Perspektiv nr. 12, Kortlægning af trafikstøj. Jakob Høj, Civilingeniør, trafikplanlægger, Tetraplan A/S
|
|
- Bertha Kjær
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kortlægning af trafikstøj Jakob Høj, Civilingeniør, trafikplanlægger, Tetraplan A/S Perspektiv nr. 12, 27 Støj er en miljøfaktor, som påvirker et stort antal mennesker. Mange danskere er generet af støj fra biler, tog og fly. Støj fra vejtrafik er imidlertid den vigtigste kilde til støjproblemerne. I Danmark vurderes at 7. boliger har et støjniveau, som er højere end den vejledende grænseværdi for nye boliger. Af disse er 15. boliger vurderet som stærkt støjbelastede. Det er én af grundene til at støj specielt fra trafikken er højt prioriteret på den politiske dagsorden. Samtidig viser nyere forskning at støj også er et væsentligt sundhedsproblem. Trafikstøj kan øge risikoen for sygdomme i hjerte og kredsløb og i den nationale Vejstøjstrategi fra 23 blev det med nogen usikkerhed anslået, at forhøjet blodtryk og hjertesygdom som følge af vejstøj hvert år er årsag til 2-5 for tidlige dødsfald i Danmark. I arbejdet med at forebygge støjproblemerne er grundlaget altid en kortlægning af støjudbredelsen. Her spiller anvendelsen af GIS en vigtig rolle. Kommunale kortdata kan i sammenhæng med registeroplysninger om boliger og personer danne det nødvendige grundlag for en solid kortlægning af støjbelastede boliger og personer. Støjproblematikken Udsættes man for vedvarende støj kan det bl.a. give søvnbesvær, stressreaktioner og øget risiko for hjertesygdom, ligesom det kan påvirke sprogudviklingen og læseindlæringen hos børn. WHO konkluderede i 1999, at langvarig udsættelse for vejtrafikstøj i niveauet 65-7 db(a) er forbundet med større hyppighed af visse hjertesygdomme, men at sammenhængen er svag (Birgitta Berglund et al, 1999). En sammenfatning fra 22 af en række studier af sammenhængen mellem forskellige former for støj og risikoen for hjertesygdom tyder på, at der er sammenhæng mellem trafikstøjpåvirkning og hyppigheden af hjertesygdomme helt ned til et niveau på 55 db(a). Resultatet svarer til, at de der boede i et område, hvor støjen udenfor var 65 db har en ca. 18 % forhøjet risiko for hjerte- Lydstyrke og oplevelsen af støj Det man måler er lydstyrken, og den måles i db(a). Det vil sige lydtryksniveauet i decibel (db) plus et filter(a), som betyder at forskellige frekvenser vægtes på en måde, der svarer til det menneskelige øres følsomhed. Oplevelsen af støjen - det vi hører stiger ikke lineært med lydniveauet. F.eks. vil 1 db mere støj i intervallet 7-75 db opleves som mere generende, end en forhøjelse af støjen med 1 db i intervallet 55-6 db. Skal vi tydeligt kunne høre, at støjen er blevet lavere, skal lydniveauet sænkes med 5 db. Mens en nedsættelse på 8-1 db opleves som en halvering af støjen. Støjindikatorer L Aeq er det gennemsnitlige A-vægtede lydtryksniveau over en given tidsperiode. Dette svarer til lydtryksniveauet af en konstant lyd med samme lydenergi som den betragtede varierende lyd i tidsperioden. I planlægning har man hidtil benyttet det døgnækvivalente støjniveau, L aeq,24, som støjindikator. L den er en sammenvejning af støjen i dag-, aften- og natperioden, idet der bruges et genetillæg på 5 db til støjen i aftenperioden og 1 db til støjen i natperioden. Støjen i hver af perioderne bestemmes som det A-vægtede gennemsnit (L Aeq ) i de pågældende perioder gennem et år, og betegnes henholdsvis L day, L evening og L night. 11
2 Perspektiv nr. 12, 27 sygdom (Miljøstyrelsen, 23). Selvom støjen langt fra er den eneste eller største faktor, der har indflydelse på risikoen for at få hjertesygdom, er der klare sundhedsmæssige argumenter for at arbejde for lavere støjniveauer i byerne. Der er en klar sammenhæng mellem, hvor meget trafikstøj, der er, og hvor meget vi føler os generet af den. Når støjen stiger, oplever flere, at støjen generer dem i det daglige både inde i boligen og udenfor. I en undersøgelse af beboernes oplevelser med støj i tre københavnske boligområder, der er stærkt støjplagede, siger hver 4. beboer, at de kommer mindre ud, fordi støjen udenfor gør det umuligt at opholde sig i haver og på fællesarealer. Trafikstøjen betyder, at færre åbner deres vinduer. På den måde kan trafikstøj også have indflydelse på indeklimaet, fordi der ikke luftes ud så tit. Det er dog vigtigt at huske at mennesker oplever støj meget forskelligt. Hvad der for en person kan være helt uudholdeligt, kan for en anden være acceptabelt. Problemets omfang Mange danskere er generede af støj fra biler, tog og fly. Støj fra vejtrafik er imidlertid den vigtigste kilde til støjproblemer i Danmark. Miljøstyrelsen vurderede i 23, at vejstøj belaster 7. danske boliger med mere end den vejledende grænseværdi for nye boliger på L Aeq 55 db. Heraf er 15. boliger stærkt støjbelastede med et støjniveau over L Aeq 65 db. Det er vurderet, at ca. 9% af de støjbelastede boliger ligger langs kommuneveje. Ca. hver tredje støjbelastede bolig i Danmark med over 65 db er beliggende i København, og det skønnes, at 7 ud af 1 københavnere bor i en bolig, hvor det udendørs støjniveau ud mod gaden er over den vejledende grænse på 55 db. Den forventede trafikvækst vil i de kommende år forstærke støjgenerne. I København er biltrafikken de sidste 1 år steget med 16 % på kommunens overordnede vejnet, og bilejerskabet i kommunen er steget med 4 %. I samme periode er antallet af støjbelastede boliger steget med ca. 1%. Der er grænser for støj Miljøstyrelsen har sat nogle vejledende grænser for støj fra veje og jernbaner. At grænserne er vejledende betyder, at man skal tilstræbe at holde støjen under de vejledende grænser når man planlægger nye boligbyggerier, nye veje eller jernbaner. Der er ikke nogen lovgivning, der forbyder støj fra allerede eksisterende veje og jernbaner. De vejledende grænseværdier for vejtrafikstøj i forskellige typer af områder er i 27 formuleret for indikatoren L den, som fremover skal benyttes til støjkortlægninger og planlægning i Danmark (Miljøstyrelsen, 27) Støjindikatoren, L den er en sammenvejning af støj i tidsperioderne dag, aften og nat, hvor der tillægges en straf på 5 db til støjen i Områdetype Rekreative områder i det åbne land, sommerhusområder, campingpladser ol. Boligområder, børnehaver, vuggestuer, skoler og undervisningsbygninger, plejehjem, hospitaler ol. Desuden kolonihaver, udendørs opholdsarealer og bydelsparker. Hoteller, kontorer mv. L den 53 db 58 db 63 db 12
3 Perspektiv nr. 12, 27 aftenperioden og 1 db til støjen i natperioden. Formålet er at tage højde for menneskers særlige støjfølsomhed om aftenen og natten. Når støjen beskrives som L den, vurderes det at støjniveauet svarer bedre til befolkningens opfattelse af støjgener, end den tidligere anvendte målestørrelse, L Aeq. Der er også indikationer på, at støj i natperioden har særlig stor betydning for de afledte sundhedseffekter. Bidraget fra vejstøjen om aftenen og natten vil uden denne vægtning kun have begrænset betydning for det gennemsnitlige niveau over døgnet, fordi trafikken i disse perioder er svagere. At lægge 1 db på om natten betyder, at hver støjbegivenhed om natten tæller lige så meget som 1 støjbegivenheder om dagen. Støj og planlægning Der findes en række muligheder for at begrænse støjproblemerne. Det er både et spørgsmål om at forebygge at der bygges nye støjbelastede boliger og at søge at begrænse støjgenerne ved eksisterende boliger. I begge situationer er det grundlæggende de samme virkemidler som kan bruges. Både for nye og for eksisterende boliger er Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi grundlaget for at vurdere støjgener og støjens virkning på helbredet, men hverken miljø- eller planloven giver ulighed for at gribe ind overfor støjproblemer i eksisterende boliger fra eksisterende veje. Hvordan mindskes støjen fra trafikken? Det er ikke muligt præcist at sige hvordan ændringer i trafikken eller støjdæmpning påvirker støjen. Det kommer helt an på de lokale forhold. Men et par tommelfingerregler er : Halveres trafikken, vil støjen falde med 3 db En 1 dobling af trafikken vil opfattes som en fordobling af støjen Sænkes hastigheden fra 6 km/t til 5 km/t vil støjen falde med 2 db En effektiv støjskærm vil mindske støjen 1-12 db altså mere end halvere den støj, man hører I den fremtidige byudvikling af nye byområder bør mulighederne for at indtænke støjhensynet i planlægningen, således at der ikke skabes nye støjbelastede boliger, udnyttes. Det er ofte nødvendigt med flere former for virkemidler, hvis støjen skal reduceres til et acceptabelt niveau lavere end eller i nærheden af den vejledende grænseværdi for vejstøj. I arbejdet med at begrænse støjgenerne ved eksisterende boliger har kommunerne en væsentlig rolle. En indsats for at reducere støjgenerne kan med fordel sammentænkes med andre kommunale planinitiativer, eksempelvis strategier for anvendelse af støjreducerende vejbelægninger, tilskudsordninger til facadeisolering mv. Virkemidler til at reducere vejtrafikstøj Støj fra veje bør først og fremmest forebygges gennem trafikplanlægningen. Her kan man ændre på trafikkens omfang, hastighed og sammensætning. Her ud over kommer en lang række tekniske virkemidler som støjskærme, støjreducerende vejbelægninger og facadeisolering. En måde at systematisere virkemidlerne på er ud fra den måde de reducerer støjen: ved kilden (trafikkens omfang, antallet af tunge køretøjer, trafikkens hastighed, vejens belægning) under støjens udbredelse (støjafskærmning, terrænforhold) ved modtageren (facadeisolering og afskærmning tæt ved facaden) Denne systematik afspejler samtidig et hierarki i valg af virkemidler. En indsats for begrænsning af støjen ved kilden bør altid prioriteres højt. Facadeisolering bør være en løsning, som supplerer de øvrige virkemidler. Udskiftning af vinduer til mere støjdæmpende typer er altid en god løsning, men den 13
4 Perspektiv nr. 12, 27 er kun effektiv indendørs og når vinduerne er lukkede. Det er ikke alle virkemidler, der er lige gode alle steder. Støjskærme eller støjvolde kan kun etableres, hvor der er plads nok, og hvis det ikke har for store negative æstetiske og funktionelle konsekvenser. De er derfor sjældent en realistisk mulighed i tættere byområder. Støjreducerende vejbelægninger, facadeisolering og afskærmning kan i princippet bruges alle steder. Facadeisolering sikrer det indendørs støjniveau ved lukkede vinduer. Der er i de senere år udviklet nye vinduesløsninger, der gør det muligt at sikre frisk luft samtidig med, at støjen bliver reduceret. Et eksempel er de såkaldte lydskodder, som bl.a. er afprøvet i boligbebyggelse langs indfaldsvejen Folehaven i Københavns Kommune. National Vejstøjstrategi Et arbejde fra statens side mundede i 23 ud i en national Vejstøjstrategi. Her er der udpeget 1 indsatsområder, man fra statslig side vil arbejde med for at reducere støjbelastningen fra vejene (Vejstøjgruppen, 23). Man vil bl.a. gennem EU-samarbejdet arbejde på at reducere støjudsendelsen fra køretøjer og dæk. Tre indsatsområder har direkte tilknytning til de kommunale veje, hvor de fleste støjbelastede boliger ligger. Her foreslås virkemidler i form af øget anvendelse af støjreducerende vejbelægninger, hastighedsbegrænsninger og en mere udbredt anvendelse af støjreducerende vinduer. Vejstøjstrategien er baseret på analyser af effekten og omkostningerne ved en række virkemidler og kan fungere som et redskab for vejmyndigheder i arbejdet med at reducere vejstøj på en omkostningseffektiv måde. Virkemiddel Flytning af trafik til større veje 1 1 Flytning af tung trafik Trafiksanering 1 1 Glidende trafikafvikling 1 1 Skærpede emissionsgrænser 1 1 Støjsvage dæk Støjskærme Lydisolering af boliger Mere jævn vejbelægninger 1 1 Støjreducerende vejbelægninger Køreadfærd, uddannelse Parkeringsafgifter 1 1 Vejafgifter, bilafgifter o.l. 1 1 Lavere hastighed, mere kontrol Reduktion i støjbelastning (db) Figur 1. En oversigt over hvad man kan opnå af støjdæmpning er vist i figuren. Den mørke farve viser hvad der normalt kan forventes af støjdæmpning, mens den lyse farve viser hvad der i gunstige tilfælde kan opnås. 14
5 Perspektiv nr. 12, 27 EU direktiv om støjkortlægning og støjhandlingsplaner Et EU-direktiv om vurdering og styring af ekstern støj er implementeret i den danske lovgivning i 26 (Miljøministeriet, 26). Her er opstillet regler for kortlægning af ekstern støj og retningslinier for, hvordan kommuner og andre myndigheder kan udarbejde handlingsplaner for forebyggelse og reduktion af ekstern støj. Der findes også regler for offentliggørelse af støjkort og om information til borgerne om støjens gener og sundhedseffekter. Støj fra alle større veje, jernbaner og lufthavne samt i større samlede byområder skal kortlægges. I større, samlede byområder omfatter kortlægningen, ud over støj fra veje, jernbaner, lufthavne og flyvepladser, også udvalgte virksomheder (IPPC-virksomheder). Kortlægningen skal gennemføres fra 27 og derefter hvert 5. år. I 27 skal byområder med mere end 25. indbyggere (Københavnsområdet) støjkortlægges. Resultaterne af støjkortlægningerne skal leveres til Miljøstyrelsen i form af tabeller med antal støjbelastede boliger og personer fordelt på støjklasser. Derudover skal der leveres støjkort i GIS-format, som viser støjudbredelsen langs vejene. Støjbelastede personer opgøres med udgangspunkt i boligen. Der skal ikke opgøres støjbelastning for dagbefolkningen. Alle støjkort og opgørelser offentliggøres på Miljøstyrelsens hjemmeside ( mst.dk) Fra 212 og fremover er alle samlede byområder med mere end 1. indbyggere omfattet af kravet om støjkortlægning (ud over Københavnsområdet vil det omfatte Århus, Odense og Aalborg). Miljøstyrelsen vurderer, at op mod halvdelen af alle støjbelastede boliger vil være kortlagt i 212. Mindre byer er ikke omfattet af kravene, men alle kommuner har mulighed for at kortlægge støjen på frivilligt grundlag. Støjkortlægning og de tilhørende støjhandlingsplaner er et godt redskab for kommuner, der ønsker at gøre en særlig indsats for at nedbringe støjgener i byerne, men som ikke er omfattet af bekendtgørelsens krav. Lydlandskaber en anden tilgang til støjproblematikken Med inspiration fra Sverige, hvor der i de senere år er arbejdet systematisk med kortlægning af støjens genevirkninger, kan der anlægges et mere nuanceret syn på, hvordan der sikres gode støjforhold i og omkring boligen. Et af resultaterne af de svenske studier er et forslag til en planlægningspraksis, hvor der lægges vægt på det samlede lydlandskab omkring boligen. Dette åbner op for at der kan accepteres højere støjniveauer på dele af facaderne, hvis en række andre forhold omkring boligen og friarealerne er opfyldt (Stockholm Stad, 26). Som et led i arbejdet med lydlandskaber er der formuleret metoder, der kan benyttes tidligt i planprocessen til at vurdere om boligerne og udearealerne er udformet, så de kommende beboere bliver mindst muligt generet af støj. Metoden kan f.eks. anvendes ved projekter om byfornyelse og vitalisering af ældre, støjbelastede boligområder, hvor det er vanskeligt at bringe støjen på facaden ned under de vejledende grænseværdier. Beregningsmetoder og GIS i støjkortlægning Når støj fra veje skal beskrives, kan det enten ske ved egentlige støjmålinger i marken eller ved beregninger. Som hovedregel beregnes vejstøj. Der er en lang række usikkerheder ved støjmålinger, der bevirker at et målt støjniveau kun undtagelsesvis kan anses for mere pålideligt end et beregnet. Det er også omkostningstungt at foretage målinger af støj i større omfang. Ny støjberegningsmetode - Nord2 Til beregning af støj fra veje skal man fremover benytte beregningsmetoden Nord2. Det er en fælles nordisk beregningsmetode, som er udviklet til at beregne lydens udbredelse 15
6 Perspektiv nr. 12, 27 under forskellige vejrforhold. Den er dermed velegnet til beregning af årsmiddelværdien af støjen, hvilket er et krav i støjdirektivet fra EU om støjkortlægning og handlingsplaner. Modellen er opdelt i en kildemodel og en udbredelsesmodel, hvor udbredelsesmodellen også kan bruges til andre slags støj end vejtrafikstøj. I klidestøjmodellen skelnes mellem dæk-vejbane støj og motorstøj. Det er muligt at korrigere beregningerne for den aktuelle vejbelægnings karakteristika. Beregninger med Nord2 baseres på oplysninger om trafikmængden, opdelt i tre køretøjstyper (lette køretøjer, tunge toakslede og tunge flerakslede køretøjer) samt trafikkens faktiske hastighed også opdelt på 3 køretøjstyper. Med Nord2 kan man beregne støjen fra trafikken på en vej eller på et større vejnet. Man kan beregne virkningen af støjdæmpende tiltag som f.eks. en ændring af trafikken eller vejbelægningen og opførelse af en støjskærm eller en jordvold. Metoden kan også bruges ved planlægning af nye boligområder til at sikre, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for trafikstøj bliver overholdt. Udnyttelse af GIS Fordelen ved at anvende et GIS i støjkortlægninger er bl.a. at det er ressource- og tidsbesparende at gennemføre støjberegninger da afstande, højder og vinkelrum automatisk kan udledes fra de digitale kort. Samtidig er der en stor præcision og ensartethed i beregningerne, svarende til den præcision som findes i de digitale kort. Alle støjkilder i området kan indregnes, således at støjbidrag fra samtlige kilder opgøres for hvert enkelt beregningspunkt. Som grundlag for en GIS-baseret støjkortlægning opbygges en støjmodel hvor beregningsmetoderne i Nord2 (eller andre støjberegningsmetoder) kombineres med digitale kortdata. Vejmidter eller kørebanemidter med tilknyttede trafikdata Bygningspolygoner Terrænmodel med oplysninger om terræntype (absorberende eller reflekterende) Støjskærme Geokodede adresser Kortobjekter bør have en geometrisk nøjagtighed, der er mindst ligeså god som Kort1. Oplysninger om terrænforhold og terrænets akustiske egenskaber er væsentlige for beregning af støjens udbredelse. Terrænet kan skærme for lydudbredelsen, enten når en vej ligger i afgravning eller når der er jordvolde eller støjskærme i nærheden af vejen. Støjafskærmninger højde og placering indtegnes i grundkortet, der danner grundlag for støjkortlægningen. Digitale højdemodeller kan benyttes til at give en præcis beskrivelse af terrænforhold i kortlægningsområdet, men i mange tilfælde vil det være helt tilstrækkeligt at regne med plant terræn. Det gælder især i byområder hvor afstanden mellem vejen og de støjbelastede boliger normalt er lille. Bygninger vil ligesom støjskærme og jordvolde påvirke lydudbredelsen. Derfor skal bygningspolygonerne indgå i kortgrundlaget med placering og højde. Bygningernes højde kan eksempelvis findes i en digital højdemodel eller skønnes ud fra BBR-registeret, hvor der indgår oplysninger om antal etager. Bygninger kan både skærme og reflektere lyden. Ved støjkortlægninger i byområder er det vigtigt at tage hensyn til refleksioner. De geokodede adresser kan med fordel udnyttes i støjkortlægningen. Ved at sammenkoble de enkelte bygninger til BBR-registeret ved hjælp af adressepunkterne kan registerdata anvendes til en opgørelse af boliger og personer i en given bygning. Antallet af boliger pr. 16
7 Perspektiv nr. 12, 27 adresse opgøres ved at samkøre adresserne med BBR, og antallet af personer opgøres ved at koble med et udtræk fra CPR af antal personer pr. adresse. En anden metode til opgørelse af støjbelastede personer er at udnytte Det danske Kvadratnet, hvor der findes oplysninger om antal boliger og personer i felter på 1 x 1 m. I et givent område kan antal beboere fordeles ud på bygningerne i forhold til bygningernes andel af det samlede boligareal i delområdet. Boliger og personer tilknyttes et støjinterval efter den højeste facadestøjbelastning i bygningen. Denne metode er mere usikker end de metoder, som kobler direkte via adressepunkterne til BBR-registeret. Men metoden er anvendelig og lever op til kravene i Støjbekendtgørelsen. I støjberegningerne skal der tages hensyn til både den skærmende virkning og den reflekterende virkning fra de bygninger og støjskærme, der ligger mellem beregningspunktet og vejen. Oplysningerne er automatisk udledt af det digitale kort, og de enkelte vejstykker opdeles automatisk i et antal mindre stykker, således at der kan udledes entydige oplysninger om skærm- og reflektionsvirkning i form af afstande til skærm og skærmens dybde og højde. Facadestøj og støjbelastede boliger For at bestemme støjniveauet ved boliger afsættes beregningspunkter langs alle bygningsfacader som indeholder en digital adresse. Beregningspunkterne afsættes normalt,5 meter fra facade og der afsættes typisk flere beregningspunkter langs en facade, ek ,8 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8 1, ,9 3,9 3,9 3,9 3,9 3,9 3,9 3,9 3, ,8 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8 1, ,8 6,8 6,8 6,8 6, Figur 2: Beregning af facadestøj, hvor der er afsat beregningspunkter langs hver boligfacade. Adressepunkterne anvendes til at tilknytte et støjniveau til den enkelte boligenhed
8 Perspektiv nr. 12, 27 Figur 3: Støjudbredelse for et lokalplanområde beregnet ved hjælp af en GIS baseret støjmodel, som kombinerer støjberegningsmetode med digitale kort. Dette eksempel er udarbejdet med den tidligere nordiske beregningsmetode (NVB96) sempelvis med en maksimal afstand på 5 m. Se figur 2. Ved bygninger med flere etager kan der afsættes beregningspunkter for hver etage, således at støjbelastningen entydigt kan knyttes til den rigtige bolig. Støjniveauet for den enkelte bolig bestemmes som den maksimale facadestøjbelastning som ligger tættest på adressepunktet. Tematiske støjkort Udover kortlægning af støjbelastede boliger skal der ved en støjkortlægning i følge støjdirektivet også udarbejdes tematiske støjkort, som viser støjudbredelsen i kortlægningsområdet. Sådan et kort udarbejdes på baggrund af beregninger i punkter i et gridnet med en maskevidde på typisk 5-1 m. se figur 2. I nogle beregningsprogrammer kan maskevidden tilppasses det aktuelle beregningsområde, så der regnes med en tættere maskevidde nær støjkilden (vejen) og en større maskevidde i åbne områder langt fra støjkilden. Lokale støjhandlingsplaner Eksempel fra Gladsaxe Lokale støjhandlingsplaner kan omfatte afgrænsede byområder og bebyggelser f.eks. inden for rammerne af en boligforening. På den måde kan et områdes støjbelastning få ekstra synlighed. En støjhandlingsplan kan også dække hele kommunen og baseres på en samlet støjkortlægning af støjbelastede boliger og personer i kommunen. Gladsaxe kommune har som en af de første danske kommuner i 24 udarbejdet en kommunal handlingsplan for støjbekæmpelse. Som grundlag for handlingsplanen har kommunen fået opstillet en GIS-baseret støjmodel, som kombinerer den nordiske beregningsmetode for vejtrafikstøj med kommunens digitale kort og registeroplysninger. Støjmodellen dækker samtlige boliger i kommunen. Som støjkilder indgår alle vejstrækninger i kommunen. Efterfølgende har kommunen overtaget støjmodellen som anvendes til løbende opdate- 18
9 ,1 8, Perspektiv nr. 12, ,8 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8 1, ,9 3,9 3, ,4 33,4 33,4 3, ,1 8,1 8,1 8,1 8,1 8,1 8,1 8, ,9 52 3,9 7,8 7, ,1 8, ,4 33,4 33, ,8 7,8 7, ,1 8,1 8,1 8,1 8,1 8,1 8,1 8,1 8, ,4 33,4 33,4 33,4 33,4 33,4 33,4 33,4 33, ,1 8,1 8,1 8,1 8,1 8,1 8,1 8,1 8, ,1 8,1 8,1 8,1 8,1 8, , ,75 5, , ,5 Figur 4: Udsnit af støjkortlægningen for Gladsaxe Kommune. Kortet viser den maksimale støjbelastning for bygninger til boligformål ringer af støjudbredelsen og i forbindelse med lokalplanarbejde mv. Modellen er velegnet i formidlingen af støjproblematikken til borgere og politikere. Støjkortlægning Støjkortlægningen viste at knap 3% af alle boliger i Gladsaxe Kommune er belastet med et støjniveau over den vejledende grænseværdi på L Aeq 55 db. Ud af disse boliger er hver 5. stærkt støjbelastet med et støjniveau over L Aeq 65 db. Et væsentligt bidrag til støjbelastningen kan henføres til trafikken på det regionale vejnet i kommunen som udgøres af motorvejene som bestyres af Vejdirektoratet og de tidligere amtsveje gennem kommunen. Se figur 4. Udover opgørelsen af antallet af støjbelastede boliger er GIS støjmodellen anvendt til at beregne og illustrere støjudbredelsen i de rekreative områder og i kolonihaveområder. Handlingsplan Med afsæt i kortlægningens resultater og målsætninger er der udpeget indsatsområder og virkemidler. Ligesom en række projekter på det kommunale vejnet er prioriteret i en handlingsplan. Resultatet er at de konkrete målsætninger for støjbekæmpelse kun kan nås ved en kombination af virkemidler. Og kun når der gøres en indsats både af kommunen og af Vejdirektoratet som har ansavret for støjbekæmpelse langs statsvejene. Væsentlige virkemidler er anvendelse af støjreducerende vejbelægninger og etablering af en kommunal støjpulje til brug for tilskud til facadeisolering af stærkt støjbelastede boliger. 19
10 Perspektiv nr. 12, 27 I 27 opdaterer Gladsaxe Kommune støjkortlægningen i henhold til de den nye officielle beregningsmetode, Nord2. Afrunding Støj er et stigende miljøproblem og vejstøj er en af de støjtyper, som giver anledning til de største gener og til flest støjplagede personer i Danmark. At støj også er et sundhedsproblem, er i de senere år påvist i flere internationale undersøgelser. Længere tids udsættelse for støj kan bl.a. føre til forhøjet blodtryk og øge risikoen for bestemte typer af hjertekar sygdomme. Kortlægning af vejstøj har været foretaget i Danmark i flere omgange. Den seneste samlede opgørelse viste at vejstøj belaster 7. danske boliger med støj over de vejledende grænseværdier. Der foretages også en systematisk støjbekæmpelse, især ved opsætning af støjskærme og facadeisolering. Her har Vejdirektoratet ydet en stor indsats i form af etablering af støjskærme og støjvolde langs motorvejene. Også mange kommuner gør en indsats. I de senere år er anvendelse af støjreducerende vejbelægninger blevet et centralt virkemiddel. EU har med et direktiv fra 22 om vurdering og styring af ekstern støj opstillet regler for kortlægning af støj og retningslinier for, hvordan kommuner og andre myndigheder kan udarbejde handlingsplaner til at forebygge og reducere støjen. Der er også regler for offentliggørelse af støjkort og om information til borgerne om støjens virkninger. I første omgang har direktivet betydet, at der i 27 skal foretages en støjkortlægning af samlede større byområder med mere end 25. indbyggere. I Danmark er det kommunerne i Københavnsområdet, som nu skal støjkortlægges. Om 5 år skal alle byområder med mere end 1. indbyggere støjkortlægges. De nye krav til støjkortlægningernes omfang og til de støjberegningsmetoder, som skal anvendes, betyder i praksis at det er oplagt at udnytte GIS. En systematisk tilgang til de store mængder af geodata, som er input til støjberegningerne er nødvendig. Højdemodeller, digitale vejmidter med tilknyttede trafikoplysninger, bygningspolygoner og geokodede adresser er nogle af de grundlæggende kortelementer, som udnyttes i GIS-baserede støjkortlægninger. For at komme fra beregnede støjniveauer ved bygninger til et antal støjbelastede boliger og støjbelastede personer, skal der etableres koblinger til registeroplysninger. I denne proces kan en kobling via Det danske Kvadratnet være en mulighed. Der er næppe tvivl om at de systematiske støjkortlægninger, som bliver udarbejdet i den kommende tid, vil bidrage til et øget fokus på vejstøj. Og dermed også et øget fokus på, hvordan man kan begrænse støjen og dens genevirkninger. Referencer Birgitta Berglund, Thomas Lindvall og Dietrich H. Schwela, 1999, Guidelines for Community Noise, WHO. (Retningslinierne kan downloades fra www. euro.who.int.) Miljøstyrelsen, 23, Strategi for begrænsning af vejtrafikstøj Delrapport 2: Støj gener og sundhed, Miljøstyrelsen Miljøstyrelsen, 27, Støj fra veje Vejledning fra Miljøstyrelsen nr Vejstøjgruppen, 23, Forslag til strategi for begrænsning af vejtrafikstøj, Miljøstyrelsen Miljøministeriet, 26, Bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner, nr. 717 af 13. juni 26. Stockholm Stad, 24, Trafikbuller och Planering II, Stockholm Stad, Miljöforvaltningen, Om forfatteren Jakob Høj, Civilingeniør, trafikplanlægger, Tetraplan A/S 2
Kortlægning af trafikstøj. 1 Støjproblematikken
Perspektiv nr. 12, 27 Tema om miljødata Kortlægning af trafikstøj Jakob Høj Civilingeniør, trafikplanlægger Tetraplan A/S Støj er en miljøfaktor, som påvirker et stort antal mennesker. Mange danskere er
Læs mereNy vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje. Støjkortlægning og støjhandlingsplaner. Jørgen Jakobsen. Miljøstyrelsen
Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje Støjkortlægning og støjhandlingsplaner Jørgen Jakobsen Miljøstyrelsen Støjen dræber! 200 500 mennesker dør tidligere end ellers på grund af støj fra vejene.
Læs mereStøjkortlægning for Gladsaxe Kommune 2012 Resultater Støjbelastede boliger og personer
Støjkortlægning for Gladsaxe Kommune 2012 Resultater Støjbelastede boliger og personer... 1 Indledning Som følge af Miljøministeriets bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner
Læs mereStøjkortlægning og støjhandlingsplaner
Støjkortlægning og støjhandlingsplaner EU-direktiv om vurdering og styring af ekstern støj (2002) Bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af handlingsplaner (nr. 717 af 13. juni 2006)
Læs mereØRESUND - MOTORVEJ INDHOLD. 1 Indledning og baggrund. 1 Indledning og baggrund 1
A/S ØRESUND ØRESUND - MOTORVEJ STØJHANDLINGSPLAN ADRESSE COWI A/S Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning og baggrund 1 2 Definitioner
Læs mereØRESUND - JERNBANE INDHOLD. 1 Indledning og baggrund. 1 Indledning og baggrund 1
A/S ØRESUND ØRESUND - JERNBANE STØJHANDLINGSPLAN ADRESSE COWI A/S Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning og baggrund 1 2 Definitioner
Læs mereOMFARTSVEJ SYD OM HORSENS INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Støjgrænseværdier 2. 3 Støjberegninger Forudsætninger 3 3.
HORSENS KOMMUNE OMFARTSVEJ SYD OM HORSENS STØJREDEGØRELSE ADRESSE COWI A/S Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 1 2 Støjgrænseværdier
Læs mereSTOREBÆLT - MOTORVEJ INDHOLD. 1 Indledning og baggrund. 1 Indledning og baggrund 1
A/S STOREBÆLT STOREBÆLT - MOTORVEJ STØJHANDLINGSPLAN ADRESSE COWI A/S Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning og baggrund 1 2 Definitioner
Læs mereStøjhandlingsplan Storebælt, vejstrækningen. November 2009. 20. oktober 2009. PEA/ta4989.lmp Jnr 153.20.30
N O T A T Støjhandlingsplan Storebælt, vejstrækningen November 2009 I henhold til bekendtgørelse nr. 717 af 13. juni 2006: Bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner
Læs mereStøjberegningernes resultater viser støjbelastningen på facaderne, samt støjudbredelsen i 1,5 meters højde over terræn.
STØJNOTAT Projekt Støjberegning C.F. Richs Vej 103 Kunde TRESOR Property A/S Notat nr. 1100025914-1 Dato 2016-12-16 Til Andreas Grønbæk, TRESOR Property Fra Jacob Storm Jørgensen, Rambøll 1. Indledning
Læs mereTillæg til vejledning nr. 1/1997: Støj og vibrationer fra jernbaner
Tillæg til vejledning nr. 1/1997: Støj og vibrationer fra jernbaner Juli 2007 Hvorfor tillæg til togstøjvejledningen? Miljøstyrelsen udsendte i 1997 en revideret udgave af vejledning om støj og vibrationer
Læs mereSTOREBÆLT - JERNBANE INDHOLD. 1 Indledning og baggrund. 1 Indledning og baggrund 1
A/S STOREBÆLT STOREBÆLT - JERNBANE STØJHANDLINGSPLAN ADRESSE COWI A/S Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning og baggrund 1 2 Definitioner
Læs mereDANSKE GRÆNSEVÆRDIER FOR VEJSTØJ
DANSKE GRÆNSEVÆRDIER FOR VEJSTØJ MÅLESTOK FOR VEJSTØJ Vejstøjniveauer angives i decibel db), og angives som L den, der er en fælles europæisk enhed for støj, som beskriver det gennemsnitlige støjniveau
Læs mereStøjberegningernes resultater viser støjbelastningen på facaderne, samt støjudbredelsen i 1,5 meters højde over terræn.
NOTAT Projekt Støjberegning Lundebjergvej 4, Frederikssund Notat nr. 1100030198 Dato 2017-10-10 Til Andreas Grønbæk Fra Jacob Storm Jørgensen, Rambøll 1. Indledning I forbindelse med planlægningen af nye
Læs mereStøjbekæmpelse i Gladsaxe Kommune
Støjbekæmpelse i Gladsaxe Kommune Indlæg af Martin Kisby Willerup, Moe & Brødsgaard A/S, for Gladsaxe Kommune. E-mail: mkw@moe.dk Gladsaxe Kommune kortlagde i 2004 trafikstøjen langs alle veje i kommunen
Læs mereBilag 2. Støjnotat. Vipperød Bakker. Støjreduktion langs Holbækmotorvejen
Bilag 2 Støjnotat Vipperød Bakker Støjreduktion langs Holbækmotorvejen Oktober 2015 Udgivelsesdato: 29. oktober 2015 Vores reference: 35.7259.02 Dokument nr.: N2.101.15 Udarbejdet: Kontrolleret: Martin
Læs mereIndhold. Rådhusgården Skanderborg ApS Etageboliger Adelgade 44-46, Skanderborg. Kortlægning af vejtrafikstøj mod området. 1 Indledning og formål 2
19. april 2018 Notat Rådhusgården Skanderborg ApS Etageboliger Adelgade 44-46, Skanderborg Kortlægning af vejtrafikstøj mod området Projektnr. 10400072-001 Dokumentnr. 1226570492 Version 2 Udarbejdet af
Læs mereGADE & MORTENSEN AKUSTIK A/S
Rapport 5. juli 2019 JN/TSO/støj.05.07.19 Sag: 18.296 Antal sider: 12 Til Sag Emne : Dominia A/S KAB : Roholmparken : Støj fra vejtrafik 1 Indledning I forbindelse med projekteringen af ny bebyggelse til
Læs mereUDFÆRDIGET AF KONTROLLET AF HANS BJERGEGAARD
-14 PROJEKT Lokalplan Sneppevej i Løsning. Støj fra vejtrafik PROJEKTNUMMER 35.4936.02 UDFÆRDIGET AF LARS CHRISTIAN BJERREKÆR KONTROLLET AF HANS BJERGEGAARD DATO 2017-08-15 NR N4.057.17 1 INDLEDNING Hedensted
Læs mereIndhold. Mads P. Borggaard Jørgensen Njordhusene, Hvide Sande. Kortlægning af vejtrafikstøj mod området. 1 Indledning og formål 2
11. maj 2018 Notat Mads P. Borggaard Jørgensen Njordhusene, Hvide Sande Kortlægning af vejtrafikstøj mod området Projektnr. 10401472-001 Dokumentnr. 1226570492 Version 2 Udarbejdet af MAM Kontrolleret
Læs mereTÅRNBY KOMMUNE STØJHANDLINGSPLAN
TÅRNBY KOMMUNE STØJHANDLINGSPLAN 2019-2024 1 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 3 2. Det samlede byområde... 3 3. De ansvarlige myndigheder og det retlige grundlag... 3 4. Gældende grænseværdier...
Læs mereStøjkortlægning 2011. Aalborg Portland A/S. C:\Data\Miljøstyrelsen\Alle rapporter\støjkortlægning 2011 Aalborg Portland 001.docx
Støjkortlægning 2011 Aalborg Portland A/S C:\Data\Miljøstyrelsen\Alle rapporter\støjkortlægning 2011 Aalborg Portland 001.docx Titel: Støjkortlægning 2011 Aalborg Portland A/S Teknisk rapport nr.: 2012-24598-70-020
Læs mereANEBJERG - SKANDERBORG
Notat 08 ANEBJERG - SKANDERBORG Trafikstøjsberegning på facader med forskellige skærmhøjder 23. marts 2017 Udarbejdet af SINO Kontrolleret af JEK Godkendt af JLPN NIRAS A/S Ceres Allé 3 8000 Aarhus C CVR-nr.
Læs mereLejerby. Indledning. Trafikstøj Miljømåling - Trafikstøj. Projektnr.: september 2017 RAR
Trafikstøj Miljømåling - Trafikstøj Projektnr.: 17.4453 14. september 2017 RAR Indledning Claus Riis har på vegne af Henrik Hansen - Lejerby bedt Viatrafik om at foretage beregninger af trafikstøj på et
Læs mereStøjudfordringen i kommunen. Jakob Fryd Miljøkontrollen Københavns Kommune
Støjudfordringen i kommunen Jakob Fryd Miljøkontrollen Københavns Kommune Støjproblemet i Københavns Kommune Støjniveau Boliger Andel > 70 db 5.000 2 % 65-70 db 31.000 11 % 60-65 db 49.000 17 % 55-60 db
Læs mereSTØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN
Støjhandlingsplan STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN August 2013 Udgivelsesdato : 23. august 2013 Rapport Støjhandlingsplan_Storebælt_2013 jernbane - endelig udgave.docx Støjhandlingsplan INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereIndstilling. Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 15. marts 2013.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 15. marts 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan 1. Resume Støjhandlingsplanen er en opfølgning på Bekendtgørelse
Læs mereOpgørelse over antallet af støjbelastede boliger/personer på A/S Storebælts motorvejstrækning.
EksterntNotat Notat Støjhandlingsplan A/S Storebælts motorvejsstrækning I henhold til bekendtgørelse nr. 1309 af 21. december 2011: Bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner
Læs mereUFÆRDIGET AF. Casper Bjerring KONTROLLERET AF. Thomas Olsen
PROJEKT Støjredegørelse, trafikstøj Ølsted PROJEKTNUMMER 35.5642.02 UFÆRDIGET AF Casper Bjerring KONTROLLERET AF Thomas Olsen DATO N5.004.18 Vedlagt 1 bilag Indledning Hedensted kommune har anmodet Sweco
Læs mereStøjhandlingsplan A/S Storebælt STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN. April 2013. Udgivelsesdato : 16. april 2013
Støjhandlingsplan STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN April 2013 Udgivelsesdato : 16. april 2013 Rapport Støjhandlingsplan_Storebælt_2013 Støjhandlingsplan INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE INDLEDNING 3
Læs mereTRAFIKSTØJBEREGNINGER LANGAGERGÅRD OG TJØRNELYSKOLEN
Til Greve Kommune Dokumenttype Miljømåling-trafikstøj Dato Maj 2016 TRAFIKSTØJBEREGNINGER LANGAGERGÅRD OG TJØRNELYSKOLEN TJØRNELYSKOLEN Revision 1 Dato 23-05-2016 Udarbejdet af Jacob Storm Jørgensen Kontrolleret
Læs mereNOTAT. 1 Indledning. 2 Beliggenhed og planforhold
NOTAT Projektnavn Støjundersøgelse vedr. Stensmosegrunden Projektnr. 1100036772 Kunde Albertslund Kommune Notat nr. 1 Version 1 Til Hans-Henrik Høg, Sigrid Glarbo Fra Kristine Hillig, Mikkel Pihl Andersen
Læs mereNOTAT. 1. Indledning. 2. Kommunen
NOTAT Projekt EU-støjkortlægning 2017 Kunde Vallensbæk Kommune Notat nr. 1 Dato 2017-08-09 Til Fra Lone Annbritt Jacobsen, Ishøj Kommune Johnny Lund-Wendt 1. Indledning Dette notat beskriver de generelle
Læs mereSeacon A/S. Indledning. Indhold. Vejstøj Miljømåling Trafikstøj Projektnr.: 13.2089 05. juni 2013 Rev. 16. september 2013 RAR/MF
Vejstøj Miljømåling Trafikstøj Projektnr.: 13.2089 05. juni 2013 Rev. 16. september 2013 RAR/MF Indledning Seacon A/S ved Stine Gro Jensen har bedt Viatrafik om at foretage støjberegninger ved etablering
Læs mereStøjkortlægning af større veje i Ishøj Kommune Resultater
Støjkortlægning af større veje i Ishøj Kommune Resultater... 1 Indledning Som følge af Miljøministeriets bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner (Bekendtgørelse
Læs mereFuresø Kommune. Første møde i 17.4-udvalget om trafikstøj. Hvad er trafikstøj?
Furesø Kommune Første møde i 17.4-udvalget om trafikstøj Hvad er trafikstøj? Jens Erik Blumensaadt Jensen Chief Project and Market Manager, Portfolio Leader, Noise and Acoustics 1 Agenda Generelt om støj
Læs mereSALG AF HØRSHOLM HOSPITAL STØJ FRA VEJTRAFIK INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Beliggenhed og planforhold 2
REGION HOVEDSTADEN SALG AF HØRSHOLM HOSPITAL STØJ FRA VEJTRAFIK ADRESSE COWI A/S Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT INDHOLD 1 Indledning
Læs mereTÅRNBY KOMMUNE Støjhandlingsplan 2013-2018
TÅRNBY KOMMUNE Støjhandlingsplan 2013-2018 Juli 2013 Indholdsfortegnelse 1. Resumé af støjhandlingsplanen 3 2. Det samlede byområde 3 3. De ansvarlige myndigheder og det retlige grundlag 3 4. Gældende
Læs mereplanlægningen og gennem egentlige støjprojekter mulighed for at gøre noget ved støjproblemer.
Civilingeniør Lone Reiff, Afdelingen for trafiksikkerhed og miljø, Vejdirektoratet, Niels Juels Gade 13, Postbox 1569, 1020 København K, Tlf.: 33 93 33 38, Fax 33 93 07 12, E-mail: LRE@VD.DK Dette paper
Læs mereSALG AF PARCELLER I PH PARK STØJ FRA VEJTRAFIK INDHOLD. 1 Indledning. 2 Beliggenhed og planforhold. 1 Indledning 1. 2 Beliggenhed og planforhold 1
HØRSHOLM KOMMUNE SALG AF PARCELLER I PH PARK STØJ FRA VEJTRAFIK ADRESSE COWI A/S Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT INDHOLD 1 Indledning
Læs mereStøjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring
Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring Forord Ballerup Kommune har udarbejdet et udkast til en støjhandlingsplan for trafikstøjen i kommunen. Planen skal gælde i 5 år. Støjhandlingsplanen
Læs mereMØLLERENS HUS, RØNDE - TRAFIKSTØJBEREGNINGER
ON Arkitekter 29. april 2015 MØLLERENS HUS, RØNDE - TRAFIKSTØJBEREGNINGER Beregning af vejstøj PROJEKT Møllerens Hus, Rønde - Vejtrafikstøjberegninger ON Arkitekter Projekt nr. 220944 Version 1 Udarbejdet
Læs mereNotat. 1 Indledning. 2 Forudsætninger. 3 Trafikale data. Ullerødbyen i Hillerød Kommune. Sag: Støjberegning. Emne: Jens Ulrik Romose, Hillerød Kommune
Notat Sag: Emne: Til: Fra: Ullerødbyen i Hillerød Kommune Støjberegning Jens Ulrik Romose, Hillerød Kommune Jakob Høj Notatnummer: 2219011.01 7. november 2005 Rev.: 1 1 Indledning I dette notat beskrives
Læs mereNOTAT. 1. Indledning. 2. Kommunen
NOTAT Projekt EU-støjkortlægning 2017 Kunde Vallensbæk Kommune Notat nr. 1 Dato 2017-08-09 Til Fra Lone Annbritt Jacobsen, Ishøj Kommune Johnny Lund-Wendt 1. Indledning Dette notat beskriver de generelle
Læs mereTrafikstøjsberegninger. Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG
Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG PROJEKT Erhvervskorridor Silkeborg 24. oktober 2014 Projekt nr. 218536 Udarbejdet af JEK Kontrolleret af MABO NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks
Læs mereNotat N Torben Clausen A/S - Trafikstøj 23. maj : Jens Østergaard Larsen : Casper Bjerring og Gerhard Schlicker
Notat Kokbjerg 5 6000 Kolding Danmark T +45 8228 1400 F +45 8228 1401 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 N5.005.11 Torben Clausen A/S - Trafikstøj 23. maj 2011 Projekt: 14.7815.03 Til Fra : Jens Østergaard
Læs mereByrådscentret 24-07-2013
NOTAT Byrådscentret 24-07-2013 Baggrundsnotat. Støj. Kommuneplan 2014 Emnet støj indgår i Kommuneplan 2010. Kommuneplan 2014 er en fuld revision, og det er derfor screenet om der er behov for nye retningslinjer
Læs mereStøjgrænser. Vejledende grænseværdier (Miljøstyrelsens vejledninger) Foreslåede grænseværdier (vibrationer, infralyd og lavfrekvent støj)
Støjgrænser Støjgrænser Støjgrænser /grænseværdier Vejledende grænseværdier (Miljøstyrelsens vejledninger) Foreslåede grænseværdier (vibrationer, infralyd og lavfrekvent støj) Vejledende/foreslåede grænseværdier
Læs mereMetroselskabet I/S Del: Metroens Etape 1, 2B og 3 Tre overjordiske strækninger på i alt ca. km 10.3
Støjhandlingsplan Jf. bekendtgørelse nr. 1065 af 12.9.2017 Metroselskabet I/S Del: Metroens Etape 1, 2B og 3 Tre overjordiske strækninger på i alt ca. km 10.3 29. juni 2018 MS-x-TRM-GEN-0112_kkl Version
Læs mereTrafikkens Planlægning og Miljøkonsekvenser (TPM) Tirsdag den 12-9-2006, kl. 8.30-12.00
Vejtrafikstøj Trafikkens Planlægning og Miljøkonsekvenser (TPM) Tirsdag den 12-9-2006, kl. 8.30-12.00 Michael Sørensen Adjunkt, civilingeniør Trafikforskningsgruppen ved AAU Ph.d.-studerende Michael Sørensen
Læs mereAllerød Kommune. Støjkortlægning
Allerød Kommune Støjkortlægning Marts 2009 Allerød Kommune Støjkortlægning Marts 2009 Ref 86511082 Støj(1) Version 2 Dato 2009-03-24 Udarbejdet af MDY, CM Kontrolleret af MDY Godkendt af CM Rambøll Danmark
Læs mereStøjkortlægning Ishøj Kommune
Støjkortlægning 2014 Ishøj Kommune April 2015 Støjkortlægning 2014 Støjkortlægning 2014 Ishøj Kommune April 2015 Dato: 05.05.2015 Notatnummer: 2183031.01 Rev: 3 Udarbejdet af: JaH/SS/JN Kontrolleret /
Læs mereBeregning af vejtrafikstøjniveau på 1. etape af Eriksborg nye udstykning i Silkeborg kommune. matrikel del 1c Gødvad By, Gødvad, 8600 Silkeborg
Trafikstøj veje Rapport nr. antal sider BE-01-260315. Sider inkl. denne: 10 Rapport titel Beregningssted Beregning af vejtrafikstøjniveau på 1. etape af Eriksborg nye udstykning i Silkeborg kommune. matrikel
Læs mereCLAUSHOLMVEJ, RANDERS VEJTRAFIKSTØJBEREGNINGER
Til Randers Kommune Dokumenttype Miljømåling-trafikstøj Dato Marts 2016 CLAUSHOLMVEJ, RANDERS VEJTRAFIKSTØJBEREGNINGER VEJTRAFIKSTØJBEREGNINGER Revision 1 Dato 10-03-2015 Udarbejdet af Jacob Storm Jørgensen
Læs mere2. Stilleområder. 3. Lidt om støjhandlingsplaner
Støjdirektiv, støjkortlægning og handlingsplaner Hanne Lylov Nielsen, Miljøstyrelsen 1. Rammer for støjkortlægningen i Danmark 2. Stilleområder 3. Lidt om støjhandlingsplaner 4. Perspektiver Støjkortlægning
Læs mereStøjforureningen på Nørrebro
Støjforureningen på Nørrebro Kåre Press-Kristensen Civilingeniør, Ph.D. Det Økologiske Råd Baggrund Ca. 700.000 danske boliger er belastet med vejstøj over grænseværdien (58 db). Heraf er ca. 150.000 boliger
Læs mereNy national kortlægning af vejstøj. Jacob Høj Tetraplan A/S
Ny national kortlægning af vejstøj Jacob Høj Tetraplan A/S Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 2 2010 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings-
Læs mereEndvidere er der i sidste afsnit en anbefaling om rammer for tilskud til støjisolering af boliger.
STØJNOTAT Projekt Vejtrafikstøjberegning Skyttemarksvej, Næstved Kunde Næstved Kommune Notat nr. 1 Dato 2015-06-24 Fra Jacob Storm Jørgensen og Allan Jensen, Rambøll 1. Indledning Næstved Kommune har bedt
Læs mereStøjkortlægning efter tiltag
Støjkortlægning efter tiltag Støjskærme ved Birkedalshusene Støjvold øst for Hillerødmotorvejen Hastighedsreduktion Borgmester Jespersens Vej Kollekollevej (ét kørespor) Støjreducerende asfalt på Dele
Læs mereNy vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje Støjkortlægning og støjhandlingsplaner
Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje Støjkortlægning og støjhandlingsplaner Specialkonsulent Jørgen Jakobsen, Miljøstyrelsen (jojak@mst.dk) Abstract Miljøstyrelsen udsendte i juli 2007 den ny
Læs mereIndhold. CFBO Banebyen Viborg Støjforhold. 1 Indledning 2. 2 Formål 2. 3 Planlagt byggeri på området 3. 4 Grænseværdier for trafikstøj 3
27. november 2017 Notat CFBO Banebyen Viborg Støjforhold Projekt nr.: 230484 Dokument nr.: 1226064490 Version 1 Revision 1 Udarbejdet af SIBJ Kontrolleret af JEK Godkendt af MAM Indhold 1 Indledning 2
Læs mereSTØJHANDLINGSPLAN KOLDING KOMMUNE. Juni 2009. Endeligt godkendt af Teknik- og Boligudvalget d. 16. juni 2009 :
STØJHANDLINGSPLAN KOLDING KOMMUNE Juni 2009 Endeligt godkendt af Teknik- og Boligudvalget d. 16. juni 2009 : Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE INDLEDNING 3 1 EN OVERSIGT OVER DE VÆSENTLIGSTE PUNKTER I STØJHANDLINGSPLANEN
Læs mereDer var på byrådsmødet en generel opfordring til, at alle der havde bemærkninger til projektet, skulle anmode om foretræde for Teknisk Udvalg.
Notat Side 1 af 8 Til Til Kopi til Bering - Beder vejen Teknisk Udvalg Drøftelse På byrådsmødet onsdag d. 25. maj 2016 blev sag nr. 9 Kommuneplantillæg og VVM, Bering-Beder vejen, Endelig behandlet. Der
Læs mere1/24. Vallensbæk Kommune Støjhandlingsplan 2018
1/24 Vallensbæk Kommune Støjhandlingsplan 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 3 1. STØJHANDLINGSPLANENS VÆSENTLIGSTE PUNKTER... 4 2. KORTLÆGNINGSOMRÅDE... 4 3. MYNDIGHEDER OG DET RETLIGE GRUNDLAG... 7 3.1
Læs mereKOMMUNEPLANENS STØJBESTEMMELSER
KOMMUNEPLANENS STØJBESTEMMELSER Nærværende generelle rammebestemmelser udmønter kommuneplanens mål og retningslinjer vedrørende støjhensyn i planlægningen og tager sigte på at sikre et godt støjmiljø med
Læs mereStøjhandlingsplan for vejtrafik 2010
Støjhandlingsplan for vejtrafik 2010 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 3. Beskrivelse af byområdet... 4 4. Retsligt grundlag og ansvarlige myndigheder... 4 5. Grænseværdier... 4 6. Resume af støjkortlægningen...
Læs mereNotat N5.027.14. Trafikstøj ved Sdr. Ringvej Støjberegninger 1 INDLEDNING
Notat N5.027.14 Kokbjerg 5 6000 Kolding Danmark T +45 8228 1400 F +45 8228 1401 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Trafikstøj ved Sdr. Ringvej Støjberegninger 06. oktober 2014 Vores reference: 35.5676.01
Læs mereRapport nr. antal sider BE Sider inkl. denne: 11. Matr. Nr. 10e, 11h, 11s, 1x Haslund By, Haslund. Telefon:
Trafikstøj veje Rapport nr. antal sider BE-01-090914. Sider inkl. denne: 11 Rapport titel Beregningssted Beregning af vejtrafikstøjniveau i forbindelse med lokalplan 614 i Randers kommune. Matr. Nr. 10e,
Læs mereSTØJHANDLINGSPLAN GULDBORGSUND KOMMUNE. Maj 2009. 1955797-09_v1_Støjhandlingsplan for Guldborgsund kommune Maj 2009.DOC
STØJHANDLINGSPLAN GULDBORGSUND KOMMUNE Maj 2009 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE INDLEDNING 3 1 EN OVERSIGT OVER DE VÆSENTLIGSTE PUNKTER I STØJHANDLINGSPLANEN 3 2 EN BESKRIVELSE AF DEN STØRRE VEJ, DER ER
Læs mereCaseNo06-16666_#126250-10_v1_Støjhandlingsplan med forside(1).doc
CaseNo6-16666_#12625-1_v1_Støjhandlingsplan med forside(1).doc STØJHANDLINGSPLAN SILKEBORG KOMMUNE 21 CaseNo6-16666_#12625-1_v1_Støjhandlingsplan med forside(1).doc Side 3 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE INDLEDNING
Læs mereTRAFIKSTØJ ER DET ET PROBLEM? ER DER LØSNINGER?
TRAFIKSTØJ ER DET ET PROBLEM? ER DER LØSNINGER? Allan Jensen, afdelingsleder, Rambøll Tlf. 51615812 aaj@ramboll.dk DECIBEL OG GRÆNSEVÆRDIER 58 db udendørs ved boliger Grænseværdien er vejledende for nyt
Læs mereStøjhandlingsplaner. Formidling og troværdighed--- Trafikdage Aalborg 25. august 2008
Støjhandlingsplaner Formidling og troværdighed--- Kontakt: Allan Jensen Englandsgade 25 DK-5100 Odense T: +45 6542 5812 M: +45 2051 5293 aaj@ramboll.dk Kontakt: Kenneth G. Lillelund Olof Palmes Allé 22
Læs mereVallensbæk Kommune Lovpligtig støjhandlingsplan 2018
27. juni 2018 Vallensbæk Kommune Lovpligtig støjhandlingsplan 2018 1/25 FORORD... 3 1. STØJHANDLINGSPLANENS VÆSENTLIGSTE PUNKTER... 4 2. KORTLÆGNINGSOMRÅDE... 5 3. MYNDIGHEDER OG DET RETLIGE GRUNDLAG...
Læs mereStøjens pris i planlægningen! Hans Bendtsen, Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut Jakob Fryd, Vejdirektoratet/Vejplan- og miljøafdelingen
Støjens pris i planlægningen! Hans Bendtsen, Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut Jakob Fryd, Vejdirektoratet/Vejplan- og miljøafdelingen Trafikdage 23-24 august 2010 AALBORG Universitet Anbefaling fra
Læs mereIndholdsfortegnelse. Ændringer i støjbelastningerne er herefter beregnet.
Hørsholm Kommune Forlægning af Lågegyde Beregning af trafikstøj Miljømåling - ekstern støj Rapport Rådgivende Ingeniører AS Parallelvej 15 2800 Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk
Læs mere1 Indledning. 2 Introduktion til støj
AALBORG KOMMUNE EU-kortlægning af støj fra vejtrafik i Aalborg byområde STØJKORTLÆGNING JUNI 2012 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk
Læs mereHvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften.
Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Det gælder både, når en gulspurv synger og sender blid lyd mod
Læs mereKØGE NORD STATION P & R STØJ FRA VEJTRAFIK OG S-TOG MED OG UDEN LOKALE SKÆRME INDHOLD BILAG. 1 Indledning 3. 2 Beregningsmetode 3
KØGE KOMMUNE KØGE NORD STATION P & R STØJ FRA VEJTRAFIK OG S-TOG MED OG UDEN LOKALE SKÆRME ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK
Læs mereUDKAST TIL STØJHANDLINGSPLAN 2018
Til Glostrup Kommune Dokumenttype Rapport Dato Oktober 2018 UDKAST TIL STØJHANDLINGSPLAN 2018 STØJHANDLINGSPLAN 2018 vision 2 Dato 291018 Udarbejdet af MAP Kontrolleret af MAP Godkendt af Beskrivelse Michael
Læs mereStøjkortlægning i Vejle Amt - Kan man lægge dækstøj, vingestøj og skudstøj sammen?
Støjkortlægning i Vejle Amt - Kan man lægge dækstøj, vingestøj og skudstøj sammen? Civilingeniør Kurt Meiner Hansen og arkitekt Erik Abitz, Vejle Amt Damhaven 12, 7100 Vejle. Tlf. 75 83 53 33, e-mail:
Læs mereStøj fra veje Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2007
Støj fra veje Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2007 Indhold FORORD 5 1 INDLEDNING 7 1.1 STØJGENER OG SUNDHEDSEFFEKTER 7 1.2 NATIONAL VEJSTØJSTRATEGI 8 1.3 STØJ OG HUSPRISER 8 1.4 STØJBEKENDTGØRELSEN
Læs mereUDKAST TIL STØJHANDLINGSPLAN 2018
Til Glostrup Kommune Dokumenttype Rapport Dato Februar 2019 UDKAST TIL STØJHANDLINGSPLAN 2018 STØJHANDLINGSPLAN 2018 vision 2 Dato 291018 Udarbejdet af MAP Kontrolleret af MAP Godkendt af Beskrivelse Michael
Læs mereEffektiv planlægning af skærme mod trafikstøj Støjskærmes indvirkning på årsmiddelværdier
Støjskærmes indvirkning på årsmiddelværdier Jørgen Kragh a, Gilles Pigasse a, Jakob Fryd b a) Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, kragh@vd.dk, gip@vd.dk b) Vejdirektoratet, Vejplan- og miljøafdelingen,
Læs merefor større veje i Aarhus Kommune Trafik og Veje Teknik og Miljø Aarhus Kommune
Støjhandlingsplan for større veje i Aarhus Kommune Trafik og Veje Teknik og Miljø Aarhus Kommune Indholdsfortegnelse Forord 3 Baggrund 4 Resumé af støjhandlingsplan 5 Kortlagte større kommunale veje 6
Læs mereVERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT Movia Støjhandlingsplan 2018 JEJ LFL JEJ
TRAFIKSELSKABET MOVIA STØJHANDLINGSPLAN 2018 ADRESSE COWI A/S Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 2 2 De vigtigste punkter i støjhandlingsplanen
Læs mereStøjhandlingsplan. En handlingsplan for større kommunale veje. Randers Kommune
Støjhandlingsplan En handlingsplan for større kommunale veje Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse Side Indledning... 3 1. Væsentlige punkter i planen... 4 2. Beskrivelse af de større veje der er taget
Læs mereVurdering af vejtrafikstøj Jonstrupvangvej, Værløse. Miljømåling Trafikstøj
14. december 2017 Telefon: +45 78 103 103 Ref: SNT QA: REH Dok: SNT-07122017-1 Vurdering af vejtrafikstøj Jonstrupvangvej, Værløse. Miljømåling Trafikstøj Østerbro 4 5690 Tommerup Tlf.: +45 78 103 103
Læs mereStøjberegningerne er udført for et scenarie: med ny jordvold i forlængelse af eksisterende vold, langs S-togs strækningen.
NOTAT Projekt Støjnotat Lokalplanforslag for plejeboliger i Køge Nord Kunde Køge Kommune Notat nr. 1 Dato 2015-07-14 (rev. 1 2015.08.21) Til Martin Peter Schmidt, Køge Arkitekterne a/s Henrik Paaske Kjer
Læs mereKortlægning af vejtrafikstøj Sammenfatningsnotat
Kortlægning af vejtrafikstøj Sammenfatningsnotat Side 2 Indholdsfortegnelse Side 1 Indledning... 3 2 Trafikstøjbelastning... 3 3 Støjgrænser... 4 4 Kilder til trafikstøj... 4 5 Støjbelastningstal (SBT)...
Læs mereNOTAT. 1. Baggrund. Projekt Kortlægning af støj fra aktiviteter på kunstgræsbaner og vejtrafik Kunde Silkeborg Kommune Notat nr.
NOTAT Projekt Kortlægning af støj fra aktiviteter på kunstgræsbaner og vejtrafik Kunde Silkeborg Kommune Notat nr. 1 Dato 2016-06-28 Til Fra Alf Christensen og Jann Hansen, Silkeborg Kommune Jacob Storm
Læs mereIndhold. Coop Ejendomme Matrikel 15ae, Albertslund Vej- og togtrafikstøj. 1 Indledning og formål 3. 2 Beskrivelse af området 3.
2. maj 2017 Notat Coop Ejendomme Matrikel 15ae, Albertslund Vej- og togtrafikstøj Projekt nr.: 228691 Dokument nr.: 1223676332 Version 1 Udarbejdet af MAM Kontrolleret af JEK Godkendt af MAM Indhold 1
Læs mereTrafikstøjhandlingsplan 2009. Høje-Taastrup Kommune. Sag 2253594 dok. 2933937
Trafikstøjhandlingsplan 2009 Høje-Taastrup Kommune Sag 2253594 dok. 2933937 Indhold 1. Indledning 1.1 Resumé af trafikstøjhandlingsplanen 1.2 Offentlig høring 1.3 Hvad sker der fremadrettet 2. Vejtrafikstøj
Læs mereREDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3
Artikel til Trafik og Veje hbe/lykk/lmi/26-10-2011 REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Lykke Møller Iversen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, lykk@vd.dk Hans Bendtsen, Vejdirektoratet,
Læs mereMiljøstyrelsen oplyser vejledende grænseværdier for vejtrafikstøj, som kan ses i tabel 1. Grænseværdi, vejstøj Støjniveau, udendørs
NOTAT Projekt Høje Taastrup City (HTC) Kunde Høje Taastrup Kommune Notat nr. 1 Dato 2017-09-07 Til Fra Klaus Torsbjerg Møller, Dorte Færregaard Jensen og Lars Koch, Høje Taastrup Kommune Søren Emil Wegner
Læs mereIndholdsfortegnelse. Støjberegning, M3/M12 tilslutningsanlæg. Vejdirektoratet. Teknisk notat. 1 Indledning. 2 Støjberegning
Trafikudvalget 2009-10 TRU alm del Svar på Spørgsmål 1164 Offentligt Vejdirektoratet Støjberegning, M3/M12 tilslutningsanlæg Teknisk notat COWI A/S Odensevej 95 5260 Odense S Telefon 63 11 49 00 Telefax
Læs mereStøj v. dagligvarebutik på Folemarksvej Orienterende støjberegninger Projektnr.: januar 2017 RAR
Støj v. dagligvarebutik på Folemarksvej Orienterende støjberegninger Projektnr.: 17.462 14. januar 2017 RAR Indledning K3-Ejendomme ved Brian Schou har bedt Viatrafik om at foretage beregninger af trafikstøj
Læs mereNotat N Viby Friskole - Beregning af togstøj 18. september : Roskilde Kommune - Planafsnittet Att.: Adam Voss. : Johnny Lund-Petersen
Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6543 www.grontmij-carlbro.dk Notat N2.099.09 CVR-nr. 48233511 Viby Friskole - Beregning af togstøj 18. september 2009 Projekt: 35.3455.01 Til
Læs mereEU Støjkortlægning Ballerup Kommune. ull ldg morm tba
Notat Dato: 28.02.2017 Projekt nr.: 1006404-001 T: +45 2540 0230 E: smm@moe.dk Projekt: EU Støjkortlægning 2017 - Ballerup Kommune Emne: Støjkortlægning af vejtrafikstøj Notat nr.: 01 Rev.: 0 Fordeling:
Læs mere6080 VVM SCREENING SKAN- DERBORG SYD AARHUS SYD, VEJTRAFIKSTØJ
6080 VVM SCREENING SKAN- DERBORG SYD AARHUS SYD, VEJTRAFIKSTØJ Projekt Støjnotat - VVM Screening E45 Skanderborg S Aarhus S Kunde Vejdirektoratet Notat nr. 3 Dato 2017-04-18 Til Fra Kopi til Jakob Fryd
Læs mere