Bevægelse ud fra deltagernes ønsker Hvordan fastholder jeg mine forandringer?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bevægelse ud fra deltagernes ønsker Hvordan fastholder jeg mine forandringer?"

Transkript

1 11. MØDEGANG Bevægelse Bevægelse ud fra deltagernes ønsker Hvordan fastholder jeg mine forandringer? At få en god bevægelsesoplevelse ud fra deltagernes eget valg At den enkelte får opmærksomhed på muligheder og barrierer i forhold til bevægelse i hverdagen At klæde deltagerne på til udforskning af de specifikke risici for tilbagefald, som er på spil i forhold til deltagernes forandringsmål At forberede arbejdet med højrisikosituationer, hvor man kan snuble, vakle eller falde i Mødegangens indhold Velkommen Refleksion: Hvad har du været optaget af siden sidst? Bevægelsesforløb efter deltagernes ønske Refleksion: Erfaringsudveksling tilpasset aktiviteten Muligheder og barrierer for at bevæge sig Deltagernes emne Vedligeholdelse af nye vaner Refleksionsøvelse: Hvor er du nu i din forandring? Refleksion: Højrisikosituationer Hjemmeopgave: Undersøg højrisikosituationer Refleksion: Hvad har jeg oplevet, opdaget og erfaret i dag? Praktisk information Afslutning Rammer Bevægelsesrum 3 timer En bevægelsesfaglig Livsstilscafemedarbejder En ankerperson Sidehoved Didaktik gruppeprocess, og som enkeltstående highlightet Høj grad af deltagerinvolvering, men med tydelige rammer (primært abduktiv tilgang). 1. fase - etablering usikkerhed 2. fase - arbejde konflikt 3. fase arbejde modenhed 4. fase afslutning afhængighed Bemærkninger Gruppeproces søge fællesskab forsvar interaktion ambivalens Vægten lægges på at få søge en fællesnævner god oplevelse med revision bevægelse ud fra de ønsker, præstation deltagerne er kommet separation med. Hvor kan bevægelse have plads i hverdagen fremover? Foregår den bedst alene eller sammen med andre? Hvilke idrætsforeninger, andre foreninger og netværk er der i den enkeltes lokalområde, hvordan finder man frem til dem og har man lyst og mod til det? Hvordan etableres forgreninger ud i aktiviteter andre steder 1. fase - etablering 2. fase - arbejde 3. fase arbejde 4. fase afslutning efter Gruppeproces kursusafslutning? Opfordring usikkerhed til dannelse konflikt af netværk. modenhed afhængighed søge fællesskab forsvar interaktion ambivalens Fokus på søge af fællesnævner ændrede vaner, hvordan revision holder man ved præstation og forebygger tilbagefald? separation Som start arbejdes med at identificere højrisikosituationer gennem visualisering og refleksion over nuværende og tidligere 1. fase - etablering 2. fase - arbejde 3. fase arbejde 4. fase afslutning erfaringer. Tilbagefald nuanceres, så der er opmærksomhed på de små advarselssignaler (snuble og vakle) før et Gruppeproces usikkerhed konflikt modenhed afhængighed endeligt tilbagefald til gamle søge fællesskab vaner (falde i). Vigtigheden forsvar af arbejdet med interaktion hjemmeopgaven understreges. ambivalens søge fællesnævner revision præstation separation Gruppeproces 1. fase - etablering usikkerhed søge fællesskab søge fællesnævner 2. fase - arbejde konflikt forsvar revision 3. fase arbejde modenhed interaktion præstation 4. fase afslutning afhængighed ambivalens separation Gruppeproces 1. fase - etablering usikkerhed søge fællesskab søge fællesnævner 2. fase - arbejde konflikt forsvar revision 3. fase arbejde modenhed interaktion præstation 4. fase afslutning afhængighed ambivalens separation 1 Gruppeproces 1. fase - etablering usikkerhed søge fællesskab søge fællesnævner 2. fase - arbejde konflikt forsvar revision 3. fase arbejde modenhed interaktion præstation 4. fase afslutning afhængighed ambivalens separation

2 Velkommen Vekomstritual. Alle mødes i en kreds midt i rummet med hinanden i hænderne og ser på hinanden. Hvad har du været optaget af siden sidst 1) Inddel deltagerne to og to og lad dem udveksle oplevelser. 2) En deltager fortæller, mens den anden lytter. Fortælleren beskriver, hvad han/hun har været optaget af ved forandringsarbejdet, om han/hun har gjort sig r, fået øje på sammenhænge og mønstre, osv.. Lytteren lytter uden at bringe sine egne erfaringer i spil og uden at vurdere. 3) Hver enkelt skriver essensen af sin egen fortælling i notesbogen. Eksempler på spørgsmål til refleksion Tænk tilbage til sidste gang Hvad tog du med herfra? Hvordan har det vist sig i den mellemliggende periode? At fokusere på forandringsprocessen, tænke tilbage og genkalde sig tiden, som er gået siden sidst At blive klar til at arbejde Bevidstgørelse igennem sproget og bekræftelse gennem vidner At træne en samværskultur, hvor den enkelte selv afgør, hvad der er meningsfuldt og værdifuldt at dele med gruppen At styrke gruppefølelsen igennem at dele Hvor meget støtte har deltagerne brug for på dette stadie? Skal der dannes grupper? Hvor store? Hvordan dannes grupperne? Er nogle gruppesammensætninger mere hensigtsmæssige end andre? Kan alle tale i den store gruppe? Hvordan og hvor meget styrer du indholdet af fortællingen? Det at lytte uden at vurdere er uvant for de fleste, hvordan giver du en meningsfuld instruks til netop det? Hvordan holder du tiden for den enkelte og gruppen? Hvor meget og hvor lidt vil du presse en deltager, som holder sig tilbage? Hvordan styrker du den enkeltes oplevelse af betydning i forhold til gruppen? Bevægelsesforløb efter deltagernes ønske Bevægelsesaktiviteter, som deltagerne har valgt i fællesskab. Aktiviteten skal være en, alle har lyst til og mod på at deltage i. Det kan også være at gøre det vi plejer. Er der udgifter til aktiviteten, dækkes de af deltagerne selv. 2

3 At bringe variation i bevægelsesaktiviteter og bryde rammen for bevægelse At gennemføre bevægelsesaktiviteter som deltagerne ville gøre det i deres hverdag At forstærke egen Hvordan tilrettelægges transport, hvis aktiviteten foregår i lokalsamfundet? Hvad er prisniveauet og den enkeltes økonomiske formåen? Hvordan overkommer deltagere, som er uvante med vise sig i idrætstøj at deltage i lokale idrætsforeninger? Hvordan tackler du det, hvis en deltager melder sig ud ved den konkrete aktivitet? Refleksion: Erfaringsudveksling tilpasses aktiviteten Hvad betyder det at have indflydelse på det, man deltager i? Der deles erfaringer og oplevelser om aktiviteten inden man forlader stedet, hvor den foregik. Fokuser på muligheder og barrierer ved at bevæge sig på den valgte måde og på det valgte sted. 1) Deltagerne vender deres erfaringer to og to (ca. 2 min. hver). Eksempler på spørgsmål til refleksion Hvad er fordele og ulemper ved at bevæge sig på den måde? Hvad er fordele og ulemper ved at bevæge sig på det valgte sted? Er det noget som passer til dig og din hverdag? Hvad er din prioritering? 2) Bed hver enkelt om at fokusere på at fastholde egen refleksion før I tager hjem. Skærpe valg af lystbetonet bevægelse Gensidig accept og forståelse af forskellige præferencer Hvordan reflekteres over deltagelse i en idrætsforening, hvis deltagere har negative erfaringer med at deltage i fælles bevægelse ud over det, han/hun har gjort i den trygge gruppe? 3

4 Refleksion: Muligheder og barrierer for at bevæge sig 1) Reflekter over det at bevæge sig alene eller bevæge sig sammen med andre. Eksempler på spørgsmål til refleksion Hvad er fordele og ulemper ved at bevæge sig alene og sammen med andre? Hvad passer bedst til dig og din hverdag? Hvad er din prioritering? Hvad er dine valg? Hvad holder dig tilbage? Hvad får dig i gang? Tænk og reflekter alene. Skriv i notesbogen. 2) Diskuter deltagelse i idrætsforeninger eller andre foreninger i plenum Eksempler på spørgsmål til refleksion Hvordan finder man frem til foreningerne og hvordan kommer man i kontakt med dem? Hvilke aktiviteter, foreninger og klubber kender du helt konkret? (se Bilag 1 som supplement til det, deltagerne selv kender) Hvad passer til dig hvad har du lyst til hvad har du mulighed for? Hvordan etableres kontakt til relevante tilbud i lokale foreninger? Skriv ideer og forslag til aktiviteter på tavlen. 3) Det diskuteres på holdet, om nogle af deltagerne har lyst til at fortsætte med at mødes, gå ture sammen, tage til svømning eller andet. Der opfordres til, at de danner netværk inden for gruppen. Der udleveres ikke telefonnummer, med mindre deltagerne er indforstået med det, men der opfordres til, at de, der ønsker det, kan skrive sig på en fælles telefonliste. Fokusere på bevægelse, der passer til deltageren Øge kendskab til muligheder og overveje af kontakt Give mulighed for at etablere støttende netværk for at fastholde sunde vaner uden for Livsstilscafeens rammer Skal deltagere med dårlige erfaringer i foreningsregi overhovedet overveje at deltage i lokale idrætsforeninger? I I PAUSE Pauser er vigtige 4

5 Deltagernes emner De emner, deltagerne nåede til enighed om at tage op ved 9. mødegang, forberedes til diskussion eller vidensformidling. Livsstilscafemedarbejderen har forberedt emnet og sammen med deltagerne planlagt, hvordan emnet skal behandles i gruppen. At forstærke selvstændig opsøgning af viden At afdække områder af særlig interesse for deltagerne Hvordan tilrettelægges emnets indhold? Skal deltagerne selv definere, om emnet behandles med aktivitet, viden eller oplevelse? Vedligeholdelse af nye vaner Kort intro til emnet af ved præsentation af forandringsspiralen (se Bilag 2). Fortæl lidt om et almindeligt forløb i en forandringsproces. At deltagerne kan være forskellige steder i forandringsspiralen. At den enkelte faktisk også kan være forskellige steder i spiralen med forskellige ting. F.eks. på sstadiet med gåtur og i med, om man vil have flere grøntsager til aftensmaden. At nogle faser tager lang tid og andre kort tid. At det er en spiral, hvor man godt kan komme igennem de samme faser flere gange, og at det er normalt at gå igennem processen mange gange. At normalisere, at man nogle gange synes, det går i stå og man må tage en ny vej lidt klogere end før At give redskaber til at ændre dårlig samvittighed til erfaringer, man kan bruge næste gang At få øje for, at det er naturligt at bevæge sig frem og tilbage i forandringsprocessen Hvor er deltagerne efter din vurdering i forandringsspiralen? Skal det afspejle sig i vægtningen af emner? Skal Livsstilscafemedarbejderen forberede på tilbagefald på dette tidspunkt? 5

6 Refleksionsøvelse: Hvor er du i din forandring nu? 1) Den enkelte forholder sig til, hvor han/hun befinder sig i forandringsspiralen. Der opfordres til at overveje, hvorfor de er der og med hvilken vane. Den enkelte kan eventuelt være flere steder med forskellige vaner. 2) Samtale, hvor deltagerne fortæller, hvor i spiralen de er med forskellige forandringer (to og to). Der kan samles op i plenum ved at enkelte, som har lyst, kan fortælle ud fra deres samtaler. 3) Der tegnes en spiral på gulvet, eller der lægges et reb med de forskellige faser. Deltagerne bevæger sig gennem alle faserne med de dertil hørende bevægelser. Hvordan var de faser, de har gået igennem og hvordan tror de at de næste faser bliver? Dernæst stiller deltagerne sig i faserne, hvor de mener, at de overvejende befinder sig lige nu, og laver bevægelser, som passer til fasen. Overvejelse: Planlægning: Handling: Bevæge sig fra side til side, her eller her (ambivalent) Tænke, få styr på noget Trætte skridt, langsomme skridt, energiske skridt Vedligeholdelse: Roligt, armene over hovedet, små hop tilbage? Tilbagefald: Øv-bevægelser eller ambivalent fra side til side Livsstilscafemedarbejderen kan hjælpe deltagerne til at finde egne bevægelser i de enkelte faser. Eksempler på spørgsmål til refleksion Hvad tænker du lige nu om din forandringsproces? Er der noget, som overrasker dig? Hvad tager du med herfra nu? Har du tidligere været gennem forandringer, hvor du har været frem og tilbage i forandringsspiralen? Har du tidligere gjort dig erfaringer, som du kan bruge eller som du allerede bruger? Har du gjort dig erfaringer nu, som du vil tage med dig? Andet? At give deltagerne et billede af, hvor de er i forandringsprocessen At deltagerne får en kropslig oplevelse af forandringsprocessens følelser At nuancere små tilbagefald som advarselslamper At deltagerne får mulighed for at vælge et andet fokus end de kom med Hvordan fokuseres på eventuelle tilbagefald uden at tage håbet fra deltagerne? 6

7 Refleksion: Højrisikosituationer Introducer og beskriv, hvad begrebet højrisikosituation betyder. Giv eksempler på, hvad sådanne kan være, hvad de kan betyde i forhold til forandringsprocessen samt vigitgheden af at være bevidst om risikosituationerne for dermed at gøre det muligt lægge strategier for, hvordan man vil håndtere dem. Oplæg om, hvad højrisikosituationer kan være (brug evt. risikospiralen Bilag 3). Eksempler på højrisikofaktorer De forskellige afbræk fra hverdagen, ferie, familiefester, traditioner, bump på vejen Humøret Psyken Kroppen Helbredet Familie, venner, kollegaer og andre netværk Abstinenser m.m. Stress Fristelser Giv deltagerne tid til at identificere og formulere sandsynlige højrisikosituationer i deres notesbøger, så mange som muligt. Livsstilscafemedarbejderen hjælper i gang med at visualisere situationen og fokusere på situationskæder, som kan udvikle sig derhen, man ikke ønsker, hvis man først tager et skridt på den sti. Giv eksempler: Familiefest, kaffehygge, venindesnak, træt, ked af det, kom forbi yndlingsbageren osv. Visualisering Forestil dig situationen Hvordan opstår situationen, er den forudsigelig eller uforudsigelig? Hvad sker der? Hvad mærker du i kroppen? Hvad tænker du? Hvad føler du? Hvad gør du? Hvad gør de andre omkring dig? Er der tidspunkter i situationen, det er lettere at stoppe op end andre? Hvornår bliver det svært? Hvilke tegn kan advare dig om, at du er i risikosituation og skal gribe til en strategi? At deltagerne identificerer det, der potentielt kan spænde ben for deres forandring At deltagerne forbereder, hvordan de vil tackle en højrisikosituation Hvordan understøtter man bedst deltagernes spotentiale ved en højrisikosituation? 7

8 Hjemmeopgave: Undersøg højrisikosituationer Vælg to-tre højrisikosituationer og arbejd i dybden med dem. 1) Vær opmærksom på hvad der sker før, under og efter en højrisikosituation, som opstår spontant (tanker, følelser, er, fornemmelser i kroppen). 2) Vælg en bestemt dag eller uge, hvor du er særligt opmærksom på højrisikosituationer. Hvor du tænker, du bliver fristet til noget andet end det, du har bestemt dig for. Det kan godt være andre situationer end de to-tre højrisikosituationer, du havde forestillet dig. Det er ikke nødvendigvis et tilbagefald, hvis man i disse højrisikosituationer gør noget andet end det, som man har besluttet sig for at gøre. Men det kan være et advarselssignal om, at man nu er på vej i en forkert retning og at det nu er vigtigt at rette opmærksomheden imod det, man gerne vil. Der følges op på hjemmeopgaven på 12. mødegang, og igen på 1. opfølgning to måneder efter afslutning. At deltagerne udfordrer deres egne højrisikosituationer At bringe refleksion med ind i hverdagen og forstærke handlekompetencen Får deltagerne mest ud af at udfordre de moderate risikosituationer på nuværende tidspunkt? Refleksion: Hvad har jeg oplevet, opdaget og erfaret i dag? Hver deltager får mulighed for at reflektere og skrive i sin notesbog, hvad der har gjort indtryk, flyttet sig eller vakt til eftertanke. Eksempler på spørgsmål til refleksion Har jeg lært eller opdaget noget nyt om mig selv i dag? Har jeg fået nogle aha-oplevelser? Er der noget, som jeg vil huske for at kunne vende tilbage til det? Har jeg nye r? Hvad går jeg herfra med? Hvordan vil det vise sig i min hverdag? At understøtte refleksionen og læringsprocessen At den enkelte deltager får et øjeblik til at fange essensen af det, som har sat spor til eftertanke Hvad har jeg lært? Hvad har betydning? Skal deltagerne dele deres refleksion med gruppen? Har deltagerne delt meget i dag og trænger de til at dele nu? 8

9 Praktisk information Næste gang omhandler deklarationer, nøglehulsmærkning og at gruppen sammen skal på indkøb i supermarked. Hvornår og hvor mødes vi næste gang? Eventuelt andre praktiske informationer. Afslutning Et afslutningsritual. Deltagerne giver håndtryk, ser hinanden i øjnene eller mødes i en kreds midt i rummet med hinanden i hånden og ser på hinanden. Signal om at vi har delt noget vigtigt. Jeg har set dig. Du har set mig. Jeg regner med dig. Du regner med mig. Tak for din tillid og åbenhed og tak for jeres opmærksomhed. Det virker ofte godt at slutte af, som man begyndte. 9

10 11. MØDEGANG Bevægelse Bilag 1 Lokale idrætsorganisationer bevægelsesmuligheder foreninger Sæt ind 10

11 11. MØDEGANG Bevægelse Bilag 2 Forandringsspiralen Vedvarende forandring << - >> Handling << - >> Forberedelse << - >> << - >> Forberedelse << - >> Vedligeholdelse Handling << - >> Vedligeholdelse << - >> << - >> Forberedelse << - >> Overvejelse Tilbagefald Handling << - >> Vedligeholdelse << - >> Overvejelse Tilbagefald << - >> Overvejelse << - >> Ønsker ikke forandring 11

12 11. MØDEGANG Bevægelse Bilag 2 Forandringsspiralen Mennesker, der gennemfører en vedvarende forandring, bevæger sig ofte frem og tilbage mellem forskellige trin gennem længere tid, indtil den endelige forandring er nået. En vedvarende forandring hvor man slet ikke er bevidst om, at man handler anderledes eller skal anstrenge sig for at holde fast, er sidste trin. For at komme dertil, er det almindeligt, at man skal igennem spiralen flere gange. Når man har været igennem spiralen én gang og falder tilbage i gamle vaner, er man tilsyneladende tilbage, hvor man kom fra. Men udgangspunktet er nu et andet: Man har gjort sig nogle erfaringer i forhold til at kende egne reaktioner under et ændringsforsøg, og man kan lære af det, der er sket. Man kan med andre ord øve sig i at ændre vaner og efterhånden blive bedre til det. Første trin: Ønsker ikke forandring Har man aldrig tænkt på en bestemt forandring har man det afslappet her. Man skal ikke gå ind i forandringer, før man selv virkelig ønsker det tingene bliver ikke det samme igen, når man har været igennem forandringsforsøg, og det lykkes ikke, hvis man ikke virkelig selv vil. Andet trin: Overvejelse Når man begynder at overveje en forandring. Tredje trin: Forberedelse Når man forbereder sig på, at forandringen skal ske. F.eks. skaffe oplysninger og viden, bestemme sig for et tidspunkt forandringen skal starte, planlægge og afprøve i det små. Fjerde trin: Handling Forandringen gennemføres, og der arbejdes med at tilpasse det nye til dagligdagen. Femte trin: Vedligeholdelse Det nye indarbejdes i hverdagen. Man begynder at betragte det som en del af sig selv. Her skal man være opmærksom på fristelser til at gå tilbage til de gamle vaner. Tilbage til gamle vaner (tilbagefald) Man kan helt eller delvist vende tilbage til gamle vaner og må tage turen igennem forandringsspiralen igen, evt. flere gange, før den vedvarende forandring er lykkedes. Vedvarende forandring Det nye er helt indarbejdet i det, du gør og tænker. Selv i pressede perioder i livet lykkes det at gøre det nye. 12

13 11. MØDEGANG Bevægelse Bilag 3 I hvilke situationer er der risiko for, at jeg snubler? Hvor stærkt påvirker situationerne mig? 13

Hvordan håndterer jeg risikosituationer? At have rygrad og balance

Hvordan håndterer jeg risikosituationer? At have rygrad og balance 13. MØDEGANG Bevægelse Hvordan håndterer jeg risikosituationer? At have rygrad og balance At øge bevidstheden om egen livsstil, livssituation og forandringsproces At øge kropsbevidstheden og evnen til

Læs mere

Hvad vil jeg gerne ændre nu og på længere sigt? Ambivalens og mål

Hvad vil jeg gerne ændre nu og på længere sigt? Ambivalens og mål 5. MØDEGANG Bevægelse Introduktion Hvad vil jeg gerne ændre nu og på længere sigt? Ambivalens og mål At hver enkelt sætter et konkret mål At den enkelte bevidstgøres om det, der påvirkede er i hjemmeopgaven

Læs mere

Livsstilscafeen indholdsoversigt

Livsstilscafeen indholdsoversigt Livsstilscafeen indholdsoversigt Mødegange á 3 timer: 14 mødegange fordeles over ca. 24 uger - 7 første mødegange 1 gang om ugen - 7 sidste mødegange hver 2. uge 3 opfølgningsgange efter ca. 2, 6 og 12

Læs mere

Livsstilscafeen indholdsoversigt

Livsstilscafeen indholdsoversigt Livsstilscafeen indholdsoversigt Mødegange á 3 timer: 14 mødegange fordeles over ca. 24 uger - 7 første mødegange 1 gang om ugen - 7 sidste mødegange hver 2. uge 3 opfølgningsgange efter ca. 2, 6 og 12

Læs mere

Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk

Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk 6. MØDEGANG Mad Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk At deltagerne bliver bevidste om hvilke valg, de træffer og hvorfor At deltagerne bliver bevidste om barndommens og ungdommens madvaner,

Læs mere

Indkøb. Hvorfor handler jeg, som jeg gør? Det kolde bord ud fra supermarkedsbesøg

Indkøb. Hvorfor handler jeg, som jeg gør? Det kolde bord ud fra supermarkedsbesøg 12. MØDEGANG Mad Indkøb. Hvorfor handler jeg, som jeg gør? Det kolde bord ud fra supermarkedsbesøg At deltagerne bliver bevidst om, at det er nemt at vælge sundt ved at kigge efter Nøglehuls- og Fuldkornsmærket

Læs mere

Hvad er sundhed for mig? Hvad kan påvirke min sundhed?

Hvad er sundhed for mig? Hvad kan påvirke min sundhed? 1. MØDEGANG Præsentation Introduktion Hvad er sundhed for mig? Hvad kan påvirke min sundhed? At få en god start i en varm og tryg atmosfære At etablere et rum for at eksperimentere og gå på opdagelse i

Læs mere

Hvor er der bevægelse i min hverdag? Styrke og udholdenhed

Hvor er der bevægelse i min hverdag? Styrke og udholdenhed Hvor er der bevægelse i min hverdag? Styrke og udholdenhed At få en god oplevelse af at bruge kræfterne i bevægelsesrummet og herudfra udveksle erfaringer om bevægelse i hverdagen At finde ind til, hvad

Læs mere

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner 4. MØDEGANG Mad Introduktion Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner At diskutere hvad det betyder at spise sundt At kende og forstå Fødevarestyrelsens

Læs mere

Livsstilscafe. Livsstilscafe. Sundhed i balance

Livsstilscafe. Livsstilscafe. Sundhed i balance Livsstilscafe Gruppeforløb om ændringer af livsstil for mennesker med multisygdom eller længerevarende psykisk sygdom Materialesamling Livsstilscafe Sundhed i balance CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Læs mere

Madens betydning for mig Mad ud fra grundopskrift

Madens betydning for mig Mad ud fra grundopskrift 8. MØDEGANG Mad Madens betydning for mig Mad ud fra grundopskrift At deltagerne overvejer, hvad der påvirker deres madvaner At deltagerne mindsker dårlig samvittighed i forhold til deres madvaner og oplever

Læs mere

Min bevægelseshistorie Udholdenhed, drivkraft og mønstre

Min bevægelseshistorie Udholdenhed, drivkraft og mønstre 7. MØDEGANG Bevægelse Min bevægelseshistorie Udholdenhed, drivkraft og mønstre At deltagerne gennem bevægelsesoplevelser udfordres på udholdenhed Kropslig udforskning af bevægelseshistorie og -mønstre

Læs mere

Hvad er god mad for mig? Traditionel mad i sund udgave

Hvad er god mad for mig? Traditionel mad i sund udgave 2. MØDEGANG Mad Introduktion Hvad er god mad for mig? Traditionel mad i sund udgave At lære køkkenfaciliteterne at kende At lære de andre i gruppen bedre at kende At deltagerne anvender deres sanser med

Læs mere

Udendørs bevægelse alene og med andre Hvordan går det med mine forandringer?

Udendørs bevægelse alene og med andre Hvordan går det med mine forandringer? 9. MØDEGANG Bevægelse Udendørs bevægelse alene og med andre Hvordan går det med mine forandringer? At arbejde med bevægelse i en hverdagsramme At blive bevidst om forskellene på at gå alene og sammen med

Læs mere

Livsstilscafe. Livsstilscafe. Sundhed i balance

Livsstilscafe. Livsstilscafe. Sundhed i balance Livsstilscafe Gruppeforløb om ændringer af livsstil for mennesker med multisygdom eller længerevarende psykisk sygdom Materialesamling Livsstilscafe Sundhed i balance CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Læs mere

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Af psykolog Anne Kimmer Jørgensen mail: Anne.Kimmer@gmail.com tlf.: 26701416 Indhold Barrierer hos frontpersonalet

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Formand, Majbrit Berlau

Formand, Majbrit Berlau Formand, Majbrit Berlau Fokus på klubberne Stærke klubfællesskaber Nyt? Nej men vigtigt Kl. 11.00 11.35 Hvorfor skal vi styrke vores fællesskaber? Kl. 11.00 11.35 Fagbevægelsen er udfordret på styrken

Læs mere

Forslag til disposition. Introduktion (5 min.) Tema: Fastholdelse af motivation, fysisk aktivitet, stresshåndtering, og humørsvingninger 4.

Forslag til disposition. Introduktion (5 min.) Tema: Fastholdelse af motivation, fysisk aktivitet, stresshåndtering, og humørsvingninger 4. FJERDE MØDEGANG 4.1 Tema: Fastholdelse af motivation, fysisk aktivitet, stresshåndtering, og humørsvingninger (VARIGHED: 2 TIMER) Forslag til disposition Introduktion (ca. 5 min.) Deltagerrunde (ca. 25

Læs mere

BEGREBER i Livsstilscafeens materialesamling. Begrebsapparat

BEGREBER i Livsstilscafeens materialesamling. Begrebsapparat Begrebsapparat Livsstilscafeen bygger på en række principper, som beskrives i Livsstilscafeens metodebog. Der uddybes mål, målgrupper og opbygning for Livsstilscafeen, overvejelser om rollefordeling mellem

Læs mere

Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015. Stærkere. fællesskaber. Deltagerhæfte. Navn

Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015. Stærkere. fællesskaber. Deltagerhæfte. Navn Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015 Deltagerhæfte Navn Program Onsdag d. 30. september 10.00-11.00 Indskrivning 11.00-11.40 Velkomst v. formand Majbrit

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Den anerkendende opfølgningsproces Pernille Lundtoft og Morten Bisgaard Ennova A/S Agenda 1 Introduktion (10:10 10:30) Lidt om anerkendende tilgang 2 ERFA og

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Inspirationsmateriale til vejledningssamtaler i kontaktforløb for ledige

Inspirationsmateriale til vejledningssamtaler i kontaktforløb for ledige Selvevaluering Inspirationsmateriale til vejledningssamtaler i kontaktforløb for ledige Lisbeth Højdal Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse. DEL Selvevaluering Inspirationsmateriale til vejledningssamtaler

Læs mere

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION? BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 Forandringsproces samt motivationssamtalen og/eller - Hvordan forholde sig til borgere med alkoholproblemer

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

Konflikter og konflikttrapper

Konflikter og konflikttrapper Konflikter og konflikttrapper Konflikter er både udgangspunkt for forandring og for problemer i hverdagen. Derfor er det godt at kende lidt til de mekanismer, der kan hjælpe os til at få grundstenene i

Læs mere

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved...

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved... Tid til refleksion - at opdage dét du tror, du ikke ved... Refleksion er en aktiv vedvarende og omhyggelig granskning af den eksisterende viden, og af forholdet mellem det vi tænker og det der sker i virkeligheden

Læs mere

www.træningscentretforbørnogunge.dk Velkommen til forældrekursus Hvordan er ideen opstået? Mangeårigt terapeutønske om helhedstilbud til familierne Forvaltningens pejlemærke om inddragelse Inspiration

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Århus Åben Lydhealingsgruppe Lydhealing med stemmen

Århus Åben Lydhealingsgruppe Lydhealing med stemmen Århus Åben Lydhealingsgruppe Lydhealing med stemmen Vi mødes i fælles ånd, med ønsket om at hele os selv og andre. Indhold: Intro Fælles ramme og motivation Ansvar og organisering Konkret, hvad foregår

Læs mere

Hold 1, 2014. LOGBOG. 2. Samling. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014. LOGBOG. 2. Samling. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG. 2. Samling Denne

Læs mere

Anerkendende øvelser. Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø. 1 social kapital på social og sundhedsområdet

Anerkendende øvelser. Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø. 1 social kapital på social og sundhedsområdet Anerkendende øvelser Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø 1 social kapital på social og sundhedsområdet Indhold Indhold 3 Forord 4 Supplement til APV 5 Sæt den gode historie på dagsordenen 6

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul.

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul. FAG Yoga FAGFORMÅL (OVERORDNET) Gennem yogaundervisning med fokus på relevante temaer vil eleverne arbejde med deres forhold til sig selv, andre og det omkringliggende samfund. De vil arbejde med deres

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR MEDARBEJDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR MEDARBEJDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR MEDARBEJDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

Vi kan alle skabe forandring

Vi kan alle skabe forandring Vi kan alle skabe forandring - om meningsfulde forandringsprocesser i pædagogisk praksis Temadag Køge d. 4. oktober 2014 Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Hvad ville du gøre, hvis du vandt en million? 2

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

Inklusion af udfordrende elever i skolen del 2 kl. 9.00-15.00

Inklusion af udfordrende elever i skolen del 2 kl. 9.00-15.00 Inklusion af udfordrende elever i skolen del 2 kl. 9.00-15.00 9.00-10.15 Vitaliserende læringsmiljøer 10.15-10.30 Pause 10.30-11.45 Spejling som pædagogisk redskab i skolen 11.45-12.15 Frokost 12.15-13.30

Læs mere

Brug af hverdagsfortællinger i Lærings- og mestringstilbud

Brug af hverdagsfortællinger i Lærings- og mestringstilbud Brug af hverdagsfortællinger i Lærings- og mestringstilbud -erfaringsviden og faglig viden hånd i hånd Käte Filsøe, erfaren patient, Holstebro Ellen Kastberg Hinrichsen, Sundheds- og udviklingskonsulent,

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Erfaringer fra udvikling og implementering af metoden

Erfaringer fra udvikling og implementering af metoden Erfaringer fra udvikling og implementering af metoden Læring og mestring i forskningsprojektet Kompetenceudvikling og samarbejde mellem erfaren patient / bruger og fagperson Implementering i organisationen

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013

Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013 Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013 Introduktion Hvem er vi, og hvad er vores erfaring? Hvorfor er vi her i dag? Inviteret af Klubben. Rusmidler

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin Læseplan Bh./Bh.klasse Empati Hvad er Følelser Flere følelser Samme eller forskellig Følelser ændrer sig Hvis så Ikke nu måske senere Uheld Hvad er retfærdigt Jeg bliver når Lytte Vise omsorg Mål Børnene

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Sådan bliver vi opslugte af vores arbejde Ca. 2 timer

Sådan bliver vi opslugte af vores arbejde Ca. 2 timer Vejledning i verdensklasse Sådan bliver vi opslugte af vores arbejde Ca. 2 timer Det skal vi tale om i dag I dag skal vi tale om vores engagement og om, hvordan vi styrker det i hverdagen. Der er tre punkter

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

1. dag - Modul 1A. Velkomst og præsentation. Indflydelse og interessevaretagelse. Frokost (kl. 13-14) TR-spillet. Arbejdstid. Middag (kl.

1. dag - Modul 1A. Velkomst og præsentation. Indflydelse og interessevaretagelse. Frokost (kl. 13-14) TR-spillet. Arbejdstid. Middag (kl. 1. dag - Modul 1A Velkomst og præsentation Indflydelse og interessevaretagelse Frokost (kl. 13-14) TR-spillet Arbejdstid Middag (kl. 18-19) Overraskelse (kl. 19.30-21) 10-09-2015 SIDE 1 TR-kursus Modul

Læs mere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,

Læs mere

Farvel til kedelige møder

Farvel til kedelige møder Workshop om effektive og lærende møder v/ Nanna Munk Summemøde to og to Tre minutter til hver Spørg hinanden: Hvorfor har du valgt denne workshop? Hvad forventer du at blive klogere på? 1 Det kedelige

Læs mere

Videndeling i praksis. Praksiscenter 2015 Et format til videndeling i afdeling og team

Videndeling i praksis. Praksiscenter 2015 Et format til videndeling i afdeling og team Videndeling i praksis Praksiscenter 2015 Et format til videndeling i afdeling og team At dele viden i praksis Selvom vi til dagligt omgås med hinanden så har vi det med at holde vores egne små praksisser

Læs mere

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen.

Læs mere

Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik

Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Skabelon til en stress og trivselshåndteringspolitik Som et led i organisationens overordnede strategi med at fremme trivsel, er det vigtigt at have nogle gennemarbejdede

Læs mere

At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan.

At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan. Kommunikation At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan. Hvis du har været til en vild fest, er det sikkert

Læs mere

1. december 2011 v. Britt Riber

1. december 2011 v. Britt Riber 1. december 2011 v. Britt Riber Dagens program Opfølgning på psykologikonferencerne Hensigtsmæssig interaktion med ængstelige patienter Psykologikonferencerne Øvelse: Tal sammen to og to. Vælg en fra en

Læs mere

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt

SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt Oplæg og modeller til afprøvning i Idrætsundervisningen Pia Paustian Udviklingskonsulent, SKUD Adjunktvikar, CVU Sønderjylland Er det elevmedbestemmelse,

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

Bliv en stærk leder. for børnenes skyld. Skræddersyede forløb for daginstitutionsledere, der skal sikre større kvalitet og trivsel i institutionen.

Bliv en stærk leder. for børnenes skyld. Skræddersyede forløb for daginstitutionsledere, der skal sikre større kvalitet og trivsel i institutionen. Bliv en stærk leder for børnenes skyld Skræddersyede forløb for daginstitutionsledere, der skal sikre større kvalitet og trivsel i institutionen. 1 Bliv en stærk leder for børnenes skyld Det er i barnets

Læs mere

Motivationssamtaler om rygestop

Motivationssamtaler om rygestop Motivationssamtaler om rygestop Et E-learningprogram til konsultationssygeplejersker Forandringsspiralen Forandringsspiralen, eller forandringshjulet, er en teori om hvordan vi mennesker beslutter os for

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner

Læs mere

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen KURSETS FORMÅL er at styrke dig i at bruge dig selv bedst muligt, når du kommunikerer på din arbejdsplads. Med nærvær og effektivitet. Du arbejder med din

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Skanderborg Kommune Indledning Den pædagogiske lærerplan skal i henhold til dagtilbudsloven indeholde mål for, hvilke kompetencer og erfaring den pædagogiske

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2 Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE INDLEDNING Ung 2 er en opfølgende samtale på Ung 1 og henvender sig til samme målgruppe henholdsvis seniorvæbnere eller seniorer

Læs mere

Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen

Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen Indhold Trin 1: Spørge ind Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner?

Læs mere

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING. Bevægelsesglæde. Udarbejdet af: Linda Hornstrup. Maj-juni 2014

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING. Bevægelsesglæde. Udarbejdet af: Linda Hornstrup. Maj-juni 2014 Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2014 Bevægelsesglæde Udarbejdet af: Linda Hornstrup Maj-juni 2014 1. Indledning En af skolens værdier og noget, der fylder meget i skolens hverdag, er idræt og

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt 4. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Bryd vanen, bøj fisken og nå jeres mål

Bryd vanen, bøj fisken og nå jeres mål Bryd vanen, bøj fisken og nå jeres mål Kursus for kursusledere den 25. september 2013 Opgaver & værktøjer Tilmeld dig: Nå dine mål med Torben Wiese Få inspirationsmail på www.habitmanager.com 1 Værktøj:

Læs mere

Nytænkning og udvikling

Nytænkning og udvikling Køb bøgerne i dag Nytænkning og udvikling D. 10. nov. 2014 Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration

Læs mere

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Psykiatri Skolen for Recovery Kursuskatalog Efterår 2015 Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Indholdsfortegnelse Velkommen til Skolen for Recovery... 4 Praktiske oplysninger... 6 Oversigt

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

KostCoach dag 2. Den motiverende samtale (coaching) Kostråd vs coaching Om at føre en konstruktiv dialog med sin kunde Praktiske redskaber

KostCoach dag 2. Den motiverende samtale (coaching) Kostråd vs coaching Om at føre en konstruktiv dialog med sin kunde Praktiske redskaber KostCoach dag 2 Den motiverende samtale (coaching) Kostråd vs coaching Om at føre en konstruktiv dialog med sin kunde Praktiske redskaber Praktiske Øvelser Øvelser i par og gruppe Øvelser ud fra registrering

Læs mere

Denne samtalemodel er udviklet på baggrund af Vækstmodellen vejen til den gode samtale af Marianne Grønbæk & Henrik Pors, Dafolo, 2009.

Denne samtalemodel er udviklet på baggrund af Vækstmodellen vejen til den gode samtale af Marianne Grønbæk & Henrik Pors, Dafolo, 2009. Denne samtalemodel er udviklet på baggrund af Vækstmodellen vejen til den gode samtale af Marianne Grønbæk & Henrik Pors, Dafolo, 2009. En bog som varmt kan anbefales. Vejledning til Den værdsættende samtale

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Trivselstimer 2015/2016:

Trivselstimer 2015/2016: 0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.

Læs mere

HER & NU DET VIGTIGSTE

HER & NU DET VIGTIGSTE Til Region og kommuner i Region Hovedstaden 2015 HER & NU DET VIGTIGSTE Når man på en arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en recovery-medarbejder, vil der i medarbejdergruppen altid opstå en række

Læs mere

Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen

Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen Indhold Grundlæggende principper Motivation Forandringsprocessen Ambivalens Modstand Udtrykke empati Støtte håbet Samtaleteknikker Stille åbne spørgsmål

Læs mere

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning.

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Kære forældre. Skolebestyrelsen har i de sidste to år haft fokus på mobning, og hvad forældre og skole kan gøre i fællesskab for at forebygge,

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

FORANDRINGSPROCESSER - Menneskelige reaktioner på forandringer

FORANDRINGSPROCESSER - Menneskelige reaktioner på forandringer FORANDRINGSPROCESSER - Menneskelige reaktioner på forandringer Den 26. november 2014 Ved chefkonsulent og partner: Birgitte Kurup bk@u-k.dk tlf. nr. 29437572 Silkeborgvej 781, 8220 Brabrand De to niveauer

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15

EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15 EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15 15. august 2015. 1 INDHOLD OM EVALUERINGEN 3 PROCESBESKRIVELSE AF EVALUERINGEN 4 SAMMENFATNING 5 ER PROJEKT TEAM HERNING 2014/2015 LYKKEDES? 5 HVILKE LANGTIDSVIRKNINGER

Læs mere

METODER. til intern videndeling. - dokument til download

METODER. til intern videndeling. - dokument til download METODER til intern videndeling - dokument til download VIDENDELING HVORFOR NU DET? Om forskellen på information og viden kan der siges meget. Ganske kort er én definition at viden er information som fører

Læs mere