ALMENGØRELSE. mod SOCIAL DUMPING. Speciale af Allan Ahmad & Steffen Bock Jensen. Afleveret september 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ALMENGØRELSE. mod SOCIAL DUMPING. Speciale af Allan Ahmad & Steffen Bock Jensen. Afleveret september 2013"

Transkript

1 ALMENGØRELSE mod SOCIAL DUMPING Speciale af Allan Ahmad & Steffen Bock Jensen Afleveret september 2013 Institut for Samfund og Globalisering (ISG) - Roskilde Universitet Vejledt af BENT GREVE

2 Resumé: Social dumping er et mærkbart problem på det danske arbejdsmarked, særligt efter østudvidelsen af EU i EU's indre marked med fri bevægelighed for tjenesteydere og arbejdskraft udfordrer den nationalt forankrede danske arbejdsmarkedsmodel. Erfaringer fra Norge viser at almengørelse af overenskomsternes mindstelønssats kan være et effektivt redskab til at bekæmpe social dumping. Dette speciale undersøger mulighederne for indførelse af almengørelse i Danmark. Dette gøres ved at gennemgå forskningen på området, rapporter og statistikker, samt ved at interviewe relevante arbejdsmarkedsaktører. Muligheden for almengørelse møder modstand fra arbejdsmarkedets organisationer med argumentet at det er i modstrid med 'den danske models' tradition for autonome aftaleparter, der aftaler sig ud af problemerne. Samtidig er modellen under pres, fordi fagforeningerne mister medlemmer, flexicurity-modellen ændrer karakter i retning af flexinsecurity og et internationalt arbejdsmarked disharmonerer med den nationale arbejdsmarkedsreguleringsmodel. Almengørelse kan være et supplement og en styrkelse af 'den danske model' for at sikre arbejdsmarkedet mod social dumping uden at miste modellens særlige karakteristika. Nøgleord: Den danske model, social dumping, almengørelse, arbejdsmarked, arbejdsmarkedsrelationer

3 Abstract: Social dumping is a significant problem in the Danish labor-market, especially after the EU s eastern enlargement in The EU internal market, with the free movement of both service providers and labor resources, is a challenge to the nationally based Danish labor-market model. Experience from Norway shows that a general application of collective agreements concerning minimum wage-ratecan be an effective tool to combat social dumping. The thesis examines the possibilities of adoptingsuch a practice in Denmark. This is achieved by an analysis of relevant research reports and statistics, and through interviews with labor-market partners. The Danish labormarket organizations are opposed to the general application of collective agreements with the argument that it is contrary to the traditional "Danish model" of independent contracting parties resolving problems by negotiation. At the same time, the Danish model is under pressure. The unions are losing members, flexicurity is changing character towards flex-insecurity, and the Danish and international labor-market regulations are in disharmony. The general application of collective agreements concerning minimum wage-rate can be a supplement to and reinforcement of the Danish model, without losing the model s specific characteristics, and at the same time ensuring laborers against social dumping. Keywords: The Danish model, social dumping, labor, industrial relations, general application of collective agreements.

4 Indhold 1. Problemfelt Problemformulering Arbejdsspørgsmål Begrebsafklaring Social dumping Metode Projektdesign Arbejdsfordeling Procesbeskrivelse Videnskabsteori Empiri Empirioverblik Kildekritik Den danske arbejdsmarkedsmodels særegne karakter Aftalemodellen - autonomi hos arbejdsmarkedsparterne Flexicurity eller Flexinsecurity? Høj organisationsgrad Den danske model er udfordret Social dumping - et problem? Definition Problemets omfang De fire brancher Det grønne område Byggeriet Transportområdet Hvad gøres allerede Fremtidsperspektiver Delkonklusion Modellens muligheder

5 5.1 Internationalt arbejdsmarked nationale modeller Eksklusivaftalerne Laval-dommen En ideologisk kamp Gent-effekt Konjunkturer Politisk kamp Fleksibilitet, individualisering og decentralisering Fagbevægelsens strategier Fagbevægelsens forhold til EU Udvikling i medlemstal Delkonklusion Almengørelse Erfaringer fra Norge Virkninger for udenlandsk arbejdskraft Eksempler fra dansk lovgivning Anbefalinger om almengørelse Delkonklusion Almengørelse i den danske model Opstart af en debat Magt Ny styrke til fagbevægelsen Free-rider Arbejdsgiverideologi Sikring af flygtige brancher Delkonklusion Konklusion: Litteraturliste

6 1. Problemfelt Ethvert land har sine traditioner for arbejdsmarkedet og sin unikke måde at kombinere markedskræfter, statslig indblanding og civilsamfundet på for at regulere arbejdsmarkedet. Begrebet den danske model hyldes herhjemme og i resten af Europa som en unik, vækstskabende, løsningsorienteret og fleksibel arbejdsmarkedsmodel. Dog kan man sige, at den danske model bare er en betegnelse for arbejdsmarkedsrelationer i Danmark. Hvert land har sine arbejdsmarkedskarakteristika og et af den danske arbejdsmarkedsmodels karakteristika er aftalemodellen, som bygger på, at stærke aktive arbejdsmarkedsparter forhandler om løn- og arbejdsvilkår med minimal indblanding fra lovgivers side. Denne måde at regulere arbejdsmarkedet på giver kun mening så længe, at man kan argumentere for, at den er gældende for den overvejende del af arbejdsmarkedet. Organisationsgraden på begge sider af forhandlingsbordet er vigtig for denne model, da organisationsgraden giver legitimitet til forhandlingsmandatet. Et andet karakteristika ved den danske model er netop den høje organisationsgrad, især på arbejdstagersiden, hvor medlemstallet siden engang midt i 1990erne har været markant faldende. Flere og flere lønmodtagere organiserer sig uden for de aftalebærende organisationer eller organiserer sig slet ikke. Der er mange meninger og videnskabelige undersøgelser om denne udvikling, eller retter sagt, afvikling. Der peges på forklaringer som den generelle individualisering i samfundet, fagforeningernes fejlslagne medlems-, politiske og rekrutteringsmæssige strategier, regeringers ideologiske, statslige og overstatslige forsøg på at undergrave fagforeningens rolle osv. Den danske model består ydermere af en flexicurity-model, hvor et finmasket socialt sikkerhedsnet og en aktiv arbejdsmarkedspolitik sikrer arbejdskraftens fleksibilitet i forhold til arbejdsgiverne. Disse elementer af flexicurity-modellen har i de seneste årtier været under pres på forskellige niveauer. Sikkerhedsnettets huller er blevet større, og denne udvikling fortsætter. Særligt på dagpenge-, sygedagpenge- og efterlønsområdet har der været en del reformer, der har forringet mulighederne for de arbejdstagere, som falder udenfor arbejdsmarkedet. Den aktive arbejdsmarkedspolitik har ændret karakter i form af centraliseret decentralisering, som giver færre indflydelseskanaler til arbejdsmarkedsparterne. Forholdene på arbejdsmarkedet i forhold til den økonomiske krise har skabt usikkerhed og krisebevidsthed, som tvinger arbejdstagerne til være mere og mere fleksible i deres arbejdsliv, for at undgå negative konsekvenser i form af fyring, da de sociale ydelser ikke er så generøse som tidligere. Indkomsttrygheden er erstattet med konstant 3

7 omstillingsparathed for at blive på arbejdsmarkedet. Samtidig søger arbejdstagerne mindre konflikt med arbejdsgiverne. Dette får flere arbejdsmarkedsforskere til at påpege, at den danske model er snarere en flexinsecurity frem for flexicurity. De seneste årtiers udvidelse af EU s magt over de statslig lovgivninger har haft stor indflydelse på arbejdsmarkedspolitikken, og arbejdsmarkedets organisationers muligheder for at bibeholde den autonome model. Flere afgørelser fra EU-Domstolen har stadfæstet den frie bevægeligheds forret for konfliktretten og har indskrænket arbejdstagerorganisationernes kampdygtighed. Som følge af EU's østudvidelse i 2004 er arbejdsudbuddet udvidet markant, særligt på det grønne område, i servicesektoren og på transport- og byggeområdet. Dette har betydet en markant stigning i antallet af uorganiserede arbejdstagere med meget lave lønninger og dårlige arbejdsvilkår, der underbyder de danske og organiserede kollegaer. Denne udvikling kaldes for social dumping. De samfundsmæssige konsekvenser af social dumping og løsninger heraf bliver diskuteret intenst i disse år. Fagforeningernes indsats for at imødekomme denne udvikling har været broget. Fagforeningerne har delvis været hæmmet af en manglende strategi for at organisere de nye kollegaer fra Østeuropa, og dels har de været hæmmet af EU s begrænsninger på fagforeningernes konfliktret imod udenlandske tjenesteydere, der underbetaler deres arbejdere m.m. Samtidig er fagbevægelsen imod lovgivning på lønområdet. De mener, at lovgivning underminerer aftalemodellens legitimitet og interesse for medlemskab af arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationerne. Aftalemodellens mangel på legitimitet kan skabe et magtvakuum, hvor det bliver magtpåliggende for lovgivers side at skride ind med mere lovgivning. Dog peges der blandt nogle arbejdsgivere, fagforeninger og arbejdsmarkedsforskere på den norske mellemvejs - model, hvor det stadig er arbejdsmarkedsparterne, der sætter rammerne med løn og arbejdsforhold og indgå overenskomster. Samtidig ophøjer staten overenskomstresultatet til lovgivning. Det er stadig arbejdsmarkedets parter, der i fællesskab beslutter hvilke overenskomstområder, som skal ophæves til lov. Den såkaldte almengørelse af overenskomsten. På den måde bliver det også statens ansvar at bekæmpe social dumping og bekæmpe ulovlig underbetaling af arbejdstagerne. Der diskuteres i litteraturen og blandt arbejdsmarkedets parter, om almengørelse vil underminere arbejdsmarkedets parters indflydelse på arbejdsmarkedspolitikken i Danmark og fjerne de særlige karakteristika ved den danske model. 4

8 1.1 Problemformulering Den ovenstående beskrivelse af problemstillingerne fører os til specialets problemformulering: Hvilke muligheder er der i almengørelse af overenskomster for at bekæmpe social dumping, uden at underminere de særlige karakteristika, med aktive og legitime arbejdsmarkedsparter, der er ved den danske model? Til at besvare denne problemformulering, vil vi stille to afklarende arbejdsspørgsmål og tre arbejdsspørgsmål af mere analytisk karakter. For at analysere og diskutere disse inddrager vi teori og empiri, hvor det har betydning for besvarelsen af spørgsmålet. Kapitlerne vil således være en blanding af teori, empiri, analyse og diskussion. Arbejdsspørgsmålene lyder som følger: 1.2 Arbejdsspørgsmål Afklarende: 1. Hvad er den danske model? 2. Hvad er social dumping? Analytisk: 3. Hvorfor kan den danske model ikke dæmme op for social dumping? 4. Hvad er almengørelse, og hvordan kan almengørelse bekæmpe social dumping? 5. Hvilke udfordringer er der for at indlemme almengørelse i den danske model for at bekæmpe social dumping? 1.3 Begrebsafklaring Social dumping Social dumping er betegnelsen for det forhold, at ansættelses- og lønforhold ikke er på niveau med gældende lokale overenskomster. Presset fra udenlandske tjenesteydere og deres udstationerede er en velkendt problemstilling, som er omdiskuteret i offentligheden, særligt efter østudvidelsen af EU i 2004 (Andersen & Pedersen 2010b: 4ff). Social dumping er dog ikke kun et spørgsmål om udenlandsk arbejdskraft, men om alle tilfælde hvor en gruppe arbejdstagere accepterer ringere løn- 5

9 eller ansættelsesforhold end den kollektive overenskomst. I byggeriet tales der f.eks. af og til om danske polakker (Andersen & Pedersen 2010a: 3, Moos 2012). Et andet eksempel er danske studerende, som arbejder på cafeer og restauranter, som ikke har interesse i overenskomster på grund af midlertidige stillinger (Interview med BM). De arbejdsgiverrepræsentanter vi har interviewet bryder sig ikke om begrebet generelt, da det er negativ defineret på forhånd (Interview med FD). I dele af fagbevægelsen diskuteres der, om begrebet snarere skal defineres som løndumping, da det er underbetaling, som er kernen i problemstillingen (Interview med AG). Begrebet er ikke juridisk. Det betegner en samfundsmæssig problemstilling, som har en politisk klang. Uden lovfastsat mindsteløn er denne løndumping ikke ulovlig. Det er som udgangspunkt arbejdsmarkedets parters opgave at løse problemstillingen. Der finder således både lovlig og ulovlig social dumping sted. Ulovlig social dumping kan eksempelvis være tilfælde, hvor arbejdstagerne ikke har opholds- eller arbejdstilladelse, og derfor er tvunget til at tage arbejde, hvor der ikke er nogen former for kontrol, mulighed for klageadgang eller føre retssager mod arbejdsgiver (Andersen & Pedersen 2010b: 4ff ). I disse tilfælde finder der naturligvis heller ikke nogen betaling af skat eller arbejdsmarkedsbidrag sted, hvilket så yderligere udgør et samfundsmæssigt problem. Både lovlig og ulovlig social dumping lægger et pres på løn- og ansættelsesvilkår, således at de bliver ringere i de brancher, hvor det finder sted. Social dumping er ydermere et problem for erhvervslivet, særligt for de små erhvervsdrivende, da det fører til unfair konkurrence (Moos 2012: 113f). I et makroperspektiv er det et problem, fordi lavere lønninger nødvendigvis må give mindre købekraft og færre skatteindtægter. Vi ser nærmere på definition og omfang af social dumping i kapitel 4. 6

10 2. Metode I dette kapitel forklares, hvordan rapporten er bygget op, vores videnskabsteoretiske ståsted, hvilken metode vi har anvendt til empiriindsamling, samt hvordan vi besvarer projektets problemformulering. Vi har ikke valgt en traditionelt RUC-projektopdeling, hvor der opereres med særskilte empiri-, teori- og analysekapitler. Vi har valgt at bruge fem kapitler på at blande de tre elementer sammen, hvor empiri, teori og analyse kommer løbende, således at de relevante informationer fremkommer der hvor de er nødvendige, men det for øje at give mere flydende fornemmelse og rød tråd gennem specialet. De fem kapitler er opdelt med udgangspunkt i de fem arbejdsspørgsmål. 2.1 Projektdesign Projektet falder i syv kapitler, der her kort ridses op. Problemfelt Problemfeltet opridser kort arbejdsmarkedsrelationernes udvikling i Danmark og fremkomsten af social dumping, der udmønter sig i vores problemformulering og fem arbejdsspørgsmål, samt begrebsafklaring af social dumping. Metode Metodekapitlet har til formål at forklare, hvordan vi svarer på vores problemformulering, og de valg vi har fortaget os at gør dette. Kapitlet bestå af projektopbygning, videnskabsteori, empiriindsamling samt kildekritik. Den danske arbejdsmarkedsmodels særegne karakter Dette kapitel forsøger at besvare vores første arbejdsspørgsmål, som redegør for den danske arbejdsmarkedsmodels elementer og udvikling, samt de problemstillinger, den har været udsat for, de seneste årtier. 7

11 Social dumping et problem? I dette kapitel afdækker vi de problemer, som social dumping volder det danske arbejdsmarked. Modellens muligheder I dette kapitel går vi dybere ind i de problemstillinger som den danske arbejdsmarkedsmodel står over for. Vi beskriver de muligheder og særligt de begrænsninger, som modellen sætter for at bekæmpe social dumping. Almengørelse Vi definerer begrebet almengørelse og beskriver de erfaringer, man har gjort sig i Norge med almengørelse af overenskomsterne. Samtidig påpeger vi nogle eksempler på almengørelse i dansk lovgivning. Almengørelse i den danske model I dette kapitel diskuterer vi mulighederne for almengørelse i Danmark, og vi tager fat på de bekymringer og problemstillinger, der bliver rejst i forhold til almengørelse i Danmark. Konklusion Konklusionen besvarer hvordan almengørelse af overenskomster kan dæmme op for social dumping blive en styrkelse af fagbevægelsen og aftalemodellen og dermed hele den danske model. 2.2 Arbejdsfordeling Dette speciale er et resultat af et konstruktivt og ligeværdigt samarbejde. Derfor virker det ikke naturligt at dele specialets kapitler. Men da det er påkrævet, ser fordelingen således ud: 8

12 Allan Ahmad: Kapitel 2: Metode Kapitel 4: Social dumping et problem? Kapitel 6: Almengørelse Steffen Bock Jensen: Kapitel 3: Den danske arbejdsmarkedsmodels særegne karakter Kapitel 5: Modellens muligheder Kapitel 7: Almengørelse i den danske model 2.3 Procesbeskrivelse I opstarten af specialeprocessen havde vi stor interesse for, hvilke muligheder de faglige klubber har på arbejdspladsen for at bekæmpelse social dumping, altså på lokalt niveau. Vi ville kigge på den enkelte faglige klubs muligheder og spillerum for at agere på de vilkår, som arbejdsmarkedsrelationerne tillader i Danmark. Dette fokus har ændret sig til et studie af, hvordan rammer bliver sat centralt. Dette skyldes, at det var svært at udpege en bestemt branche for at diskutere og generalisere problemstillingerne med social dumping, da vi mener, at grunden til at der finder social dumping sted, veksler fra branche til branche. Det kan derfor være vanskeligt at finde en løsning, som passer til alle de berørte brancher. Ikke desto mindre er vores tilgang til problemstillingen mere orienteret mod de generelle samfundsmæssige udfordringer og løsningsmuligheder for disse. I forlængelse af disse udfordringer og løsningsmuligheder er vi også interesseret i at stille spørgsmålstegn ved den danske aftalemodel og dens aktørers tilstrækkelighed til at dæmme op for social dumping. Vi vil gerne undersøge hvilke muligheder der er for at bekæmpe social dumping, eventuelt via lovgivning og undersøge aktørernes interesse herfor. Dette har resulteret i at specialet fokuserer på en mulig nytænkning af den danske model. Nemlig almengørelse af dele af overenskomstaftalerne a la den norske arbejdsmarkedsmodel. Denne model diskuteres i arbejdsmarkedsforskningen og den danske fagbevægelse. Debatten koncentrer sig om, 9

13 hvorvidt denne tilføjelse blot vil være en udvidelse eller et reelt brud med den danske model Videnskabsteori Hvis vi anskuer et formuleret samfundsvidenskabeligt problem som en kritik af samfundet, så kan videnskabeligt bearbejdet formelle betingelser for dette desuden tjene som en videnskabeligt begrundet kritik. Dette står i modsætning til en kritik, som blot tager udgangspunkt i en uvidenskabelig fornemmelse af uretfærdighed. Således kan en kritisk normativ tilgang være overordnet velegnet til behandling af vores samfundsmæssige problemstilling. Derfor bekender vi os til kritisk teori i dette speciale. Social dumping er et samfundsmæssigt problem. Det skaber udfordringer for velfærdsstaten, den danske arbejdsmarkedsmodel og de enkelte individer, der bliver underbetalt. Social dumping er med til at skabe et A-hold og et B-hold på arbejdsmarkedet, hvor en primært udenlandsk underklasse arbejder for markant lavere løn og med ringere eller begrænsede sociale sikkerheder. Dette har også faglige konsekvenser på arbejdspladserne, hvor faglærte danskere bliver udkonkurreret og erstattet af ufaglærte udenlandske kollegaer hvilket igen fører til lavere lønninger og dårligere sikkerhed på arbejdspladsen (Information 10. okt. 2005). Danske arbejdspladser bliver erstattet af udenlandske vandrende tjenesteydere og arbejdstagere. Det kan skabe hjemlig arbejdsløshed, polarisering og racisme blandt faglige kollegaer. Arbejdsmarkedsparterne og særligt arbejderbevægelsen har en fortjeneste i at have skabt det moderne velfærdssamfund i Danmark. Det er gjort ved at samle interesserne og arbejde for bedre vilkår og sikkerhed i fællesskab via korporativisme og kompromiser. Arbejdsmarkedsparternes legitimitet og forhandlingsmandat er ikke garanteret i fremtiden, da parterne er truet af splittelse og desillusion på grund af manglende resultater for særligt arbejderbevægelsens vedkommende. Kritisk teori står ikke i modsætning til et andet sæt teoretiske påstande, som kunne anses som normativ teori. Den koncentrerer sig om, at teorien skal være det analytiske fokuspunkt og søger at få den normative teoris grundlag afdækket. Kritisk teori er altså ikke en teori i gængs forstand, men er en teori om, hvordan normative teorier opnår gyldighed. Zygmunt Bauman (2006) ser derfor kritisk teori som aktivitet frem for en arena for afgrænset viden. Kritisk teori opponerer stærkt imod 1 Se bl.a. Moos i Tidsskrift for Arbejdsliv

14 teorier og samfundsnormer, som ikke vil lade sit grundlag granske, og dermed holder sit grundlag hemmeligt eller værne konservativt i en strategisk politisk magtkamp over en længere periode (Bauman 2006: 88). Kritisk teori skal bidrage til identificering af de virkeligt betydende elementer. Den skal kunne rette op på det, som kan fremtræde skævvredet i forhold til det, som teorien handler om. Med andre ord, så skal den bringe alle elementer op til overfladen og gøre dem forståelige. Kritisk teori foreskriver ligeledes, at man udvikler sin teori i samråd med involverede parter. Der skal således være et sammenspil mellem disse parter og den valgte teori om den faktuelle virkelighed. Vores kritiske tilgang skal være vejledende for vores analyse, og vi vil arbejde ud fra, at alt relevant materiale skal fremgå i analysen af fænomenerne (Fuglsang & Olsen 2004: 208). Vi spørger ikke om social dumping er et problem. Vi forudsætter, at det er et samfundsmæssigt problem. Derfor spørger vi snarere om, hvordan social dumping er et problem. Og om hvilke muligheder der er for at løse dette samfundsproblem. Vi vil undersøge de relevante aktørers vilje, holdninger, erkendelser og forslag til løsninger. Vi vil spørge mere konkret til om deres vilje til at overskride normalen. Forstået på den måde at almengørelse, og dermed statslig indblanding, er en normoverskridende handling i forhold til de danske arbejdsmarkedsrelationer, til at finde en løsning på social dumping som problem. Vi anser arbejdet som en samfundsmæssig aktivitet af central interesse ikke bare for de enkelte organisationer og medarbejdergrupperinger alene, men også i en helhed, således at der også på samfundsplan er der sociale interesser og forskellige interesser, der udspringer af interessemodsætninger, som før i tiden blev betegnet som klassemodsætninger. I dag er der dog også formuleret andre alternativer end klassekamp som løsning på de arbejdsrelaterede problemstillinger. Ikke desto mindre er den danske model en magt-model, hvor arbejdsgiverne i kraft af ejerskabet af produktionsmidlerne og retten til at lede og fordele arbejdet, oftest vil have overhånden i forhandlingerne. Arbejdstager må derimod sælge sin arbejdskraft og kun i massive økonomiske opgangstider med underskud af arbejdskraft, opstår der tilnærmelsesvis en balance i magtforholdene. Marx diskuterer arbejdet i sin klassiske tekst Den tyske ideologi (Marx 1974) og fastlægger her, hvordan arbejdet som samfundsmæssige aktiviteter er helt fundamental for den menneskelige udfoldelse som sådan, og hvordan indretningen af arbejdet har helt afgørende betydning for alle andre aktiviteter i den sociale verden. Der er således en grundkonflikt mellem kapital og arbejdere. Kapitalismens sigte er hele tiden en 11

15 øget profit, hvori der ligger en ekspansiv økonomisk logik, og hvor den markedsøkonomiske organisationsform breder sig til flere og flere af samfundslivets sfære og ligeledes udbreder sig geografisk, så der skabes disse fundamentale interessemodsætninger mellem kapital og arbejdskraft. Arbejderne derimod har mere differentierede egeninteresser og skal også tage hensyn til eget ve og vel, drømme, familie osv., og har bedst mulighed for at få varetaget sine egeninteresser ved at stå sammen kollektivt og forsøge at skabe et monopol på arbejdskraft. Mennesket tilegner sig viden om virkeligheden og danner sig sit selvbillede ved at være aktive i virkeligheden, og den helt grundlæggende menneskelige aktivitet er arbejdet (Marx 1974). Det er en materialistisk virkelighedsopfattelse, en ontologisk tilgang, som vi ikke bare deler med Marx, der først definerer den, men også med en række af fremtrædende teoretikere inden for kritisk teori. En af dem er Richard Sennett (1999), hvis udlægning af det fleksible regime, vi anvender som et vilkår i det moderne arbejdsliv. 2.5 Empiri Som beskrevet ovenfor er udgangspunktet og problematikken med social dumping forskellige fra branche til branche. Vi vil i nærværende speciale fokusere på fire brancher, hvor det er muligt for arbejdsgiverne at rekruttere ufaglært arbejdskraft. De fire brancher er: 1. Det grønne område: Tjenesteydere og deres udstationerede, samt vikarbureauer er et stort problem på dette område. Derudover er der en del tilbagevendende uregelmæssigheder med praktikantordninger. 2. Byggeriet: Udenlandske tjenesteydere og deres udstationerede giver de største problemer. Dernæst kommer enkeltmandsvirksomheder som i nogle tilfælde betegnes som falske selvstændige, da de i realiteten er lønmodtagere for et større firma. Der er en del andre måder at praktisere social dumping på i byggeriet, som vi vil vende tilbage til. 3. Transportområdet: Området har problemer med vikarer og cabotagekørsel, samt med selvstændig danske vognmænd, der ansætter underbetalte udenlandske chauffører på trods af overenskomstdækning eller flytter virksomheden lige syd for den dansk/tyske grænse, men reelt opererer i Danmark. 4. Service, hotel og restauration: Der er særlige problemer med restaurationsbranchen i 12

16 forhold til løn- og arbejdsvilkår for udenlandske og danske studerende, praktikanter eller illegale indvandrere fra lande udenfor EU (Andersen & Pedersen 2010a: 5f). Disse brancher er interessante, fordi det er let for arbejdsgiver at udskifte arbejdskraften. Den ufaglærte arbejdskraft er let at rekruttere og let at udskifte, hvis der f.eks. stilles krav om overenskomstmæssig løn. I disse brancher er der mange steder tale om midlertidige stillinger og sæsonarbejde. Vores fokus ligger især på områder, hvor 3F er den toneangivende fagforening. 3F har en vigtig placering i fagbevægelsen og deres dagsordner kan have stor betydning for den retning, arbejdsmarkedet bevæger sig. Derfor har vi valgt at interviewe personer der repræsenterer denne organisation. Vi er beviste om, at der også er social dumping i sektorer som it-branchen og ingeniør-branchen, hvor arbejdsgiverne benytter sig af arbejdskraft fra Sydøstasien og andre steder i verden med uddannelser på højt niveau. Det drejer sig om udstationeringer i Danmark, outsourcing af opgaver eller offshoring af filialer i Sydøstasien. Vi har fravalgt at undersøge disse brancher, da der gælder andre dilemmaer og logikker i forhold til de højtuddannedes valg af organisering og arbejdsliv, samt indtægtsniveau. Via vores empiri indsamler vi viden om hvilken erkendelse og hvilke værktøjer, der findes til bekæmpelse af social dumping hos henholdsvis arbejdsgiverorganisationer, arbejdstagerorganisationer og lovgivere. Vi benytter os af en række kvalitative interviews og rapporter fra ministerier og LO, udarbejdet af anerkendte arbejdsmarkedsforskere. Senere i processen vil vi beskrive vores metodiske overvejelser i forhold til disse, samt kildekritik Empirioverblik Interviews Vi har valgt at bruge interview metode for at få et overblik over hvilke specifikke udfordringer med social dumping i de forskellige brancher møder og for at få et indgående kendskab til hvordan man som aftalepart, ser på aftalemodellens tilstand og eventuelle løsningsmuligheder. Til forberedelse af interviewene brugte vi Steinar Kvales bog Interview en introduktion til det kvalitative forskningsinterview, der inddeler interviewundersøgelsen i syv stadier: tematisering, 13

17 design, interviewet, transskribering, analyse, verificering og rapportering (Kvale 2006: 95). I tematiseringen fandt vi ud af, at vægten skulle være på arbejderstagernes organisationer, da det er arbejdstagernes og fagbevægelsens problemstillinger som er i centrum i dette speciale. I designet brugte vi vores teori og arbejdsspørgsmål til at formgive interviewene, der udmøntede sig i en interviewguide. Interviewguiden bestod af nogle få overordnede emner og spørgsmål, som vi stillede uddybende spørgsmål, afhængigt af den interviewedes svar. Spørgsmålene i interviewguiden blev formuleret åbent, og spørgsmålene var rettet mod den interviewede, der dermed kunne relatere spørgsmålene til sin hverdag (Kvale 2006: 231). Efter interviewene tog vi detaljerede referater af optagelserne og brugte dem som opslagsværker i forbindelse med analysen og genfandt de centrale citater på lydfilerne. Vi transskriberede altså kun de dele af interviewene, der er med i specialet. Vi har ikke foretaget nogen systematisk verificering, men vi har været opmærksomme på, at vi ikke ureflekteret har underbygget pointer med citater, der står modsagt andre steder i empirien. Vi har begge inde over hvert afsnit, så misforståelser er blevet undgået, idet vi har været kritiske overfor hinandens fortolkningslogik af empirien (Kvale 2006: 232). Vi er opmærksomme på at de personer som vi har interviewet (på nær Jakob Mathiassen) er ansat i interesseorganisationer og derfor har nogle dagsordner og at der er et politisk spil mellem disse parter. Valg af interviewpersoner: Personer med indgående kendskab til de fire områder vi har valgt at fokusere på. Disse personer repræsenterer henholdsvis fagforbundet 3F, Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Industri. Disse organisationers holdninger til problemstillingen er afgørende, da de har indflydelse og forhandlingsmandat med hensyn til at finde løsningsforslag. Derudover har vi valgt at interviewe en aktivist / forfatter/ meningsdanner på byggeområdet. Interviewpersonerne: Christoffer Skov (CS): Personalejuridisk chef hos Dansk Industri Flemming Dreesen (FD): Ansættelsesretschef i Dansk Arbejdsgiverforening Arne Grevsen (AG): Gruppeformand i 3F Den Grønne Gruppe 14

18 Jørgen Aarestrup (JA): Forhandlingssekretær og Næsteformand i 3F Transport Bent Moos (BM): Konsulent i 3F Privat, Service, Hotel og Restauration Jakob Mathiassen (JM): Betonarbejder, faglig aktiv i ti år, forfatter til bogen Beton og en bog om social dumping som er under udarbejdelse. Dokumenter/rapporter LO-rapporter (fire rapporter): Udarbejdet af arbejdsmarkedsforskere. I specialet henvises til de arbejdsmarkedsforskere som har udarbejdet rapporterne. Beskæftigelsesministeriet rapport om social dumping og finansloven fra Benyttes til at belyse lovgivers opfattelse af social dumping. Betænkning fra udredningsarbejdet om Laval-afgørelsen. Udredningen er kendt som Michael Christiansens Udvalgets rapport, der blev nedsat af Beskæftigelsesministeriet for at afklare Laval-dommens konsekvenser for det danske arbejdsmarked. Rapport fra udvalg om modvirkning af social dumping. Politisk kom social dumping for alvor på dagsordenen i forbindelse med finansloven i Her besluttede regeringen sammen med Enhedslisten at styrke indsatsen mod social dumping. Det blev besluttet at nedsætte et udvalg, som skulle komme med forslag til konkrete tiltag til bekæmpelse af social dumping inden for EU-rettens rammer. Udvalget var tværministerielt mellem følgende ministerier: Beskæftigelsesministeriet (formand) Erhvervs- og Vækstministeriet Justitsministeriet Skatteministeriet Social- og Integrationsministeriet Transportministeriet Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet 15

19 Undervejs blev også arbejdsmarkedets parter, samt Kommunernes Landsforening inddraget i udvalgsarbejdet (Rapport fra UMSD 2012: 178). Definitionen af social dumping i denne rapport koncentrerer sig ligeledes udelukkende om udenlandsk arbejdskraft. I rapporten tilføjes også arbejdstagere som arbejder i Danmark uden de fornødne tilladelser, f.eks. opholds- eller arbejdstilladelse (Rapport fra UMSD 2012: 26). 2.6 Kildekritik Moderne forskning i industrial relations eller arbejdsmarkedsrelationer i Danmark præges af især to institutter på Aalborg og Københavns universitet. Det drejer sig om hhv. CARMA (Center for Arbejdsmarkedsforskning) og FAOS (Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier). Hvor der hvert sted er et par håndfulde meget aktive og toneangivende forskere, hvor de hver især er eksperter på deres område under danske arbejdsmarkedsforhold. Dvs. at det ofte vil være de samme par forskere man støder på når man beskæftiger sig med et emne som f.eks. Flemming Ibsen som har beskæftiget sig særlig meget med fagforeninger og løndannelse. Dvs. at det også er de samme forskere som udarbejder rapporterne fra LO. F.eks. er rapporten LOdokumentation Nr. 2/2012 Den danske model belyst ved lønmodtagernes erfaringer og holdninger 2011 udarbejdet af Lars Bo Dalsgaard Hansen og Henning Jørgensen fra CARMA, bestilt af LO. LO har af Gallup fået indsamlet en mængde data, som de har fået CARMA til at behandle. Forskerne peger selv på at arbejdet med undersøgelsen har været utraditionel i den forstand at de ikke selv har været med til at udforme spørgeskemaer osv., men at dette data sagtens kan benyttes til at undersøger mange interessante sager. LO-dokumentationerne er udarbejdet af anerkendte arbejdsmarkedsforskere. Vi anser LOdokumentation for at være en troværdig kilde, ikke kun for LO-fagbevægelsens synspunkter, men for tilstanden på det danske arbejdsmarked i det hele taget. 16

20 3. Den danske arbejdsmarkedsmodels særegne karakter I det følgende vil vi beskrive den danske arbejdsmarkedsmodels særlige karakteristika, samt de seneste års udvikling, som har indflydelse på de stigende problemer med social dumping. Til sidst vil vi i en delkonklusion forbinde dette kapitel med det næste, som går i dybden med social dumping i Danmark. Når der tales om dansk arbejdsmarkedspolitik, peges der med sikkerhed på begrebet den danske model, der i den politiske debat beskriver alle de kvaliteter, der er ved det danske arbejdsmarked, og som gør os til en af de rigeste nationer i verden med høj konkurrenceevne og høj levestandard. En model der i selv samme debat, konstant erklæres for død, eller som minimum under pres. Der er snarer tale om en arbejdsmarkedsmodel, som er under konstant forandring og tilpasning (Knudsen & Lind 2012: 18ff). Der er dog nogle helt grundlægende principper i arbejdsmarkedsmodellen, som er formet udefra historiske begivenheder og politiske traditioner. Begrebet den danske model har flere betydninger, som kan lægges ind under den overordnede betegnelse den skandinaviske model. Den skandinaviske velfærdsmodel karakteriseres ved universalisme, velfærd gennem skattefinansiering og veludbygget offentlig sektor (Esping-Andersen 1990: 26ff, Bredgaard et al. 2009: 7, Bredgaard et al. 2011: 30ff). Når der tales om den danske model, så er der i realiteten tale om to forskellige modeller. Den ene er flexicurity, som omfatter kombinationen af det fleksible arbejdsmarked, høj social sikkerhed og den aktive beskæftigelsespolitik (Wilthagen & Tros i Greve red. 2013: 125ff). Den anden er den danske aftalemodel, hvor arbejdsmarkedets parter forhandler og indgår bindende aftaler og overenskomster med ingen eller minimal indblanding fra politisk eller statslig side (Knudsen & Lind 2012: 9ff). Af og til benyttes begrebet også i bredere forstand som synonym for korporatisme eller neokorporatisme. Her bliver Danmark ofte fremvist som mønstereksempel på grund af vores tradition for repræsentation og inddragelse af berørte parter, ikke mindst på beskæftigelsesområdet, hvor arbejdsmarkedets organisationer bliver taget med på råd, når der udarbejdes lovgivning om arbejdsmarkedet, som f.eks. beskæftigelsesindsats. Dette kan lade sig gøre på grund af arbejdsmarkedsparternes formåen til at organisere og inddrage deres respektive medlemmer. (Bredgaard et al. 2011: 16ff). Disse tre betydninger er imidlertid tæt forbundne og vævet ind i hinanden, således at den snævre forståelse af begrebet er selve kernen i flexicurity-modellen, da den bygger på den danske 17

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

Henning fegensen. Arbej dsmarkedsregulering

Henning fegensen. Arbej dsmarkedsregulering Henning fegensen (red.) Arbej dsmarkedsregulering Jurist- og 0konomforbundets Forlag 2014 Forord 11 Kapitel 1. Den danske Model - dinosaur eller dynamo? 13 Henning J0rgensen 1.1. Etablering af dansk arbej

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18. Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 290 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og

Læs mere

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer, professor Startseminar: Samarbejde om forebyggelse - i en forandringstid Torsdag den 10. maj 2012 Den danske model på arbejdsmarkedet En lang tradition

Læs mere

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

DEN DANSKE MODEL EN UNIK MODEL, VI SKAL VÆRNE OM

DEN DANSKE MODEL EN UNIK MODEL, VI SKAL VÆRNE OM DEN DANSKE MODEL EN UNIK MODEL, VI SKAL VÆRNE OM DEN DANSKE MODEL I Danmark er det op til lønmodtagerne og arbejdsgiverne selv at blive enige om, hvordan vilkårene på arbejdsmarkedet skal være. Den måde

Læs mere

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD I. DEN KOLLEKTIVE ARBEJDSRET 1. Indledning Arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne har en afgørende rolle på det danske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedets

Læs mere

Social dumping i telemarketing

Social dumping i telemarketing Social dumping i telemarketing skal stoppes 5 FOTO: Ansatte i telemarketing sidder flere steder tæt sammen. HK kalder arbejdsvilkårene i telemarketing for social dumping. 10 Radikale Venstre vil i dialog

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Derfor vil Socialdemokraterne invitere alle Folketingets partier til at indgå en bred politisk aftale om et trygt og ordentligt arbejdsmarked.

Derfor vil Socialdemokraterne invitere alle Folketingets partier til at indgå en bred politisk aftale om et trygt og ordentligt arbejdsmarked. Det danske arbejdsmarked er unikt. Vi evner at kombinere fleksibilitet og tryghed, og regulering af lønninger sker uden politisk indblanding. Det gør vores økonomi omstillingsparat i en tid, hvor den globale

Læs mere

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling Indhold Om forfatterne 11 Forord 13 Liste over anvendte forkortelser 16 DEL I Teori, analysemetoder og medlemsudvikling 17 DEL I Medlemskab af fagforeninger og fagforeningstyper teori, analysemetoder og

Læs mere

Fremtidens arbejdsmarked

Fremtidens arbejdsmarked Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Fremtidens arbejdsmarked - i 2020 (En udredning til AT) Per Kongshøj Madsen Center for Arbejdsmarkedsforskning Aalborg Universitet www.carma.aau.dk

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 Del: Mens antallet af ledige falder, er antallet af private forsikringer

Læs mere

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K Kursusgang 1 Dato: 17.-18. oktober 19.00 Velkomst m. bobler 19.15 Dobbeltorganisering og bevægelsesudtalelsen v. Victoria, Rasmus og Mads Hvad indebærer det at være aktivt medlem af både et parti og en

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Det ligner slave arbejde

Det ligner slave arbejde stop social dumping Hver dag er der nye eksempler på underbetaling af udenlandske arbejdere, som ofte lever under slavelignende forhold. Social dumping breder sig til flere og flere brancher. Vi har allerede

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Europa og den nordiske aftalemodel

Europa og den nordiske aftalemodel Europa og den nordiske aftalemodel Nordisk Faglig Kongres maj 2015 Ved professor, dr. jur. Jens Kristiansen Jens Kristiansen Europa og den nordiske aftalemodel En NFS-initieret rapport med økonomisk støtte

Læs mere

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet DAGENS PROGRAM 10.15-11.00 Hvilken fagforening vil vi være? (Oplæg ved Janne) 11.00-11.30 Gruppediskussioner ved bordene

Læs mere

Interessen for frie markedskræfter stiger med

Interessen for frie markedskræfter stiger med KLASSEKAMP Opbakningen til den danske model skrider blandt de velstillede Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. maj 2015, 05:00 Del: Sagen om Ryanair har placeret den danske model i valgkampen.

Læs mere

Østeuropæiske arbejdere i

Østeuropæiske arbejdere i Østeuropæiske arbejdere i bygge- og anlægssektoren Rekrutteringsstrategier og konsekvenser for løn-, ansættelses- og aftaleforhold Præsentation ved Jens Arnholtz Hansen Formålet med projektet er at beskrive

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

Biintervenientens skriftlige indlæg i sagerne: Application no. 52562/99 SØRENSEN v. Denmark Application no. 52620/99 RASMUSSEN v.

Biintervenientens skriftlige indlæg i sagerne: Application no. 52562/99 SØRENSEN v. Denmark Application no. 52620/99 RASMUSSEN v. Biintervenientens skriftlige indlæg i sagerne: Application no. 52562/99 SØRENSEN v. Denmark Application no. 52620/99 RASMUSSEN v. Denmark 1. Indledning Eksklusivbestemmelser har eksisteret på det danske

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct.

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. Samtidig er de ideologisk alternative organisationer gået stærkt frem til over 12 pct. dog ikke mindst fordi to nye organisationer

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7

Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver Kan trænere ansættes på tidsbegrænsede aftaler sæson efter sæson? Har en medhjælper ret til barselsorlov? Har en træner funktionærstatus?

Læs mere

Jobpatruljens Evalueringsrapport 2012

Jobpatruljens Evalueringsrapport 2012 Jobpatruljens Evalueringsrapport 2012 Ref: Kasper Tolstrup Andersen September 2012 1. Indledning... 3 1.1. Målene for Jobpatruljen 2012... 3 1.2. En bred Jobpatrulje... 3 2. Resultater fra Jobpatruljen...

Læs mere

Fagbevægelsen og kampen mod krisen

Fagbevægelsen og kampen mod krisen Udsendt af Kommunistisk Parti Ryesgade 3F 2200 København N Telefon: 35 35 17 87 Mail: info@kommunister.dk Web: www.kommunister.dk Layout og tryk: Forlaget Arbejderen august 2009 Fagbevægelsen og kampen

Læs mere

Daniel Nayberg Hus: 07.1 Studienr.: 42736. I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3:

Daniel Nayberg Hus: 07.1 Studienr.: 42736. I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3: I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3: 1) Beskriv nogle forhold ved det senmoderne arbejdsliv, der kan give anledning til opståelsen af psykiske konflikter og har betydning for

Læs mere

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250 Offentligt T A L E T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d DET TALTE ORD GÆLDER

Læs mere

Bilag 4. Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013

Bilag 4. Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013 Bilag 4 Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013 Andres: Til at starte med - hvilke konsekvenser, positive såvel som negative, ser du ved arbejdskraftens frie bevægelighed for det danske samfund? Bent:

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF)

rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF) rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF) 2 Plejefamilieområdet er et ganske særligt område. En lang række af de forhold vi arbejder under er ikke direkte sammenlignelige

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST Rejsehold til dit arbejdsmiljø Minipensionen stiger Større købekraft Nu 7 ugers barsel til far Fortsat fokus på kompetenceudvikling LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST OG DELTAG I URAFSTEMNINGEN [SENEST 9. APRIL]

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti. Styrket indsats mod social dumping

Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti. Styrket indsats mod social dumping Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti Styrket indsats mod social dumping Social dumping er en udfordring på det danske arbejdsmarked.

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform marts 2012 Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform Indledning. Sammen med den tidligere borgerlige regering fik Danmark en beskæftigelsespolitik i stedet for den hidtil førte aktive arbejdsmarkedspolitik.

Læs mere

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI Notatet her beskriver først de prioriterede indsatsområder, vedtaget på landsmødet, der relaterer sig til ansvarsområdet. Her er de områder, hvor der kan være grænseflader

Læs mere

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere.

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere. N O TAT Kan en kommune stille krav om at følge danske overenskomster? Dette notat handler om, hvorvidt en kommune i forbindelse med et udbud kan stille krav om, at leverandøren skal følge danske overenskomster.

Læs mere

ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE?

ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE? ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE? THOMAS BREDGAARD, LEKTOR, PH.D. ERHVERVSUDVIKLINGSDØGNET, VIBORG, 20. MARTS 2015 Første citat Virksomhederne

Læs mere

FAQ OM FAGLIGE GRUNDBEGREBER

FAQ OM FAGLIGE GRUNDBEGREBER FAQ OM FAGLIGE GRUNDBEGREBER Hvad er? A-kasser (arbejdsløshedskasser) A-kasser er institutioner, hvis historie strækker sig tilbage til den danske models etableringsperiode. De nye fagforbund begyndte

Læs mere

Globalisering og det moderne samfund nye udfordringer for arbejdsmiljøreguleringen

Globalisering og det moderne samfund nye udfordringer for arbejdsmiljøreguleringen Globalisering og det moderne samfund nye udfordringer for arbejdsmiljøreguleringen Nordisk Arbejdstilsynskonference 2. juni 2008 Reykjavik Peter Hasle Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Udfordringerne

Læs mere

Principprogram for PROSA

Principprogram for PROSA Principprogram for PROSA Politik og visioner PROSAs formål er at varetage medlemmernes faglige, uddannelsesmæssige, økonomiske og sociale interesser på et partipolitisk neutralt grundlag. Dette formål

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 L 74 Bilag 1 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 L 74 Bilag 1 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 L 74 Bilag 1 Offentligt 19. november 2014 J.nr. 13-5733898 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

NYT FRA DET TVÆR- FAGLIGE SAMARBEJDE

NYT FRA DET TVÆR- FAGLIGE SAMARBEJDE 25/02 2015 NYT FRA DET TVÆR- FAGLIGE SAMARBEJDE INDHOLD: FPU og Serviceforbundet varsler konflikt mod Ryanair... 2 Konflikt mod Cura Pleje A/S... 3 Gennembrud for den danske model på Metrobyggeriet...

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Aftale om et europæisk samarbejdsudvalg. i koncernen Scandic Hotels Holding AB

Aftale om et europæisk samarbejdsudvalg. i koncernen Scandic Hotels Holding AB Aftale om et europæisk samarbejdsudvalg i koncernen Scandic Hotels Holding AB Mellem Scandic Hotels Holding AB og det europæiske udvalg for ansatte i hotel-, catering- samt nærings- og nydelsesmiddelindustrien

Læs mere

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet 08-0334 - JEHØ/JEFR - 29.02.2008 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny alliance indgik

Læs mere

Fra Koch til Christiansborg

Fra Koch til Christiansborg Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Per Kongshøj Madsen Fra Koch til Christiansborg Seminar om IKV i AMU Tirsdag den 23. september 2014 i Odense Per Kongshøj Madsen Økonom Professor

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET Institut for Samfund og Globalisering

ROSKILDE UNIVERSITET Institut for Samfund og Globalisering ROSKILDE UNIVERSITET Institut for Samfund og Globalisering Projekt- eller specialetitel: Den solidariske udfordring for den traditionelle fagbevægelse Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Projektets art:

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

Globalisering og fagligt arbejde FAGLIGT FÆLLES FORBUND

Globalisering og fagligt arbejde FAGLIGT FÆLLES FORBUND Globalisering og fagligt arbejde FAGLIGT FÆLLES FORBUND F AGLIGT F ÆLLES F ORBUND Kampmannsgade 4 1790 København V Telefon 70 300 300 www.3f.dk Udgivet af Industrigruppen i 3F Januar 2006 Tekst: Irene

Læs mere

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET DANSK FORENING FOR UDBUDSRET ARBEJDSKLAUSULER I OFFENTLIGE KONTRAKTER ER KLAUSULER OM LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR LOVLIGE OG HVORDAN KAN DE BLIVE LOVLIGE? Andreas Christensen, advokat (H) og partner Tirsdag

Læs mere

Flexicurity i Danmark

Flexicurity i Danmark En indføring i den danske arbejdsmarkedsmodel Flexicurity skaber job og dynamik I en tid, hvor store dele af Europa har oplevet en høj og fastlåst ledighed, har vi i Danmark tilsyneladende fundet en velfungerende

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 12. december 2007 EF-Domstolen

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a J.nr.: 07-10243 ID nr. 15 Bilag 5 Ansættelsesretlige problemstillinger 23. oktober 2008 Skolebakken 7, 1. tv. 8000 Århus C Telefon: 86 18 00 60 Fax: 36 92 83 19 www.energiogmiljo.dk CVR: 31135427 1. Sammenfatning

Læs mere

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja Stor forskel på mulighed for uddannelse Hvis du er arbejdsløs, er det ikke lige meget, hvor i landet, du bor. Der er nemlig stor forskel på, hvor mange penge de kommunale jobcentre bruger på uddannelse

Læs mere

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen Akassernes medlemstal er stagneret trods krisen Efter en mindre stigning i kriseåret 2009 er de dagpengeforsikredes andel af arbejdsstyrken stagneret antallet af medlemmer i akasserne ligger under det

Læs mere

Stærke partnerskaber via lokalt netværkssamarbejde Konference, Aarhus Rådhus den 18. november 2014 kl. 14.30 20.30

Stærke partnerskaber via lokalt netværkssamarbejde Konference, Aarhus Rådhus den 18. november 2014 kl. 14.30 20.30 Stærke partnerskaber via lokalt netværkssamarbejde Konference, Aarhus Rådhus den 18. november 2014 kl. 14.30 20.30 Mads Peter Klindt, lektor, ph.d. Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Institut for

Læs mere

Fald i organisationsgraden igen

Fald i organisationsgraden igen Fald i organisationsgraden igen Samlet set er organisationsgraden for lønmodtagere per 1. januar 2014 faldet med 0,4 procentpoint på et år på trods af en mindre arbejdsstyrke. Medlemstabet findes hovedsagligt

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER 1 06 DM Fagforening for højtuddannede INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER Ny lov om information og høring øger DM eres og akademikeres muligheder for formel indflydelse på deres private arbejdspladser.

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Arbejdstidsdirektivet

Arbejdstidsdirektivet Arbejdstidsdirektivet Arbejdstid er igen på dagsordenen, og Europa-kommissionen vil formentlig offentliggøre nye forslag til Arbejdstidsdirektivet tidligt på året i 2015. Konsekvenserne for EPSU og dets

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Vedtaget på 31. kongres, den 21. til 24. oktober 2014. Målsætning for Dansk El-Forbund 2010-2014 Forbundets kongres fastlægger hvert 4. år de faglige og politiske

Læs mere

ORGANISERING Fagbevægelsen og polakkerne nærmer sig hinanden Af Mathias Svane Kraft Mandag den 12. oktober 2015, 05:00

ORGANISERING Fagbevægelsen og polakkerne nærmer sig hinanden Af Mathias Svane Kraft Mandag den 12. oktober 2015, 05:00 ORGANISERING Fagbevægelsen og polakkerne nærmer sig hinanden Af Mathias Svane Kraft Mandag den 12. oktober 2015, 05:00 Del: 11 år efter EU's udvidelse mod øst er fagbevægelsen og de polske arbejdere så

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0379 Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0379 Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0379 Bilag 3 Offentligt NOTAT Dato: INM 319 Grund- og nærhedsnotat notat vedrørende forslag om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Ansættelse af udlændinge

Ansættelse af udlændinge Gode råd om Ansættelse af udlændinge Det kan være svært at holde styr på reglerne og vilkårene for at ansætte udlændinge i danske virksomheder. Denne pjece giver et overblik over mulighederne for at ansætte

Læs mere

Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF)

Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF) Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF) Fields marked with are mandatory. Personlige oplysninger Navn: Adresse: Tlf.: E-mailadresse: Land: Angiv hvilket: Angiv det sprog, dit bidrag er

Læs mere

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen 15. april 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr 30209346 bank 5032 120996-2 tlf 33 15 36 26 fax 33

Læs mere

Styr uden om social dumping. BDO tilbyder en metodisk tilrettelagt kontrol af løn og arbejdsvilkår for udenlandsk arbejdskraft hos leverandører.

Styr uden om social dumping. BDO tilbyder en metodisk tilrettelagt kontrol af løn og arbejdsvilkår for udenlandsk arbejdskraft hos leverandører. Styr uden om social dumping BDO tilbyder en metodisk tilrettelagt kontrol af løn og arbejdsvilkår for udenlandsk arbejdskraft hos leverandører. 2 BDO tilbyder en metodisk tilrettelagt kontrol af løn og

Læs mere

En lille bog om broer mellem to velfærdssystemer. Öresundskomiteen et led mellem virkelighed og regler

En lille bog om broer mellem to velfærdssystemer. Öresundskomiteen et led mellem virkelighed og regler En lille bog om broer mellem to velfærdssystemer Öresundskomiteen et led mellem virkelighed og regler Öresundskomiteen - et led mellem regler og virkelighed En integreret Øresundsregion giver øget vækst

Læs mere

1. maj 2015 tale i Gørlev - Den Gamle Biograf

1. maj 2015 tale i Gørlev - Den Gamle Biograf 1. maj 2015 tale i Gørlev - Den Gamle Biograf Holdt af Kurt Jørgensen, sektorformand HK Privat -Slagelse Kære venner Jeg har en god nyhed med til jer i dag. Seneste nyt fra partiet Venstre er: Venstre

Læs mere

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Hovedkonklusioner og anbefalinger Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik. Hovedkonklusioner og anbefalinger

Læs mere

Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE. Den danske models rækkevidde. Jurist- og. Økonomforbundets Forlag

Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE. Den danske models rækkevidde. Jurist- og. Økonomforbundets Forlag Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE Den danske models rækkevidde Jurist- og Økonomforbundets Forlag Insidere og outsidere den danske models rækkevidde Trine P. Larsen (red.) Insidere og outsidere

Læs mere

1. maj tale Bornholm

1. maj tale Bornholm 1. maj tale Bornholm Først vil jeg sige mange tak for invitationen. Det har en helt bestemt betydning for mig, at tale på netop denne dag. Det vil jeg komme nærmere ind på senere. For år tilbage var det

Læs mere