Gentofte Kommune Borgmestersekretariatet Bernstorffsvej Charlottenlund. Sagsnr. i Gentofte Kommune:

Transkript

1 Gentofte Kommune - Indretning af undervisningslokaler - Folkeskolelovens 25, stk. 6, og byggelovens krav til rumindhold i undervisningslokaler Resumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at der ikke kan stilles krav om, at en skole skal indrettes således, at de enkelte klasser i mindst halvdelen af undervisningstiden kan befinde sig samlet i ét lokale. Endvidere udtaler statsforvaltningen, at der ikke på baggrund af kommunens oplysninger om tilrettelæggelsen af undervisningen på Dyssegårdsskolen er grundlag for at antage, at tilrettelæggelsen af undervisningen på den omhandlede skole ikke er i overensstemmelse med såvel folkeskolelovens krav til samlet undervisning af klassen som med bygningsreglementet STATSFORVALTNINGEN HOVEDSTADEN BORUPS ALLÉ 177, BLOK D- E Gentofte Kommune Borgmestersekretariatet Bernstorffsvej Charlottenlund 2400 KØBENHAVN NV JOURNAL NR.: /15 SAGSBEHANDLER:KBRKOE DIREKTE TELEFON: TELEFON: TELEFAX: GIRO: EAN-NR SE-NR hovedstaden@statsforvaltning.dk TELEFONTID: Mandag-Onsdag Torsdag Fredag Sagsnr. i Gentofte Kommune: Statsforvaltningen Hovedstaden har i dag skrevet følgende til xxx: ÅBNINGSTID FOR PERSONLIGE HENVENDELSER: Mandag-Onsdag Torsdag Fredag Vedr. ombygningen af Dyssegårdsskolen i Hellerup Ved brev af 14. oktober 2005 til Statsamtet København klagede De sammen med flere andre forældre til elever på Dyssegårdsskolen over, at de fysiske rammer for undervisningen på den ombyggede Dyssegårdsskole ikke lever op til de lovbestemte krav. De anførte særligt, at klasselokalerne på skolen var for små.

2 Ved lov nr. 542 af 24. juni 2005 om regional statsforvaltning er de opgaver, der tidligere blev varetaget af statsamterne, henlagt til statsforvaltningerne. Efter at have indhentet en vejledende udtalelse fra Undervisningsministeriet, afsluttede Statsforvaltningen Hovedstaden i første omgang sagen med en foreløbig udtalelse af 16. januar Den 13. marts 2008 fremsendte Undervisningsministeriet en supplerende udtalelse til sagen. Det fremgår bl.a. heraf, at eleverne i en klasse undervises samlet, når klassens elever arbejder under fælles ledelse frem mod fælles undervisningsmål, som forventes at måtte blive nået af eleverne. Det fremgår endvidere, at klassens elever således kan "undervises i deres klasse", uden at eleverne nødvendigvis hele tiden behøver at befinde sig i samme fysiske lokalitet, mens undervisningen finder sted forudsat at det fælles undervisningsmål og klassefællesskabet fastholdes. Statsforvaltningen har på ny gennemgået sagen, og på det nu foreliggende grundlag, herunder særligt Undervisningsministeriets supplerende udtalelse i sagen, finder statsforvaltningen ikke som ellers anført i statsforvaltningens foreløbige udtalelse - at der kan stilles krav om, at en skole skal indrettes således, at de enkelte klasser i mindst halvdelen af undervisningstiden, kan befinde sig samlet i ét lokale, der i forhold til klassekvotienten opfylder kravene til rumindhold i overensstemmelse med BR 95, kap , stk. 2, sidste pkt. På baggrund af Gentofte Kommunes udtalelser i sagen finder statsforvaltningen herefter ikke, at der er grundlag for at antage, at tilrettelæggelsen af undervisningen på Dyssegårdsskolen ikke er i overensstemmelse med såvel folkeskolelovens krav til samlet undervisning af klassen som med bygningsreglementet. Statsforvaltningen Hovedstaden foretager sig herefter ikke videre i sagen. Nedenfor følger en redegørelse for sagen og en nærmere begrundelse for Statsforvaltningens udtalelse. Sagsfremstilling Statsforvaltningen Hovedstaden afsluttede foreløbigt sagen med en udtalelse af 16. januar 2007, hvori bl.a. blev anført: SIDE 2

3 Det er statsforvaltningens opfattelse, at en skole skal indrettes således, at de enkelte klasser i mindst halvdelen af undervisningstiden, kan befinde sig samlet i ét lokale, der i forhold til klassekvotienten opfylder kravene til rumindhold i overensstemmelse med BR 95, kap , stk. 2, sidste pkt. Statsforvaltningen skal anmode Gentofte Kommune om at redegøre for, i hvilket omfang den fysiske indretning af de i kommunen beliggende skoler omfattet af SKUB-projektet, herunder Dyssegårdsskolen, lever op til ovenstående krav. I det omfang den fysiske indretning af skolerne ikke lever op til ovenstående krav, skal statsforvaltningen anmode kommunen om at redegøre for, hvad der agtes foretaget i anledning heraf. Statsforvaltningens udtalelse af 16. januar 2007 var baseret på en fortolkning af folkeskolelovens 25, stk. 6, hvorefter eleverne på alle klassetrin skal undervises i deres klasse i den overvejende del af undervisningstiden, sammenholdt med bestemmelser i bygningsreglementet, og blev afgivet på baggrund af en udtalelse fra Undervisningsministeriet af 26. maj Heri var bl.a. anført: Med henblik på at kunne udnytte de pædagogiske, indlæringsmæssige og sociale fordele ved klassen som samlet undervisningsenhed er bestemmelsen om, at eleverne på alle klassetrin skal undervises samlet i den overvejende del af undervisningstiden, videreført. ( 25, stk. 6). I bemærkningerne til lovforslaget (L 130 af 22. januar 2003) er følgende anført: "Grundlaget er fortsat, at skolen ikke skal være niveaudelt, og den hidtidige bestemmelse om, at eleverne skal undervises i deres klasse i den overvejende del af undervisningstiden, det vil sige, at eleverne i mere end halvdelen af det samlede årlige undervisningstimetal skal undervises sammen, opretholdes uændret [....] dog med sproglige ændringer. Det vil sige, at den samlede tid, hvor der kan ske holddannelse, skal udgøre mindre end halvdelen af undervisningstiden.". Folkeskolelovens bestemmelser om undervisningsdifferentiering og om mulighed for gruppering af elever (gruppearbejde) betyder ikke, at der kan ses bort fra lovens 25, stk. 6, hvorefter eleverne på alle klassetrin skal undervises i deres klasse - det vil sige samlet, jf. ovenfor - i den overvejende del af undervisningstiden. Der er ikke holdepunkt for at antage, at der kan udledes krav om indretning af særskilte klasseværelser, hvor undervisningen af de enkelte klasser samlet skal foregå. Men undervis- SIDE 3

4 ningen af de enkelte klasser samlet skal naturligvis foregå i lokaler, der opfylder kravene i Erhvervs- og Byggestyrelsens bygningsreglement. Der henvises i øvrigt til statsforvaltningens foreløbige udtalelse af 16. januar Undervisningsministeriet har efterfølgende ved brev af 13. marts 2008 afgivet følgende supplerende udtalelse til sagen: Ved af 1. februar 2007 har Statsforvaltningen Hovedstaden anmodet Undervisningsministeriet om en supplerende udtalelse i anledning af statsforvaltningens tilsynssag om Dyssegårdsskolen i Hellerup. Sagen drejer sig om, hvorvidt der af folkeskolelovens 25, stk. 6, kan udledes krav om, at en klasse skal kunne undervises samlet i et enkelt lokale i den overvejende del af undervisningstiden med den følge, at der på en skole skal være indrettet lokaler, der opfylder kravene i bygningsreglementet til såkaldte normalklasserum. Efter den nævnte bestemmelse skal eleverne undervises på alle klassetrin i deres klasse i den overvejende del af undervisningstiden. Som led i statsforvaltningens sagsbehandling har Undervisningsministeriet tidligere afgivet en udtalelse af 26. maj Det fremgår af denne vejledende udtalelse, at der ikke er holdepunkter for at antage, at der kan udledes krav om indretning af særskilte klasseværelser, hvor undervisningen af de enkelte klasser samlet skal foregå. Det er i udtalelsen understreget, at undervisningen af de enkelte klasser samlet naturligvis skal foregå i lokaler, der opfylder kravene i bygningsreglementet. Statsforvaltningen har herefter ved brev af 16. januar 2007 afgivet en foreløbig udtalelse om sagen. Ifølge udtalelsen er det statsforvaltningens opfattelse, at en skole skal indrettes således, at de enkelte klasser i mindst halvdelen af undervisningstiden kan befinde sig samlet i et lokale, der i forhold til klassekvotienten opfylder kravene i bygningsreglementet. På forespørgsel fra Gentofte Kommune har Undervisningsministeriet i forlængelse af statsforvaltningens udtalelse ved e- mail af 30. januar 2007 oplyst, at ministeriet ikke har udtalt, at undervisningen af de enkelte klasser samlet skal foregå i et bestemt lokale. Statsforvaltningen har på den baggrund anmodet Undervisningsministeriet om en supplerende udtalelse om, hvorvidt undervisningen kan organiseres på en sådan måde, at eleverne i en klasse "undervises i deres klasse", jf. disse ord i folkeskolelovens 25, stk. 6, selvom eleverne opdeles i forskellige grupper og placeres i forskellige lokaler. SIDE 4

5 I den anledning skal Undervisningsministeriet supplerende afgive følgende vejledende udtalelse: 1. Efter den gældende bestemmelse i folkeskolelovens 25, stk. 6, skal eleverne - som nævnt på alle klassetrin undervises i deres klasse i den overvejende del af undervisningstiden". Ved en klasse forstås i folkeskolelovens forstand en nærmere afgrænset gruppe af elever. Bestemmelsen hidrører folkeskoleloven af 1993 (lov nr. 509 af 30. juni 1993) og skal ses i sammenhæng med lovens bestemmelser om undervisningsdifferentiering og brug af holddannelse. 2. Med folkeskoleloven af 1993 blev der indført den udelte enhedsskole, hvorefter det ikke længere var muligt at foretage permanent niveaudeling af folkeskolens elever. For at sikre passende udfordringer for alle elever blev der samtidig indført et princip om undervisningsdifferentiering som bærende princip for undervisningens tilrettelæggelse. Følgende er anført i forarbejderne til bestemmelsen (de almindelige bemærkninger i lovforslag nr. L 270, fremsat den 21. april 1993) om undervisningsdifferentiering: "Der er med lovforslaget lagt øget vægt på, at folkeskolen gennem undervisningens tilrettelæggelse i alle fag tager udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger og aktuelle udviklingstrin med sigte på, hvad den enkelte elev kan nå. Hermed er undervisningsdifferentiering gjort til det bærende princip for undervisningens tilrettelæggelse." Princippet om undervisningsdifferentiering er specifikt udmøntet i lovens 18: " 18. Undervisningens tilrettelæggelse, herunder valg af undervisnings- og arbejdsformer, metoder, undervisningsmidler og stofudvælgelse, skal i alle fag leve op til folkeskolens formål og varieres, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger. Stk. 2. Det påhviler skolelederen at sikre, at klasselæreren og klassens øvrige lærere planlægger og tilrettelægger undervisningen, så den rummer udfordringer for alle elever. Stk Stk. 4. På hvert klassetrin og i hvert fag samarbejder lærer og elev løbende om fastlæggelse af de mål, der ønskes opfyldt. Elevens arbejde tilrettelægges under hensyntagen til disse mål. Fastlæggelsen af arbejdsformer, metoder og stofvalg skal i videst muligt omfang foregå i samarbejde mellem lærerne og eleverne. Stk I forarbejderne til denne bestemmelse (lovforslagets specielle bemærkninger) er princippet om undervisningsdifferentie- SIDE 5

6 ring uddybet således: "Med lovforslagets bemærkninger til stk.1 er der lagt øget vægt på, at folkeskolen gennem undervisningens tilrettelæggelse i alle fag tager udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger og aktuelle udviklingstrin med sigte mod det, den enkelte elev kan nå. Gruppering af elever i kortere perioder og med skiftende sammensætning vil således naturligt kunne vekselvirke med andre undervisningsog arbejdsformer, der tilgodeser princippet om undervisningsdifferentiering, I den forbindelse vil også varieret brug af undervisningsmaterialer støtte og fremme den nødvendige tilpasning." Princippet om undervisningsdifferentiering er efter den gældende lov fortsat det bærende princip for undervisningens tilrettelæggelse i folkeskolen. 3. Samtidig med indførelsen af den udelte enhedsskole i 1993 blev der - ud over princippet om undervisningsdifferentiering - også indført nye bestemmelser om brug af holddannelse. Bestemmelserne om brug af holddannelse fandtes i den dagældende 25, stk. 4, der havde følgende ordlyd: "Stk. 4. På klassetrin kan undervisningen organiseres i hold inden for den enkelte klasse og på tværs af klasser og klassetrin, når dette er praktisk og pædagogisk begrundet. På klassetrin kan undervisningen tillige organiseres i hold inden for den enkelte klasse og på tværs af klasse og klassetrin på grundlag af en løbende evaluering af elevernes forskellige behov, jf. 13, stk. 2, og 18, stk. 4. Dette kan ikke fastlægges på forhånd for et helt skoleår ad gangen. Eleverne skal på alle klassetrin undervises samlet i den overvejende del af undervisningstiden." Ordene "praktisk og pædagogisk begrundet i 25, stk. 4,1. pkt., er i forarbejderne til bestemmelsen (lovforslagets specielle bemærkninger) uddybet på følgende måde: Dette kan være tilfældet i forbindelse med deletimer, samlæsning, valgfag, tilbudsfag, idræt og emneuger, samt hvor faglokalernes indretning og størrelse gør det nødvendigt at dele eleverne." Som en sidste rest af de tidligere folkeskoleloves niveaudeling af eleverne indeholdt 25, stk. 4,2. pkt., mulighed for på klassetrin at organisere undervisningen i hold på baggrund af en løbende evaluering af elevernes behov. For så vidt angår elevernes forskellige behov henviste bestemmelsen til 13, stk. 2, der vedrører kravet om løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen som grundlag for vejledning af den enkelte elev og for undervisningens videre planlægning, og til ovennævnte 18, stk. 4, der omhandler lærernes og elevernes samarbejde om fastlæggelse af de mål, der ønskes opfyldt. Med 25, stk. 4, 3. pkt., fremhæves SIDE 6

7 det, at denne form for holddannelse ikke kan fastlægges for et helt skoleår ad gangen. Endelig fastslog 25, stk. 4,4. pkt., at eleverne på alle klassetrin (skal) undervises samlet i den overvejende del af undervisningstiden". Adgangen til at gøre brug af holddannelse er videreført med lov nr. 300 af 30. april 2003 om ændring af lov om folkeskolen med den ændring, at den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen i dag kan inddrages som en del af grundlaget for pædagogisk begrundet holddannelse også på klassetrin. Ifølge den nugældende folkeskolelovs 25, stk. 4, 4. pkt., er dette betinget af følgende: "Hvis den løbende evaluering indgår som en del af grundlaget, kan holddannelsen inden for det enkelte fag tidligst ske efter skoleårets begyndelse og kun omfatte dele af det enkelte fags stofområder samt kun ske for kortere kurser". I forhold til eleverne på klasse er betingelsen efter den gældende lovs 25, stk. 5, 3. pkt., fortsat, at "holddannelse på grundlag af en løbende evaluering kan ikke fastlægges på forhånd for et helt skoleår ad gangen". Ved samme lejlighed blev ovennævnte krav i den dagældende 25, stk. 4, 4. pkt., om, at elevernes skal undervises samlet i den overvejende del af undervisningstiden, med sproglige ændringer udskilt til en særskilt bestemmelse, og den findes i dag i lovens 25, stk. 6. I forarbejderne til bestemmelsen (de almindelige bemærkninger i lovforslag nr. L 130 af 22. januar 2003) er forholdet mellem klassens sociale fællesskab og brug af holddannelse beskrevet således: "Forslaget opretholder klassen som omdrejningspunkt i skolen. Det er her, eleverne skal undervises den overvejende del af undervisningstiden. Her forankres elevernes dagligdag og undervisning. Det er ikke mindst i klassen, at børnene skal lære at være sammen i et forpligtende fællesskab med andre gennem længere tid." I fortsættelse heraf hedder det videre i forarbejderne (de specielle bemærkninger i lovforslag nr. L 130 af 22. januar 2003): "Grundlaget er fortsat, at skolen ikke skal være niveaudelt, og den hidtidige bestemmelse om, at eleverne skal undervises i deres klasse i den overvejende del af undervisningstiden, det vil sige, at eleverne i mere end halvdelen af det samlede årlige undervisningstimetal skal undervises sammen, opretholdes uændret som et nyt stk. 6, dog med sproglige ændringer. Det vil sige, at den samlede tid, hvor der kan ske holddan- SIDE 7

8 nelse, skal udgøre mindre end halvdelen af undervisningstiden." 4. Som anført foran er princippet om undervisningsdifferentiering det bærende princip for undervisningens tilrettelæggelse i folkeskolen. Princippet er yderligere blevet understøttet af lovændringen i 2003 med indførelsen af de såkaldte Fælles Mål. Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til alle folkeskolens fag og obligatoriske emner. For det første de bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) og trinmål samt mål og bindende indholdsbeskrivelser for børnehaveklassen. For det andet de vejledende læseplaner og vejledende beskrivelser af udviklingen i undervisningen frem mod trin- og slutmål. Når de lokale læseplaner og beskriveiser er godkendt af kommunalbestyrelsen, bliver også de bindende for den enkelte skole. Slutmål og trinmål angiver fælles nationale mål for, hvad undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig af kundskaber og færdigheder i det enkelte fag eller emne, henholdsvis ved afslutningen af undervisningen og ved afslutningen af bestemte klassetrin. Slutmålene er de langsigtede mål, som skal fungere som pejlemærker for undervisningen i hele forløbet. Trinmålene er de kortsigtede mål, som anvendes i forbindelse med planlægning og evaluering af undervisningen, som dialogredskab og i forbindelse med vurderingen af elevens udbytte af undervisningen. I tilknytning til Fælles Mål er der udarbejdet en række faghæfter. Undervisningsvejledningerne i disse faghæfter bygger alle på følgende forståelse af princippet om undervisningsdifferentiering: "Undervisningsdifferentiering er et princip for tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen i en klasse eller gruppe, hvor den enkelte elev tilgodeses, samtidig med, at man bevarer fællesskabets muligheder. En undervisning, der bygger på undervisningsdifferentiering, tilrettelægges, så den både styrker og udvikler den enkelte elevs interesse, forudsætninger og behov, og så den indeholder fælles oplevelser og erfaringsgivende situationer, der forbereder eleverne til at samarbejde om at løse opgaver." I overensstemmelse med denne forståelse varetages ledelsen af elevernes arbejde med et bestemt undervisningsstof af en lærer, undertiden af flere lærere, der tilrettelægger og gennemfører undervisningen af klassen, så princippet om undervisningsdifferentiering tilgodeses. Eleverne kan således inden for rammerne af det fælles mål for undervisningen individuelt eller ved fx gruppearbejde arbejde sig frem mod særlige læringsmål, der er fastsat i overensstemmelse med SIDE 8

9 ge læringsmål, der er fastsat i overensstemmelse med de enkelte elevers behov og forudsætninger i henhold til 18, stk. 1 og 4, og som understøtter elevens eller elevgruppens arbejde frem mod de fælles mål for undervisningen. 5. Når der skal tages stilling til, om eleverne i en klasse "undervises i deres klasse", må der sondres mellem tilfælde, hvor undervisningen af eleverne i klassen bygger på klassens sociale fællesskab, og de tilfælde, hvor undervisningen ikke gør det. Afgørende er, om undervisningen af eleverne i en klasse tilrettelægges, så der sker en udnyttelse af de pædagogiske, indlæringsmæssige og sociale fordele ved klassen som samlet undervisningsenhed. Eleverne i en klasse undervises samlet, når klassens elever arbejder under fælles ledelse frem mod fælles undervisningsmål, som forventes at måtte blive nået af eleverne. Undervisningen vil kunne bygge på klassens sociale fællesskab gennem fælles instruktion, gennemgang, idéudveksling, aftale om arbejdsopgaver, klassesamtaler, fælles oplevelser og fælles evaluering af delforløb og afsluttede forløb mv. Det fælles arbejde vil inden for klassefællesskabets rammer kunne differentieres med individuelt arbejde, parvist arbejde og gruppearbejde, der forløber i kortere eller længere tid inden for hver enkelt lektion eller over et antal lektioner, men stadig med fastholdelse af klasseperspektivet og de fælles undervisningsmål for klassen som helhed. De fælles undervisningsmål kan suppleres af varierende læringsmål for de enkelte elever eller for eleverne i en gruppe. Det er læreren, der gennem sin tilrettelæggelse af undervisningen skal sikre, at det eller de fælles undervisningsmål fastholdes, at klassefællesskabet tilgodeses, og at klassefællesskabets bidrag til den enkelte elevs læring bringes til udfoldelse. Under forudsætning heraf, dvs. med fastholdelse af fælles undervisningsmål, klassefællesskab mv., kan klassens elever "undervises i deres klasse", uden at eleverne nødvendigvis hele tiden behøver at befinde sig i samme fysiske lokalitet, mens undervisningen finder sted. Par-, gruppe- og enkeltmandsarbejde uden for det fysiske lokalefællesskab kan forløbe, uden at klassen som socialt samarbejdende enhed er brudt op, men det er som anført en forudsætning, at sådanne delforløb understøttes og perspektiveres med fælles instruktion og klassefællesskabets opsamling, refleksion og evaluering mv. i forhold til det eller de fælles undervisningsmål, der er sat for undervisningen, og som alle klassens elever arbejder frem imod. Klassen som samlet undervisningsenhed vil derimod være brudt, når klassens elever i længere tid ad gangen på hold inden for klassen eller på tværs af klasser og klassetrin eller enkeltvis arbejder frem mod divergerende undervisningsmål. Variationen og forskelligheden i undervisningsmålene (og SIDE 9

10 elevernes læringsmål) vil i disse tilfælde være så stor, at det ikke giver mening at bygge på klassefællesskabet i form af fælles instruktion, fælles opsamling, fælles refleksion og fælles evaluering. Det vil i sådanne undervisningsforløb være uden betydning, om eleverne befinder sig samlet i ét lokale eller i forskellige lokaliteter. 6. På den anførte baggrund er det Undervisningsministeriets opfattelse, at der ikke gælder et krav om, at eleverne i en klasse hele tiden skal befinde sig samlet i et lokale, for at klassens elever kan siges at blive undervist samlet, jf. ordene "undervises i deres klasse" i folkeskolelovens 25, stk. 6. Undervisningsministeriet kan i øvrigt oplyse, at mange af landets folkeskoler gennem de seneste ca. 10 år er om- eller nybygget, hvorved fx gangarealer i forbindelse med elevernes hjemområder, det pædagogiske servicecenter (skolebiblioteket) og endda skolens udearealer er blevet inddraget netop for at understøtte princippet om undervisningsdifferentiering, der som supplement kræver andre fysiske rammer end det traditionelle klasseværelse for at være understøttende for differentierede arbejdsformer, der tilgodeser den enkelte elevs og grupper af elevers arbejde med det fælles stof. Endvidere har statsforvaltningen indhentet en vejledende udtalelse fra Erhvervs- og Byggestyrelsen, som i brev af 25. april 2008 har anført følgende: Statsforvaltningen har med brev af 4. april 2008 anmodet om en vejledende udtalelse om, hvad der forstås ved begrebet "normalklasserum" i BR 95, herunder om hvordan begrebet skal forstås i relation til den af Gentofte Kommune samt Undervisningsministeriet beskrevne undervisningsform, hvor der er tale om en mere afvekslende/flydende benyttelse af rummene. Erhvervs- og Byggestyrelsen kan vejledende oplyse, at bestemmelsen i kap , stk. 2 samt den tilhørende ventilationsbestemmelse kap , stk. 2 først og fremmest skal varetage sundhedsmæssige hensyn. Bestemmelsen i kap , stk. 2, sidste punktum gælder for "normalklasserum", som af styrelsen defineres som den beskrevne definition fra kommunen: et rum til normal undervisning i skoler og andre undervisningsinstitutioner, hvor elever/studerende sidder ved borde, og hvor der ikke foretages aktiviteter, der fx afgiver forurening eller megen varme. I en byggelovssammenhæng skelnes ikke mellem de i folkeskoleloven beskrevne undervisningsformer. Det, der betyder noget, er antallet af personer i rummet og benyttelsen af rummet. SIDE 10

11 Hvis undervisningsrum benyttes til andre typer undervisning, bl.a. hvor der ikke benyttes en sædvanlig bordopstilling, vil bestemmelsens andet punktum være i kraft. I sådanne tilfælde kan der forekomme en større personbelastning end i lokaler under bestemmelsens sidste punktum. En opfyldelse af den tilhørende ventilationsbestemmelse kræver overensstemmelse med såvel antallet af personer i rummet samt rummets areal. Ved statsforvaltningens telefoniske henvendelse til Erhvervs- og Byggestyrelsen den 6. maj 2008 uddybede styrelsen næstsidste afsnit i ovennævnte udtalelse. Erhvervs- og Byggestyrelsen oplyste, at afsnittet ikke skal forstås således, at der ved andre typer undervisning end i normalklasserum skal være 12 m3 pr. person. Skolebørn er slet ikke omfattet af denne del af bestemmelsen om arbejdsrum, da de ikke er omfattet af arbejdsmiijølovgivningen. Videre oplyste Erhvervs- og Byggestyrelsen, at det i udtalelsen anførte skal forstås således, at i rum, der anvendes ved andre typer undervisning end normalklasserum, beror det på en konkret vurdering af aktiviteterne, hvor meget plads, der skal være i rummet. I sådanne rum kan der således godt forekomme en større personbelastning, det vil sige under 6 m3 pr. person, end i normalklasserum. Dette vil der være taget stilling til ved kommunens udstedelse af byggetilladelse på baggrund af bygherres oplysninger om, hvordan undervisningen foregår. Klagen Ved brev af 14. oktober 2005 til Statsamtet København har De oplyst, at ombygningen af Dyssegårdsskolen i forbindelse med det nye SKUB-projekt har resulteret i, at et større antal normalklasselokaler er blevet væsentligt mindre med en størrelse på ca. 100 m 3 til en normalklasse med op til 28 elever og 1-2 lærere, hvilket efter Deres opfattelse ikke lever op til lovbestemte krav. De har oplyst, at grundstrukturen med normalklasser opretholdes på den ombyggede skole, mens klasselokaler generelt kaldes baser. Det er Deres opfattelse, at kommunen forsøger at omgå og retfærdiggøre etableringen af klasselokaler på 100 m 3 med henvisning til en anden fremtidig pædagogik, der i højere grad baserer sig på gruppearbejdsformen og tværundervisning, uagtet at eleverne fortsat fysisk opholder sig samlet som en klasse fuldt ud i hele undervisningsti- SIDE 11

12 mer, hvilket i praksis gælder mere end halvdelen af årets undervisningsforløb. De har videre oplyst, at der på skolen desuden er en udtalt mangel på rum til gruppearbejde, hvorfor det er Deres opfattelse, at den nye SKUB-pædagogik af den grund har yderligere snævre grænser for overhovedet at kunne realiseres. De har anført, at de små klasselokaler giver problemer for eleverne på skolen i form af risiko for høj forurening med kuldioxid i luften og dermed risiko for sløvhed og svækkelse af fokusering. De er endvidere af den opfattelse, at de konkrete fysiske forhold ikke alene kan hæmme elevernes læring og udvikling men også belaste elevernes sundhed med øget risiko for smitte- og infektionsfare og dermed følgende sygefravær. De finder endvidere, at de begrænsede pladsforhold ligeledes kan hæmme trivsel med øget risiko for stress, uro og mobning, og de trange pladsforhold tvinger desuden eleverne til at sidde tæt skubbet sammen, nogle med siden eller ryggen til tavlen og ved i stort omfang nyindkøbt inventar, der giver en betydelig mindre arbejdsplads. De har på baggrund af ovenstående ønsket at klage over klasselokalernes størrelse. Klagen er ved flere efterfølgende s og breve til statsforvaltningen uddybet, bl.a. ved brev af 7. juli 2008 fra xxx, og ved breve af 17. juli og 25. juli 2008 fra yyy. Kommunens udtalelser Gentofte Kommune har ved breve af 26. april og 27. september 2006, 9. maj 2007 og 30. maj 2008 afgivet udtalelser til sagen. På statsforvaltningens foranledning har kommunen endvidere den 30. maj 2008 fremsendt kopi af de relevante byggetilladelser i sagen. Ved brev af 26. april 2006 har kommunen oplyst, at definitionen på normalklasserum er et rum til normal undervisning i skoler eller anden undervisningssituation, hvor elever eller studerende sidder ved borde, og hvor der ikke foretages aktiviteter, der for eksempel afgiver forurening eller meget varme. Sådanne normalklasserum skal efter BR 95, kap , stk. 2, have et rumindhold på 6 m 3 pr. person, når der etableres effektiv mekanisk ventilation efter kap , stk. 2. Kommunens bygningsmyndighed har givet byggetilladelsen i overensstemmelse med bygningsreglementets regler. SIDE 12

13 Om Dyssegårdsskolen har kommunen oplyst, at denne i disse år er i gang med en større udviklingsproces i forbindelse med SKUB-projektet. En proces som har til formål at skabe bedre rammer for læring og trivsel for børnene og skolen. Ledelse, bestyrelse, lærere, pædagoger, forældre og børn har udfærdiget et værdiprogram, som sammen med folkeskoleloven og Mål for Gentofte Kommunes Skolevæsen danner grundlag for skolen. De pædagogiske målsætninger i værdiprogrammet indeholder blandt andet, som det også står foreskrevet i folkeskoleloven, et ønske om mere differentieret undervisning. Skolen er herefter blevet ombygget til at kunne leve op til kravene i folkeskoleloven, Mål for Gentofte Kommunes Skolevæsen og skolens eget værdiprogram. Kravene til en fleksibel skole, som kan tilbyde differentieret undervisning, berører blandt andet rummenes størrelse. Om undervisningen på skolen har kommunen oplyst, at rumforløbene er indrettet med henblik på folkeskolelovens anvisning af differentieret undervisning og projektarbejde. Det betyder, at eleverne foruden instruktion bliver undervist gennem arbejde i grupper, hvor gruppernes sammensætning vil være determineret af opgavernes karakter. Der er således tale om varierede gruppestørrelser fra opgave til opgave. Undervisningssituationen vil typisk bestå af en fælles instruktion efterfulgt af debat og dialog i grupper, hvor lærerteams instruerer og vejleder. Kommunen har videre oplyst, at arbejdet foregår varierende over hele rumforløbet med udgangspunkt i basen. Rumforløbet består typisk af et større arbejdsrum (basen) samt tilstødende arealer med blandt andet mindre rum til projekt- og gruppearbejde, og det er således en helt anden måde, undervisningen foregår på, end den traditionelle, hvor eleverne sidder ved stationære borde og modtager undervisning fra en eller flere lærere i det samme rum et normalklasserum. Det er på den baggrund kommunens opfattelse, at de forskellige rum på Dyssegårdsskolen ikke kan betragtes som det, der går under betegnelsen normalklasserum. Kommunen har hertil bemærket, at ved brug af en traditionel undervisningsform ville reglen for normalklasserum skulle anvendes. Der er efter kommunens opfattelse med udgangspunkt i de ovennævnte pædagogiske principper, tale om en anden og mere afvekslende/flydende benyttelse af rummene end i definitionen af normalklasserum, hvorfor forvaltningens krav til dimensionering af det samlede areal af kommunen anses for værende i overensstemmelse med bygningsreglementets krav. SIDE 13

14 Ved brev af 27. september 2006 fastholdt kommunen, at undervisningen på Dyssegårdsskolen er i overensstemmelse med såvel folkeskolelovens krav til samlet undervisning af klassen som med bygningsreglementet. Som svar på statsforvaltningens foreløbige udtalelse af 16. januar 2007, hvori statsforvaltningen anmodede kommunen om en redegørelse, anførte kommunen i brev af 9. maj 2007, at en redegørelse ikke var relevant på det foreliggende grundlag. Gentofte Kommunen fandt, at sagen burde revurderes, før en gennemgang af den fysiske indretning af alle kommunens skoler i givet fald blev iværksat. Kommunen opfordrede i den sammenhæng statsforvaltningen til at tage kontakt til Undervisningsministeriet for at få en klar fortolkning af lovgrundlaget. Kommunen fandt ikke, at statsforvaltningens udtalelse var i overensstemmelse med det gældende lovgrundlag og Undervisningsministeriets og Erhvervs-og Byggestyrelsens udtalelser herom. Kommunen lagde herved også vægt på, at konsekvensen af udtalelsen ikke harmonerede med intentionerne om bl.a. undervisningsdifferentiering i folkeskoleloven. Kommunen anførte afslutningsvist, at indhentede udtalelser og kontakt med Undervisningsministeriet, samt tidligere udtalelser fra Erhvervs-og Byggestyrelsen bekræftede denne vurdering. Kommunen gennemgik herefter nærmere lovgrundlaget og oplyste supplerende vedrørende ombygningen af Dyssegårdsskolen, at kommunen planlagde en justering af en række forhold på skolen som led i opfølgningen på evalueringen af forholdene på skolen. Kommunen oplyste, at evalueringen var lavet af eksterne konsulenter og var en planlagt del af skoleudviklingen. Evalueringen og opfølgningen skulle ses som endnu et skridt på vejen til at optimere trivslen og læringsforholdene for børnene og medarbejderne. Endelig har kommunen i brev af 30. maj 2008 til statsforvaltningen anført, at kommunen ikke har yderligere bemærkninger til sagen, men kan henholde sig til sine tidligere udtalelser om sagen. Statsforvaltningens udtalelse Statsforvaltningen fører tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, herunder kommunale forskrifter, der er udstedt i medfør af denne lovgivning, jf. 48, stk. 1, i den kommunale styrelseslov. 1 1 Lovbekendtgørelse nr af 24. oktober 2006 om kommunernes styrelse SIDE 14

15 Det fremgår af folkeskolelovens 25, stk. 6, at eleverne på alle klassetrin skal undervises i deres klasse i den overvejende del af undervisningstiden. Af den supplerende udtalelse af 13. marts 2008 fra Undervisningsministeriet fremgår bl.a., at eleverne i en klasse undervises samlet, når klassens elever arbejder under fælles ledelse frem mod fælles undervisningsmål. Det fremgår endvidere, at klassens elever således kan "undervises i deres klasse", uden at eleverne nødvendigvis hele tiden behøver at befinde sig i samme fysiske lokalitet, mens undervisningen finder sted forudsat at det fælles undervisningsmål og klassefællesskabet fastholdes. Det fremgår af BR 95, kap , stk. 2, sidste pkt., at normalklasserum i skoler og lignende, når der etableres effektiv mekanisk ventilation, skal have et rumindhold på 6 m³ pr. person. Efter Erhvervs- og Byggestyrelsens udtalelse af 25. april 2008 forstås ved normalklasserum et rum til normal undervisning i skoler og andre undervisningsinstitutioner, hvor elever/studerende sidder ved borde, og hvor der ikke foretages aktiviteter, der fx afgiver forurening eller megen varme. Endvidere fremgår det af den uddybende udtalelse af 6. maj 2008 fra Erhvervs- og Byggestyrelsen, at det for andre rum til undervisningsbrug end normalklasserum beror på en konkret vurdering, hvor meget plads der skal være i sådanne andre rum. Der kan således godt forekomme en større personbelastning i sådanne andre rum, end i normalklasserum. Statsforvaltningen finder derfor på det nu foreliggende grundlag ikke, at der kan stilles krav om, at en skole skal indrettes således, at de enkelte klasser i mindst halvdelen af undervisningstiden, kan befinde sig samlet i ét lokale, der i forhold til klassekvotienten opfylder kravene til rumindhold i overensstemmelse med BR 95, kap , stk. 2, sidste pkt. Statsforvaltningen finder endvidere ikke, på baggrund af kommunens oplysninger om tilrettelæggelsen af undervisningen på Dyssegårdsskolen, at der er grundlag for at antage, at tilrettelæggelsen af undervisningen på Dyssegårdsskolen ikke er i overensstemmelse med såvel folkeskolelovens krav til samlet undervisning af klassen som med bygningsreglementet. Statsforvaltningen Hovedstaden foretager sig herefter ikke videre i sagen. SIDE 15

16 Udtalelsen vil blive offentliggjort på statsforvaltningens hjemmeside. Kopi af udtalelsen er sendt til alle klagere, samt til Gentofte Kommune. Med venlig hilsen Lone Birgitte Christensen Kontorchef/ Bo Rasmussen Specialkonsulent SIDE 16