ALMENGØRELSE. mod SOCIAL DUMPING. Speciale af Allan Ahmad & Steffen Bock Jensen. Afleveret september 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ALMENGØRELSE. mod SOCIAL DUMPING. Speciale af Allan Ahmad & Steffen Bock Jensen. Afleveret september 2013"

Transkript

1 ALMENGØRELSE mod SOCIAL DUMPING Speciale af Allan Ahmad & Steffen Bock Jensen Afleveret september 2013 Institut for Samfund og Globalisering (ISG) - Roskilde Universitet Vejledt af BENT GREVE

2 Resumé: Social dumping er et mærkbart problem på det danske arbejdsmarked, særligt efter østudvidelsen af EU i EU's indre marked med fri bevægelighed for tjenesteydere og arbejdskraft udfordrer den nationalt forankrede danske arbejdsmarkedsmodel. Erfaringer fra Norge viser at almengørelse af overenskomsternes mindstelønssats kan være et effektivt redskab til at bekæmpe social dumping. Dette speciale undersøger mulighederne for indførelse af almengørelse i Danmark. Dette gøres ved at gennemgå forskningen på området, rapporter og statistikker, samt ved at interviewe relevante arbejdsmarkedsaktører. Muligheden for almengørelse møder modstand fra arbejdsmarkedets organisationer med argumentet at det er i modstrid med 'den danske models' tradition for autonome aftaleparter, der aftaler sig ud af problemerne. Samtidig er modellen under pres, fordi fagforeningerne mister medlemmer, flexicurity-modellen ændrer karakter i retning af flexinsecurity og et internationalt arbejdsmarked disharmonerer med den nationale arbejdsmarkedsreguleringsmodel. Almengørelse kan være et supplement og en styrkelse af 'den danske model' for at sikre arbejdsmarkedet mod social dumping uden at miste modellens særlige karakteristika. Nøgleord: Den danske model, social dumping, almengørelse, arbejdsmarked, arbejdsmarkedsrelationer

3 Abstract: Social dumping is a significant problem in the Danish labor-market, especially after the EU s eastern enlargement in The EU internal market, with the free movement of both service providers and labor resources, is a challenge to the nationally based Danish labor-market model. Experience from Norway shows that a general application of collective agreements concerning minimum wage-ratecan be an effective tool to combat social dumping. The thesis examines the possibilities of adoptingsuch a practice in Denmark. This is achieved by an analysis of relevant research reports and statistics, and through interviews with labor-market partners. The Danish labormarket organizations are opposed to the general application of collective agreements with the argument that it is contrary to the traditional "Danish model" of independent contracting parties resolving problems by negotiation. At the same time, the Danish model is under pressure. The unions are losing members, flexicurity is changing character towards flex-insecurity, and the Danish and international labor-market regulations are in disharmony. The general application of collective agreements concerning minimum wage-rate can be a supplement to and reinforcement of the Danish model, without losing the model s specific characteristics, and at the same time ensuring laborers against social dumping. Keywords: The Danish model, social dumping, labor, industrial relations, general application of collective agreements.

4 Indhold 1. Problemfelt Problemformulering Arbejdsspørgsmål Begrebsafklaring Social dumping Metode Projektdesign Arbejdsfordeling Procesbeskrivelse Videnskabsteori Empiri Empirioverblik Kildekritik Den danske arbejdsmarkedsmodels særegne karakter Aftalemodellen - autonomi hos arbejdsmarkedsparterne Flexicurity eller Flexinsecurity? Høj organisationsgrad Den danske model er udfordret Social dumping - et problem? Definition Problemets omfang De fire brancher Det grønne område Byggeriet Transportområdet Hvad gøres allerede Fremtidsperspektiver Delkonklusion Modellens muligheder

5 5.1 Internationalt arbejdsmarked nationale modeller Eksklusivaftalerne Laval-dommen En ideologisk kamp Gent-effekt Konjunkturer Politisk kamp Fleksibilitet, individualisering og decentralisering Fagbevægelsens strategier Fagbevægelsens forhold til EU Udvikling i medlemstal Delkonklusion Almengørelse Erfaringer fra Norge Virkninger for udenlandsk arbejdskraft Eksempler fra dansk lovgivning Anbefalinger om almengørelse Delkonklusion Almengørelse i den danske model Opstart af en debat Magt Ny styrke til fagbevægelsen Free-rider Arbejdsgiverideologi Sikring af flygtige brancher Delkonklusion Konklusion: Litteraturliste

6 1. Problemfelt Ethvert land har sine traditioner for arbejdsmarkedet og sin unikke måde at kombinere markedskræfter, statslig indblanding og civilsamfundet på for at regulere arbejdsmarkedet. Begrebet den danske model hyldes herhjemme og i resten af Europa som en unik, vækstskabende, løsningsorienteret og fleksibel arbejdsmarkedsmodel. Dog kan man sige, at den danske model bare er en betegnelse for arbejdsmarkedsrelationer i Danmark. Hvert land har sine arbejdsmarkedskarakteristika og et af den danske arbejdsmarkedsmodels karakteristika er aftalemodellen, som bygger på, at stærke aktive arbejdsmarkedsparter forhandler om løn- og arbejdsvilkår med minimal indblanding fra lovgivers side. Denne måde at regulere arbejdsmarkedet på giver kun mening så længe, at man kan argumentere for, at den er gældende for den overvejende del af arbejdsmarkedet. Organisationsgraden på begge sider af forhandlingsbordet er vigtig for denne model, da organisationsgraden giver legitimitet til forhandlingsmandatet. Et andet karakteristika ved den danske model er netop den høje organisationsgrad, især på arbejdstagersiden, hvor medlemstallet siden engang midt i 1990erne har været markant faldende. Flere og flere lønmodtagere organiserer sig uden for de aftalebærende organisationer eller organiserer sig slet ikke. Der er mange meninger og videnskabelige undersøgelser om denne udvikling, eller retter sagt, afvikling. Der peges på forklaringer som den generelle individualisering i samfundet, fagforeningernes fejlslagne medlems-, politiske og rekrutteringsmæssige strategier, regeringers ideologiske, statslige og overstatslige forsøg på at undergrave fagforeningens rolle osv. Den danske model består ydermere af en flexicurity-model, hvor et finmasket socialt sikkerhedsnet og en aktiv arbejdsmarkedspolitik sikrer arbejdskraftens fleksibilitet i forhold til arbejdsgiverne. Disse elementer af flexicurity-modellen har i de seneste årtier været under pres på forskellige niveauer. Sikkerhedsnettets huller er blevet større, og denne udvikling fortsætter. Særligt på dagpenge-, sygedagpenge- og efterlønsområdet har der været en del reformer, der har forringet mulighederne for de arbejdstagere, som falder udenfor arbejdsmarkedet. Den aktive arbejdsmarkedspolitik har ændret karakter i form af centraliseret decentralisering, som giver færre indflydelseskanaler til arbejdsmarkedsparterne. Forholdene på arbejdsmarkedet i forhold til den økonomiske krise har skabt usikkerhed og krisebevidsthed, som tvinger arbejdstagerne til være mere og mere fleksible i deres arbejdsliv, for at undgå negative konsekvenser i form af fyring, da de sociale ydelser ikke er så generøse som tidligere. Indkomsttrygheden er erstattet med konstant 3

7 omstillingsparathed for at blive på arbejdsmarkedet. Samtidig søger arbejdstagerne mindre konflikt med arbejdsgiverne. Dette får flere arbejdsmarkedsforskere til at påpege, at den danske model er snarere en flexinsecurity frem for flexicurity. De seneste årtiers udvidelse af EU s magt over de statslig lovgivninger har haft stor indflydelse på arbejdsmarkedspolitikken, og arbejdsmarkedets organisationers muligheder for at bibeholde den autonome model. Flere afgørelser fra EU-Domstolen har stadfæstet den frie bevægeligheds forret for konfliktretten og har indskrænket arbejdstagerorganisationernes kampdygtighed. Som følge af EU's østudvidelse i 2004 er arbejdsudbuddet udvidet markant, særligt på det grønne område, i servicesektoren og på transport- og byggeområdet. Dette har betydet en markant stigning i antallet af uorganiserede arbejdstagere med meget lave lønninger og dårlige arbejdsvilkår, der underbyder de danske og organiserede kollegaer. Denne udvikling kaldes for social dumping. De samfundsmæssige konsekvenser af social dumping og løsninger heraf bliver diskuteret intenst i disse år. Fagforeningernes indsats for at imødekomme denne udvikling har været broget. Fagforeningerne har delvis været hæmmet af en manglende strategi for at organisere de nye kollegaer fra Østeuropa, og dels har de været hæmmet af EU s begrænsninger på fagforeningernes konfliktret imod udenlandske tjenesteydere, der underbetaler deres arbejdere m.m. Samtidig er fagbevægelsen imod lovgivning på lønområdet. De mener, at lovgivning underminerer aftalemodellens legitimitet og interesse for medlemskab af arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationerne. Aftalemodellens mangel på legitimitet kan skabe et magtvakuum, hvor det bliver magtpåliggende for lovgivers side at skride ind med mere lovgivning. Dog peges der blandt nogle arbejdsgivere, fagforeninger og arbejdsmarkedsforskere på den norske mellemvejs - model, hvor det stadig er arbejdsmarkedsparterne, der sætter rammerne med løn og arbejdsforhold og indgå overenskomster. Samtidig ophøjer staten overenskomstresultatet til lovgivning. Det er stadig arbejdsmarkedets parter, der i fællesskab beslutter hvilke overenskomstområder, som skal ophæves til lov. Den såkaldte almengørelse af overenskomsten. På den måde bliver det også statens ansvar at bekæmpe social dumping og bekæmpe ulovlig underbetaling af arbejdstagerne. Der diskuteres i litteraturen og blandt arbejdsmarkedets parter, om almengørelse vil underminere arbejdsmarkedets parters indflydelse på arbejdsmarkedspolitikken i Danmark og fjerne de særlige karakteristika ved den danske model. 4

8 1.1 Problemformulering Den ovenstående beskrivelse af problemstillingerne fører os til specialets problemformulering: Hvilke muligheder er der i almengørelse af overenskomster for at bekæmpe social dumping, uden at underminere de særlige karakteristika, med aktive og legitime arbejdsmarkedsparter, der er ved den danske model? Til at besvare denne problemformulering, vil vi stille to afklarende arbejdsspørgsmål og tre arbejdsspørgsmål af mere analytisk karakter. For at analysere og diskutere disse inddrager vi teori og empiri, hvor det har betydning for besvarelsen af spørgsmålet. Kapitlerne vil således være en blanding af teori, empiri, analyse og diskussion. Arbejdsspørgsmålene lyder som følger: 1.2 Arbejdsspørgsmål Afklarende: 1. Hvad er den danske model? 2. Hvad er social dumping? Analytisk: 3. Hvorfor kan den danske model ikke dæmme op for social dumping? 4. Hvad er almengørelse, og hvordan kan almengørelse bekæmpe social dumping? 5. Hvilke udfordringer er der for at indlemme almengørelse i den danske model for at bekæmpe social dumping? 1.3 Begrebsafklaring Social dumping Social dumping er betegnelsen for det forhold, at ansættelses- og lønforhold ikke er på niveau med gældende lokale overenskomster. Presset fra udenlandske tjenesteydere og deres udstationerede er en velkendt problemstilling, som er omdiskuteret i offentligheden, særligt efter østudvidelsen af EU i 2004 (Andersen & Pedersen 2010b: 4ff). Social dumping er dog ikke kun et spørgsmål om udenlandsk arbejdskraft, men om alle tilfælde hvor en gruppe arbejdstagere accepterer ringere løn- 5

9 eller ansættelsesforhold end den kollektive overenskomst. I byggeriet tales der f.eks. af og til om danske polakker (Andersen & Pedersen 2010a: 3, Moos 2012). Et andet eksempel er danske studerende, som arbejder på cafeer og restauranter, som ikke har interesse i overenskomster på grund af midlertidige stillinger (Interview med BM). De arbejdsgiverrepræsentanter vi har interviewet bryder sig ikke om begrebet generelt, da det er negativ defineret på forhånd (Interview med FD). I dele af fagbevægelsen diskuteres der, om begrebet snarere skal defineres som løndumping, da det er underbetaling, som er kernen i problemstillingen (Interview med AG). Begrebet er ikke juridisk. Det betegner en samfundsmæssig problemstilling, som har en politisk klang. Uden lovfastsat mindsteløn er denne løndumping ikke ulovlig. Det er som udgangspunkt arbejdsmarkedets parters opgave at løse problemstillingen. Der finder således både lovlig og ulovlig social dumping sted. Ulovlig social dumping kan eksempelvis være tilfælde, hvor arbejdstagerne ikke har opholds- eller arbejdstilladelse, og derfor er tvunget til at tage arbejde, hvor der ikke er nogen former for kontrol, mulighed for klageadgang eller føre retssager mod arbejdsgiver (Andersen & Pedersen 2010b: 4ff ). I disse tilfælde finder der naturligvis heller ikke nogen betaling af skat eller arbejdsmarkedsbidrag sted, hvilket så yderligere udgør et samfundsmæssigt problem. Både lovlig og ulovlig social dumping lægger et pres på løn- og ansættelsesvilkår, således at de bliver ringere i de brancher, hvor det finder sted. Social dumping er ydermere et problem for erhvervslivet, særligt for de små erhvervsdrivende, da det fører til unfair konkurrence (Moos 2012: 113f). I et makroperspektiv er det et problem, fordi lavere lønninger nødvendigvis må give mindre købekraft og færre skatteindtægter. Vi ser nærmere på definition og omfang af social dumping i kapitel 4. 6

10 2. Metode I dette kapitel forklares, hvordan rapporten er bygget op, vores videnskabsteoretiske ståsted, hvilken metode vi har anvendt til empiriindsamling, samt hvordan vi besvarer projektets problemformulering. Vi har ikke valgt en traditionelt RUC-projektopdeling, hvor der opereres med særskilte empiri-, teori- og analysekapitler. Vi har valgt at bruge fem kapitler på at blande de tre elementer sammen, hvor empiri, teori og analyse kommer løbende, således at de relevante informationer fremkommer der hvor de er nødvendige, men det for øje at give mere flydende fornemmelse og rød tråd gennem specialet. De fem kapitler er opdelt med udgangspunkt i de fem arbejdsspørgsmål. 2.1 Projektdesign Projektet falder i syv kapitler, der her kort ridses op. Problemfelt Problemfeltet opridser kort arbejdsmarkedsrelationernes udvikling i Danmark og fremkomsten af social dumping, der udmønter sig i vores problemformulering og fem arbejdsspørgsmål, samt begrebsafklaring af social dumping. Metode Metodekapitlet har til formål at forklare, hvordan vi svarer på vores problemformulering, og de valg vi har fortaget os at gør dette. Kapitlet bestå af projektopbygning, videnskabsteori, empiriindsamling samt kildekritik. Den danske arbejdsmarkedsmodels særegne karakter Dette kapitel forsøger at besvare vores første arbejdsspørgsmål, som redegør for den danske arbejdsmarkedsmodels elementer og udvikling, samt de problemstillinger, den har været udsat for, de seneste årtier. 7

11 Social dumping et problem? I dette kapitel afdækker vi de problemer, som social dumping volder det danske arbejdsmarked. Modellens muligheder I dette kapitel går vi dybere ind i de problemstillinger som den danske arbejdsmarkedsmodel står over for. Vi beskriver de muligheder og særligt de begrænsninger, som modellen sætter for at bekæmpe social dumping. Almengørelse Vi definerer begrebet almengørelse og beskriver de erfaringer, man har gjort sig i Norge med almengørelse af overenskomsterne. Samtidig påpeger vi nogle eksempler på almengørelse i dansk lovgivning. Almengørelse i den danske model I dette kapitel diskuterer vi mulighederne for almengørelse i Danmark, og vi tager fat på de bekymringer og problemstillinger, der bliver rejst i forhold til almengørelse i Danmark. Konklusion Konklusionen besvarer hvordan almengørelse af overenskomster kan dæmme op for social dumping blive en styrkelse af fagbevægelsen og aftalemodellen og dermed hele den danske model. 2.2 Arbejdsfordeling Dette speciale er et resultat af et konstruktivt og ligeværdigt samarbejde. Derfor virker det ikke naturligt at dele specialets kapitler. Men da det er påkrævet, ser fordelingen således ud: 8

12 Allan Ahmad: Kapitel 2: Metode Kapitel 4: Social dumping et problem? Kapitel 6: Almengørelse Steffen Bock Jensen: Kapitel 3: Den danske arbejdsmarkedsmodels særegne karakter Kapitel 5: Modellens muligheder Kapitel 7: Almengørelse i den danske model 2.3 Procesbeskrivelse I opstarten af specialeprocessen havde vi stor interesse for, hvilke muligheder de faglige klubber har på arbejdspladsen for at bekæmpelse social dumping, altså på lokalt niveau. Vi ville kigge på den enkelte faglige klubs muligheder og spillerum for at agere på de vilkår, som arbejdsmarkedsrelationerne tillader i Danmark. Dette fokus har ændret sig til et studie af, hvordan rammer bliver sat centralt. Dette skyldes, at det var svært at udpege en bestemt branche for at diskutere og generalisere problemstillingerne med social dumping, da vi mener, at grunden til at der finder social dumping sted, veksler fra branche til branche. Det kan derfor være vanskeligt at finde en løsning, som passer til alle de berørte brancher. Ikke desto mindre er vores tilgang til problemstillingen mere orienteret mod de generelle samfundsmæssige udfordringer og løsningsmuligheder for disse. I forlængelse af disse udfordringer og løsningsmuligheder er vi også interesseret i at stille spørgsmålstegn ved den danske aftalemodel og dens aktørers tilstrækkelighed til at dæmme op for social dumping. Vi vil gerne undersøge hvilke muligheder der er for at bekæmpe social dumping, eventuelt via lovgivning og undersøge aktørernes interesse herfor. Dette har resulteret i at specialet fokuserer på en mulig nytænkning af den danske model. Nemlig almengørelse af dele af overenskomstaftalerne a la den norske arbejdsmarkedsmodel. Denne model diskuteres i arbejdsmarkedsforskningen og den danske fagbevægelse. Debatten koncentrer sig om, 9

13 hvorvidt denne tilføjelse blot vil være en udvidelse eller et reelt brud med den danske model Videnskabsteori Hvis vi anskuer et formuleret samfundsvidenskabeligt problem som en kritik af samfundet, så kan videnskabeligt bearbejdet formelle betingelser for dette desuden tjene som en videnskabeligt begrundet kritik. Dette står i modsætning til en kritik, som blot tager udgangspunkt i en uvidenskabelig fornemmelse af uretfærdighed. Således kan en kritisk normativ tilgang være overordnet velegnet til behandling af vores samfundsmæssige problemstilling. Derfor bekender vi os til kritisk teori i dette speciale. Social dumping er et samfundsmæssigt problem. Det skaber udfordringer for velfærdsstaten, den danske arbejdsmarkedsmodel og de enkelte individer, der bliver underbetalt. Social dumping er med til at skabe et A-hold og et B-hold på arbejdsmarkedet, hvor en primært udenlandsk underklasse arbejder for markant lavere løn og med ringere eller begrænsede sociale sikkerheder. Dette har også faglige konsekvenser på arbejdspladserne, hvor faglærte danskere bliver udkonkurreret og erstattet af ufaglærte udenlandske kollegaer hvilket igen fører til lavere lønninger og dårligere sikkerhed på arbejdspladsen (Information 10. okt. 2005). Danske arbejdspladser bliver erstattet af udenlandske vandrende tjenesteydere og arbejdstagere. Det kan skabe hjemlig arbejdsløshed, polarisering og racisme blandt faglige kollegaer. Arbejdsmarkedsparterne og særligt arbejderbevægelsen har en fortjeneste i at have skabt det moderne velfærdssamfund i Danmark. Det er gjort ved at samle interesserne og arbejde for bedre vilkår og sikkerhed i fællesskab via korporativisme og kompromiser. Arbejdsmarkedsparternes legitimitet og forhandlingsmandat er ikke garanteret i fremtiden, da parterne er truet af splittelse og desillusion på grund af manglende resultater for særligt arbejderbevægelsens vedkommende. Kritisk teori står ikke i modsætning til et andet sæt teoretiske påstande, som kunne anses som normativ teori. Den koncentrerer sig om, at teorien skal være det analytiske fokuspunkt og søger at få den normative teoris grundlag afdækket. Kritisk teori er altså ikke en teori i gængs forstand, men er en teori om, hvordan normative teorier opnår gyldighed. Zygmunt Bauman (2006) ser derfor kritisk teori som aktivitet frem for en arena for afgrænset viden. Kritisk teori opponerer stærkt imod 1 Se bl.a. Moos i Tidsskrift for Arbejdsliv

14 teorier og samfundsnormer, som ikke vil lade sit grundlag granske, og dermed holder sit grundlag hemmeligt eller værne konservativt i en strategisk politisk magtkamp over en længere periode (Bauman 2006: 88). Kritisk teori skal bidrage til identificering af de virkeligt betydende elementer. Den skal kunne rette op på det, som kan fremtræde skævvredet i forhold til det, som teorien handler om. Med andre ord, så skal den bringe alle elementer op til overfladen og gøre dem forståelige. Kritisk teori foreskriver ligeledes, at man udvikler sin teori i samråd med involverede parter. Der skal således være et sammenspil mellem disse parter og den valgte teori om den faktuelle virkelighed. Vores kritiske tilgang skal være vejledende for vores analyse, og vi vil arbejde ud fra, at alt relevant materiale skal fremgå i analysen af fænomenerne (Fuglsang & Olsen 2004: 208). Vi spørger ikke om social dumping er et problem. Vi forudsætter, at det er et samfundsmæssigt problem. Derfor spørger vi snarere om, hvordan social dumping er et problem. Og om hvilke muligheder der er for at løse dette samfundsproblem. Vi vil undersøge de relevante aktørers vilje, holdninger, erkendelser og forslag til løsninger. Vi vil spørge mere konkret til om deres vilje til at overskride normalen. Forstået på den måde at almengørelse, og dermed statslig indblanding, er en normoverskridende handling i forhold til de danske arbejdsmarkedsrelationer, til at finde en løsning på social dumping som problem. Vi anser arbejdet som en samfundsmæssig aktivitet af central interesse ikke bare for de enkelte organisationer og medarbejdergrupperinger alene, men også i en helhed, således at der også på samfundsplan er der sociale interesser og forskellige interesser, der udspringer af interessemodsætninger, som før i tiden blev betegnet som klassemodsætninger. I dag er der dog også formuleret andre alternativer end klassekamp som løsning på de arbejdsrelaterede problemstillinger. Ikke desto mindre er den danske model en magt-model, hvor arbejdsgiverne i kraft af ejerskabet af produktionsmidlerne og retten til at lede og fordele arbejdet, oftest vil have overhånden i forhandlingerne. Arbejdstager må derimod sælge sin arbejdskraft og kun i massive økonomiske opgangstider med underskud af arbejdskraft, opstår der tilnærmelsesvis en balance i magtforholdene. Marx diskuterer arbejdet i sin klassiske tekst Den tyske ideologi (Marx 1974) og fastlægger her, hvordan arbejdet som samfundsmæssige aktiviteter er helt fundamental for den menneskelige udfoldelse som sådan, og hvordan indretningen af arbejdet har helt afgørende betydning for alle andre aktiviteter i den sociale verden. Der er således en grundkonflikt mellem kapital og arbejdere. Kapitalismens sigte er hele tiden en 11

15 øget profit, hvori der ligger en ekspansiv økonomisk logik, og hvor den markedsøkonomiske organisationsform breder sig til flere og flere af samfundslivets sfære og ligeledes udbreder sig geografisk, så der skabes disse fundamentale interessemodsætninger mellem kapital og arbejdskraft. Arbejderne derimod har mere differentierede egeninteresser og skal også tage hensyn til eget ve og vel, drømme, familie osv., og har bedst mulighed for at få varetaget sine egeninteresser ved at stå sammen kollektivt og forsøge at skabe et monopol på arbejdskraft. Mennesket tilegner sig viden om virkeligheden og danner sig sit selvbillede ved at være aktive i virkeligheden, og den helt grundlæggende menneskelige aktivitet er arbejdet (Marx 1974). Det er en materialistisk virkelighedsopfattelse, en ontologisk tilgang, som vi ikke bare deler med Marx, der først definerer den, men også med en række af fremtrædende teoretikere inden for kritisk teori. En af dem er Richard Sennett (1999), hvis udlægning af det fleksible regime, vi anvender som et vilkår i det moderne arbejdsliv. 2.5 Empiri Som beskrevet ovenfor er udgangspunktet og problematikken med social dumping forskellige fra branche til branche. Vi vil i nærværende speciale fokusere på fire brancher, hvor det er muligt for arbejdsgiverne at rekruttere ufaglært arbejdskraft. De fire brancher er: 1. Det grønne område: Tjenesteydere og deres udstationerede, samt vikarbureauer er et stort problem på dette område. Derudover er der en del tilbagevendende uregelmæssigheder med praktikantordninger. 2. Byggeriet: Udenlandske tjenesteydere og deres udstationerede giver de største problemer. Dernæst kommer enkeltmandsvirksomheder som i nogle tilfælde betegnes som falske selvstændige, da de i realiteten er lønmodtagere for et større firma. Der er en del andre måder at praktisere social dumping på i byggeriet, som vi vil vende tilbage til. 3. Transportområdet: Området har problemer med vikarer og cabotagekørsel, samt med selvstændig danske vognmænd, der ansætter underbetalte udenlandske chauffører på trods af overenskomstdækning eller flytter virksomheden lige syd for den dansk/tyske grænse, men reelt opererer i Danmark. 4. Service, hotel og restauration: Der er særlige problemer med restaurationsbranchen i 12

16 forhold til løn- og arbejdsvilkår for udenlandske og danske studerende, praktikanter eller illegale indvandrere fra lande udenfor EU (Andersen & Pedersen 2010a: 5f). Disse brancher er interessante, fordi det er let for arbejdsgiver at udskifte arbejdskraften. Den ufaglærte arbejdskraft er let at rekruttere og let at udskifte, hvis der f.eks. stilles krav om overenskomstmæssig løn. I disse brancher er der mange steder tale om midlertidige stillinger og sæsonarbejde. Vores fokus ligger især på områder, hvor 3F er den toneangivende fagforening. 3F har en vigtig placering i fagbevægelsen og deres dagsordner kan have stor betydning for den retning, arbejdsmarkedet bevæger sig. Derfor har vi valgt at interviewe personer der repræsenterer denne organisation. Vi er beviste om, at der også er social dumping i sektorer som it-branchen og ingeniør-branchen, hvor arbejdsgiverne benytter sig af arbejdskraft fra Sydøstasien og andre steder i verden med uddannelser på højt niveau. Det drejer sig om udstationeringer i Danmark, outsourcing af opgaver eller offshoring af filialer i Sydøstasien. Vi har fravalgt at undersøge disse brancher, da der gælder andre dilemmaer og logikker i forhold til de højtuddannedes valg af organisering og arbejdsliv, samt indtægtsniveau. Via vores empiri indsamler vi viden om hvilken erkendelse og hvilke værktøjer, der findes til bekæmpelse af social dumping hos henholdsvis arbejdsgiverorganisationer, arbejdstagerorganisationer og lovgivere. Vi benytter os af en række kvalitative interviews og rapporter fra ministerier og LO, udarbejdet af anerkendte arbejdsmarkedsforskere. Senere i processen vil vi beskrive vores metodiske overvejelser i forhold til disse, samt kildekritik Empirioverblik Interviews Vi har valgt at bruge interview metode for at få et overblik over hvilke specifikke udfordringer med social dumping i de forskellige brancher møder og for at få et indgående kendskab til hvordan man som aftalepart, ser på aftalemodellens tilstand og eventuelle løsningsmuligheder. Til forberedelse af interviewene brugte vi Steinar Kvales bog Interview en introduktion til det kvalitative forskningsinterview, der inddeler interviewundersøgelsen i syv stadier: tematisering, 13

17 design, interviewet, transskribering, analyse, verificering og rapportering (Kvale 2006: 95). I tematiseringen fandt vi ud af, at vægten skulle være på arbejderstagernes organisationer, da det er arbejdstagernes og fagbevægelsens problemstillinger som er i centrum i dette speciale. I designet brugte vi vores teori og arbejdsspørgsmål til at formgive interviewene, der udmøntede sig i en interviewguide. Interviewguiden bestod af nogle få overordnede emner og spørgsmål, som vi stillede uddybende spørgsmål, afhængigt af den interviewedes svar. Spørgsmålene i interviewguiden blev formuleret åbent, og spørgsmålene var rettet mod den interviewede, der dermed kunne relatere spørgsmålene til sin hverdag (Kvale 2006: 231). Efter interviewene tog vi detaljerede referater af optagelserne og brugte dem som opslagsværker i forbindelse med analysen og genfandt de centrale citater på lydfilerne. Vi transskriberede altså kun de dele af interviewene, der er med i specialet. Vi har ikke foretaget nogen systematisk verificering, men vi har været opmærksomme på, at vi ikke ureflekteret har underbygget pointer med citater, der står modsagt andre steder i empirien. Vi har begge inde over hvert afsnit, så misforståelser er blevet undgået, idet vi har været kritiske overfor hinandens fortolkningslogik af empirien (Kvale 2006: 232). Vi er opmærksomme på at de personer som vi har interviewet (på nær Jakob Mathiassen) er ansat i interesseorganisationer og derfor har nogle dagsordner og at der er et politisk spil mellem disse parter. Valg af interviewpersoner: Personer med indgående kendskab til de fire områder vi har valgt at fokusere på. Disse personer repræsenterer henholdsvis fagforbundet 3F, Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Industri. Disse organisationers holdninger til problemstillingen er afgørende, da de har indflydelse og forhandlingsmandat med hensyn til at finde løsningsforslag. Derudover har vi valgt at interviewe en aktivist / forfatter/ meningsdanner på byggeområdet. Interviewpersonerne: Christoffer Skov (CS): Personalejuridisk chef hos Dansk Industri Flemming Dreesen (FD): Ansættelsesretschef i Dansk Arbejdsgiverforening Arne Grevsen (AG): Gruppeformand i 3F Den Grønne Gruppe 14

18 Jørgen Aarestrup (JA): Forhandlingssekretær og Næsteformand i 3F Transport Bent Moos (BM): Konsulent i 3F Privat, Service, Hotel og Restauration Jakob Mathiassen (JM): Betonarbejder, faglig aktiv i ti år, forfatter til bogen Beton og en bog om social dumping som er under udarbejdelse. Dokumenter/rapporter LO-rapporter (fire rapporter): Udarbejdet af arbejdsmarkedsforskere. I specialet henvises til de arbejdsmarkedsforskere som har udarbejdet rapporterne. Beskæftigelsesministeriet rapport om social dumping og finansloven fra Benyttes til at belyse lovgivers opfattelse af social dumping. Betænkning fra udredningsarbejdet om Laval-afgørelsen. Udredningen er kendt som Michael Christiansens Udvalgets rapport, der blev nedsat af Beskæftigelsesministeriet for at afklare Laval-dommens konsekvenser for det danske arbejdsmarked. Rapport fra udvalg om modvirkning af social dumping. Politisk kom social dumping for alvor på dagsordenen i forbindelse med finansloven i Her besluttede regeringen sammen med Enhedslisten at styrke indsatsen mod social dumping. Det blev besluttet at nedsætte et udvalg, som skulle komme med forslag til konkrete tiltag til bekæmpelse af social dumping inden for EU-rettens rammer. Udvalget var tværministerielt mellem følgende ministerier: Beskæftigelsesministeriet (formand) Erhvervs- og Vækstministeriet Justitsministeriet Skatteministeriet Social- og Integrationsministeriet Transportministeriet Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet 15

19 Undervejs blev også arbejdsmarkedets parter, samt Kommunernes Landsforening inddraget i udvalgsarbejdet (Rapport fra UMSD 2012: 178). Definitionen af social dumping i denne rapport koncentrerer sig ligeledes udelukkende om udenlandsk arbejdskraft. I rapporten tilføjes også arbejdstagere som arbejder i Danmark uden de fornødne tilladelser, f.eks. opholds- eller arbejdstilladelse (Rapport fra UMSD 2012: 26). 2.6 Kildekritik Moderne forskning i industrial relations eller arbejdsmarkedsrelationer i Danmark præges af især to institutter på Aalborg og Københavns universitet. Det drejer sig om hhv. CARMA (Center for Arbejdsmarkedsforskning) og FAOS (Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier). Hvor der hvert sted er et par håndfulde meget aktive og toneangivende forskere, hvor de hver især er eksperter på deres område under danske arbejdsmarkedsforhold. Dvs. at det ofte vil være de samme par forskere man støder på når man beskæftiger sig med et emne som f.eks. Flemming Ibsen som har beskæftiget sig særlig meget med fagforeninger og løndannelse. Dvs. at det også er de samme forskere som udarbejder rapporterne fra LO. F.eks. er rapporten LOdokumentation Nr. 2/2012 Den danske model belyst ved lønmodtagernes erfaringer og holdninger 2011 udarbejdet af Lars Bo Dalsgaard Hansen og Henning Jørgensen fra CARMA, bestilt af LO. LO har af Gallup fået indsamlet en mængde data, som de har fået CARMA til at behandle. Forskerne peger selv på at arbejdet med undersøgelsen har været utraditionel i den forstand at de ikke selv har været med til at udforme spørgeskemaer osv., men at dette data sagtens kan benyttes til at undersøger mange interessante sager. LO-dokumentationerne er udarbejdet af anerkendte arbejdsmarkedsforskere. Vi anser LOdokumentation for at være en troværdig kilde, ikke kun for LO-fagbevægelsens synspunkter, men for tilstanden på det danske arbejdsmarked i det hele taget. 16

20 3. Den danske arbejdsmarkedsmodels særegne karakter I det følgende vil vi beskrive den danske arbejdsmarkedsmodels særlige karakteristika, samt de seneste års udvikling, som har indflydelse på de stigende problemer med social dumping. Til sidst vil vi i en delkonklusion forbinde dette kapitel med det næste, som går i dybden med social dumping i Danmark. Når der tales om dansk arbejdsmarkedspolitik, peges der med sikkerhed på begrebet den danske model, der i den politiske debat beskriver alle de kvaliteter, der er ved det danske arbejdsmarked, og som gør os til en af de rigeste nationer i verden med høj konkurrenceevne og høj levestandard. En model der i selv samme debat, konstant erklæres for død, eller som minimum under pres. Der er snarer tale om en arbejdsmarkedsmodel, som er under konstant forandring og tilpasning (Knudsen & Lind 2012: 18ff). Der er dog nogle helt grundlægende principper i arbejdsmarkedsmodellen, som er formet udefra historiske begivenheder og politiske traditioner. Begrebet den danske model har flere betydninger, som kan lægges ind under den overordnede betegnelse den skandinaviske model. Den skandinaviske velfærdsmodel karakteriseres ved universalisme, velfærd gennem skattefinansiering og veludbygget offentlig sektor (Esping-Andersen 1990: 26ff, Bredgaard et al. 2009: 7, Bredgaard et al. 2011: 30ff). Når der tales om den danske model, så er der i realiteten tale om to forskellige modeller. Den ene er flexicurity, som omfatter kombinationen af det fleksible arbejdsmarked, høj social sikkerhed og den aktive beskæftigelsespolitik (Wilthagen & Tros i Greve red. 2013: 125ff). Den anden er den danske aftalemodel, hvor arbejdsmarkedets parter forhandler og indgår bindende aftaler og overenskomster med ingen eller minimal indblanding fra politisk eller statslig side (Knudsen & Lind 2012: 9ff). Af og til benyttes begrebet også i bredere forstand som synonym for korporatisme eller neokorporatisme. Her bliver Danmark ofte fremvist som mønstereksempel på grund af vores tradition for repræsentation og inddragelse af berørte parter, ikke mindst på beskæftigelsesområdet, hvor arbejdsmarkedets organisationer bliver taget med på råd, når der udarbejdes lovgivning om arbejdsmarkedet, som f.eks. beskæftigelsesindsats. Dette kan lade sig gøre på grund af arbejdsmarkedsparternes formåen til at organisere og inddrage deres respektive medlemmer. (Bredgaard et al. 2011: 16ff). Disse tre betydninger er imidlertid tæt forbundne og vævet ind i hinanden, således at den snævre forståelse af begrebet er selve kernen i flexicurity-modellen, da den bygger på den danske 17

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER

VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER Derfor har du brug for en overenskomst! Din overenskomst sikrer dig de mest basale rettigheder, når du er på arbejde. Uden overenskomst

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

Folketinget Arbejdsmarkedsudvalget og Europaudvalget. Udtalelse om Kommissionens grønbog om modernisering af arbejdsretten

Folketinget Arbejdsmarkedsudvalget og Europaudvalget. Udtalelse om Kommissionens grønbog om modernisering af arbejdsretten Folketinget Arbejdsmarkedsudvalget og Europaudvalget Kommissær for beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold og ligestilling Hr. Vladimír Špidla, Europa-Kommissionen, B-1049 Bruxelles,

Læs mere

Henning fegensen. Arbej dsmarkedsregulering

Henning fegensen. Arbej dsmarkedsregulering Henning fegensen (red.) Arbej dsmarkedsregulering Jurist- og 0konomforbundets Forlag 2014 Forord 11 Kapitel 1. Den danske Model - dinosaur eller dynamo? 13 Henning J0rgensen 1.1. Etablering af dansk arbej

Læs mere

Arbej dsmarkedsrelationer i Danmark

Arbej dsmarkedsrelationer i Danmark Carsten Strøby Jensen Arbej dsmarkedsrelationer i Danmark - fra konfliktbaseret konsensus til konsensusbaseret konflikt Industrial Relations traditionen og de industrielle relationer i en dansk kontekst

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Europæiske arbeidslivssaker i pipeline

Europæiske arbeidslivssaker i pipeline i pipeline Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Erosion af det indre marked? Nye initiativer fra Kommissionen bidrager til at mindske konkurrencen i EU. Eksisterende regler bruges som platform for protektionisme

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18. Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 290 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og

Læs mere

Alle unge skal have ret til et godt arbejde

Alle unge skal have ret til et godt arbejde Alle unge skal have ret til et godt arbejde Temaudtalelse til SFU s landsmøde 2012: Unges vilkår på arbejdsmarkedet Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er på niveau med 80 ernes ungdomskrise. I Europa er

Læs mere

Fagbevægelsen. dino eller dynamo?

Fagbevægelsen. dino eller dynamo? Fagbevægelsen dino eller dynamo? Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, Center for Studier i Arbejdsliv, København 26.03.2015 3 konstateringer Fagbevægelsens relative

Læs mere

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt

Læs mere

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling Indhold Om forfatterne 11 Forord 13 Liste over anvendte forkortelser 16 DEL I Teori, analysemetoder og medlemsudvikling 17 DEL I Medlemskab af fagforeninger og fagforeningstyper teori, analysemetoder og

Læs mere

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 Del: Mens antallet af ledige falder, er antallet af private forsikringer

Læs mere

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer, professor Startseminar: Samarbejde om forebyggelse - i en forandringstid Torsdag den 10. maj 2012 Den danske model på arbejdsmarkedet En lang tradition

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

Konsekvenser af Laval-afgørelsen - består den danske konfliktret stadig?

Konsekvenser af Laval-afgørelsen - består den danske konfliktret stadig? Konsekvenser af Laval-afgørelsen - består den danske konfliktret stadig? Seminar den 14/11 2008 i AnsættelsesAdvokater Oplæg ved professor dr. jur. Jens Kristiansen Københavns Universitet Disposition 1.

Læs mere

Har fagbevægelsen glemt sin rolle?

Har fagbevægelsen glemt sin rolle? Har fagbevægelsen glemt sin rolle? LO s beskæftigelseskonference maj 2005 Per Schultz Jørgensen Tak for indbydelsen! Anledningen: et interview med mig i Weekendavisen der er tale om et værdiskred..der

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

EUROPAMESTER Flexicurity får arbejdsløse rekordhurtigt i job Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Tirsdag den 5.

EUROPAMESTER Flexicurity får arbejdsløse rekordhurtigt i job Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Tirsdag den 5. EUROPAMESTER Flexicurity får arbejdsløse rekordhurtigt i job Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Tirsdag den 5. april 2016, 05:00 Del: Vi kan takke vores fleksible arbejdsmarked for, at vi er så hurtige

Læs mere

Test din viden om overenskomst Svargennemgang. Kommentar

Test din viden om overenskomst Svargennemgang. Kommentar SVARENE Eventuelle sorte prikker ud for svarmulighederne skal I se bort fra. De betyder ikke noget i printudgaven her. Side 1 af 11 Du er omfattet af en overenskomst, der gælder for dit arbejdsområde.

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 9.30 DET TALTE ORD GÆLDER Indledning: Jeg har en vigtig historie til jer i dag. En historie om arbejdsløshed. En af den slags, som

Læs mere

Iflg. gældende dansk lovgivning er der ingen særlige begrænsninger i forhandlings- og konfliktretten i forhold til udenlandske tjenesteydere.

Iflg. gældende dansk lovgivning er der ingen særlige begrænsninger i forhandlings- og konfliktretten i forhold til udenlandske tjenesteydere. Arbejdsmarkedsudvalget L 36 - Bilag 9 Offentligt SPØRGSMÅL TIL L 36 FRA 3F INDUSTRI OG SERVICE KBH. Indledningsvis vil vi udtrykke vor stærke protest imod, at Folketinget med det pågældende lovforslag

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller kinesisk ordsprog EU og arbejdsmarkedet Ole Christensen, socialdemokratisk europaparlamentariker, medlem af Parlamentets

Læs mere

Samrådet i dag handler om østeuropæisk arbejdskraft, og de udfordringer det kan give for det danske arbejdsmarked.

Samrådet i dag handler om østeuropæisk arbejdskraft, og de udfordringer det kan give for det danske arbejdsmarked. Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 441 Offentligt T A L E 20. maj 2016 Samrådstale om østeuropæisk arbejdskraft den 10. juni 2016 J.nr. 2016-3268 Center for Arbejdsmarkedspolitik

Læs mere

Arbejdsliv og Politik set i et Lønmodtagerperspektiv (APL III)

Arbejdsliv og Politik set i et Lønmodtagerperspektiv (APL III) Arbejdsliv og Politik set i et Lønmodtagerperspektiv (APL III) Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, LO Fag, job & vækst, Aalborg 16.09.2015 Arbejdets betydning som

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Tryghed på arbejdsmarkedet

Tryghed på arbejdsmarkedet August 2010 Tryghed på arbejdsmarkedet Resume Det danske arbejdsmarked er generelt karakteriseret ved en meget betydelig jobomsætning. Aktuelt påbegynder godt 560.000 personer årligt ny beskæftigelse.

Læs mere

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet DAGENS PROGRAM 10.15-11.00 Hvilken fagforening vil vi være? (Oplæg ved Janne) 11.00-11.30 Gruppediskussioner ved bordene

Læs mere

Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet

Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet Indvandring har været et centralt politisk tema i Danmark i årevis, og diskussionerne centrerer sig ofte om, hvordan indvandringen særligt fra østeuropæiske

Læs mere

Septemberforliget og den danske model

Septemberforliget og den danske model Septemberforliget og den danske model For 100 år siden førte en indædt kamp mellem arbejdsgivere og arbejdere til et historisk kompromis, som siden har præget såvel udviklingen på arbejdsmarkedet som i

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K Kursusgang 1 Dato: 17.-18. oktober 19.00 Velkomst m. bobler 19.15 Dobbeltorganisering og bevægelsesudtalelsen v. Victoria, Rasmus og Mads Hvad indebærer det at være aktivt medlem af både et parti og en

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Det kollektive overenskomstsystem

Det kollektive overenskomstsystem D A N S K A R B E J D S M A R K E D S P O L I T I K Det kollektive overenskomstsystem Januar 2001 Denne pjece er udgivet af Arbejdsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K Telefon: 33 92 59 00 Telefax:

Læs mere

Efter skat: 449 kr. 606 kr. 392 kr. Januar 2016 Side 1 af 8

Efter skat: 449 kr. 606 kr. 392 kr. Januar 2016 Side 1 af 8 Efter skat: 449 kr. Efter skat: 606 kr. Efter skat: 392 kr. Januar 2016 Side 1 af 8 KONTINGENTER (priser ved betaling pr. måned - fuldtidskontingent) Emne Krifa Basis Gennemsnit for s afdelinger Fagforening

Læs mere

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Ejner K. Holst Frihed, lighed og fællesskab Lad mig spørge jer om det samme, som den sang vi lige har sunget, gjorde. Frihed, lighed og

Læs mere

De ansatte flygter efter krisen

De ansatte flygter efter krisen Center for Arbejdsmarkedsforskning, CARMA De ansatte flygter efter krisen Lederne Østjylland og Kronjylland Den 5. April 2011 Flemming Ibsen, Professor Center for arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet

Læs mere

07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE

07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE 07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE Høringssvar til Europa-Kommissionens GRØNBOG - Sikre, tilstrækkelige og bæredygtige pensionssystemer i Europa FTF har modtaget

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

HK HANDELS MÅLPROGRAM

HK HANDELS MÅLPROGRAM HK HANDELS MÅLPROGRAM 1 HK HANDELs målprogram 2016-2020 (udkast) 2 3 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag 4 for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

Opfølgning på APL III med fokus på de unge

Opfølgning på APL III med fokus på de unge Center for arbejdsmarkedsforskning (Carma) Opfølgning på APL III med fokus på de unge LO Organiseringskonference Laust Høgedahl hogedahl@dps.aau.dk LO-skolen, torsdag d. 10. december, 2015 Præsentation

Læs mere

FOA Mariagerfjord - lille men stor i skrallet

FOA Mariagerfjord - lille men stor i skrallet Beretning 2012 FOA - lille men stor i skrallet Så er det tid at samle op- se tilbage se på bunkerne af sager - hvad har vi brugt tiden til i det forgangne år? Har vi haft sejre - har vi lidt tab ja det

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

DEN DANSKE MODEL EN UNIK MODEL, VI SKAL VÆRNE OM

DEN DANSKE MODEL EN UNIK MODEL, VI SKAL VÆRNE OM DEN DANSKE MODEL EN UNIK MODEL, VI SKAL VÆRNE OM DEN DANSKE MODEL I Danmark er det op til lønmodtagerne og arbejdsgiverne selv at blive enige om, hvordan vilkårene på arbejdsmarkedet skal være. Den måde

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Nordisk perfektion i en ustabil omverden

Nordisk perfektion i en ustabil omverden Nordisk perfektion i en ustabil omverden Oplæg om Krise, kunnskap og konkurrencekraft Den 28. August 2013, Oslo Bengt-Åke Lundvall Aalborg Universitet Min baggrund Professor i Økonomi ved Aalborg Universitet

Læs mere

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD I. DEN KOLLEKTIVE ARBEJDSRET 1. Indledning Arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne har en afgørende rolle på det danske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedets

Læs mere

Det ligner slave arbejde

Det ligner slave arbejde stop social dumping Hver dag er der nye eksempler på underbetaling af udenlandske arbejdere, som ofte lever under slavelignende forhold. Social dumping breder sig til flere og flere brancher. Vi har allerede

Læs mere

Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Projektets art: Modul: Christian Skou Larsen - 49929 Bachelor-projekt SV-B1

Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Projektets art: Modul: Christian Skou Larsen - 49929 Bachelor-projekt SV-B1 Standardforside til projekter og specialer Til obligatorisk brug på alle projekter, fagmodulsprojekter og specialer på: Internationale Studier Internationale udviklingsstudier Global Studies Erasmus Mundus,

Læs mere

Udfordringer og muligheder for den nordiske model. Lisbeth Pedersen SFI og Nordmod2030

Udfordringer og muligheder for den nordiske model. Lisbeth Pedersen SFI og Nordmod2030 Udfordringer og muligheder for den nordiske model Lisbeth Pedersen SFI og Nordmod2030 el HVAD ER DEN DANSKE MODEL? Gallup undersøgelse: 37 pct: Det er en betegnelse for, at løn- og arbejdsvilkår udvikles

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

Skal du skifte fagforening?

Skal du skifte fagforening? Skal du skifte fagforening? Du kan spare rigtig mange penge ved at skifte til en såkaldt gul fagforening fra de traditionelle fagforbund. Af Sanne Fahnøe. 29. Juli 2012 03 Skift og spar - eller bliv og

Læs mere

Social dumping i telemarketing

Social dumping i telemarketing Social dumping i telemarketing skal stoppes 5 FOTO: Ansatte i telemarketing sidder flere steder tæt sammen. HK kalder arbejdsvilkårene i telemarketing for social dumping. 10 Radikale Venstre vil i dialog

Læs mere

Både den nuværende og den tidligere regering har erklæret, at Danmark vil åbne arbejdsmarkedet for de nye EU-borgere i forbindelse med EUudvidelsen

Både den nuværende og den tidligere regering har erklæret, at Danmark vil åbne arbejdsmarkedet for de nye EU-borgere i forbindelse med EUudvidelsen Aftale mellem Venstre, Konservative, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne om adgangen til det danske arbejdsmarked efter udvidelsen af EU pr. 1. maj 2004

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

I grænselandet mellem lov og overenskomster

I grænselandet mellem lov og overenskomster I grænselandet mellem lov og overenskomster Vi ser flere og flere usikre og helt nye former for ansættelser på det danske arbejdsmarked. Men kan den danske model klare presset, eller er der behov for mere

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen 1 1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen Danmark er blevet gjort mere og mere skævt i de ti år, vi har haft den borgerlige

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker. Forord Hvad skal vi bruge en personalepolitik til? Personalepolitikken i Frederikshavn Kommune er et fælles ansvar, som vi skal forpligte hinanden på. På samme måde som vi forpligter hinanden på, at vi

Læs mere

Forord. Jørgen Vorsholt Formand Dansk Arbejdsgiverforening Maj Color profile: Disabled Composite Default screen

Forord. Jørgen Vorsholt Formand Dansk Arbejdsgiverforening Maj Color profile: Disabled Composite Default screen Forord I 2002 tog regeringen sammen med arbejdsmarkedets parter en række initiativer, der skal styrke integrationen af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet. 4-partsaftalen om en bedre integration

Læs mere

Østeuropæiske arbejdere i

Østeuropæiske arbejdere i Østeuropæiske arbejdere i bygge- og anlægssektoren Rekrutteringsstrategier og konsekvenser for løn-, ansættelses- og aftaleforhold Præsentation ved Jens Arnholtz Hansen Formålet med projektet er at beskrive

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

I dag mindes vi de kampe, vi har kæmpet. Og vi taler om de kampe, der ligger foran os.

I dag mindes vi de kampe, vi har kæmpet. Og vi taler om de kampe, der ligger foran os. Kim Simonsen tale 1. maj Det talte ord gælder. I dag mindes vi de kampe, vi har kæmpet. Og vi taler om de kampe, der ligger foran os. Men måske skulle vi ikke kun kalde det en kampdag. Måske skal vi også

Læs mere

Hvordan ser fremtidens arbejdsmarked ud?

Hvordan ser fremtidens arbejdsmarked ud? Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Hvordan ser fremtidens arbejdsmarked ud? Per Kongshøj Madsen Center for Arbejdsmarkedsforskning Aalborg Universitet www.carma.aau.dk Uddannelsesforbundet

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Af advokat Pernille Backhausen og advokat Birgit Gylling Andersen

Af advokat Pernille Backhausen og advokat Birgit Gylling Andersen Af advokat Pernille Backhausen og advokat Birgit Gylling Andersen De nyetablerede vandforsyningsselskaber står overfor en række udfordringer. Et helt centralt spørgsmål er, hvordan medarbejdernes ansættelsesvilkår

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Fremtidens arbejdsmarked

Fremtidens arbejdsmarked Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Fremtidens arbejdsmarked - i 2020 (En udredning til AT) Per Kongshøj Madsen Center for Arbejdsmarkedsforskning Aalborg Universitet www.carma.aau.dk

Læs mere

Derfor vil Socialdemokraterne invitere alle Folketingets partier til at indgå en bred politisk aftale om et trygt og ordentligt arbejdsmarked.

Derfor vil Socialdemokraterne invitere alle Folketingets partier til at indgå en bred politisk aftale om et trygt og ordentligt arbejdsmarked. Det danske arbejdsmarked er unikt. Vi evner at kombinere fleksibilitet og tryghed, og regulering af lønninger sker uden politisk indblanding. Det gør vores økonomi omstillingsparat i en tid, hvor den globale

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

REFORMER RAMMER VIRKELIGHEDEN. Center for Arbejdsliv & Læring LO-Skolen 16. juni 2015

REFORMER RAMMER VIRKELIGHEDEN. Center for Arbejdsliv & Læring LO-Skolen 16. juni 2015 REFORMER RAMMER VIRKELIGHEDEN Center for Arbejdsliv & Læring LO-Skolen 16. juni 2015 Velfærd handler grundlæggende om fordelingspolitik 3 redskaber til velfærd Lige adgang Eks. til sundhed Lige muligheder

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Europa og den nordiske aftalemodel

Europa og den nordiske aftalemodel Europa og den nordiske aftalemodel Nordisk Faglig Kongres maj 2015 Ved professor, dr. jur. Jens Kristiansen Jens Kristiansen Europa og den nordiske aftalemodel En NFS-initieret rapport med økonomisk støtte

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

Fremtidens arbejdsmarked og det danske dagpengesystem

Fremtidens arbejdsmarked og det danske dagpengesystem Fremtidens arbejdsmarked og det danske dagpengesystem Niels Kærgård Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Københavns Universitet Rolighedsvej 25 1958 Frederiksberg Tlf.: 45 3533 2264 E-mail: nik@ifro.ku.dk

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU?

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Bilag 3 Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013 Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Ole: Jamen det har jeg en positiv holdning til. Altså de udfordringer vi står overfor

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Vurdering 1 af Rüffert-dommen i relation til Danmarks håndhævelse af ILO konvention 94

Vurdering 1 af Rüffert-dommen i relation til Danmarks håndhævelse af ILO konvention 94 N O T A T September 2008 Vurdering 1 af Rüffert-dommen i relation til Danmarks håndhævelse af ILO konvention 94 J.nr. JAIC Baggrund Den 3. april 2008 afsagde EF-domstolen dom i sagen C-346/06, Dirk Rüffert

Læs mere

Høringsnotat vedrørende forslag til lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v.

Høringsnotat vedrørende forslag til lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. NOTAT Høringsnotat vedrørende forslag til lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. 17. april 2013 J.nr. 2011-628 JAIC/AKL-SCH Forslag til lov om vikarers retsstilling ved udsendelse

Læs mere

I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre.

I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre. I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre. Vi skal huske at fejre både de store og de små sejre - som aldrig bliver nævnt i aviserne. Som for

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 2 Fælles om velfærd.................... 3 Faglig handlekraft....................

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik September 2016 Tænk længere Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik // 3 Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Den økonomiske vækst i Danmark forudsætter, at der er tilstrækkelig

Læs mere