Indberetninger til Danmarks Statistik 2004

Transkript

1 Indberetninger til Danmarks Statistik 2004

2 2 Indberetninger til Danmarks Statistik 2004 Udgivet af Danmarks Statistik April 2004 Oplag: 500 Danmarks Statistiks trykkeri, København Trykt udgave: ISBN ISSN Netudgave: ISBN ISSN Adresser Danmarks Statistik Sejrøgade København Ø Tlf Fax e-post: CVR

3 3 Forord Danmarks Statistik har til opgave at udarbejde troværdig statistik om samfundsforholdene. Det omfatter bl.a. statistikker, der belyser konjunkturudviklingen i Danmark, herunder udviklingen i lønninger, priser, udenrigshandel, detailomsætning samt produktionen af varer og tjenester. Disse statistikker kan kun udarbejdes, hvis Danmarks Statistik modtager de nødvendige oplysninger fra virksomhederne. Denne rapport om Indberetninger til Danmarks Statistik 2004 er den første årsrapport om arbejdet med at forenkle virksomhedernes indberetninger. Danmarks Statistik er meget opmærksom på virksomhedernes indberetningsbyrde og forsøger systematisk at gøre byrden så lille som mulig. Først og fremmest begrænses byrden ved, at mange oplysninger hentes hos de offentlige myndigheder, som virksomhederne i forvejen leverer oplysninger til. Men derudover arbejder Danmarks Statistik målbevidst med at gøre det så let som muligt for virksomhederne at afgive de nødvendige oplysninger. Indberetninger til Danmarks Statistik 2004 indeholder såvel en gennemgang af initiativer, der i de seneste år er gennemført for at lette indberetningsbyrden, som en beskrivelse af nye initiativer på dette område. Rapporten beskriver også EUlovgivningens afgørende betydning for virksomhedernes indberetninger. Derudover indeholder rapporten en opgørelse af den indberetningsbyrde, som Danmarks Statistik pålægger virksomhederne. Rapporten om indberetninger blev godkendt af Danmarks Statistiks Styrelse den 30. marts Jan Plovsing Rigsstatistiker Formand for Danmarks Statistiks Styrelse Styrelsens øvrige medlemmer: Bestyrelsesformand for Fondsbørsen, direktør Hans Ejvind Hansen (næstformand) Amtsborgmester i Roskilde Amt Kristian Ebbensgaard Direktør i Dansk Industri Kim Graugaard Professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab Elsebeth Lynge Professor ved Syddansk Universitet Kjeld Møller Pedersen Selvstændig erhvervsdrivende civilingeniør Arne Vierø

4

5 5 Indholdsfortegnelse 1. Dataleverandørpolitikken Gennemførte tiltag for at lette byrden Generelle tiltag Kopi af regnskab i stedet for at udfylde spørgeskema Digitale indberetninger Forenklinger og sproglig forbedring af spørgeskemaer og vejledninger Forhåndsadvisering Nye initiativer i 2004 for at lette byrden Virk.dk Direkte indberetninger til regnskabsstatistikken Indberetninger direkte fra hotellers booking-systemer Omlægning af betalingsbalancestatistikken Optimering af stikprøver Præudfyldning af papirblanketter vedr. udenrigshandel med skibe Begrænsning af små virksomheders indberetninger Telefonindberetninger AMVAB Danmarks Statistiks initiativer i relation til EU-lovgivningen Initiativer vedr. balanceret prioritering ved ny EU-lovgivning Henvendelse til Økonomi- og Erhvervsministeren Forslag i forbindelse med Landbrugsstatistik Forslag vedr. transportstatistik Begrænsning af byrden ved udenrigshandelsstatistik Måling af indberetningsbyrden Indberetningsbyrdens størrelse Metodebeskrivelse Indberetninger fra den kommunale sektor Udtræk fra administrative systemer Direkte kommunale indberetninger Bilagstabel 1. Antal indberetninger og indberetningsbyrde fordelt på statistikområder Bilagstabel 2. Minutforbruget og kilden for de tællinger der indgår i beregningerne... 22

6

7 7 Rapport om indberetninger til Danmarks Statistik 1. Dataleverandørpolitikken Data er nødvendige Samarbejde med dataleverandører har høj prioritet Danmarks Statistiks formål er at producere og formidle den troværdige statistik om samfundsforholdene, som er en væsentlig forudsætning for, at demokratiet og samfundsøkonomien kan fungere. Hvilke statistikker, der skal udarbejdes, fastlægges af Danmarks Statistiks Styrelse, men der er dog en række bindinger. National lovgivning stiller krav om, at visse statistikker skal udarbejdes, men det er specielt EU-lovgivningen, der stiller krav til statistikken. EU s lovgivning fastlægger, at der skal udarbejdes statistikker på en lang række områder, og for nogle af disse statistikker stiller EU-lovgivningen også krav om, hvor stor dækningsgrad dataindsamlingen skal have. Det gælder bl.a. for udenrigshandelsstatistikken (Intrastat) og for strukturstatistikken for landbrug. Dataleverandørerne har en central rolle i statistikproduktionen, og Danmarks Statistik prioriterer et godt samarbejde med dataleverandørerne højt. Formålet er at modtage oplysningerne så hurtigt og i så god kvalitet som muligt, samtidig med at dataleverandørernes omkostninger (indberetningsbyrden) begrænses mest muligt. For at begrænse indberetningsbyrden satser Danmarks Statistik på: Altid nøje at afveje brugernes nytte af statistikken med virksomhedernes indberetningsbyrde I videst muligt omfang at bruge administrative registre frem for indberetninger direkte fra virksomhederne At offentlige myndigheder så vidt muligt koordinerer indsamlingen af oplysninger fra virksomhederne, så der tages højde for statistikbehovene At udbygge mulighederne for at virksomhederne kan indberette elektronisk At den stikprøve af virksomheder, som medvirker i en given stikprøveundersøgelse, aldrig er større end nødvendig, og at de mindste virksomheder enten helt udelades eller udtrækkes med mindre sandsynlighed. Fortrolige oplysninger Ingen forskelsbehandling Informationsmateriale Forvaltningslovens 30 fastslår, at fortrolige oplysninger, der er udelukkende er indhentet til statistiske formål ikke må videregives til administrative eller lignende formål, og det er en ufravigelig regel i Danmarks Statistik at oplysninger om enkeltpersoner eller enkeltvirksomheder behandles fortroligt. Danmarks Statistik forskelsbehandler ikke virksomheder, som indgår i obligatoriske undersøgelser. Når der foreligger en indberetningspligt, bliver der principielt anvendt ensartede rykkerprocedurer over for alle virksomheder. På tilsvarende måde bliver der anvendt ensartede procedurer for de sager, der overdrages til politiet med henblik på eventuelle bøder. For at informere de virksomheder, der skal indberette oplysninger udarbejder Danmarks Statistik informationsmateriale om de enkelte tællinger. Materialet omfatter bl.a. informationsfoldere, der beskriver de enkelte tællingers formål og form samt hvordan resultaterne publiceres. I de fleste tilfælde vil virksomhederne kunne få en tilbagemelding om resultaterne af de statistikker, de har indsendt oplysninger til. Der kan enten være tale om særligt udarbejdet statistik eller om artikler fra Danmarks Statistik.

8 8 2. Gennemførte tiltag for at lette byrden For at opfylde målsætningen om at begrænse dataleverandørernes byrde mest muligt har Danmarks Statistik gennemført en række tiltag. 2.1 Generelle tiltag Data fra administrative registre Fritagelse af små virksomheder Stikprøver Hvor det er muligt anvender Danmarks Statistik data, der er indhentet til administrative formå l af andre offentlige myndigheder, som grundlag for statistikproduktionen. Herved produceres statistik uden at pålægge virksomhederne yderligere indberetningsbyrde. Dette er et meget væsentligt kendetegn ved den danske statistikproduktion sammenlignet med de fleste andre (også europæiske) lande, hvor statistikbureauerne er nødt til at indhente flere data til statistikkerne direkte fra virksomhederne. På områder, hvor der ikke findes oplysninger i administrative registre er det nødvendigt at indhente oplysningerne til statistikkerne direkte fra virksomhederne. For mange af disse statistikker undtages de mindste virksomheder fra indberetningsbyrden, ved at det kun er virksomheder over en vis størrelse, der skal indberette. Det gælder fx for statistikken over varesalg i industrien. I denne statistik er virksomheder med mindre end 10 beskæftigede fritaget for indberetning. For udenrigshandelsstatistikken (Intrastat) er små virksomheder også fritaget fra indberetningspligt, idet kun virksomheder med en årlig import på mindst 1,5 mill. kr. eller en eksport på mindst 2,5 mill. kr. skal indberette til denne statistik. En anden metode, der benyttes for at reducere indberetningsbyrden, er, at man kun indhenter oplysninger fra en stikprøve af virksomhederne og efterfølgende opregner resultaterne til at dække hele populationen. Stikprøvens størrelse begrænses mest muligt, idet det dog samtidig skal sikres, at statistikken giver pålidelige resultater. Ved udtræk af stikprøver er det en generel regel, at andelen, der udvælges, stiger med stigende virksomhedsstørrelse. Som et eksempel kan nævnes regnskabsstatistikken, hvor virksomheder der har færre end 5 ansatte slet ikke spørges. For virksomheder med 5-49 beskæftigede indhentes der kun oplysninger fra mellem 10 og 50 pct. af virksomhederne, mens virksomheder med 50 eller flere ansatte alle skal levere oplysninger til statistikken. 2.2 Kopi af regnskab i stedet for at udfylde spørgeskema Halvdelen sender kopi af regnskab For regnskabsstatistikken er det naturligvis en mulighed for virksomhederne at udfylde og indsende det spørgeskema, som Danmarks Statistik udsender. Men for at reducere byrden til et minimum får virksomhederne også tilbudt en anden mulighed. Danmarks Statistik tilbyder nemlig virksomhederne, at de i stedet for at udfylde spørgeskemaet blot kan indsende en kopi af et internt regnskab, hvorfra Danmarks Statistik så selv uddrager de oplysninger, der skal bruges til statistikken. I 2003 benyttede halvdelen af dataleverandørerne sig af denne mulighed. 2.3 Digitale indberetninger På nogle statistikområder er åbnet op for at virksomhederne kan indberette digitalt, og denne mulighed vil i løbet af 2004 blive udvidet betragteligt, jf. afsnit 6 nedenfor. På nuværende tidspunkt er der åbnet for forskellige muligheder for indberetninger til udenrigshandelsstatistikken, lønstatistikken, svinetællingen og for statistikken over godstransport med lastbiler.

9 9 Intrastat Lønstatistikken Fra edb-lønsystemerne Elektronisk spørgeskema LetLøn Svinetællingen Godstransport med lastbiler I 2003 blev det muligt for respondenter der er indberetningspligtige til Intrastat, at indsende indberetningerne direkte til ToldSkat i krypteret form via e-post. Muligheden omfatter de respondenter, der anvender programmet IDEP i forbindelse med indberetningen. Respondenterne skal dermed ikke længere generere en fil, der først gemmes og efterfølgende indsendes til ToldSkat på diskette. Indberetningsmaterialet til lønstatistikken er udviklet i samarbejde med Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA). Danmarks Statistik har indgået en aftale med disse arbejdsgiverorganisationer, om at de indsamler oplysninger fra deres medlemsvirksomheder til brug for DA s og FA s egne lønstatistikker og videresender indberetningerne til Danmarks Statistik. Hermed undgås dobbeltindberetning af oplysningerne. For at lette indberetningsbyrden hentes oplysningerne i videst muligt omfang direkte fra edb-lønsystemerne. Danmarks Statistik har i samarbejde med DA udarbejdet en standard for elektronisk statistikindberetning til lønstatistikken. Standarden er indarbejdet i alle gængse edb-lønsystemer samt hos alle lønservicebureauer. Hvis en virksomhed ikke anvender et edb-lønsystem eller et lønservicebureau kan der indberettes enten på et elektronisk spørgeskema eller på et netspørgeskema. Anvendes det elektroniske spørgeskema, opnår virksomheden en lettelse ved at alle indberettede personoplysninger gemmes for den enkelte ansatte fra en indberetning til den næste. En anden mulighed er at anvende nettet til indberetning. Her stiles mod at alle lønskemaer lægges ud på virk.dk med den samme mulighed for at gemme de personlige oplysninger for den enkelte lønmodtager i form af præudfyldning, som det nu sker i det elektroniske spørgeskema. Når virk.dk er færdigudviklet vil det elektroniske spørgeskema udgå. Som en forløber for virk.dk har det siden tællingsåret 2000 været muligt at indberette de øvrige arbejdsomkostninger over nettet i form af et interaktivt netskema, med enkelte indbyggede kontroller, som er udviklet i DS. For tællingsåret 2002 benyttede ca. 40 % af virksomhederne sig af denne mulighed. Er virksomheden tilmeldt det fælles indberetningssystem LetLøn enten direkte eller via et lønservicebureau, er statistikindberetningen til DS koordineret i den fælles indberetning til modtagecentret. Herfra vil oplysningerne blive videresendt til Danmarks Statistik. Det er indtil videre kun få virksomheder, der anvender denne mulighed. Til svinetællingen har Danmarks Statistik i samarbejde med softwarefirmaet AgroSoft udviklet programpakken WinSvin, der er tilpasset så bestandsopgørelsen til Danmarks Statistik fremstilles i et fastlagt format. Programpakken gør det således muligt for landbrugsbedrifterne at indberette svinebestandsopgørelserne via et automatisk træk fra bedriftens it-system, hvorved landmanden undgår at bruge tid på at finde oplysningerne frem. Oplysningerne kan overføres automatisk via e-post, men indtil nu har kun få virksomheder benyttet sig af denne indberetningsform. For godstransport med lastbiler har Danmarks Statistik har udviklet en EDI-standard, som kan anvendes i stedet for at udfylde de fremsendte blanketter. Udviklingen er sket i samarbejde med ITD, International Transport Danmark, DTL, Dansk Transport og Logistik, Logodan as, EDB Gruppen A/S, Transsoft A/S og ESC Erhvervssoftwarecentret ApS. Besvarelsen af spørgeskemaer om godstransport med lastbiler kræver en stor arbejdsindsats i den enkelte virksomhed. Med it-løsningen, der automatisk trækker oplysningerne fra virksomhedens it-system, undgår virksomheden at bruge tid på at finde oplysningerne frem til Danmarks Statistik. Indberetningen kan sendes til Danmarks Statistik via e-post, men der er indtil nu ingen virksomheder der har benyttet sig af denne indberetningsform.

10 Forenklinger og sproglig forbedring af spørgeskemaer og vejledninger Spørgeskemaer og vejledninger gennemgås For at lette indberetningerne så meget som muligt er det vigtigt, at det materiale der udsendes til dataleverandørerne er klart og forståeligt. Danmarks Statistik gennemgår derfor løbende såvel spørgeskemaer som de vejledninger, der er knyttet til skemaerne med henblik på forenklinger og forbedringer. I 2003 er der sket en sproglig gennemgang af ca. halvdelen af det materiale, der udsendes til dataleverandørerne, og gennemgangen har ført til, at der er foretaget en række sproglige forbedringer. I løbet af 2004 vil de øvrige materialer til dataleverandørerne blive gennemgået. 2.5 Forhåndsadvisering Brev til de der skal indberette til 5 eller flere statistikker Siden 2000 har Danmarks Statistik forhåndsadviseret de virksomheder, der i det kommende år forventes at skulle indberette til 5 eller flere statistikker. De pågældende virksomheder har i slutningen af året modtaget et brev med beskrivelse af de statistikker, de forventes at skulle indberette til i det kommende år. Stikprøverne for det kommende år ligger ikke altid endeligt fast i december måned, og derfor tages der i brevet forbehold for, at der kan ske ændringer i forhold til, hvilke statistikker virksomheden skal indberette til. I december måned 2003 sendte Danmarks Statistik forhåndsadviseringsbreve til virksomheder. 3. Nye initiativer i 2004 for at lette byrden 3.1 Virk.dk Alle blanketter på virk.dk Intrastat og Extrastat Nordsøen Udenrigshandel med skibe og fly I 2004 er et af de vigtigste initiativer for at lette indberetningsbyrden, at alle Danmarks Statistiks blanketter skal kunne udfyldes elektronisk via virk.dk. Denne strategiske satsning sker i den klare forventning, at virk.dk i løbet af 2004 bliver i stand til at håndtere, såvel at spørgeskemaer kan præudfyldes med hjælpeoplysninger til de, der skal udfylde skemaerne, som at det bliver muligt at individualisere henvendelserne, således at de virksomheder, der skal indberette til Danmarks Statistik bliver ført frem til netop de spørgeskemaer, de skal udfylde. Når disse forudsætninger er opfyldt vil indberetninger via virk.dk betyde en lettelse af virksomheders og kommuners indberetningsbyrde. Gennem 2003 er der arbejdet på at udvikle en specialdesignet blanket til anvendelse ved indberetning via virk.dk til Intrastat og Extrastat Nordsøen. Blanketten bliver tilgængelig på virk.dk i De enkelte respondenter præsenteres for et overskueligt overblik over indberetningsenhederne, og virksomhedsspecifikke oplysninger vil være præudfyldt. Respondenterne har desuden mulighed for at overdrage indberetningsopgaven for de enkelte enheder til tredjepart. Oplysninger, der indsendes via Intrastat-blanketten, vil automatisk blive valideret for gyldighed (invalide varekoder etc.), og respondenterne skal derfor ikke efterfølgende bruge tid på at rette denne type fejl. Blanketten giver desuden mulighed for, at respondenterne efterfølgende selv kan korrigere for fejl, der relaterer til varens natur (kroner pr. stk. etc.). Herudover er der udviklet to blanketter til brug for indberetning af oplysninger til Udenrigshandel med Skibe og Fly, der ligeledes bliver tilgængelige på virk.dk i Blanketterne vil på samme måde som Intrastat-blanketten sikre, at respondenterne ikke efterfølgende skal bruge tid på rettelse af ugyldige koder.

11 11 Muligheder for fejlretning vedr. Intrastat I anden fase af Intrastat-blanketten på virk.dk vil der blive mulighed for, at virksomheder kan rette eventuelle fejl i indberetningen via virk.dk. Muligheden vil i første omgang omfatte oplysninger, der er indberettet via virk.dk, men vil senere også omfatte oplysninger indberettet via andre medier (papir, diskette etc.). Dataleverandørerne vil via e-post blive gjort opmærksom på, at der er fejl i de indberettede oplysninger, og vil via et link i e-posten kunne finde direkte frem til de fejlbehæftede oplysninger. Dataleverandørerne vil ligeledes få mulighed for at knytte kommentarer til oplysningerne, såfremt der ikke er tale om fejl men derimod om varer, der afviger fra tidligere indberetninger på grund af nyudvikling eller lignende. Disse nye tiltag vil reducere den mere tidskrævende og langsommeligere fejlretningen via ordinær post. Sideløbende arbejdes der på, at dataleverandører, der anvender IDEP til indberetning, kan indsende oplysningerne til virk.dk i XML format, og dermed opnå samme fordele som de øvrige dataleverandører, der anvender virk.dk. Udbredelse til andre statistikområder Den beskrevne løsning for Intrastat-indberetninger via virk.dk etableres i løbet af 2004, og det er tanken at denne løsning skal udbredes også til andre statistikområder i løbet af 2004 og 2005, således at den digitale kommunikation med virksomhederne kan blive så smidig som muligt. 3.2 Direkte indberetninger til regnskabsstatistikken Udtræk fra regnskabssystemer For regnskabsstatistikken har der i en årrække været arbejdet på et system som gør det muligt at trække regnskabsoplysningerne elektronisk fra virksomhederne regnskabssystemer til både Danmarks Statistik, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og til Toldog Skattestyrelsen. Det forventes, at dette arbejde vil resultere i, at en sådan løsning etableres for selskabernes regnskabsindberetninger til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen samt til Danmarks Statistik i Systemet vil i næste fase formentlig i blive udvidet til også at omfatte indberetninger til Told- og Skattestyrelsen. 3.3 Indberetninger direkte fra hotellers booking-systemer Detaljerede oplysninger med lille byrde Danmarks Statistik har i forbindelse med et samarbejde mellem turismeerhvervet og staten fået til opgave at udvikle et system til at belyse mødemarkedet i Danmark. Systemet bliver bygget op omkring en elektronisk indberetning direkte fra hotellernes booking systemer, hvor en række oplysninger om hver enkelt reservation bliver overført til Danmarks Statistiks XML Input System (XIS). Dette giver mulighed for meget detaljerede analyser med en meget lille respondentbyrde. I første omgang forventes det, at mellem 50 og 100 hoteller tilslutter sig systemet, og data er som udgangspunkt kun tilgængelig for dem, der indberetter. Udover overnatningsstatistik vil systemet indsamle statistik om møder samt fremtidige reservationer. 3.4 Omlægning af betalingsbalancestatistikken Ny metode for udenrigshandel med tjenester Det er besluttet at nedlægge Nationalbanken betalingsstatistik og erstatte denne statistik med opgørelser af handelen med tjenesteydelser og en række andre løbende transaktioner, som Danmarks Statistik skal udarbejde. Betalingsstatistikkens hovedkilde er bankernes indberetning af egne og kunders udlandsbetalinger suppleret med indberetninger fra virksomheder bl.a. om betalinger til og fra deres egne konti i udenlandske banker. Danmarks Statistiks opgørelser vil primært blive baseret på direkte indberetninger fra et begrænset antal fortrinsvis større virksomheder.

12 12 Ulemper ved det gamle system Fordele ved nyt system Betalingsstatistikkens indberetningssystem blev oprindeligt etableret i forbindelse med valutareguleringen, men har sideløbende tjent vigtige statistiske formål. Danmarks Statistik og Nationalbanken har vurderet at: Systemet er dyrt at administrere og tillige byrdefuldt for banker og i et vist omfang for det øvrige erhvervsliv. Udviklingen i betalingsmønstre på tværs af landegrænser betyder at systemet ikke i fremtiden vil udgøre et tilstrækkeligt grundlag for at kunne opgøre betalingsbalancen korrekt. Der er behov for en dækkende statistik over den internationale handel med tjenester, som både er af generel samfundsmæssig interesse og vigtig i forbindelse med forhandlingerne om liberalisering af handelen med tjenester i WTO-regi. En ny betalingsbalancestatistik bl.a. baseret på en ny statistik om udenrigshandel med tjenester er nødvendig af hensyn til vore forpligtigelser i forhold til EU. Der er følgende fordele ved det nye indberetningssystem: Erhvervslivets samlede indberetningsbyrde til Danmarks Statistik og Nationalbanken vil blive reduceret i et omfang, der skønnes til årsværk hvert år. Betalingsbalanceopgørelsen vil også i fremtiden kunne opretholdes på et acceptabelt kvalitetsniveau. Vi får bedre viden om specielt international tjenestehandel. 3.5 Optimering af stikprøver På de områder, hvor Danmarks Statistiks opgørelser baseres på stikprøver af virksomheder, gennemgås disse stikprøver løbende for at undersøge om stikprøveudtagningen kan effektiviseres, og de udtrukne stikprøver dermed kan reduceres. I 2004 reduceres stikprøvestørrelserne til tre statistikker på landbrugsområdet samt til statistikken for beskæftigede ved bygge- og anlægsvirksomhed. Landbrugsstrukturtællingen Svinetællingerne Høst af korn, raps og bælgsæd Beskæftigede ved bygge- og anlægsvirksomhed Landbrugsstrukturtællingen har som formål udover en belysning af landbrugets struktur at bidrage med oplysninger til opfyldelse af en række øvrige statistikretsakter på det vegetabilske og animalske område. Hertil kommer opdateringen af det statistiske bedriftsregister (LBR), hvis opdatering er af afgørende betydning for at minimere stikprøvestørrelsen i forbindelse med rækken af tællinger inden for landbrugsstatistikken. I 2004 er det set i lyset af en stor stikprøve og dermed en god opdatering af LBR i 2003 besluttet at reducere stikprøven fra godt til godt bedrifter. Hertil kommer en reduktion af spørgeskemaet i forhold til 2003, da en række spørgsmål m.h.t. fx arbejdskraft og markvanding er taget ud. På baggrund af et kvalitetsprojekt omkring stikprøveusikkerheden er det fundet muligt - set i forhold til gældende EU-krav og hensynet til en retvisende statistik - med virkning fra tællingen 1. januar 2004 at reducere stikprøven fra til bedrifter. Da der er tale om kvartalstællinger, giver det på årsbasis en samlet reduktion på indberetninger. I forbindelse med et kvalitetsprojekt er stikprøveusikkerheden blevet vurderet i forhold til gældende EU-krav samt hensynet til en retvisende opgørelse af den årlige høst. Det er på denne baggrund besluttet, at stikprøven ved denne årstælling kan reduceres fra ca til ca respondenter. I statistikken beskæftigede ved bygge- og anlægsvirksomhed er der i 2003 påbegyndt en lettelse ved at reducere stikprøvens størrelse. I 2004 vil lettelsen være fuldt gennemført ved at stikprøven er reduceret med ca. 600, så den vil indeholde private byggevirksomheder mod tidligere 3100 virksomheder. Reduktionen i stikprøven sker som følge af en ny opregningsmetode, hvor der anvendes registerbaseret

13 13 information som hjælpevariabel. Derved korrigeres der løbende for udviklingen i den totale population. Samtidig sker der årligt en delvis udskiftning af stikprøven. 3.6 Præudfyldning af papirblanketter vedr. udenrigshandel med skibe Oplysninger hentes fra skibsregistre Udenrigshandel med skibe foregår i et særskilt system, hvor der pr. 1. marts 2004 er indført en lettelse i og med, at virksomheder, der køber eller sælger et skib, får tilsendt et skema, hvor felterne er præudfyldt med de oplysninger, der er tilgængelige fra diverse skibsregistre. Virksomheden bliver da udelukkende bedt om at supplere med evt. manglende oplysninger eller foretage rettelser til fejlagtige oplysninger. 3.7 Begrænsning af små virksomheders indberetninger Små virksomheder skal højst indberette til tre statistikker Som et led i bestræbelserne på at mindske den administrative byrde for de små virksomheder, er det blevet besluttet, at små virksomheder højst skal indberette til tre statistikker fra og med Danmarks Statistik arbejder i øjeblikket på at etablere et system, der kan sikre, at dette mål opnås. En beskrivelse af systemet vil foreligge senest 15. oktober I 2003 var der knap 300 virksomheder med mindre end 10 beskæftigede, der indberettede til 4 eller flere statistikker. 3.8 Telefonindberetninger Detailomsætning via telefon Danmarks Statistik vil give dataleverandørerne mulighed for at indberette til visse statistikker via telefon. I første omgang vil de knap virksomheder, der indberetter månedlige omsætningstal til statistikken vedr. detailomsætningsindekset, i løbet af 2004 få tilbud om at kunne afgive deres oplysninger via et telefonindberetningssystem TDE (Telephone Direct Entry). Introduktionen af systemet vil samtidig indebære størst mulig reduktion og forenkling af de oplysninger, der skal indberettes. 3.9 AMVAB Ny metode til måling af byrder AMVAB (Aktivitetsbaseret Måling af Virksomhedernes Administrative Byrder), er en hollandsk metode, der er udviklet til at kunne kortlægge tidsforbruget ved forskellige administrative processer i virksomhederne. Metoden går ud på at fastsætte, hvor lang tid hver enkelt lille delproces tager for en normalt effektiv virksomhed. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har fået til opgave at koordinere en måling af de væsentligste administrative byrder, virksomhederne pålægges af det offentlige. I løbet af foråret 2004 skal der foretages en AMVAB-måling af Lov om Danmarks Statistik. I praksis betyder det, at et konsulentfirma skal foretage i alt ca. 100 interviews blandt de virksomheder, der indberetter til Danmarks Statistik. På baggrund af interview-resultaterne bliver der udfærdiget en rapport om indberetningsbyrden, og det forventes, at undersøgelsen kan føre til nogle forslag til lettelse af virksomhedernes byrde ved indberetning til Danmarks Statistik.

14 14 4. Danmarks Statistiks initiativer i relation til EU-lovgivningen EU-kravene er omfattende EU-lovgivningen på statistikområdet er meget omfattende, og som omtalt i afsnit 3 kan 98,8 pct. af den byrde, Danmarks Statistik pålægger virksomhederne, henføres til direkte eller indirekte EU-lovkrav. Langt de fleste af disse statistikkrav vedrører statistikker, der også er en national dansk interesse for. Men de samlede krav fra EU er så omfattende, at Danmarks Statistik har taget initiativer for at begrænse EUkravene. Det gælder såvel i form af generelle initiativer, som i form af initiativer på de enkelte statistikområder. 4.1 Initiativer vedr. balanceret prioritering ved ny EU-lovgivning Stadig flere EU-krav Procedure ved den årlige arbejdsplanlægning Statistikkravene fra EU udvides til stadighed med krav om mere detaljeret statistik på områder, hvor der i forvejen er statistikkrav, samt med krav om hurtigere statistik og med krav om statistik for nye områder. I processen frem mod vedtagelse af nye statistikkrav fremfører Danmarks Statistik såvel i arbejdsgrupper som på chefstatistiker-møderne, dels at detaljeringsgraden i nye retskrav må afvejes mod hensynet til svarbyrden og baseres på metoder, som minimerer denne, dels at nye eller udvidede statistikkrav på et givet område må følges op af reducerede krav på andre områder. På Danmarks Statistiks initiativ er dette princip om balanceret prioritering kommet med i Parlamentets og Rådets beslutning om det statistiske femårsprogram for Som en udløber heraf har Danmark påtaget sig formandskabet for en Task Force med medlemskab af England, Frankrig, Holland, Italien, Tyskland og Kommissionen (Eurostat), som er kommet med et konkret udspil til opfølgning herpå. Udspillet lægger op til, at der dels etableres en procedure i tilknytning til den årlige arbejdsplanlægning i Eurostat, dels iværksættes en kritisk gennemgang af alle eksisterende retsakter, med det formål at identificere statistikkrav, som ikke længere anses for at være af strategisk betydning og derfor kan nedprioriteres eller ligefrem bortskæres. Selv om udspillet bakkes op af hovedparten af medlemslandene, er det endnu for tidligt at vurdere, hvorvidt der i praksis kan vindes tilslutning til at gennemføre den foreslåede prioriteringspraksis. 4.2 Henvendelse til Økonomi- og Erhvervsministeren EU-krav der burde lempes På langt de fleste områder er EU-kravene til statistik i overensstemmelse med nationale statistikønsker. På enkelte områder går kravene dog væsentligt videre end de national ønsker, og Danmarks Statistik har henvendt sig til Økonomi- og Erhvervsministeren med forslag til konkrete områder, hvor EU s statistikkrav efter Danmarks Statistiks mening burde reduceres ved et politisk initiativ. Det drejer sig om rytmen for strukturtællingen for landbrug, som efter Danmarks Statistiks mening burde ændres fra hvert 2. år til hvert 3. år, statistikken om skibsfart på danske havne, der kunne nedlægges, statistikken for vejgodstransport der burde ændres fra en kvartalsvis statistik til en årlig statistik udenrigshandelsstatistikken (Intrastat), som burde simplificeres ved at kravet til dækningsgrad sænkes og kravet om mængdeoplysninger lempes, på sigt at lette byrden ved Intrastat yderligere ved kun at opgøre eksporten eller importen nationalt og benytte de andre EU-landes import- eller eksportoplysninger til at opgøre eksport til eller import fra EU-landene. Dette kræver dog kvalitetsforbedringer af flere medlemslandes udenrigshandelsstatistik,

15 15 kravet om dataindsamling af lageroplysninger, der er nødvendigt for at kunne beregne produktionsindeks i forbindelse med den månedlige ordre- og omsætningsstatistik for industrien, burde fjernes statistikken over ordreindgang til byggeriet, der kunne nedlægges strukturstatistikken for erhvervslivet, hvor nogle af de specifikke statistikkrav for enkelte brancher burde fjernes. For industrien gælder det især kravet om oplysninger om integrerede investeringer i forureningskontrol og -bekæmpelse. Derudover drejer det sig fx om oplysninger om leasing-udgifter og køb af energiprodukter for industrien og bygge- og anlægsvirksomhed. For bygge- og anlægsvirksomhed gælder det desuden oplysninger om indkomst fra underentrepriser, og for handelsvirksomheder gælder det oplysninger om kategori af salgsområde samt antallet af stadepladser. 4.3 Forslag i forbindelse med Landbrugsstatistik. Anvendelse af administrative data I forbindelse med fastlæggelsen af retsakterne i EU m.h.t. landbrugsstatistikken indgår hensynet til indberetningsbyrden med stor vægt. Det fremføres ikke alene fra dansk side, synspunktet er også fremtrædende for de øvrige medlemslande og fra Eurostats side. Danmark har konkret - med start allerede i 1. halvår 1993 under det danske formandskab - taget initiativ til at få indskrevet retten til at anvende administrative oplysninger i en række retsakter såsom direktiverne vedrørende husdyrtællingerne og forordningen angående landbrugets strukturtællinger. En adgang som Danmark konkret gør brug af via anvendelse af oplysninger, der indsendes til Direktoratet for FødevareErhverv i forbindelse med hektarstøtteansøgningerne samt via oplysningerne i det Centrale HusdyrbrugsRegister (CHR). Danmark hører til i gruppen af lande, der er kommet først og længst med anvendelsen af administrative data i forbindelse med tællingerne på landbrugsstatistikområdet. Færre variable Derudover er Danmarks Statistik særdeles aktiv i arbejdsgrupperne samt i den landbrugsstatistiske komite m.h.t. at begrænse antallet af variable i de enkelte tællinger samt hyppigheden af disse, hvor det er muligt. 4.4 Forslag vedr. transportstatistik Forslag om at hæve tærskelværdi Som det er tilfældet på de øvrige statistikområder, har Danmarks Statistik også inden for transportstatistikken klart fokus på at reducere indberetningsbyrden så meget som muligt med behørigt hensyn til de kvalitetskrav, der må stilles til en retvisende statistik. Synspunkter, der fremføres aktivt i arbejdsgrupperne og senere på chefstatistikermøderne (SPC). Så sent som på det seneste møde i SPC den 12. februar 2004 stillede Danmark forslag om en hævning af tærskelværdierne m.h.t. præcisionskrav for "små lande" i forbindelse med behandlingen af forordningen om statistisk registrering af vejgodstrafikken. Forslaget blev stillet med henblik på en begrænsning af stikprøvens størrelse og dermed den administrative byrde for erhvervet, men forslaget blev nedstemt. 4.5 Begrænsning af byrden ved udenrigshandelsstatistik Detaljeret EU-lovgivning Udenrigshandelsstatistikken, Intrastat, står for 2/3 af den indberetningsbyrde, som Danmarks Statistik pålægger virksomhederne. Denne statistik er bundet af en EUforordning. Forordningen fastlægger både, hvor detaljeret statistikken skal være bl.a. med hensyn til vareopdelingen, og hvor stor en del af varehandelen der skal indhentes oplysninger for i forbindelse med udarbejdelsen af statistikken (dækningsgraden). Ændringer af det nuværende Intrastatsystem, kræver det derfor en fælles EU-beslutning.

16 16 Reduktion i dækningsgrad i 1996 Ny forordning og reduceret dækningsgrad I 1996 besluttede Danmarks Statistik at reducere dækningsgraden og kravene om visse supplerende oplysninger, idet institutionen skønnede, at det med disse reduktioner stadig var muligt at opfylde forordningens krav i løbet af en kortere tidsperiode. Disse ændringer blev bakket kraftigt op af såvel regeringen som af erhvervslivet og betød en reduktion af de danske virksomheders byrde ved indberetning til Intrastat på et sted mellem 25 og 30 pct. fra 1996 til Med de gældende EU-forordninger kan dækningsgraden og detaljeringsgraden i Intrastat ikke reduceres yderligere. Som følge af en aktiv indsats fra flere medlemslande, herunder ikke mindst fra Danmark, er der imidlertid udarbejdet et forslag til ny EU-forordning, som bl.a. vil reducere kravet til dækningsgrad. Dette forslag forventes vedtaget i 2004, og det vil isoleret set reducere antallet af virksomheder, der skal indberette, og dermed indberetningsbyrden til Intrastat med 7-8 pct. Udover reduktionen af kravet til dækningsgrad er det lykkedes at få indføjet en erklæring om, at EU-kommissionen vil arbejde videre med yderligere forslag til reduktion af byrden ved Intrastat. 5. Måling af indberetningsbyrden Virksomhedernes byrde ved indberetning til Danmarks Statistik svarede i 2003 til en arbejdsindsats på 244,1 årsværk. Det er en stigning på 3,1 pct. i forhold til året før. EU-lovgivningen 98,8 pct. af indberetningsbyrden i 2003 kan henføres til statistikker, hvorfra der direkte eller indirekte leveres data til EU som følge af retsakter. Indberetningsbyrden opgøres som virksomhedernes tidsforbrug, og omfatter kun private virksomheders lovpligtige indberetninger til Danmarks Statistik Indberetningsbyrdens størrelse Siden 1996 har Danmarks Statistik opgjort den byrde, private virksomheder bliver pålagt ved at indberette til Danmarks Statistiks lovpligtige tællinger. Danmarks Statistik beregner indberetningsbyrden ved at lægge virksomhedernes totale tidsforbrug for alle obligatoriske tællinger sammen. Tabel 1. Antal indberetninger og indberetningsbyrden fordelt på statistikområde Indberetninger Byrde (årsværk) Indberetninger Byrde (årsværk) Personstatistik , ,7 Arbejdsmarked , ,7 Erhvervsstatistik , ,5 Landbrug og Transport , ,4 Industri og Byggeri , ,8 Serviceerhverv , ,0 Erhvervslivets Struktur , ,2 Økonomisk Statistik , ,0 Udenrigshandel , ,3 Offentlige Finanser 658 1, ,1 Miljø og Energi , ,3 Priser og Forbrug , ,2 I alt , ,1

17 17 Indberetningsbyrden er steget Tabel 1 indeholder en samlet opgørelse over indberetningsbyrden i 2002 og 2003 fordelt på statistikområder. Tabellen viser, at antallet af indberetninger er steget fra 2002 til 2003, og byrden ved disse indberetninger er også lidt højere i 2003 end i Figur 1 Udviklingen i indberetningsbyrden Årsværk Af figur 1 ses dog, at indberetningsbyrden ligger på nogenlunde samme niveau, som den har gjort siden Årsager til stigningen Stigningen i indberetningsbyrden fra 2002 til 2003 skyldes primært en stigning i antallet af indberetninger til landbrugsstatistikkerne samt udenrigshandelsstatistikken (Intrastat). EU s krav til, hvor stor en andel af virksomhederne, der skal indgå i Landbrugs- og gartneritællingen, er skærpet fra og med Derudover er det fra EU s side besluttet, at der skal indhentes flere oplysninger i forbindelse med landbrugs- og gartneritællingen. Som følge heraf er byrden for landbrugs- og gartneritællingen steget med 5,2 årsværk fra 2002 til Som en følge af at udenrigshandelen er vokset, er antallet af virksomheder, der er indberetningspligtige til Intrastat steget fra 2002 til Indberetningsbyrden for udenrigshandelsstatistikken er derfor steget med 2,4 årsværk fra 2002 til Fordeling af indberetningsbyrden Indberetningsbyrden kan fordeles efter virksomhedernes størrelse og branche mv. ved hjælp af oplysninger om virksomhedernes CVR-nr. I 2003 havde næsten alle de indberettende virksomheder et CVR-nr, således at 99,8 pct. af den samlede indberetningsbyrde kan fordeles efter størrelse og branche mv. Det samlede antal virksomheder i de følgende tabeller omfatter reelt aktive virksomheder i alt, jf. Generel firmastatistik Tallene er inkl. offentlige enheder.

18 18 Tabel 2. Virksomheder fordelt efter deltagelse i antal spørgeskemaundersøgelser i 2003 Virksomheder i alt Antal spørgeskemaundersøgelser Antal Procent , , , , ,9 5 eller flere ,2 I alt ,0 Langt den overvejende del af virksomhederne indberettede ikke til nogen tælling fra Danmarks Statistik i For virksomheder der indberettede, drejede det sig for de fleste virksomheder kun om indberetning til én tælling. Tabel 3. Indberettende virksomheder fordelt efter indberetningsbyrden i 2003, målt i timer Årligt tidsforbrug for virksomheden Virksomheder i alt Antal Procent Højst 1 time ,6 1,01-2,00 timer ,6 2,01-5,00 timer ,4 5,01-10,00 timer ,0 10,01-50,00 timer ,4 Over 50 timer ,0 I alt ,0 Anm. 99,8 pct. af indberetningsbyrden er fordelt efter de enkelte virksomheders tidsforbrug. De fleste af de virksomheder, der indberettede til Danmarks Statistik i 2003, brugte forholdsvis kort tid på dette. 68 pct. af de indberettende virksomheder brugte mindre end 2 timer i Til gengæld brugte 15 pct. af de indberettende virksomheder 10 timer eller mere på indberetninger til Danmarks Statistik. Tabel 4. Virksomhedernes indberetningsbyrde i 2003 fordelt efter hovedbranche Hovedbranche Indberetningsbyrde (årsværk) Antal indberettende virksomheder Antal virksomheder i alt 1 Byrde pr. indberettende virksomhed (timer) Byrde pr. virksomhed (timer) Landbrug og fiskeri 16, ,0 0,5 Industri mv. 83, ,9 5,7 Bygge og anlægsvirksomhed 5, ,8 0,3 Handel og hotelvirksomhed 107, ,7 2,9 Transportvirksomhed mv. 5, ,0 0,6 Forretningsservice og finansielle tjenester 13, ,9 0,4 Tjenesteydelser i øvrigt samt uoplyst branche 10, ,1 0,5 I alt 243, ,9 1,4 Anm. 99,8 pct. af indberetningsbyrden er fordelt efter de enkelte virksomheders hovedbranche. 1 Antal reelt aktive virksomheder i alt jf. Generel firmastatistik Disse tal er inkl. offentlige enheder. Nogle brancher har større byrde end andre Virksomhedernes byrde afhænger bl.a. af den branche de opererer i, og det er gruppen af virksomheder inden for brancherne "Industri mv." samt "Handel og hotelvirksomhed", der har den største indberetningsbyrde. Dette både i absolutte tal

19 19 og som gennemsnit pr. indberetter og pr. virksomhed i alt i branchen. 79 pct. af den samlede indberetningsbyrde påhviler virksomheder indenfor disse 2 branchegrupper. Tabel 5. Virksomhedernes indberetningsbyrde i 2003 fordelt efter beskæftigelse Beskæftigelse Indberetningsbyrde (årsværk) Antal indberettende virksomheder Antal virksomheder i alt 1 Byrde pr. indberettende virksomhed (timer) Byrde pr. virksomhed (timer) Under 10 94, ,2 0, , ,9 4, , ,9 10, , ,1 20,6 100 eller flere 37, ,0 28,1 I alt 243, ,9 1,4 Anm. 99,8 pct. af indberetningsbyrden er fordelt efter de enkelte virksomheders størrelse. 1 Antal reelt aktive virksomheder i alt jf. Generel firmastatistik Disse tal er inkl. offentlige enheder. Store virksomheder har størst byrde Tabel 6. Udover branchen afhænger virksomhedernes indberetningsbyrde af deres størrelse. Det hænger sammen med, at en stor del af de små virksomheder ikke skal indberette til Danmarks Statistik, og for de statistikker, der baseres på stikprøver, stiger andelen, der udtrækkes, med virksomhedsstørrelsen. Virksomheder fordelt efter størrelse (beskæftigelse) og efter antal spørgeskemaundersøgelser, de i 2003 deltog i Antal spørgeskemaundersøgelser Beskæftigelse Ikke deltaget eller derover I alt 1 Under eller flere I alt Anm. 99,8 pct. af indberetningsbyrden er fordelt efter de enkelte virksomheders beskæftigelse. 1 Antal reelt aktive virksomheder i alt jf. Generel firmastatistik Disse tal er inkl. offentlige enheder. Tabel 6 viser, at der er en positiv sammenhæng mellem beskæftigelse og antal tællinger en virksomhed skal indberette til. Dette ses ved, at størsteparten af de virksomheder med under 10 ansatte, som er udtrukket til Danmarks Statistiks tællinger, kun indberetter til én tælling. Jo flere ansatte jo mere udtalt bliver tendensen, at virksomheden indberetter til flere tællinger. Størsteparten af virksomheder med 100 eller flere beskæftigede indberetter til 5 eller flere tællinger. 5.2 Metodebeskrivelse Afgrænsning De relevante tællinger ved beregning af indberetningsbyrden er afgrænset ud fra følgende kriterier: Kun tællinger hvor private virksomheder indgår medregnes, og Kun lovpligtige tællinger medregnes. Indberetningsbyrden opgøres på indberetningstidspunktet. Således er tællinger, der omhandler året 2002, men som respondenterne svarede på i løbet af 2003, indregnet i indberetningsbyrden for 2003.

20 20 Tidsforbruget opgøres Indberetningsbyrden beregnes i form af tidsforbrug. Derfor er det nødvendigt at udarbejde et skøn over, hvor lang tid det i gennemsnit tager at udfylde hvert af de spørgeskemaer, Danmarks Statistik udsender. Skønnet er udarbejdet ud fra følgende kriterier: Det, der opgøres, er bruttobyrden. Der modregnes således ikke for eventuelle fordele, virksomheden kan have af statistikken. Kun indberettere, der faktisk indgav svar til en tælling, medregnes. Det er den totale byrde, der opgøres. Således indregnes også indberetternes tidsforbrug i forbindelse med henvendelser til Danmarks Statistik, forsendelse af skemaerne samt hvad der ellers tager tid ud over den direkte besvarelse. Tidsforbruget omfatter såvel tidsforbruget internt i virksomheden som tidsforbruget hos revisorer o.l., som virksomhederne har betalt for at udfylde spørgeskemaerne. Estimaterne af det gennemsnitlige tidsforbrug pr. indberetning samt, hvorledes de er fremkommet, er beskrevet i bilagstabel 2. Tidsforbruget er en enhedstidsfaktor, der dog i visse tilfælde er afhængig af indberetningsformen. Minutforbruget omregnes til årsværk der er et mål for den arbejdstid, en fuldtidsbeskæftiget person præsterer i løbet af et år. Yderligere oplysninger Mere detaljerede oplysninger om den metode, der er benyttet ved beregningen af indberetningsbyrden, kan fås ved henvendelse til Danmarks Statistik. 6. Indberetninger fra den kommunale sektor 6.1 Udtræk fra administrative systemer Genanvendelse af data Indberetningerne fra den kommunale sektor består i overvejende grad af udtræk fra administrative kommunale systemer. Der er i disse tilfælde ikke tale om en direkte indberetningsbyrde for kommunerne, idet statistikken baseres på genanvendelse af allerede eksisterende elektroniske oplysninger. Den kommunale sektor bærer dog omkostningerne i forbindelse med at udvikle og vedligeholde udtrækkene til Danmarks Statistik. Indenfor personstatistikken er indberetningerne fuldstændig dækket af elektroniske udtræk fra administrative systemer på følgende områder: Elevstatistik for gymnasier mv. Lønstatistik for kommuner og amter Boligstøtte Børnefamilieydelse og børnetilskud Hjælp efter lov om aktiv socialpolitik (kontanthjælp) Dagpenge ved sygdom, graviditet, fødsel og adoption Sociale pensioner og delpension Sygesikring Elevstatistikken for gymnasier modtager data fra Administrationssystemet for gymnasier (GIA), lønstatistikken baseres på de kommunale lønanvisningssystemer, mens de nævnte socialstatistikker baseres på udtræk fra kommunale udbetalingssystemer mv. (især udtræk fra KMD).

21 Direkte kommunale indberetninger Virk.dk Elevstatistik AMFORA Underholdsbidrag til børn Bistand til børn og unge Den sociale ressourceopgørelse Kommunale regnskaber Arbejdssteder På de områder indenfor personstatistikken, hvor der forekommer direkte indberetninger fra den kommunale sektor, er der aktiviteter i gang med henblik på at nedbringe indberetningsbyrden. Den nuværende indberetningsbyrde er ukendt. Generelt gælder, at alle skemaer gøres tilgængelige på virk.dk i Elevstatistikken for folkeskolen mv. baseres på årlige disketteindberetninger og skemaer, herunder indberetning via Internet i muligt omfang. Der arbejdes på at overgå til elektroniske indberetninger via Undervisningsministeriets Sektornet. Arbejdsmarkedspolitiske Foranstaltninger (AMFORA) baseres på kvartalsvise udtræk fra kommunale systemer om aktivering (KOMMA) samt skemaoplysninger, som i hovedsagen indberettes i elektronisk form. Der arbejdes fortsat på at opnå øget elektronisk indberetning. Forskudsvis udbetaling af underholdsbidrag til børn blev tidligere baseret på årlig skemaindberetning fra kommunerne. Fra 2003 sker indberetningerne delvis ved udtræk fra et nyudviklet KMD-system vedr. underholdsbidrag, som med virkning fra 2004 ventes at blive næsten landsdækkende. Bistand til børn og unge baseres på årlige udtræk fra administrative systemer for enkelte store kommuner (bl.a. København og Ålborg), mens de øvrige leverer skemaindberetninger. Der er løbende kontakt med Kommunedata med henblik på at udvikle de fælleskommunale systemer, så de generelt kan anvendes til elektroniske indberetninger. Den sociale ressourceopgørelse er i de senere år i stigende grad baseret på elektroniske udtræk fra eksisterende systemer. Oplysninger om personale, der tidligere udelukkende var baseret på spørgeskemaer, er nu overvejende baseret på genbrug af data fra lønstatistikken i Danmarks Statistik. På dagpasningsområdet baseres oplysningerne om indskrevne børn helt overvejende på udtræk fra det fælleskommunale daginstitutionssystem (KMD) og andre kommunale systemer. Der er tæt kontakt med KL, KMD og andre udbydere med henblik på at udnytte et nyt system om hjemmehjælp (Det Fælles Sprog) til statistikindberetninger. Øvrige oplysninger, som i dag ikke kan hentes fra administrative systemer, indhentes via spørgeskemaer, men vil i videst muligt omfang blive indberettet via virk.dk i løbet af 2004/2005. Kommunale regnskabsoplysninger indsamles i stor udstrækning elektronisk fra regnskabssystemerne. Amters og kommuners ressourceforbrug for at levere disse oplysninger er derfor begrænsede. Statistik over arbejdsstedernes beliggenhed og beskæftigelse inden for kommuner og amtskommuner. Oplysningerne om de kommunale arbejdssteders beliggenhed indhentes en gang årligt, og i kombination med oplysningerne i de kommunale lønsystemer danner det grundlag for den kommunale del af beskæftigelses- og arbejdsstedsstatistikken.