Indholdsfortegnelse Resume og abstract... 3 Problemfelt... 4 Introduktion til feltet... 7 Videnskabsteori og metodiske refleksioner...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse Resume og abstract... 3 Problemfelt... 4 Introduktion til feltet... 7 Videnskabsteori og metodiske refleksioner..."

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Resume og abstract... 3 Problemfelt... 4 Problemformulering... 6 Introduktion til feltet... 7 Et historisk blik på kvinder i håndværksfagene... 7 Kvinder og teknisk skole... 8 Kvinder og fagbevægelse... 8 Et statistisk blik... 9 Et kønsopdelt arbejdsmarked... 9 Kønsopdeling inden for byggefagene... 9 Videnskabsteori og metodiske refleksioner Det videnskabsteoretiske afsæt Refleksiv sociologi og det dobbelte brud Valg af Bourdieu Konstruktionen af undersøgelsesobjektet Håndværksuddannelsen i relation til feltet Interview som metode Udformning af spørgsmål og tematisering Selvobjektivering Udvælgelse af informanter Oversigt over interviewpersoner Den praktiske fremgangsmåde ved interviewene Efterfølgende bearbejdning af interviewene Generaliserbarhed og validitet Den teoretiske begrebsramme Kapitalformer Habitus formynderskab Hexis - den maskinelle krop Uddannelsessystemet Maskulin dominans Hvad er dominans Et relationelt køn Hvordan manifesteres dominans

2 Hegemonisk maskulinitet og intersektionalitet At være et mindretal Synlighed Kontrast Assimilation Refleksion over anvendt teori Analysestrategi Analyse Dominans og symbolik i fagene Fagenes symbolske værdisættelse Symbolsk kapital i håndværket Symbolsk kapital i snedkerfaget En meditativ oplevelse Symbolsk kapital i tømrerfaget - tunge løft og hegemonisk maskulinitet Token Symbolpolitik er ikke uden betydning Synlighed Synlighed i skole og på arbejdspladsen At blive en af gutterne Kontrast - inkludering og ekskludering En træls humor Gamle mænd i nye omgivelser Assimilation på arbejdspladsen Rolletildeling - far, mor og børn på arbejde Selvstereotypisering Hvis du er i tvivl, så duk dig Håndværksuddannelsernes gordiske knude Konklusion Litteraturliste

3 Resume og abstract Resume: Projektet tager udgangspunkt i kønsopdelingen på arbejdsmarkedet inden for træ- og byggefagene i Danmark. I en felt inspireret undersøgelse belyser opgaven ved kvalitative interview med kvindelige snedker- og tømrerlærlinge samt repræsentanter for fagforening og teknisk skole, hvordan kønnede magtrelationer influerer lærlingenes uddannelsesforløb og skaber grundlag for en reproduktion af et kønsopdelt arbejdsmarked. Med det formål at kunne belyse kønnede mekanismer og magtstrukturer, som påvirker minoriteters muligheder inden for et stærkt kønsmærket fag. Den teoretiske tilgang er hovedsageligt inspireret af Pierre Bourdieus begreb om den maskuline dominans og reproduktion i uddannelsessystemet, suppleret med teoretiske aspekter fra R.W. Connell samt Rosabeth Moss Kanter undersøgelse af et mindretals mulighed for at deltage og påvirke en arbejdsplads. Abstract: The basis of the project is the gender segregation in the Danish wood and construction industry. In a field inspired study the paper elucidates through qualitative interviews with female carpenter and cabinetmaker apprentices, as well as representatives of the union and technical school, how gender power relations influence the apprentice education and create the basis for a reproduction of a segregated labor market. With the purpose to elucidate the gendered mechanisms and power structures that affect minorities opportunities in a highly gender-marked trade. Pierre Bourdieu's concept of the masculine dominance and reproduction in education is the main theoretical inspirational source complemented with theoretical aspects of RW Connell and Rosabeth Moss Kanter s study of minorities opportunity to participate and influence the workplace. 3

4 Problemfelt I Danmark er mænd og kvinder lovgivningsmæssigt sikret de samme rettigheder gennem Ligestillingsloven. Den lovsikrede ret mod forskelsbehandling og diskrimination indbefatter direkte såvel som indirekte diskrimination, hvilket fremgår direkte af lovteksten 1. Lovens formål er at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd, herunder lige integration, lige indflydelse og lige muligheder i alle samfundets funktioner med udgangspunkt i kvinders og mænds lige værd. Lovens formål er desuden at modvirke direkte og indirekte forskelsbehandling på grund af køn samt at modvirke chikane og sexchikane. Alle virksomheder og offentlige instanser er af loven forpligtiget til, at efterfølge lovens bestemmelser.(retsinformation.dk, 2012b). Lovteksten kan problematiseres, ud fra den fejlagtige dikotomi lighed/forskellighed. Drude Dahlerup opstiller i lighed med en række andre forskere i stedet modsætningerne lighed/ulighed og forskellighed/ensartethed (Eduards 1983; Scott 1988; Ravn 1989; Evans; Dahlerup 1998; 2001). Det grundlæggende problem ved dikotomien Lige/forskellige er, at begreberne ikke er hinandens logiske modstykker. Man argumenterer ved denne modstilling ud fra forskellige dimensioner. Diskuterer man forskellighed/ensartethed mellem køn, er der tale om et ontologisk spørgsmål om væren og menneskelighed. Diskuterer man lighed/ulighed omhandler det faktiske levevilkår (Dahlerup, 2003: 38-39). Eksempler på dette kan indbefatte, ligeløn, deling af magten samt lige adgang til arbejdsmarkedet uanset køn, alder og etnisk baggrund. Drude Dahlerup skitserer to forskellige konkurrerende lighedsbegreber henholdsvis det liberale og det socialistiske. Den liberale ligestillingsforståelse bygger på ideen om at sikre lige muligheder. Den socialistiske stiller spørgsmålet, om ikke selve samfundsstrukturen producerer uligheden og om lige muligheder virkelig er reelle. Denne tanke medfører ideen om faktisk ligestilling, hvor ligestilling ikke er udmøntet før den ses afspejlet i samfundet (ibid.: 32-33). Betragtes arbejdsmarkedet overordnet, synes den faktiske ligestilling på overfladen at være en realitet. Betyder det så også, at der eksisterer et ligestillet arbejdsmarked? Beskæftigelsesfrekvensen blandt danske kvinder var i 2010 på 71 %, hvilket var den højeste i EU. Samtidigt kan det bemærkes at andelen af mænd og kvinder med en erhvervskompetencegivende uddannelse var på henholdsvis 57,6 % for mænds vedkommende og 57,5 % for kvinder (bm.dk, 2011: 11, 24). Iagttages tallene nærmere bliver billedet af arbejdsmarkedet dog mindre flatterende. Arbejdsmarkedet er stærkt segregeret i forhold til hvilke arbejdsopgaver og fag kønnene varetager. Således er 25 % af de erhvervsaktive beskæftiget inden for fag, hvor mere end 60 % af arbejdsstyrken udgøres 4

5 af det ene køn. (Holt og Geerdsen m.fl., 2006: 19) Denne kønsopdeling ses tydeligt, når man betragter de brancher med den laveste repræsentation af kvinder: Tømrere, mekanikere og elektrikere. Modsatrettet er de fag med laveste repræsentation af mænd: Pædagoger, håndarbejdslærere samt social og sundhedshjælpere (ibid: 37-38). Arbejdsmarkedets horisontale kønsopdeling kan ses genspejlet i unges valg af uddannelse, (Nielsen, 2010: 20) og er herved med til at reproducere den horisontale opdeling af arbejdsmarked. Dette rejser spørgsmålet om hvorfor henholdsvis unge kvinder og mænd vælger uddannelser, som de gør? Ifølge Lotte Bloksgaard er opfattelser af fag historisk konstruerede, der skaber en kønsmærkning af fagene, der bevirker at de opfattes, som værende enten tilhørende det maskuline eller det feminine køn. Dette influerer og strukturer forventninger og symboler, som mænd og kvinder orienter sig efter i deres arbejdsliv (Bloksgaard, 2010: 22-23). De symbolske mærkede fag og arbejdes opgaver kan ikke alene opfattes som orienteringskategorier. En forsker som Rosabeth Moss Kanter har fx indgående studeret, hvordan ledelse var symbolsk maskulint kønsmærket og skabte reproducerende dynamikker, der reproducerede ledelse i et maskulint billede (Höök, 2004: 161). Kanters teori beskriver hvordan det at være et mindretal inden for en organisation, medfører en synlighed på de kvindelige ansatte, hvilket øger presset på dem og gjorde, at de ofte blev udsat for generalisering ved at reducere dem til symboler på deres køn. Som følge af dette valgte de strategier for at håndtere dette pres, hvilket regulerede den måde, hvorpå de kunne indgå i arbejdsfællesskabet (Kanter, 1977: ). Symboler er altså også at betragte som magtredskaber. Ønsker man at se en faktisk ligestilling på arbejdsmarkedet og se flere vælge køns utraditionelle fag, er der tre barrierer der skal forceres. Det køns utraditionelle valg skal fremmes, da det kan bryde med den kønsmærkning fagene har. Tilgangen til faget skal være sikret gennem en lige adgang til fagene og kønnede magtstrukturer i fagene skal modvirkes. Men nogle træffer stadig utraditionelle uddannelsesvalg og bryder med de generelle tendenser på arbejdsmarkedet. Hvilken betydning får dette for deres uddannelsesforløb, og hvilken betydning har det, at være et køn i mindretal i et kønsmærket fag? Med udgangspunkt i dette spørgsmål valgte jeg, med inspiration fra Lotte Bloksgaard at undersøge træ- og byggefagene, der både i dag og historisk set, har været stærkt køns segregeret, da det formodes at kønnede magtrelationer og mekanismer måtte være særligt 5

6 udtalte her og kunne indikere forhold, der gør sig gældende for arbejdsmarkedet som helhed (Bloksgaard, 2004: 12). Håndværksfagene har ingen formelle krav til optag, ud over en afsluttet folkeskoleeksamen, og er derfor umiddelbart frit tilgængelige for alle, men da elevernes uddannelse afhænger af, om de får en praktikplads, frafalder mange under uddannelsen som følge af den generelle mangel på praktikpladser. Det anslås, at der mangler godt 7000 praktikpladser. Det kan samtidigt konstateres, at unge der vælger utraditionelle fag, har langt større problemer med at opnå en uddannelses aftale (Henningsen, 2010: 14). Jeg har valgt at lægge vægt på de kvindelige lærlinge, der har opnået en praktikplads ud fra den betragtning, at hvis den aktuelle tilgang til de kønsmærkede fag skal vendes, er en vigtig brik at forstå de mekanismer, der forårsager og fastholder kønsmærkningen, og her igennem afholder unge fra at søge køns utraditionelle fag. Disse refleksioner og overvejelser ledte mig frem til følgende problemformulering. Problemformulering Hvordan påvirkes og håndterer kvindelige lærlinge inden for træ- og byggefagene af at være et kønsmæssigt mindretal, og hvilken betydning har dette for inklusion og eksklusion af arbejdsfællesskabet? Læsning af problemformulering Med påvirkning forstås forventninger og forestillinger til og om kønnet. Håndteringen forstås som bevidste og ubevidste strategier og tilpasninger for at kunne deltage i arbejdsfællesskabet. Med inklusion og eksklusion af arbejdsfællesskabet forstås på hvilke vilkår og i hvilken grad lærlingene har mulighed for at deltage i det faglige og sociale fællesskab under uddannelsen. Med henvisning til problemfeltet læses dette i relation til en symbolsk magt strukturering. Arbejdsspørgsmål - Hvordan kommer kønsmærkning til udtryk inden for træ- og byggebranchen? - Hvordan tilpasses de kvindelige lærlinges adfærd arbejdsfællesskabet? - Bliver de kvindelige lærlinge påvirket af deres mindretals position? - Anvender de kvindelige lærlinge særlige strategier under uddannelsen? - Hvordan kan ovenstående forstås i et magtperspektiv? 6

7 Introduktion til feltet Når man agter at foretage en feltanalytisk inspireret undersøgelse af kvindelige lærlinges uddannelse inden for træ- og byggefagene, må denne bero på en bred indsigt i feltet og dettes historiske udvikling og de magtkampe, der er forgået inden for feltet. Disse forhold vil jeg gøre rede for i det følgende afsnit for at give et behørigt afsæt til foreliggende analyse. Jeg har derfor prioriteret i introduktionen til feltet først at give en kort historisk indsigt, der efterfølgende suppleres af et statistisk blik på arbejdsmarkedet og på træ- og byggefagene, som de tager sig ud i dag. Et historisk blik på kvinder i håndværksfagene Håndværksfagene strækker sig tilbage til den danske middelalders by lav, hvor kvinder deltog i håndværket i de små familievirksomheder. Fra reformationen af udviklede det patriarkalske kvindebillede sig i retning af, at det ikke var guds givent kvinder at skulle blande sig i det offentlige liv. Hvilket bl.a. fremgår af følgende udtalelse af Luther: Gud har givet kvinden brede hofter og en stor bagdel for derved at tilkendegive, at hun skal sidde stille og passe sit hus. (Wolthers, 2002:80). I Danske lov 1683 stadfæstes det bl.a. at de gifte kvinder skulle betragtes som umyndige og repræsenteres af deres mænd i alle retslige og offentlige anliggender. I starten af 1600 tallet blev på kongens foranledning startet de såkaldte manufakturer, der masse fremstillede produkter håndværkere tidlige havde fremstillet individuelt fx klæde. Mange kvinder søgte over i manufakturerne, da de uddannede både mandlige og kvindelige lærlinge. I 1857 ophævedes de gamle laug med Næringsfrihedsloven. Det betød, at enhver der var faglig kompetent nu kunne udøve erhverv. I praksis fik kvinderne dog ingen uddannelse og indenfor de fleste industrier udgjorde kvinderne den største gruppe blandt de ufaglærte arbejdere. Danmarks første kvindelige møbelsnedker Sophy A Christensen blev udlært i Uddannelsen forløb ikke uden en del modstand fra omgivelserne. Man ved, at Sophy som lærling indså nødvendigheden i at lære at tegne, hvilket var forudsætningen for at kunne påbegynde sit svendestykke og hun forsøgte derfor at melde sig ind på teknisk skole, men fik afslag med den begrundelse at man ikke kunne have alle mulige kvinder rendende og fylde op (ibid.:83). Hun lærte i stedet at tegne på en tegneskole, startet af Dansk Kvindesamfund i Hendes svendestykke, et poleret bogskab, blev bestilt af en kvinde tilhørende en gruppe af kvindelige medicinere, som også havde hjulpet hende økonomisk i læretiden. Hun fik ug+ og blev dermed, den første kvinde, optaget i faget. 7

8 Kvinder og teknisk skole Indtil Næringsfrihedsloven kom, havde det siden 1400-tallet været laugene der stod for uddannelse og tilgang til fagene. For at regulere den indbyrdes konkurrence mellem mestrene fastsatte laugene, hvor mange lærlinge den enkelte måtte antage baseret på forholdet mellem antal lærlinge og svende. Kvalitetskontrollen lå i den afsluttende svendeprøve. I midten af 1850 erne opstod en sammensværgelse blandt en række andre samfundsgrupper imod de gamle håndværkslaug. Den begyndende industri, selvejerbønderne, købmændene og en række initiativrige borgere med ideer til nye produkter følte laugene var en spændetrøje og ønskede deres monopol på fremstilling og ophævet. Laugene. Det var på denne baggrund at stats- og kommunemagten gav efter for de nye og indførte næringsfrihed. Der gik 19 år før en særlig nedsat håndværkes kommission i en betænkning påpeger at lærlingenes uddannelse var trådt i baggrunden, mens udnyttelsen af de unge som billig arbejdskraft var trådt i forgrunden. Der blev dog taget visse initiativer for at fremme lysten til at aflægge den frivillige svendeprøve. Bl.a. uddelte håndværkerforeningen fra 1863 medaljer til bedste svendestykker en tradition der stadig holdes i hævd. Første gang tekniske skoler nævnes i lovgivningen er i 1889 i lærlingeloven, hvor der i paragraf 10 står: I de Fag, hvor der til Svendeprøve er knyttet en teoretisk Prøve i Tegning, Udregning og lign, skal Læremesteren give Lærlingen den fornødne Tid til i en af de paa Stedet værende Handels- eller tekniske Skoler at erholde den til Udførelsen af en saadan Prøve fornødne Undervisning samt at have Tilsyn med, at Lærlingen benytter denne Undervisning paa en forsvarlig Maade (Møller, 1991,26). Der skulle dog gå frem til 1907 før kvinderne fik adgang til den almindelige tekniske skole og dermed adgang til officiel håndværksuddannelse i alle fag (ibid.:82). Kvinder og fagbevægelse Fagbevægelsens mænd har gennem historien ofte som første reaktion taget afstand fra kvinderadikaliseringen og dens former. De så deres kvinder indgå alliancer med akademikerkællingerne eller kapitalistkællingerne benævnelser der ofte er blevet brugt om radikaliserede kvinder fra middelklassen eller borgerskabet. Mændene har muligvis set en slags klasseforræderi i disse kvindealliancer på tværs af klasser og faglige interesser og derved følt sig utrygge. Denne reaktion er forståelig nok ud fra et magtsynspunkt, idet kvinderne gennem alliancer med andre kvinder sætter sig uden for den form for solidaritet, som mændene tilbyder og har tilbudt. Man kan sige, at kvindekampen og ligestillingsspørgsmålene har sat skel mellem fagbevægelsens mænd. Valget står mellem enten at forblive i en ren faglig bevidsthed, hvor man ser sine egne snævre faglige interesser 8

9 som køn og faggruppe som centrale for overlevelse eller også at se arbejderkampen i et bredere politisk og samfundsmæssigt perspektiv. (Wolthers, 2002:10-11). Efter dette historiske ridt vil jeg nu vende blikket mod feltet, som det tager sig statistik ud i dag. Et statistisk blik For at kunne relatere mine kvalitative interview til det generelle billede og udvikling på arbejdsmarkedet har jeg valgt at inddrage nogle statistiske betragtninger. Dette er sket på baggrund af kvantitative undersøgelser foretaget af Danmarks Statistik, data jeg selv har trukket ud af statistikbanken samt tal og konklusioner fra to rapporter fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Disse bygger ligeledes på talmateriale fra Danmarks Statistik. Det statistiske overblik har to formål. For det første at dokumentere at der er tale om en virkelig problematik. For det andet at vise hvordan byggefagene er ekstreme i forhold til det kønsopdelte arbejdsmarked. Et kønsopdelt arbejdsmarked Når man betragter det danske arbejdsmarked overordnet ses stadig en stærk kønsopdeling. En undersøgelse fra Danmarks Statistik 2011 viser, at arbejdsmarkedet er præget af en horisontal kønsopdeling. En horisontal kønsopdeling betyder, at mænd og kvinder typisk arbejder i forskellige sektorer og brancher. En vertikal kønsopdeling referere til, at mænd og kvinder har forskellige arbejdsfunktioner. Betragter man arbejdsmarkedet overordnet, er udviklingen inden for de seneste 10 år beskeden. Kvinder udgør fx 75% inden for sundheds og omsorgsfag, mens 93% af de beskæftigede inden for bygge og anlægsbranchen er mænd. Dette forklares hovedsagelig i mænds og kvinders uddannelsesvalg (Danmarks, 2011: 44, 52). Denne horisontale kønsopdeling ses tydeligt, når man betragter de brancher med den laveste andel af kvinder: Tømrere, mekanikere og elektrikere. Modsatrettet er de fag med lavest deltagelse af mænd: Pædagoger, håndarbejdslærere samt social og sundhedshjælpere (Holt og Geerdsen m.fl., 2006: 37-38). Kønsopdeling inden for byggefagene Når man betragter træ- og byggefagene i tabel 1.1, kan man iagttage en horisontal opdeling. Den horisontale fordeling kommer til udtryk inden for alle fagene, hvor kvinder udgør en meget lille andel af de uddannede. Betragter man fx tømrerfaget i 2009, ser man, at der kun blev uddannet 14 kvindelige tømrerlærlinge mod mandlige en procentdel på blot 0,6% af alle uddannede. De kvindelige snedkere er procentvis bedre repræsenteret end de to øvrige fag. Herudover kan det iagttages, at den procentvise andel af de uddannede kvinder på de tre fag tilnærmelsesvis er stabil over årene. 9

10 Tabel 1.1: Personer der har fuldført uddannelse fordelt på køn og fag. Beskrivelse Murer (M) ,40% 99,40% 99,20% Tømrer (M) ,40% 99,30% 99,10% Snedker (M) ,70% 92,60% 90,30% Murer (K) ,60% 0,60% 0,80% Tømrer (K) ,60% 0,70% 0,90% Snedker (K) ,30% 7,40% 9,70% Tabellen bygger på data trukket fra Danmarks statistiks statistikbank og er omregnet til procent I tabel 1.2 kan man med ti års forskydning betragte antallet af uddannede mænd og kvinder, der havde en specifik håndværksmæssig uddannelse som deres højeste uddannelse. Man kan her se, at der er en lille tilvækst i antallet af kvinder med en håndværksmæssig uddannelse inden for alle uddannelserne. Udviklingen inden for de sidste 30 år antyder en kontinuert reproduktion af fordelingen mellem mænd og kvinder. Samtidigt kan det ses ud fra tabellen, at flest kvinder bliver uddannet til møbelsnedker inden for de sidste 20 år. Dette viser, at der forekommer en vertikal fordeling på træ- og byggefagene samt inden for selve snedkerfaget. Tabel 1.2: Personer med anførte uddannelse, som højest fuldendte uddannelsesniveau fordelt på køn for perioden 1981 til Beskrivelse Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Maskinsnedker Fordeling ,5% 10 0,5% ,6% 37 1,4% ,9% 137 3,1% ,2% 229 4,8% Murer Fordeling ,8% 46 0,2% ,5% 107 0,5% ,4% 132 0,6% ,4% 151 0,6% Bygningssnedker Fordeling ,8% 30 0,2% ,3% 100 0,7% , ,8% ,8% 156 1,2% Møbelsnedker Fordeling ,4% 31 0,6% ,6% 85 1,4% ,2% 167 2,8% ,2% 276 4,8% Tømrer Fordeling I alt Fordeling 99,9% ,8% 0,1% 150 0,2% 99,8% ,5% 0,2% 404 0,5% 99,7% ,3% 0,3% 656 0,7% 99,7% ,0% Tabellen bygger på data trukket fra Danmarks statistiks statistikbank og er omregnet til procent 0,3% 971 1,0% 10

11 Ud fra tabel 1.3 kan man se et markant større frafald af kvinder under uddannelse inden for murer-, tømrer- og snedkerfagene. Tallene viser, at der generelt er store frafaldsproblemer blandt de kvindelige lærlinge. Værst ser det ud for murerfaget, hvor frafaldsprocenten var 5 gang større for de kvindelige murere. Men også for tømrer- og snedkerfagene er der et over dobbelt så stort frafald hos kvinderne. Da det ikke har været muligt at trække data på frafaldet for tømreruddannelsen, har jeg måttet gengive tabellen fra rapporten: Kvinder i byggefag (Liversage, 2011:23). Det må dog holdes in mente, at det altid vil være behæftet med stor usikkerhed at fokusere på et år i forhold til et generelt billede. Tabel 1.3: Frafald på uddannelserne fordelt på køn i 2009 angivet i procent. Beskrivelse Mænd Kvinder Murer 6% 30% Tømrer 6% 15% Snedker 9% 17% Tabellen er tegnet på baggrund af tal fra Danmarks statistik gengivet i (ibid.:23) Jeg har med dette afsnit forsøgt at give den fornødne introduktion til feltet. Jeg vil i det følgende afsnit behandle den videnskabsteoretisk og metodiske tilgang, der ligger til grund for indeværende speciale. 11

12 Videnskabsteori og metodiske refleksioner Det følgende afsnit skal tjene til at give et overblik over specialets metodiske afsæt og refleksioner. Bourdieu er den primære teoretiske inspirationskilde. Hans metodiske udgangspunkt foreskriver, at teori og empiri er forbundne og derfor ikke lader sig adskille i praksis. For at forklare dette forhold indledes afsnittet med en videnskabsteoretisk introduktion. På baggrund af indledningen redegøres efterfølgende for de metodiske overvejelser og valg samt den praktiske indsamling og bearbejdning af empirien. Det videnskabsteoretiske afsæt Bourdieu er ikke let at placere hverken metodisk eller videnskabsteoretisk. Han tilhører en generation af franske intellektuelle, det er svært at sætte på formel. Der er tale om en konstant pendulering imellem det konkrete og det almene. En gentagende bevægelse mellem del og helhed. Fra det hverdagsagtige og næsten trivielle til de intellektuelle abstraktioners svært fremkommelige bjergtoppe. Verden er dynamisk, og det stiller samme krav til videnskaben (Hastrup, 2007b: 7). Det der skal forstås, er dynamiske handlinger i dynamiske rum af relationer, og derfor må metode og begrebsapparat ligeledes være dynamiske. Det er derfor heller ikke let at tale om en ontologi eller epistemologi i gængs forstand. Det videnskabsteoretiske projekt formuleres således: Hvis jeg skulle karakterisere mit arbejde i få ord, dvs., som det så ofte gøres nu om dage, sætte en etiket på det, vil jeg tale om konstruktivistisk strukturalisme eller om strukturalistisk konstruktivisme (Bourdieu, 1994: 52). Med strukturalisme eller strukturalist mener jeg, at der i selve den sociale verden, og ikke kun i symbolske systemer, såsom sprog, myter etc., eksisterer objektive strukturer, som er uafhængige af agenternes bevidsthed og ønsker og er i stand til at lede eller tvinge deres praksisser eller deres repræsentationer. Med konstruktivisme mener jeg, at der finder en social genese sted: på den ene side af de opfattelses-, tænke- og handlemønstre, som konstituerer det jeg kalder habitus, og på den anden side af de sociale strukturer, og i særdeleshed af det, jeg kalder felter og grupper, og som almindeligvis kaldes sociale klasser (ibid.: 52). Det videnskabelige udgangspunkt er blevet til i kølvandet på 50érnes toneangivende strid mellem strukturalisme og eksistentialisme. Bourdieu opstiller på baggrund af empiriske studier sin praksisteori, der rummer paradokset mellem objektiv struktur og handlende subjekt (Hastrup, 2007b: 10). Bourdieus praksisteori insisterer på, at det er den virkelige verden, der skal forstås og forklares, og ikke verden der skal forklare teorien. Virkeligheden udgøres af agenter, der handler, som autonome aktører, men deres handlen er bundet af 12

13 objektive omstændigheder, de ikke har direkte indflydelse over. De objektive omstændigheder bevirker gentagelser i aktørernes praksis, der igen former den tilsyneladende regelmæssighed i verden. Teorien bliver på sin vis en benægtelse af sig selv som teori (ibid.: 18). Refleksiv sociologi og det dobbelte brud I forrige afsnit blev det belyst, hvordan det er den virkelige verdens praksis, der er udgangspunktet for det videnskabelige arbejde, og hvordan teorien ikke kan forstås i en gængs teoretisk forstand. Men hvordan skal manda forstå sociologisk teori? Videnskab bliver i Boudieus forstand til ved at anvende en rationel tænkning til at opstille åbne begreber på baggrund af empiri. Resultatet af en empirisk undersøgelse er hos Bourdieu en teoretisk model, dvs. en formulering af de empiriske observationer i begrebernes teoretiske sprog (Prieur, 2006: 214). Metoden bliver i en vis forstand eklektisk men med strenge krav til refleksion og objektivering i forhold til udvælgelsen. Derfor bliver det teoretisk omfattet af epistmologi, som Bourdieu forstår som videnskabens teoretiske præmisser (ibid.: 213). Det er refleksionen over genstandsfeltets beskaffenhed, der er det egentlige udgangspunkt og der arbejdes ideelt set pendulerende mellem empiri og teori. I undersøgelsen kan man gøre brug af alle relevante brugbare teknikker, i det omfang de tager hensyn til afgrænsning og de praktiske muligheder for dataindsamling (Bourdieu, 2009: 208). Disse punkter berører jeg senere i dette kapitel ved at redegøre for skabelsen af undersøgelsesobjektet og de praktiske overvejelser i forhold til valg af interviewpersoner og valget af interview som metode. To centrale videnskabsmæssige præmisser er forestillingen om anvendt rationalisme og epistemologisk overvågenhed. Den epistemologiske overvågenhed indebærer fire konkrete fordringer. Henholdsvis et brud med egen umiddelbare forståelse af den sociale verden, at redegøre for konstruktionen af undersøgelsesobjektet, at tænke relationelt og at forholde sig refleksivt til egen position (Prieur, 2006: 213). I denne forbindelse står Bourdieus begrebet om det dobbelte brud centralt. Dette indebærer, at forskeren skal bryde med de tilsyneladende objekter. I det ene brud ligger der, at forskeren skal bryde med agenternes egne forestillinger om virkeligheden. I det andet brud ligger der, at forskeren skal bryde med sin egen forestilling om virkeligheden (Nørholm, 1994: ). Disse aspekter berøres i metoden, i valget af teori og antagelser om det undersøgte. Ligeledes må forskeren gøre sig selv bevidst, om den position han eller hun indtager, og hvad den betyder for det der undersøges og analyseres. Sociologen må på en gang forholde 13

14 sig til sociale samfundsforhold, samtidigt med at han eller hun forholder sig til, hvilken betydning egen position spiller i forhold til iagttagelsen af dette. (Mathiesen, 2005: 235) Dette krav opnås ved at fortage en selvobjektivering, som følger senere i metode afsnittet. Valg af Bourdieu Jeg ønsker i specialet at undersøge, hvordan kvindelige lærlinges oplevelser og vilkår i uddannelsessystemet inden for træ- og byggefagene påvirkes af at tilhøre det kvindelige køn. En konstruktivistisk forståelse af køn ser køn som værende produktet af sociale, kulturelle og historiske forhold. Bourdieus begrebsapparat giver mulighed for at udforske, hvordan en kønnet magtrelation mentalt og strukturelt former og genskaber verdens praksis. Ligeledes har Bourdieu beskæftiget sig med, hvordan undervisningssystemet er med til at reproducere de sociale magtrelationer. Derfor finder jeg hans teori unik i forhold til at kunne undersøge, hvordan køn former kvindelige lærlinges oplevelser og muligheder i uddannelsessystemet. Det reproducerende element bliver i udtalt grad interessant, når det knytter sig til uddannelser, der på et formelt plan er lige tilgængelige for alle men forbliver kønsopdelte. Jeg mener derfor, Bourdieus sociologi er en yderst givende tilgang til at forstå disse forhold. Samtidigt giver teorien et empirisk funderet afsæt bag om konstruerede sociale og historisk betingede kategorier. Konstruktionen af undersøgelsesobjektet Bourdieu lægger stor vægt på konstruktionen af undersøgelsesobjektet, det er ikke alene nok at bryde med de prekonstruerede kategorier. Han understreger hvordan de metodiske valg, der træffes er med til at konstruere, det der konstrueres (Bourdieu, 2009a: ). En del af konstruktionen af det undersøgte er at reflektere over, om det der undersøges empirisk er egnet til at belyse ens spørgsmål. Men som Annick Prieur understreger, er dette et krav i praksis næsten umuligt. Det ideelle bliver derfor i stedet at starte med et teoretisk spørgsmål, der tager afsæt i allerede eksisterende viden, som har brudt med det prekonstruerede. Derpå kan man så konstruere sine interviews eller spørgeskemaer (Prieur, 2006: ). Jeg valgte på baggrund af dette at gøre mig nogle indledende overvejelser med udgangspunkt i teorien, der skulle ligge til grund for indsamlingen af empiri. Dette gjorde jeg ved at reflektere over hvilke relationer, der kunne have indflydelse på lærlingenes forhold i bred forstand på baggrund af feltbegrebet. 14

15 Håndværksuddannelsen i relation til feltet Inden jeg beskriver feltet, må jeg kort berøre den feltanalytiske inspirerede tilgang. Tilgangen er inspireret af Bourdieus feltanalytiske tilgang i The Weight of the world, hvor kvalitative livshistorieinterviews blev brugt til at belyse hvilke mekanismer og strukturer disse gav udtryk for. Dette relateredes til analytiske studier af feltet og kunne her igennem betragtes, som feltanalytiske interviews (Hansen, 2009: 64). De omfattende krav Bourdieu stiller til forundersøgelsen af feltet, kræver så omfattende en arbejdsproces, at man enten må have et beredvilligt korps af hjælper, der kan foretage disse undersøgelser for en, eller en tidshorisont der strækker sig langt udover et speciales tidsramme. Jeg har derfor valgt at lade specialet være inspireret af Bourdieus metodiske krav og i så stort et omfang som muligt tilstræbe disse. Dette har jeg bl.a. forsøgt ved at inddrage relateret forskning i undersøgelsen. Jeg fortager derfor ikke en feltanalyse i streng forstand, men laver en feltanalytisk inspireret kvalitativt undersøgelse af relationer mellem mekanismer og strukturer i forskellige sociale rum inden for feltet. Ved at relatere dette til statistik og baggrundsviden om feltet forsøger jeg at gøre mig nogle mere generelle betragtninger om feltet som helhed. Men hvad udgør et felt, og hvad skal der forstås ved at tænke i relationer? Et felt er i udgangspunkt et relativt autonomt socialt mikrokosmos, hvor der udføres en specifik menneskelig praksis (Sestoft, 2006: 158). I det konkrete tilfælde knytter det sig til det at tage en håndværksmæssig uddannelse inden for træ- og byggefagene. For at kunne tale om et felt må der foregå en kamp om, praksis indehold, og hvordan den skal forstås. Det er med andre ord nødvendigt, at der optræder forskelligt rettede interessenter, der alle er aktivt engagerede i udformningen af feltets praksis. Man kan lidt humoristisk sige, at en forudsætning for et felt er en gruppe agenter, der er enige om at være uenige. En agents engagement og lyst til at deltage i feltet betegnes illusio (ibid.: 158). Bourdieu skriver selv om feltet på et analytisk plan i Praktisk sans : På et analytisk plan kan et felt defineres som et netværk eller en konfiguration af objektive relationer mellem forskellige positioner. Positionerne er objektivt defineret i kraft af deres eksistens og de bindinger, de påtvinger de aktører og institutioner, der udfylder positionerne, i kraft af deres øjeblikkelige og potentielle placering i relation til fordelingen af forskellige former for magt (eller kapitaler), som giver adgang til de specifikke fordele og goder, der står på spil i det enkelte felt, og dermed samtidig i kraft af deres objektive relationer til andre positioner (dominans, underkastelse, homologi ect.) (Bourdieu, 2009a: 84-85) 15

16 Jeg vil forsøge at konkretisere dette ved at opridse, hvordan jeg rent konkret har dannet undersøgelsesobjektet, og det felt det indgår i. Hvordan forstås uddannelsesfeltet inden for træ- og byggefagene? Jeg vil kort opridse feltet af interessenter med afsæt i de kvindelige lærlinges position. Jeg gør mig i den forbindelse følgende overordnede refleksioner og antagelser. For det første at det der helt overordnet kæmpes om er at opnå definitions ret over indholdet af lærlingenes uddannelses. Her tænker jeg både i uddannelsens indhold og faglighed, men også de fysiske og psykiske rammer der bydes lærlingen. Lærlingene har ikke nogen direkte magt til at definere indholdet af deres uddannelse, på trods af at der er en vis frihed i sammensætningen af uddannelsesforløbet. De overordnede rammer for lærlingenes uddannelse er fastsat ved lov i Lov om Erhvervsuddannelser af 1989 (retsinfo.dk, 2012a 21/7). Samtidigt er lærlingene sikret mod diskrimination på baggrund af køn i Lov om ligestilling af kvinder og mænd (retsinfo.dk, 2012b 21/7). Alle der har gennemført en folkeskoleuddannelse har lovgivningsmæssigt adgang til erhvervsuddannelse, hvis konkrete indhold og opbygning er fastlagt af undervisningsministeriet. Loven om erhvervsuddannelserne vægter i lovteksten både hensynet til arbejdsmarkedet og indhold og kvalitet af undervisningen. Dette sker bl.a. ved en skarp opdeling mellem skoleundervisning og praktikuddannelse (retsinfo.dk, 2012a 21/7). Feltet for min undersøgelse tegnes således af lærlingene, skolen og praktikpladsen. I det overordnede magtfelt er skolen i sidste ende underlagt det politiske felt i form af undervisningsministeriet, lærlingenes interesser varetages af fagforeningen, i sidste led repræsenteret af Lands Organisationen i Danmark (LO), mens lærepladserne er erhvervslivets interesser og i sidste ende underlagt Håndværksrådet. Det felt der undersøges knytter gennem sin varetagelse op til det politiske felt (Hjellbrekke m.fl., 2009: ). Dette er ikke uvæsentligt, i forhold til det sociale rum mit felt udgør, men opgavens omfang sætter sine begrænsninger. Udgangspunktet er den praksis lærlingene beskriver i forhold til deres uddannelsesforløb, og det er her hovedvægten er lagt. I det omfang jeg mener at kunne forstå praksis i forhold til et det større magtfelt, vil jeg inddrage disse aspekter. Det er dog den praktiske virkelighed, lærlingene møder i form af skole, fagforening og læreplads, der undersøges, og ikke hvad der ønskes fra magtfeltet, men hvad der rent faktisk gør sig gældende. Virkeligheden afspejler i dens mangfoldighed ikke automatisk uddannelsesmæssige kompromiser mellem forskellige interessenter. I de moderne industrielle samfund er det sociale kosmos kendetegnet ved at være fragmenteret i en række relativt autonome mikrokosmos/felter, hver med deres specifikke logik og krav for deltagelse (Bourdieu, 2009a: 85). 16

17 Interview som metode For at kunne besvare hvordan køn påvirker kvindelige lærlinges oplevelser og vilkår i deres uddannelsesforløb, måtte jeg skaffe mig kendskab til deres hverdag i skolen og på arbejdspladsen. Jeg valgte derfor at foretage en række kvalitative interviews. Kvalitative interviews har ifølge Kristensen til formål... at indhente og fortolke information om en given problemstilling, hos personer der forventes at have viden om det (Kristensen, 2007: 284). Jeg ønskede at få indsigt i de strukturer og mekanismer, der formede lærlingens vilkår i uddannelsessystemet ved at interviewe dem om deres praktiske hverdag på arbejdspladsen og i skolen. Desuden valgte jeg ligeledes at spørge ind til forhold omkring brug af studievejledning og fagbevægelse, for at få indsigt i de muligheder lærlingene så for at søge hjælp i forhold til uddannelsen. Jeg fandt derfor, at det halvstrukturerede livsverdensinterview gav den bedste mulighed for, at få indsigt i de mange mikrokosmos lærlingene indgik i og samtidigt kunne holde en vis struktur, der gjorde det muligt at fortage sammenligninger. Interviewformen defineres således af Steiner Kvale: et interview, der har til formål at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden med henblik på at fortolke betydningen af de beskrevne fænomener (Kvale, 1997: 19). For at kunne kvalificere deres udsagn måtte de sættes i relation til hinanden og feltet som helhed. Jeg valgte derfor at foretage yderligere to interview med henholdsvis studievejlederen fra Teknisk Skole og en repræsentant fra 3F. Disse interview havde ligeledes til formål at afklare henholdsvis tekniskskoles og fagbevægelsens forståelse og erfaringen i mødet med de kvindelige lærlinge. Udover dette kunne interviewene også give indblik i skoleuddannelsen samt fagbevægelsens struktur og arbejde. Mine overvejelser gik på, at de i kraft af deres berøring med lærlingegruppen som helhed kunne give indsigt i problematikker i et mere overordnet perspektiv. Samtidigt ville deres forståelse af problematikker sammenholdt med lærlingenes udsagn give mulighed for at vurdere, om de optrådte som repræsentanter for de kvindelige lærlinges interesser, eller selv udgjorde strukturelle barrierer. Disse overvejelser bevirkede, at jeg i sidste ende valgte at foretage en række semistrukturerede interview. De dybdegående interview giver indblik i, hvordan lærlinge, skole og fagbevægelse selv oplever og forstår problematikkerne. Den sonderende tilgang tillader samtidigt at fastholde de interviewede i tematik, der indirekte belyser relevante teoretiske spørgsmål i forhold til dominansforhold. Empirisk ville det have været interessant at kunne sammenholde interviewmaterialet med observationer fra lærlingenes hverdag på arbejdspladsen. Det var 17

18 dog ikke praktisk muligt at foretage observationer i et så omfattende omfang, da det ville medføre fire virksomhedsbesøg. Jeg valgte i stedet at foretage lange interview af godt en times varighed, hvor jeg forsøgte at medtage dette aspekt ved at spørge ind til praksis i form af konkrete eksempler fra arbejdspladsen (Kristensen, 2007:285). Jeg valgte at dele interviewguiden op i temaer, der kunne belyse vigtige aspekter af problemformuleringens delelementer. Spørgsmålene var ikke strengt strukturerede. Jeg tilstræbte en naturlig og afslappet samtaleform, der kunne få de interviewede til at slappe af og fjerne fokus fra interviewsituationen. Interviewguiden kom derfor til at fungere som en rettesnor, der gav mulighed for at forfølge interessante aspekter i samtalen men samtidig sikrede, at interviewet blev ledt tilbage til de overordnede tematikker. Interviewene med studievejlederen og repræsentanten fra 3F adskilte sig fra lærlingeinterviewene ved at lægge større vægt på generel praksis i arbejdet, da de i højere grad skulle anvendes i forhold til at belyse skolen og fagbevægelsens engagement i- og forståelse af emnet. Ole Hammerslev udlægger det kvalitative forskningsinterview i relation til Bourdieu således. Ved at interviewe agenterne om deres livshistorier, herunder deres engagement i forskellige emner, og se dem i forhold til andre agenters livshistorier, herunder andre agenters engagement i forskellige emner bliver det muligt at se, hvordan de forsøger at spille deres multiple identitet på trods af, at de foretrækker at præsentere sig som alene involveret i enkelte spil (Hammerslev, 2009: 86). Specialet benytter sig af livshistorieinterview men fastholder samtidigt de interviewede i at forholde sig til konkrete tematikker ved at spørge ind til konkrete forhold og at bede om uddybende eksempler. Det er, når disse interview sammenholdes og sættes i kontekst med anden viden om feltet, at tolkningen opstår. Dette kan sidestilles med hermeneutisk dialektik mellem del og helhed (Kristensen, 2007:289). Udformning af spørgsmål og tematisering Jeg udformede i alt tre forskellige interviewguides: en til lærlingene, en til studievejlederen og en til fagforeningsrepræsentanten. Da interviewguiderne anvendtes som et udgangspunkt for samtalen, giver jeg her en gennemgang af de emner, der blev spurgt ind til. Ønskes der en nøjere gennemgang af interviewspørgsmål henvises til interviewene, der er vedlagt som bilag bagerst i specialet. Ved spørgsmålenes opbygning bestræbte jeg mig på at formulere dem så åbnet og værdineutral som muligt. Der er altså tale om en række semistrukturerede interview, der bestræber sig på ikke at anspore respondenten unødigt. 18

19 Jeg prioriterede interviewets flow højest, så interviewguiden blev kun brugt som rettesnor, for at sikre at vigtige emner blev berørt under interviewene (Kvale, 1997: 133). Et forhold jeg var særligt opmærksom på var betydningen af, at interviewene omhandlede køn. Lis Højgaard peger i artiklen Kan man interviewe sig til viden - om køn? på, at forskeren ofte i interviewsituationen kan støde på problemer med benægtelse af kønnets betydning og kønsstereotype forklaringer (Højgaard, 2010: 9). I visse tilfælde kan disse fænomener i sig selv være interessante forskningsobjekter, men når man gennem sine respondenter ønsker indsigt i, hvordan køn skabes og genskabes som en reproduktion af magtforhold, er det ikke fordelagtigt at presse interviewpersonen ud i snævre generaliseringer. I denne forbindelse henvises til Hanne Haavind. Den som søker vet på forhånd at betydningssystemer knyttet til kjønn skaber både grenser og forbindelser og hierarkiske ordninger mellom mennesker og i de samme menneskene. Forskeren er ute etter å avdekke disse betydningssystemene istedenfor å ta dem for gitt (Haavind, 2000: 7) Disse aspekter forsøgte jeg at medtænke ved ikke direkte at spørge til køn men i stedet at spørge rundt om kønnet. Fx ved at spørge til situationer hvor kønnet kunne spille ind og bede om uddybninger, når interessante aspekter opstod. Jeg valget dog mod slutningen af interviewene, at konfrontere lærlingene direkte med spørgsmål om, hvilken betydning det havde, at være kvindelig lærling. Generelt for alle interviewguiderne var, at jeg indledningsvis spurgte til de interviewedes uddannelsesmæssige baggrund. Dette gjorde jeg for mere præcist at kunne positionere de interviewede personer. Derved opnåede jeg ligeledes indsigt i, på hvilken baggrund de udtalte sig. De kvindelige lærlinge interviewede jeg om følgende emner: Vejen ind i faget, deres omgivelsers reaktion, praktik plads, deres forhold til skole, deres forhold til lærepladsen, arbejdsmiljø, arbejdes- opgavers fordeling og ansvar på arbejdspladsen. Skole vejlederen interviewede jeg om hans arbejdsopgaver, skolen, undervisningen og hvilke problemer han oplevede i forhold til lærlingene og praktikpladser. Rolfs interview omhandlede fagforeningens arbejde, hvad man så som kærneområder, hvilke problemer fagforeningen oftest blev kontaktet om og hvad de kunne stille op i forhold til disse problematikker. Til sidst i interviewet gennemgik jeg anbefalingspunkterne i pjecen Kvinder i mande fag udgivet af 3F og diskuterede relevansen af disse. 19

20 Selvobjektivering Forskerne må, i følge Bourdieu, lave en sociologisk selvobjektivering også betegnet som deltagerobjektivering. Det vil sige, at man som forsker må synliggøre ens egen interesse i feltets spil, da det ikke er muligt at stille sig i en fuldkommen neutral position. Derfor vil forskerens position uundgåeligt påvirke konstruktionen af undersøgelsesobjektet (Delica, 2007: 186). Bourdieu skriver om deltagerobjektiveringen, at det er en pinefuld men nødvendig proces, der har til formål at afdække alle de forhold, der danner relationer til undersøgelsesgenstanden. Ofte er det de følelsesmæssige relationer, der har vakt forskerens umiddelbare interesse for undersøgelsesområdet (Bourdieu, 2009a: 234). Formålet med deltagerobjektivering bliver således at gøre forskeren til...et subjekt, der er mindre manipuleret, mindre styret af ubevidste drifter og lidenskaber, der er mere bevidst om sine tilbøjeligheder og årsagerne til sine valg (Delica, 2007: 187). I den optik har jeg gjort mig tre væsentlige overvejelser i forhold til mit undersøgelsesområde. Mine overvejelser går på henholdsvis min position som mand, sekundært som forsker inden for det akademiske felt kønsforskning og til sidst min position som privat person. For det første kan jeg ikke undslå mig den kendsgerning, at jeg som mandlig forsker selv ubevidst er underlagt en grad af maskulin dominans. Det er ikke muligt, at stille sig uden for den overordnede kultur jeg undersøger, da den er formende for min egen kønnede disponer. Den maskuline dominans er ifølge Bourdieu kropsliggjort og indlejret i habitus. Jeg mener dog, at dette må være af mindre betydning, netop fordi jeg i kraft af mit interesseområde konstant er tvunget ud i refleksioner i forhold til mine egne kønnede dispositioner. I tilknytning til den maskuline dominans jeg ubevidst kan være underlagt, kan det ligeledes anføres, at jeg som forsker, kunne være tilbøjelig til at overse magtrelationer. Jeg har her den fordel, som udefra kommende forsker, ikke at være indlejret i feltets doxa og derfor kan lægge distance til det. Jeg har altså ikke noget at miste ved at positionere mig uden for den maskuline dominans, der eventuelt måtte komme til udtryk i feltet (Bourdieu, 2007a: 15-16). I forbindelse med en valgundersøgelse skriver Bourdieu således: Som man kan se, er der strukturelt set tale om en progression fra felter og aktører, for hvem der ikke i samme forstand står noget direkte på spil. Valgforskeren fra universitetet er den, der strukturelt set har mest distance til det, der forgår (Bourdieu, 1999: 239). 20

21 For det andet er en vigtig refleksion, der må holdes in mente mit eget arrangement i at beskæftige mig med feltet. Ikke mindst i relation til det akademiske felt, som også har sine vaner, uskrevne regler, traditioner og magtrelationer. Et emne som Bourdieus udførligt behandler i Homo akademicus (Bourdieus, 1990). Nina Lykke skriver om køn som forskningsområde: Udgangspunktet er en ontologi, der indebærer, at der til stadighed i samfundet forgår forhandlinger om betydning, politiske kampe om mening, mellem forskellige aktører og grupper, og at den videnskabelige kundskabsproduktion er delagtig i denne kamp (Lykke, 2008: 41). Som forsker er man derfor ikke i udgangspunkt neutral, man har en optik, der er rettet mod en problematisering af køn som et strukturerende fænomen for samfundets indretning. Dette indebærer også, at man som forsker kan stirre sig blind på en læsning af fx interview, der tolker udtalelser om køn i lyset af fx diskrimination. Udtaler en person Kvinder er fagligt dårligere end mænd, kunne det læses som en forståelse af kvinder som værende biologisk ude af stand til at udføre praktisk arbejde. Det kunne dog lige så godt referere til en praktisk erfaring, der bunder i et strukturelt problem, der gør det nemmere for mænd at tilegne sig gode lærepladser. Når man hæver sig op og indtager rollen som neutral observatør, er det uundgåeligt, at sociologen bliver til et våben i interne stridigheder i feltet i stedet for at fungere som et middel til forståelse, hvad de går ud på, og dermed også skaber selvindsigt hos det handlende subjekt (forsker, akademikeren ect.), der under alle omstændigheder er fanget i spillet og konflikterne (Bourdieu, 1999: 235) Der ligger her en vis fristelse til at udvælge det dramatiske og absurde til fordel for det mindre sprudlende, der ligger skjult i feltets kompleksitet. Dette ikke mindst når man inden for et akademisk felt ønsker at skille sig ud og synliggøre sin forskning. For det tredje kan personlige erfaringer ligeledes påvirke læsning, tolkning og bedømmelse af empirien. Jeg har personligt oplevet ubehaget, der kan være forbundet med en dårlig læreplads; i det aktuelle tilfælde gennem en af mine nærmeste. Dette er uden tvivl en væsentlig faktor i mit eget engagement i de kvindelige lærlinges forhold. Jeg kan derfor ikke siges at være upartisk, men med min sociologiske indgangsvinkel er interessen ikke personligt møntet men forholder sig til problemets karakter. Med andre ord kan man sige, at hvis man ønsker at afhjælpe et problematisk fænomen, må man stille sig selv spørgsmålene: Hvad skaber fænomenet? Og Hvad gør det problematisk? Bourdieu brugte selv indignationen og lidenskaben som væsentlig drivkraft i sit forfatterskab. For at arbejde skal man være rasende. Og for at styre sit raseri skal man arbejde[] (Prieur, 2006: 185). 21

22 Udvælgelse af informanter Der er blevet foretages i alt 4 kvalitative interview med lærlinge inden for træ- og byggebranchen. For at opnår en større viden om de problematikker der afdækkes gennem interviewene med lærlingene, har jeg valgt at fortage to yderligere interview med henholdsvis studievejlederen for Teknisk Skole København samt en repræsentant for 3F s lokal afdeling, der er ungdomsorganisator for lærlingene. Udvælgelsen af lærlingene er sket med hjælp fra 3F s ungdomsorganisator inden for træ- og byggefagene i København. Jeg fik tilsendt en optegnelse over de kvindelige lærlinge, der stod registret som værende i gang med en uddannelse inden for træ- og byggefagene. De interviewede blev herefter udvalgt ud fra vilkårlige opringninger fra denne liste. Det eneste krav jeg stillede i forhold til interviewpersonerne var, at de skulle være eller have været tilknyttet en praktikplads. Dette valg blev truffet ud fra den betragtning, at et væsentligt punkt for indirekte diskrimination/barrierer for kvinder i byggefagene er den fravælgelse, der sker allerede ved praktiksøgningen. Dette er dog allerede veldokumenteret i SFI rapporten Kvinder i byggefag (Liversage 2011) og specialet Frafald på erhvervsuddannelserne (Christensen, 2008). Mit fokus ligger derfor hovedsagligt på de forhold, der gør sig gældende. Når de kvindelige lærling er kommet gennem nåleøjet og er ude på arbejdspladsen. Listen jeg havde fået stillet til rådighed af 3F omfattede kvindelige lærlinge inden for tømrer-, snedker- og (en enkelt indenfor) murerfaget. Jeg valgte at foretage opringningerne vilkårligt fra listen, men opdelt inden for de enkelte faggrupper. Jeg ønskede at have alle tre faggrupper repræsenteret. Mine refleksioner gik på, at der i den senere analytiske gennemgang af interviewene kunne opstå interessante sammenfald eller afvigelser mellem faggrupperne. Dette ud fra den statistiske iagttagelse at snedkerfaget havde en langt højere procentvis repræsentation af kvinder end de øvrige to grupper (Liversage, 2011: 22). Det lykkedes mig at opnå aftaler med to tømrere, to møbelsnedkere og en murer. Murerlærlingen måtte desværre aflyse på dagen, da hendes barn var blevet sygt og måtte hentes på børneinstitutionen. Da hun skulle på hospitalet og opereres to dage efter den oprindelige interviewaftale, måtte faggruppen, som hun var den eneste repræsentant for opgives som undersøgelsesobjekt. Generelt var der stor interesse for at deltage i interviewene, og ingen tilkendegav, at de ikke ønskede at medvirke. 22

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Murens fald og det maskuline hegemoni

Murens fald og det maskuline hegemoni Murens fald og det maskuline hegemoni Af Richard Lee Stevens, Kultursociolog, mag. art., Et maskulint hegemoni er den magt, mænd, som en samlet gruppe er i besiddelse af, og som er vævet ind i samfundets

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Set fra elever og studerendes perspektiv Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium februar 2014 2 Uddrag af antropologiske frafalds- og

Læs mere

FORORD. Desuden vil vi gerne sige Dino Fabrin tak for tegningen til forsiden.

FORORD. Desuden vil vi gerne sige Dino Fabrin tak for tegningen til forsiden. FORORD Dette projekts resultater skyldes i allerhøjeste grad elever, lærere og andre ansatte ved TEC, især elever og lærer ved TEC i Hvidovre. Vi har oplevet en stor velvillighed og hjælpsomhed, hvad end

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Lektiecaféen for de mange eller de få?

Lektiecaféen for de mange eller de få? Lektiecaféen for de mange eller de få? The lektiecafe for the many or the few? SAM-Bachelorprojekt 6. semester 2015 Skrevet af; Astrid Andrea Schultz (49692) Oliver Alexander Strube (49678) Sandra Springborg

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre Guide om ligestilling og ansættelse Praktiske råd om hvad du kan gøre Drejebog til brug for rekruttering og ansættelsesinterview Kære ansætter! Din arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en ny medarbejder.

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn April 2015 Indhold Kønsbestemt lønforskel?... 3 Resume... 3 Anbefalinger... 3 1. Kønsbestemt

Læs mere

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben?

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Jacob Birkler, cand.mag., ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet / Lektor, University College Vest. jbirkler@health.sdu.dk. Når et videnskabeligt

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Mænd og. modernisering

Mænd og. modernisering Mænd og Når det bliver cool at hade skolen daginstitutionsarbejdets Drengenes oplagte vej modernisering ud af uddannelserne Steen Baagøe Nielsen Steen Baagøe Lektor, PhDNielsen Forskerskolen for livslang

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Byggeriet uddanner også til andre brancher

Byggeriet uddanner også til andre brancher Byggeriet uddanner også til andre brancher En fjerdedel af alle lærlinge på erhvervsuddannelserne uddannes inden for bygge og anlægsområdet det svarer til, at 17. lærlinge i øjeblikket er i gang med at

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Tech College Aalborg

Tech College Aalborg VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 2012 Via spørgeskemaundersøgelse Tech College Aalborg Colleger: College College College College College College College Style & Wellness College College Style & Wellness

Læs mere

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER WORKSHOP EN UNDERSØGELSE AF KØNSKONSTRUKTIONER I NATURFAGENE PÅ MELLEMTRINNET 1 Mads Lund Andersen Kristina Helen Marie

Læs mere

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab; en uddannelse for demokrati-mentorer Når demokratiet er under pres, hvem skal så forsvare det? Når integration bliver til inklusion handler

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Analyse af snedkeruddannelsen og-faget med fokus på uddannelsesvalg og køn

Analyse af snedkeruddannelsen og-faget med fokus på uddannelsesvalg og køn Analyse af snedkeruddannelsen og-faget med fokus på uddannelsesvalg og køn Rapport 3F og Snedkernes Uddannelser Maj 2013 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA Nærværende undersøgelse er

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Helhedsorienteret forskning i økologi

Helhedsorienteret forskning i økologi Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Resumé Projektets formål har været at dokumentere sammenhængen mellem aftenskoleundervisning og demokrati

Læs mere

Udarbejdelse af ligestillingsmål for kønsbalanceret ledelse i Københavns Kommune. Inge Henningsen, Statistikker

Udarbejdelse af ligestillingsmål for kønsbalanceret ledelse i Københavns Kommune. Inge Henningsen, Statistikker Udarbejdelse af ligestillingsmål for kønsbalanceret ledelse i Københavns Kommune. Inge Henningsen, Statistikker Notat udarbejdet til møde i Københavns Kommunes ligestillingsudvalg den 10. april 2013. Københavns

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Auto College Aalborg

Auto College Aalborg VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 22 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: Administration og information 67,4 55,7 Rekruttering af elever 55,9 7,3 Skoleperiodernes indhold Motivation 7, 7,9 Elevens

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Byplanvejens skole, april 2012 Ud af skolen og hva så? Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Intro Byplanvejensskole har de seneste 6 år haft succes med at forbedre udskolingsaktiviteter

Læs mere

SOCIAL ARV I DET SENMODERNE SAMFUND

SOCIAL ARV I DET SENMODERNE SAMFUND SOCIAL ARV I DET SENMODERNE SAMFUND PÆDAGOGUDDANNELSEN KØBENHAVN 2014 BACHELORPROJEKT UDARBEJDET AF: EMILY MARIA MARSTRAND PETERSEN STUDIENUMMER 10544 LOTTE KLAVSTRUP MATHIASEN STUDIENUMMER 10524 VEJLEDER:

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Ligestilling på arbejdsmarkedet

Ligestilling på arbejdsmarkedet Ligestilling på arbejdsmarkedet Ligeløn Maj 2004 Forfattere Annette Millner - annette@millner.dk Ane Kollerup - anekollerup@wanadoo.dk Anna-Belinda Hegner - annabelinda2003@hotmail.com Boye Haure - boyeline@post9.tele.dk

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune

Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune Aftaleperiode: Partnerskabsaftalen løber i perioden 1.1.2014 1.1.2016. Aftale om forlængelse af

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Indstilling. Redegørelse til offentligheden for ligestilling mellem mænd og kvinder 2005. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling

Indstilling. Redegørelse til offentligheden for ligestilling mellem mænd og kvinder 2005. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 24. august 2005 Århus Kommune Personaleafdelingen Borgmesterens Afdeling Redegørelse til offentligheden for ligestilling mellem mænd

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 9. oktober 2012

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 9. oktober 2012 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 9. oktober 2012 Sag 188/2009 (1. afdeling) Teru DK A/S (advokat Jens Lund Mosbek) mod Ligebehandlingsnævnet som mandatar for A (kammeradvokaten ved advokat Kim Holst)

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Bliv håndværker og student på én gang med EUX

Bliv håndværker og student på én gang med EUX Bliv håndværker og student på én gang med EUX hvis du vil være murer eller tømrer EUX er til dig, der vil kunne læse videre efter en erhvervsuddannelse. Tager du en EUX, får du både svendebrev og studenterhue.

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Indhenter i FE. Jobbet. Ansøgeren

Indhenter i FE. Jobbet. Ansøgeren Indhenter i FE FE har gennem tiden fået en del forespørgsler om jobbet som indhenter, især når vi har annonceret efter nye indhentere i dagspressen og her på hjemmesiden. Her kan du læse nærmere om arbejdet

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

VTU. Virksomhedstilfredshedsmåling 2012 Via spørgeskemaundersøgelse. Technology College Aalborg. Technology College Aalborg.

VTU. Virksomhedstilfredshedsmåling 2012 Via spørgeskemaundersøgelse. Technology College Aalborg. Technology College Aalborg. VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 202 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: Automatik og proces 6,9 77, 4, Administration og information Rekruttering af elever 60, 70,6 Skoleperiodernes indhold Motivation

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

Fleksibilitet og balance

Fleksibilitet og balance Roskilde Universitet Fleksibilitet og balance Projekttitel: Fleksibilitet og balance Fag: Arbejdslivsstudier Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Studienr.: Projektets art Emma Kjeldsteen Nørgaard 49526

Læs mere