gladsaxe.dk Lokalplan 235 Gammelmosevej

Transkript

1 gladsaxe.dk Lokalplan 235 Gammelmosevej

2 Hvorfor lokalplan? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning af bygninger, og når forældede byplanvedtægter skal moderniseres. Hvad er en lokalplan? En lokalplan består af to dele - en redegørelse for planen og planens juridiske bestemmelser. Formålet med redegørelsen er at orientere kommunens borgere og andre interesserede om den planlagte udvikling. I redegørelsen for planen beskrives de eksisterende forhold i området. Lokalplanens indhold og dens forhold til den øvrige plan lægning beskrives. Desuden forklares lokalplanens retsvirkninger. Den juridiske del indeholder de bestemmelser, der efter lokalpla nens vedtagelse er bindende for grundejerne og brugerne. Lokalplanens bestemmelser er udformet som paragraffer og supple ret med kortbilag. Alle gældende lokalplaner kan ses på og på kommunens egen hjemmeside, gladsaxe.dk. Hvad er et kommuneplantillæg? Gladsaxe Kommuneplan 2013 blev endeligt vedtaget i juni Kommuneplanen fastlægger dels en hovedstruktur for kommunen, byde lene og kvartererne, dels retningslinjer for hele kommunen og rammer for de enkelte områder i kommu nen. Kommuneplanens rammer fastlægger, hvad der kan bestemmes i de fremtidige lokalplaner med hensyn til bebyggelsens art og an vendelse, bebyggelsens tæthed, trafiksystemet, grønne områder m.v. Byrådet kan ændre kommuneplanens rammer ved at udarbejde et kom muneplantillæg, f.eks. for at imødekomme et konkret byggeønske. Rammeændringen kan imidlertid kun foretages efter en forudgående offentlig høring af mindst 8 ugers varighed hos overordnede myn digheder og borgerne i kommunen. En rammeændring vil som regel blive fulgt op af en lokalplan. Lokalplanen kan dog tidligst vedtages endeligt samtidig med eller efter vedtagelsen af rammeændringen.

3 Redegørelse for lokalplan 235 Gammelmosevej i Stengård kvarter Baggrund Dansk Projekt Invest, som ejer lokalcentret på Gammelmosevej , ønsker at udvide centrets ubebyggede arealer, så der kan skabes bedre forhold for udendørs udstilling, bedre cykelparkering og mere grøn beplantning på arealerne. Ved en udvidelse vil der også blive bedre cirkulation for biltrafikken og der vil kunne etableres flere parkeringspladser. Udvidelsen vil ske ved at inddrage naboejendommen, Christoffers Allé 149. Lokalplanens område Lokalplanområdet omfatter ca m² og er beliggende ved Gammelmosevej i umiddelbar nærhed af Stengården Station. Området grænser op til S-banen og Gammelmosevej og er ellers omgivet af boligbebyggelse. Umiddelbart nord for lokalplanområdet ligger Stengård Skole og Stengård Kirke. Bortset fra ejendommen Christoffers Allé 149, som hidtil har været bolig, har der siden 2010 været lokalcenter med en dagligvarebutik og en farvehandel på området. Lokalplanens formål Lokalplanens formål er at forbedre kvaliteten af de ubebyggede arealer i forbindelse med lokalcentret ved Stengården Station. Lokalplanen indeholder bestemmelser, der sikrer areal til udendørs udstilling, cykelparkering, beplantning og etablering af støjhegn. Lokalplanen regulerer bebyggelsen, men giver ikke mulighed for udvidelse af butikkernes areal. Indhold Lokalplanen fastlægger, hvordan lokalcentrets ubebyggede arealer skal indrettes. I forbindelse med butikkernes indgang skal der reserveres bedre plads til udendørs udstillinger, end der er i dag. Et moderne lokalcenter har behov for et lille torveareal, som kan anvendes til forskellige sæsonbetonede udstillinger. Der skal sikres gode forhold for cykelparkering, så det bliver attraktivt at vælge denne transportform, når man handler lokalt. Der skal også reserveres plads til ladcykler og lignende. Områdets grønne karakter skal forbedres, så lokalcentret får et indbydende udseende. Lokalplanen fastlægger, hvor der skal plantes træer og buske. Langs naboskel skal der etableres støjhegn for at sikre naboerne mod støjgener, og langs butikkernes varegård, skal der afskærmes med hegn og grøn beplantning. Lokalcentret er fuldt udbygget, og planen giver derfor ikke mulighed for yderligere bebyggelse bortset fra en overdækning til kundevogne. GAMMELMOSEVEJ CHRISTOFFERS ALLÉ Lokalplanens område 3

4 Lokalplanens miljømæssige konsekvenser Der er i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer gennemført en screening af de miljømæssige konsekvenser ved vedtagelsen af Lokalplan 235. Hvis en lokalplan alene vedrører et mindre, lokalt område, og hvis planændringerne vurderes ikke at få væsentlig indvirkning på miljøet, skal der ikke gennemføres miljøvurdering. Denne lokalplan giver ikke mulighed for ny bebyggelse, og det forøgede parkeringsareal forventes ikke at belaste omgivelserne eller det signalregulerede kryds på Gammelmosevej. På den baggrund vurderer Gladsaxe Kommune, at det ikke er nødvendigt at gennemføre en miljøvurdering. Den eksisterende forplads ved butikkerne skal udvides, så der bliver bedre forhold for udendørs udstilling. Parkeringsforhold Efter kommuneplanens normer for parkering skal der anlægges mindst 1 p-plads pr. 25 m² areal til butikker. Dette svarer til, at der skal være mindst 46 p-pladser. Der skal desuden etableres cykelparkering i umiddelbar tilknytning til butikkernes indgang. Der skal være plads til mindst 1 cykel pr. 25 m² areal til dagligvarebutikker. Cykelparkering til udvalgsvarebutikker skal vurderes særskilt. For hver 10 cykelparkeringspladser skal der være 1 plads til ladcykler og lignende. Normen svarer til mindst 46 cykler og 4 ladcykler. Vejadgang Lokalcentrets nuværende vejadgang fra Gammelmosevej fastholdes som den eneste adgang til området. Der kan således ikke etableres en ny indgang til området via Christoffers Allé, hverken for biler eller gående. Beplantning Lokalplanen fastlægger, at der skal plantes træer og buske langs parkeringsarealerne og som fritstående træer flere steder på området. En del af butikkernes oplag langs S-banen vil blive skjult af beplantningen, som på denne måde skal medvirke til at gøre byrummet mere indbydende. Når der plantes træer i planteøer på parkeringsarealet, skal der udgraves tilstrækkeligt store plantehuller til at træerne kan trives. For hvert træ skal plantehullet være mindst 10 m2. Hvis der skal befæstes til parkering over træets rodzone, skal dette område udføres med et bærelag, der tillader røddernes vækst. Klimatilpasning og afvandingsforhold På grund af den stigende regnmængde, der er blevet en større udfordring de seneste år, har Gladsaxe Kommune vedtaget en Klimatilpasningsplan, som skal hjælpe med at forebygge og mindske skaderne af skybrud. Det område, som lokalplanen omfatter, ligger indenfor et af de 13 områder i kommunen, hvor beregninger viser, at der er størst risiko for, at oversvømmelser i forbindelse med skybrud giver skader. Det er generelt kommunens målsætning at fremme grundvandsdannelsen, og Gladsaxe Kommune opfordrer derfor til at tagvand nedsives, såfremt jordbunds- og forureningsforhold tillader det. Når lokalplanen alligevel ikke stiller krav til håndtering af regnvand, skyldes det en afvejning af forskellige hensyn i den konkrete situation. Klimatilpasningsplanens oversvømmelseskort viser, at det konkrete område kun i begrænset omfang bidrager til oversvømmelser, der overstiger 10 cm s vanddybde kriteriet ved 100 års regn. Af hensyn til dagligvarebutikkens drift vurderer Gladsaxe Kommune, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at anvende græsarmerede parkeringsarealer, grusparkering eller andre permeable overflader, hvorfra vand kan nedsive til grundvandet. Det er vigtigt, at parkeringsarealerne har en jævn overflade, hvor man kan færdes med butikkens kundevogne. Gladsaxe Kommune vil ikke anbefale at vejvand fra større parkeringsarealer ledes til faskine eller anden form for koncentreret nedsivning, når der er begrænset mulighed for at styre omfanget af vintersaltning. Det kan heller ikke anbefales at lede vand fra så store parkeringsarealer til regnvandsbede, da det er tvivlsomt om planterne vil kunne tåle vintersaltet. Nedsivning af regnvand fra veje og parkering, tagvand fra større byggeri og erhvervsbygninger kræver i øvrigt tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens bestemmelser. Regnvand, der ikke nedsives, skal afledes til kommunens offentlige spildevandssystem i overensstemmelse med kommunens spildevandsplan. Det samlede afløb må ikke overstige den vandmængde, der svarer til den gældende afløbskoefficient på 1/6. Det er muligt at få gode råd om nedsivning samt information om nedsivningsforhold ved henvendelse til By- og Miljøforvaltningen. 4

5 Jordforurening Lokalplanområdet er beliggende i byzone, og ejendomme, der ligger i byzone, er som udgangspunkt klassificeret som lettere forurenet i henhold til jordforureningsloven. Dette kaldes områdeklassificering. Forureningen er opbygget gennem mange år og skyldes f.eks. boligop varmning, bilers udstødning, industriens udledning, opfyld og terrænreguleringer samt andre diffuse kilder. Der er ikke registreret jordforurening inden for lokalplanområdet. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at der ikke findes jordforurening i området, men blot at der ikke på nuværende tidspunkt findes oplysninger herom, som er registreret af myndighederne. Træffes jordforurening i forbindelse med nedrivning eller jordarbejde på ejendommene, skal kommunens Miljøafdeling kontaktes. Hvis der skal flyttes jord fra et areal, der er områdeklassificeret, skal jorden anmeldes til kommunens Miljøafdeling. Offentlig spildevandsledning Langs Gammelmosevej, på matriklerne 17 ie, 17 if og 17 ig af Gladsaxe, er der tinglyst et servitutbælte for en offentlig spildevandsledning. Der må ikke bygges eller plantes træer og større buske på servitutbæltet, og de tinglyste servitutter for spildevandsledningen skal overholdes. Kommuneplan Lokalplanens område er hidtil omfattet af to rammeområder i Kommuneplan 2013, nemlig område 5.C.1 (Gammelmosevej ) og 5.B.21 (Gammelmosevej/Christoffers Allé). Med en udvidelse af lokalcentret med ejendommen Cristoffers Allé 149, er det nødvendigt at foretage en ændring af kommuneplanen, så rammeområde 5.C.1 kommer til at omfatte denne ejendom. Etageantallet for lokalcentret fastlægges til højst en etage. I samme omgang sammenlægges den tilbageværende del af rammeområde 5.B.21 med naboområdet 5.B.5 (Huldbergs Allé), som har samme rammebestemmelser. Bortset fra ejendommen Christoffers Allé 149, som overgår Kommuneplan Forslag til nye rammer Enkeltområde 5.C.1 Betegnelse Gammelmosevej Anvendelse Lokalcenter Max. Bebyggelsesprocent 40 Max. antal etager 1 Parkering 1 p-plads pr. 25 m² bruttoetageareal til butiksformål. 1 cykel-p-plads pr. 25 m² dagligvarebutik. 1 plads til ladcykler for hver 10 cykel-p-pladser. Andet Max m² bruttoetageareal til detailhandel Enkeltområde 5.B.5 Betegnelse Huldbergs Allé Anvendelse Boligområde - Åben lav Max. Bebyggelsesprocent 30 Max. antal etager 1½ Grundstørrelse Min. 800 m² Parkering Min. 2 biler pr. bolig 5C1 5B21 5B5 Med kommuneplatillægget overføres ejendommen Christoffers Allé 149 til rammeområde 5C1 og resten af det hidtidige rommeområde 5B21 sammenlægges med område 5B5. 5

6 fra boligområde til lokalcenter, foretages der således ikke ændringer i rammebestemmelserne for områderne. Ophævelse af lokalplan og byplanvedtægt Lokalplanområdet har hidtil været omfattet af lokalplan 210 og for Cristoffers Allé 149 byplanvedtægt 16. Med vedtagelse af denne lokalplan ophæves lokalplan 210 i sin helhed, og byplanvedtægt 16 ophæves for det område, som er omfattet af denne lokalplan. Lokalplanens fremlæggelse og vedtagelse Lokalplanforslaget blev vedtaget af Byrådet den og fremlagt i offentlig høring i perionden Den offentlige høring gav anledning til 5 tilkendegivelser. Byrådet vedtog den lokalplanen endeligt med en enkelt ændring, som præciserer, at der ikke må etableres vejeller stiadgang mellem lokalcentret og Christoffers Alle. Den endeligt vedtagne lokalplan blev offentligt bekendtgjort Lokalplanens retsvirkninger Efter Byrådets offentlige bekendtgørelse af lokalplanens vedtagelse har lokalplanen retsvirkninger som beskrevet i planens 15. 6

7 Lokalplan 235 Gammelmosevej i Stengård kvarter I henhold til lov om planlægning (Lovbekendtgørelse nr. 587 af ) med senere ændringer fastsættes følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område: 1 Lokalplanens formål Denne lokalplan har til formål: at regulere bebyggelsen for et lokalcenter med udvalgs- og dagligvarebutikker at fastlægge bestemmelser for, hvordan de ubebyggede arealer må indrettes at fastlægge adgangs- og parkeringsforhold 2 Område og zonestatus 2.1 Lokalplanområdet er beliggende i byzone og afgrænses som vist på kortbilag Lokalplanområdet omfatter følgende matrikler, alle af Gladsaxe: 17 ae, del af 17 fa, 17 ie, 17 if, 17 ig, 17 ya og 17 xø. 3 Områdets anvendelse Lokalplanområdet må kun anvendes til lokalcenter med udvalgs- og dagligvarebutikker, restauration samt serviceerhverv. 4 Bebyggelsens omfang og placering 4.1 Bebyggelsesprocenten i området må ikke overstige Bebyggelse må kun opføres inden for de byggefelter, som er vist på kortbilag nr Bruttoetageareal til butikker 5.1 Det samlede bruttoetageareal til butikker må være højst m². 5.2 Bruttoetagearealet for en dagligvarebutik må være højst 1000 m² og for en udvalgsvarebutik højst 150 m². 6 Bebyggelsens højde Bebyggelse må højst opføres i én etage og med en maksimal højde på 10 m målt fra terræn eller fra et godkendt niveauplan til tagryg. 7 Bebyggelsens ydre fremtræden 7.1 Bebyggelse skal udformes, så den fra Gammelmosevej fremstår som en længebygning med facade langs vejen. 7.2 Selve længebygningen langs Gammelmosevej skal på alle facader fremstå som muret byggeri med facader i røde eller brune tegl. Længebygningens tag skal være saddeltag med røde, ikke reflekterende, brændte tegl og med en taghældning på mellem 20 og 30 grader. 7.3 Mindre bygningsdele og dele af bebyggelsen, som ikke vender ud mod Gammelmosevej må udformes som sidebygninger til længebygningen eller som selvstændige småbygninger. Disse dele af bebyggelsen må udføres i andre materialer og med anden taghældning end beskrevet i Facaden langs Gammelmosevej skal gives et åbent og varieret udseende med glaspartier svarende til mindst 30 procent af facadens samlede areal. Højst 30 procent af hvert glasparti må tilklæbes med folie eller på anden måde blændes permanent. 7

8 8 Vejadgang 8.1 Lokalplanområdet vejbetjenes fra Gammelmosevej som vist på kortbilag 2. Der må ikke etableres vejadgang eller stiforbindelse mellem Christoffers Allé og lokalcentret. 9 Parkering 9.1 Der skal anlægges parkeringsareal svarende til mindst 1 p- plads pr. 25 m² bruttoetageareal til butikker og mindst 1 p- plads pr. 50 m² etageareal til andre formål. 9.2 Der skal reserveres plads til cykelparkering umiddelbart i forbindelse med butikkernes indgang. Der skal være plads til mindst 1 cykel pr. 25 m² areal til dagligvarebutikker. For hver 10 cykelparkeringspladser skal der være 1 plads til ladcykler og lignende. 9.3 Parkeringsarelet skal beplantes, som vist på kortbilag Ubebyggede arealer og hegning 10.1 Områdets ubebyggede arealer skal indrettes, anlægges og beplantes i princippet som vist på kortbilag I forbindelse med butikkernes indgang, skal der indrettes et areal på ca. 130 m² til udendørs udstilling af varer. Arealets afgrænsning skal markeres med belægningsskift men uden niveauforskel eller kantsten til parkeringsarealerne Langs skel mod naboejendomme mod øst og syd, skal der etableres et støjdæmpende hegn som vist på kortbilag 2. Hegnet må højst være 2,3 m højt. Hegnet skal kunne sikre at støjniveauet på naboejendommenes primære opholdsarealer ikke overstiger 58 db Langs naboskel og i planteøer på parkeringspladsen skal der plantes buske, træer, bunddække og lignende, som kan give området et grønt udseende. Der skal plantes træer som vist på kortbilag 2. Det skal sikres, at der udgraves plantehuller på mindst 10 m² pr. træ og at der suppleres med rodvenligt bærelag, så de forskellige planter kan trives og udvokse til den naturlige størrelse for arten Udendørs opbevaring og håndtering af affald, paller, brugt emballage, returemballage, gasflasker og kemikalieaffald, mv. må kun finde sted inden for et særligt defineret areal (varegård) som vist på kortbilag 3. Varegården skal udformes og indrettes således, at helhedsindtrykket er, at den til stadighed fremstår pæn og ryddelig. Varegården skal afskærmes visuelt fra omgivelserne ved indhegning og beplantning som vist på kortbilag For ubebyggede arealer, som efter Byrådets skøn henligger i skæmmende, forsømt eller uordentlig stand, kan Byrådet stille krav om foranstaltninger, der bringer den uønskede tilstand til ophør. 11 Skiltning 11.1 Skiltning, flagning og reklamering må kun ske i henhold til afsnittet om retningslinjer for skilte i Designmanualen for Gladsaxe Kommune, se bilag Enhver ny skiltning eller ændring af eksisterende skiltning skal godkendes af Gladsaxe Kommune. 12 Afvandingsforhold Ved afvanding til kloaksystemet må den maksimale vandmængde ikke overstige den gældende afløbskoefficient på 1/6. 13 Lavenergi Ny bebyggelse skal opføres som lavenergiklasse i henhold til det til enhver tid gældende bygningsreglement. 14 Ophævelse af lokalplan og byplanvedtægt Lokalplan 210 ophæves i dens helhed. Byplanvedtægt 16 ophæves for den del af matr. nr. 17 fa Gladsaxe, der er omfattet af denne lokalplan. 15 Lokalplanens retsvirkninger 15.1 Ejendomme, der er omfattet af lokalplanen, må kun udstykkes, bebygges og anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Eksisterende lovlig anvendelse af ejendommene kan fortsætte som hidtil, idet lokalplanen ikke medfører en handlepligt i form af krav om etablering af de anlæg, som planen muliggør. 8

9 15.2 Byrådet kan meddele dispensationer til mindre afvigelse fra lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at dette ikke er i strid med principperne i planen. Videregående afvigelser kan kun finde sted ved tilvejebringelse af en ny lokalplan Private servitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen. Således vedtaget som forslag af Gladsaxe Byråd, den 26. november 2014 Karin Søjberg Holst / Philip Hartmann Lokalplanen er i henhold til planlovens 27 vedtaget endeligt af Gladsaxe Byråd den 11. marts 2015 Karin Søjberg Holst / Philip Hartmann 9

10 10

11 Stengård skole 1 1 Triumfvej B Marie Grubbes Allé Tjele Alle 19 Stengården Station 264 Stengård Kirke B-269A xø 17ie 17if ae 17ya 17ig Gammelmosevej fa 17fa Christoffers Alle Abelsvej 29A B Marsk Stigs Alle Erik Glippings Alle Christoffers Alle A 34 Lokalplan 235 Kortbilag 1 Lokalplanens afgrænsning Gladsaxe Kommune byplanafdelingen : 2000

12 12

13 Gammelmosevej S-banen mod Farum Christoffers Allé Lokalplan 235 Kortbilag 2 Gladsaxe Kommune byplanafdelingen Byggefelt for bebyggelse i højst en etage Areal til udendørs udstilling af varer Cykelparkering Overdækning til kundevogne Beplantning med buske, træer bunddække og lignende Afskærmende hegn 1: 1000

14 Bilag 3 - Uddrag af Designmanual for Gladsaxe Kommune SKILTNING Generelt Skiltene er en vigtig og uundværlig del af bymiljøet. Med deres farver, lys og undertiden fantasifulde udformning, er de med til at gøre gadebilledet levende, både om dagen og om natten. Skilte skal først og fremmest informere. De skal fortælle forbipasserende om butikkens navn og evt. hvad butikken handler med. Lysten til at påkalde sig opmærksomhed er selvfølgelig stor. Derfor kommer butikkerne ofte til at konkurrere med hinanden om den største og mest iøjnefaldende skiltning. Herved mister skiltene deres informationsværdi. Det, som var ment som oplysning, forsvinder i et kaos af skilte, der skæmmer gadebilledet. Skiftende tiders byggeskik har medført en stor variation i bygningernes udformning. Købstadshuse har f.eks andre dimensioner end nyere bebyggelser, og derfor er det vigtigt, at det enkelte skilt er tilpasset lige netop den arkitektur, som det sættes op på. Et skilt, der er rigtigt et sted, vil måske være helt ude af harmoni med bebyggelsen et andet sted. Derfor er retningslinierne for skiltning ikke en facitliste med forskellige standarder og størrelser. Derimod består de af en række hovedregler, som bør overholdes, hvis man vil opnå en flot og harmonisk skiltning. I Bygningsreglementet er der fastsat særlige bestemmelser for placering af skilte i forhold til fortov og offentlig vej. Disse regler er især vigtige i forhold til udhængsskilte. Bagsværd Bymidte Bebyggelsen langs Bindeleddet har en klar modulopdeling. De røde murstensbånd, som går lodret ned gennem facaden, bør ikke være dækket af skilte, da de understreger husets arkitektur. Kunne butikkerne i hele bygningen blive enige om en fælles skiltehøjde og design, ville husets linjer fremstå endnu flottere. Søborg Torv De fleste butikker i Høje Søborg II har et ovalt skilt over døren, der bryder det gennemgående kobberbånd, over butiksvinduerne. Generelt en veltilpasset skiltning, der er i harmoni med facadens udtryk. Men enkelte butikker har skilte og reklamer klistret på vinduerne og klapskilte på fortorvet. Det virker meget dominerende. Søborg Hovedgade Syd På Søborg Hovedgade er der mange købstadshuse. På billedet ses et eksempel på, hvordan skiltenes størrelse og placering respekterer husets facadeopdeling. Skiltene er opsat lige over butiksvinduerne, mens murpillerne holdes fri. 14

15 Retningslinier for skilte Generelt om permanent skiltning Omfanget af skiltning og belysning af såvel skilte som facader bør begrænses. Skilte skal tilpasses bygningens størrelse, fagdeling, farve og facadeudformning, således at de bliver en del af helheden i facade- og gadeforløbet. Skilte må ikke dække eller overlappe markante elementer eller betydningsfulde linier i facaden. Skiltningen må ikke få karakter af facadebeklædning. Murværk mellem vinduer og døre skal så vidt muligt holdes fri for skiltning. Herover: Bygningsreglementets 3.1 stk. 6 d siger, at skilte og markiser af lettere konstruktion kan opsættes op til 1,0 m fra kørebane eller cykelsti. Udhængsskilte må højst have 1 m udhæng. Der skal primært skiltes med butikkens eller indehaverens navn eller virksomhedens art. I begrænset omfang kan der anvendes logo til indkøbskæde eller lign. Derimod bør reklameskilte for enkeltvarer/mærkevarer ikke opsættes. Skiltning mod bag- og parkeringsarealer skal følge retningslinierne for den øvrige skiltning. Særlige bestemmelser Her kan du læse mere: Stig Nørhald: Byens skilte Kim Meyer Andersen, Jens Bernsen, Jørn Damgård: Offentlig design STÅBI Bagsværd Bymidte I nyere bebyggelse kan sammenhængende skiltebånd på en baldakins kant kun tillades, hvis der er tale om et sammenhængende bånd for alle butikker. Søborg Torv Ovenover dørene må der kun opsættes ovale skilte i samme format og udførelse som de eksisterende skilte. 15 DESIGNMANUAL FOR GLADSAXE KOMMUNE, REV

16 SKILTNING Facadeskilte Skilte over eller omkring udstillingsvinduerne er den mest almindelige form for facadeskiltning. Tidligere var teksten ofte malet direkte på facaden eller sat op som enkeltbogstaver. Denne tradition er både smuk og i virkeligheden mere informativ end det væld af store skilte, der ofte bruges i dag. Skiltets læsbarhed hænger ikke altid sammen med dets størrelse. Som tommelfingerregel kan man gå ud fra, at en enkel og velproportioneret skrift kan læses på en afstand af op til 250 gange skriftens højde. Det vil sige, at en 10 cm høj skrift kan læses i en afstand på 25 m. Husets hovedopdeling respekteres bedst ved opsætning af skilte, der er opdelt i mindre enheder, i harmoni med vinduesudformning og facadeinddeling, allerhelst ved brug af enkeltbogstaver. Udhængsskilte Udhængsskiltet hænger i modsætning til facadeskiltet ud fra facaden. Det skal fange den gåendes opmærksomhed ved kig langs facaden. Oprindeligt var det de gamle laugsskilte - bagerkringlen, støvlen o.s.v, der dominerede. I dag er det bomærker for banker og forretningskæder, der udgør størstedelen af udhængsskiltene. I de mere kreative butikker er der dog en tendens til, at man bruger udhængsskiltet som en fantasifuld og enkel måde at påkalde sig opmærksomhed på - og det lykkes som regel. Antallet af og størrelsen på udhængsskilte bør være begrænset. Mange og store skilte vil bare dække for hinanden og skæmme gadebilledet. Lysskilte Facadeskilte og udhængsskilte kan samtidig være lysskilte. Lysskilte må hverken ved direkte eller indirekte belysning kunne blænde omgivelserne. Ved at begrænse lyset til at komme ud gennem symboler eller bogstaver kan man som hovedregel undgå, at lysskiltet blænder omgivelserne. Neonskilte og bogstaver, der belyses med spotlamper, er i modsætning til lysskiltet mere lette og diskrete, især om dagen, hvor lysskiltet jo er slukket. Neonskilte kan være et smukt og fantasifuldt indslag i gadebilledet. Gavlskilte Gavlskilte ses ofte, hvor en nabobygning er rykket tilbage fra gadelinien. Generelt misklæder gavlskilte gadebilledet. Derfor bør gavlskilte helt undgås, med mindre de er en del af et samlet gavlmaleri med høj kunstnerisk værdi. Reklameskilte i form af bill boards bør ligeledes undgås. Skiltet er placeret, så det følger vinduets bredde. Hermed understreges husets linier. Flot, let og enkelt. Bagerkringlen er et af de gamle laugsskilte, der stadig bruges som udhængsskilt. Et eksempel på et lysskilt, der er enkelt og informativt. 16

17 Retningslinier for skilte Facadeskilte Facadeskilte skal opsættes på forretningens egen del af stueetagen. Der skal være en afstand på mindst 25 cm fra skiltets overkant til vinduerne på 1. sal. Facadeskilte må ikke dække gesimsbånd eller andre bygningselementer eller -detaljer, samt døre, porte eller vinduer. Skiltene skal være i harmoni med vinduesopdelingen. Skilte på murpiller må højst udgøre 40% af bredden på den pågældende murpille og skal placeres midt på murpillen, så der kommer luft rundt om skiltet. Påmalede eller løse bogstaver er en klassisk og smuk form for skiltning. Facadeskilte på købstadshuse bør fortrinsvis bestå af påsatte eller malede bogstaver. Placering af skilte for forskellige virksomheder/butikker på samme facade skal samordnes, hvad angår skiltetype, højde, farve m.v., så der opnås en god helhedsvirkning. Skilte må ikke udføres i neonfarver, blanke materialer eller på anden måde være reflekterende. Neonskilte kan være et fantasifuldt tilskud til gadebilledet. Udhængsskilte Udhængsskilte må have et areal på højst 0,5 m² og et fremspring på facaden på højst 1 m. Afstanden til kørebane eller cykelsti skal være min. 1 m. Underkanten af skiltet skal være mindst 2,80 m over terræn og overkanten mindst 25 cm under vindueskant på 1. sal. Udhængsskilte må ikke være til gene for naboskilte, og skal tilpasses facadens øvrige skiltning og arkitektur. Der må kun etableres et udhængsskilt pr. forretning. Eksempel på en vellykket gavludsmykning. Lysskilte Lysskilte må ikke virke blændende. Lyset skal primært komme fra bogstaver eller symboler og have en jævn lysstyrke. Lys fra spotlamper og amaturer skal være i hvide nuancer. Belysning må ikke virke blændende eller være til gene for de omboende. 17 DESIGNMANUAL FOR GLADSAXE KOMMUNE, REV

18 SKILTNING Løse skilte Løse skilte er skilte som ikke er sat fast på facaden. De fleste er udformet som klapskilte og er placeret på fortovet - ofte til stor gene for fodgængerne. For børn der skal krydse gaden er de envidere en sikkerhedsrisiko. Da klapskiltene både funktionelt men også visuelt er med til at skabe forvirring i gadebilledet bør de helt undgås eller begrænses til et skilt pr. butik. Herunder: Klapskiltet, som efterhånden er mere og mere udbredt, kan være med til at gøre gadebilledet rodet. Hertil kommer, at det ofte er svært at komme forbi. Henvisningsskilte og vejskilte Hvis en virksomhed eller butik ikke har adgang eller facade mod gaden, kan der opsættes et henvisningsskilt på facaden eller på virksomhedens parkeringsplads. Henvisningsskiltet skal tilpasses facaden og skal udformes, så det kan placeres permanent på facaden ved dør eller port. Henvisningsskilte må ikke opstilles, så de på nogen måde er til gene for fodgængerne. Vejskilte og lignende, som er placeret på eller ved torve og pladser, skal tilpasses omgivelserne og evt. opsættes i metalbøjler, som passer til torvets øvrige inventar. Skiltning på vinduer og døre Skiltning på udstillingsvinduer kan i nogle tilfælde erstatte facadeskiltet. Navn eller bomærke, som er malet direkte på ruden, er en flot og enkel form for skiltning. Butikkens udstilling kan sagtens ses gennem bogstaverne, og husets hovedopdeling forstyrres ikke af skilte. Butikkernes udstillingsvinduer er med til at give liv og variation i gadebilledet. Når vi går og kigger på vinduer, er det derfor ekstra ærgerligt, når store udstillingsvinduer er klistret til med reklame og afdækningsfolie, så man slet ikke kan se ind i butikken. Derfor må der kun i meget begrænset omfang anvendes klistermærker, folie, tilbudsskilte, reklamestreamers samt reoler der forhindrer indblik. Det er vigtigt, at vinduets karakter som udstillingsvindue bevares, og at indblikket i butikken sikres. Herunder: Henvisningsskilt, der tydeligt viser hvilke firmaer der holder til i huset. Reklameflag, bannere m.v. Reklameflag, bannere m.m bør kun anvendes i begrænset omfang. De kan sidestilles med udhængsskilte, og skal følge retningslinierne herfor. Hvadenten bannere opsættes på tværs af gaden eller langs facaden, kan det kun ske ved særlige lejligheder. Flagborge, dvs. en gruppe af flagstænger, ses oftere og oftere i gadebilledet. De kan i særlige tilfælde give området en særlig identitet. Men som hovedregel hører de kun hjemme, hvor der er god plads, dvs. i områder med store butikker som f.eks. byggemarkeder, bilforhandlere m.v. 18

19 Retningslinier for skilte På denne butiksrude har man malet butikkens navn på ruden. Indblikket i butikken er bevaret, og der er opnået en enkel og smuk skiltning, som tydeligt kan læses af forbipasserende. Fritstående skilte Opstilling af fritstående skilte/klapskilte skal begrænses. Der må kun opstilles et skilt pr. butik. Fritstående skilte må ikke opstilles, hvis ikke der er mindst 1,35 m fri fortovspassage ved siden af skiltet. Henvisningsskilte Henvisningsskilte skal placeres ved dør eller port, der viser ind til virksomhedens adresse. Henvisningsskilte for flere forretninger/ virksomheder skal samordnes. Vejskilte på torve og pladser skal placeres og tilpasses det øvrige byudstyr. Skiltning på døre og vinduer Skiltning kan i begrænset omfang ske på selve udstillingsvinduet, enten i form af påmalede eller påklistrede bogstaver. Skilt og cykelstativ i ét. En praktisk løsning, hvis den virker! Udstillingsvinduer skal have karakter af udstillingsarealer og må ikke tilklistres eller blændes med reklame- eller afdækningsfolie. Reklameflag, bannere m.v Reklameflag, bannere m.m. skal følge retningslinierne for udhængsskilte. Flagstænger, såvel enkeltstående som i grupper, må kun opstilles efter særlig indhentet tilladelse. Det samme er gældende for opsætning af bannere. 19 DESIGNMANUAL FOR GLADSAXE KOMMUNE, REV

20 Lokalplan 235