Glostrup Kommune. Støjhandlingsplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Glostrup Kommune. Støjhandlingsplan"

Transkript

1 Glostrup Kommune Støjhandlingsplan Januar 2014

2 Glostrup Kommune Støjhandlingsplan Januar 2014 Denne støjhandlingsplan er udarbejdet af Rambøll for Glostrup Kommune Ref Glostrup støjhandlingsplan 2013 Version Dato

3 Indholdsfortegnelse 2. Støjhandlingsplanens indhold og formål 3 3. Støjkortlægningens omfang Kommunale veje Statsveje Jernbane IPPC-virksomheder 6 4. Regler og myndigheder Det retlige grundlag Ansvarlige myndigheder 7 5. Støjgrænser Vejtrafikstøj Jernbanestøj 8 6. Støjkortlægningens resultater Støj fra statslige og kommunale veje i Glostrup Kommune Støj fra statslige veje alene Jernbaner i Glostrup Kommune Støjbelastede boliger og personer Vejstøj Banestøj Hidtil udført støjbekæmpelse Kommuneveje Statsveje Jernbane Støjhandlingsplan for Glostrup Kommune Kommuneveje - generelt Kommuneveje Specifikke geografiske indsatsområder Statsveje Jernbaner Stilleområder Kommunens institutioner Forventet effekt på antal støjbelastede boliger Kommuneveje Statsveje Jernbaner Langsigtet strategi Kommuneveje Statsveje Glostrup støjhandlingsplan 2014 I

4 11.3 Jernbaner Økonomi Kommuneveje Statsveje Jernbaner Evaluering Kommuneveje Statsveje Jernbaner Referat af bemærkninger i forbindelse med den offentlige høring af forslaget til støjhandlingsplanen 37 Bilag 1: Ordliste Glostrup støjhandlingsplan 2014 II

5 2. Støjhandlingsplanens indhold og formål Støjhandlingsplan er en plan som beskriver de indsatser og handlinger som Glostrup Kommune agter at gennemføre for at forebygge og reducere påvirkningen af ekstern støj. Glostrup Kommune er omfattet af EU-direktiv 2002/49/EF (støjdirektivet), som pålægger kommunen hvert femte år at udføre en støjkortlægning med tilhørende støjhandlingsplan. Denne støjhandlingsplan er den anden støjhandlingsplan for Glostrup Kommune, men den bygger videre på de planer og tiltag, som indgik i den første støjhandlingsplan fra april Handlingsplanen beskriver hvilken indsats Glostrup Kommune har iværksat for at begrænse støjen og den opsummerer endvidere de eventuelle planer for statsveje og jernbaner, der fremgår af Vejdirektoratets og Banedanmarks støjhandlingsplaner. På baggrund af den opdaterede støjkortlægning udført pr. 11. juni 2012 er denne handlingsplan for det fremtidige arbejde med støjreducerende tiltag i kommunen udarbejdet. Støjkortlægningen fra 2012 er udført med en anden og mere detaljeret metode end den forrige støjkortlægning og resultaterne er derfor ikke umiddelbart sammenlignelige. Den nye støjkortlægning har således beregnet et betydeligt større antal boliger, som er svagt støjbelastet. Dette skal ikke tages som et udtryk for en forværring af støjsituationen, men er blot resultatet af en mere detaljeret kortlægning. Støjhandlingsplanen giver et objektivt billede af, hvor i kommunen der er problemer med støjniveauer, som overstiger Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi. Handlingsplanen behandler og belyser følgende punkter: Resume og resultater af støjkortlægningen Udpegning af problemområder Indsatser samt virkemidler til reducering af støj Foranstaltninger som Glostrup Kommune agter at træffe de følgende 5 år Effekten af de planlagte handlinger Strategi på lang sigt Økonomiske overslag samt prioritering af tiltag Tiltag til evaluering af gennemførelsen og resultaterne af støjhandlingsplanen Handlingsplanen skal årligt politisk drøftes med henblik på at fastsætte de kommende års indsatser. Det er målet at handlingsplanen bliver et dynamisk værktøj, som i sidste ende skal være med til at understøtte kommunalbestyrelsens vision om, at Glostrup Kommune skal være kendetegnet ved at være et attraktivt sted at bo.

6 3. Støjkortlægningens omfang 3.1 Kommunale veje Glostrup Kommune har i alt boliger, samt flere store erhvervsområder. Det samlede vejnet i kommunen har en længde på 107 km. De 87 km er kommuneveje, 13 km er private fællesveje og 7 km er statsveje. Derudover er der interne boligveje på private arealer. Kommunevejene ejes og administreres af Glostrup Kommune. Herudover er der nogle private fællesveje, som også administreres af Glostrup Kommune. Til støjkortlægningen af de kommunale veje er der anvendt de seneste trafiktællinger på de større veje, og for andre veje er der anvendt erfaringstal for de forskellige vejtyper. 3.2 Statsveje De 2 motorvejsstrækninger Motorring 3 og Frederikssundsmotorvejen ejes af Staten og administreres af Vejdirektoratet. Frederikssundmotorvejens 1. etape, blev åbnet i De støjmæssige effekter af motorvejsanlægget er dels støjudbredelsen fra selve vejen, dels nedsættelse af støjen langs det vejnet, der aflastes som følge af anlægget. Det blev i anlægsloven vurderet, at antallet af støjbelastede ejendomme langs det vejnet, der påvirkedes trafikalt af 1. etape af Frederikssundmotorvejen med støj ville blive reduceret med ca. 80 ejendomme. For at begrænse støjpåvirkningen af de rekreative områder i Vestskoven er der blevet anvendt overskudsjord fra vejanlægget til volde langs motorvejen. Herudover er der anvendt støjreducerende asfalt. Motorvejen blev åbnet i 2011, og grundlaget for støjkortlægningen er statsvejnettet pr På den baggrund indgår de støjmæssige konsekvenser af det nye motorvejsprojekt ikke i den støjkortlægning, der ligger til grund for Vejdirektoratets støjhandlingsplan og således heller ikke i denne støjhandlingsplan. Glostrup støjhandlingsplan /40

7 Figur 1: Det statslige vejnet i Glostrup Kommune, som det har indgået i Glostrup Kommunes og Vejdirektoratets støjkortlægninger (motorvejsstrækningen mellem Motorring 3 og Ring 3 var endnu ikke åbnet på tidspunktet for dataindsamling) Glostrup støjhandlingsplan /40

8 3.3 Jernbane Figur 2: Jernbanen gennem Glostrup Kommune Den sydlige del af Glostrup Kommune gennemskæres af jernbanen, der omfatter S-banen til Høje-Taastrup, samt spor til regional-, Intercity- og Lyntog til/fra Vestdanmark. 3.4 IPPC-virksomheder Støjkortlægningen og støjhandlingsplanen skal også omfatte eventuelle særligt forurenende virksomheder (de såkaldte IPPC-virksomheder), som bidrager til støj i større, samlede byområder og, hvor kommunen har kompetencen som miljøgodkendelsesmyndighed. Sådanne virksomheder findes ikke i Glostrup Kommune. Glostrup støjhandlingsplan /40

9 4. Regler og myndigheder 4.1 Det retlige grundlag Det retslige grundlag for denne støjhandlingsplan er bekendtgørelse nr af 21/12/2011 om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner. Med denne bekendtgørelse er Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2002/49/EF om vurdering og styring af ekstern støj implementeret i Danmark. De danske retningslinjer er yderligere beskrevet i Miljøstyrelsens vejledninger nr. 4/2006: Støjkortlægning og støjhandlingsplaner og 4/2007 Støj fra veje. De vejledende grænseværdier for støj findes i en række andre vejledninger udgivet af Miljøstyrelsen (se afsnit 5). 4.2 Ansvarlige myndigheder Nedenstående myndigheder er ansvarlige for bekæmpelse af støj i Glostrup Kommune: Kommunale veje: Glostrup Kommune Rådhuset Rådhusparken Glostrup Statslige veje: Vejdirektoratet Niels Juels Gade København K Statslige jernbaner: Banedanmark Amerika Plads København Ø. 5. Støjgrænser På Miljøstyrelsens hjemmeside (www.mst.dk) er de aktuelle gældende vejledende grænseværdier for støj beskrevet således: 5.1 Vejtrafikstøj De vejledende grænseværdier for vejtrafikstøj er beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/2007 "Støj fra veje". Grænseværdierne er i første række til planlægningsbrug og anvendes ved planlægning af nye boligområder langs eksisterende veje, men lægges også til grund når man skal vurdere støjulemper ved eksisterende boliger langs eksisterende veje. Det anbefales også, at der ved planlægning af nye vejanlæg og vejudbygninger tages hensyn til støjkonsekvenserne og sikres det lavest mulige støjniveau i eksisterende støjfølsomme områder. Støjgrænserne er til forskel fra tidligere angivet som L den, der er støjens døgnvægtede middelværdi. Støjen fra aftenperioden (kl ) tillægges et genetil- Glostrup støjhandlingsplan /40

10 læg på 5 db, og støjen i natperioden (kl ) får et genetillæg på 10 db, inden middelværdien regnes ud. Rekreative områder i det åbne land (sommerhusområder, grønne områder, campingpladser): 53 db Rekreative områder i eller nær byområder (parker, kolonihaver, nyttehaver, turistcampingpladser): 58 db Boligområder (boligbebyggelse, daginstitutioner m.v., udendørs opholdsarealer): 58 db Offentlige formål (hospitaler, uddannelsesinstitutioner, skoler): 58 db Liberale erhverv m.v. (hoteller, kontorer m.v.): 63 db. I et byområde som Glostrup Kommune er den vejledende grænseværdi for vejtrafikstøj således L den 58 db for boligområder, for områder til offentlige formål samt for rekreative arealer. 5.2 Jernbanestøj De vejledende grænseværdier for støj fra jernbaner fremgår af et tillæg fra juli 2007 (PDF) til Miljøstyrelsens vejledning nr. 1/1997 "Støj og vibrationer fra jernbaner" (PDF). Også de vejledende grænseværdier for jernbanestøj er i første række beregnet på planlægningsbrug, og de er ligesom grænseværdierne for vejstøj nu udtrykt ved indikatoren L den. Rekreative områder i det åbne land (sommerhusområder, campingpladser): 59 db Rekreative områder i eller nær byområder (bydelsparker, kolonihaver, nyttehaver, turistcampingpladser): 64 db Boligområder (boligbebyggelse, daginstitutioner m.v., udendørs opholdsarealer): 64 db Offentlige formål (hospitaler, skoler o.l.): 64 db Liberale erhverv m.v. (hoteller, kontorer): 69 db. Der gælder desuden krav til både det maksimale støjniveau og vibrationsniveauet ved de enkelte boliger. Den vejledende grænseværdi for maksimalniveauet er 85 db, og grænseværdien for vibrationer er 75 db KB-vægtet accelerationsniveau. For at undgå vibrationer er der fastsat en planlægningsmæssig mindsteafstand mellem spormidte og de nævnte arealanvendelser (bortset fra nyttehaver). Hvis det kan dokumenteres at vibrationsniveauet kan overholdes kan der dog bygges tættere ved sporet. I et byområde som Glostrup Kommune er den vejledende grænseværdi for jernbanestøj således L den 64 db for boligområder, for offentlige formål samt for rekreative arealer. Glostrup støjhandlingsplan /40

11 6. Støjkortlægningens resultater Resultaterne af den udførte støjkortlægning er indrapporteret til Miljøstyrelsen og resultaterne kan også ses på Miljøstyrelsens støjkort på internetadressen 6.1 Støj fra statslige og kommunale veje i Glostrup Kommune De udendørs støjniveauer forårsaget af trafik på kommunale og statslige vej i Glostrup Kommune er vist i figur 3 nedenfor. Figur 3: Resultatet af kortlægningen af udendørs støj fra vejtrafik i Glostrup Kommune Arealmæssigt fylder støjen fra statsvejene Motorring 3, Nordre Ringvej, Jyllingevej og Frederikssundsmotorvejen meget i Glostrup Kommune (se også afsnit 6.2). Glostrup støjhandlingsplan /40

12 Mindre dele af de centrale boligområder mellem Nordre Ringvej og Sofielundsvej/ Svalevej samt den nordligste del af Ejby har udendørs støjniveauer under 55 db. Nedenstående figur 4 viser den beregnede støj direkte på boligernes facader. Det er denne støj, som grænseværdierne for støj på boliger gælder for (se også afsnit 5). Da grænseværdien for facadestøj fra vejtrafik på en bolig er 58dB er intervalinddelingen på figuren ændret, så den modsvarer grænseværdien. Figur 4: Resultatet af kortlægningen af facadestøj fra vejtrafik i Glostrup Kommune De fleste støjbelastede boliger findes i den sydlige del af kommunen langs Hovedvejen, Søndre Ringvej og den sydlige del af Nordre Ringvej. Glostrup støjhandlingsplan /40

13 6.2 Støj fra statslige veje alene Fra Vejdirektoratets støjhandlingsplan fremgår nedenstående udbredelse af område med et støjniveau over 55dB: Figur 5: Støjudbredelse fra statsvejnettet i Glostrup (data fra Miljøstyrelsens støjkort) Arealmæssigt fylder støjen fra Motorring 3, Nordre Ringvej, Jyllingevej og Frederikssundsmotorvejen meget i den nordlige og østlige del af kommunen. Glostrup støjhandlingsplan /40

14 6.3 Jernbaner i Glostrup Kommune Størstedelen af kommunen syd for Hovedvejen er belastet med et udendørs støjniveau L den over 55dB fra jernbanen, men det skal erindres, at den vejledende grænseværdi for banestøjen er 64dB. Støjbelastninger af denne størrelse er begrænset til et bånd langs banen på op til 250 meters bredde. Figur 6: Banedanmarks beregning af støjudbredelse fra banen. Udendørs støjniveau L den beregnet 1,5 meter over jorden Boliger belastet med banestøj over den vejledende grænseværdi findes hovedsageligt mellem banen og Sydvestvej på strækningen mellem stationen og Søndre Ringvej, samt syd for banen øst for Østbrovej. Glostrup støjhandlingsplan /40

15 7. Støjbelastede boliger og personer 7.1 Vejstøj Som en del af den udførte støjkortlægning er antallet af støjbelastede boliger og personer blevet optalt: < 55 db db Lden 1,5m db db 70-75dB >75 db I alt Boliger Personer Tabel 1: Optælling af boliger og personer fra støjkortlægningen alle veje. Beregnet 1,5 meter over jorden. (Fra EU Støjkortlægning Glostrup Kommune, DELTA, 11. juni 2012 revideret okt. 2013). Lden 1,5m. < 58 db db db db db I alt Boliger Personer Tabel 2: Optælling af boliger og personer fra støjkortlægningen alle veje. Intervaller tilpasset den danske grænseværdi på 58 db. Beregnet 1,5 meter over jorden. (Baseret på data fra EU Støjkortlægning 2012, DELTA, 11. juni 2012). I alt boliger (32%) og personer (31%) er således belastet over den vejledende grænseværdi på 58dB. Også i Vejdirektoratets støjkortlægning er optalt støjbelastede boliger, som statsvejnettet alene giver anledning til: db db db >73 db I alt Boliger Tabel 3: Støjbidrag fra statsvejnettet ( Forslag til støjhandlingsplan for statens veje , Rapport ). Beregnet 1,5 meter over jorden. Ud af de i alt boliger belastet over 58 db giver statsvejnettet alene således anledning til 647 boliger eller ca. 19%. Ud af de støjbelastede personer, er statsvejnettet ansvarlig for ca. 25 %, da det især er områder, hvor antal personer pr. bolig er over gennemsnittet for Glostrup Kommune (fx Hvissinge), som belastes af støj fra statsvejnettet. 7.2 Banestøj Også i Banedanmarks støjhandlingsplan, er der optalt støjbelastede boliger (over den vejledende grænseværdi 64dB): Glostrup støjhandlingsplan /40

16 Tabel 4: Boliger i Glostrup Kommune belastet af togstøj (Uddrag af tabel fra Banedanmarks støjhandlingsplan juli 2013) Der er således 158 boliger i Glostrup Kommune, der er belastet af banestøj over den vejledende grænseværdi. 8. Hidtil udført støjbekæmpelse 8.1 Kommuneveje Langs dele af Nordre Ringvej samt på den vestlige del af Hovedvej er der tidligere etableret støjvolde og/eller støjskærme. Glostrup Kommune har besluttet en strategi for brug af støjreducerende asfalt (se afsnit 0). Indtil videre er udlagt støjreducerende asfalt på: Østbrovej Bjergbakkevej Nørre Allé I Glostrup Kommunes Vej- og trafikplan 2009 er der udpeget en række indsatsområder som har indflydelse på støjbelastningen. En af målsætningerne i trafikplanen er at væksten i biltrafikken skal minimeres på boligvejene og at trafikafviklingen skal optimeres. I Trafikplanen arbejdes der med 12 trafiksaneringsområder, hvor der lægges vægt på tryghed og trafiksikkerhed men planerne skal også medvirke til at forhindre gennemgående trafik i boligområder. I Vej- og trafikplan indgår desuden en hastighedsplan, hvor målene for hastigheder på kommunens vejnet er beskrevet (se afsnit 0). Kommunen har påbegyndt en reduktion af hastigheden til 40 km/t i en række boligområder. Endvidere er hastigheden blevet reduceret på en del af Nordre Ringvej til 60 km/t. På den centrale del af Hovedvejen er den skiltede hastighed endvidere reduceret fra 70 til 50 km/t. Siden forrige støjhandlingsplan er nedenstående projekter som påvirker støjen blevet gennemført: 2011 og 2012: Hastigheden på Ringvejen er nedsat fra 70 km/t til 60 km/t på strækningen fra Kildevej til Sofielundsvej. 2012: Etablering af midterhelle på Mellemtoftevej ved Glentevej samt 2 bump (40 km/t) lige før svinget Nørre Allé / Mellemtoftevej / Tværagervej. Glostrup støjhandlingsplan /40

17 2012: Eksist. bump på Duevej, Blåmejsevej og Solsortevej er ændret til nye kuppelformede bump for 40 km/t. 2012: Eksist. bump på 2 af Rødkælkevejs 5 stikveje i Glostrup Boligselskab er ændret til nye bump (den østligste og vestligste stikvej). 2012: Eksist. pudebump på Stadionvej ændret til nye pudebump. Endelig er der etableret ny støjafskærmning: 2012: Støjskærme på Fraligsvej fra Birkeskoven til Østerager : Støjvold mellem M3 og Paul Bergsøes Vej fra Fraligsvej til Genbrugsstationen. 8.2 Statsveje Der er støjvolde langs det meste af M3 gennem Glostrup Kommune og langs Frederikssundsmotorvejen er der etableret støjafskærmning ved Ejby. Som nævnt i forrige afsnit, er støjafskærmningen mellem M3 og Paul Bergsøes Vej blevet forbedret i Jernbane I januar 1986 formulerede Ministeriet for Offentlige Arbejder aktstykke 140, hvor det blev fastlagt, at DSB (senere hen Banedanmark) kunne bruge op til 1 % af det årlige anlægsbudget til støjbekæmpelse, den såkaldte Støjpulje. I den forbindelse blev Banedanmarks Støjprojekt iværksat og puljemidlerne blev prioriteret i samarbejde med Miljøstyrelsen. Projektet har i hele Danmark omfattet ca boliger, hvoraf ca er blevet støjbeskyttet af støjskærme, og ca har været tilbudt tilskud til lydisolering. Af de ca boliger der har fået tilbudt tilskud til lydisolering, har ca boligejere taget mod tilbuddet og ladet boliger lydisolere, svarende til ca. 27 %. 9. Støjhandlingsplan for Glostrup Kommune I dette afsnit beskrives de foranstaltninger, som de ansvarlige myndigheder agter at træffe i de følgende fem år, herunder alle foranstaltninger til beskyttelse af stilleområder. 9.1 Kommuneveje - generelt For de kommunale veje planlægges følgende generelle tiltag til afhjælpning af problemer med vejtrafikstøj: Glostrup støjhandlingsplan /40

18 Gennemførelse af den resterende del af hastighedsplanen. Der udarbejdes en helhedsorienteret plan for, hvordan den gennemkørende trafik holdes på de store veje Motorvej, Ringvej og Hovedvej og dermed så vidt muligt ledes uden om beboelseskvarterer. På relevante veje anvendes støjreducerende belægning når vejenes slidlag skal udskiftes. Glostrup Kommune foretager snarest mulig lokale målinger og undersøger, hvorvidt der er institutioner med forhøjet støjbelastning i de områder vurderet til forhøjet støjniveau ud fra de udarbejdede støjkort. Derudover indeholder støjhandlingsplanen en række supplerende tiltag rettet mod helt konkrete støjbelastede områder og vejstrækninger Hastighedsplanen Glostrup Kommune har som en del af Vej- og trafikplan 2009 vedtaget en hastighedsplan, som delvis er sat i værk. Der mangler dog fortsat at blive gennemført en del hastighedsreduktioner reduktioner som alle vil bidrage til at reducere støjbelastningen: Ejby Industrivej (50 km/t) Gammel Landevej (50 km/t) Hvissingevej (40 km/t) Nyvej (40 km/t) Desuden planlægges etablering af hastighedszoner i boligområder i hele kommunen Støjreducerende asfalt Glostrup Kommune har besluttet følgende retningslinjer for brug af støjreducerende slidlag i forbindelse med løbende vedligeholdelse af kommunens veje: Støjreducerende asfalt anvendes hvor: årsdøgntrafikken er over køretøjer/døgn, og den tilladte hastighed er mindst 50 km/t, og den pågældende vejstrækning ligger i boligområder eller områder med blandet bolig og erhverv. Støjreducerende asfalt anvendes dog ikke i vejkryds med megen svingende trafik Tiltag fra forrige støjhandlingsplan Der er som en del af processen ved udarbejdelsen af den forrige handlingsplan udarbejdet et idékatalog, som lidt bredere beskriver støjproblemer og løsningsmuligheder i Glostrup Kommune. Glostrup støjhandlingsplan /40

19 I idékataloget beskrives en række tiltag, hvoraf en del endnu ikke er udført. Disse tiltag vil kunne reducere støjproblemerne på nogle kraftigt støjbelastede strækninger: Vejstrækning Hovedvejen (Ring 3 - Banegårdsvej) Hovedvejen (Banegårdsvej - Byparkvej) Søndre Ringvej Hovedvejen (Øst for Byparkvej) Hovedvejen (Vest for Ring 3) Sydvestvej (Øst for Sdr. Ringvej) Foreslået tiltag Facadeisolering Støjskærm langs Siestabebyggelsen og facadeisolering i øvrigt Støjskærm ved boliger på Christiansvej og på østsiden af Søndre Ringvej. Støjskærm langs nordsiden og facadeisolering i øvrigt Facadeisolering Facadeisolering 9.2 Kommuneveje Specifikke geografiske indsatsområder På baggrund af opgørelsen af støjbelastede boliger over 58dB, er der udpeget 7 delområder i kommunen, som hver især har ensartede støjproblemer: Støjbelastede boliger Støjbelastede personer Fra Andel fra Fra Andel fra Område I alt statsveje statsveje I alt statsveje statsveje Hovedvejen % % Dalvangsvej øst % % Nordre Ringvej syd % % Hvissinge % % Syd for banen % % Ejby % % Nørre Allé/Mellemtoftevej % % Øvrige Glostrup % % I alt % % Glostrup støjhandlingsplan /40

20 Figur 7 Inddeling i geografiske indsatsområder De enkelte områder gennemgås i det følgende. Glostrup støjhandlingsplan /40

21 9.2.1 Hovedvejen I dette område findes 893 støjbelastede boliger og 1365 støjbelastede personer. Det svarer til 26% af kommunens støjbelastede boliger og 22% af de støjbelastede personer. Den dominerende støjkilde er her helt klart trafikken på Hovedvejen selv. Støjreducerende indsatser kan være udlægning af støjreducerende belægning på Hovedvejen. De resterende støjproblemer vil kun kunne afhjælpes ved at udføre ekstra afskærmning jvnf. idékataloget, som blev udarbejdet i forbindelse med støjhandlingsplanen fra 2009: Vejstrækning Hovedvejen (Ring 3 - Banegårdsvej) Hovedvejen (Banegårdsvej - Byparkvej) Hovedvejen (Øst for Byparkvej) Hovedvejen (Vest for Ring 3) Foreslået tiltag Facadeisolering Støjskærm langs Siestabebyggelsen og facadeisolering i øvrigt Støjskærm langs nordsiden og facadeisolering i øvrigt Facadeisolering Glostrup støjhandlingsplan /40

22 9.2.2 Dalvangsvej øst I dette område findes 528 støjbelastede boliger og 764 støjbelastede personer. Det svarer til 15 % af kommunens støjbelastede boliger og 12 % af de støjbelastede personer. Særligt for boligerne mod øst giver Motorring 3 et væsentligt bidrag til støjen. Støjen fra motorvejen alene er således tilstrækkelig til at gøre 192 eller godt en tredjedel af boligerne i området støjbelastede. Motorvejsramperne, som ved tilslutningen til Hovedvejen ligger i samme niveau som boligerne, giver formentligt et væsentligt støjbidrag, som kun i et vist omfang bremses af de spredt liggende erhvervsbygninger på østsiden af Paul Bergsøes Vej. Denne støj kunne formentlig bremses af en støjskærm umiddelbart vest for den vestlige rampe. Boligerne længere mod vest er formentlig belastet af en mere diffus støj fra motorvejsanlægget som helhed, en støj som er sværere at begrænse. Erhvervstrafikken på Paul Bergsøes Vej giver dog formentlig også et væsentlig bidrag til støjen på de nærmest liggende boliger. Glostrup støjhandlingsplan /40

23 Nordre Ringvej syd I dette område findes 456 støjbelastede boliger og 828 støjbelastede personer. Det svarer til 13 % af kommunens støjbelastede boliger og 13 % af de støjbelastede personer. Støjkilden i området er trafikken på Nord Ringvej. Hastigheden på Ringvejen er nedsat fra 70 km/t til 60 km/t på strækningen fra Kildevej til Sofielundsvej. Denne hastighedsnedsættelse indgår ikke i den foretagne støjkortlægning. Yderligere støjdæmpning vil kunne opnås ved udlægning af støjreducerende belægning eller ved facadeisolering af boligerne. På grund af etablering af letbanen vil der i de kommende år ikke blive udlagt ny belægning på Ringvejen. Glostrup støjhandlingsplan /40

24 9.2.3 Hvissinge I dette område findes 396 støjbelastede boliger og 930 støjbelastede personer. Det svarer til 12 % af kommunens støjbelastede boliger og 15 % af de støjbelastede personer. Støjkilden i området er i langt overvejende grad trafikken på Motorring 3. Støjen fra motorvejen alene er giver således 304 støjbelastede boliger i området det svarer til 77 % af de støjbelastede boliger. De støjbelastede boliger ud til Byparkvej får dog en væsentlig del af deres støjbelastning fra Byparkvej. Byparkvej kunne således med fordel forsynes med støjreducerende belægning. I forbindelse med etableringen af Frederikssundsmotorvejen, er støjafskærmningen mellem M3 og Paul Bergsøes Vej blevet forbedret i Dette indgår ikke i den foretagne støjkortlægning. Glostrup støjhandlingsplan /40

25 9.2.4 Syd for banen I dette område findes 334 støjbelastede boliger og 597 støjbelastede personer. Det svarer til 10 % af kommunens støjbelastede boliger og 9 % af de støjbelastede personer. 19 boliger (6 %) mod øst vurderes at være støjbelastede over grænseværdien alene af støj fra motorvejen. Støjkilderne i øvrigt er trafikken på Østbrovej, Stationsparken og Brøndbyvestervej. I 2009 og 2011 er der udlagt støjreducerende asfalt på Østbrovej. Udlægning af støjreducerende belægning på Stationsparken og Brøndbyvestervej vil have en god støjreducerende effekt. Glostrup støjhandlingsplan /40

26 9.2.5 Ejby I dette område findes 331 støjbelastede boliger og 894 støjbelastede personer. Det svarer til 10 % af kommunens støjbelastede boliger og 14 % af de støjbelastede personer. 121 af boligerne (37 %) er støjbelastede alene på grund af støjen fra Frederikssundsmotorvejen. For de øvrige boliger er trafikken på Nordre Ringvej den væsentligste støjkilde. I 2009 er støjvolden omkring boligerne på Ejbysvinget blevet forlænget langs Nordre Ringvej og Ejbydalsvej. Dette indgår ikke i den foretagne støjkortlægning. Der er i 2011 blevet udlagt støjdæmpende asfalt på Bjergbakkevej, hvilket ikke indgår i den bagvedliggende støjkortlægning. Etablering af en støjvold mellem Ejby Mosevej og Ringvejen nord for Ejbydalsvej vurderes at kunne reducere støjbelastningen på den vestlige side af Nordre Ringvej. Når letbanen er etableret vil udlægning af støjreducerende belægning reducere støjbelastningen. Helt mod nord ligger især på østlige side en række stærkt støjbelastede boliger, hvoraf nogle også får støj fra forbindelsesvejen til Slotsherrensvej. Boligerne på Ejbyholm vil kunne støjdæmpes ved etablering af en støjvold i det grønne område mellem Ejbyholm og Nordre Ringvej. Boligerne på vestsiden vil formentlig bedst kunne støjdæmpes ved etablering af en støjskærm langs Nordre Ringvejs vestlige vejside. Glostrup støjhandlingsplan /40

27 9.2.6 Nørre Allé/Mellemtoftevej I dette område findes 78 støjbelastede boliger og 220 støjbelastede personer. Det svarer til 2 % af kommunens støjbelastede boliger og 3 % af de støjbelastede personer. Støjkilden er trafikken på vejene selv. Hele Nørre Allé har fået udlagt støjreducerende belægning. Dette indgår ikke i den foretagne støjkortlægning. Der er i 2012 etableret midterhelle på Mellemtoftevej ved Glentevej samt 2 bump (40 km/t) lige før svinget Nørre Allé/Mellemtoftevej/Tværagervej Øvrige Glostrup I den resterende del af kommunen findes 402 støjbelastede boliger og 723 støjbelastede personer. Det svarer til 12 % af kommunens støjbelastede boliger og 11 % af de støjbelastede personer. Statsvejene alene er her ansvarlige for 2 % af de støjbelastede boliger. Disse boliger ligger mere spredt og det vil normalt ikke være lønsomt at lave generelle tiltag, der dæmper støjudsendelsen eller støjens udbredelse (støjskærme mv.). Skal disse spredtliggende boliger støjbeskyttes vil det mest lønsomme tiltag normalt være ekstra facadeisolering på den enkelte bolig. 9.3 Statsveje Af Vejdirektoratets Forslag til støjhandlingsplan for statens veje fremgår det: Glostrup Kommune gennemskæres af Motorring 3 (M3) og Frederikssundmotorvejen (M12). I forbindelse med det gennemførte anlæg af Frederikssundmotorvejens 1. etape er der etableret støjvolde bl.a. ved Ejbyområdet. Der er ikke planer om yderligere støjafskærmende tiltag langs statsvejnettet i Glostrup Kommune. Glostrup støjhandlingsplan /40

28 9.4 Jernbaner Banedanmark skriver i deres Støjhandlingsplan 2013: Det ideelle mål for en offentlig finansieret støjdæmpning er at forbedre de nuværende støjforhold for både nuværende og fremtidige beboere i støjramte boliger. Dette mål kan kun nås i det omfang, hvor der er mulighed for at gentage tilbud om tilskud til støjisolering eller som noget nyt at kunne tilbyde tilskud til støjafskærmning, hvorfor der i forbindelse med prioriteringen af de tildelte puljemidlers anvendelse er besluttet at oprette en toårig ansøgningspulje om tilskud til støjisolering/-afskærmning, som kan tilgodese tilskudsberettigede boliger på Hoved- og S-banen. Ordningen iværksættes som en endelig opsamlingsrunde på den omfangsrige tilskudsordning fra 1986 Banedanmarks Støjprojekt, hvor ønsket om den enklest mulige administration resulterede i at tilbud om tilskud til støjisolering har været ydet én gang pr. bolig. Den tidligere støjpulje omfattede ca boliger og opførelse af ca. 46 km støjskærme, hvoraf ordningen har forbedret forholdene for ca boliger. Ansøgningspuljen har til hensigt at samle op på at nye ejere ikke har kunnet få tilbudt tilskud til støjisolering af et hus, hvis den tidligere ejer ikke har tilsluttet sig den ordinære ordning, eller at en tilskudsberettiget ejer, der tidligere er faldet fra pga. økonomiske årsager, ikke kan søge tilskud på et senere tidspunkt, når de økonomiske forhold er forbedret. Endvidere har ansøgningspuljen til hensigt at åbne op for den mulighed, at naboer til banen endvidere kan søge om tilskud til støjskærm som dæmpning af det eksterne støjniveau langs banen. Banedanmark vil forsætte med udviklingsprojekter indenfor hvorledes støjdæmpning kan ske ved kilden og hvorledes erfaringerne fra udviklingsprojekterne kan implementeres i den interne proces i Banedanmark. Endvidere anvender Banedanmark oplysningerne fra registreringen af støjklager til et mere målrettet analysearbejde af, hvordan Banedanmarks fremtidige indsats mod støj skal prioriteres, herunder bl.a. støjundersøgelser af skinnestød, svejsninger m.v Stilleområder Ud over at arbejde for at reducere eksisterende støjbelastninger, kan en støjhandlingsplan også udpege områder, hvor støjbelastningen i dag er lav, men hvor man ønsker at gøre særlig umage for at bevare dette lave støjniveau. Disse såkaldte stilleområder vil ofte være grønne områder eller områder omkring kulturhistoriske bygninger, pladser eller lignende. Glostrup støjhandlingsplan /40

29 I Miljøstyrelsens vejledning 4/2006 om støjkortlægning og støjhandlingsplaner fremgår, at bynære stilleområder ikke må udsættes for mere end Lden 55 db fra nogen støjkilde. Sådanne områder i Glostrup Kommune er vist i figur 8. Større sammenhængende områder med lav støjbelastning findes i den nordlige del af Ejby, i området omkring Stadionvej og Sportsvej samt i området omkring Rødkælkevej. De øvrige områder er mere fragmenterede og ofte mindre stille lommer bag større afskærmende bebyggelser. Figur 8: Områder med støjniveau under 55 db fra både vej- og banetrafik Glostrup støjhandlingsplan /40

30 Nedenstående parker og grønne områder er i overvejende grad beliggende i stilleområder: Solvangsparken ligger som en stille lomme øst for Nordre Ringvej Egeparken indgår i det stille område ved Sportsvej Dele af Ejby Mose ligger i det stille område i det nordlige Ejby Nedenstående parker og grønne områder er belastet med mere end 55 db fra vejeller banestøj i stort set hele sin udstrækning: Vestskoven Byparken Præstegårdshaven Rådhusparken 9.6 Kommunens institutioner Glostrup Kommune foretager snarest mulig lokale målinger og undersøger, hvorvidt der er institutioner med forhøjet støjbelastning i de områder vurderet til forhøjet støjniveau ud fra de udarbejdede støjkort. Såfremt der er institutioner med decibel over de nævnte grænseværdier, undersøges specifik støjbelastningens effekt inden døre, på legepladser, samt soverum og udendørs arealer, hvor børnene sover. For de institutioner, der måtte have støj over de anbefalede grænseværdier, udarbejdes en handleplan for nedbringelse af støjbelastning for den enkelte institution. Følgende institutioner ligger ifølge de udarbejdede støjkort i et område med støj over 55 db: Klub Ejby Daginstitution Ejbyvang (afd. Kæret og afd. Bakken) Daginstitution Rosenåen afd. Violen Daginstitution Solvang (privat institution) Glostrup Skole, Søndervang Glostrup Skole, Ejby SFO Vestervang (ligger lige på grænsen) Ungdomscentret (ligger lige på grænsen) 10. Forventet effekt på antal støjbelastede boliger I dette afsnit gives et skøn over den forventede nedbringelse af antallet af støjbelastede personer og boliger som følge af støjhandlingsplanerne. I dagens situation er der ca støjbelastede boliger med ca støjbelastede beboere i Glostrup Kommune. Glostrup støjhandlingsplan /40

31 10.1 Kommuneveje I figur 9 er vist den forventede effekt af 2009-handlingsplanens tiltag på antallet af støjbelastede boliger i Glostrup Kommune. Antal støjbelastede boliger Dagens situation Hastighedsplan Støjreducerende belægning Supplerende tiltag Alle tiltag samlet Figur 9: Den forventede effekt af handlingsplanens tiltag på antal støjbelastede boliger De enkelte tiltag reducerer antallet af støjbelastede boliger således: Hastighedsplanen: 6 % Støjreducerende belægning: 17 % Supplerende tiltag: 45 % Alle tiltag tilsammen: 68 % Visse af 2009-handlingsplanens foreslåede tiltag er blevet gennemført, men der er samtidig ved mere detaljerede støjberegninger konstateret en større mængde svagt støjbelastede boliger i den nye støjkortlægning. Det vurderes, at der fortsat vil kunne opnås effekter, som i størrelsesorden svarer til de ovenstående procentuelle reduktioner Statsveje Ud over de allerede etablerede støjvolde ved Frederikssundsmotorvejen i Ejby, som ikke er medregnet i Vejdirektoratets eller kommunens støjkortlægning er der ikke planer om yderligere støjafskærmende tiltag langs statsvejnettet i Glostrup Kommune. Det blev i anlægsloven for Frederikssundsmotorvejen vurderet, at antallet af støjbelastede ejendomme langs det vejnet, der påvirkedes trafikalt af 1. etape af Frederikssundmotorvejen med støj ville blive reduceret med ca. 80 ejendomme. For at begrænse støjpåvirkningen af de rekreative områder i Vestskoven er der blevet Glostrup støjhandlingsplan /40

32 anvendt overskudsjord fra vejanlægget til volde langs motorvejen. Herudover er der anvendt støjreducerende asfalt Jernbaner Den forventede nedbringelse af antallet af støjbelastede boliger/personer sker i de kommende to år på strækninger omfattet af EU-Støjkortlægningen via den i afsnit 9.4 omtalte ansøgningspulje. Ansøgningspuljen er endnu ikke igangsat, hvorfor antallet af ansøgere ikke kendes, men Banedanmark skønner at vil ansøge om tilskud. Idet der er tale om en ansøgningspulje, modsat den tidligere ordning som var en tilbudsordning, så ventes det at tilslutningsprocenten til ordningen om at få boligen lydisoleret vil være højere end det har været tilfældet i Støjprojektets lydisoleringsordninger. 11. Langsigtet strategi I dette afsnit beskrives de langsigtede strategier, som de ansvarlige myndigheder agter at følge ud over de aktuelle støjhandlingsplaner tidshorisont på 5 år Kommuneveje Glostrup Kommunes langsigtede strategi er at indarbejde støjhensyn i kommunens generelle fysiske planlægning og aktiviteter. Nedenfor er beskrevet hvordan dette kan gøres indenfor henholdsvis anlægsaktiviteter, planlægning og byudvikling. Desuden er det et mål i kommunen at give borgere og andre aktører indblik i, hvad de kan gøre for at reducere støjproblemerne Støjhensyn i kommunens anlægsaktiviteter I Tabel 5 nedenfor er beskrevet, hvordan støjhensyn kan indtænkes i kommunens anlægsaktiviteter. Anlægsaktiviteter Vejvedligeholdelse Ombygning og udbygning af veje og kryds Vedligeholdelse af facader og vinduer på f.eks. institutioner, skoler etc. Vedligeholdelse og udskiftning af hegn (ved rekreative områder og institutioner) Overskudsjord Hvordan kan støjhensyn indtænkes? Støjdæmpende belægning i støjplagede områder Indbygge støjreducerende foranstaltninger f.eks. hastighedsdæmpning, belægning, afskærmning etc. Hvor der er støjproblemer vælges støjreducerende vinduer, som samtidig mindsker udgifter til opvarmning Her kan evt. anvendes nyt hegn, der kan virke som støjafskærmning Hvor det er muligt placeres overskudsjord Glostrup støjhandlingsplan /40

33 så det udgør støjvolde Tabel 5: Støjhensyn i kommunens forskellige anlægsaktiviteter Støjhensyn i forbindelse i planlægning og byudvikling I forbindelse med planlægning og byudvikling vil støjhensyn også indgå som en vigtig parameter. Ved nybyggeri tæt på trafikerede veje vil der blive etableret støjafskærmning, så støjen ved boligens facade ikke overstiger 58 db. Samtidig vil kommunen tilstræbe at placere bygninger til ikke støjfølsomme formål således, at de fungerer som afskærmning for f.eks. boliger. Ved bevarelse og fornyelse af bymiljøet, hvor det er vanskeligt at reducere støjniveauet ved boligen på traditionel vis, vil kommunen også lægge vægt på de arealer som beboerne benytter dagligt til ophold. Denne samlede støjsituation kaldes boligens lydlandskab. Det betyder, at kommunen ved behandling af støjforholdene vil tage hensyn til følgende forhold: Støjniveauet på for- og bagsiden af boligen Det indendørs støjniveau Støjniveauet om natten Støjniveauet i det omkringliggende kvarter og på evt. altaner og udearealer At opholds- og soverum bør vende ud mod en stille facade Information og rådgivning til borgere og andre aktører Støjbekæmpelse er meget ressourcekrævende. Derfor vil kommunen gøre en indsats for at samarbejde med borgere, boligselskaber, virksomheder etc. vedrørende støjtiltag. I forbindelse med behandling af byggesager vil kommunen gøre den pågældende borger opmærksom på, hvordan støjreducerende tiltag kan indgå i byggeprojektet. Derudover vil kommunen informere borgere om, hvordan de selv kan være med til at reducere støjen ved deres udearealer. Det kunne f.eks. være information om, hvordan et hegn kan virke støjdæmpende. Glostrup støjhandlingsplan /40

34 Figur 10: Eksempel på lukning af hul i bygningsrække i forbindelse med byfornyelse langs Nordre Ringvej. Støjniveauerne på bygningernes bagside er blevet sænket markant. Det er også vigtigt, at ejerforeninger og boligselskaber bliver gjort opmærksom på, hvordan de i den fremtidige renovering kan inddrage støjhensyn. Hvor det er relevant kan kommunen kontakte lokale firmaer, der bidrager til meget tung trafik i de støjplagede områder for, at de også kan indtænke støjreducerende tiltag i planlægning af deres transporter. Måske kan transporterne køre om dagen så borgere generes mindst muligt om aftenen og om natten Skov og park Glostrup Kommune udarbejder en fremadrettet langsigtet strategi med henblik på at: A. Bevare og beskytte de allerede eksisterende grønne områder i nuværende stillezoner. B. Udvide antallet/arealer af grønne områder uden forhøjet støjbelastning Statsveje Vejdirektoratet har ingen konkrete planer om støjbekæmpelse på lang sigt i Glostrup Kommune. Generelt gennemfører Vejdirektoratet forsknings- og udviklingsaktiviteter om vejstøj for den samlede danske vejsektor. Dette omhandler bla: Effektiv planlægning af støjskærme Støjreduktion ved brug af rundkørsler Glostrup støjhandlingsplan /40

35 Bedre og mere holdbare støjreducerende vejbelægninger Støjreducerende vejbelægningers evne til at dæmpe støj gennem hele deres levetid Typegodkendelse af støjreducerende vejbelægninger Demonstrationsprojekter med støjreducerende vejbelægninger Støjskærme med forøget effekt Trafikstøj som kriterium i vejvedligeholdelsen 11.3 Jernbaner På lang sigt vil Banedanmark arbejde for, at støjbekæmpelse primært sker ved kilden, dvs. ved foranstaltninger omkring togene og/eller skinnerne: Skinneslibning Evt. montering af skinnedæmpere Forbedring af togene - Banedanmark kan stille krav til de operatører, som skal køre på det danske banenet. Traditionelle støjskærme og støjisolering af boliger betegnes som passive foranstaltninger, hvis muligheder stort set er udnyttet allerede. 12. Økonomi I dette afsnit beskrives de økonomiske aspekter af støjhandlingsplanen på et overordnet niveau Kommuneveje Hastighedsplan De økonomiske aspekter af hastighedsplanen er betydelige. Det er nødvendigt at tilpasse vejenes tværprofiler til de nye ønskede lavere hastigheder for at sikre, at disse overholdes Støjreducerende belægning Glostrup Kommune har som nævnt vedtaget en strategi for anvendelse af støjreducerende asfalt, når vejenes slidlag alligevel skal udskiftes som en del af den løbende vedligeholdelse. Støjreducerende belægninger koster kun lidt mere end traditionelle belægninger Supplerende tiltag I nedenstående tabel fra den forrige støjhandlingsplan (april 2011) er der på baggrund af økonomiske nøgletal udregnet anlægsomkostninger, årlige samfundsøkonomiske besparelser samt den samfundsøkonomiske tilbagebetalingstid for en række supplerende tiltag: Vejstrækning Hovedvejen (Ring 3 - Banegårdsvej) Effekt af suppl. tiltag Tilbagebetalingstid Supplerende tiltag Omkostning (1000 kr.) Reduktion i SBT Besparelse (1000 kr.) (år) Facadeisolering 177 lejligheder Glostrup støjhandlingsplan /40

36 Vejstrækning Hovedvejen (Banegårdsvej - Byparkvej) Søndre Ringvej Hovedvejen (Øst for Byparkvej) Hovedvejen (Vest for Ring 3) Sydvestvej (Øst for Sdr. Ringvej) Effekt af suppl. tiltag Tilbagebetalingstid Supplerende tiltag Omkostning (1000 kr.) Reduktion i SBT Besparelse (1000 kr.) (år) Støjskærm langs 220 m Siestabebyggelsen Facadeisolering 74 lejligheder parcelhuse 453 Støjskærm ved 317 m boliger på Christiansvej og på østsiden Støjskærm på nordsiden 359 m Facadeisolering 29 lejligheder parcelhuse 453 Facadeisolering 144 lejligheder Parcelhus 57 Facadeisolering 32 lejligheder parcelhuse 566 Figur 11: Effekt af supplerende støjreducerende tiltag (alle støjskærme er 3m høje) De tre projekter med kortest tilbagebetalingstid (excl. projekterne med hastighedsreduktioner) er: Facadeisolering langs Hovedvejen (Ring 3 - Banegårdsvej): 1.7 år Facadeisolering og støjskærm langs Hovedvejen (Banegårdsvej - Byparkvej): 2.2 år Facadeisolering og støjskærm langs Hovedvejen (øst for Byparkvej): 3.2 år Der er i Danmark tradition for, at støjbekæmpelse i form af f.eks. støjskærme, støjvolde og støjreducerende vejbelægninger udføres og betales af vejmyndigheden, d.v.s. kommunen i dette tilfælde. Ved støjisolering af boliger sker der en værdigforøgelse af boligen, bl.a. vil nye vinduer som regel medføre en energibesparelse. Derfor er der ved brug af dette virkemiddel altid tale om en vis egenbetaling. Banedanmark, Vejdirektoratet og nogle kommuner har, eller overvejer at oprette, puljeordninger, hvor ejere af støjbelastede boliger kan søge om tilskud til støjisolering. Tilskuddets størrelse vil ofte være afhængigt af den støjbelastning boligen udsættes for; jo mere støj, jo højere tilskud. Puljeordningerne fungerer som regel på den måde, at kommunen hvert år udpeger en strækning eller en anden afgrænset gruppe af boliger, der kan søge om tilskud. Ordningen vil også omfatte inddragelse af en støjkonsulent, der skal sikre at foranstaltninger rent faktisk har en effekt. Det bør overvejes, om der i Glostrup kan oprettes en kommunal puljeordning til støtte for gennemførelsen af støjhandlingsplanens facadeisoleringsprojekter. Miljøstyrelsen har i gennemført en række forsøgsprojekter 1 med positive erfaringer, hvor boligejere også deltog i finansieringen af blandt andet støj- 1 Støjpartnerskaber, Samarbejdsprojekter mellem borgere og kommune. Miljøstyrelsen. Se også Glostrup støjhandlingsplan /40

37 skærme i et partnerskab med kommunen og Miljøstyrelsen. Disse partnerskaber vil være et værktøj til at øge kommunens midler til støjbekæmpelse gennem en privat medfinansiering. Det bør ligeledes overvejes, om nogle af støjhandlingsplanens støjskærme kan finansieres via partnerskaber Prioritering Gennemførelse af hastighedsplanen er forbundet med store økonomiske omkostninger, derimod er merudgiften ved løbende udlægning af støjreducerende belægning i forbindelse med vedligeholdelsesarbejder begrænset. Det foreslås derfor, at disse to tiltag prioriteres før etablering af støjskærme og udførelse af facadeisolering Statsveje Indsatsen for at reducere støjen fra de eksisterende statsveje, hvor der ikke pågår eller planlægges nye anlægsprojekter, er afhængig af særlige bevillinger til støjisolering, støjskærme mv. Der er pt. ingen bevillinger, der omhandler støjforhold i Glostrup Kommune Jernbaner Ved afslutning af Banedanmarks støjprojekt i 2012 havde Banedanmark anvendt ca. 420 mio. kr. i priser til støjbekæmpelse langs hovedstrækninger og S- togsstrækninger i Danmark. I forbindelse med Banedanmarks Ansøgningspulje er der for de næste to år, hvor projektet afvikles, afsat 15. mio. kr. til brug for støjbekæmpelse. Alt afhængig af tilslutningsprocenten vil der dog være mulighed for op- og nedjustering af budgettet. Med Transportaftalen er der afsat 22 mio. kr. i perioden til en øget skinneslibning af Statens jernbanenet. Skinneslibningsindsatsen på Hoved- og S- banerne er nu fuldt implementeret og en løbende vedligeholdelse af skinnekvalitetsstrategien beløber sig til 3 mio. kr. pr. år. Med Transportaftalen er der afsat 8,8 mio. kr. (inkl. reserve) til brug et projekt med støjpartnerskaber, som afvikles i Desuden er der afsat 6,5 mio. kr. til brug for et projekt til dæmpning af støj ved kilden, som afvikles i perioden Hvor meget af ovenstående der kommer Glostrup Kommune til gavn er uvist. Glostrup støjhandlingsplan /40

38 13. Evaluering I dette afsnit beskrives de påtænkte tiltag til evaluering af gennemførelsen og resultaterne af støjhandlingsplanerne, 13.1 Kommuneveje I 2017 er Glostrup Kommune ifølge bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj nr. 717 af 13. juni 2006 forpligtet til at atter at gennemføre en støjkortlægning og udarbejde en tilhørende støjhandlingsplan. I forbindelse med den fremtidige kortlægning vil der skulle gennemføres en opdatering af baggrundsdata til støjberegningerne (trafikforhold, belægningstyper, støjafskærmninger etc.) til brug i den nye kortlægning. Resultaterne herfra kan bidrage til at give overblik over resultaterne af de gennemførte tiltag. I forbindelse med vedligeholdelsen af vejnettet bør der foretages en løbende registrering af støjreducerende tiltag (belægninger, skærme/volde) etc., således at der med passende intervaller kan gøres status for udbredelsen af disse tiltag og disse tiltag bør indgå i de efterfølgende støjkortlægninger Statsveje Vejdirektoratet vil mindst hvert 5. år gennemføre en fornyet støjkortlægning af statens veje i henhold til Støjbekendtgørelsen. Støjkortlægningen vil være med til at gøre status for udviklingen i støjen langs statens veje. Vejdirektoratet anvender løbende forskellige metoder til evaluering af effekten af støjreducerende tiltag, fx i ved beregning af støjen, eller ved undersøgelser af borgernes oplevede støjgener, før og efter tiltag til begrænsning af støj Jernbaner Banedanmark nævner disse tiltag i deres støjhandlingsplan: Følgende tiltag til evaluering af gennemførelsen og resultaterne af støjhandlingsplanen vil som minimum indgå i evalueringstiltagene: At gennemføre en årlig vurdering af, om indsatsforslagene nævnt i planen effektueres som planlagt. Sammenligning af den nuværende støjkortlægning med den næste lovpligtige støjkortlægning om 5 år. Glostrup støjhandlingsplan /40

39 14. Referat af bemærkninger i forbindelse med den offentlige høring af forslaget til støjhandlingsplanen Der er ikke kommet nogen bemærkninger i høringsperioden. Glostrup støjhandlingsplan /40

40 Bilag 1: Ordliste db(a) Digital højdemodel Ekstern støj EU-støjdirektiv 2002/49/EF Decibel er en logaritmisk måleenhed for støj. A-et i db(a) refererer til en frekvensmæssig vægtning, der modsvarer den menneskelige hørelse. 0 db(a) er nederste grænse for hvad vi kan høre. En ændring på 8 10 db(a) lyder som en fordobling eller halvering De fleste mennesker kan ikke skelne en ændring på 1 db. En ændring på 3 db er netop hørbar. Et elektronisk landkort med oplysninger om terrænets højde over havet. Ekstern støj er støj fra vejtrafik, jernbaner, fly og industrianlæg. Det kan også være andre udendørs støjkilder, f.eks. motorbaner eller skydebaner.. Formålet med direktivet er at etablere en fælles europæisk fremgangsmåde med henblik på at undgå, forebygge eller begrænse de virkninger, der er forårsaget af støj. Direktivet indeholder fire elementer: Harmonisering af støjindikatorer og vurderingsmetoder for ekstern støj Indsamling af oplysninger om støjeksponering i form af støjkortlægning Udarbejdelse af handlingsplaner Orientering og høring af borgerne. Facadestøj Gene IPPC-virksomheder Den støj der falder ind på en facade og i større eller mindre grad fortsætter ind i huset. I modsætning til det udendørs støjniveau regnes der ikke med reflekterende støj fra facaden. En ikke direkte målbar størrelse. Opgøres ofte på baggrund af hvor stor en andel, der angiver at føle sig generet ved et givent støjniveau. IPPC-virksomheder (Integrated Pollution Prevention and Control) skal støjkortlægges efter EU-støjdirektivet. IPPC-virksomheder er omfattet af nogle helt specielle regler om miljøgodkendelser og revisionerne heraf. I dansk miljølovgivning kaldes IPPC-virksomhederne også i-mærkede virksomheder. Glostrup støjhandlingsplan /40

Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring

Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring Forord Ballerup Kommune har udarbejdet et udkast til en støjhandlingsplan for trafikstøjen i kommunen. Planen skal gælde i 5 år. Støjhandlingsplanen

Læs mere

Støjhandlingsplan for vejtrafik 2010

Støjhandlingsplan for vejtrafik 2010 Støjhandlingsplan for vejtrafik 2010 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 3. Beskrivelse af byområdet... 4 4. Retsligt grundlag og ansvarlige myndigheder... 4 5. Grænseværdier... 4 6. Resume af støjkortlægningen...

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE Støjhandlingsplan 2013-2018

TÅRNBY KOMMUNE Støjhandlingsplan 2013-2018 TÅRNBY KOMMUNE Støjhandlingsplan 2013-2018 Juli 2013 Indholdsfortegnelse 1. Resumé af støjhandlingsplanen 3 2. Det samlede byområde 3 3. De ansvarlige myndigheder og det retlige grundlag 3 4. Gældende

Læs mere

Teknisk Notat Trafikstøj på Vestegnen Udført for Vestegnssamarbejdet DELTA

Teknisk Notat Trafikstøj på Vestegnen Udført for Vestegnssamarbejdet DELTA Teknisk Notat Trafikstøj på Vestegnen Udført for Vestegnssamarbejdet TC-100046 Rev.1 Sagsnr.: T201775 Side 1 af 14 + kortbilag 1-4 17. februar 2012 DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45

Læs mere

Indstilling. Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 15. marts 2013.

Indstilling. Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 15. marts 2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 15. marts 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan 1. Resume Støjhandlingsplanen er en opfølgning på Bekendtgørelse

Læs mere

CaseNo06-16666_#126250-10_v1_Støjhandlingsplan med forside(1).doc

CaseNo06-16666_#126250-10_v1_Støjhandlingsplan med forside(1).doc CaseNo6-16666_#12625-1_v1_Støjhandlingsplan med forside(1).doc STØJHANDLINGSPLAN SILKEBORG KOMMUNE 21 CaseNo6-16666_#12625-1_v1_Støjhandlingsplan med forside(1).doc Side 3 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE INDLEDNING

Læs mere

Ballerup Kommune støjhandlingsplan 2008-2013

Ballerup Kommune støjhandlingsplan 2008-2013 Ballerup Kommune støjhandlingsplan 2008-2013 Rekvirent: Ballerup Kommune AV 1300/09. Revision 4 Sagsnr.: A581030 Side 1 af 27 12. februar 2009. Revideret 29. maj 2009 DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm

Læs mere

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej

Læs mere

Trafikstøjsberegninger. Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG

Trafikstøjsberegninger. Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG PROJEKT Erhvervskorridor Silkeborg 24. oktober 2014 Projekt nr. 218536 Udarbejdet af JEK Kontrolleret af MABO NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks

Læs mere

Støjhandlingsplan 2010 - for udvalgte veje i Odense Kommune

Støjhandlingsplan 2010 - for udvalgte veje i Odense Kommune Støjhandlingsplan 2010 - for udvalgte veje i Odense Kommune 1 Indhold: Side Forord 3 Resumé 4 Veje der er omfattet af handlingsplanen 5 Lovgivning 6 Fakta om vejtrafikstøj 7 Støjgrænser 9 Sammenfatning

Læs mere

Støjdæmpningstiltag langs Hillerødmotorvejen

Støjdæmpningstiltag langs Hillerødmotorvejen NOTAT Projekt Furesø Kommune Støjdæmpning Kunde Furesø Kommune Dato 2011-05-16 Støjdæmpningstiltag langs Hillerødmotorvejen Dato 2011-05-08 Dette notat indeholder et idékatalog for mulige støjdæmpningstiltag

Læs mere

Trafikkens Planlægning og Miljøkonsekvenser (TPM) Tirsdag den 12-9-2006, kl. 8.30-12.00

Trafikkens Planlægning og Miljøkonsekvenser (TPM) Tirsdag den 12-9-2006, kl. 8.30-12.00 Vejtrafikstøj Trafikkens Planlægning og Miljøkonsekvenser (TPM) Tirsdag den 12-9-2006, kl. 8.30-12.00 Michael Sørensen Adjunkt, civilingeniør Trafikforskningsgruppen ved AAU Ph.d.-studerende Michael Sørensen

Læs mere

1 Oversigt over de vigtigste punkter i støjhandlingsplanen 4. 2 Det kortlagte omårde og støjkilderne 5

1 Oversigt over de vigtigste punkter i støjhandlingsplanen 4. 2 Det kortlagte omårde og støjkilderne 5 Støjhandlingsplan 2013 indhold 0 Baggrund 3 1 Oversigt over de vigtigste punkter i støjhandlingsplanen 4 2 Det kortlagte omårde og støjkilderne 5 3 Ansvarlige myndigheder og retligt grundlag 6 4 Alle gældende

Læs mere

Trafikstøjhandlingsplan 2013

Trafikstøjhandlingsplan 2013 Trafikstøjhandlingsplan 2013 Forord Miljøministeriet har med støjbekendtgørelsen fra 2006 fastlagt, at der skal gennemføres en kortlægning af ekstern støj samt udarbejdes handlingsplaner til løsning af

Læs mere

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Artikel til Trafik og Veje hbe/lykk/lmi/26-10-2011 REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Lykke Møller Iversen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, lykk@vd.dk Hans Bendtsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften.

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Det gælder både, når en gulspurv synger og sender blid lyd mod

Læs mere

Støj fra veje Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2007

Støj fra veje Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2007 Støj fra veje Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2007 Indhold FORORD 5 1 INDLEDNING 7 1.1 STØJGENER OG SUNDHEDSEFFEKTER 7 1.2 NATIONAL VEJSTØJSTRATEGI 8 1.3 STØJ OG HUSPRISER 8 1.4 STØJBEKENDTGØRELSEN

Læs mere

Juni 2009. Støjhandlingsplan 2008-2013

Juni 2009. Støjhandlingsplan 2008-2013 Juni 2009 Støjhandlingsplan 2008-2013 Støjhandlingsplan 2008-2013 INDHOLDSFORTEGNELSE (JF. BEKENDTGØRELSE NR. 717 AF 13.6.2006) SIDE FORORD 3 INDLEDNING 4 1 STØJHANDLINGSPLANENS VÆSENTLIGSTE ELEMENTER

Læs mere

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto STØJSKÆRM VED SKOVDIGEBROEN i bagsværd visualisering/foto Visualisering af støjskærmen ved Skovdigebroen UDGIVET AF Vejdirektoratet, april 2013 VISUALISERINGER Bjarrum Arkitekter Tryk & LAYOUT Vejdirektoratet,

Læs mere

-En spørgeskemaundersøgelse

-En spørgeskemaundersøgelse Geneopfattelsen ved belastning med vejtrafikstøj -En spørgeskemaundersøgelse Karen Reif Andersen Hans Bendtsen Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Niels Juels Gade 13,12 København K Tlf.:

Læs mere

Formålet med hæftet er at give interesserede borgere baggrund for at vurdere vejstøj i deres omgivelser.

Formålet med hæftet er at give interesserede borgere baggrund for at vurdere vejstøj i deres omgivelser. Side 1 af 17 Vejtrafik og støj - en introduktion Baseret på rapport 146 Resumé: Dette hæfte er en kortfattet introduktion til problemerne med støj fra vejtrafik og til arbejdet med bekæmpelse af disse

Læs mere

PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER OG EKSEMPLER STØJREDUKTION LANGS VEJE

PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER OG EKSEMPLER STØJREDUKTION LANGS VEJE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER OG EKSEMPLER STØJREDUKTION LANGS VEJE VEJTEKNISK INSTITUT RAPPORT 189-2010 STØJREDUKTION LANGS VEJE Planlægningsværktøjer og eksempler Rapport 189-2010 FORFATTER: Hans Bendtsen ISBN

Læs mere

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Civilingeniør Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Vej- og trafikområdet, hne@vd.dk Civilingeniør Carsten Bredahl Nielsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

LOKAL STØJHANDLINGSPLAN FOR FOLEHAVEN BAGGRUNDSRAPPORT

LOKAL STØJHANDLINGSPLAN FOR FOLEHAVEN BAGGRUNDSRAPPORT LOKAL STØJHANDLINGSPLAN FOR FOLEHAVEN BAGGRUNDSRAPPORT NOVEMBER 2005 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BAGGRUND 4 1.1 FORMÅL MED STØJHANDLINGSPLANEN 4 1.2 PERSPEKTIVER 4 1.3 ORGANISERING AF PROJEKTET 5 1.4 BORGERDIALOG

Læs mere

Høringsbemærkninger til Forslag til Støjhandlingsplan 2013-2018

Høringsbemærkninger til Forslag til Støjhandlingsplan 2013-2018 Høringsbemærkninger til Forslag til Støjhandlingsplan 2013-2018 Journalnr. : 20130410050 Dato... : 21. maj 2013 Nr. Indsigelse fra Resume af indsigelse Forvaltningens bemærkninger. Forvaltningens forslag

Læs mere

BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING. 24. og 25. AUGUST 2010

BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING. 24. og 25. AUGUST 2010 BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING 24. og 25. AUGUST 2010 DAGSORDEN FOR MØDET 19.00 Velkomst og baggrund Ole Kirk, Planlægningschef, Vejdirektoratet 19.10 Præsentation af undersøgelserne,

Læs mere

Gentofte Kommune Støjhandleplan 2010

Gentofte Kommune Støjhandleplan 2010 Gentofte Kommune Støjhandleplan 2010 Gentofte Rådhus Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Indholdsfortegnelse Indledning...3 1. Resumé...3 2. Gentofte Kommune...4 3. De ansvarlige myndigheder...5 4.

Læs mere

Støjkortlægning 2010 Større veje

Støjkortlægning 2010 Større veje Støjkortlægning 2010 Større veje April 2010 Støjhandlingsplan 2010 Støjkortlægning 2010 Større veje April 2010 Dato: 08.04.2010 Notatnummer: 2219041.01 Rev: 1 Udarbejdet af: JaH/SFJ Kontrolleret / godkendt:

Læs mere

Forslag til. Støjhandleplan 2014 GENTOFTE KOMMUNE

Forslag til. Støjhandleplan 2014 GENTOFTE KOMMUNE 1 Forslag til Støjhandleplan 2014 GENTOFTE KOMMUNE 2 Støjhandleplan 2014 Indhold Indledning... 3 1. Resumé... 4 2. Gentofte Kommune i tal... 4 3. De ansvarlige myndigheder... 5 Ansvarlige myndigheder...

Læs mere

Støjkortlægning 2011. Aalborg Portland A/S. C:\Data\Miljøstyrelsen\Alle rapporter\støjkortlægning 2011 Aalborg Portland 001.docx

Støjkortlægning 2011. Aalborg Portland A/S. C:\Data\Miljøstyrelsen\Alle rapporter\støjkortlægning 2011 Aalborg Portland 001.docx Støjkortlægning 2011 Aalborg Portland A/S C:\Data\Miljøstyrelsen\Alle rapporter\støjkortlægning 2011 Aalborg Portland 001.docx Titel: Støjkortlægning 2011 Aalborg Portland A/S Teknisk rapport nr.: 2012-24598-70-020

Læs mere

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS Projektets formål er at skabe direkte adgang til E45 Østjyske Motorvej fra Horsens by og havn via etablering af nyt tilslutningsanlæg nord for

Læs mere

Billund Kommunes Støjhandlingsplan for Billund Lufthavn og stilleområdet ved Randbøl Hede

Billund Kommunes Støjhandlingsplan for Billund Lufthavn og stilleområdet ved Randbøl Hede Billund Kommunes Støjhandlingsplan for Billund Lufthavn og stilleområdet ved Randbøl Hede December 213 Indholdsfortegnelse 1. Resume af støjhandlingsplanen 4 2. Beskrivelse af Billund Lufthavn og de planlægningsmæssige

Læs mere

KAPITEL I TRAFIKSTØJ

KAPITEL I TRAFIKSTØJ KAPITEL I TRAFIKSTØJ I.1 Indledning Støj opfattes subjektivt Støj er en kilde til gener og kan påvirke helbredet negativt Analyserer omkostninger ved trafikstøj Støj er betegnelsen for uønsket lyd, der

Læs mere

Aarhus letbane etape 1. Forlængelse af letbanen fra Grenaa St. til Kattegatvej INDHOLD BILAG. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1

Aarhus letbane etape 1. Forlængelse af letbanen fra Grenaa St. til Kattegatvej INDHOLD BILAG. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1 NORDDJURS KOMMUNE TEKNIK OG DRIFT Aarhus letbane etape 1. Forlængelse af letbanen fra Grenaa St. til Kattegatvej ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99

Læs mere

Notat. Nyt støjbelastningstal til vurdering af vejtrafikstøj

Notat. Nyt støjbelastningstal til vurdering af vejtrafikstøj Notat Nyt støjbelastningstal til vurdering af vejtrafikstøj Miljøteknologi J.nr. MST-5100-00020 Ref. JJ Dato: 5. februar 2010 Notatet beskriver hvordan en arbejdsgruppe med repræsentanter for Vejdirektoratet

Læs mere

LYDISOLERING AF KLIMASKÆRMEN

LYDISOLERING AF KLIMASKÆRMEN STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN LYDISOLERING AF KLIMASKÆRMEN SBI-ANVISNING 244 1. UDGAVE 2014 Lydisolering af klimaskærmen Birgit Rasmussen Claus Møller Petersen SBi-anvisning

Læs mere

Støjkortlægning og støjhandlingsplaner

Støjkortlægning og støjhandlingsplaner Støjkortlægning og støjhandlingsplaner Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2006 Indhold INDLEDNING 7 1 FORORD 9 1.1 1.2 LÆSEVEJLEDNING DEFINITIONER 9 11 DEL I - KORTLÆGNINGERNES OMFANG OG ANSVARLIGE MYNDIGHEDER

Læs mere

Teknisk redegørelsesbidrag om støjforhold m.v. B1 Erhvervslokalisering og Miljøbeskyttelse s. 111. B2 Støj skydebaner og motorsportsbaner s.

Teknisk redegørelsesbidrag om støjforhold m.v. B1 Erhvervslokalisering og Miljøbeskyttelse s. 111. B2 Støj skydebaner og motorsportsbaner s. Bilag B Teknisk redegørelsesbidrag om støjforhold m.v. Indhold: B1 Erhvervslokalisering og Miljøbeskyttelse s. 111 B2 Støj skydebaner og motorsportsbaner s. 115 B3 Støj og vibrationer fra jernbaner s.

Læs mere

Notat nr. N6.029.11. Tranbjerg - støjskærm Støjskærm. : Tranbjerg Fællesråd. : Jørgen Heiden. Vedlagt : Tegning nr. 1-4. Kopi til : 1 INDLEDNING

Notat nr. N6.029.11. Tranbjerg - støjskærm Støjskærm. : Tranbjerg Fællesråd. : Jørgen Heiden. Vedlagt : Tegning nr. 1-4. Kopi til : 1 INDLEDNING Notat nr. N6.029.11 Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F +45 8210 5155 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Tranbjerg - støjskærm Støjskærm 25. juli 2011 Projekt: 35.6315.02 Til Fra : Tranbjerg

Læs mere

Kriterier for prioritering af trafikstøjbekæmpelse

Kriterier for prioritering af trafikstøjbekæmpelse Miljø Nyt Nr. 51 2000 Kriterier for prioritering af trafikstøjbekæmpelse Støjkortlægning af nordvestlige bydele i København ved anvendelse af digitale kort og data fra BBR- og CPR-registre Jakob Høj TetraPlan

Læs mere

BILAG 1 INDSTILLING VEDR. UDBYGNING AF FYNSKE MOTORVEJ SYD OM ODENSE FRA 4 TIL 6 SPOR

BILAG 1 INDSTILLING VEDR. UDBYGNING AF FYNSKE MOTORVEJ SYD OM ODENSE FRA 4 TIL 6 SPOR DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 2. december 2011 11/14630-2 Hans-Carl Nielsen hcn@vd.dk 7244 3652 BILAG 1 INDSTILLING VEDR. UDBYGNING AF FYNSKE MOTORVEJ SYD OM ODENSE FRA 4 TIL 6 SPOR 1. VVM-processen

Læs mere

Roskilde Kommune By, Kultur og Miljø Rådhusbuen 1 4000 Roskilde. Roskilde Kommunes. Støjhandlingsplan 2013 for Roskilde Lufthavn

Roskilde Kommune By, Kultur og Miljø Rådhusbuen 1 4000 Roskilde. Roskilde Kommunes. Støjhandlingsplan 2013 for Roskilde Lufthavn Roskilde Kommune By, Kultur og Miljø Rådhusbuen 1 4000 Roskilde Roskilde Kommunes Støjhandlingsplan 2013 for Roskilde Lufthavn Maj 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Resumé af støjhandlingsplanen...

Læs mere

Nye veje til støjbekæmpelse i byer. - et idékatalog

Nye veje til støjbekæmpelse i byer. - et idékatalog Nye veje til støjbekæmpelse i byer - et idékatalog Rapport 295 2004 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Telefon 3341 3333 Telefax 3315 6335 Forfattere: Redaktion: Layout:

Læs mere

Støjpartnerskaber Samarbejdsprojekter mellem borgere og kommune

Støjpartnerskaber Samarbejdsprojekter mellem borgere og kommune Støjpartnerskaber Samarbejdsprojekter mellem borgere og kommune Titel: Støjpartnerskaber Samarbejdsprojekter mellem borgere og kommune Udgiver: Miljøstyrelsen Forfattere: Miljøstyrelsen Brian Kristensen,

Læs mere

Miljø og teknikudvalget

Miljø og teknikudvalget Udvalg: Måloverskrift: Miljø og teknikudvalget Assens Kommunes by- og naturværdier Sammenhæng til vision 2018: Flere vil bo her. Vi vil værne om vores natur og vi vil give borgere og gæster mulighed for

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Københavns lufthavne A/S påbydes hermed nedenstående vilkår 2.2.4b om maksimale A-vægtede lydtrykniveauer for taxistøj fra fly.

Københavns lufthavne A/S påbydes hermed nedenstående vilkår 2.2.4b om maksimale A-vægtede lydtrykniveauer for taxistøj fra fly. Københavns Lufthavne A/S Lufthavnsboulevarden 6 2770 Kastrup Att. Miljøafdelingen Virksomheder J.nr. MST-1270-00621 Ref. clben/hecla Den 29. november 2012 Email: maf@cph.dk Påbud om ændring af vilkår 2.2.4b

Læs mere

Natura. 2000-områder. Vejle. Hedensted. også vurderes, hvad der skal gøres for at fjerne eventuelle skader.

Natura. 2000-områder. Vejle. Hedensted. også vurderes, hvad der skal gøres for at fjerne eventuelle skader. Hedensted Bredal Daugård Assendrup Vejle Stouby Vejle Fjord Natura 2000områder Andkær Brejning Linjeføring fra forundersøgelse Natura 2000-områder Fredninger Børkop Natura 2000 er et internationalt netværk

Læs mere

BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1

BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1 BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1 2 DAGSORDEN FOR FREMLÆGGELSEN Kort introduktion v. Ole Sørensen, Letbanesekretariatet Status og tidsplan etape 1 v. Morten Springdorf, Letbanesekretariatet

Læs mere

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Indhold Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2 Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Side 5 - beskrivelse af projekter i prioritet 1 og 2 1 Projekter prioritet 1 og 2 kategori Lokalitet

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

Det har i forbindelse med projekteringen været nødvendigt, at flytte den tilstødende Tårupvej således, at denne også gennemskærer diget.

Det har i forbindelse med projekteringen været nødvendigt, at flytte den tilstødende Tårupvej således, at denne også gennemskærer diget. Grontmij Carl Bro A/S Skibhusvej 52 A 5000 Odense C Danmark T +45 82 20 35 00 F www.grontmij-carlbro.dk Fredericia Kommune Teknik & Miljø Gothersgade 20 DK-7000 Fredericia CVR-nr. 48233511 Att.: Dorte

Læs mere

Støjpartnerskaber Samarbejdsprojekter mellem borgere og kommune

Støjpartnerskaber Samarbejdsprojekter mellem borgere og kommune Støjpartnerskaber Samarbejdsprojekter mellem borgere og kommune Titel: Støjpartnerskaber Samarbejdsprojekter mellem borgere og kommune Udgiver: Miljøstyrelsen Forfattere: Miljøstyrelsen Brian Kristensen,

Læs mere

Støj og lavfrekvent støj beregning

Støj og lavfrekvent støj beregning , Faxe kommune, DANMARK 5 x Vestas V112-3,075, nav: 94m 6 x Vestas V90-3,0, nav: 75m Støj og lavfrekvent støj beregning møllepark (V112 layout) illustreret med Google Earth som baggrund Kunde: EMD: Dato:

Læs mere

LOKALPLAN NR. 30 HERLEV KOMMUNE

LOKALPLAN NR. 30 HERLEV KOMMUNE LOKALPLAN NR. 30 I HERLEV KOMMUNE Lokalplanens indhold. Lokalplan nr. 30 vedrører Herlev skole, som ligger mellem Herlev Bygade og Herlev Hovedgade. Skolen skal nedlægges og bygningerne ønskes indrettet

Læs mere

Erstatning for vejstøj og forringede adgangsforhold ved nyanlæg af veje mv.

Erstatning for vejstøj og forringede adgangsforhold ved nyanlæg af veje mv. Erstatning for vejstøj og forringede adgangsforhold ved nyanlæg af veje mv. Betænkning nr.1391 afgivet af Trafikministeriets Ekspertudvalg Trafikministeriet København 2000 Forord Ekspertudvalget er nedsat

Læs mere

Vedr.: Statens indsats mod motorvejsstøj Foretræde 29.01.2015

Vedr.: Statens indsats mod motorvejsstøj Foretræde 29.01.2015 Borgergruppe i Køge Bugt kommunerne: Hvidovre, Brøndby, Vallensbæk, Ishøj, Greve og Solrød Folketingets Transportudvalg www.trafikstoej.dk post@trafikstoej.dk Dato 25.januar 2015 Vedr.: Statens indsats

Læs mere

Lokalplan 992, Boliger Onsholtgårdsvej - Endelig

Lokalplan 992, Boliger Onsholtgårdsvej - Endelig Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 20. januar 2015 Lokalplan 992, Boliger Onsholtgårdsvej - Endelig Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 992, Område syd for

Læs mere

NY FJORDFORBINDELSE VED FREDERIKSSUND. VVM-redegørelse >>> Oversigt over undersøgelserne

NY FJORDFORBINDELSE VED FREDERIKSSUND. VVM-redegørelse >>> Oversigt over undersøgelserne NY FJORDFORBINDELSE VED FREDERIKSSUND VVM-redegørelse >>> Oversigt over undersøgelserne INDLEDNING I oktober 2006 besluttede Folketinget at der skal udarbejdes et beslutningsgrundlag for en ny fjordforbindelse

Læs mere

26.01.2011. Sagsnr. 2011-12947. Hvidbog for høring af forslag til støjhandlingsplan 2013. Februar 2011. Dokumentnr. 2010-866555

26.01.2011. Sagsnr. 2011-12947. Hvidbog for høring af forslag til støjhandlingsplan 2013. Februar 2011. Dokumentnr. 2010-866555 26.01.2011 Hvidbog for høring af forslag til støjhandlingsplan 2013 Februar 2011 Sagsnr. 2011-12947 Dokumentnr. 2010-866555 Sagsbehandler Karen Forsting! ""#$ %& '#!(&)) Indledning... 3 Den videre proces...

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 At-VEJLEDNING D.6.1 Marts 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 Støj 2. udgave april 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

Informationsmøde den 10. oktober 2012. Den nye bane København-Ringsted

Informationsmøde den 10. oktober 2012. Den nye bane København-Ringsted Informationsmøde den 10. oktober 2012 Den nye bane København-Ringsted Program 19.00-19.15 Velkomst 19.15-20.15 Præsentation af projektet 20.15-21.00 Spørgehjørner Trafikomlægninger Ledningsomlægninger

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Projektansøgning på vindmølleprojekt ved Nybro

Projektansøgning på vindmølleprojekt ved Nybro Projektansøgning på vindmølleprojekt ved Nybro På vegne af SFP Wind Denmark ApS fremsendes hermed ansøgning om opstilling af 5 møller med en totalhøjde på 107 meter i området øst for Nybro i den nordlige

Læs mere

Afslag på trafiktælling og på opklassificering af T vænget

Afslag på trafiktælling og på opklassificering af T vænget Dato 27. juni 2014 Dokument 13/18431-27 Side 1/7 Afslag på trafiktælling og på opklassificering af T vænget I e-mail og brev af henholdsvis 18. og 11. september 2013 har du på vegne af samtlige grundejere

Læs mere

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk Til Kerteminde Kommune att. Kent Stephensen Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Dato: 19.02.2008. Bemærkninger til planforslaget

Læs mere

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

Trafik og Miljøhandlingsplaner - resultater og erfaringer

Trafik og Miljøhandlingsplaner - resultater og erfaringer Helle Huse, civilingeniør, Anders Nyvig A/S Trafik og Miljøhandlingsplaner - resultater og erfaringer Det er nu 4 år siden, at arbejdet med de første trafik- og miljøhandlingsplaner blev igangsat. Hovedparten

Læs mere

Udtalelse vedr. henvendelse omkring opsætning af digitale reklamepyloner ved indfaldsvejene

Udtalelse vedr. henvendelse omkring opsætning af digitale reklamepyloner ved indfaldsvejene Norddjurs Kommune Att. Gerda Enevoldsen Torvet 3 8500 Grenaa Sendt pr. e-mail til: ge@norddjurs.dk. Dato 12. februar 2015 Sagsbehandler Jesper Møller Mail jesm@vd.dk Telefon +45 7244 2044 Dokument 15/01839-7

Læs mere

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Banebetjening af Billund Lufthavn

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Banebetjening af Billund Lufthavn Idéfasehøring - Debatoplæg Banebetjening af Billund Lufthavn Revideret tekst. Version af 16. oktober 2014 Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk

Læs mere

NOTAT. Indholdet af nabopakken (ændring af cityringsloven) 1 Indledning

NOTAT. Indholdet af nabopakken (ændring af cityringsloven) 1 Indledning NOTAT Dato J. nr. 20. februar 2014 2014-795 Indholdet af nabopakken (ændring af cityringsloven) 1 Indledning Efter naboretlige regler skal naboer til fast ejendom have erstatning, hvis de udsættes for

Læs mere

FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ

FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ Til Ringsted Kommune Dokumenttype Notat Dato oktober 2009 FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ Revision 0 Dato 2009-10-05 Udarbejdet af HDJ Kontrolleret

Læs mere

NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse

NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikterne har den 2. december 2013 udsendt en vejledning der beskriver hvilke typer aktiviteter puljemidlerne kan anvendes til. Under

Læs mere

Storstrømsbroen. Støj og vibrationer VVM-redegørelse. Rapport 518-2014

Storstrømsbroen. Støj og vibrationer VVM-redegørelse. Rapport 518-2014 Storstrømsbroen VVM-redegørelse Rapport 518-2014 Storstrømsbroen VVM-redegørelse Rapport 518-2014 Dato: Oktober 2014 ISBN (NET): 978-87-93184-34-3 ISBN: 978-87-93184-33-6 Copyright: Vejdirektoratet, 2014

Læs mere

Støj, vibrationer og magnetfelter. - Fagnotat, maj 2011. Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens

Støj, vibrationer og magnetfelter. - Fagnotat, maj 2011. Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens Støj, vibrationer og magnetfelter - Fagnotat, maj 2011 Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens ISBN 978-87-7126-010-6 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika

Læs mere

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin Lars Dagnæs Udbygning af A7 Trafikken på det overordnedet vejnet i Tyskland A7 fra Bordesholm til Hamborg en af de mest befærdede strækninger

Læs mere

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning 29. november 2007 Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning Baggrund Vejdirektoratet har ønsket at forbedre trafiksikkerheden i krydset og har i forbindelse hermed hyret firmaet Hansen & Henneberg til at

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

Esbjerg By, Vesterbyen, Fanøhus

Esbjerg By, Vesterbyen, Fanøhus Ændring 2010.02 i Kommuneplan 2010-2022 Esbjerg By, Vesterbyen, Fanøhus December 2010 Esbjerg Kommune Ændring 2010.02 side 2 Kommunelplan 2010-2022 Ændring 2010.02 Baggrund Esbjerg Byråd offentliggjorde

Læs mere

Udstykningen af parcellerne er forestået af Roskilde Kommune, der har solgt parcellerne som ejer.

Udstykningen af parcellerne er forestået af Roskilde Kommune, der har solgt parcellerne som ejer. Roskilde Kommune Teknik-og Miljøudvalget Postboks 100 4000 Roskilde Ballerup, den 21. oktober 2005 J.nr. 7308 eg/bt Vedr.:J.nr. 13.06.04P20 Støjskærm langs Holbækvej Grundejerforeningen Hyrdehøj ---------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

LOKALPLAN NR. BE 51.13.01

LOKALPLAN NR. BE 51.13.01 LOKALPLAN NR. BE 51.13.01 BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE VED ØRBÆK TRÆLAST, NYBORGVEJ, ØRBÆK ØRBÆK KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING 2003 1 Lokalplan nr. BE.51.13.01 Ændring af anvendelse af en del af matr.

Læs mere

Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn

Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn Dato 12. marts 2015 Sagsbehandler Leif Hald Pedersen Mail LHP@vd.dk Telefon Dokument 15/03755-1 Side 1/7 Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn 1. Sammenfatning Vejdirektoratet

Læs mere

UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING

UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING HANS BENDTSEN, SENIORFORSKER, KOORDINATOR STØJ, VEJDIREKTORATET ERIK OLESEN, VEJDIREKTORATET HENRIK FRED LARSEN, VEJDIREKTORATET GILLES PIGASSE,

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Roskilde Kommune Teknisk Forvaltning Natur- og Miljøafdelingen. Roskilde Kommunes. Støjhandlingsplan for Roskilde Lufthavn

Roskilde Kommune Teknisk Forvaltning Natur- og Miljøafdelingen. Roskilde Kommunes. Støjhandlingsplan for Roskilde Lufthavn Roskilde Kommune Teknisk Forvaltning Natur- og Miljøafdelingen Roskilde Kommunes Støjhandlingsplan for Roskilde Lufthavn Oktober 2008 Indholdsfortegnelse Forside... 1 Indledning... 2 1. Resumé af støjhandlingsplanen...

Læs mere

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej.

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. april 2013 12/06000-25 Søren Peter Kongsted spk@vd.dk 7244 3113 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF CYKELSTI I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens

Læs mere

århus kommune. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C

århus kommune. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C århus kommune. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C Side 1 Til Århus Byråd via Magistraten Den J.nr. Ref.: Tlf.nr. INDSTILLING 26. maj 2004 Steen Nielsen 8940 2647 Endelig

Læs mere

JEM & FIX - DRONNINGLUND INDHOLD BILAG. 1 Indledning. 1 Indledning 2. 2 Forudsætninger 2 2.1 Beliggenhed og planforhold 2 2.

JEM & FIX - DRONNINGLUND INDHOLD BILAG. 1 Indledning. 1 Indledning 2. 2 Forudsætninger 2 2.1 Beliggenhed og planforhold 2 2. TK DEVELOPMENT A/S JEM & FIX - DRONNINGLUND TEKNISK NOTAT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 2 2 Forudsætninger 2 2.1 Beliggenhed

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Vi arbejder for bedre trafikforbindelser

Vi arbejder for bedre trafikforbindelser Vi arbejder for bedre trafikforbindelser Anlæg af Den nye bane København-Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Solrød Syd Mosede Landevej Greve Karlslunde Centervej 29

Læs mere

Ekstern støj ved etablering af dagligvarebutik, Vestergade 96-98, 8550 Ryomgård.

Ekstern støj ved etablering af dagligvarebutik, Vestergade 96-98, 8550 Ryomgård. Kaj Ove Madsen A/S Aarhus Læsøgade 6 8382 Hinnerup Att.: Johan B. Søgaard Esbjerg, den 22. oktober 2014 Sagsnr. KAM.0002-2014 01 Ekstern støj ved etablering af dagligvarebutik, Vestergade 96-98, 8550 Ryomgård.

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ØSTERBRO 21 OG ØSTERBRO 41 COOP-GRUNDEN ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 2 10 11 Stige 9 Korup 8 Næsby Tarup Bolbro 0 Bymidten 1 Seden

Læs mere

Movias arbejde med udmøntning af statens trafikinvesteringsplan intensiveres med udgangspunkt i sagsdokumentets anbefalinger.

Movias arbejde med udmøntning af statens trafikinvesteringsplan intensiveres med udgangspunkt i sagsdokumentets anbefalinger. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. marts 2009 PEG/MLL 10 Initiativer vedrørende udmøntning af statens trafikinvesteringsplan Indstilling: Direktionen indstiller, at Movias arbejde

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 21. maj 2015

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 21. maj 2015 UDSKRIFT F HØJESTERETS DOMOG HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 21. maj 2015 Sag 296/2013 (1. afdeling) Gregers Juel (advokat Karsten Thomas Henriksen) mod Natur- og Miljøklagenævnet (Kammeradvokaten ved

Læs mere

Vurdering af bemærkninger. til kommuneplanændring 2009.41 med VVM-redegørelse for. shoppingcenter ved Esbjerg Banegård

Vurdering af bemærkninger. til kommuneplanændring 2009.41 med VVM-redegørelse for. shoppingcenter ved Esbjerg Banegård Vurdering af bemærkninger til kommuneplanændring 2009.41 med VVM-redegørelse for shoppingcenter ved Esbjerg Banegård 1 Indholdsfortegnelse Indledning Side nr.: Kort over området med vejnavne Uddrag og

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

1. Indledning VM acoustics er af Henning Christensen fra Jernpladsen A/S rekvireret til at udføre en beregning af den forventede støjbelastning fra virksomheden ved flytning til Gladsaxe Ringvej 51A. Virksomheden,

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk

Læs mere