Notatet kommenterer vismændenes (DØR s) diskussionsoplæg til mødet i Det Økonomiske Råd den 27. maj 2014.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notatet kommenterer vismændenes (DØR s) diskussionsoplæg til mødet i Det Økonomiske Råd den 27. maj 2014."

Transkript

1 AE s kommentarer til Vismandsrapport maj 2014 Notatet kommenterer vismændenes (DØR s) diskussionsoplæg til mødet i Det Økonomiske Råd den 27. maj Kontakt Professor og formand for AE Direktør Per Kongshøj Madsen Lars Andersen Tel: Tel: Konjunkturvurdering Vismændene venter en økonomisk vækst på 1,4 pct. i 2014, 2 pct. i 2015 og 2,4 pct. i Sammenlignet med vismændenes efterårsrapport 2013 er der tale om en mindre nedjustering af væksten i alle år. Det trods alt pænere vækstbillede trækkes især af en vending i den hjemlige efterspørgsel, men også af en acceleration i eksporten i lyset af en bedre ventet vækstsituation i udlandet. Importen gearer imidlertid også markant op i takt med den hjemlige efterspørgsel, hvorfor udenrigshandlen samlet set trækker ned i væksten de kommende år. Beskæftigelsen (summen af privat og offentlig) ventes at stige med ca personer i år og næste år, mens der i 2016 ventes en stigning på personer. AE er overordnet set enig i det vækstbillede, der tegnes, og de udsigter, der ses for arbejdsmarkedet i 2014 og Sammenlignet med AE s martsprognose 2014 har vismændene en noget mere positiv vurdering af den hjemlige efterspørgsel, ikke mindst det private forbrug, mens man modsat er mindre optimistisk, hvad angår eksport og dermed bidrag fra udenrigshandlen. Der har her i starten af 2014 været flere og flere tegn på, at der langt om længe er ved at komme gang i den hjemlige efterspørgsel og dermed dansk økonomi. Samtidig tegner situationen på arbejdsmarkedet også bedre. Beskæftigelsen målt i hoveder har været stigende igennem 2013, og fuldtidsbeskæftigelsen er ifølge nye tal steget mærkbart i 1. kvartal Generelt tegner indikatorerne også fra arbejdsmarkedet mere positivt end set længe i starten af De enorme opsparingsoverskud i den private sektor, som afspejles i den rekordstore betalingsbalance, viser, at der er penge i dansk økonomi og et stort potentiale for fremgang. Når det er sagt, så illustrerer nationalregnskabstallene fra 4. kvartal 2013, hvor BNP faldt med 0,6 pct., at vækstsituationen fortsat er skrøbelig. Det er derfor tidligt at løfte armene. Væksten, der vurderes at ligge lidt over det underliggende vækstpotentiale, betyder, at output-gabet mindskes i prognoseperioden. Når det er sagt, skal det bemærkes, at vismændene vurderer, at der fortsat er megen ledig kapacitet i dansk økonomi. Kapacitetsudnyttelsen målt på både beskæftigelses- og output-gab er nedjusteret sammenlignet med tidligere. I 2014 er output-gabet justeret fra et minus på 3,2 pct. i efterårsrapporten til nu minus 3,8 pct. svarende til, at BNP i 2014 ligger godt 70 mia. kr. under konjunkturneutralt niveau. I 2016 vurderes output-gabet nu til minus 2,4 pct. (mod 1,1 pct. i efteråret 2013) svarende til 40 mia. kr. i overkapacitet. Den store overkapacitet skal primært ses i lyset af overkapacitet på arbejdsmarkedet, hvor vismændene vurderer, at beskæftigelsen i 2014 ligger personer lavere end det strukturelle/konjunkturneutrale niveau. Samtidig stiger den strukturelle beskæftigelse markant ud i tid, hvorfor den faktiske beskæftigelse skal stige med ikke mindre end personer frem mod 2020 for blot at følge strukturerne. Sidstnævnte vurderes at stige med personer frem mod Det må samtidig bemærkes, at konjunkturgabet først lukkes i 2020 mod tidligere vurderet i Den strukturelle beskæftigelse stiger især som følge af de mange reformer, der er lavet i dansk økonomi gennem mange år og til dels af, at den befolkningsmæssige udvikling i modsætning til tidligere nu også skubber positivt bagpå. Udviklingen på arbejdsmarkedet, inklusive konjunkturgenopretningen, svarer til, at beskæftigelsen i gennemsnit efter 2013 skal stige med personer per år. Der-

2 med vil arbejdsmarkedet alene set fra økonomiens udbudsside for given produktivitetsvækst bidrage til BNP-væksten årligt med omkring 1. pct.enhed. Det er meget markant. AE er enig i, at der fortsat er en betydelig mængde ledige ressourcer i dansk økonomi, herunder ikke mindst på arbejdsmarkedet. Vismændenes vurdering og fremskrivning understreger samtidig, at det ikke er udbudssiden i økonomien, herunder strukturerne på arbejdsmarkedet, der bremser væksten i dansk økonomi, når vi kigger ud i tid. At beskæftigelsen skal stige med personer for blot at følge med strukturudviklingen og normaliseringen af konjunkturerne understreger dette med al tydelighed. Der er derfor aktuelt ikke brug for nye større reformer, der øger arbejdsudbuddet i dansk økonomi. Fokus bør i stedet ligge på at få gang i den hjemlige efterspørgsel igen, herunder investeringerne, at få løftet produktivitetsvæksten, og ikke mindst at få løftet uddannelsesniveauet for befolkningen, så det i højere grad matcher efterspørgslen ude i fremtiden. Vismændene venter, at en offentlig saldo på 1¾ pct. af BNP i år, 2¾ pct. af BNP i 2015 og 2 pct. i Det er altså vurderingen, at vi i 2015 kommer til at ligge lige under EU's grænse omkring maksimalt 3 pct. underskud. Vismændene vurderer, at den strukturelle saldo på trods heraf ligger under minus ½ pct. der er grænsen i budgetlov samt EU's mellemfristede mål. Frem mod 2020 forbedres den strukturelle saldo mærkbart, og vurderingen er, at vi i 2020 står med en positiv strukturel saldo på ¾ pct. af BNP. På trods heraf advarer vismændene om, at vi let kan komme til at overskride de finanspolitiske grænser, hvis konjunkturerne viser sig svagere end ventet, eller hvis ikke de offentlige investeringer falder som ventet. AE s vurdering af den faktiske offentlige saldo er noget mere positiv i både 2014 og Vi har umiddelbart svært ved at se nogen nævneværdig underliggende forbedring (fx renset for PAL-skat og fremrykket kapitalpension) af de offentlige finanser i vismændenes prognose gennem prognoseårene på trods af en rimelig markant vending i den hjemlige efterspørgsel og på trods af flere i beskæftigelse i 2014 og Det virker som om, vismændene ikke rigtig tror på tallene for 2013, der danner udgangspunkt for vurderingen fremadrettet. Udgifterne til forbrug og investeringer i det offentlige har de senere år ligget markant under det, der var budgetteret med. Vismændene anbefaler, på linje med AE, at man bruger de penge, der er afsat i de offentlige budgetter til forbrug og service hverken mere eller mindre. Vismændene kunne dog med fordel have analyseret betydningen af det markante underforbrug, herunder hvorfor det tilsyneladende ikke slår mere igennem på opgørelsen af den historiske strukturelle saldo og/eller finanseffekten. Meldingerne via pressen fra kommunerne er, at man kører med stor sikkerhedsmargin for ikke at risikere overskridelse og dermed økonomisk sanktion. Er det tilfældet, kan vi også fremadrettet forvente at se underforbrug en risiko der må ligge helt på linje med den risiko, der skitseres i rapporten, nemlig at de offentlige investeringer ikke falder som ventet frem mod

3 2 Økonomisk politik DØR vurderer, at finanspolitikken har bremset væksten de seneste tre år, at der i år er positivt bidrag til væksten, mens der næste år igen er en finanspolitisk opbremsning målt på finanseffekten. I lyset af den forventede konjunkturgenopretning vurderes det som hensigtsmæssigt, at finanspolitikken gradvist strammes fra og med 2015 (der er ingen vurdering for 2016). Det sidste skal bl.a. ses i lyset af, at den offentlige saldo næste år forventes at ligge tæt på 3-pct.grænsen. Det anføres imidlertid samtidig, at det vil være naturligt at udskyde stramningerne af finanspolitikken, hvis konjunkturerne bliver svagere end ventet, men omvendt at der næppe vil være plads til at undlade at stramme, hvis man vil undgå at komme i konflikt med de finanspolitiske regler. Der skal ikke herske tvivl om, at vi på et tidspunkt bliver nødt til at stramme finanspolitikken for at sikre en buffer, der senere kan anvendes til nye finanspolitiske lempelser i tilfældet af ny konjunkturmæssig nedgang. Med ejendomsværdiskattestoppet er der fjernet en vigtig automatisk stabilisator, hvorfor konjunkturmodløbende finanspolitik er endnu vigtigere. I lysets af vismændenes tidligere finanspolitiske tommelfingerregel i relation til outputgabet og den fortsat massive overkapacitet, der hersker i dansk økonomi, samt anbefalingerne fra sidste rapport, virker en opstramning allerede i 2015 som meget tidlig. AE anbefaler, at finanspolitikken ikke strammes, før vi har set en ordentlig vending i dansk økonomi. Erfaringerne med genopretningspakken fra 2010 viser, at man skal passe meget på med at stramme, før økonomien er i et selvbærende opsving. Den strukturelle saldo ligger ifølge vismændenes egne beregninger (tabel I.7) på minus 0,1 pct. af BNP i 2015 og derfor mærkbart over kravet på minus ½ pct. Den faktiske saldo balancerer derimod ifølge vismændene lidt overraskende på kanten af EU's krav. De strenge finanspolitiske krav, der i øvrigt stilles spørgsmålstegn ved i kapitel 2, kan således igen tvinge Danmark til at bremse finanspolitikken i en situation, hvor det er uhensigtsmæssigt. Der er med meldingerne fra bl.a. kommunerne stor risiko for fortsat underforbrug i den offentlige efterspørgsel til skade for vækst og beskæftigelse i dansk økonomi. Det er afgørende, at det offentlige bruger de penge, der er afsat til forbrug og investeringer hverken mindre eller mere. Vismændene ser generelt positivt på forslaget til beskæftigelsesreform, men anfører at de fleste undersøgelser ikke bekræfter, at uddannelse er en forholdsvis sikker vej til beskæftigelse. AE stiller sig tvivlende i forhold til, om man kan sige, at det er de fleste undersøgelser, der viser dette. Samtidig skal man huske på, at uddannelsesaktiveringen, som vi kender den i dag, meget sjældent giver ufaglærte en erhvervskompetencegivende uddannelse. Regeringens beskæftigelsesreform har netop til hensigt at løfte ufaglærte ledige til faglærte. Derfor kan det uddannelsesløft, reformen lægger op til, heller ikke sammenlignes med uddannelsesaktiveringen, som vi kender den i dag. Det er to vidt forskellige ting. Vismændene bemærker, at analyser har påvist positive effekter af samtaler i jobcentre, mens der ikke er foretaget analyser af samtaler hos a-kasser. Det er på denne baggrund ikke oplagt, at det er en god ide at forankre samtalerne i a-kasserne frem for i de kommunale jobcentre. AE har følgende tre bemærkninger: Den analyse, der formentlig henvises til, er analysen Hurtigt i gang 2 som beskrevet i Effekter af samtaler i den aktive arbejdsmarkedspolitik, Michael Rosholm & Michael Svarer I analysen blev der foretaget forsøg med en forøget indsats, der blandt andet indebar mere samtale. Primært på den baggrund konkluder Rosholm og Svarer, at der ser ud til at være en positiv effekt af samtaler 3

4 for nyledige. Det er ikke en særlig stærk konklusion. Bemærk for det andet, at analysen ikke siger noget om, hvorvidt jobcentrene er gode eller dårlige til at gennemføre samtaler. For det tredje bemærkes det, at der faktisk er lavet en sammenligning af effekten af samtale i jobcentre kontra a-kasser i Københavns Kommune, hvor man på forsøgsbasis har haft en samarbejdsaftale. Vurderingen er her, at der er gode jobeffekter i samarbejdet, og at de opnåede jobeffekter generelt er på niveau med jobcentrene. I tilgift hertil er de jobsøgende, der behandles i a-kasserne, generelt mere tilfredse med indsatsen, end de, der behandles i jobcentret. Se Evaluering af samarbejdet mellem Københavns Kommune og a-kasserne, mploy Vismændene er positive over for loven om løbetidsforlængelse rettet mod at redde i første omgang de mange flekslånere sekundært dansk økonomi i tilfælde af store rentestigninger. De anføres dog samtidig, at man fortsat bør overveje, om ikke lånegrænserne for rentetilpasningslån skal være lavere end for fast forrentede lån. AE er enig i begge forhold, om end lånegrænserne først bør justeres, når boligmarkedet er blevet stabilt. 4 Holdbarhed og generationsfordeling Vismændenes lange fremskrivning viser, at arbejdsstyrken vil vokse markant ud i tid. Fra med personer, med yderligere personer frem mod 2040, og i år 2100 ventes arbejdsstyrken at være udvidet med personer sammenholdt med i dag. Vismændene vurderer, at finanspolitikken for alle praktiske formål er holdbar dvs. at gælden ikke eksploderer givet den befolkningsmæssige sammensætning og det offentlige velfærdssystem, vi kender i dag. Som følge af primært forskellig størrelse på generationerne over tid, der er henholdsvis inden og uden for arbejdsstyrken, står vi ifølge vismændene efter 2030 over for en længere periode med strukturelle underskud på de offentlige finanser en situation, der dog vender senere igen den såkaldte hængekøje. På trods af den lange periode med underskud viser vismændene, at den offentlige nettogæld vokser begrænset og holder sig under 30 pct. af BNP. Det anføres, at ØMU-gælden 1 kan nå op i nærheden af 60 pct., der er EU's kritiske målestok. I vismændenes fremskrivning forudsættes, at nominalprincippet på punktafgifter begynder igen fra 2021 til Men det er ikke fremskrivning af gældende politik at antage, at punktafgifterne udhules igen efter 2020, når man med skattereformen fra 2012 har ophævet udhulingen. Holdbarheden vil være 7¾ mia. kr. bedre svarende til 0,4 pct. af BNP, hvis det mere reelt blev antaget, at punktafgifterne indekseres med inflationen. Dertil kommer, at holdbarheden forbedres yderligere med knap 6 mia. kr., hvis ejendomsværdiskattestoppet efter 2020 ikke fortsætter. Uden skattestop efter år 2020, svarende til det, Finansministeriet forudsætter, ender vi med vismændenes fremskrivning med overholdbare offentlige finanser på 11½ mia. kr. Betydningen af vismændenes fortsatte skattestop ses både i hængekøjen, der reduceres, og ikke mindst i udviklingen i nettogælden, der aldrig kommer over 20 pct., og som efter 2050 falder kraftigt og ender som offentlig nettoformue efter Der er således på det lange sigt en reduktion af nettogælden på ikke mindre end 35 pct. af BNP (Figur II.3) Konsekvensen er, at ejendomsskatternes og punktafgifternes andel af BNP gradvist vil reduceres mod 0 pct. på lang sigt. Det synes urealistisk. DØR begrunder metodevalget med, at der ikke er vedtaget indeksregler efter 2020 (afsnit II.2). Til sammenligning er der heller ikke nogen indeksregel, der sikrer, at det offentlige forbrug skal følge BNP på lang sigt. Alligevel er dét en helt central antagelse i DØR s langsigtede fremskrivning. AE mener, at man burde følge det samme fornuftige fremskrivningsprincip i forhold til ejendomsskatter og punktafgifter. Uanset hvad illustrerer beregningerne, hvor dyrt skattestoppet er, og hvorfor det bør afskaffes hurtigst muligt. Vismændenes langsigtede fremskrivning er lavet i den økonomiske strukturmodel DREAM. Frem til 2020 er en række nøglevariable lagt fast baseret på en fremskrivning med konjunkturmodellen SMEC. - Herunder de offentlige investeringer. Efter 2020 slippes DREAM gradvist løs. Derved stiger de of- 1 ØMU-gælden er en bruttogæld, der ikke tager højde for, at det offentlige også har finansielle aktiver, herunder ejerskab af virksomheder, penge i Nationalbanken mv. 4

5 fentlige investeringer med ½ procent af BNP i resten af fremskrivningen. AE vurderer på baggrund af materialet i rapporten, at det må svare til et løft i investeringsniveauet på omkring 20 procent. Årsagen er, at investeringsniveauet i perioden frem til 2020 i SMEC er for lavt til at sikre en omkostningseffektiv produktion i den offentlige sektor i DREAM. AE mener, at såfremt DØR mener, at forudsætningerne i DREAM er rigtige, så burde ovenstående give anledning til seriøse overvejelser af, om investeringsniveauet skal forøges langt tidligere. Hvis DØR mener, at forudsætningerne i DREAM er forkerte, så er dette en afgørende kilde til undervurdering af den finanspolitiske holdbarhed og ligeså en afgørende kilde til overvurdering af problemet med hængekøjen i forhold til at undgå, at den faktiske saldo falder under EU s 3 procent-grænse. Den såkaldte hængekøje skyldes ifølge vismændene især to faktorer: Faldende provenu fra Nordsøen samt demografien. Hvad sidstnævnte angår, forventes befolkningen at leve længere og længere, og samtidig er der stor forskel på de generationer, der er inden henholdsvis uden for de arbejdsdygtige aldre. Stigende levealder er en permanent trend, mens generationsbølgerne (forskellen mellem store og små årgange) medfører midlertidige, men ret langvarige udsving i den offentlige saldo. De finanspolitiske svar på de to udfordringer er vidt forskellige. Med en holdbar finanspolitik og et enormt skjult skatteaktiv i form af udskudte pensionsskatter er det ifølge vismændene vanskeligt at se, at finanspolitikken ikke også er troværdig. Vismændene vurderer således, at den danske stat har et tilgodehavende i den danske pensionssektor på mere end 60 pct. af BNP (svarende til ca mia. kr.), hvilket skyldes, at man trækker pensionsindbetalingerne fra i skat og så først beskatter på udbetalingstidspunktet. Blev de mange penge medregnet i den officielle nettogæld, ville vi have offentlig nettoformue i alle år frem (til 2075). Indregnede man samtidig forrentningen af de skjulte skatteaktiver i den offentlige saldo, ville den blive forbedret med 3 pct. af BNP og hængekøjeproblemet ville forsvinde som dug for solen. Ud over Nordsøprovenu og generationsbølger må hængekøjen også ses i lyset af opbygningen af det danske pensionssystem. Det danske pensionssystem og de enorme udskudte skatter er et ret unikt fænomen i international sammenhæng. Vismændene konkluderer i det lys, at hverken den offentlige saldo eller den offentlige gæld giver noget særlig præcist billede af de offentlige finanser sundhedstilstand. AE er enige i at de officielle finanspolitiske mål, hvad angår offentlige saldo og gæld, ikke tager højde for den specielle danske situation, hvorfor vi får undervurderet de offentlige finansers sundhedstilstand. AE har tidligere foreslået, at der i forbindelse med opgørelsen af den danske offentlige gæld laves et tillæg, der viser størrelsen på det skjulte skatteaktiv i pensionssektoren. Vismændene vurder samlet, at hængekøjen mere er et juridisk problem end et reelt økonomisk problem. Ligesom det IKKE anses for optimalt, at man i hvert enkelt år forsøger at opretholde balanceret budget i en økonomi, der løbende udsættes for stød, og hvor der kan være brug for gældsfinansierede fornuftige offentlige investeringer. Alligevel er hængekøjen et problem i praksis, fordi den ventes at bringe Danmark i konflikt med EU's budgetgrænser og de finanspolitiske krav i budgetloven. Løsningen på dette paradoks er ifølge vismændene i første omgang at få ændret EU's finanspolitiske grænser i en mere fleksibel retning, der tager hensyn til den forskellige finanspolitiske indretning i de forskellige lande, herunder det danske pensionsguld. Alternativt at vi får lov til at indregne de udskudte pensionsskatter i den offentlige gæld samt den del af det løbende pensionsafkast, der alligevel en dag vil blive beskattet. Hvis ikke vi kan få ændret de finanspolitiske regler, herunder i budgetloven, kan vi blive tvunget til enten at sætte skatterne op, at spare på de offentlige udgifter eller at lave flere nye reformer. Problematikken er her, at finanspolitikken da vil blive (endnu mere) overholdbar, så de fremtidige generationer kan tilbagerulle opstramningerne igen. Dermed opstår spørgsmålet om en finanspolitisk byrdefordeling mellem generationerne nogle generationer vil tabe, andre vil vinde. Kan man ikke få ændret de finanspolitiske grænser, foreslår vismændene at fremrykke beskatningen af ratepensioner, når vi begynder at nærme os hængekøjetidspunktet. Ved kun at fremrykke beskatningen på dele i pensionssystemet sikres, 5

6 1) vi undgår hængekøjen, 2) det vil ikke ændre de enkelte generationers samlede skattebetaling og deres nettobidrag til det offentlige over livet og 3) at overskuddene ikke bliver så store, at det frister politikerne til at bruge løs. Bruger politikerne løs, kommer vi nemlig til at mangle pengene, når folk skal på pension, og finanspolitikken vil ikke længere være holdbar. Analysen af hængekøjen i relation til den unikke danske pensionsformue er meget vigtig, om end man godt kunne have ønsket den tidligere i lyset af de senere års økonomiske debat. Var den kommet før, kunne vi have undgået unødige diskussioner om finansmarkedernes tillid til dansk økonomi og ikke mindst de offentlige finanser med en stor trussel om stigende renter, der vil være gift for dansk økonomi, se fx Vi kan jo ikke låne os til velfærd, januar Vi ville ligeledes have kvalificeret debatten om årsagen til hængekøjen og løsningerne herpå. Flere organisationer har oven på reformbygen således slået fast, at det ikke var nok, at der var brug for endnu flere reformer, netop med henvisning til hængekøjen, se fx Dagbladet Børsen onsdag den 16. maj AE er enig i, at man skal arbejde for få ændret de finanspolitiske grænser, så de i højere grad matcher de forskellige landes indretning og finanspolitiske holdbarhedssituation. Alternativt at vi på en eller anden måde får indregnet betydningen af vores pensionsformue i de offentlige finanser. Er det umuligt, anser vi det også for en fornuftig løsning at fremrykke dele af pensionsbeskatningen. For at mindske uhensigtsmæssig anvendelse kunne man med fordel binde provenuet her fra i en fond. Man burde i det hele taget opdele det offentlige budget i en driftsrelateret del og i en investeringsrelateret del. Det giver god mening at have regler for den driftsrelaterede del af budgettet, men det virker ikke hensigtsmæssigt at have meget firkantede regler for investeringerne uafhængigt af konjunkturerne. En opdeling af budgettet, så kravet til budgetunderskuddet især vedrører den driftsrelaterede del, ville i den nuværende situation gøre det muligt at stimulere væksten via investeringer for flere af de lande, herunder Danmark, der i dag er begrænsede af EU s henstillinger om opstramninger, men som samtidig ikke har store budgetunderskud og høj offentlig gæld. Vismændene har et delkapitel omkring livsindkomster og bidraget/trækket på de offentlige finanser på tværs af generationer helt tilbage fra årgang I forhold til de enkelte generationers nettobidrag finder vismændene, at generationer født før 1980 bidrager mere, end de trækker, på de offentlige kasser, mens generationerne efter er netto-modtagere. Det sidste skyldes, at disse generationer har deltaget i opbygningen af velfærdsstaten. Det beror blandt andet på en beregningsforudsætning, at alle individuelle offentlige udgifter fra fødselsåret påregnes barnets generation. AE finder generationsregnskaberne meget interessante, om end de må være usikre for de første generationer. AE mener dog, at man kan stille spørgsmålstegn ved, om beregningerne giver et retvisende billede af hvilke generationer, der netto har betalt til velfærdsstaten. Det beror på den omtalte beregningsforudsætning. Forældrene bidrager med skat, men i fravær af velfærdsstaten måtte de og ikke børnene bære udgiften til pasning, uddannelse og sundhed for deres børn. Således burde man anlægge den betragtning, at individuelle offentlige udgifter til børn tilfalder forældrene. 6

7 3 kapitel III - Ungdomsuddannelser Der er overordnet tre hovedpunkter i kapitlet om ungdomsuddannelser, som AE finder det væsentligt at kommentere. Hovedpunkterne er: 90 pct. af en årgang får en ungdomsuddannelse, så vi er ikke langt fra 95 pct.-målsætningen. Sammenligning af erhvervsuddannelser og studentereksamen viser, at personer, der kun har studentereksamen, har mindre indkomst frem til 10 år efter endt uddannelse, derefter højere end dem med erhvervsuddannelse. Giv tilskud til oprettelse af praktikpladser. Andel med en ungdomsuddannelse Vismændene skriver, at mere end 90 pct. af en ungdomsårgang får en ungdomsuddannelse. Dette er ikke langt fra regeringens målsætning på 95 pct. AE mener, at vismændene her adresserer en vigtig pointe. AE mener dog, at der ikke er nogen sikkerhed for, at uddannelsesmålet er nært. AE er således enig med vismændene i, at man ikke som udgangspunkt kan forvente, at andelen med en ungdomsuddannelse bliver ved med at stige, sådan som man har set i de senere år. Det er ikke utænkeligt, at det præcis er de sidste få procent op til 95, der vil være de mest vanskelige at nå. Derfor er det vigtigt, at vismændenes rapport ikke bruges som støtte for at lette foden fra uddannelsesspeederen og derved risikere ikke at nå målsætningen. Samtidig er det ikke fuldkommen uangribeligt, at det skulle være mere end 90 pct. af en årgang, der i dag får (mindst) en ungdomsuddannelse. Det er tilfældet, når man ser på unge 25 år efter 9. klasse, dvs. ved 40 års alderen men det er relevant at spørge, om det er den rigtige alder at opgøre ungdomsuddannelser for. Opgør man andelen med en ungdomsuddannelse efter 10 år, dvs. når de unge er ca. 25 år gamle, er det 84,4 pct., der får en ungdomsuddannelse med de seneste tal, jf. boks 3.1. Derudover er der vigtige forskelle på andelen med ungdomsuddannelse mellem forskellige grupper. Drenge får således i mindre grad ungdomsuddannelse end piger, og indvandrerdrenge får i lavere grad ungdomsuddannelse end øvrige drenge, jf. figur 1. Det understreger væsentligheden af en fortsat stærk indsats for at få flere unge (drenge) til at tage en ungdomsuddannelse. Boks 3.1. Andelen, der får en ungdomsuddannelse, fordelt på køn og herkomst Den andel af ungdomsårgang 2012 (dvs. afsluttede 9. klasse med skoleåret 2011/2012), der får en ungdomsuddannelse, er seneste opgørelse fra den såkaldte Profilmodel fra Uni-C under Undervisningsministeriet. Den viser, at mens 93 pct. af alle unge på årgang 2012 forventes at nå mindst en ungdomsuddannelse, så er det samme kun tilfældet for 87 pct. af unge med udenlandsk herkomst. Ser man på, hvor stor en andel, der opnår en ungdomsuddannelse efter 10 år, er billedet noget anderledes. Her når samlet set 84,4 pct. at få en ungdomsuddannelse og særligt blandt drenge med udenlandsk herkomst, er der en stor andel, som ikke får en ungdomsuddannelse, jf. figuren nedenfor, gengivet fra Profilmodel Pct ,4 85,5 75,1 86,6 Kilde: Undervisningsministeriet, profilmodellen på uvm.dk. 87,3 80,9 82,3 83,8 Alle Piger Drenge Alle Dansk herkomst Udenlandsk herkomst 69,5 Pct

8 Sammenligning af erhvervsuddannelse og gymnasiale uddannelser Vismændene sammenligner personer med en erhvervsuddannelse med personer, der alene har en studentereksamen som højst fuldførte uddannelse, for at sammenligne værdien af de to typer uddannelse. AE mener, det er vigtigt, at analysens resultater bruges varsomt. For det første sammenlignes en studieforberedende uddannelse med en erhvervskompetencegivende uddannelse, og dette sker på baggrund af et lille udsnit (ca. 10 pct.) af alle dem, der gennemfører den studieforberedende uddannelse. Vismændene bemærker selv dette og anfører, at der ikke er tale om måling af værdien af en gymnasial uddannelse. Alligevel sammenlignes de to grupper af alment gymnasialt uddannede, hhv. erhvervsgymnasialt uddannede. Sidstnævnte sammenligning kan efterlade det indtryk, at personer med en erhvervsgymnasial uddannelse er bedre rustet end personer med en alment gymnasial uddannelse men det kan ikke konkluderes på baggrund af det lille og forventeligt ikke-repræsentative udsnit af de to gymnasiale uddannelser. For det andet er arbejdsmarkedet radikalt anderledes i dag oven på krisen, med et betragteligt lavere antal ufaglærte jobs end før krisen. Det indfanger de analyserede årgange (frem mod 2006) ikke nødvendigvis. Faktisk er der en god chance for, at de seneste årgange, der netop blev færdige under en højkonjunktur og fik gode jobs med det samme hvad der ikke kan forventes at være tilfældet i dag, i kølvandet på finanskrisen. For det tredje må det forventes, at restgruppen af personer, der ikke læser videre, er ændret over de seneste år, hvor der har været en stor stigning i andelen, der får en studentereksamen. Derfor er det langt fra sikkert, at analysens resultater kan udstrækkes til at gælde for fremtidige generationer af ufaglærte. For det fjerde er det vigtigt at påpege, at gruppen af ufaglærte studenter muligvis er en meget heterogen gruppe hvorfor en høj indkomst for gruppen som sådan kan være stærkt påvirket af nogle få, højt lønnede personer (matching-metoden er ingen garanti imod dette). Hvis det er tilfældet, bliver det i endnu højere grad usikkert, om analysens resultat kan udstrækkes til at gælde for de følgende generationer. En lidt mere indgående analyse af diversiteten i gruppen af ufaglærte studenter (og af personer med erhvervsuddannelse) havde været nyttig. En konklusion om, at man kan klare sig lige så godt eller bedre end en faglært som ufaglært med studentereksamen, er derfor ikke empirisk velunderbygget. Hvis vismændenes rapport bruges til støtte for at lette foden fra uddannelsesspeederen, kan konklusionen være decideret skadelig for det danske arbejdsmarked. Praktikpladser Vismændene foreslår tilskud til oprettelse af praktikpladser, fordi der ifølge vismændene er en klar tendens til at oprette for få praktikpladser i lavkonjunkturer. Vismændene foreslår at finansiere tilskuddet ved at nedsætte den ydelse, eleverne modtager, når de er på skoleophold til et niveau, der ligger på linje med SU. Endvidere mener vismændene, at skolepraktik er et fint alternativ til en læreplads. AE mener, at tilskud til oprettelse af praktikpladser kan være fornuftigt, da det afspejler den positive eksternalitet, som oprettelsen af en praktikplads i en virksomhed medfører. Det kan bidrage til at nå et mere samfundsøkonomisk optimalt niveau for oprettelsen af praktikpladser, og det kan afløfte en del af den risiko, den enkelte virksomhed løber ved at være den virksomhed, der tager uddannelsesomkostningen uden garanti for, at den uddannede vil fortsætte i virksomheden. AE mener dog, at virksomhederne bør løfte en større del af praktikpladsansvaret end hidtil. Dette ville også modsvare den interesse, som erhvervslivet selv har i, at der uddannes flere lærlinge, som på sigt kan udgøre den veluddannede arbejdskraft, virksomhederne efterspørger. I analysen Få sjællandske virksomheder er med til at løfte ansvaret for praktikpladser fra maj 2013 viste AE, at kun 30 procent af virksomhederne inden for byggeri, industri og service havde lærlinge. Inden et eventuelt tilskud iværksættes, kan det dog være fornuftigt at vente og se, om ikke regeringens reformer af erhvervsuddannelserne medfører en opblødning af praktikpladssituationen. Man har netop åbnet op for muligheden for delepraktikpladser. Noget som erhvervslivet længe har efterspurgt. Virksomhederne kan således tage lærlinge i kortere perioder, hvilket imødekommer de virksomheder, der har svært ved at se langt frem i ordrebøgerne og de virksomheder, der efterhånden er meget specialiserede, så de ikke mener, at de har bredden til at give praktik i en hel uddannelse. 8

9 AE er enige i, at skolepraktik er et godt alternativ til en læreplads. AE har tidligere vist, at skolepraktikuddannede faglærte klarer sig omtrent lige så godt som faglærte, også når det gælder længere end 3 år efter endt uddannelse ( Milliardpotentiale i skolepraktikken, november 2011). De økonomiske vismænd viser i deres analyse, at skolepraktikken er en smule dyrere, end når eleverne færdiggør via almindelig virksomhedspraktik. AE har vist, at en erhvervsuddannelse er en meget lukrativ samfundsmæssig investering, netop fordi den giver ufaglærte unge en uddannelse, der direkte kan anvendes på arbejdsmarkedet. I analysen Store gevinster af at uddanne de tabte unge fra efteråret 2013 blev det vist, at gevinsten af en erhvervsuddannelse ligger på ca. 2-4 mio. kr. set over livet. At skolepraktikken eventuelt er lidt dyrere end virksomhedspraktik, rokker ikke ved konklusionen om, at erhvervsuddannelserne er en god investering. 9

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om Formandskabet Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 27. maj 2014 kl. 12 Vismandsrapport om Konjunkturudsigterne og aktuel økonomisk politik Holdbarhed og generationer Ungdomsuddannelser Vismandsrapporten

Læs mere

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Notatet kommenterer vismændenes (DØR s) diskussionsoplæg til mødet i Det Økonomiske Råd den 26. maj 2015.

Notatet kommenterer vismændenes (DØR s) diskussionsoplæg til mødet i Det Økonomiske Råd den 26. maj 2015. AE s kommentarer til Vismandsrapport - maj 5 Notatet kommenterer vismændenes (DØR s) diskussionsoplæg til mødet i Det Økonomiske Råd den 6. maj 5. Kontakt Professor og formand for AE Direktør Per Kongshøj

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

AE s kommentarer til Vismandsrapport oktober 2014

AE s kommentarer til Vismandsrapport oktober 2014 AE s kommentarer til Vismandsrapport oktober 2014 Notatet kommenterer vismændenes (DØR s) diskussionsoplæg til mødet i Det Økonomiske Råd den 7. oktober 2014. 1 Kontakt Professor og formand for AE Direktør

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Behov for en stram finanslov

Behov for en stram finanslov EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011 Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 211 er EU's absolutte duks, når det kommer til holdbare offentlige finanser og mulighederne for at klare fremtidens udfordringer. Men samtidig

Læs mere

17.000 færre offentligt ansatte i 2011

17.000 færre offentligt ansatte i 2011 17.000 færre offentligt ansatte i 2011 Regeringens økonomiske plan skrider med ca. 10 mia. kr. alene i 2010 ifølge en række prognoser som følge af overskridelsen af regeringens målsætning om nulvækst i

Læs mere

Finanspolitikken til grænsen

Finanspolitikken til grænsen Finanspolitikken til grænsen John Smidt Direktør, Det Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk DJØF debat 3. marts 2015 Agenda Kort om de finanspolitiske rammer Baggrunden -EU og i Danmark Vurdering af

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

Skjult pensionsskat på 1,2 billioner kr. må frem i lyset

Skjult pensionsskat på 1,2 billioner kr. må frem i lyset Skjult pensionsskat på 1,2 billioner kr. må frem i lyset Danskernes gigantiske pensionsformue på mere end 3.000 mia. kr. rummer et enormt tilgodehavende for de offentlige finanser i form af udskudt skat.

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

AE s kommentarer til DØR s forårsrapport

AE s kommentarer til DØR s forårsrapport Det Økonomiske Råds rapport - maj 2013 AE s kommentarer til DØR s forårsrapport 1 Kontakt 2 Økonomisk politik 3 Konjunkturvurdering 4 Konkurrenceevne 5 Analyse af akutledige 6 Strukturel saldo og finanspolitisk

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

DØR efterårsrapport 2015

DØR efterårsrapport 2015 DØR efterårsrapport 2015 7. oktober 2015 Finansministeriets skriftlige indlæg Kapitel I Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Finanspolitik Finansministeriet deler DØR s overordnede vurdering

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, forår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, forår 2016 Formandssekretariatet Molestien 7 2450 København SV Telefon 3363 2000 metal@danskmetal.dk danskmetal.dk 31. maj 2016 Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, forår 2016 Dansk økonomi er

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Analyse 12. marts 2012

Analyse 12. marts 2012 12. marts 2012 Kickstarten og henstillingerne fra EU Danmark er et af meget få EU-lande som fører lempelig finanspolitik i 2012. Lempelsen er af samme størrelsesorden, som i den tidligere regerings finanslovsforslag

Læs mere

De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten

De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten EU-kommissionens helt nye prognose afslører, at den europæiske økonomi fortsat sidder fast i krisen. EU s hårde sparekurs har bremset den økonomiske

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00 Vismandsrapport indeholder denne gang fire kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering samt anbefalinger vedrørende

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

Finanspolitisk vagthund i Danmark

Finanspolitisk vagthund i Danmark Finanspolitisk vagthund i Danmark Finanspolitiska rådet 23. Januar 2015 Morten Holm, kontorchef, Det Økonomiske Råds Sekretariat Dagsorden I. Baggrunden for rollen II. Rollen som vagthund III. Seneste

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 31. maj 2011 Konjunkturvurdering og anbefalinger for det korte sigt, Finanspolitisk holdbarhed og anbefalinger

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013

Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013 Notat 8. oktober 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013 De Økonomiske Råds vurdering af vækstudsigterne for 2013 og 2014 er overordnet set på linje med ministeriernes. Der skønnes

Læs mere

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Der er plads til en real offentlig forbrugsvækst på 0,7 pct. årligt fra 2014 til 2020 uden nye reformer og til samtidig at sikre balance på den

Læs mere

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen:

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen: MAKROøkonomi Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken Opgaver Opgave 1 Forklar følgende figurer fra bogen: 1 Opgave 2 1. Forklar begreberne den marginale forbrugskvote og den gennemsnitlige forbrugskvote

Læs mere

AE s kommentarer til Vismandsrapport oktober 2013

AE s kommentarer til Vismandsrapport oktober 2013 AE s kommentarer til Vismandsrapport oktober 2013 Notatet kommenterer Vismændenes (DØR s) diskussionsoplæg til mødet i Det Økonomiske Råd den 8. oktober 2013. 1 Kontakt Professor og formand for AE Direktør

Læs mere

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11

Læs mere

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 Oplæggets indhold Hvordan laver DØR lange fremskrivninger? Hvad skaber hængekøjen? Usikkerhed

Læs mere

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Finanskrise, økonomisk krise og finanspolitisk stimulans

Finanskrise, økonomisk krise og finanspolitisk stimulans Finanskrise, økonomisk krise og finanspolitisk stimulans Indlæg af Hans Jørgen Whitta-Jacobsen ved Bygherreforeningens Jubilæumskonference Stærekassen, den 17. juni. Baseret på vismandsrapporten om dansk

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010 Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 21 Regeringen henviser til, at finanslovsstramningerne i 211 er afgørende for at fastholde tilliden til dansk økonomi, så renten holdes nede. Argumentet

Læs mere

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020 Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer

Læs mere

Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål

Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Den strukturelle saldo, som er et udtryk for den underliggende sundhedstilstand på de offentlige budgetter, er blevet et helt centralt pejlemærke

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

Time-out øger holdbarheden

Time-out øger holdbarheden F Time-out øger holdbarheden AF ANALYSECHEF SØREN FRIIS LARSEN, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT JAN CHRISTENSEN, CAND.OECON.AGRO, PH.D. RESUME De offentlige finanser er under pres. Regeringen har fremlagt

Læs mere

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som

Læs mere

AEs kommentarer til DØRs efterårsrapport

AEs kommentarer til DØRs efterårsrapport Det Økonomiske Råds rapport - oktober 2009 AEs kommentarer til DØRs efterårsrapport Konjunkturvurdering og Økonomisk politik side 1 Sundhed side 4 Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal.

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. november 2013 Kommissionens prognose:

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Spareplaner truer over 55.000 danske job

Spareplaner truer over 55.000 danske job Spareplaner truer over 55. danske job De økonomiske spareplaner i EU og Danmark kan tilsammen koste over 55. job i Danmark i 213. Det er specielt job i privat service, som er truet af spareplanerne. Private

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

Tilsandet arbejdsmarked: Knap 9 arbejdsløse per ledigt job

Tilsandet arbejdsmarked: Knap 9 arbejdsløse per ledigt job Ledighedstal januar 010 Tilsandet arbejdsmarked: Knap 9 arbejdsløse per ledigt job Selvom arbejdsløsheden lå stort set uændret fra december 009 til januar 010, tyder intet endnu på, at nedturen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016 Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan Notat 9. maj 1 Opdateret befolkningsprognose og regeringens -plan Danmarks Statistik og DREAM offentliggjorde d.. maj Befolkningsfremskrivning 1. Den ny prognose for befolkningsudviklingen kom efter færdiggørelsen

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 31-10-2013 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres arbejdsmarkedsrapport 2013, fået lavet

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Talepapir Samråd A (L193)

Talepapir Samråd A (L193) Finansudvalget 2012-13 L 1 7 Bilag 2 Offentligt Talepapir Samråd A (L193) 4. oktober 2012 Samråd i Finansudvalget d. 8. oktober 2012 Beskæftigelsesvirkningen af finanspolitikken i 2013 7 Samrådsspørgsmål

Læs mere

Nye spilleregler for finanspolitikken: Muligheder og begrænsninger

Nye spilleregler for finanspolitikken: Muligheder og begrænsninger Nye spilleregler for finanspolitikken: Muligheder og begrænsninger Nationaløkonomisk Forening Den 6. marts 2013 John Smidt Sekretariatschef i DØRS Oversigt 1. Kort om de hidtidige finanspolitiske rammer

Læs mere

Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser

Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser De historiske erfaringer tilsiger, at når økonomien vender, så udløser det kræfter, som bevirker, at genopretningen efter den økonomiske krise vil

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 31. oktober 2013 Indledning I DREAMs grundforløb er de offentlige udgifter

Læs mere

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER II.1 Indledning Nye finanspolitiske rammer fra 2014 Formel rolle som finanspolitisk vagthund fra 2014 Udsigt til underskud på godt 3 pct. af BNP i 2015 og 2016 Vigtigt med

Læs mere

Skøn over løn- og prisudviklingen

Skøn over løn- og prisudviklingen 7.12.2006 Notat 14571 poul Skøn over løn- og prisudviklingen Det Økonomiske Råds formandskab - Vismændene - har udsendt deres halvårlige rapport den 5. december 2006. Den 6. december 2006 offentliggjorde

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

AEs kommentarer til DØRs forårsrapport

AEs kommentarer til DØRs forårsrapport Det Økonomiske Råds rapport - maj 211 AEs kommentarer til DØRs forårsrapport Indhold 1 Kontakt 2 Konjunkturvurdering og konjunkturpolitik 3 Efterløn 4 Holdbarhed og troværdighed 5 Skattesnyd og sort arbejde

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer

Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Erhvervslivets investeringer er faldet voldsomt i forbindelse med den økonomiske krise. De nye nationalregnskabstal peger på, at erhvervsinvesteringerne

Læs mere

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG 31. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG De to overordnede pejlemærker for fastlæggelsen af finanspolitikken er finanseffekten dvs. aktivitetsvirkningen

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Stigende arbejdsløshed

Stigende arbejdsløshed Nye arbejdsløshedstal oktober 21 Stigende arbejdsløshed tredobling i langtidsledigheden Bruttoledigheden steg med 1.2 fuldtidspersoner fra september til oktober 21. Dermed udgør bruttoledigheden nu samlet

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18. juni 2014 Norge

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18. juni 2014 Norge Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18. juni 214 Norge Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Arbejdsmarkedet fortsætter de flotte takter vi har været vidner til siden foråret 213. I august måned voksede beskæftigelsen med 3.9 personer og siden

Læs mere

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Prognose for udviklingen i brugen af efterløn. Notat. AK-Samvirke, 14. januar 2011

Prognose for udviklingen i brugen af efterløn. Notat. AK-Samvirke, 14. januar 2011 Prognose for udviklingen i brugen af efterløn Notat AK-Samvirke, 14. januar 2011 1 I den verserende efterlønsdebat har der været en del bud på, hvilke økonomiske konsekvenser en afskaffelse af efterlønnen

Læs mere