Gruppe 17 Loke Asmussen, Emilie Ladefoged, Piuan Sadi, Jason Reith, Zishan Ali, Ewaa Koczorowska & Sarah Møss INDHOLDSFORTEGNELSE:

Transkript

1 INDHOLDSFORTEGNELSE: Resumé... 2 Abstract... 4 Interviewguide til interview med Bo- Vest, Per Mogensen d.6/ Interviewguide til interview med Albertslund Kommune, Jette Lau og Niels Jensen d. 6/ Interviewguide til interview med John Andersen, Professor ved By, Plan og Proces, Roskilde Universitet d. 13/ Transkriberet interview med Bo- Vest, Per Mogensen d. 6/ Transkriberet interview m. Jette Lau og Niels Jensen d. 6/ Transkriberet interview med John Andersen d. 13/

2 Resumé Dette projekt har til formål at belyse hvordan loven om kommunal anvisningsret bruges af Albertslund Kommune og boligselskabet Bo-Vest, for at styre beboersammensætningen i almennyttige boligområder. Vi vil undersøge hvordan reguleringen af beboersammensætningen i disse boligområder legitimeres, og hvilke diskurser, der blandt andet, fra et Michel Foucault perspektiv, dominerer medierne og den almene opfattelse af udsatte" boligområder. Metodisk har vi valgt de værktøjer, vi mener bedst kan hjælpe os med at besvare problemformuleringen. Heri har vi blandt andet inkluderet den kvalitative metode, fokus på tværfaglighed og casestudie. Problemformuleringen vil besvares i et samspil mellem vores valgte teorier som spænder over sociologiske forskere, som Michel Foucault og Loïc Wacquant samt den rationalistiske planlægningsteori, og vores empiri, i form af interview med relevante praktikere og eksperter. Dette er blandt andet for at kunne give opgaven mere videnskabelig dybde, samt en tilfredsstillende besvarelse af vores problemformulering. Udover disse to elementer, vil vi også trække på vores informerende redegørelser, som dækker både en historisk gennemgang af dele af den danske byplanlægning, loven om kommunal anvisningsret samt Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters liste over særligt udsatte boligområder. Konklusionen vil indbefatte vores endelige besvarelse af vores problemformulering. I forbindelse med håndteringen af beboersammensætningen, har vi i vores projekt kunnet konkludere at loven om kommunal anvisningsret primært bliver brugt til regulering af antallet af henholdsvis arbejdsløse og etniske minoriteter i almene boligafdelinger. Dette er både en langsommelig samt ineffektiv proces. 2

3 For det andet har vi fundet ud af, at loven om kommunal anvisningsret hviler på et rationalistisk planlægningsgrundlag, og at dette kommer til udtryk hos kommunen og i deres samarbejde med Bo-Vest. For det tredje er vi kommet frem til, at den herskende diskurs om de udsatte boligområder og forestillingen om det gode og dårlige liv, har været med til at legitimere reguleringen af beboersammensætningen. Problemet heri består af, at Albertslund Kommune agerer ud fra en opfattelse af, at de kan løse problemerne i de udsatte boligområder, ved blot at regulere i beboersammensætningen, men på sigt formår de ikke at løse de problematikker, som kommunen står overfor. 3

4 Abstract This paper examines how the law, ( loven om kommunal anvisningsret ) that regards housing of those who cannot find a place to live themselves, is used by Albertslund Kommune and Boligselskabet Bo-Vest, to control the composition of the tenants in the social housing residentials areas. This is also our lead question. We would like to look into how the regulation of the composition of the tenants in these residentials areas are legitimated and which discourses, in a Michel Foucault perspective, that dominates in the media and the common perception of vulnerable residentials areas. We have chosen the methodological tools that we believe will be the most helpful in regards to answering our lead question. We will use theory, methods and the historical overview in interaction to come up with an answer to our problem. Our theory consists of Michel Foucault, Loïc Wacquant and the rational planning paradigm. Our methods consists of a case study and some qualitative methods in the form of interviews. All the above mentioned should help us to achieve a more scientific aspect in our paper, and of course a satisfying answer to our problem, which we will present in our final conclusion. First and foremost we have been able to conclude that the law is used primarily in order to regulate the number of tenants, who are not included in the workforce and/or are ethnic minorities in the mentioned residential areas. This is a slow and inefficient process. Secondly we have found that the law is build on a rational planning paradigm. In real life we see this in action in the colaboration between Albertslund Kommune and Boligorganisationen Bo-Vest. 4

5 Last but not least we see that the dominating discourse regarding the vulnerable residential areas is legitimating the use of the law. The challenge in this area is that Albertslund Kommune acts as if they can regulate their way out of the problems in the vulnerable residential areas, which we find that they cannot. 5

6 Interviewguide til interview med Bo- Vest, Per Mogensen d.6/ Forskningsspørgsmål Interviewspørgsmål Introduktion Introduktion: Interview omhandler dine erfaringer med arbejde og læring i Båndoptagelse: Interview vil blive optaget på bånd og transskriberet. Såfremt det ønsket, fremsendes transskriptionen til dig til gennemlæsning. Tid: Interviewet vil max tage en time Anonymitet: Det er vores hensigt at bruge dit navn og arbejdsposition i vores rapport (evt spørge Rikke). Hvad arbejder du med? Hvad dine typiske arbejdsområder? Hvor længe har du været i den stilling? Hvor mange boligafdelinger har i, i Albertslunds, og hvordan hænger det sammen 6

7 organisatorisk? Hvis jeg har brug for at afbryde dig, hvordan ville du helst have det? Er det i orden hvis vi har et ekstraspørgsmål som vi gerne vil følge op med via mail? Anvisningsretten I praksis Hvordan påvirker det jeres organisation at der er 60% almennyttige boliger? Kunne man havet ønsket sig at det så anderledes ud? Ville det gøre en forskel for jer hvis der var færre almennyttige boliger i kommunen? Hvad skal der til før anvisningsretten hæves fra 25% til 65% Samarbejdet om den boligsociale opgave mellem de to aktører på området Prøv fortæl om hvordan anvisningsretten fungere i Albertslund? Hvordan foregår arbejdet mellem jer og Albertslund kommune? Hvordan foregår beslutningsprocessen ift. anvisningsretten? Hvordan kommer i frem til anvisningsretten, og hvordan fastlægges procenten? 7

8 Hvordan/hvor længe/hvor meget kommunikation mellem jer og Albertslund kommune? Hvad mener i om hvordan kommunen forvalter deres anvisningsret? Den gode beboersammensætning Har i nogen indflydelse på hvem kommunen anviser og hvorhen? Søger i en bestem beboersammensætning? Er der områder hos jer som i ikke anviser til? Har i boligafdelinger hos jer, som i ikke lader kommunen anvise til? Hvordan fungere beboersammensætningen i jeres boligafdelinger? Hvordan fungere ventelisten? Hvilken effekt synes faktorer som arbejdsløshed, kriminalitet, personer på overførelsesindkomst osv. har på jeres boligområder? Tilstræber i en blandet fordeling af folk i og uden for arbejdsmarkedet? Hvordan vurdere man om et område er udsat? Hvis et område bliver udsat 8

9 kommer der så støtte fra staten? Har i afdelinger der er mindre attraktive end andre? Hvad gør i for at opgradere de områder der er mindre eftertragtet? Diskursen på området I medierne og fra politikernes side er der siden 90 erne været en debat ang. gode/dårlige boligområder, som bl.a. har ført til den ghettoliste vi har. Hvordan har denne debat påvirket jer? Evt uddyb og spørg ind til 9

10 Interviewguide til interview med Albertslund Kommune, Jette Lau og Niels Jensen d. 6/ Interviewguide til interview med Jette Lau, leder af Borger- og Ydelsescenteret, tirsdag d. 6. maj. Introduktion: Båndoptagelse: Interviewet vil blive optaget og transskriberet. Anonymitet: (Hvordan skal dette gøres?) 10

11 Forskningsspørgsmål Interviewspørgsmål Introduktion Jette, hvad arbejder du med? Hvad er dine typiske arbejdsopgaver? Hvor længe har du været i din nuværende stilling? Anvisningsretten i praksis Vil starte med at fortælle lidt om hvordan anvisningsretten fungerer her i Albertslund kommune? Hvordan forholder i jer til, at der er så mange almene nyttige boliger? Hvordan påvirker det jer? Kunne i ønske at det var anderledes? I forhold til anvisningsretten, hvordan foregår beslutningsprocessen? Hvordan fastligger i procenten? Hvordan kan det være at der er steder i Albertslund Kommune, som f.eks. Hedemarken, hvor anvisningsretten er hævet fra de 25% til 65%? Er der områder hvor i ikke benytter anvisningsretten? Hvad er kriterierne for at i går ind finder en bolig til folk? Hvordan udvælger i hvem der skal bo hvor? Er der en venteliste? Er det altid de første på listen der bliver henvist? Er der nogen der er mere akutte end andre? 11

12 Samarbejdet med den boligsociale opgave mellem de to aktører Har i samarbejde med flere boligorganisationer? - Er der forskel på jeres samarbejde med dem, eller er proceduren ens? Hvordan foregår kommunikationen mellem jer og boligorganisationerne? Hvor ofte mødes i og taler om anvisningen? (Hvor meget tid bruges der på den?) Den gode beboersammensætning Hvad er det for nogle beboere i anviser? Og hvor anviser i dem hen til? Hvilken beboersammensætning stræber i efter? Har i, i tidens løb, stået overfor udfordringer som i har forsøgt at løse gennem anvisningsretten? - (Hedemarken er på ghettolisten) Hvilken effekt oplever i, at ting som arbejdsløshed og etnicitet har på et boligområde? - Hvilken sammensætning tilstræber i, forhold til om om folk er folk i eller er i eller uden uden arbejde? arbejde? Diskursen på området I medierne og fra politikernes side er der siden 90 erne været en debat ang. gode/dårlige boligområder, som bl.a. har ført til den ghettoliste vi har. Hvordan har denne debat påvirket Albertslund kommune? Hvilken betydning har det haft for Hedemarken, at den er kommet på ghettolisten? Er der områder som er mere eftertragtede end andre? 12

13 Hvis ja, gøres der noget for at balancere det? - (Støtter staten her økonomisk?) Interviewet vil blive transskriberet. Hvis det ønskes er i velkomne til at læse det igennem? Må vi komme med opfølgende spørgsmål via mail, hvis det bliver relevant? 13

14 Interviewguide til interview med John Andersen, Professor ved By, Plan og Proces, Roskilde Universitet d. 13/ Interviewguide til interview med John Andersen, Professor ved By, Plan og Proces på Roskilde Universitet Introduktion: Båndoptagelse: Interviewet vil blive optaget og transskriberet Anonymitet: må vi bruge navn og stilling? Forskningsspørgsmål Interviewspørgsmål Introduktion - John, hvad arbejder du med? Forskningsområder? Anvisningsretten i praksis - kan du fortælle om anvisningsretten? Praktisk og teoretisk? - Hvordan er anvisningsretten blevet udnyttet gennem tiden? - Er der tale om et skift fra ressourcesvage familier til stærke? - Hvordan legitimeres loven? - Hvad var/er formålet med loven? Har det ændret 14

15 sig gennem tiden? - Hvad gør anvisningsretten ved et boligområde? Samarbejdet med den boligsociale opgave mellem de to aktører - Hvordan foregår samarbejdet/sammenspillet mellem de almennyttige boligorganisationer og kommunen i praksis? - Hvilke interesser har de forskellige parter? - Hvordan kommer det til udtryk? - Hvem får mest ud af samarbejdet? Den gode beboersammensætning - Hvilke problematikker udgør beboersammensætningen i almennyttige boligområder? - Hvorfor er det negativt at der bor så mange ikke danskere i et område? eller arbejdsløse? Hvad har boligbyggeboomet i 60 erne betydet for Albertslund kommune og beboersammensætningen på Vestegnen? - og hvilken byplanlægning lå/ligger bag? Hvem bliver anvist? (kun ressourcesvage familier? eller også stærke?) - Ændres kriterierne for anvisningen i takt med 15

16 beboersammensætningen? Og hvordan? Diskursen på området - Hvordan legitimeres anvisningsloven? - Har brugen af anvisningsretten været til nævneværdig politisk debat? Hvorfor? - Hvad for nogle tanker gjorde man sig om fremtiden (mht. byggerierne) da man byggede de almene boligbyggerier i 60 erne? Hvad har boligorganisationerne af muligheder for at bestemme beboersammensætningen? (Er det kun kommunen?) 16

17 Transkriberet interview med Bo- Vest, Per Mogensen d. 6/ Per Mogensen er næstformand i Albertslund Boligselskab og er også med i Bo- Vest's hovedbestyrelse. Deltagere: PM: Per Mogensen L: Loke Z: Zishan Ali E: Emilie Forkortelser: AB: Albertslund Boligselskab L: Interviewet vil blive optaget på bånd og transskriberet. Hvis du har lyst til det, kan vi sagtens sende dig transskriptionen, så du lige kan se, hvad vi har fået ud af interviewet med dig og ligesom godkende det og sige; ja det er rigtigt, det har jeg sagt. PM: Ja L: Interviewet vil max tage en time og vi har tænkt os, at bruge dit navn vores rapport. PM: Det er i velkommen til. L: Det er vi glade for. Så vil jeg starte med, at spørge dig om; hvad arbejder du mere specifikt med indenfor boligorganisationen? 17

18 PM: Som sagt så sidder jeg som formand i Bo- vests AB's bestyrelse og jeg er også medlem af bo- vest's hovedbestyrelse, og der sidder vi Ja hvad laver man som næstformand Hvordan skal jeg forklare det? Vi har 6 møder, nogle gange 7 møder hvis det er noget ekstraordinært, om året i AB's bestyrelse og vi har 6 møder i Bo- vests bestyrelse, 7 møder hvis det er nødvendigt. Og så har vi 2 repræsentants møder om året i AB og et i Bo- vests bestyrelse og vi sidder, som en organisation der er med til, at styrer Albertslund boligselskab's afdelinger. Der sidder vi medlemmer af organisationsbestyrelsen i AB og vi har forskellige opgaver som kontaktpersoner. Nogen afdelinger er ikke repræsenteret i AB's bestyrelse for eksempel. Vi har lavet en kontaktgruppe, hvor nogle af organisationsbestyrelsens medlemmer går ud, hvis der er nogen specielle ting i afdelingerne, som de ikke selv kan klare. Vi er ved at renovere Albertslund Boligselskab. Næste alle vores afdelinger skal være renoveret over de næste 20 år og der sidder jeg med i byggegruppen, som AB's bestyrelsesmedlem, men vores formand sidder der også. Og et andet organisationsbestyrelsesmedlem sidder også med i denne gruppe, der planlægger de her små ting. Store ting. Det er stort, fordi det er et kæmpe projekt vi har gang i. L: Men arbejdsområderne er meget forskellige eller hvad, for det ligesom nu hvad der er problemet, eller hvad man skal sige PM: Ja, der er nogle problemer i de forskellige afdelinger, så vi er medspillere og tager part i det. vi tager ud hvis der er nogle ting. Der er nogle af afdelingerne der ikke har nogen bestyrelse lige i øjeblikket, der sørger vi for at sende nogle medlemmer ud hvis der er behov for det. Hvis der er et eller andet de gerne vil vide. L: Hvor længe har du været i stillingen? PM: Jeg har været i AB's bestyrelse de sidste 14 år og som næstformand har jeg kun været her i to år, så det er lidt spændende. L: Så ville jeg høre dig, hvor mange boligafdelingen der er i Albertslund og hvordan de organisatorisk hænger sammen? Det har du snakket lidt om; at der en bestyrelse og 18

19 at der er nogle boligorganisationer (her mener Loke afdelinger..) der ikke er repræsenteret, men som i forsøger at repræsenterer alligevel. PM: Vi har 19 afdelinger i Albertslund Boligselskab og to eller tre der ikke har en bestyrelse i øjeblikket, og hvis de har behov for hjælp til eksempelvis møder, tager vi ud til dem. De har nogle forskellige møder i løbet af året og Bo- vest har nogle medarbejdere der tager ud og hjælper dem med det. L: Hvordan påvirker det boligorganisationen, at der er så mange almennyttige boligområder her i Albertslund? 60 % så vidt vi har læst os frem til. Det betyder selvfølgelig at boligorganisationen er det større i Albertslund, men er det så sådan, at i har svært ved, at holde styr på alle de her forskellige boligområder eller er det organiseret sådan rimeligt? PM: Det er organiseret rimeligt, der er ikke de store kontroverser eller problemer L: Eller ekstra problemer fordi der nu er så mange? PM: Nej, tværtimod. Vi synes det kører godt nu. Før i tiden, bare for 20 år siden, var det det rene ragnarok, hvor de ikke havde styr på noget som helst rent ud sagt. Bestyrelsen gjorde hvad der passede dem og vores administration prøvede at styre det så godt de kunne. Der var nogen af de bestyrelser der havde siddet der i over 40 år mente, at de bestemte over beboerne og de medarbejder der gik og arbejdede. Det var et rent helvede, rent ud sagt. Det var det altså. L: I har måske fået bedre samarbejde? PM: Der er meget mere samarbejde idag. Også med alle disse forskellige helhedsplaner der er her, der er beboerne også blevet mere inddraget, sammen med os. Så de får for det meste de boliger de gerne vil have, ikke også. Fordi det meste af byggeriet her er fra 40erne, 50erne og 60erne, og den største afdeling vi har, er nede i syd. Der er lejemål og det var kun meningen at det skulle stå op i 30 år og så var det meningen at det skulle rives ned, det var kun sådan nogle boliger, som blev bygget for, at dem fra Nørrebro, Vesterbro og så videre kom ud på landet og bo. Det 19

20 skulle kun være midlertidigt, så skulle det rives ned. Men det blev det ikke, for der var jo ikke råd til, at bygge noget nyt, så det blev stående. Det skal de til at renovere nu her, til næste år skal de starte. De er godt i gang med nogle rækkehus i øjeblikket, og det går smertefrit, der var ellers nogle startproblemer med nogle af boligerne der ikke var som beboerne ville have det. Men det køre rigtig godt i øjeblikket. Men vi har ingen problemer med kommunen og de sidder også i vores organisationsbestyrelse. Så der er kommunikation imellem os og kommunen. Z: Jeg tænkte på, i forhold til årsagerne til problemerne de sidste 20 år, hvad kunne disse problemer være? Er det i forhold til kommunens arbejde med boligorganisationen der ikke fungerede? Hvad var det præcist der gik galt? PM: Nej, det var mere de bestyrelser der sad i boligafdelingen, der mente at det var dem der bestemte over medarbejderne og over beboerne. Og det blev der altså gjort noget ved her, da vi blev lagt sammen med Bo- vest. Der blev ryddet op. De fleste af de ældre bestyrelsesmedlemmer trak sig, de kunne heller ikke mere, de havde siddet der i mange år. Så de trak sig. Men samarbejdet med kommunen og det hele, der har vi ikke nogle problemer overhovedet. De sidder nede i vores organisationsbestyrelse med ét medlem. Der er noget kommunikation med dem og os. L: Der er denne lov om kommunal anvisningsret, hvor kommunen anviser til 25% af lejemålene. Den kan stige. Hvad er dit synspunkt på, hvornår dette sker? Hvad skal der til? PM: Det gør den på det tidspunkt... Nu for eksempel her i nord, og nu er det ikke for, at nedgøre nogen som helst overhovedet, men der var på et tidspunkt 80 % med anden etnisk baggrund. Og det er altså mange i en afdeling med knap 300 lejemål. Så for at få det udlignet, så det blev lige, fik kommunen lov til, at overtage anvisningsretten, fordi de kan sortere. Bo- vest skal tage den første i rækken, men kommunen kan tage nummer 2,3 eller 4. For at få udlignet. Nu er det her store lejligheder, nu den her i stuen den er ikke så stor, men dem der bor ovenpå, ovenpå og ovenpå igen, det er store lejligheder. Der er jo mange af de der etniske familier, 20

21 der har mange medlemmer og så er det jo en perfekt lejlighed. Det derfor. Det blev for meget for kommunen, at der var så mange etniske her. Desværre. Og sådan er det også i VA s afdelinger, der er også mange etniske og der har kommunen også fået anvisningsretten. Men den er 100% her. Det er den. L: ja okay, lige her hvor du bor er den 100%? PM: Ja, det er kommunen der bestemmer. L: Det er i hvert fald en høj procentdel kan man sige. PM: Ja meget høj. Bo- vest må ikke gøre det, de må ikke sortere eller noget som helst, så for at få den udlignet bare. Og vi er nede på 60/40 nu, ikke. Altså 60 etniske og 40 % danskere, ikke. L: Men kunne der også være andre grunde til, at man vil ændre på beboersammensætningen? Kunne det også være høj arbejdsløshed, for mange på bistand eller PM: Nej L: Det er hovedsageligt indvandrerspørgsmålet? PM: Det er desværre kun indvandrerspørgsmålet. Nede ved kanalens kvarter for eksempel, det er jo også en af vores afdelinger, der er næsten 90% med anden etnisk baggrund og vi har jo lidt svært ved, at få lejet lejlighederne ud, når der bor der er en gård, for eksempel, hvor der kun bor etniske og så er det svært, at få en dansk familie til at flytte ind, fordi det også er nogle temmeligt dyre lejligheder nu, efter de er blevet renoveret og de har ikke råd til at flytte ind. Eller de vil ikke. Desværre. Jeg har ikke noget imod det, jeg har aldrig haft problemer med etniske overhovedet. Jeg har selv været ejendomsmester her i Albertslund Boligselskab i 10 år, ikke. Jeg har ikke haft problemer med dem overhovedet. L: Hvordan bliver det besluttet, at anvisningsretten skal stige? Er det kommunen, der går ind og siger, hov, nu kan vi se, at der er noget her, eller er det jer selv, der 21

22 henvender jer til kommunen og siger, der er et eller andet, som vi ikke kan styre her? PM: Det er Bo- Vest, der styrer det sammen med kommunen. Det har vi ikke noget med at gøre. Overhovedet. Og vi vil ikke have noget med det at gøre, fordi så bliver vi lige pludseligt sorteper i det spil der, ikke også. Det gør vi altså. Og det vil vi helst ikke. Så det er noget, de har en aftale med kommunen om at gøre. L: Så i er altså slet ikke en del af diskussionen omkring, hvor høj den her anvisningsret skal være? I er ikke en del af den forhandling? PM: Nej. L: Er der en holdning i boligorganisationen til, om de gør det godt eller dårligt, med hensyn til kommunens brug af anvisningsretten? PM: I boligorganisationen har vi kun positive ting, at sige om det, fordi vi kan jo ikke være med til det. Det er kommunen, der styrer det og det er dem, der må tage skraldet, hvis der kommer noget skrald. Men vi har ikke haft nogen problemer med det. L: Heller ikke borgere på en venteliste der venter på en bolig, som så ikke bliver taget, fordi det er nogle andre borgere, de hellere vil have ind? PM: Nej. Altså det har vi ikke hørt overhovedet. Altså, nu sidder jeg også i Bo- Vests bestyrelse og der kommer det først ind, hvis der er problemer med sådan noget der, og der har vi ikke hørt noget overhovedet. Altså hvad de har hørt på boligkontoret der oppe, det kan jeg ikke udtale mig om. Der har de tavshedspligt, så det kan jeg ikke udtale mig om. L: Er der nogen områder i Albertslund, hvor kommunen slet ikke har nogen anvisningsret? PM: Altså hver fjerde lejlighed i afdelingerne har de råderet over som minimum altid. Så nej der er ikke nogen, der ikke har. 22

23 L: Hvad kan du sige om, de tilstræbelser man gør sig i forhold til beboersammensætningen? Er der en opskrift på en god beboersammensætning ud over det her med, at der ikke må være for mange indvandrere i forhold til etniske danskere? PM: Vi stræber efter at få en god cocktail; blandede. Det gør vi altså. Der er ikke nogen af vores afdelinger, der er rene. Det er en blanding af alle, både økonomisk og aldersmæssigt. Det er det optimale. Der er nogen af vores lejligheder, der er blevet temmeligt dyre på grund af renovering og så videre, og der er desværre mange, både danske og etniske, der flytter fra vores lejemål, fordi de bliver for dyre. Selvom det bliver nogle kanon gode lejemål, så hjælper det ligesom ikke, hvis prisen er for høj. Og der er grænser for, hvor meget kommunen kan støtte op om. Desværre. L: Hvad så hvis et boligområde i Albertslund kommer på listen over udsatte områder, også kaldet ghettolisten? Jeg ved det skete for Hedemarken, får man økonomisk støtte fra staten, hvis et boligområde kommer på ghettolisten? PM: Ja, de får lige en hjælpende hånd, som man siger. L: Som skal bruges på det specifikke boligområde? PM: Ja, for eksempel ved jeg, at der er mange ting oppe i Hedemarken, der godt kunne trænge til et boost opad, nogle ting der er forfaldende og sådan nogle ting. Og det får desværre sådan noget til at ske, at der er så meget ballade deroppe og børnene går og smadre ting og så videre. Vi havde også et andet boligområde, Nord, der var ved at ende på ghettolisten, lige da listen kom frem. L: Ja for så har kriterierne for at komme på listen også ændret sig. PM: Ja E: Hvad mener du om det her med ghettolisten? PM: Om det er godt eller skidt? E: Ja 23

24 PM: Jeg synes det er noget skidt, det må jeg indrømme. Nu har vi en afdeling i Greve, som jeg ikke lige kan huske hvad hedder, der lige er kommet på ghettolisten. Den er lige blevet ny renoveret og vi kunne ikke forstå, hvorfor den var kommet på ghettolisten og vi har ikke fået noget svar fra staten af eller fra boligministeren om hvorfor. Men det er nok fordi, det er der, der har været alle de skyderier. Askerød. Der var den. Askerødafdelingen. Det er nok på det grundlag, at den er kommet på ghettolisten. Desværre. Og der ved jeg i hvert fald, at kommunen er obs på den afdeling dernede og staten er også med indover. Det samme sker her i Albertslund, hvis et boligområder ender på den liste. L: Hvor højt bliver det prioriteret, at få et område af ghettolisten? PM: Vi har haft meget, jeg vil ikke sige kriminalitet, men salg af stoffer her i Nord og VA. Det var her forrige år og der hjalp kommunen og politiet med, at sætte overvågning op forskellige steder for, at stoppe det. Det gjorde det så også, men så er de jo bare rykket et andet sted hen for at sælge, ikke. L: Ja, det er ligesom hvis man skal gøre en beboersammensætning bedre, så er der nogle dårlige beboere, der skal ud. Hvor skal de så hen, ikke? PM: Ja, det er det. Hvor sender man dem hen? Så skaber man bare et problem et andet sted. Der har været nogle udsættelser her i AB for et halvt år siden, fordi nogle børn havde leget med ild. Der er nogle af familierne der bliver sat ud. Og det er jo synd, fordi det jo er barnet, der har gjort det og det så går ud over hele familien, ikke. De bliver rykket ud og hvor sender man dem så hen? Du risikere, at de bliver sendt lige over på den anden side af gaden, ikke. Men hvad skal man gøre? Kommunen har jo været inde over flere gange, det er ikke første gang. Desværre. E: Sørger i så for, at de får et nyt sted at bo? PM: Det er kommunens pligt, at finde dem et andet sted at bo. Det har vi ikke så meget med at gøre. Når først de er kommet ind over kriminalforsorgen, er det kommunen der overtager, selvom de siger nej, men sådan er loven. 24

25 L: Har du nogen fornemmelse for, om du står alene, eller om du deler din holdning om, at ghettolisten ikke er særlig konstruktiv med dine kollegaer i boligorganisationen? PM: Jeg ved i hvert fald, at alle vores medlemmer i organisationen er imod den. Det er de. 100%. Også selve afdelingsbestyrelsen her i nord, er også imod den. De kunne ikke forstå, at eksempelvis Hedemarken kom på listen, fordi de ikke mener, at den hører under sådan en liste. Men der er desværre nogle kriterier, der har fået rykket den derover, ikke. L: Mange mange tak for at vi måtte interviewe dig. Transkriberet interview m. Jette Lau og Niels Jensen d. 6/ JL: Jette Lau. N: Niels Jensen E: Ewaa J: Jason J: Niels, kan du præsentere dig selv, din stilling og hvad du arbejder med til daglig? N: Jeg hedder Niels Jensen og jeg er formand for velfærdsudvalget og er socialdemokrat og udover det, så underviser jeg på VUC Vesteegnen, det der hedder VUC Vest, som lærer og det gør jeg selvom jeg er 67 år nu og underviser stadigvæk som tjenestemand, og så går jeg på pension her til august. J: Hvad er dine typiske arbejdsopgaver så? N: Det er alt det der har med det sociale område at gøre, det er ligesom dét. Hvor Jette så er på boligområdet. Det er alle de ting der hører ind under det. Så har man, hvad har man så, så har man arbejdsopgaverne, det er meget svært at sige, det er mere læse arbejde, alt det der skal læses igennem i virkeligheden, det er ikke så meget visioner, som det var for 30 år siden, fordi der har været besparelse, besparelse, besparelse og det gør det sværere med visioner. Visioner går virkelig ind 25

26 på, hvor gør det mest ondt at spare. Og så er der meget få steder hvor man kan sige det er visionære. Så meget af det, det er i virkeligheden læsearbejde med alle de sager der kommer. Så har man kontakt med borgerne, træffetider, hvor borgerne kan henvende sig til mig, og snakke med mig hvis de synes der er nogle problemer eller andet. Måske de synes, som regel synes de at de er uretfærdigt behandlet osv. Jeg vil sige, det er meget sjældent de er det, men det er klart man er frustreret i sin egen sag. Så derfor så er der behov for at snakke med andre, for, tror man, at man kan få løst problemerne den vej der, det kommer an på hvad det er for nogle problemer. Der får de tre muligheder; de kan enten komme hjem til mig, fordi der nogle der ikke kan lide at komme herned på rådhuset, for ikke at blive fremmedgjort, og nogle vil godt have jeg kommer hjem til dem, så kommer jeg hjem til dem og snakker og får en kop kaffe, og nogle vil godt mødes her på rådhuset, så det er sådan set sådan det foregår. J: Tak, Jette jeg ved du er leder af Borger- og Ydelsescenteret, hvad er dine arbejdsopgaver, hvordan ser din dag ud? JL: Min indstilling til politik er rigtig lige meget, så det vil jeg slet ikke komme ind på, jeg bor heldigvis ikke i Albertslund, så jeg risikerer heller ikke at få bank af Niels, hvis ikke jeg stemmer på ham. Jeg er leder af Borger- og Ydelsescenteret, dvs. jeg har den kommunale boliganvisning som ansvars område, jeg har også kontanthjælp, sygedagpenge, kontrol med social bedrageri, folkeregister, lægevalg, valget, når der er sådan et, opkrævning af alle kommunens tilgodehavende. Så jeg har et meget bredt ansvarsområde. J: Ja det lyder sådan, kan du sige lidt omkring hvordan den kommunale lov om anvisning fungere? Altså hvordan i bestemmer hvor høj den skal være osv.? JL: Almen boligloven eller den kommunale.. J: Den kommunale lov om anvisning JL: Yes, der er nogle paragraffer som gør, og i den ene af dem står der at kommunen har ret til at bede alle boligselskaber om 25% anvisning, det vil sige, hver fjerde bolig 26

27 som skal gå til socialt boligarbejde i kommunen. Man har krav på at få det, man kan også godt frasige sig retten og sige, vi vil slet ikke have noget anvisning i Albertslund kommune, det er ikke noget jeg beslutter, det er noget Niels beslutter sammen med sine kolleger i kommunalbestyrelsen. Om man vil benytte sig af den her ret, og hvis man benytter sig af den her ret, så uddelegere de så bemyndigelsen til at lave det administrative arbejde, til mig. Det er også kommunal bestyrelsen der beslutter om vi vil have mere anvisning end de 25%. Det er kommunalbestyrelsen der siger til mig, Jette, du får beføjelsen til at lave en aftale med de forskellige boligorganisationer, om en udvidet anvisning, eller om en anderledes anvisning. Det er så noget jeg indkalder til møde, det gør jeg én gang om året, der ændrer vi på det vi har gang i, eller hvert andet år, gør vi det faktisk. Og så har vi evaluering to gange om året om hvordan det går, om der er noget vi skal rette ind er der nogle områder vi skal have særlig fokus på.. Og inden jeg bare siger til Bo- Vest jeg vil ikke have nogle sociale, jeg vil kun have ressourcer i Albertslund, skal det selvfølgelig omkring Niels udvalg, hvor Niels siger ej Jette, det tror jeg du har misforstået. Så alle de aftaler jeg laver, det gør jeg ud fra de retningslinjer jeg har fået af Niels eller af politikkerne, og inden der bliver truffet en endelig beslutning og jeg kan skrive under på en aftale skal jeg have velfærdsudvalgets godkendelse. Så det er lige som om velfærdsudvalget, politikkerne, kommunalbestyrelsen i Albertlund, giver mig loven, så i stedet for at jeg har en CPR- lovgivning når det drejer som om indrejse og udrejser og folkeregistrering, så har jeg en kommunalbestyrelse der beslutter, hvad jeg skal på boliganvisningsområdet. J: Okay, kan du uddybe hvad du mener med sociale og ressourcer? JL: Vi har tre typer af lister i Albertslund, når du søger en bolig i Albertslund, så er der nogle ansøgningsgrunde, du skal have opfyldt, igen noget der er besluttet af politikkerne. Vi har tre lister; vi har en social liste, vi har en ressource liste og vi har en ældre/handikap liste. Ældre og handikap, den er meget nem, det er både borgere udefra og borgere fra Albertslund, som skal igennem deres visitation for at få en ældre egnet bolig. Dvs. hvis det er en borger udefra, det der så også er med ældreboligen, det er du selv kan bestemme hvor du skal bo. Man kan godt som 27

28 borger i Glostrup sige jeg vil gerne have en bolig i Kanalens Kvarter, du bliver visiteret i Glostrup kommune, fordi det er Glostrup kommune der skal betale for dig. Du bliver optaget på listen i Albertslund og venter på en bolig i kanalens kvarter. Det kan jo tage ti år, det kan tage to måneder, der er en der skal flytte ud, for at der er en der kan flytte ind. Den borger står så bare og venter, så den er nem. Så er der ressource listen, der skal du være i fast fuldtidsarbejde, eller det der svarer til max. dagpenge sats, dvs. du kan godt være på 30 timer, to personer, hvis vi siger det er en mand og kone, så kan den ene være på 20 timer og den anden på 37, bare de opfylder det der hedder to gange max dagpenge sats som er på om året, lige for øjeblikket. Det må ikke hedde overførselsindkomst, det skal være indtægt, arbejdsindtægt. Dvs. det er undtaget sygedagpenge, det er undtaget pension, det er undtaget SU, det er undtaget kontanthjælp. Det er lønindtægter. Dét er ressource listen, det gælder både for Albertlund borgere og udenbys borgere. Så er der den sociale liste. Der er forskellige kriterier på den sociale liste. Det skal være borgere med eget lejemål eller egen bolig i Albertslund. Dvs. du skal have din egen bolig i Albertslund, om det er en du ejer eller om det er en du har fået gennem et boligselskab eller gennem den kommunale boliganvisning tidligere. Du kan ikke komme fra en anden kommune, flytte ind hos din kusine, finde ud af, efter to uger, ej det går ikke, vi er oppe og skændes, jeg skal have en ny bolig, jeg søger i Albertslund kommune og jeg er i øvrigt på kontanthjælp, sådan én vil få et afslag. Fordi de er kommet til kommunen uden eget lejemål, med et forudseeligt boligproblem; de kan blive smidt ud, de har ingen lejekontrakt, og de er ikke en ressource, så de kan ikke komme ind, når de kommer udefra. Når du så er Albertslund borger, så er der fire årsager til at du kan komme på den sociale liste og få en bolig på. Det kan være unge under uddannelse som bliver smidt ud hjemmefra, det kan være unge der bliver gravide, som har bopæl i Albertslund, som måske bliver smidt ud, det kan være anden etnisk herkomst, der kommer op og skændes med sine forældre af en eller anden årsag. Det hedder unge linjen, altså sociale ting inden for unge, som ryger ud hjemmefra af en eller anden årsag. 28

29 Så er der skilsmisse, hvis du har bopæl i Albertslund kommune og dig og din ægtefælle skal skilles, og i ikke selv kan finde jer en bolig, så kan i også komme på den sociale liste. Og det er uanset om i er på lønindtægt, eller om i er på overførselsindkomst. Så er der, hvis du har egen bopæl i Albertslund og du er over 50 år, og gerne vil i en ældreegnet bolig. Der skal du så have noget lægedokumentation, det kan være du har haft en diskoskollaps, du kan have et knæ der ikke rigtig fungerer, så du kan ikke gå på trapper, du bor på anden sal lige nu, du vil gerne ned i stuen. Sådan kan også blive opskrevet. Og hvad er det grund nummer fire er? Det er faktisk dem der er i arbejde, som også er Albertslund borgere. J: Så er der de her forskellige lister, er der nogen som er mere akutte end andre? Hvordan bestemmer i hvem der kommer først ind? J: Nej, det fungerer sådan så når vi får en bolig fra boligselskaberne, så kommer der en fax, en mail, et eller andet kommer ind, vi får en bolig. Så går man ind i et system og så siger man, jeg har en treværelses bolig til inklusiv forbrug enter. Og når vi så har sagt ja til at i tre kan få en bolig, i har hver jeres kriterier. De kriterier, går så ind og kigger på den bolig, og så kommer i alle sammen ud på en liste og så er det den som er mest vigtig, og du kan have været stået på listen i ti år, og du kan have været kommet ind i går. Den der er mest vigtig. J: Og hvem vurderer det? JL: Det gør sagsbehandlerne. N: Og det er altid individuelt. JL: Det er altid en individuel vurdering fra hver gang. J: Så vores sager ville blive taget op individuelt og vurderet? JL: Yes. Som social, som ressource er det jo ikke noget problem for der er du i fast fuldtidsarbejde. Så der får du bare den først kommende bolig som du kan betale, med det antal rum. Nogle steder må du have hund, nogle steder må du ikke have hund. Alt efter hvad du har skrevet i ansøgningsskemaet, ikke? 29

30 J: Okay. N: Så hvis der lige pludselig er en mor med tre børn, eller en far med tre børn, der bliver hjemløs og ikke har noget sted at bo, så er det kommunens opgave at finde noget hurtigt. Og det kan godt være det er noget leje af hotel eller noget inde i København, indtil man finder en bolig. Men det er ikke kun nødvendigvis i Albertslund, for hvis der ikke er nogle ledige boliger, så prøver man også at hjælpe med at finde en bolig i en anden kommune. J: Okay, er der en bestemt beboersammensætning i stræber efter? N: Det er politik det her. JL: Ja det er det (griner), men jeg kan da godt svare: Blandet. J: Og hvad mener du med det? JL: Unge, gamle, børn, anden etnisk herkomst, overførselsindkomst, lang uddannelse, kort uddannelse, rødhårede, handler i Føtex Blandet. J: Så hvis der er et område hvor der er en overvægt af én af grupperne, så går i ind JL: Så går vi ind og laver en opgangsscreening. N: Jeg kan se ud fra det du skrev allerførste gang omkring, sig til hvis jeg har misforstået. I skriver når nu de ressource stærke kommer ind, hvad gør i så med de ressource svage?. Det var ligesom det spørgsmål, ikke? J: Jo. N: Det eksisterer slet ikke det der, det fungerer således at vi har 25% boliganvisningsret, det er lovgivningsmæssigt. Derudover har vi så det, for i spørger også om vi samarbejder med boligselskaber. Der har vi faktisk boligselskaber der kommer til os, fordi de selv har problemer, de ønsker at få nogle ressourcestærke ind. Men det er ikke for at smide nogle ressourcesvage ud, men for at de ressourcesvage har nogle rollemodeller, således at man har nogle der er aktive i boligområdet, og er med til at skabe en aktivitet af en eller anden art. Og der kommer boligområderne selv til os. Plus at i (henvendt til Jette) opsøger dem og laver en aftale, som Jette så forelægger for os politikkere og så iscenesætter vi en aftale der er god nok osv. og så er det fint der. 30

31 Der kan man sige, at der er embedsværket opsøgende i forhold til at lave aftaler. Vi skal så til sidst godkende dem i kommunalbestyrelsen, de aftaler der bliver lavet. Og det har vi med en stor gruppe af boligområderne, og det er sådan at vi har 100% boliganvisningsret en del steder. Der kan du godt se, der er vi 75% mere end de 25% vi har med sociale, kan du godt se ikke? Netop for at få ressourcestærke familier ind. Så det er ikke for at skubbe de ressourcesvage ud, men for at få en sammensætning der er bedre end at alle de socialt dårligt stillede er samlet ét sted. Det har vi haft meget af i Albertslund, især pga. integration osv. har vi faktisk haft problemer hvor det hurtigt bliver den samme type f.eks. indvandrere der bosætter sig i samme område, og den ressourcestærke indvandre, der tjener godt og har uddannelse osv., søger væk fra det område. Så den ressourcestærke indvandre flytter væk, og så er der reelt set kun den ressourcesvage tilbage i boligområdet. Og for at få den op, så er det man prøver at få, også pga. integration osv., at få danske familier ind, til at være med til, at man også lærer hinanden at kende. JL: Og omvendt. N: Så det er hele begrundelsen. J: Så det er ikke sådan at i skubber dem ud, men det er når de vælger at flytte, og der opstår en tom lejlighed at JL: Ja jeg skulle lige til at sige, vi kan aldrig tvinge nogen ud, og vi kan ikke sætte nogen ind, før der er nogen der flytter. N: Men det svarer til at hvis boligselskabet selv fandt nogen, de vil gerne have os til at hjælpe til, hvis vi har nogle ressourcestærke personer der søger bolig gennem kommunen, det er jo en kæmpe fordel for os kan man sige. Men det er ikke fordi det giver så mange boliger, de fleste bliver jo boende, dybest set jo, i mange mange år, før de overhovedet flytter. Så det er et langt sejt træk, det er så lidt der sker af gangen, med at få ressourcestærke ind. Nogle gange så oplever vi også, at der kommer ressourcestærke ind, og så synes de at det er et for ressourcesvagt område, og så flytter de væk igen. J: Kommer organisationerne så til jer og siger vi har et problem her og så begynder i at snakke procenter? 31

32 JL: Altså, vi kan jo have nogle boligområder, hvor der kan være forskellige problemer, det kan være mange uden arbejde, høj arbejdsløshed, det kan også være mange på kortvarige uddannelser, det kan også være anden etnisk herkomst. Der kommer de og spørger om vi kan være behjælpelige med at ændre beboersammensætningen. I boligselskaberne er jo det der hedder en byttemulighed, dvs. det kan boligselskabet eller Albertslund kommune gøre noget ved, det bytteri der sker. Det kan være én der bor i Brøndby kommune som bor i boligselskabet Bo- Vest, han vil ekstremt gerne, nu siger jeg et eller andet, i Kanalens Kvarter, og der har vi egentlig en aftale om, at i kanalens kvarter, der putter vi ikke hans type, den type borger ind, fordi dem er der for mange af i forvejen. Den flytning kan hverken Bo- Vest eller Albertslund kommune gøre noget ved, hvis han har fundet én der gerne vil bytte bolig.. Så ham fra kanalen, han flytter til Brøndby, og ham fra Brøndby han flytter til kanalen. Så den er der ikke nogen af os der er herre over. Så er der så opskrivningslisten hos boligselskaberne, der kan du heller ikke sortere. Så det boligselskaberne faktisk bruger os til, og hvad kan man sige, vi benytter os af muligheden for, ved at prøve at gøre en forskel for Albertslund. Det er at vi får en yderligere anvisningsret og at vi prøver at screene de her områder, hvor vi sætter borgere ind, sådan så vi får en blandet beboersammensætning. Albertslund er ikke så stor, så der skal ikke ret meget til før, at du får lavet områder, hvis ikke du sørger for at det er en blandet beboer mængde der er i alle områderne. Så det er faktisk det vi prøver. Jeg tænker, nu har jeg ikke lige prøvet og oplevet det, men jeg tænker at hvis man har en opgang med seks boliger, så er det rigtig skidt at sætte seks personer med en diagnose ind i den samme opgang. Der er det godt at sætte en overlæge ind f.eks., eller nogle gamle mennesker der kan hjælpe de unge, som ikke har lært hvordan man gør et eller andet. J: Har i så, gennem tiden, stået overfor nogle udfordringer som er blevet løst af den her kommunale lov om anvisning? Eller som i har forsøgt at løse? N: Det ikke løst, som sådan, for det er et langt sejt træk. Det er svært at måle på bare få år, for i virkeligheden er det meget få lejligheder der er ledige, så man kan gøre 32

33 det. Og punkt to, så er det et langt sejt træk at ressourcestærke til at blive i et ressourcesvagt område, det er sådan jeg oplever det i hvert fald. JL: Altså hvis man spørger ABC, dem kunne i jo evt. snakke med hvis i skulle lave noget. ABC hedder, Albertslund Boligsocial Center, tror jeg det hedder, det ligger nede i Kanalens Kvarter. De laver en masse for Albertslund. Samarbejde i beboerforeningerne, kigger på områder; hvad kan vi lave af indsatser der, mangler de et beboerhus? Og når de siger noget, så går det fremad. J: Så går det fremad, så sker der noget. N: Der er kommunen også inde, rent økonomisk.. JL: Ja det er vi inde over også. N: Altså, man har i mange år brugt det der, især for de unge ovre i Albertslund Nord. Det der sker er at der kommer en lille bitte gruppe unge der fuldstændig ødelægger det hele, og hvad gør vi så? Så lukker vi det så, og så skal vi begynde forfra igen. Og det er jo tit bare de der stykker der ødelægger det for 300. Men der har vi jo ikke nogen mulighed for eller ret til at gå ind. Vi skal prøve at forebygge, men det er svært når der først er kommet sådan en klike der, indtil den ligesom kommer ud af de problemer der. Men det er dælme svært synes jeg, men det sker altså med jævne mellemrum. Det prøver man altså at ændre på og lave om, men det er svært, det er sejt. Det gælder hele Vestegnen, det er et sejt område, meget sejt. J: Oplever i nogen effekt, hvis ja, hvilken effekt oplever i at noget som arbejdsløshed og etnicitet har på et boligområde? N: F.eks. har du lige kunne læse i aviserne at Hedemarken f.eks. er kommet på ghettolisten og det er hovedsageligt arbejdsløshed, altså det at de ikke var i arbejde, der var årsagen til at de røg på ghettolisten. Og der har du jo en stor sammensætning af mennesker der gør at den røg på sådan en liste der. Men vi har en stor arbejdsløshed i Albertslund, generelt Vestegnen. Fordi der er mange der ikke har uddannelse. Der er utrolig mange drenge der jo dybest set ikke får en uddannelse, der flinter rundt og ikke kan finde ud af deres liv. Og det er der man kan prøve på at sige; hvordan dælen kommer forældrene ind hjælper med det her?, det er jo forældrene der skal hjælpe, det er jo dem der skal opdrage deres drenge, vi 33

34 kan jo ikke gøre det vi kan bare se at der opstår problemer hele tiden. Gudskelov de er små og gudskelov de bliver mindre og mindre, men de er der. Og da de er samlet et sted, prøver man at iværksætte alle de der tiltag som gør at nogle ildsjæle går ind og etablere noget på området, men som sagt kommer lige de der få der ødelægger det for utroligt mange, du har det jo ude på Taastrup også, med Ishøj også. J: Jo, men så lige med Albertslund Kommune der jo utroligt mange almene boliger i forhold til andre kommuner. Ser i nogle forlemper eller ulemper ved det? N: Der er det jo rent politik fordi man kan sige at grunden til at Socialdemokrater sidder rigtig godt i den, og SF, på vestegnen, er pga. at der er rigtig mange sociale boliger. Gentofte hvor det hovedsagligt er villaer, der kan du jo se der er det jo de Konservative der sidder på magten. Så på den måde, kan man sige, at der er det jo den måde hele vestegen er bygget op, men der er fordi man nedlagde hele Nørrebro på et tidspunkt og der flytter man jo ud i starten til Brøndby Nord, det er ude til Roskilde hvor der ligger højhuse. Og der var jo slet ikke tale om indvandrere, der var det etniske danskere der boede der, men de var de samme sociale grupper som du har nu blandt mange indvandregrupper i Vestegnen, hvor der kun var problemer fordi de var opvokset inde i et specielt område hvor lave sociale grupper blev bosat samtidigt. Og der var kriminelle bander, rene danskerbander i Brøndby Nord dengang. Nu bor der ingen, nu bor der jo indvandrere, men det har ikke noget med om du er indvandrer eller ikke indvandrer, der vil altid være en gruppe af de socialt dårlige stillede som markere sig uheldigt. Det vi så vil beslutte her, det er, at der ikke vil bygges flere sociale boliger. Der er lige et enkelt forsøg vi laver nu med specielt boligform. Men ellers så er det besluttet i Socialdemokraternes partiprogram at der skal ikke bygges flere sociale boliger fordi det kan vi ikke magte økonomisk og overskue det. Det må fordeles i Danmark som helhed, altså det må være Gentofte der skal bygge nogle sociale boliger eller andre, for at du ikke samler alle problemer i et lille område som Vestegen. Så efterhånden er vi op på 50-50, nej der er vel flere sociale boliger, men vi er kommet godt derop ad. 34

35 JL: Man kan se det op på kortet der, alt det der er farver på, det er der hvor vi har anvisning. N: Men det jo klart de er meget tætte, det er fordi det er boliger med etager, det er derfor der bor mange mennesker derude i forhold til de andre områder. Men det blev besluttet for mange år siden, jeg tror vi skal 25, 20, 16 år tilbage hvor vi besluttede at der skal ikke bygges mere. Hvor Socialdemokratiet og SF hele tiden sagde, det gør ikke noget. Hele tiden har de borgerlige jo sagt at der skal ikke bygges mere, til sidst kunne vi også godt se at den gik ikke altså det går ikke, økonomisk kan vi ikke klare det. Fordi det er jo ikke sådan at man fordeler ud til alle og siger nå den by er der så mange sociale ja man får nogle, men slet ikke i forhold til hvad udgiften er, overhovedet ikke. Et eksempel vi har på Vestegnen også som jeg tror er højere end mange andre steder er, det er netop det med social bedrageri f.eks., det er ekstremt højt. Vi bruger ca. 1.6 millioner, 4,5 medarbejder, vi har ansat til kun at arbejde med socialt bedrageri, men de hiver 24,8 millioner kr. hjem om året i bedrageri, bare i Albertslund kommune. J: Ja, hold da op! Så forstil dig lige de andre Vestegns kommuner fordi det er særligt slemt dér. Vi har en masse, især indvandrergrupper, som grundet af 24- års- reglen, bor i Malmø, men som lejer deres bolig her ud til nogle der bor i Malmø og betaler for det, uden vi ved noget om det, medmindre de bliver opdaget i social bedrageri, og vi taler ikke om få, men vi taler om mange som lejer lejligheden ud og tjener ekstra penge. Altså de tager også røven på hinanden jo de der mennesker, det er ikke kun fordi de er flinke vel? Og så bor de alligevel her, og så kommer hende og ham der er kommet op og bor i Malmø, bor så her i Albertslund i virkeligheden uden vi ved det, men er registret i Malmø. Og de lejer dem ud, flere og flere gør det og det er et kæmpe problem. JL: Fordi det er lettere at få opholdstilladelse og statsborgerskab i Sverige. Og det der er lidt af det største problem det er at der kan bo nogle børn her, som vi ikke kender til. Ikke at der sker noget ved det, men de kommer ikke ind i institution, de bliver ikke integreret og de får ikke lært dansk. 35