Højskolens elever i tal

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Højskolens elever 1893-1953 i tal"

Transkript

1 Fjerde del Indledende bemærkninger Højskolens elever i tal I denne sidste del af bogen skal resultaterne af en statistisk bearbejdning af dataene for elevholdene fra årene fremlægges. For denne - lidt specielle - side af historieskrivningen er det så heldigt, at samtlige elevprotokoller fra 1893 til dato er bevaret, eftersom de til dette udgør selve det grundlæggende kildemateriale. Efter fremlæggelsen af de forhold, som protokollerne giver mulighed for at undersøge, skal ligeledes resultaterne af nogle mere specielle statistiske undersøgelser, især vedrørende de bornholmske elever fra landbohjem, fremlægges. Disse sidstnævnte er nogle undersøgelser, som har kunnet foretages på grund af nogle fordelagtige forhold her på Bornholm. Som berørt andetsteds blev Bornholms Højskole på grund af afstanden til resten af landet i hovedsagen en lokal skole for øens egne unge, og med sit klart afgrænsede område giver det en række muligheder for at sætte de statistiske beregninger ind i sammenligninger med øens forhold i øvrigt. Det være sig med hensyn til befolkningen som helhed, erhvervsfordeling m.v. Som tidligere nævnt er Bornholm muligvis det eneste sted i landet, hvor en sådan lokalt afgrænset undersøgelse kan foretages. Ifølge stoffets natur vil dette kapitel indeholde mange beregninger og skemaer med talopstillinger. Det vil derfor sikkert falde noget tungt at læse. I stedet for at tage det hele i ét stræk kan det derfor anbefales, at man tager det i småbidder. Eftersom der undervejs i det ret omfattende registrerings- og optællingsarbejde har måttet træffes en del valg af fremgangsmåder og foretages forskellige skøn, finder jeg det her hensigtsmæssigt ind imellem at bruge en mere personlig form, ikke mindst, når disse ting skal forklares nærmere. Hele optællings- og registreringsarbejdet er i øvrigt foretaget to - og for nogets vedkommende tre - gange, idet jeg, efter at det var lavet første gang, fik mulighed for at behandle det på et EDB-anlæg. Den bearbejdelse, som selve indtastningen på database egentlig indebar, medførte, at en del fejl både i den første optælling og i angivelserne i protokollerne blev opdaget og korrigeret. Formålet med analysen i sin helhed er først og fremmest at få et talmæssigt materiale til belysning af skolens funktion som højskole for det bornholmske lokalsamfund. Derfor drejer undersøgelsen sig især om de bornholmske elever, som, efter at vi har set på "de store linjer" i tallene, vil blive skilt ud fra de elever, der kom fra andre dele af landet - "ovrefra", som vi siger her på øen - eller fra udlandet. De sidstnævnte vil i hovedsagen sige elever fra Sønderjylland (Slesvig) før 1920 og Sydslesvig efter dette år, nogle få fra de andre nordiske lande,

2 samt en enkelt, hvis fader var direktør på Ny Hebriderne i Stillehavet. De to grupper vil derefter blive behandlet hver for sig. Det gav nærmest sig selv, fra hvilket tidspunkt denne undersøgelse skulle begynde, nemlig fra skolens oprettelse i Det var derimod ikke nær så oplagt, hvor langt frem i tiden, den skulle føres. Fra første færd bestemte jeg mig til, ligesom med den almindelige historiske skildring, at lade undersøgelsen slutte med 1945, eftersom antallet af bornholmske elever som omtalt andetsteds nærmest styrtdykkede efter dette år, og at dens funktion som lokal højskole dermed reelt var slut. Efter nærmere overvejelser endte det dog med, at jeg bestemte mig for 1953 som slutåret. Det skyldes dels, at der trods nedgangen i elevtallet endnu var ca. 50 unge mænd fra de gamle "højskolekredse", der var elever i disse år. Men dertil kom, at undersøgelsesperioden derved ville strække sig over nøjagtig 60 år, som meget bekvemt lod sig inddele i ensartede, mindre perioder - hvor i øvrigt skellet mellem to 30-års perioder falder sammen med, at Andreas Hansen afløstes af Frode Aagaard. Disse to 30-års perioder vil blive en del anvendt i beregningerne. Det skyldes især, at de egentlig repræsenterer to generationer. I en del andre tilfælde vil perioden blive opdelt i seks 10-års perioder. Som vi har set af den foregående skildring, fulgtes der på Bornholms Højskole i det meste af den 60-årige periode det almindelige højskolemønster med 5 måneders vinterkursus for unge mænd fra november til marts og 3 måneders sommerkursus for unge piger i maj, juni og juli. I vinteren og igen fra 1947 ændrede man vinterskolen, idet der blev indført fællesskole for både unge mænd og unge piger. På disse vinterskoler var der i alt 16 piger, 6 fra Bornholm og 10 ovrefra. Disse piger er lidt vanskelige at håndtere i de forenklede kategorier, som er nødvendige til en statistisk bearbejdning, men så vidt muligt er der taget hensyn til dem. Fra 1943 ændrede man også sommerskolen, idet den blev forøget til 4 måneder, men det er der ikke taget hensyn til i beregningerne. I undersøgelsen er alle elever, som angives at have været på skolen i 1 måned og derover, talt med. Nogle ganske få, som angives at have været der kortere tid, er udeladt. Som vi har set, var der i skolens første år under N.P. Jensen foruden højskolekursus også en lille børneskole og et såkaldt udvidet kursus. Eleverne på de sidstnævnte optræder også i den ældste protokol, og ca. halvdelen af dem optræder både som højskoleelever og som elever på det udvidede kursus. Her er de imidlertid kun talt med i det omfang, de optræder som højskoleelever. Som vi også har set, var der under adskillige vinterkursus fra 1929 og fremefter kursus for kontrolassistenter. I en hel del tilfælde - formentlig de fleste - er disse elever også indført i protokollerne, og i nogle tilfælde kan de kun skelnes fra de almindelige elever ved, at de angives kun at have været på skolen i én eller to måneder. Eftersom disse kurser, efter at de havde

3 fundet deres form, fik et stærkt islæt af højskolefag, er disse elever også talt med. I forstander Lauridsens tid er de dog i nogle år ikke indført og har derfor ikke kunnet tælles med 1. Generelt give dataene i protokollerne mulighed for analyse af tre forhold: 1) hvor eleverne kom fra, 2) hvilket erhvervsmiljø, de kom fra, dvs. faderens erhverv, og 3) hvor gamle de var som elever. Umiddelbart kan disse spørgsmål virke ret uinteressante, eftersom de fleste med lidt kendskab til Bornholms Højskoles historie ved, at de fleste inden for det pågældende tidsrum kom her fra Bornholm, at de fleste af disse kom fra landbohjem, og at ligeledes hovedparten var år gamle. I store træk viser disse ting sig da også at holde stik, men det forhindrer ikke, at der i mange detaljer gemmer sig en del "overraskelser", som kaster et mere nuanceret lys over et og andet. I et vist omfang giver en af elevprotokollerne også mulighed for en analyse af elevbetaling og understøttelse. Det skal vi derfor også se nærmere på. Dertil kommer så de nævnte mere specielle analyser af eleverne fra landbohjem, som andet kildemateriale har muliggjort. For ikke at "overlæsse" skildringen med tabeller og skemaer, er nogle enkelte af disse lagt hen til et bilagsafsnit efter selve redegørelsen. Der vil blive henvist til dem på de relevante steder. Tallene i generelle træk I den pågældende 60-årige periode besøgtes Bornholms Højskole af følgende antal elever: Alt i alt heraf på vinterskolerne og på sommerskolerne Af det samlede antal elever var der: fra Bornholm i alt og ovrefra samt fra udlandet På vinter- og sommerskolerne var fordelingen således: Bornholm ovrefra og udland vinterskolerne sommerskolerne Af det samlede antal elever gennemførtes kurserne

4 fuldt ud af i alt mænd og 1309 piger og delvis af i alt mænd og 36 piger Af de i alt 2860 højskoleelever var der 41, der var elever mere end én gang; 38 var elever 2 gange, 2 var elever 3 gange og en enkelt hele 4 gange. Den sidstnævnte var Hans Markussen, som er udførligt omtalt i kapitel 11 om N.P. Jensens tid. Disse "gengangere" tæller i alt 45, og således bliver det konkrete antal personer, der optræder i protokollerne i alt 2815, heraf 2344 fra Bornholm og 471 ovrefra. Til de generelle statistiske beregninger, som vi vil se på først, vil "gengangerne" blive talt med for hver gang de har været elever. Men til de mere specielle analyser senere, hvor det drejer sig om konkrete personer, vil de naturligvis hver især kun tælle for én person. De forholdsvis mange mænd, der kun delvis fuldførte kurserne, er dels kontrolassistenterne, hvis kursus kun var på to måneder, men dels også nogle, som først kom til januar, hvor man i en del år, især i den tidligste tid, "fyldte op." På næste side vil vi se på nogle søjlediagrammer, der viser de enkelte elevholds størrelse samt fordelingen mellem de bornholmske elever og eleverne ovrefra. Elevtilslutningen på Bornholms Højskole Kommentarer til diagrammerne: De faktiske tal for de enkelte elevhold kan ses på tabellen side xx og xx, hvor også antallet i 10-års perioder er gjort op. Diagrammerne afspejler naturligvis hele det forløb, som vi har set i skildringen som helhed. Trods ganske store udsving i elevtallet fra år til år - for mændenes vedkommende fra 20 til 40, og når vi ser bort fra de ekstremt lave tal for 1920 og 1923, noget lignende for pigerne -, så er det alligevel sådan, at den første 30-års periode og ca. 5 år ind i den næste, må betegnes som skolens relativt stabile og dermed rimeligt gode tid. Større ord, såsom glansperiode, forekommer det ikke rimeligt at bruge om de ret beskedne forhold. Efter denne tid, fra omkring , sætter en nedadgående tendens ind, som trods stadige op- og nedgange skulle vise sig uafvendelig i det lange løb. Ved modernisering af skolen og en kraftig indsats for at få flere elever lykkedes det at få et pænt opsving i de første krigsår, og efter forstanderskifte også omkring krigens slutning, men derefter faldt tilslutningen af især de bornholmske elever til meget små tal, specielt for pigernes vedkommende, der næsten forsvandt helt.

5 Om diagrammerne i øvrigt kan der være grund til at hæfte sig ved de førnævnte meget kraftige fald på sommerholdene 1920 og Det hænger formentlig til en vis grad sammen med Andreas Hansens kone, Ingers, sygdom og død kort før jul 1919 og Andreas Hansens fratræden fire år senere. Hans sidste hold var sommeren 1923, hvor det kun blev til 10 elever. Den nye forstander, Frode Aagaard, fik til gengæld en vældig tilslutning den første tid, især på sommerholdene, der de første to år blev på 42 og 41 elever, det absolutte højdepunkt inden for de her omhandlede 60 år. Af andre ting kan nævnes, at det især var i Andreas Hansens første år før 1. verdenskrig og i Frode Aagaards ligeledes første år fra , at det lykkedes at få en del piger ovrefra som elever. Det hænger utvivlsomt nøje sammen med deres foredragsturnéer forår og efterår, som var en afgørende faktor i "markedsføringen" dengang. Det samme gør sig gældende efter 2. verdenskrig, men da var det til gengæld også tvingende nødvendigt, da antallet af de bornholmske elever som nævnt sank til meget små tal. Højskolehyppighed På vinterholdene var der i perioden i alt 915 elever, hvilket svarer til et gennemsnit på 30,5. Af disse var 832 fra Bornholm og 83 ovrefra, gennemsnitligt henholdsvis 27,7 og 2,8. På sommerholdene var der i den samme periode i alt 807 elever, som svarer til et gennemsnit på 26,9. Af dem var 665 bornholmere og 142 ovrefra, gennemsnitligt henholdsvis 22.2 og 4.7. Befolkningstallet på Bornholm var i 1911 på Hvis vi bruger dette tal som middeltal for ovennævnte periode på 30 år, så svarer de 832 mandlige elever fra Bornholm til, at ca. 7 pct. af alle mænd, der i perioden var i "højskolealderen", blev elever på Bornholms Højskole. For de 665 kvindelige elever fra Bornholm bliver det tilsvarende tal knap 6 pct. Dette gælder naturligvis Bornholm som helhed. Vi skal senere se på, hvordan tallene bliver, når øen stykkes ud i enkelte områder, i landsogne og købstæder. De sidstnævnte procenttal kaldes i den statistiske sprogbrug for højskolehyppighed, og den er i princippet altså blot den procentdel af landets unge, der tog på højskole. Men da det er en beregningsenhed, som vil blive brugt nogle gange i det følgende, vil det være formålstjenligt at gøre lidt nærmere rede for den. På landsbasis bruges som grundlag for denne beregning det til enhver tid værende antal af ugifte 20-årige i befolkningen. Højskolehyppigheden er således den procentdel af disse 20-årige, som det pågældende års samlede antal højskoleelever udgør 3. I denne sammenhæng, hvor det kun gælder Bornholm og Bornholms Højskole, vil en opgørelse af højskolehyppighed på grundlag af et enkelt år ikke være fyldestgørende, fordi den ikke ville tilgodese de til tider ret store udsving i elevtallet. Derfor er

6 alle beregningerne her foretaget som gennemsnit af perioderne på de 10 eller 30 år. Af denne grund - og for desuden for at kunne gøre brug af let tilgængeligt statistisk materiale - har jeg som beregningsgrundlag heller ikke brugt de 20-årige, men i stedet valgt gruppen af årige. Derfor har det ikke været muligt at tage hensyn til, hvor mange af de 20-årige der var gift eller ej, og heller ikke til befolkningens aldersmæssige sammensætning specielt for Bornholm. (Det sidste ville kræve meget dybtgående studier af disse forhold, og det har jeg til dette afgrænsede spørgsmål ikke fundet umagen værd). I stedet har jeg brugt alderssammensætningen i landet som helhed som grundlag ud fra den forudsætning, at sammensætningen på Bornholm næppe har været væsentligt anderledes. Dette sammen med, at jeg her opererer med gennemsnitstal for en række år - for altså at udligne udsvingene i elevtal fra år til år -, giver en vis usikkerhed. Derfor skal procenttallene, der af samme grund - med et par enkelte undtagelser - er afrundet til hele tal, ikke betragtes som nøjagtige størrelser, men snarere som forholdstal eller omtrentlige angivelser af størrelsesorden. Dette gælder for øvrigt for alle beregningerne i denne statistiske del. Dog er det i alle tilfælde tilstræbt at komme så tæt på den reelle virkelighed som muligt. Ifølge statistisk materiale i diverse leksika udgjorde aldergruppen af årige i ,2 pct. af befolkningen, i 1940 lige omkring 17 pct., for i 1951 at falde til 13,6 pct. 4 I det sidste tal slår de forholdsvis små årgange i 1930-erne igennem. Mændene ligger en smule højere end kvinderne, men denne forskel udlignes ved det næste alderstrin. Det hedder endvidere, at antallet af børn var større i landkommunerne end i hovedstaden og bykommunerne, og dermed har antallet af unge givetvis også været større. I denne sammenhæng ville dette tendere mod at trække højskolehyppigheden nedad for landsognene og dermed for landbrugserhvervet, mens det modsatte vil gøre sig gældende for byerne. For ikke at gøre tingene unødigt komplicerede, når forholdene alligevel er behæftet med en vis usikkerhed, har jeg dog her valgt at sætte procenttallene for de årige til 18 for perioden og til 16 for perioden Det giver en tilpas enkelhed i beregningerne, og i denne sammenhæng finder jeg, det giver en acceptabel nøjagtighed For landet som helhed var det sådan, at det forholdsmæssige antal højskoleelever nåede et højdepunkt omkring Dette år var det samlede antal 6.689, hvilket gav en højskolehyppighed på 15 pct. I en lang række år fra havde hyppigheden ligget på pct., hvorefter den steg jævnt til det nævnte tal. De absolutte tal steg derefter til et højdepunkt på i , men i pct. var tallet nu kun 13. Derefter gjorde en svagt faldende tendens i begge talstørrelserne sig gældende. I forhold til det nævnte højdepunkt i landsgennemsnittet, der

7 falder nogenlunde midt i den her omhandlede første periode, forekommer tallene for Bornholms Højskole på ca. 6-7 pct. (jvf. ovenfor) at ligge lavt. Skal vi have det tilsvarende reelle tal for Bornholm frem, skal vi imidlertid tælle alle højskoleelever med, dvs. også dem, der tog på højskole andre steder. Hvor mange det drejer sig om, ved vi ikke - det ville kræve en ret omfattende efterforskning i rigsarkivet i København -, men i en speciel undersøgelse, som vi senere skal se på, har vi dog et fingerpeg om, at procenttallet for denne periode skal øges med %, hvilket ville give en højskolehyppighed for Bornholm på ca. 10 pct. Derved kommer vi nærmere landsgennemsnittet, men dog stadig noget under. For tiden forekommer det irrelevant at beregne højskolehyppighed for perioden som helhed, idet tilslutningen som vist havde en jævnt faldende tendens. Her forekommer det mere rimeligt at angive den i 10-års perioder. For begge køn under ét ligger den for tiden på ca. 5 pct., for på ca. 4 pct. og for på ca. 2,5 pct. (beregnet på grundlag af befolkningstallet 1930, 1940 og 1950). I denne periode fik en nyoprettet højskole i øvrigt stor betydning for en bestemt kategori af bornholmere. Det var Luthersk Missionsforenings Højskole i Hillerød, som begyndte sin virksomhed sommeren I noget af perioden ser der ud til at have været lige så mange, eller endda flere, bornholmske elever på denne som på Bornholms Højskole Med den faldende tendens i elevtilslutningen fra sidst i 1920-erne deler Bornholms Højskole skæbne med en lang række andre højskoler. Fra det nævnte højdepunkt på elever i gør en jævnt faldende tendens sig gældende så det samlede antal i var på 6.023, et fald på godt eller 25 pct. Nedgangen faldt imidlertid ikke jævnt på alle højskolerne 5. Det gik især ud over mange af de små skoler, hvortil Bornholms Højskole jo hørte, men også en del af de store, gammelkendte skoler blev hårdt ramt, således Ollerup Folkehøjskole på Sydfyn (ikke at forveksle med Ollerup Gymnastikhøjskole), som i 1920-erne havde haft op til omkring 170 elever, men i var sunket til kun at have ca. 40. I denne periode blev der i øvrigt oprettet en del skoler med visse specialer eller faglige præg, først og fremmest nogle gymnastikog sygeplejeskoler. (Senere kom andre slags til). Hvis de ikke var kommet, var den samlede nedgang formentlig blevet endnu større. Hvor kom eleverne fra? Efter dette generelle udblik over tallene i deres helhed, vil vi gå over til detailundersøgelserne. Som tidligere omtalt giver protokollerne muligheder for at undersøge tre forhold: 1) hvor eleverne geografisk kom fra, 2) hvilket erhvervsmiljø, de kom fra, og

8 3) hvilken alder, de havde under opholdet. Spørgsmålene vil blive behandlet i den her nævnte rækkefølge, og som tidligere nævnt vil vi se på de bornholmske elever og eleverne ovrefra hver for sig. De bornholmske elever Det er en almindeligt kendt ting, at langt de fleste af eleverne kom fra landbohjem, men kom de jævnt spredt fra alle landsogne? eller var der nogle af disse, der var mere højskoleprægede end andre? Optællingerne skulle vise, at det i betydelig grad var det sidste, der var tilfældet. De blotte elevtal har imidlertid ikke så stor interesse, idet såvel sognene som købstæderne er af ret forskellig størrelse. For at få et reelt billede af det må elevtallet fra de enkelte områder derfor ses i forhold til befolkningstallet, altså også her begrebet 'højskolehyppighed'. Det hele fremgår af skemaet på næste side, hvor vi igen opererer med de to 30-års perioder. For nemheds skyld er højskolehyppigheden for begge perioder her beregnet ud fra befolkningstallet i 1921, da tallene dels foreligger let tilgængelige i Trap: DANMARK, 6 og dels fordi dette år ligger nogenlunde midt i hele perioden. Som tidligere berørt giver denne metode en vis unøjagtighed, idet hverken befolkningstal eller elevtal er statiske størrelser. Procentangivelserne skal derfor også her ses som forholdstal, som dog fortsat er tilstræbt at ligge så tæt på virkeligheden som muligt. Kommentarer til skemaet: Vi ser først på kolonnerne for "den store højskoletid" for Bornholms Højskole, perioden Det fremgår her tydeligt, at Pedersker sogn ligger absolut i top med 17 pct. Herefter følger Vestermarie og Østerlars med hver 14, og først på fjerdepladsen kommer skolens hjemsogn, Åker, med 13 pct. tæt fulgt af Bodilsker med 12 pct. I bunden ligger Olsker og Nylars med hver 6 pct. Resten indtager mellempositioner med fra 7 til 10 pct. For landsognene som helhed bliver det et gennemsnit på 10 pct. Af købstæderne ligger Åkirkeby absolut i top med 9 pct., mens

9 De bornholmske elever Fordeling efter hjemsogn eller hjemby samt højskolehyppighed i forhold til befolkningstallet ooo ooo sogn/by befolkn antal elever højsk. hypp. antal elever højsk. hypp. Åker % % Pedersker % % Vestermarie % % Nylars % % Knudsker % 24 5 % Nyker % 21 4 % Klemensker % 79 7 % Rutsker % 25 4 % Olsker % 23 3 % Rø % 12 3 % Østerlars % 54 7 % Østermarie % 64 5 % Ibsker % 49 6 % Bodilsker % 57 9 % Poulsker % 41 7 % landsogne i alt % % Åkirkeby % 27 4 % Rønne % 45 1 % Hasle % 9 1 % All.-Sandv % 4 0 % Gudhjem % 3 1 % Svaneke % 12 2 % Neksø % 11 1 % købstæder i alt % % Christiansø % 1 2 % uoplyst 4 1 Bornholm og Chr.Ø.i alt % % alle de andre byer har meget lavere tal. Gennemsnittet bliver her kun på 2 pct., og for Bornholm som helhed ligger det på 6 pct. Ser vi derefter på perioden , så præger de betydeligt lavere elevtal naturligvis billedet. I det store og hele tegner der sig dog nogenlunde det samme mønster i forholdet mellem procenttallene, blot på et lavere niveau. En tydelig afvigelse er dog Nylars, som her har 11 pct. og dermed rykker op som et af

10 de store "højskolesogne". Omvendt er det for Østerlars, der fra 14 glider ned til 7 pct. For Nyker, Olsker og Rø sker der også en halvering af procenttallene, og for landsognene som helhed synker procenten til 7. For byerne kan iagttages den samme udvikling, og procenttallet for dem kommer nu helt ned på 1, mens det for Bornholm som helhed bliver Eftersom det førhen i hovedsagen var landboer, der befolkede højskolerne, er det ikke særligt overraskende, at der forholdsmæssigt var 5 gange så mange elever fra landsognene som fra byerne. Nok så overraskende er derimod de ret betydelige afvigelser, der er mellem de forskellige dele af Bornholm. Ved at sammenholde tallene med et landkort vil det ses, at det er de sydlige og til dels østlige dele af øen - samt i den første periode Østerlars -, der har haft den tætteste tilknytning til højskolen. Derimod var nordspidsen med sognene Rutsker, Olsker og Rø samt Østermarie og Ibsker - og i første periode Nylars - væsentligt svagere repræsenteret. Den vestlige del med sognene Klemensker, Nyker og Knudsker indtager en mellemstilling. Om årsagerne til disse forskelle kan der ikke gives noget klart og entydigt svar. Som påpeget i den foregående skildring, har det forhold, at der i området omkring Åkirkeby opstod en livskraftig grundtvigsk bevægelse, utvivlsomt været en væsentlig årsag til, at der kom flest elever fra denne egn. Omvendt tyder et og andet på, at Indre Mission og forskellige andre kirkelige retninger, f.eks. pinsemenigheden, generelt stod stærkere på Nordbornholm, og unge fra disse kredse kom kun i meget begrænset omfang som elever på den grundtvigske Bornholms Højskole 7. At der i godt 20 år havde været en højskole i funktion i Østermarie, kan vi konstatere ikke havde sat sig varige spor for elevtilgangen til den nye højskole, mens det åbenbart forholdet sig modsat med nabosognet Østerlars. Hvor stor betydning disse og lignende forhold - også andre steder på øen - end har haft, så har de dog næppe været altafgørende. Der har utvivlsomt været flere andre faktorer, der har spillet ind. Så vidt det kan skønnes kom der ganske mange elever, der ikke havde noget tilknytningsforhold til de religiøse retninger. Den generelt større bevidsthed om gavnligheden af bedre oplysning, som langsomt har bredt sig, skal, når det gælder disse kredse, nok ikke underkendes, mange steder fremmet af fremskridtsvenlige lærere, som ved aftenskolevirksomhed o.lign. har været med til at gavne sagen. Eleverne ovrefra Efter således at have set nøjere på, hvor de bornholmske elever kom fra, vil vi nu se på, hvilke egne af landet, de andre elever kom fra. Vi vil se på, hvordan de fordeler sig på landets

11 hoveddele, og til forskel fra bornholmerne bliver de fordelt i 10-års perioder og vinterhold og sommerhold hver for sig. Fordelingen fremgår af skemaerne nedenfor og øverst på næste side. Kolonnen for Sønderjylland (Slesvig) gælder indtil 1920 for hele området, der var under tysk herredømme. Efter 1920 gælder den det, der blev dansk igen, mens Sydslesvig så har sin egen kolonne. Eleverne "ovrefra" I Fordeling efter landsdele - vinterholdene, heraf 10 piger. 10-år København Sjælland Loll. Falst Møn Fyn med øer Jylland Sønd. jylland Sydslesvig Nordisk. land I alt Foruden dem, der er angivet på skemaet, var der den tidligere nævnte fra Ny Hebriderne i Stillehavet. Af de to fra de nordiske lande var den ene fra Island og den anden fra Sverige. Kommentarer til skemaerne: I det store og hele virker tallene jævnt spredt. Kun omkring et par steder er der en vis koncentration: Jylland, Sønderjylland og Sydslesvig i 2., 3. og 4. periode. Afstanden til Bornholm taget i betragtning kan de forholdsvis store tal her kun forklares af én ting, nemlig forstandernes tidligere nævnte foredragsrejser i forår og efterår. Særlig markant er antallet af piger i 4. periode. Det er netop dem, Frode Aagaard fik "hentet" herover. Alene på hans tre første sommerhold var der i alt 22 piger fra Jylland. Derimod ligger mændene langt lavere i tal. En vinter på Bornholm var nok heller ikke dengang særlig attraktiv. Langt hovedparten af dem, der før 1920 kom fra Sønderjylland, kom fra den nordlige del, der som bekendt dette år blev dansk igen. Men som det ses, kom der efter genforeningen flere

12 Eleverne "ovrefra" II Fordeling efter landsdele - sommerholdene. Kø- Sjælland Loll. Fyn Jyl- Sønd. 10-år benhavn Falst Møn med øer land jylland Sydslesvig Nordisk. land I alt På sommerholdene er én uoplyst. De tre fra de nordiske lande i første periode er alle fra Sverige, mens der i sidste periode er to fra Norge og én fra Sverige. elever fra den del, der forblev tysk. Det kan næsten også kun forklares med, at man efter genforeningen i lang højere grad har koncentreret sig om Sydslesvig på foredragsrejserne. Det var jo nu især dem, der havde behov for kontakt med det gamle land. I perioden synker tallene, som vi før har set, til meget små størrelser, men for den sidste periode kan vi se, at de for pigernes vedkommende igen stiger kraftigt for Sydslesvig. Her er det helt klart Aksel Lauridsens indsats som foredragsholder, der slår igennem. Hvilke erhvervsmiljøer kom eleverne fra? Som det næste af de generelle forhold, som lader sig analysere efter elevprotokollerne, vil vi se på, hvordan eleverne fordeler sig efter hjemmets - i langt de fleste tilfælde faderens - erhverv. De bornholmske elever Med tallene fra fordelingen mellem landområderne og byerne i erindring og med det, vi i forvejen ved om dominansen af landboer, kunne en sådan inddeling synes ganske overflødig. Den vil da heller ikke bringe de store overraskelser i første omgang, men senere, hvor vi skal se på den nævnte grundigere analyse af landbohjemmene, vil tallene dog kunne fortælle ét og andet. Først tallene i generelle træk. Af de i alt 2384 bornholmske elever fra hele den 60-årige periode var pct. - fra landbohjem og ca. 20 pct. - var fra anden erhvervsbaggrund. For 11 er der ingen oplysninger. I praksis kan det dog være vanskeligt at drage et skarpt skel

13 mellem de to grupper, idet adskillige af de mindre landbrugere havde andre erhverv ved siden af landbruget, f.eks. er der en del forskellige håndværkere, møllere, nogle enkelte postbude eller ufaglærte arbejdsmænd. Fordelt på de to 30-års perioder og i vinter- og sommerhold ser tallene således ud: Vinterholdene landbrug andre erhverv I alt Sommerholdene I alt For størstedelen af landboeleverne benævnes - ikke uventet - faderens erhverv som gårdejer. Det drejer sig om 1303 eller 69 pct., herunder nogle få, der benævnes proprietærer samt nogle enker efter gårdmænd. De resterende 587 eller 31 pct. benævnes med fire betegnelser: boelsmand, parcellist, husmand eller avlsbruger; efterhånden dog kun de to sidstnævnte Efter de samme retningslinjer som ved fordelingen i sogne og byer vil vi nu undersøge højskolehyppigheden inden for erhvervene, idet vi dog nøjes med de to her nævnte grupper: landbrug og andre erhverv, og ser på det for Bornholm under ét. Det sker på grundlag af erhvervstællinger fra 1911 og Fordelingen og procenttallene fremgår af skemaet nedenfor. (Tallene i parentes i rækken med Pens. m.v. er eleverne med hjemmets erhverv uoplyst). Bornholms Højskoles elever Inddeling efter hjemmets erhverv, vinter- og sommerhold. Perioden Perioden Erhv. fordel Antal elever Højsk. hypp. Erhv. fordel Antal elever Højsk. hypp. Landbrug % % Andr.erhv % % Pens.m.v (8) (3) - I alt % % Kommentarer til skemaet: I de absolutte tal for eleverne er der naturligvis ingen overraskelser. Men også forholdsmæssigt viser eleverne fra landbohjem sig som langt den talrigeste gruppe. Rundt regnet fire af hver fem elever kom derfra, og set i forhold til det samlede

14 antal elever i de her omhandlede 60 år udgør de i alt 1890 bornholmske landboelever 66 pct. - eller to tredjedele. Det turde være klart, at langt hovedparten af dem kom fra landsognene, men der var dog også nogle fra avlsbrugene i og omkring byerne, i alt ca Gruppen af andre erhverv med i alt 483 elever spænder over et bredt spektrum af forskellige erhvervsgrene. Langt de fleste af de dengang almindeligste erhverv ser ud til at være repræsenteret, men da tallene for mange af de enkelte vil være meget små, skal de ikke nærmere udspecificeres her. Forholdsmæssigt er der ingen af erhvervsgrupperne i den officielle statistik 9, der træder særligt frem; de ligger alle i nærheden af gennemsnittet; grupperne handel og pengeomsætning og immateriel virksomhed dog i overkanten. Det første skyldes en del børn af købmænd og brugsuddelere, det andet først og fremmest en del døtre af lærere i det første 10-år. Det absolutte tal på disse er dog kun 10, så vi er nede i de beskedne størrelser. Med hensyn til elevernes fordeling mellem byerne og landsognene er det for hele gruppen nogenlunde jævnbyrdigt, ca. 240 fra hver kategori. Eleverne ovrefra Også for eleverne fra de andre dele af landet skal vi se, hvordan de fordelte sig efter hjemmets erhverv. Her er eleverne fra de andre nordiske lande skilt ud, ligesom også "gengangerne" er det. Det samlede tal i denne opgørelse bliver derfor på 461. Skemaet nedenfor gælder for alle 60 år, hvor eleverne er inddelt efter landsdelene på den ene led og de to erhvervskategorier, landbrug og andre erhverv på den anden Eleverne ovrefra Erhvervsfordeling i forhold til landsdele. Landsdel Landbrug Andre erhv. uopl. I alt København Sjælland Loll.Fal.Møn Fyn med øer Jylland Sønderjylland Sydslesvig I alt Kommentarer til skemaet: Når der ses bort fra København og Sydslesvig er eleverne fra

15 landbohjem også her i overtal mod 128 for de andre dele af landet. Forskellen er dog ikke nær så stor som for de bornholmske elever. Vi kan således konstatere, at de elever, der rejste den lange vej ovrefra helt til Bornholm, kom fra noget bredere erhvervsmiljøer end de lokale elever. Fra København er der naturligt nok ingen elever fra landbohjem, men når gruppen af andre erhverv for Sydslesvigs vedkommende ligger langt over landbruget, skyldes det, at langt hovedparten af dem også var byboer. 30 af de i alt 52 kom nemlig fra Flensborg. Gruppen af andre erhverv spænder også her over et bredt spektrum, de fleste af dem dog almindeligt kendte, men også nogle mere sjældne. Det mest specielle forekommer at være en pige på sommerholdet 1906, hvis fader var krigsassessor.

16 Hvor gamle var eleverne? Endelig skal vi som det sidste af de generelle forhold se på aldersfordelingen. Umiddelbart kan spørgsmålet om, hvor gamle eleverne var, synes ret uinteressant, eftersom der i mange år synes at have været en almindelig forestilling om, at langt de fleste var fra 18 år til i begyndelsen af 20-erne, og at kun ganske få var under og over denne almindelige højskolealder. Nogle flygtige blikke på de pågældende kolonner i protokollerne synes da også at bekræfte dette. Alligevel viste optællingen, at det ikke var helt så enkelt. De bornholmske elever For de bornholmske elever vil vi se på aldersfordelingen, som den fremtræder i de seks 10-års perioder og naturligt nok med vinterog sommerhold hver for sig. De konkrete tal for perioderne kan aflæses på tabellen i bilagsafsnittet side xx. Her skal vi derimod på næste side se nærmere på nogle søjlediagrammer for hvert 10-år, som langt bedre end de nøgne tal giver mulighed for en umiddelbar tilegnelse og vurdering af fordelingen Kommentarer til diagrammerne: På det allerførste hold i vinteren var den yngste 14 år og den ældste 33. På det første pigehold sommeren efter var den yngste 15 år og den ældste 35. Selv om det er yderpunkterne, så viser søjlediagrammerne også tydeligt, at der var betydelig større aldersspredning i den første tid, end der blev senere. I diagrammerne for det første 10-år er der således en række nærmest jævnbyrdige søjler, mens der derefter sker en gradvis udvikling mod en større koncentration af de årige. Især i perioden er disse alderstrin dominerende, mens der i de sidste to perioder sker en vis udjævning igen. Her er de faktiske tal til gengæld meget små. Vedrørende de helt unge på 16 år og derunder kan nævnes, at der på vinter- og sommerholdene i den første periode var henholdsvis 4 og 2 14-årige og 6 og årige. I anden periode var der tilsvarende 3 og 5 15-årige. Derefter er der først et par enkelte af disse helt unge, når vi når frem til perioden Derimod er der hele vejen igennem et vist antal 16-årige og et betydeligt antal 17-årige 10. Tager vi alle under 18 år under ét, udgør de i den første periode 25 pct. af det samlede antal, mens de derefter gradvis falder til omk. 15 pct. I den anden ende af aldersskalaen, dvs. de elever, der var 25 år og derover, sker der en tilsvarende udvikling. De udgør i den første periode ca. 10 pct., men skrumper derefter hurtigt ind til meget små tal. For mændenes vedkommende sker der dog et forholdsmæssigt opsving i denne gruppe i de sidste to perioder, hvor de udgør knap 7 pct., mens pigerne i denne alder næsten forsvinder helt.

17 Den her skildrede aldersmæssige udvikling blandt de bornholmske elever falder i hovedtrækkene sammen med udviklingen på landsplan, men der er visse lokale særpræg. I højskolernes første tid var mere end halvdelen af eleverne under 18 år. Derefter er der en jævnt faldende tendens for denne aldersgruppe indtil den omkring 1940 kun udgør 3 pct. Derimod angives det, at gruppen af elever på 25 år og derover indtil 1940 konstant lå på pct. 11 For Bornholms Højskole var gruppen af unge under 18 år i den periode, det her drejer sig om, således forholdsmæssigt betydelig større end på landsplan. Det hænger nok i nogen grad sammen med, at skolen var en udpræget lokalskole, men for de sidste 10-års perioder skyldes det nok i højere grad, at man, som det er udtrykt et sted, "måtte tage, hvad man kunne få". Omvendt var gruppen af ældre elever på 25 år og derover forholdsmæssigt langt mindre end på landsplan. Hvis vi imidlertid flytter skellet til denne ældre gruppe ned til 23 år, så får vi for mændenes vedkommende tal, der nærmer sig landsgennemsnittet, mens tallene for pigerne i de tre sidste perioder stadig ville være små. Endelig skal blot nævnes, at søjlediagrammernes størrelse naturligvis også afspejler det stærkt nedadgående antal af bornholmske elever i de sidste to perioder. Eleverne ovrefra For eleverne ovrefra vil vi nu se på den tilsvarende aldersfordeling, idet vi dog nøjes med at inddele dem i de to 30-års perioder. Aldersfordelingen for eleverne ovrefra Vinterholdene - heraf 10 piger i 2. periode Alder I alt Sommerholdene Alder I alt Kommentarer til skemaerne: Aldersmønsteret for disse elever minder en del om de bornholmske elevers i de første par 10-år, en jævn spredning over et bredt felt. Men tyngdepunktet ligger, især for mændenes vedkommende, noget højere. Der er således kun ret få på 18 år og derunder, mens de højeste tal ligger i aldersgrupperne fra år.

18 Hovedindtrykket er dog her den jævne spredning, og der er ingen synderlig forskel på de to perioder. For pigernes vedkommende er der en del flere af de helt unge, men også her ligger tyngdepunktet højere. Den første periode er dog kendetegnet ved meget jævn spredning. I den anden periode er der derimod en tendens til et højdepunkt for de årige, men ikke i nær så udtalt grad som for de årige bornholmske piger. At der i det store og hele var en del flere af de lidt ældre aldersgrupper og tilsvarende færre af de helt unge kan egentlig ikke undre, når den lange rejse til Bornholm tages i betragtning. I det store og hele kendetegnes eleverne ovrefra dog i hele perioden af en ret bred aldersspredning. ============================= Elevbetaling og understøttelse Efter de foregående undersøgelser af personlige forhold går vi i dette afsnit over til at se lidt på den økonomiske side af sagen. Om højskolens økonomi i snævrere forstand findes fra før den blev selvejende institution nærmest intet kildemateriale. På grund af forpagtningsordningen var økonomien jo nærmest forstanderens private anliggende. Som det er fremgået flere steder i skildringen, er der dog tilstrækkelig med vidnesbyrd om, at den aldrig har været noget lukrativt foretagende. Om elevernes økonomiske forhold har vi derimod nogle holdepunkter, idet vi for den første 30-års periode nogenlunde kender betalingens størrelse og indtil 1944 også nøje ved, hvilke elever, der fik understøttelse, hvorfra denne kom, og hvor stort beløbet var. De sidstnævnte ting er i hver enkelt tilfælde noteret i protokollerne. Elevbetalingen Om prisen for højskoleopholdet nævner Hans Markussen i sine erindringer (jvf. side xx), at det for et fem måneders ophold kostede 150 kr.. Det svarede til 30 kr. pr. måned, og fra andre kilder ved vi, at månedsprisen var den samme for sommeropholdet. Denne pris havde været retningsgivende for hele landets højskoler allerede i mange år før den tid, og det blev den ved med i en del år mere. Af andre steder i Hans Markussens erindringer fremgår det, at en almindelig årsløn for en voksen tjenestekarl på landet - dvs. ud over kost og logi - omkring den tid (1895) var 200 kr. Prisen for et vinterophold udgjorde således 75 pct. af en sådan årsløn for en tjenestekarl. I løbet af de følgende 25 år steg lønningerne dog forholdsvis mere end betalingen, således at prisen i årene omkring 1920 lå på ca. halvdelen af en årsløn. Derefter steg procenttallet gennem 1930-ernes kriseår noget igen for så i 1940-erne at falde til et betydeligt lavere niveau. Prisen på 30 kr. pr. måned lå som nævnt fast i mange år, men i 1905 angives vinterprisen at være steget til 32 kr. To år efter

19 stiger prisen imidlertid igen. I slutningen af marts 1907 meddeles det i HØJSKOLEBLADET 12, at en række højskoler, deriblandt Bornholms, havde forhøjet priserne på højskoleophold fra 160 til 175 kr. for vinterskolen og 90 til 96 kr. for sommerskolen. Stigningen begrundes med voksende udgifter på alle områder. Fra vinterskolen er det så heldigt, at Andreas Hansen i de fleste tilfælde noterede den totale elevbetaling i protokollen, og det giver os mulighed for at lave følgende opstilling over prisudviklingen. Priser på højskoleophold vinteren sommeren indt kr kr. indt kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr ikke angivet kr kr kr kr kr kr kr kr kr. Det ses tydeligt, at det er i årene under og efter 1. verdenskrig, at prisudviklingen for alvor tog fart. Af andre tal fra dengang ses det dog, at det til dels var inflation. Lønningerne steg også, så den forholdsmæssige pris steg ikke nævneværdigt. Ved udregninger af det samlede beløb, der blev givet i understøttelser ses det også, at denne fulgte med inflationen. Med reallønnen var det derimod noget andet, idet priserne på allehånde livsfornødenheder steg meget mere end lønningerne. Netop derfor blev det, som også omtalt, en problemfyldt tid for højskolen. Andreas Hansens afløser, Frode Aagaard, begyndte sin protokolføring med også at angive elevbetalingen, men det ophørte allerede efter den første vinter. Derefter skulle der gå godt 20 år, før der for et enkelt sommerhold dukker noget tilsvarende op. Det er for sommerholdet 1944, hvor det fremgår, at den samlede betaling for fire måneder var på 420 kr. Understøttelsen Selvom prisen for et højskoleophold i tidens løb relativt blev mindre i forhold til lønniveauet, må man alligevel regne med, at det var de færreste, der havde mulighed for at betale højskoleopholdet ud af egen lomme. De har praktisk talt alle været afhængige af hjælp fra forældrene eller af understøttelse. Hans Markussen nævner, at han og de fleste af hans ligestillede fik 100 kr. fra amtet, altså to trediedele af betalingen. Af protokollen kan vi se, at der det år - vinteren var syv,

20 der fik 100 kr., én, der fik 90 kr., én, der fik 80 kr. og fire, der fik 50 kr. Endelig fik en sønderjyde hjælp fra Sønderjysk Forening, men der nævnes ikke noget beløb. Derved er et par af mulighederne også berørt. De fleste og de største beløb blev givet som tilskud fra det offentlige, som blev administreret af det amt, hvor eleven sidst havde haft bopæl. Som vi har set i skildringen blev en anden mulighed elevforeningen, der gav understøttelse til enkelte, der ikke kunne få amtstilskud, og i enkelte særlige tilfælde supplerede et amtstilskud af beskeden størrelse. En kategori af elever, der gav særlige problemer, var sønderjyderne, der før 1920 ikke var danske statsborgere, og tilsvarende med sydslesvigerne efter dette år. Her trådte forskellige instanser til med hjælp. Den vigtigste af disse blev nok Sønderjydsk Forening for Bornholm, der i en del tilfælde betalte det meste af en elevs ophold, mens højskolen gav reduktion for resten. (Andreas Hansen var selv formand for foreningen i en række år). Af andre instanser nævnes Dansk Skoleforening i Flensborg, Nordslesvigsk Skoleforening og Sønderjydsk Fond. Fra og nogle år frem fik i alt 14 mandlige elever det meste af deres ophold betalt gennem Arbejdsløshedsfonden eller Arbejdsdirektoratet, naturligvis som afhjælpning af arbejdsløshedssituationen dengang. Endvidere kan nævnes, at husmandsforeningerne fra 1941 og nogle år frem ydede tilskud til nogle elever. Endelig kan nogle private givere nævnes. På vinterholdet var der tre husmandssønner, der fik deres ophold fuldt betalt formentlig af fædrenes arbejdsgivere, nemlig én fra herresædet Bregentved og to fra Gisselfeldt. Og på sommerholdet 1910 fik en pige fra Nørre Grimmelstrup på Falster et tilskud på 10 dollars fra "Trælasthandler Hermansen, Amerika". Almindeligvis er det naturligvis sådan, at det er børn af husmænd, småhåndværkere og lignende mindre bemidlede, der fik de store tilskud på normalt op til 2/3 af betalingen, mens elever fra gårdmandshjem fik væsentligt mindre - eller i de fleste tilfælde slet intet. Men der er også overraskelser, hvor særlige forhold må have gjort sig gældende. På det allerførste hold var der således to brødre som elever fra en større gård i Åker. Til den ene blev der ydet et tilskud på 60 kr. Det hænger formodentlig sammen med, at faderen var død et par år før. Og i var der en elev fra en mellemstor gård i Rutsker, som åbenbart havde opholdt sig en tid på Sjælland. Han fik det største tilskud den vinter, 120 kr. fra Roskilde Amt, som dækkede 75 pct. af betalingen. Hvad der ligger bag det, ved vi ikke. Det var i hvert fald ikke det normale. Hvor mange fik understøttelse? Nedenfor skal vi på et skema se en opgørelse over hvor mange elever, der fik understøttelse, og fra hvilke instanser, de fik den. Det gælder for de første fem 10-års perioder. (Forstander Lauridsen holdt meget hurtigt op med at notere disse ting i protokollen, og derfor har vi intet om det fra den sidste

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 2012 ligner 2011, når man ser på antallet af konkurser. I modsætning til 2011 er der tabt 12 procent færre job i de konkursramte virksomheder og dermed

Læs mere

Indledende bemærkninger

Indledende bemærkninger Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Praktikpladssøgende elever

Praktikpladssøgende elever Praktikpladssøgende elever Af Kontor for Analyse og Implementering, Undervisningsministeriet Med vækstpakken 2014 blev der stillet forslag om en mere aktiv indsats over for de praktikpladssøgende elever,

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

3. TABELLER OG DIAGRAMMER

3. TABELLER OG DIAGRAMMER 3. TABELLER OG DIAGRAMMER Dette afsnit indeholder en række tabeller og tilhørende diagrammer, der viser antallet af stemmeberettigede og valgdeltagelsen ved kommunalvalget den 18. november 1997 i Århus

Læs mere

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK Udviklingen af konkurser blandt danske virksomheder, januar 2013 FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK www.fsr.dk 1 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

Læs mere

Tillæg til LEKS-Longitudinal

Tillæg til LEKS-Longitudinal 1 Tillæg til LEKS-Longitudinal En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler Vibeke Hetmar, Peter Allerup og André Torre Institut for Uddannelse

Læs mere

Arbejdende fattige i Europa

Arbejdende fattige i Europa Arbejdende fattige i Europa I en del europæiske lande er det et stigende problem at flere og flere, på trods af at de er i arbejde, tjener så lidt, at de kan betegnes som arbejdende fattige. Udviklingen

Læs mere

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.

Læs mere

Bilag 2. Følsomhedsanalyse

Bilag 2. Følsomhedsanalyse Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der

Læs mere

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Befolkningsprognose 2014

Befolkningsprognose 2014 Befolkningsprognose Tune Det åbne land Greve Hundige Karlslunde Center for Byråd & Økonomi Befolkningsprognosen offentliggøres på Greve Kommunes hjemmeside www.greve.dk. Greve Kommune Befolkningsprognose

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008 1. halvår 2011 2012 Tal og analyse Koronararteriografi og CT-scanning af hjertet 2008-1. halvår 2011 Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen, 2012.

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Af Det pædagogiske personale i folkeskoler 1 og frie grundskoler talte godt 69.000 medarbejdere 2 i skoleåret 2009/10. Lærerne udgør langt den største

Læs mere

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu) Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

Fordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige.

Fordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige. GENTOFTE KOMMUNE 7. marts STRATEGI OG ANALYSE LEAD NOTAT Befolkningsprognose Efter et år med en moderat vækst i befolkningstallet, er befolkningstallet nu 75.350. I ventes væksten dog igen at være næsten

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

N OTAT. Hovedkonklusioner: Yderområder er attraktive for børnefamilier

N OTAT. Hovedkonklusioner: Yderområder er attraktive for børnefamilier N OTAT Yderområder er attraktive for børnefamilier D en 11. nov ember 2014 Sags I D : 1922991 D ok. ID : 1922991 Hovedkonklusioner: J N C @k l.dk D irek t e 3370 3802 Mobil 3131 1749 Befolkningsforskydningerne

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i

Læs mere

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland TIL RAPPORT Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland Februar 2008 INDHOLD: Bilag 1 Kvantitativ analyse: Hvad kendetegner borgerne i matchgruppe 4 og 5? 3 Bilag 2 Kvantitativ analyse

Læs mere

3. Profil af studerende under åben uddannelse

3. Profil af studerende under åben uddannelse 3. Profil af studerende under åben uddannelse I det følgende afsnit beskriver vi de studerende under åben uddannelse på baggrund af deres tilknytning til arbejdsmarkedet, deres arbejdsområder og deres

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2015-2027

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2015-2027 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 2015-2027 2025 2019 2013 2007 2001 1995 1989 1983 1977 0 6 12 18 24 30 36 42 48 54 60 66 72 78 84 90 1971 0-100 100-200 200-300 300-400 400-500 500-600 600-700 700-800

Læs mere

Konkursanalyse Figur 1: Udvikling i antal konkurser og sæsonkorrigeret antal konkurser, 2007K1-2016K4*

Konkursanalyse Figur 1: Udvikling i antal konkurser og sæsonkorrigeret antal konkurser, 2007K1-2016K4* 2007K1 2007K2 2007K3 2007K4 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 2011K1 2011K2 2011K3 2011K4 2012K1 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 2013K3 2013K4 2014K1

Læs mere

Rudersdal Kommunes indbyggertal pr. 1. januar 2015

Rudersdal Kommunes indbyggertal pr. 1. januar 2015 Økonomi Budget og Regnskab Rudersdal Kommunes indbyggertal pr. 1. januar 2015 Ifølge den officielle opgørelse fra Danmarks Statistik var der 55.441 indbyggere i Rudersdal Kommune den 1. januar 2015. Det

Læs mere

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Notat vedr. elevtal Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) 21.11.2012 Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Indledning Dette notat beskriver eleverne

Læs mere

Flere unge har brug for fleksuddannelse?

Flere unge har brug for fleksuddannelse? Flere unge har brug for fleksuddannelse? Knap hver femte ung f i dag ikke en ungdomsuddannelse. Det betyder, at der fra hver gang er ca. 11.000 unge, som har brug for et andet tilbud end de eksisterende

Læs mere

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Ledernes Hovedorganisation August 2003 Indledning Ledernes Hovedorganisation har nu for fjerde gang gennemført en undersøgelse af ledernes deltagelse i

Læs mere

Bornholmske kirkebøger

Bornholmske kirkebøger Bornholmske kirkebøger Bornholms Ø-arkiv råder over mikrofiche af samtlige hovedministerialbøger fra de 23 bornholmske kirkesogne.derudover findes de tilsvarende kontraministerialbøger på mikrofilm, og

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&' ( * &'&'+, ( $ &' - (  &''&! ))!  &''! ( . &''+,! ( / " $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2015 Hjemmehjælp til ældre - 2014 Ældre Sagen Juli 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2016 Hjemmehjælp til ældre Ældre Sagen Juli 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026 Befolkningsprognose Vallensbæk Kommune 214-226 223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 1975 5 1 15 2 25 3 35 4 45 5 55 6 65 7 75 8 85 9 95 1971-5 5-1 1-15 15-2 2-25 25-3 3-35 35-4 Prognosen

Læs mere

Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne

Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Temahæfte 2012, nr. 1 Udgivet: 27-02-2012 Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Af Bent Dahl Jensen Religiøs fordeling blandt indvandrere, flygtninge

Læs mere

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017 ÆLDRE I TAL 2017 Antal Ældre - 2017 Ældre Sagen Marts 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning 18. februar 14 Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning Historier om andelsboligforeninger i økonomiske problemer har igennem efterhånden flere år domineret nyhedsbilledet på andelsboligmarkedet.

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år 5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods

Læs mere

Overblik over udmøntning af Statens elevstøtte i skoleåret 2013/14: Efterskoler rekrutterer bredt blandt Danmarks unge

Overblik over udmøntning af Statens elevstøtte i skoleåret 2013/14: Efterskoler rekrutterer bredt blandt Danmarks unge Overblik over udmøntning af Statens elevstøtte i skoleåret 2013/14: Efterskoler rekrutterer bredt blandt Danmarks unge Notat 3. juli 2014 FORFATTER: METTE HJORT-MADSEN I dette notat gennemgås udmøntningen

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter

Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter Ud af 152.000 nyledige dagpengemodtagere, der trådte ind i ledighedskøen fra oktober 2009 til september 2010, var 50 procent i lønmodtagerbeskæftigelse ét

Læs mere

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017 Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer

Læs mere

Beskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium

Beskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium Beskæftigelsesrapport 2004 Det Jyske Musikkonservatorium Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2. Konservatoriets sammenfattende vurdering... 4 3. Kandidaternes socioøkonomiske

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

HS ANALYSE BOX NUUK TLF / Ældres livsvilkår

HS ANALYSE BOX NUUK TLF / Ældres livsvilkår Bilag 1 1 HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL Ældres livsvilkår - En undersøgelse af befolkningen over 55 år Undersøgelsen er gennemført på foranledning af Departementet for

Læs mere

Stigninger i det påbegyndte byggeri. Påbegyndt byggeri, estimeret og sæsonkorrigeret. Antal boliger / Tusinde kvm. 8.

Stigninger i det påbegyndte byggeri. Påbegyndt byggeri, estimeret og sæsonkorrigeret. Antal boliger / Tusinde kvm. 8. NYT FRA DANMARKS STATISTIK Byggevirksomheden. kvt. 0 Byggeri og boligforhold Nr. 5 0. maj 0 Stigninger i det påbegyndte byggeri Det samlede påbegyndte etageareal steg fra fjerde kvartal 0 til første kvartal

Læs mere

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Konkurser og jobtab 2013

Konkurser og jobtab 2013 14.814 tabte arbejdsplader ved konkurser i 2013 Efter et konstant konkursniveau i 2011 og 2012 faldt antallet af konkurser igen i 2013. Der kan samtidig konstateres et beskedent fald i antal tabte fuldtidsstillinger,

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Levendefødte børn efter statsborgerskab i København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Levendefødte børn efter statsborgerskab i København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Levendefødte børn efter i København 1992-1998 Nr. 27. 1. september 2 Levendefødte efter Levendefødte børn opgjort efter moderens nationalitet. København

Læs mere

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN 9. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN Der har været kraftige merstigninger i hovedstadens boligpriser igennem de sidste fem år. Hvor (f.eks.) kvadratmeterprisen

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

Hjemløse på forsorgshjem og herberger

Hjemløse på forsorgshjem og herberger Velfærdspolitisk Analyse Hjemløse på forsorgshjem og herberger Hjemløshed er et socialt problem, som kan komme til udtryk i forskellige hjemløshedssituationer. Nogle bor midlertidigt hos fx familie og

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Handelsaktiviten i fremgang for fjerde år i træk

Handelsaktiviten i fremgang for fjerde år i træk 16. december 2015 Handelsaktiviten i fremgang for fjerde år i træk Handelsaktiviteten løftede sig betydeligt i 2015 i forhold til 2014. Meget tyder på, at det samlede antal frie handler af parcelhuse,

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Denne analyse fokuserer på prisudviklingen i de større kontra prisudviklingen i resten af landet.

Denne analyse fokuserer på prisudviklingen i de større kontra prisudviklingen i resten af landet. BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 5 VIDENCENTER BOLIGPRISERNE I 1. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for 4. gang et prisindeks for boliger. Indekset har det særlige kendetegn, at ændringer i sammensætningen

Læs mere

Fysisk opretning og forbedring af almene boligafdelinger

Fysisk opretning og forbedring af almene boligafdelinger Fysisk opretning og forbedring af almene boligafdelinger Udarbejdet af: Byfornyelse Danmark Arbejderbevægelsens Erhvervsråd DOMUS arkitekter For: Landsbyggefonden BILAGSOVERSIGT BILAG 1 Tabeludtrækket

Læs mere

Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner. Januar 2005

Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner. Januar 2005 Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner Januar 2005 2 1. Indledning Regionerne har en afgørende betydning for erhvervsudviklingen i Danmark. Iværksætterne og de etablerede virksomheder skal udnytte

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Stor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet

Stor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet 23. november 2015 Stor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet Fremgangen på boligmarkedet gennem 2015 sætter sine tydelige positive spor i danskernes friværdier. Alene i årets første halvår

Læs mere

Befolkningsudvikling

Befolkningsudvikling ÆLDRE I TAL 2014 Befolkningsudvikling - 2014 Ældre Sagen December 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011.

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. Side 1 af 10 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. (September 2012 Christina Falkenberg) Side 2 af 10 1. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Generelt om strafudmåling i sager om voldsforbrydelser Generelt om udviklingen i strafniveauet

Generelt om strafudmåling i sager om voldsforbrydelser Generelt om udviklingen i strafniveauet VOLDSFORBRYDELSER Undersøgelsen omfatter i alt 23.885 afgørelser om voldsforbrydelser efter 119 og 244-246. Den største kategori er simpel vold, 244, som 71% af afgørelserne for vold vedrører. Dernæst

Læs mere

Lektion 9s Statistik - supplerende eksempler

Lektion 9s Statistik - supplerende eksempler Lektion 9s Statistik - supplerende eksempler Middelværdi for grupperede observationer... Summeret frekvens og sumkurver... Indekstal... Lektion 9s Side 1 Grupperede observationer Hvis man stiller et spørgsmål,

Læs mere

Vækst og produktivitet på tværs af Danmark

Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Af Jonas Dan Petersen, JDPE@kl.dk Formålet med dette analysenotat er belyse den økonomiske vækst og produktivitet på tværs af landet i perioden 1995-2015 med

Læs mere

Befolkningsudvikling

Befolkningsudvikling ÆLDRE I TAL 2016 Befolkningsudvikling - 2016 Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster.

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster. NYHEDSBREV Fraværsstatistikken for den (amts)kommunale sektor 2006 er nu tilgængelig i en onlineversion med mulighed for selv at danne diverse rapporter over fraværet. Desuden udgives Fraværsstatistikken

Læs mere

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 211-223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere