsbidrag er steget fra 6,8 pct. til 7,4 pct. pr. 1. juli Pr. 1. maj 2007 indførtes en fritvalgskonto på 0,5 pct. af den ferieberettigede løn. Pr. 1. maj 2008 blev beløbet hævet til 0,75 pct., og det blev yderligere hævet til 1,0 pct. pr. 1. maj Endvidere blev der indført en kompetenceudviklingsfond pr. 1. april 2008, hvor beløbet blev hævet til 520 pr. 1. april DA. 248

26 Tabel 6.26 Helårsfortjeneste fordelt på arbejdsfunktioner DA-området, kr. pr. år, 2008 Fuldtidsfortjeneste Faktisk fortjeneste Ledelsesarbejde på højt niveau Højt kvalifikationsniveau Mellemhøjt kvalifikationsniveau Kontorarbejde Salgs- og servicearbejde Arbejde i landbrug, gartneri m.v Håndværkspræget arbejde Proces- og maskinoperatørarbejde Andet arbejde I alt Fuldtidsfortjenesten er beregnet ud fra lønmodtagernes timefortjeneste inkl. pension og under forudsætning af, at alle lønmodtagere arbejder 37 timer om ugen i hele 2008 (bortset fra ferieog søgnehelligdage). Den faktiske fortjeneste tager højde for deltidsarbejde, overarbejde, sygefravær m.v. og betalinger i forbindelse hermed. Opgørelsen dækker voksne med mere end 10 timer pr. uge. Elever og unge indgår ikke i opgørelsen. DA (StrukturStatistik). 249

27 Tabel 6.27 Helårsfortjeneste opdelt på lønmodtagergrupper DA-området, kr. pr. år, 2008 Fuldtidsfortjeneste Faktisk fortjeneste Almindelige lønmodtagere Ledere og medarbejdere med særligt ansvar Voksne i alt Funktionærer Arbejdere Elever og unge Elever Unge I alt Kun personer med mere end 10 timer pr. uge er med i beregningerne, se anm. til tabel DA (StrukturStatistik). Tabel 6.28 Ændring i løn, priser og skat Pct Fortjeneste 4,2 3,8 3,1 2,8 3,2 4,0 4,5 - forbrugerpriser 2,4 2,1 1,2 1,8 1,9 1,7 3,4 Realløn 1,8 1,7 1,9 1,0 1,3 2,3 1,1 + skattesystemet 1 1,1 0,2 2,8 0,0 0,0-0,2 0,0 Realløn efter skat 2,9 1,9 4,7 1,0 1,3 2,1 1,1 - pension 2 0,7 1,2-0,5 0,9 1,0 0,3 0,0 Realløn efter skat, ekskl. pension 2,2 0,7 5,2 0,1 0,4 1,8 1,1 1: Beregnet som forskellen mellem den årlige ændring i årsløn efter skat og den årlige ændring i årsløn ekskl. pensionsbidrag for en gennemsnitlig arbejder. 2: Beregnet som forskellen mellem den årlige ændring i årsløn inkl. pension og den årlige ændring i årsløn ekskl. pension for en gennemsnitlig arbejder. Danmarks Statistik (PRIS8), DA (KonjunkturStatistik og StrukturStatistik), Skatteministeriet samt egne beregninger. 250

28 Tabel 6.29 Indkomstudvikling Lønindkomst inkl. pension kr. pr. år - Højt kvalifikationsniveau Håndværkspræget arbejde Salgs- og servicearbejde Typisk mindsteløn Lønindkomst ekskl. pension - Højt kvalifikationsniveau Håndværkspræget arbejde Salgs- og servicearbejde Typisk mindsteløn Disponibel lønindkomst - Højt kvalifikationsniveau Håndværkspræget arbejde Salgs- og servicearbejde Typisk mindsteløn Lønindkomst ekskl. pension Årlig ændring, pct. - Højt kvalifikationsniveau 4,2 4,2 2,6 2,7 2,3 5,4 2,7 - Håndværkspræget arbejde 4,2 2,7 2,8 3,2 4,1 5,3 4,5 - Salgs- og servicearbejde 4,1 4,4 3,6 2,8 3,5 2,7 2,9 - Typisk mindsteløn 2,8 3,5 2,9 3,0 2,7 3,1 2,8 Disponibel lønindkomst - Højt kvalifikationsniveau 4,0 3,3 5,8 1,5 1,4 4,3 3,0 - Håndværkspræget arbejde 4,6 1,8 6,5 2,3 3,0 4,6 4,5 - Salgs- og servicearbejde 4,6 3,8 5,1 1,9 2,5 2,7 3,3 - Typisk mindsteløn 3,0 2,5 4,8 2,2 1,9 3,1 3,3 Real lønindkomst - Højt kvalifikationsniveau 1,6 1,3 4,6-0,2-0,5 2,6-0,3 - Håndværkspræget arbejde 2,3-0,2 5,4 0,5 1,2 2,9 1,2 - Salgs- og servicearbejde 2,3 1,7 4,0 0,2 0,7 1,0 0,0 - Typisk mindsteløn 0,6 0,4 3,7 0,4 0,0 1,4 0,0 Standardberegningen tager udgangspunkt i niveauet fra DA s StrukturStatistik 2008, som tilbageskrives med stigningstakter fra DA s KonjunkturStatistik. Helårsfortjeneste er baseret på 37 timers arbejdsuge i hele året (bortset fra ferie- og helligdage). Disponibel indkomst er lønindkomst ekskl. pensionsindbetaling og skat. Danmarks Statistik (PRIS8) og DA. 251