PERSONALESTYRELSEN FINANSMINISTERIET. Motivation i staten. - drivkraft til udvikling og fornyelse. Bind II Appendix

Transkript

1 PERSONALESTYRELSEN FINANSMINISTERIET Motivation i staten - drivkraft til udvikling og fornyelse Bind II Appendix november 2000

2 Motivation i staten - drivkraft til udvikling og fornyelse Bind II Appendix november 2000

3 Motivation i staten - drivkraft til udvikling og fornyelse, Bind II Appendix november 2000 Personalestyrelsen Omslag og layout: Designstation Foto: Erik Jerichau Tryk: Nordsjællands Trykcenter ApS Oplag: stk. Pris: 125 kr. inkl. moms (bind I+II) Bind I: ISBN: Bind II: ISBN: Elektronisk publikation: Bind I: ISBN: Bind II: ISBN: Kan hentes på Personalestyrelsens hjemmeside: Publikationen kan bestilles hos: Schultz Information Herstedvang 12, 2620 Albertslund Telefon Fax: Schultz@schultz.dk Hjemmeside: eller afhentes hos: Schultz Boghandel Vognmagergade København V Henvendelse om publikationen kan ske til: Personalestyrelsen Frederiksholms Kanal København K Telefon

4 Indhold Bind I Forord Indledning Resumé af hovedresultaterne På tværs af motivationsfaktorerne Motivationsfaktorerne Indholdet i jobbet Udviklings- og uddannelsesmuligheder Løn Særlige løn- og ansættelsesvilkår Arbejdstilrettelæggelse Arbejdsmiljø Ledelse Virksomhedskultur Arbejdspladsens image Mobilitet Afrunding Bilag Oversigt over en række af Finansministeriets/Personalestyrelsens nyere personalepolitiske publikationer Bind II Appendix Undersøgelsens design og metode Dokumentationsrapport for de 3 undersøgelser (statsansatte, privatansatte og unge)

5

6 UNDERSØGELSENS DESIGN OG METODE Appendix Undersøgelsens design og metode I det følgende redegøres for design og metode i de 3 undersøgelser, som motivationsundersøgelsen består af : 1. Ansatte på statslige arbejdspladser ( adspurgte). 2. Ansatte i det private erhvervsliv /selvstændigt erhvervsdrivende (1.250 adspurgte). 3. Unge mellem år (1.000 adspurgte). Motivationsundersøgelsen blandt statsansatte 1. Undersøgelsens tilrettelæggelse Gallup har stået for gennemførelsen af motivationsundersøgelsen. Dermed er der blevet skabt sikkerhed for, at besvarelserne har været fuldstændige anonyme i forhold til Finansministeriet. Populationen i undersøgelsen består af ansatte i staten. For at skabe sikkerhed for, at deltagerne i undersøgelsen føler en tæt arbejdsmæssig tilknytning til staten er anvendt et indkomstkriterium i undersøgelsen. Således er kun ansatte med en brutto A-indkomst på kr. i første halvår af 1999 (eller alternativt kr. i hele 1999) medtaget i undersøgelsen. Endelig er kun personer på 18 eller derover medtaget i undersøgelsen. Samplen er tilvejebragt ved, at Post Danmark, DSB, Forsvaret, Politiet og Told Skat samt Økonomistyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen har trukket en tilfældig stikprøve ud fra deres løndatabaser indeholdende CPRnummer samt navn og adresse på de udtrukne svarpersoner. Undersøgelsen er baseret på en stratificeret stikprøve (se afsnit 3). Undersøgelsens resultater er indsamlet ved en postomdelt spørgeskemaundersøgelse. Denne indsamlingsmetode er valgt, fordi den muliggør et stort antal spørgsmål af forholdsvis kompliceret karakter. For at kunne identificere det enkelte spørgeskema er hver enkelt spørgeskema påført et unikt nummer, hvorved Gallup har kunnet henføre det enkelte spørgeskema til hver enkelt svarperson. Kun betroede medarbejdere på Gal- 5

7 MOTIVATION I STATEN lup har haft adgang til disse oplysninger, og oplysninger er udelukkende brugt til rensning, verificering og stratificering af data. Undersøgelsen blev gennemført i perioden fra den 26. januar 2000 til den 23. februar Spørgeskemaet blev udsendt sammen med et følgebrev, hvor finansminister Mogens Lykketoft orienterede om baggrunden og formålet med undersøgelsen. 2. Spørgsmålsdesign og databearbejdning Spørgeskemaet er udformet af Finansministeriet med metodisk rådgivning af Gallup. En referencegruppe nedsat af Finansministeriet har løbende kommenteret spørgeskemaet. Efterfølgende er der blevet gennemført en pilotundersøgelse, hvor spørgeskemaet er blevet udsendt til 10 statsligt ansatte spredt over arbejdspladstyper og stillingskategorier, der har besvaret og kommenteret spørgeskemaet. På baggrund af pilotundersøgelsen er spørgeskemaet blevet endeligt udformet. Undersøgelsen indeholder tre typer af spørgsmål: Faktuelle spørgsmål. Det vil sige spørgsmål, hvor svarpersonen er blevet bedt om at svare f.eks. ja eller nej til, om man er ansat nyt eller gammelt lønsystem. Gradueringsspørgsmål. Det vil sige spørgsmål, hvor svarpersonerne er blevet bedt om at besvare i hvilken grad, de vil vurdere om et bestemt forhold gælder for dem selv. I disse spørgsmål er typisk brugt en 5-punkts skala, eksempelvis gående fra Slet ikke tilfreds til Meget tilfreds. Prioriteringsspørgsmål. Det vil sige spørgsmål, hvor svarpersonerne er blevet bedt om at prioritere indenfor et område. F.eks. bliver svarpersonerne bedt om at angive de 2 vigtigste forhold vedrørende god ledelse ud fra en liste med 20 muligheder. Opmærksomheden henledes på, at man ikke direkte kan sammenligne procenttallene i de spørgsmål, hvor der spørges til medarbejderens faktiske/nuværende tilstand og den ideelle tilstand (afsnittene; Indholdet i jobbet, Uddannelse og udvikling og Virksomhedskultur). Årsagen hertil er, at der ingen begrænsning er på, hvor mange forhold, svarpersonen må karakterisere sin nuværende tilstand ved, mens svarpersonen maksimalt må vælge et vist antal (3 eller 4) forhold, der karakteriserer den ideelle tilstand. 6

8 UNDERSØGELSENS DESIGN OG METODE Metodevalget giver i stedet mulighed for at identificere de steder, hvor svarpersonerne ikke får deres ønsker til den ideelle tilstand opfyldt i den faktiske/nuværende tilstand. Dette vil være tilfældet der, hvor procenttallet i den ideelle tilstand (hvor karakteristikken er begrænset) er højere end procenttallet i den nuværende job (hvor karakteristikken ikke er begrænset). Endvidere er der mulighed for at normere svarene, hvilket giver mulighed for en tilnærmet sammenligning. Alle sammenligninger og konklusioner er foretaget under hensyntagen til ovenstående. Databearbejdningen har indeholdt rensning, validering og stratificering af data. Rensning af data. Det er blevet kontrolleret, hvorvidt der er indkommet flere besvarelser fra samme person ud fra CPR-nummer. Det er blevet konstateret, at 7 svarpersoner har indsendt 2 spørgeskemaer. Det sidst indkomne spørgeskema er blevet slettet. Grunden til at nogle personer kan forekomme flere gange i stikprøven (med forskellige numre på spørgeskemaerne) er, at de har optrådt i flere løndatabaser. I rapporteringen er blanke besvarelser endvidere taget ud af basen i hvert enkelt spørgsmål (i forspalten), således at basen af svarpersoner i hver enkelt spørgsmål udgøres af dem, der rent faktisk har taget stilling til spørgsmålet. Validering af data. Hver enkelt skema er blevet kontrolleret for en fyldestgørende besvarelse. Hvis det enkelte spørgeskema i høj grad har været ubesvaret (mere end 50 %), er de blevet kasseret fra undersøgelsen. Dernæst er oplysningerne fra spørgeskemaet vedrørende køn og alder sammenholdt med registeroplysningerne (CPR-nummer), og spørgeskemaer med forkert besvarelse i køn og mere end 2 års aldersdifference er derefter blevet kasseret. Alt i alt 117 spørgeskemaer er blevet kasseret. Stratificering af data. For at sikre repræsentativitet i undersøgelsen i forhold til arbejdspladstyper (DSB,Told Skat, Forsvaret, Politiet, Post Danmark, departementer og styrelser samt institutioner i øvrigt) er der som nævnt i afsnit 2 udtrukket en stratificeret stikprøve. Efterfølgende er der foretaget en poststratificering af data (opvejning), så data i undersøgelsen også er repræsentative for staten som helhed. 7

9 MOTIVATION I STATEN Population Stikprøve DSB Told/Skat Forsvaret Politiet PostDanmark Departementer og styrelser Institutioner I alt 3. Undersøgelsens statistiske usikkerhed, bortfald og validitet De procenttal, der gengives i publikationen, er behæftet med en vis statistisk usikkerhed hidrørende fra, at man i stedet for at spørge alle ansatte i staten kun har spurgt et mindre udvalg af dem. Usikkerheden kan angives som 95% sikkerhedsgrænse. Det betyder, at det sande procenttal med 95% sikkerhed er det i undersøgelsen estimere procenttal +/- følgende usikkerhed: 8

10 UNDERSØGELSENS DESIGN OG METODE Stikprøvestørrelse 5% eller 95% 10% eller 90% 15% eller 85% 20% eller 80% 25% eller 75% 30% eller 70% 35% eller 65% 40% eller 60% 45% eller 55% 50% 50 6,0 8,3 9,9 11,1 12,0 12,7 13,2 13,6 13,8 13,9 75 4,9 6,8 8,1 9,1 9,8 10,4 10,8 11,1 11,3 11, ,3 5,9 7,0 7,8 8,5 9,0 9,3 9,6 9,8 9, ,5 4,8 5,7 6,4 6,9 7,3 7,6 7,8 8,0 8, ,0 4,2 4,9 5,5 6,0 6,4 6,6 6,8 6,9 6, ,7 3,7 4,4 5,0 5,4 5,7 5,9 6,1 6,2 6, ,5 3,4 4,0 4,5 4,9 5,2 5,4 5,5 5,6 5, ,1 2,9 3,5 3,9 4,2 4,5 4,7 4,8 4,9 4, ,9 2,6 3,1 3,5 3,8 4,0 4,2 4,3 4,4 4, ,7 2,4 2,9 3,2 3,5 3,7 3,8 3,9 4,0 4, ,6 2,2 2,6 3,0 3,2 3,4 3,5 3,6 3,7 3, ,5 2,1 2,5 2,8 3,0 3,2 3,3 3,4 3,4 3, ,4 2,0 2,3 2,6 2,8 3,0 3,1 3,2 3,3 3, ,4 1,9 2,2 2,5 2,7 2,8 3,0 3,0 3,1 3, ,3 1,8 2,1 2,4 2,6 2,7 2,8 2,9 2,9 3, ,2 1,7 2,0 2,3 2,5 2,6 2,7 2,8 2,8 2, ,2 1,6 1,9 2,2 2,4 2,5 2,6 2,7 2,7 2, ,1 1,6 1,9 2,1 2,3 2,4 2,5 2,6 2,6 2, ,1 1,5 1,8 2,0 2,2 2,3 2,4 2,5 2,5 2, ,1 1,5 1,7 2,0 2,1 2,2 2,3 2,4 2,4 2, ,0 1,4 1,7 1,9 2,1 2,2 2,3 2,3 2,4 2, ,0 1,4 1,6 1,8 2,0 2,1 2,2 2,3 2,3 2, ,0 1,3 1,6 1,8 1,9 2,1 2,1 2,2 2,2 2, ,0 1,3 1,6 1,8 1,9 2,0 2,1 2,1 2,2 2, ,9 1,2 1,4 1,6 1,7 1,8 1,9 1,9 2,0 2, ,8 1,1 1,3 1,4 1,5 1,6 1,7 1,8 1,8 1, ,7 0,9 1,1 1,2 1,3 1,4 1,5 1,5 1,5 1, ,6 0,8 1,0 1,1 1,2 1,3 1,3 1,4 1,4 1, ,6 0,8 0,9 1,0 1,1 1,2 1,2 1,2 1,3 1, ,5 0,7 0,8 0,9 1,0 1,1 1,1 1,1 1,2 1,2 9

11 MOTIVATION I STATEN Eksempel: Fra et meget stort antal ansatte har tilfældigt udvalgte ansatte deltaget i undersøgelsen. Blandt disse personer svarer bekræftende på et specifikt spørgsmål, dvs. 20%. Det fremgår af tabellen, at sikkerhedsgrænsen ligger ved 0,9% (se i kolonne med overskrift 20% eller 80% og række (stikprøvestørrelse) med overskrift 7.000). Det betyder, at det er næsten sikkert (95% sandsynlighed), at området mellem de to grænser 19,1% (20%-0,9%) og 20,9% (20%+0,9%) vil indeholde procenten af bekræftende, såfremt man havde spurgt alle ansatte. I rapporteringen er der taget højde for den statistiske usikkerhed, således at kun de resultater, der er statistisk signifikante fremhæves. Udover den statistiske usikkerhed er der to øvrige kilder til usikkerhed i undersøgelsen, nemlig systematisk bortfald og validitet. Med systematisk bortfald menes, at grupper i populationen systematisk kan have en lavere svarprocent end andre grupper og dermed indgå med mindre vægt i undersøgelsen, end de burde. I undersøgelsen udsendtes i alt spørgeskemaer. I alt spørgeskemaer blev besvaret fyldestgørende, svarende til en besvarelsesprocent på 51%, hvilket må anses for normalt for denne type undersøgelser med et forholdsvist langt og kompliceret spørgeskema. Således blev besvarelsesprocenten i undersøgelsen om de personalepolitiske minimumskrav i 1997 blandt ansatte i staten også 51%. Da bortfaldet i undersøgelsen er 49%, er der imidlertid grund til at analysere bortfaldet for at kunne konstatere, hvorvidt der er tale om et systematisk bortfald. Bortfaldet er blevet analyseret i forhold til tre dimensioner: arbejdspladstype, køn og alder. Returnerede skemaer Stikprøve Besvarelsesprocent DSB Told/Skat Forsvaret Politiet PostDanmark Departementer og styrelser Institutioner I alt 10

12 UNDERSØGELSENS DESIGN OG METODE Som det fremgår, er der ikke tale om et egentligt systematisk bortfald, idet de returnerede skemaer fordeler sig forholdsvist jævnt over alle strata. Denne eneste markant mindre returprocent er hos medarbejdere i Post Danmark. Ansatte i den statslige sektor med en skattepligtig indkomst over kr. (%) Mænd Kvinder I alt år år år år Over 60 år I alt * Særkørsel fra Danmarks Statistik Deltagere i undersøgelsen (%) Mænd Kvinder I alt år år år år Over 60 år I alt Som det fremgår, er der tale om et forholdsvist jævnt bortfald på køn og alder. Der er dog et forholdsvist større bortfald blandt de unge (18-29 år) og de ældre (over 60 år). Det er navnlig de yngre mænd, der har haft en forholdsvis lille besvarelsesprocent. Bortfaldet har dog ikke i stort omfang påvirket resultaterne i undersøgelsen. Datamaterialet er blevet vejet efter arbejdspladstype, køn og alder, og derefter er det blevet sammenlignet med det uvejede datamateriale. Dette har ikke påvist større udsving i svarmønstrene, og det tyder på, at dem der ikke har svaret i undersøgelsen ikke har haft signifikant andre holdninger, end dem der indgår i undersøgelsen. På baggrund af ovenstående analyse er det skønnet, at en poststratificering efter arbejdspladstype, køn og alder giver det mest retvisende resultat i undersøgelsen. Samlet kan det herefter konkluderes, at den samlede vejede stikprøve er repræsentativ for den samlede population af ansatte i staten. 11

13 MOTIVATION I STATEN Validitet er et spørgsmål om, hvorvidt man reelt får svar på det, man spørger om. For at sikre en høj validitet i undersøgelsen er der, som tidligere nævnt, gennemført en pilotundersøgelse, hvor kommentarerne fra denne undersøgelse er indarbejdet i det endelige spørgeskema. Derudover er det fremgået af henvendelser i løbet af undersøgelsen, at der i forhold til undersøgelsen generelt ikke har været mange misforståelser eller tvivlsspørgsmål blandt svarpersonerne. Motivationsundersøgelsen blandt privatansatte Undersøgelsen blandt privatansatte er foretaget for at kunne sammenligne de statsansatte med de privatansatte, og undersøgelsen adskiller sig derfor ikke væsentligt fra undersøgelsen blandt statsansatte. Den overordnede redegørelse for undersøgelsens design og metode findes under afsnittet Motivationsundersøgelsen blandt statsansatte Undersøgelsens spørgsmålsdesign, validitet og den statistiske sikkerhed er således forhold, som ikke adskiller sig væsentligt fra de øvrige dele af undersøgelsen. Denne del af undersøgelsen er tilrettelagt sådan, at populationen udgøres af privat ansatte. For at skabe sikkerhed for, at stikprøven er repræsentativ for populationen af privatansatte som helhed er der gennemført en screening af privatansatte ud fra et tilfældighedskriterium (tilfældigt genereret telefonnummer). Dette sikrer, at et repræsentativt udsnit af privatansatte er udvalgt til at deltage i undersøgelsen.alt i alt privatansatte fik tilsendt et spørgeskema. Heraf blev 762 gyldige spørgeskemaer returneret, svarende til en besvarelsesprocent på 60%, hvilket må anses for tilfredsstillende. Ved hjælp af data fra Danmarks Statistik er det blevet analyseret, hvorvidt der har været et skævt frafald i undersøgelsen blandt mænd eller kvinder. Det er blevet konstateret, at andelen af kvinder i stikprøven er lidt større end andelen af kvinder i populationen af privatansatte som helhed. Derfor er datamaterialet poststratificeret, så kønsfordelingen i stikprøven er korrekt. 12

14 UNDERSØGELSENS DESIGN OG METODE Ungeundersøgelsen om motivation Gallup har stået for gennemførelsen af ungeundersøgelsen. Undersøgelsen er gennemført som en CATIbus( undersøgelse. 1. Hvad er en busundersøgelse Gallup CATIbus( er en interviewundersøgelse, baseret på telefoninterview. CATI står for Computer Assisted Telephone Interviewing. Dette betyder, at interviewerne guides igennem spørgeskemaet og registrerer svarene ved hjælp af en computerterminal. CATIbus( undersøgelsen er en landsdækkende, repræsentativ omnibusundersøgelse med en statistisk tilfældig udvælgelse af respondenter. 2. Population CATIbus( omhandler personer på 15 år eller derover. I denne undersøgelse er interviewet personer i målgruppen år. 3. Kildemateriale Stikprøven dannes ved en statistisk tilfældig generering af telefonnumre blandt de åbne serier. Denne fremgangsmåde sikrer, at hemmelige numre kan blive inkluderet i stikprøven. 4. Udvælgelse I husstande med flere personer udvælges der tilfældigt en svarperson ved hjælp af fødselsdagskriteriet. Der bliver kun gennemført et interview i en del af enpersonshusstandene, således at alle personer i populationen tilnærmelsesvis har den samme udvalgssandsynlighed. Udvælgelsen blandt enpersonshusstandene sker ligeledes ved hjælp af fødselsdagskriteriet. 5. Kontaktforsøg Der bliver gennemført op til syv genopringninger, hvis der ikke opnås kontakt ved første opringning.telefonnumre på husstande, som der ikke opnås kontakt med, forbliver i databasen og vil blive interviewet på et senere tidspunkt. På denne måde bliver også de husstande repræsenteret, som er vanskelige at komme i kontakt med. 13

15 MOTIVATION I STATEN 6. Vejning For at korrigere for eventuelle skævheder i den endelige stikprøve, er det blevet vurderet, hvorvidt der skal foretages en matriceopvejning af datamaterialet med hensyn til køn, alder, husstandsstørrelse og amt. Der er foretaget en matriceopvejening med hensyn til køn, idet der i stikprøven var relativt for mange kvinder i forhold til mænd set i forhold til fordelingen i målgruppen som helhed. 7. Interviewarbejdet Interviewarbejdet udføres af et stort antal CATI-interviewere. Interviewerne vejledes og overvåges dagligt af et team af supervisorer, som står i direkte forbindelse med Gallups CATI-interviewafdeling og de ansvarlige konsulenter. 8. Stikprøveusikkerhed De procenttal, der gengives i resultatafsnittet, er behæftet med en vis usikkerhed hidrørende fra, at man i stedet for at spørge alle personer i universet kun har spurgt et mindre udvalg af dem. Usikkerhedens størrelse afhænger af selve procenttallet og stikprøvens størrelse. Usikkerheden kan angives som 95% sikkerhedsgrænse. Det procenttal, som man havde fået, hvis man havde spurgt hele universet, kaldes for det sande procenttal.afstanden mellem det sande procenttal og det observerede procenttal er med 95% sikkerhed mindre end sikkerhedsgrænsen. Med andre ord: Det sande procenttal ligger med 95% sikkerhed i intervallet mellem det observerede procenttal minus sikkerhedsgrænsen og det observerede procenttal plus sikkerhedsgrænsen.tabellen er beregnet ud fra følgende formel: 196, procent ( 100 procent) stikprøvestørrelse 14

16 UNDERSØGELSENS DESIGN OG METODE Stikprøvestørrelse 5% eller 95% 10% eller 90% 15% eller 85% 20% eller 80% 25% eller 75% 30% eller 70% 35% eller 65% 40% eller 60% 45% eller 55% 50% 100 4,3 5,9 7,0 7,8 8,5 8,9 9,3 9,6 9,8 9, ,5 4,8 5,7 6,4 6,9 7,3 7,6 7,8 8,0 8, ,0 4,2 4,9 5,5 6,0 6,4 6,6 6,8 6,9 6, ,7 3,7 4,4 5,0 5,4 5,7 5,9 6,1 6,2 6, ,5 3,4 4,0 4,5 4,9 5,2 5,4 5,5 5,6 5, ,1 2,9 3,5 3,9 4,2 4,5 4,7 4,8 4,9 4, ,9 2,6 3,1 3,5 3,8 4,0 4,2 4,3 4,4 4,4 Eksempel: Fra et meget stort antal personer er 500 svarpersoner udvalgt simpelt tilfældigt. Disse 500 personer interviewes, f.eks. med hensyn til, om hvad der er vigtigst ved valget af et nyt job. 200 af dem svarer bekræftende, dvs. 40%. Det fremgår af tabellen, at sikkerhedsgrænsen ligger ved 3,5%. Det betyder, at det er næsten sikkert (95% sandsynlighed), at området mellem de to grænser 36,5% (40%-3,5%) og 43,5% (40%+3,5%) vil indeholde procenten af bekræftende, såfremt man havde spurgt hele målgruppen af danskere mellem år. 15

17

18 DOKUMENTATIONSRAPPORT Dokumentationsrapport Statsansatteundersøgelsen BAGGRUNDSSPØRGSMÅL 1. Hvor gammel er du? år % år % år % år % 60 år eller derover 495 7% 2. Angiv dit køn Kvinde % Mand % 3. Bor du sammen med ægtefælle/samlever? Ja % Nej % Blank 12 0% 4. Har du hjemmeboende børn under 18 år? Ja % Nej % Blank 31 0% Hvis Ja til spørgsmål 4, bedes du besvare spørgsmål Hvor gamle er dine hjemmeboende børn? (Sæt evt. flere krydser) Alder 1 Total procent år % 19% 6-12 år % 21% år % 15% 1 Af det antal der har hjemmeboende børn 2 Af hele stikprøven 17

19 MOTIVATION I STATEN 6. Hvor lang tid bruger du normalt på din transport til og fra arbejde? (Den samlede daglige transporttid skal anføres i antal minutter) 0-30 minutter % min % min % min % 120 min. eller derover 440 6% Blank 82 1% 7. Er du ansat på fuld tid eller deltid? Fuld tid % Deltid (over 20 t/uge) 512 7% Deltid (under 20 t/uge) 129 2% Blank 23 0% 8. Hvor mange timer har du i gennemsnit arbejdet pr. uge inden for det seneste år? (Evt. merarbejde skal medregnes, evt. bijobs skal ikke medregnes) Under 35 timer 632 9% timer % timer % timer 647 9% timer 353 5% timer 65 1% 60 timer eller derover 121 2% Blank 135 2% 9. Hvor mange år har du været ansat på din nuværende arbejdsplads? (Med arbejdsplads menes f.eks. et departement, et postkontor, en politistation, et universitetsinstitut, en kaserne, et museum, en styrelse eller en told & skatteregion) Under 1 år 335 5% 1-3 år % 4-9 år % år % 20 år eller derover % Blank 46 1% 18

20 DOKUMENTATIONSRAPPORT 10. Hvor mange ansatte er der på din arbejdsplads? Under % % % % 200 eller herover % Blank 94 1% 11. Hvor mange forskellige arbejdspladser har du været på de seneste 10 år? (Inklusive din nuværende arbejdsplads, men eksklusive bijob) % % % 6 eller flere 224 3% Blank 275 4% Hvis to eller flere arbejdspladser, bedes du besvare spørgsmål Hvor var din forrige ansættelse? Total procent 1 Staten % 22% Amt eller kommune % 8% Privat sektor % 24% 1 Af hele stikprøven 13. Hvilken ansættelsesform har du i dit nuværende job? Tjenestemand % Overenskomstansat % Andet 290 4% Blank 70 1% 1 Tjenestemand/tjenestemandslignende 19

21 MOTIVATION I STATEN 14. Hvad er din sidst afsluttede uddannelse? (Sæt kun ét kryds) Folkeskole % Studentereksamen % Erhvervsuddannelse % Etatsuddannelse 659 9% Højere udd. indtil 4 år % Højere udd. over 4 år % Blank 59 1% 1 Folkeskole, mellemskole eller realeksamen 2 Studentereksamen, HF, HH eller lignende 15. Hvilket arbejdsområde har du? (Sæt kun ét kryds. Hvis du har flere arbejdsområder, skal du sætte kryds ved det arbejdsområde, der dækker størstedelen af dit arbejde) Politimæssigt 386 6% Forsvarsmæssigt % Andre myndighedsopgaver 462 7% Administrativt arb. (akademisk) 422 6% Sagsbehandling (ikke akademisk) 445 6% Kontorarbejde % IT/EDB 264 4% Postbesørgelse, transport m.m % Serviceopgaver 541 8% Ledelse 483 7% Forskning 437 6% Undervisning % Andet 374 5% Blank 45 1% 20

22 DOKUMENTATIONSRAPPORT 16. Hvilken af nedenstående typer tilhører din arbejdsplads? (Sæt kun ét kryds) Departement 162 2% Told*Skat 427 6% DSB/Banestyrelsen 393 6% Politiet 508 7% Forsvaret % Post Danmark % Kriminalforsorgen 208 3% Anden styrelse/direktorat 621 9% Undervisning/forskning % Kulturinstitution 146 2% Folkekiren 107 2% Retsvæsenet 118 2% Andet 363 5% Blank 51 1% 17. Hvad er arbejdspladsens postnummer? % % % % % % % % % Blank 289 4% 18. Hvad er din nuværende årlige bruttoindtægt i dit hovedjob? (Før skat og eksklusiv pension, tallet kan evt. hentes fra din oplysningsseddel for 1999) Under kr. 38 1% kr % kr % kr % kr % kr. 84 1% kr. eller derover 35 1% Blank 66 1% 21

23 MOTIVATION I STATEN 19. Har du i 1999 fået nogle af følgende tillæg eller vederlag? (Sæt evt. flere krydser) Engangsvederlag % Over-/merarbejdsbetaling % Ulempetillæg % Midlertidigt tillæg 546 8% Fast kvalifikationstillæg % Fast kvalitikationstillæg % Fast funktionstillæg % Fast funktionstillæg % Nej % 1 Trådt i kraft før Trådt i kraft i 1999 Hvis du har fået tillæg/vederlag, bedes du besvare spørgsmål Hvad er det samlede beløb for tillæg/vederlag i 1999? Total procent 1 Under kr % 15% kr % 29% Over kr % 18% 1 Af hele stikprøven INDHOLD I JOBBET 21. Hvilke af følgende forhold kendetegner dit nuværende job - og dit ideelle job? Nuværende job Ideelle job (sæt evt. flere krydser) (sæt højest 4 krydser) Jeg har selvstændig beslutningskompetence og ansvar % % Jeg har veldefinerede og forudsigelige arbejdsopgaver % 572 8% Jeg har daglig kontakt til mange kolleger % % Jeg har mulighed for at arbejde uforstyrret % % Jeg har store faglige udfordringer % % Jeg har arbejde på et højt fagligt niveau % % Jeg har et arbejde med meget teamwork/gruppearbejde % % Jeg har muligheder for specialisering inden for mit eget område % % Jeg har mange kontakter uden for arbejdspladsen % % Jeg har meget varierede arbejdsopgaver % % Jeg har mange uforudsigelige arbejdsopgaver % 582 8% 22

24 DOKUMENTATIONSRAPPORT Nuværende job Ideelle job (sæt evt. flere krydser) (sæt højest 4 krydser) Jeg har arbejdsopgaver, som tillægges stor betydning på min arbejdsplads % % Jeg har et arbejde, som består mest af konkret problemløsning og/eller driftsopgaver % 438 6% Jeg har et meget udviklingsorienteret arbejde % % Jeg har arbejdsopgaver, som er synlige uden for arbejdspladsen % 630 9% Jeg har mange internationale opgaver og relationer % % Jeg har stor interesse for det område, jeg arbejder med % % 22. Hvilket af de forhold fra spørgsmål 21, som kendetegner dit ideelle job, synes du er allervigtigst? - angiv tallet fra spørgsmål 21. Jeg har selvstændig beslutningskompetence og ansvar % Jeg har veldefinerede og forudsigelige arbejdsopgaver 97 2% Jeg har daglig kontakt til mange kolleger 234 4% Jeg har mulighed for at arbejde uforstyrret 126 2% Jeg har store faglige udfordringer 545 9% Jeg har arbejde på et højt fagligt niveau 168 3% Jeg har et arbejde med meget teamwork/gruppearbejde 167 3% Jeg har muligheder for specialisering inden for mit eget område 172 3% Jeg har mange kontakter uden for arbejdspladsen 43 1% Jeg har meget varierede arbejdsopgaver % Jeg har mange uforudsigelige arbejdsopgaver 53 1% Jeg har arbejdsopgaver, som tillægges stor betydning på min arbejdsplads 231 4% Jeg har et arbejde, som består mest af konkret problemløsning og/eller driftsopgaver 44 1% Jeg har et meget udviklingsorienteret arbejde 205 3% Jeg har arbejdsopgaver, som er synlige uden for arbejdspladsen 39 1% Jeg har mange internationale opgaver og relationer 66 1% Jeg har stor interesse for det område, jeg arbejder med % 23

25 MOTIVATION I STATEN UDVIKLINGS- OG UDDANNELSESMULIGHEDER 23. Hvilke af følgende forhold kendetegner dit nuværende job og dit ideelle job? Nuværende job Ideelle job (sæt evt. flere krydser) (sæt højest 4 krydser) Gode muligheder for at udvikle mig fagligt % % Gode muligheder for at udvikle mig personligt % % Gode muligheder for, at jeg kan bruge mine erfaringer og kvalifikationer i jobbet % % Gode muligheder for tværgående projektarbejde % % Gode muligheder for udvikling inden for IT-området % % Gode muligheder for jobrotation % % Jobbet giver gode karrieremuligheder på arbejdspladsen % % Jobbet giver gode karrieremuligheder i forhold til det øvrige arbejdsmarked % % 24. Hvilke af følgende forhold kendetegner dit nuværende job og dit ideelle job? Nuværende job Ideelle job (sæt evt. flere krydser) (sæt højest 4 krydser) Gode muligheder for faglige kurser eksternt % % Gode muligheder for faglige kurser internt % % Gode muligheder for personligt udviklende kurser % % Gode muligheder for længere varende uddannelsesforløb % % Arbejdspladsen har en målrettet politik for efter- og videreuddannelse % % Gode internationale udstationeringsmuligheder % % Gode muligheder for joboplæring ( On the job training ) % % Gode muligheder for uddannelsesorlov % % LØN 25. Synes du umiddelbart, din løn er rimelig i forhold til dine kvalifikationer og arbejdsopgaver? Ja % Ja, nogenlunde % Nej % 24

26 DOKUMENTATIONSRAPPORT 26. Vil nogle af følgende forhold kunne have indflydelse på din arbejdsindsats og motivation på arbejdet? (Sæt ét kryds i hver linie) Indflydelse Meget negativ Meget positiv Ingen indflydelse At din løn er individuel og gives efter kvalifikationer og indsats 397 6% 318 5% % % % % At du har mulighed for at få resultatløn % 378 6% % % % % At du har mulighed for at få særlige ydelser % 177 3% % % % % At du har mulighed for selv at forhandle løntillæg 593 9% 443 7% % % % % At lønnen forhandles kollektivt % % % % % % At du har en højere grundløn med få tillægsmuligheder 309 5% % % % % % At du har lavere grundløn med mange tillægsmuligheder % % % % 292 5% % At du tjener det samme som kolleger med tilsvarende funktioner 167 3% 321 5% % % % % At du tjener det samme som kolleger med tilsvarende kvalifikationer 93 1% 158 2% % % % % At du tjener det samme som kolleger med samme anciennitet 460 7% 595 9% % % % % At du har mulighed for over- og merarbejdsbetaling 247 4% 225 3% % % % % At der er klare og gennemskuelige kriterier for løntillæg m.v. 70 1% 85 1% % % % % At du har mulighed for at få løntillæg umiddelbart efter en speciel indsats 176 3% 175 3% % % % % At der er offentlighed om de løntillæg m.v. der gives på din arbejdsplads 264 4% 242 4% % % % % At der er mulighed for løntillæg, når du uddanner dig/udvikler dine kvalifikationer 107 2% 59 1% 597 9% % % % 1Nattillæg/søndagstillæg eller lignende 2Du skal ikke selv forhandle 25

27 MOTIVATION I STATEN 27. Er du ansat på? Nyt lønsystem % Gammelt lønsystem % Ved ikke % Spørgsmål 28 skal besvares, uanset om du er på nyt eller gammelt lønsystem. 28. Hvordan opfatter du de nye lønsystemer? (Sæt ét kryds i hver linie) Helt uenig Helt enig Har ingen mening Man får en øget dialog med sin chef % 597 9% % % 529 8% % De nye lønsystemer er mere retfærdige % % % % 513 8% % De nye lønsystemer giver øget kendskab til institutionens mål % % % % 329 5% % De nye lønsystemer giver større lyst til at gøre en ekstra indsats % 568 9% % % % % De nye lønsystemer giver flere muligheder for selv at præge lønnen % 476 8% % % % % Det er utilfredsstillende, at man ikke kender sin fremtidige løn 374 6% 553 9% % % % % De nye lønsystemer mindsker solidariteten mellem kollegerne 372 6% 491 8% % % % % De nye lønsystemer er ikke tilstrækkeligt attraktive 210 3% 437 7% % % % % De nye lønsystemer giver større lyst til at deltage i kompetenceudviklingsaktiviteter % 494 8% % % % % 26

28 DOKUMENTATIONSRAPPORT SÆRLIGE LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR I STATEN 29. Hvor vigtige er følgende vilkår for dig? (Sæt ét kryds i hver linie) Ikke vigtige Meget vigtige Fuld løn under sygdom 63 1% 79 1% 289 4% % % Lang barselsorlov med løn % 450 7% % % % Pensionsordning 139 2% 99 1% 382 6% % % Mulighed for seniorordninger 439 7% 420 6% % % % Mulighed for deltid % 603 9% % % % Flekstidsordninger % 406 6% % % % Omsorgsdage % 528 8% % % % 27

29 MOTIVATION I STATEN ARBEJDSTILRETTELÆGGELSE 30. Hvor vigtige er følgende forhold for dig? (Sæt ét kryds i hver linie) Ikke vigtige Meget vigtige Mulighed for at aftale individuel mødetid % % % % % Mulighed for fleksible arbejdstider % % % % % Egentlig flekstidsordning % % % % % Faste vagtplaner, dvs. kendt arbejdstid % % % % % Intet over- og merarbejde % % % % % Ikke uforudset overarbejde % % % % % Ferie på selvvalgte tidspunkter 89 1 % 79 1 % % % % Mulighed for afspadsering % % % % % Mulighed for lange sammenhængende ferieperioder % % % % % Transporttiden mellem hjem og arbejde % % % % % Mulighed for fast hjemmearbejde, f.eks. to dage om ugen % % % % % Mulighed for lejlighedsvis at kunne arbejde hjemme % % % % % Hjemme-pc-ordning % % % % % 1Distancearbejde ARBEJDSMILJØ 31. Hvor tilfreds er du med arbejdsmiljøet på din arbejdsdag? Slet ikke tilfreds Meget tilfreds Ved ikke Hvor tilfreds er du med arbejdsmiljøet på din arbejdsplads? 587 8% % % % % 122 2% 28

30 DOKUMENTATIONSRAPPORT 32. Er der inden for de sidste to år blevet foretaget en arbejdspladsvurdering på din arbejdsplads? Ja % Nej % Ved ikke % 33. Er du personligt udsat for nogle af følgende problemer på din arbejdsplads? Nej, jeg oplever personligt ingen arbejdsbetingede problemer % (Sæt evt. flere krydser) Ja, højt arbejdstempo % Ja, udbrændthed % Ja, ensidigt gentaget arbejde % Ja, tungt fysisk arbejde % Ja, støj % Ja, passiv rygning % Ja, lange eller skæve arbejdstider % Ja, belastende skærmarbejde % Ja, dårligt indeklima % Ja, mobning 192 4% Ja, vold 182 4% Ja, stress % Ja, andre former for arbejdsbetingede problemer % 29

31 MOTIVATION I STATEN 34. Mener du, at andre på din arbejdsplads er udsat for nogle af følgende problemer? Nej, jeg mener ikke, at andre har arbejdsbetingede problemer % (Sæt evt. flere krydser) Ja, højt arbejdstempo % Ja, udbrændthed % Ja, ensidigt gentaget arbejde % Ja, tungt fysisk arbejde % Ja, støj % Ja, passiv rygning % Ja, lange eller skæve arbejdstider % Ja, belastende skærmarbejde % Ja, dårligt indeklima % Ja, mobning % Ja, vold 275 5% Ja, stress % Ja, andre former for arbejdsbetingede problemer % LEDELSESFORHOLD 35. Hvad synes du især kendetegner en god leder? a) Ledelse og organisation (Sæt højst 3 krydser) Lederen tager ansvar % Lederen uddelegerer ansvar % Lederen udviser tillid og accepterer fejl % Lederen stiller tydelige krav % Lederen er god som sparingspartner % Lederen er god til at organisere % Lederen er god til at samarbejde med andre ledere % 30

32 DOKUMENTATIONSRAPPORT b) Ledelsens resultater og faglighed (Sæt højst 3 krydser) Lederen formulerer mål og værdier og efterlever dem % Lederen er fagligt kompetent % Lederen skaber et godt omdømme for arbejdspladsen % Lederen er handlekraftig % Lederen er nytænkende og har gode ideer % Lederen begrunder sine beslutninger % c) Personaleledelse (Sæt højst 3 krydser) Lederen giver feedback på opgaver % Lederen bakker op om medarbejderne % Lederen er god til at motivere % Lederen er god til at løse konflikter % Lederen viser respekt for medarbejdernes øvrige liv % Lederen er lydhør over for medarbejdernes synspunkter og ideer % Lederen og jeg har en god og uformel kontakt i dagligdagen % 31

33 MOTIVATION I STATEN 36. Hvilke af forholdene fra spørgsmål 35 synes du er de to vigtigste? - angiv tallene fra spørgsmål 35. Lederen tager ansvar % Lederen uddelegerer ansvar % Lederen udviser tillid og accepterer fejl % Lederen stiller tydelige krav 227 3% Lederen er god som sparingspartner 533 8% Lederen er god til at organisere 340 5% Lederen er god til at samarbejde med andre ledere 67 1% Lederen formulerer mål og værdier og efterlever dem % Lederen er fagligt kompetent % Lederen skaber et godt omdømme for arbejdspladsen 166 2% Lederen er handlekraftig 566 8% Lederen er nytænkende og har gode ideer 523 8% Lederen begrunder sine beslutninger 174 3% Lederen giver feedback på opgaver 351 5% Lederen bakker op om medarbejderne % Lederen er god til at motivere % Lederen er god til at løse konflikter 284 4% Lederen viser respekt for medarbejdernes øvrige liv 612 9% Lederen er lydhør over for medarbejdernes synspunkter og ideer % Lederen og jeg har en god og uformel kontakt i dagligdagen % MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER 37. Er det vigtigt for dig, at der regelmæssigt afholdes medarbejderudviklingssamtaler? Ja % Nej % Ved ikke % Hvis Nej i spørgsmål 37, bedes du besvare spørgsmål

34 DOKUMENTATIONSRAPPORT 38. Hvorfor mener du ikke, at medarbejderudviklingssamtaler er vigtige? (Sæt evt. flere krydser) Min chef og jeg har i forvejen en løbende dialog % Jeg har dårlige erfaringer med forløbet af samtalerne % Der følges ikke op på aftaler, der indgås under samtalerne % Samtalerne bliver ikke brugt efter hensigten % Andet % 39. Hvor mange gange har du deltaget i en medarbejderudviklingssamtale inden for de seneste tre år? 0 gange % En gang % To gange % Tre gange % Fire gange eller flere 354 5% Hvis 0 gange i spørgsmål 39, bedes du besvare spørgsmål Ville du gerne have haft en medarbejderudviklingssamtale? Ja % Nej % Ved ikke % Spørgsmål 41 og 42 besvares kun, hvis du har deltaget i mindst én medarbejderudviklingssamtale inden for de seneste 3 år. 41. Var den seneste samtale en individuel samtale eller en gruppesamtale? Individuel samtale med din nærmeste overordnede % Individuel samtale med anden chef/leder % Gruppesamtale 233 4% 33

35 MOTIVATION I STATEN 42. Hvilke af følgende forhold er vigtigst for dig i forbindelse med medarbejderudviklingssamtaler? At der formuleres klare og langsigtede mål for dig % At der laves status over din arbejdsindsats % At du får et klart billede af, hvad din chef mener om dit arbejde % At du får afklaret målene for dit arbejde i det kommende år % At du kan diskutere din faglige udvikling % At du kan diskutere din efterog videreuddannelse % At samtalens konklusioner (aftaler) skrives ned og bliver fulgt op % At du har mulighed for at diskutere dine lønforhold % At du kan diskutere forholdet mellem arbejdsliv og privatliv % 34

36 DOKUMENTATIONSRAPPORT VIRKSOMHEDSKULTUR 43. Hvad synes du, kendetegner virksomhedskulturen på din nuværende arbejdsplads og den ideelle virksomhedskultur? Nuværende job Ideelle kultur (sæt evt. flere krydser) (sæt højest 4 krydser) Arbejdspladsen har faste regler og normer for medarbejdernes adfærd % % Arbejdspladsen bygger på fælles værdier fremfor regler % % Arbejdspladsen fokuserer mere på helheden end på den enkelte medarbejder % 554 8% Arbejdspladsen er kendetegnet ved stor medarbejderinvolvering og dialog % % Arbejdspladsen værner om institutionens traditioner % 418 6% Arbejdspladsen har en uformel omgangsform % % Arbejdspladsen respekterer også medarbejdere, der ikke satser på karriere % % Arbejdspladsen tager sociale og personlig hensyn % % Arbejdspladsen værdsætter, udvikler og uddanner ældre medarbejdere % % Arbejdspladsen respekterer medarbejdernes privatliv % % Arbejdspladsen udviser social ansvarlighed % % Arbejdspladsen lægger vægt på ligestilling mellem kønnene % % Arbejdspladsen lægger vægt på etnisk ligestilling % 664 9% 1 F.eks. ved sygdom og kriser 2 F.eks. igennem ansættelse af medarbejdere i fleksjob 35

37 MOTIVATION I STATEN ARBEJDSPLADSENS IMAGE 44. Hvad forstår du ved et godt image? At arbejdspladsen har politisk opmærksomhed 505 7% At arbejdspladsens produkter anses for vigtige for omverdenen % At arbejdspladsen er kendt for at udvise social ansvarlighed over for medarbejdere og samfundet som helhed % At arbejdspladsen har etiske, miljømæssige og/eller sociale regnskaber 429 6% At arbejdspladsen fremtræder som nyskabende og som et foregangseksempel for andre % At arbejdspladsen er kendt af den brede befolkning % At arbejdspladsens leder(e) har gennemslagskraft i forhold til omverdenen % At arbejdspladsen er kendt for at have en god virksomhedskultur % At arbejdspladsen er kendt for at anvende den nyeste teknologi % At arbejdspladsen repræsenterer nogle holdninger, som du kan stå inde for % At arbejdspladsen er kendt for at give gode udviklingsmuligheder til medarbejderne % At arbejdspladsen er kendt for god kvalitet og et højt fagligt niveau % At arbejdspladsen er kendt for sin gode personalepolitik % 36

38 DOKUMENTATIONSRAPPORT 45. Betyder arbejdspladsens image noget for dig? I meget lille grad I meget høj grad AntalProcent Betyder arbejdspladsens image noget for dig? 83 1% 220 3% % % % MOBILITET 46. Overvejer du eller har du besluttet at skifte arbejdsplads? Ja, det overvejer jeg % Ja, det har jeg besluttet 387 6% Nej % Hvis Nej i spørgsmål 46, bedes du gå til spørgsmål Hvor vil du foretrække at blive ansat? (Sæt kun ét kryds) Andet job i staten % Job i amt/kommune 61 2% Job i den private sektor % Er ikke afgørende for mig % 37

39 MOTIVATION I STATEN 48. Hvad er de vigtigste årsager til, at du overvejer eller har besluttet at skifte arbejdsplads? (Sæt højst 5 krydser) Jeg er utilfreds med det faglige miljø % Der er for få udviklingsmuligheder % Jeg har ikke fået indfriet mine forventninger til jobindholdet % Jeg er ikke enig i institutionens holdninger % Mit job er for psykisk belastende % Mit job er for fysisk belastende 232 8% Der er en dårlig ledelse på min arbejdsplads % Jeg mangler faglige udfordringer % Jeg ønsker at få en højere stilling og bedre karrieremuligheder % Jeg er usikker på min fremtidige situation på arbejdspladsen % Kravene til omstilling er for store 80 3% Jeg ønsker flere personalegoder 183 6% Jeg ønsker mere i løn % Jeg har for stor en arbejdsbyrde % Jeg har for lidt indflydelse på tilrettelæggelsen af mit arbejde % Personalepolitikken er mangelfuld på en række områder % Der er for få muligheder for efter- og videreuddannelse % Samarbejdet med kollegaerne er ikke tilfredsstillende 204 7% Der er for lang transporttid til arbejde % Arbejdspladsen følger ikke med i udviklingen på IT-området 206 7% Der er generelt en god dialog om udviklingen af min arbejdsplads 49 2% 38

40 DOKUMENTATIONSRAPPORT 49. Hvilket af forholdene fra spørgsmål 48 synes du er allervigtigst? - angiv tallet fra spørgsmål 48. Jeg er utilfreds med det faglige miljø 35 1% Der er for få udviklingsmuligheder 197 7% Jeg har ikke fået indfriet mine forventninger til jobindholdet 73 3% Jeg er ikke enig i institutionens holdninger 36 1% Mit job er for psykisk belastende 89 3% Mit job er for fysisk belastende 51 2% Der er en dårlig ledelse på min arbejdsplads % Jeg mangler faglige udfordringer 215 8% Jeg ønsker at få en højere stilling og bedre karrieremuligheder 179 7% Jeg er usikker på min fremtidige situation på arbejdspladsen % Kravene til omstilling er for store 11 0% Jeg ønsker flere personalegoder 6 0% Jeg ønsker mere i løn % Jeg har for stor en arbejdsbyrde 97 4% Jeg har for lidt indflydelse på tilrettelæggelsen af mit arbejde 44 2% Personalepolitikken er mangelfuld på en række områder 133 5% Der er for få muligheder for efterog videreuddannelse 60 2% Samarbejdet med kollegaerne er ikke tilfredsstillende 48 2% Der er for lang transporttid til arbejde 99 4% Arbejdspladsen følger ikke med i udviklingen på IT-området 10 0% Der er generelt en god dialog om udviklingen af min arbejdsplads 15 1% Spørgsmål 50 og 51 besvares kun, hvis du ikke har overvejet eller besluttet at skifte arbejdsplads 39

41 MOTIVATION I STATEN 50. Hvad er de vigtigste årsager til, at du ønsker at blive på din nuværende arbejdsplads? Jeg er tilfreds med det faglige miljø % Der er gode udviklingsmuligheder % Jeg er godt tilfreds med indholdet i mit job % Jeg kan stå inde for arbejdspladsens holdninger og indsats % Der er et godt psykisk arbejdsmiljø % Der er et godt fysisk arbejdsmiljø 170 4% Der er en god ledelse på min arbejdsplads % Der er store faglige udfordringer % Jeg har gode karrieremuligheder på min arbejdsplads 200 5% Jeg har tryghed i min nuværende ansættelse % Jeg har ikke lyst til nye og anderledes krav % Der er mange personalegoder på min arbejdsplads 95 2% Jeg er godt tilfreds med min løn 306 7% Arbejdsmængden er passende % Jeg har indflydelse på tilrettelæggelsen af mit arbejde % Arbejdspladsens personalepolitik tilgodeser mine behov 153 4% Der er god mulighed for efter- og videreuddannelse 314 8% Jeg har et godt samarbejde med kolleger % Mit job ligger i nærheden af mit hjem % Arbejdspladsen følger med i udviklingen på IT-området 221 5% Der er generelt for dårlig dialog om udviklingen af min arbejdsplads 53 1% Der er særligt gode ansættelsesvilkår i staten 114 3% Der er gode muligheder for afspadsering 358 9% Mine kvalifikationer og uddannelse er specielt rettet mod min nuværende arbejdsplads % Jeg har mulighed for selv at tilrettelægge min arbejdstid % 40

42 DOKUMENTATIONSRAPPORT 51. Hvilket af forholdene fra spørgsmål 50 synes du er allervigtigst? - angiv tallet fra spørgsmål 50 Jeg er tilfreds med det faglige miljø 62 2% Der er gode udviklingsmuligheder 126 3% Jeg er godt tilfreds med indholdet i mit job % Jeg kan stå inde for arbejdspladsens holdninger og indsats 60 2% Der er et godt psykisk arbejdsmiljø 108 3% Der er et godt fysisk arbejdsmiljø 4 0% Der er en god ledelse på min arbejdsplads 64 2% Der er store faglige udfordringer 196 5% Jeg har gode karrieremuligheder på min arbejdsplads 26 1% Jeg har tryghed i min nuværende ansættelse % Jeg har ikke lyst til nye og anderledes krav 20 1% Der er mange personalegoder på min arbejdsplads 8 0% Jeg er godt tilfreds med min løn 25 1% Arbejdsmængden er passende 18 0% Jeg har indflydelse på tilrettelæggelsen af mit arbejde % Arbejdspladsens personalepolitik tilgodeser mine behov 16 0% Der er god mulighed for efter- og videreuddannelse 15 0% Jeg har et godt samarbejde med kolleger % Mit job ligger i nærheden af mit hjem 104 3% Arbejdspladsen følger med i udviklingen på IT-området 8 0% Der er generelt for dårlig dialog om udviklingen af min arbejdsplads 7 0% Der er særligt gode ansættelsesvilkår i staten 22 1% Der er gode muligheder for afspadsering 22 1% Mine kvalifikationer og uddannelse er specielt rettet mod min nuværende arbejdsplads 209 6% Jeg har mulighed for selv at tilrettelægge min arbejdstid 111 3% 41

43 MOTIVATION I STATEN ER DER FORSKEL PÅ OFFENTLIGE OG PRIVATE ARBEJDSPLADSER? 52. Hvilken holdning har du til følgende påstande hvis du helt generelt skal sammenligne det offentlige og det private arbejdsmarked? (Sæt ét kryds i hver linie) Helt uenig Helt enig Privat ansatte arbejder mere end offentligt ansatte % % % % % Privat ansatte tjener mere end offentligt ansatte 115 2% 174 3% % % % Privat ansatte har bedre ansættelsesvilkår i øvrigt end offentligt ansatte % % % % 463 7% Privat ansatte har mere spændende opgaver end offentligt ansatte % % % % 294 4% Privat ansatte har bedre udviklingsmuligheder end offentligt ansatte % % % % % Der er bedre karrieremuligheder i det private erhvervsliv end i det offentlige 372 6% 552 8% % % % Der er større personlige udfoldelsesmuligheder i det private erhvervsliv end i det offentlige 594 9% % % % % Der er mindre tryghed i ansættelsen i det private erhvervsliv end i det offentlige 550 8% % % % % Der tages færre sociale hensyn i det private erhvervsliv end i det offentlige 590 9% % % % % Privat ansatte er mere stressede end offentligt ansatte % % % % 362 5% De opgaver, det private erhvervsliv løser, har mindre samfundmæssig værdi end de opgaver, der varetages af det offentlige % % % 390 6% 217 3% 42