Høringssvar vedr. forslag til ny skolestruktur for Randers Kommune.

Transkript

1 Modtaget d. 3/ kl. 16:16 Til Randers Kommune! Høringssvar vedr. forslag til ny skolestruktur for Randers Kommune. Hermed oversendes mit høringssvar til forslaget vedr. ny skolestruktur. Jeg XXXX kender som sådan især til Havndal Skole, i nogen grad dog også Gjerlev-Enslev Skole. Mit svar vil derfor beskæftige sig med de to skoler. Generelt vil jeg sige, at forslaget bærer præg af at være tænkt ud fra forholdene i en større by. Skoler betragtes som bygninger, hvor der foregår undervisning af nogle børn ved nogle lærere. Der argumenteres med antal elever, antal m2 pr. elev og vedligeholdelsesstandard. Afstand til skole nævnes, men synes ikke at spille nogen afgørende rolle. I fokus står nemlig: nedlæggelser og sammenlægninger. Det er påfaldende, at skolens rolle som kultur- og miljøbærer ikke nævnes til trods for, at den rolle er af største vigtighed i landsbyerne. De indre sammenhænge i (lands)byen og de omgivende landområder, erhvervsliv og fritidsliv, traditionelle tilhørsforhold, herunder sognesammenhænge indgår ikke i argumentationen. Jf. Mette Fodgaard Frandsens debatindlæg i Amtsavisen fra den 25. august 2014 Hvor bliver sammenhængskraften af? og XXXX debatindlæg i samme avis af den 2. oktober 2014: Byrådsflertallet gambler med vore landsbyer Forvaltningen i Randers Kommune savner åbenbart blik for dette grundlæggende forhold: En skole spiller i landområderne en anden og bredere rolle end i byen. Skolen er aktør i samfundsfelt, den er afgørende for, om området er attraktivt at bosætte sig i eller forblive boende i, dermed er den også afgørende for, at erhvervsdrivende vil kunne drive deres virksomhed, at der stadig kan være dagligvarebutikker, og at der er baggrund for et levende foreningsliv. Se f.eks. følgende link om skolens vigtighed for rekruttering af arbejdskraft i vores område: Alt dette er afgørende for os, der bor på landet, men det er uden for forslagets horisont. Havde fokus været lagt her, ville forslaget ikke ensidigt køre frem med nedlæggelser og sammenlægninger, men ville tænke langt bredere og fremstå langt mere nuanceret. Min første opfordring til byrådet er derfor: Erstat tunnelsyn i skolepolitikken med en bredere tilgang, der inkluderer kulturelle og sociale forhold, herunder foreningsliv, bosætning og erhverv. Vedr. Gjerlev-Enslev Skole er det klart, at det er en lille skole, men også, at det er en velfungerende skole i sin lokale sammenhæng. I kommunens forslag hedder det: Trygge børnemiljøer for de yngste elever bliver prioriteret højt. Det forekommer derfor ganske uforståeligt, at Gjerlev-Enslev Skole, der jo netop indgår som en vigtig del af det trygge børnemiljø, skal nedlægges.

2 Det havde været indlysende, da Hald-Kærby Skole blev nedlagt, at skabe et skoledistrikt, der hed Gjerlev-Enslev-Hald-Kærby. De to pastorater har tidligere haft fælles præst og skal i h.t. strukturudviklingen i Randers Ndr. Provsti atter indgå i et nyt firesognspastorat. Det havde været naturligt, om Randers Kommunes forvaltning havde lænet sig op ad de samarbejdsforhold, der på længere sigt vil gælde på det kirkelige område. Gjerlev-Enslev Skole kunne dermed få tilført et tilpas antal elever, så den stadig kunne fungere som en lille landsbyskole. Jeg finder, at forvaltningen savner blik for, at mange forældre og børn søger de små skoler med færre elever i klasserne, og forvaltningen modsiger sin egen prioritering, når den vil nedlægge en skole i et godt og trygt børnemiljø. Jeg vil gerne opfordre forvaltning og byråd til at ændre afsnittet vedr. Gjerlev-Enslev Skole, så skolen bevares, og skoledistriktet består af både Gjerlev-Enslev og Hald og til at diskutere Kærbys skoletilknytning med de berørte familier, så de får flere valgmuligheder. Vedr. Havndal Skole har det undret mig, at skolens overbygning, 7.-9.klasse, forslås flyttet over til Grønhøjskolen. Overskriften over afsnittet i forvaltningens forslag lyder: Nye og stærke udskolingsmiljøer for 7. til 9. klasse. Det kan vi alle gå ind for. Det ser imidlertid ud til, at forvaltningen ikke kender Havndal Skole, for her er allerede et stærkt udskolingsmiljø. Ganske vist er der ikke flere spor, for skolen har siden sidste kommunalreforms reduktion af skoledistriktet været ensporet, og der udbydes derfor heller ikke så mange valgfag, som en større skole med flere spor kan tilbyde overbygningens elever. Men niveauet er højt! Faktisk er Havndal Skoles elever blandt dem, der trækker karaktergennemsnittet op i Folkeskolens afgangsprøver i Randers Kommune. I oversigten over karaktergennemsnit ligger Havndal Skoles elever i næsten alle fag ca. ½ karakter over kommunens gennemsnit og langt over Grønhøjskolens elever. Jeg tror, alle kan sætte sig ind i, at forældrene heroppe ikke ønsker, deres børn skal pålægges et forventeligt dårlige eksamensgennemsnit, fordi forvaltningen tænker ensporet i større enheder, nedlæggelser og flytninger. Hvis forvaltningen altså vil tage sine egne ord alvorligt, måtte den jo stræbe efter at udbygge det allerede stærke udskolingsmiljø på Havndal Skole og tilføre skolen flere elever. Jf. XXXX debatindlæg i Randers Amtsavis fra den Det kan sagtens lade sig gøre, idet skolen allerede har modtaget en del elever fra Dalbyneder og Dalbyover, der ellers hører til Grønhøjskolen. En del børn, unge og voksne fra disse sogne søger fritidsaktiviteter og foreningsliv i Udbyneder og Havndal og dermed er skolen også attraktiv for familier i nabosognene. Der kunne i nabosognene indføres reelt frit skolevalg, så børn kunne komme på Havndal Skole, selvom der så i den pågældende klasse ikke er 4 pladser fri til evt. tilflyttere. Det vil også ligge i tråd med de nye pastoratsstrukturer, som Randers Ndr. Provsti arbejder frem imod. På længere sigt skal der i det nordøstlige område i Randers Ndr. Provsti ikke længere være 3 pastorater (Råby-Sødring, Øster Tørslev-Dalbyneder-Dalbyover og Udbyneder-Kastbjerg) men ét storpastorat, bestående af de 7 sogne med 2 sognepræster. Havndal Skole dækker sit skoledistrikt vældig godt. Der er ikke mange her, der vælger andre skoler. Traditionelt har der været søgning til Vindblæs Friskole, men næppe så udpræget som tidligere. Nogle familier sender deres børn på privatskole i Randers. Derimod kender jeg kun meget få eksempler på, at en familie har ønsket et barn overflyttet til Øster Tørslev. Det er simpelthen ikke den vej, man tænker her i området. På den baggrund er det næsten morsomt, at to politikere fra Randers Byråd til Amtsavisen den 19. august 2014 udtaler: Grønhøjskolen ligger bedst. Det gør den utvivlsomt for børn i Øster Tørslev. Det er da også der de to politikere bor. Familierne heroppe i Udbyneder og Kastbjerg Sogne vil hvis børnene skal køre længere tid med bus uendeligt meget hellere sætte dem på en

3 bus mod Randers, men allerhelst vil flertallet blive i Havndal Skole, hvad vi også kan se på afgangsklasserne. Dermed kan børnene undgå et skoleskift og vente til det større skift, når de skal i gymnasiet, HF, handels- eller teknisk skole. Det er i øvrigt betegnende for forslaget til ny skolestruktur, at det ikke bygger på forskning og evidens. Der er nemlig ikke forskningsmæssigt belæg for, at deciderede overbygningsskoler skulle udgøre et specielt stærkt læringsmiljø, jvf. følgende link. Således har Finland, der ligger højt i alle skolesammenhænge, forladt den aldersopdelte skole og er vendt tilbage til helhedsskolen. Naturligvis er der særligt i 8. klasse og derefter en søgning ud. Skolestrukturforslaget nævner selv skoletræthedsfænomenet. Her står særligt efterskolerne som en efterspurgt vej, samt de velrenommerede privatskoler i Randers derimod næppe Grønhøjskolen i Øster Tørslev. Hovedparten af børnene bliver i Havndal, hvad der både har med det lokale tilhørsforhold, sportsklubber og for 7. klasses vedkommende konfirmationsforberedelsen at gøre. Om konfirmation og konfirmationsforberedelse Her kan jeg XXXX udtale, at den nærhed og tryghed, der findes i klassefællesskabet fra 0. klasse og fremefter, er uvurderligt, når de unge mennesker ved konfirmationsforberedelsen træder ind i et nyt land, hvor mange spørgsmål om tro, tvivl, livets mening, angst og håb bliver vendt. Det er meget værd, at konfirmanderne kender hinanden og derfor ikke er bange for at give deres holdning til kende. Selve konfirmationsdagen har her på stedet karakter af folkefest med flagallé igennem byen. Fra mine kolleger, der har oplevet, at overbygningen på deres skole er blevet fjernet, og børnene forsøgt flyttet til en anden skole, ved jeg, at sammenhængen brydes, netop på det tidspunkt i puberteten, hvor det er vigtigt for dem at være rodfæstede. Børnene bliver spredt på mange forskellige skoler, så det traditionsbårne fællesskab om konfirmationsforberedelse og konfirmation forsvinder. Nogle børn vil nok søge konfirmation sammen med deres gamle klassekammerater, andre vil følge deres nye klasse, der konfirmeres på andre søndage. Børnenes rodfæstethed og den store fælles folkefest forsvinder. Konfirmation og konfirmationsforberedelse er en af de vigtige fælles lokale forankringer, som stadig lever og giver mening i landsognene. Meget betegnende spiller det ligesom de mange andre bånd, der på landet danner et stærkt og bærende netværk, ingen rolle i argumentationen i forvaltningens forslag. Med de mange nedlæggelser og flytninger af afdelinger vil forslaget til ny skolestruktur pille endnu nogle bånd ud af de netværk, der er afgørende for livet på landet, og ikke mindst afgørende for, at landsbyerne på en god måde kan modtage nye beboere og invitere dem ind i de fællesskaber, hvor alle kan bidrage efter evne og mærke opbakning og nærhed. Forvaltningens forslag vil kort sagt være ødelæggende for det fælles samfundsliv i landområderne. Havndal Skoles vedligeholdelsesstandard Udgifterne til vedligeholdelse af de mange skoler er nævnt som et argument for nedlæggelse. Det er da også af en byrådspolitiker fra Havndal blevet udtalt, at Havndal Skole simpelthen er kørt helt ned (Amtsavisen den 19. august 2014). Den ældste bygning, den såkaldte Udbyover Ny Skole, der er over 100 år gammel, har uden tvivl brug for en venlig hånd. De nyere bygninger fra fik nyt tag for et ca. 3 år siden. Desuden blev der sat nye lofter op på gangene, i gymnastiksalene og aulaen samt på kontorerne. Al isolering er skiftet og skimmelsvamp fjernet. Der er sat nye vinduer i aulaen, og der er active boards i de fleste klasselokaler. Fra lærere og medlemmer af skolens bestyrelse hører jeg, at der flere steder

4 trænger til nye vinduer og bedre isolering, og børnene vil gerne have bedre stole. Det er helt klart udgifter der forestår, men skolens brugere har ikke indtryk af, at bygningerne er kørt helt ned. På plussiden tæller den frie beliggenhed med udsigt over Udbyover Sø og grønne arealer udenom. Man bliver glad og veltilpas af smukke omgivelser. Det har ikke kun betydning for børnenes trivsel også for deres faglighed. Generelt er der tilfredshed med skolens bygninger, hører jeg. Måske også fordi vi herude på landet er ret beskedne og alt i alt ikke stiller tårnhøje forventninger til de ydre rammer. Udtalelsen om, at Havndal Skole er kørt helt ned har gjort andre end mig betænkelig. Ikke fordi den skulle dække de faktiske forhold, for det siger skolens brugere ikke er tilfældet. Men fordi en sådan bedømmelse af Havndal Skole er irrelevant for en flytning af overbygningen til en anden skole. Den kunne derimod være et argument for helt at nedlægge skolen. Der er her på stedet udbredt frygt for, at det skulle være den skjulte dagsorden bag flytningen af overbygningen. Jeg håber, byrådets medlemmer gør sig klart, at en beslutning om at flytte overbygningen til Grønhøjskolen åbner for, at næste gang forvaltningen skal komme et forslag, er det så meget lettere for forvaltningen at foreslå skolen helt lukket, da den jo alligevel er blevet så lille på grund af den fjernede overbygning, og fordi forvaltningen ikke i tide har øget skolens rekrutteringsområde. Økonomien i strukturforslaget Endelig er der de økonomiske overvejelser. Her opererer strukturforslaget med et provenu på 36 mill., fremkommet ved dels nedlæggelser af 5 skoler, dels samling til overbygningsskoler og en forøgelse af klassekvotienten. Provenuet skal ifølge forslaget blive inden for folkeskoleområdet i Randers Kommune. Vi er dog mange, der er betænkelige, da hverken vi eller byrådets mindretal kan få indsigt i de bagvedliggende mellemregninger og udregningsmodeller. Det er udemokratisk og uansvarligt at lade et privat firma holde på tallene. Der gemmer sig lige så stor usikkerhed her, som der er uoverensstemmelser mellem beskrivelsen af bygningsstandarden og bygningernes faktiske standard. Blot et enkelt eksempel: En repræsentant for forvaltningen udtalte på borgermødet i Ommersysselhallen, at der vedr. fravalg af Folkeskolen til fordel for friskoler/privatskoler var regnet med den normale kvotient for området. Det sker åbenbart helt uden fornemmelse for den vrede, der i lokalområderne retter sig mod ændringer, der forekommer forældrene urimelige og uigennemtænkte. Det er naivt fra forvaltningens side ikke at medtænke den vrede, der opstår, når et byråd i en lukket proces beslutter tvangsforflyttelser af børn. Der vil nemlig blive et langt større fravalg af Folkeskolen end den normale andel. Allerede nu har forældre heroppefra sikret sig en plads til deres barn på Randers Realskole fra 7. klasse. Det er helt unormalt. Andre forhører sig på friskoler i andre kommuner, hvor der giver en ekstra udgift til kommunen, der skal fratrækkes provenuet. I det hele taget siger erfaringen fra andre kommuners skolenedlæggelser, at det forventede provenu udebliver eller bliver langt mindre end forventet. CEPOS-undersøgelsen De foreløbige erfaringer med kommuners skolelukninger underbygger dette. Jeg vil anbefale undersøgelsen til læsning. Kommunalforsker Roger Buch er nået frem til samme resultat: De kommuner, der har lukket skoler, har derefter fået en dårligere skoleøkonomi, da der kom mange nye udgifter til, som ikke var indkalkuleret, ligesom der kom færre indtægter, da skolelukning førte til fraflytning /mindre tilflytning til området. Der er altså ikke nogen økonomisk fordel ved at nedlægge skoler eller samle i overbygningsskoler, tværtimod.

5 Hvis Randers Byråd mener, der skal stadig skal være velfungerende skoler på landet, skal flertallet stemme imod en flytning af overbygningen fra Havndal Skole til Grønhøjskolen og tværtimod iværksætte en styrkelse af elevgrundlaget for Havndal Skole, der som anført ovenfor leverer glimrende resultater og høster stor anerkendelse og tilfredshed lokalt. Denne beslutning vil oven i købet være billigere end en samling af overbygningseleverne på Grønhøjskolen. Med venlig hilsen XXXX