Kortlægning af trafikstøj. 1 Støjproblematikken

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kortlægning af trafikstøj. 1 Støjproblematikken"

Transkript

1 Perspektiv nr. 12, 27 Tema om miljødata Kortlægning af trafikstøj Jakob Høj Civilingeniør, trafikplanlægger Tetraplan A/S Støj er en miljøfaktor, som påvirker et stort antal mennesker. Mange danskere er generet af støj fra biler, tog og fly. Støj fra vejtrafik er imidlertid den vigtigste kilde til støjproblemerne. I Danmark vurderes at 7. boliger har et støjniveau, som er højere end den vejledende grænseværdi for nye boliger. Af disse er 15. boliger vurderet som stærkt støjbelastede. Det er én af grundene til at støj specielt fra trafikken er højt prioriteret på den politiske dagsorden. Samtidig viser nyere forskning at støj også er et væsentligt sundhedsproblem. Trafikstøj kan øge risikoen for sygdomme i hjerte og kredsløb og i den nationale Vejstøjstrategi fra 23 blev det med nogen usikkerhed anslået, at forhøjet blodtryk og hjertesygdom som følge af vejstøj hvert år er årsag til 2-5 for tidlige dødsfald i Danmark. I arbejdet med at forebygge støjproblemerne er grundlaget altid en kortlægning af støjudbredelsen. Her spiller anvendelsen af GIS en vigtig rolle. Kommunale kortdata kan i sammenhæng med registeroplysninger om boliger og personer danne det nødvendige grundlag for en solid kortlægning af støjbelastede boliger og personer. 1 Støjproblematikken Udsættes man for vedvarende støj kan det bl.a. give søvnbesvær, stressreaktioner og øget risiko for hjertesygdom, ligesom det kan påvirke sprogudviklingen og læseindlæringen hos børn. WHO konkluderede i 1999, at langvarig udsættelse for vejtrafikstøj i niveauet 65-7 db(a) er forbundet med større hyppighed af visse hjertesygdomme, men at sammenhængen er svag (Birgitta Berglund et al, 1999). En sammenfatning fra 22 af en række studier af sammenhængen mellem forskellige former for støj og risikoen for hjertesygdom tyder på, at der er sammenhæng mellem trafikstøjpåvirkning og hyppigheden af hjertesygdomme helt ned til et niveau på 55 db(a). Resultatet svarer til, at de der boede i et område, hvor støjen udenfor var 65 db har en ca. 18 % forhøjet risiko for hjertesygdom (Miljøstyrelsen, 23). Selvom støjen langt fra er den eneste eller største faktor, der har indflydelse på risikoen for at få hjertesygdom, er der klare sundhedsmæssige argumenter for at arbejde for lavere støjniveauer i byerne. Der er en klar sammenhæng mellem, hvor meget trafikstøj, der er, og hvor meget vi føler os generet af den. Når støjen stiger, oplever flere, at støjen generer dem i det daglige både inde i boligen og udenfor. I en undersøgelse af beboernes oplevelser med støj i tre københavnske boligområder, der er stærkt støjplagede, siger hver 4. beboer, at de kommer mindre ud, fordi støjen udenfor gør det umuligt at opholde sig i haver og på fællesarealer. Trafikstøjen betyder, at færre åbner deres vinduer. På den måde kan trafikstøj også have indflydelse på indeklimaet, fordi der ikke luftes ud så tit. Det er dog vigtigt at huske at mennesker oplever støj meget forskelligt. Hvad der for en person kan være helt uudholdeligt, kan for en anden være acceptabelt. 1

2 Lydstyrke og oplevelsen af støj Det man måler er lydstyrken, og den måles i db(a). Det vil sige lydtryksniveauet i decibel (db) plus et filter(a), som betyder at forskellige frekvenser vægtes på en måde, der svarer til det menneskelige øres følsomhed. Oplevelsen af støjen - det vi hører stiger ikke lineært med lydniveauet. F.eks. vil 1 db mere støj i intervallet 7-75 db opleves som mere generende, end en forhøjelse af støjen med 1 db i intervallet 55-6 db. Skal vi tydeligt kunne høre, at støjen er blevet lavere, skal lydniveauet sænkes med 5 db. Mens en nedsættelse på 8-1 db opleves som en halvering af støjen. Støjindikatorer L Aeq er det gennemsnitlige A-vægtede lydtryksniveau over en given tidsperiode. Dette svarer til lydtryksniveauet af en konstant lyd med samme lydenergi som den betragtede varierende lyd i tidsperioden. I planlægning har man hidtil benyttet det døgnækvivalente støjniveau, L aeq,24, som støjindikator. L den er en sammenvejning af støjen i dag-, aften- og natperioden, idet der bruges et genetillæg på 5 db til støjen i aftenperioden og 1 db til støjen i natperioden. Støjen i hver af perioderne bestemmes som det A- vægtede gennemsnit (L Aeq ) i de pågældende perioder gennem et år, og betegnes henholdsvis L day, L evening og L night. 1.1 Problemets omfang Mange danskere er generede af støj fra biler, tog og fly. Støj fra vejtrafik er imidlertid den vigtigste kilde til støjproblemer i Danmark. Miljøstyrelsen vurderede i 23, at vejstøj belaster 7. danske boliger med mere end den vejledende grænseværdi for nye boliger på L Aeq 55 db. Heraf er 15. boliger stærkt støjbelastede med et støjniveau over L Aeq 65 db. Det er vurderet, at ca. 9% af de støjbelastede boliger ligger langs kommuneveje. Ca. hver tredje støjbelastede bolig i Danmark med over 65 db er beliggende i København, og det skønnes, at 7 ud af 1 københavnere bor i en bolig, hvor det udendørs støjniveau ud mod gaden er over den vejledende grænse på 55 db. Den forventede trafikvækst vil i de kommende år forstærke støjgenerne. I København er biltrafikken de sidste 1 år steget med 16 % på kommunens overordnede vejnet, og bilejerskabet i kommunen er steget med 4 %. I samme periode er antallet af støjbelastede boliger steget med ca. 1%. 1.2 Der er grænser for støj Miljøstyrelsen har sat nogle vejledende grænser for støj fra veje og jernbaner. At grænserne er vejledende betyder, at man skal tilstræbe at holde støjen under de vejledende grænser når man planlægger nye boligbyggerier, nye veje eller jernbaner. Der er ikke nogen lovgivning, der forbyder støj fra allerede eksisterende veje og jernbaner. De vejledende grænseværdier for vejtrafikstøj i forskellige typer af områder er i 27 formuleret for indikatoren L den, som fremover skal benyttes til støjkortlægninger og planlægning i Danmark (Miljøstyrelsen, 27) Områdetype Rekreative områder i det åbne land, sommerhusområder, campingpladser ol. Boligområder, børnehaver, vuggestuer, skoler og undervisningsbygninger, plejehjem, hospitaler ol. Desuden kolonihaver, udendørs opholdsarealer og bydelsparker. Hoteller, kontorer mv. L den 53 db 58 db 63 db 2

3 Støjindikatoren, L den er en sammenvejning af støj i tidsperioderne dag, aften og nat, hvor der tillægges en straf på 5 db til støjen i aftenperioden og 1 db til støjen i natperioden. Formålet er at tage højde for menneskers særlige støjfølsomhed om aftenen og natten. Når støjen beskrives som L den, vurderes det at støjniveauet svarer bedre til befolkningens opfattelse af støjgener, end den tidligere anvendte målestørrelse, L Aeq. Der er også indikationer på, at støj i natperioden har særlig stor betydning for de afledte sundhedseffekter. Bidraget fra vejstøjen om aftenen og natten vil uden denne vægtning kun have begrænset betydning for det gennemsnitlige niveau over døgnet, fordi trafikken i disse perioder er svagere. At lægge 1 db på om natten betyder, at hver støjbegivenhed om natten tæller lige så meget som 1 støjbegivenheder om dagen. 2 Støj og planlægning Der findes en række muligheder for at begrænse støjproblemerne. Det er både et spørgsmål om at forebygge at der bygges nye støjbelastede boliger og at søge at begrænse støjgenerne ved eksisterende boliger. I begge situationer er det grundlæggende de samme virkemidler som kan bruges. Både for nye og for eksisterende boliger er Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi grundlaget for at vurdere støjgener og støjens virkning på helbredet, men hverken miljø- eller planloven giver ulighed for at gribe ind overfor støjproblemer i eksisterende boliger fra eksisterende veje. I den fremtidige byudvikling af nye byområder bør mulighederne for at indtænke støjhensynet i planlægningen, således at der ikke skabes nye støjbelastede boliger, udnyttes. Det er ofte nødvendigt med flere former for virkemidler, hvis støjen skal reduceres til et acceptabelt niveau lavere end eller i nærheden af den vejledende grænseværdi for vejstøj. I arbejdet med at begrænse støjgenerne ved eksisterende boliger har kommunerne en væsentlig rolle. En indsats for at reducere støjgenerne kan med fordel sammentænkes med andre kommunale planinitiativer, eksempelvis strategier for anvendelse af støjreducerende vejbelægninger, tilskudsordninger til facadeisolering mv. /boks/ Hvordan mindskes støjen fra trafikken? Det er ikke muligt præcist at sige hvordan ændringer i trafikken eller støjdæmpning påvirker støjen. Det kommer helt an på de lokale forhold. Men et par tommelfingerregler er : Halveres trafikken, vil støjen falde med 3 db En 1 dobling af trafikken vil opfattes som en fordobling af støjen Sænkes hastigheden fra 6 km/t til 5 km/t vil støjen falde med 2 db En effektiv støjskærm vil mindske støjen 1-12 db altså mere end halvere den støj, man hører /boks/ 2.1 Virkemidler til at reducere vejtrafikstøj Støj fra veje bør først og fremmest forebygges gennem trafikplanlægningen. Her kan man ændre på trafikkens omfang, hastighed og sammensætning. Her ud over kommer en lang række tekniske virkemidler som støjskærme, støjreducerende vejbelægninger og facadeisolering. En måde at systematisere virkemidlerne på er ud fra den måde de reducerer støjen: ved kilden (trafikkens omfang, antallet af tunge køretøjer, trafikkens hastighed, vejens belægning) under støjens udbredelse (støjafskærmning, terrænforhold) ved modtageren (facadeisolering og afskærmning tæt ved facaden) Denne systematik afspejler samtidig et hierarki i valg af virkemidler. En indsats for begrænsning af støjen ved kilden bør altid prioriteres højt. Facadeisolering bør være en løsning, som supplerer de øvrige 3

4 virkemidler. Udskiftning af vinduer til mere støjdæmpende typer er altid en god løsning, men den er kun effektiv indendørs og når vinduerne er lukkede. Det er ikke alle virkemidler, der er lige gode alle steder. Støjskærme eller støjvolde kan kun etableres, hvor der er plads nok, og hvis det ikke har for store negative æstetiske og funktionelle konsekvenser. De er derfor sjældent en realistisk mulighed i tættere byområder. Støjreducerende vejbelægninger, facadeisolering og afskærmning kan i princippet bruges alle steder. Facadeisolering sikrer det indendørs støjniveau ved lukkede vinduer. Der er i de senere år udviklet nye vinduesløsninger, der gør det muligt at sikre frisk luft samtidig med, at støjen bliver reduceret. Et eksempel er de såkaldte lydskodder, som bl.a. er afprøvet i boligbebyggelse langs indfaldsvejen Folehaven i Københavns Kommune. Virkemiddel Flytning af trafik til større veje 1 1 Flytning af tung trafik Trafiksanering 1 1 Glidende trafikafvikling 1 1 Skærpede emissionsgrænser 1 1 Støjsvage dæk Støjskærme Lydisolering af boliger Mere jævn vejbelægninger 1 1 Støjreducerende vejbelægninger Køreadfærd, uddannelse Parkeringsafgifter 1 1 Vejafgifter, bilafgifter o.l. 1 1 Lavere hastighed, mere kontrol Reduktion i støjbelastning (db) Figur 1: En oversigt over hvad man kan opnå af støjdæmpning er vist i figuren. Den mørke farve viser hvad der normalt kan forventes af støjdæmpning, mens den lyse farve viser hvad der i gunstige tilfælde kan opnås. 2.2 National Vejstøjstrategi Et arbejde fra statens side mundede i 23 ud i en national Vejstøjstrategi. Her er der udpeget 1 indsatsområder, man fra statslig side vil arbejde med for at reducere støjbelastningen fra vejene (Vejstøjgruppen, 23). Man vil bl.a. gennem EU-samarbejdet arbejde på at reducere støjudsendelsen fra køretøjer og dæk. Tre indsatsområder har direkte tilknytning til de kommunale veje, hvor de fleste støjbelastede boliger ligger.her foreslås virkemidler i form af øget anvendelse af støjreducerende vejbelægninger, hastighedsbegrænsninger og en mere udbredt anvendelse af støjreducerende vinduer. Vejstøjstrategien er baseret på analyser af effekten og omkostningerne ved en række virkemidler og kan fungere som et redskab for vejmyndigheder i arbejdet med at reducere vejstøj på en omkostningseffektiv måde. 2.3 EU direktiv om støjkortlægning og støjhandlingsplaner Et EU-direktiv om vurdering og styring af ekstern støj er implementeret i den danske lovgivning i 26 (Miljøministeriet, 26). Her er opstillet regler for kortlægning af ekstern støj og retningslinier for, hvordan kommuner og andre myndigheder kan udarbejde handlingsplaner for forebyggelse og reduktion af ekstern 4

5 støj. Der findes også regler for offentliggørelse af støjkort og om information til borgerne om støjens gener og sundhedseffekter. Støj fra alle større veje, jernbaner og lufthavne samt i større samlede byområder skal kortlægges. I større, samlede byområder omfatter kortlægningen, ud over støj fra veje, jernbaner, lufthavne og flyvepladser, også udvalgte virksomheder (IPPC-virksomheder). Kortlægningen skal gennemføres fra 27 og derefter hvert 5. år. I 27 skal byområder med mere end 25. indbyggere (Københavnsområdet) støjkortlægges. Resultaterne af støjkortlægningerne skal leveres til Miljøstyrelsen i form af tabeller med antal støjbelastede boliger og personer fordelt på støjklasser. Derudover skal der leveres støjkort i GIS-format, som viser støjudbredelsen langs vejene. Støjbelastede personer opgøres med udgangspunkt i boligen. Der skal ikke opgøres støjbelastning for dagbefolkningen. Alle støjkort og opgørelser offentliggøres på Miljøstyrelsens hjemmeside (http://noise.mst.dk) Fra 212 og fremover er alle samlede byområder med mere end 1. indbyggere omfattet af kravet om støjkortlægning (ud over Københavnsområdet vil det omfatte Århus, Odense og Aalborg). Miljøstyrelsen vurderer, at op mod halvdelen af alle støjbelastede boliger vil være kortlagt i 212. Mindre byer er ikke omfattet af kravene, men alle kommuner har mulighed for at kortlægge støjen på frivilligt grundlag. Støjkortlægning og de tilhørende støjhandlingsplaner er et godt redskab for kommuner, der ønsker at gøre en særlig indsats for at nedbringe støjgener i byerne, men som ikke er omfattet af bekendtgørelsens krav. 2.4 Lydlandskaber en anden tilgang til støjproblematikken Med inspiration fra Sverige, hvor der i de senere år er arbejdet systematisk med kortlægning af støjens genevirkninger, kan der anlægges et mere nuanceret syn på, hvordan der sikres gode støjforhold i og omkring boligen. Et af resultaterne af de svenske studier er et forslag til en planlægningspraksis, hvor der lægges vægt på det samlede lydlandskab omkring boligen. Dette åbner op for at der kan accepteres højere støjniveauer på dele af facaderne, hvis en række andre forhold omkring boligen og friarealerne er opfyldt (Stockholm Stad, 26). Som et led i arbejdet med lydlandskaber er der formuleret metoder, der kan benyttes tidligt i planprocessen til at vurdere om boligerne og udearealerne er udformet, så de kommende beboere bliver mindst muligt generet af støj. Metoden kan f.eks. anvendes ved projekter om byfornyelse og vitalisering af ældre, støjbelastede boligområder, hvor det er vanskeligt at bringe støjen på facaden ned under de vejledende grænseværdier. 3 Beregningsmetoder og GIS i støjkortlægning Når støj fra veje skal beskrives, kan det enten ske ved egentlige støjmålinger i marken eller ved beregninger. Som hovedregel beregnes vejstøj. Der er en lang række usikkerheder ved støjmålinger, der bevirker at et målt støjniveau kun undtagelsesvis kan anses for mere pålideligt end et beregnet. Det er også omkostningstungt at foretage målinger af støj i større omfang. 3.1 Ny støjberegningsmetode - Nord2 Til beregning af støj fra veje skal man fremover benytte beregningsmetoden Nord2. Det er en fælles nordisk beregningsmetode, som er udviklet til at beregne lydens udbredelse under forskellige vejrforhold. Den er dermed velegnet til beregning af årsmiddelværdien af støjen, hvilket er et krav i støjdirektivet fra EU om støjkortlægning og handlingsplaner. Modellen er opdelt i en kildemodel og en udbredelsesmodel, hvor udbredelsesmodellen også kan bruges til andre slags støj end vejtrafikstøj. I klidestøjmodellen skelnes mellem dæk-vejbane støj og motorstøj. Det er muligt at korrigere beregningerne for den aktuelle vejbelægnings karakteristika. Beregninger med Nord2 baseres på oplysninger om trafikmængden, opdelt i tre køretøjstyper (lette køretøjer, tunge toakslede og tunge flerakslede køretøjer) samt trafikkens faktiske hastighed også opdelt på 3 køretøjstyper. 5

6 Med Nord2 kan man beregne støjen fra trafikken på en vej eller på et større vejnet. Man kan beregne virkningen af støjdæmpende tiltag som f.eks. en ændring af trafikken eller vejbelægningen og opførelse af en støjskærm eller en jordvold. Metoden kan også bruges ved planlægning af nye boligområder til at sikre, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for trafikstøj bliver overholdt. 3.2 Udnyttelse af GIS Fordelen ved at anvende et GIS i støjkortlægninger er bl.a. at det er ressource- og tidsbesparende at gennemføre støjberegninger da afstande, højder og vinkelrum automatisk kan udledes fra de digitale kort. Samtidig er der en stor præcision og ensartethed i beregningerne, svarende til den præcision som findes i de digitale kort. Alle støjkilder i området kan indregnes, således at støjbidrag fra samtlige kilder opgøres for hvert enkelt beregningspunkt. Som grundlag for en GIS-baseret støjkortlægning opbygges en støjmodel hvor beregningsmetoderne i Nord2 (eller andre støjberegningsmetoder) kombineres med digitale kortdata. Vejmidter eller kørebanemidter med tilknyttede trafikdata Bygningspolygoner Terrænmodel med oplysninger om terræntype (absorberende eller reflekterende) Støjskærme Geokodede adresser Kortobjekter bør have en geometrisk nøjagtighed, der er mindst ligeså god som Kort1. Oplysninger om terrænforhold og terrænets akustiske egenskaber er væsentlige for beregning af støjens udbredelse. Terrænet kan skærme for lydudbredelsen, enten når en vej ligger i afgravning eller når der er jordvolde eller støjskærme i nærheden af vejen. Støjafskærmninger højde og placering indtegnes i grundkortet, der danner grundlag for støjkortlægningen. Digitale højdemodeller kan benyttes til at give en præcis beskrivelse af terrænforhold i kortlægningsområdet, men i mange tilfælde vil det være helt tilstrækkeligt at regne med plant terræn. Det gælder især i byområder hvor afstanden mellem vejen og de støjbelastede boliger normalt er lille. Bygninger vil ligesom støjskærme og jordvolde påvirke lydudbredelsen. Derfor skal bygningspolygonerne indgå i kortgrundlaget med placering og højde. Bygningernes højde kan eksempelvis findes i en digital højdemodel eller skønnes ud fra BBR-registeret, hvor der indgår oplysninger om antal etager. Bygninger kan både skærme og reflektere lyden. Ved støjkortlægninger i byområder er det vigtigt at tage hensyn til refleksioner. De geokodede adresser kan med fordel udnyttes i støjkortlægningen. Ved at sammenkoble de enkelte bygninger til BBR-registeret ved hjælp af adressepunkterne kan registerdata anvendes til en opgørelse af boliger og personer i en given bygning. Antallet af boliger pr. adresse opgøres ved at samkøre adresserne med BBR, og antallet af personer opgøres ved at koble med et udtræk fra CPR af antal personer pr. adresse. En anden metode til opgørelse af støjbelastede personer er at udnytte Danmarks Geografiske Kvadratnet, hvor der findes oplysninger om antal boliger og personer i felter på 1 x 1 m. I et givent område kan antal beboere fordeles ud på bygningerne i forhold til bygningernes andel af det samlede boligareal i delområdet. Boliger og personer tilknyttes et støjinterval efter den højeste facadestøjbelastning i bygningen. Denne metode er mere usikker end de metoder, som kobler direkte via adressepunkterne til BBR-registeret. Men metoden er anvendelig og lever op til kravene i Støjbekendtgørelsen. I støjberegningerne skal der tages hensyn til både den skærmende virkning og den reflekterende virkning fra de bygninger og støjskærme, der ligger mellem beregningspunktet og vejen. Oplysningerne er automatisk udledt af det digitale kort, og de enkelte vejstykker opdeles automatisk i et antal mindre stykker, således at der kan udledes entydige oplysninger om skærm- og reflektionsvirkning i form af afstande til skærm og skærmens dybde og højde. 6

7 3.2.1 Facadestøj og støjbelastede boliger For at bestemme støjniveauet ved boliger afsættes beregningspunkter langs alle bygningsfacader som indeholder en digital adresse. Beregningspunkterne afsættes normalt,5 meter fra facade og der afsættes typisk flere beregningspunkter langs en facade, eksempelvis med en maksimal afstand på 5 m. Se figur 2. Ved bygninger med flere etager kan der afsættes beregningspunkter for hver etage, således at støjbelastningen entydigt kan knyttes til den rigtige bolig. Støjniveauet for den enkelte bolig bestemmes som den maksimale facadestøjbelastning som ligger tættest på adressepunktet. 5,56 5,56 5,56 5,56 5,56 5,56 5,56 5,56 5, Figur 2: Beregning af facadestøj, hvor der er afsat beregningspunkter langs hver boligfacade. Adressepunkterne anvendes til at tilknytte et støjniveau til den enkelte boligenhed. 7

8 3.2.2 Tematiske støjkort Udover kortlægning af støjbelastede boliger skal der ved en støjkortlægning i følge støjdirektivet også udarbejdes tematiske støjkort, som viser støjudbredelsen i kortlægningsområdet. Sådan et kort udarbejdes på baggrund af beregninger i punkter i et gridnet med en maskevidde på typisk 5-1 m. se figur 2. I nogle beregningsprogrammer kan maskevidden tilppasses det aktuelle beregningsområde, så der regnes med en tættere maskevidde nær støjkilden (vejen) og en større maskevidde i åbne områder langt fra støjkilden. Figur 3: Støjudbredelse for et lokalplanområde beregnet ved hjælp af en GIS baseret støjmodel, som kombinerer støjberegningsmetode med digitale kort. Dette eksempel er udarbejdet med den tidligere nordiske beregningsmetode (NVB96) 4 Lokale støjhandlingsplaner Eksempel fra Gladsaxe Lokale støjhandlingsplaner kan omfatte afgrænsede byområder og bebyggelser f.eks. inden for rammerne af en boligforening. På den måde kan et områdes støjbelastning få ekstra synlighed. En støjhandlingsplan kan også dække hele kommunen og baseres på en samlet støjkortlægning af støjbelastede boliger og personer i kommunen. Gladsaxe kommune har som en af de første danske kommuner i 24 udarbejdet en kommunal handlingsplan for støjbekæmpelse. Som grundlag for handlingsplanen har kommunen fået opstillet en GIS-baseret støjmodel, som kombinerer den nordiske beregningsmetode for vejtrafikstøj med kommunens digitale kort og registeroplysninger. Støjmodellen dækker samtlige boliger i kommunen. Som støjkilder indgår alle vejstrækninger i kommunen. Efterfølgende har kommunen overtaget støjmodellen som anvendes til løbende opdateringer af støjudbredelsen og i forbindelse med lokalplanarbejde mv. Modellen er velegnet i formidlingen af støjproblematikken til borgere og politikere 4.1 Støjkortlægning Støjkortlægningen viste at knap 3% af alle boliger i Gladsaxe Kommune er belastet med et støjniveau over den vejledende grænseværdi på L Aeq 55 db. Ud af disse boliger er hver 5. stærkt støjbelastet med et støjniveau over L Aeq 65 db. Et væsentligt bidrag til støjbelastningen kan henføres til trafikken på det regionale vejnet i kommunen som udgøres af motorvejene som bestyres af Vejdirektoratet og de tidligere amtsveje gennem kommunen. Se figur 4. 8

9 ,8 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8 8,1 8,1 8,1 8,1 8,1 8,1 8,1 8,1 8,1 8,1 8,1 8,1 8,1 8,1 8,1 8,1 8,1 8, Udover opgørelsen af antallet af støjbelastede boliger er GIS støjmodellen anvendt til at beregne og illustrere støjudbredelsen i de rekreative områder og i kolonihaveområder ,8 8,1 8,1 8,1 8,1 8,1 8,1 8, ,9 3,9 45, 45, , ,1 8, ,9 7, , , 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, , 45, , , , , ,1 8, , , ,8 7,8 7, ,5 38 7, ,6 2,6 2,6 2,6 2,6 2,6 2,6 2,6 2,6 Støjbelastning, Laeq,24 db(a) 75 to 8 (12) 7 to 75 (35) 65 to 7 (286) 6 to 65 (743) 55 to 6 (1125) 5 to 55 (1115) 45 to 5 (652) 2 to 45 (1973) ÅDT Antal køreøtjer pr. døgn 5, to 1, 4, to 5, 3, to 4, 2, to 3, 1, to 2, 5, to 1, 1, to 5, to 1, Figur 4: Udsnit af støjkortlægningen for Gladsaxe Kommune. Kortet viser den maksimale støjbelastning for bygninger til boligformål. 4.2 Handlingsplan Med afsæt i kortlægningens resultater og målsætninger er der udpeget indsatsområder og virkemidler. Ligesom en række projekter på det kommunale vejnet er prioriteret i en handlingsplan. Resultatet er at de konkrete målsætninger for støjbekæmpelse kun kan nås ved en kombination af virkemidler. Og kun når der gøres en indsats både af kommunen og af Vejdirektoratet som har ansavret for støjbekæmpelse langs statsvejene.. Væsentlige virkemidler er anvendelse af støjreducerende vejbelægninger og etablering af en kommunal støjpulje til brug for tilskud til facadeisolering af stærkt støjbelastede boliger. I 27 opdaterer Gladsaxe Kommune støjkortlægningen i henhold til de den nye officielle beregningsmetode, Nord2. 5 Afrunding Støj er et stigende miljøproblem og vejstøj er en af de støjtyper, som giver anledning til de største gener og til flest støjplagede personer i Danmark. At støj også er et sundhedsproblem, er i de senere år påvist i flere internationale undersøgelser. Længere tids udsættelse for støj kan bl.a. føre til forhøjet blodtryk og øge risikoen for bestemte typer af hjerte-kar sygdomme. Kortlægning af vejstøj har været foretaget i Danmark i flere omgange. Den seneste samlede opgørelse viste at vejstøj belaster 7. danske boliger med støj over de vejledende grænseværdier. Der foretages også en systematisk støjbekæmpelse, især ved opsætning af støjskærme og facadeisolering. Her har Vejdirektoratet ydet en stor indsats i form af etablering af støjskærme og støjvolde langs 9

10 motorvejene. Også mange kommuner gør en indsats. I de senere år er anvendelse af støjreducerende vejbelægninger blevet et centralt virkemiddel. EU har med et direktiv fra 22 om vurdering og styring af ekstern støj opstillet regler for kortlægning af støj og retningslinier for, hvordan kommuner og andre myndigheder kan udarbejde handlingsplaner til at forebygge og reducere støjen. Der er også regler for offentliggørelse af støjkort og om information til borgerne om støjens virkninger. I første omgang har direktivet betydet, at der i 27 skal foretages en støjkortlægning af samlede større byområder med mere end 25. indbyggere. I Danmark er det kommunerne i Københavnsområdet, som nu skal støjkortlægges. Om 5 år skal alle byområder med mere end 1. indbyggere støjkortlægges. De nye krav til støjkortlægningernes omfang og til de støjberegningsmetoder, som skal anvendes, betyder i praksis at det er oplagt at udnytte GIS. En systematisk tilgang til de store mængder af geodata, som er input til støjberegningerne er nødvendig. Højdemodeller, digitale vejmidter med tilknyttede trafikoplysninger, bygningspolygoner og geokodede adresser er nogle af de grundlæggende kortelementer, som udnyttes i GIS-baserede støjkortlægninger. For at komme fra beregnede støjniveauer ved bygninger til et antal støjbelastede boliger og støjbelastede personer, skal der etableres koblinger til registeroplysninger. I denne proces kan en kobling via Danmarks Geografiske Kvadratnet være en mulighed. Der er næppe tvivl om at de systematiske støjkortlægninger, som bliver udarbejdet i den kommende tid, vil bidrage til et øget fokus på vejstøj. Og dermed også et øget fokus på, hvordan man kan begrænse støjen og dens genevirkninger. 6 Referenceliste Birgitta Berglund, Thomas Lindvall og Dietrich H. Schwela, 1999, Guidelines for Community Noise, WHO. (Retningslinierne kan downloades fra Miljøstyrelsen, 23, Strategi for begrænsning af vejtrafikstøj Delrapport 2: Støj gener og sundhed, Miljøstyrelsen Miljøstyrelsen, 27, Støj fra veje Vejledning fra Miljøstyrelsen nr Vejstøjgruppen, 23, Forslag til strategi for begrænsning af vejtrafikstøj, Miljøstyrelsen Miljøministeriet, 26, Bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner, nr. 717 af 13. juni 26. Stockholm Stad, 24, Trafikbuller och Planering II, Stockholm Stad, Miljöforvaltningen, 1

Perspektiv nr. 12, Kortlægning af trafikstøj. Jakob Høj, Civilingeniør, trafikplanlægger, Tetraplan A/S

Perspektiv nr. 12, Kortlægning af trafikstøj. Jakob Høj, Civilingeniør, trafikplanlægger, Tetraplan A/S Kortlægning af trafikstøj Jakob Høj, Civilingeniør, trafikplanlægger, Tetraplan A/S Perspektiv nr. 12, 27 Støj er en miljøfaktor, som påvirker et stort antal mennesker. Mange danskere er generet af støj

Læs mere

Opgørelse over antallet af støjbelastede boliger/personer på A/S Storebælts motorvejstrækning.

Opgørelse over antallet af støjbelastede boliger/personer på A/S Storebælts motorvejstrækning. EksterntNotat Notat Støjhandlingsplan A/S Storebælts motorvejsstrækning I henhold til bekendtgørelse nr. 1309 af 21. december 2011: Bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner

Læs mere

Støjkortlægning af større veje i Ishøj Kommune Resultater

Støjkortlægning af større veje i Ishøj Kommune Resultater Støjkortlægning af større veje i Ishøj Kommune Resultater... 1 Indledning Som følge af Miljøministeriets bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner (Bekendtgørelse

Læs mere

STØJHANDLINGSPLAN FOR SNOGHØJ LANDEVEJ / STRANDVEJEN

STØJHANDLINGSPLAN FOR SNOGHØJ LANDEVEJ / STRANDVEJEN STØJHANDLINGSPLAN FOR SNOGHØJ LANDEVEJ / STRANDVEJEN April / 2010 Støjhandlingsplan Fredericia Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE INDLEDNING 2 1 EN OVERSIGT OVER DE VÆSENTLIGSTE PUNKTER I STØJHANDLINGSPLANEN

Læs mere

1 Indledning. 2 Introduktion til støj

1 Indledning. 2 Introduktion til støj AALBORG KOMMUNE EU-kortlægning af støj fra vejtrafik i Aalborg byområde STØJKORTLÆGNING JUNI 2012 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk

Læs mere

Støjkortlægning og støjhandlingsplaner

Støjkortlægning og støjhandlingsplaner Støjkortlægning og støjhandlingsplaner Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2006 Indhold INDLEDNING 7 1 FORORD 9 1.1 1.2 LÆSEVEJLEDNING DEFINITIONER 9 11 DEL I - KORTLÆGNINGERNES OMFANG OG ANSVARLIGE MYNDIGHEDER

Læs mere

Støjhandlingsplan 2009-2013. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund. www.albertslund.dk mtf@albertslund.

Støjhandlingsplan 2009-2013. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund. www.albertslund.dk mtf@albertslund. Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund Støjhandlingsplan 2009-2013 www.albertslund.dk mtf@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 2 Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

FORORD 4 INDLEDNING 5 KORTLÆGNING 8 RESULTATER 12

FORORD 4 INDLEDNING 5 KORTLÆGNING 8 RESULTATER 12 Indhold FORORD 4 1 INDLEDNING 5 1.1 NY STØJINDIKATOR 5 1.2 NY STØJBEREGNINGSMETODE, NORD2000 6 1.3 METODEVALG 6 1.4 OM METODESKIFT OG BESKYTTELSESNIVEAU 7 2 KORTLÆGNING 8 2.1 INDSAMLING AF DATA FRA NYE

Læs mere

Metroselskabet I/S Del: Metroens Etape 1, 2B og 3 Tre overjordiske strækninger på i alt ca. km 10.3

Metroselskabet I/S Del: Metroens Etape 1, 2B og 3 Tre overjordiske strækninger på i alt ca. km 10.3 Støjhandlingsplan Jf. bekendtgørelse nr. 1309 af 23.12.2011 Metroselskabet I/S Del: Metroens Etape 1, 2B og 3 Tre overjordiske strækninger på i alt ca. km 10.3 21. marts 2013 MS-x-TRM-GEN-0112 Version

Læs mere

Vejstøjstrategi og støjdirektiv en ramme for den fremtidige indsats for at reducere vejstøj v/brian Kristensen, Miljøstyrelsen, Industri & Transport

Vejstøjstrategi og støjdirektiv en ramme for den fremtidige indsats for at reducere vejstøj v/brian Kristensen, Miljøstyrelsen, Industri & Transport Vejstøjstrategi og støjdirektiv en ramme for den fremtidige indsats for at reducere vejstøj v/brian Kristensen, Miljøstyrelsen, Industri & Transport Vejstøjstrategien I juni 2002 nedsatte regeringen en

Læs mere

Støjplanlægning - Nye ideer

Støjplanlægning - Nye ideer Støjplanlægning - Nye ideer Trafikdage 2006 Special Session STØJ / 29. august 2006 / Side 1 Trafikdage 2006 Special Session STØJ / 29. august 2006 / Side1 Støjplanlægning Nye ideer I disse år er der stor

Læs mere

Jernbanen og støj ISBN 978-87-90682-94-1. Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk

Jernbanen og støj ISBN 978-87-90682-94-1. Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk Jernbanen og støj Jernbanen og støj ISBN 978-87-90682-94-1 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk Februar 2011 Jernbanen og støj Indhold Side Indledning 4 Jernbaner

Læs mere

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Af Seniorforsker Hans Bendtsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut Civilingeniør Lene Nøhr Michelsen, Vejdirektoratet, Planlægningsafdelingen Can. tech. soc.

Læs mere

Hvidovre Kommune. Støjhandlingsplan 2013-2018 ( )

Hvidovre Kommune. Støjhandlingsplan 2013-2018 ( ) Hvidovre Kommune Støjhandlingsplan 2013-2018 ( ) 4990rap001, December 2013 Indholdsfortegnelse 1. Administrative bestemmelser 1 2. Resume af støjhandlingsplanen 1 3. Grænseværdier og samfundsøkonomiske

Læs mere

Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje. Støjkortlægning og støjhandlingsplaner. Jørgen Jakobsen. Miljøstyrelsen

Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje. Støjkortlægning og støjhandlingsplaner. Jørgen Jakobsen. Miljøstyrelsen Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje Støjkortlægning og støjhandlingsplaner Jørgen Jakobsen Miljøstyrelsen Støjen dræber! 200 500 mennesker dør tidligere end ellers på grund af støj fra vejene.

Læs mere

Tekniske løsninger. Vejtrafik og støj. Hans Bendtsen Seniorforsker Vejdirektoratet Vejteknisk Institut

Tekniske løsninger. Vejtrafik og støj. Hans Bendtsen Seniorforsker Vejdirektoratet Vejteknisk Institut Tekniske løsninger Vejtrafik og støj Hans Bendtsen Seniorforsker Vejdirektoratet Vejteknisk Institut Luft og støjforurening i Danmark Arrangement på Christiansborg 16 nov. 2011 Støj i Vejdirektoratet Støjpolitik

Læs mere

Notat. SØHAVEN Kortlægning af vejtrafikstøj. Beregningsmodel med Søhaven markeret med gult. 19. november 2015

Notat. SØHAVEN Kortlægning af vejtrafikstøj. Beregningsmodel med Søhaven markeret med gult. 19. november 2015 Notat SØHAVEN Kortlægning af vejtrafikstøj 19. november 2015 Projekt nr. 222217 Dokument nr. 1217169900 Version 1, revision 1 Udarbejdet af MAM Kontrolleret af JEK Beregningsmodel med Søhaven markeret

Læs mere

NOTAT VEJTRAFIKSTØJ. Der er regnet på eksisterende forhold, samt forholdene 2025 med det nye tilslutningsanlæg.

NOTAT VEJTRAFIKSTØJ. Der er regnet på eksisterende forhold, samt forholdene 2025 med det nye tilslutningsanlæg. NOTAT VEJTRAFIKSTØJ Projekt Ombygning af Aulbyvej Kunde Middelfart Kommune Notat nr. 2 Dato 2012-07-27 Til Fra KS Ditte Storm, Middelfart Kommune Jacob Storm Jørgensen Ole Funk Knudsen 1. Indledning I

Læs mere

Vallensbæk Kommune Vallensbæk Stationstorv 100, 2665 Vallensbæk Strand

Vallensbæk Kommune Vallensbæk Stationstorv 100, 2665 Vallensbæk Strand Vallensbæk Kommune Vallensbæk Stationstorv 100, 2665 Vallensbæk Strand EU-Støjkortlægning 2012 - Vallensbæk Kommune Støjkortlægning af Vallensbæk Kommune 4781rap001, Rev. A, 17.1.2012 Vallensbæk Kommune

Læs mere

Støjhandlingsplan 2016-2018

Støjhandlingsplan 2016-2018 Støjhandlingsplan 216-218 Herlev Kommunes Støjhandlingsplan 216-218 er udarbejdet i løbet af 213-216 af: Herlev Kommune, Center for Teknik og Miljø. Støjkortlægning 27-29 og 212-13, udvalgte støjberegninger,

Læs mere

Teknisk Forvaltning. Støjhandlingsplan. Juni 2009

Teknisk Forvaltning. Støjhandlingsplan. Juni 2009 Teknisk Forvaltning Støjhandlingsplan Juni 2009 2 Teknisk Forvaltning Støjhandlingsplan Juni 2009 Denne rapport er udarbejdet af Rambøll for Furesø Kommune Rambøll Bredevej 2 2830 Virum Telefon +45 4574

Læs mere

Syd_M018 Vejstøj ved station Lolland Syd_Notat. Modtagekontrol

Syd_M018 Vejstøj ved station Lolland Syd_Notat. Modtagekontrol Syd_M018 Vejstøj ved station Lolland Syd_Notat Modtagekontrol Bemærkninger Notat ok. Opfylder behov. Fordelt til Kontrol udført (dato / sign.) 08.02.2011 / XTMO Ja Nej Journalnummer NIRAS A/S Sortemosevej

Læs mere

Aalborg Portland A/S Rørdalsvej 44 9220 Aalborg. Støjhandlingsplan for Aalborg Portland A/S

Aalborg Portland A/S Rørdalsvej 44 9220 Aalborg. Støjhandlingsplan for Aalborg Portland A/S Aalborg Portland A/S Rørdalsvej 44 9220 Aalborg Aarhus J.nr. MST-1272-00482 Ref. cllch/ulsee Den 6. juni 2013 Støjhandlingsplan for Aalborg Portland A/S 1. En oversigt over de vigtigste punkter i støjhandlingsplanen.

Læs mere

Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden

Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i ovedstaden... 1 Indledning ovedstaden har bedt Tetraplan om at udarbejde et notat med beregninger af luft- og støjforurening fra trafikken

Læs mere

Støjberegningernes resultater viser støjbelastningen på facaderne, samt støjudbredelsen i 1,5 meters højde over terræn.

Støjberegningernes resultater viser støjbelastningen på facaderne, samt støjudbredelsen i 1,5 meters højde over terræn. STØJNOTAT Projekt Støjberegning C.F. Richs Vej 103 Kunde TRESOR Property A/S Notat nr. 1100025914-1 Dato 2016-12-16 Til Andreas Grønbæk, TRESOR Property Fra Jacob Storm Jørgensen, Rambøll 1. Indledning

Læs mere

Notat N Torben Clausen A/S - Trafikstøj 23. maj : Jens Østergaard Larsen : Casper Bjerring og Gerhard Schlicker

Notat N Torben Clausen A/S - Trafikstøj 23. maj : Jens Østergaard Larsen : Casper Bjerring og Gerhard Schlicker Notat Kokbjerg 5 6000 Kolding Danmark T +45 8228 1400 F +45 8228 1401 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 N5.005.11 Torben Clausen A/S - Trafikstøj 23. maj 2011 Projekt: 14.7815.03 Til Fra : Jens Østergaard

Læs mere

Tillæg til vejledning nr. 1/1997: Støj og vibrationer fra jernbaner

Tillæg til vejledning nr. 1/1997: Støj og vibrationer fra jernbaner Tillæg til vejledning nr. 1/1997: Støj og vibrationer fra jernbaner Juli 2007 Hvorfor tillæg til togstøjvejledningen? Miljøstyrelsen udsendte i 1997 en revideret udgave af vejledning om støj og vibrationer

Læs mere

Støjhensyn i prissætning af kørselsafgifter. Jacob Høj Tetraplan A/S

Støjhensyn i prissætning af kørselsafgifter. Jacob Høj Tetraplan A/S Støjhensyn i prissætning af kørselsafgifter Jacob Høj Tetraplan A/S Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 3 2010 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende

Læs mere

Støjhandlingsplan Storebælt, vejstrækningen. November 2009. 20. oktober 2009. PEA/ta4989.lmp Jnr 153.20.30

Støjhandlingsplan Storebælt, vejstrækningen. November 2009. 20. oktober 2009. PEA/ta4989.lmp Jnr 153.20.30 N O T A T Støjhandlingsplan Storebælt, vejstrækningen November 2009 I henhold til bekendtgørelse nr. 717 af 13. juni 2006: Bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner

Læs mere

Ny vejledning om måling af støj fra vejtrafik

Ny vejledning om måling af støj fra vejtrafik Ny vejledning om måling af støj fra vejtrafik Lene Nøhr Michelsen Trafiksikkerhed og Miljø Niels Juels Gade 13 1059 København K lmi@vd.dk Hugo Lyse Nielsen Transportkontoret Strandgade 29 1410 København

Læs mere

CPX-måling før skift af belægning

CPX-måling før skift af belægning appletrafikstøj CPX-måling før skift af belægning CPX-målinger af dækstøj giver et entydigt billede af asfaltbelægningens betydning for støjen. Det kan give en reduktion af støjen på op til 6 db(a) at

Læs mere

DANSKE GRÆNSEVÆRDIER FOR VEJSTØJ

DANSKE GRÆNSEVÆRDIER FOR VEJSTØJ DANSKE GRÆNSEVÆRDIER FOR VEJSTØJ MÅLESTOK FOR VEJSTØJ Vejstøjniveauer angives i decibel db), og angives som L den, der er en fælles europæisk enhed for støj, som beskriver det gennemsnitlige støjniveau

Læs mere

Jernbaner og støj Juli 2008

Jernbaner og støj Juli 2008 Juli 2008 Indholdsfortegnelse Indhold Jernbaner støjer 4 Støjens udbredelse 4 Jernbanestøj og vejstøj 4 Støj fra anlæg af nye jernbaner 5 Fra lyd til støj 6 Lydstyrke og tonehøjde 6 Når lyd bliver til

Læs mere

Orbicon A/S VVM OMFARTSVEJ OMKRING AARS Baggrundsrapport - Trafikstøjberegninger T: +45 4810 4200. D: 4810 4613 Sortemosevej 19 F: 4810 4300

Orbicon A/S VVM OMFARTSVEJ OMKRING AARS Baggrundsrapport - Trafikstøjberegninger T: +45 4810 4200. D: 4810 4613 Sortemosevej 19 F: 4810 4300 Notat Orbicon A/S VVM OMFARTSVEJ OMKRING AARS Baggrundsrapport - Trafikstøjberegninger 5. marts 2013 Projekt nr. 210554 Version 3 Dokument nr. 126325925 Udarbejdet af MABO Kontrolleret af HKD Godkendt

Læs mere

CLAUSHOLMVEJ, RANDERS VEJTRAFIKSTØJBEREGNINGER

CLAUSHOLMVEJ, RANDERS VEJTRAFIKSTØJBEREGNINGER Til Randers Kommune Dokumenttype Miljømåling-trafikstøj Dato Marts 2016 CLAUSHOLMVEJ, RANDERS VEJTRAFIKSTØJBEREGNINGER VEJTRAFIKSTØJBEREGNINGER Revision 1 Dato 10-03-2015 Udarbejdet af Jacob Storm Jørgensen

Læs mere

Ændringer i Lokalplan 933

Ændringer i Lokalplan 933 Ændringer i Lokalplan 933 Bilag 4 LOKALPLANENS INDHOLD I afsnittet Planens baggrund, bliver 12.525 m 2 rettet til 13.275 m 2. I afsnittet Bebyggelse bliver de fire første afsnit rettet til: Det omgivende

Læs mere

Støjbekæmpelse i Gladsaxe Kommune

Støjbekæmpelse i Gladsaxe Kommune Støjbekæmpelse i Gladsaxe Kommune Indlæg af Martin Kisby Willerup, Moe & Brødsgaard A/S, for Gladsaxe Kommune. E-mail: mkw@moe.dk Gladsaxe Kommune kortlagde i 2004 trafikstøjen langs alle veje i kommunen

Læs mere

Støjhandlingsplaner - foreløbig afrapportering fra Danmark

Støjhandlingsplaner - foreløbig afrapportering fra Danmark Notat Direktiv om ekstern støj 2002/49/EF Støjhandlingsplaner afrapportering fra Danmark til EU Kommissionen Miljøteknologi J.nr. MST-59-00005 Ref. frape Den 14. januar 2014 Støjhandlingsplaner - foreløbig

Læs mere

Trafikstøjsberegninger. Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG

Trafikstøjsberegninger. Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG PROJEKT Erhvervskorridor Silkeborg 24. oktober 2014 Projekt nr. 218536 Udarbejdet af JEK Kontrolleret af MABO NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks

Læs mere

SYDBYEN OG REMA1000 VED LYNGBYGADE INDHOLD. 1 Indledning 2. 2 Forudsætninger 2 2.1 Beliggenhed og planforhold 2 2.2 Støjkilder 3

SYDBYEN OG REMA1000 VED LYNGBYGADE INDHOLD. 1 Indledning 2. 2 Forudsætninger 2 2.1 Beliggenhed og planforhold 2 2.2 Støjkilder 3 REITAN EJENDOMSUDVIKLING DANMARK A/S SYDBYEN OG REMA1000 VED LYNGBYGADE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk STØJREDEGØRELSE TEKNISK NOTAT INDHOLD

Læs mere

Trafikskabt miljøbelastning i danske byer

Trafikskabt miljøbelastning i danske byer Trafikskabt miljøbelastning i danske byer - hitliste og totalbillede Henrik Grell COWI Parallelvej 15, 2800 Lyngby tlf 45 97 22 11 e-mail hgr@cowi.dk Paper til konferencen "Trafikdage på Aalborg Universitet

Læs mere

MØLLERENS HUS, RØNDE - TRAFIKSTØJBEREGNINGER

MØLLERENS HUS, RØNDE - TRAFIKSTØJBEREGNINGER ON Arkitekter 29. april 2015 MØLLERENS HUS, RØNDE - TRAFIKSTØJBEREGNINGER Beregning af vejstøj PROJEKT Møllerens Hus, Rønde - Vejtrafikstøjberegninger ON Arkitekter Projekt nr. 220944 Version 1 Udarbejdet

Læs mere

Rambøll har i 2009 udarbejdet en støjkortlægning og tilhørende støjhandlingsplan for Furesø Kommune.

Rambøll har i 2009 udarbejdet en støjkortlægning og tilhørende støjhandlingsplan for Furesø Kommune. NOTAT Projekt Støjskærm ved Birkedalshusene Kunde Furesø Kommune Dato 2007-04-07 1. Støjskærm ved Birkedalshusene Rambøll har i 2009 udarbejdet en støjkortlægning og tilhørende støjhandlingsplan for Furesø

Læs mere

Nye veje til støjbekæmpelse i byer. - et idékatalog

Nye veje til støjbekæmpelse i byer. - et idékatalog Nye veje til støjbekæmpelse i byer - et idékatalog Rapport 295 2004 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Telefon 3341 3333 Telefax 3315 6335 Forfattere: Redaktion: Layout:

Læs mere

ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER

ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS Valg af måle- og beregningspositioner Orientering nr. 43 PFi/CB/ilk 31. december 2010 Måle- og beregningspositioner skal nogle gange være i skel, nogle gange på opholdsarealer,

Læs mere

Endvidere er der i sidste afsnit en anbefaling om rammer for tilskud til støjisolering af boliger.

Endvidere er der i sidste afsnit en anbefaling om rammer for tilskud til støjisolering af boliger. STØJNOTAT Projekt Vejtrafikstøjberegning Skyttemarksvej, Næstved Kunde Næstved Kommune Notat nr. 1 Dato 2015-06-24 Fra Jacob Storm Jørgensen og Allan Jensen, Rambøll 1. Indledning Næstved Kommune har bedt

Læs mere

Rapport Arkil A/S Arkil Asfalt Støjkortlægning

Rapport Arkil A/S Arkil Asfalt Støjkortlægning Rapport Arkil A/S Arkil Asfalt Støjkortlægning Miljømåling - ekstern støj Maj '14 Rekvirent Arkil A/S Fiskerhusvej 24 4700 Næstved Dato 19. maj '14 Udført af Eurofins Miljø A/S Ørnebjergvej 1 2600 Glostrup

Læs mere

STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN

STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN Støjhandlingsplan STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN August 2013 Udgivelsesdato : 23. august 2013 Rapport Støjhandlingsplan_Storebælt_2013 jernbane - endelig udgave.docx Støjhandlingsplan INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Notat N5.027.14. Trafikstøj ved Sdr. Ringvej Støjberegninger 1 INDLEDNING

Notat N5.027.14. Trafikstøj ved Sdr. Ringvej Støjberegninger 1 INDLEDNING Notat N5.027.14 Kokbjerg 5 6000 Kolding Danmark T +45 8228 1400 F +45 8228 1401 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Trafikstøj ved Sdr. Ringvej Støjberegninger 06. oktober 2014 Vores reference: 35.5676.01

Læs mere

Støjkortlægning 2011. Aalborg Portland A/S. C:\Data\Miljøstyrelsen\Alle rapporter\støjkortlægning 2011 Aalborg Portland 001.docx

Støjkortlægning 2011. Aalborg Portland A/S. C:\Data\Miljøstyrelsen\Alle rapporter\støjkortlægning 2011 Aalborg Portland 001.docx Støjkortlægning 2011 Aalborg Portland A/S C:\Data\Miljøstyrelsen\Alle rapporter\støjkortlægning 2011 Aalborg Portland 001.docx Titel: Støjkortlægning 2011 Aalborg Portland A/S Teknisk rapport nr.: 2012-24598-70-020

Læs mere

Støj 5. sporsløsningen. København-Ringsted projektet

Støj 5. sporsløsningen. København-Ringsted projektet Støj København-Ringsted projektet 21. september 2008 3 Støj Forord Forord Dette fagnotat omhandler støj for på strækningerne Ny Ellebjerg Station-Baldersbrønde, Kværkeby-Ringsted Station og et vendesporsanlæg

Læs mere

Strategi for begrænsning af vejtrafikstøj - Delrapport 1

Strategi for begrænsning af vejtrafikstøj - Delrapport 1 Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 52 2003 Strategi for begrænsning af vejtrafikstøj - Delrapport 1 Tekniske aspekter Anne Ohm og Søren Rasmussen COWI A/S Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives,

Læs mere

TRAFIKSTØJBEREGNINGER LANGAGERGÅRD OG TJØRNELYSKOLEN

TRAFIKSTØJBEREGNINGER LANGAGERGÅRD OG TJØRNELYSKOLEN Til Greve Kommune Dokumenttype Miljømåling-trafikstøj Dato Maj 2016 TRAFIKSTØJBEREGNINGER LANGAGERGÅRD OG TJØRNELYSKOLEN TJØRNELYSKOLEN Revision 1 Dato 23-05-2016 Udarbejdet af Jacob Storm Jørgensen Kontrolleret

Læs mere

Notat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn

Notat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn Notat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn Maj 2012 Notat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn Indhold: 1. Baggrund 2. Oversigt over trafikudviklingen 2.1. Trafiktællinger 2.2. Trafikindeks

Læs mere

Støjhandlingsplan A/S Storebælt STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN. April 2013. Udgivelsesdato : 16. april 2013

Støjhandlingsplan A/S Storebælt STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN. April 2013. Udgivelsesdato : 16. april 2013 Støjhandlingsplan STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN April 2013 Udgivelsesdato : 16. april 2013 Rapport Støjhandlingsplan_Storebælt_2013 Støjhandlingsplan INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE INDLEDNING 3

Læs mere

Trafikkens Planlægning og Miljøkonsekvenser (TPM) Tirsdag den 12-9-2006, kl. 8.30-12.00

Trafikkens Planlægning og Miljøkonsekvenser (TPM) Tirsdag den 12-9-2006, kl. 8.30-12.00 Vejtrafikstøj Trafikkens Planlægning og Miljøkonsekvenser (TPM) Tirsdag den 12-9-2006, kl. 8.30-12.00 Michael Sørensen Adjunkt, civilingeniør Trafikforskningsgruppen ved AAU Ph.d.-studerende Michael Sørensen

Læs mere

Støjudfordringen i kommunen. Jakob Fryd Miljøkontrollen Københavns Kommune

Støjudfordringen i kommunen. Jakob Fryd Miljøkontrollen Københavns Kommune Støjudfordringen i kommunen Jakob Fryd Miljøkontrollen Københavns Kommune Støjproblemet i Københavns Kommune Støjniveau Boliger Andel > 70 db 5.000 2 % 65-70 db 31.000 11 % 60-65 db 49.000 17 % 55-60 db

Læs mere

Støjkortlægning i Natura 2000-områder. -Teknisk baggrundsnotat, Orehoved - Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Støjkortlægning i Natura 2000-områder. -Teknisk baggrundsnotat, Orehoved - Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Støjkortlægning i Natura 2000-områder -Teknisk baggrundsnotat, Orehoved - Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Februar 2011 ISBN 978-87-90682-50-7 Banedanmark

Læs mere

28-03-2014 12/28314 KS: aann. EUC Syd Hilmar Finsens Gade 18 6400 Sønderborg. Påbud efter miljøbeskyttelseslovens 42

28-03-2014 12/28314 KS: aann. EUC Syd Hilmar Finsens Gade 18 6400 Sønderborg. Påbud efter miljøbeskyttelseslovens 42 28-03-2014 12/28314 KS: aann EUC Syd Hilmar Finsens Gade 18 6400 Sønderborg Påbud efter miljøbeskyttelseslovens 42 Sønderborg Kommune meddeler påbud til EUC Syd, CVR-nr. 35891013, som driver virksomhed

Læs mere

Økonomi og oplevet effekt ved støjdæmpning med drænasfalt

Økonomi og oplevet effekt ved støjdæmpning med drænasfalt Økonomi og oplevet effekt ved støjdæmpning med drænasfalt Lars Ellebjerg Larsen og Hans Bendtsen, Atkins Danmark A/S, Pilestræde 58, DK-1112 København K, tlf.: 8233 9000, fax: 8233 9001, e-mail: lars.ellebjerg.larsen@atkinsglobal.com,

Læs mere

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde

Læs mere

Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring

Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring Forord Ballerup Kommune har udarbejdet et udkast til en støjhandlingsplan for trafikstøjen i kommunen. Planen skal gælde i 5 år. Støjhandlingsplanen

Læs mere

Støjhandlingsplan 2009 - for kommuneveje i Fredericia Kommune. April 2010

Støjhandlingsplan 2009 - for kommuneveje i Fredericia Kommune. April 2010 Støjhandlingsplan 2009 - for kommuneveje i Fredericia Kommune April 2010 Side 1 Udarbejdet af Grontmij/Carl Bro i samarbejde med Fredericia Kommune Projektnr.: 35.866.04 Rapportnr.: T4.006.09 Side 2 SAMMENFATNING

Læs mere

Allerød Kommune. Støjkortlægning

Allerød Kommune. Støjkortlægning Allerød Kommune Støjkortlægning Marts 2009 Allerød Kommune Støjkortlægning Marts 2009 Ref 86511082 Støj(1) Version 2 Dato 2009-03-24 Udarbejdet af MDY, CM Kontrolleret af MDY Godkendt af CM Rambøll Danmark

Læs mere

Effektiv planlægning af skærme mod trafikstøj Støjskærmes indvirkning på årsmiddelværdier

Effektiv planlægning af skærme mod trafikstøj Støjskærmes indvirkning på årsmiddelværdier Støjskærmes indvirkning på årsmiddelværdier Jørgen Kragh a, Gilles Pigasse a, Jakob Fryd b a) Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, kragh@vd.dk, gip@vd.dk b) Vejdirektoratet, Vejplan- og miljøafdelingen,

Læs mere

SALG AF HØRSHOLM HOSPITAL STØJ FRA VEJTRAFIK INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Beliggenhed og planforhold 2

SALG AF HØRSHOLM HOSPITAL STØJ FRA VEJTRAFIK INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Beliggenhed og planforhold 2 REGION HOVEDSTADEN SALG AF HØRSHOLM HOSPITAL STØJ FRA VEJTRAFIK ADRESSE COWI A/S Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT INDHOLD 1 Indledning

Læs mere

Om støj og godt naboskab

Om støj og godt naboskab Om støj og godt naboskab Støj er et stigende problem i boligområderne i Hørsholm Kommune. Det gælder både støj fra trafikken på skinnerne, motorvejene og fra de mange andre store veje, der krydser kommunen.

Læs mere

Indstilling. Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 15. marts 2013.

Indstilling. Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 15. marts 2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 15. marts 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan 1. Resume Støjhandlingsplanen er en opfølgning på Bekendtgørelse

Læs mere

Seacon A/S. Indledning. Indhold. Vejstøj Miljømåling Trafikstøj Projektnr.: 13.2089 05. juni 2013 Rev. 16. september 2013 RAR/MF

Seacon A/S. Indledning. Indhold. Vejstøj Miljømåling Trafikstøj Projektnr.: 13.2089 05. juni 2013 Rev. 16. september 2013 RAR/MF Vejstøj Miljømåling Trafikstøj Projektnr.: 13.2089 05. juni 2013 Rev. 16. september 2013 RAR/MF Indledning Seacon A/S ved Stine Gro Jensen har bedt Viatrafik om at foretage støjberegninger ved etablering

Læs mere

NORDLIG OMFARTSVEJ VED NÆSTVED INFORMATIONSMØDE DEN 2. APRIL 2013

NORDLIG OMFARTSVEJ VED NÆSTVED INFORMATIONSMØDE DEN 2. APRIL 2013 NORDLIG OMFARTSVEJ VED NÆSTVED INFORMATIONSMØDE DEN 2. APRIL 2013 NIELS KORSGAARD PROJEKTLEDER - VEJDIREKTORATET PROGRAM Kl. 19.00-19.10: Velkomst v/ Projektleder Niels Korsgaard Kl. 19.10-19.20 : Procedurer

Læs mere

Kriterier for prioritering af trafikstøjbekæmpelse

Kriterier for prioritering af trafikstøjbekæmpelse Miljø Nyt Nr. 51 2000 Kriterier for prioritering af trafikstøjbekæmpelse Støjkortlægning af nordvestlige bydele i København ved anvendelse af digitale kort og data fra BBR- og CPR-registre Jakob Høj TetraPlan

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE Støjhandlingsplan 2013-2018

TÅRNBY KOMMUNE Støjhandlingsplan 2013-2018 TÅRNBY KOMMUNE Støjhandlingsplan 2013-2018 Juli 2013 Indholdsfortegnelse 1. Resumé af støjhandlingsplanen 3 2. Det samlede byområde 3 3. De ansvarlige myndigheder og det retlige grundlag 3 4. Gældende

Læs mere

Miljøvurdering af Trafik- og Mobilitetsplanen 2008 2020 (revideret 9/12)

Miljøvurdering af Trafik- og Mobilitetsplanen 2008 2020 (revideret 9/12) Miljøvurdering af Trafik- og Mobilitetsplanen 2008 2020 (revideret 9/12) Indledning Det er vurderet, at Trafik- og Mobilitetsplanen ikke er omfattet af lov nr. 316 af 5. maj 2004 om miljøvurdering af planer

Læs mere

Seacon A/S. Indledning. Indhold. Færgestøj Orienterende støjberegninger. Projektnr.: 13.2089 08. april 2013 Rev. 30. april RAR

Seacon A/S. Indledning. Indhold. Færgestøj Orienterende støjberegninger. Projektnr.: 13.2089 08. april 2013 Rev. 30. april RAR Færgestøj Orienterende støjberegninger Projektnr.: 13.2089 08. april 2013 Rev. 30. april RAR Indledning Seacon A/S ved Stine Gro Jensen har bedt Viatrafik om at foretage støjberegninger ved etablering

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden. Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K.

Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden. Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K. Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K. Damgaard Miljøstyrelsen 2003 Projektartikel baseret på rapporten: Hvad koster støj?,

Læs mere

BILAG 4 STØJBEREGNINGER. Fra side 94 (afsnit 6.2.1.) til 100 midt (afsnit 6.2.4.) i VVM-rapporten

BILAG 4 STØJBEREGNINGER. Fra side 94 (afsnit 6.2.1.) til 100 midt (afsnit 6.2.4.) i VVM-rapporten BILAG 4 STØJBEREGNINGER Fra side 94 (afsnit 6.2.1.) til 100 midt (afsnit 6.2.4.) i VVM-rapporten Bilag til orienteringsmateriale om nye vindmøller på Køge Havn Adresse Støjniveau Brogade 22 34-40 db (nat)

Læs mere

HERLEV GENBRUGSSTA- TION MILJØMÅLING-EKSTERN STØJ

HERLEV GENBRUGSSTA- TION MILJØMÅLING-EKSTERN STØJ Til Herlev Kommune Dokumenttype Rapport: Miljømåling-ekstern støj Dato Maj 2016 Støjberegning til ansøgning om udvidet åbningstid for Herlev Genbrugsstation HERLEV GENBRUGSSTA- TION MILJØMÅLING-EKSTERN

Læs mere

CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET. forslag Tillæg nr. 76 til Kommuneplan PARKERINGSHUS OG 2 HELIPORTS VED AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL I SKEJBY

CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET. forslag Tillæg nr. 76 til Kommuneplan PARKERINGSHUS OG 2 HELIPORTS VED AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL I SKEJBY CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET forslag Tillæg nr. 76 til Kommuneplan PARKERINGSHUS OG 2 HELIPORTS VED AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL I SKEJBY TILLÆG NR. 76 TIL KOMMUNEPLAN 2013 Offentlig høring om Forslag

Læs mere

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen Arbejdsmarkedsstyrelsen Policycenteret Arbejdsmarkedscentre: Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen For at sikre en fremtidig udvikling af velfærdssamfundet, bliver det

Læs mere

STØJ FRA HELIKOPTERFLYVEPLADS INDHOLD. 1 Indledning 2

STØJ FRA HELIKOPTERFLYVEPLADS INDHOLD. 1 Indledning 2 TØNDER KOMMUNE STØJ FRA HELIKOPTERFLYVEPLADS ADRESSE COWI A/S Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT INDHOLD 1 Indledning 2 2 Beregningsforudsætninger

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Ændringer i støjbelastningerne er herefter beregnet.

Indholdsfortegnelse. Ændringer i støjbelastningerne er herefter beregnet. Hørsholm Kommune Forlægning af Lågegyde Beregning af trafikstøj Miljømåling - ekstern støj Rapport Rådgivende Ingeniører AS Parallelvej 15 2800 Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Beregning af støj fra havneaktiviteter. Fåborg havn. Teknisk notat

Indholdsfortegnelse. Beregning af støj fra havneaktiviteter. Fåborg havn. Teknisk notat COWI A/S Beregning af støj fra havneaktiviteter Fåborg havn Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 www.cowi.dk Teknisk notat Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 2 Planforhold

Læs mere

Hvordan kan innovative dynamiske facadeløsninger reducere støjen, give energibesparelser - og skabe et bedre indeklima?

Hvordan kan innovative dynamiske facadeløsninger reducere støjen, give energibesparelser - og skabe et bedre indeklima? Hvordan kan innovative dynamiske facadeløsninger reducere støjen, give energibesparelser - og skabe et bedre indeklima? Art Andersen CPH og Inwido > Hvem er Art Andersen CPH? > Hvem er Inwido? Støjen trænger

Læs mere

REFERAT. Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde

REFERAT. Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde REFERAT Plan & Miljøudvalget den 08.12.2008 i mødelokale 2 Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde Indledning

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Beregning af vejtrafikstøjniveau på 1. etape af Eriksborg nye udstykning i Silkeborg kommune. matrikel del 1c Gødvad By, Gødvad, 8600 Silkeborg

Beregning af vejtrafikstøjniveau på 1. etape af Eriksborg nye udstykning i Silkeborg kommune. matrikel del 1c Gødvad By, Gødvad, 8600 Silkeborg Trafikstøj veje Rapport nr. antal sider BE-01-260315. Sider inkl. denne: 10 Rapport titel Beregningssted Beregning af vejtrafikstøjniveau på 1. etape af Eriksborg nye udstykning i Silkeborg kommune. matrikel

Læs mere

Kommunal forskrift nr. 001. Restaurationsdrift i Aalborg Kommune

Kommunal forskrift nr. 001. Restaurationsdrift i Aalborg Kommune Restaurationsdrift i Aalborg Kommune 1. Formål... Side 3 2. Definitioner... Side 3 3. Ventilationsanlæg... Side 3 4. Restaurationers støj... Side 4 5. Affald... Side 5 6. Dokumentation... Side 5 7. Administrative

Læs mere

Beboernes opfattelse af støjen ved Ringmotorvejen Undersøgelse før og efter udvidelsen af M3

Beboernes opfattelse af støjen ved Ringmotorvejen Undersøgelse før og efter udvidelsen af M3 Beboernes opfattelse af støjen ved Ringmotorvejen Undersøgelse før og efter udvidelsen af M3 Hans Bendtsen og Lykke Møller Iversen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut Lene Nøhr Michelsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Artikel til Trafik og Veje hbe/lykk/lmi/26-10-2011 REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Lykke Møller Iversen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, lykk@vd.dk Hans Bendtsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

Optimering af støjreducerende tyndlagsbelægninger

Optimering af støjreducerende tyndlagsbelægninger Optimering af støjreducerende tyndlagsbelægninger Seniorforsker Hans Bendtsen Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut Guldalderen 12, P.O. Box 235, 2640 Hedehusene, Denmark Telefon: 4630 7000, www.vd.dk, E-mail:

Læs mere

Hovedsygehus. Analyse af tilgængelighed

Hovedsygehus. Analyse af tilgængelighed Hovedsygehus Analyse af tilgængelighed Hovedsygehus-2009-12-09.indd 1 09-12-2009 15:57:33 Hovedsygehus Kort: Kort & Matrikelstyrelsen http://www.adresse-info.dk DAV 2009 December 2009 2 Hovedsygehus-2009-12-09.indd

Læs mere

Støjkortlægning i Vejle Amt - Kan man lægge dækstøj, vingestøj og skudstøj sammen?

Støjkortlægning i Vejle Amt - Kan man lægge dækstøj, vingestøj og skudstøj sammen? Støjkortlægning i Vejle Amt - Kan man lægge dækstøj, vingestøj og skudstøj sammen? Civilingeniør Kurt Meiner Hansen og arkitekt Erik Abitz, Vejle Amt Damhaven 12, 7100 Vejle. Tlf. 75 83 53 33, e-mail:

Læs mere

Bedre Miljø i Byerne. EU s temastrategi for bymiljøet

Bedre Miljø i Byerne. EU s temastrategi for bymiljøet Bedre Miljø i Byerne EU s temastrategi for bymiljøet Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Hvorfor fokus på bymiljøet? Miljøproblemerne koncentreres i byerne støj, luftforurening, kemikalier, overforbrug

Læs mere

Tegn på læring sådan gør I

Tegn på læring sådan gør I Tegn på læring sådan gør I 1 2 3 Tegn på læring sådan bruger I materialet At sætte ord på læring sådan gør I At evaluere læring sådan gør I 4 Redskaber sådan holder I fokus 5 Cases sådan kan det gøres

Læs mere

Maileg ApS - Trehuse

Maileg ApS - Trehuse Jørgen Friis Poulsen a/s 31.10.2011 Udarbejdet af MAM Kontrolleret af jek Maileg ApS - Trehuse Beregning af ekstern støj fra personbiler og lastbiler ved Maileg ApS beliggende Trehuse i Herning. NIRAS

Læs mere

Trafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti

Trafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti Trafikledelse, hvad er muligt - og fornuftigt i det næste årti fik@vd.dk Vejdirektoratet Trafikal drift Vi er i Danmark nået til at vendepunkt mht. anvendelse af trafikledelse. Vi har i de sidste 10 15

Læs mere

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 26. marts 8. april 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.

Læs mere

HOLSTEBROMOTORVEJEN LINJEBESIGTIGELSE 27. JANUAR 2014 HOLSTEBRO N - AULUM

HOLSTEBROMOTORVEJEN LINJEBESIGTIGELSE 27. JANUAR 2014 HOLSTEBRO N - AULUM HOLSTEBROMOTORVEJEN LINJEBESIGTIGELSE 27. JANUAR 2014 HOLSTEBRO N - AULUM PROGRAM 18.30 Velkomst ved Kommissarius Mette Plejdrup Nielsen Tidsplan og proces Projektgennemgang PAUSE - med kaffe Spørgsmål

Læs mere

Når lyd bliver til støj

Når lyd bliver til støj Når lyd bliver til støj En vejledning til undervisere på erhvervsskolerne 1 Når lyd bliver til støj NY_Når lyd bliver til støj_layout.indd 1 2014-10-24 10:30:40 Indhold 3 Vent ikke til skaden er sket 5

Læs mere