PRIORITERINGSKATALOG BUDGET

Transkript

1 Tekst der beskriver forslaget Økonomi- og Planudvalget 1.01 Administration Administrative besparelser Befordringsgodtgørelse for kørsel i egen bil fra høj sats til lav sats af byggesagsgebyrer Konkurrenceudsættelse af Ejendomscentret Ressourceforbrug ved analyser og rapporter i forbindelse med benchmarking FI*: No cure - no pay: Fleksjob/ledighedsydelse (se forslag under Vækst- og Beskæftigelsesudvalget) FI*: Fortsættelse af håndholdt indsats for unge (se forslag under Vækst- og Beskæftigelsesudvalget) FI*: Intensivering af virksomhedsrettet aktivering (se forslag under Vækst- og Beskæftigelsesudvalget) Klima- og energiindsatsen efter Model C Byråd, kommissioner og valg Besparelse som følge af nedlæggelse af KEU og GMU Tværgående områder Gevinstrealisering ved indkøb og udbud Forsikring - reduktion af puljen til betaling af selvrisiko Øget brugerbetaling Udskiftning af defekte sikringskomponenter Effektivisering af ydelser på sikringsområdet Kopimaskiner - reduktion af Beredskab Indtægt for højere gebyr for udrykning til blinde alarmer Udvidet samarbejde om beredskab Renter Optimering af betaling for madservice mv Finansforskydninger og finansiering Frigivelse af deponerede midler Samlet for Økonomi- og Planudvalget Teknik- og Miljøudvalget 2.01 Teknik og miljø Hjemtagning af vejbelysning Privatisering af vejbelysning på private fællesveje Samling af bygningsansvaret og kommunens tekniske servicepersonale i Ejendomscentret i Center for Teknik & Miljø Reduktion af kommunens vedligeholdelsespulje til de kommunale ejendomme Privatisering af offentlige veje Busbetjening til erhvervsområderne i greve Main, Ventrupparken og Kildebrønde Gebyrer - udeservering m.v Bortfald af klimakampagnemidler og opsigelse af Gate 21 medlemskab Samlet for Teknik- og Miljøudvalget I kr priser + = merindtægt/mindreudgift, - = merudgift/mindreindtægt * Kan ikke tages samtidig BUDGETOPLÆG

2 Tekst der beskriver forslaget Børne- og Ungeudvalget 3.01 Skoler Ændret skolestruktur - lukning af to skoler Dagskoleplacering og anbragte unges specialskoleplacering Privatskolers SFO, bortfald af særtilskud PPR Dagpleje og daginstitutioner 0-6 år Kapacitetstilpasning - Dagplejen Tidligere overgang fra vuggestue til børnehave Opgradering af netdækning i daginstitutioner Forebyggelse og anbringelse Færre anbragte +14 årige Greve Familiecenter Kontante ydelser og dyre enkeltsager Tandpleje Forebyggelse og anbringelse Havanna Nedlæggelse af JuniorUngdomsskolen Nedlæggelse af Ungdomscentret Ungdomsskolen - reduktion af aktiviteter Samlet for Børne- og Ungeudvalget Kultur- og Fritidsudvalget 4.01 Kultur Greve Bibliotek - samtænkning af bibliotekstilbud i Greve Greve Bibliotek - administrativ omlægning samt øget selvbetjening Den Musiske Skole i Greve - takst- og gebyrstruktur Portalen - reduktion i tilskud Greve Museum - driftsbesparelse og omlægning Greve Svømmehal - ny organisering af skolesvømning samt øgede indtægter Greve Pigegarde - reduceret tilskud Fritid Lokaletilskud - nedjustering Medlemstilskud - nedjustering Tilskud til nedsat deltagerbetaling (folkepensionister undtaget) Tilskud til voksenundervisning Greve Idræts- og Fritidscenter - øget udlejning Partnerskaber i forbindelse med skolereformen - støtte til foreninger Bedre idræt i skolen - køb af rettigheder i Idrætsmærket Fornyelse af partnerskab med Greve Badminton Fjernelse af tilskud til aftenskolernes bevægelsestilbud under Fritids- og Ungdomsklubber Klub Greve - struktur, aktiviteter og model Samlet for Kultur- og Fritidsudvalget I kr priser + = merindtægt/mindreudgift, - = merudgift/mindreindtægt * Kan ikke tages samtidig BUDGETOPLÆG

3 Tekst der beskriver forslaget Social- og Sundhedsudvalget 5.02 Voksne og handicap Kvalitetsstandarder Voksne med særlige behov Takstnedsættelse Voksne med særlige behov Straksvisitation af hjælpemidler Hjemmepleje Sund aldring Arbejdsgange ved hånden - Workflow-to-go Bækkenbundstræning til mænd i stedet for hjælpemidler Fokus på borgernære SKAL-opgaver Konkurrenceudsættelse En mere effektiv hjemmepleje Nedbringelse af tomgangsleje på plejecentre Udviklingssektionen - rammebesparelse Sundhed Tilpasning af sundhedsudgifter Anvendelse af kropsbårne hjælpemidler - brokbind i stedet for operation Samlet for Social- og Sundhedsudvalget Vækst- og Beskæftigelsesudvalget 6.01 Forsørgelsesudgifter FI*: No cure - no pay med udgangspunkt i fleksjob/ledighedsydelse Sygedagpengeindsats forslag A og B FI*: Fortsættelse af håndholdt indsats for unge Reduktion af kommunale løntilskudspladser til forsikrede ledige - besparelse løntilskud Reduktion af kommunale løntilskudspladser til forsikrede ledige - merudgift Dagpenge FI*: Intensivering af virksomhedsrettet aktivering Aktivitetstilbud Reduktion af kommunale løntilskudspladser til forsikrede ledige - besparelse på aktivering Tværgående kommunalt servicekorps - nytteindsats Reduktion af turismepulje Samlet for Vækst- og Beskæftigelsesudvalget Trygheds- og Integrationsudvalget 8.01 Tryghed og Integration Midlertidig indkvartering af flygtninge Mindreforbrug på fraflytningsregninger Samlet for Trygheds- og integrationsudvalget Samlet for kataloget I kr priser + = merindtægt/mindreudgift, - = merudgift/mindreindtægt * Kan ikke tages samtidig BUDGETOPLÆG

4 sforslag til Administrativ besparelse Økonomi- og Planudvalget Budgetområde: 1.01 Administration Center for Byråd & Økonomi Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Administrativ besparelse I alt Alle beløb er Korrigeret Budget Budget Budget Budget Ved en generel besparelse på løn- og driftsudgifterne mv. på område 1.01 kan der hentes 2,0 mio. kr. om året i perioden Forslaget berører i første omgang udgifter til administration og administrativt ansatte på område 1.01, men kan få konsekvenser for hele organisationen. Fordele og ulemper Fordelen ved forslaget er, at der kan opnås en besparelse. Ulempen ved forslaget er, at det kan stække Greve Kommunes indsats på en lang række områder. Afledte konsekvenser Greve Kommune ligger blandt de 25 pct. af kommunerne, der bruger færrest årsværk på administration. Det er administrationens vurdering, at en yderligere personalereduktion kan få negative konsekvenser for sagsbehandling, myndighedsafgørelser, borgerbetjening, digitaliseringsarbejdet, økonomistyringen, og byrådsbetjeningen mv. Der kan indhentes en besparelse på 2,0 mio. kr. fra 2015 og frem.

5 sforslag til Kørselsudgifter til ansatte, reducering af takst fra høj til lav Økonomi og Planudvalget Budgetområde: 1.01 Administration Center for Teknik & Miljø Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Nedsætte skattefri befordringsgodtgørelse for kørsel i egen bil fra høj sats til lav sats I alt Alle beløb er Korrigeret Budget Budget Budget Budget Det indgår i kommunens samlede klimastrategi, at medarbejdernes transport i og udenfor arbejdstiden skal foregå så CO2 venligt som muligt. Ved at benytte de kommunale puljebiler i højere grad end hidtil til transport i arbejdstiden, sikres en mere CO2 venlig transport samtidigt med, at CO2 udledningen gøres styrbar. Den kommunale vognpark, der stilles til rådighed for de ansatte, udgøres af A++ biler, dvs. biler, der kører langt længere på literen, og hvor CO2 udledningen er kendt og dermed styrbar. Det er ikke muligt, at styre CO2 udledningen, når medarbejdere kører arbedsmæssigt i egne biler. Modsat den kommunale vognpark er den private vognpark sammensat af en mangfoldighed af biler, både nye og ældre, hvorfor den samlede CO2 udledning her fra alt andet lige vil være højere, end ved kørsel udelukkende i A++ biler. Forslaget tager udgangspunkt i, at man nedsætter den skattefri befordringsgodtgørelse for alle medarbejdere og kørte kilometer fra høj sats 3,73 kr. til laveste sats, som i 2014 er kr. 2,10 kr. Nogle kommuner har allerede reduceret omkostningerne ved at gå fra høj sats til lav sats på alle kilometer. Ansatte i Greve kommune, der kører arbejdsmæssig kørsel i egen bil. Fordele og ulemper Forslaget har følgende fordele: Flytter arbejdsmæssig transport i egen bil til de kommunale puljebiler og reducerer herved CO2 udledningen Optimerer udnyttelsen af den kommunale bilpark.

6 Forslaget har følgende ulemper: Mindre tilbøjelighed i forhold til at benytte egen bil til arbejdsmæssig transport, reducerer fleksibilitet for medarbejdere. Medarbejdere spilder arbejdstid ved at skulle transportere sig til og fra tjenestebilerne, hente nøgler mv. Øger pres på puljebilen og forventligt behov for flere puljebiler. Afledte konsekvenser Forslaget indebærer ikke serviceforringelser. For at opnå en optimal udnyttelse af puljebilerne samt sikre de ansattes fleksible adgang til at benytte bilerne kræver forslaget, at der implementereres et elektronisk flådestyringssystem (GPS). Greve Kommune skal overholde Aftale om godtgørelse for benyttelse af eget befordringsmiddel på tjenesterejser Aftalen beskriver bl.a., om medarbejdere er berettiget til høj eller lav sats. I den forbindelse er det vigtigt at understrege, at den høje sats er beregnet til de medarbejdere, der forudsætter at stille bil til rådighed i forbindelse med deres arbejde, eller som efter kommunens vurdering kun vanskeligt ville kunne bestride dette, hvis de ikke kørte i egen bil, fx sundhedsplejersker, jobkonsulenter o.lign. Ved vurderingen af, om en medarbejder er berettiget til høj sats skal man ved afgørelsen vurdere, om medarbejderens tjenstlige kørsel er af et sådant omfang og/eller art, at det kan siges, at den tjenstlige kørsel er nødvendig eller i hvert fald af væsentlig værdi for kommunen. Den type medarbejdere kan ikke varsles ned til en lav sats. Men kommunen kan naturligvis vælge at stille tjenestebil til rådighed. Hvis en medarbejder takker nej til det, kan kommunen udbetale befordring i henhold til lav sats. Bilparken skal udvides med forventligt 15 puljebiler for at imødekomme det udvidede behov for kørsel i puljebiler. Kørsel til kurser, seminar og lignende arrangementer kan til enhver tid honoreres med lav sats. en skal være et orienteringspunkt på Hoved-MED, ligesom der skal ske en individuel varsling af den enkelte medarbejdere, idet der vil være tale om en væsentlig vilkårsændring. Et træk på tværs af hele Greve Kommune, på konto arten Befordringsgodtgørelse høj takst, viser, at der i: 2012 er udbetalt kr. 2,344 mio. kr er udbetalt kr. 2,544 mio. kr. Ved gennemførelse af forslaget vil der kunne tilføres kassen 0,4 mio. kr. ud fra følgende kalkulation: Anslåede kørte km : Ved udbetaling til høj takst, 3,73 kr. Ved udbetaling til lav takst, 2,10 kr. Difference Udbetalt beløb (afrundet): 2,6 mio. kr. 1,5 mio. kr. 1,1 mio. kr. BUDGETOPLÆG

7 Opnormering af bilpark med 15 biler, for at i mødekomme det øgede behov for kørsel i puljebiler Gevinstrealisering til kommunekassen 0,045 x 15 = 0,7 mio. kr. 0,4 mio. kr. Effektiviseringen opnås ved at gevinstrealisere på arten Befordringsgodtgørelse høj sats med 1,1 mio. kr./2.6 mio. kr. = 43 % Der er i økonomiberegningen taget højde for omkostning i 2015 til implementering af GPS flådestyring og ibrugtagning af 15 nye flådebiler pr Forslaget vil kunne implementeres med 100 % med virkning pr BUDGETOPLÆG

8 sforslag til af byggesagsgebyrer Økonomi- og Planudvalget Budgetområde: 1.01 Administrationen Teknik & Miljø Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Byggesagsgebyr I alt Alle beløb er Korrigeret Budget Budget Budget Budget Den 24. juni 2015 godkendte Byrådet en ændring af byggesagsgebyrer. Tidligere er byggesagsgebyrer opkrævet efter faste bebyrer, fremadrettet opkræves der efter medgået tid på baggrund af lovændring. Timeprisen bliver hermed 535 kr./ time. Der opkræves ikke gebyrer for simple konstruktioner. Forventet merindtægt på 0,545 mio. kr er modregnet en udgift til at administerer ordningen på 0,280 mio. kr.pr. år. Borger og virksomheder. Fordele og ulemper Ulempe for borgere og virksomheder med dyrere byggesagsbehandling. Timeprisen betragtes dog som rimelig. Fordel for kommunen er større indtægter. Fordel for borgere og virksomheder er at der ikke skal betales for simplekonstruktioner. Afledte konsekvenser Øgede indtægter med mindre antallet af byggetilladelser falder i perioden. Der opkræves ikke gebyrer for simple konstruktioner under 50 m² som fx carporte. Kan implementeres fra 1. januar 2015.

9 sforslag til Konkurrenceudsættelse af Ejendomscentret Økonomi og Planudvalg Budgetområde: 1.01 Administration Center for Teknik & Miljø Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Konkurrenceudsættelse af Ejendomscentret I alt Alle beløb er Korrigeret Budget Budget Budget Budget Ejendomscentret skal i perioden gennemføre et organisationsudviklingsprojekt. Et projekt hvor Ejendomscentret i 2014 og 2015 skal effektivisere og skabe øget overblik, fleksibilitet og helhed i indretning og drift af ejendomsporteføljen, samt øge sammenhængen mellem organisationens og brugernes mål og behov og ejendommenes faciliteter og indretning. Endvidere skal der arbejdes med implementering af ejendomsstrategi, herunder udarbejdelse af ydelsesbeskrivelser, fuldt og systematisk datagrundlag, effektiv porteføljestyring m.v. Ved udgangen af 2016 skal der gennem erfaringerne med fuld drift og effekt af Ejendomscentret opstilles modeller for fremtidig optimal drift og organisering af området, herunder potentialet i en evt. konkurrenceudsættelse med efterfølgende udbudsproces af hele eller dele af det samlede ejendomsområde. Den fremtidige model skal politisk godkendes. Brugere, borgere samt kommunens medarbejdere. Fordele og ulemper Gennem projekt Et Ejendomscenter i fuld skala med tilhørende ejendomsstrategi opnås fordelen at fastholde og/eller øge værdien af Greve Kommunes ejendomme, bl.a. via fokus på at indhente bygningernes vedligeholdelsesefterslæb i sammenhæng med totalværdi og totaløkonomiske betragtninger. Endvidere vurderes fordelene at være, at der gennem større fokus på kerneopgaverne og et fuld skala Ejendomscenter kan opnås endnu større stordriftsfordele, bedre sammenhænge og mulighed for at støtte kommunenes medarbejdere som har borgerkontakt. Der kræves fælles opbakning og støtte til gennemførelse af projektet, hvilket omvendt er en klar ulempe hvis kernevirksomheden ikke giver støttevirksomheden legitimetet til at udføre kerneopgaverne.

10 Afledte konsekvenser Med formål at få bedst mulig sammenhæng i Ejendomscentret virke, udbytte og sammenhængskraft vil organisationsudviklingsprojektet kunne medføre anbefalinger og evt. beslutninger om til- og afgang af relatarede arbejdsområder fra andre centre af. Derudover vil det gennem arbejdet med ejensomstrategien bliver nødvendigt entydigt at slå bygningsejerskabet hhv. bygningsbrugeransvaret fast. Anslået gevinst 3,0 mio. kr. fra : Forberedelse af oplæg til ejendomsstrategi og til implementering heraf. Kompetenceudvikling af medarbejdere til håndtering af opgaver i en FM organisation Ultimo 2014: Politisk vedtagelse af en ejendomsstrategi 2015: Implementering af strategi, herunder udarbejdelse af ydelsesbeskrivelser, fuldt og systematisk datagrundlag, effektiv porteføljestyring m.v. 2016: Gennem erfaringerne med fuld drift og effekt af Ejendomscentret, opstilles modeller for optimal fremtidig organisering og drift, herunder klargøring til evt. konkurrenceudsættelse. Politisk godkendelse af model. Ultimo 1. halvår 2017: Implementering, gennemførelse af evt. udbudsproces BUDGETOPLÆG

11 sforslag til Ressourceforbrug ved analyser og rapporter i forbindelse med benchmarking Økonomi- og Planudvalget Budgetområde: 1.01 Administration Byråd & Økonomi Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Ressourceforbrug ved analyser og rapporter i forbindelse med benchmarking I alt Alle beløb er Korrigeret Budget Budget Budget Budget Greve Kommune har i over ti år deltaget i et benchmarksamarbejde, hvor der årligt er blevet udarbejdet en rapport med nøgletal for udgifts- og serviceniveauer for de fleste og største af de kommunale udgiftsområder. Benchmarksamarbejdet består ud over Greve Kommunne og af Gladsaxe, Hillerød og Høje-Taastrup kommuner. Rapporten udarbejdes i fællesskab af de deltagende kommuner. Opgaven med at lede udarbejdelsen af årets rapport går på tur imellem kommunerne fra år til år. Det vurderes, at Greve Kommune i gennemsnit bruger 180 arbejdejdstimer pr. rapport svarende til en udgift på ca. 0,054 mio. kr. Hertil kommer andre udgifter til samarbejdet, f.eks. udarbejdelse af specialdata, på i gennemsnit 0,010 mio. kr. pr. år. Ved at udtræde af benchmarksamarbejdet kan der altså opnås en samlet årlig besparelse på 0,064 mio. kr. Nøgletalsrapporten er målrettet det politiske niveau og den administrative ledelse, men rapporterne bruges også af andre medarbejdergrupper. Fordele og ulemper Fordelen ved forslaget er, at der kan opnås en årlig besparelse. Ulempen ved forslaget er, at der ikke længere vil blive udarbejdet en årlig nøgletalsrapport. Rapporten bygger hovedsageligt på offentlige kilder (f.eks. Danmarks Statistik), så i princippet vil der løbende kunne trækkes de samme nøgletal, når der er behov. Fordelen ved at gøre det i regi af Nøgletalsrapporten er imidlertid, at de relvante data bliver udvalgt, formidlet og sat i en sammenhæng, og ikke mindst kavalitetssikret af kommunerne i fællesskab. Set i forhold til udgiften

12 vurderes dette at være et rigtig godt udbytte. En anden fordel ved Nøgletalsrapporten er, at udgiftsudviklingen på de forskellige sektorområder på fast basis monitereres gennem udarbejdelsen og fremlæggelsen af årets rapport. Dette vil ligeledes ophøre ved en udtrædelse af samarbejdet, og vil eventuelt skulle erstattes med en anden form for systematisk overblik over Greve Kommunes udgiftsudvikling. Afledte konsekvenser Udover selve rapporterne bidrager samarbejdet også til at skabe kontakter mellem de deltagende kommuner på medarbejderniveau. Disse kontakter benyttes til videndeling og ved forskellige ad hoc analyser og besvarelser af spørgsmål fra Direktionen og det politiske niveau. Disse kontakter vil svækkes eller bortfalde ved en udtrædelse af samarbejdet. Forslaget kan implementeres fra og med BUDGETOPLÆG

13 sforslag til Klima- og energiindsatsen efter 2014 Økonomi- og Planudvalget Budgetområde: 1.01 Administration Teknik & Miljø Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Klima- og energiindsatsen model C I alt Alle beløb er Korrigeret Budget Budget Budget Budget Byrådet vedtog i marts 2009 Klima- og Energipolitik for Greve Kommune med visionen om, at Greve Kommune skal være en foregangskommune på klimaområdet. Politikken udmøntes gennem Klimaplan med en overordnet målsætning om at reducere kommunens samlede CO₂udledning med 20 % inden Byrådet vedtager konkrete handle- og milepælsplaner for det enkelte år i planens løbetid frem til Klimaplanen opdateres årligt, senest i marts Klimaplanen beskriver, hvordan Greve Kommune arbejder for at efterleve dels de politisk opsatte mål, dels målene i Den Europæiske Borgmesterpagt om klima, som Greve Kommune tilsluttede sig i 2009 og som forpligter kommunen til at reducere CO₂-udledningen fra kommunen som geografisk område med mere end 20 % inden udgangen af Tilsvarende målsætning indgår i Klimakommune aftalen med Danmarks Naturfredningsforening, som Byrådet godkendte i Den hidtidige klima- og energiindsats har medvirket til gode resultater, fx: Fra 2010 til 2013 er CO₂-udledningen for kommunen som geografisk område faldet med 9 %. Fra 2010 til 2013 er el- og varmeforbruget for kommunen som geografisk område faldet med 15 %. Det svarer til, at borgere og virksomheder samlet sparer omkring 20 mio. kr. årligt. El- og varmeforbruget i de kommunale ejendomme er i perioden faldet 12 %. Det svarer til en årlig besparelse på 4,1 mio. kr. Den kommunale indsats spiller sammen med borgere og virksomheder og understøtter dermed den grønne omstilling, grøn jobskabelse og en stærkere markedsmodning for energibesparelser, energirenoveringer og vedvarende energi. Mere end 3000 borgere og 200 virksomheder har i deltaget aktivt i arrangementer og initiativer, der udspringer af Greve Kommunes klima- og energiindsats. Den hidtidige indsats vurderes at leve op til den politiske vision og formålet med Klimaplanen.

14 Igangsættelse, videreudvikling og koordinering af indsatsen er forankret hos tre projektansatte medarbejdere: Klimakoordinatoren med ansvar for den overordnede tværgående koordinering og for kampagne- og informationsindsatsen i forhold til borgere og grundejerforeninger, uddannelse af håndværkere mv. Den virksomhedsrettede klimakonsulent med ansvar for klimanetværk, virksomhedsscreening og vejledning. Energilederen med ansvar for energistyring og energiledelse af de kommunale ejendomme. Projektperioden udløber 31. december Rammerne for kommunens klima- og energiindsats i den kommende periode skal derfor fastlægges. Klimaplanen beskriver indsatsområderne energi, transport og klimatilpasning. Indsatsens målgrupper er borgere, virksomheder og kommunen som virksomhed. Derudover spiller Greve Kommune, ligesom landets øvrige kommuner, en vigtig rolle i den fremtidige nationale og regionale klima- og energiindsats. Fordele og ulemper Forbrugsudgifterne forventes fortsat at stige i de kommende år, hvorfor det også fremadrettet vil være muligt for borgere, erhvervsliv og kommunen som virksomhed at opnå besparelser på energiregningerne ved at gennemføre energibesparende foranstaltninger og ved ændret adfærd. Der peges på tre mulige modeller for den fremadrettede klima- og energiindsats. Model A: Fastholdelse af det nuværende aktivitetsniveau I model A fastholdes nuværende aktivitets- og ressourceniveau. Fordelen er, at med medarbejderressourcer dedikeret til hver af de tre målgrupper kan kommunen, fx ved informationsog motivationsskabende kampagner målrettet borgere, grundejerforeninger og virksomheder, ved understøttelse af netværksdannelse for erhvervslivet, ved borgernær energivejledning, ved fortsat energirenovering af kommunens ejendomme og ved fokus på adfærdsændringer, understøtte, at målgrupperne sparer penge og samtidigt sikre, at kommunen lever op til de CO₂-mål, kommunen har forpligtet sig til. Ulempen er, at det er svært at påvise den direkte besparelse, indsatsen forventes at generere for målgrupperne og dermed svært at anskueliggøre indsatsens samlede økonomiske effekt. Model B: Reduceret indsats i forhold til borgere og erhvervsliv I model B reduceres medarbejderressourcerne med én, så der fremadrettet er én klimakonsulent til at dække indsatsen i forhold til borgere, grundejerforeninger og erhvervslivet. Fordelen er, at denne model er billigere end model A. Ulempen er, at det for en enkelt medarbejder vil være umuligt at fastholde en målrettet indsats i forhold til både borgere og erhvervsliv. Kampagne-, informations-, dialog- og netværkdannende aktiviteter er tidskrævende at gennemføre. Indsatsen må derfor indskrænkes drastisk i forhold til i dag eller eventuelt målrettes den ene af målgrupperne. Model C: Udelukkende indsats i forhold til energistyring og -ledelse i de kommunale ejendomme I model C opfører al aktivitet i forhold til borgere og erhvervsliv, og der fokuseres udelukkende på indsatsen knyttet til kommunens ejendomme. Model C skal ses som en forretningsmæssig investering. Fordelen ved model C er, at det indenfor kommunens egen virksomhed er muligt direkte at følge den afledte effekt af indsatsen, både ift.forbrug og økonomi. BUDGETOPLÆG

15 Ulempen er, at kommunen ikke kan iværksætte særlige indsatsr målrettet borgere og virksomheder. Ved model A vil de samlede årlige omkostninger ved tre klimastillinger være 1,8 mio. kr. Ved model B vil de samlede årlige omkostninger ved to klimastillinger være 1,2 mio. kr. Ved model C vil de samlede årlige omkostninger ved en klimastilling være 0,6 mio. kr. Indsatsen kan igangsættes pr. 1. januar BUDGETOPLÆG

16 sforslag til Nedlæggelse af KEU og GMU Økonomi- og Planudvalget Budgetområde: 1.02 Byråd, kommissioner og valg Center for Byråd og Økonomi Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Besparelse som følge af nedlæggelse af KEU og GMU - Heraf drift - Heraf vederlag I alt Alle beløb er Korrigeret Budget Budget Budget Budget Byrådet besluttede den 28. april 2014 at nedlægge Greve Midtby Udvalget og Klima- og Energipolitisk Udvalg. Samtidigt besluttede Byrådet at hæve formandsvederlagene for de stående udvalg fra 21 til 25 procent. Dette medfører samlet en mindreudgift til formands- og udvalgsvederlag, der kan indarbejdes i Byrådet Fordele og ulemper Fordelen, at kommunen opnår en mindreudgift til driften af den politiske organisering. en kan træde i kraft 1. januar Mindreudgiften ved at nedlægge de to udvalg udgør i alt ca. 0,35 mio. kr. årligt (vederlag og driftsudgifter). Merudgiften til højere formandsvederlag for de stående udvalg udgør ca. 0,19 mio. kr. I alt opnås en mindreudgift på 0,166 mio. kr.

17 sforslag til Indkøb Økonomi- og Planudvalget Budgetområde: 1.03 Tværgående områder Center for Byråd & Økonomi Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Gevinstrealisering ved indkøb og udbud I alt Alle beløb er Korrigeret Budget Budget Budget Budget Der er stor fokus på konkurrenceudsættelse af både varekøb og tjenesteydelser, hvor formålet er at opnå besparelser. Udbudsområdet er kendetegnet ved, at de største gevinster ved konkurrenceudsættelse opnås den første gang et område konkurrenceudsættes. Ved efterfølgende genudbud kan der stadig opnås gevinster, men de vil som regel være mindre. Greve Kommune deltager i stadigt flere udbud gennemført af andre sjællandske kommuner via FUS samarbejdet eller via SKI. Derfor kan kommunen indgå flere aftaler og opnå flere besparelser, end hvis kommunen skulle gennemføre samtlige udbud selv. Et nyindkøbt indkøbsanalysesystem, giver avancerede muligheder for at analysere elektroniske fakturaer. Derfor kan det analyseres om et forbrug på en aftale har været mindre end tet, så det mindre forbrug kan gevinstrealiseres som en yderligere besparelse ved aftalen. Systemet kan også bruges til at følge op på, om aftalerne bliver overholdt, herunder om de enkelte enheder køber de rigtige produkter til de rigtige priser. Hvis de køber forkert på aftalerne og dermed køber for dyrt, kan der rettes op på dette, så det økonomiske potentiale ved indkøbsaftalerne sikres optimalt. n er alle brugere af de indgående indkøbsaftaler.

18 Fordele og ulemper Fordelen er, at der med flere udbud kommer flere fordelagtige indkøbsaftaler. Desuden vil den øgede fokus på aftaleoverholdelse sikre, at eventuelle mindreforbrug i forhold til teret kan tilgå kassen. Afledte konsekvenser Når der skal gennemføres flere udbud, er der brug for flere ressourcer, der skal byde ind med den faglige sparring til indholdet i den udbudte aftale. Dette kan give et øget ressourcetræk på centrene. Forslaget kan implementeres pr BUDGETOPLÆG

19 sforslag til Forsikring Økonomi og Planudvalg Budgetområde: 1.03 Tværgående områder Center for Teknik & Miljø Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Forsikring - reduktion af puljen til betaling af selvrisiko I alt Alle beløb er Korrigeret Budget Budget Budget Budget Kommunen er selvforsikret på de fleste af forsikringsområderne. På nuværende tidspunkt bliver selvrisikoen ved skader betalt af en specifik pulje. En pulje hvor der tidligere år har været et mindreforbrug. Det foreslås derfor, at den eksisterende pulje bliver reduceret med 1,5 mio. kr., da der i en vis udstrækning stadig skal betales selvrisiko m.m. Kommunens medarbejdere. Fordele og ulemper Fordelen er at besparelsen kan opnås uden direkte serviceforringelser og uden større ændret arbejdspraksis. Ulempen er at hvis puljen et år bruges op, så vil det skabe øget administration ifm. ansøgning om tillægsbevilling m.m. Endvidere er forsikringsområdet et uforudsigeligt område. Afledte konsekvenser erne til betaling af selvforsikringen vil ikke have nogen påvirkning på vores risikoprofil, da det som udgangspunkt stadig vil være kassen, som vil bære udgifterne hvis evt. skader ikke kan dækkes af tet. Forslaget vil kunne implementeres allerede fra 2015 og frem.

20 sforslag til Øget brugerbetaling Økonomi- og Planudvalget Budgetområde: 1.03 Tværgående områder Byråd & Økonomi Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Øget brugerbetaling, herunder byggesagsgebyrer I alt Alle beløb er Korrigeret Budget Budget Budget Budget Der er mulighed for regulering af kommunens brugerfinansierede takster, hvor Byrådet har kompetence til at fastsætte den pågældende takst. Administrationen har undersøgt mulighederne for at regulere taksterne. For en række af taksterne skønnes det ikke muligt at foretage yderligere regulering. Desuden gøres der opmærksom på, at eventuelle takstreguleringer hovedsageligt vil ligge på områder, som ikke henhører under Økonomi- og Planudvalget. Forslaget berører brugerne af aktiviteterne. Fordele og ulemper Fordelen ved forslaget er, at der kan opnås en besparelse. Ulempen ved forslaget er, at brugerne får en højere brugerbetaling. Afledte konsekvenser Det kan betyde en større stigning i brugerbetalingen, såfremt Byrådet vælger at gennemføre en øget brugerbetaling. Det kan forventes, at tidligere brugere ikke længere vil prioritere at bruge faciliteterne. Det er ikke muligt på forhånd, at beregne de eventuelle økonomiske effekter.

21 Forslaget kan implementeres fra 1. januar BUDGETOPLÆG

22 sforslag til Udskiftning af defekte sikringskomponenter (AIA, ADK og TVO) Økonomi- og Planudvalget Budgetområde: 1.03 Tværgående områder Teknik & Miljø Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Udskiftning af defekte sikringskomponenter(aia, ADK og TVO) I alt Alle beløb er Korrigeret Budget ,5 Budget ,5 Budget Budget Udgifterne til service og vedligeholdelse af kommunens sikringssystemer såsom; automatisk indbrudsalarm (AIA), automatisk adgangskontrol (ADK) samt TV-overvågning (TVO) vil stige i de kommende år, da en stor del af sikringssystemerne er af ældre dato og dermed kræver mere løbende vedligeholdelse (udskiftning af defekte komponenter), mens andre systemer står foran hel eller delvis driftsmæssig udskiftning. I første halvår 2014 har risikostyringspuljen den driftsmæssige del - afholdt udgifter til reetablering af tre TVO-anlæg som det af sikkerhedsmæssige årsager blev vurderet nødvendig at få re-etableret ved komponentudskiftning. Ved større nedbrud vil man være nødsaget til helt at skulle installere et nyt alarmsystem i en given enhed/institution. Den nuværende driftsramme på risikostyringsområdet ca. 4,0 mio kr. årligt anses ikke at være tilstrækkelig til at kunne opretholde et forsvarligt serviceniveau på kommunens sikringssystemer. I tillæg til det vedligeholdelsesmæssige efterslæb af de eksisterende sikringsanlæg er der ikke afsat driftsmidler til servicering og vedligeholdelse af nyinstallerede sikringsanlæg så som; Greve Nord projektet, Greve Bibliotek og Mosede Fortet. Greve Kommunes institutioner/enheder; anlæg med automatisk indbrudsalarm (AIA), automatisk adgangskontrol (ADK) samt TV-overvågning (TVO).

23 Fordele og ulemper En væsentlig fordel ved en optimering af kommunens ældre sikringsanlæg til nyere systemer er, at de nye systemer vil bidrage til, at det samlede sikringsniveau i kommunen bliver mere tidsvarende og effektivt. Afledte konsekvenser Ingen afledte driftsmæssige udgifter, men begrænsning af skadesomkostninger, hærværk, indbrud mv. vil på sigt have en positiv effekt på forsikringsområdet. Driftsbevillingen øremærkes udskiftningen af defekte sikringskomponenter løbende over året - i henhold til en 2 årig vedligeholdelses-/reetableringsplan. BUDGETOPLÆG

24 sforslag til Effektivisering af ydelser på sikringsområdet Økonomi- og Planudvalget Budgetområde: 1.03 Tværgående områder Teknik og Miljø Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Effektivisering af ydelser på sikringsområdet I alt Alle beløb er Korrigeret Budget ,7 Budget ,7 Budget ,1 Budget ,6 Udgiften til driften af kommunens sikringssystemer (Tyverialarmer, Adgangskontrol og TV overvågning) vil falde i takt med udskiftningen af defekte sikringskomponenter (jf. plusmål forslag om udskiftning af defekte sikringskomponenter). Brandvæsenet har analyseret sikringsområdet med henblik på udbud af den tekniske service på kommunens 163 sikringssystemer. Analysen har afdækket, at op mod halvdelen af sikringssystemer står foran konvertering eller udskiftning. De defekte sikringssystemer indebærer, at der har været afholdt høje serviceomkostninger for at holde systemerne i drift. Ved at omlægge defekte anlæg til ny teknologi fra fastnetsystemer til IP-baserede systemer opnås samtidig en reduktion i teleomkostninger til alarmlinjer (alarmlinjer forbinder det lokale overvågningssystem med en kontrolcentral). Greve Kommunes institutioner/enheder; anlæg med automatisk indbrudsalarm (AIA), automatisk adgangskontrol (ADK) samt TV-overvågning (TVO). Fordele og ulemper En væsentlig fordel ved en optimering af kommunens ældre sikringsanlæg til nyere systemer er, at de nye systemer vil bidrage til, at det samlede sikringsniveau i kommunen bliver mere tidsvarende og effektivt. Afledte konsekvenser Ingen afledte driftsmæssige udgifter, men begrænsning af skadesomkostninger, hærværk, indbrud mv. vil på sigt have en positiv effekt på forsikringsområdet.

25 Der er iværksat udbud af den tekniske service på sikringsområdet som ventes afsluttet medio november Nye serviceleverandører påbegynder arbejdet med virkning fra Det indgår i udbudsgrundlaget at den nye serviceleverance skal indholde konvertering af forældede sikringsanlæg. Konverteringen forventes afsluttet i løbet af den 2 årige kontraktperiode. BUDGETOPLÆG

26 sforslag til Kopimaskiner Økonomi- og Planudvalget Budgetområde: 1.01 Administration Teknik & Miljø Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Kopimaskiner reduktion af I alt Alle beløb er Korrigeret Budget , ,315 4 Budget , ,290 5 Budget , ,265 6 Budget , ,265 6 I takt med stigende digitalisering af posten samt brug af secure print vurderes det, at antallet af kopi- og printmaskiner på Rådhuset kan reduceres, hvilket vil medføre en besparelse. Rådhusets medarbejdere. Fordele og ulemper Fordelene vurderes at være, at maskinernes tomgangsniveau udnyttes, og at der kan opnås en besparelse i takt med øget digitalisering. Ulempen er, at der kan opstå printkø i spidsperioder. Afledte konsekvenser Ingen. Der kan opnås en besparelse på 0,100 mio. kr. i 2015 stigende til 0,150 mio. kr. i 2017 og frem. Forslaget kan iværksættes 1. januar 2015.

27 sforslag til Indtægt for højere gebyr til blinde alarmer Økonomi og Planudvalget Budgetområde: 7.01 Beredskabet Center for Teknik & Miljø Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Indtægt for højere gebyr for udrykning til blinde alarmer (ABA) I alt Alle beløb er Korrigeret Budget Budget Budget Budget Der er i beredskabslovens 23 a hjemmel til, at det kommunale redningsberedskab kan opkræve betaling for udrykninger til visse blinde alarmer herunder automatisk brandsikringsanlæg. Forsvarsministeriet har udstedt en ny bekendtgørelse med virkning fra den 15. januar 2014, om gebyr for redningsberedskabets udrykning til blinde alarmer fra lovpligtige automatiske brandsikringsanlæg. Bekendtgørelsen indebærer, at gebyret for redningsberedskabets udrykning til blinde alarmer udgør kr. mod tidligere kr.(2013) til dækning af brandvæsenets omkostning. Forudsætningen for at kræve betaling er, at der er tale om en automatisk tilkaldelse af redningsberedskabet. Ejere af automatiske brandsikringsanlæg. (ABA anlæg) Fordele og ulemper Fordelen ved forslaget er at stigningen i gebyret tilgår kommunekassen. Redningsberedskabet har årligt indtægtsteret med afgiften fra 50 blinde alarmer. Med den nye afgift på kr. pr blind alarm x 50 stk = kr. årligt Forslaget kan implementeres 100% pr

28 sforslag til Udvidet samarbejde om beredskab Økonomi og Planudvalg Budgetområde: 7.01 Beredskabet Center for Teknik & Miljø Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Udvidet samarbejde om beredskab I alt Alle beløb er Korrigeret Budget Budget Budget Budget Administrationen afventer pt. resultatet af et iværksat analysearbejde i Forsvarsministeriet Redningsberedskabets Strukturudvalg - som vil fastlægge rammerne om strukturen for redningsberedskabet i Danmark efter Beredskabet er efter lovgivningen forpligtet til at kunne yde en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom og miljø. Beredskabet skal samtidig forebygge ulykker og begrænse konsekvenserne af ulykker, når de alligevel opstår. Beredskabets serviceniveau er senest fastlagt af Byrådet i forbindelsen med vedtagelsen af den risikobaserede dimensionering af beredskabet i et fælles slukningsområde med Solrød Kommune, som blev indført primo Beredskabets kontrakt med Falck A/S om brandslukning er fastsat med udgangspunkt i det vedtagne serviceniveau og blev af Byrådet reduceret og forlænget i efteråret 2012 frem til udløb af optionsperioden den Ca. 70 % af beredskabets nettodriftsbevilling på ca. 13,5 mio. kr. er bundet i kontrakter med Falck A/S om brandslukning og husleje mv. Den styringsmæssige adgang til at foretage yderligere tilpasninger af beredskabets serviceniveau i kontraktperioden er fuldt udnyttet (mere end 10 %). Nye produktivitetsforbedringer af beredskabet kan opstå ved, at flere kommuner går sammen om at drive beredskab, idet et udvidet samarbejde om beredskab som omfatter flere kommuner end Greve og Solrød Kommune vil give en større forretningsmæssig volumen og dermed afledte indkøbsmæssige fordele i forhold til et eventuelt fremtidigt fælles udbud af det afhjælpende beredskab samt skabe grundlaget for nye produktivitetsforbedringer i forhold til en bedre

29 udnyttelse af mandskab og materiel. Ved tilrettelæggelse af brandslukningen i et geografisk og befolkningsmæssigt større beredskabsområde anslår administrationen, at der kan opnås reduktion i omkostningen til beredskab pr. indbygger årligt. Et mere forpligtende samarbejde i form af en samordning af beredskabet mellem to eller flere kommuner vil give en ændret byrdefordeling som anses at være til økonomisk fordel for Greve Kommune. Fordele og ulemper Der ses følgende fordele ved samarbejde mellem beredskaberne på Sydkysten især på følgende områder: Hurtigere responstid ved at ophæve kommunegrænser Stordriftsfordele ved at benytte fælles vagtcentral(er) Bedre udnyttelse af materiel og personel på tværs af kommunerne Stordriftsfordele og større faglighed ved dimensionering og udarbejdelse af beredskabs- og forebyggelsesplaner Stordriftsfordele på uddannelse Bedre udnyttelse af spidskompetencer Mindre sårbarhed overfor sygdom og fratrædelser Besparelse på fælles udbud og indkøb Ulemperne samler sig om: - Mindre nærhed til borgere, virksomheder og lokalpolitikere - Mindre lokalkendskab ifm. beredskabsarbejdet - Koordinerings- og transformationsomkostninger - Mindre nærhed til lokale deltidsbrandfolk og frivillige - Mindre nærhed til øvrige kommunale opgaver, for eksempel byggesagsbehandling, miljø og klimatilpasning Afledte konsekvenser Der skal udarbejdes en fælles Risikobaseret Dimensioneringsplan (RBD) for det nye udvidede beredskabsområde som beredskabet skal omfatte. Det anses for vigtigt, at et udvidet samarbejde om beredskab, herunder et egentligt fælles beredskab, skal gennemføres med fastholdelse af et net af lokale brandstationer måske på sigt ikke i nøjagtigt samme antal og samme placering som i dag, men spredt ud over det nye fælles beredskabsområde i en effektiv dimensionering. En samordning af beredskabet kræver politisk beslutning i alle de deltagende kommuner samt godkendelse af statsforvaltningen. Samordning af beredskabet indebærer, at der oprettes én fælles beredskabskommission mellem de deltagende kommuner. Forslaget vil tidligst kunne implementeres med virkning fra 1. januar BUDGETOPLÆG

30 sforslag til Optimering af betaling for madservice mv. Social- og Sundhedsudvalget Budgetområde: 9.01 Renter (betalinger på plejeområdet) Byråd & Økonomi Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Optimering af betaling for madservice mv I alt Alle beløb er Forslagets konsekvenser på Økonomi- og Planudvalgets område 9.01 Renter Korrigeret Budget ,0 Budget ,2 Budget ,2 Budget ,2 Social- og Sundhedsudvalget besluttede på møde den 2. april 2014 i sagen om udfyldelse af udvalgets prioriteringsrum, at undersøge betalingstidspunkter for madservice i ældreplejen. Ideen med forslaget er, at en kortere betalingsfrist kan forbedre kommunens likviditet bl.a. ved at mindske behovet for afskrivninger af tilgodehavender for mad mv. i ældreplejen, der ikke kan inddrives pga. dødsfald. Administrationen vil gerne undersøge mulighederne for at fremrykke betalingerne. Der kan være forskellige muligheder fx a conto betaling. En fremrykket betaling vil dog betyde, at man i opstartsmåneden fx skal betale mad for to måneder af én måneds pension. Fx vil man i februar 2015 blive opkrævet betaling for både december måned 2014 og januar Derefter vil betalingen for madservice blive opkrævet måned for måned. Madservice og tøjvask betales i dag med to måneders forsinkelse. Årsagen til dette er, at kommunen modtager regninger fra leverandørerne af mad efter månedens afslutning. Dernæst skal regningerne kontrolleres og indtastes i pensionssystemet. Pensionssystemets frister for indtastning af beløb, der skal fratrækkes i næste måneds pension ligger i første halvdel af indeværende måned. Der kan derfor være korte frister afhængigt af, hvordan weekends og helligdage er placeret den pågældende måned. Der er også forskel på, om pensionen er forud- eller bagudbetalt. Fx vil betaling af mad for februar måned indberettet i første halvdel af marts for forudbetalte pensioner blive trukket 1. april (aprilpensionen), mens den for bagudbetalte pensioner trækkes i aprilpensionen, der udbetales 1. maj.

31 Forslagets potentiale findes udelukkende på finansieringsområdet under Økonomi- og Planudvalget, hvor den forbedrede likviditet vil betyde en lidt lavere renteudgift. Forslaget kan betyde en øget administrativ opgave på Social- og Sundhedsudvalgets område - især i indkøringsfasen. Potentialet vurderes som et relativt lille beløb: maksimalt 0,05 mio. kr. årligt på Økonomi- og Planudvalgets område 9.01 Renter og afdrag. Social- og Sundhedsudvalget vil skulle beslutte en model for fremrykket betaling samt en plan for implementering af modellen. n er borgere, der modtager madservice og tøjvask. Fremrykning af betaling kan betyde en øget administrativ opgave i Center for Sundhed & Pleje. Fordele og ulemper Fordelene er en lille forbedring af likviditeten (størst i indkøringsåret), lavere beløb, der må afskrives på plejeområder og en lidt lavere renteudgift. Kommunen afskriver årligt ca. 0,150 mio. kr. på plejeområdet. Ulemperne er først og fremmest implementeringen af en fremrykket betalingsmodel, der vil betyde betaling for mere end en måneds madservice og tøjvask i en måneds pension. Afhængigt af hvor bredt forslaget formuleres, og om det også vil omfatte takstbetaling på plejecentrene, kan det opleves som et stort indgreb. Hertil kommer en øget administrativ opgave især i indkøringsfasen. Afledte konsekvenser I implementeringsfasen kan der opstå utilfredshed blandt modtagere af madservice og tøjvask, der kommer til at opleve større fradrag i pensionen i enkelte måneder. Potentialet vurderes som et relativt lille beløb: maksimalt 0,05 mio. kr. årligt på Økonomi- og Planudvalgets område 9.01 Renter. En model for fremrykning af betaling for mad og tøjvask på ældreområdet skal besluttes i Socialog Sundhedsudvalget inden implementering. BUDGETOPLÆG

32 sforslag til Muligheden for at frigive deponerede midler Økonomi- og Planudvalget Budgetområde: 9.02 Finansforskydning og finansiering Byråd og økonomi Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Nej Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Finansiering Prioriteringsforslag om muligheden for at frigive deponerede midler I alt Alle beløb er Korrigeret Budget Budget Budget Budget Økonomi- og Planudvalget ønsker udarbejdet et prioriteringsforslag om muligheden for at frigive deponerede midler. Greve kommune har et deponeringsbehov på ca. 65 mio. kr. Kommunen har i dets deponeringsdepot 86,5 mio. kr. Sammenholdt med, at der i allerede ligger udtræk af deponerede midler for 27 mio. kr. er der således ikke plads til udtræk af yderligere midler for perioden I 2018 kan der udtrækkes 2,770 mio. kr.

33 sforslag til Hjemtagning af vejbelysning Økonomi- og Planudvalget Budgetområde: 2.01 Teknik og Miljø Center for Teknik & Miljø Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Hjemtagning af vejbelysning I alt Alle beløb er Korrigeret Budget Budget Budget Budget Greve Kommune har ca lamper til vejbelysning. Kommunen har opsagt vejbelysningsaftalen mellem Greve Kommune og DONG Energy A/S pr. 31. december Der pågår pt. forhandlinger med DONG Energy A/S om tilbagekøb af vejbelysningsanlægget for så vidt angår restværdien af anlæggene. Byrådet har den 28. april 2014 godkendt forhandlingsmandatet hertil. Der er ikke lagt med den tilknyttede anlægsudgift, som ikke kendes på nuværende tidspunkt. Greve Kommune har endvidere en gæld til DONG Energy, der pr. 1. januar 2014 udgør 25,4 mio. kr. Forslaget i sig selv bevirker ikke, at dette lån skal indfries. Der forventes et betydeligt besparelsespotentiale for Greve Kommune ved at tilbagekøbe belysningsanlægget og efterfølgende udbyde driften til en ekstern part. Forslagets målgruppe er Greve Kommunes borgere. Fordele og ulemper Ved forslaget vil kommunens udgifter til vejbelysning falde markant. Den samlede besparelse for Greve Kommune forventes at være ca. 4,9 mio. kr. i 2015 og overslagsårene. Beløbet vedrører den forventede besparelse ved udbud af drift og vedligeholdelse af belysningsanlægget, og er baseret på en analyse af kommunens vejbelysningsanlæg gennemført af ÅF Hansen & Henneberg. Besparelsen vedrører TMU s.