Omdrejningspunktet for det enkelte underviserinterview var et eksempel på en konkret undervisningsaktivitet,

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Omdrejningspunktet for det enkelte underviserinterview var et eksempel på en konkret undervisningsaktivitet,"

Transkript

1 Notat Erfaringer med praksisinddragelse i universitetsundervisningen Resumé Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har gennemført 14 telefoninterview med universitetsundervisere, der på forskellige måder inddrager praksis i deres undervisning. Underviserne er tilknyttet enten Københavns Universitet (KU) eller Danmarks Tekniske Universitet (DTU). EVA har identificeret fire grundlæggende fællestræk ved de praksisorienterede undervisningsaktiviteter, som de interviewede undervisere beskrev: For det første har aktiviteterne et dobbelt formål, dels skal de fremme at de studerendes tilegnelse af det faglige stof, dels skal de styrke de studerendes karrierebevidsthed og overgang til arbejdsmarkedet. For det andet er aktiviteterne baseret på, at de studerende deltager aktivt, fx i form af gruppearbejde. Et tredje karakteristika er løsningsorientering, ved at undervisningen lægger op til, at de studerende finder svar på virkelighedsnære problemstillinger. Som det fjerde og sidste fællestræk har EVA har identificeret tværfaglighed, hvor aktiviteterne kan opfordre til samarbejde mellem studerendes fra forskellige uddannelser eller trække på viden, der traditionelt hører hjemme i andre fag. Dato Ref. rsa 1/11 EVA har desuden bedt undervisere om at vurdere, hvordan de praksisorienterede undervisningsaktiviteter påvirker de studerendes karrierebevidsthed. EVA trækker i denne forbindelse på den tredimensionelle forståelse af karrierebevidsthedsbegrebet, som anvendes i regi af KU s og DTU s fælles projekt, Viden i Udvikling. Ifølge undervisernes erfaringer har praksisinddragelse i undervisningen et potentiale i forhold til at styrke alle tre dimensioner af karrierebevidsthedsbegrebet. Baggrund og metode Projektledelsen af Viden i Udvikling har bedt EVA om at gennemføre 14 interview med undervisere ved KU og DTU. Interviewene omhandlede eksempler på praksisinddragelse i universitetsundervisningen. Underviserne kommer fra mange forskellige fag. Alle interviewpersoner var udvalgt af projektledelsen af Viden i Udvikling. Boks 1 på næste side er en oversigt over de institutter, interviewpersonerne er tilknyttede, og illustrerer dermed den faglige spændvidde. Omdrejningspunktet for det enkelte underviserinterview var et eksempel på en konkret undervisningsaktivitet, som interviewpersonen har været med til at gennemføre. Forud for interviewaftalen bad EVA underviseren om at udvælge en undervisningsaktivitet, hvori der på Østbanegade 55, København Ø T E F H

2 en eller anden måde inddrages praksis, fx i form af cases eller virksomhedsbesøg. Den enkelte underviser har dermed haft relativt stort råderum til selv at udvælge et godt eksempel på praksisinddragelse i undervisningen. Interviewene blev gennemført med udgangspunkt i en emnebaseret interviewguide, som EVA har udarbejdet på baggrund af input fra projektledelsen af Viden i Udvikling. Som første led i interviewet bad EVA interviewpersonen om at beskrive det udvalgte eksempel forholdsvist detaljeret, herunder sætte ord på hvordan praksisinddragelsen forløber. Efterfølgende spurgte intervieweren ind til underviserens oplevelse af, hvordan undervisningsaktiviteten påvirker forskellige dimensioner af de studerendes karrierebevidsthed. Mod interviewets afslutning bad EVA underviseren om at vurdere, hvad det særligt er ved undervisningsaktiviteten, der gør en forskel i forhold til at styrke karrierebevidsthed. Hvert interview varede ca. 30 minutter og blev gennemført telefonisk af specialkonsulent Rikke Skovgaard Andersen og metodekonsulent Søren Haselmann i perioden maj Som nævnt blev underviserne bedt om selv at udvælge egnede eksempler, og dette notat vil derfor berøre mange forskellige typer undervisningsaktiviteter. Nogle undervisere fortalte om praksisinddragelse i en enkeltstående undervisningsgang, mens andre tog udgangspunkt i deres arbejde med at tilrettelægge og gennemføre af hele kurser. Én enkelt interviewperson valgte at beskrive, hvordan hun organiserer vejlednings- og feedbackforløb for studerende, der skriver bachelorprojekt. 2/11 Boks 1. Hvor kommer underviserne fra? Københavns Universitet Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Institut for Plante- og Miljøvidenskab Biologisk Institut Institut for Psykologi Institut for Statskundskab Institut for Sociologi Institut for Antropologi Institut for Kunst og Kulturvidenskab Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Danmarks Tekniske Universitet Institut for Systemer, Produktion og Ledelse Fødevareinstituttet Institut for Mekanisk Teknologi Interviewpersonerne fortalte om aktiviteter på såvel bachelor- som på kandidatniveau. Nogle af aktiviteterne er/indgår i obligatoriske kurser, mens andre er/indgår i valgfag eller tilvalg. To interviewpersoner valgte at fortælle om sommerkurser. For langt de fleste aktivite-

3 ters vedkommende deltager studerende. Et kursus skiller sig dog ud med 250 deltagende studerende. For denne aktivitets vedkommende skal det dog understreges, at størstedelen af praksisorienterede undervisning alligevel foregår i mindre hold. De forholdsvist små hold skyldes formentligt, at denne type undervisning i høj grad er forbundet med aktiv studenterdeltagelse. Dette kommer vi nærmere ind på senere i notatet. Ikke overraskende tilrettelægger underviserne praksisinddragelsen meget forskelligt. For det første varierer det, hvor mange eksempler fra praksis underviseren inddrager. Nogle gør brug af ét enkelt praksiseksempel gennem hele undervisningsforløbet. Andre trækker på flere eksempler igennem forløbet, så fx hver undervisningsgang er ensbetydende med en ny case. Samtidigt er det meget forskelligt, hvor intensivt de studerende forventes at arbejde med praksiseksemplet. For nogle aktiviteters vedkommende er der krav om, at den studerende forholder sig meget aktivt til en case ved fx at gennemføre et projekt i tæt samarbejde med en virksomhed eller en organisation. I andre tilfælde inddrages praksis i form af virksomheds- eller organisationsrepræsentanter, der holder oplæg og diskuterer med de studerende i tilknytning til en eller flere undervisningsgange. Dette notat består i to dele: I notatets første del beskriver vi hvilke fællestræk, EVA på baggrund af de 14 interviews har identificeret ved undervisningsaktiviteterne. Efterfølgende præsenterer vi undervisernes vurderinger af, hvordan undervisningsaktiviteterne påvirker forskellige dimensioner af de studerendes karrierebevidsthed. 3/11 Fællestræk ved undervisningsaktiviteterne EVA s analyse af det kvalitative materiale peger på fire grundlæggende fællestræk ved de udvalgte undervisningsaktiviteter, som vi vil beskrive nærmere i denne del af notatet. Selvom der er tale om fællestræk, skal det dog understreges, at disse i sagens natur ikke kommer lige stærkt til udtryk i alle aktiviteterne. (1) Et første karakteristikum er, at mange af de interviewede undervisere ser et dobbelt formål med at inddrage praksis i undervisningsaktiviteten: Ifølge underviserne skal praksisinddragelsen understøtte de studerendes læring og tilegnelsen af det faglige stof, men den skal samtidigt også styrke de studerendes karrierebevidsthed og hjælpe med at bygge bro til arbejdsmarkedet. En af underviserne forklarer det dobbelt formål således: Jeg sagde allerede ved min ansættelse, at jeg gerne ville arbejde tværfagligt og aktionsforskningspræget. Det ville jeg af hensyn til de studerendes muligheder for at få job efter uddannelsen, men også fordi jeg mener, at man bliver en bedre samfundsanalytiker af, at man er i en interaktiv proces mellem teorien og analysen på den ene side og faktisk møder mennesker på den anden side. Det varierer dog fra aktivitet til aktivitet, hvor tæt koblet praksisinddragelsen er til den fagfaglige læring. Blandt andet er der forskel på i hvilken grad, praksisinddragelsen er tænkt sammen med eksamen. Nogle undervisere fortæller om kurser, hvor den afsluttende prøve består i at præsentere en idé til et produkt eller en løsning på en konkret udfordring, som en virksomhed eller en organisation står overfor. Andre undervisere beskriver forløb, hvor praksisinddragelsen ikke er integreret i eksamen, og hvor de studerende i stedet eksamineres i det fagfaglige stof på mere traditionel vis, fx ved at skrive en teoretisk opgave.

4 Boks 2 giver eksempler på, hvordan det dobbelte formål afspejler sig i undervisningsaktiviteterne. Boks 2. Eksempler på dobbelt formål med undervisningsaktiviteten Co-creation i samarbejde med virksomheder På kurset i innovation & co-creation arbejdede antropologistuderende med at finde løsninger på konkrete udfordringer, som virksomheder står overfor. Blandt andet deltog spillestedet Vega, gourmetrestauranten Noma og computerspilsproducenten IO-Interactive. Kurset var en kombination af virksomhedsbesøg og forelæsninger med udgangspunkt i et teoretisk pensum. Virksomhedsbesøgene gav anvendelsesorienterede perspektiver på det teoretiske baggrundsstof, samtidigt med at de gav et indblik i, hvad man som antropolog kan komme til at arbejde med. Oplæg ved tidligere kandidat- og ph.d.-studerende Et kursus i molekylær bioteknologi bestod i to dele: Den første del af kurset var studenterbaserede aktiviteter, hvor de studerende læste teori og holdt oplæg for hinanden. Kursets andel del var en række oplæg ved forsknings- og udviklingsmedarbejdere fra forskellige bioteknologiske virksomheder. Oplæggene gav de studerende et indtryk af, hvordan den viden, de erhvervede gennem den første del af kurset, kan anvendes i industrien. Mange af oplægsholderne var tidligere kandidat- og ph.d.-studerende ved det institut, der udbød kurset. 4/11 Offentlighedens adgang til naturen Et kursus i miljøret havde en undervisningsgang, der tog udgangspunkt i en case om offentlighedens adgang til naturen. De studerende stiftede bekendtskab med forskellige dokumenter, der havde indgået i en tvist om offentlighedens adgang til en privatejet naturskøn grund. Først og fremmest havde casen til formål at introducere de studerende til de gældende regler på området. Dernæst gav casen et indblik i, hvad en akademiker med viden om miljøret kan arbejde med efter endt uddannelse, fx kommunal embedsmand, sagsbehandler hos politiet eller naturvejleder. (2) Et andet fællestræk ved aktiviteterne er, at undervisningsformatet er baseret på de studerendes aktive deltagelse. For mange af aktiviteternes vedkommende finder størstedelen af læringen sted i tilknytning til gruppearbejde, hvor der forventes, at de studerende udviser stor selvstændighed i forhold til at tilegne sig stoffet og gennemføre et projekt. En underviser forklarer, at kravet om aktiv deltagelse er centralt i forhold til at sikre, at de studerende får et optimalt udbytte af praksisinddragelsen: Kurset er et projektbaseret undervisningsforløb, hvor de studerende selv skal tage ansvar for at opnå den viden, de har behov for. Det bliver meget konkret. De bliver nødt til at have nogle kompetencer og noget viden for at kunne komme videre, og det bliver sat ind i et perspektiv for dem, der gør det mere forståeligt.

5 En anden underviser understreger, at denne intensive læringsform har mange fordele, men at det samtidigt bør være et opmærksomhedspunkt, at de studerendes arbejdsbelastning matcher rammerne for kurset: Det er jo altid en balancegang i forhold til, hvor meget vi kan kræve af de studerende, for de fik nogle afleveringer for, som de måske egentligt ikke burde have lavet. De synes, det var hårdt, men de synes også, at de fik rigtigt meget ud af det. Boks 3 præsenterer nogle eksempler på, hvordan de praksisorienterende undervisningsaktiviteter er baseret på aktiv deltagelse. Boks 3. Eksempler på basering på aktiv deltagelse Sommerkursus i innovation og entreprenørskab Sommerkurset var hovedsageligt baseret på studenterdrevne aktiviteter, hvor de studerende skulle udvikle et produkt samt en forretningsplan for, hvordan produktet kan bringes ud på markedet. De studerende arbejdede i grupper og havde løbende mulighed for vejledning og sparring. Desuden skulle grupperne på ugentlig basis fremlægge deres arbejde for et panel med undervisere, repræsentanter for innovative virksomheder og folk med særlig viden om entreprenørskab. Kurset var åbent for studerende fra Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Copenhagen Business School. 5/11 Sociologistuderende får besøg fra virkeligheden Som et led i et kursus i anvendt organisationssociologi var der to undervisningsgange med oplæg fra henholdsvis en landsdækkende medlemsforening og et lille start-up-firma. De studerende forberedte sig på hvert besøg ved at læse noget teori, der skulle give dem et grundlag for at analysere den besøgende organisation og de udfordringer, den står overfor. Inden besøgsdagen meldte underviseren sin forventning om grundig forberedelse tydeligt ud: De studerende skulle læse den del af pensum, der var knyttet til hver undervisningsgang, og forberede spørgsmål til oplægsholderne med udgangspunkt i teorien. Klyngebaseret vejledning på statskundskab Mange statskundskabsstuderende skriver bachelorprojekt med udgangspunkt i en case. For at få en god start på projektarbejdet gennemgår de studerende et forløb, der kombinerer undervisning, praktiske øvelser og vejledning. De studerende, der planlægger at skrive projekt indenfor temaet forvaltning, oplever en vejledningsform, der indbefatter en høj grad af aktiv deltagelse. De studerende opdeles i klynger med 4-7 studerende i hver. I klyngerne giver de studerende hinanden feedback, og den tilknyttede underviser fungerer som en slags facilitator. (3) For det tredje er den praksisinddragende undervisning kendetegnet ved at være løsningsorienteret. Ifølge underviserne skal undervisningsaktiviteten ikke alene give de studerende teoretisk viden og analytiske evner. De studerende skal samtidigt lære at omsætte deres viden til praksis med henblik på at finde løsninger på virkelighedsnære problemstillinger. En af underviserne forklarer, hvordan hun mener, at den løsningsorienterede undervisning adskiller sig fra den mere traditionelle undervisningsform på universitetet:

6 På de mere traditionelle kurser, der synes jeg meget, at det er blevet til det mere kritiske blik: Du kan rette et kritisk blik på medierne. Den type undervisning er jeg meget træt af [ ] Vi skal klæde de studerende på til ikke bare at kritisere, men også til at kunne bygge op. Det synes jeg denne her type undervisning lægger op til. [ ] Deres viden bliver brugt til noget konstruktivt. Boks 4. Eksempler på løsningsorientering Mini-forskningsprojekter om risikohåndtering Som et led i et seminarhold for psykologistuderende blev der gennemført studenterdrevne mini-forskningsprojekter, der tog udgangspunkt i risikohåndteringen på et bosted for yngre mennesker med hjerneskader. De studerende besøgte bostedet for at indsamle data og præsenterede efterfølgende deres konklusioner på en poster-session, hvor der deltog forskere, repræsentanter for bostedet og andre eksterne med ekspertise indenfor risikohåndtering. Maersk Line IT som mega case Studerende på tre forskellige kurser samarbejdede om at finde svar på en konkret udfordring, som virksomheden Maersk Line IT står overfor. Opgaven var så omfattende, at de tre hold studerende var nødt til at arbejde sammen for at løse den. De studerende indsamlede og analyserede data og faciliterede en proces med løbende dialog mellem studerende og Maersk Line IT s medarbejdere. Processen blev afsluttet med en klimaksdag, hvor de studerende præsenterede deres resultater og diskuterede dem med Maersk Line IT. 6/11 Ingeniørstuderende redesigner arbejdsprocesser De ingeniørstuderende på et kursus i brugerinvolverende systemdesign gennemførte miniprojekter i samarbejde med virksomheder. De studerende dannede grupper, og hver gruppe fandt så en virksomhed at samarbejde med. Som led i undervisningsforløbet analyserede de studerende virksomhedernes arbejdsprocesser og kom med forslag til forbedringer. De studerendes produkt kunne være en fysisk prototype eller en skriftlig beskrivelse af deres forslag til en ny organisering af arbejdet. Branding af Grønland som turistland Som en del af et kursus i kulturel oversættelse var der to undervisningsgange med fokus på en case om branding af Grønland som turistland. Med udgangspunkt i teorien drøftede de studerende en konkret brandingkampagne. En studerende fra Grønlands Universitet deltog i diskussionerne. En anden studerende fik bagefter en praktikplads hos Visit Greenland, der er Grønlands nationale turistråd. Kunsthistoriestuderende udvikler deres formidlingskompetencer En underviser og en udviklingsleder fra udstillingsstedet Den Frie samarbejdede om et kursus i formidling henvendt til kunsthistoriestuderende. De studerende besøgte Den Frie og forskellige andre mindre kulturinstitutioner. Forløbet blev afsluttet med en formidlingsopgave, hvor de studerende skulle interviewe kunstnere og lave en audioguide.

7 Løsningsorienteringen er tæt koblet med forventningen om, at de studerende deltager aktivt i undervisningen. Mange af undervisningsaktiviteterne indbefatter gruppearbejde, hvor de studerende skal samarbejde om at finde en løsning på en aktuel udfordring, som en virksomhed eller en organisation står overfor. Boks 4 på forrige side giver eksempler på løsningsorientering. (4) Det fjerde og sidste fællestræk, EVA har identificeret, er, at mange af aktiviteterne har en eller anden grad af tværfaglighed. Nogle af underviserne trækker på viden og litteratur, der traditionelt set ligger uden for kernefagligheden på den uddannelse, som de studerende går på. I andre tilfælde skyldes tværfagligheden, at de studerende, der deltager i undervisningen, kommer fra mange forskellige uddannelser. En underviser forklarer, at kombinationen af virkelighedsnære problemstilling og tværfaglighed blandt andet er med til at gøre de studerende bevidste om deres egen faglighed og kompetencer: Boks 5. Eksempler på tværfaglighed Sommerkursus i biomimicry og innovation Sommerkurset handlede om at finde løsninger med inspiration fra naturen, og der deltog studerende fra Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Copenhagen Business School. Deltagerne kom fra et bredt spektrum af uddannelser. Som et led i kurset skulle de studerende i grupper, der var sammensat på tværs af universiteter og uddannelser, finde en løsning på en konkret udfordring, som en virksomhed står overfor. 7/11 Samarbejde mellem antropologi- og mediestuderende Studerende fra et kursus på kandidatuddannelsen i antropologi og studerende fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole lavede fælles projekter med udgangspunkt i en case om bibliotekernes fremtid i den digitale tidsalder. I de første 6-7 uger af forløbet gik de studerende til forelæsninger på universitetet og læste teori om aktionsforskning. De efterfølgende 3 uger opbyggede de antropologistuderende viden om biblioteker og interaktivt design. Derefter var der en fælles dag for antropologi- og mediestuderende, hvor de to hold mødtes for første gang, samtidigt med at der deltog repræsentanter for Biblioteksforeningen og tænketanken Fremtidens Biblioteker. På den fælles dag identificerede de studerende hovedproblematikker og mødtes for første gang i deres tværfaglige grupper. Resten af forløbet bestod i gruppearbejde, der for hver gruppes vedkommende mundede ud i to produkter: Dels nogle antropologiske-analytiske konklusioner, dels et grafisk produkt. Ingeniørstuderende får projektledercertificering Et kursus i grundlæggende projektledelse for ingeniørstuderende kombinerede teoretisk undervisning med mere praktisk orienterede timer. Undervejs var der også gæsteforelæsninger med eksterne, og de studerende fik feedback fra projektleder-guruer fra industrien. Gæsteforelæsere og guruer var alle ingeniører, så de studerende kunne se, hvordan projektledelse kan kobles med det at arbejde som ingeniør. Som afslutning på kurset fik deltagerne mulighed for at tage en certificeringstest og blive certificeret som projektleder efter standarden ISO

8 De studerende havde meget forskellige baggrunde, så de skulle lære at kommunikere med hinanden. Men det blev også styrken, at de lærte at finde ud af det. Så fandt de også ud af, hvad deres egne kompetencer var. I den normale universitetsundervisning har de studerende nogenlunde den samme ramme og forståelse. [ ] Her fandt de ud af, hvad deres fag gjorde i forhold til andre fagligheder. Boks 5 på forrige side beskriver, hvordan nogle af underviserne arbejder med tværfaglighed. Udviklingen i de studerendes karrierebevidsthed Foruden fællestræk ved undervisningsaktiviteterne har EVA undersøgt, hvordan de 14 interviewede undervisere oplever, at aktiviteterne påvirker karrierebevidstheden hos de deltagende studerende. Med udgangspunkt i den operationalisering af begrebet, som ligger til grund for projekt Viden i Udvikling, har EVA spurgt ind til følgende tre dimensioner 1 af karrierebevidsthed: 1 Selvindsigt 2 Mulighedsbevidsthed 3 Beslutningskompetence/overgangsfærdigheder Indledningsvis er det væsentligt at bemærke, at når man spørger underviserne, er praksisorienteret undervisning forbundet med flere karriererelaterede virkninger end betydningen for karrierebevidstheden alene. For det første giver mange af interviewpersonerne konkrete eksempler på, at studerendes deltagelse i denne type aktiviteter giver sig udslag i praktikpladser, studiejob og job efter endt uddannelse. Fx fortalte en underviser, at to studerende fik studiejob, fire fik dimittendjob og to påbegyndte et ErhvervsPhD-forløb hos en virksomhed, som den pågældende underviser brugte som case i sin undervisning. For det andet er det mange underviseres opfattelse, at den praksisorienterede undervisning giver de studerende kompetencer, der er efterspurgte på arbejdsmarkedet. Det drejer sig om såvel fagfaglige kompetencer (mestring af bestemte metoder og teorier) som mere generiske kompetencer (evner indenfor formidling, teamwork og projektledelse). Ifølge underviserne påvirker den praksisorienterede undervisning dermed de studerendes overgange til arbejdsmarkedet på flere forskellige måder. Dette notat adresserer dog primært indvirkningerne på de studerendes karrierebevidsthed, da dette er hovedfokus for projekt Viden i Udvikling. 8/11 (1) Den første dimension af karrierebevidsthed er de studerendes selvindsigt. Begrebet selvindsigt dækker over, hvordan den enkelte studerende forstår sig selv som individ i forhold til omverdenen, hvordan vedkommende forstår og udvikler sine kvalifikationer, muligheder og styrker samt den studerendes kendskab til egne begrænsninger. Her peger underviserne først og fremmest på, at praksisinddragelsen giver de studerende muligheden for at spejle sig i de repræsentanter fra virksomheder og organisationer, som de møder i forbindelse med undervisningsaktiviteterne, og som kommer med en baggrund i samme fag/uddannelse som de studerende. Ifølge underviserne er mødet med en rolle- 1 Operationaliseringen er udviklet i regi af projekt Viden i Udvikling på baggrund af Bill Laws karriereteori, jf. baselinestudiet fra juni 2013.

9 model, der er færdiguddannet og på arbejdsmarkedet, med til at gøre de studerende bevidste om deres faglige kompetencer. Fx fortæller en underviser: Dem der kommer som gæsteundervisere minder tit lidt om de studerende. De studerende kan bedre relatere sig til dem, end hvis der kommer en IBM-chef ud. På den måde kan de jo bruge det som et spejl og se, at det jo også kunne være en mulighed for dem. Underviserne vurderer ligeledes, at de arbejdsformer, som kendetegner den praksisorienterede undervisning, er med til at styrke de studerendes selvindsigt. Som tidligere nævnt er de 14 udvalgte undervisningsaktiviteter blandt andet kendetegnet ved at indbefatte gruppearbejde og at være løsningsorienterede. Ved at arbejde i grupper og ved finde løsninger på virkelighedsnære problemstillinger oparbejder de studerende en bedre forståelse af, hvad de kan tilbyde en fremtidig arbejdsgiver. Fx forklarer en af underviserne om den forskel, han mærker mellem før og efter, de studerende har deltaget i projektorienteret gruppearbejde: De studerende ved, hvad der forventes. De kan tingene, men det er ikke italesat. Når de arbejder med det, så kan de også forklare, hvad det er, de kan. Så der har været en god udvikling. (2) Den anden dimension af karrierebevidsthed er de studerendes mulighedsbevidsthed. Denne dimension vedrører de studerendes kendskab til mulighederne på arbejdsmarkedet samt deres forståelse af egne forudsætninger set i forhold til potentielle arbejdsgiveres forventninger. 9/11 Ifølge underviserne giver praksisinddragelsen de studerende et håndgribeligt indtryk efterspørgslen på arbejdsmarkedet og dermed af, hvordan de kan bruge deres kompetencer fra uddannelsen. Fx fortæller en underviser: Når en fra industrien holder oplæg, kan de studerende se, at de kompetencer, de tidligere har fået, rent faktisk ér relevante på lige præcis det jobmarked. I forlængelse heraf beskriver nogle undervisere, at inddragelsen af praksis giver de studerende en større og mere varieret forståelse af, hvad man kan arbejde med efter endt uddannelse. Med en af undervisernes egne ord opnår de studerende et bredere udsyn forstået som bedre blik for nogle jobmuligheder, som de ikke var opmærksomme på tidligere. En anden interviewperson formulerer det således: De får indblik i jobmuligheder og stillingsbetegnelser, som de kan løfte, men som de aldrig ville have søgt, fordi det lyder som noget, de ikke har kompetencer til. Men så finder de ud af, hvad det egentligt betyder. Nogle af underviserne giver desuden eksempler på, at deltagelsen i undervisningsaktiviteterne har inspireret de studerende til at starte egen virksomhed. Ikke overraskende gælder dette særligt for de undervisningsaktiviteter, der har fokus på innovation og entreprenørskab.

10 Udover et kendskab til de forskellige job- og beskæftigelsesmuligheder efter endt uddannelse er praksisinddragelsen også med at øge de studerendes viden om det konkrete jobindhold. Ifølge underviserne giver mødet med praksis de studerende et indtryk af hvilke opgaver og udfordringer, der venter derude. En af underviserne forklarer det således: I mødet med praksisverdenen kan de studerende se, hvor kompleks virkeligheden er. Der er mange fravalg, der skal tages, Der er nogle problemstillinger, man først møder, når man kommer ud i virkeligheden I denne forbindelse kan gruppearbejde også ses som et greb, som underviserne gør brug af for at forberede de studerende på nogle af de arbejdsformer, de vil møde i deres fremtidige arbejdsliv, nemlig team- og projektarbejde. Flere af underviserne nævner desuden, at praksisinddragelsen klæder de studerende på til at tale det samme sprog som på arbejdspladserne. De studerende lærer begreberne og problemstillingerne fra virkeligheden at kende, så de kan trække på denne viden, når de senere søger job og i sidste ende kommer ud på arbejdsmarkedet. En interviewperson siger fx følgende: De studerende lærer en masse nye ord, begreber og problemstillinger. Hvis de anlægger de metoder, som er klassiske for faget og samtidig lærer nogle nye ting, så kan de sagtens være med. [ ] Der er mange, der kommer tilbage til mig efter en jobsamtale og siger, at dem, der ansatte dem, kun ville tale om casen til jobsamtalen. Det gør dem mere interessante for arbejdsgiverne. 10/11 (3) Den tredje dimension af karrierebevidsthed vedrører de studerendes beslutningskompetence og overgangsfærdigheder. Beslutningskompetence er den studerendes evne til at forstå konsekvenserne af deres studie- og karriererelaterede valg, prioritere valgene og vurdere risikoen ved det enkelte valg. Overgangsfærdigheder er den studerendes evne til at arbejde med overgange (fx overgangen fra studieliv til arbejdsliv) samt til at forudse og bearbejde konsekvenser af forandring. I dette notat behandles beslutningskompetence og overgangsfærdigheder som én samlet dimension. Denne tredje dimension angår, hvor bevidste de studerende er i planlægningen af deres studieforløb samt deres overvejelser om at søge studiejob, praktik eller indgå i projektsamarbejde som en del af deres uddannelse. Under interviewene fremkom der forskellige eksempler på studerende, der havde valgt emne for deres bachelorprojekt eller speciale med udgangspunkt i deres erfaringer fra en af 14 undervisningsaktiviteter. Flere af eksemplerne vedrørte studerende, der laver projekter i samarbejde med virksomheder, som de i første omgang stiftede bekendtskab med, da de deltog i en praksisorienteret undervisningsaktivitet. Aktiviteterne kan dog også hjælpe de studerende til en mere overordnet afklaring af, hvorvidt specialet skal være teoretisk eller mere anvendelsesorienteret. Fx fortæller en underviser: Cirka halvdelen af de studerende [på den pågældende uddannelse] skriver speciale ude i industrien. Så nogle får måske bekræftet, at de gerne vil ud i industrien og skrive speciale. Dem, der var i tvivl, bliver bekræftet eller det modsatte.

11 Endvidere gav flere af underviserne eksempler på studerende, der får blod på tanden, hvad angår det faglige emne eller den praksisorienterede undervisning, og derfor vælger at tage flere lignende kurser. Ifølge underviserne kan undervisningsaktiviteterne også rykke de studerende, hvad angår interesse og motivation for praktik og studiejob. Igen fremkom der forskellige eksempler på, at deltagelse i praksisorienteret undervisning har haft konkret betydning for de studerendes videre karriereorienterede planlægning. En af underviserne forklarer, at hans undervisning har spillet ind på to studerendes retning, hvad angår studiejob og praktik: en af mine studerende er i studiepraktik i NaturErhvervsstyrelsen og har mig som praktikvejleder. En anden har fået studiejob hos Dansk Magisterforening, hvor hun kigger på sager i kommunerne i forhold til, hvad man kan klage over. Hun kom glad hen og sagde, at hun havde fået jobbet på grund af mig. Sidst men ikke mindst fortalte nogle af underviserne om, hvordan den praksisorienterede undervisning kan være med til at opbygge de studerendes tro på egen formåen. Fx beskrev en af underviserne, hvordan hun bad en gruppe studerende om at regne ud, hvor lang tid de havde brugt på deres projekt, og hvor meget de ville have fået i løn, hvis det havde drejet sig om virkelig konsulentopgave. Formålet var at gøre det mere synligt for de studerende, hvor meget deres arbejdsindsats og kompetencer egentligt er værd. 11/11 Samlet set peger undervisernes vurderinger på, at praksisinddragelse i undervisningen kan påvirke såvel selvindsigt som mulighedsbevidsthed og beslutningskompetence/overgangsfærdigheder hos de studerende. Ifølge undervisernes erfaringer har praksisinddragelse i undervisningen altså et potentiale i forhold til at styrke alle tre dimensioner af karrierebevidsthedsbegrebet.

Bedømmelse og eksamen, 24 nov. 2014, Københavns Universitet. Diskussionsgruppe. Simon Lex Institut for Antropologi 24.11.2014

Bedømmelse og eksamen, 24 nov. 2014, Københavns Universitet. Diskussionsgruppe. Simon Lex Institut for Antropologi 24.11.2014 Bedømmelse og eksamen, 24 nov. 2014, Københavns Universitet Diskussionsgruppe Simon Lex Institut for Antropologi 24.11.2014 Overblik Hvem evaluerer, når eksterne samarbejdspartnere stiller opgaven? Udgangspunkt

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Hvad er en bachelor?

Hvad er en bachelor? 8 hvad er en bachelor? Hvad er en bachelor? En universitetsuddannelse kan sammensættes på flere måder, men består typisk af to dele en bacheloruddannelse på tre år og en kandidatuddannelse på to år. Bacheloruddannelsen

Læs mere

Medarbejderen. Til din Life Science virksomhed:

Medarbejderen. Til din Life Science virksomhed: Til din Life Science virksomhed: Medarbejderen med de kompetencer Kort og godt om din næste, potentielle medarbejder, der gennem hele sin uddannelse har haft skarp fokus på det bioteknologiske arbejdsmarked:

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med

Læs mere

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for KANDIDATUDDANNELSEN I LANDINSPEKTØRVIDENSKAB AAU KØBENHAVN UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige

Læs mere

K A N D I D ATundersøgelsen

K A N D I D ATundersøgelsen K A N D I D ATundersøgelsen 2007 TYSK ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Kandidaternes første job...3 2. Kandidaternes forsatte karriere...7 3. Kandidaternes vej til første job...10 4. Kandidaternes studietid...15

Læs mere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Medvirke til at studerende på Syddansk Universitet overvejer job og karriere gerne tidligt i uddannelsesforløbet

Medvirke til at studerende på Syddansk Universitet overvejer job og karriere gerne tidligt i uddannelsesforløbet KarriereCentret Medvirke til at studerende på Syddansk Universitet overvejer job og karriere gerne tidligt i uddannelsesforløbet Hjælpe med information og vejledning i overgangen fra studieliv til arbejdsliv

Læs mere

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet det humanistiske fakultet københavns universitet Kommunikation og it Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet det humanistiske fakultet 1 Vil du udvikle det nye Twitter? Vil

Læs mere

TILBUD TIL VIRKSOMHEDER: Få tilknyttet en erhvervsøkonomistuderende (HA) inden for Entreprenørskab og Innovation

TILBUD TIL VIRKSOMHEDER: Få tilknyttet en erhvervsøkonomistuderende (HA) inden for Entreprenørskab og Innovation TILBUD TIL VIRKSOMHEDER: Få tilknyttet en erhvervsøkonomistuderende (HA) inden for Entreprenørskab og Innovation Studienævn for Erhvervsøkonomi i Kolding Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

VALG UNDERVEJS. Din guide til tilvalg, sidefag og kandidatuddannelser

VALG UNDERVEJS. Din guide til tilvalg, sidefag og kandidatuddannelser VALG UNDERVEJS Din guide til tilvalg, sidefag og kandidatuddannelser 2016 DIN GUIDE TIL VALG UNDERVEJS 2016 UDGIVES AF SYDDANSK UNIVERSITET Spørgsmål om valg undervejs tlf. 65 50 10 50 eller sdu.dk/spoc

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

Forstå dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 3

Forstå dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 3 Forstå dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 3 Læringsmål At deltagerne reflekterer over og videndeler omkring afprøvninger i praksis At deltagerne får kendskab til og øver teknikker og

Læs mere

LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET

LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET CAND.TECH. I 2-ÅRIG KANDIDATUDDANNELSE KØBENHAVN FÅ KOMPETENCER TIL AT LEDE FREMTIDENS BYGGERI Har du mod på at udvikle dine ledelseskompetencer, og brænder du samtidigt

Læs mere

www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden

www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden Karrierekampagnen Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden. DMstud. sætter nu fokus på de kompetencer

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Det er et fuldtidsjob at være studerende

Det er et fuldtidsjob at være studerende Studieaktivitetsmodellen Det er et fuldtidsjob at være studerende Din arbejdsuge er på 40 timer og rummer mange forskellige studieaktiviteter Din vej til viden, færdigheder og kompetencer Mange forskellige

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2008. Nyt tilbud til studerende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studiejob. Side

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2008. Nyt tilbud til studerende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studiejob. Side Studiejob Hvordan finder jeg et relevant studiejob? Det spørgsmål er der mange studerende, der stiller sig selv. Nogle har måske et par gode bud men ved du også, at kan hjælpe? Fokus I 2008 har vi sat

Læs mere

Idræt. en tværvidenskabelig uddannelse. Idræt

Idræt. en tværvidenskabelig uddannelse. Idræt d e t n at u rv i d e n s k a b e l i g e f a k u lt e t kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t Idræt en tværvidenskabelig uddannelse Idræt 1 2 KATAPULT Idræt Bidrag til en sundere og mere fysisk aktiv

Læs mere

SKOV- OG LANDSKABSINGENIØR

SKOV- OG LANDSKABSINGENIØR SKOV- OG LANDSKABSINGENIØR FAGLIGT FOKUS OG BREDDE Skov- og landskabsingeniør er en professionsbachelor for dig, der vil arbejde med drift og forvaltning af skove, landskaber og bynær natur på et højt

Læs mere

Organisation og ledelse Kursusevaluering efteråret 2014

Organisation og ledelse Kursusevaluering efteråret 2014 Organisation og ledelse Kursusevaluering efteråret 2014 55,8 % har besvaret skemaet om dette tilvalg. Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Projektorienterede forløb. Delnotat 2: Overblik over udbredelsen af og rammerne for projektorienterede forløb

Projektorienterede forløb. Delnotat 2: Overblik over udbredelsen af og rammerne for projektorienterede forløb Projektorienterede forløb Delnotat 2: Overblik over udbredelsen af og rammerne for projektorienterede forløb Projektorienterede forløb Delnotat 2: Overblik over udbredelsen af og rammerne for projektorienterede

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Speciale i

Læs mere

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester. Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for kandidatdimittender Maj 2015 For 2014 findes også rapport for ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Blandt danske universitetsstuderende er det en udbredt praksis at supplere

Læs mere

Match mellem nyuddannede højtuddannede og SMV behov. Hanne Shapiro, innovationschef- Erhvervsudvikling hsh@teknologisk.dk

Match mellem nyuddannede højtuddannede og SMV behov. Hanne Shapiro, innovationschef- Erhvervsudvikling hsh@teknologisk.dk Match mellem nyuddannede højtuddannede og SMV behov Hanne Shapiro, innovationschef- Erhvervsudvikling hsh@teknologisk.dk Oplæg Om metoden Veje til arbejdsmarkedet Den første tid i jobbet- kompetencekrav

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Bilag 1 - Projektbeskrivelse

Bilag 1 - Projektbeskrivelse Bilag 1 - Projektbeskrivelse Undervisningsevaluering og virkningsevaluering af MED-grunduddannelsen Parternes Uddannelsesfællesskab (PUF), som består af KL, Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet,

Læs mere

Det Tekniske Gymnasium

Det Tekniske Gymnasium Bliv godt rustet til både erhvervslivet og en videregående uddannelse på det innovative gymnasium: Det Tekniske Det Tekniske Det Tekniske er opbygget på samme måde som det almene gymnasium og handelsgymnasiet.

Læs mere

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation marts 2011 S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T INDLEDNING Professionsbacheloruddannelsen i Engelsk

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

HD 2. del Finansiel Rådgivning. En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit

HD 2. del Finansiel Rådgivning. En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit HD 2. del Finansiel Rådgivning En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit Rådgiver inden for den finansielle sektor Hvem henvender uddannelsen sig til? Medarbejdere inden for bank

Læs mere

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring

Læs mere

Dimittendundersøgelsen 2014

Dimittendundersøgelsen 2014 D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Dimittendundersøgelsen 2014 Sociologisk Institut Line Græsted Bjerring April 2014 Indholdsfortegnelse

Læs mere

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Rapport for IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Idræt og Idrætsteknologi 2014 blev foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet i samarbejde med School of Medicine

Læs mere

Studiestartundersøgelsen 2014. Sammenfatningsrapport

Studiestartundersøgelsen 2014. Sammenfatningsrapport Studiestartundersøgelsen 214 Sammenfatningsrapport Hvilket universitet studerer du ved? Svarprocent: 1% (N=56)Spørgsmålstype: Vælg en Københavns Universitet 192 Roskilde Universitet 47 Aarhus Universitet

Læs mere

I samarbejde med: Mulighed for certificering som projektleder og ECTS-point. Unikt koncept kombinerer e-læring med praktisk træning

I samarbejde med: Mulighed for certificering som projektleder og ECTS-point. Unikt koncept kombinerer e-læring med praktisk træning I samarbejde med: Det intensive projektlederforløb med blended learning Teknologisk Institut Taastrup Mulighed for certificering som projektleder og ECTS-point Unikt koncept kombinerer e-læring med praktisk

Læs mere

Respondenter Procent Under 1 år 0 0,0% 1-3 år 1 6,7% 4-8 år 3 20,0% 9-13 år 3 20,0% 14-19 år 1 6,7% 20 år eller mere 7 46,7% I alt 15 100,0%

Respondenter Procent Under 1 år 0 0,0% 1-3 år 1 6,7% 4-8 år 3 20,0% 9-13 år 3 20,0% 14-19 år 1 6,7% 20 år eller mere 7 46,7% I alt 15 100,0% Hvilken etnisk baggrund har du: Mellemøstlig 4 26,7% Asiatisk 3 20,0% Afrikansk 0 0,0% Nordeuropæisk 0 0,0% Vesteuropæisk 2 13,3% Østeuropæisk 4 26,7% Sydeuropæisk 1 6,7% Anden 1 6,7% I alt 15 100,0% Hvor

Læs mere

1.+2. Har du på nuværende tidspunkt et studierelevant job? Dvs. et job, hvor du kan bruge din faglige viden eller måde at arbejde på.

1.+2. Har du på nuværende tidspunkt et studierelevant job? Dvs. et job, hvor du kan bruge din faglige viden eller måde at arbejde på. Studiejob 1.+2. Har du på nuværende tidspunkt et studierelevant job? Dvs. et job, hvor du kan bruge din faglige viden eller måde at arbejde på. Før Efter Ja 10 % 45 % Nej 90 % 55 % 35 % flere af deltagerne

Læs mere

ELEKTRONIKINGENIØR ELEK ON TRON LINE LÆS 3 ½ ÅR ONLINE ELEKTRONIKINGENIØR - ONLINE AARHUS AU UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN

ELEKTRONIKINGENIØR ELEK ON TRON LINE LÆS 3 ½ ÅR ONLINE ELEKTRONIKINGENIØR - ONLINE AARHUS AU UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN ELEKTRONIKINGENIØR 1 ELEK ON TRON LINE IK LÆS 3 ½ ÅR ONLINE ELEKTRONIKINGENIØR - ONLINE AARHUS AU UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN 2 ELEKTRONIKINGENIØR ELEKTRONIKINGENIØR PÅ 3½ ÅR - ONLINE Den 3½-årige elektronikingeniøruddannelse

Læs mere

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Personlig og faglig udvikling Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Program for MM3 Supervision på studiejournaler og portofolier Hvilke kompetencegab er identificeret? Hvordan fyldes kompetencegabet

Læs mere

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse 2 GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB Giv jeres medarbejdere et fagligt skub...... og klæd dem på til fremtidens udfordringer.

Læs mere

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Det Regionale Råd! 4. oktober 2007 Dorte Qvesel Dorte.Qvesel@stab.rm.dk 1-01-72-10-07 Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Baggrund Baggrunden for

Læs mere

Projektorienteret forløb (praktik) hvordan gør jeg? Kandidatuddannelserne i Statskundskab og Samfundsfag

Projektorienteret forløb (praktik) hvordan gør jeg? Kandidatuddannelserne i Statskundskab og Samfundsfag Projektorienteret forløb (praktik) hvordan gør jeg? Kandidatuddannelserne i Statskundskab og Samfundsfag Hvad kan du bruge et projektorienteret forløb til? Studieordningen giver mulighed for at tage et

Læs mere

JAs uddannelsespolitik

JAs uddannelsespolitik JAs uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet.

Læs mere

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning på grundlag af forenklede Fælles Mål har et tydeligt fagligt fokus, som lærere må samarbejde om at udvikle. Både

Læs mere

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Flere akademikere i job 2016

Flere akademikere i job 2016 Akademikeraftalen Flere akademikere i job 2016 Følgende partier er med i aftalen Det Konservative Folkeparti enhedslisten Liberal Alliance Radikale venstre socialdemokraterne socialistisk folkeparti venstre

Læs mere

Veje til viden om fremtidens kompetencebehov

Veje til viden om fremtidens kompetencebehov Veje til viden om fremtidens kompetencebehov Veje til viden om fremtidens kompetencebehov_færdig.indd 1 03-06-2015 09:44:53 Veje til viden om fremtidens kompetencebehov Side 2 Hvordan arbejder uddannelsesinstitutionerne

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013 STUDIEBESKRIVELSE 1 Bredgade 66, stuen DK 1260 København K designtoimprovelifeeducation.dk The project is co-financed by: The European Regional Development Fund (ERDF) through the EU project Interreg IV

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Indhold Indledning... 2 Lidt om dimittenderne... 2 Beskæftigelsessituation... 3 Dimittender i ansættelsesforhold... 3 Selvstændige/iværksætter...

Læs mere

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk Skru op for...... mulighederne Et graduateforløb i Energinet.dk varer to år, hvor du er i turnus i tre forskellige afdelinger. Du deltager i det daglige

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med to fremmedsprog som hhv. hovedfag og bifag Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2. Erhvervsprofil

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN DIPLOM I IT NY VIDEN - NYE KOMPETENCER itu.dk/diplom NYE KOMPETENCER PÅ DELTID Diplomuddannelsen på IT-Universitet er til dig, som gerne vil tage en kompetencegivende akademisk

Læs mere

2 0 1 4 T A G E N H D

2 0 1 4 T A G E N H D TAG EN HD 2014 HD GIVER FAGLIG BALLAST TIL AT AGERE I KOMPLEKSE GLOBALE AKTIVITETER Performance er et nøgleord i Alfa Laval og derfor er det utroligt vigtigt, at vores medarbejdere og ledere hele tiden

Læs mere

Inspirationskatalog. Introduktion

Inspirationskatalog. Introduktion Inspirationskatalog Introduktion Inspirations kataloget er udarbejdet på baggrund af de statsfinansierede praksisnære innovationsprojekter. Rammen for de praksisnære innovationsprojekter er sat op omkring,

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Studerendes studie og jobsøgning

Studerendes studie og jobsøgning 2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,

Læs mere

GODT SPROG - EVALUERING. Godt Sprog INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG

GODT SPROG - EVALUERING. Godt Sprog INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 GODT SPROG - EVALUERING EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG Denne rapport indeholder en evalueing af projektet Godt Sprog, der blev iværksat for at forbedre den skriftlige

Læs mere

Gode studievaner og -mønstre og om gymnasiets studieforberedende sigte

Gode studievaner og -mønstre og om gymnasiets studieforberedende sigte Gode studievaner og -mønstre og om gymnasiets studieforberedende sigte Eller: Hvad der skal til for at klare sig godt i gymnasiet og Hvordan forbereder man sig bedst muligt på en videregående uddannelse

Læs mere

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet Studieordning for Faglig supplering i Samfundsfag ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1. november 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Studienævn...3 3. Optagelse...3 4. Uddannelsens betegnelse

Læs mere

VIRKSOMHEDSKONSULENT DIT SPRINGBRÆT TIL KARRIEREN

VIRKSOMHEDSKONSULENT DIT SPRINGBRÆT TIL KARRIEREN VIRKSOMHEDSKONSULENT DIT SPRINGBRÆT TIL KARRIEREN Hvad er Junior Consult? 2 Junior Consult er Danmarks største konsulentvirksomhed, der udelukkende drives af kandidatstuderende fra BSS ved Aarhus Universitet.

Læs mere

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Denne folder bygger på EVA s rapport Praktik

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2014. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2014. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2014 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

Opsamlende rapport for evaluering af dimittender pædagoguddannelsen, Svendborg januar 12

Opsamlende rapport for evaluering af dimittender pædagoguddannelsen, Svendborg januar 12 Opsamlende rapport for evaluering af dimittender pædagoguddannelsen, Svendborg januar 12 Evalueringen er udsendt pr. brev i juni 12 og efterfølgende tastet elektronisk i Survey Xact. Der er sendt brev

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Rapport for IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Idræt og Idrætsteknologi 2013 blev foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet i samarbejde med School of Medicine

Læs mere

BRAINTRUST LABS. Braintrust LABS spænder fra et 1-times inspirationsoplæg til en 2-dages intensiv workshop.

BRAINTRUST LABS. Braintrust LABS spænder fra et 1-times inspirationsoplæg til en 2-dages intensiv workshop. Braintrust LABS er et konferencekoncept, som udruster deltagerne med nye værktøjer, som styrker deres evner til tværfagligt samarbejde og kommunikation. Ved at benytte Braintrust s Visual Lingua Franca-metode,

Læs mere

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Linie: Global økonomi Studieretning: Virksomhedsøkonomi, niveau A Matematik, niveau A Innovation C På linjen arbejdes der især med virksomhedens økonomiske

Læs mere

HD 1. del Erhvervsøkonomisk metode Studieåret 2014. Copenhagen Business School Institut for Organisation. Studieplan

HD 1. del Erhvervsøkonomisk metode Studieåret 2014. Copenhagen Business School Institut for Organisation. Studieplan HD 1. del Erhvervsøkonomisk metode Studieåret 2014 Copenhagen Business School Studieplan Erhvervsøkonomisk Metode FAST TRACK 3 ugers forløb for studerende med akademiuddannelser Redaktion: Fagsekretariat:

Læs mere

Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold

Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold Udgivet af: Styrelsen for Universiteter

Læs mere

SDU Erhverv - én hovedindgang til regionens vigtigste viden

SDU Erhverv - én hovedindgang til regionens vigtigste viden SDU Erhverv - én hovedindgang til regionens vigtigste viden Jakob Kristiansen 6550 4611 jakobk@sdu.dk 1 Agenda Intro af SDU Erhverv og Syddansk Universitet Studentersamarbejde Aktuelle cases Spørgsmål

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Campus Odense. Miljøplanlægning. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB

Campus Odense. Miljøplanlægning. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Campus Odense 3-årig Bacheloruddannelse Miljøplanlægning Statskundskab SAMFUNDSVIDENSKAB 2 Genvej til magtens korridorer Er du interesseret i politik, og kan du lide at diskutere, så er statskundskab noget

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere på videregående r. Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Diplomuddannelse i Ledelse for ansatte i sociale tilbud

Diplomuddannelse i Ledelse for ansatte i sociale tilbud Diplomuddannelse i Ledelse for ansatte i sociale tilbud Beskrivelse af uddannelsen Studiestart ultimo januar. 2016-2019 0 Indhold Diplom i ledelse for medlemmer af LOS... 2 Opbygning af Diplom i Ledelse...

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

KVALITET I DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

KVALITET I DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER KVALITET I DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER DM (Dansk Magisterforening) er den faglige organisation, der bredest repræsenterer undervisere både på universiteterne og professionshøjskolerne. Derudover har DM

Læs mere

Fokusgruppeundersøgelse vedrørende datalogistuderendes selektionskriterier i forbindelse med job, studiejob og praktikforløb

Fokusgruppeundersøgelse vedrørende datalogistuderendes selektionskriterier i forbindelse med job, studiejob og praktikforløb HR MØDE DIKU BUSINESS KLUB D. 11/4-2012 Fokusgruppeundersøgelse vedrørende datalogistuderendes selektionskriterier i forbindelse med job, studiejob og praktikforløb 1 OM UNDERSØGELSEN Formål: At få indblik

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

VIRKSOMHEDS- WORKSHOP DEN 4. JUNI

VIRKSOMHEDS- WORKSHOP DEN 4. JUNI VIRKSOMHEDS- WORKSHOP DEN 4. JUNI Den 4. juni 2013 mødtes repræsentanterfor virksomheder, erhvervsskoler og regionenfor at udforske kravene til fremtidens erhvervsskoler og faglærte medarbejdere og med

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Årsplan 9 & 10 Klasse Dansk Skoleåret 2015/16

Årsplan 9 & 10 Klasse Dansk Skoleåret 2015/16 Hovedformål med faget De forskellige danskfaglige dimensioner skal i stigende grad integreres i arbejdet med sprog og alle typer tekster i afgangsklasserene, inden for de fire kompetenceområder: Læsning,

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere