Den økonomiske krise

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den økonomiske krise"

Transkript

1 Den økonomiske krise Navn: Zahra Salim Abd Al-Hassan Vejledere: Ioanis Papamichail og Maria Lommer Fag: Matematik A og Samfundsfag B Skole: Dato:

2 Abstract This study describes the economic crisis in Denmark and the factors which influence it. We will in math explain the production function and use partial derivatives to show how Charles Cobb s and John Douglas assumption about the economy in America in the period fits with their production function. Moreover the math will be used in connection with social sciences to enable us to elaborate on the economic crisis in Denmark by investigating if it is possible to predict a financial crisis. Furthermore the study will describe the macroeconomic model SMEC through the analysis of its components. Gradually the paper will go on to discuss Adam Smiths and John Maynard Keynes economic theory by comparing their different point of views and illustrating how each of them regards the crisis and the solution to this problem. Looking at the statistics and the expert s opinions, it is evident that the economic crisis in Denmark ( ) was extremely high due to the outcome of the international financial crisis and the previous year s high growth. Analyzing Keynes theory he states that a crisis arisen due to high unemployment hence he recommends that the stat reinforce the multiplier effect by increasing the demand while Adam Smith prefers to let the invisible hand fix it as the stat will cause further damage. Moreover, the SMEC-model which is incorporated with a Cobb- Douglas function shows that it contains many components that influence the economy in different ways. Ultimately we can estimate that Cob- Douglas functions and mathematic models in general is subject to uncertainty in economic contexts and they are therefore not always effective to use when you want to predict a financial crisis. 2

3 Indhold 1. Indledning Kort om den økonomiske krise i Danmark Udviklingen af Cobb-Douglas - En funktion af to variabler Cobb-Douglas som løsning af en partiel afledede : Det Økonomiske Råds makroøkonomiske model (SMEC modellen) Krisen på formel kan den forudsiges? En matematikers beskrivelse af en multiplikatorsammenhæng John Maynard Keynes teori - Multiplikatoreffekten Adam Smiths teori - Den usynlige hånd Adam Smith vs. John Maynard Keynes Økonomisk krise Konklusion Litteraturliste Bilag

4 1. Indledning En økonomisk krise kan med mellemrum eller pludselig opstå, og mange forskere har for at undgå den prøvet at formulere teorier og hypoteser både på makro- og mikroniveau. Nogle af disse teorier er bedre end andre på grund af deres præcision eller deres evne til at anvendes i praksis, mens andre på trods af deres svagheder kan give en nogenlunde forståelse af, hvor man ligger. Det er dog stadig en kendsgerning, at en økonomisk krise ikke kan forhindres fuldstændig på baggrund af formuleret teorier og antagelser, fordi de ikke tager alle de faktorer som påvirker økonomien i betragtning. Derfor er det interessant at undersøge, hvordan to økonomer med forskellige teorier vil forklare og afhjælpe en økonomisk krise og til det vil John Maynard Keynes og Adam Smiths teorier diskuteres på baggrund af en analyse af teorierne. Det er værd at nævne at disse teorier aldrig havde fungeret optimalt uden matematikken som redskab. Man var med matematikken i stand til at gøre det uforklarlige og abstrakte til noget mere konkret med formler, tal og beregninger. Så på grund af matematikkens relevans vil der være en redegørelse af produktionsfunktionen Cobb Douglas og ud fra funktionen vil det vurderes om dens anvendelse er tilstrækkelig i makroøkonomiske modeller til at forudsige finanskriser. Denne produktionsfunktion blev udviklet af nogle antagelser, og dem vi vil komme ind på ved anvendelse af partiel afledede. Denne funktion har været særligt anvendt i SMEC-modellen, en makroøkonomisk model som er udviklet af Det Økonomiske Råd, og det vil derfor være oplagt at forklare hvordan modellen anvendes ved at se på de komponenter, som er medtaget i SMEC-modellen, hvor deres indvirkning på hinanden vil forklares. Beskrivelsen af den danske økonomiske krise ( ) vil så være kronen på værket og vil skabe en særlig forståelse for hvad der sker under en krise. Udarbejdelsen af denne opgave indeholder informationer fra bøger, artikler, film, specialeprojekter og internetsider. Jeg vil anvende den angelsaksiske henvisningsmåde når jeg citere fra et værk og den består af en henvisning til efternavn på forfatter, årstal for udgivelse og sidetal, men vil man vide mere kan man dykke i litteraturlisten med disse informationer. Jeg vil anvende den germanske henvisningsmåde når jeg henviser til påstande, fakta, ordforklaringer eller figurer som er en henvisning til hele værket med grundig reference i en fodnote. Nogle af kilderne er givet gennem mit kursus på LIFE 1 og når det er tilfældet vil der i en fodnote henvises til oplæg på LIFE. Desuden vil nogle figurer være medtaget under bilag til den interesserede læser og der vil i opgaven henvises til dem når det er relevant. Litteraturlisten består både af primær og sekundær litteratur. God læselyst 1 Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. 4

5 2. Kort om den økonomiske krise i Danmark 2 Krisen var et problem, der nærmest var som en trussel mod den økonomiske balance. Den tvang den daværende regering til at udføre en række initiativer, med henblik på at afdæmpe dens negative virkninger på samfundsøkonomien. Det man eksempelvis gjorde, fra regeringens side var at indføre statsgaranti for bankernes långiver for at skabe tillid og dermed sætte gang i væksten igen. Man kunne undres over hvordan den opstod, men det er der mange forklaringer på. Både nylige og ældre faktorer, politiske såvel som en ideologisk udvikling siden Anden Verdenskrig har været medvirkende i højere eller mindre grad. Den økonomiske krise startede for alvor i andet halvår af 2007 op til første halvår af Den opstod som følge af det økonomiske opsving i perioden 2003 til 2007, og den skal ses i relation til den høje vækst nationalt (hvor især det private forbrug var høj) såvel som den finansielle krise internationalt, hvor især USA havde en stor indvirkning. Den finansielle krise startede nemlig i USA, og senere hen bredte den sig til Europa og videre til Danmark. Det danske finansielle system blev ramt af en voldsom international kreditstramning og stigende bankrenter, som har medført at Danmarks økonomiske situation blev forværret. Det var nemlig medført af at aktiemarkederne kollapsede i sommeren 2008, de rimelige høje boligpriser og banker rundt i landet, som krakkede på stribe på grund af en lav indtjening. Denne lave indtjening skal ses i forbindelse med et fald i kurs på obligationer og aktier, men også på grund af større nedskrivninger på udlån. For mange banker har det betydet at de har været nødt til at slå sig sammen, eller værre at de skulle overtages. Den negative udvikling i obligationer og aktier har ikke kun påvirket banker, men i særdeleshed også selskabers reserver, hvor f.eks. pensionsselskaberne tabte 49,9 mia. Det var heller ikke en dans på roser for boligmarkedet og husholdningerne. 2 Danmarks Nationalbank: Finansiel stabilitet 2.halvår Side udg. Schultz Grafisk A/S, Internetadresse: - Besøgt d (Bog) Soros, George: Finanskrisen Side udg. Hovedland, (Bog) Herløv Lund, Henrik: Den økonomiske krise i Danmark: Baggrund, udsigter og hvad kan der gøres? 1. udg. Alternativ (kan udgives), Internetadresse: - Besøgt d (Bog) Det Økonomiske Råd: Konjunkturvurdering. Udgivet af Det Økonomiske Råd. Sidst opdateret: Internetadresse: Library/Publikationer/Rapporter/Efter%E5r_2008/Rapport/Kapitel%20I.pdf - Besøgt d (Internet) Danmarks Nationalbank: Den internationale finansielle krise. 1. udg. Schultz Grafisk A/S, Internetadresse: - Besøgt d (Bog) 5

6 Danmarks befolkning er dem med en af de største boliggældsposter i forhold til indkomsten i verden, og det er bemærkelsesværdigt at den danske boligboble 3 er større end USA s (jf.bilag.4). Dette er som følge af krisens indvirkning, som har forårsaget at boligpriserne er blevet stærkt overvurderet. Det private forbrug er blevet markant lavere på grund af høje bankrenter og forbrugernes tillid til fremtiden, som gradvist er blevet mindre i takt med krisens udvikling. Det har fået husholdningerne til at spare op i stedet for at forbruge. Fordi krisen bestod i bolig- og forbrugskrise påvirkede det bl.a. investeringerne mod en negativ retning, hvor efterspørgslen i Danmark blev formindsket. Det var allerede i 2007, at væksten i det private forbrug begyndte at stagnere, og i 2008 gik det hurtigt nedad, hvor der opstod et styrtdyk på det private forbrug og på eksporten. Det var ikke kun faldet i efterspørgsel herhjemme, som havde indflydelse, men også den internationale efterspørgsel som man ikke har set magen til siden den store depression i 1930 erne. På trods af de mange negative tendenser inden for økonomien, som har voldt Danmark problemer forholder det sig dog bedre herhjemme på nogle områder i forhold til USA, da man i Danmark har overskud på de offentlige finanser og på betalingsbalancen. 3. Udviklingen af Cobb-Douglas - En funktion af to variabler 4 Man kan forstille sig at en funktion af to variable som en kakaomaskine, hvor det er nødvendigt at smide to mønter (ikke mere eller mindre) i før man kan få én kakao og hvor mønternes værdi afgør kvaliteten af kakaoen. Mønterne er de to uafhængige variable (x,y) dem som vi selv bestemmer og kakaoen er den afhængige variabel f(x,y) som bestemmes ud fra mønternes værdi (se figur 1). Fig En kraftig øgning af boligpriserne. 4 Stewart, James: Multivariable Calculus: Concepts and Contexts. Side udg. Brooks/Cole Pub Co, (Bog) Oplæg på LIFE, Funktioner af to variable. Side Inspiration fra oplæg på LIFE, men ideen med mønterne og kakaoen af min egen. 6

7 Så når man arbejde med sådan en kakaomaskine i matematisk sammenhænge vil det være et funktionsudtryk. Disse egenskaber som beskriver kakaomaskinen har en Cobb Douglas produktionsfunktion. Den bliver anvendt i økonomien som redskab til at præsentere forholdet mellem input og output. Den blev udviklet af de amerikanske økonomer, Paul Douglas og Charles Cobb i 1928 i forbindelse med et studie, hvor de ville sætte den amerikanske vækst for perioden på formel. De mente at produktionen i højere grad var bestemt af mængden af arbejdskraft og kapital, og lavede den på baggrund af det. På trods af de mange faktorer, som påvirker økonomien, men ikke var medtaget i produktionsmodellen, viste det sig at den faktisk var nogenlunde nøjagtig (se beregningerne) 6. Dette er så denne model som de anvendte og som kaldes Cobb Douglas produktionsfunktion. Det er en funktion af to variable hvor arbejdskraften (L) og kapitalen (K) er mønterne og P(L,K) er kakaoen i henhold til vores eksempel: eller (1), 0 < a < 1 hvor α og β er output elasticitet for henholdsvis arbejde og kapital, b er den totale produktivitetsfaktor, P er den totale produktion (den monetær værdi af alle varer produceret på et år), L er mængden af arbejdskraft (det totale tal for antal timer arbejdet pr. person på et år) og K er mængden af kapitalinvesteringer (den monetær værdi af alle maskiner, materialer og bebyggelse). P er proportionel med K og L, så når kapital og arbejdskraft vokser med en vis procent vil produktionen vokse med den samme procent. Økonomerne Cobb og Douglas anvendte lineær regression for at tilpasse deres data for kapital, arbejdskraft og produktion ind til deres model, hvor x = ln(l/k) og y = ln(p/k). De fik så en lineær ligning med værdier (jf. bilag 6) og den omskrev de til det vi i dag kender for Cobb- Douglas produktionsfunktionen og dette kan gøres på følgende måde: Y = B + a X Stort bogstav betyder ln(lille) ln(p/k) = ln(b) + a ln(l/k) x= ln(l/k) og y= ln(p/k) ln(p/k) = ln(b) + ln((l/k) a ) Hældningskoefficienten opløftes. ln(p/k) = ln(b (L/K) a ) Logaritmeregnereglerne siger at der gælder det 6 Stewart, James: Multivariable Calculus: Concepts and Contexts. Side udg. Brooks/Cole Pub Co, (Bog). 7

8 samme når de ganges. P/K = (b (L/K) a Logaritmen forsvinder e (lnx) P/K = b L a /K a Potensreglerne tillader at man sætter dem op således. P = b (L a /K a ) K P isoleres P = b L a (K/K a ) Ganges med K og L a sættes ud. Ligeledes det samme. 1-a P = b L a K Potensreglerne tillader det. 1-a P = b L a K Man får P = 1,01 L 0,75 K 1-0,75 0,007 = ln(b) e 0,007 1,01 og a = 0,7446 0,75 0,25 P = 1,01 L 0,75 K Man får Man får så afslutningsvis Cobb-Douglas produktionsfunktionen for den amerikanske vækst i perioden og denne fremgangmåde kan benyttes, hvis man har andre data som skal tilpasses funktionen og i det følgende (se afsnit krisen på formel kan den forudsiges?) vil det gøres for perioden

9 3.1 Cobb-Douglas som løsning af en partiel afledede 7 Når man differentierer en funktion af to variabler med hensyn til en af variablerne og den anden holdes konstant kaldes dette partielle afledede. Ved den partielle afledede f x (x,y) (eller )) af f(x,y) med hensyn til x forstås den afledede af funktionen g(x) = f(x,y) når variablen y holdes konstant og for dette gælder at f x (x,y)=g (x). Det samme gælder for den partielle afledede med hensyn til y når x fastholdes men symbolerne i udtrykkende skal blot udskiftes så det står klart. Vi vil se nærmere på partiel afledede med udgangspunkt i produktionsfunktionen. Hvis Cobb Douglas produktionsfunktionen er betegnet som denne snitfunktion så vil den partielt afledede eller f L (L,K) være den pris, hvorved en produktion ændres, hvor L varierer og K er konstant og dette kaldes for arbejdskraftens marginale produktivitet. På samme måde er den partielt afledede eller f K (L,K) den pris, hvorved en produktion ændres, hvor K varierer og L er konstant og kaldes for kapitalens marginale produktivitet. Med det (partiel afledede) kan man påvise, hvordan Cobb og Douglas produktionsfunktion passer med deres antagelser som lyder: 1) Hvis kapital eller arbejdskraft forsvinder, vil produktionen ligeledes forsvinde. 2) Arbejdskraftens marginale produktivitet er proportionel med produktionsmængden pr. arbejdsenhed. 3) Kapitalens marginale produktivitet er proportionel med produktionsmængden pr. kapitalenhed. Da produktionen pr. arbejdsenhed er siger deres antagelse (jf. 2) at: 7 Stewart, James: Multivariable Calculus: Concepts and Contexts. Side udg. Brooks/Cole Pub Co, (Bog) Cobb-Douglas Production Function. Udgivet af Bao Hong Tan. Sidst opdateret: Internetadresse:http://docentes.fe.unl.pt/~jamador/Macro/cobb-douglas.pdf - Besøgt d (Internet) The University of Vermont: Cobb-Douglas Functions. Udgivet af The University of Vermont. Internetadresse: - Besøgt d (Internet) 9

10 Hvis vi fastholder K således at vi får K = K 0 vil denne partielle afledede ligning blive til en almindelig differentiel ligning, hvor man har en funktion af én variabel: (a) Den overstående ligning (se (a)) kan så løses yderligere ved at integrere på begge side af den: (b) værdi. er en konstant og den skrives som funktion af K 0, for at slå fast at dens værdi afhænger af K 0 s På tilsvarende vis løses en ligning for produktionen pr. kapitalenhed med udgangspunkt i antagelsen (jf. 3): Man fastholder L således at man får (L= L 0 ) og dermed får man en almindelig differentiel ligning, hvor man har en funktion af én variabel: (c) Dernæst integrerer man på begge sider af ligningen (se (c)) på samme måde som før (jf. fremgangsmåden for produktion pr. arbejdsenhed): (d) er en konstant og den skrives som funktion af L 0, for at slå fast at dens værdi afhænger af den. 10

11 Når man sammenligner (b) og (d) vil man få Cobb Douglas produktions ligningen: P ( L, K) bl K, og således er udledes Cobb Douglas funktionen ved partiel differentiering. 4: Det Økonomiske Råds makroøkonomiske model (SMEC modellen) 8 Simulation Model of the Economic Council er en forkortelse for den makroøkonomiske model SMEC. Det er en matematisk samfundsøkonomisk model, som er baseret på historisk data (f.eks. undersøger man gennem mange år, hvor store ændringerne der er i indkomsten og formueudvikling af det samlede forbrug, hvoraf man laver en matematisk funktion, som forklarer sammenhængen). Den er opbygget i den keynesianske tradition, hvor efterspørgslen er den afgørende størrelse på kort sigt, som bestemmer produktion og beskæftigelse. Så det er i højere grad efterspørgselssiden, som beskrives detaljeret i modellen, mens udbudssiden blot er summarisk beskrevet og den er udviklet ud fra en multiplikatorsammenhæng (se afsnittet En matematikers beskrivelse af en multiplikatorsammenhæng). Den anvendes til prognoseudarbejdelse og konsekvensberegning og er udviklet og anvendt af det Det Økonomiske Råd (DØR). Rådet består af 24 medlemmer, som laver rapporter 2 gange om året med henblik på at belyse den økonomiske udvikling i Danmark. Når de udfører beregninger med SMEC udvælges nogle specifikke kyndige økonomer, og de sørger så for at undersøge udviklingstendenserne i den danske økonomi. Den indeholder 600 ligninger og ca variable. Disse ligninger er med til at beskrive de samfundsøkonomiske sammenhænge og bestemmer størrelser som produktion, forbrug, investeringer, eksport, beskæftigelse, løn, offentlige finanser m.m. Den er teoretisk begrundet med en underliggende Cobb Douglas funktion. Så prisdannelse og faktorefterspørgsel bestemmes af denne Cobb-Douglas teknologi, som beskriver den tekniske sammenhæng mellem produktionen (bruttoværditilvæksten) og de to produktionsfaktorer L (arbejdskraft) og K (kapital) (se afsnittet Udviklingen af Cobb Douglas En 8 Fabritius, Jan m.fl.: SMEC III. Side udg. Det økonomiske Råds sekretariat, (Bog) Århus Universitet: Hviler Dansk Økonomi på en Cobb-Douglas teknologi? Udgivet af Søren Harck, Department of Economics, Aarhus School of Business. Sidst opdateret: Internetadresse:http://pure.au.dk/portal/files/412/05-12_soh.pdf - Besøgt d (Internet) International økonomi A1: SMEC. Udgivet af Henrik Kureer, systime. Internetadresse:http://ioa1.systime.dk/index.php?id=376 - Besøgt d (Internet) 11

12 funktion af to variabler). For at forstå Cobb Douglas tekniske anvendelse eksemplificeres det ved at bestemme produktionsfunktionen for perioden (se krisen på formel kan den forudsiges?). SMEC kan i sin simpleste form nemt analyseres (jf. figur 2). De blå klasser er de variable, som er bestemt af modellen og kaldes for endogene variable (som er bruttonationalproduktet, privatforbruget, importen og beskæftigelsen), mens de lyserøde kasser er de variable, som er bestemt uden for modellen (de størrelser som økonomer indsætter i modellen) og kaldes for eksogene variable. Værdierne som økonomerne selv sætter ind i modellen bestemmes, dels på baggrund af politisk indgreb som følge af at skattesatserne ændres, og dels på baggrund af de størrelser, som ikke er specifikt for dansk økonomi, men har betydning for den (f.eks. udenlandsk vækst, som har indflydelse på hvor store mængder man i Danmark kan eksportere til det pågældende land). Desuden ses der nogle pile og de viser i hvilken retning en påvirkning sker. Figur 2 9 : SMEC-modellen Jævnfør modellen så ses der at forbruget og skatterne påvirker hinanden, for når skatten er lav vil forbruget blive større og omvendt, men skatterne påvirker også indkomsten i en husholdning, da noget af indkomsten betales til skatten. Desuden er indkomsten påvirket af produktionen, som er styret af efterspørgslen efter forbrug, investeringer, eksport m.m. og produktionen påvirker så beskæftigelsen, for jo mere man producerer, des flere har man brug for i arbejde og omvendt. Så det ikke så mærkværdigt at beskæftigelsen og arbejdsstyrken (antallet af arbejdere på arbejdsmarkedet) 9 International økonomi A1: SMEC. Udgivet af Henrik Kureer, systime. Internetadresse:http://ioa1.systime.dk/index.php?id=376 - Besøgt d (Internet) 12

13 påvirker ledigheden. Og sådan kan man blive ved med at undersøge, hvordan komponenterne i modellen er i interaktion. Som før nævnt kan man med pilene se hvilke størrelser, som indbyrdes påvirker hinanden, for at afgøre hvorledes ændringerne i disse økonomiske størrelser opstår. Det er desuden værd at bemærke, at pilediagrammet for SMEC- modellen (jf. figur 2) oprindeligt anvender matematiske ligninger i stedet for pile og den påvirkning som vises af pilene beregnes i stedet i tal. 5. Krisen på formel kan den forudsiges? 10 Når der laves prognoser over økonomisk vækst for kommende år anvender man ofte økonomiske modeller. Man kan så diskutere, hvorvidt virkeligheden kan inkorporeres i sådan nogle modeller, for kan man virkelig sætte virkeligheden på formel? En økonomisk model tager ikke alle aspekter af virkeligheden i betragtning, men giver kun bud på hvordan en økonomisk udvikling muligvis vil forløbe. Det er netop på baggrund af dette faktum, at man udvælger økonomer til at vurdere værdierne til de såkaldte eksogene variable (se Det Økonomiske Råds makroøkonomiske model (SMEC-modellen)), som skal sættes ind i modellen for den er for begrænset til at kunne bestemme alle værdier selv. Man kan sige en økonomisk model er en form for vejviser. Den peger nødvendigvis ikke altid mod den rigtig retning, men den kan give et skøn på hvor man befinder sig. Det vil være for snæversynet at sige, at den kan forudsige en finanskrise, fordi den er behæftet med usikkerheder. Man skal dog ikke se bort fra, at matematiske modeller aldrig laver beregninger, som er i overensstemmelse med fremtiden, men det kan de bedst når økonomien ikke bliver ramt af usædvanlige tilfældigheder, hvilket de gør når en økonomisk krise indtræffer. De er nemlig beregnet til at lave skøn over økonomien når den befinder sig i sin stabile tilstand. For når der opstår tilfældigheder som finansielle kriser ændres de økonomiske agenters adfærd, som gør at f.eks. forbrugernes tillid til fremtiden formindskes og derfor vil det meste af deres indkomst ryge i sparegrisen. Når indkomsten opspares vil efterspørgslen formindskes (jf. bilag 3) så der sker en 10 Danmarks Nationalbank: Kan kriser forudsiges? Udgivet af Morten Spange, Økonomisk Afdeling. Internetadresse:http://www.nationalbanken.dk/C1256BE D3/side/Kan_kriser_forudsiges/$file/kan%20kriser%20forudsiges.pdf - Besøgt d (Internet) Jespersen, Jesper: John Maynard Keynes. Side udg. Jurist- og Økonoforbundets Forlag, (Bog) Fabritius, Jan m.fl.: SMEC III.Side udg. Det økonomiske Råds sekretariat, (Bog) Stewart, James: Multivariable Calculus: Concepts and Contexts. Side udg. Brooks/Cole Pub Co, (Bog) 13

14 ændring i forbrugernes normale adfærd. En anden ting er at de matematiske modeller som centralbankerne og institutionerne benytter har en finansielsektor inkorporeret, der ikke fylder relativt meget, og dette gør prognosen ringe når det gælder at forudsige en finanskrise, da denne sektor spiller en essentiel rolle i dette tilfælde. Man kan nævne konkrete begivenheder, som bekræfter de matematiske modellers svaghed under finansielle kriser. Ser man på nogle af prognoserne før finanskrisens opståen i 2007, gav de umiddelbart ikke et skøn, som helt holdte for de stemte ikke overens med hvad det kommende år faktisk havde at byde på. Hverken Det Økonomiske Råd, Nationalbanken og de internationale organisationer havde forudsagt en finanskrise ville indtræffe det pågældende år, på trods af at de havde avanceret teknologi og matematiske modeller til det. I 2008 lavede Finansministeriet og Det Økonomiske råd en prognose for 2009, og de forventet at væksten ville stige med ca. 1 pct. men det var ikke helt rigtigt, for da året indtraf viste det sig at BNP faktisk faldt med 4,9 pct., hvilket et relativt højt i forhold til hvad man havde forventet (se bilag 6). Lad os konkretisere det vha. beregninger med Cobb-Douglas. Denne matematiske model bruges i vores analyse fordi den anvendes i nogle makroøkonomiske modeller (f.eks. SMEC-modellen) og derfor har den en relevans. Det er interessant at undersøge, hvor præcis den er i sine beregninger så derfor vi lave en lineær regression for at frembringe en lineær ligning ud fra dataene fra (jf. bilag 7) 11. Ud fra dem bestemmes en Cobb-Douglas funktion. Når man laver en lineær regression, får man i henhold til fremgangsmåden i afsnittet Udvikling af Cobb Douglas produktion En funktion at to variabler en model som ser således ud: Den viser at når kapitalen K og arbejdskraften L vokser, vil produktionen P ligeledes vokse dvs., at produktionen er proportionel med arbejdskraften og kapitalen (jf. bilag 8). Man kan desuden se at for en bestemt værdi af P vil K vokse og L falde og når K falder, vil L vokse og derfor er linjerne buet langs akserne. Hver bue repræsenterer forskellige værdier af K og L som netop giver en bestemt P værdi (jf. bilag 9). Lad os så se på hvor præcis den er i sine beregninger ved at anvende tallene for hhv og 2008: (2007): (2008): 11 Vores data er behæftet med usikkerheder først og fremmest fordi vi har få værdier (kun ). 14

15 Som man kan se så afviger den oprindelige værdi for 2007 med den udregnet med 2,9 %, mens den anden værdi for 2008 afviger med 0,68 % (jf. bilag 7). Dette er ikke særlig meget, men det beviser blot at man ikke kan se bort fra usikkerheder i matematiske modeller og selvom det umiddelbart er en relativ lille afvigelse så har den en stor betydning, fordi at en model ikke kan sætte virkeligheden på formel og dermed er alle faktorer som har betydning for produktion ikke medtaget. 6. En matematikers beskrivelse af en multiplikatorsammenhæng 12 Som før nævnt er SMEC- modellen udviklet på basis af en multiplikatorsammenhæng, et begreb som var grundlæggende for økonomen John Maynard Keynes teori. Så for at forstå dennes virkning vil det være oplagt at se på den rent matematisk, hvor man kan lave en algebraisk bestemmelse af den samlede indkomst. Sådan en sammenhæng får man når de økonomiske værdier lægges sammen med henblik på at finde den samlede effekt af den aktuelle økonomi. I denne ligning udregnes C (det private forbrug) som forbrugs-multiplikator, men det er c (forbrugskvoten) som indgår i modellen og derfor skal ligningen (1) omskrives. C = C 0 + c*y d (1) 13 1når (1) omskrives vil man fjerne C 0, da det er en konstant og derfor har den ingen betydning har for multiplikatoren (MULT): C = c*y d Det er c (forbrugskvoten) som vi er interesseret i så den skal isoleres ved at man dividere med Y d på begge sider er ligningen: c = C/Y d den disponible indkomst (Y d ) kan omskrives til Y t*y, da indkomsten før skat står for Y og t står for skattekvoten: c = C/(Y-t*Y) Importkvoten (M) bestemmes som den samlede import af BNP (Y = bruttonationalprodukt) og udtrykkes derfor således: m = M/Y 12 Adrian, Henrik m.fl.: Oikos. Side udg. Columbus, (Bog) 13 C 0 = Det nødvendige forbrug (f.eks. mad, bolig osv.) den er uafhængig af den disponible indkomst (Y d ) og ændre sig ikke lige umiddelbart, C= Det private forbrug, c = forbrugskvoten (den andel af disponible indkomst (Y d ) som går til forbrug, Y d = Den disponible indkomst efter skat. 15

16 Opsparingskvoten (s) bestemmes som den samlede privatopsparing af Y d =Y t*y (den disponible indkomst efter skat) og defineres derfor således: s = privat opsparing/(y t*y) Desuden er forbrugskvoten afhængig af opsparingskvoten og man får derfor denne sammenhæng: s = (1-c), hvor 1 svarer til hele den disponible indkomst efter skat og når den trækkes fra forbrugskvoten (c) vil man få opsparingskvoten. 14 Multiplikatoren (MULT) angiver en række summer (jf.bilag1 et eksempel), hvor man har en samlet sum af indenlandsk forbrug som bliver mindre og mindre når det går gennem økonomien. Kvotientrækken er en række af tal som algebraisk kan udtrykkes således: 1+ r + r 2 + r 3 + r 4 + r 5 + r n (a) S = 1+ r + r 2 + r 3 + r 4 + r 5 + r n (b) S rs = 1 S = 1/(1- r) MULT = 1/(1-(c-t-m)) MULT = 1/(s + t + m) hvor s angiver summen Man trækker ligning (a) og (b) fra hinanden. Man dividér med (1- r) på begge sider. De tre parametre s = (1-c), t og m sættes ind i stedet for r, da de er bestemmende for den samlede multiplikatoreffekt og S erstattes med MULT. Minus parenteserne ophæves ved at ændre fortegn. Sådan har vi udledt ligningen for multiplikatoreffekten MULT = 1/(s + t + m) 15. Så den samlede efterspørgselsvirkning kan ses som summen af en kvotientrække. En høj opsparing vil medfører at efterspørgslen formindskes. Når skatterne øges vil det medfører at de samles i statskassen og kommer derfor ikke ud i kredsløbet og når importen øges vil det medfører at efterspørgslen vil gå til udlandet. 14 Ren matematisk vil det sige at jo mindre forbrugskvoten (c) er des større vil opsparingskvoten være og derfor vil forbruget mindskes, hvilket medfører at multiplikatoreffekten svækkes. Det er netop derfor at John Maynard Keynes mente at opsparing ikke er effektiv hvis man vil skabe økonomisk vækst. 15 Man kan på ligningen ren matematisk se at jo højere skattekvoten (t), importkvoten (m) og opsparingskvoten (C) des mere vil multiplikatoreffekten svækkes, da de befinder sig i nævneren. 16

17 7. John Maynard Keynes teori - Multiplikatoreffekten 16 Læser man i Keynes hovedværk The Generel Theory of Employment, Interest and Money (1936), vil man bemærke at hans makroøkonomiske teori overvejende deles af socialister/socialliberalister. Han åbnede med sit hovedværk metodologiske for en anden forståelse af, hvordan produktion og beskæftigelse spillede en rolle i et makroøkonomisk system. Han skrev, at det frie marked var en forudsætning for velstand, men at staten havde til opgave at sikre individuel frihed og social retfærdighed, for blev det økonomiske system overladt til sig selv ville der skabes ubalance i økonomien. Han var ikke enig med de neoklassiske økonomer 17 i at markedet var selvregulerende, for han mente at selve teorien ikke tog den permanente arbejdsløshed i betragtning. For at tage arbejdsløsheden i betragtning var det nødvendigt at have en statslig politik, som kunne regulere beskæftigelsen ved efterspørgselsregulerende politik på kort sigt. Den skulle skabe en multiplikatoreffekt (se afsnittet En matematikers beskrivelse af en multiplikatorsammenhæng) dvs. skabe efterspørgsel med det som i dag kaldes ekspansiv finanspolitik. Han mente at når efterspørgslen stimuleres ville produktionen og beskæftigelsen ligeledes stimuleres. Han gav en forklaring på de problemer man ville støde på, hvis markedsøkonomien blev overladt til sig selv og fremhævede at det ville medfører at arbejdsløsheden så at sige blev fastfrosset, en tilstand den ville forblive i, hvis staten ikke gik ind og blandede sig: Keynes inddrog staten i sin løsningsmodel ikke fordi han var begejstret for statslige indgreb, men fordi han så disse som den eneste mulighed for at afhjælpe samfundsøkonomiske ubalance. Han placerede sig herved som den sidste i rækken af store engelske liberale tænkere. (Jespersen 2002:47-48) I sit hovedværk beskriver han betingelserne for, hvordan det fænomen som han kalder effektiv efterspørgsel kan skabes. Et fænomen som er afgørende for økonomisk vækst i hans opfattelse. Betingelserne er for det første at det betaler sig (omkostningsmæssigt) for en virksomhed at øge produktionen og det andet er at en virksomhed skal have et overslag som viser om efterspørgslen er 16 Jespersen, Jesper: John Maynard Keynes. Side udg. Jurist- og Økonomforbundets Forlag, (Bog) Jespersen, Jesper: Makroøkonomisk metodologi. Side udg. Jurist- og Økonomforbundets Forlag, (Bog) Altandetlige.dk: Et af økonomiens absolutte hovedværker fylder 75 år. Udgivet af Jesper Jespersen. Sidst opdateret: Internetadresse: - Besøgt d (Internet) Adrian, Henrik m.fl.: Oikos. Side udg. Columbus, (Bog) 17 De økonomer, som bygger deres teori på at markedet er selvregulerende. 17

18 tilstrækkelig til de gældende priser. Han ser på de elementer som påvirker efterspørgslen efter det private forbrug også kaldet real produktion (forbrugsvare og tjenester) (C p ) og efter reale investeringer (I p ). Når man snakker om det private forbrug skal der sondres mellem den løbende indkomst og forbrugsefterspørgslen. For selvom at den løbende indkomst er høj er det ikke ensbetydende med at den økonomiske aktivitet også bliver høj for noget af den går til opsparing. Så produktion kan pr. definition ikke skabe sin egen efterspørgsel, netop fordi lønmodtageren spare noget af indkomsten op. Det forhold som forekommer mellem forbrug og indkomst kaldes forbrugskvoten (C p /Y) og er under almindelige forhold en del mindre end 1 afhængigt af hvor meget der opspares. Han definerer opsparing som husholdningernes ikke-forbrug af deres løbende indkomster. Derfor mener han at en stigning i opsparing forårsager et fald i forbruget, fordi pengene ikke bliver brugt og dermed vil dette være skyld i et fald i efterspørgslen (jf. bilag 3). Så antagelsen siger at opsparing er med til at formindske produktionen og beskæftigelsen. Han mente i modsætning til de neoklassiske økonomer at reallønnen ikke nødvendigvis sørgede for efterspørgsel og at reallønnen ikke kun påvirkede virksomhederne, men i særdeleshed også husholdningerne. Hvis de ikke begge tages i betragtning ville man begå en atomistisk fejlslutning 18. For han mente at man ikke kunne generalisere mikroøkonomisk adfærd således det også gjaldt på makroniveau, medmindre man befandt sig i et fattigt samfund hvor udbudsfaktorerne var ringe og hvor man havde et autokratisk styre. Arbejdsmarkedet kan nemlig ikke analyseres uafhængigt af den samfundsmæssige udvikling. Keynes udfordrede den neoklassiske tankegang om at prismekanismen automatisk søgte mod at fjerne arbejdsløshed (jf. figur 4). Denne teori var nemlig ikke baseret på the economy as whole som Keynes udtrykker, for arbejdsmarkedet blev ikke analyseret som en del af hele samfundsøkonomien. Som det fremgår af modellen (jf. figur 4) så vil udbuddet være større end efterspørgslen når lønnen (w) er høj, og dette vil i modellen opfattes som arbejdsløshed (AB). Keynes ville ikke gøre som de neoklassiske økonomer at afhjælpe arbejdsløshed ved lade, markedskræfterne sørge for at reallønnen blev fleksibel, for arbejdsløsheden ville ikke forsvinde af sig selv, hvis bare reallønnen blev gjort fleksibel. Dette var netop det som i 1930 erne fik Keynes til at udvikle sin teori, for han mente at det markedsøkonomiske system ikke havde nogen automatik, som sørgede for, at udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft kommer i ligevægt 19. I virkeligheden vil en ændring på lønniveauet ikke kun have en indflydelse på arbejdsmarkedet (som førhen antaget) men også på de øvrige makroøkonomiske markeder: Denne 18 Når der drages generelle konklusioner på baggrund af en forenklet analyse, f.eks. som neoklassiske økonomer når de konkluderer at udviklingen på ét marked er lig med udviklingen i hele samfundsøkonomien. 19 Han mente der godt kunne opstå ligevægt samtidig med at man havde høj arbejdsløshed. 18

19 ændring på lønniveauet vil også have betydning for efterspørgslen da det vil have en betydning for lønmodtagernes forbrugsmuligheder og dette vil således påvirke virksomhedernes overslag. Keynes mente at et markedsøkonomisk system ikke kunne være selvregulerende at to årsager, 1) fordi at de økonomiske dispositioner bliver udført og planlagt med begrænset information, for det er umuligt at sige at de forventninger man har om fremtiden hundrede procent er korrekte 2) fordi at de institutionelle forhold havde indflydelse på den økonomiske adfærd (det var især den finansielle sektor som han fokuserede på for banker, realkreditinstitutioner og pensionskasser er dem som er med til at adskille en beslutning om at spare op fra en beslutning om at investere i reale aktiver). Så fordi at økonomien ikke kan forudsiges med hundrede procents sikkerhed (se afsnittet krisen på formel- kan den forudsiges?) og fordi institutionelle forhold påvirker den økonomiske adfærd konkluderede han at det var umuligt at markedsøkonomien kunne være selvstyrende. Hvis staten ikke blandede sig vil markedsøkonomien forårsage en længerevarende arbejdsløshed på grund af pessimistiske forventninger om fremtiden eller på grund af en opsparing som i stor grad findes i finansielle aktiver i stedet for i reale investeringer. 8. Adam Smiths teori - Den usynlige hånd 20 Læser man i Adam Smiths hovedværk, Nationernes Velstand vil man bemærke, at hans tanker er præget af den liberalistiske ideologi, som går ind for det frie marked. I denne bog beskriver han detaljeret, hvordan han mener man kan opnå velstand i et samfund. Han var af den opfattelse, at markedsprisen på en vare naturligt vil fastsættes som følge af den usynlige hånd 21. Denne mekanisme mente han opstår, fordi de økonomiske agenter følger deres egne privatøkonomiske fordele, hvilket var en rationel adfærd, som gavnede hele samfundet på længere sigt efter hans mening. For selvom disse agenter ikke har hensigt om at bidrage med noget til samfundet som helhed, så vil deres adfærd faktisk direkte gavne samfundet og den naturlige pris på en vare vil fastsættes: 20 Kurrild-Klitgaard, Peter: Adam Smith. Side udg. Jurist- og Økonoforbundets Forlag, (Bog) Adrian, Henrik m.fl.: Oikos. Side udg. Columbus, (Bog) Det er en metafor for prismekanismen (eller markedsmekanismen). Altandetlige.dk: Et af økonomiens absolutte hovedværker fylder 75 år. Udgivet af Jesper Jespersen. Sidst opdateret: Internetadresse: - Besøgt d (Internet) 21 Det er en metafor for prismekanismen (eller markedsmekanismen). 19

20 [ ]søger han kun at fremme sine egne fordele, og på dette punkt, som i så mange andre henseender, er det som om, at han blev ledt af en usynlig hånd, til at fremme et mål, som ikke var en del af hans intention. Det er heller ikke altid til samfundets ufordel, at det ikke var en del af det. Ved at stræbe sine egne interesser, sker det ofte, at han fremmer samfundets mere effektivt, end når han faktisk ønsker at gøre det. (Kurrild-Klitgaard 2004:60-61) Som sagt er det den usynlige hånd, som sikrer at den naturlige pris dannes. Denne metafor som Smith anvendte som forklaring på sin teori skal forstås således, at ingen aktører kan regulere prisen da det er prisen på en vare, som afgør, hvor mange udbydere der går fra eller til et marked. Disse udbydere vil altid gå i retning af det sted, hvor de kan opnå den største profit, og når de så strømmer til markedet vil udbuddet øges og dermed falder prisen på varen. På samme vis vil profitten falde, og netop af denne årsag vil udbyderne strømme væk fra dette marked over til et andet mere profitabelt marked, og når de gør dette så vil udbuddet stige og dermed også profitten stige, osv. For ingen prodecent er interesseret i at opnå lav profit, og ingen forbruger er ligeledes interesseret i at købe en vare til en dyr pris: Mængden af enhver vare, der bringes på markedet, tilpasser sig naturligt efter den faktiske efterspørgsel. Det er i alle de menneskers interesse, som beskæftiger deres jord, arbejde og «kapital» for at bringe en vare på markedet, at mængden aldrig kommer til at overstige den faktiske efterspørgsel, og det er i alle andres interesse, at den aldrig bliver mindre end denne efterspørgsel (Smith 1976:99). Det skal understreges at han ikke selv anvendte begrebet ligevægt eller grafer til at illustrere sin teori, men hans analyse er ikke forskellig fra den nutidige illustration af ligevægtsbegrebet, så i det følgende vil vi analysere illustrationen for at konkretisere teorien for den usynlige hånd. 20

21 Figur 3 22 : Prismekanismen Udbud, efterspørgsel og markedsligevægt på et frit marked Disse udbuds- og efterspørgselslinjen antages at have samme enheder ud af akserne og derfor er det legalt at slå linjen for S (udbud) sammen med D(efterspørgsel) i ét diagram. Når man ser på, hvor de to linjer skærer hinanden ved punktet E opstår der det der hedder en ligevægt 23 mellem efterspørgsel og udbud. Ser man i overstående eksempel, vil der sælges en mængde Q E til en pris P E ved ligevægt og det er ved det punkt (hvor linjerne krydser hinanden) at den naturlige pris afgøres i henhold til Smiths antagelse. Smith antog at de økonomiske agenters adfærd altid ville resultere i at markedsprisen søgte mod punktet E og således ville den regulere sig selv af sig selv. Der er ikke altid ligevægt, og når prisen bliver højere end P E (man får eksempelvis P 1 ) vil dette medføre, at udbuddet på varen bliver større og derfor vil producenten af hensyn til sin egen fordel producere en mængde svarende til Q 1, men efterspørgslen vil derimod falde, fordi forbrugerne ikke er interesseret i at købe en dyrere vare, og derfor vil forbrugerne kun være villig til at betale for en mængde svarende til Q 1. Det forholder sig dog lige modsat når prisen bliver lavere end P E (man får eksempelvis P 0 ), for så vil efterspørgslen blive større, da forbrugerne altid ønsker at købe en billigere vare og så vil de betale for en mængde svarende til Q 0. Derimod vil en virksomhed ikke være interesseret i at udbyde mere, da deres profit vil formindskes, så udbuddet bliver mindre og virksomheden vil producere en mængde svarende til Q 0. Det er overordnet, hvad Smith mente med 22 Hedegaard Kristiansen, Anders og Morten Bülow: Samfundsøkonomi. Side udg. Systime A/S, (Bog) 23 Loven om udbud og efterspørgsel lyder således: Markedets ligevægtsprist og ligevægtsmængde findes, hvor udbud er lig med efterspørgsel, dvs. hvor udbuds- og efterspørgselskurven krydser hinanden (se Nationaløkonomi på dansk, side 29) 21

22 de økonomiske agenters rationelle adfærd som medførte at en vare fik sin naturlige pris som følge af den usynlige hånd. Figur 4 24 : Det isolerede neoklassiske arbejdsmarked uden usikkerhed Smith antog på baggrund af sin teori, at arbejdsløsheden (når den indtraf) ville aflives af markedskræfterne, fordi produktion skaber sin egen efterspørgsel (se afsnittet Adam Smiths teori Den usynlige hånd). Ser man nærmere på figur 4, som er bygget på Smiths teori, viser den at når lønnen for arbejderne stiger, vokser arbejdsløsheden (se figur 2 ved W 2 ). Han påpegede, at det var af hensyn til en virksomheds profit at dette skete, fordi den ønsker ikke at betale høje lønninger, så den fyrer en masse, når kravet får lønnen bliver højere. Han mente (ligesom de neoklassiske økonomer) at dette problem kunne afhjælpes ved at man sænkede lønningerne (indtil de nåede ligevægten) for så vil virksomheden opmuntres til at ansætte flere og arbejdsløsheden vil så automatisk forsvinde (se figur 2 ved punktet w*). Han understregede dog at denne mekanisme (jf. figur 1) ikke kunne forløbe optimalt, hvis staten blandede sig, for betingelsen var at der skulle være økonomisk frihed således at der ikke var told, restriktioner og andre faktorer som begrænsede det frie marked og den frie konkurrence: Men selv om enhver særegen vares markedspris på denne måde, hvis man kan udtrykke det således, kontinuerligt gravitere mod den naturlige pris, så kan sommetider visse tilfældigheder, sommetider naturlige årsager, og sommetider bestemte politiske foranstaltninger, for mane varers vedkommende, i lang tid holde prisen over, endda en god del over, den naturlige pris (Smith 1976: ). 24 Altandetlige.dk: Et af økonomiens absolutte hovedværker fylder 75 år. Udgivet af Jesper Jespersen. Sidst opdateret: Internetadresse: - Besøgt d (Internet) 22

23 9. Adam Smith vs. John Maynard Keynes Økonomisk krise Adam Smith ville mene at en økonomisk krise opstår på grund af nogle tilfældigheder eller som følge af statens indblanding i det fri marked. Han vil mene at forudsætningen for at der kan være en optimal økonomisk vækst er at man lader de økonomiske agenter handle efter deres egen behov da deres adfærd vil medfører at den usynlige hånd automatisk vil skabe den naturlige pris. Hvis en økonomisk krise opstår som følge af arbejdsløshed så ville han mene at arbejdsløsheden vil overvindes ved egen hjælp af markedskræfter (produktion skaber altid sin efterspørgsel) da de økonomiske agenter handler rationelt. Arbejdsløsheden vil automatisk afhjælpes ved at virksomhederne (af hensyn til egen profit) sænker reallønnen i det pågældende arbejdsmarked for at ansætte flere og dermed ville de producere mere. Når der så produceres tilstrækkeligt vil der efterspørges mere (da varen bliver billigere) og den usynlige hånd vil endelig regulere prisen på varen til dens naturlige pris (jf. figur 4). Dette ville John Maynard Keynes derimod ikke gøre fordi han mener at prismekanismen ikke tager den permanente arbejdsløshed i betragtning som den skal, fordi at den ses uafhængigt af de andre makroøkonomiske markeder (the economy as whole) og dette medfører at der drages en ugyldig konklusion, for selvom det umiddelbart ser positivt ud for en virksomhed at reallønnen sænkes så har det akkurat den modsatte effekt. For når reallønnen i en husholdning falder, vil forbruget dermed også falde og går man den anden vej vil virksomheden af denne grund tabe profit og det vil medføre en fyring af arbejdere. Derfor mente han at reallønne var med til at skabe ubalance i økonomien og dette ville han mene i sig selv var en grund til at en krise ville opstå. Han mente at det var nødvendigt at staten i tilfælde af høj arbejdsløshed blandede sig for at udfører det man i dag kalder ekspansiv finanspolitik (ved at sænke skatterne og øge udgifterne) for så vil multiplikatoreffekten forstærkes. Når multiplikatoreffekten forstærkes vil efterspørgslen øges og produktionen og beskæftigelsen vil øges - på denne måde ville arbejdsløsheden gradvist aflives. Desuden mente han at det også der ikke skulle spares for meget op da dette så at sige nærmest vil udvikle en ond cirkel, for når der opspares vil der forbruges mindre, det vil mindske virksomhedernes udbud, derfor vil der fyres arbejdere, hvorfor disse arbejdere vil få en lavere indkomst og således vil efterspørgslen blive mindre da deres indkomst bliver lavere etc. 10. Konklusion Den økonomiske krise i perioden kan sammenlignes med den store depression i 30 erne. Arbejdsløsheden var høj, renten steg og man havde en boligboble. Alt dette forårsaget af en periode med højkonjunktur og international finansiel krise. På daværende tidspunkt under den store 23

24 depression i 1930 erne var den dominerende teori den neoklassisk, men den blev snart betragtet som svag, for man opdagede at den ikke kunne afhjælpe krisen. Så var det at Adam Smiths teori om den usynlige hånd ikke længere var så populær. Man var nødt til at finde en ny måde at afhjælpe krisen på og det var på det tidspunkt at John Maynard Keynes banebrydende teori slog igennem. Han forklarede at de neoklassiske økonomers (også Adam Smiths) teori, som byggede på prismekanismen var mangelfuld fordi den ikke forhindrede den permanente arbejdsløshed. Keynes fremhævede i sit værk 25 at det var en forkert måde at drage konklusioner på da man ville begå den atomistiske fejlslutning ved at drage generelle konklusioner på baggrund af et enkelt tilfælde man skulle nemlig se økonomien som en sammenhængende hele. Han forslog i stedet (og i modsætning til Adam Smith) at man skulle inddrage staten således at den kunne stimulere efterspørgslen de skulle så at sige forstærke multiplikatoreffekten fordi dette ville sætte gang væksten igen. Så i modsætning til Smith som mente at økonomien vil forløbe bedst uden indblandingen fra staten mente Keynes at det var en nødvendighed at staten blandede sig i netop dette tilfælde. Teorier som disse kan gøres mere konkrete ved at anvende dem i makroøkonomiske modeller som SMECmodellen der benyttes af De Økonomiske Råd. Denne model indeholder forskellige komponenter som arbejdskraft, ledighed, indkomst m.m. og er inkorporeret med mange variabler (både eksogene og endogene) og ligninger som afgør den endelig resultat af en prognoseudarbejdelse eller konsekvensregning. Den er ren matematisk bygget på Cobb Douglas teknologien. Det er dog vigtigt at bide mærke i at modeller som SMEC er behæftet med usikkerhed og den kan ikke altid forudsige tilfældige ændringer hvilket generelt er de matematiske modellers svaghed. Så ren matematisk kan man ikke altid forudsige eksempelvis en finanskrise. Cobb-Douglas produktionsfunktionen blev modelleret af økonomerne Paul Douglas og Charles Cobb i 1928 for at gøre den amerikanske vækst konkret at tage udgangspunkt i. Det er en funktion af to variabler som er en løsning til en partiel differentielligning. Den er effektiv fordi den kan tage to faktorer i betragtning, både arbejdskraft og kapital i sine udregninger og selvom den er nogenlunde nøjagtig så er den stadig ikke fuldstændig. 25 Theory of Employment Interest and Money(1936) 24

25 Litteraturliste Adrian, Henrik m.fl.: Oikos. 1. udg. Columbus, (Bog) Alslev Christensen, Thomas m.fl.: Nationaløkonomi på dansk. 8. udg. Samfundslitteratur, (Bog) Altandetlige.dk: Et af økonomiens absolutte hovedværker fylder 75 år. Udgivet af Jesper Jespersen. Sidst opdateret: Internetadresse: - Besøgt d (Internet) Beretning og regnskab Redigeret af: Nils Bernstein m.fl.1. udg. Danmarks Nationalbank, Internetadresse: 2.htm - Besøgt d (Bog) Cobb-Douglas Production Function. Udgivet af Bao Hong Tan. Sidst opdateret: Internetadresse:http://docentes.fe.unl.pt/~jamador/Macro/cobb-douglas.pdf - Besøgt d (Internet) Danmarks Nationalbank: Kan kriser forudsiges? Udgivet af Morten Spange, Økonomisk Afdeling. Internetadresse:http://www.nationalbanken.dk/C1256BE D3/side/Kan_kriser_forudsiges/$fi le/kan%20kriser%20forudsiges.pdf - Besøgt d (Internet) Danmarks Nationalbank: Den internationale finansielle krise. 1. udg. Schultz Grafisk A/S, Internetadresse: 78B/$file/fin-stab_2008_2_web.pdf - Besøgt d (Bog) De Økonomiske Råd: Det Økonomiske Råd. Udgivet af Det Økonomiske Råd. Internetadresse:http://www.dors.dk/sw4670.asp - Besøgt d (Internet) De Økonomiske Råd: Konjunkturvurdering. Udgivet af Det Økonomiske Råd. Sidst opdateret: Internetadresse: Library/Publikationer/Rapporter/Efter%E5r_2008/Rapport/Kapitel%20I.pdf - Besøgt d (Internet) Fabritius, Jan m.fl.: SMEC III. 1. udg. Det økonomiske Råds sekretariat, (Bog) 25

26 Hansen, Karin: Statsteori, keynesianisme og arbejderbevægelse. 1. udg. Socialistisk forlag, (Bog) Hansen, Mogens m.fl.: Krisens Økonomi. Side udg. Gyldendal A/S, København, Internetadresse:http://books.google.dk/books?id=XjHKA82_KcYC&pg=PA27&lpg=PA27&dq=ato mistisk+fejlslutning&source=bl&ots=8edzfpjcon&sig=obvr0ehsdh8bmfkrazsgclppoh8&hl =da&ei=yi3xtto3bmko4gtqfx0dq&sa=x&oi=book_result&ct=result&resnum=8&ved=0cewq6aewbw#v=onepage&q=at omistisk%20fejlslutning&f=true - Besøgt d (Bog) (Bog) Herløv Lund, Henrik: Den økonomiske krise i Danmark: Baggrund, udsigter og hvad kan der gøres? 1. udg. Alternativ (kan udgives), Internetadresse: - Besøgt d (Bog) International økonomi A1: SMEC. Udgivet af Henrik Kureer, systime. Internetadresse:http://ioa1.systime.dk/index.php?id=376 - Besøgt d (Internet) Internetadresse:http://www.teorier.dk/tekster/keynesianisme.php Besøgt d (Internet) DREAM: Egenskaber ved specificerede funktioner: Cobb Douglas, CES og Nested CES. Udgivet af Københavns Universitet, Lars Haagen Pedersen. Sidst opdateret: Internetadresse:http://www.dreammodel.dk/pdf/N pdf - Besøgt d (Internet) Jespersen, Jesper: John Maynard Keynes. 1. udg. Jurist- og Økonomforbundets Forlag, (Bog) Jespersen, Jesper: Makroøkonomisk metodologi. 1. udg. Jurist- og Økonomforbundets Forlag, (Bog) Konjunkturvurdering. Udgivet af De Økonomiske Råd. Sidst opdateret: Hedegaard Kristiansen, Anders og Morten Bülow: Samfundsøkonomi. 1. udg. Systime A/S, Internetadresse:http://www.dors.dk/graphics/Synkron- Library/Publikationer/Rapporter/Efter%E5r_2005/kap1.pdf - Besøgt d (Internet) 26

27 Kurrild-Klitgaard, Peter: Adam Smith. 1. udg. Jurist- og Økonomforbundets Forlag, (Bog) Maynard Keynes, John: The General Theory of Employment, Interest and Money. 1. udg. Atlantic, Internetadresse: epage&q&f=false - Besøgt d (Bog) Smith, Adam: Nationernes velstand. 1. udg. RHODOS, (Bog) Smith, Adam: An Inquiry into the Nature and Causes of the Wealth of Nations by Adam Smith. 1. udg. Elektronisk udgivelse, Internetadresse: - Besøgt d (Bog) Stewart, James: Multivariable Calculus: Concepts and Contexts. 2. udg. Brooks/Cole Pub Co, (Bog) Soros, George: Finanskrisen udg. Hovedland, (Bog) Teorier.dk: Keynesianisme. Udgivet af Joachim Ohrt Fehler. The University of Vermont: Cobb-Douglas Functions. Udgivet af The University of Vermont. Internetadresse: - Besøgt d (Internet) Århus Universitet: Hviler Dansk Økonomi på en Cobb-Douglas teknologi? Udgivet af Søren Harck, Department of Economics, Aarhus School of Business. Sidst opdateret: Internetadresse:http://pure.au.dk/portal/files/412/05-12_soh.pdf - Besøgt d (Internet) 27

28 Bilag Bilag.1 26 : Eksempel på multiplikatorvirkning ved indkomstforøgelse på 1000 min.kr. Import andel af C Opsparing Forbrug Disponible indkomst Skat Indkomst M S C Y d T Y ,7 2,7 10,8 13,5 13,4 27 0,81 0,81 3,24 4,05 4,05 8,1 0,24 0,24 0,96 1,21 1,21 2, Bilag 3: Forbrugs- og opsparingsfunktion Adrian, Henrik m.fl.: Oikos. Side udg. Columbus, (Bog) 27 Jespersen, Jesper: John Maynard Keynes. Side udg. Jurist- og Økonoforbundets Forlag, (Bog) 28

29 Bilag Bilag Herløv Lund, Henrik: Den økonomiske krise i Danmark: Baggrund, udsigter og hvad kan der gøres? 1. udg. Alternativ, Internetadresse: - Besøgt d (Bog). 29 Danmarks Nationalbank: Kan kriser forudsiges? Udgivet af Morten Spange, Økonomisk Afdeling. Internetadresse:http://www.nationalbanken.dk/C1256BE D3/side/Kan_kriser_forudsiges/$file/kan%20kriser %20forudsiges.pdf - Besøgt d (Internet) 29

30 Bilag y = 0,7446x + 0, Bilag ,5 y = 0,5535x + 0, , ,5-0,5 0 0, , Stewart, James: Multivariable Calculus: Concepts and Contexts. Side udg. Brooks/Cole Pub Co, (Bog) 31 Sofie Thieden: Mail. Finansministeriet,

31 Bilag.8 32 Bilag Maple Op.cit 31

Udledning af multiplikatoreffekten

Udledning af multiplikatoreffekten Udledning af multiplikatoreffekten Af Thomas Schausen Et tværfagligt undervisningsmateriale i matematik og samfundsfag fra Materialet er udarbejdet med støtte fra Undervisningsministeriet, og kan frit

Læs mere

Vismandsspillet og makroøkonomi

Vismandsspillet og makroøkonomi Vismandsspillet og makroøkonomi Dette notat om makroøkonomi er skrevet af Henrik Adrian, Helge Gram Christensen, Morten Gjeddebæk og Ernst Jensen på et udviklingsseminar mellem matematik og samfundsfag

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede. Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk

Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede. Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk Introduktion til makroøkonomisk uenighed 1. (Makro)økonomi er ikke en eksakt videnskab 2.

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 13 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 34 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Fra kapitel 33 AD-AS-diagrammet AD: Negativ hældning

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen:

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen: MAKROøkonomi Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken Opgaver Opgave 1 Forklar følgende figurer fra bogen: 1 Opgave 2 1. Forklar begreberne den marginale forbrugskvote og den gennemsnitlige forbrugskvote

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER B

ØKONOMISKE PRINCIPPER B ØKONOMISKE PRINCIPPER B Forelæsning til studiepraktik baseret på Mankiw kap. 3: National Income: Where It Comes From and Where It Goes Kamilla Holmgaard, Jesper Linaa De Økonomiske Råd / Københavns Universitet

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen David Tønners Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen I forlængelse af mødet i Produktivitetskommissionen og i anledning af e-mail fra Produktivitetskommissionen med ønske om ekstra analyser

Læs mere

HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12)

HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12) HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12) Opgave 1. Vurdér og begrund, hvorvidt følgende udsagn er korrekte: 1.1. En provenuneutral

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Claus Thustrup Kreiner OPGAVE 1 1.1 Forkert. En isokvant angiver de kombinationer af inputs, som resulterer i en given

Læs mere

Priskontrol og velfærd: Maksimalpriser eller mindste priser leder ofte til at der opstår overskudsefterspørgsel

Priskontrol og velfærd: Maksimalpriser eller mindste priser leder ofte til at der opstår overskudsefterspørgsel riskontrol og velfærd: Maksimalpriser eller mindste priser leder ofte til at der opstår overskudsefterspørgsel eller overskudsudbud på markedet. Eksempel maksimalpris på maks : Overskudsefterspørgsel maks

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Vedrørende renteeksperimenter i ADAM

Vedrørende renteeksperimenter i ADAM Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane H. Høegh, Tony M. Kristensen og Dan Knudsen 12. september 2012 Vedrørende renteeksperimenter i ADAM Resumé: Når man foretager et rentestød er det vigtigt

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013 Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen Kemi & Life Science Generalforsamling Korsør 12. marts 2013 Stilstand fordi vi er ramt af Tillidskrise Finanspolitisk stramning Høje oliepriser Ny regulering

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

Økonomiske principper B. Hjemmeopgave #2. Foråret 2010. Af Kirstine Vester, hold 3 Afleveres uge 15

Økonomiske principper B. Hjemmeopgave #2. Foråret 2010. Af Kirstine Vester, hold 3 Afleveres uge 15 Økonomiske principper B Hjemmeopgave #2 Foråret 2010 Af Kirstine Vester, hold 3 Afleveres uge 15 OPGAVE 1 1.1 Nominel rente og realrente. Den rente banker udbetaler kaldes den nominelle rente og real renten

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner MÅLBESKRIVELSE Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende

Læs mere

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 2. september 212 Dan Knudsen Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Resumé: Papiret sammenholder effekten af en renteforøgelse

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 2. Mankiw kapitel 3. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 2. Mankiw kapitel 3. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve, forår 2007 Forelæsning 2 Mankiw kapitel 3 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm DEN GRUNDLÆGGENDE KLASSISKE MODEL: REPETITION Langsigtsmodel for en lukket økonomi.

Læs mere

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane Tillidskrise, beskæftigelseskrise og ophør af håndværkerfradraget. Der har været langt mellem de positive historier om økonomien i medierne. Det smitter

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Capital in the 21st Century

Capital in the 21st Century Capital in the 21st Century Af Thomas Piketty Seminar om ulighed, Netværk for politisk økonomi Christian Gormsen, Økonom, Cevea Indkomster og den vestlige verdens historie siden 1900 30 25 20 15 Databrud

Læs mere

fundament for AGL Charlotte Bruun 28. marts, 2007 Lektor Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning Aalborg Universitet

fundament for AGL Charlotte Bruun 28. marts, 2007 Lektor Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning Aalborg Universitet Lektor Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning Aalborg Universitet empiriske AGL 28. marts, 2007 empiriske empiriske Makroøkonometriske AGL kalibrering dynamiske AGL Den offentlige sektor AGL empiriske

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Øvelse 5. Tobias Markeprand. October 8, 2008

Øvelse 5. Tobias Markeprand. October 8, 2008 Øvelse 5 Tobias arkeprand October 8, 2008 Opgave 3.7 Formålet med denne øvelse er at analysere ændringen i indkomstdannelsesmodellen med investeringer der afhænger af indkomst/produktionen. Den positive

Læs mere

Makroøkonomi. Olivier Blanchard ch. 3: The Goods Market

Makroøkonomi. Olivier Blanchard ch. 3: The Goods Market Syddansk Universitet HD 1. del, Samfundsøkonomi Kapitel- og noteoversigt: 1. Den økonomiske model 2. Indkomstdannelsesmodellen Makroøkonomi Olivier Blanchard ch. 3: The Goods Market 3. Nærmere om samspillet

Læs mere

Depressionsøkonomiens hovedværk fylder 75 år: Keynes er kommet på mode igen

Depressionsøkonomiens hovedværk fylder 75 år: Keynes er kommet på mode igen 4. februar, 2011 Depressionsøkonomiens hovedværk fylder 75 år: Keynes er kommet på mode igen Økonomen John Maynard Keynes udgav i slipstrømmen af Den Store Depression sit hovedværk indenfor økonomisk teori

Læs mere

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver.

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver. Opgave 1c I perioden er lageret formindsket, men en omsætningshastighed på 3 gange er ikke godt. Der er alt for mange penge ude at hænge hos varedebitorene, de skal gerne hjem igen hurtigere. Det er positivt,

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Økonomiske forecasts og fremskrivninger

Økonomiske forecasts og fremskrivninger Økonomiske forecasts og fremskrivninger Hvad kan økonomer egentlig? Henrik Jensen Økonomisk Institut Københavns Universitet DPØ, 1. december, 2009 Dagens situation Finansernes fald Ikke alle økonomer så

Læs mere

Hector Estrup, Jesper Jespersen & Peter Nielsen. DEN ØKONOMISKE TEORIS HISTORIE en introduktion 2.UDGAVE. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Hector Estrup, Jesper Jespersen & Peter Nielsen. DEN ØKONOMISKE TEORIS HISTORIE en introduktion 2.UDGAVE. Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2.UDGAVE Hector Estrup, Jesper Jespersen & Peter Nielsen DEN ØKONOMISKE TEORIS HISTORIE en introduktion Jurist- og Økonomforbundets Forlag Økonomiens Konger Redaktion: Professor Jesper Jespersen, Roskilde

Læs mere

EFFEKTER PÅ DANSK ØKONOMI VED BOLIGPRISFALD

EFFEKTER PÅ DANSK ØKONOMI VED BOLIGPRISFALD 27. marts 2006 af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 og Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 EFFEKTER PÅ DANSK ØKONOMI VED BOLIGPRISFALD Hvis boligpriserne over de kommende syv år falder nominelt

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

3.lek&on: De økonomiske mål

3.lek&on: De økonomiske mål 3.lek&on: De økonomiske mål 3.Lek&on i undervisningsforløbet Økonomi og behovsopfyldelse i Danmark baseret på kapitel 9 i bogen Luk Samfundet Op!, af Brøndum og Hansen, Columbus 2010 3.lek&on: De økonomiske

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 30 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Hvorfor har vi ikke enøre mønter mere?

Læs mere

Prognoser for løn- og prisudviklingen

Prognoser for løn- og prisudviklingen 07-0347 - poul 06.02.2008 Kontakt: Poul Pedersen (Poul) - poul@ftf.dk - Tlf: 3336 8848 Prognoser for løn- og prisudviklingen Finansministeriet har i Økonomisk Redegørelse skønnet over udviklingen i dansk

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2016 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN DANSK VELSTANDSUDVIKLING HOLDER TRIT Dansk økonomi har siden krisen i 2008 faktisk præsteret en stigning i velstanden, der er lidt højere end i Sverige og på

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION. Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning

DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION. Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning Overblik Hvad er langvarig stagnation/ secular stagnation? Tæt sammenhæng med

Læs mere

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Øvelse 17 - Åbne økonomier

Øvelse 17 - Åbne økonomier Øvelse 17 - Åbne økonomier Tobias Markeprand 20. januar 2009 Opgave 21.2 Betragt et land, der opererer under faste valutakurser, med den samlede efterspørgsel og udbud givet ved ligninger (21.1) og (21.2)

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Har viden om økonomi betydning for private investorers beslutninger om at købe aktier?

Har viden om økonomi betydning for private investorers beslutninger om at købe aktier? Har viden om økonomi betydning for private investorers beslutninger om at købe aktier? Af Charlotte Christiansen, Lektor, Handelshøjskolen i Århus, Juanna S. Joensen, Cand.Scient.Oecon., ph.d.-studerende,

Læs mere

Økonomi. Studieleder: Lektor, cand.polit. Lise Lyck.

Økonomi. Studieleder: Lektor, cand.polit. Lise Lyck. Økonomi Studieleder: Lektor, cand.polit. Lise Lyck. Vi er alle økonomer - i den daglige hverdag. Alle kender til at måtte økonomisere, fordi ind-komsten ikke slår til over for alle de ting, vi har behov

Læs mere

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation ved Metal- og Maskinindustriens Nytårskur på A-V-N Maskin AS, Odense, d. 17. januar

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2013, skoleåret 2012-2013. Institution Vejen Handelsskole og Handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Markedsøkonomi: En økonomi hvor priser og produktion bestemmes af udbud og efterspørgsel på

Læs mere

Time-out øger holdbarheden

Time-out øger holdbarheden F Time-out øger holdbarheden AF ANALYSECHEF SØREN FRIIS LARSEN, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT JAN CHRISTENSEN, CAND.OECON.AGRO, PH.D. RESUME De offentlige finanser er under pres. Regeringen har fremlagt

Læs mere

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst SIDE 23 Af økonomisk konsulent maria hove pedersen, mhd@di.dk Virksomhederne har gennem en årrække nedbragt værdien af kapitalen per produktionskrone ved kun at investere ganske lidt i nye maskiner og

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Finanspolitik under finanskrisen

Finanspolitik under finanskrisen Finanspolitik under finanskrisen Hvorfor er det vanskeligt at føre den rigtige finanspolitik? Studieretningsprojekt Vejledt af: Sandru Surendran, 3.x Nakskov Gymnasium & HF Abstract This study examines

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Tradium handelsgymnasium, Rådmands Boulevard, Randers Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad Et stigende antal husholdninger skal i perioden fra 2013 påbegynde afdrag på deres realkreditgæld eller omlægge til et nyt lån med afdragsfrihed. En omlægning af hele realkreditgælden til et nyt afdragsfrit

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve, forår 2007 Forelæsning 5 Pensum: Mankiw kapitel 5 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm DEN ÅBNE ØKONOMI LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer

Læs mere

Stor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen

Stor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen N O T A T Stor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen Med introduktionen af den nye boligmarkedsstatistik fra Realkreditforeningen og tre andre organisationer er en række interessante tal blevet

Læs mere

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012 Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre

Læs mere

Analyse af forskelle mellem ADAM og SMECs rentemultiplikator

Analyse af forskelle mellem ADAM og SMECs rentemultiplikator i:\maj-2\adam-smec-sb.doc Af Steen Bocian 29. maj 2 Analyse af forskelle mellem ADAM og SMECs rentemultiplikator I den seneste vismandsrapport beregner vismændene, at en rentestigning på ½ pct.point vil

Læs mere

Akademiet for talentfulde unge

Akademiet for talentfulde unge Akademiet for talentfulde unge Cand. Scient. Stud, detrullende UNIVERSITET HVEM ER JEG?, 26 år Startede på Matematik-Økonomi på Aarhus Universitet i 2010 Vil undervise jer i Hvem skal betale for din uddannelse?

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Kapitel 1 Preliminaries. Preliminaries. Erkendelsesniveauer (Bloom) Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Helena Skyt Nielsen. www.asb.

Kapitel 1 Preliminaries. Preliminaries. Erkendelsesniveauer (Bloom) Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Helena Skyt Nielsen. www.asb. Erkendelsesniveauer (Bloom) Nationaløkonomi Helena Skyt Nielsen Viden (skelne, genkende, gengive) Forståelse (demonstrere, forklare med egne ord, fortolke) Anvendelse (afprøve, bruge) Analyse (se system/struktur,

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

MAKROØKONOMI DEN KLASSISKE MODEL OG ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Grundlæggende antagelse om, at priserne er fuldt fleksible. 1. årsprøve, 2.

MAKROØKONOMI DEN KLASSISKE MODEL OG ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Grundlæggende antagelse om, at priserne er fuldt fleksible. 1. årsprøve, 2. MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 7 Introduktion til kort sigt og økonomiske fluktuationer Pensum: Mankiw kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/cth/makro.htm DEN KLASSISKE MODEL

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Jesper Jespersen. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Jesper Jespersen. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Jesper Jespersen Jurist- og Økonomforbundets Forlag Bogen er en lærebog i miljøøkonomi, der giver en ikke-teknisk fremstilling af de væsentligste miljøøkonomiske problemstillinger. Ved hjælp af simple

Læs mere

Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr.

Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr. Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr. Fremskrivninger af arbejdsmarkedet viser, at der bliver stor mangel på uddannet arbejdskraft frem mod 225. Forskellen i BNP er op til 96 mia. kr. mellem

Læs mere

3.2 Generelle konjunkturskøn

3.2 Generelle konjunkturskøn 2005 2005 2006 2006 2007 2007 2008 2008 2009 2009 2010 2010 2011 2011 2012 2012 2013 2013 Budgetforslag 2015-18 3.2 Generelle konjunkturskøn Den generelle samfundsøkonomi har betydning for Egedal Kommunes

Læs mere

Oprids over grundforløbet i matematik

Oprids over grundforløbet i matematik Oprids over grundforløbet i matematik Dette oprids er tænkt som en meget kort gennemgang af de vigtigste hovedpointer vi har gennemgået i grundforløbet i matematik. Det er en kombination af at repetere

Læs mere

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Cand.polit. Jeppe Christiansen er adm. direktør i Maj Invest. Han har tidligere været direktør i LD og før det, direktør i Danske

Læs mere

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte Dec 64 Dec 66 Dec 68 Dec 70 Dec 72 Dec 74 Dec 76 Dec 78 Dec 80 Dec 82 Dec 84 Dec 86 Dec 88 Dec 90 Dec 92 Dec 94 Dec 96 Dec 98 Dec 00 Dec 02 Dec 04 Dec 06 Dec 08 Dec 10 Dec 12 Dec 14 Er obligationer fortsat

Læs mere

Analyse af den amerikanske økonomi, og forventninger til 2014

Analyse af den amerikanske økonomi, og forventninger til 2014 Analyse af den amerikanske økonomi, og forventninger til 2014 Jeg har i figur 1 vist henholdsvis Leading, Coincident og Lagging Indicator for den amerikanske økonomi. Data bag graferne er fra Conference

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College.

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College. Studieplan Stamoplysninger Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx International Økonomi B Heidi Høyer STU-InternationaløknBhh1114-F16-MAR

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

DI s efterårsprognose:

DI s efterårsprognose: Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

TUN ØJEBLIKSBILLEDE 3 kvartal.

TUN ØJEBLIKSBILLEDE 3 kvartal. TUN Øjebliksbillede 3 kvartal 211 TUN ØJEBLIKSBILLEDE 3 kvartal. Denne udgave af TUNs øjebliksbillede dækker 3 kvartal. I rapporten vil TUN beskrive samfundsudviklingen og dens betydning for byggebranchen.

Læs mere

MAKROØKONOMI. Arbejdsmarkedet i basale klassiske model: 1. årsprøve, 2. semester. Forelæsning 6. Ligevægtsarbejdsløshed. Pensum: Mankiw kapitel 6

MAKROØKONOMI. Arbejdsmarkedet i basale klassiske model: 1. årsprøve, 2. semester. Forelæsning 6. Ligevægtsarbejdsløshed. Pensum: Mankiw kapitel 6 Arbejdsmarkedet i basale klassiske model: MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 6 Ligevægtsarbejdsløshed Pensum: Mankiw kapitel 6 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/cth/makro.htm Reallønnen

Læs mere