Indholdsfortegnelse Resume og abstract... 3 Problemfelt... 4 Introduktion til feltet... 7 Videnskabsteori og metodiske refleksioner...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse Resume og abstract... 3 Problemfelt... 4 Introduktion til feltet... 7 Videnskabsteori og metodiske refleksioner..."

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Resume og abstract... 3 Problemfelt... 4 Problemformulering... 6 Introduktion til feltet... 7 Et historisk blik på kvinder i håndværksfagene... 7 Kvinder og teknisk skole... 8 Kvinder og fagbevægelse... 8 Et statistisk blik... 9 Et kønsopdelt arbejdsmarked... 9 Kønsopdeling inden for byggefagene... 9 Videnskabsteori og metodiske refleksioner Det videnskabsteoretiske afsæt Refleksiv sociologi og det dobbelte brud Valg af Bourdieu Konstruktionen af undersøgelsesobjektet Håndværksuddannelsen i relation til feltet Interview som metode Udformning af spørgsmål og tematisering Selvobjektivering Udvælgelse af informanter Oversigt over interviewpersoner Den praktiske fremgangsmåde ved interviewene Efterfølgende bearbejdning af interviewene Generaliserbarhed og validitet Den teoretiske begrebsramme Kapitalformer Habitus formynderskab Hexis - den maskinelle krop Uddannelsessystemet Maskulin dominans Hvad er dominans Et relationelt køn Hvordan manifesteres dominans

2 Hegemonisk maskulinitet og intersektionalitet At være et mindretal Synlighed Kontrast Assimilation Refleksion over anvendt teori Analysestrategi Analyse Dominans og symbolik i fagene Fagenes symbolske værdisættelse Symbolsk kapital i håndværket Symbolsk kapital i snedkerfaget En meditativ oplevelse Symbolsk kapital i tømrerfaget - tunge løft og hegemonisk maskulinitet Token Symbolpolitik er ikke uden betydning Synlighed Synlighed i skole og på arbejdspladsen At blive en af gutterne Kontrast - inkludering og ekskludering En træls humor Gamle mænd i nye omgivelser Assimilation på arbejdspladsen Rolletildeling - far, mor og børn på arbejde Selvstereotypisering Hvis du er i tvivl, så duk dig Håndværksuddannelsernes gordiske knude Konklusion Litteraturliste

3 Resume og abstract Resume: Projektet tager udgangspunkt i kønsopdelingen på arbejdsmarkedet inden for træ- og byggefagene i Danmark. I en felt inspireret undersøgelse belyser opgaven ved kvalitative interview med kvindelige snedker- og tømrerlærlinge samt repræsentanter for fagforening og teknisk skole, hvordan kønnede magtrelationer influerer lærlingenes uddannelsesforløb og skaber grundlag for en reproduktion af et kønsopdelt arbejdsmarked. Med det formål at kunne belyse kønnede mekanismer og magtstrukturer, som påvirker minoriteters muligheder inden for et stærkt kønsmærket fag. Den teoretiske tilgang er hovedsageligt inspireret af Pierre Bourdieus begreb om den maskuline dominans og reproduktion i uddannelsessystemet, suppleret med teoretiske aspekter fra R.W. Connell samt Rosabeth Moss Kanter undersøgelse af et mindretals mulighed for at deltage og påvirke en arbejdsplads. Abstract: The basis of the project is the gender segregation in the Danish wood and construction industry. In a field inspired study the paper elucidates through qualitative interviews with female carpenter and cabinetmaker apprentices, as well as representatives of the union and technical school, how gender power relations influence the apprentice education and create the basis for a reproduction of a segregated labor market. With the purpose to elucidate the gendered mechanisms and power structures that affect minorities opportunities in a highly gender-marked trade. Pierre Bourdieu's concept of the masculine dominance and reproduction in education is the main theoretical inspirational source complemented with theoretical aspects of RW Connell and Rosabeth Moss Kanter s study of minorities opportunity to participate and influence the workplace. 3

4 Problemfelt I Danmark er mænd og kvinder lovgivningsmæssigt sikret de samme rettigheder gennem Ligestillingsloven. Den lovsikrede ret mod forskelsbehandling og diskrimination indbefatter direkte såvel som indirekte diskrimination, hvilket fremgår direkte af lovteksten 1. Lovens formål er at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd, herunder lige integration, lige indflydelse og lige muligheder i alle samfundets funktioner med udgangspunkt i kvinders og mænds lige værd. Lovens formål er desuden at modvirke direkte og indirekte forskelsbehandling på grund af køn samt at modvirke chikane og sexchikane. Alle virksomheder og offentlige instanser er af loven forpligtiget til, at efterfølge lovens bestemmelser.(retsinformation.dk, 2012b). Lovteksten kan problematiseres, ud fra den fejlagtige dikotomi lighed/forskellighed. Drude Dahlerup opstiller i lighed med en række andre forskere i stedet modsætningerne lighed/ulighed og forskellighed/ensartethed (Eduards 1983; Scott 1988; Ravn 1989; Evans; Dahlerup 1998; 2001). Det grundlæggende problem ved dikotomien Lige/forskellige er, at begreberne ikke er hinandens logiske modstykker. Man argumenterer ved denne modstilling ud fra forskellige dimensioner. Diskuterer man forskellighed/ensartethed mellem køn, er der tale om et ontologisk spørgsmål om væren og menneskelighed. Diskuterer man lighed/ulighed omhandler det faktiske levevilkår (Dahlerup, 2003: 38-39). Eksempler på dette kan indbefatte, ligeløn, deling af magten samt lige adgang til arbejdsmarkedet uanset køn, alder og etnisk baggrund. Drude Dahlerup skitserer to forskellige konkurrerende lighedsbegreber henholdsvis det liberale og det socialistiske. Den liberale ligestillingsforståelse bygger på ideen om at sikre lige muligheder. Den socialistiske stiller spørgsmålet, om ikke selve samfundsstrukturen producerer uligheden og om lige muligheder virkelig er reelle. Denne tanke medfører ideen om faktisk ligestilling, hvor ligestilling ikke er udmøntet før den ses afspejlet i samfundet (ibid.: 32-33). Betragtes arbejdsmarkedet overordnet, synes den faktiske ligestilling på overfladen at være en realitet. Betyder det så også, at der eksisterer et ligestillet arbejdsmarked? Beskæftigelsesfrekvensen blandt danske kvinder var i 2010 på 71 %, hvilket var den højeste i EU. Samtidigt kan det bemærkes at andelen af mænd og kvinder med en erhvervskompetencegivende uddannelse var på henholdsvis 57,6 % for mænds vedkommende og 57,5 % for kvinder (bm.dk, 2011: 11, 24). Iagttages tallene nærmere bliver billedet af arbejdsmarkedet dog mindre flatterende. Arbejdsmarkedet er stærkt segregeret i forhold til hvilke arbejdsopgaver og fag kønnene varetager. Således er 25 % af de erhvervsaktive beskæftiget inden for fag, hvor mere end 60 % af arbejdsstyrken udgøres 4

5 af det ene køn. (Holt og Geerdsen m.fl., 2006: 19) Denne kønsopdeling ses tydeligt, når man betragter de brancher med den laveste repræsentation af kvinder: Tømrere, mekanikere og elektrikere. Modsatrettet er de fag med laveste repræsentation af mænd: Pædagoger, håndarbejdslærere samt social og sundhedshjælpere (ibid: 37-38). Arbejdsmarkedets horisontale kønsopdeling kan ses genspejlet i unges valg af uddannelse, (Nielsen, 2010: 20) og er herved med til at reproducere den horisontale opdeling af arbejdsmarked. Dette rejser spørgsmålet om hvorfor henholdsvis unge kvinder og mænd vælger uddannelser, som de gør? Ifølge Lotte Bloksgaard er opfattelser af fag historisk konstruerede, der skaber en kønsmærkning af fagene, der bevirker at de opfattes, som værende enten tilhørende det maskuline eller det feminine køn. Dette influerer og strukturer forventninger og symboler, som mænd og kvinder orienter sig efter i deres arbejdsliv (Bloksgaard, 2010: 22-23). De symbolske mærkede fag og arbejdes opgaver kan ikke alene opfattes som orienteringskategorier. En forsker som Rosabeth Moss Kanter har fx indgående studeret, hvordan ledelse var symbolsk maskulint kønsmærket og skabte reproducerende dynamikker, der reproducerede ledelse i et maskulint billede (Höök, 2004: 161). Kanters teori beskriver hvordan det at være et mindretal inden for en organisation, medfører en synlighed på de kvindelige ansatte, hvilket øger presset på dem og gjorde, at de ofte blev udsat for generalisering ved at reducere dem til symboler på deres køn. Som følge af dette valgte de strategier for at håndtere dette pres, hvilket regulerede den måde, hvorpå de kunne indgå i arbejdsfællesskabet (Kanter, 1977: ). Symboler er altså også at betragte som magtredskaber. Ønsker man at se en faktisk ligestilling på arbejdsmarkedet og se flere vælge køns utraditionelle fag, er der tre barrierer der skal forceres. Det køns utraditionelle valg skal fremmes, da det kan bryde med den kønsmærkning fagene har. Tilgangen til faget skal være sikret gennem en lige adgang til fagene og kønnede magtstrukturer i fagene skal modvirkes. Men nogle træffer stadig utraditionelle uddannelsesvalg og bryder med de generelle tendenser på arbejdsmarkedet. Hvilken betydning får dette for deres uddannelsesforløb, og hvilken betydning har det, at være et køn i mindretal i et kønsmærket fag? Med udgangspunkt i dette spørgsmål valgte jeg, med inspiration fra Lotte Bloksgaard at undersøge træ- og byggefagene, der både i dag og historisk set, har været stærkt køns segregeret, da det formodes at kønnede magtrelationer og mekanismer måtte være særligt 5

6 udtalte her og kunne indikere forhold, der gør sig gældende for arbejdsmarkedet som helhed (Bloksgaard, 2004: 12). Håndværksfagene har ingen formelle krav til optag, ud over en afsluttet folkeskoleeksamen, og er derfor umiddelbart frit tilgængelige for alle, men da elevernes uddannelse afhænger af, om de får en praktikplads, frafalder mange under uddannelsen som følge af den generelle mangel på praktikpladser. Det anslås, at der mangler godt 7000 praktikpladser. Det kan samtidigt konstateres, at unge der vælger utraditionelle fag, har langt større problemer med at opnå en uddannelses aftale (Henningsen, 2010: 14). Jeg har valgt at lægge vægt på de kvindelige lærlinge, der har opnået en praktikplads ud fra den betragtning, at hvis den aktuelle tilgang til de kønsmærkede fag skal vendes, er en vigtig brik at forstå de mekanismer, der forårsager og fastholder kønsmærkningen, og her igennem afholder unge fra at søge køns utraditionelle fag. Disse refleksioner og overvejelser ledte mig frem til følgende problemformulering. Problemformulering Hvordan påvirkes og håndterer kvindelige lærlinge inden for træ- og byggefagene af at være et kønsmæssigt mindretal, og hvilken betydning har dette for inklusion og eksklusion af arbejdsfællesskabet? Læsning af problemformulering Med påvirkning forstås forventninger og forestillinger til og om kønnet. Håndteringen forstås som bevidste og ubevidste strategier og tilpasninger for at kunne deltage i arbejdsfællesskabet. Med inklusion og eksklusion af arbejdsfællesskabet forstås på hvilke vilkår og i hvilken grad lærlingene har mulighed for at deltage i det faglige og sociale fællesskab under uddannelsen. Med henvisning til problemfeltet læses dette i relation til en symbolsk magt strukturering. Arbejdsspørgsmål - Hvordan kommer kønsmærkning til udtryk inden for træ- og byggebranchen? - Hvordan tilpasses de kvindelige lærlinges adfærd arbejdsfællesskabet? - Bliver de kvindelige lærlinge påvirket af deres mindretals position? - Anvender de kvindelige lærlinge særlige strategier under uddannelsen? - Hvordan kan ovenstående forstås i et magtperspektiv? 6

7 Introduktion til feltet Når man agter at foretage en feltanalytisk inspireret undersøgelse af kvindelige lærlinges uddannelse inden for træ- og byggefagene, må denne bero på en bred indsigt i feltet og dettes historiske udvikling og de magtkampe, der er forgået inden for feltet. Disse forhold vil jeg gøre rede for i det følgende afsnit for at give et behørigt afsæt til foreliggende analyse. Jeg har derfor prioriteret i introduktionen til feltet først at give en kort historisk indsigt, der efterfølgende suppleres af et statistisk blik på arbejdsmarkedet og på træ- og byggefagene, som de tager sig ud i dag. Et historisk blik på kvinder i håndværksfagene Håndværksfagene strækker sig tilbage til den danske middelalders by lav, hvor kvinder deltog i håndværket i de små familievirksomheder. Fra reformationen af udviklede det patriarkalske kvindebillede sig i retning af, at det ikke var guds givent kvinder at skulle blande sig i det offentlige liv. Hvilket bl.a. fremgår af følgende udtalelse af Luther: Gud har givet kvinden brede hofter og en stor bagdel for derved at tilkendegive, at hun skal sidde stille og passe sit hus. (Wolthers, 2002:80). I Danske lov 1683 stadfæstes det bl.a. at de gifte kvinder skulle betragtes som umyndige og repræsenteres af deres mænd i alle retslige og offentlige anliggender. I starten af 1600 tallet blev på kongens foranledning startet de såkaldte manufakturer, der masse fremstillede produkter håndværkere tidlige havde fremstillet individuelt fx klæde. Mange kvinder søgte over i manufakturerne, da de uddannede både mandlige og kvindelige lærlinge. I 1857 ophævedes de gamle laug med Næringsfrihedsloven. Det betød, at enhver der var faglig kompetent nu kunne udøve erhverv. I praksis fik kvinderne dog ingen uddannelse og indenfor de fleste industrier udgjorde kvinderne den største gruppe blandt de ufaglærte arbejdere. Danmarks første kvindelige møbelsnedker Sophy A Christensen blev udlært i Uddannelsen forløb ikke uden en del modstand fra omgivelserne. Man ved, at Sophy som lærling indså nødvendigheden i at lære at tegne, hvilket var forudsætningen for at kunne påbegynde sit svendestykke og hun forsøgte derfor at melde sig ind på teknisk skole, men fik afslag med den begrundelse at man ikke kunne have alle mulige kvinder rendende og fylde op (ibid.:83). Hun lærte i stedet at tegne på en tegneskole, startet af Dansk Kvindesamfund i Hendes svendestykke, et poleret bogskab, blev bestilt af en kvinde tilhørende en gruppe af kvindelige medicinere, som også havde hjulpet hende økonomisk i læretiden. Hun fik ug+ og blev dermed, den første kvinde, optaget i faget. 7

8 Kvinder og teknisk skole Indtil Næringsfrihedsloven kom, havde det siden 1400-tallet været laugene der stod for uddannelse og tilgang til fagene. For at regulere den indbyrdes konkurrence mellem mestrene fastsatte laugene, hvor mange lærlinge den enkelte måtte antage baseret på forholdet mellem antal lærlinge og svende. Kvalitetskontrollen lå i den afsluttende svendeprøve. I midten af 1850 erne opstod en sammensværgelse blandt en række andre samfundsgrupper imod de gamle håndværkslaug. Den begyndende industri, selvejerbønderne, købmændene og en række initiativrige borgere med ideer til nye produkter følte laugene var en spændetrøje og ønskede deres monopol på fremstilling og ophævet. Laugene. Det var på denne baggrund at stats- og kommunemagten gav efter for de nye og indførte næringsfrihed. Der gik 19 år før en særlig nedsat håndværkes kommission i en betænkning påpeger at lærlingenes uddannelse var trådt i baggrunden, mens udnyttelsen af de unge som billig arbejdskraft var trådt i forgrunden. Der blev dog taget visse initiativer for at fremme lysten til at aflægge den frivillige svendeprøve. Bl.a. uddelte håndværkerforeningen fra 1863 medaljer til bedste svendestykker en tradition der stadig holdes i hævd. Første gang tekniske skoler nævnes i lovgivningen er i 1889 i lærlingeloven, hvor der i paragraf 10 står: I de Fag, hvor der til Svendeprøve er knyttet en teoretisk Prøve i Tegning, Udregning og lign, skal Læremesteren give Lærlingen den fornødne Tid til i en af de paa Stedet værende Handels- eller tekniske Skoler at erholde den til Udførelsen af en saadan Prøve fornødne Undervisning samt at have Tilsyn med, at Lærlingen benytter denne Undervisning paa en forsvarlig Maade (Møller, 1991,26). Der skulle dog gå frem til 1907 før kvinderne fik adgang til den almindelige tekniske skole og dermed adgang til officiel håndværksuddannelse i alle fag (ibid.:82). Kvinder og fagbevægelse Fagbevægelsens mænd har gennem historien ofte som første reaktion taget afstand fra kvinderadikaliseringen og dens former. De så deres kvinder indgå alliancer med akademikerkællingerne eller kapitalistkællingerne benævnelser der ofte er blevet brugt om radikaliserede kvinder fra middelklassen eller borgerskabet. Mændene har muligvis set en slags klasseforræderi i disse kvindealliancer på tværs af klasser og faglige interesser og derved følt sig utrygge. Denne reaktion er forståelig nok ud fra et magtsynspunkt, idet kvinderne gennem alliancer med andre kvinder sætter sig uden for den form for solidaritet, som mændene tilbyder og har tilbudt. Man kan sige, at kvindekampen og ligestillingsspørgsmålene har sat skel mellem fagbevægelsens mænd. Valget står mellem enten at forblive i en ren faglig bevidsthed, hvor man ser sine egne snævre faglige interesser 8

9 som køn og faggruppe som centrale for overlevelse eller også at se arbejderkampen i et bredere politisk og samfundsmæssigt perspektiv. (Wolthers, 2002:10-11). Efter dette historiske ridt vil jeg nu vende blikket mod feltet, som det tager sig statistik ud i dag. Et statistisk blik For at kunne relatere mine kvalitative interview til det generelle billede og udvikling på arbejdsmarkedet har jeg valgt at inddrage nogle statistiske betragtninger. Dette er sket på baggrund af kvantitative undersøgelser foretaget af Danmarks Statistik, data jeg selv har trukket ud af statistikbanken samt tal og konklusioner fra to rapporter fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Disse bygger ligeledes på talmateriale fra Danmarks Statistik. Det statistiske overblik har to formål. For det første at dokumentere at der er tale om en virkelig problematik. For det andet at vise hvordan byggefagene er ekstreme i forhold til det kønsopdelte arbejdsmarked. Et kønsopdelt arbejdsmarked Når man betragter det danske arbejdsmarked overordnet ses stadig en stærk kønsopdeling. En undersøgelse fra Danmarks Statistik 2011 viser, at arbejdsmarkedet er præget af en horisontal kønsopdeling. En horisontal kønsopdeling betyder, at mænd og kvinder typisk arbejder i forskellige sektorer og brancher. En vertikal kønsopdeling referere til, at mænd og kvinder har forskellige arbejdsfunktioner. Betragter man arbejdsmarkedet overordnet, er udviklingen inden for de seneste 10 år beskeden. Kvinder udgør fx 75% inden for sundheds og omsorgsfag, mens 93% af de beskæftigede inden for bygge og anlægsbranchen er mænd. Dette forklares hovedsagelig i mænds og kvinders uddannelsesvalg (Danmarks, 2011: 44, 52). Denne horisontale kønsopdeling ses tydeligt, når man betragter de brancher med den laveste andel af kvinder: Tømrere, mekanikere og elektrikere. Modsatrettet er de fag med lavest deltagelse af mænd: Pædagoger, håndarbejdslærere samt social og sundhedshjælpere (Holt og Geerdsen m.fl., 2006: 37-38). Kønsopdeling inden for byggefagene Når man betragter træ- og byggefagene i tabel 1.1, kan man iagttage en horisontal opdeling. Den horisontale fordeling kommer til udtryk inden for alle fagene, hvor kvinder udgør en meget lille andel af de uddannede. Betragter man fx tømrerfaget i 2009, ser man, at der kun blev uddannet 14 kvindelige tømrerlærlinge mod mandlige en procentdel på blot 0,6% af alle uddannede. De kvindelige snedkere er procentvis bedre repræsenteret end de to øvrige fag. Herudover kan det iagttages, at den procentvise andel af de uddannede kvinder på de tre fag tilnærmelsesvis er stabil over årene. 9

10 Tabel 1.1: Personer der har fuldført uddannelse fordelt på køn og fag. Beskrivelse Murer (M) ,40% 99,40% 99,20% Tømrer (M) ,40% 99,30% 99,10% Snedker (M) ,70% 92,60% 90,30% Murer (K) ,60% 0,60% 0,80% Tømrer (K) ,60% 0,70% 0,90% Snedker (K) ,30% 7,40% 9,70% Tabellen bygger på data trukket fra Danmarks statistiks statistikbank og er omregnet til procent I tabel 1.2 kan man med ti års forskydning betragte antallet af uddannede mænd og kvinder, der havde en specifik håndværksmæssig uddannelse som deres højeste uddannelse. Man kan her se, at der er en lille tilvækst i antallet af kvinder med en håndværksmæssig uddannelse inden for alle uddannelserne. Udviklingen inden for de sidste 30 år antyder en kontinuert reproduktion af fordelingen mellem mænd og kvinder. Samtidigt kan det ses ud fra tabellen, at flest kvinder bliver uddannet til møbelsnedker inden for de sidste 20 år. Dette viser, at der forekommer en vertikal fordeling på træ- og byggefagene samt inden for selve snedkerfaget. Tabel 1.2: Personer med anførte uddannelse, som højest fuldendte uddannelsesniveau fordelt på køn for perioden 1981 til Beskrivelse Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Maskinsnedker Fordeling ,5% 10 0,5% ,6% 37 1,4% ,9% 137 3,1% ,2% 229 4,8% Murer Fordeling ,8% 46 0,2% ,5% 107 0,5% ,4% 132 0,6% ,4% 151 0,6% Bygningssnedker Fordeling ,8% 30 0,2% ,3% 100 0,7% , ,8% ,8% 156 1,2% Møbelsnedker Fordeling ,4% 31 0,6% ,6% 85 1,4% ,2% 167 2,8% ,2% 276 4,8% Tømrer Fordeling I alt Fordeling 99,9% ,8% 0,1% 150 0,2% 99,8% ,5% 0,2% 404 0,5% 99,7% ,3% 0,3% 656 0,7% 99,7% ,0% Tabellen bygger på data trukket fra Danmarks statistiks statistikbank og er omregnet til procent 0,3% 971 1,0% 10

11 Ud fra tabel 1.3 kan man se et markant større frafald af kvinder under uddannelse inden for murer-, tømrer- og snedkerfagene. Tallene viser, at der generelt er store frafaldsproblemer blandt de kvindelige lærlinge. Værst ser det ud for murerfaget, hvor frafaldsprocenten var 5 gang større for de kvindelige murere. Men også for tømrer- og snedkerfagene er der et over dobbelt så stort frafald hos kvinderne. Da det ikke har været muligt at trække data på frafaldet for tømreruddannelsen, har jeg måttet gengive tabellen fra rapporten: Kvinder i byggefag (Liversage, 2011:23). Det må dog holdes in mente, at det altid vil være behæftet med stor usikkerhed at fokusere på et år i forhold til et generelt billede. Tabel 1.3: Frafald på uddannelserne fordelt på køn i 2009 angivet i procent. Beskrivelse Mænd Kvinder Murer 6% 30% Tømrer 6% 15% Snedker 9% 17% Tabellen er tegnet på baggrund af tal fra Danmarks statistik gengivet i (ibid.:23) Jeg har med dette afsnit forsøgt at give den fornødne introduktion til feltet. Jeg vil i det følgende afsnit behandle den videnskabsteoretisk og metodiske tilgang, der ligger til grund for indeværende speciale. 11

12 Videnskabsteori og metodiske refleksioner Det følgende afsnit skal tjene til at give et overblik over specialets metodiske afsæt og refleksioner. Bourdieu er den primære teoretiske inspirationskilde. Hans metodiske udgangspunkt foreskriver, at teori og empiri er forbundne og derfor ikke lader sig adskille i praksis. For at forklare dette forhold indledes afsnittet med en videnskabsteoretisk introduktion. På baggrund af indledningen redegøres efterfølgende for de metodiske overvejelser og valg samt den praktiske indsamling og bearbejdning af empirien. Det videnskabsteoretiske afsæt Bourdieu er ikke let at placere hverken metodisk eller videnskabsteoretisk. Han tilhører en generation af franske intellektuelle, det er svært at sætte på formel. Der er tale om en konstant pendulering imellem det konkrete og det almene. En gentagende bevægelse mellem del og helhed. Fra det hverdagsagtige og næsten trivielle til de intellektuelle abstraktioners svært fremkommelige bjergtoppe. Verden er dynamisk, og det stiller samme krav til videnskaben (Hastrup, 2007b: 7). Det der skal forstås, er dynamiske handlinger i dynamiske rum af relationer, og derfor må metode og begrebsapparat ligeledes være dynamiske. Det er derfor heller ikke let at tale om en ontologi eller epistemologi i gængs forstand. Det videnskabsteoretiske projekt formuleres således: Hvis jeg skulle karakterisere mit arbejde i få ord, dvs., som det så ofte gøres nu om dage, sætte en etiket på det, vil jeg tale om konstruktivistisk strukturalisme eller om strukturalistisk konstruktivisme (Bourdieu, 1994: 52). Med strukturalisme eller strukturalist mener jeg, at der i selve den sociale verden, og ikke kun i symbolske systemer, såsom sprog, myter etc., eksisterer objektive strukturer, som er uafhængige af agenternes bevidsthed og ønsker og er i stand til at lede eller tvinge deres praksisser eller deres repræsentationer. Med konstruktivisme mener jeg, at der finder en social genese sted: på den ene side af de opfattelses-, tænke- og handlemønstre, som konstituerer det jeg kalder habitus, og på den anden side af de sociale strukturer, og i særdeleshed af det, jeg kalder felter og grupper, og som almindeligvis kaldes sociale klasser (ibid.: 52). Det videnskabelige udgangspunkt er blevet til i kølvandet på 50érnes toneangivende strid mellem strukturalisme og eksistentialisme. Bourdieu opstiller på baggrund af empiriske studier sin praksisteori, der rummer paradokset mellem objektiv struktur og handlende subjekt (Hastrup, 2007b: 10). Bourdieus praksisteori insisterer på, at det er den virkelige verden, der skal forstås og forklares, og ikke verden der skal forklare teorien. Virkeligheden udgøres af agenter, der handler, som autonome aktører, men deres handlen er bundet af 12

13 objektive omstændigheder, de ikke har direkte indflydelse over. De objektive omstændigheder bevirker gentagelser i aktørernes praksis, der igen former den tilsyneladende regelmæssighed i verden. Teorien bliver på sin vis en benægtelse af sig selv som teori (ibid.: 18). Refleksiv sociologi og det dobbelte brud I forrige afsnit blev det belyst, hvordan det er den virkelige verdens praksis, der er udgangspunktet for det videnskabelige arbejde, og hvordan teorien ikke kan forstås i en gængs teoretisk forstand. Men hvordan skal manda forstå sociologisk teori? Videnskab bliver i Boudieus forstand til ved at anvende en rationel tænkning til at opstille åbne begreber på baggrund af empiri. Resultatet af en empirisk undersøgelse er hos Bourdieu en teoretisk model, dvs. en formulering af de empiriske observationer i begrebernes teoretiske sprog (Prieur, 2006: 214). Metoden bliver i en vis forstand eklektisk men med strenge krav til refleksion og objektivering i forhold til udvælgelsen. Derfor bliver det teoretisk omfattet af epistmologi, som Bourdieu forstår som videnskabens teoretiske præmisser (ibid.: 213). Det er refleksionen over genstandsfeltets beskaffenhed, der er det egentlige udgangspunkt og der arbejdes ideelt set pendulerende mellem empiri og teori. I undersøgelsen kan man gøre brug af alle relevante brugbare teknikker, i det omfang de tager hensyn til afgrænsning og de praktiske muligheder for dataindsamling (Bourdieu, 2009: 208). Disse punkter berører jeg senere i dette kapitel ved at redegøre for skabelsen af undersøgelsesobjektet og de praktiske overvejelser i forhold til valg af interviewpersoner og valget af interview som metode. To centrale videnskabsmæssige præmisser er forestillingen om anvendt rationalisme og epistemologisk overvågenhed. Den epistemologiske overvågenhed indebærer fire konkrete fordringer. Henholdsvis et brud med egen umiddelbare forståelse af den sociale verden, at redegøre for konstruktionen af undersøgelsesobjektet, at tænke relationelt og at forholde sig refleksivt til egen position (Prieur, 2006: 213). I denne forbindelse står Bourdieus begrebet om det dobbelte brud centralt. Dette indebærer, at forskeren skal bryde med de tilsyneladende objekter. I det ene brud ligger der, at forskeren skal bryde med agenternes egne forestillinger om virkeligheden. I det andet brud ligger der, at forskeren skal bryde med sin egen forestilling om virkeligheden (Nørholm, 1994: ). Disse aspekter berøres i metoden, i valget af teori og antagelser om det undersøgte. Ligeledes må forskeren gøre sig selv bevidst, om den position han eller hun indtager, og hvad den betyder for det der undersøges og analyseres. Sociologen må på en gang forholde 13

14 sig til sociale samfundsforhold, samtidigt med at han eller hun forholder sig til, hvilken betydning egen position spiller i forhold til iagttagelsen af dette. (Mathiesen, 2005: 235) Dette krav opnås ved at fortage en selvobjektivering, som følger senere i metode afsnittet. Valg af Bourdieu Jeg ønsker i specialet at undersøge, hvordan kvindelige lærlinges oplevelser og vilkår i uddannelsessystemet inden for træ- og byggefagene påvirkes af at tilhøre det kvindelige køn. En konstruktivistisk forståelse af køn ser køn som værende produktet af sociale, kulturelle og historiske forhold. Bourdieus begrebsapparat giver mulighed for at udforske, hvordan en kønnet magtrelation mentalt og strukturelt former og genskaber verdens praksis. Ligeledes har Bourdieu beskæftiget sig med, hvordan undervisningssystemet er med til at reproducere de sociale magtrelationer. Derfor finder jeg hans teori unik i forhold til at kunne undersøge, hvordan køn former kvindelige lærlinges oplevelser og muligheder i uddannelsessystemet. Det reproducerende element bliver i udtalt grad interessant, når det knytter sig til uddannelser, der på et formelt plan er lige tilgængelige for alle men forbliver kønsopdelte. Jeg mener derfor, Bourdieus sociologi er en yderst givende tilgang til at forstå disse forhold. Samtidigt giver teorien et empirisk funderet afsæt bag om konstruerede sociale og historisk betingede kategorier. Konstruktionen af undersøgelsesobjektet Bourdieu lægger stor vægt på konstruktionen af undersøgelsesobjektet, det er ikke alene nok at bryde med de prekonstruerede kategorier. Han understreger hvordan de metodiske valg, der træffes er med til at konstruere, det der konstrueres (Bourdieu, 2009a: ). En del af konstruktionen af det undersøgte er at reflektere over, om det der undersøges empirisk er egnet til at belyse ens spørgsmål. Men som Annick Prieur understreger, er dette et krav i praksis næsten umuligt. Det ideelle bliver derfor i stedet at starte med et teoretisk spørgsmål, der tager afsæt i allerede eksisterende viden, som har brudt med det prekonstruerede. Derpå kan man så konstruere sine interviews eller spørgeskemaer (Prieur, 2006: ). Jeg valgte på baggrund af dette at gøre mig nogle indledende overvejelser med udgangspunkt i teorien, der skulle ligge til grund for indsamlingen af empiri. Dette gjorde jeg ved at reflektere over hvilke relationer, der kunne have indflydelse på lærlingenes forhold i bred forstand på baggrund af feltbegrebet. 14

15 Håndværksuddannelsen i relation til feltet Inden jeg beskriver feltet, må jeg kort berøre den feltanalytiske inspirerede tilgang. Tilgangen er inspireret af Bourdieus feltanalytiske tilgang i The Weight of the world, hvor kvalitative livshistorieinterviews blev brugt til at belyse hvilke mekanismer og strukturer disse gav udtryk for. Dette relateredes til analytiske studier af feltet og kunne her igennem betragtes, som feltanalytiske interviews (Hansen, 2009: 64). De omfattende krav Bourdieu stiller til forundersøgelsen af feltet, kræver så omfattende en arbejdsproces, at man enten må have et beredvilligt korps af hjælper, der kan foretage disse undersøgelser for en, eller en tidshorisont der strækker sig langt udover et speciales tidsramme. Jeg har derfor valgt at lade specialet være inspireret af Bourdieus metodiske krav og i så stort et omfang som muligt tilstræbe disse. Dette har jeg bl.a. forsøgt ved at inddrage relateret forskning i undersøgelsen. Jeg fortager derfor ikke en feltanalyse i streng forstand, men laver en feltanalytisk inspireret kvalitativt undersøgelse af relationer mellem mekanismer og strukturer i forskellige sociale rum inden for feltet. Ved at relatere dette til statistik og baggrundsviden om feltet forsøger jeg at gøre mig nogle mere generelle betragtninger om feltet som helhed. Men hvad udgør et felt, og hvad skal der forstås ved at tænke i relationer? Et felt er i udgangspunkt et relativt autonomt socialt mikrokosmos, hvor der udføres en specifik menneskelig praksis (Sestoft, 2006: 158). I det konkrete tilfælde knytter det sig til det at tage en håndværksmæssig uddannelse inden for træ- og byggefagene. For at kunne tale om et felt må der foregå en kamp om, praksis indehold, og hvordan den skal forstås. Det er med andre ord nødvendigt, at der optræder forskelligt rettede interessenter, der alle er aktivt engagerede i udformningen af feltets praksis. Man kan lidt humoristisk sige, at en forudsætning for et felt er en gruppe agenter, der er enige om at være uenige. En agents engagement og lyst til at deltage i feltet betegnes illusio (ibid.: 158). Bourdieu skriver selv om feltet på et analytisk plan i Praktisk sans : På et analytisk plan kan et felt defineres som et netværk eller en konfiguration af objektive relationer mellem forskellige positioner. Positionerne er objektivt defineret i kraft af deres eksistens og de bindinger, de påtvinger de aktører og institutioner, der udfylder positionerne, i kraft af deres øjeblikkelige og potentielle placering i relation til fordelingen af forskellige former for magt (eller kapitaler), som giver adgang til de specifikke fordele og goder, der står på spil i det enkelte felt, og dermed samtidig i kraft af deres objektive relationer til andre positioner (dominans, underkastelse, homologi ect.) (Bourdieu, 2009a: 84-85) 15

16 Jeg vil forsøge at konkretisere dette ved at opridse, hvordan jeg rent konkret har dannet undersøgelsesobjektet, og det felt det indgår i. Hvordan forstås uddannelsesfeltet inden for træ- og byggefagene? Jeg vil kort opridse feltet af interessenter med afsæt i de kvindelige lærlinges position. Jeg gør mig i den forbindelse følgende overordnede refleksioner og antagelser. For det første at det der helt overordnet kæmpes om er at opnå definitions ret over indholdet af lærlingenes uddannelses. Her tænker jeg både i uddannelsens indhold og faglighed, men også de fysiske og psykiske rammer der bydes lærlingen. Lærlingene har ikke nogen direkte magt til at definere indholdet af deres uddannelse, på trods af at der er en vis frihed i sammensætningen af uddannelsesforløbet. De overordnede rammer for lærlingenes uddannelse er fastsat ved lov i Lov om Erhvervsuddannelser af 1989 (retsinfo.dk, 2012a 21/7). Samtidigt er lærlingene sikret mod diskrimination på baggrund af køn i Lov om ligestilling af kvinder og mænd (retsinfo.dk, 2012b 21/7). Alle der har gennemført en folkeskoleuddannelse har lovgivningsmæssigt adgang til erhvervsuddannelse, hvis konkrete indhold og opbygning er fastlagt af undervisningsministeriet. Loven om erhvervsuddannelserne vægter i lovteksten både hensynet til arbejdsmarkedet og indhold og kvalitet af undervisningen. Dette sker bl.a. ved en skarp opdeling mellem skoleundervisning og praktikuddannelse (retsinfo.dk, 2012a 21/7). Feltet for min undersøgelse tegnes således af lærlingene, skolen og praktikpladsen. I det overordnede magtfelt er skolen i sidste ende underlagt det politiske felt i form af undervisningsministeriet, lærlingenes interesser varetages af fagforeningen, i sidste led repræsenteret af Lands Organisationen i Danmark (LO), mens lærepladserne er erhvervslivets interesser og i sidste ende underlagt Håndværksrådet. Det felt der undersøges knytter gennem sin varetagelse op til det politiske felt (Hjellbrekke m.fl., 2009: ). Dette er ikke uvæsentligt, i forhold til det sociale rum mit felt udgør, men opgavens omfang sætter sine begrænsninger. Udgangspunktet er den praksis lærlingene beskriver i forhold til deres uddannelsesforløb, og det er her hovedvægten er lagt. I det omfang jeg mener at kunne forstå praksis i forhold til et det større magtfelt, vil jeg inddrage disse aspekter. Det er dog den praktiske virkelighed, lærlingene møder i form af skole, fagforening og læreplads, der undersøges, og ikke hvad der ønskes fra magtfeltet, men hvad der rent faktisk gør sig gældende. Virkeligheden afspejler i dens mangfoldighed ikke automatisk uddannelsesmæssige kompromiser mellem forskellige interessenter. I de moderne industrielle samfund er det sociale kosmos kendetegnet ved at være fragmenteret i en række relativt autonome mikrokosmos/felter, hver med deres specifikke logik og krav for deltagelse (Bourdieu, 2009a: 85). 16

17 Interview som metode For at kunne besvare hvordan køn påvirker kvindelige lærlinges oplevelser og vilkår i deres uddannelsesforløb, måtte jeg skaffe mig kendskab til deres hverdag i skolen og på arbejdspladsen. Jeg valgte derfor at foretage en række kvalitative interviews. Kvalitative interviews har ifølge Kristensen til formål... at indhente og fortolke information om en given problemstilling, hos personer der forventes at have viden om det (Kristensen, 2007: 284). Jeg ønskede at få indsigt i de strukturer og mekanismer, der formede lærlingens vilkår i uddannelsessystemet ved at interviewe dem om deres praktiske hverdag på arbejdspladsen og i skolen. Desuden valgte jeg ligeledes at spørge ind til forhold omkring brug af studievejledning og fagbevægelse, for at få indsigt i de muligheder lærlingene så for at søge hjælp i forhold til uddannelsen. Jeg fandt derfor, at det halvstrukturerede livsverdensinterview gav den bedste mulighed for, at få indsigt i de mange mikrokosmos lærlingene indgik i og samtidigt kunne holde en vis struktur, der gjorde det muligt at fortage sammenligninger. Interviewformen defineres således af Steiner Kvale: et interview, der har til formål at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden med henblik på at fortolke betydningen af de beskrevne fænomener (Kvale, 1997: 19). For at kunne kvalificere deres udsagn måtte de sættes i relation til hinanden og feltet som helhed. Jeg valgte derfor at foretage yderligere to interview med henholdsvis studievejlederen fra Teknisk Skole og en repræsentant fra 3F. Disse interview havde ligeledes til formål at afklare henholdsvis tekniskskoles og fagbevægelsens forståelse og erfaringen i mødet med de kvindelige lærlinge. Udover dette kunne interviewene også give indblik i skoleuddannelsen samt fagbevægelsens struktur og arbejde. Mine overvejelser gik på, at de i kraft af deres berøring med lærlingegruppen som helhed kunne give indsigt i problematikker i et mere overordnet perspektiv. Samtidigt ville deres forståelse af problematikker sammenholdt med lærlingenes udsagn give mulighed for at vurdere, om de optrådte som repræsentanter for de kvindelige lærlinges interesser, eller selv udgjorde strukturelle barrierer. Disse overvejelser bevirkede, at jeg i sidste ende valgte at foretage en række semistrukturerede interview. De dybdegående interview giver indblik i, hvordan lærlinge, skole og fagbevægelse selv oplever og forstår problematikkerne. Den sonderende tilgang tillader samtidigt at fastholde de interviewede i tematik, der indirekte belyser relevante teoretiske spørgsmål i forhold til dominansforhold. Empirisk ville det have været interessant at kunne sammenholde interviewmaterialet med observationer fra lærlingenes hverdag på arbejdspladsen. Det var 17

18 dog ikke praktisk muligt at foretage observationer i et så omfattende omfang, da det ville medføre fire virksomhedsbesøg. Jeg valgte i stedet at foretage lange interview af godt en times varighed, hvor jeg forsøgte at medtage dette aspekt ved at spørge ind til praksis i form af konkrete eksempler fra arbejdspladsen (Kristensen, 2007:285). Jeg valgte at dele interviewguiden op i temaer, der kunne belyse vigtige aspekter af problemformuleringens delelementer. Spørgsmålene var ikke strengt strukturerede. Jeg tilstræbte en naturlig og afslappet samtaleform, der kunne få de interviewede til at slappe af og fjerne fokus fra interviewsituationen. Interviewguiden kom derfor til at fungere som en rettesnor, der gav mulighed for at forfølge interessante aspekter i samtalen men samtidig sikrede, at interviewet blev ledt tilbage til de overordnede tematikker. Interviewene med studievejlederen og repræsentanten fra 3F adskilte sig fra lærlingeinterviewene ved at lægge større vægt på generel praksis i arbejdet, da de i højere grad skulle anvendes i forhold til at belyse skolen og fagbevægelsens engagement i- og forståelse af emnet. Ole Hammerslev udlægger det kvalitative forskningsinterview i relation til Bourdieu således. Ved at interviewe agenterne om deres livshistorier, herunder deres engagement i forskellige emner, og se dem i forhold til andre agenters livshistorier, herunder andre agenters engagement i forskellige emner bliver det muligt at se, hvordan de forsøger at spille deres multiple identitet på trods af, at de foretrækker at præsentere sig som alene involveret i enkelte spil (Hammerslev, 2009: 86). Specialet benytter sig af livshistorieinterview men fastholder samtidigt de interviewede i at forholde sig til konkrete tematikker ved at spørge ind til konkrete forhold og at bede om uddybende eksempler. Det er, når disse interview sammenholdes og sættes i kontekst med anden viden om feltet, at tolkningen opstår. Dette kan sidestilles med hermeneutisk dialektik mellem del og helhed (Kristensen, 2007:289). Udformning af spørgsmål og tematisering Jeg udformede i alt tre forskellige interviewguides: en til lærlingene, en til studievejlederen og en til fagforeningsrepræsentanten. Da interviewguiderne anvendtes som et udgangspunkt for samtalen, giver jeg her en gennemgang af de emner, der blev spurgt ind til. Ønskes der en nøjere gennemgang af interviewspørgsmål henvises til interviewene, der er vedlagt som bilag bagerst i specialet. Ved spørgsmålenes opbygning bestræbte jeg mig på at formulere dem så åbnet og værdineutral som muligt. Der er altså tale om en række semistrukturerede interview, der bestræber sig på ikke at anspore respondenten unødigt. 18

19 Jeg prioriterede interviewets flow højest, så interviewguiden blev kun brugt som rettesnor, for at sikre at vigtige emner blev berørt under interviewene (Kvale, 1997: 133). Et forhold jeg var særligt opmærksom på var betydningen af, at interviewene omhandlede køn. Lis Højgaard peger i artiklen Kan man interviewe sig til viden - om køn? på, at forskeren ofte i interviewsituationen kan støde på problemer med benægtelse af kønnets betydning og kønsstereotype forklaringer (Højgaard, 2010: 9). I visse tilfælde kan disse fænomener i sig selv være interessante forskningsobjekter, men når man gennem sine respondenter ønsker indsigt i, hvordan køn skabes og genskabes som en reproduktion af magtforhold, er det ikke fordelagtigt at presse interviewpersonen ud i snævre generaliseringer. I denne forbindelse henvises til Hanne Haavind. Den som søker vet på forhånd at betydningssystemer knyttet til kjønn skaber både grenser og forbindelser og hierarkiske ordninger mellom mennesker og i de samme menneskene. Forskeren er ute etter å avdekke disse betydningssystemene istedenfor å ta dem for gitt (Haavind, 2000: 7) Disse aspekter forsøgte jeg at medtænke ved ikke direkte at spørge til køn men i stedet at spørge rundt om kønnet. Fx ved at spørge til situationer hvor kønnet kunne spille ind og bede om uddybninger, når interessante aspekter opstod. Jeg valget dog mod slutningen af interviewene, at konfrontere lærlingene direkte med spørgsmål om, hvilken betydning det havde, at være kvindelig lærling. Generelt for alle interviewguiderne var, at jeg indledningsvis spurgte til de interviewedes uddannelsesmæssige baggrund. Dette gjorde jeg for mere præcist at kunne positionere de interviewede personer. Derved opnåede jeg ligeledes indsigt i, på hvilken baggrund de udtalte sig. De kvindelige lærlinge interviewede jeg om følgende emner: Vejen ind i faget, deres omgivelsers reaktion, praktik plads, deres forhold til skole, deres forhold til lærepladsen, arbejdsmiljø, arbejdes- opgavers fordeling og ansvar på arbejdspladsen. Skole vejlederen interviewede jeg om hans arbejdsopgaver, skolen, undervisningen og hvilke problemer han oplevede i forhold til lærlingene og praktikpladser. Rolfs interview omhandlede fagforeningens arbejde, hvad man så som kærneområder, hvilke problemer fagforeningen oftest blev kontaktet om og hvad de kunne stille op i forhold til disse problematikker. Til sidst i interviewet gennemgik jeg anbefalingspunkterne i pjecen Kvinder i mande fag udgivet af 3F og diskuterede relevansen af disse. 19

20 Selvobjektivering Forskerne må, i følge Bourdieu, lave en sociologisk selvobjektivering også betegnet som deltagerobjektivering. Det vil sige, at man som forsker må synliggøre ens egen interesse i feltets spil, da det ikke er muligt at stille sig i en fuldkommen neutral position. Derfor vil forskerens position uundgåeligt påvirke konstruktionen af undersøgelsesobjektet (Delica, 2007: 186). Bourdieu skriver om deltagerobjektiveringen, at det er en pinefuld men nødvendig proces, der har til formål at afdække alle de forhold, der danner relationer til undersøgelsesgenstanden. Ofte er det de følelsesmæssige relationer, der har vakt forskerens umiddelbare interesse for undersøgelsesområdet (Bourdieu, 2009a: 234). Formålet med deltagerobjektivering bliver således at gøre forskeren til...et subjekt, der er mindre manipuleret, mindre styret af ubevidste drifter og lidenskaber, der er mere bevidst om sine tilbøjeligheder og årsagerne til sine valg (Delica, 2007: 187). I den optik har jeg gjort mig tre væsentlige overvejelser i forhold til mit undersøgelsesområde. Mine overvejelser går på henholdsvis min position som mand, sekundært som forsker inden for det akademiske felt kønsforskning og til sidst min position som privat person. For det første kan jeg ikke undslå mig den kendsgerning, at jeg som mandlig forsker selv ubevidst er underlagt en grad af maskulin dominans. Det er ikke muligt, at stille sig uden for den overordnede kultur jeg undersøger, da den er formende for min egen kønnede disponer. Den maskuline dominans er ifølge Bourdieu kropsliggjort og indlejret i habitus. Jeg mener dog, at dette må være af mindre betydning, netop fordi jeg i kraft af mit interesseområde konstant er tvunget ud i refleksioner i forhold til mine egne kønnede dispositioner. I tilknytning til den maskuline dominans jeg ubevidst kan være underlagt, kan det ligeledes anføres, at jeg som forsker, kunne være tilbøjelig til at overse magtrelationer. Jeg har her den fordel, som udefra kommende forsker, ikke at være indlejret i feltets doxa og derfor kan lægge distance til det. Jeg har altså ikke noget at miste ved at positionere mig uden for den maskuline dominans, der eventuelt måtte komme til udtryk i feltet (Bourdieu, 2007a: 15-16). I forbindelse med en valgundersøgelse skriver Bourdieu således: Som man kan se, er der strukturelt set tale om en progression fra felter og aktører, for hvem der ikke i samme forstand står noget direkte på spil. Valgforskeren fra universitetet er den, der strukturelt set har mest distance til det, der forgår (Bourdieu, 1999: 239). 20

21 For det andet er en vigtig refleksion, der må holdes in mente mit eget arrangement i at beskæftige mig med feltet. Ikke mindst i relation til det akademiske felt, som også har sine vaner, uskrevne regler, traditioner og magtrelationer. Et emne som Bourdieus udførligt behandler i Homo akademicus (Bourdieus, 1990). Nina Lykke skriver om køn som forskningsområde: Udgangspunktet er en ontologi, der indebærer, at der til stadighed i samfundet forgår forhandlinger om betydning, politiske kampe om mening, mellem forskellige aktører og grupper, og at den videnskabelige kundskabsproduktion er delagtig i denne kamp (Lykke, 2008: 41). Som forsker er man derfor ikke i udgangspunkt neutral, man har en optik, der er rettet mod en problematisering af køn som et strukturerende fænomen for samfundets indretning. Dette indebærer også, at man som forsker kan stirre sig blind på en læsning af fx interview, der tolker udtalelser om køn i lyset af fx diskrimination. Udtaler en person Kvinder er fagligt dårligere end mænd, kunne det læses som en forståelse af kvinder som værende biologisk ude af stand til at udføre praktisk arbejde. Det kunne dog lige så godt referere til en praktisk erfaring, der bunder i et strukturelt problem, der gør det nemmere for mænd at tilegne sig gode lærepladser. Når man hæver sig op og indtager rollen som neutral observatør, er det uundgåeligt, at sociologen bliver til et våben i interne stridigheder i feltet i stedet for at fungere som et middel til forståelse, hvad de går ud på, og dermed også skaber selvindsigt hos det handlende subjekt (forsker, akademikeren ect.), der under alle omstændigheder er fanget i spillet og konflikterne (Bourdieu, 1999: 235) Der ligger her en vis fristelse til at udvælge det dramatiske og absurde til fordel for det mindre sprudlende, der ligger skjult i feltets kompleksitet. Dette ikke mindst når man inden for et akademisk felt ønsker at skille sig ud og synliggøre sin forskning. For det tredje kan personlige erfaringer ligeledes påvirke læsning, tolkning og bedømmelse af empirien. Jeg har personligt oplevet ubehaget, der kan være forbundet med en dårlig læreplads; i det aktuelle tilfælde gennem en af mine nærmeste. Dette er uden tvivl en væsentlig faktor i mit eget engagement i de kvindelige lærlinges forhold. Jeg kan derfor ikke siges at være upartisk, men med min sociologiske indgangsvinkel er interessen ikke personligt møntet men forholder sig til problemets karakter. Med andre ord kan man sige, at hvis man ønsker at afhjælpe et problematisk fænomen, må man stille sig selv spørgsmålene: Hvad skaber fænomenet? Og Hvad gør det problematisk? Bourdieu brugte selv indignationen og lidenskaben som væsentlig drivkraft i sit forfatterskab. For at arbejde skal man være rasende. Og for at styre sit raseri skal man arbejde[] (Prieur, 2006: 185). 21

22 Udvælgelse af informanter Der er blevet foretages i alt 4 kvalitative interview med lærlinge inden for træ- og byggebranchen. For at opnår en større viden om de problematikker der afdækkes gennem interviewene med lærlingene, har jeg valgt at fortage to yderligere interview med henholdsvis studievejlederen for Teknisk Skole København samt en repræsentant for 3F s lokal afdeling, der er ungdomsorganisator for lærlingene. Udvælgelsen af lærlingene er sket med hjælp fra 3F s ungdomsorganisator inden for træ- og byggefagene i København. Jeg fik tilsendt en optegnelse over de kvindelige lærlinge, der stod registret som værende i gang med en uddannelse inden for træ- og byggefagene. De interviewede blev herefter udvalgt ud fra vilkårlige opringninger fra denne liste. Det eneste krav jeg stillede i forhold til interviewpersonerne var, at de skulle være eller have været tilknyttet en praktikplads. Dette valg blev truffet ud fra den betragtning, at et væsentligt punkt for indirekte diskrimination/barrierer for kvinder i byggefagene er den fravælgelse, der sker allerede ved praktiksøgningen. Dette er dog allerede veldokumenteret i SFI rapporten Kvinder i byggefag (Liversage 2011) og specialet Frafald på erhvervsuddannelserne (Christensen, 2008). Mit fokus ligger derfor hovedsagligt på de forhold, der gør sig gældende. Når de kvindelige lærling er kommet gennem nåleøjet og er ude på arbejdspladsen. Listen jeg havde fået stillet til rådighed af 3F omfattede kvindelige lærlinge inden for tømrer-, snedker- og (en enkelt indenfor) murerfaget. Jeg valgte at foretage opringningerne vilkårligt fra listen, men opdelt inden for de enkelte faggrupper. Jeg ønskede at have alle tre faggrupper repræsenteret. Mine refleksioner gik på, at der i den senere analytiske gennemgang af interviewene kunne opstå interessante sammenfald eller afvigelser mellem faggrupperne. Dette ud fra den statistiske iagttagelse at snedkerfaget havde en langt højere procentvis repræsentation af kvinder end de øvrige to grupper (Liversage, 2011: 22). Det lykkedes mig at opnå aftaler med to tømrere, to møbelsnedkere og en murer. Murerlærlingen måtte desværre aflyse på dagen, da hendes barn var blevet sygt og måtte hentes på børneinstitutionen. Da hun skulle på hospitalet og opereres to dage efter den oprindelige interviewaftale, måtte faggruppen, som hun var den eneste repræsentant for opgives som undersøgelsesobjekt. Generelt var der stor interesse for at deltage i interviewene, og ingen tilkendegav, at de ikke ønskede at medvirke. 22

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Bergen 15. dec 2011 dag 1 af 2

Bergen 15. dec 2011 dag 1 af 2 Bergen 15. dec 2011 dag 1 af 2 1. Opsamling fra sidst. Hvilke typer empirisk materiale egner sig til hvilke metoder? Hvad kan vi få belyst gennem forskellige former for statistik? a) Hvad er kvantitativ

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Vedlagt findes også en foreløbig disposition over projektets opbygning. Den er mest tænkt som en brainstorm, som vi lavede tidligt i forløbet.

Vedlagt findes også en foreløbig disposition over projektets opbygning. Den er mest tænkt som en brainstorm, som vi lavede tidligt i forløbet. Hej Elisa, Lotte, Tom & Annette, Hermed sendes oplægget til workshoppen. Det indeholder en indledning, der endnu ikke er færdig. Den skulle gerne fylde ca. en side mere, hvor emnet bliver mere indsnævret.

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Hvorfor trådte du ind i politik? Hvad motiverer dig på daglig basis som politiker? Hvilke politiske mærkesager er vigtige for dig?

Hvorfor trådte du ind i politik? Hvad motiverer dig på daglig basis som politiker? Hvilke politiske mærkesager er vigtige for dig? Bilag Interviewguide til kommunalpolitikere Interviewguiden er udviklet til kommunalpolitikerne og har til formål at belyse, hvad de mener, politisk lederskab er, hvilken opgave de varetager, og hvordan

Læs mere

Murens fald og det maskuline hegemoni

Murens fald og det maskuline hegemoni Murens fald og det maskuline hegemoni Af Richard Lee Stevens, Kultursociolog, mag. art., Et maskulint hegemoni er den magt, mænd, som en samlet gruppe er i besiddelse af, og som er vævet ind i samfundets

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis LEDER Viden og refleksion i evaluering af pædagogisk praksis NR. 5 MAJ 09 Lektor Maria Appel Nissen Aalborg universitet Artiklerne i dette nummer forholder sig på forskellig vis til den komplekse problemstilling,

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Meningsmåling vedr. offentlig produktion i forbindelse med erhvervsuddannelser

Meningsmåling vedr. offentlig produktion i forbindelse med erhvervsuddannelser Meningsmåling vedr. offentlig produktion i forbindelse med erhvervsuddannelser LO har bedt om at få målt befolkningens holdning til reel produktion i det offentlige i form af praktikpladscentre som alternativ

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

TEMARAPPORT. HR træfpunkt 2011. Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch

TEMARAPPORT. HR træfpunkt 2011. Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch TEMARAPPORT HR træfpunkt 2011 Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch Kort om årets temaanalyse Træfpunkt Human Ressource 2011, der afholdes den 5. og 6. oktober

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Ledelse under forandringsprocesser

Ledelse under forandringsprocesser Ledelse under forandringsprocesser - om lederens beslutningspræmisser under en intern fusionsproces i en offentlig organisation Sina Harbo Christensen Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser 1 Institut

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

AT!VÆRE!LÆRERSTUDERENDE!I!ET!FELT!! UNDER!FORANDRING!

AT!VÆRE!LÆRERSTUDERENDE!I!ET!FELT!! UNDER!FORANDRING! ATVÆRELÆRERSTUDERENDEIETFELT UNDERFORANDRING 1ENUNDERSØGELSEAFENGRUPPELÆRERSTUDERENDES PRAKSISFORMER SPECIALERAPPORT JOHANNENIELSEN AALBORGUNIVERSITET Titelblad Atværelærerstuderendeietfeltunderforandring

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

KØN PÅ ARBEJDE. En kvalitativ undersøgelse af mandlige sygeplejerskers og kvindelige politibetjentes arbejdsliv

KØN PÅ ARBEJDE. En kvalitativ undersøgelse af mandlige sygeplejerskers og kvindelige politibetjentes arbejdsliv KØN PÅ ARBEJDE En kvalitativ undersøgelse af mandlige sygeplejerskers og kvindelige politibetjentes arbejdsliv af Lotte Bloksgaard & Stine Brock Faber Aalborg Universitetsforlag 2004 KØN PÅ ARBEJDE En

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Set fra elever og studerendes perspektiv Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium februar 2014 2 Uddrag af antropologiske frafalds- og

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Mænd og. daginstitutionsarbejdets modernisering

Mænd og. daginstitutionsarbejdets modernisering Mænd og Drengenes identificeringer i og skolekultur k lt - den oplagte vej til marginalisering? daginstitutionsarbejdets modernisering Steen Baagøe Nielsen Steen Baagøe Lektor, PhDNielsen Forskerskolen

Læs mere

Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse

Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse UEA-forløb Formål med forløbet Forløbet skal gøre eleverne mere bevidste om de elementer, som har betydning for vores karrierevalg, herunder sociologiske

Læs mere

Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag

Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag Ligestillingsudvalget 2012-13 LIU Alm.del Bilag 85 Offentligt Bilag 1 Nedenstående tekst er en gennemskrivning og revision af den eksisterende vejledning foretaget af Mainstreamingnetværket af 2005. Revisionen

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

MIKRO-FLEKSJOB. Økonomi og analyse. Resume

MIKRO-FLEKSJOB. Økonomi og analyse. Resume MIKRO-FLEKSJOB Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Dato Sagsnummer Dokumentnummer Økonomi og analyse 4-11-14 14-739 14-123272 Resume Køge Rådhus Torvet 1 46 Køge Denne kortlægning af anvendelsen

Læs mere

Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv

Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv 12. juli 2012 Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv Det Gode Liv blandt borgerne i Ballerup, ønsker at undersøge menneskers forestillinger og praksis relateret til hhv. det gode liv og velfærd. De to begreber

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Evaluering af uddannelsesindsatsen

Evaluering af uddannelsesindsatsen Evaluering af uddannelsesindsatsen Merete Watt Boolsen Merete Watt Boolsen 1 Hvordan er det foregået? og Hvad peger evalueringen på i dag? Merete Watt Boolsen 2 HVIS jeg var minister, så ville jeg helst

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag

Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag 1. Indledning Det fremgår af regeringens strategi for ligestillingsvurdering i det offentlige, februar 2013, at der skal ske en mere systematisk ligestillingsvurdering

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen 1. Innovativ patientinddragelse på to brystkirurgiske afdelinger Projektet Innovativ patientinddragelse skal være med til gøre

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune

Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune 0. Introduktion I dette bilag bliver Socialforvaltningens design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune, som lovet i

Læs mere

Karriereudviklingsværktøj Karriereanker

Karriereudviklingsværktøj Karriereanker Karriereudviklingsværktøj Karriereanker Karriereudvikling Du skal forsøge at besvare spørgsmålene så ærligt og hurtigt som muligt. Det tager ca. 15 minutter at udfylde skemaet. Hvor rigtige er følgende

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer:

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer: Kortlægning Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet Baggrund 23. december 2014 Sagsnummer: 14-231-0385 På basis af den bedste, mest aktuelle viden rådgiver Det

Læs mere

Voksne med Handicap 2014

Voksne med Handicap 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse Voksne med Handicap 2014 Bostøtte, Bofællesskaber og Boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus

Læs mere

FORORD. Desuden vil vi gerne sige Dino Fabrin tak for tegningen til forsiden.

FORORD. Desuden vil vi gerne sige Dino Fabrin tak for tegningen til forsiden. FORORD Dette projekts resultater skyldes i allerhøjeste grad elever, lærere og andre ansatte ved TEC, især elever og lærer ved TEC i Hvidovre. Vi har oplevet en stor velvillighed og hjælpsomhed, hvad end

Læs mere

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre Guide om ligestilling og ansættelse Praktiske råd om hvad du kan gøre Drejebog til brug for rekruttering og ansættelsesinterview Kære ansætter! Din arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en ny medarbejder.

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Aktiv i IDA En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Ingeniørforeningen 2012 Aktiv i IDA 2 Hovedresultater Formålet med undersøgelsen er at få viden, der kan styrke arbejdet med at fastholde nuværende

Læs mere

Beskæftigelse og handicap

Beskæftigelse og handicap Notat v. Max Miiller SFI - Det Nationale Forskningscenter for velfærd Beskæftigelse og handicap Beskæftigelse blandt personer med og uden et handicap SFI udgav i efteråret 2006 rapporten Handicap og beskæftigelse

Læs mere

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV Ikke alle unge har lige gode forudsætninger for at gennemføre den ungdomsuddannelse, de vælger efter grundskolen. Undersøgelser har vist, at nogle unge

Læs mere

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Som en del af udmøntningen af Aftale om en vækstpakke 2014 blev det besluttet at igangsætte en kvalitativ gennemgang

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig Idræt i AT Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt En sportsgren/aktivitet En begivenhed (f.eks. OL) Et fænomen (f.eks. Doping) Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Magtens former Kaspar Villadsen og Nanna Mik-Meyer. Magtens former. Baggrund for bogens tilblivelse

Magtens former Kaspar Villadsen og Nanna Mik-Meyer. Magtens former. Baggrund for bogens tilblivelse Magtens former Kaspar Villadsen og Nanna Mik-Meyer Oplæg ved Nanna Mik-Meyer, Den Sociale Højskole i Århus, d. 19. november 2007 Magtens former Introduktionskapitel (fokus på frihed, ansvar, empowerment

Læs mere

Vejledere viser vejen. kønsmainstreaming i uddannelses- og

Vejledere viser vejen. kønsmainstreaming i uddannelses- og Vejledere viser vejen kønsmainstreaming i uddannelses- og erhvervsvejledningen Vejledere viser vejen kønsmainstreaming i uddannelses- og erhvervsvejledningen Forfattere: Lumi Zuleta og Zia Krohn. Redaktion:

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Kopi til: Københavns Kommune (Socialforvaltningen) Kontaktoplysninger Stine Kofod Konsulent T 38381853 sti@kab-bolig.dk Naboskabsundersøgelse for Det hvide

Læs mere

Virksomhedstilfredshed 2004 Erhvervsskoler

Virksomhedstilfredshed 2004 Erhvervsskoler Virksomhedstilfredshed 04 Erhvervsskoler KVU & MVU - Benchmarkingrapport Rapporten er baseret på besvarelser fra i alt 129 samarbejdende virksomheder Deltagende skoler: Århus Tekniske Skole Odense Tekniske

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

d e t o e g d k e spør e? m s a g

d e t o e g d k e spør e? m s a g d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere