Ny struktur for specialtilbud

Transkript

1 Ny struktur for specialtilbud sendt i høring på møde i Udvalget for Børn og Unge d. 13. januar 2016 Høringsperiode: 14. januar 14. marts 2016 Liste over høringssvar Nr. Høringssvar 1. Issø-skolen skolebestyrelsen 2. Issø-skolen MED-udvalg 3. Nymarkskolen skolebestyrelsen, MED-udvalg og ledelse 4. Rantzausminde skole skolebestyrelsen, ledelse og MED-udvalg 5. Skårup Skole skolebestyrelsen og MED-udvalg 6. Stokkebækskolen skolebestyrelsen 7. Thurø Skole skolebestyrelsen, MED-udvalg og ledelse 8. Tved Skole skolebestyrelsen, MED-udvalg og ledelse 9. Tåsingeskolen skolebestyrelsen 10. Vestermarkskolen MED-udvalg og ledelse 11. Vestermarkskolen skolebestyrelsen 12. Ørkildskolen skolebestyrelsen, MED-udvalg og ledelse Side 1 af 2

2 13. Byhaveskolen skolebestyrelsen 14. Byhaveskolen MED-udvalg 15. Byhaveskolen ledelsen 16. Den Nye Heldagsskole ledelsen 17. Den Nye Heldagsskole MED-udvalg 18. Den Nye Heldagsskole skolebestyrelsen 19. BUPL 20. Familieafdelingen MED-udvalg 21. Handicaprådet 22. PPR 23. Sektor MED Børn og Unge 24. Øhavets Lærerkreds Side 2 af 2

3 Høringssvar vedr. Ny struktur for specialtilbud og Resursemodel for heldagsklasser og heldagsskole Skolebestyrelsen for Issø-skolen sender følgende høringssvar: På Issø-skolen er både forældre til elever i Mini-klasserne og skolebestyrelsen ked af, der i oplægget Struktur for specialtilbud lægges op til, at Mini-klasserne i Stenstrup skal udfases over 2 år. Mini-klasserne er et rigtig godt tilbud med et faglig dygtigt personale, som via mange år erfaring og undervisning er rigtig gode til at tilpasse undervisning til de anviste elevernes behov. Der samarbejdes godt med almen skolen og hele årgange deltager i idræt og kreative fag sammen med almen klasser. Nogle elever deltager desuden i almen klasser på deres årgange i enkelte fag. Vi er bekymrede for de elever som efter de 2 år, skal anvises til et nyt specialtilbud i nye rammer. Vi har en bekymring for de børn som i dag er i specialtilbud og på sigt skal inkluderes i almen skolen. Herunder tænker vi, hvorvidt der er faglige resurser nok til rådighed på den enkelte skole til at varetage disse børns behov og udvikling i forhold til inklusion. Ligeledes har vi også en bekymring i forhold til, at almen klasserne skal kunne rumme børn med særlige behov. Her tænker vi på, at de nuværende børn i almen klasserne skal kunne opretholde nuværende trivsel og faglighed samtidig med, der også inkluderes flere børn med særlige behov. Vi er bekymrede for, at lærernes opgave bliver større end den er i dag både i forhold til det sociale liv i klassen, det faglige undervisningsmiljø og den struktur hverdagen får. Dette ses i lyset af, at Skolereformen allerede kræver mange resurser af lærerne. Vi synes, det er bekymrende at alle specialtilbud samles på skoler i byen. Vi kunne ønske, at skolerne på landet tilgodeses med hensyn tildeling af opgaver i forhold til specialstrukturen således, at både det økonomiske råderum og det kulturelle liv og elevgrundlaget på disse skoler vil kunne opretholdes og udvikles også i fremtiden. Ligeledes er vi bekymret for, hvorvidt centraliseringen af specialtilbuddene vil gøre de nye enheder for store i forhold til at skulle huse børn med særlige behov. Vi er bekymrede for skolerne mulighed for at kunne budgettere i den nye struktur. Dette ses ud fra, at der eksempelvis kan komme tilflyttere eller ske ændring i nuværende eleveres situationer i løbet af et skoleår, som kræver anvisning til specialtilbud, hvilket økonomisk vil udfordre den enkelte skole. Da skolen ikke har mulighed for at tage højde for akutte anvisninger til specialtilbud i budgettet, bekymres vi derfor om, at det kan få indflydelse på, om elever henvises til specialtilbud, eller de holdes hjemme af økonomiske årsager. På vegne af skolebestyrelsen Vibeke Lambertsen Formand

4 Høringssvar fra MED-udvalget på Issø-skolen vedr. Ny struktur for specialtilbud / ny resursemodel til heldagsklasser og heldagsskole. Vi mener at specialklasserækken på Issø-skolen er et velfungerende tilbud med mange kvaliteter, og derfor er vi ærligere over tilbuddet foreslås nedlagt. Vi anerkender, at der er behov for en ny struktur for specialtilbud og en ny resursemodel til heldagsklasser og heldagsskole. Vi kan tilslutte os de 3 bærende principper om pædagogisk bæredygtighed, økonomisk bæredygtighed og fysisk nærhed mellem specialområdet og almenområdet. Konstruktionen med 3 kompetencecentre kan vi se perspektiver i; men der er mange uklarheder i forhold til konstruktionen fx i forhold til ledelse, personaleansvar, budgetansvar mm. Issø-skolen Skolevej Stenstrup Tlf Jesper Lundorff Dir. tlf jesper.lundorff@svendborg.dk Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred Svendborg Tlf marts De 3 kompetencecentres placering mener vi samlet set er meget uhensigtsmæssig. Placeringen vil medvirke til at forøge forskellene yderligere i mellem kommunens skoler. Vi henviser til de store og voksende forskelle imellem landdistriktsskolerne og kommunens øvrige skoler, som fremgår af bilagsmaterialet til garantitildeling til skoler med lav klassekvotient. Det fremsatte forslag medvirker til en skævvridning af skolernes volumen og vil betyde store forskelle i mulighederne for at løse de mange udfordringer i folkeskolen. Der er brug for bæredygtige folkeskoler også i landdistrikterne, og derfor er der brug for en alternativ placering af specialtilbud, der understøtter dette. På MED-udvalgets vegne Jesper Lundorff

5 Til Udvalget for Børn og Unge Høringssvar vedr. ny struktur for specialtilbud Vi kan tilslutte os principperne, som forslaget opstiller som grundlag for opbygning af skolevæsenets struktur for segregerede specialtilbud: Direktørområde Børn og Unge NYMARKSKOLEN Marslevvej Svendborg Tlf Pædagogisk bæredygtighed med fokus på ansvarlig, kvalitativ inklusion samt inklusion som en opgave for flere aktører Økonomisk bæredygtighed Fysisk nærhed mellem specialområdet og almenområdet nymarkskolen@svendborg.dk Vi kan på baggrund af målet om økonomisk bæredygtighed tilslutte os, at der sker sammenlægning af de tilbud, der har samme målgruppe eller målgrupper, der ligner hinanden meget, idet man med den øgede inklusion i almenklasserne må forvente en vis nedgang i antallet af segregerede elever, når vi skal sigte mod det nationale mål om en inklusionsprocent på 96. Vi kan anbefale, at elever med generelle indlæringsvanskeligheder for 4.-6.kl. samles på Ørkildskolen og kl. samles på Nymarkskolen, idet der på begge skoler er reel mulighed for positivt samspil og samarbejde med det ret store antal elever i almenklasser, som der er fysisk nærhed til jævnfør princippet om fysisk nærhed mellem specialområdet og almenområdet. Vi tager til efterretning, at der fremover skabes ét samlet tilbud for udskolingselever med socio-emotionelle vanskeligheder på Tåsingeskolen en samling af de elever som p.t. undervises i hhv. værksteds- og enkeltmandsundervisning på Vestermarkskolen og i- klassen på Nymarkskolen. Vi finder det særdeles vigtigt, at der også i fremtiden er et tilbud til disse elever. Derudover er det vigtigt, at den faglige ekspertise og erfaring, der er opbygget i de eksisterende tilbud videreføres i udviklingen af det nye tilbud. Sagsid: Afdeling: Nymarkskolen Den præsentation, som de fremmødte på dialogmødet den 2/2, fik af materialet beskriver, at dette er planen. Vi ser imidlertid ikke i selve forslaget nogen tydelig beskrivelse af, om og i givet fald hvor disse to sammenlagte segregerede undervisningstilbud vil blive oprettet i de tre såkaldte kompetencecentre, som omtales i forslaget. Med henvisning til målet om ansvarlig og kvalitativ inklusion tager vi meget stærkt afstand fra forslaget om at udfase kommunens eneste læsekompetencecenter på Nymarkskolen. Åbningstider Mandag-torsdag Fredag På trods af de øgede muligheder for at arbejde med kompenserende ITværktøjer i forhold til læsevanskeligheder vil der fortsat være en særlig gruppe elever med massive læsevanskeligheder, for hvem den optimale læring skal ske i et særligt undervisningstilbud, der er organiseret i mindre klasser med særligt uddannet personale, som det p.t. sker i Nymarkskolens læseklasser, hvor medarbejdere og ledelse i det daglige

6 pædagogiske arbejde har udviklet strategier, metoder og procedurer for, hvordan inklusion kan udmøntes i praksis. Eleverne i læseklasserne er placeret i årgangsteam, hvor de er sammen med almenklasser i fælles forløb, emneuger, understøttende undervisning, idræt, lejrskoler mv. De har på trods af deres læsevanskeligheder mulighed for at skabe et positivt selvbillede i fællesskab med Nymarkskolens øvrige elever. Samtidig er det rigtigt vigtigt, at eleverne har muligheden for at trække sig tilbage i deres trygge rammer med færre elever og ligesindede. Denne struktur tager hensyn til den enkelte elev og giver samtidig mulighed for inklusion på sigt. Den målrettede læseundervisning i læseklassen forbereder dem hertil, og eleverne gøres i trygge rammer med flotte resultater klar til afgangsprøverne. Vi mener ikke, at den nuværende målgruppe for læseklasserne i tilstrækkeligt omfang vil få opfyldt deres krav på at blive så dygtige som de kan ved at blive undervist i almenklasser med 25 elever, selv om deres lærere har mulighed for at søge rådgivning og sparring i et kompetencecenter. Vi finder beskrivelsen af de 3 kompetencecentre særdeles mangelfuld og kan på den baggrund alene udtale, at vi kan tilslutte os forslaget om at øge mulighederne for at lærere og pædagoger i almenundervisningen kan få formidlet specialpædagogisk viden, rådgivning og sparring til understøttelse af de tiltagende udfordringer med inklusionsopgaven. Vi ser på den baggrund frem til at få lejlighed til at udtale os om kompetencecentrene, når der er udarbejdet et konkret forslag til finansiering, indhold, organisering, samarbejds- og ledelsesstruktur for disse, da afklaring af disse forhold vil få afgørende betydning for, om målet med kompetencecentrene i praksis kan opfyldes. Med venlig hilsen Skolebestyrelse, MED-udvalg og ledelse ved Nymarkskolen Ole Tougaard Thomas Lejre Birgit Villebro Skolebestyrelsesformand næstformand i MED skoleleder Side 2 af 2

7 Høringssvar fra Rantzausminde Skole vedr: 15/15327 Udvalgte for Børn og Unge besluttede på mødet den 13. januar 2016 at sende beslutning om 1. Ny struktur for specielundervisning og 2. Ny resursemodel for ny heldagsskole og nye heldagsklasser i høring. Ad 1: Bestyrelsen på Rantzausminde Skole vurderer, at den foreslåede struktur for specialundervisning understøtter det mandat om Pædagogisk bæredygtighed, økonomisk bæredygtighed og fysisk nærhed mellem specielområdet og almen området, der blev lagt til grund for analysen. Vi kan tilslutte os det grundlæggende princip om, at alle børn har krav på et kvalificerende og udviklende læringsmiljø. Vi ser frem til at høre mere om den konkrete udmøntning af den nye struktur på området. Ad 2: Bestyrelsen har ingen bemærkninger hvad angår heldagsklasser, men finder det betænkeligt, at resursestyringsmodellen, hvad angår heldagskolen, bryder princippet om sammenhæng mellem budgetansvar og kompetence. På vegne af Skolebestyrelsen Ledelsen MED-udvalget Rantzausminde Skole Søren Bech Troels Segel Michael Raunholst

8 Høringssvar vedr. ny struktur for specialtilbud og ny resursemodel for ny heldagsskole og nye heldagsklasser. Skårup Skole Østergade Skårup Tlf.: Skolebestyrelsen og MEDudvalget udtaler: Generelt oplever vi ikke at høringsmaterialet har været godt nok til at bedømme om den foreslåede strukturændring vil gavne eleverne i Svendborg kommune både dem med særlige behov og dem uden. Ligesom vi er skeptiske over for at man vil lave inklusion ud fra procenter og ikke ud fra pædagogik. Der mangler en pædagogisk og etisk begrundet vision for arbejdet med børn med særlige behov og vanskeligheder. skaarupskole@svendborg.dk Vi finder ikke at materialet belyser, hvorfor store enheder skulle være bedre til at sikre inklusion end mindre enheder, og ud fra vores erfaringer er der ikke noget, der får os til at tro på at store enheder skulle være bedre for børnene. Beskrivelserne af kompetencecentrene levner flere spørgsmål end svar hos os: Hvordan skal der samarbejdes inden for hvert kompetencecenter? Hvordan skal der samarbejdes imellem kompetencecentrene? Hvordan skal midlerne til vidensdeling administreres, og hvordan skal økonomien inden for et center administreres? Hvilke pædagogiske overvejelser ligger til grund for hvorfor eleverne på årgang i det socio-emotionelle område skal placeres på Taasingeskolen? Og ikke på fx Issø-skolen? Hvordan skal der arbejdes med tilknytningen til almenområdet? Er der tænkt i resurser til at etablere pædagogiske prøvebaner for elever med socio-emotionelle vanskeligheder på alle skoler? For alle klasses eleverne kan ikke bruge Skårup skole som prøvebane af både etiske, pædagogiske og resursemæssige grunde (her tænkes bl.a. på elevtallet i klasserne). Derfor synes vi at argumentet for en tilknytning til almenområdet kan blive en illusion. Hvilke bygningsmæssige overvejelser ligger til grund for placeringen på Skårup Skole? Og er de bygningsmæssige forhold optimale til arbejdet med de socio-emotionelle børn? Som Skolebestyrelse og MED-udvalg er vi bekymrede for om forældre vil fravælge Skårup Skole som deres barns skole pga. det øgede inklusionspres, og hvis klasserne på Skårup Skole bliver Side 1 af 1

9 meget belastede som prøvebane. Vi er også bekymrede over at der ikke er medtænkt en behandlingsdel i Heldagsklasserne, når det tages i betragtning at det forventes, at de elever der skal gå i Heldagsklassen på Skårup Skole vil have endnu større vanskeligheder, end de elever der går der i dag. Vi er bekymrede over resursemodellen, og kan ikke se at normeringen vil være tilstrækkelig, når det tages i betragtning at der skal indgå en buffer i forhold til at elever kan visiteres i løbet af året. Vi kan heller ikke se at der er taget højde for afledte driftsudgifter, fx ledelse og sekretærbistand. Vi kan være bekymrede for at Heldagsklassetilbuddet ikke bliver et pædagogisk gennemtænkt og resursefyldt tilbud til de allersvageste børn og familier. Endelig mangler vi en afklaring af om det nuværende formål og funktionsbeskrivelse for Heldagsklassen i Skårup ophæves uden at det er blevet drøftet eller evalueret. I dag er tilbuddet et to-årigt observationstilbud, hvorefter barnet skal udsluses til endelig skoleplacering. Dette har altid betydet, at der var en stor udslusningsprocent på ca. 44 til almenskolen. Vi er bekymrede for om vi kan fastholde denne procent og om stedet vil sande til. Vi synes også der mangler en tydelig beskrivelse af formål, mål og pædagogik for området i lighed med det der foreligger for Heldagsklassen i dag. Med hensyn til en ny resursemodel så mener vi, at tildelingen til heldagsklasserne er for lille set i lyset af at elevgrundlaget får større vanskeligheder end i dag, da inklusionsprocenten på almenområdet forventes at være højere. Dermed vil eleverne i Heldagsklasserne være nogle af de hårdere belastede elever. Og derfor bør der også tildeles resurser til supervision og psykologfaglig bistand, samt familiebehandling. Endvidere bør der tildeles midler til afledte udgifter, såsom sekretær og ledelse. Med venlig hilsen på vegne af skolebestyrelse og MED-udvalg Lene Rugård Jensen Skoleleder og sekretær for skolebestyrelsen Side 2 af 1

10 Høringssvar fra Skolebestyrelsen på Stokkebækskolen vedr. ny struktur for specialområdet og ny ressourcemodel for heldagsklasser og heldagsskole. Skolebestyrelsen på Stokkebækskolen hilser en ny struktur for specialområdet velkommen, idet de underliggende principper er meningsbærende for strukturen. Her tænkes på pædagogisk bæredygtighed, økonomisk bæredygtighed og fysisk nærhed mellem almenområdet og specialområdet. De tre kompetencecentre er fagligt velfunderede, dog ser vi en risiko for, at der vil være uklarheder omkring ledelseskompetence og budgetansvar. Direktørområde Børn og Unge STOKKEBÆKSKOLEN Afdeling Gudme Storkehavevej Gudme Tlf marts 2016 Sagsid: Acadresagsnr Afdeling: Stokkebækskolen Ref: AB Den foreslåede fysiske placering af specialtilbuddene i tilknytning til skoler i normalområdet er efter vores opfattelse medvirkende til en konsolidering af de bynære skoler som større enheder med en volumen, der medvirker til et større gab mellem landskoler og byskoler. Skolerne stilles forskelligt med meget forskellige handlemuligheder i en kompleks opgaveløsning. Den fælles udfordring for det samlede kommunale skolevæsen er at skabe bæredygtige rationaler for ligelig fordeling af ressourcer, deling af viden og kompetenceudvikling, og den foreslåede fysiske udmøntning af specialstrukturen frygter vi vil modvirke til udviklingen i retning af et samlet bæredygtigt skolevæsen. Med venlig hilsen Christian Søndergaard / Astrid Birkbak Bestyrelsesformand Skoleleder

11 Thurø d. 8. marts 2016 Høring af ny struktur for specialtilbud. Skolebestyrelsen og MED- udvalget på Thurø Skole har behandlet det fremsendte forslag og har følgende bemærkninger: Vi vil indledningsvis udtrykke en usikkerhed, om de nye specialtilbud kan rumme de nuværende specialtilbuds muligheder. Vi opfatter de nuværende tilbud som meget velfungerende, og vi kan have vores tvivl om den lange overgangsfase på 2 år vil medføre tab af kompetencer hos personalet, som vanskeligt kan etableres igen. Findes der en dokumentation for, at de nuværende tilbud ikke løser opgaven med tilfredsstillende udbytte? Hvordan kan der sikres tilsvarende eller bedre resultater på de nye tilbud? Vi noterer os med tilfredshed, at målet om, at 96 % af eleverne skal rummes i normalområdet ikke er et ultimativt mål i Svendborg Kommune, men en retning, der politisk skal arbejdes efter. Det bør ofres stor opmærksomhed, at både I-klassen på Nymarskolen og Værkstedsklassen på Vestermarkskolen udfases samtidigt. Der vil herved være stor risiko for, at de pågældende målgrupper af elever ikke vil kunne få det rette tilbud. Vi oplever, at flere elever fra Thurø har haft stort udbytte af Læsekompetencecenteret på Nymarkskolen. Vi ser derfor med stor bekymring på, at dette gode tilbud skal udfases. Det står uklart for os, hvordan ledelsesstrukturen skal være på kompetencecentrene. Endvidere efterlyses en tydeliggørelse af finansiering, indhold, organisering og samarbejdsstruktur. Disse områder vil, som angivet i høringsmaterialet blive præsenteret for Børn- og Ungeudvalget. Områderne bør efter vores mening også sendes i høring. Eksempelvis ønsker vi, at de lokale MED-udvalg skal have mulighed for at blive hørt om de fremtidige samarbejdsstrukturer. Det bør tydeligt beskrives, hvem der har kompetence til at iværksætte et vejledningsforløb på den enkelte skole. Vi ønsker vejledere, der er medpraktikere på distriktsskolerne og en let adgang til at få dette iværksat. Vi er meget bekymrede for den lange udfasningsperiode frem til d. 1/ Hvorledes kan de nye kompetencecentre bistå distriktsskolerne, hvis de først er funktionsdygtige 2 år efter den forventede efterspørgsel starter på distriktsskolerne? Og vil det ikke blive en uforholdsmæssig dyr ordning, at have to parallelle tilbud løbende over to år? Skolebestyrelsen skal afslutningsvis opfordre til, at det udsendte høringsmateriale giver en fuldt dækkende beskrivelse af temaet i en overskuelig form. På dialogmøder deltager hele skolebestyrelsen ikke, og det opleves derfor vanskeligt på skolebestyrelsens møder at udtale sig ud fra de samme forudsætninger. På vegne af Thurø Skoles skolebestyrelse og MED-udvalg. Stine Schnurre / Claus Holm Andersen / Lars Hansen Tillidsrepræsentant Bestyrelsesformand Skoleleder

12

13

14

15 Høringssvar fra Tåsingeskolen vedr. ny struktur for specialtilbud og ny ressourcemodel for Ny Heldagsskole og nye heldagsklasser Nedenstående høringssvar skal læses med udgangspunkt i, at Tåsingeskolens bestyrelse har som primær opgave at varetage Tåsingeskolens elever, medarbejdere og forældres interesser vel vidende, at bestyrelsen har et stort ønske om at være medvirkende til at skabe det bedst mulige skolemiljø for alle kommunens elever, ansatte og forældre. Bestyrelsen tilslutter sig forslaget positivt med følgende kommentar. Det er særdeles positivt, at der skabes en struktur, hvor ingen børn længere skoleplaceres med et diagnosestempel. Dette menneskesyn finder Tåsingeskolens bestyrelse meget værdifuldt. Tåsingeskolen Eskærvej Svendborg Den 10. marts 2016 Det er ligeledes meget positivt, at der nu er lagt en plan, for at den enorme mængde af kompetencer der findes i både special- og almenområdet kommer i spil via de nye kompetencecentre. Det er helt klart et område som Tåsingeskolen i årevis har savnet fokus omkring i Svendborg Kommune. Det er værdifuldt for elever, ansatte og forældre, at der nu skabes tre enheder, som har en økonomisk, kompetencemæssig, og elevantalsmæssig volumen. Det vil betyde, at der kan træffes bæredygtige løsninger, som både handler om at skabe værdifulde fællesskaber for elever, faglige udviklingsmuligheder for de ansatte og naturligvis også, at der ledelsesmæssigt kan disponeres mere langsigtet med en større volumen. Tåsingeskolen har gennem en årrække drevet Centerafdelingen, som netop er en enhed med stor volumen. Det er bestyrelsens opfattelse, at resultaterne taler for sig selv ift. de muligheder, der er skabt via stor volumen. Høj grad af faglighed, høj grad af inklusionsmuligheder og høj grad af samarbejde med almenområdet, hvilket er kommet både elever, forældre og ansatte til gode. Det er klart, at de forandringer som denne nye model vil afstedkomme betyder, at der skal skabes nye former for kultur i samarbejdet mellem almen og specialområdet. Det vil givetvis give udfordringer undervejs i processen, men da de langsigtede perspektiver taler sit tydelige sprog i et menneskeligt perspektiv, anser bestyrelsen forandringsudfordringerne som periodiske og forventer at eventuelle udfordringer løses i et godt samarbejde mellem alle parter. På vegne af Tåsingeskolen Kasper Føns Skoleleder Tåsingeskolen Rudi Rusfort Formand for skolebestyrelsen

16 Marts Høringssvar på struktur for specialtilbud. MED udvalget på Vestermarkskolen udtaler følgende i henhold til høringsbrev af 14.januar Vi anser det som udgangspunkt for positivt, at der foreslås oprettet 3 fagspecifikke kompetencecentre som skal varetage: Udviklingsforstyrrelser Forsinker udvikling Socioemotionelle udfordringer Her ser vi det som positivt, at der kan finde en fag faglig udvikling sted indenfor området. Alt i alt er høj faglighed vigtigt indenfor dette område. Kommentarer: Vi kan godt være noget bekymrede over følgende forhold: Er de specialfaglige kompetencer tilstrækkelige i tilbuddene i forhold til almen skolerne? Her tænker vi bl.a. på PPRs rolle som familieafdelingens rolle. Hvordan sikres de involverede skoler og personaler fremover faglig kompetenceudvikling? Endelig finder vi det meget beklageligt, at al specialkompetence fremover samles i kommunens centrale skoler, som i forvejen rummer rigtig mange tilbud, mens skolerne lidt uden for Svendborg bymidte fratages kompetencer og opgaver, som de ellers hidtil har løst på endog meget tilfredsstillende vis. Disse skolers fremtidige økonomiske råderum og kompetencer indenfor inklusion udvandes, og dette gør at disse skoler får svært ved at kunne manøvrerer i forhold til de udfordringer og opgaver, som de mødes med, i det flere og flere økonomisk trængte familier flytter til disse distrikter, med hvad der af følger af opgaver for distriktsskolen. Endelig må det altid være det fag faglige og faktuelle, der afgør om en elev skal segregeres til et specialtilbud, og ikke hensynet til skolens økonomi. På vegne af MED Vestermarkskolen Finn Næshave skoleleder

17 Høringssvar på Ny struktur for specialtilbud Vestermarkskolen d. 13. marts 2016 I henhold til høringsbrev fra Børn og Unge af 14. januar 2016 skal skolebestyrelsen herved afgive følgende høringssvar på forslag om ny struktur for specialtilbud og Skolebestyrelsen ser med stor tilfredshed på: 1. At der oprettes tre fagspecifikke kompetencecentre, der koncentrerer sig om varetagelse hhv. udviklingsforstyrrelser, forsinket udvikling og socio-emotionelle udfordringer, da det som anført giver mulighed for faglig udvikling inden for hvert af de tre fagområder. Både de pædagogiske og undervisningsfaglige udfordringer er forskellige i de tre grupper. 2. At der skelnes imellem to niveauer hvad angår elever med socio-emotionelle udfordringer, således, at de mindre belastede har mulighed for at udvikle sig i retning af normalklasseundervisning. 3. At der inden for alle tre faglige kategorier etableres fysisk nærhed imellem den segregerede del af undervisningen og normalundervisningen mhp. at specialeleverne har mulighed for at glide ind i normalundervisningen, hvilket også letter vurderingen af rimeligheden i at hjemtage eleverne igen til distriktsskolerne. 4. At der tilknyttes en psykolog til Heldagsskolen, hvilket understreger ønsket om høj faglighed. Bestyrelsen har følgende kommentarer og forslag: 1. Høringsgrundlaget belyser ikke tilstrækkeligt til, at vi kan vurdere de specialefaglige kompetencer i tilbuddene i tilknytning til almenskolerne, herunder i hvilken udstrækning der samarbejdes med PPR og evt. kommunens familieafdeling, mhp. en udvidet indsats specielt over for børn og hjem med socio-emotionelle udfordringer. På dialogmødet d. 2. februar fremgik det, at kompetencerne primært hviler på den erfaring, som personalet har opsamlet ved den hidtidige undervisning af elever med de pågældende udviklingsudfordringer. Der bør udarbejdes plan for hvorledes de involverede skoler og centre fremover sikres faglig kompetenceudvikling. 2. Det forekommer uhensigtsmæssigt, at al specialkompetence samles i kommunens centrale skoler og fjernes fra de perifere skoler både af kompetencemæssige og økonomiske grunde: 1. Ved at nedlægge de specialopgaver, der hidtil er løst i Vestermarkskolen og Issøskolen i øvrigt med stor succesrate og høj grad af elev- og forældretilfredshed uddør også efterhånden den faglige kompetence, der er opsamlet ved løsningen af opgaverne.

18 I al beskedenhed må vi fra Vestermarkskolen fremhæve, at der er opsamlet en stor viden om håndtering af eleverne i værkstedsklassen og i overgangsklassen, og at vi kan tilbyde et helt specielt værkstedsmiljø, der tiltrækker en særlig gruppe af elever formentlig primært inden for den socio-emotionelle gruppe. Følgende follow-up undersøgelse af tidligere holds uddannelsesforløb efter værkstedsklassen bekræfter dens praktiske værdi. Værkstedsklassen årgang 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013 Elevernes status pr. 1. december 2013: Antal elever i alt 37 Afsluttet en ungdomsuddannelse 2 I gang med en ungdomsuddannelse 19 heraf 6 hovedforløb, 8 - grundforløb, 1 stu, 4 egu Afbrudt ungdomsuddannelse 1 Forberedende aktivitet 7 heraf 2 i arbejde, 4 på produktionsskole, 1 på VUC Midlertidig aktivitet 5 heraf 1 i jobcenterpraktik, 1 værnepligt, 1 sygdom, 1 off. forsørgelse, 1 praktikpladssøgende Grundskolen 3 heraf 2 på efterskole, 1 på internt opholdssted 2. Ved at lægge specialopgaver ud i flest mulig af kommunens skoler, vedligeholdes og udbygges alle skolers specialundervisnings kompetencer, der afgjort vil have stor værdi i den mellemkollegiale vejledning i håndtering af elever, der befinder sig på grænsen til segregering. På denne måde fremmes integrationen i elevernes lokalområder. Vestermarkskolens erfarne team inden for området deltager også gerne i den fælles kommunale kompetenceudvikling. Den geografiske afstand ses ikke som nogen hindring. 3. De perifere skoler har allerede nu svært ved at få økonomisk råderum til vikar og kompetenceudvikling (jævnfør garantitildelingen). Det vil være af stor værdi at tilgodese disse skoler med hold af de økonomiske tungtvejende specialelever, så der kan bringes bedre balance imellem segregerede og tildelte specialelever inden for den enkelte skoles rammer. Det er vigtigt at imødegå skævvridninger af resursefordeling imellem skolerne af hensyn til det overordnede kommunale samarbejde imellem folkeskolerne. 4. Tiltagende flere økonomisk trængte familier søger de billige boliger i udkantsområderne med den udvikling i fordelingspolitikken, vi er vidne til i disse år, hvilket med de foreslåede både økonomiske og strukturelle modeller for specialområdet vil allokere tiltagende flere resurser fra udkantsskolerne til de centrale skoler. 5. At segregere to elever til specialundervisning koster ca. en lærerstilling, hvilket er en langt fra den lærer/elev ratio, der tilgodeses i elevtildelingen i normalundervisningen, idet det svarer til undervisningskapacitet for ca. 7 normalklasseelever. På bestyrelsens vegne Venlig hilsen Svend Thordsen Bestyrelsesformand Side 2/2

19 Til Udvalget Børn og Unge, Svendborg Kommune Høringssvar vedrørende forslag til en ny struktur for specialtilbud. Skolebestyrelsen, skolens MED-udvalg og skolens ledelse fremsender hermed deres høringssvar til forslaget til en ny struktur for specialtilbud. Svendborg Kommune Ørkildskolen afd. Øst Østre Skolevej Svendborg Tlf marts 2016 Skolebestyrelsen, skolens MED-udvalg og skolens ledelse kan anbefale forslaget til en ny struktur på specialområdet, men tager forbehold for anvendelsen af KORA-ressourcetildelingsmodellen til skolernes finansiering af specialtilbuddene med flg. bemærkninger: Vi anbefaler forslaget til en ny strukturmodel der bygger på forslagets tre kompetencecentre: o Børn og unge med udviklingsforstyrrelser o Børn og unge med forsinket udvikling o Børn og unge med udfordringer på det socio-emotionelle område der er kategoriseret ud fra børns vanskeligheder med afsæt i de tre kategorier, idet det forventes at de tre kompetencecentre fremadrettet løser den samlede undervisningsopgave, der i dag udgøres af de nuværende segregerede specialundervisningstilbud. Med baggrund i det faldende antal elever i de segregerede specialundervisningstilbud, finder vi det tvingende nødvendigt, at der etableres en ny struktur, hvor der skabes en tilstrækkelig volumen i tilbuddene, der gør det muligt at etablere kvalitative undervisningstilbud til eleverne. Vi opfordrer til, at der i det videre arbejde med den nærmere beskrivelse af kompetencecentrenes organisering og indhold foretages sondringer ift. elevernes aldersmæssige grupperinger i de enkelte tilbud på skolerne i relation til skolernes almenområde. I forbindelse med den mere konkrete udmøntning af den nye struktur, er det vigtigt at medtænke forholdene omkring og muligheden for optimering af de fysiske rammer for de pågældende specialundervisningstilbud i der tre kategorier. I forhold til at anvende KORA s model som grundlag for fordelingen af ressourcerne på specialområdet til skolerne, skal vi igen udtrykke vores forbehold, idet vi stiller spørgsmål ved om modellen er et retvisende billede af behovet for antallet elever der skal tilbydes et segregeret specialundervisningstilbud i de enkelte skoledistrikter. De estimerede sandsynligheder for specialundervisning der anvendes i modellen er relative i den forstand, at de er baseret på den faktiske brug af specialundervisning i Danmark i

20 skoleåret 2012/13. Modellen kan med andre ord ikke sige noget med sikkerhed om, hvorvidt det giver et retvisende billede af behovet for om, der er flere eller færre elever der har behov for et segregeret specialundervisningstilbud i skoledistrikterne i Svendborg kommune. Vi skal ift. anvendelsen af KORA-modellen i øvrigt henvise til vores høringssvar fremsendt til forslaget om ændret ressourcetildelingsmodel på det socioøkonomiske område til skolerne den 9. januar Den ændrede ressourcetildelingsmodel på det øvrige specialundervisningsområde som trådte i kraft pr. 1. august 2015 viser sig at kan blive en alvorlig udfordring for skolerne, såfremt KORA- tildelingsmodellen ikke tildeler den enkelte skole et tilstrækkeligt beløb til at dække de udgifter, der konkret udmøntes på skolen ift. de elever, skolen har i skoledistriktet, der har behov for et segregeret specialundervisningstilbud. Er der en negativ ubalance mellem tildeling og udgift vil det have alvorlige konsekvenser for skolen på almenområdet. Derfor opfordres på det kraftigste til, at man løbende nøje følger med i hvordan, det går på skolerne i forholdet mellem tildeling til løsning af specialundervisningsbehovet og skolernes faktiske udgifter til købet af segregerede specialundervisningstilbud. Venlig hilsen Katja Schrøder Kaj Hørberg Heidi Faigh Larsen Skolebestyrelsesformand Skoleleder TR / næstf. MED-udvalget Side 2 af 2

21 Høringssvar til ny struktur for specialtilbud v. Byhaveskolens bestyrelse Overordnet bifalder bestyrelsen den beskrevne struktur med en kategorisering i de tre områder samt det beskrevne formål, at arbejde med faglighed via indsamling og formidling af viden. Der rejser sig følgende opmærksomhedspunkter som det er væsentligt for Bestyrelsen, at man politisk har for øje i den videre administrative proces: Byhaveskolen Ørbækvej Svendborg Tlf.: byhaveskolen@svendborg.dk At der fortsat eksisterer, og videre udvikles, en stærk faglig og specialiseret viden forankret i Byhaveskolen. Med det formål fortsat at løse den vidtgående specialundervisningsopgave for de 4 % der ikke kan inkluderes i almenskolen. 11. marts 2016 Det beskrives i oplægget fra administrationen at økonomien kan afholdes inden for den eksisterende ramme. Dette kan konflikte med det faktuelle, at Byhaveskolen aktuelt løser opgaver for andre kommuner via en takststyringsmodel, hvorfor det kan vise sig vanskeligt at isolere økonomi der alene vedrører elever fra Svendborg. Det er endvidere væsentligt at have for øje, at Svendborg har forpligtet sig på denne opgave som leverandør af et vidtgående specialundervisningstilbud for kommunerne Ærø, Langeland & Faaborg Midtfyn. At man politisk har modet til at se på de muligheder det giver, når et barn i Svendborg kan spejle sig i en mangfoldighed af andre børn, herunder også det at få kendskab til samt forståelse for de elever der i dag går i et meget lukket og isoleret miljø på Byhaveskolen. Handicapforståelse og accept af det forskellige, vokser ud af de relationer og de spejlinger vi har og gør med hinanden, især i vores opvækst. Derfor ønskes der et tættere samarbejde med elever fra f.eks. Ørkildskolens distrikt, hvorfor det også er nærliggende at se på inklusions-synergier i forhold til den videre fremtidige organisering. Søs Brinkmann Bestyrelsesformand Lars Hørmann Kolmos Skoleleder

22 Byhaveskolen Ørbækvej Svendborg Høringssvar til ny struktur for specialtilbud v. Byhaveskolens MED-udvalg Tlf.: Byhaveskolens MED-udvalg bifalder den beskrevne struktur med en kategorisering i de tre områder samt det beskrevne formål, at arbejde med faglighed via indsamling og formidling af viden. Medarbejderne ved Byhaveskolen ser frem til en opblødning af strukturerne mellem almen- og specialområdet. Endvidere ligger der store potentialer for udbredelse af viden og kompetence, der naturligvis går begge veje mellem almen og specialområdet. Medarbejderne ved Byhaveskolen har mange års erfaring med indsamling og formidling af viden til de tilkøbskommuner der har købt ydelser. Derfor ligger der er en stor kapacitet af konsultativ viden forankret i vores organisation, som med stor gevinst kan sættes i spil ind i de inklusionsprocesser vi som et samlet skolevæsen skal løfte os i. 11. marts 2016 Det er vigtigt, at den specialiserede opgave vi løser i dag fortsat udvikles og opretholdes, da en andel af de elever der visiteres til Byhaveskolen, må forventes at være de 4 % som ikke kan inkluderes i almenskolen. Men naturligvis med den ambition for øje at de elever der kan, skal løftes videre til mindre segregerede skoletilbud. Det vil den beskrevne model i høj grad understøtte. Lars Hørmann Kolmos Skoleleder/Formand MED-udvalget Steffen Dupont Davidsen Lærer/TR/Næstformand MED-udvalget

23 Høringssvar til ny struktur for specialtilbud v. Byhaveskolens ledelse Byhaveskolens ledelse er varm fortaler for den beskrevne struktur med en kategorisering i de tre områder samt med det beskrevne formål, at arbejde med faglighed via indsamling og formidling af viden. Vi ser initiativet som en væsentlig styrkelse af det samlede kommunale skolevæsen, hvorfor Byhaveskolens ledelse i al beskedenhed har benævnt vigtigheden herfor de seneste år dejligt at tiden nu er moden hertil! Byhaveskolen Ørbækvej Svendborg Tlf.: byhaveskolen@svendborg.dk Efter endt politisk behandling, vil det være befordrende med transparens i de videre processer hvad angår forandringer af de fysiske samt organisatoriske strukturer hen imod realiseringen af de nye kompetencecentre, dette især i et medarbejderperspektiv. Skulle det videre føre til ændringer i administrations- og ledelseslaget er der naturligvis forståelse herfor, men der opfordres også her til ordentlighed og åbne processer. 11. marts 2016 Et væsentligt perspektiv er Byhaveskolens særlige konstruktion som takststyret institution på KL s styringsaftale. Når Svendborg kommune som driftsherre leverer en ydelse på specialundervisningsområdet til Ærø, Langeland og Faaborg-Midtfyn kommune, sker det i en lukket økonomi hvor der afregnes med en enhedstakst. Skulle Svendborg, eller en anden tilkøbskommune, ønske ydelser ud over det der i dag leveres skal det naturligvis ske inden for rammen af styringsaftalen. Der tilgår i dag Svendborg en indtægt fra tilkøbskommunerne som andrager et tocifret millionbeløb pro anno. Svendborg kommune er kendt for sin specialskole, Byhaveskolen. Vi har i årevis har leveret viden og kompetence til et højt specialiseret undervisnings- og fritidstilbud, og dette på markedslignende vilkår med stor konkurrence på pris og kvalitet fra de øvrige specialskoler på Fyn. Derfor er Byhaveskolen som organisation en væsentlig aktør ind i det ene af de tre beskrevne kompetencecentre. På ledelsesteamets vegne Lars Hørmann Kolmos Skoleleder

24 Høringssvar fra ledelsen for Den nye Heldagsskole for emnerne: Ny struktur for specialtilbud samt Ny ressourcemodel for Den nye Heldagsskole samt nye heldagsklasser. Den Nye Heldagsskole Gl. Nybyvej Svendborg Ledelsen tilslutter sig bemærkningerne fra såvel DnH s bestyrelse samt MED-udvalg og har følgende tilføjelser: Generelt: - Ledelsen tilslutter sig tanken om kompetencecentre. Det er dog ledelsens anbefaling, at den endelige beslutning afventer en nøjere beskrivelse af opgave herunder beskrivelse af målgruppe. - Det er ledelsens faglige vurdering, at drift af to typer segregerede tilbud på sammen matrikel er uhensigtsmæssig. Ledelsen anbefaler derfor, at der søges en løsning, hvor opgaven til DnH umiddelbart adskilles fra de øvrige tilbud, og dermed ikke afventer en overgangsordning. Ledelsen opfordrer med samme argumentation til, at der søges en løsning, hvor opgaven for sent udviklede og for børn med socio-emotionelle vanskeligheder løses på to forskellige skoler. DnH specifikt: - Ledelsen finder det af afgørende betydning for opgaveløsningen, at der ansættes en psykolog på DnH. - Ledelsen finder det af afgørende betydning for det psykiske arbejdsmiljø, at der ansættes en psykolog på DnH. Psykologen kan med fordel indgå i teamet af psykologer i Afdelingen for Familie og Uddannelse. - Ledelsen anbefaler, at der kigges på andre overgangsordninger. Den beskrevne ordning fortsætter den manglende præcision i opgaven, med risiko for, at det påvirker resultaterne negativt og øger nedslidningen af medarbejderstaben. Der er behov for, at der skabes arbejdsro på området. - Ledelsen forventer, at der stilles tidssvarende lokaler til rådighed for opgaveløsningen. Venlig hilsen Ledelsen for Den nye Heldagsskole 15. marts 2016 Afdeling: Den Nye Heldagsskole Ref. KHH/JJ Kristian Hejse Hansen, Skoleleder Helle Flyvbjerg, Afd. leder / pædagogfaglig leder Søren Koch, Afd. leder / uv. faglig leder Side 1 af 1

25 Høringssvar fra MED-udvalget for Den nye Heldagsskole for emnerne: Ny struktur for specialtilbud samt Ny ressourcemodel for Den nye Heldagsskole samt nye heldagsklasser. Den Nye Heldagsskole Gl. Nybyvej Svendborg MED-udvalget for Den nye Heldagsskole (DnH) har nedenstående bemærkninger: Generelt: MED-udvalget er enigt i inklusionsbevægelsen. MED-udvalget er tillige enigt i sondringen inden for målgruppen af børn/unge med socioemotionelle vanskeligheder. Dog er det vigtigt for MED-udvalget at påpege, at for de børn/unge, der i henhold til forslaget i fremtiden skal gå i skole på DnH, er der særlige forhold, der gør sig gældende, idet behandlingsopgaven i henhold til serviceloven skal afspejles i de rammer, der stilles til rådighed for løsningen af den fremtidige opgave. Der skal således være opmærksomhed på, at der stilles tidssvarende faglokaler til rådighed for undervisningen, samt lokaler der muliggør høj grad af differentiering af hensyn til børnenes/de unges behandlingsbehov. Der skal tillige være stor opmærksomhed på, at det setup der er omkring opgaveløsningen, er med til at sikre forudsætningerne for et forsvarligt psykisk arbejdsmiljø. Følgende temaer optager MED-udvalget: Definition af Målgruppe. Der er behov for en beskrivelse. Den meget brede målgruppedefinition vanskeliggør en differentieret faglig indsats. MED-udvalget er bekymret for det psykiske arbejdsmiljø, hvis arbejdsopgaverne er uklare og forventningerne uigennemsigtige. Det vil være meningsfuldt at fastlægge ressourcetildelingerne, når målgrupperne er kendte. Det vil være meningsfuldt at sondre i opgavebeskrivelserne og dermed forventningerne til opgaveløserne. Tilknytning af psykolog. MED-udvalget er enigt i opprioriteringen af det faglige setup. Forventningerne til udfordringerne i målgruppen tilsiger en daglig faglig og tværfaglig indsats på et højt niveau, såvel i den løbende udredning, indsats og evaluering, med det formål at sikre målretning af arbejdet. Der kræves tillige løbende supervision/sparring med det formål at sikre såvel de forventede resultater samt et forsvarligt psykisk arbejdsmiljø. 15. marts 2016 Afdeling: Den Nye Heldagsskole Ref. KHH/MF/JJ Side 1 af 2

26 MED-udvalget anbefaler på baggrund af ovennævnte, at psykologfunktionen tager sit udgangspunkt i behandlingsopgaven og tilknyttes Afdelingen for Familie og Uddannelse med ansættelse på DnH. Overgangsordning. MED-udvalget er enigt i beskyttelsen af de børn/unge der p.t. går i eksisterende tilbud. MED-udvalget finder det vigtigt, at DnH umiddelbart kan fokusere på det, der i fremtiden er kerneopgaven. Formålet er at sikre høj kvalitet gennem præcisering af opgaven samt sikkerhed for de medarbejdere, der skal løse den. MED-udvalget er bekymret for, at DnH som lille organisation skal bære de organisatoriske konsekvenser af overgangsordningen. MED-udvalget er bekymret for, at usikkerheden omkring dette vil medføre personaleflugt. MED-udvalget anbefaler, at der udarbejdes en model, hvor den gruppe elever som i den nye organisering hører under skoler i almenområdet, samles på en matrikel (eks. Brydevej) med kendte voksne og at denne fra organisatorisk tilknyttes en af de skoler, der i fremtiden skal løse opgaven med denne målgruppe. Venlig hilsen MED-Udvalget for Den nye Heldagsskole Malene Foshammer Næstformand Kristian Hejse Hansen Formand Side 2 af 2

27 Den nye Heldagsskole Svendborg d Høringssvar fra bestyrelsen for Den nye Heldagsskole for emnerne: Ny struktur for specialtilbud samt Ny ressourcemodel for Den nye Heldagsskole samt nye heldagsklasser. Bestyrelsen for Den Nye Heldagsskole (DnH) er enig i inklusionsbevægelsen. Bestyrelsen tager positivt til efterretning, at forslagene placerer DnH som et væsentligt element heri. Høringssvaret gælder såvel tildelingsmodellen som Den Fremtidige Struktur i Specialundervisningen. Anbefalinger: - Sondringen mellem socio-emotionelle og udprægede socio-emotionelle udfordringer gennemføres fra starten. Som forudsætning for dette gennemføres en målgruppebeskrivelse som tillige bør omfatte området for udviklingsforstyrrelser. - Den organisatoriske indplacering af psykolog afventer målgruppebeskrivelse samt analyse af behovet i henhold til den samlede beskrivelse af den kommende ændring. - Beslutningen om kompetencecentre udskydes til der foreligger en uddybende beskrivelse, med faglige, organisatoriske og økonomiske overvejelser. Vedrørende DnH specifikt. - I forslag til ændret organisering af specialundervisningen fastlægges, at citat: udfasningen skal koncentrere den fastsatte målgruppe. Bestyrelsen er enig i, at koncentration af målgrupper er hensigtsmæssig, samt at målgruppen skal fastsættes. Bestyrelsen anser det dog for en mangel, at målgruppen ikke er fastsat inden opstart, og er tvivlende overfor det hensigtsmæssige i, at fastsætte antal inden målgruppen er beskrevet. Bestyrelsen er ligeledes bekymret for det faglige fokus i den glidende overgang mellem Heldagsklasserne og Heldagsskolen uden en målgruppebeskrivelse. Tillige anbefales det med baggrund i eksisterende erfaringer, at der i beskrivelserne sker en sondring mellem børn/unge med udviklingsforstyrrelser og børn/unge med socio-emotionelle vanskeligheder. Bestyrelsen anbefaler på den baggrund, at der etableres en målgruppebeskrivelse som en forudsætning for en sondring, samt at denne tydeliggøres i opgaveløsningen i forbindelse med iværksættelsen af ændringerne. - Det fremgår af materialet, at der ansættes en psykolog i PPR, der skal servicere DnH. Bestyrelsen er enig i den faglige opgradering. Den organisatoriske placering af psykolog til betjening af heldagsskolen kan med fordel gøres til genstand for analyse/diskussion i henhold til 1) de kerneopgaver heldagsskolen skal løfte og de nødvendige/ønskede kompetencer - og dermed også bør ses i sammenhæng med tiltrængt målgruppediskussion, 2) den kommunale sammenhængskraft og helhed i opgaven i forhold til såvel serviceloven som folkeskoleloven, videns- og kompetencecentre samt bredere fagligt strategiske samarbejdsflader. Side 1 af 2

28 - Bestyrelsen anser det som en forudsætning, at den bygningsmasse der stilles til rådighed, opgraderes så de modsvarer den ændrede opgaveløsning. Vedr. kompetencentre: - Det er vanskeligt at afgive et høringssvar, da indhold, struktur, organisering og økonomi ikke er beskrevet på et meningsgivende niveau. Bestyrelsen vil derfor anbefale, at en endelig beslutning udskydes ind til ovennævnte er nærmere beskrevet. Det anbefales tillige, at en kommende ny indstilling følges af en høringsfase. - Bestyrelsen anbefaler, at der iværksættes en målgruppebeskrivelse for alle tre centre, med det formål at sikre præcision i såvel visitation, som rådgivning og indsats. På bestyrelsens vegne Jacob Bogh Sønderby, formand Kenneth Seerup Jørgensen Side 2 af 2

29 BUPL, HØRINGSSVAR PÅ NY STRUKTUR FOR SPECIALTILBUD. Bupl, her repræsenteret ved FTR på vegne af tillidsfolkene fra Svendborg kommunes skoler, og specialtilbud, vil hermed indgive høringssvar på ændring af strukturen for specialtilbud. I udgangspunktet er vi ikke for en struktur, hvor vi ikke kan se de videre udfasninger, da de endnu ikke er beskrevet. Vi har brug for at se hele strukturændringen, for at se om det er et godt eller bedre alternativ til nogle af de specialtilbud, som på nuværende tidspunkt virker. Men vi vil gerne tilkobles en fase 2 og afgive høringssvar. Efterfølgende har vi nogle bekymringspunkter eller spørgsmål, som vi får øje på, som pædagoger med arbejdsfelt på skoler og specialtilbud: Er visiteringen for bred? Hvor kommer elever fra eks. læsekompetencecentret hen? De går i læseklassen p.ga. dysleksi, det er ikke en socio-emotionel eller forsinket udviklings udfordring eller? Tilbuddet er for 7. til 9. klasse. Hvordan vil man så dække behovet ude omkring på de skoler, der har børn med dette behov? Sende vejledere rundt? Betyder modellen sammenlægning af ledelse? Hvordan er ledelsesstrukturen? De små enheder som de nævnte specialtilbud på forskellige skoler, har en klar styrke ved at sammenbringe børn med ligesindede. De bliver skærmet for eksklusion. Der er gode eksempler i bl.a. læseklassen, værkstedsklassen og I klassen. De steder kan mange ting lade sig gøre, som ikke er muligt i en almindelig klasse. De fysiske rammer på skolerne er ikke klar. Renovation og klargøring til øget inklusion burde være 1. prioritet. Hvordan vil man finde fysiske rammer til flere tilbud som eks. værkstedsklassen? Hvis flere elever skal være eks. på Skårup skole, og måske mere kontinuerligt, hvor skal de så være? Vi står over for et antal flygtningebørn, som skal integreres i vores skoler fremover. Hvorfor er der ikke oprettet et kompetencecenter med fokus på støtte til denne opgave i skolen? Eller er det interkulturelt team der løfter denne opgave både i dagtilbud og på skoler? Det er måske lidt voldsomt.

30 Mvh. Susanne Gustenhoff FTR for pædagogerne i Svendborg Mobil: Mail:Sgf@bupl.dk

31 Høringssvar fra Familieafdelingen vedr. forslag til ny struktur for specialtilbud Børn & Unge Familieafdelingen Centrumpladsen 7, 2. sal 5700 Svendborg På afdelingsmøde i Familieafdelingen er det blevet besluttet, at Familieafdelingens MED-udvalg sammenfatter det endelige høringssvar på Familieafdelingens vegne. Derfor fremsendes dette høringssvar fra Familieafdelingens MED-udvalg. sanne.damkjaer@svendborg.dk Familieafdelingens MED-udvalg udtrykker bekymring for, at flere specialtilbud forslås nedlagt og at mange børn med særlige behov fremover skal inkluderes i den almene folkeskole. Såfremt forslaget til ny struktur fastholdes er det MED-udvalgets opfattelse, at det er vigtigt, at der sikres mulighed for små grupper og enheder, i det der henvises til de gode erfaringer med de nuværende mindre specialtilbud, herunder særligt I-klassen og værkstedsklasserne. MED-udvalget udtrykker endvidere bekymring for, om skolerne så hurtigt efter skolereformen vil være gearede til og vil kunne klare at inkludere flere sårbare børn og unge. 10. marts 2016 Sagsid: 10/2544 Afdeling: Familieafdelingen Ref. MED-udvalget finder det positivt, at der i udkastet til ny struktur for specialområdet, at ophold i heldagsklasserne ikke længere skal begrænses til 2 år og finder det ligeledes positivt, at der også vil blive et heldagsklassetilbud til de ældre børn og unge. Samtidig vil den kommende Svendborg-model kunne blive udfordret, hvis de nuværende tidlige indsatser på skoleområdet forsvinder. Venlig hilsen Sanne Lindstrøm Damkjær Administrations- og analysekonsulent Åbningstider: Mandag-onsdag Kl Torsdag Kl Fredag Kl Side 1 af 1