Iværksættelsesplan for handleplanen for læsning

Transkript

1 Iværksættelsesplan for handleplanen for læsning Juni 2009

2 Indhold Baggrund for iværksættelsesplanen Hovedelementer Tidsplan for de enkelte hovedelementer Finansieringsplan oversigt Detaljeret beskrivelse af indholdselementer, budget, finansiering Evalueringsplan Baggrund I marts 2009 vedtog kommunalbestyrelsen handleplanen for læsning. På den baggrund skal der udarbejdes en iværksættelsesplan for gennemførelsen af handleplanen. Iværksættelsesplanen skal bl.a. belyse, hvilke konsekvenser handleplanen får på skolerne, efteruddannelsesbehov, vejledningsfunktioner, økonomi m.m.. Iværksættelsesplanen vil blive forelagt til politisk beslutning. Denne iværksættelsesplan omhandler hovedpunkterne i Handleplanen for læsning. En ambitiøs plan Handleplanen for læsning er en ambitiøs plan. Den er i høj grad fagligt funderet ved dansk og udenlandsk læseforskning. Læseundervisningen i Norddjurs kommune vil blive forbilledlig og give alle muligheder for at løfte elevernes læselyst og læsefærdigheder. Planen indebærer, at der afsættes ressourcer til opkvalificering af underviserne, og til at læsevejlederne kan fungere som faglige fyrtårne for læseundervisningen, sådan som de nu er uddannede til. Det kræver ledelse at løfte læseopgaven. Den ledelsesmæssige dimension For at det kan lykkes at opfylde målene i handleplanen for læsning, er det vigtigt at - Læsevejlederens rolle legitimeres af skoleledelsen - Ledelsen har en plan for, hvad læsevejlederen skal bruges til - Ledelsen og læsevejlederen sammen gennemgår skolens måde at organisere lærersamarbejdet om læsning på fx med udgangspunkt i EVA s rapport fra 2005 Læsning i Folkeskolen. - Der er en ledelsesmæssig strategi for udarbejdelsen og gennemførelsen af den lokale handleplan for læsning. - Ledelsen motiverer og stiller krav. Den enkelte skole skal arbejde med den lokale læseindsats og den lokale handleplan for læsning. Der skal være råderum hertil. Iværksættelsesplanen beskæftiger sig derfor hovedsageligt med tidsrammen for iværksættelsen og med fælles kommunale indsatser i form af netværksarbejde og opkvalificering, der kan understøtte arbejdet på den enkelte skole. 1

3 Det er forskelligt hvor meget de enkelte skoler har arbejdet med en læseindsats. Derfor er der differentierede tiltag - også kommunalt, for at iværksættelsesplanen imødekommer skoler på forskellige steder i arbejdet med læsning. Det står skolerne frit for at gennemføre de enkelte handlinger tidligere end den skitserede tidsplan. På nogle områder - som fx på faglig læsning, er der brug for en langsigtet plan og mere radikal strategi, for at vende vante tilgange og for at kunne leve op til handleplanen. Det er tilstræbt, at iværksættelsesplanen strækker sig over en tidsperiode, som er tilpas omfattende men også intensiv, så det netop ændrer og kvalificerer praksis. Der er et sluttidspunkt, for den fælles Læsedagsorden, dernæst overgår den til at være en faglighed i hverdagen, som praktiseres i undervisningen, og som understøttes i de faglige fora, der er på den enkelte skole og i netværk på kommuneplan. Den enkelte skole udarbejder sin lokale handleplan for læsning i løbet af de kommende 2 skoleår. Iværksættelsesplanen strækker sig over 4 år. År 1 = 2009/10 År 2 = 2010/11 År 3 = 2011/12 År 4 = 2012/13 Hovedelementer i gennemførelsesplanen 1. Læsevejlederen 2. Den første sammenhængende læseundervisning 3. IT og læsning 4. Forældreinddragelse 5. Læselyst 6. Den fortsatte læsning, Faglig læsning 7. Indsatsen for elever med læsevanskeligheder 8. Evaluering af elevernes læseudvikling 9. Pædagogisk servicecenter 10. Læsekonsulent sprogede og læsning 12. Evalueringsplan Den største ressourcemæssige investering i udvikling af læseindsatsen ligger med denne plan på elementerne: tid til læsevejlederen, opkvalificering af lærerne til den fortsatte læsning og til faglig læsning. Det foreslås, at budget og finansiering af IT til elever med store læsevanskeligheder indgår i den overordnede IT strategi i Norddjurs kommune. Heri foreslås, at elev/pc ratioen er 3. Med denne ratio er det også muligt at tilgodese disse elever med særlige behov. Hvis IT strategiplanen ikke godkendes, foreslås det, at der særskilt søges om midler til disse elever. 2

4 Tidsplan for de enkelte hovedelementer Læsevejlederens opgaver indføres over to år. Den økonomiske ramme for læsevejlederen giver tid til: evaluering og klassekonferencer, vejledning af lærerteams og undervisning af elever/klasser i forbindelse med vejledning af lærerteams, opsamling på skoleniveau, faglig ajourføring og koordinering. Det første år skal skolen selv finansiere. Derfor kan der være skoler, der fx ikke har kunnet gennemføre arbejdet med klassekonferencer i første skoleår Hovedelement Skolen udarbejder lokal handleplan Handlinger i iværksættelsesperioden læsevejlederen Læsevejlederens funktioner beskrives år 1. Skolens handleplan for læsning er færdig år 2 Netværket af læsevejledere mødes ved 7 årlige møder á 2½ time Er iværksat Netværket har løbende emner fra handleplanen på dagsordenen og År 1, 2, 3,.. Netværket deltager i tværfagligt netværksmøde vedr. IT og År 1, 2, 3,. læsning, koordinering med IT, Bib, evt. specialkoordinator. Den enkelte skole beskriver sin(e) læsevejleder(e)s funktioner År 1 Læsevejlederen arbejder med evaluering og klassekonferencerne i År kl., faglig ajourføring, koordinering med andre ressourcepersoner, opsamling på skoleniveau Læsevejlederens opgaver er fuldt implementeret År 2, 3,... For at skabe sammenhæng i den første læseundervisning, skal den kommende dansklærer undervise i 0.kl. 2 ugentlige timer i forårssemestret. Med samme formål afholdes ligeledes en tilbagevendende konference for underviserne i og skolens læsevejleder. Skolerne beskriver den første sammenhængende læseundervisning år 1. Læseindsatsten i SFO kan tilføjes dette hovedelement år 2 eller 3. Hovedelement Skolen udarbejder lokal Handlinger i iværksættelsesperioden Den første sammenhængende læseundervisning handleplan År 1 2 dages indskolingskonference Forår år 1, 2, 3 derefter hvert andet år Beskrives mhp at Kommende dansklærer ned i 0.kl. År 2, 3,.. nå målene for 2. Skolerne udvikler selv samarbejdet/indsatsen i SFO om læsning År 2, 3,.. kl. i 2013 Målene for 2. klasse nås År 4 IT og læsning hænger sammen med den overordnede IT strategi for skolerne i Norddjurs. 3

5 Hovedelement IT og læsning for elever med store læsevanskeligheder Skolen udarbejder lokal handleplan År 1 Handlinger i iværksættelsesperioden Der er en overordnet koordinering af IT hjælpemidler ved skolekonsulenterne IT og læsning indgår i Norddjurs IT-strategi Tværfagligt netværksmøde for bib. IT, Læsevejledere, evt. specialkoordinatorer På den enkelte skole organiseres samarbejdet ml. ressourcepersoner: Bib., IT, Læsevejl, evt. specialkoordinator, så de samarbejder og koordinerer indsatsen Folkeskolens kursuscenter opslår kursus i IT og læsning i almenundervisningen Læse- sprogcentret afprøver programmer og de didaktiske udfordringer og sørger for videndeling År 1, 2, 3, Er beskrevet og behandles i 2009 År 1, 2, 3,.. År 1 påbegyndes År 2 opnået År 1 År 1, 2, 3,.. Hovedelement Skolen udarbejder lokal handleplan Handlinger i iværksættelsesperioden Forældreinddragelse År 1 Den enkelte skole beskriver selv handlinger i denne forbindelse Skole og samfund tager initiativer i forbindelse med netværksdannelse for forældre fx i forbindelse med lektielæsning Læselyst År 1 Den enkelte skole beskriver selv handlinger i denne forbindelse År 1 Den fortsatte læsning og faglig læsning er prioriteret højt i denne plan. I mange år har der i DK været fokus på den første læsning, og der er meget viden og megen erfaring at trække på for skolerne. Nu lægger vi vægt på læseundervisningen på mellemtrinnet og i 4

6 overbygningen. Det involverer faglærerne i alle de boglige fag. Bortset fra dansklærerne er det lærere, som ikke traditionelt har beskæftiget sig med læsning. Derfor er opkvalificeringen af dem prioriteret højt. Dansklæreren og faglærerne på 4. og 7. årgang deltager i et 36 timers kursus. En del af disse timer er hele teamet samlet, i en anden del er de splittet op i dansklærere og faglærere. For at nå de fleste lærere i hele Norddjurs kommune, gentages kurset over 3 år. Lærerne i10.klassecentret, ungdomsskolen og lærere i specialklasserækkerne deltager også. Hovedelement Skolen udarbejder lokal handleplan Den fortsatte læsning År 2 kursus for alle lærere i de boglige fag på 4. og 7. Faglig læsning År 2 årgang, 10. kl. ungdomsskolen og specialklasserækker År 2, 3, 4. Der er en opfølgningsdag for det sidste hold i år 5 Indkøb af differentieret læsemateriale til faglig læsning År 2 Indsatsen for elever med store læsevanskeligheder er nøje beskrevet i handleplanen. Det kan skolerne omsætte direkte. Det er meget forskelligt hvilket opkvalificeringsbehov den enkelte skole har. Folkeskolens kursuscenter udbyder 2 kurser i centrale områder: Den foregribende undervisning og specialundervisning. Skolerne vurderer selv om de har dette behov. Hovedelement Skolen udarbejder lokal Indsatsen vedr. elever med læsevanskeligheder - Den forebyggende og foregribende indsats - Specialundervisning - inklusion handleplan År 2 Der oprettes et læse- sprogcenter År 1 Læse- sprogcentret udarbejder mål, evalueringsplan, År 1 indholdsbeskrivelse af sine tilbud Skolerne anvender læselogbog. Der ligger en skabelon År 1, 2, 3,.. til Læselogbog på Fællesnettet. Folkeskolens kursuscenter tilbyder kursus i Læseløft År 2 Folkeskolens kursuscenter tilbyder kursus i År 3 undervisning af elever med store læsevanskeligheder Arbejdet med evaluering og klassekonferencer sættes i værk over 2 år. Det første år omhandler kl. Året efter følges evalueringsplanen fuldt ud. 5

7 Hovedelement Evaluering og klassekonferencer Skolen udarbejder lokal handleplan År 2 Handlinger i iværksættelsesperioden Skolerne følger evalueringsplanen for årgang, hvad År 1 angår prøver og klassekonferencer Skolerne følger evalueringsplanen fuldt ud År 2, 3, 4, Læsevejledernetværket har evaluering og klassekonference År 1, 2 på dagsordenen Folkeskolens kursuscenter udbyder kursus i IL-prøver År 1 Skoler som ikke har erfaring med evalueringskultur og År 1, 2 klassekonferencer kan bede om sparring hos læsekonsulent Hovedelement Pædagogisk servicecenter Skolen udarbejder lokal handleplan År 2 og 3 Handlinger i iværksættelsesperioden Netværket for skolebib., deltager i tværfaglige netværksmøder vedr. IT og læsning, og organisering af biblioteksteamet. Skolelederne er involveret i dette. År 1, 2, 3,.. Netværket for skolebib. har målrelaterede tilbud på dagsordenen År 1, 2, 3 Netværket for skolebib. inddrager folkebibliotekerne mhp fælles indsats År 2 På den enkelte skole organiseres samarbejdet ml. ressourcepersoner: Bib., IT, Læsevejl, evt specialkoordinator, så de samarbejder og koordinerer indsatsen Den enkelte skoles skolebib. har tilbud så de fremmer målene i handleplan for læsning År 1 påbegyndes År 2 opnået År 2 kommer de første År 3 kommer flere 6

8 Hovedelement Handlinger i iværksættelsesperioden læsekonsulent Indsamler og analyserer læseresultater som År 1, 2, 3,.. beskrevet i handleplanen Sparring til skoler, som ønsker det i forbindelse År 1, 2, 3 med udarbejdelse og iværksættelse af lokal handleplan for læsning Deltager i klassekonferencer i alle 1. kl. År 1, 2, 3, 4 Tovholder for netværk og elektronisk konference iværksat hovedelement Skolen Handlinger i iværksættelsesperioden udarbejder lokal handleplan 2-sprogede År 3 Der nedsættes en samarbejdsgruppe bestående af konsulenter og skoler med 2-sprogede. Den skal afklare samarbejdsflader, behov for erfaringsudveksling og sparring fra konsulenter År 1 7

9 Finansieringsplan oversigt (se evt. også en detaljeret beskrivelse af indholdselementer, budget og finansiering s. 11) Klassetalsprognose 2009/ / / /13 0.kl kl kl kl Kilde: Rapport vedrørende ændringer i skolestrukturen s. 11 Lærerpersonale i specialtilbud for specifikke vanskeligheder, ungdomsskolen og 10 kl. Den første læsning Den fortsatte læsning og Faglig læsning Mølle, 4 4 Østre 0 3 Langhøj 3 4 Allingåbro 0 3 Ungdomsskolen kl 0 14 Kilde: Anslået efter antal af elever Det antages, at der er 4 faglærere (inklusiv dansklærer) i en klasse på 4. og 7. årgang. Emne Budget Finansiering skolerne Finansiering kommunalt tidsplan Netværksmøder for læsevejledere Årligt 7 møder á 2.5 time 100% Er iværksat Minimumstid til læsevejlederfunktionen Oplægsholdere på netværksmøder Kommende dansklærer ned i 0.kl. Årlig konference for indskolingen IT og læsning software: Kommuneaftale ved Mikroværkstedet. Heraf betales licens på kompenserende programmer kr kr kr. Drift kr. 100% Drift kr. 100% Drift kr. (tid) kr. (kursus) kr. (beløbet indbefatter også andre licenser) Kursusdelen Tidsforbrug Drift i 3 år herefter hvert andet år Drift forvaltes af skolebiblioteket Er iværksat 8

10 IT og læsning Hardware: Budget og finansiering er indeholdt i forslaget til Overordnet IT-strategi i Norddjurs IT og læsning Kursus for lærerteams (den enkelte skole vurderer selv, om den har dette opkvalificeringsbehov) Opkvalificering vedrørende den fortsatte læsning og faglig læsning Undervisningsmateriale til faglig læsning Kursus i læseløft (den enkelte skole vurderer selv, om den har dette opkvalificeringsbehov) Kursus i læsevanskeligheder (den enkelte skole vurderer selv, om den har dette opkvalificeringsbehov) Evaluering af elevernes læseudvikling Prøvemateriale til gruppeprøver Kursus i IL-prøver (den enkelte skole vurderer selv, om den har dette opkvalificeringsbehov) kr. Afgift pr. deltager v. 10 deltagere 450kr kr. (tid) kr. (kursus) 100% År 1 100% Drift pr. år i 3 år kr. 100% År 2 Kursusafgift kr. Varighed: 24 timers kursus 20 timers opfølgning Kursusafgift kr. Varighed 12 timer 100% Forløber over år 2 og 3 100% År 3 og evt. derefter hvis der er behov kr. 50% 50% Drift Kursusafgift kr. Varighed 12 timer 100% År 1 Anm.: De i parentes anførte betegnelser tid og kursus refererer hhv. til finansiering af lærernes tidsforbrug og finansiering af kursusudgifter til oplægsholdere forplejning m.v. 9

11 Detaljeret beskrivelse af indholdselementer, budget og finansiering 1. Læsevejleder. Læsevejlederen er inspirator, vejleder og koordinator for skolens arbejde med at udvikle og styrke elevernes læselyst og læse- skrivefærdigheder i hele skoleforløbet. Læsevejlederens vejledning bygger på forsknings- og praksisbaseret viden om læsning. Fælles kommunalt Budget Finansiering Tidsplan 7 årlige netværksmøder á 2½ time Se ovenfor Netværksmøder omhandler emner fra handleplanen. Ved emner som læsevejlederens vejlederrolle og organisering af samarbejdet mellem skolens ressourcepersoner er skolelederen involveret. Der laves et program, der giver konkret inspiration og værktøjer t. Skolen Er iværksat kr Kommunalt drift Budget til undervisere på tværfaglige netværksmøder vedr. - vejlederrolle - IT og læsning - Organisering af samarbejdet Der fastsættes en kommunal årlig minimumstid til læsevejlederfunktionen. Skolen kan vælge at supplere med mere tid. Timepulje på 6 t. pr. klassekonference pr. klasse. 6 undervisningstimer pr klasse til vejledning og undervisning i klassen hos lærerteams (JF EVA s rapport) Timepulje på: 10 timer til opsamling på skoleniveau 30 timer til faglig ajourføring 20 timer til koordinering med bibteam, IT og specialkoordinator Skal beregnes fra år kr kr kr kr kr. Skolerne betaler det, der i dag gennemsnitligt anvendes til Klassekonferencer. Der ansøges om kommunal finansiering af resten se evt. s. 9 År 1: klassekonferencer i 0. 4 (evt5.) kl., faglig ajourføring, koordinering År 2 Fuldt implementeret 10

12 2. Den første læsning. Der skal være en klar og tydelig progression a. Læseforberedende undervisning i 0.kl. b. Den første formelle læseindlæring c. Brobygning ml. 0.kl. og 1. kl. Fælles kommunalt Budget Finansiering Tidsplan Kommende dansklærer ned i 0.kl. mhp. tidlig læsning og skrivning og brobygning i den første læseundervisning kr. Kommunal årlig merudgift (drift): 2 lektioner ugentligt fra jan juni Fra år 2 minimum 2 lektioner ugentligt fra jan juni Årlig konference med 2 dage hvor 1 dag er placeret i foråret og 1 dag placeret på undervisningsfri dag ved sommerferiestart kr. (tidsforbrug) Kommunal merudgift på tiden Hvert år i 3 år, derefter hvert andet år Start forår år 1 Deltagere: 0.kl., den kommende dansklærer i 1. kl. og dansklærere i 1.kl. og en læsevejleder kr. (kursus) Skoleudgift på kursusbudget Indhold: videndeling, indsigt i metoder, indsigt i læseudvikling 3. IT og læsning. De børn og unge som på grund af alvorlige læsevanskeligheder ikke kan opnå selvstændig læsning af alderssvarende tekster skal i løbet af skoleforløbet have mulighed for ved hjælp af IT at opnå samme mestring som deres kammerater. Fælles kommunalt Budget Finansiering Tidsplan Der er en overordnet koordinering af IT-hjælpemidler til elever med Fra år 1 læsevanskeligheder skolekonsulenter, netværk, Læse- sprogcenter Afprøvning af nye programmer i Læsesprogcenter - Dictus årligt 3.000kr Læse-sprogcenter Kursus på fælles netværksmøde i de didaktiske udfordringer vedr. inklusion Se under Kommunalt År 1 11

13 med Allan Madsen, Taleinstituttet Skolerne har allerede afsat midler til kommuneaftale på kompenserende IT programmer. læsevejleder kr. Er iværksat Herudover er der brug for pcére. Det foreslås at denne finansiering indgår i den overordnede IT strategi i Norddjurs kommune. Heri foreslås at elev/pc ratioen er 3. Med denne ratio er det også muligt at tilgodese elever med særlige behov. Hvis IT strategiplanen ikke godkendes, må der særskilt afsættes midler til IT for disse elever. Kursus for lærerteams opslås på Folkeskolens kursuscenter (Allan Madsen) Skolen År 1 4. Den fortsatte læsning. Grundlæggende læsefærdigheder udvikles, konsolideres og automatiseres, høj grad af sikkerhed, og hastighed i læsningen. Gode læsevaner Faglig læsning. Lærere i de boglige fag må arbejde med de tekster, som er typiske for deres fagområder. Teamet koordinerer indholdet i undervisningen i faglig læsning d. Faglærerens viden om fagets tekster e. Faglærerens viden om læseproces og læreproces f. Teamets koordinering Fælles kommunalt budget Finansiering Tidsplan Opkvalificering af alle teams på hhv. 4. og 7 årgang i år 2 + opfølgning året efter 4. og 7. årgang i år 3 + opfølgning året efter 4. og 7. årgang i år 4 + opfølgning året efter Lærere i de boglige fag i10.kl., i ungdomsskolen og i specialklasserækker Deltagere dansklærer, matematiklærer, natur/tekniklærer (biologi/geografi/fysiklærer i 8.kl.), historielærer, samfundsfagslærer kr. (tidsforbrug) kr. (kursus) Kommunalt finansieret påbegyndes år 2 4 med én dags opfølgning i år 5 12

14 Omfang 36 timer pr. lærer første år 30 timer. Andet år 6 timer (opfølgning) Indhold Hele teamet om faglig læsning i 25 timer Dansklærerne i den fortsatte læsning i 11 timer Faglærerne i fagets tekster i 11 timer Indkøb af differentieret læsemateriale til faglig læsning kr. kommunalt År 2 5. Indsatsen for elever med store læsevanskeligheder (se også ovenfor vedr. IT og læsning) Fælles kommunalt Budget Finansiering Tidsplan Oprettelse af kommunalt læse- kommunalt År 1 sprogcenter Folkeskolens kursuscenter opslår kursus i foregribende undervisning: Læseløft (Reading recovery) Skolen vurderer selv, om den har dette opkvalificeringsbehov Folkeskolens kursuscenter opslår kursus i undervisning af elever med læsevanskeligheder Omfang 12 timer Kursusafgift kr. ved 20 deltagere = 1750kr. pr. deltager Varighed: 24 timers kursus og 8 timers opfølgning i netværk år 2 12 timers opfølgning år 3 Kursusafgift kr. Ved 20 deltagere = 750 kr. Varighed 12 timer skolen År 2 og 3 skolen År 3 og derefter efter behov 6. Evaluering. For at alle elever kan udvikle funktionelle læsefærdigheder i et passende tempo gennem hele skoleforløbet, må undervisningen nå ud i bredden af elevgruppen. Det er den store udfordring at udfordre alle elever. Den løbende evaluering anvendes fremadrettet. Fælles kommunalt budget finansiering Tidsplan Der er fastsat evalueringsplan i handleplanen. 5000kr for alle vejledninger/håndbøger pr. skole Skolen kl. i skoleåret 2009/10 13

15 En del vejledninger/håndbøger findes på skolerne i dag Folkeskolens kursuscenter udbyder kursus i individuelle læseprøver (ILprøver) kr. 6 kr. elev/indiv. Prøve Kursusafgift kr. Ved 20 deltagere = 750 kr. Varighed 12 timer (år 1) 50/50 Fuld evaluering i skoleåret Skolen 2010/11 (år 2) Skolen År 1 7. Pædagogisk servicecenter. PC tilrettelægger sin virksomhed og sine tilbud, så de hjælper kolleger med at omsætte mål i handleplanen til praksis i undervisningen. Pædagogisk service Fælles kommunalt Budget Finansiering Tidsplan Deltagelse i fælles netværksmøder. Heraf er nogle tværfaglige. - Organisering af biblioteksteamet - Bibliotekets målrelaterede tilbud - IT og læsning - Skolen - Er iværksat 8. Læsekonsulent Fælles kommunalt budget Finansiering Tidsplan Indsamler, analyserer læseresultater som beskrevet i handleplanen Skal findes indenfor læsekonsulentens tid År 1 Sparring til skoler, som ønsker det i forbindelse med udarbejdelse og iværksættelse af lokal handleplan for læsning Klassekonferencer i alle 1. klasser - - År 1, 2, 3 År 1, 2, 3, 4 Netværksmøder, elektronisk konference - iværksat 14

16 Evalueringsplan Evalueringsplanen indeholder både en kvalitativ og en kvantitativ evaluering. Den kvalitative evaluering har til hensigt at beskrivelse kvaliteten i det arbejde, som foregår på den enkelte skole. Det gør den vha. kvalitetsudsagn, som den enkelte skole arbejder med i forbindelse med kvalitetsrapporten. Kvalitetsudsagnene er udarbejdet på baggrund af kriterier som involvering i processen og faglig viden om læsning. Den kvantitative evaluering har til hensigt at følge resultaterne på elevernes læsefærdigheder vha. læseprøver op gennem skoleforløbet. Kvalitetsudsagn vedrørende skolens arbejde med læseindsatsen Kvalitetsudsagn 1: At udarbejde en handleplan for læsning er en proces, som alle lærere/pædagoger, ledelse og forældre er involverede i. Det er derfor udtryk for kvalitet, når skolens ledelse, lærere/pædagoger og forældre har overblik over, hvordan skolen vil udarbejde sin lokale handleplan for læsning. Indikator -nej besvarelse Hvor vigtigt er det for os? Der foreligger en plan for arbejdet med handleplan for læsning Alle lærere/pædagoger, forældre, ledelser er vidende om planen Handleplanen viser et tidsperspektiv Der er en klar opgavefordeling i forhold til udarbejdelse af planen Kvalitetsudsagn 2: Det er et udtryk for kvalitet, når skolens læseindsatser bygger på forskningsbaseret og praksisbaseret viden om læsning og læseundervisning. Det er en kombination af to slags faglig viden: 1. Viden som stilles til rådighed af forskellige videncentre og dansk og udenlandsk læseforskning. Den fremstilles i faglitteratur, rapporter, hjemmesider, i det kommunale netværk osv. 2. Praksisbaseret viden om undervisningens indhold, tilrettelæggelse og organisering, som skolen selv eller andre skoler har gode erfaringer med. Den fremstilles i de faglige samarbejdsfora på skolen, i det kommunale netværk, i faglitteratur m.m. Indikator -nej besvarelse Hvor vigtigt er det for os? 15

17 Skolen har én eller flere læsevejledere, som sikrer at forskningsbaseret viden inddrages i udvikling af læseindsatsen på skolen og når ud i undervisningen hos de enkelte lærerteams Skolen har én eller flere læsevejledere, som sikrer at praksisbaseret viden inddrages i udvikling af læseindsatsen på skolen og når ud i undervisningen hos de enkelte lærerteams De enkelte lærerteams opsøger forsknings- og praksisbaseret viden om læsning i hvor høj grad? Kvalitetsudsagn 3: Det er udtryk for kvalitet, når skolen arbejder målrettet med hovedområderne i handleplan for læsning Indikatorer -nej besvarelse Hvor vigtigt er det for os? Hvor langt er vi? Den sammenhængende første læseindsats - Der er en klar og tydelig progression i undervisningen hen over skoleårene kl. Den fortsatte læsning 4 X ja/nej I den løbende evaluering arbejdes med elevens - Læselyst - Læsevaner - Sikkerhed og læsehastighed - Disse områder fremgår af elevplanen 16

18 Faglig læsning - Alle faglærere i de boglige fag arbejder med at udvikle elevernes faglige læsning - Lærerteams laver klare aftaler og koordinerer indholdet i faglig læsning Indsatsen for elever med læsevanskeligheder. Skolen har en vidensbaseret praksis for: - Den forebyggende og foregribende undervisning - Specialundervisning - IT-læsning og inklusion Kvalitetsudsagn 4: Det er kvalitet, at store læsevanskeligheder ikke står i vejen for, at elever (som har disse vanskeligheder) selvstændigt kan tilegne sig alderssvarende viden og indsigt og udtrykke sig og kommunikere med andre vha. skriftsprog/lyd/billeder. Indikatorer -nej besvarelse Hvor vigtigt er det for os? Hvor langt er vi? IT anvendes bredt i elevernes læreprocesser i fagene Elever med store læsevanskeligheder bliver i løbet af mellemtrinnet fortrolige med relevante IT hjælpemidler Eleverne kan anvende IT hjælpemidler selvstændigt i overbygningen Eleverne gennemfører folkeskolens afgangsprøve med kompenserende IT hjælpemidler Kvalitetsudsagn 5: 17

19 Det er udtryk for kvalitet, når elevernes læseudvikling følges med løbende evalueringer, som efter faglige drøftelser i lærerteams og mellem lærerteams og læsevejleder anvendes i en fremadrettet indsats Indikatorer -nej besvarelse Hvor vigtigt er det for os? Alle elevers læseudvikling evalueres én eller flere gange årligt Evalueringen anvendes fremadrettet efter faglige drøftelser på teammøder og/eller klassekonferencer Evalueringen fremgår af elevplanen Evaluering af elevernes læsefærdigheder Mål 1: 90 % af eleverne læser tilstrækkeligt sikkert og hurtigt til at kunne forstå en alderssvarende, let sammenhængende tekst efter 1. kl. Evaluering Læseprøver på 1. årgang indsamles og analyseres af læsekonsulenten. Resultatet fremgår af kvalitetsrapporten Mål 2: Mere end 90% af eleverne læser tilstrækkeligt sikkert og hurtigt til at kunne forstå en alderssvarende, enkel, sammenhængende tekst efter 2. kl. Evaluering Læseprøver på 2. årgang indsamles og analyseres af læsekonsulenten. Resultatet fremgår af kvalitetsrapporten. Mål 3: Alle unge forlader folkeskolen med funktionelle læsefærdigheder, som gør dem i stand til at kunne læse sig til oplevelse, viden og indsigt, som de kan anvende i relevante alderssvarende sammenhænge. Evaluering - Læsekonsulenten udarbejder en status for alle elevers læseresultater ved Folkeskolens afgangsprøve Resultater for elever som ikke har gennemført FA fremgår på anden vis. Alle elever indgår i denne status. Det gælder således også for elever i ungdomsskolen, specialklasserækker og 18

20 specialskole. For elever med generelle vanskeligheder skal der først udvikles en evalueringsmetode, som passer til elevgruppen. Den udvikles i samarbejde med kompetencecenter for elever med generelle vanskeligheder. - Arbejdsgruppen vedrørende iværksættelsesplan for læsning sætter mål for den næste 5 årige periode (2013) - Elevernes læseresultater følges i denne periode ved o Læseprøver på og 5. årgang indsamles og analyseres af læsekonsulenten. Resultatet fremgår af kvalitetsrapporten. o Når de nationale tests fungerer (muligvis fra næste skoleår) vil læseresultater fra 6. og 8. årgang også kunne følges o Folkeskolens Afgangsprøve - I 2013 udarbejdes ny status og der sættes nye mål for de sidste 3 år (2017) - I 2017 udarbejdes ny status. Evaluering af målene vedrørende indsatsen for elever med læsevanskeligheder Mål 4: Elever i risiko for at få læsevanskeligheder herunder ordblindhed identificeres tidligt i skoleforløbet Evaluering Skolerne laver statistik over, hvornår de opretter læselogbøger. Fx som følger: Skoleåret 09/10 blev følgende logbøger oprettet Elev kl. x efterår 0.kl. x Forår 1. kl. efterår 1. kl. forår 2. kl. x forår 2. kl. x efterår x Læsevejledernetværket analyserer resultaterne på et årligt møde. Årsager og sammenhænge drøftes og råd og vejledning gives videre i netværket. Mål 5: Elever, som på grund af alvorlige læsevanskeligheder ikke kan opnå selvstændig læsning af alderssvarende tekster skal i løbet af skoleforløbet have mulighed for ved hjælp af IT at opnå samme (læse-) mestring som deres kammerater. Evaluering Se kvalitetsudsagn 4 19