Ændring af socioøkonomisk tildelingsmodel for skolerne

Transkript

1 Ændring af socioøkonomisk tildelingsmodel for skolerne sendt i høring på møde i Udvalget for Børn og Unge d. 1. december 2015 Høringsperiode: 2. december 10. januar 2016 Liste over høringssvar Nr. Høringssvar 1. Issø-skolens skolebestyrelse og MED-udvalg 2. Nymarkskolens skolebestyrelse og MED-udvalg 3. Rantzausminde skolebestyrelse og MED-udvalg 4. Skårup Skoles skolebestyrelse 5. Stokkebækskolens skolebestyrelse 6. Stokkebækskolens MED-udvalg 7. Thurø Skoles skolebestyrelse og MED-udvalg 8. Tved Skoles skolebestyrelse og MED-udvalg 9. Tåsingeskolens bestyrelse og MED-udvalg 10. Vestermarkskolens MED-udvalg 11. Vestermarkskolens skolebestyrelse Side 1 af 2

2 12. Vestre Skoles skolebestyrelse og MED-udvalg 13. Ørkildskolens ledelse, skolebestyrelse og MEDudvalg 14. Byhaveskolens skolebestyrelse 15. Den nye Heldagsskole 16. BUPL 16. Øhavets Lærerkreds Sag 15/29150 Side 2 af 2

3 Issø-skolens SKB og MED Høringssvar vedr. Ændring af socioøkonomisk tildelingsmodel Vi kan fuldt ud tilslutte os forslaget om en ændret socioøkonomisk tildelingsmodel efter KORA s fordelingsnøgle. Den nye model tilgodeser det, som vi selv og vores eksterne samarbejdspartnere (sundhedsplejen, PPR og familieafdelingen) ofte påtaler, at vi i vores skoledistrikt har mange familier med sociale problemstillinger. En ændret tildelingsmodel vil give skolen bedre mulighed for at kvalificere vores arbejde med elever med sociale udfordringer og inklusionsarbejdet generelt. Vi bemærker, at tildelingsmodellen indfases over 2 år, hvilket undrer os. Idet det betyder, at en ny og mere rimelig tildelingsmodel dermed først får fuld gennemslagskraft fra budget Issø-skolen Skolevej Stenstrup Tlf Jesper Lundorff Dir. tlf jesper.lundorff@svendborg.dk Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred Svendborg Tlf dec På Skolebestyrelsens og MED-udvalgets vegne Jesper Lundorff Skoleleder

4 Til udvalget for Børn og unge Direktørområde Børn og Unge NYMARKSKOLEN Marslevvej Svendborg Høringssvar vedr. forslag om ændring i resursetildelingen hvad angår de socioøkonomiske faktorer Skolebestyrelsen har drøftet forslaget på møde den 1/12 og udtaler følgende: Vi tager til efterretning, at den del af resursetildelingen, som bestemmes af socioøkonomiske faktorer fremover fordeles efter KORA-rapportens parametre i stedet for som hidtil de 6 parametre fra Danmarks Statistik. Vi lægger til grund, at en undersøgelse af elever må give en vis validitet i forhold til at kortlægge, hvilke kriterier der er mest betydningsfulde i forhold til behovet for særlige inklusionsindsatser. Tlf Fax nymarkskolen@svendborg.dk december 2015 Sagsid: Afdeling: Nymarkskolen Ref: Til gengæld har vi følgende kritiske bemærkninger: Vi udtrykker usikkerhed om, hvorvidt vægtningen 50:50 er den rigtige i forhold til den bedst mulige sikring af, at midlerne til ekstra inklusionsindsatser er til rådighed i den rette mængde på de skoler, hvor behovet er. Den nye resursetildelingsmodel, hvad angår betalingen for elevers placering i segregerede tilbud vil givet få nogle konsekvenser, som p.t. er meget vanskelige at forudsige, og vi tænker, at den ændring, der her er i høring, må ses i sammenhæng hermed. Vi stiller endvidere spørgsmålstegn ved, hvordan det samlede budget til fordeling efter nye kriterier (18,5 mill.) fremkommer, hvordan det reguleres i fremtidige budgetter, samt om dette vil vise sig tilstrækkelig stort til løsningen af fremtidige opgaver. Endelig finder vi det ikke tilstrækkeligt belyst, hvordan størrelsen af puljen til særlige indsatser i forhold til tosprogede elever er fremkommet og vil blive reguleret fremadrettet. Den markante forøgelse af elevtallet i kommunens modtagelsesklasser på baggrund af familiers flugt fra krigszoner vil givet øge behovet for såvel særlig tosprogsundervisning som for særlige inklusionsindsatser. Med de mange ovennævnte ændringer, der sker på såvel inklusionssom tosprogsområdet må vi opfordre til, at der tages initiativer til at undersøge nærmere, om fordelingen af resurserne med ændringen vil øge eller mindske de enkelte skolers muligheder for at iværksætte de tiltag, der er behov for. Vi nærer konkret en alvorlig bekymring for om den omfordeling, der vil blive konsekvensen af den foreslåede ændring, hvor Nymarkskolen og vore fødeskoler i praksis mister betydelige resurser vil føre til en større retfærdighed i forhold til, at de skoler, der har de største udfordringer m.h.t. særlige inklusions- eller tosprogsindsatser har reel mulighed for at løse disse opgaver. Åbningstider Mandag-torsdag Fredag

5 Konklusion: Vi kan på baggrund af ovennævnte bekymringer ikke anbefale ændringerne uden yderligere analyse. Ole Tougaard Jørgensen Formand for skolebestyrelsen Birgit Villebro skoleleder Skolens MED-udvalg tilslutter sig skolebestyrelsens høringssvar. Thomas Lejre Næstformand MED-udvalget Birgit Villebro skoleleder Side 2 af 2

6 Høringssvar fra Rantzausminde Skole vedr: 15/29150 Udvalget for Børn og Unge besluttede på mødet den 1. december 2015 at sende beslutning om ændring af socioøkonomisk tildelingsmodel for skolerne i høring Generelt set er Rantzausminde Skole tilfreds med at resursen til skolen tildeles efter elevtal. Vi ser dette som et styringsværktøj, der understøtter at kriterierne er transparente, enkle og hviler på objektive kriterier, ligesom det forfølger princippet om at ledelse, budgetansvar og kompetence følges ad. Vi anerkender, at der er brug for at en del af den samlede resurse til skoleområdet tildeles efter skolernes forskellige udfordringer, og i den forbindelse er det vores vurdering, at den del af den samlede resurse de 18,6 mio. kr. - der anvendes hertil, er af en passende størrelse, ligesom vi positiv bemærker at de 18,6 mio. kr. er opdelt i henholdsvis 5 mio. kr. to-sprogsmidler og 13,6 mio. kr. til mindre inklusionsmidler. Vi anbefaler skiftet til at fordele efter KORA s fordelingsnøgle i kombination med elevtal på de 13,6 mio. kr., idet denne fordeling i langt højere grad afspejler de faktiske inklusionsudfordringer vi og skolerne generelt - står overfor. Vi er tilfredse med en fordelingsnøgle, der i sin beskaffenhed i langt højere grad er evidensbaseret end den tidligere anvendte fra Danmarks Statistik, som vi til gengæld gerne ser brugt på to-sprogsmidler. Som skole bliver vi i skoleåret 2016/2017 udfordret af at indfasningen sker over to år. På vegne af Svendborg Kommune Rantzausminde Skole Dyrekredsen Svendborg Tlf januar 2016 Sagsnr. rantzausmindeskole@ svendborg.dk Skolebestyrelsen Søren Beck Formand MED-udvalget Michael Raunholst - TR Troels Segel - skoleleder Åbningstider Mandag-torsdag Fredag

7 Side 2 af 2

8 Høringssvar vedr. ændring af socioøkonomisk tildelingsmodel med høringsfrist For det første udtaler Skolebestyrelsen at det er meget svært at udtale sig konstruktivt om et delelement i en tildelingsmodel, som vi grundlæggende synes er en uhensigtsmæssig model. Endvidere synes vi at resursetildelingsmodellen bliver endnu mere uigennemsigtig og uretfærdig, når man vælger at tage nogle midler ud og tildele dem ud fra etnisk herkomst og så fordele resten efter 50 % efter KORA og 50% efter elevtal. Skårup Skole Østergade Skårup Tlf.: skaarupskole@svendborg.dk Det er uigennemskueligt hvorfor det skulle være en god idé og vi kan kun se at en mindre skole som vores (og de andre mindre skoler) kommer til at betale for at de store skoler får endnu flere midler til forskellige indsatser. Igen tages der ikke hensyn til at der er nogle grundlæggende udgifter ved skoledrift som er elevtalsuafhængige og som derfor tilgodeser de store skoler. Når man har valgt en skolestruktur med nogle store skoler og nogle små, må resurserne tildeles således at vilkårene for eleverne bliver nogenlunde ens. Endvidere synes vi at grundlaget for KORAs fordelingsnøgle baserer sig på hvordan en virkelighed har set ud, fx hvad der karakteriserer elever der har handicap af forskellig slags, men ikke en virkelighed, som siger noget om hvordan disse børn ville klare sig hvis resurserne var tildelt på en anden måde. Skolebestyrelsen kunne desuden tænke sig at folk fra KORA kom ud og gennemgik deres tildelingsnøgle og grundlaget for den. Med venlig hilsen På skolebestyrelsens vegne Lene Rugård Jensen skoleleder Side 1 af 1

9 Direktørområde Børn og Unge Høringssvar vedr. ændret socioøkonomisk tildelingsmodel MED-udvalget på Stokkebækskolen udtaler: Vi tilslutter os de af KORA anvendte parametre som grundlag for en ændret styringsmodel for ressourcetildeling, og vi bifalder en to-årig indfasning, da enkelte skoler vil få en tilpasningsopgave. STOKKEBÆKSKOLEN Afdeling Gudme Storkehavevej Gudme Tlf december 2015 Sagsid: Acadresagsnr Afdeling: Stokkebækskolen Ref: AB Med venlig hilsen Astrid Birkbak / Knud-Erik Nogel Eriksen Skoleleder TR

10 Direktørområde Børn og Unge Høringssvar vedr. ændret socioøkonomisk tildelingsmodel Skolebestyrelsen på Stokkebækskolen udtaler: Vi tilslutter os de af KORA anvendte parametre som grundlag for en ændret styringsmodel for ressourcetildeling, og vi bifalder en to-årig indfasning, da enkelte skoler vil få en tilpasningsopgave. STOKKEBÆKSKOLEN Afdeling Gudme Storkehavevej Gudme Tlf december 2015 Sagsid: Acadresagsnr Afdeling: Stokkebækskolen Ref: AB Med venlig hilsen Astrid Birkbak / Christian Søndergaard Skoleleder Skolebestyrelsensformand

11 Thurø d. 6. januar 2016 Høring af ændret socioøkonomisk tildelingsmodel. Skolebestyrelsen og MED- udvalget på Thurø Skole har behandlet det fremsendte forslag og har følgende bemærkninger: Elevgrundlaget i skoledistriktet Grundlaget for beregningerne i den ændrede tildelingsmodel er de elever, som har bopæl i skoledistriktet. For at give et mere retvisende billede af behovet for inklusionsindsats skal tildelingen tage udgangspunkt i de indskrevne elevers socioøkonomiske baggrund, da elever, der er bosiddende udenfor skoledistriktet, også kan have behov for særlig inklusionsindsats. Små skolers sårbarhed En lille skole vil være meget sårbar ved tilflytning af resursekrævende elever. Få nye elever kan have behov for en forholdsmæssig stor procentdel af de afsatte resurser til faglig støtte, supplerende undervisning eller AKT-indsats. Garantiordning For at imødegå ovennævnte sårbarhed vil det være helt naturligt, at der også på inklusionsområdet indføres en garantiordning. En ordning, der på baggrund af det aktuelle elevgrundlag og i samarbejde med PPR sikrer, at der er de nødvendige resurser til rådighed på den enkelte skole. Uden en garantiordning må vi imødese, at almenundervisningen vil blive påvirket i negativ retning, såfremt en større andel af de tildelte resurser skal anvendes til inklusionsindsats. Personalemæssige konsekvenser Til- eller fraflytning af få elever vil kunne få stor indflydelse på skolens økonomi og dermed personalemæssige konsekvenser. Alene den ændrede tildelingsmodel flytter rundt på betydelige resurser. Der bør derfor udarbejdes reviderede retningslinjer for ikke ansøgt forflyttelse af lærere og pædagoger. Det vil være vigtigt, at man på den enkelte skoler forholder sig til denne ekstra usikkerhed. Økonomiske konsekvenser For at skabe mest mulig tryghed blandt personalet må der være maksimal politisk sikkerhed for fortsat mulighed for at overføre underskud/overskud mellem budgetårene. Samlet konsekvensberegning Det er vanskeligt at danne sig et overblik over de samlede aktuelle økonomiske konsekvenser, da KORA tallene vedr. DSA er fra 2011 og basis for øvrige beregninger kun et ét skoleår og tilmed tilbage fra 2012/13. Desuden savnes en konsekvensberegning for fordeling af det beløb, der i dag anvendes til tildeling af specialundervisning (9 timer) til enkelt-elever. Der ønskes en samlet opdateret konsekvensberegning. På vegne af Thurø Skoles skolebestyrelse og MED-udvalg. Stine Schnurre / Claus Holm Andersen / Lars Hansen Tillidsrepræsentant Bestyrelsesformand Skoleleder

12 18. juni 2015 Sagsnummer: BC direkte BC Høringssvar fra Tved Skole vedr. ændring af socioøkonomisk tildelingsmodel for skolerne Forslaget: Budget på 18,6 mio. kr. til socioøkonomisk tildeling i skolernes almene resursemodel er hidtil sket på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Det foreslås, at den fremtidige tildeling sker efter nedenstående principper: To-sprogsmidler (ca. 5 mio. kr.) fordeles efter data fra Danmarks Statistik, således at den enkelte skole får et beløb pr. elev af anden herkomst end dansk. Der indhentes nye data fra Danmarks Statistik. De resterende midler (ca. 13,6 mio. kr.) til mindre inklusionsindsatser fordeles efter KORA s fordelingsnøgle i kombination med elevtal, fordeling 50:50. Indfasningen sker over 2 år. Skolebestyrelsen på Tved Skole har flg. bemærkninger på baggrund af ovennævnte forslag: I det daglige oplever vi ikke, at vi har for mange resurser. Vi er derfor bekymret for en reduktion på 1/3 af den nuværende tildeling svarende til ca. 1,5 stilling. Vi kan derfor ikke tilslutte os forslaget. Vi har ikke nogle forudsætninger for at anfægte KO- RA s udarbejdelse af en fordelingsnøgle, men forholder os til den virkelighed vi ser på Tved Skole. Vi stiller det spørgsmål, om statistik er den optimale baggrund for lige netop denne tildelingsmodel. Kunne det i stedet for give mening, at tage afsæt i f.eks. flg. forhold: a. hvordan placerer skolerne sig i de nationale test (dansk/ læsning, matematik samt trivselstest), b. antal elever der er henvist til PPR / har særlige vanskeligheder, c. nogle faktuelle forhold på de enkelte skoler. Eksempelvis har vi på Tved Skole haft en tilgang på 26 elever siden d. 1. januar 2015 (dertil kommer 64 børnehaveklasselever). Dvs, at vi på ET år har fået 90 nye elever ud af 359. ¼ af skolens elever er nye. Vi mener, at dette burde have en vægtning, Svendborg Kommune Tved Skole Skolevej Svendborg Tlf. : tvedskole@svendborg.dk

13 da inklusionsindsatsen skal bruges til at hjælpe ifht. de nævnte forhold. Forslaget indebærer, at Tved Skole får reduceret den socioøkonomiske tildeling med kr. efter fuld indfasning over 2 år. Det svarer til en reduktion på 29,3 %. Vi synes ikke om forslaget, men bliver det vedtaget, så synes vi, at der skal være en længere indfasningsperiode. På Tved Skole arbejder vi målrettet på at optimere inklusion af eleverne. Det indebærer, at vi løbende evaluerer på, om vi bruger vores resurser optimalt, er det de rigtige der er ansat til opgaven, hvilke kompetencer kræves der etc. I lighed med andre skoler i Svendborg Kommune, så er der et stigende antal elever, der skal inkluderes. Det kræver særlige kompetencer. Vi frygter, at en nedgang på 1/3 vil få konsekvenser for inklusionsarbejdet. Vi er bekymret for, at det bliver endnu vanskeligere for os, at opnå de mål der er fastsat ifm. folkeskolereformens krav om øget trivsel samt at 80 % skal være dygtige til at læse og regne. På skolebestyrelsens og MED-udvalgets vegne Pia Buchhave Søgaard, skolebestyrelsesformand Mette S. Gertz, tillidsrepræsentant og medlem af MEDudvalget Birthe Christensen, skoleleder Tved Skole Side 2 af 3

14 Side 3 af 3

15 Høringssvar fra Tåsingeskolens bestyrelse og MED vedrørende ændring af socioøkonomisk tildeling på skoleområdet. Tåsingeskolen Eskærvej Svendborg Skolebestyrelsen og MED på Tåsingeskolen har følgende bemærkninger vedrørende forslaget om ændring af den socioøkonomiske tildeling på skoleområdet. Som udgangspunkt finder skolebestyrelsen og MED det korrekt, at understøtte almenområdets muligheder for at realisere skolereformens 3 nationale overordnede mål via en vidensbaseret fordelingsmodel (KORA). Skolernes mulighed for at sikre, at den enkelte elev bliver den bedste udgave af sig selv løftet af læring og trivsel kræver, at skolernes økonomiske tildeling er i overensstemmelse med de konkrete udfordringer. taasingeskolen@svendborg.dk Den 7. december 2015 Skolebestyrelsen og MED finder det ligeledes korrekt, at udskille tosprogsmidlerne af den samlede pulje, og fordele resten efter 50/50 (elevtal og KORA) modellen. Således understøttes de skoler, som har mange elever med to-sprogs udfordringer, hvilket må være helt rimeligt. Skolebestyrelsen og MED vil gerne bede om en revurdering af den anbefalede indfasning over to år. Når KORA modellen anvendes, finder skolebestyrelsen det relevant at påpege, at man således også har anerkendt følgende: Der er skoler, der i dag ikke har de retvisende ressourcer, og som har elever der vurderes (KORA) at have brug for yderligere støttemuligheder. Der er skoler, der i dag har ressourcer, som de efter den nye tildelingsmodel ikke skal modtage længere, idet det vurderes (KORA), at det samlede støttebehov er lavere end de ressourcer, der i dag tildeles. Skolebestyrelsen og MED vil gerne anerkende, at der skal tid til at tilpasse de enkelte skolers økonomi til de nye tildelinger, idet eleverne ikke forsvinder fordi modellen forandres. Men at dette skal løbe over to år, finder skolebestyrelsen og MED problematisk af to årsager: For det første mener skolebestyrelsen og MED, at tilpasningen af ressourcer primært handler om en personale- og drifttilpasning, her vurderes, at 1 år må være tilpas tid (på takstområdet er tiden pt. løbende måned plus 30 dage ift. tilpasninger ved manglende indtægter). For det andet finder skolebestyrelsen og MED det vigtigt at påpege, at de elever eller grupper af elever, der i dag ikke får det tilbud, som de kunne via de ressourcer der tilføres, ikke skal vente to år på denne mulighed. På vegne af Tåsingeskolens skolebestyrelse og MED Kasper Føns Skoleleder

16 Rudi Rusfort Formand for skolebestyrelsen Dorrit Bang Næstformand i MED

17 Høringssvar på : Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune. Indledningsvis vil vi sige at vi hilser indkøringsfasen på 2 år velkommen. Hvad angår fordelingsnøglen fra KORA i forbindelse med elevtal, så må vi som udgangspunkt sige, at være en tilfredsstillende model, i det opdelingen af elevgrundlaget tager hensyn til Svendborg Kommunes skolestruktur, mht. til overbygningsskoler. Det fremgår af materialet, at der er stor forskel fra distrikt til distrikt i Svendborg Kommune, og det kommer til udtryk ved nogle meget store udsving og ændringer i forhold til ressourcetildelingen fremover. Det er således vigtig at indfasningen foregår over to år. Man kan overordnet sige at nogle skoler vil opleve voldsomme ændringer i de kommende års tildeling i og med, at det ikke udelukkende er elevtallet i den enkelte skoles distrikt, men også den gennemsnitlige sandsynlighed for specialundervisning, som vil komme til at ligge til grund for ressourcetildelingen. Om det er retfærdigt eller ej kan vi ikke sige, men måske det heller ikke tidligere har været en optimal model, som der er tildelt ud fra. Der hvor man kan sige at tildelingen slår igennem er i udskolingen, og her kan man diskutere, om det ikke burde være i indskolingen at inklusionskræfterne, og dermed også ressourcerne skal lægges ind, for derved at arbejde profylakse med problemstillingen. Som det ser ud i den kommende tildelingsmodel, virker det som ressourcerne først slår igennem, når eleven er godt inde i skoleforløbet, og at vi på den måde, taber nogle på gulvet, som man ellers ville have kunnet tilbyde mere intensive tilbud tidligere i skoleforløbet. Endelig afstedkommer den socioøkonomiske ressourcetildelingsmodel nogle spørgsmål hos os nemlig: Hvad med de støttetimer der ligger under 12, har vi modtaget dem i den alm. ressourcetildeling? Hvad med elever fra andre kommuner, hvor bliver de tilgodeset? Endelig vil vi blive udfordret på vores lave råderum, da vi bl. a. grundet mange friskoler i området har en lav klassekvotient. Dette høringssvar er udarbejdet af MED Vestermarkskolen.

18 Høringssvar på socioøkonomisk baseret resursetildeling til skolerne fra Skolebestyrelsen Vestermarkskolen d Til Børn og Ungeudvalget, Svendborg Kommune Der kan knyttes mange kommentarer og overvejelser til modellen, men overordnet set er der foreslået en model, der er baseret på faktiske forhold både på lands- og kommunalt plan og i de enkelte skoledistrikter i kommunen. Fordelingsnøglen synes også vel gennemtænkt og afstemt imellem skoledistrikterne. Skolebestyrelsen kan derfor i princippet tilslutte sig modellen som udgangspunkt og foreslår at den efter et par års anvendelse tages op til drøftelse i dialogmøderegi mhp. evt. revision. Kommentarer: Modellen bygger på en landsdækkende undersøgelse af sammenhæng imellem en række sociale faktorer og specialundervisningspraksis 2012/13. Modellens forklarende variable har formentlig ikke ændret sig væsentligt siden da, men det kan specialundervisningssituationen meget vel have gjort. Dels har der i perioden herefter været lagt vægt på at integrere gruppen af segregerede specialunderviste elever, der danner grundlag for modellen. Folkeskolerne har øget specialundervisningskompetencerne i normalundervisningen og endelig har skolereformen øget opmærksomheden på den enkelte elevs niveau mhp. individualiserede undervisningsmål, så man lærer det, man kan. I Vestermarkskolens skoledistrikt sendes ca. 50 % af børnene i friskole, hvilket er flere end landsgennemsnittet og også flere end det kommunale gennemsnit. Pga. egenbetaling til de private skoler vil der derfor være en øget frekvens af elever fra hjem med lav indkomst i folkeskolen. Det ser ud til (med en enkelt sætning i det tilgængelige materiale), at modellen har taget højde for denne skævvridning. Hvis det ikke er tilfældet, bør der tages højde herfor i tildelingen. Det er en overraskende stor del af specialindsatsen, der først udløses i udskolingsårgangene, både på landsplan og i kommunen. Det kunne tyde på, at folkeskolen generelt har en udfordring i at yde rettidig omhu over for elevernes læringskapaciteter og sociale udfordringer. Ved en evaluering af tildelingsmodellen vil det være interessant at vide, hvilke konkrete indsatser, den socioøkonomiske ramme anvendes til og overveje om midlerne snarere burde anvendes til at øge opmærksomheden på tidlige advarselstegn og til forebyggende indsatser i indskolingsårgangene. På bestyrelsens vegne Venlig hilsen Svend Thordsen -formand-

19

20 Til Udvalget Børn og Unge, Svendborg Kommune Høringssvar vedrørende forslag til beslutning om ændring af socioøkonomisk tildelingsmodel på skoleområdet Skolebestyrelsen, skolens MED-udvalg og skolens ledelse fremsender hermed deres høringssvar til forslaget om ændret ressourcetildelingsmodel på det socioøkonomiske område til skolerne. Manglende gennemsigtighed og dialog Skolebestyrelsen, skolens MED-udvalg og skolens ledelse på Ørkildskolen oplever, at sagen rummer en meget høj grad af kompleksitet, der fordrer en professionel indsigt. Det gør det vanskeligt for skolebestyrelsen at afgive et høringssvar på det foreliggende grundlag, uden der er sket en forudgående gennemgang af forslaget for skolebestyrelserne af forvaltningen. Skolebestyrelsen undrer sig derfor over, at et sådan betydningsfuldt forslag ikke blev fremlagt og gennemgået på dialogmødet i november i lighed med tidligere praksis, når ændringsforslag i ressourcetildelingsmodellerne til skolerne er blevet fremlagt. Svendborg Kommune Ørkildskolen Tlf Den Ligeledes undrer det, at forslaget ikke er kvalificeret af og sendt i høring i PPR og Familieafdelingen, hvor der netop er en stor indsigt i de socioøkonomiske udfordringer og opgaver, der er på skolerne i almenundervisningen. Generelt er der manglende gennemsigtighed i den konkrete beregning, der ligger bag bilaget Socioøkonomiændring af nuværende tildeling på almenområdet - Eksempel på ændret tildeling fra 2016/17, som er medsendt forslaget. Såfremt forslaget var blevet fremlagt og gennemgået i de respektive fora, herunder på et dialogmøde, havde det givet mulighed for en bedre belysning af beregningsmodellen og af de mange perspektiver, der knytter sig til forslaget, samt mulighed for en åben dialog omkring forslaget. Historikken bag de 18.6 mio. Beløbet på de 18.6 mio. er afledt at det beløb, der tidligere blev tildelt skolerne til løsning af følgende inkluderende indsatser og undervisningsopgaver alene i almenundervisningen: Faglig inklusion faglig specialundervisning primært inden for dansk og matematik Andet støttebehov til elever der er under 12 ugentlige lektioner, herunder enkeltintegrerede elever. Støtte til elever med andet modersmål end dansk (DSA) Denne ressourcetildeling er således tildelt til at skabe oprigtige deltagelsesmuligheder i læringsfællesskaber for de elever, der går i almenundervisningen, men som har et specifikt støttebehov. Beløbenes historik har således intet at gøre med specialundervisningsbehovet indenfor det segregerede område, som alene er det område, KORA`s analyse og rapport omhandler. KORA rapporten Vi finder det magtpåliggende at pege på følgende ift. anvendelsen af KORA`s fordelingsmodel: o Jf. KORA s egen formålsbeskrivelse i rapporten: at opstille en fordelingsmodel, der estimerer en statistisk model for sammenhængen mellem en række demografiske og socioøkonomiske karakteristika for eleverne og sandsynligheden for, at den enkelte elev modtager segregeret specialundervisning. Analysen og rapporten handler således alene om det segregerede område (støttebehov over 12 ugentlige lekt.), hvilket også gentages adskillige gange i rapportens forskellige afsnit. o KORA`s rapport og de anvendte data handler alene om specialundervisning ift. det segregerede område og ikke om den understøttende og faglige inkluderende undervisning, der skal foregå i almenundervisningen. o KORA`s model er således ikke udarbejdet til fordeling af de socioøkonomiske ressourcerne indenfor almenområdet, og der er intet i rapporten, der giver belæg for denne anvendelse.

21 Endvidere finder vi følgende forhold kritisable i anvendelsen af KORA s fordelingsmodel: o Rapportens fordelingsmodel er udarbejdet på et gammelt datamateriale fra skoleåret 2012/2013. o Rapporten anvender det elevgrundlag, der er bosat i skoledistrikterne og ikke det konkrete aktuelle elevgrundlag, der er på skolerne i almenundervisningen. Her er det af helt afgørende betydning for især Ørkildskolen, som ligger i Byen med to store privatskoler, at ca. en 1/3 af skolens elever frekventerer privatskolerne med forældrebetaling. Disse elever vil ikke eller vil kun i meget begrænset omfang falde inden for den socioøkonomiske reference for specialundervisningsbehov. Hermed vil en forholdsmæssig langt større del af de elever, der har et støtte og specialundervisningsbehov frekventere Ørkildskolen. Vi skal her henlede opmærksomheden til teksten i KORA-rapporten side 10: Det er vigtigt at pointere, at de estimerede sandsynligheder for specialundervisning er relative i den forstand, at de er baseret på den faktiske brug af specialundervisning i Danmark i skoleåret 2012/13. Modellen kan med andre ord ikke sige noget om, hvorvidt der ud fra fx et pædagogisk kriterium er behov for, at flere eller færre elever modtager specialundervisning, men kun noget om skoledistrikternes relative specialundervisningsbehov set i forhold til hinanden. o Vægtningen af de ældste elever i fordelingsmodellen (Tabel 4.2 i KORA s rapport, der er berørt i en enkelt bisætning: Resultatet af den statiske model viser yderligere. at børn på ældre klassetrin har højere sandsynlighed for et segregeret specialundervisningstilbud end børn på lavere klassetrin s. 7 8 i rapporten) er baseret på analysen af det segregerede område og kan ikke anvendes på almenområdet, idet: Svendborg Kommunens inklusionsstrategi bygger på, at indskolingen som udgangspunkt skal inkludere alle elever, og det har betydet lukning af 0.-3 specialklasse og at færre elever i de mindste klasser segregeres til et specialtilbud. Endvidere er der betydeligt flere segregerede tilbud til de ældste elever (ex.: Læseklassen, værkstedsklassen, i-klassen, overgangsklassen). Det vil alt andet end lige betyde, at flere børn i de ældste klasser kan tilbydes et segregeret tilbud, end de kan i de laveste klassetrin. Svendborg Kommunes sætter fokus på en tidlig indsats jf. kommunens egens styrelsesvedtægt for skolerne (bilag 16 s. 50), hvor der står: De overordnede principper for ressourcetildelingsmodellen tager sit afsæt i.. modellen skal understøtte arbejdet med en tidlig, sammenhængende og målrettet i forhold til børn med særlige behov. Elevgrundlaget for Nymarkskolens almenundervisning dannes af eleverne fra Tved Skole, Thurø Skole og Ørkildskolens almenundervisning, hvilket må betyde, at de demografiske variabler for almenundervisningen er de samme og ikke divergerende, som de er i KORA s fordelingsmodel. KORA s model med aldersvægtningen er bagudskuende og statisk og ikke fremadrettet og dynamisk i et inklusionsperspektiv. Anvendt som ressourcestyringsmodel på almenområdet begrænser den således mulighederne for en tidlig indsats ift. faglig inklusion, inkluderende indsats ift. enkeltintegreret elever og elever med AKT-problematikker, etc. i almenundervisningen. Modellen bliver således selvopfyldende ift. til sit antagelsesgrundlag og vil modarbejde, hvad der ellers er evidens for. o KORA anvender i sin model andre socioøkonomiske kriterier end dem, der tidligere er lagt til grund. Kriterier, der som nævnt er udvalgt ift. det segregerede område. Hvad er begrundelsen og belægget for, at disse kriterier er mere retvisende ift. til en udarbejdelse af fordelingsmodel af de socioøkonomiske ressourcer til almenområdet end de tidligere anvendte. Vi vil i den sammenhæng henvise til nedenstående bilag 1. Heraf fremgår det tydeligt, hvilke skoler, der har en høj socioøkonomisk belastning også uden kriteriet om etnicitet. Folkeskolereformen og de operative mål. Vi finder det vigtigt, helt i overensstemmelse med folkeskolereformen, at alle elever skal blive så dygtige, de kan. Derfor er det også vigtigt, at der sker en rimelig fordeling af ressourcerne mellem skolerne ift. deres forskellige socioøkonomiske forhold og forskellighed. Vi ønsker i den sammenhæng at pege på forslagets omfordeling af ressourcerne mellem skolerne sammenholdt med skolernes råderum tilvejebragt ved den elevtalsafhængige ressourcetildeling jf. bilag 2. Af bilag 2 fremgår det tydeligt, at det primært er de skoler, der har et forholdsvis lille råderum, der ved forslaget afleverer en del af deres socioøkonomiske ressourcetildeling til de skoler, der har et forholdsvis stort råderum, dog med Issøskolen som undtagelse. Side 2 af 4

22 Demografiske og socioøkonomiske modeller Det kan kun give anledning til forundring, at forslaget i sagsfremstillingen alene er begrundet med: Hermed anvendes samme socioøkonomiske principper som i den øvrige resursetildeling. Det kan kun give mening, såfremt det er underforstået, at der så anvendes samme model som i forslag B til det segregerede område (jf. den nu besluttede ressourcetildelingsmodel på det segregerede område). Vi finder jf. ovenstående, at der ikke på nogen måde er begrundet eller belæg for at anvende en model fra det segregerede område på almenområdet ift. til den model, der i dag anvendes tværtimod. Vi vil i den sammenhæng gøre opmærksom på, at Undervisningsministeriet/ Ministeriet for Børn, Unge og Ligestilling anvender en anden model på almenområdet til at tage højde for de socioøkonomiske baggrundsforhold i forbindelse med de nationale test og afgangsprøverne (jf. nedenstående link). Også Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets liste over ghettoområder pr. december 2015 giver et billede på de socioøkonomiske referencer og forhold for Nymarkskolens, Tved Skoles og Ørkildskolens skoledistrikter (jf. nedenstående link). Konsekvenser for skolerne med en høj demografisk og socioøkonomiske belastning. Skolernes muligheder for at arbejde med faglig inklusion og støtte ift. AKT og enkeltintegrerede elever er afhængig af det råderum, der gives af den rene elevtalsafhængige ressourcetildeling samt af tildelingen via den socioøkonomiske tildeling. Såfremt den samlede økonomiske ramme for den enkelte skole bliver for lille, ville det ikke være muligt at opbygge et kvalificeret undervisningstilbud, der imødekommer de elever, der har brug for særlig støtte ift. deres faglige og personlige udvikling. Dette vil have betydelige konsekvenser ikke alene for de pågældende elever, men for hele undervisningsmiljøet og dermed skolernes muligheder for at kunne leve op til de operationelle mål iht. folkeskolereformen og Svendborg kommunes egne fastsatte mål for elevernes læring. Afsluttende bemærkninger Både skolebestyrelsen, skolens MED-udvalg og skolens ledelse anbefalede model B ift. det segregerede område. Vi sidder med den oplevelse, at den, efter vi har anbefalet model B, nu også bliver taget til indtægt for at have anbefalet, at KORA`s fordelingsmodel også bruges til fordeling af de socioøkonomiske ressourcer på almenområdet. Dette er absolut ikke tilfældet. Vi kan med henvisning til ovenstående på ingen måde anbefale, at KORA`s fordelingsmodel fra det segregerede område også bruges til fordeling af de socioøkonomiske ressourcer på almenområdet. Med venlig hilsen Katja Schrøder / Kaj Hørberg / Heidi Faigh Larsen Skolebestyrelsesformand Skoleleder TR og næstformand MED-udvalget Side 3 af 4

23 Bilag 1 Bilag 2 Link til Undervisningsministeriet socioøkonomiske reference: ( Link til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets liste over ghettoområder pr. december 2015 og socioøkonomiske kriterier: Side 4 af 4

24 Byhaveskolen Ørbækvej Svendborg Tlf.: Høringssvar til ændring af socioøkonomisk tildelingsmodel 7. januar 2016 Bestyrelsen ved Byhaveskolen tager den ændrede tildelingsmodel til efterretning. Søs Brinkmann Bestyrelsesformand Lars Hørmann Kolmos Skoleleder

25 From: Kristian Hejse Hansen Sent: 12 Jan :24: To: Jens Christian Larsen Subject: Høringssvar Hermed DnH's svar på høringen om "Ændring af socioøkonomisk tildelingsmodel for skolerne". Den nye Heldagsskole har ikke tilføjelser og tager modellen til efterretning. Mvh Den nye Heldagsskole Kristian Hejse Hansen Skoleleder Sendt fra min ipad

26 BUPL, HØRINGSSVAR PÅ ÆNDRING AF DEN SOCIOØKONOMISKE TILDELINGSMODEL PÅ SKOLE OMRÅDET. Bupl, her repræsenteret ved FTR på vegne af tillidsfolkene fra Svendborg kommunes skoler, vil hermed indgive høringssvar på ændring af den socioøkonomiske tildelingsmodel på skoleområdet. Vi mener, at det er problematisk, at den nye tildelingsmodel, betyder en markant anderledes omfordeling af midlerne til skolerne. Ændringerne må bero på ændret elevtal, og på tildelingen ud fra KORAs model. Her ser vi store udfordringer for Ørkildsskolen og Tved skoles vedkommende. Vi vil derfor stille spørgsmålstegn ved, om man har tænkt på, hvilke sideeffekter tildelingen har. Vi kan se nogle problematikker: KORA modellen beskæftiger sig udelukkende med behovet for specielklassetilbud, og ikke den faglige og sociale inklusion der ydes på almenområdet. KORA modellen vægter elever fra klassetrin højest, da der er en formodning om, at de store elever har større behov for støtte. På Nymarksskolen er der bl.a. prioriteret læseklasse og I-klasse. Dette går imod forskning på området der påviser, at den tidlige indsats, er den mest effektfulde. Det er først efter 3. klassetrin, at man tænker i særlige klasser, eller andre måder, at arbejde med inklusion. Indtil da skal man rumme inklusionen i klasserne. Uden en tildeling til 2 lærer/pædagog ordning. I Ørkildsskolens tilfælde, er vi meget bekymret for den reducerede tildeling, da skolen også rummer majoriteten af modtageklasser i Svendborg kommune. I byen har man 2 klasser på indskolingstrin, i øst har man 2 klasser på mellemste trin. Modtage klasser finansieres af staten, men er den tildeling tilstrækkelig? Desuden er det en større opgave, at sluse eleverne ud i almindelige klasser, det kræver ressourcer. Her er det også nødvendigt, at man har fokus på kvaliteten i opgaven, det må absolut være en tidlig eller nødvendig indsats. Afslutningsvis, vil vi lige gentage: Vi er bekymret for, om de skoler der mister en markant del af de midler til inklusion, som de plejede at få, kan udfylde opgaven. Mvh. Susanne Gustenhoff FTR for pædagogerne i Svendborg Mobil: Mail: Sgf@bupl.dk

27 Øhavets Lærerkreds Til Udvalget for Børn og Unge Svendborg, den 8. januar 2016 Høringssvar vedr. forslag om ændring af socioøkonomisk tildelingsmodel Høringssvar fra Øhavets Lærerkreds: Skolerne i Svendborg Kommune står overfor en stigende udfordring på inklusionsområdet (jf. Folketingets beslutning om øget inklusion med inklusionsloven af 2012) såvel som på området for elever med dansk som 2. sprog. Antallet elever i modtageklasserne er kraftigt stigende grundet bl.a. krigen i Syrien. Hvordan er man kommet frem til et samlet budget på 18,5 mio. kr., og er det tilstrækkeligt stort ift. til de opgaver, der skal løses set i lyset af ovenstående? Vi er meget bekymrede for lærernes arbejdsbelastning i den forbindelse. Lærernes arbejdsmiljø er i forvejen under voldsomt pres med implementeringen af folkeskolereformen, Undervisningsministeriets model for målstyret undervisning og projekt læringsledelse. Hvordan sikrer vi, at midlerne til en kvalificeret inklusionsindsats er til rådighed på de skoler, der har behovet? Er vægtningen 50:50 den rette til at sikre dette? Ud fra hvilke kriterier er det vurderet/opgjort, at de 5 mio. kr. til DSA-undervisning er tilstrækkeligt? Med venlig hilsen Lone Clemmensen Øhavets Lærerkreds FÆRGEVEJ SVENDBORG TLF FAX @dlf.org KREDS 86 ÆRØ SVENDBORG LANGELAND KOMMUNER