BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN

Transkript

1 Marts 2003 Blad 328 Folkeskoleforlig Arbejdsmiljøet på dagtilbudsområdet Ungdomsskolen Nyt bestyrelsesmedlem og amtsformand Efter- og videreuddannelse Vejledningscentre igen Evaluering af biblioteksloven I forbindelse med KL`s skolerigsdag bebudede Undervisningsministe-ren, at kommunerne ville blive tildelt i størrelsesorden 300 mio. kr. til at føre folkeskoleforliget ud i livet. Hun lovede også, at ministeriet udsender et nyhedsbrev til kommunerne (gerne i uge 10 eller 11) stærkt tilskyndet hertil af KL og BKF. Nyhedsbrevet vil blive lagt på hjem-mesiden når det udkommer. Læs mere herom på blad 331. På blad 332 omtaler vi Arbejdstilsynets kampagne vedrørende arbejdsmiljøet på dagtilbudsområdet. Sådanne kampagner skal tages alvorligt. Bestyrelsen har forsøgt at sammenfatte nogle bkf-synspunkter om ungdomsskolen. Vi finder, at der er behov for, at ungdomsskolen fornyr sit tilbud og sin organisation og at vi får mulighed for at etablere ungdomsskoler, der er fælles for flere kommuner. Læs herom på blad 333 og læs hele oplægget på hjemmesiden. Per Udesen, Haslev er indtrådt som nyt bestyrelsesmedlem efter Tage Høyer Hansen. I Frederiksborg amt er Jette Runchel valgt som ny amtsformand efter Jens Grønne, der har været amtsformand i en årrække. Der skal også vælges ny amtsformand i Roskilde amt, idet Ole Tofte-gaard Andersen har valgt at hellige sig socialchefjobbet i Skovbo Kommune. Vi siger velkommen til Jette og Per og tak for indsatsen til Jens og Ole. Undervisningsministeriet har bedt om forslag til indhold i og koordine-ringen af efter- og videreuddannelsesindsatsen for lærere- pædagoger og ledere i folkeskolen. Læs herom på blad 333 og læs foreningens samlede svar på Folketingets Uddannelsesudvalg skriver betænkning om vejlednings-centrene d. 26. marts Foreløbig må BKF konstatere, at der er langt mellem målet med centrene og de ressourcer, som lovgiverne for-venter at afsætte til disse. KL og BKF skriver på en række modeller for økonomi og indhold i centrene og modtager gerne input hertil. Så snart foreningen har mere faktuel viden om centrene vil dette blive lagt på foreningens hjemmeside I mellemtiden foreslår be-styrelsen, at man drøfter struktur og indhold i amtskredsene. Lov om biblioteksvirksomhed skal evalueres i Det må forventes, at en ny evaluering vil sætte fokus på de 100 mio. kr., som kommunernerne er blevet kompenseret med som følge af loven og at evalueringen også vil sætte spot på de kommunale serviceforskelle på området. BKF vil informere yderligere om evalueringen når Kulturministeriet og

2 Marts 2003 Blad 329 KL er blevet enige om et evalueringsdesign. Evaluering af 10. klasse KID-inspirationsforaer Dialog med lærerne Amternes bud på fremtidens gymnasium Evaluering af pædagog- og læreruddannelsen Børnekulturrådet Konferencer og efteruddannelse Som et led i Undervisningsministerens 10 skridt til en bedre folkeskole skal 10. klasse evalueres. Evalueringen finder sted i de kommende måneder og BKF deltager i et fokusseminar herom d. 13. marts.læs herom på blad 334. Socialministeriet har inviteret BKF til at medvirke i 3 inspirationsfora vedr. Kvalitet i Dagtilbud. De 3 fora omhandler: Rummelighed i dagtilbud, samarbejde med forældre og ledelses- og medarbejderudvikling. BKF har udpeget 3 forvaltningschefer og 3 daginstitutionschefer til at sidde i de nævnte arbejdsgrupper. Læs mere herom på (under KID-IIprojektet) eller om BKF`s udpegning af repræsentanter på (under repræsentationer). Du er velkommen til at kontakte BKF-repræsentanterne i de enkelte arbejdsgrupper med gode ideer, der kan indgå i arbejdet. KL og DLF indbyder til en dialog mellem lærerne og kommunerne. Der lægges for med 3 landsdelskonferencer i april. BKF lægger vægt på, at forvaltningscheferne medvirker til at styrke dialogen bl.a. gennem deltagelsen i landsdelskonferencerne. Program vedlægges. Læs mere her-om på blad 336. Først kom Undervisningsministeriet med et forslag til gymnasiereform (omtalt i BKF-nyt februar) og nu følger Amtsrådsforeningen op med deres visioner for det almene gymnasium. Af Amtsrådsforeningens forslag fremgår, at den enkelte elev og den enkelte elevs læring skal i centrum. ARF foreslår et fagpakkegymnasium med et basisår og med varierede arbejdsformer (i lighed med BKF). Og så ønsker man ikke overraskende en større grad af styringen overladt til det enkelte amt og det enkelte gymnasium. Læs mere herom på Evalueringen af læreruddannelsen er sat i værk og resultatet af evalueringen af pædagoguddannelsen ventes til april. Læs herom på blad 336. Kulturrådet for børn overdrager stafetten til det nye børnekulturelle net-værk på en afslutningskonference d. 27. maj. Læs herom på blad 337. Læs også om en konference om kapacitetsstyring på dagområdet og om efteruddannelse på natur- og teknikområdet, og om en KL-konference om eliteidræt på blad 338.

3 Meddelelse fra kasse-reren Mens vi venter på. Marts 2003 Blad 330 Kassereren beder meddele, at det strømmer ind med kontingentindbetalinger, men at der stadig mangler indbetaling fra enkelte medlemmer. Der blev indgået forlig om folkeskolen den Den blev ændringerne i folkeskoleloven første behandlet i Folketinget. Der skal afgives betænkning inden som grundlaget for den endelige beslutning om folkeskoleloven og loven forventes vedtaget d. 10. april Vi ved fra forliget, at loven er gældende fra , derfor haster det meget med at få meldt ud hvad der er gældende fra skoleårets start. Planlægningen af skoleåret er i fuld gang og i løbet af meget kort tid er ressourcerne lagt ud til skolerne, så der kan ansættes lærere og laves fagfordeling. Fælles arbejdsgruppe Nyhedsbrev Trinmål og timetal Undervisningsministeriet og KL har lavet en arbejdsgruppe, hvor også BKF indgår. Formålet med arbejdsgruppen er, at se på overgangsbestemmelserne i loven og ikke mindst få klarlagt, hvad der er gældende fra , så kommunerne har noget at rette sig efter, inden loven og de afledte bekendtgørelser er på plads. Undervisningsministeriet har i den forbindelse lovet et nyhedsbrev om, hvornår de forskellige vedtagelser forventes at finde sted, hvilke bekendtgørelser, der forventes udsendt hvornår og en kort beskrivelser af de fortolkninger, der allerede nu ligger fast. Nyhedsbrevet forventes udsendt snarest muligt. Med folkeskoleforliget er der indført nye bindende trinmål. Disse forventes at være gældende for 1., 4. og 7. klasse. Samtidig med trinmålene forventes forligets bestemmelser om minimumstimer og vejledende timer at træde i kraft. Det betyder, at de børn, der f.eks. starter i 1. klasse her til er omfattet af bestemmelserne om, at de løbet af 3 år - inden de skal i 4.klasse - skal have haft et timetal i dansk på minimum 810 årstimer og et timetal i matematik på 450 årstimer. Der er ikke noget krav om, hvordan timerne skal falde men det er et krav, at timerne samlet skal være afholdt i løbet af den 3 årige periode, hvor eleverne skal vurderes ud fra trinmålene. Øvrige klassetrin Spørgsmålet, der kan stilles er, hvad skal der ske med de øvrige klas-setrin? Er det de nuværende timetal omregnet fra uge- til årstimer, der er gældende for disse klassetrin? Og hvad med de bindende trinmål, skal de tillempes de øvrige klassetrin?

4 Marts 2003 Blad 331 Det er bare nogle af de spørgsmål og konkrete problemstillinger, som BKF finder meget vigtigt at få afklaret hurtigst muligt. Forsøgsprogram Afklare usikkerhedsmomenter Hertil kommer de beskrevne muligheder i En skole i bevægelse, hvor der er en forventning om, at mulighederne her kan være gældende fra det kommende skoleår. Men det begynder at haste med at få mulighederne konkretiseret og beskrevet, hvis skolerne og kommunerne skal kunne søge og få ansøgningerne godkendt til ikrafttrædelse fra BKF ser meget frem til Undervisningsministeriets nyhedsbrev og håber, at det kan være med til at afklare de mange usikkerhedsmomenter og spørgsmål, som netop nu trænger sig på. Og så venter vi naturligvis spændt på det endelige resultat af de økonomiske forhandlinger om folkeskoleforliget. BKF følger op på konsekvenserne af forliget og udmeldingerne herom til kommunerne og skolerne på hjemmesiden Arbejdsmiljøet på dagtilbudsområdet Arbejdstilsynets midtvejsrapport Arbejdstilsynet (AT) gennemfører for tiden en kampagne vedrørende arbejdsmiljøet i kommunale og selvejende daginstitutioner. AT forven-ter at besøge ca. 10% af landets daginstitutioner, inkl. SFO'er, i alt ca. 700 besøg. AT fokuserer på indeklima, støj, ergonomi samt formelle forhold som f.eks. regler om APV (arbejdspladsvurdering) og sikker-heds-organisation. AT har offentliggjort en midtvejsstatus og har her gjort rede for de tilsyn tilsyn, som foreløbig er gennemført i 234 institutioner. Indtil nu har AT udstedt 224 påbud, et enkelt strakspåbud - men ingen forbud - samt 444 andre "reaktioner" i form af vejledninger eller anden form for påpegning af et "væsentligt problem" i arbejdsmiljøet. En institution kan godt have modtaget mere end ét påbud og/eller øvrige "reaktioner". Af de 224 påbud drejer 28 sig om støj; 62 drejer sig om belastninger af bevægeapparatet (arbejdsstillinger mv.); 43 drejer sig om indeklima (varme, kulde, træk, luftkvalitet); 79 drejer sig om formelle krav (typisk mangelfuld APV (arbejdspladsvurdering) eller manglende lovpligtig arbejdsmiljøuddannelse). Institutionerne ikke repræsentative AT har ikke gennemført en systematisk og repræsentativ undersøgelse af arbejdsmiljøet i danske daginstitutioner, men har alene afrapporteret de foreløbig indtryk af en aktuel indsats, som gennemføres som tilsynsmyndighed på arbejdsmiljøområdet. De institutioner, AT har besøgt, er ikke

5 Marts 2003 Blad 332 repræsentativt udvalgt. AT går som tilsynsmyndighed efter at af-dække, hvor problemerne er, og AT har modtaget "tips" fra de faglige organisationer om institutioner, hvor der var "noget at komme efter". Det er uklart i hvilket omfang AT har fulgt disse tips. Det er BKF`s opfattelse, at vi skal tage problemerne med arbejdsmiljøet alvorligt og er på baggrund af de foreløbige resultater af kampagnen af den opfattelse, at informationsindsatsen på området bør intensiveres. Fællesmøde om indsatsen Nye udfordringer for ungdomsskolen 14-punkts plan KL vil derfor tage initiativ til et møde med AT, hvor også BKF delta-ger, og hvor det kan drøftes, hvordan den videre indsats gribes godt an, herunder om AT eventuelt vil være indstillet på at stille konsulenter til rådighed f.eks. for et møde i de amtskredse, som vil sætte emnet på dagsorden. Endvidere kan AT's kommunikationsudmeldinger drøftes, da det er vores oplevelse, at der i offentligheden opstod en lidt forvreden opfattelse, fordi det ikke klart fremgik, at undersøgelsen ikke er repræsentativ. Den kommunale ungdomsskole skal udvikle sit tilbud, forny sin organi-sation og styrke sit samarbejde med andre. Det fremgår af et notat om BKFsynspunkter om Ungdomsskolen, som Børne- og Kulturcheffor-eningen har udarbejdet. BKF opstiller 14 punkter for, hvordan ungdomsskolen kan opfylde den ændrede rolle og BKF giver klart udtryk for, at det er vigtigt at betragte ungdomsskolen som en del af det samlede ungdomstilbud i kommuner-ne. Det er vigtigt at se ungdomsskolens rolle i sammenhæng med andre kommunale tilbud, så den enkelte kommune skaber et bredt og dækkende tilbud, der netop lever op til forventningerne i det enkelte lokalsamfund og blandt de unge, der bor der. Fælleskommunale ungdomsskoler Dette kan bl.a. gøres ved at etablere ungdomsskoler på tværs af kommunegrænser samt gennem et samarbejde med f.eks. fritids- og idræts-tilbud eller andre skoleformer, så der skabes helhed og sammenhæng på kultur- og uddannelsesområdet i den enkelte kommune. BKF vil nu indgå i dialog med Undervisningsministeriet, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, LVU og KL om 14-punktsnotatet. Notatet kan læses i sin helhed på BKF s hjemmeside Koordinering af efteruddannelsestilbuddene BKF er af Undervisningsministeriet blevet bedt om at give nogle bud på indholdet i og koordineringen af fremtidens efter- og videreuddannelsesindsats rettet mod ledere og medarbejdere i folkeskolen. I vores svar

6 Marts 2003 Blad 333 opregner vi følgende typer af efteruddannelsestilbud: 1. Efteruddannelsestilbud rettet mod at styrke læreres og pædagogers faglige kompetencer f.eks. diplomuddannelser på det pædagogiske område gerne modulopbyggede. 2. Korterevarende faglige kurser dels inspirationskurser - dels kurser der kan give merit ind i diplomuddannelserne. 3. Udviklingsprojekter i samarbejde med den enkelte kommune, der kan understøtte skole- og institutionsudvikling og implementering af forskellige pædagogiske- organisatoriske indsatsområder og omstillingsprojekter i kommunerne. Lederkurser og tværfaglige kurser 4. Lederuddannelse vi ønsker opbygget en egentlig kompetencegivende lederuddannelse gerne sammensat af korterevarende moduler. Det er en forudsætning at disse moduler kan meritere ind i diplomuddannelsen. 5. Tværfaglige efter- og videreuddannelsestilbud,der går på tværs af forskellige faggrupper, der arbejder med børn- og ungeområdet i kommunerne ( lærere, pædagoger, ergo- og fysioterapeuter, sundhedsplejersker, vejledere og socialrådgivere). 6. Kurser der kan understøtte udviklingen af nye metoder og kompetencer i arbejdet med sårbare børn og unge i kommunerne med henblik på at sikre at flere af disse børn og unge kan undervises i normalmiljøer. I BKF`s svar til Undervisningsministeriet understreges behovet for, at Undervisningsministeriet og CVU`erne sikrer dialogen med brugerne og at CVU`erne sikrer en koordinering og kvalitetsudvikling af området. Læs svaret i sin helhed på Evaluering af 10. klasse I 1999 vedtog Folketinget en lovændring om 10. klasse med virkning fra august Ifølge loven er undervisningsministeren forpligtet til at vurdere virkningen af den nye 10. klasse efter to år. Det er PLS Rambøll, der skal foretage evalueringen, som skal ligge klar til i juni. 10.klasse-problematikken var et af undervisningsministerens 10 skridt mod en bedre folkeskole. Ministeren har hele tiden fastholdt, at hun ikke ville tage stilling til eventuelle lovændringer vedr. 10. klasse, før der var foretaget

7 Marts 2003 Blad 334 en evaluering. Ændringerne med 10. klasse-loven 10. klasseloven medførte bl.a. følgende ændringer: Dansk, matematik og engelsk blev gjort obligatorisk Der indførtes en obligatorisk selvstændig opgave Undervisningen bygger på den enkelte elevs selvvalgte uddannelsesplan Prøveforløbene blev justeret Der blev etableret mulighed for særligt tilrettelagte forløb for unge med særligt behov. Det var hensigten, at 10. klasse skulle målrettes de unge, der havde behov for mere faglighed samt yderligere et år til at modnes i med henblik på et mere sikkert valg af ungdomsuddannelse. Evalueringens indhold Evalueringen skal forholde sig til to områder, nemlig vejledningen (i relation til valg af ungdomsuddannelse) og til 10. klasse generelt (et fagligt modningsår ). Følgende to spørgsmål skal besvares: Hvorledes er de nye bestemmelser vedr. vejledning, uddannelsesbog mv. implementeret, hvorledes fungerer de, og i hvilken udstrækning har de opfyldt de intentioner, der lå bag ændringerne? Hvorledes er de nye bestemmelser vedr. 10. klasse implementeret, hvorledes fungerer de, og i hvilken udstrækning har de opfyldt de intentioner, der lå bag ændringerne? Evalueringens forløb I forbindelse med dette sidste spørgsmål er der en række under-spørgsmål, f.eks. om sammenhængen mellem uddannelsesplanen og 10. klasseforløbet og om den obligatoriske selvvalgte opgave. Evalueringen vil bl.a. bestå af kvantitative casestudier med en lang række elever, forældre, vejledere, lærere og repræsentanter fra forvaltningerne samt kvantitative undersøgelser og statistik fra Under-visningsministeriet og Danmarks Statistik. BKF er inviteret til et fokusseminar med PLS Rambøll og Undervisningsministeriet om evalueringen d. 13. marts. Evalueringen har en tidsramme på fire måneder. Evalueringsrapporten afleveres til ministeren i uge 25. Evalueringen af pædagog- og læreruddannelsen BKF har i forskellige sammenhænge ytret ønske om en ændring af lærer- og pædagoguddannelsen, bl.a. gennem en større kvalitetssikring af

8 Marts 2003 Blad 335 uddannelserne, større kendskab til den kommunale praksis, øget fokus på den pædagogiske faglighed m.v. Formål med evalueringen af pædagoguddannelsen Evalueringen af pædagoguddannelsen forventes at foreligge i april Evalueringens overordnede formål er at undersøge udbuddet og kvaliteten af pædagoguddannelsen. Evalueringen skal desuden: undersøge hvordan bekendtgørelsen for pædagoguddannelsen opfyldes af seminarierne. kortlægge og vurdere de enkelte seminariers profil vurdere sammenhængen mellem uddannelsen og behovet for forskellige kompetencer hos pædagogerne på arbejdsmarkedet give perspektiverende viden og konkrete anbefalinger til brug i reformarbejde med pædagoguddannelsen. Det bliver spændende at læse evalueringsgruppens bud på fremti-dens indhold, struktur og praktik i pædagoguddannelsen, herunder om der er belæg for BKF`s kritik af, at seminariernes profil er for forskelligartet og at de studerendes viden om andre faggrupper på børneområdet og den kommunale organisation er for ringe. Evaluering af læreruddannelsen Dialog mellem kommuner og lærere Læreruddannelsen blev senest ændret ved en lovændring i 1997 med virkning fra studiestarten I sommeren 2002 dimitterede de første folkeskolelærere uddannet efter den nye lov. Formål Evalueringen vil inddrage: Vægtningen af fag/fagområder i uddannelsen, herunder tilrettelæggelse og struktur af det pædagogiske fagområde Linjefagsstrukturen Bacheloropgaven Tilrettelæggelsen af praktikken, herunder samspillet mellem seminarieundervisningen og praktikken Relevante forskelle i seminariernes studieordninger, herunder deltagelsespligten, undervisnings- og prøveformer De studerendes forudsætninger, gennemførelse og frafald Kvalitetssikring i uddannelsen. Evalueringen bliver offentliggjort i oktober Læs mere herom på KL s bestyrelse har taget initiativ til en tættere dialog med Danmarks Lærerforening og opfordrer kommunerne til en lokal dialog om folkeskolen under overskriften Lærere og kommuner i dialog.

9 Marts 2003 Blad 336 Hensigten er blandt andet at finde fælles holdninger til at understøtte arbejdet med en endnu bedre folkeskole og engagementet i og om folkeskolen. Det er vigtigt for skolens image og respekten for lærerjobbet, at der er konstruktiv dialog mellem kommunen som arbejdsgiver og lærerne som medarbejdergruppe. En gruppe der har meget stor borgerkontakt. 3 landsdækkende konferencer Program vedlagt Kulturrådet for børn giver stafetten videre Derfor indbydes til 3 landsdækkende startkonferencer med KL s formand Ejgil W. Rasmussen og Danmarks Lærerforenings formand Anders Bondo Christensen. Startkonferencerne finder sted: Den 23. april i Ringsted Den 29. april i Kolding Den 30. april i Ålborg, Program og tilmelding til konferencerne er vedlagt dette BKF-nyt. Målgruppen er borgmestre, udvalgsformænd, kommunaldirektører, forvaltningschefer, amts- og kredsformænd og kommunerepræsentanter fra kredsen. Denne invitation er udsendt med brev til borgmesteren. Kulturrådet for Børn slutter sit virke med udgangen af juni 2003, hvor et nyt statsligt børnekulturelt netværk skal tage over. Kulturrådet slutter af med manér ved bl.a. at holde et todelt arrange-ment den 26. og 27. maj Den 26. maj er forbeholdt deltagerne i tre af rådets store forsøgsordnin-ger, men den 27. maj åbner Kulturrådet for Børn dørene til Landstingssalen på Christiansborg for alle, som ønsker at deltage. Her gør rådet status over de opnåede resultater og kommer med en række anbefalinger for det videre arbejde med børnekulturen. Kulturministeren vil i den forbindelse overrække den "børnekulturelle stafet" til de fire statslige institutioner, som skal indgå i det kommende børnekulturelle netværk. Se programmet for den 27. maj på og bemærk, at der også her er henvisninger til det nye børnekulturelle netværk. BKF anbefaler, at man kigger forbi d. 27. maj og giver sin opbakning til det videre arbejde med børnekulturen. Temadag om kapacitetstilpasning på børneområdet KL inviterer til temadag om struktur, organisation og kapacitetstilpasning på børneområdet. Målgruppen er medarbejdere og ledende em-bedsmænd i Børne- og Ungeforvaltningen og Personaleforvaltningen samt øvrige interesserede. Temadagene afholdes i København den 2. april 2003 og Vejle den 3. april Med afsæt i kommunale forsøg og initiativer gennemgås lovgivnings- og

10 Marts 2003 Blad 337 overenskomstmæssige muligheder og barrierer for ændringer i struk-turen på børneområdet, herunder samdrift af dagtilbud og skoler samt forhandlingsregler og afskedigelsesprocedurer. Der vil blive lagt vægt på helhedssynet i præsentationerne, og temadagen henvender sig derfor til medarbejdere på tværs af forvaltningerne. Læs mere på Kommunerne og eliteidræt KL-konference Kursus for at styrke lærernes naturvidenskabelige kompetencer De senere år har der været stigende fokus på kommunernes støtte til den lokale eliteidræt, dels i form af udlejning af kommunale anlæg til klub-ber organiseret som aktieselskaber, dels andre former for støtte, f.eks. sponsoraftaler. Derfor afholder KL en konference i maj/juni, hvor kommunernes muligheder for at støtte eliteidrætten kan blive kortlagt og debatteret. Læs mere herom i den kommende tid på I forbindelse med drøftelsen af folkeskoleforliget i november 2002 blev det understreget, at det var vigtigt, at styrke det naturvidenskabelige ele-ment i læreruddannelsen og i folkeskolen. Derfor gør BKF-nyt denne gang en undtagelse og omtaler et konkret efteruddannelsestilbud rettet mod lærerne. Danmarks Tekniske Universitet ( DTU) udbyder således ekstraordinært 6 NATUR/TEKNIK kurser sammen med DPU og 3 CVU`er. Kursusgebyret er 2500 kr og kurserne varer en uge. Kurserne afholdes i efteråret 2003 og foråret 2004, DTU har forlænget fristen for tilmelding til 1. juni og man kan få mere at vide om kurserne hos kursussekretær Anne-Lene Felland på DTU ( ) ( alf@byg.dtu.dk ) eller på